I sit interview med Politikken den 17. oktober 2024 ”Troels Lund: Vi kan ikke forhindre, at danske våbendele kan havne i Israel” udtalte ministeren, at Danmark ikke kan være en del af F-35-programmet og samtidig nægte at levere dele til fly, der bruges til bombardementer af civile i Gaza. I samme interview erkendte ministeren, at den danske våbeneksport til Israel bryder FN’s regler. Reglerne forbyder eksport af våben, hvis der er en klar eller overvejende risiko for, at udstyret kan bidrage til krigsforbrydelser. Vil ministeren i den forbindelse:
a. Nærmere redegøre for, hvordan den danske våbeneksport har brudt FN’s regler?
b. Oplyse, om der efter ministerens opfattelse er en risiko for, at Danmark bryder FN’s våbenhandelstraktat og EU’s fælles regler for våbeneksport ved deltagelse i F-35-programmet?
c. Oplyse, om medlemskab i F-35-programmet vægter højere end international lov?
d. Standse våbeneksporten til Israel på baggrund af erkendelsen af, at Danmark bryder international lov?
Dato: 07-11-2024
Status: Ikke besvaret
Emne:
militært materiel