FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. (Bekæmpelse af ulovlig droneaktivitet over militære områder m.v.)

Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
FOU Alm.del Bilag 78
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v.

(Bekæmpelse af ulovlig droneaktivitet over militære områder m.v.)

§1

I lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., jf. lovbekendt-

gørelse nr. 582 af 24. maj 2017, som ændret ved § 3 i lov nr. 708 af 8. juni

2018, foretages følgende ændring:

Efter § 15 indsættes:

»§

15 a.

Forsvaret kan neutralisere droner, der ulovligt befinder sig i en

flyveforbudszone ved henholdsvis militære områder, midlertidige militære

områder, flådefartøjer, militære luftfartøjer og afmærkede militærkolonner

samt ved civillisteslotte, som er under forsvarets bevogtning.

Stk. 2.

I øvelsesøjemed kan forsvaret efter samtykke fra droneejeren eller

fjernpiloten neutralisere en drone, der befinder sig i de zoner, der er nævnt

i stk. 1.

Stk. 3.

Lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold og lov om ra-

diofrekvenser finder ikke anvendelse på forsvarets aktiviteter efter stk. 1

og 2.

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig an-

ordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de

ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Side 1/23

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. (Bekæmpelse af ulovlig droneaktivitet over militære områder m.v.)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

2. Lovforslagets nærmere indhold

2.1. Gældende ret

2.1.1. Flyvning med droner ved militære områder m.v.

2.1.2. Neutralisering af droner

2.1.2.1. Retsplejeloven

2.1.2.2. Forsvarsloven

2.1.2.3. Straffeloven

2.1.2.4. Radioudstyrsloven og frekvensloven

2.2. Forsvarsministeriets overvejelser

2.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

Forsvaret har gennem de seneste år oplevet en øget ulovlig droneaktivitet

over bl.a. militære områder. Samtidig bliver droner i stigende grad anvendt

til bl.a. spionage, sabotage og terrorisme. Derudover kan droner ved deres

blotte tilstedeværelse forstyrre Forsvarets aktiviteter, herunder påvirke fly-

vesikkerheden ved militære flyvestationer.

Dronerne er i dag let tilgængelige, og de kan købes på det private marked.

Endvidere er dronerne typisk udstyret med kameraer, der kan levere billeder

og videoer i høj opløsning. Visse af de større droner kan også bære og fragte

sprængladninger og lignende. Droner, der befinder sig i en flyveforbuds-

zone ved militære områder m.v., kan dermed udgøre en væsentlig risiko for

den nationale sikkerhed.

Side 2/23

UDKAST

Der er både EU-retligt og nationalt fastsat regler for, hvor og under hvilke

omstændigheder der må flyves med droner, der også kaldes ubemandede

luftfartøjer. Reglerne for flyvning med droner findes i dag bl.a. i bekendt-

gørelse nr. 1649 af 12. december 2023 om supplerende bestemmelser til

gennemførelsesforordning (EU) 2019/947 om regler og procedurer for ope-

ration af ubemandede luftfartøjer (dronebekendtgørelsen).

Dronebekendtgørelsen fastsætter bl.a. flyveforbudszoner (zoner, hvor der

ikke må flyves med droner) ved militære områder m.v. Flyvning i strid med

de fastsatte flyveforbudszoner kan efter dronebekendtgørelsen straffes med

bøde, men bekendtgørelsen indeholder ikke særskilt hjemmel til håndhæ-

velse af flyveforbudszonerne i form af eksempelvis neutralisering af dro-

nerne. Politiet har under visse omstændigheder hjemmel i politiloven og

retsplejeloven til at neutralisere en drone, der udgør en trussel.

Forsvarsministeriet anser det for at være afgørende for varetagelsen af den

nationale sikkerhed

–

herunder beskyttelsen af Forsvaret og allierede styrker

her i landet

–

samt for den ydre bevogtning af de kongelige slotte og palæer,

at Forsvaret har mulighed for efter en konkret vurdering at reagere hurtigt

og effektivt på droner, der ulovligt befinder sig ved militære områder m.v.,

hvor der efter dronebekendtgørelsen som udgangspunkt er flyveforbud.

Det foreslås med dette lovforslag, at Forsvaret får hjemmel til at neutralisere

droner, der ulovligt befinder sig i en flyveforbudszone ved henholdsvis mi-

litære områder, midlertidige militære områder, flådefartøjer, militære luft-

fartøjer og afmærkede militærkolonner samt ved civillisteslotte, som er un-

der Forsvarets bevogtning. Det svarer til de militære områder m.v., hvor der

efter dronebekendtgørelsen er fastsat flyveforbudszoner.

Lovforslaget vil endvidere indebære, at Forsvaret i øvelsesøjemed efter

samtykke fra droneejeren eller fjernpiloten vil kunne neutralisere en drone,

der befinder sig i en zone ved militære områder m.v., hvor der efter drone-

bekendtgørelsen er flyveforbud.

Lovforslaget er en del af et bredere arbejde i regeringen, som skal sikre en

tidssvarende regulering af droneområdet.

Henset til den hastige teknologiske udvikling på droneområdet lægges der

med lovforslaget op til, at Forsvaret får metodefrihed i forhold til, hvilke

midler Forsvaret vil anvende til at neutralisere en drone. Det forudsættes

dog, at Forsvarets neutralisering af droner vil blive tilrettelagt på en måde,

Side 3/23

UDKAST

hvorefter der alene vil være en lav risiko for, at udenforstående bliver påvir-

ket af Forsvarets aktiviteter. I dag vil neutralisering eksempelvis kunne ske

ved kinetiske modforanstaltninger (fysisk nedtagning) eller elektroniske

modforanstaltninger (såsom jamming). For at give Forsvaret mulighed for

at anvende elektroniske modforanstaltninger lægges der med lovforslaget

op til at fravige lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold og lov om

radiofrekvenser.

2. Lovforslagets nærmere indhold

2.1. Gældende ret

2.1.1. Flyvning med droner ved militære områder m.v.

Efter § 126 a i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 31. januar

2024 (luftfartsloven), forstås ved en drone ethvert ubemandet luftfartøj, der

opereres eller er beregnet til at operere autonomt eller blive fjernstyret uden

en pilot ombord.

I Danmark er der både EU-retligt og nationalt fastsat regler for, hvor og

under hvilke omstændigheder der må flyves med droner.

Den EU-retlige regulering af flyvning med droner findes bl.a. i Kommissi-

onens gennemførelsesforordning (EU) 2019/947 af 24. maj 2019 om regler

og procedurer for operation af ubemandede luftfartøjer (droneforordnin-

gen). Droneforordningen fastsætter de nærmere bestemmelser for operation

af ubemandede luftfartøjssystemer (det vil sige flyvning med droner) samt

for personale, herunder fjernpiloter og organisationer, der er involveret i

disse operationer.

Droneforordningen er suppleret af reglerne i Trafikstyrelsens bekendtgø-

relse nr. 1649 af 12. december 2023 om supplerende bestemmelser til gen-

nemførelsesforordning (EU) 2019/947 om regler og procedurer for opera-

tion af ubemandede luftfartøjer (dronebekendtgørelsen).

Dronebekendtgørelsen fastsætter bl.a. i § 9 regler om afstandskrav til så-

kaldte flyvesikringskritiske områder. Flyvesikringskritiske områder er om-

råder, hvor der er særlig stor risiko for sammenstød med andre luftfartøjer

eller lavthængende genstande, som vil kunne resultere i et havari.

Det følger af dronebekendtgørelsens § 9, stk. 1, bl.a., at droneoperationer

ikke må finde sted nærmere end 8 km horisontal afstand fra en bane på en

militær flyvestation. Er fjernpiloten indehaver af et kompetencecertifikat,

må droneoperationer finde sted fra 5 km indtil 3 km horisontal afstand fra

Side 4/23

UDKAST

en bane på en militær flyvestation, og flyvehøjden må ikke overstige 40 me-

ter over banehøjden, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 2. Er fjernpiloten indeha-

ver af et kompetencecertifikat, må droneoperationer finde sted fra 3 km ind-

til 2 km horisontal afstand fra en bane på en militær flyvestation, og flyve-

højden må ikke overstige 30 meter over banehøjden, jf. bekendtgørelsens §

9, stk. 3.

Trafikstyrelsen har i medfør af dronebekendtgørelsens § 30 udstedt en ge-

nerel dispensation til, at en fjernpilot, der er indehaver af et kompetencecer-

tifikat, må flyve i afstanden fra 8 km indtil 5 km fra den militære flyvesta-

tion, jf. § 9 i dronebekendtgørelsen, når flyvehøjden ikke overstiger 40 me-

ter over banehøjden.

Trafikstyrelsen kan i medfør af dronebekendtgørelsens § 9, stk. 4, give til-

ladelse til, at bekendtgørelsens § 9, stk. 1-3, fraviges. Tilladelsen kan gives,

bl.a. hvis droneoperationen har et samfundsnyttigt, forskningsmæssigt eller

kommercielt formål, droneoperationen er nødvendig, og formålet med op-

gaven i væsentlighed forspildes, fordyres eller på anden måde forringes,

hvis den skal gennemføres på en anden måde end med en drone. Derudover

er det en betingelse, at fjernpiloten har et kompetencecertifikat, jf. bekendt-

gørelsens § 9, stk. 4, nr. 3.

Dronebekendtgørelsen fastsætter i § 12 regler om droneoperationer ved ci-

villisteslotte og kulturejendomme og -slotte.

Det følger af dronebekendtgørelsens § 12, stk. 1, at droneoperationer som

udgangspunkt ikke må finde sted nærmere end 150 meter horisontal afstand

fra følgende civillisteslotte: 1) De fire palæer på Amalienborg, 2) Fredens-

borg Slot, 3) Sorgenfri Slot, 4) Gråsten Slot, 5) Jagtslottet Eremitagen og 6)

Amaliegade 18 (Det Gule Palæ), jf. dog bekendtgørelsens § 12, stk. 4-6.

Det følger af dronebekendtgørelsens § 12, stk. 4, at Trafikstyrelsen eller den,

som Trafikstyrelsen efter forudgående aftale overlader beføjelsen efter §

152 i luftfartsloven, i særlige tilfælde kan give tilladelse til droneoperatio-

nen, hvis ansøgeren kan godtgøre, dels at droneoperationen har et samfunds-

nyttigt, kommercielt eller forskningsmæssigt formål, dels at droneoperatio-

nen er nødvendig, og formålet med opgaven i væsentlighed forspildes, for-

dyres eller på anden måde forringes, hvis den skal gennemføres på en anden

måde end med en drone. Derudover følger det af bestemmelsen, at fjernpi-

loten skal have et kompetencecertifikat.

Side 5/23

UDKAST

Det følger af dronebekendtgørelsens § 12, stk. 5, at hvis et civillisteslot er

under Forsvarets bevogtning, skal Forsvarets samtykke indhentes. Drone-

operationer må i sådanne tilfælde ikke finde sted nærmere end 300 meter

horisontal afstand fra slottet uden tilladelse.

I dronebekendtgørelsens § 13 er der fastsat regler om afstandskrav til mili-

tære områder og fartøjer.

Det følger af dronebekendtgørelsens § 13, stk. 1, at droneoperationer ikke

må finde sted nærmere end 1000 meter horisontal afstand fra militære om-

råder, herunder skydeterræner og andre øvelsesområder, og midlertidige mi-

litære områder, medmindre der forinden er indhentet tilladelse fra Forsvars-

kommandoen.

Efter dronebekendtgørelsens § 13, stk. 2, må droneoperationer ikke finde

sted nærmere end 300 meter horisontal afstand fra militært område, der lig-

ger i en byzone, medmindre der forinden er indhentet tilladelse fra Forsvars-

kommandoen.

Droneoperationer må ikke finde sted nærmere end 1000 meter horisontal

afstand fra militære luftfartøjer og afmærkede militærkolonner, medmindre

der forinden er indhentet tilladelse fra Forsvarskommandoen, jf. dronebe-

kendtgørelsens § 13, stk. 3.

Det følger af dronebekendtgørelsens § 13, stk. 4, at droneoperationer ikke

må finde sted nærmere end 300 meter horisontal afstand fra militære flåde-

fartøjer, der ligger til kaj i en havn, der ikke er en flådehavn, medmindre der

forinden er indhentet tilladelse fra Forsvarskommandoen. Når et flådefartøj

er lagt fra land, må en droneoperation ikke finde sted nærmere end 1000

meter horisontal afstand fra flådefartøjer, medmindre der forinden er ind-

hentet tilladelse fra Forsvarskommandoen. Flyveforbudszonen for droner

omkring flådefartøjer strækker sig dog i intet tilfælde mere end 300 meter

ind over land målt fra højeste daglige vandstandslinje.

Dronebekendtgørelsen fastsætter i bekendtgørelsens §§ 28 og 29 regler om

droneoperationer tæt på eller over flyvesikringskritiske områder og andre

geografiske dronezoner.

Det følger af dronebekendtgørelsens § 28, stk. 1, at en offentlig myndighed

kan foretage operative operationer over områder samt over flyvehøjder eller

tættere på end de afstandskrav, der bl.a. er fastsat for indehavere af kompe-

tencecertifikat i bekendtgørelsens § 9, efter procedurer aftalt mellem den

offentlige myndighed og Trafikstyrelsen.

Side 6/23

UDKAST

Efter dronebekendtgørelsens § 29, stk. 1, 1. pkt. kan en offentlig myndighed

foretage operative operationer over eller horisontalt tættere på end de af-

standskrav, der er fastsat for områder og bygninger, som bl.a. er omfattet af

bekendtgørelsens §§ 9-19.

Det følger desuden af dronebekendtgørelsens § 30 vedrørende dispensation,

at Trafikstyrelsen i særlige tilfælde kan dispensere fra bestemmelserne, her-

under afstandskrav og kompetencekrav, i bekendtgørelsen, når det skønnes

foreneligt med de hensyn, der ligger til grund for de pågældende bestem-

melser, herunder internationale bestemmelser på området. Rigspolitiet og

Forsvarskommandoen skal give samtykke, hvis Trafikstyrelsen dispenserer

fra bestemmelserne i § 9 og §§ 11-13.

Overtrædelse af bestemmelserne i dronebekendtgørelsens § 9, stk. 1-3, § 12,

stk. 1-3 og stk. 5, samt § 13 straffes med bøde, jf. bekendtgørelsens § 33,

stk. 1.

Politiet er ikke omfattet af dronebekendtgørelsen, herunder flyveforbudsbe-

stemmelserne. Det følger af § 2 i bekendtgørelse nr. 2274 af 29. december

2020 om politiets anvendelse af droner, at politiets anvendelse af droner til

brug for løsningen af politimæssige opgaver samt for politiets uddannelses-

og øvelsesvirksomhed er undtaget fra § 126 b i luftfartsloven og forskrifter

udstedt med hjemmel i bestemmelsen.

2.1.2. Neutralisering af droner

Dronebekendtgørelsen indeholder ikke særskilt hjemmel til håndhævelse af

flyveforbudszonerne i form af eksempelvis neutralisering af dronerne.

Politiet har imidlertid under visse omstændigheder hjemmel i politiloven og

retsplejeloven til at neutralisere en drone, der udgør en trussel.

2.1.2.1. Retsplejeloven

Politiet har i retsplejeloven under visse betingelser hjemmel til at forstyrre

eller afbryde radio- og telekommunikation i et område.

Det følger således af retsplejelovens § 791 c, stk. 1, at politiet kan forstyrre

eller afbryde radio- eller telekommunikation i et område, hvis der er afgø-

rende grunde til det med henblik på at forebygge, at der i det pågældende

område vil blive begået en lovovertrædelse, der efter loven kan straffes med

fængsel i 6 år eller derover, eller en forsætlig overtrædelse af straffelovens

kapitel 12 eller 13, og som kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd

eller for betydelige samfundsværdier.

Side 7/23

UDKAST

Efter retsplejelovens § 791 c, stk. 3, sker indgreb efter stk. 1 efter rettens

kendelse. Såfremt indgrebets øjemed ville forspildes, dersom retskendelse

skulle afventes, kan politiet træffe beslutning om at foretage indgrebet, jf.

retsplejelovens § 791 c, stk. 4, 1. pkt.

Hjemlen i retsplejelovens § 791 c, stk. 1, tager navnlig sigte på forhindring

af terrorhandlinger. Anvendelse af elektroniske modforanstaltninger til at

forstyrre signalet til droner vil være omfattet af bestemmelsen, f.eks. hvis

dronerne måtte blive anvendt som led i terrorangreb eller anden alvorlig kri-

minalitet. Eftersom overtrædelse af reglerne i dronebekendtgørelsen og

eventuelle andre relevante regler alene straffes med bøde, vil dette dog ikke

i sig selv opfylde kriterierne for anvendelse af retsplejelovens § 791 c, stk.

1. Hjemlen vil således alene kunne bringes i anvendelse i tilfælde, hvor en

drone anvendes på en sådan måde, at de i bestemmelsen fastsatte krav til

strafferammer og farevurdering er opfyldt.

2.1.2.2. Forsvarsloven

Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. (forsvarsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 582 af 24. maj 2017, regulerer forsvarets formål, op-

gaver og organisation m.v.

Efter forsvarslovens § 4 skal forsvaret kunne konstatere og afvise krænkel-

ser af dansk suverænitet og varetage myndighedsopgaver. Med hjemmel i

denne bestemmelse kan Forsvaret som led i afvisningsberedskabet og hånd-

hævelsen af dansk suverænitet bl.a. neutralisere droner, der måtte blive be-

nyttet til at krænke dansk suverænitet, herunder ved at krænke dansk terri-

torialhøjhed.

Derudover følger det af forsvarslovens § 17, stk. 1, nr. 3, at forsvarsministe-

ren under krig eller andre ekstraordinære forhold kan regulere og kontrollere

lufttrafik inden for dansk luftrum og uden for dette udøve kontrol med dan-

ske flys lufttrafik. Lufttrafik omfatter også flyvning med droner, som derfor

vil være omfattet af bestemmelsen, der dog som nævnt kun finder anven-

delse under krig eller andre ekstraordinære forhold.

Forsvarsloven indeholder ikke i øvrigt hjemmel til at neutralisere droner.

2.1.2.3. Straffeloven

Neutralisering af droner over militære områder m.v. vil efter omstændighe-

derne kunne omfattes af straffelovens § 13 om nødværge.

Side 8/23

UDKAST

Det følger af straffelovens § 13, stk. 1, at handlinger foretagne i nødværge

er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et

påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud

over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og

det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt.

Det vil være domstolene, som i sidste ende vil skulle foretage vurderingen

af, om en handling, såsom neutraliseringen af en drone, var en straffri nød-

værgehandling i den pågældende situation.

2.1.2.4. Radioudstyrsloven og frekvensloven

Det udstyr, som Forsvaret vil skulle anvende til brug for elektroniske mod-

foranstaltninger mod droner, vil som udgangspunkt være omfattet af lov om

radioudstyr og elektromagnetiske forhold (radioudstyrsloven), jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 958 af 22. juni 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 1555 af

12. december 2023.

Radioudstyrsloven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2014/53/EU af 16. april 2014 om harmonisering af medlemsstaternes

love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet og om ophævelse af

direktiv 1999/5/EF (radioudstyrsdirektivet), og direktiv 2014/30/EU af 26.

februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om elektromag-

netisk kompatibilitet (EMC direktivet).

Efter radioudstyrsdirektivets artikel 1, stk. 3, finder direktivet imidlertid

ikke anvendelse på radioudstyr, der udelukkende anvendes i forbindelse

med aktiviteter vedrørende den offentlige sikkerhed, forsvar, statens sikker-

hed, herunder statens økonomiske stabilitet, hvis der er tale om aktiviteter,

der vedrører statslige sikkerhedsanliggender, eller med statens aktiviteter på

det strafferetlige område.

Radioudstyrsloven indeholder bestemmelser om apparater og radioudstyr,

som bringes i omsætning og gøres tilgængelige på markedet, og på appara-

ter, radioudstyr og faste anlæg, som tilsluttes og anvendes.

Det følger af radioudstyrslovens § 1, stk. 5, at Styrelsen for Dataforsyning

og Infrastruktur (nu Digitaliseringsstyrelsen) fastsætter nærmere regler om,

at loven eller dele heraf ikke finder anvendelse på apparater, faste anlæg og

radioudstyr, der udelukkende anvendes i forbindelse med aktiviteter vedrø-

rende forsvaret.

Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til radioudstyrslovens § 1, stk. 5, jf.

Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 92, forslag til lov om radioudstyr og

Side 9/23

UDKAST

elektromagnetiske forhold, som fremsat den 16. december 2015, side 26, at

det alene er produkter, som er udviklet, konstrueret og fremstillet til militære

formål og udelukkende anvendes i forbindelse med aktiviteter vedrørende

forsvaret, der er omfattet af undtagelsen.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til radioudstyrslovens § 1, stk. 5,

at erhvervsdrivende kan sælge apparater, faste anlæg eller radioudstyr til

forsvaret, selvom de pågældende produkter ikke er i overensstemmelse med

lovforslaget eller regler udstedt i medfør heraf, under forudsætning af, at

produkterne er udviklet, konstrueret og fremstillet til militære formål og

alene anvendes af forsvaret i forbindelse med dets aktiviteter.

Bestemmelsen er udmøntet i § 1, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1710 af 12.

december 2023 om radioudstyr og elektromagnetiske forhold, hvoraf frem-

går, at radioudstyrsloven og bekendtgørelsen ikke finder anvendelse på ap-

parater, faste anlæg og radioudstyr, som udelukkende anvendes i forbindelse

med forsvarets aktiviteter.

Det udstyr, som Forsvaret vil anvende til brug for elektroniske modforan-

staltninger mod droner, vil som udgangspunkt være omfattet af undtagelses-

bestemmelsen. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der vil kunne opstå si-

tuationer, hvor Forsvaret har brug for at anskaffe udstyr, der ikke er omfattet

af undtagelsesbestemmelsen i bekendtgørelsens § 1, stk. 3, hvorefter udsty-

ret vil være omfattet af loven og bekendtgørelsen.

Det følger af radioudstyrslovens § 3 og § 17, stk. 1, nr. 2, at et apparat eller

radioudstyr skal være konstrueret således, at apparatet eller radioudstyret

ikke frembringer kraftigere elektromagnetiske forstyrrelser, end at andre ap-

parater, faste anlæg eller radioudstyr kan fungere efter hensigten.

I det omfang de apparater eller radioudstyr (f.eks. jamming-udstyr), som

Forsvaret vil anvende til brug for elektroniske modforanstaltninger mod

droner, er omfattet af radioudstyrsloven, vil det ikke være lovligt for For-

svaret at anvende dem.

Derudover kan der ved anvendelse af elektroniske modforanstaltninger som

f.eks. jamming anvendes udstyr, der tilsigtet udsender radiofrekvenser med

henblik på at forstyrre andre produkters signal, herunder en drone. En sådan

anvendelse af radiofrekvenser er reguleret i lov om radiofrekvenser (fre-

kvensloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 151 af 7. januar 2021.

Side 10/23

UDKAST

Frekvensloven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2018/1972/EU af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks

for elektronisk kommunikation (omarbejdning).

Ifølge direktivets artikel 1, stk. 3, litra c, berører direktivet imidlertid ikke

tiltag, der gennemføres af medlemsstaterne ud fra hensynet til den offentlige

orden og den offentlige sikkerhed og til forsvaret.

Det følger af frekvenslovens § 6, stk. 1, at anvendelse af radiofrekvenser

alene kan ske på grundlag af tilladelse udstedt af Energistyrelsen (nu Digi-

taliseringsstyrelsen), jf. dog frekvenslovens § 6, stk. 2-5.

Det følger af frekvenslovens § 6, stk. 2, at Energistyrelsen (nu Digitalise-

ringsstyrelsen) fastsætter regler om, at visse radiofrekvenser kan anvendes

uden tilladelse, og fastsætter regler for denne anvendelse.

Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1234 af 25. november 2024

om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørradioprø-

ver og kaldesignaler m.v. Bekendtgørelsen fastsætter bl.a. de nærmere ram-

mer for tilladelsesfri anvendelse af frekvenser.

Det følger af frekvenslovens § 6, stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren (nu digitaliseringsministeren) efter forhandling med forsvarsmini-

steren kan fastsætte regler om forsvarets anvendelse af radiofrekvenser, her-

under at forsvarets anvendelse af radiofrekvenser kan ske uden tilladelse.

Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 689 af 10. juni 2024 om

forsvarets anvendelse af radiofrekvenser. Bekendtgørelsen fastsætter regler

for forsvarets anvendelse af radiofrekvenser, der er afsat til eksklusiv mili-

tær anvendelse. Bekendtgørelsen fastsætter derimod ikke regler om, at For-

svaret kan anvende øvrige radiofrekvenser uden tilladelse.

2.2. Forsvarsministeriets overvejelser

Efter Forsvarsministeriets opfattelse er der i gældende ret ikke den fornødne

hjemmel for Forsvaret til at neutralisere droner, der ulovligt befinder sig i

en flyveforbudszone ved militære områder m.v.

Forsvarslovens § 4 vil typisk ikke kunne anvendes, idet den forudsætter, at

droneaktiviteten kan tilskrives en fremmed stats suverænitetskrænkende

handling. Forsvarslovens § 17 forudsætter, at der er tale om krig eller andre

ekstraordinære forhold.

Side 11/23

UDKAST

Forsvarets neutralisering af droner vil således i dag skulle ske inden for ram-

merne af straffelovens § 13 om nødværge. For at straffelovens § 13 kan an-

vendes, vil neutraliseringen af dronen bl.a. skulle være nødvendig for at

modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb.

Imidlertid vil der for Forsvaret dels være behov for at kunne neutralisere

droner, som udgør en spionagerisiko, dels være behov for at kunne neutra-

lisere eventuelle angrebsdroner på et tidspunkt, hvor et egentligt angreb

endnu ikke vil kunne anses for overhængende eller påbegyndt.

Set i lyset af den stigende trussel, som droner generelt udgør, er der således

efter Forsvarsministeriets opfattelse behov for, at Forsvaret fremadrettet har

en klar hjemmel til at kunne neutralisere droner, der ulovligt befinder sig i

en flyveforbudszone ved henholdsvis militære områder, midlertidige mili-

tære områder, flådefartøjer, militære luftfartøjer og afmærkede militærko-

lonner samt ved civillisteslotte, som er under Forsvarets bevogtning.

Det er således afgørende for beskyttelsen af Forsvaret og allierede styrker

her i landet, samt for den ydre bevogtning af de kongelige slotte og palæer,

at Forsvaret har mulighed for at reagere hurtigt og effektivt på droner, der

ulovligt befinder sig ved militære områder m.v., hvor der efter dronebe-

kendtgørelsen er flyveforbud.

Forsvarsministeriet har overvejet, om der som led i den foreslåede hjemmel

bør etableres en ordning, hvor Forsvaret skal indhente en retskendelse, for-

inden en drone neutraliseres.

Det vil imidlertid sjældent være praktisk muligt at indhente en retskendelse

forud for neutralisering af en drone, idet der så godt som altid vil være tale

om en akut opstået situation, hvor øjemedet ville forspildes, hvis Forsvaret

skulle afvente rettens kendelse.

I det omfang de apparater eller radioudstyr (f.eks. jamming-udstyr), som

Forsvaret vil anvende til brug for elektroniske modforanstaltninger mod

droner, er omfattet af radioudstyrsloven, vil det i dag ikke være lovligt for

Forsvaret at anvende dem.

Det er derfor Forsvarsministeriets opfattelse, at radioudstyrsloven bør fravi-

ges for at muliggøre Forsvarets neutralisering af droner, der ulovligt befin-

der sig i en flyveforbudszone ved militære områder m.v.

Frekvensloven er som udgangspunkt til hinder for Forsvarets brug af elek-

troniske modforanstaltninger mod droner. Det er derfor Forsvarsministeriets

Side 12/23

UDKAST

opfattelse, at frekvensloven bør fraviges for at muliggøre Forsvarets neutra-

lisering af droner, der ulovligt befinder sig i en flyveforbudszone ved mili-

tære områder m.v.

Det er i øvrigt Forsvarsministeriets opfattelse, at Forsvaret tillige i øvelses-

øjemed efter samtykke fra droneejeren eller fjernpiloten bør kunne neutrali-

sere en drone, der befinder sig i en zone ved militære områder m.v., hvor

der efter dronebekendtgørelsen er flyveforbud.

Da der i øvelsessituationer typisk vil være tale om neutralisering af egne

eller samarbejdspartneres droner, kræver dette som udgangspunkt ikke

hjemmel. Ved brug af elektroniske modforanstaltninger som led i øvelses-

aktivitet kan der imidlertid være behov for en undtagelse fra reglerne i ra-

dioudstyrsloven og frekvensloven.

2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at Forsvaret får hjemmel til at neutralisere droner, der ulovligt

befinder sig i en flyveforbudszone ved henholdsvis militære områder, mid-

lertidige militære områder, flådefartøjer, militære luftfartøjer og afmærkede

militærkolonner samt ved civillisteslotte, som er under Forsvarets bevogt-

ning. Det svarer til de militære områder m.v., hvor der efter dronebekendt-

gørelsen er fastsat flyveforbudszoner.

Ved ulovlig flyvning forstås flyvning i strid med dronebekendtgørelsens fly-

veforbudszoner samt flyvning i strid med en eventuel tilladelse meddelt ef-

ter dronebekendtgørelsen. Eksempelvis vil droneaktivitet til formål, der ikke

er omfattet af tilladelsen

–

såsom spionage mod Forsvaret

–

være ulovlig.

Det bemærkes, at der er tale om eksisterende flyveforbudszoner, og der er

således ikke tale om en ændring af gældende ret i forhold til, hvor flyvning

med droner må ske.

Forsvaret vil med den foreslåede ordning få metodefrihed i forhold til,

hvilke midler Forsvaret anvender til at neutralisere en drone. Forsvaret vil i

den forbindelse kunne neutralisere droner gennem bl.a. påvirkning, forstyr-

relse, uskadeliggørelse og tilintetgørelse af dronen. Neutralisering vil såle-

des skulle fortolkes bredt.

I dag vil neutralisering eksempelvis kunne ske ved kinetiske modforanstalt-

ninger, såsom fysisk nedskydning eller indfangning, eller elektroniske mod-

foranstaltninger, såsom jamming (udsendelse af elektromagnetiske bølger,

som forstyrrer styringssignalet mellem dronen og fjernpiloten), spoofing

Side 13/23

UDKAST

(udsendelse af f.eks. GPS-styringssignaler, hvorved dronen omdirigeres) el-

ler cyber-takeover (hvor dronen kan tvinges til at flyve til en forudbestemt

landingszone eller flyve

retur til dronens ”hjem-position”).

Forsvaret vil desuden som led i neutraliseringen af droner kunne detektere

og identificere droner. Det forudsættes dog, at der ikke i forbindelse hermed

vil ske indgreb i rettigheder omfattet af grundlovens § 72.

Det forudsættes endvidere, at Forsvaret koordinerer med øvrige relevante

myndigheder, herunder navnlig politiet, for at sikre, at øvrige myndigheders

droner identificeres, således at disse ikke forveksles med droner, der ulovligt

befinder sig i en flyveforbudszone.

Det forudsættes derudover, at Forsvaret i overensstemmelse med det for-

valtningsretlige proportionalitetsprincip anvender den mindst indgribende

foranstaltning m.v. blandt dem, der er egnede, og at foranstaltningen m.v.

står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges. Det betyder også, at eksem-

pelvis fysisk nedskydning, der indebærer, at dronen bliver ødelagt, alene vil

kunne anvendes i situationer, hvor andre mindre indgribende foranstaltnin-

ger ikke vurderes formålstjenlige, eller hvor tiden ikke tillader mindre ind-

gribende foranstaltninger.

Forsvarets neutralisering af droner vil herudover skulle tilrettelægges på en

måde, hvorefter der alene vil være en lav risiko for, at udenforstående bliver

påvirket af Forsvarets aktiviteter.

Det foreslås desuden, at Forsvaret i øvelsesøjemed får hjemmel til efter sam-

tykke fra droneejeren eller fjernpiloten at neutralisere en drone, der befinder

sig i en zone ved militære områder m.v., hvor der efter dronebekendtgørel-

sen er flyveforbud.

Det forudsættes, at Forsvaret i øvelsesøjemed tilrettelægger neutralisering

af droner, således at der vil være en meget lav risiko for, at udenforstående

påvirkes.

Desuden foreslås det, at radioudstyrsloven og frekvensloven ikke skal finde

anvendelse på Forsvarets aktiviteter efter den foreslåede ordning.

Den foreslåede fravigelse af radioudstyrsloven vil medføre, at Forsvaret til

brug for neutralisering af droner efter den foreslåede ordning vil kunne an-

vende apparater eller radioudstyr, der udsender elektromagnetiske bølger,

som vil kunne forstyrre øvrige apparater eller radioudstyr, der anvender

samme frekvens.

Side 14/23

UDKAST

Den foreslåede fravigelse af frekvensloven vil medføre, at Forsvaret til brug

for neutralisering af droner efter den foreslåede ordning kan anvende radio-

frekvenser, som andre har tilladelse til at benytte, eller anvende radiofre-

kvenser, som må anvendes uden tilladelse efter bekendtgørelse om anven-

delse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørradioprøver og kal-

designaler m.v., i strid med de rammer, som i medfør af bekendtgørelsen

gælder for den tilladelsesfri anvendelse af de pågældende radiofrekvenser.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er ikke relevante for lov-

forslaget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. februar til den 7. marts 2025

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Dansk Erhverv (Dro-

neDanmark), Dansk Industri, Danske Advokater, Danske Beredskaber,

Danske Regioner, Dataetisk Råd, Datatilsynet, Den Danske Dommerfor-

ening, Domstolsstyrelsen, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Færøer-

nes Landsstyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Institut for Menneske-

Side 15/23

UDKAST

rettigheder, Justitia, Modelflyvning Danmark, Naalakkersuisut via Rigsom-

budsmanden på Grønland, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for

Østre Landsret, Retspolitisk Forening, Rådet for Større Flyvesikkerhed,

Samtlige byretspræsidenter, SMVdanmark, Statsadvokaten i København,

Statsadvokaten i Viborg, Teknologisk Institut, UAS Denmark.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre-

Negative konsekven-

udgifter (hvis ja, angiv om-

ser/merudgifter (hvis ja, angiv

fang/hvis nej, anfør »Ingen«)

omfang/hvis nej, anfør »In-

gen«)

Økonomiske

konsekvenser

for stat, kommu-

ner og regioner

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med de

fem principper

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

Side 16/23

UDKAST

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring (der i rele-

vant omfang

også gælder ved

implementering

af ikke-erhvervs-

rettet EU-regule-

ring) (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forsvaret har ikke i dag den fornødne hjemmel til at neutralisere droner, der

ulovligt befinder sig i en flyveforbudszone ved militære områder m.v.

Det følger af § 4 i lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 582 af 24. maj 2017 (forsvarsloven), at forsvaret

skal kunne konstatere og afvise krænkelser af dansk suverænitet og varetage

myndighedsopgaver. Forsvaret kan således som led i afvisningsberedskabet

og håndhævelsen af dansk suverænitet neutralisere droner, der måtte blive

benyttet til at krænke dansk suverænitet, herunder ved at krænke dansk ter-

ritorialhøjhed. Forsvarslovens § 4 vil typisk ikke kunne anvendes til neutra-

lisering af droner, der ulovligt befinder sig over militære områder m.v., idet

den forudsætter, at droneaktiviteten kan tilskrives en fremmed stats suveræ-

nitetskrænkende handling.

Derudover følger det af forsvarslovens § 17, stk. 1, nr. 3, at forsvarsministe-

ren under krig eller andre ekstraordinære forhold kan regulere og kontrollere

lufttrafik inden for dansk luftrum og uden for dette udøve kontrol med dan-

ske flys lufttrafik. Forsvarslovens § 17 vil typisk ikke kunne anvendes til at

neutralisere af droner, der ulovligt befinder sig over militære områder m.v.,

idet bestemmelsen forudsætter, at der er tale om krig eller andre ekstraordi-

nære forhold.

Efter omstændighederne vil Forsvaret kunne anvende straffelovens § 13 om

nødværge til at neutralisere droner over militære områder m.v. Det følger

således af straffelovens § 13, stk. 1, at handlinger foretagne i nødværge er

Side 17/23

UDKAST

straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et

påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud

over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og

det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt.

Det udstyr, som Forsvaret vil anvende til brug for elektroniske modforan-

staltninger mod droner, er omfattet af lov om radioudstyr og elektromagne-

tiske forhold (radioudstyrsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 958 af 22. juni

2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 1555 af 12. december 2023. Loven inde-

holder bestemmelser om apparater og radioudstyr, som bringes i omsætning

og gøres tilgængelige på markedet, og på apparater, radioudstyr og faste an-

læg, som tilsluttes og anvendes.

Det følger af radioudstyrslovens § 1, stk. 5, at Styrelsen for Dataforsyning

og Infrastruktur (nu Digitaliseringsstyrelsen) fastsætter nærmere regler om,

at loven eller dele heraf ikke finder anvendelse på apparater, faste anlæg og

radioudstyr, der udelukkende anvendes i forbindelse med aktiviteter vedrø-

rende forsvaret.

Bestemmelsen er udmøntet i § 1, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1710 af 12.

december 2023 om radioudstyr og elektromagnetiske forhold, hvoraf frem-

går, at radioudstyrsloven og bekendtgørelsen ikke finder anvendelse på ap-

parater, faste anlæg og radioudstyr, som udelukkende anvendes i forbindelse

med forsvarets aktiviteter.

Det udstyr, som Forsvaret vil anvende til brug for elektroniske modforan-

staltninger mod droner, vil som udgangspunkt være omfattet af undtagelses-

bestemmelsen. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der vil kunne opstå si-

tuationer, hvor Forsvaret har behov for at anskaffe udstyr, der ikke er om-

fattet af undtagelsesbestemmelsen i bekendtgørelsens § 1, stk. 3, og at ud-

styret derfor vil være omfattet af loven og bekendtgørelsen.

Det følger af radioudstyrslovens § 3 og § 17, stk. 1, nr. 2, at et apparat eller

radioudstyr skal være konstrueret således, at apparatet eller radioudstyret

ikke frembringer kraftigere elektromagnetiske forstyrrelser, end at andre ap-

parater, faste anlæg eller radioudstyr kan fungere efter hensigten.

Ved anvendelse af elektroniske modforanstaltninger som f.eks. jamming,

kan der anvendes udstyr, som tilsigtet udsender radiofrekvenser med hen-

blik på at forstyrre andre produkters signal, herunder en drone. Anvendelsen

af radiofrekvenser er reguleret i lov om radiofrekvenser (frekvensloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 151 af 7. januar 2021.

Side 18/23

UDKAST

Det følger af frekvenslovens § 6, stk. 1, at anvendelse af radiofrekvenser,

alene kan ske på grundlag af tilladelse udstedt af Energistyrelsen (nu Digi-

taliseringsstyrelsen), jf. dog frekvenslovens § 6, stk. 2-5.

Det følger af frekvenslovens § 6, stk. 2, at Energistyrelsen (nu Digitalise-

ringsstyrelsen) fastsætter regler om, at visse radiofrekvenser kan anvendes

uden tilladelse, og fastsætter regler for denne anvendelse.

Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1234 af 25. november 2024

om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørradioprø-

ver og kaldesignaler m.v. Bekendtgørelsen fastsætter bl.a. de nærmere ram-

mer for tilladelsesfri anvendelse af frekvenser.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som § 15 a i forsvarslovens

kapitel 5, som vil give Forsvaret en klar hjemmel til at neutralisere droner,

der ulovligt befinder sig i en flyveforbudszone, ved militære områder m.v.

Det foreslås med bestemmelsen i

§ 15 a, stk. 1,

at forsvaret kan neutralisere

droner, der ulovligt befinder sig i en flyveforbudszone, ved henholdsvis mi-

litære områder, midlertidige militære områder, flådefartøjer, militære luft-

fartøjer og afmærkede militærkolonner samt ved civillisteslotte, som er un-

der forsvarets bevogtning.

Det bemærkes, at militære flyvestationer vil være omfattet af begrebet mili-

tære områder i den foreslåede bestemmelse i § 15 a, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Forsvaret, for så vidt angår

militære områder m.v., vil kunne håndhæve de flyveforbudszoner, der er

oplistet i bekendtgørelse nr. 1649 af 12. december 2023 om supplerende be-

stemmelser til gennemførelsesforordning (EU) 2019/947 om regler og pro-

cedurer for operation af ubemandede luftfartøjer (dronebekendtgørelsen).

Forsvaret vil med den foreslåede bestemmelse få metodefrihed i forhold til,

hvilke midler Forsvaret anvender til at neutralisere en drone. Forsvaret vil i

den forbindelse kunne neutralisere droner gennem bl.a. påvirkning, forstyr-

relse, uskadeliggørelse og tilintetgørelse af dronen. Neutralisering vil såle-

des skulle fortolkes bredt.

I dag vil neutralisering eksempelvis kunne ske ved kinetiske modforanstalt-

ninger, såsom fysisk nedskydning eller indfangning, eller elektroniske mod-

foranstaltninger, såsom jamming (udsendelse af elektromagnetiske bølger,

som forstyrrer styringssignalet mellem dronen og fjernpiloten), spoofing

Side 19/23

UDKAST

(udsendelse af f.eks. GPS-styringssignaler, hvorved dronen omdirigeres) el-

ler cyber-takeover (hvor dronen kan tvinges til at flyve til en forudbestemt

landingszone eller flyve retur til dronens ”hjem-position”).

Forsvaret vil desuden som led i neutraliseringen af droner kunne detektere

og identificere droner. Det forudsættes, at der ikke i forbindelse hermed vil

ske indgreb i rettigheder omfattet af grundlovens § 72.

Det forudsættes endvidere, at Forsvaret koordinerer med øvrige relevante

myndigheder, herunder navnlig politiet, for at sikre, at øvrige myndigheders

droner identificeres, således at disse ikke forveksles med droner, som ulov-

ligt befinder sig i en flyveforbudszone.

Det forudsættes derudover, at Forsvaret i overensstemmelse med det for-

valtningsretlige proportionalitetsprincip anvender den mindst indgribende

foranstaltning m.v. blandt dem, der er egnede, og at foranstaltningen m.v.

skal stå i rimeligt forhold til det mål, der forfølges. Det betyder også, at

eksempelvis fysisk nedskydning, der indebærer, at dronen bliver ødelagt,

alene vil kunne anvendes i situationer, hvor andre mindre indgribende for-

anstaltninger ikke vurderes formålstjenlige, eller hvor tiden ikke tillader

mindre indgribende foranstaltninger.

Forsvarets neutralisering af droner vil skulle tilrettelægges på en måde,

hvorefter der alene vil være en lav risiko for, at udenforstående bliver påvir-

ket af Forsvarets aktiviteter.

Forsvarets neutralisering af droner vil dog indebære en risiko for, at bl.a.

dronerne beskadiges. Et eventuelt erstatningsansvar for Forsvaret i den for-

bindelse vil skulle vurderes efter de almindelige regler for offentlige myn-

digheders erstatningsansvar.

Droner, der er kommet i Forsvarets varetægt gennem neutralisering, vil i

relevant omfang blive overdraget til politiet med henblik på efterforskning

og retsforfølgelse af eventuelle strafbare forhold.

Det foreslås med bestemmelsen i

§ 15 a, stk. 2,

at forsvaret i øvelsesøjemed

efter samtykke fra droneejeren eller fjernpiloten kan neutralisere en drone,

der befinder sig i de i stk. 1 nævnte zoner.

Den forslåede bestemmelse vil indebære, at Forsvaret i øvelsesøjemed vil

kunne træne neutralisering af droner på militære områder, midlertidige mi-

Side 20/23

UDKAST

litære områder, flådefartøjer, militære luftfartøjer og afmærkede militærko-

lonner samt ved civillisteslotte, som er under Forsvarets bevogtning, således

at Forsvarets personel vil kunne oparbejde viden om og erfaring heri.

Øvelsesøjemed vil både omfatte test af udstyr i forbindelse med bl.a. an-

skaffelse og udvikling heraf, øvelser med civile og militære samarbejdspart-

nere, herunder allierede, samt daglig træning og uddannelsesaktiviteter. Det

vil være et krav, at neutralisering af droner sker efter samtykke fra drone-

ejeren eller fjernpiloten. I praksis vil Forsvaret i øvelsessituationer typisk

benytte egne eller allieredes droner, og der vil derfor ikke være behov for at

indhente et formelt samtykke.

Det forudsættes, at Forsvaret i øvelsesøjemed tilrettelægger neutralisering

af droner, således at der vil være en meget lav risiko for, at udenforstående

påvirkes.

Det foreslås med bestemmelsen i

§ 15 a, stk. 3,

at lov om radioudstyr og

elektromagnetiske forhold og lov om radiofrekvenser ikke finder anven-

delse på forsvarets aktiviteter efter stk. 1 og 2.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at Forsvaret vil kunne bruge de nød-

vendige midler til at neutralisere droner, der ulovligt flyver over eller i nær-

heden af militære områder m.v.

Den foreslåede fravigelse af radioudstyrsloven vil indebære, at Forsvaret til

brug for neutralisering af droner efter det foreslåede stk. 1, vil kunne an-

vende apparater eller radioudstyr, der udsender elektromagnetiske bølger,

som vil kunne forstyrre øvrige apparater og radioudstyr, der anvender

samme frekvens. Det samme vil gøre sig gældende i øvelsesøjemed efter det

foreslåede stk. 2.

Dette vil være en fravigelse af radioudstyrslovens § 3 og § 17, stk. 1, nr. 2,

hvorefter et apparat eller radioudstyr skal være konstrueret, så apparatet el-

ler radioudstyret ikke frembringer kraftigere elektromagnetiske forstyrrel-

ser, end at andre apparater, faste anlæg eller radioudstyr kan fungere efter

hensigten.

Den foreslåede fravigelse af frekvensloven vil medføre, at Forsvaret til brug

for neutralisering af ulovlige droner efter det foreslåede stk. 1 kan anvende

radiofrekvenser, som andre har tilladelse til at benytte, eller anvende radio-

frekvenser, som må anvendes uden tilladelse efter bekendtgørelse om an-

vendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørradioprøver og

kaldesignaler m.v., i strid med de rammer, som i medfør af bekendtgørelsen

Side 21/23

UDKAST

gælder for den tilladelsesfri anvendelse af de pågældende radiofrekvenser.

Det samme vil gøre sig gældende i øvelsesøjemed efter det foreslåede stk.

Dette vil være en fravigelse af frekvenslovens § 6, stk. 1, hvorefter anven-

delse af radiofrekvenser som udgangspunkt alene kan ske på grundlag af

tilladelse udstedt Digitaliseringsstyrelsen (tidligere Energistyrelsen) og på

grundlag af de bestemmelser, som er fastsat i medfør af frekvenslovens § 6,

stk. 2.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2025.

Til § 3

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men at

lovens § 1 ved kongelig anordning helt eller delvis skal kunne sættes i kraft

for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske

og de grønlandske forhold tilsiger.

Side 22/23

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om forsvarets formål, opga-

ver og organisation m.v., jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 582 af 24. maj

2017, som ændret ved § 3 i lov nr.

708 af 8. juni 2018, foretages føl-

gende ændring:

§ 15 a

affattes således:

»§ 15 a.

Forsvaret kan neutra-

lisere droner, der ulovligt befinder

sig i en flyveforbudszone, ved hen-

holdsvis militære områder, midler-

tidige militære områder, flådefar-

tøjer, militære luftfartøjer og af-

mærkede militærkolonner samt ci-

villisteslotte, som er under forsva-

rets bevogtning.

Stk. 2.

I øvelsesøjemed kan for-

svaret efter samtykke fra droneeje-

ren eller fjernpiloten neutralisere

en drone, der befinder sig i de zo-

ner, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

Lov om radioudstyr og

elektromagnetiske forhold og lov

om radiofrekvenser finder ikke an-

vendelse på forsvarets aktiviteter

efter stk. 1 og 2.

Side 23/23