Rigsombudsmanden
i Grønland
Nuuk, 7. november 2024
Orientering nr. 17/2024
Afbud fra Naalakkersuisut til Nordisk Råds Session 2024 i Reykjavík
I orientering nr. 15/2024 kunne man læse, at formanden for Naalakkersuisut, Muté Bourup Egede,
fastholder sit afbud til Nordisk Råds Session 2024. Afbuddet begrundes med, at Grønland kun vil deltage,
såfremt der opnås selvstændigt medlemskab. I en pressemeddelelse, udsendt af Departement for
Selvstændighed og Udenrigsanliggender den 29. oktober 2024, oplyses det, at heller ikke Naalakkersuisoq
for Selvstændighed og Udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, deltager. ”Det
nordiske samarbejde burde stå
for ligeværd, demokrati og inklusion, særligt når der skal diskuteres emner, som Arktis og Fred, bør de nordiske lande
inddrage og lytte til alle de arktiske folk, uden undtagelser. Det er på tide, at Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd følger
med tiden og bliver mere inklusiv”,
udtaler Naalakkersuisoq i pressemeddelelsen.
I en artikel i Sermitsiaq den 30. oktober 2024, udtrykker formanden for Naalakkersuisut tilfredshed med
statsminister Mette Frederiksens støtte til Grønlands krav om fuldgyldigt medlemskab, men siger også,
at Grønland ser mod andre muligheder for internationalt samarbejde: ”
Hvorfor skal vi blive ved med at forsøge
at indynde os til et samarbejde, hvor vi er uønskede, også når vi har stærke internationale relationer andre steder udenfor
norden. Det er derfor vi er gået i tænkeboksen over hvordan vi fremover skal forholde os til det nordiske samarbejde, også
set i lyset af at vi eksempelvis oplever oprigtige ønsker om ligeværdigt samarbejde, eksempelvis fra USA og Canada”,
udtalte Muté Bourup Egede til Sermitsiaq.
Årligt møde i Joint Committee afholdt i Washington D.C.
Det årlige møde i Joint Committee blev afholdt i Washington D.C. den 21. oktober 2024 under temaet
“Connectivity
Through Tourism”.
Det oplyser Departement
for Selvstændighed og Udenrigsanliggender i en
pressemeddelelse udsendt den 25. oktober 2024, hvoraf det fremgår, at der blev udtrykt gensidigt ønske
om fortsat styrkelse af partnerskabet mellem USA og Grønland gennem Joint Committee-samarbejdet.
Udover drøftelser om samarbejde indenfor
turismeudvikling, sundhedssektoren, forskning, uddannelse,
kultur og bæredygtige investeringer, blev der også underskrevet en tillægsaftale til USAID-aftalen fra
2021.
Principaftale mellem staten og selvstyret om finansiering af øget
vandkraftkapacitet
Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter, Erik Jensen, har ved et møde med finansminister Nicolai
Wammen indgået en principaftale om finansiering af udbygning af vandkraftkapaciteten i Nuuk og
Diskobugten. Det oplyser Department for Finanser og Skatter den 1. november 2024 i en
pressemeddelelse, hvori det oplyses, at der er tale om en garanti fra den danske stat på 95 pct. af projektets