FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 76: Udkast til lovforslag om ændring af værnepligtsloven, lov om forsvarets personel og forskellige andre love (Øget ligestilling mellem kvinder og mænd i relation til værnepligt, indførelse af mulighed for værnepligtige befalingsmænd m.v.), fra forsvarsministeren

Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
FOU Alm.del Bilag 76
Offentligt

Udkast

Forslag

til

Lov om ændring af værnepligtsloven, lov om forsvarets personel

og forskellige andre love

(Øget ligestilling mellem kvinder og mænd i relation til værnepligt, indførelse af mulighed for

værnepligtige befalingsmænd m.v.)

§1

I værnepligtsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 13. marts 2006, som ændret ved § 99 i

lov nr. 538 af 8. juni 2006 og lov nr. 1538 af 18. december 2018, foretages følgende ændrin-

ger:

Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a.

Enhver dansk kvinde, der på Forsvarets Dag er vurderet egnet, kan indgå aftale om

at gøre værnepligtstjeneste.

Stk. 2.

Forsvarsministeren eller den myndighed, forsvarsministeren bemyndiger til det, kan

tillade udenlandske kvinder at indgå aftale efter stk. 1, når særlige omstændigheder taler der-

for, og det ikke strider mod overenskomst med fremmed stat. Medmindre forsvarsministeren

bestemmer andet, gælder lovgivningens bestemmelser om værnepligtige for den, der har op-

nået sådan tilladelse og indgået aftale om at gøre værnepligtstjeneste, så længe hun er bosat

her i landet.

Stk. 3.

En kvinde, der indgår aftale om at gøre værnepligtstjeneste, omfattes af bestemmel-

ser om værnepligtige i love og administrative forskrifter fra det tidspunkt, hvor aftalen er ind-

gået, dog således at kvinder ikke kan beordres til at aftjene værnepligtstjeneste som sergent i

Forsvaret.

Stk. 4.

Under krig eller andre ekstraordinære forhold kan forsvarsministeren bestemme, at

kvinder, der har indgået aftale om at gøre værnepligtstjeneste, jf. stk. 1, ikke uden tilladelse

må rejse ud af landet eller tage hyre på fremmede staters skibe.«

§ 13

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5.

Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at nærmere årgange af værnepligtige

helt eller delvist fritages for at møde til Forsvarets Dag, hvis helt særlige forhold gør sig gæl-

dende, og hvis fritagelsen ikke påvirker den operative kapacitet.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 21 a

affattes således:

»§ 21 a.

Enhver dansk kvinde skal møde til Forsvarets Dag i det år, hvori hun fylder 18 år,

såfremt hun har bopæl eller ophold her i landet. Forsvarsministeren kan dog bestemme, at

mødepligten skal indtræde senere. Indkaldelse til og deltagelse i Forsvarets Dag sker efter

Side 1 af 58

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 76: Udkast til lovforslag om ændring af værnepligtsloven, lov om forsvarets personel og forskellige andre love (Øget ligestilling mellem kvinder og mænd i relation til værnepligt, indførelse af mulighed for værnepligtige befalingsmænd m.v.), fra forsvarsministeren

samme bestemmelser som for værnepligtige, dog således at kvinder ikke skal trække et lod-

trækningsnummer efter § 20.

Stk. 2.

Kvinder fritages for pligten til at møde til Forsvarets Dag, hvis værnepligtige under

tilsvarende omstændigheder ville være fritaget.

Stk. 3.

§ 16 finder tilsvarende anvendelse for kvinder, som er pålagt at møde til Forsvarets

Dag efter stk. 1, og som uden lovligt forfald udebliver herfra.«

§ 34

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Overtrædelse af § 21 a, stk. 1, og § 14, stk. 1, jf. § 21 a, stk. 1, 3. pkt., og pålæg

meddelt i medfør af § 13, stk. 2, jf. § 21 a, stk. 1, 3. pkt., eller § 15, stk. 1, jf. § 21 a, stk. 1,

3. pkt., straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Under krig eller andre ekstraordi-

nære forhold kan straffen fastsættes til fængsel i indtil 2 år.«

§ 35

indsættes efter »i medfør af«: »§ 1 a, stk. 4, og«.

§2

I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 314 af 3. april 2017, som ændret ved § 3 i lov

nr. 144 af 28. februar 2018, foretages følgende ændringer:

Overskriften

før § 54 a ophæves.

§§ 54 a

54 b

ophæves.

§3

I lov om forsvarets personel, jf. lovbekendtgørelse nr. 667 af 20. juni 2006, som ændret

bl.a. ved lov nr. 328 af 30. marts 2019 og senest ved lov nr. 2386 af 14. december 2021, fore-

tages følgende ændringer:

§ 2, stk. 2, 1.

2. pkt.,

udgår »af linjen og reserven«, og i

§ 2, stk. 2, 2. pkt.,

ændres

»værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår« til: »værnepligtige menige«.

§ 2

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler om inddeling af militært personel

efter stk. 2, herunder om inddeling af personel af linjen og reserven.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

I §

4, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »24 måneder«: »for værnepligtige menige og 36 må-

neder for værnepligtige løjtnanter og sergenter«.

§ 4

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3.

Forsvaret kan træffe afgørelse om, at en værnepligtig menig skal aftjene værne-

pligtstjeneste som sergent.

Stk. 4.

Afgørelser efter stk. 3 kan påklages til Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Klager

over afgørelser skal være indgivet skriftligt inden to uger efter, at afgørelsen er meddelt.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.

Side 2 af 58

§ 7, stk. 1, 1. pkt., § 7, stk. 2, § 8, 1. pkt.,

§ 9, stk. 1,

udgår »og hjemsendte kvinder

på værnepligtslignende vilkår«.

§ 9 a

ophæves.

§ 13 a, 2. pkt.,

indsættes efter »i ansættelses- og personalesager«: »samt i sager om be-

ordring af værnepligtige menige til at aftjene værnepligtstjeneste som sergent«.

§4

I lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlan-

det, jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 3. marts 2011, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 1, nr. 1,

udgår »mænd og kvinder ansat på værnepligtslignende vilkår«.

§ 2, stk. 1, § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, 1. pkt., § 7

§ 9, stk. 1,

udgår »mand el-

ler kvinde ansat på værnepligtslignende vilkår«.

§ 8

udgår »mænd eller kvinder ansat på værnepligtslignende vilkår«.

§5

I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 152 af 20. februar 2024, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 44, stk. 3,

udgår »for kvinder ansat i Forsvaret på værnepligtslignende vilkår,«.

§ 44, stk. 4,

udgår »og efter høring af de relevante lønmodtagerorganisationer andre reg-

ler om ferie for kvinder ansat på værnepligtslignende vilkår i det statslige redningsberedskab«.

§6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juni 2025, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 1 og 5, § 2, § 3, nr. 1, 3, 5 og 6, §§ 4 og 5 finder ikke anvendelse for

kvinder, der har indgået aftale om ansættelse på værnepligtslignende vilkår, og som er mødt

eller skal møde til første samlede tjeneste før den 1. september 2025. For de pågældende fin-

der de hidtil gældende regler anvendelse. Aftaler om ansættelse på værnepligtslignende vilkår

med møde til første samlede tjeneste den 1. september 2025 eller senere bortfalder.

Stk. 3.

Forsvarsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 21 a og § 34, stk. 2,

i værnepligtsloven, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3 og 4.

Stk. 4.

Regler udstedt i medfør af § 13, stk. 5, i værnepligtsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

225 af 13. marts 2006, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i med-

før af § 13, stk. 6, i værnepligtsloven, jf. denne lovs § 1, nr. 2.

Stk. 5.

Regler udstedt i medfør af § 4, stk. 3 og 4, i lov om forsvarets personel, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 667 af 20. juni 2006, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler

udstedt i medfør af § 4, stk. 5 og 6, jf. denne lovs § 3, nr. 4.

Side 3 af 58

§7

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§§ 1-3 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og

Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske eller de grønlandske forhold tilsiger.

Side 4 af 58

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Øget ligestilling mellem mænd og kvinder i relation til Forsvarets Dag

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Forsvarsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Fritagelse for at møde til Forsvarets Dag

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Forsvarsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Ligestilling for kvinder og mænd, der indgår aftale om værnepligtstjeneste

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. Overordnet ramme for mænd og kvinder, der indgår aftale om værnepligtstjeneste

2.3.1.2. Fortrydelsesret og opsigelsesvarsler

2.3.1.3. Udsættelse, fritagelse og hjemsendelse

2.3.1.4. Straf og disciplinarmidler for ulovlig udeblivelse

2.3.1.5. Erstatning for tilskadekomst m.v., arbejdsmiljø og funktionærbeskyttelse

2.3.1.6. Sundhedsydelser

2.3.2. Forsvarsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Genindførelse af værnepligtige løjtnanter og sergenter

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Forsvarsministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

3. Konsekvenser for opfyldelsen

af FN’s verdensmål

4. Ligestillingsmæssige konsekvenser

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Klimamæssige konsekvenser

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

Side 5 af 58

1. Indledning og baggrund

Danmark står i en ny sikkerhedspolitisk situation efter Ruslands invasion af Ukraine. Det er

derfor afgørende, at Danmark styrker Forsvaret, så det matcher de udfordringer, som Danmark

og vores allierede i NATO står overfor nu og i fremtiden. Det er således afgørende, at NATO har

en stærk og troværdig afskrækkelses- og forsvarsprofil, og at Danmark i endnu højere grad

bidrager hertil.

Med henblik på at styrke opbygningen af dansk forsvar har regeringen (Socialdemokratiet, Ven-

stre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det

Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti den 30. april 2024 indgået anden

delaftale under forsvarsforliget 2024-2033. Aftalen vedrører bl.a. et initiativ om en styrket vær-

nepligt, som bl.a. skal sikre, at værnepligtige i højere grad end i dag kan indgå i Forsvarets

operative opgaveløsning og styrke Danmarks mobiliseringsevne.

Dette lovforslag har til formål at gennemføre dele af initiativet om en styrket værnepligt. Der er

tale om de dele, som dels kræver lovændringer, dels vurderes at være tidskritiske for styrkelsen

af værnepligten. Visse andre dele af initiativet, såsom moderniseringen af Forsvarets Dag, vil

blive gennemført ved et separat lovforslag, når der er foretaget supplerende analyser.

Det følger af aftalen, at værnepligtige befalingsmænd i form af løjtnanter og sergenter genind-

føres med henblik på bl.a. at kunne frigive fastansatte løjtnanter og sergenter til anden tjeneste

og for at kunne styrke Forsvarets evne til mobilisering under krig eller andre ekstraordinære

forhold og i katastrofetilfælde.

Lovforslaget har bl.a. til formål at skabe hjemmel til, at værnepligtige, der uddannes til løjtnanter

eller sergenter, anses for at være befalingsmænd. I overensstemmelse med aftalen vil anven-

delsen af værnepligtige, herunder værnepligtige befalingsmænd, i videst muligt omfang skulle

baseres på frivillighed. Forsvarsministeriet forventer, at der vil være tilstrækkeligt med kvalifi-

cerede værnepligtige, som ønsker at gøre tjeneste som løjtnant, til at møde Forsvarets behov,

hvorfor det ikke på nuværende tidspunkt vurderes nødvendigt at indføre en ordning, hvorefter

værnepligtige kan beordres til at gøre tjeneste som løjtnant. Henset til, at Forsvaret har brug

for langt flere værnepligtige sergenter end værnepligtige løjtnanter, kan det imidlertid ikke ude-

lukkes, at der vil være behov for at beordre værnepligtige til at gøre tjeneste som sergenter.

Med lovforslaget skabes der derfor hjemmel til, at Forsvaret kan træffe afgørelse om, at en

værnepligtig menig skal aftjene værnepligtstjeneste som sergent, såfremt der ikke er tilstræk-

keligt med kvalificerede frivillige, der ønsker at aftjene værnepligtstjenesten som sergent.

Der vil desuden med lovforslaget blive skabt hjemmel til, at tjenestetiden for værnepligtige be-

falingsmænd vil være 36 måneder, således at det sikres, at der

–

efter en 24 måneders første

samlet tjeneste

–

vil kunne ske indkaldelse til efterfølgende tjeneste i op til 12 måneder under

krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde.

Endvidere følger det af aftalen, at værnepligten skal moderniseres i relation til ligestilling mellem

mænd og kvinder. Kvinder melder sig i stigende grad til at gøre værnepligtstjeneste, og i dag

udgør kvinder ca. en fjerdedel af dem, der gør værnepligtstjeneste. Det er en meget positiv

udvikling, og det er forventningen, at en øget ligestilling mellem mænd og kvinder i relation til

værnepligten vil bidrage yderligere til denne udvikling.

Side 6 af 58

I overensstemmelse med aftalen vil der derfor med lovforslaget bl.a. blive skabt hjemmel til, at

kvinder fremover vil blive forpligtede til at møde til og deltage i Forsvarets Dag. Som hidtil vil

kvinder dog ikke i forbindelse med Forsvarets Dag skulle trække et lodtrækningsnummer, idet

de med dette lovforslag ikke skal kunne indkaldes til værnepligtstjeneste mod deres vilje.

Derudover følger det af aftalen, at kvinder, der melder sig frivilligt til at aftjene værnepligtstje-

neste, vil skulle aftjene tjenesten på samme vilkår som mænd. Lovforslaget vil derfor skabe

hjemmel til, at kvinder fremover omfattes af de samme rettigheder og pligter som mænd fra det

tidspunkt, hvor kvinderne underskriver en aftale om at gøre værnepligtstjeneste.

Udover at gennemføre den politiske aftale indeholder lovforslaget også et forslag om, at for-

svarsministeren fremover kan fastsætte regler om, at nærmere fastsatte årgange af værneplig-

tige helt eller delvist kan fritages for at møde til Forsvarets Dag, hvis helt særlige forhold gør sig

gældende, og hvis fritagelsen ikke påvirker den operative kapacitet. Dette forslag er ikke en del

af den politiske aftale.

Baggrunden for forslaget er, at COVID-19-pandemien bevirkede, at Forsvarets Dag i en længere

periode ikke kunne gennemføres i samme omfang som normalt, og der opstod som følge heraf

et større efterslæb af værnepligtige, der skulle være mødt til Forsvarets Dag. De værnepligtige,

der har haft ønske om at møde til Forsvarets Dag, har dog løbende fået mulighed herfor. På

nuværende tidspunkt er der imidlertid en stor gruppe af øvrige værnepligtige, der afventer at

blive indkaldt til Forsvarets Dag.

En fastholdelse af mødepligten til Forsvarets Dag for de værnepligtige, der afventer at blive

indkaldt hertil, vurderes at være uhensigtsmæssig. Det skal ses i lyset af, at Forsvarets og Be-

redskabsstyrelsens behov for værnepligtige har været dækket af mænd og kvinder, der meldte

sig frivilligt til at gøre værnepligtstjeneste. Henset til den høje frivillighedsgrad blandt de unge,

har der ikke været indkaldt værnepligtige til værnepligtstjeneste, som ikke selv har haft et ønske

herom, og de værnepligtige, der mangler at komme til Forsvarets Dag som følge af COVID-19,

ville således alligevel ikke

–

såfremt de var mødt hertil

–

være blevet indkaldt til værnepligts-

tjeneste mod deres vilje.

Det bemærkes, at der samtidig med fremsættelsen af det foreliggende lovforslag fremsættes et

forslag til lov om ændring af værnepligtsloven og forskellige andre love (Fuld ligestilling mellem

kvinder og mænd i relation til værnepligt), hvori der på baggrund af den politiske aftale under

forsvarsforliget 2024-2033 om fuld ligestilling i værnepligten foreslås indført fuldstændig lige-

stilling mellem kvinder og mænd i relation til værnepligt fra den 1. januar 2027.

Side 7 af 58

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Øget ligestilling mellem mænd og kvinder i relation til Forsvarets Dag

2.1.1. Gældende ret

Efter § 1, stk. 1, i værnepligtsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 13. marts 2006, som ændret

ved § 99 i lov nr. 538 af 8. juni 2006 og lov nr. 1538 af 18. december 2018, er enhver dansk

mand undergivet værnepligt (værnepligtig). Det indebærer bl.a., at han efter værnepligtslovens

§ 13, stk. 1, 1. pkt., skal møde til Forsvarets Dag i det år, hvori han fylder 18 år.

Indholdet af Forsvarets Dag er nærmere reguleret i § 7, stk. 1, og kapitel III i værnepligtsloven

og består for de værnepligtige af en række forskellige elementer.

Det følger af værnepligtslovens § 7, stk. 1, 1. pkt., at på Forsvarets Dag orienteres de værne-

pligtige om de forskellige tjenesteforhold samt muligheder for indkaldelse, uddannelse og an-

sættelse. Efter afsnit 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til værnepligtsloven er det hensigten

at give deltagerne en grundig præsentation af Forsvaret og redningsredskabet samt en oriente-

ring om Hjemmeværnet og det frivillige virke i redningsberedskabet, herunder Beredskabssty-

relsens frivillige indsatsstyrke, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 668. Det fremgår

endvidere af de almindelige bemærkninger, at præsentationen bl.a. vil omfatte information om

værnepligtstjeneste, ansættelses-, uddannelses- og karrieremuligheder, reaktionsstyrkekon-

trakter mv., samt at der i den udstrækning, den enkelte ønsker det, vil være mulighed for indi-

viduel vejledning.

Efter værnepligtslovens § 7, stk. 1, 2. pkt., gennemføres der på Forsvarets Dag tillige session,

der bedømmer og udskriver de værnepligtige til værnepligtstjeneste.

Det er i en række bestemmelser i værnepligtsloven forudsat, at den bedømmelse, der skal fore-

tages i forbindelse med Forsvarets Dag, er med henblik på at afklare den enkeltes egnethed til

værnepligtstjeneste. Til brug for sessionsbedømmelsen skal de værnepligtige efter værnepligts-

lovens § 14, stk. 1, 1. pkt., underkaste sig lægeundersøgelser samt prøver og undersøgelser af

anden art, ligesom de skal give de oplysninger om deres uddannelsesforhold, der har betydning

for værnepligtstjenesten. Efter værnepligtslovens § 14, stk. 1, 2. pkt., kan sessionen, hvis det

skønnes nødvendigt for sessionsbehandlingen, afkræve anden myndighed oplysninger om de

værnepligtiges strafbare forhold og helbredsforhold og kan herunder indhente sygehusjournaler

eller udskrifter heraf. Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til § 14, stk. 1, 2. pkt., at der inden

sessionsbehandlingen udsendes bl.a. et helbredsspørgehæfte til alle værnepligtige, jf. Folke-

tingstidende 1992-93, tillæg A, spalte 4325. Efter bemærkningerne til bestemmelsen indeholder

hæftet en lang række spørgsmål, navnlig om den værnepligtiges helbredsmæssige forhold, som

er relevante for bedømmelsen af egnetheden til værnepligtstjeneste, og i hæftet opfordres den

værnepligtige til at underskrive en erklæring om, at han har besvaret de stillede spørgsmål så

fyldestgørende og rigtigt som muligt samt om, at han giver tilladelse til, at sessionslægen ind-

henter flere oplysninger om hans helbredstilstand fra læger/sygehuse, hvis det skønnes nød-

vendigt.

Side 8 af 58

I dag er store dele af den forudgående sessionsbehandling digitaliseret. Det omtalte helbreds-

spørgehæfte er således et elektronisk helbredsspørgeskema, der udfyldes og indsendes digitalt

af den værnepligtige forud for Forsvarets Dag.

På baggrund af sessionsbedømmelsen udskriver sessionen de værnepligtige til værnepligtstje-

neste. Udskrivelsen omfatter alle værnepligtige, der ikke findes at have sådanne svagheder eller

mangler, at de varigt er uegnede til al værnepligtstjeneste, ligesom sessionen inddeler de ud-

skrevne værnepligtige i egnede og begrænset egnede, jf. værnepligtslovens § 18, stk. 1.

Endelig trækker de værnepligtige efter værnepligtslovens § 20 et lodtrækningsnummer på ses-

sionen til brug ved fordelingen, jf. kapitel IV. Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til bestem-

melsen, at bestemmelsen omtaler den lodtrækning, som er afgørende for den senere fordeling

af værnepligtige efter værnepligtslovens § 23, jf. Folketingstidende 1979-80, tillæg A, spalte

2903.

Forsvarsministeren fastsætter efter værnepligtslovens § 7, stk. 1, 3. pkt., regler for afholdelsen

af Forsvarets Dag, herunder for sessionernes forretningsgang, ligesom forsvarsministeren efter

lovens § 17, stk. 1, fastsætter nærmere regler om afholdelse af Forsvarets Dag, herunder ses-

sionens bedømmelse af de værnepligtiges egnethed til værnepligtstjeneste, og om udskrivnin-

gen. Bemyndigelserne er udmøntet i bekendtgørelse nr. 66 af 11. januar 2017 om Forsvarets

Dag, herunder session og indkaldelse til værnepligtstjeneste mv.

En værnepligtig, som efter værnepligtslovens § 13 er pålagt at møde til Forsvarets Dag, og som

uden lovligt forfald udebliver herfra, kan ved politiets hjælp fremstilles for Forsvarets Dag, her-

under sessionen, jf. lovens § 16, og straffes for udeblivelsen efter lovens § 34. Derudover kan

værnepligtige straffes efter værnepligtslovens § 34, såfremt de ikke til brug for sessionsbedøm-

melsen vil lade sig underkaste lægeundersøgelser samt prøver og undersøgelser af anden art

eller give de oplysninger om deres uddannelsesforhold, der har betydning for værnepligtstjene-

sten.

Forsvarsministeren kan efter værnepligtslovens § 13, stk. 4, give de værnepligtige udsættelse

med at møde til Forsvarets Dag indtil udgangen af det år, i hvilket de fylder 25 år, såfremt de

opfylder betingelserne i lovens § 27. Det følger af værnepligtslovens § 27, at udskrevne værne-

pligtige kan gives udsættelse med møde til den første samlede tjeneste indtil udgangen af det

år, i hvilket de fylder 26 år, når de godtgør, at udsættelsen af hensyn til deres uddannelse eller

af andre grunde vil være af særlig betydning for dem.

Værnepligtsloven indeholder derimod ikke bestemmelser, der giver mulighed for at fritage vær-

nepligtige for at møde til Forsvarets Dag. Værnepligtsloven indeholder dog bestemmelser om

fritagelse af værnepligtige fra værnepligten, der har den afledte effekt, at de, der fritages herfor,

ikke vil skulle møde til Forsvarets Dag.

Det følger således af værnepligtslovens § 1, stk. 2, at den, der tillige er statsborger i en fremmed

stat, af forsvarsministeren kan fritages for værnepligt, såfremt dette er fastsat ved gensidig

overenskomst med den pågældende stat.

Side 9 af 58

Efter værnepligtslovens § 1, stk. 3, 1. pkt., kan den, der er tilflyttet fra Færøerne eller Grønland

efter at have haft ophold dér i mindst 10 år, af forsvarsministeren eller den myndighed, for-

svarsministeren bemyndiger til det, desuden fritages for værnepligt.

Kvinder er

–

i modsætning til mænd

–

ikke forpligtede til at møde til Forsvarets Dag, men enhver

dansk kvinde inviteres til at deltage i Forsvarets Dag i det år, hvori hun fylder 18 år, såfremt

hun har bopæl eller ophold her i landet, jf. værnepligtslovens § 21 a.

Det fremgår af afsnit 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til værnepligtsloven og bemærknin-

gerne til § 21 a, at bestemmelsens formål er, at kvinder med dansk indfødsret inviteres til at

deltage i Forsvarets Dag efter samme retningslinjer, som mænd indkaldes til Forsvarets Dag, jf.

Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 671. Det fremgår desuden af de almindelige bemærk-

ninger, at kvindernes mulighed for at deltage i Forsvarets Dag gør, at kvinderne også kan deltage

i sessionen efter samme retningslinjer som de værnepligtige mænd, idet kvinderne dog ikke skal

trække et lodtrækningsnummer, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 668. Det fremgår

endvidere af de almindelige bemærkninger, at dette er begrundet i, at egnede kvinder kun ind-

kaldes til tjeneste på værnepligtslignende vilkår, såfremt de frivilligt indgår aftale herom.

Kvinder, der ønsker at deltage i Forsvarets Dag, modtager

–

på tilsvarende vis som værnepligtige

–

et elektronisk helbredsspørgeskema, som de kan udfylde forud for Forsvarets Dag.

2.1.2. Forsvarsministeriets overvejelser

Det følger af anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033, at alle unge uanset køn skal

deltage ved fremmøde på Forsvarets Dag, samt at de på Forsvarets Dag orienteres om de for-

skellige værnepligtslinjer samt muligheder for uddannelse og ansættelse. Med anden delaftale

lægges der således op til, at kvinder på linje med mænd skal møde til og deltage i Forsvarets

Dag, men at det fortsat skal være frivilligt for kvinder at melde sig til aftjening af værnepligts-

tjeneste.

Siden 2006, hvor ordningen med at invitere kvinder til at møde til Forsvarets Dag blev indført,

har der været et stigende antal kvinder, der har valgt at deltage i Forsvarets Dag, ligesom

kvinder siden 2006 har udgjort en stigende andel af de unge, der har valgt at aftjene værne-

pligtstjeneste. I 2023 udgjorde kvinder således 25,1 pct. af de unge, der valgte at aftjene vær-

nepligtstjeneste i Forsvaret, mens kvinder udgjorde 27,7 pct. i Beredskabsstyrelsen.

En ordning, hvor der indføres obligatorisk Forsvarets Dag for kvinder, vil give et bredere udsnit

af kvinderne en bedre forståelse for Forsvarets og Beredskabsstyrelsens arbejde samt et indblik

i de forskellige muligheder, der er for at aftjene værnepligtstjeneste. En sådan ordning vil såle-

des bidrage yderligere til den positive udvikling, hvor flere kvinder vælger at aftjene værne-

pligtstjeneste i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen.

På den baggrund bør der skabes øget ligestilling mellem mænd og kvinder, således at kvinder

på linje med mænd er forpligtet til at møde til og deltage i Forsvarets Dag.

Side 10 af 58

For at undgå, at der med ordningen skabes en utilsigtet forskelsbehandling mellem mænd og

kvinder, bør der gælde de samme fritagelsesmuligheder for kvinder, som gælder for værneplig-

tige. Værnepligtige kan således under nærmere betingelser fritages for værnepligt, hvilket har

den afledte effekt, at de ikke skal møde til Forsvarets Dag.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at Forsvarets Dag, herunder session, gøres obligatorisk for kvinder i forhold til

fremmøde og deltagelse.

Den foreslåede ordning vil dermed forpligte enhver dansk kvinde til at møde til Forsvarets Dag i

det år, hvori hun fylder 18 år, såfremt hun har bopæl eller ophold her i landet. Det indebærer

–

ligesom den tilsvarende ordning for mænd

–

at kvinder, der tilflytter fra Færøerne eller Grønland,

også vil skulle møde til Forsvarets Dag.

Den foreslåede ordning vil også indebære, at kvinder

–

på tilsvarende vis som mænd

–

på For-

svarets Dag vil skulle orienteres om de forskellige tjenesteforhold samt muligheder for bl.a.

uddannelse og ansættelse. Derudover vil kvinder til brug for sessionsbedømmelsen ligeledes

bl.a. skulle underkaste sig lægeundersøgelser samt give de oplysninger om deres uddannelses-

forhold, der har betydning for værnepligtstjenesten, ligesom kvinder forud for Forsvarets Dag

vil modtage et helbredsspørgeskema. Som hidtil vil kvinder dog ikke skulle trække et lodtræk-

ningsnummer, hvilket hænger sammen med, at der ikke med dette lovforslag lægges op til, at

kvinder skal kunne indkaldes til værnepligtstjeneste mod deres vilje. Den foreslåede ordning

ændrer således ikke på, at kvinder ikke er værnepligtige.

Kvinder vil med den foreslåede ordning blive omfattet af bestemmelser i værnepligtsloven og

administrative forskrifter vedrørende Forsvarets Dag eksempelvis bekendtgørelse nr. 66 af 11.

januar 2017 om Forsvarets Dag, herunder session og indkaldelse til værnepligtstjeneste mv., i

samme omfang som mænd, dog med den undtagelse, at kvinder ikke skal trække et lodtræk-

ningsnummer.

Manglende fremmøde til og deltagelse i Forsvarets Dag, herunder sessionsbedømmelsen, vil

efter den foreslåede ordning indebære, at kvinder fremover kan idømmes straf herfor, ligesom

de ved politiets hjælp vil kunne fremstilles for Forsvarets Dag, herunder sessionen.

Den foreslåede ordning indebærer samtidig, at kvinder kan få udsættelse med at møde til For-

svarets Dag under samme betingelser som mænd, ligesom kvinder ikke skal møde til Forsvarets

Dag, hvis mænd under tilsvarende omstændigheder ville være fritaget fra værnepligt. Kvinder

vil dermed ikke være underlagt pligt til at møde til Forsvarets Dag, hvis mænd under tilsvarende

omstændigheder ville være undtaget fra værnepligt efter værnepligtslovens § 1, stk. 2, om

dobbelte statsborgere og § 1, stk. 3, om tilflyttere fra Færøerne og Grønland. Derudover vil

kvinder

–

på tilsvarende vis som mænd

–

kunne fritages for at møde til Forsvarets Dag, hvis helt

særlige forhold gør sig gældende, jf. afsnit 2.2 nedenfor.

Lovforslaget indebærer dermed, at der sker en ligestilling mellem kønnene i forhold til fremmøde

til og deltagelse i Forsvarets Dag, herunder session, idet kvinder dog som hidtil ikke skal trække

et lodtrækningsnummer.

Side 11 af 58

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, og bemærkningerne hertil.

2.2. Fritagelse for at møde til Forsvarets Dag

2.2.1. Gældende ret

Det følger af § 13, stk. 1, i værnepligtsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 13. marts 2006,

som ændret ved § 99 i lov nr. 538 af 8. juni 2006 og lov nr. 1538 af 18. december 2018, at

værnepligtige, der har bopæl eller ophold her i landet, skal møde til Forsvarets Dag i det år,

hvori de fylder 18 år. Forsvarsministeren kan dog bestemme, at mødepligten skal indtræde se-

nere.

Indholdet af Forsvarets Dag er

–

som omtalt i afsnit 2.1.1 ovenfor

–

nærmere reguleret i § 7,

stk. 1, og kapitel III i værnepligtsloven og består for de værnepligtige af en række forskellige

elementer, herunder orientering om de forskellige tjenesteforhold, session og lodtrækning.

Efter værnepligtslovens § 13, stk. 2, kan forsvarsministeren eller den myndighed, som forsvars-

ministeren bemyndiger til det, pålægge værnepligtige at møde til Forsvarets Dag.

Det følger af § 27 i værnepligtsloven, at udskrevne værnepligtige kan gives udsættelse med

møde til den første samlede tjeneste indtil udgangen af det år, i hvilket de fylder 26 år, når de

godtgør, at udsættelsen af hensyn til deres uddannelse eller af andre grunde vil være af særlig

betydning for dem. Efter værnepligtslovens § 13, stk. 4, kan forsvarsministeren under den i

værnepligtslovens § 27 angivne betingelse give de værnepligtige udsættelse med at møde til

Forsvarets Dag indtil udgangen af det år, i hvilket de fylder 25 år.

Herudover følger det af § 13, stk. 5, i værnepligtsloven, at forsvarsministeren kan fastsætte

regler om pligten og retten til at møde til Forsvarets Dag, jf. stk. 1-3.

Bemyndigelserne i § 13, stk. 1, 2 og 5, er udmøntet i bekendtgørelse nr. 66 af 11. januar 2017

om Forsvarets Dag, herunder session og indkaldelse til værnepligtstjeneste mv.

Værnepligtsloven indeholder ikke bestemmelser, der giver mulighed for at fritage værnepligtige

for at møde til Forsvarets Dag.

2.2.2. Forsvarsministeriets overvejelser

COVID-19-pandemien bevirkede, at det i en længere periode ikke var muligt at gennemføre

Forsvarets Dag i samme omfang som normalt. Det var således i perioder ikke muligt at afholde

Forsvarets Dag på grund af nedlukninger, mens det i andre perioder ikke var muligt at indkalde

samme antal værnepligtige til at møde til Forsvarets Dag som forud for COVID-19 på grund af

øvrige restriktioner, herunder afstandskrav.

Der opstod som følge heraf et større efterslæb af værnepligtige, der skulle være mødt til For-

svarets Dag. Som midlertidig løsning har forsvarsministeren fastsat en senere mødepligt til For-

svarets Dag for en række af de værnepligtige i medfør af værnepligtslovens § 13, stk. 1, 2. pkt.

De værnepligtige, der selv har haft ønske at komme til Forsvarets Dag, har dog løbende fået

mulighed for dette.

Side 12 af 58

Status er, at der på nuværende tidspunkt er en stor gruppe værnepligtige, der afventer at blive

indkaldt til Forsvarets Dag. Der er tale om værnepligtige, som typisk ikke har et ønske om at

gøre værnepligtstjeneste.

Det er Forsvarsministeriets opfattelse, at det vil være uhensigtsmæssigt at anvende ressourcer

på at indkalde de pågældende til Forsvarets Dag. Det skal ses i lyset af, at Forsvarets og Bered-

skabsstyrelsens behov for værnepligtige i årene fra 2020 til 2022, hvor der var nedlukninger og

øvrige restriktioner som følge af COVID-19, blev dækket mellem 99,9 pct. og 100 pct. af mænd

og kvinder, der meldte sig frivilligt til at gøre værnepligtstjeneste. I 2023 var Forsvarets og

Beredskabsstyrelsens behov for værnepligtige ligeledes dækket 100 pct. af mænd og kvinder,

der ønskede at aftjene værnepligtstjeneste. Perioden fra 2020 til 2022, hvor der har været mødt

færre til Forsvarets Dag, har således ikke påvirket frivillighedsgraden på de efterfølgende hold.

Henset til den høje frivillighedsgrad blandt de unge har der ikke været indkaldt værnepligtige til

værnepligtstjeneste, som ikke selv har haft et ønske herom. De værnepligtige, der mangler at

komme til Forsvarets Dag som følge af COVID-19, ville således alligevel ikke

–

såfremt de var

mødt hertil

–

være blevet indkaldt til værnepligtstjeneste mod deres vilje.

For at tage højde for ovennævnte situation og eventuelle lignende situationer i fremtiden, er det

Forsvarsministeriets opfattelse, at der bør skabes hjemmel i værnepligtsloven til, at forsvarsmi-

nisteren kan fastsætte regler om, at nærmere fastsatte årgange af værnepligtige i helt særlige

situationer kan fritages fra deres mødepligt.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at forsvarsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om, at nærmere

årgange af værnepligtige helt eller delvist fritages for at møde til Forsvarets Dag, hvis helt sær-

lige forhold gør sig gældende, og hvis fritagelsen ikke påvirker den operative kapacitet.

Det vil eksempelvis kunne være tilfældet ved udbrud af epidemisk sygdom, som nødvendiggør

begrænsninger af samfundsaktiviteten. Det vil eksempelvis også kunne være tilfældet ved na-

turkatastrofer, der rammer etablissementer på Forsvarsministeriets område eller den infrastruk-

tur, som etablissementerne afhænger af for at fungere, eller ved kriser og katastrofer af et

sådant omfang, at Forsvarets ressourcer fra Forsvarets Dag, herunder eksempelvis lægeres-

sourcer, skal bruges til at håndtere krisen eller katastrofen.

Muligheden for at fritage værnepligtige vil være afgrænset til nærmere fastsatte årgange af

værnepligtige, således at forsvarsministeren vil kunne fastsætte regler om, at årgange af vær-

nepligtige, der skal møde eller skulle være mødt til Forsvarets Dag i en bestemt periode, helt

eller delvist fritages. Bestemmelsen kan derimod ikke anvendes til generelt at fritage værneplig-

tige for at møde til Forsvarets Dag.

Forsvarsministeren forventer med den foreslåede bemyndigelse at fastsætte regler om, at de

værnepligtige, som endnu ikke har været mødt til Forsvarets Dag på grund af COVID-19-pan-

demien og følgerne heraf, fritages for at møde til Forsvarets Dag. Endvidere vil ministeren også

fremover have mulighed for at fastsætte regler om fritagelse for at møde til Forsvarets Dag, hvis

der opstår lignende, helt særlige situationer.

Side 13 af 58

Værnepligtige, der efter den foreslåede regulering fritages for at møde til Forsvarets Dag, vil

ikke på et senere et tidspunkt kunne indkaldes til at møde til Forsvarets Dag i medfør af eksem-

pelvis værnepligtslovens § 13, stk. 2.

Det forudsættes, at forsvarsministeren ved anvendelsen af bemyndigelsen samtidig fastsætter

regler om, at værnepligtige, der efter den foreslåede regulering fritages for at skulle møde til

Forsvarets Dag, fortsat indtil deres fyldte 30. år vil have mulighed for at møde hertil, hvis de

anmoder om at komme til Forsvarets Dag. De pågældende vil blive informeret om muligheden

for fortsat at deltage i Forsvarets Dag indtil deres fyldte 30. år.

Den foreslåede ordning vil blive administreret således, at den operative kapacitet i Forsvaret

eller Beredskabsstyrelsen, der er baseret på brug af værnepligtige, ikke vil blive påvirket.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

2.3. Ligestilling for kvinder og mænd, der indgår aftale om værnepligtstjeneste

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. Overordnet ramme for mænd og kvinder, der indgår aftale om værnepligtstjeneste

Efter § 1, stk. 1, i værnepligtsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 13. marts 2006, som ændret

ved § 99 i lov nr. 538 af 8. juni 2006 og lov nr. 1538 af 18. december 2018, er enhver dansk

mand undergivet værnepligt (værnepligtig). Det indebærer bl.a., at han

–

udover at være for-

pligtet til at møde til og deltage i Forsvarets Dag

–

med de begrænsninger, der følger af værne-

pligtsloven, skal gøre værnepligtstjeneste, der består i 1) tjeneste i forsvaret, 2) tjeneste i red-

ningsberedskabet, 3) bistandsarbejde i udviklingslande eller 4) civilt arbejde efter den særlige

lovgivning herom, jf. værnepligtslovens § 2, stk. 1.

Værnepligtige, der udskrives til værnepligtstjeneste på Forsvarets Dag, kan vælge at indgå aftale

om at aftjene værnepligtstjeneste i medfør af værnepligtslovens § 21, der omhandler mulighe-

den for at aftjene ”frivillig værnepligt”. Efter bestemmelsen kan forsvarsministeren bestemme,

at udskrevne værnepligtige, der ønsker at gøre værnepligtstjeneste i forsvaret eller i det stats-

lige redningsberedskab, kan indgå aftale om at blive indkaldt forud for øvrige værnepligtige. Det

gælder uanset, om de værnepligtige er inddelt i egnede eller begrænset egnede efter lovens §

18, stk. 1, 2. pkt., og uanset udfaldet af lodtrækningen efter lovens § 20. Det fremgår af afsnit

4 i de almindelige bemærkninger til værnepligtsloven, at der i begrebet ”frivillig værnepligt”

ligger, at den udskrevne værnepligtige over for fordelingsmyndigheden giver afkald på fritagel-

sesmuligheden, jf. Folketingstidende 1980-81, tillæg A, spalte 2896. Det fremgår desuden af de

almindelige bemærkninger, at fordelingsmyndigheden til gengæld giver tilsagn om at indkalde

den værnepligtige på det tidspunkt og på det sted, som han selv har ønsket. Derudover fremgår

det af de almindelige bemærkninger, at det med værnepligtslovens § 21 markeres, at ordningen

hviler på en aftale mellem den værnepligtige og fordelingsmyndigheden.

Værnepligtslovens § 21 er udmøntet i bekendtgørelse nr. 67 af 11. januar 2017 om fordeling af

udskrevne værnepligtige og behandling af oplysninger om udskrevne værnepligtiges strafbare

forhold mv. Bekendtgørelsen fastsætter bl.a. nærmere rammer for aftaler om værnepligtstjene-

ste.

Side 14 af 58

Hvis mænd indgår aftale om at aftjene værnepligtstjeneste, omfattes de af forskellig lovgivning,

der regulerer forhold knyttet til selve værnepligtstjenesten. På hvilken måde og under hvilke

former selve aftjeningen af værnepligtstjenesten skal foregå, er for de værnepligtige som ud-

gangspunkt reguleret i lov om forsvarets personel, jf. lovbekendtgørelse nr. 667 af 20. juni 2006

med senere ændringer, og beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 314 af 3. april 2017, som

ændret ved § 3 i lov nr. 144 af 28. februar 2018

–

samt administrative forskrifter, der er udstedt

i medfør heraf

–

som hver især knytter sig til den tjeneste, den værnepligtige skal aftjene.

Lov om forsvarets personel regulerer værnepligtstjenesten for de værnepligtige, der gør tjeneste

i Forsvaret. Af § 4, stk. 1-3, i lov om forsvarets personel fremgår således bl.a. bestemmelser

om tjenestetidens længde for de værnepligtige, uddannelsen af de værnepligtige, og hvordan

de værnepligtige skal aflønnes i forbindelse med værnepligtstjenesten. Derudover indeholder §§

7-9 i lov om forsvarets personel bestemmelser omkring bl.a. hjemsendte værnepligtiges pligt til

at forrette tjeneste i tilfælde af krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde. I

medfør af en række af bestemmelserne er der bl.a. udstedt bekendtgørelse nr. 1648 af 13.

november 2020 om tjenestetid for værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår i For-

svaret. For de værnepligtige, der gør tjeneste i Beredskabsstyrelsen, er længden af deres tjene-

stetid, uddannelse og aflønning reguleret i beredskabslovens §§ 52 og 53. Derudover indeholder

beredskabslovens § 54 bestemmelser om de værnepligtiges pligt til at stå til rådighed for red-

ningsberedskabet, herunder i katastrofetilfælde. I medfør af bestemmelserne er der udstedt

bekendtgørelse nr. 41 af 21. januar 1998 om personel i redningsberedskabet m.v. med senere

ændringer.

Kvinder, der har deltaget i Forsvarets Dag, og som er vurderet egnede eller begrænset egnede,

og som ønsker at gøre værnepligtstjeneste, indgår

–

i modsætning til værnepligtige

–

individu-

elle kontrakter om ansættelse på værnepligtslignende vilkår, der fastsætter på hvilken måde og

under hvilke former selve aftjeningen af værnepligtstjenesten skal foregå. Det fremgår af kon-

trakterne, at ansættelserne sker i henhold til de respektive kollektive aftaler og cirkulære nr.

9709 af 11. november 2005 om aflønning mv. af personel til værnepligtstjeneste i forsvaret.

Cirkulæret fastsætter bl.a. regler om værnepligtsløn under den første samlede tjeneste, ferie-

godtgørelse og regler om friheder, herunder arbejdstidsregler.

Kvinder, der ansættes på værnepligtslignende vilkår, er i dag omfattet af det arbejdsretlige sy-

stem. Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) har forhandlingsretten for kvinder, der

gør værnepligtstjeneste i hæren. Kvinderne er omfattet af Hovedaftale mellem Finansministeriet

og statsansattes kartel, overenskomstsektionen, jf. cirkulære nr. 195 af 27. november 1991.

HKKF har indgået overenskomstaftale med Forsvarsministeriets Personalestyrelse for konstabel-

gruppen af linjen og reserven, konstabelelever samt korporaler af linjen og reserven i hæren, jf.

cirkulæreskrivelse nr. 9620 af 7. juni 2021, som også gælder for ansatte på værnepligtslignende

vilkår i hæren. Centralforeningen for Stampersonel (CS) har forhandlingsretten for de resterende

kvinder, der ikke gør værnepligtstjeneste i hæren. Kvinderne er omfattet af hovedaftalen mellem

Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10, Centralorganisationen af 2010

(LC/CO10

–

hovedaftalen), jf. cirkulære nr. 9428 af 8. september 2011. CS har desuden tiltrådt

Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og Centralorga-

nisationen af 2010, jf. cirkulære nr. 9338 af 30. marts 2022.

Side 15 af 58

Der er desuden for kvinder på værnepligtslignende vilkår indgået aftaler mellem Forsvarsmini-

steriets Personalestyrelse og henholdsvis HKKF og CS om ansættelse på værnepligtslignende

vilkår i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen. Aftalerne fastsætter bl.a., at kvinder ansættes tids-

begrænset, at ansættelseslængden svarer til den tjeneste, som er fastsat for værnepligtige inden

for det pågældende værn, korps, tjenestegren eller i Beredskabsstyrelsen. Endelig fastsætter

aftalerne, at kvinder på værnepligtslignende vilkår ydes samme løn og ydelser og er underlagt

samme vilkår i forhold til tjenestens omfang, indkvartering, arbejdstid, ferieorlov m.v., som

gælder for tilsvarende værnepligtige.

Kvinder, der indgår aftale om ansættelse på værnepligtslignende vilkår, erstatter et tilsvarende

antal værnepligtige, men antallet af kvinder, der antages, afhænger af antallet af egnede ansø-

gere og Forsvarets behov for personel, og der er således ikke et retskrav på at blive antaget på

værnepligtslignede vilkår, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 4965.

Aftalerne om ansættelse på værnepligtslignende vilkår regulerer ikke den del af værnepligtstje-

nesten, der vedrører tiden efter hjemsendelsen fra den første samlede tjeneste. De pligter, der

påhviler kvinderne efter hjemsendelsen, er derimod reguleret i henholdsvis lov om forsvarets

personel og beredskabsloven samt administrative forskrifter udstedt i medfør heraf. Hjemsendte

kvinder, der har aftjent første samlede tjeneste i Forsvaret, er således

–

på tilsvarende vis som

mænd

–

omfattet af §§ 7-9 i lov om forsvarets personel om pligt til at forrette tjeneste i tilfælde

af krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde, mens hjemsendte kvinder fra

Beredskabsstyrelsen er omfattet af § 54, jf. § 54 a, i beredskabsloven, om de værnepligtiges

pligt til at stå til rådighed for redningsberedskabet, herunder i katastrofetilfælde.

2.3.1.2. Fortrydelsesret og opsigelsesvarsler

Det fremgår af afsnit 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til værnepligtsloven, at det er hen-

sigten, at mænd, der har indgået aftale om

”frivillig

værnepligt”, gives en kortere fortrydelsesret,

således at deltagere i Forsvarets Dag, der eksempelvis indgår en aftale på selve dagen, har

mulighed for efterfølgende at annullere den indgåede aftale, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg

A, side 668. Aktuelt gives værnepligtige en fortrydelsesret på fire uger fra aftalens underskri-

velse. Efter fortrydelsesfristens udløb kan aftalen ikke opsiges af den værnepligtige.

For kvinder på værnepligtslignende vilkår indgås de individuelle kontrakter i dag med mulighed

for en gensidig opsigelse uden varsel i perioden fra indgåelse af kontrakten og frem til, at vær-

nepligtstjenesten påbegyndes.

Aftalerne mellem Forsvarets Personalestyrelse og henholdsvis HKKF og CS om ansættelse på

værnepligtslignende vilkår i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen

–

som omtalt i afsnit 2.3.1.1

ovenfor

–

fastsætter, at der for kvinder på værnepligtslignende vilkår kan aftales en prøvetid på

to måneder, hvori der gælder et gensidigt opsigelsesvarsel på 14 dage. Efter udløbet af prøve-

tiden gælder et gensidigt opsigelsesvarsel på én måned. Ved tilskadekomst er opsigelsesvarslet

fire måneder fra arbejdsgivers side, idet datoen for ophør af tjenesten dog ikke kan gå ud over

datoen for ansættelsesforholdets ophør. Muligheden for at fastsætte prøvetid er i overensstem-

melse hermed udmøntet i de individuelle ansættelseskontrakter for kvinderne. Kvinderne mod-

tager løn i opsigelsesperioden, uanset om de eller arbejdsgiver har opsagt ansættelsesforholdet.

Side 16 af 58

2.3.1.3. Udsættelse, fritagelse og hjemsendelse

Mænd, der har indgået aftale om at aftjene værnepligtstjeneste, kan søge om udsættelse eller

fritagelse efter værnepligtslovens kapitel VI eller søge overførsel til civilt arbejde efter lov om

værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde, jf. lovbekendtgørelse nr. 226 af 13. marts 2006,

eller søge om tilladelse til at opfylde værnepligten ved bistandsarbejde i udviklingslande efter

lov om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklingslande, jf. lovbekendtgørelse nr.

428 af 30. september 1980, som ændret ved § 13 i lov nr. 980 af 17. december 1997.

Efter værnepligtslovens § 27 kan udskrevne værnepligtige gives udsættelse med møde til den

første samlede tjeneste indtil udgangen af det år, i hvilket de fylder 26 år, når de godtgør, at

udsættelsen af hensyn til deres uddannelse eller af andre grunde vil være af særlig betydning

for dem. Efter det tidspunkt kan udsættelse med den første samlede tjeneste kun gives værne-

pligtige, der godtgør, at udsættelsen har væsentlig betydning for deres eller deres pårørendes

velfærd og kun for et år ad gangen og sammenlagt i højest tre år, jf. lovens § 28. Efter lovens

§ 29, stk. 1, kan værnepligtige fritages for værnepligtstjeneste, når de efter § 28 har opnået

sammenlagt tre års udsættelse, såfremt de godtgør, at fritagelsen har afgørende betydning for

deres eller deres pårørendes velfærd.

Når den første samlede tjeneste er påbegyndt i enten Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen, kan

de værnepligtige efter § 1, stk. 1, i lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde overføres

til civilt arbejde, hvis militærtjeneste af enhver art må anses for at være uforenelig med deres

samvittighed. Efter ordningen fritages de værnepligtige for militær tjeneste mod i stedet at ud-

føre andet statsarbejde, der ikke må tjene militære formål. De værnepligtige, der endnu ikke er

mødt til værnepligtstjeneste, kan endvidere få tilladelse til at opfylde værnepligten ved udførelse

af bistandsarbejde i udviklingslande, jf. § 1, stk. 1, i lov om værnepligtens opfyldelse ved bi-

standsarbejde i udviklingslande. I tilfælde, hvor den værnepligtige fritages for tjeneste i Forsva-

ret eller Beredskabsstyrelsen mod overførelse til civilt arbejde eller udførelse af bistandsarbejde

i udviklingslande, vil det herefter være lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde hen-

holdsvis lov om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklingslande

–

samt admini-

strative forskrifter, der er udstedt i medfør heraf

–

som vil regulere, på hvilken måde og under

hvilke former denne tjeneste skal foregå.

Efter § 4, stk. 4, 1. pkt., i lov om forsvarets personel fastsætter forsvarsministeren i hvilket

omfang værnepligtiges strafafsoning eller ulovlige fravær skal medføre eftertjeneste eller hjem-

sendelse med henblik på fornyet indkaldelse. Det følger endvidere af beredskabslovens § 61,

stk. 1, 1. pkt., at forsvarsministeren bestemmer, i hvilket omfang strafafsoning og ulovligt fra-

vær skal medføre eftertjeneste eller hjemsendelse med henblik på fornyet indkaldelse.

§ 4, stk. 4, 1. pkt., i lov om forsvarets personel og beredskabslovens § 61, stk. 1, 1. pkt., er

udmøntet i bekendtgørelse nr. 65 af 11. januar 2017 om hjemsendelse og fornyet indkaldelse

af værnepligtige i Forsvaret, redningsberedskabet og under militærnægterordningen, der bl.a.

fastsætter nærmere regler om hjemsendelse. Bekendtgørelsens §§ 1-4 fastsætter bl.a., at vær-

nepligtige kan hjemsendes med henblik på genindkaldelse, hvis de møder senere end to dage

efter det fastsatte mødetidspunkt, hvis de sammenlagt er ulovligt fraværende i mere end 10

tjenestedage, hvis de har været varetægtsfængslet i 10 tjenestedage, eller hvis de skal afsone

Side 17 af 58

frihedsstraf i mere end 10 tjenestedage. Det følger desuden af bekendtgørelsens § 5, at For-

svarsministeriets Personalestyrelse foretager den overordnede forvaltning af den værnepligtige

og kan fritage en værnepligtig for fornyet indkaldelse.

Praksis er endvidere, at tjenestegørende værnepligtige, der antages at have pådraget sig en

helbredsmæssig lidelse, enten fysisk eller psykisk, så vedkommende ikke kan deltage i tjenesten

i fuldt omfang, kan indstilles til en Session for Tjenestegørende Værnepligtige med henblik på

vurdering af den pågældendes egnethed til værnepligtstjeneste. Session for Tjenestegørende

Værnepligtige afgør med baggrund i en ny sessionsvurdering, hvorvidt den værnepligtige skal

hjemsendes, fastholdes i pligten og indkaldes på et senere mødehold eller fortsætte tjenesten.

Det følger endvidere af § 6 i bekendtgørelsen om hjemsendelse og fornyet indkaldelse af vær-

nepligtige i Forsvaret, redningsberedskabet og under militærnægterordningen, at værnepligtige,

der af en session er erklæret uegnet eller for tiden uegnet til værnepligtstjeneste, hjemsendes.

Den værnepligtige, der er erklæret uegnet eller for tiden uegnet, indkaldes ikke til ny tjeneste,

medmindre vedkommende ansøger herom.

For kvinder på værnepligtslignende vilkår gælder der ikke tilsvarende regler for udsættelse af

tjenesten eller hjemsendelse på grund af helbredsmæssige årsager. Ønskes kvinder på værne-

pligtslignende vilkår hjemsendt af eksempelvis helbredsmæssige årsager, indstilles de i stedet

til opsigelse. Kvinderne ydes løn i opsigelsesperioden. Hvis opsigelsen skyldes tilskadekomst i

tjenesten, gælder et forlænget opsigelsesvarsel på fire måneder.

Som beskrevet i afsnit 2.3.1.1 ovenfor, er de pligter, der påhviler hjemsendte kvinder, der har

aftjent første samlede tjeneste, reguleret i henholdsvis lov om forsvarets personel og bered-

skabsloven. Hvor værnepligtiges mulighed for fritagelse for de pligter, der påhviler dem efter

hjemsendelsen fra den første samlede tjeneste

–

på tilsvarende vis som ved den første samlede

tjeneste

–

er reguleret i lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde, er kvindernes mu-

lighed herfor reguleret i lov om forsvarets personel og beredskabsloven.

Det følger således af § 9 a i lov om forsvarets personel, at kvindeligt militært personel, der er

hjemsendt, og for hvem militærtjeneste af enhver art efter foreliggende oplysninger må anses

for at være uforeneligt med deres samvittighed, af forsvarsministeren kan fritages for tjeneste.

Efter beredskabslovens § 54 b kan ministeren for samfundssikkerhed og beredskab ud fra

samme hensyn fritage kvindeligt personel, som er afskediget eller hjemsendt fra redningsbered-

skabet. Afgørelse efter bestemmelserne bliver truffet på grundlag af en konkret vurdering efter

tilsvarende kriterier som ved afgørelser efter lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde.

Det fremgår af bemærkningerne til henholdsvis § 9 a i lov om forsvarets personel og bered-

skabslovens § 54 b, at fritagelse efter bestemmelserne ikke er forbundet med en pligt til at

udføre andet statsarbejde, jf. Folketingstidende 1997-98, tillæg A, side 2166 og Folketingsti-

dende 1999-2000, tillæg A, side 4793. Forsvarsministeren og ministeren for samfundssikkerhed

og beredskab kan endvidere efter henholdsvis § 9 a, 2. pkt., i lov om forsvarets personel og

beredskabslovens § 54 b, 2. pkt., fastsætte nærmere regler herom. Bemyndigelserne er ikke

udnyttet.

Derudover kan forsvarsministeren eller den myndighed, ministeren bemyndiger til det, give ud-

sættelse til værnepligtige, som efter hjemsendelse fra den første samlede tjeneste genindkaldes,

såfremt de godtgør, at de i § 27 anførte betingelser er til stede, jf. værnepligtslovens § 30 a.

Side 18 af 58

Udsættelsen skal således ske af hensyn til de værnepligtiges uddannelse eller af andre grunde

være af særlig betydning for dem. En tilsvarende mulighed gælder ikke for kvinder.

2.3.1.4. Straf og disciplinarmidler for ulovlig udeblivelse

Udeblivelse fra værnepligtstjeneste i Forsvaret uden lovlig grund kan i grove tilfælde straffes

efter § 25 i militær straffelov, jf. lov nr. 530 af 24. juni 2005 med senere ændringer. Militær

straffelov, herunder § 25 om udeblivelse, finder anvendelse på al tjenstgørende militært personel

inden for Forsvarsministeriets område og hjemsendt militært personel inden for Forsvarsmini-

steriets område med hensyn til militære pligter, som påhviler det efter hjemsendelsen, jf. § 1,

stk. 1, i militær straffelov. Bestemmelsen omfatter således både værnepligtige og kvinder ansat

på værnepligtslignende vilkår, for kvinder dog med forbehold for den vidtgående fortrydelses-

og opsigelsesret beskrevet i afsnit 2.3.1.2 ovenfor. Kvinder, der indgår aftale om at gøre vær-

nepligtstjeneste, vil således kunne straffes for udeblivelse fra værnepligtstjeneste. Mindre grove

tilfælde medfører dog alene disciplinært ansvar og sanktion efter militær disciplinarlov, jf. lov

nr. 532 af 24. juni 2005, som § 98 i lov nr. 538 af 8. juni 2006 og § 2 i lov nr. 1550 af 19.

december 2017.

Udeblivelse fra værnepligtstjeneste i Beredskabsstyrelsen uden lovlig grund kan straffes efter

beredskabslovens § 60. Mindre grove tilfælde medfører dog alene disciplinært ansvar efter be-

redskabslovens § 62 og sanktioner efter lovens § 63. Desuden følger det af beredskabslovens §

54 a, at §§ 60-66 finder tilsvarende anvendelse på kvinder antaget på værnepligtslignende vil-

kår. Bestemmelsen omfatter således også både værnepligtige og kvinder ansat på værnepligts-

lignende vilkår i Beredskabsstyrelsen.

2.3.1.5. Erstatning for tilskadekomst m.v., arbejdsmiljø og funktionærbeskyttelse

Som beskrevet i afsnit 2.3.1.1 ovenfor regulerer lov om forsvarets personel og beredskabsloven

som udgangspunkt på hvilken måde og under hvilke former aftjeningen af værnepligtstjenesten

skal foregå for de værnepligtige, mens det for kvindernes vedkommende som udgangspunkt er

reguleret ved kollektive og individuelle aftaler.

Der er imidlertid også anden lovgivning omkring erstatning for tilskadekomst m.v., arbejdsmiljø

og funktionærbeskyttelse, der supplerer de nævnte love og aftaler.

Det følger således af § 1 i lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., jf. lovbekendt-

gørelse nr. 284 af 14. marts 2013, som ændret ved § 3 i lov nr. 395 af 2. maj 2016 og § 7 i lov

nr. 285 af 29. marts 2017, at værnepligtige, som rammes af en ulykke eller en sygdom, der

med rimelig sandsynlighed kan henføres til udførelsen af de pligter, som er forbundet med tje-

nesten, eller de forhold, hvorunder tjenesten foregår, ydes erstatning fra staten. Det følger af §

2, at erstatningen efter § 1 fastsættes efter reglerne i arbejdsskadesikringsloven, medmindre

andet følger af lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. Lov om erstatning til

tilskadekomne værnepligtige m.fl. indebærer desuden bl.a. et lempeligere sygdomsbegreb og

særlige regler for anmeldelse af skader. Det fremgår af de almindelige bemærkningerne til lov

om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., at det lempeligere sygdomsbegreb er be-

grundet i tjenestens tvungne karakter og de særlige forhold i øvrigt, jf. Folketingstidende 2002-

03, tillæg A, side 6631.

Side 19 af 58

Lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. gælder derimod ikke for kvinder på vær-

nepligtslignende vilkår. Kvinderne er således i dag omfattet af de almindelige regler i arbejds-

skadesikringsloven, hvis de kommer til skade i forbindelse med værnepligtstjenesten.

Når de gør værnepligtstjeneste, er både værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår

omfattet af arbejdsmiljøloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021 med senere

ændringer.

De værnepligtige vil i enkelte situationer, når de modtager teoretisk undervisning, i stedet være

omfattet af undervisningsmiljøloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 5. april 2017, som ændret

ved § 1 i lov nr. 1664 af 30. december 2024. Det gør sig derimod ikke gældende for kvinder på

værnepligtslignende vilkår.

Det følger herudover af § 6, stk. 1, i lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 24. august 2017, som ændret ved § 27 i lov nr. 1711 af 27.

december 2018, at en funktionærs indkaldelse til aftjening af værnepligt, såvel civil som militær,

ikke berettiger arbejdsgiveren til at afskedige funktionæren, men forholdet kan kun afvikles

gennem opsigelse i henhold til § 2, og funktionæren har ret til løn i overensstemmelse med

nærværende paragrafs stk. 2. Funktionæren er dog pligtig at underrette arbejdsgiveren, så snart

han modtager meddelelse om tidspunktet for indkaldelsen, dog tidligst så lang tid forinden ind-

kaldelsen, at funktionæren efter reglerne i § 2, stk. 6, kunne have opsagt tjenesteforholdet til

ophør ved udgangen af den forud for indkaldelsestidspunktet liggende måned. Undladelse heraf

berettiger arbejdsgiveren til ved den første indkaldelse at hæve forholdet uden varsel fra ind-

kaldelsesdagen og ved senere indkaldelser at kræve erstatning for det tab, der er forvoldt ved

undladelsen af at give underretning.

Det følger endvidere af § 6, stk. 2, at medens en funktionær ikke har krav på løn under den

første indkaldelse, er arbejdsgiveren under senere indkaldelser pligtig at betale løn for den må-

ned, i hvilken indkaldelsen finder sted, og den derpå følgende måned.

Endelig følger det af § 6, stk. 3, at efter genindkaldelse til militærtjeneste har funktionæren ret

til at genindtræde i sin stilling med uændret anciennitet. Hvis funktionæren vil benytte sig af

denne ret, påhviler det ham, samtidig med at han giver underretning om indkaldelsen, jf. § 6,

stk. 1, at meddele arbejdsgiveren dette, og han er i så tilfælde forpligtet til ved hjemsendelsen

at genindtræde i stillingen.

2.3.1.6. Sundhedsydelser

Lov om forsvarets personel og beredskabsloven samt de kollektive og individuelle aftaler

–

som

beskrevet i afsnit 2.3.1.1 ovenfor

–

suppleres i øvrigt af lovgivning omkring sundhedsydelser.

Personer, der har bopæl her i landet, har efter § 7, stk. 1, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1015 af 5. september 2024 med senere ændringer, ret til alle sundhedslovens ydelser. Ved

bopæl forstås i sundhedslovens forstand folkeregistrering i Det Centrale Personregister (CPR),

jf. sundhedslovens § 7, stk. 2.

Personer uden bopæl i Danmark har alene adgang til akut og fortsat sygehusbehandling efter

sundhedslovens §§ 8 og 80, som regionerne opkræver betaling for, medmindre andet følger af

Side 20 af 58

EU-rettens regler. Personer uden bopæl i Danmark, som er sygesikret i et andet EU-land, er

omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om

koordinering af de sociale sikringsordninger. Forordningen vedrører koordinering af medlems-

landenes sociale sikringsordninger for personer, der bevæger sig over grænserne inden for EU.

Den anvendes sammen med forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nær-

mere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale

sikringsordninger. I tilfælde af sygdom eller et ulykkestilfælde har de personer, der bevæger sig

inden for EU-forordningens geografiske område i forbindelse med deres arbejde, uddannelse,

pension eller ferieophold, ret til den behandling, de har brug for, i det land, hvor de opholder

sig, mens udgiften hertil som udgangspunkt afholdes af det land, hvor den pågældende er socialt

sikret, herunder sygesikret. Reglerne gælder også for EØS-landene (Norge, Island og Liechten-

stein) og Schweiz.

Efter sundhedslovens § 11 kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om,

i hvilket omfang lovens ydelser efter afsnit V om praksissektorens ydelser og afsnit X om tilskud

til lægemidler tilkommer blandt andre personer, der er indkaldt til værnepligtstjeneste eller tje-

neste, der kan sidestilles hermed.

Indenrigs- og sundhedsministeren har i medfør af bestemmelsen udstedt bekendtgørelse nr. 23

af 9. januar 2007 om begrænsning i adgangen til ydelser efter sundhedsloven for visse person-

grupper (Hvilende ret til ydelser efter lovens afsnit V og X). Efter bekendtgørelsens § 1 har

indkaldte til værnepligtstjeneste eller tjeneste, der træder i stedet herfor, ikke adgang til ydelser

efter sundhedslovens afsnit V og X, hvis der under indkaldelsen er draget omsorg for de pågæl-

dendes ydelser efter lovens afsnit V og X, og opholdet skønnes at ville vare tre måneder eller

mere. Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 2, at den pågældende så vidt muligt skal

aflevere sit sundhedskort til tjenestestedet.

Efter ordningen afleverer de værnepligtige mænd deres sundhedskort under deres værnepligts-

tjeneste og skal derfor som udgangspunkt anvende de læger, der er tilknyttet henholdsvis For-

svaret og Beredskabsstyrelsen, i stedet for egen praktiserende læge. Sundhedsbehandlinger i

Forsvaret hører som hovedregel under Forsvarets Sanitetskommando. De sundhedsfaglige ydel-

ser til de værnepligtige i Forsvaret, der ikke har sundhedskort under værnepligtstjenesten, va-

retages af infirmerierne og i værnepligtskonsultationerne. Under værnepligtstjenesten i Bered-

skabsstyrelsen behandles de værnepligtige af kasernelæger, som Beredskabsstyrelsen har teg-

net kontrakt med.

Kvinder, der er ansat på værnepligtslignende vilkår, skal derimod ikke i dag i forbindelse med

værnepligtstjenesten aflevere deres sundhedskort. Kvinderne har således

–

i modsætning til de

værnepligtige

–

adgang til behandling af autoriserede sundhedspersoner uden for Forsvaret og

Beredskabsstyrelsen, når de gør værnepligtstjeneste.

2.3.2. Forsvarsministeriets overvejelser

Det følger af anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033, at de kvinder, der melder sig

frivilligt til aftjening af værnepligtstjeneste, skal aftjene tjenesten på samme vilkår som mænd.

Kvinder melder sig

–

som beskrevet i afsnit 2.1.2 ovenfor

–

i stigende grad til at gøre værne-

pligtstjeneste ved Forsvaret og Beredskabsstyrelsen, og i dag udgør kvinder ca. en fjerdedel af

Side 21 af 58

dem, der gør værnepligtstjeneste. Samtidig melder alle de mænd, der i dag gør værnepligtstje-

neste, sig frivilligt. I 2023 var 100 pct. af dem, der gjorde værnepligtstjeneste, således frivillige

mænd og kvinder, som havde indgået en aftale om at gøre værnepligtstjeneste.

Uanset at både mænd og kvinder melder sig frivilligt til at aftjene værnepligtstjeneste, gælder

der ikke lige vilkår for mænd og kvinder, når de gennemfører tjenesten.

Kvinderne har i forhold til mændene en udvidet fortrydelses- og opsigelsesret, som har negativ

indvirkning på mulighederne for at planlægge værnepligtsuddannelserne. Den stigende andel af

kvinder i værnepligtstjenesten betyder, at planlægningen af værnepligtsuddannelserne på de

enkelte kaserner, flyvestationer, flådestationer og beredskabscentre i højere grad er afhængig

af, at de tilmeldte kvinder på værnepligtslignende vilkår møder op til den første samlede tjeneste

–

og ikke udebliver eller fortryder aftalen om at gøre værnepligtstjeneste umiddelbart inden

mødedatoen. Når kvinder benytter sig af opsigelses- eller fortrydelsesretten i forbindelse med

den første samlede tjeneste, kan det eksempelvis betyde, at Beredskabsstyrelsens løsning af

akutte beredskabsopgaver udfordres, ligesom der opstår usikkerhed om løsningen af opgaver

ved især Den Kongelige Livgarde, Garderhusarregimentets Hesteeskadron og på Kongeskibet

Dannebrog, hvor der i høj grad anvendes værnepligtige. Kvinder på værnepligtslignende vilkår

oplever ofte den nuværende forskelsbehandling negativt, uanset at de ulige vilkår på visse om-

råder stiller kvinderne bedre end mændene. De ulige vilkår indebærer således, at kvinderne i

visse tilfælde føler sig mindre inkluderet i fællesskabet under værnepligtsuddannelsen. Der op-

står dermed en skævvridning, som kan påvirke fællesskabsfølelsen på værnepligtsholdene.

Forsvarsministeriet finder på den baggrund, at der bør skabes ens vilkår for kvinder og mænd,

der indgår aftale om at gøre værnepligtstjeneste.

Det vurderes imidlertid mest hensigtsmæssigt, at kvinder, der indgår aftale om at aftjene vær-

nepligtstjeneste, ikke under tjenesten kan beordres til at aftjene tjeneste som sergent i Forsvaret

efter den ordning, der er beskrevet i afsnit 2.4 om genindførelse af værnepligtige løjtnanter og

sergenter. Det vurderes således mest hensigtsmæssigt, at en mulighed for at kunne beordre

kvinder hertil først indføres i forbindelse med indførelse af fuld ligestilling mellem mænd og

kvinder i relation til værnepligten.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at når en kvinde indgår aftale om at gøre værnepligtstjeneste, vil hun blive omfattet

af det samme retsgrundlag som værnepligtige. Det vil gælde fra det tidspunkt, hvor hun indgår

aftalen om at gøre værnepligtstjeneste.

En kvinde, der på Forsvarets Dag er erklæret egnet eller begrænset egnet til værnepligtstjene-

ste, vil

–

ligesom i dag

–

kunne indgå aftale om at gøre værnepligtstjeneste. Efter indgåelse af

en sådan aftale, vil kvinden dog

–

som noget nyt

–

efter den foreslåede ordning blive omfattet

af bestemmelser om værnepligtige i love og administrative forskrifter. Det gælder bl.a. værne-

pligtsloven, lov om forsvarets personel, beredskabsloven, lov om værnepligtens opfyldelse ved

civilt arbejde og lov om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklingslande. Det

gælder også administrative forskrifter som bl.a. bekendtgørelse nr. 65 af 11. januar 2017 om

hjemsendelse og fornyet indkaldelse af værnepligtige i Forsvaret, redningsberedskabet og under

Side 22 af 58

militærnægterordningen, bekendtgørelse nr. 995 af 4. oktober 2008 om civil værnepligt, be-

kendtgørelse nr. 23 af 9. januar 2007 om begrænsning i adgang til ydelser efter sundhedsloven

for visse persongrupper og cirkulære nr. 9709 af 11. november 2005 om aflønning mv. af per-

sonel til værnepligtstjeneste i forsvaret.

Det forhold, at ligestillingen med lovforslaget vil blive øget, vil på flere områder indebære væ-

sentlige ændringer i kvinders vilkår, når de gør værnepligtstjeneste, og det vil på nogle områder

–

særligt i forhold til fortrydelses- og opsigelsesmuligheder

–

isoleret set betyde en forringelse

af kvinders vilkår. Den foreslåede ordning vil således betyde, at kvinder, som indgår aftale om

værnepligtstjeneste, ikke fremover vil kunne opsige aftalen. De vil i stedet blive omfattet af den

nuværende ordning for værnepligtige, hvorefter de værnepligtige, der indgår aftale om aftjening

af værnepligtstjeneste, gives en fortrydelsesret, der for tiden er på fire uger.

Som en konsekvens af den foreslåede ordning vil heller ikke kvinder fremover efter fortrydel-

sesfristens udløb kunne opsige deres aftale om at gøre værnepligtstjeneste. Kvinderne vil

–

som

mændene er det i dag

–

være henvist til enten at søge udsættelse eller fritagelse efter værne-

pligtslovens kapitel VI eller til at søge overførsel til civilt arbejde efter lov om værnepligtens

opfyldelse ved civilt arbejde eller søge om tilladelse til at opfylde værnepligten ved udførelse af

bistandsarbejde i udviklingslande efter lov om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i

udviklingslande. Desuden vil kvinderne på samme måde som mændene kunne hjemsendes i

særlige tilfælde, eksempelvis af helbredsmæssige eller sociale årsager.

Efter den foreslåede ordning vil kvinder, der indgår aftale om at aftjene værnepligtstjeneste,

ikke under tjenesten kunne beordres til at aftjene tjeneste som sergent i Forsvaret efter den

ordning, der er beskrevet i afsnit 2.4 om genindførelse af værnepligtige løjtnanter og sergenter.

Med den foreslåede ordning vil vilkårene for kvinder, der gør værnepligtstjeneste i Forsvaret

eller Beredskabsstyrelsen, fremover ikke være reguleret ved kollektive og individuelle aftaler,

men i stedet være reguleret ved lov og administrative forskrifter, som det er tilfældet i dag for

mænd, der gør værnepligtstjeneste.

Den foreslåede ordning vil dermed have den konsekvens, at de indgåede aftaler om ansættelse

på værnepligtslignende vilkår mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og henholdsvis Hæ-

rens Konstabel- og Korporalforening og Centralforeningen for Stampersonel samt de bagvedlig-

gende organisationsaftaler og gældende fællesoverenskomster ikke vil være gældende for kvin-

der, der fremover indgår aftale om at gøre værnepligtstjeneste.

Desuden vil lovforslaget indebære, at kvinderne fremover

–

som mændene gør det i dag

–

skal

aflevere deres sundhedskort under værnepligtstjenesten og dermed som udgangspunkt anvende

de læger, der er tilknyttet henholdsvis Forsvaret og Beredskabsstyrelsen.

Lovforslaget vil derudover betyde, at kvinderne fremover vil blive omfattet af lov om erstatning

til tilskadekomne værnepligtige m.fl., som mændene er det i dag. Det vil stille dem bedre, idet

lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. bl.a. indebærer et lempeligere sygdoms-

begreb.

Det foreslås endvidere at etablere hjemmel til, at forsvarsministeren eller den myndighed, for-

svarsministeren bemyndiger til det, kan tillade udenlandske kvinder at gøre værnepligtstjeneste,

Side 23 af 58

når særlige omstændigheder taler derfor, og det ikke strider mod overenskomst med fremmed

stat. Den foreslåede ordning for udenlandske kvinder vil svare til den tilsvarende ordning, der

gælder for udenlandske mænd.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1 og 5, § 2, § 3, nr. 1, 3, 5 og 6, samt §§ 4 og 5

og bemærkningerne hertil.

2.4. Genindførelse af værnepligtige løjtnanter og sergenter

2.4.1. Gældende ret

Efter § 1, stk. 1, i lov om forsvarets personel, jf. lovbekendtgørelse nr. 667 af 20. juni 2006,

som ændret bl.a. ved lov nr. 328 af 30. marts 2019 og senest ved lov nr. 2386 af 14. december

2021, omfatter loven personel, der er ansat eller indkaldt til tjeneste i det militære forsvar, samt

militært personel, der er afskediget eller hjemsendt.

Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til § 1, stk. 1, at der ved »indkaldt« personel forstås

indkaldte værnepligtige mænd og kvinder på værnepligtslignende vilkår, der er indkaldt til den

første samlede tjeneste eller efterfølgende tjeneste i forsvaret, jf. Folketingstidende 2005-06,

tillæg A, side 4972. Det fremgår desuden af bemærkningerne til bestemmelsen, at der ved

»hjemsendt« militært personel forstås værnepligtige mænd og kvinder på værnepligtslignende

vilkår, der er hjemsendt efter den første samlede tjeneste i forsvaret. Endvidere fremgår det

bl.a. af bemærkningerne til bestemmelsen, at der ved »ansat« personel forstås dels personel

med et egentligt ansættelsesforhold som tjenestemand, overenskomstansat eller kontraktansat,

dels personel, der har indgået rådighedskontrakt med forsvaret med pligt til at forrette tjeneste,

når de indkaldes i overensstemmelse med kontrakten eller andre bestemmelser herom.

§ 2 i lov om forsvarets personel fastlægger herefter, hvad »militært personel« omfatter. Det

følger af § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om forsvarets personel, at militært personel omfatter befalings-

mænd og menige, der indordnes i en rækkefølge af militære grader efter forsvarsministerens

nærmere bestemmelse. Efter lovens § 2, stk. 2, 1. pkt., omfatter befalingsmænd personel af

officersgruppen og sergentgruppen af linjen og reserven. Endvidere følger det af lovens § 2, stk.

2, 2. pkt., at menige omfatter personel af konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelele-

ver, værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår.

§ 2, stk. 2, i lov om forsvarets personel fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 489 af 7. juni 2006

om ændring af lov om forsvarets personel og lov om hjemmeværnet (Omlægning af værneplig-

ten m.v.). Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til bestemmelsen, at da der ikke længere

–

som

en konsekvens af omlægningen af værnepligtsuddannelsen

–

uddannes værnepligtige befalings-

mænd eller kvindelige befalingsmænd på værnepligtslignende vilkår (sergenter og løjtnanter),

vil værnepligtige mænd og kvinder på værnepligtslignende vilkår altid være menigt personel og

dermed omfattet af lovens § 2, stk. 2, 2. pkt., om menige, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg

A, side 4973.

Det fremgår derudover bl.a. af bemærkningerne til bestemmelsen, at ved personel af officers-

gruppen og sergentgruppen samt konstabelgruppen »af reserven« forstås personel af de pågæl-

dende personelgrupper, der ikke har et egentligt ansættelsesforhold som tjenestemand, over-

enskomstansat eller kontraktansat, men som har indgået rådighedskontrakt med Forsvaret med

Side 24 af 58

pligt til at forrette tjeneste, når de indkaldes i overensstemmelse med kontrakten eller andre

bestemmelser herom, samt at værnepligtigt personel og kvinder på værnepligtslignende vilkår

således ikke vil være omfattet af begrebet personel af reserven, jf. Folketingstidende 2005-06,

tillæg A, side 4973. Det fremgår af afsnit 2.3 og 2.5 i de almindelige bemærkninger til lov om

forsvarets personel, at det var de hjemsendte værnepligtige mænd og de hjemsendte kvinder

på værnepligtslignende vilkår, der var uddannet til befalingsmænd, som bl.a. var personel af

reserven, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 4965 og 4967.

Det følger således af § 2 i lov om forsvarets personel og bemærkningerne hertil, at værnepligtige

og kvinder på værnepligtslignende vilkår i dag tilhører personelgruppen »menige«, og at de

modsætningsvist ikke er eller kan være omfattet af personelgruppen »befalingsmænd«.

§ 2 i lov om forsvarets personel er udmøntet i bekendtgørelse nr. 294 af 24. marts 2010 om

militære grader mv. for personel i det militære forsvar.

Forsvarsministeren fastsætter i medfør af § 4, stk. 1, i lov om forsvarets personel bl.a. tjene-

stetidens længde for de værnepligtige i Forsvaret, hvilken dog ikke kan overstige i alt 24 måne-

der. Det fremgår af afsnit 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til lov om forsvarets personel, at

den samlede maksimale tjenestetid for værnepligtige vil omfatte både den første samlede tje-

neste og den efterfølgende tjeneste, jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg A, L 124 som fremsat,

side 5.

Hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår kan i dag ind-

kaldes til efterfølgende tjeneste i totalforsvaret eller mobiliseringskompagnier under krig eller

andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde, jf. §§ 7-9 i lov om forsvarets personel. Efter

afsnit 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til lov om forsvarets personel samt bemærkningerne

til § 7 kan den efterfølgende tjeneste i totalforsvaret højst udgøre 6 måneder, mens der ikke

gælder en tilsvarende begrænsning i den tidsmæssige udstrækning af den efterfølgende tjeneste

i mobiliseringskompagnierne, dog således at den første samlede tjeneste og den efterfølgende

tjeneste ikke kan overstige den samlede maksimale tjenestetid efter lovens § 4, stk. 1, jf. Fol-

ketingstidende 2018-19, tillæg A, L 124 som fremsat, side 5 og 8.

§ 4, stk. 1, § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, i lov om forsvarets personel er udmøntet i bekendtgørelse

nr. 1648 af 13. november 2020 om tjenestetid for værnepligtige og kvinder på værnepligtslig-

nende vilkår i forsvaret.

2.4.2. Forsvarsministeriets overvejelser

Det følger af anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033, at aftaleparterne er enige om at

genindføre værnepligtige sergenter og løjtnanter, samt at der er tale om leder- (løjtnant) og

mellemlederfunktioner (sergent), hvor værnepligtige uddanner sig i op til ét år efterfulgt af op

til ét års tjeneste. Det følger endvidere af aftalen, at værnepligtige løjtnanter og sergenter efter

endt uddannelse bl.a. vil skulle uddanne menige værnepligtige, og at det herved sikres, at der

er et tilstrækkeligt antal af befalingsmænd, der kan uddanne og lede de værnepligtige som led

i opbygningen af den styrkede værnepligtsmodel.

Side 25 af 58

Genindførelse af værnepligtige løjtnanter og sergenter vil gøre det muligt at erstatte og frigive

fastansatte løjtnanter og sergenter til anden tjeneste, hvilket vil kunne mindske Forsvarets be-

mandingsudfordringer. Herudover vil indførslen af værnepligtige løjtnanter og sergenter kunne

styrke Forsvarets evne til mobilisering i tilfælde af krig eller andre ekstraordinære forhold og i

katastrofetilfælde, hvor de vil udgøre den nødvendige føringsstruktur.

Henset til, at værnepligtige, der under deres værnepligtstjeneste uddannes til løjtnant eller ser-

gent, skal være omfattet af personelgruppen »befalingsmænd« og ikke personelgruppen »me-

nige«, er der behov for, at personelgruppen »befalingsmænd« udvides til også at omfatte disse

værnepligtige.

I forhold til den nærmere inddeling af de værnepligtige befalingsmænd vil det efter Forsvarsmi-

nisteriets opfattelse mest hensigtsmæssigt ske ved bekendtgørelse. Derved vil der ved fastlæg-

gelsen af den nærmere militære inddeling mellem eksempelvis de nuværende løjtnanter af lin-

jen, løjtnanter af reserven og de kommende værnepligtige løjtnanter kunne tages højde for

Forsvarets ændrede behov.

Det følger desuden af anden delaftale, at aftaleparterne er enige om, at frivillighed også frem-

adrettet skal være et bærende princip i værnepligtstjenesten i videst muligt omfang, og at

tvangsindkaldelse udgør en sidste løsning. Med henblik på sikre, at der vil være et tilstrækkeligt

antal af værnepligtige befalingsmænd, der kan uddanne og lede værnepligtige menige, indføres

der mulighed for, at Forsvaret kan beordre værnepligtige menige, der er i gang med at aftjene

deres værnepligtstjeneste, til at skulle gøre tjeneste som sergent.

Det er imidlertid Forsvarsministeriets opfattelse, at der ikke på nuværende tidspunkt er behov

for, at værnepligtige skal kunne beordres til at gøre tjeneste som løjtnant i forbindelse med

deres værnepligtstjeneste, og det vil således være frivilligt for de værnepligtige, om de ønsker

at gøre tjeneste som løjtnant. Denne forskel mellem værnepligtige løjtnanter og sergenter skal

ses i lyset af, at der er brug for langt flere værnepligtige sergenter end værnepligtige løjtnanter,

og det er således forventningen, at de værnepligtige løjtnanter, der skal bruges, vil kunne re-

krutteres ad frivillighedens vej. I overensstemmelse med aftalen er det Forsvarsministeriets op-

fattelse, at Forsvaret i videst muligt omfang vil skulle rekruttere værnepligtige sergenter ad

frivillighedens vej. Muligheden for at beordre værnepligtige menige til at gøre tjeneste som ser-

gent, såfremt der ikke er tilstrækkeligt med frivillige, som har de fornødne kvalifikationer til at

gøre tjeneste som sergent, bør alene udgøre en sidste løsning.

For værnepligtige, der uddannes til løjtnant eller sergent (uanset om det er frivilligt eller efter

beordring) i forbindelse med værnepligtstjenesten, forventes det, at den første samlede tjeneste

–

på baggrund af aftalen

–

som udgangspunkt vil være 24 måneder. Idet den første samlede

tjeneste og den efterfølgende tjeneste i dag ikke kan overstige i alt 24 måneder, er der behov

for at øge tjenestetidens længde for disse værnepligtige med henblik på at sikre, at de

–

i over-

ensstemmelse med aftalen

–

vil kunne indkaldes som den nødvendige føringsstruktur under krig

eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde. Ved mobilisering i de nævnte tilfælde

må det forventes, at der skal gennemføres genopfriskning og i nogle tilfælde supplering af tidli-

gere uddannelse, samt at de værnepligtige befalingsmænd forventeligt vil have behov for at

træne med deres enhed, inden de kan indsættes, ligesom der skal være tid til rådighed for selve

indsættelsen. Det er på den baggrund Forsvarsministeriets opfattelse, at tjenestetidens længde

derfor bør udvides til 36 måneder for værnepligtige befalingsmænd.

Side 26 af 58

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre definitionen af »menige« i lov om forsvarets personel, så menige fremover

–

og ligesom tidligere

–

bl.a. defineres som »værnepligtige menige«. Herved sikres det, at defi-

nitionen af »befalingsmænd« udvides til også at omfatte værnepligtige, der i forbindelse med

deres værnepligtstjeneste uddannes til løjtnant eller sergent. Med den foreslåede ordning vil der

således være mulighed for at anvende værnepligtige, der aftjener værnepligtstjeneste, som en-

ten befalingsmænd eller menige.

Derudover foreslås det, at forsvarsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler

om inddeling af militært personel. Der vil bl.a. kunne fastsættes regler om, hvem der betragtes

som værende af linjen, og hvem der indgår i reserven. Herudover vil der kunne fastsættes regler

om, hvorledes værnepligtige befalingsmænd skal indgå i den militære inddeling, og om de skal

anses for at være af linjen eller af reserven.

Det foreslås desuden, at Forsvaret kan træffe afgørelse om, at en værnepligtig menig skal af-

tjene værnepligtstjeneste som sergent. Med den foreslåede ordning vil Forsvaret således kunne

beordre en værnepligtig menig, der er i gang med at aftjene sin værnepligtstjeneste, til at skulle

gøre tjeneste som sergent. Muligheden herfor vil også gælde i forhold til værnepligtige, der er i

gang med at aftjene deres værnepligtstjeneste på baggrund af en aftale herom.

Efter den foreslåede ordning vil beordringen basere sig på en afgørelse, som Forsvaret vil træffe

på baggrund af et konkret skøn i forhold til de kvalifikationer, som den værnepligtige menige

har udvist de første par måneder af værnepligtstjenesten. I afgørelsen vil der desuden skulle

lægges vægt på, om der er grunde af særlig betydning for den værnepligtige menige, der taler

imod, at den pågældende beordres til at skulle gøre tjeneste som sergent. Sådanne grunde vil

eksempelvis kunne foreligge, såfremt den værnepligtige kan godtgøre at have fået tildelt en

studieplads på en videregående uddannelse eller have fået endeligt tilsagn om en læreplads, og

hvor en udskydelse heraf vil indebære en risiko for, at den pågældende ikke senere vil kunne

opnå en tilsvarende plads. Personlige forhold, herunder sygdom i den værnepligtiges nære fa-

milie, vil også kunne indgå som et element i afgørelsen. Forsvarets afgørelse herom vil kunne

påklages til Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

Det forudsættes, at værnepligtige sergenter i videst muligt omfang vil skulle rekrutteres ad

frivillighedens vej. Der vil således alene blive gjort brug af muligheden for at beordre værneplig-

tige menige til at gøre tjeneste som sergent, såfremt der ikke er tilstrækkeligt med frivillige,

som har de fornødne kvalifikationer til at gøre tjeneste som sergent.

Som konsekvens af indførelsen af muligheden for at uddanne værnepligtige løjtnanter og ser-

genter, foreslås det, at den maksimale tjenestetid for disse vil være 36 måneder. Den første

samlede tjeneste for værnepligtige løjtnanter og sergenter forventes i udgangspunktet at være

24 måneder, hvor de vil skulle uddannes i op til 12 måneder efterfulgt af op til 12 måneders

tjeneste. Med forøgelsen sikres det således, at værnepligtige løjtnanter og sergenter kan ind-

kaldes til efterfølgende tjeneste. For værnepligtige løjtnanter og sergenter, som indkaldes til

efterfølgende tjeneste i totalforsvaret efter § 7 i lov om forsvarets personel, vil der

–

som for

øvrige værnepligtige i dag

–

kunne ske indkaldelse i op til seks måneder. For værnepligtige

løjtnanter og sergenter, der udpeges til at indgå i mobiliseringskompagnier efter lovens § 8, vil

Side 27 af 58

der som hidtil ikke gælde en tilsvarende begrænsning i den tidsmæssige udstrækning af den

efterfølgende tjeneste, dog således at den første samlede tjeneste og den efterfølgende tjeneste

ikke kan overstige den samlede maksimale tjenestetid på 36 måneder. Disse værnepligtige vil

således kunne indkaldes til efterfølgende tjeneste i op til 12 måneder, forudsat at deres første

samlede tjeneste vil udgøre 24 måneder.

Kvinder, som i medfør af lovforslagets § 1, nr. 1, indgår aftale om at gøre værnepligtstjeneste,

vil blive omfattet af bestemmelser om værnepligtige i love og administrative forskrifter fra det

tidspunkt, hvor aftalen om at gøre værnepligtstjeneste er indgået. Det indebærer således, at

kvinder, der indgår aftale om at aftjene værnepligtstjeneste som løjtnant eller sergent, vil blive

omfattet af de samme regler som værnepligtige, der indgår aftale om at aftjene tilsvarende

tjeneste. I modsætning til mænd vil kvinder, der indgår aftale om at aftjene værnepligtstjeneste,

imidlertid ikke kunne beordres til at aftjene tjenesten som sergent i Forsvaret.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1, 2, 3, 4 og 7, samt bemærkningerne hertil.

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

Initiativerne om øget ligestilling mellem mænd og kvinder i relation til Forsvarets Dag og lige-

stilling mellem kvinder og mænd, der aftaler at aftjene værnepligtstjeneste, vurderes at have

positive konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål nr. 5 om ligestilling

mellem kønnene

og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder, herunder delmål nr. 5.c om at vedtage

og styrke velfunderede politikker og lovgivning, der kan håndhæves, og som fremmer ligestilling

mellem kønnene og styrker alle kvinders og pigers rettigheder og muligheder på alle niveauer.

4. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Mænd er i dag forpligtede til at møde til og deltage i Forsvarets Dag, mens det for kvinder er

frivilligt, om de ønsker at møde til Forsvarets Dag. Såfremt kvinder i dag møder til Forsvarets

Dag, deltager de heri på tilsvarende måde som mændene, dog således, at kvinderne ikke træk-

ker et lodtrækningsnummer, idet de ikke kan indkaldes til værnepligtstjeneste mod deres vilje.

Lovforslaget vil medføre en øget ligestilling mellem mænd og kvinder i relation til Forsvarets

Dag, idet kvinder

–

på tilsvarende vis som mænd

–

vil blive forpligtede til at møde til Forsvarets

Dag samt at deltage heri. Kvinder vil dog som hidtil ikke skulle trække et lodtrækningsnummer,

idet de med lovforslaget ikke skal kunne indkaldes til værnepligtstjeneste mod deres vilje.

Både mænd og kvinder, der på Forsvarets Dag er vurderet egnet og begrænset egnet til vær-

nepligtstjeneste, kan indgå aftale om at gøre værnepligtstjeneste. Der er dog i dag væsentlig

forskel på de vilkår, som mænd og kvinder gives, når de indgår aftale om at gøre værnepligts-

tjeneste.

De forskellige vilkår gør sig særligt gældende i forhold til fortrydelse, opsigelse og hjemsendelse.

Eksempelvis gives mænd, der indgår aftale om aftjening af værnepligtstjeneste, en fortrydel-

sesret på fire uger, og herefter kan mændene ikke opsige aftalen. Kvinderne gives derimod en

fortrydelsesret frem til første mødedag, og i prøvetiden på to måneder fra første mødedag gives

kvinderne en opsigelse på 14 dage, mens de efter prøvetiden kan opsige aftalen med en måneds

varsel.

Side 28 af 58

Desuden afleverer mændene deres sundhedskort under værnepligtstjenesten og skal derfor som

udgangspunkt anvende de læger, der er tilknyttet henholdsvis Forsvaret og Beredskabsstyrel-

sen. Kvinderne, der i dag er ansat på værnepligtslignende vilkår, skal derimod ikke aflevere

deres sundhedskort i forbindelse med værnepligtstjenesten. Kvinderne har i dag

–

i modsætning

til mændene

–

adgang til behandling af autoriserede sundhedspersoner uden for Forsvaret og

Beredskabsstyrelsen, når de gør værnepligtstjeneste.

Endvidere er kvinder, der er ansat på værnepligtslignende vilkår, og som kommer til skade i

forbindelse med tjenesten, omfattet af arbejdsskadesikringsloven. De værnepligtige mænd er i

stedet omfattet af lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., som stiller dem bedre

end arbejdsskadesikringsloven, idet lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. bl.a.

indebærer et lempeligere sygdomsbegreb og særlige regler for anmeldelse af skader.

Lovforslaget vil medføre en ligestilling mellem de mænd og kvinder, der aftaler at aftjene vær-

nepligtstjeneste, idet kvinderne fra det tidspunkt, hvor de indgår en aftale om at gøre værne-

pligtstjeneste, vil blive omfattet af den samme lovgivning som mænd, dog således at kvinder

ikke kan beordres til at aftjene værnepligtstjeneste som sergent i Forsvaret.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Da det i dag kun er et mindre antal kvinder, der møder til Forsvarets Dag, vil der være behov

for næsten at fordoble sessionsbehandlingskapaciteten på Forsvarets Dag. Det vil medføre esti-

merede merudgifter på ca. 772 mio. kr. i perioden 2024-2033, som primært vil gå til aflønning

af bl.a. sessionslæger og administrativt personale samt bygningsmæssig udvidelse af rekrutte-

ringscentre.

Der er dertil estimeret merudgifter ved ligestilling mellem mænd og kvinder i relation til aftjening

af værnepligtstjeneste for ca. 10 mio. kr. over samme periode. Udgifterne vedrører primært

øgede udgifter som følge af, at kvinderne fremadrettet vil skulle anvende Forsvarets infirmerier

i højere grad end før.

I forhold til initiativerne omkring den øgede ligestilling mellem mænd og kvinder vil lovforslaget

overordnet have positive implementeringskonsekvenser for det offentlige, idet lovforslaget vil

medføre en administrativ forenkling af forvaltningen af værnepligtsområdet henset til, at både

mænd og kvinder i relation til Forsvarets Dag samt indgåelse af aftale om aftjening af værne-

pligtstjeneste, fremadrettet vil blive omfattet af den samme lovgivning. Lovforslaget vil imidler-

tid samtidig have negative implementeringskonsekvenser for det offentlige, idet forpligtelsen for

kvinder til at møde til og deltage i Forsvarets Dag bl.a. vil indebære øget administration. Der vil

desuden kunne være mindre, negative implementeringskonsekvenser for det offentlige i forhold

til, at kvinder, der indgår aftale om aftjening af værnepligtstjeneste, vil blive omfattet af ord-

ninger for militærnægtere og for hjemsendelse af værnepligtige, som ligeledes vil kunne inde-

bære øget administration.

Indførslen af værnepligtige løjtnanter og sergenter estimeres at medføre merudgifter for ca. 3

mia. kr. i perioden 2024-2033, som primært knytter sig til løn og driftsudgifter til bl.a. de vær-

nepligtiges mundering og ammunition. Dertil kommer udgifter til undervisere ved Forsvarsaka-

Side 29 af 58

demiet samt udvidelse af etablissementer til undervisningsbrug til samlet 1,3 mia. kr. over pe-

rioden. Hermed kan de samlede merudgifter opgøres til ca. 4,3 mia. kr. i perioden 2024-2033.

Initiativet om indførslen af værnepligtige løjtnanter og sergenter vil desuden have negative im-

plementeringskonsekvenser for det offentlige, idet der bl.a. vil være behov for udvidelse af etab-

lissementer til undervisningsbrug.

Lovforslagets del vedrørende fritagelse for at møde til Forsvarets Dag som følge af COVID-19-

pandemien estimeres at ville kunne fritage Forsvaret for at afholde engangsudgifter på 30-75

mio. kr., som ville være forbundet med at indhente efterslæbet efter COVID-19-pandemien.

Engangsudgifterne er tidligere opgjort til 25-35 mio. kr. Det forøgede spænd følger af, at der er

identificeret en risiko for, at eksisterende bygningsmasse og lokationer ikke kan anvendes til

den yderligere opgave med at indhente efterslæbet i 2025 og frem, hvilket i så fald kan medføre

betydelige merudgifter til etablering af ny kapacitet.

Lovforslaget vurderes i relevant omfang at være i overensstemmelse med principperne for digi-

taliseringsklar lovgivning.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets del vedrørende øget ligestilling mellem mænd og kvinder i relation til Forsvarets

Dag vil medføre negative administrative konsekvenser for kvinder, idet de vil blive forpligtede

til at møde til Forsvarets Dag samt at deltage heri. Derudover vil kvinderne

–

på tilsvarende vis

som for mændene i dag

–

forud for Forsvarets Dag modtage et helbredsspørgehæfte med

spørgsmål til navnlig deres helbredsmæssige forhold, som er relevante for bedømmelsen af eg-

netheden til værnepligtstjenesten, og som kvinderne vil blive opfordret til at udfylde og indsende

til Forsvarsministeriets Personalestyrelse forud for mødet på Forsvarets Dag.

Lovforslagets del vedrørende fritagelse for at møde til Forsvarets Dag under helt særlige forhold

vil derimod kunne medføre positive administrative konsekvenser for de mænd, som måtte blive

fritaget for at skulle møde til Forsvarets Dag efter regler udstedt i medfør af bestemmelsen.

Lovforslagets del vedrørende ligestilling mellem kvinder og mænd, der indgår aftale om aftjening

af værnepligtstjeneste, vil desuden kunne medføre negative administrative konsekvenser for de

kvinder, som indgår aftale om aftjening af værnepligtstjeneste, særligt i forhold til opsigelses-

og fortrydelsesret forud for og under værnepligtstjenesten.

Lovforslagets del vedrørende mulighed for at beordre værnepligtige menige til at aftjene vær-

nepligtstjeneste som sergenter vil endvidere kunne medføre negative administrative konsekven-

ser for disse værnepligtige ved, at de vil skulle aftjene en længere værnepligtstjeneste.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

Side 30 af 58

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [dato] til den [dato] været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademikerne (AC), Centralforeningen for Stampersonel (CS), Danmarks Vete-

raner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Kvindesamfund, Danske Advokater, Danske Regioner,

Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorgani-

sation (FH), Færøernes Landsstyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Hovedforeningen for

Personel af Reserven i Danmark (HPRD), Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD),

Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF), Institut for Menneskerettigheder, Interforce,

Justitia, Kommunernes Landsforening (KL), KVINFO, Kvindelige Veteraner, Kvinderådet, Naalak-

kersuisut via Rigsombudsmanden i Grønland, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for

Østre Landsret, samtlige byretspræsidenter, Soldaterlegatet og Værnepligtsrådet.

12. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud-

gifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Lovforslagets del vedrørende fri-

tagelse for at møde til Forsvarets

Dag som følge af COVID-19-pan-

demien estimeres at ville kunne

fritage Forsvaret for at afholde

engangsudgifter på 30-75 mio.

kr., som ville være forbundet

med at indhente efterslæbet efter

COVID-19-pandemien.

Negative konsekvenser/merud-

gifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Lovforslaget vil for det offentlige

have

estimerede merudgifter på

ca. 772 mio. kr. fra 2024-2033,

for så vidt angår obligatorisk

Forsvarets Dag for kvinder.

Derudover vil lovforslaget have

estimerede merudgifter ved ens

vilkår for mænd og kvinder, der

indgår aftale om aftjening af

værnepligtstjeneste, for ca. 10

mio. kr. over samme periode.

Endeligt vil lovforslaget have

estimerede merudgifter for ca.

Økonomiske konse-

kvenser for stat,

kommuner og regi-

oner

Side 31 af 58

Implementerings-

konsekvenser for

stat, kommuner og

regioner

Lovforslaget vil overordnet med-

føre en administrativ forenkling i

forvaltningen af værnepligtsom-

rådet, idet mænd og kvinder i

vidt omfang omfattes af den

samme lovgivning.

Økonomiske konse-

kvenser for er-

hvervslivet

Administrative kon-

sekvenser for er-

hvervslivet

Administrative kon-

sekvenser for bor-

gerne

Ingen.

4,3 mia. kr. fra 2024-2033 i re-

lation til indførslen af værneplig-

tige løjtnanter og sergenter.

Lovforslaget vil have

negative

implementeringskonsekvenser

for det offentlige i form af bl.a.

øget administration og udvidelse

af etablissementer i forbindelse

med obligatorisk Forsvarets Dag

for kvinder, ens vilkår for mænd

og kvinder, der indgår aftale om

aftjening af værnepligtstjeneste

samt indførslen af værnepligtige

løjtnanter og sergenter.

Ingen.

Lovforslaget vil kunne medføre

positive administrative konse-

kvenser for de mænd, som måtte

blive fritaget for at skulle møde til

Forsvarets Dag.

Lovforslaget vil medføre nega-

tive administrative konsekvenser

ved, at kvinder forpligtes til at

møde til Forsvarets Dag.

Lovforslaget vil desuden kunne

medføre negative administrative

konsekvenser for kvinder, som

indgår aftale om aftjening af

værnepligtstjeneste.

Lovforslaget vil endvidere kunne

medføre negative administrative

konsekvenser for mænd, der be-

ordres til at aftjene værnepligts-

tjeneste som sergent.

Ingen.

Klimamæssige kon-

sekvenser

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-ret-

ten

Er i strid med de

fem principper for

implementering af

erhvervsrettet EU-

Ingen.

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

Side 32 af 58

regulering / Går vi-

dere end mini-

mumskrav i EU-re-

gulering (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Værnepligtsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 13. marts 2006, som ændret ved § 99 i lov

nr. 538 af 8. juni 2006 og lov nr. 1538 af 18. december 2018, indeholder ikke i dag en udtrykkelig

bestemmelse om kvinders adgang til at gøre værnepligtstjeneste. Hvis kvinder i dag ønsker at

gøre værnepligtstjeneste,

indgår de individuelle kontrakter om

ansættelse på

værnepligtslignende vilkår. De nærmere vilkår for ansættelsen er fastsat på baggrund af

kollektive aftaler og indebærer, at vilkårene for kvinder på en række områder adskiller sig fra

de vilkår, som gælder for værnepligtige, der indgår aftale om at aftjene værnepligtstjeneste

efter værnepligtslovens § 21.

Værnepligtige, der på Forsvarets Dag er vurderet egnede, og som er udskrevet til

værnepligtstjeneste, er bl.a. omfattet af kapitel IV om fordeling af de udskrevne værnepligtige,

kapitel V om de værnepligtiges indkaldelse mv. samt kapitel VI om udsættelse med og fritagelse

for værnepligtstjeneste. Værnepligtsloven indeholder derudover i §§ 31 og 32 særlige

bestemmelser, der gælder under krig eller andre ekstraordinære forhold, herunder at

forsvarsministeren kan bestemme, at udskrevne værnepligtige ikke uden tilladelse må rejse ud

af landet mv. Endvidere indeholder bl.a. værnepligtslovens §§ 35-37 bestemmelser om straf.

Værnepligtige, der indgår aftale om at aftjene værnepligtstjeneste, omfattes endvidere af for-

skellig lovgivning, der regulerer forhold knyttet til selve værnepligtstjenesten. På hvilken måde

og under hvilke former selve aftjeningen af værnepligtstjenesten skal foregå, er for de værne-

pligtige som udgangspunkt reguleret i lov om forsvarets personel, beredskabsloven, lov om vær-

nepligtens opfyldelse ved civilt arbejde og lov om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde

i udviklingslande

–

samt administrative forskrifter, der er udstedt i medfør heraf

–

som hver især

knytter sig til den tjeneste, den værnepligtige skal aftjene.

Det foreslås, at der i værnepligtsloven indsættes en ny

§ 1 a,

som regulerer kvinders adgang til

at gøre værnepligtstjeneste og fastsætter rammerne for, hvilke rettigheder og pligter de omfat-

tes af, hvis de indgår aftale om at gøre værnepligtstjeneste.

Det foreslås med § 1 a,

stk. 1,

at enhver dansk kvinde, der på Forsvarets Dag er vurderet egnet,

kan indgå aftale om at gøre værnepligtstjeneste.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det fremover vil fremgå eksplicit af værnepligtsloven,

at enhver dansk kvinde vil have mulighed for at indgå aftale om at gøre værnepligtstjeneste,

forudsat at hun på Forsvarets Dag vurderes egnet. Den pågældende kvinde vil således skulle

vurderes egnet eller begrænset egnet til værnepligtstjeneste for at kunne indgå aftale om at

Side 33 af 58

gøre værnepligtstjeneste. Sessionsmyndighederne vil imidlertid

–

på samme måde som for vær-

nepligtige

–

kunne udelukke en kvinde fra værnepligtstjeneste efter værnepligtslovens § 4, så-

fremt den pågældende er idømt ubetinget fængsel i mindst 30 dage eller foranstaltninger i hen-

hold til straffelovens §§ 68-70, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for,

at den pågældende vil give anledning til disciplinære vanskeligheder eller besværliggørelse af

tjenesten.

Det bemærkes, at det med forslagets § 1, nr. 3, vil blive obligatorisk for alle danske kvinder,

der har bopæl eller ophold her i landet, at møde til og deltage i Forsvarets Dag.

De aftaler om aftjening af værnepligtstjeneste, som kvinder vil kunne tilbydes, vil være ensly-

dende med de aftaler, de værnepligtige tilbydes i medfør af værnepligtslovens § 21, der vedrører

værnepligtige, der frivilligt indgår aftale om aftjening af værnepligtstjeneste i enten Forsvaret

eller i det statslige redningsberedskab. Aftalerne vil indebære, at de pågældende vil blive ind-

kaldt forud for øvrige værnepligtige, der ikke har indgået aftale om værnepligtstjeneste. Mulig-

heden for at indgå aftale om værnepligtstjeneste vil som hidtil afhænge af, om der er pladser

på de planlagte værnepligtshold. Den pågældende kvinde vil således alene kunne tilbydes en

aftale om at gøre værnepligtstjeneste inden for det ønskede værn, tjenestegren m.v., såfremt

der er plads det pågældende sted.

Adgangen til at kunne indgå aftale efter det foreslåede stk. 1 vil alene gælde for kvinder med

dansk indfødsret. Udenlandske kvinder vil derimod være omfattet af den foreslåede § 1 a, stk.

Det foreslås med § 1 a,

stk. 2,

at forsvarsministeren eller den myndighed, forsvarsministeren

bemyndiger til det, kan tillade udenlandske kvinder at indgå aftale efter stk. 1, når særlige

omstændigheder taler derfor, og det ikke strider mod overenskomst med fremmed stat. Med-

mindre forsvarsministeren bestemmer andet, gælder lovgivningens bestemmelser om værne-

pligtige for den, der har opnået sådan tilladelse og indgået aftale om at gøre værnepligtstjeneste,

så længe hun er bosat her i landet.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse for udenlandske mænd i

værnepligtslovens § 3, stk. 2, hvorefter forsvarsministeren eller den myndighed, som forsvars-

ministeren bemyndiger til det, kan tillade udenlandske mænd at gøre værnepligtstjeneste, når

særlige omstændigheder taler derfor, og det ikke strider mod overenskomst med fremmed stat,

samt medmindre forsvarsministeren bestemmer andet, gælder lovgivningens bestemmelser om

værnepligtige for den, der har opnået sådan tilladelse, så længe han er bosat her i landet. En

betingelse for, at tilladelsen gives, vil være, at overenskomst med en fremmed stat ikke er til

hinder herfor. Tilladelsen vil således ikke kunne gives til udenlandske statsborgere, som er om-

fattet af en overenskomst med andre stater, der forbyder, at statens borgere underkastes eller

påtager sig værnepligtsmæssige forpligtelser i Danmark. Vurderingen, som vil skulle foretages

efter den foreslåede bestemmelse, vil svare til den vurdering, der i dag foretages for udenland-

ske mænd efter værnepligtslovens § 3, stk. 2.

Det foreslås med § 1 a,

stk. 3,

at en kvinde, der indgår aftale om at gøre værnepligtstjeneste,

omfattes af bestemmelser om værnepligtige i love og administrative forskrifter fra det tidspunkt,

hvor aftalen er indgået, dog således at kvinder ikke kan beordres til at aftjene værnepligtstje-

neste som sergent i Forsvaret.

Side 34 af 58

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kvinder fra det tidspunkt, hvor de underskriver en

aftale om værnepligtstjeneste, vil blive omfattet af bestemmelser i love og administrative for-

skrifter om værnepligtige. Kvinder vil således herefter blive omfattet af samme vilkår som

mænd, der har indgået aftale om værnepligtstjeneste. Efter den foreslåede bestemmelse vil

kvinder, der indgår aftale om at aftjene værnepligtstjeneste, imidlertid ikke under tjenesten

kunne beordres til at aftjene tjeneste som sergent i Forsvaret efter den foreslåede § 4, stk. 3 og

4, i lov om forsvarets personel.

Den foreslåede bestemmelse omfatter både danske kvinder, der indgår aftale om værnepligts-

tjeneste efter det foreslåede stk. 1, og udenlandske kvinder, der indgår aftale om værnepligts-

tjeneste efter det foreslåede stk. 2.

Kvinder vil med den foreslåede ordning ved indgåelsen af aftalen således fremover bl.a. blive

omfattet af de bestemmelser i værnepligtsloven, der vedrører udskrevne værnepligtige, herun-

der kapitel IV om fordeling af de udskrevne værnepligtige, kapitel V om de værnepligtiges

indkaldelse mv. samt kapitel VI om udsættelse med og fritagelse for værnepligtstjeneste, samt

de særlige bestemmelser i §§ 31 og 32, der gælder under krig eller andre ekstraordinære forhold.

Derudover vil kvinder ved indgåelsen af aftalen ligeledes fremover bl.a. blive omfattet af be-

stemmelser i lov om forsvarets personel, beredskabsloven, lov om værnepligtens opfyldelse ved

civilt arbejde og lov om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklingslande samt

relevante administrative forskrifter. Som eksempel kan nævnes bekendtgørelse nr. 65 af 11.

januar 2017 om hjemsendelse og fornyet indkaldelse af værnepligtige i Forsvaret, redningsbe-

redskabet og under militærnægterordningen, bekendtgørelse nr. 995 af 4. oktober 2008 om civil

værnepligt, bekendtgørelse nr. 23 af 9. januar 2007 om begrænsning i adgang til ydelser efter

sundhedsloven for visse persongrupper og cirkulære nr. 9709 af 11. november 2005 om afløn-

ning mv. af personel til værnepligtstjeneste i forsvaret. Derudover vil kvinder, der aftjener vær-

nepligtstjeneste i Forsvaret

–

som i dag

–

være omfattet af bl.a. militær straffelov og militær

disciplinarlov.

Den foreslåede bestemmelse omfatter alene perioden efter, at aftalen om at gøre værnepligts-

tjeneste er indgået. I relation til kvinders pligt til at møde til og deltage i Forsvarets Dag henvises

til forslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne dertil.

En afledt effekt af bestemmelsen vil være, at de kollektive aftaler på området ikke vil omfatte

kvinder, som fremover indgår aftale om værnepligtstjeneste efter den foreslåede § 1 a, stk. 1.

Personelgruppen »kvinder på værnepligtslignende vilkår« vil fremover blive udfaset, idet der fra

lovforslagets ikrafttræden ikke vil blive indgået nye aftaler om ansættelse af kvinder på værne-

pligtslignende vilkår.

Lovforslaget vil ikke få betydning for kvinder, der har indgået aftale om ansættelse på værne-

pligtslignende vilkår, og som er mødt eller skal møde til første samlede tjeneste før den 1. sep-

tember 2025. For de kvinder vil de hidtil gældende bestemmelser fortsat finde anvendelse. Der

henvises i den forbindelse til bemærkningerne til forslagets § 6, stk. 2.

Side 35 af 58

Det foreslås med § 1 a,

stk. 4,

at forsvarsministeren under krig eller andre ekstraordinære for-

hold kan bestemme, at kvinder, der har indgået aftale om at gøre værnepligtstjeneste, jf. stk.

1, ikke uden tilladelse må rejse ud af landet eller tage hyre på fremmede staters skibe.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse for værnepligtige i værne-

pligtslovens § 32, hvorefter forsvarsministeren under krig eller andre ekstraordinære forhold

bl.a. kan bestemme, at værnepligtige, der er udskrevet, ikke uden tilladelse må rejse ud af

landet eller tage hyre på fremmede staters skibe. En betingelse for bestemmelsens anvendelse

vil således være, at der er tale om krig eller andre ekstraordinære forhold. Vurderingen, som vil

skulle foretages, vil svare til den vurdering, der skal foretages for værnepligtige efter værne-

pligtslovens § 32.

Den foreslåede bestemmelse finder alene anvendelse for kvinder, der har indgået aftale om at

gøre værnepligtstjeneste efter den foreslåede § 1 a, stk. 1, i værnepligtsloven.

Kvinder, som har indgået aftale om at gøre værnepligtstjeneste efter den foreslåede § 1 a, stk.

1, i værnepligtsloven vil som følge af den foreslåede § 1 a, stk. 3, som udgangspunkt også være

omfattet af lovens § 32. Som følge af bestemmelsens særligt bebyrdende karakter foreslås det

ud fra et retssikkerhedshensyn, at der fastsættes en specifik bestemmelse herom for disse kvin-

der. Med den foreslåede bestemmelse vil det således tydeligt fremgå, at forsvarsministeren un-

der krig eller andre ekstraordinære forhold kan bestemme, at de pågældende kvinder ikke uden

tilladelse må rejse ud af landet eller tage hyre på fremmede staters skibe.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af værnepligtslovens § 13, stk. 1, at værnepligtige, der har bopæl eller ophold her i

landet, skal møde til Forsvarets Dag i det år, hvori de fylder 18 år. Forsvarsministeren kan dog

bestemme, at mødepligten skal indtræde senere.

Det følger desuden af værnepligtslovens § 13, stk. 2, at forsvarsministeren eller den myndighed,

forsvarsministeren bemyndiger til det, kan pålægge værnepligtige at møde til Forsvarets Dag.

Det følger endvidere af værnepligtslovens § 13, stk. 4, at forsvarsministeren under den i vær-

nepligtslovens § 27 angivne betingelse kan give de værnepligtige udsættelse med at møde til

Forsvarets Dag indtil udgangen af det år, i hvilket de fylder 25 år.

Det følger herudover af værnepligtslovens § 13, stk. 5, at forsvarsministeren kan fastsætte

regler om pligten og retten til at møde til Forsvarets Dag, jf. stk. 1-3.

Værnepligtsloven indeholder ikke bestemmelser, der giver mulighed for at fritage værnepligtige

for at møde til Forsvarets Dag.

Det foreslås at indsætte et nyt

§ 13, stk. 5,

hvorefter forsvarsministeren kan fastsætte regler

om, at nærmere årgange af værnepligtige helt eller delvist fritages for at møde til Forsvarets

Dag, hvis helt særlige forhold gør sig gældende, og hvis fritagelsen ikke påvirker den operative

kapacitet.

Side 36 af 58

Den foreslåede bestemmelse vil alene kunne anvendes af forsvarsministeren til at fastsætte

regler, hvis helt særlige forhold gør sig gældende. Ved »helt særlige forhold« forstås udefrakom-

mende påvirkninger eller følger heraf, der indebærer, at Forsvarets Dag ikke uden et uforholds-

mæssigt ressourceforbrug vil kunne gennemføres. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet ved

udbrud af epidemisk sygdom, som nødvendiggør begrænsninger af samfundsaktiviteten. Det vil

eksempelvis også kunne være tilfældet ved naturkatastrofer, der rammer etablissementer på

Forsvarsministeriets område eller den infrastruktur, som etablissementerne afhænger af for at

fungere, eller ved kriser og katastrofer af et sådant omfang, at Forsvarets ressourcer fra For-

svarets Dag, herunder eksempelvis lægeressourcer, skal bruges til at håndtere krisen eller ka-

tastrofen.

Der vil efter den foreslåede bestemmelse alene kunne fastsættes regler om fritagelse for at

møde til Forsvarets Dag i forhold til nærmere fastsatte årgange af værnepligtige. Forsvarsmini-

steren vil efter bestemmelsen kunne fastsætte regler om, at nærmere fastsatte årgange af vær-

nepligtige, der skal møde eller skulle være mødt til Forsvarets Dag i en bestemt periode, helt

eller delvist fritages. Bestemmelsen vil således ikke kunne anvendes til at fastsætte regler om,

at værnepligtige generelt fritages for at møde til Forsvarets Dag. Desuden vil den foreslåede

bestemmelse skulle administreres således, at den operative kapacitet i Forsvaret eller Bered-

skabsstyrelsen, der er baseret på brug af værnepligtige, ikke påvirkes.

Forsvarsministeren forventes med den foreslåede bemyndigelse at fastsætte regler om, at de

værnepligtige, som endnu ikke har været mødt til Forsvarets dag på grund af COVID-19-pande-

mien og følgerne heraf, fritages for at møde til Forsvarets dag. Dermed vil regler, der udstedes

i medfør af bestemmelsen, bl.a. kunne afvikle det efterslæb, der på nuværende tidspunkt er

opstået i forhold til de værnepligtige, der mangler at møde til Forsvarets Dag som følge af CO-

VID-19.

Værnepligtige, der i medfør af regler, som udstedes i medfør af loven, fritages for at møde til

Forsvarets Dag, vil ikke på senere et tidspunkt kunne indkaldes til at møde til Forsvarets Dag i

medfør af eksempelvis værnepligtslovens § 13, stk. 2.

Det forudsættes, at forsvarsministeren samtidig fastsætter regler om, at værnepligtige, der fri-

tages for at skulle møde til Forsvarets Dag, fortsat indtil deres fyldte 30. år vil have mulighed

for at møde hertil, hvis de anmoder om at komme til Forsvarets Dag. De pågældende vil blive

informeret om muligheden for fortsat at deltage i Forsvarets Dag.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af værnepligtslovens § 21 a, at enhver dansk kvinde inviteres til at deltage i Forsvarets

Dag i det år, hvori hun fylder 18 år, såfremt hun har bopæl eller ophold her i landet.

Det følger desuden af værnepligtslovens § 13, stk. 1, 1. pkt., at værnepligtige, der har bopæl

eller ophold her i landet, skal møde til Forsvarets Dag i det år, hvori de fylder 18 år.

Forsvarsministeren kan dog bestemme, at mødepligten skal indtræde senere.

Side 37 af 58

For værnepligtige gælder der i relation til Forsvarets Dag en række bestemmelser efter

værnepligtsloven om bl.a. indkaldelse og deltagelse. Det drejer sig bl.a. om værnepligtslovens

kapitel II om udskrivningsmyndighederne, kapitel II a om Værnepligtsnævnet og kapitel III om

Forsvarets Dag og session samt § 26, stk. 1, om ansvar for, at meddelelser fra myndighederne

kan komme frem. Desuden indeholder værnepligtslovens § 1, stk. 2-4, bestemmelser om

fritagelse for værnepligt, herunder fritagelse for at møde til Forsvarets Dag. Værnepligtsloven

indeholder derudover i § 32 en særlig bestemmelse, der gælder under krig eller andre

ekstraordinære forhold, herunder at forsvarsministeren kan bestemme, at værnepligtige, som

har opnået den alder, der i henhold til § 13 er fastsat for indtræden til Forsvarets Dag, ikke uden

tilladelse må rejse ud af landet mv. Endeligt indeholder værnepligtslovens §§ 34-37

bestemmelser om straf.

Det foreslås at nyaffatte § 21 a,

stk. 1,

således, at enhver dansk kvinde skal møde til Forsvarets

Dag i det år, hvori hun fylder 18 år, såfremt hun har bopæl eller ophold her i landet. Forsvars-

ministeren kan dog bestemme, at mødepligten skal indtræde senere. Indkaldelse til og delta-

gelse i Forsvarets Dag sker efter samme bestemmelser som for værnepligtige, dog således at

kvinder ikke skal trække et lodtrækningsnummer efter § 20.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at enhver dansk kvinde vil blive forpligtet til at møde

til Forsvarets Dag i det år, hvori hun fylder 18 år, såfremt hun har bopæl eller ophold her i

landet.

Den foreslåede bestemmelse indebærer desuden, at de bestemmelser for Forsvarets Dag, der

gælder for værnepligtige i relation til indkaldelse og deltagelse også skal finde anvendelse for

kvinder. Kvinder vil dermed blive omfattet af bestemmelser i værnepligtsloven og administrative

forskrifter vedrørende Forsvarets Dag i samme omfang som mænd, dog med den undtagelse, at

kvinder ikke skal trække et lodtrækningsnummer efter lovens § 20. Det forhold, at kvinder efter

forslaget ikke skal trække et lodtrækningsnummer, hænger sammen med, at kvinder med dette

lovforslag ikke skal kunne indkaldes til værnepligtstjeneste mod deres vilje. Den foreslåede be-

stemmelse ændrer således ikke på, at kvinder ikke er værnepligtige.

Kvinder vil med den foreslåede bestemmelse blive omfattet af værnepligtslovens § 13, stk. 2-5,

og regler, der er udstedt i medfør heraf, samt § 26, stk. 1, der relaterer sig til indkaldelsen til

Forsvarets Dag.

Derudover vil kvinder blive omfattet af de bestemmelser, der relaterer sig til deltagelsen i For-

svarets Dag, herunder værnepligtslovens kapitel II om udskrivningsmyndighederne, kapitel II a

om Værnepligtsnævnet og III om Forsvarets Dag og session. Kvinder vil således

–

på nær lod-

trækningsdelen

–

skulle deltage i samtlige øvrige dele af Forsvarets Dag, herunder orientering

om de forskellige tjenesteforhold og session.

Manglende fremmøde til og deltagelse i Forsvarets Dag, herunder session, vil kunne medføre, at

kvinder idømmes straf, jf. den foreslåede § 1, nr. 6, om forslag til indsættelse af § 34, stk. 2, i

værnepligtsloven, ligesom de ved politiets hjælp vil kunne fremstilles for Forsvarets Dag, her-

under sessionen, jf. forslag til indsættelse af § 21 a, stk. 3, i værnepligtsloven.

Det foreslås at nyaffatte § 21 a,

stk. 2,

således at kvinder fritages for pligten til at møde til

Forsvarets Dag, hvis mænd under tilsvarende omstændigheder ville være fritaget.

Side 38 af 58

Med den foreslåede bestemmelse kan kvinder fritages for at møde til Forsvarets Dag efter

samme bestemmelser, som gælder for mænds fritagelse for værnepligt. Kvinder vil dermed ikke

være underlagt pligt til at møde til Forsvarets Dag, hvis mænd under tilsvarende omstændighe-

der ville være fritaget for værnepligt efter værnepligtslovens § 1, stk. 2, om dobbelte statsbor-

gere eller værnepligtslovens § 1, stk. 3, om tilflyttere fra Færøerne og Grønland. Derudover vil

kvinder ligeledes kunne fritages for at møde til Forsvarets Dag, hvis helt særlige forhold gør sig

gældende, jf. den foreslåede § 1, nr. 2.

Det foreslås at nyaffatte § 21 a,

stk. 3,

således, at § 16 finder tilsvarende anvendelse for kvinder,

som er pålagt at møde til Forsvarets Dag efter stk. 1, og som uden lovligt forfald udebliver

herfra.

Med den foreslåede bestemmelse kan kvinder, som i medfør af det foreslåede § 21 a, stk. 1, er

pålagt at møde til Forsvarets Dag, og som uden lovligt forfald udebliver herfra

–

på lige fod med

værnepligtige

–

ved politiets hjælp fremstilles for Forsvarets Dag, herunder sessionen.

Kvinder, som er pålagt at møde til Forsvarets Dag efter det foreslåede § 21 a, stk. 1, 1. pkt., i

værnepligtsloven, vil som følge af den foreslåede § 21, stk. 1, 2. pkt., som udgangspunkt også

være omfattet af lovens § 16, hvorefter en værnepligtig, som efter § 13 er pålagt at møde til

Forsvarets Dag, og som uden lovligt forfald udebliver herfra, ved politiets hjælp kan fremstilles

for Forsvarets Dag, herunder sessionen. Som følge af bestemmelsens særligt bebyrdende ka-

rakter foreslås det ud fra et retssikkerhedshensyn, at der fastsættes en specifik bestemmelse

herom for disse kvinder. Med den foreslåede bestemmelse vil det således tydeligt fremgå, at

kvinder, som i medfør af det foreslåede § 21 a, stk. 1, er pålagt at møde til Forsvarets Dag, og

som uden lovligt forfald udebliver herfra, ved politiets hjælp kan fremstilles for Forsvarets Dag,

herunder sessionen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af værnepligtslovens § 34, at overtrædelse af § 13, stk. 1, § 14, stk. 1, og pålæg

meddelt i medfør af § 13, stk. 2, eller § 15, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 4

måneder. Under krig eller andre ekstraordinære forhold kan straffen fastsættes til fængsel i indtil

2 år.

Det foreslås at indsætte et

§ 34, stk. 2,

hvorefter overtrædelse af § 21 a, stk. 1, og § 14, stk.

1, jf. § 21 a, stk. 1, 3. pkt., og pålæg meddelt i medfør af § 13, stk. 2, jf. § 21 a, stk. 1, 3. pkt.,

eller § 15, stk. 1, jf. § 21 a, stk. 1, 3. pkt., straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Under krig eller andre ekstraordinære forhold kan straffen fastsættes til fængsel i indtil 2 år.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kvinder

–

på lige fod med værnepligtige

–

kan straf-

fes, hvis de ikke møder til Forsvarets Dag eller nægter at lade sig underkaste lægeundersøgelser

samt prøvelser og undersøgelser af anden art, eller nægter at afgive oplysninger om deres ud-

dannelsesforhold, der har betydning for værnepligtstjenesten. Den foreslåede bestemmelse in-

debærer desuden, at kvinder kan straffes, hvis de ikke efterkommer et pålæg om at give møde

til Forsvarets Dag. Endvidere indebærer den foreslåede bestemmelse, at kvinder kan straffes,

Side 39 af 58

hvis de ikke efterkommer et pålæg om at give møde for en senere session i de tilfælde, hvor de

ikke kan findes egnet til værnepligtstjeneste, fordi de endnu ikke er tilstrækkeligt udviklet, lider

af en midlertidig svaghed eller sygdom eller ikke har forevist dokumentation for en påstået eller

formodet svaghed eller sygdom.

Værnepligtslovens § 36 vil ligeledes finde anvendelse for kvinder, således at sager om de i lovens

§§ 34 og 35 nævnte overtrædelser behandles efter strafferetsplejelovens regler, ligesom der vil

kunne udstedes administrative bødeforelæg under nærmere angivne betingelser. Værnepligts-

lovens § 37 om forældelsesfristen for strafansvaret efter lovgivningens regler om udeblivelse

efter indkaldelse til værnepligtstjeneste finder ligeledes anvendelse for kvinder.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af værnepligtslovens § 35, at i forskrifter, der udfærdiges i medfør af § 32, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Straffen kan stige til

fængsel i indtil 2 år, såfremt den pågældende er udskrevet.

Det foreslås, at der i

§ 35

efter »i medfør af« indsættes »§ 1 a, stk. 4, og«.

Den foreslåede ændring indebærer, at der for kvinder

–

på lige fod med værnepligtige

–

kan

fastsættes straf af bøde, såfremt de overtræder regler, som forsvarsministeren i medfør af den

foreslåede § 1 a, stk. 4, har fastsat om, at kvinder ikke uden tilladelse må rejse ud af landet

eller tage hyre på fremmede staters skibe under krig eller andre ekstraordinære forhold.

Den foreslåede bestemmelse finder alene anvendelse for kvinder, der har indgået om at gøre

værnepligtstjeneste efter det foreslåede § 1 a, stk. 1, i værnepligtsloven.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1 og 2

Overskriften før § 54 a i beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 314 af 3. april 2017, som

ændret ved § 3 i lov nr. 144 af 28. februar 2018, dækker bestemmelserne §§ 54 a og 54 b og

lyder »Kvinder antaget på værnepligtslignende vilkår«.

Det følger af beredskabslovens § 54 a, at reglerne i lovens §§ 52-54 om værnepligtige og §§

60-66 om straf og disciplinarmidler for værnepligtige finder tilsvarende anvendelse på kvinder

antaget på værnepligtslignende vilkår.

Det følger desuden af beredskabslovens § 54 b, at kvindeligt personel i redningsberedskabet

antaget på værnepligtslignende vilkår, som er afskediget eller hjemsendt, og for hvem tjeneste

af enhver art i redningsberedskabet efter foreliggende oplysninger må anses for at være

uforenelig med deres samvittighed, af ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan

Side 40 af 58

fritages for tjeneste. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan efter bestemmelsen

fastsætte nærmere regler herom.

Det foreslås, at

overskriften

før § 54 a i beredskabsloven ophæves, og at beredskabslovens

§§

54 a og 54 b

ophæves.

Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny § 1 a, stk. 3, i værnepligtsloven, hvorefter

kvinder, der indgår aftale om at gøre værnepligtstjeneste, vil blive omfattet af bestemmelser

om værnepligtige i love og administrative forskrifter fra det tidspunkt, hvor aftalen om at gøre

værnepligtstjeneste er indgået. Beredskabslovens §§ 54 a og 54 b vil dermed fremover blive

overflødige, da kvinder ikke fremover vil blive antaget på værnepligtslignende vilkår.

Kvinder, der indgår aftale om at aftjene værnepligtstjeneste, vil dog fortsat

–

som konsekvens

af den foreslåede § 1 a, stk. 3 i værnepligtsloven

–

være omfattet af beredskabslovens bestem-

melser om værnepligtige, herunder beredskabslovens §§ 52-54 om værnepligtige og §§ 60-66

om straf og disciplinarmidler for værnepligtige.

Kvinder, der fremover indgår aftale om at aftjene værnepligtstjeneste i Beredskabsstyrelsen, vil

i stedet for at være omfattet af den særlige fritagelsesmulighed i beredskabslovens § 54 b

–

som konsekvens af den foreslåede § 1 a, stk. 3, i værnepligtsloven

–

blive omfattet af ordningen

i lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde (militærnægterloven), jf. lovbekendtgørelse

nr. 226 af 13. marts 2006, i tilfælde, hvor det må anses for uforeneligt med kvindernes samvit-

tighed at gøre militærtjeneste af enhver art.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Det følger af § 2, stk. 2, i lov om forsvarets personel, jf. lovbekendtgørelse nr. 667 af 20. juni

2006 med senere ændringer, at befalingsmænd omfatter personel af officersgruppen og ser-

gentgruppen af linjen og reserven. Menige omfatter personel af konstabelgruppen af linjen og

reserven, konstabelelever, værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår.

Det foreslås, at i

§ 2, stk. 2, 1. og 2. pkt.,

i lov om forsvarets personel udgår »af linjen og re-

serven«.

Derudover foreslås det at ændre

§ 2, stk. 2, 2. pkt.,

i lov om forsvarets personel, således at

»værnepligtige og kvinder på værnepligtlignende vilkår« ændres til »værnepligtige menige«.

Den foreslåede ændring indebærer, at udtrykket »af linjen og reserven« udgår af bestemmelsen.

Forslaget er en konsekvens af forslaget om et nyt § 2, stk. 3, i lov om forsvarets personel,

hvorefter forsvarsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om inddeling af

militært personel efter lovens stk. 2, herunder om inddeling af personel af linjen og reserven.

Side 41 af 58

Den foreslåede ændring indebærer desuden, at udtrykket »værnepligtige« ændres til »værne-

pligtige menige«, således at der gives mulighed for, at værnepligtige, der aftjener eller har

aftjent værnepligtstjeneste, enten kan være menige eller befalingsmænd.

Dette skyldes, at en del af de værnepligtige, der aftjener værnepligtstjeneste, uddannes til løjt-

nant eller sergent, hvormed disse vil være befalingsmænd. Det er derfor nødvendigt at ændre

definitionen, således at værnepligtige ikke altid vil være menige, men også kan omfattes af

lovens § 2, stk. 2, 1. pkt., om befalingsmænd, såfremt de uddannes til løjtnant eller sergent.

Den foreslåede ændring indebærer endvidere, at udtrykket »kvinder på værnepligtlignende vil-

kår« udgår af bestemmelsen. Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny § 1 a, stk. 3, i

værnepligtsloven, hvorefter kvinder, der indgår aftale om at gøre værnepligtstjeneste, vil blive

omfattet af bestemmelser om værnepligtige i love og administrative forskrifter fra det tidspunkt,

hvor aftalen om at gøre værnepligtstjeneste er indgået. Der vil således fremover ikke blive an-

taget kvinder på værnepligtslignende vilkår.

Kvinder, der indgår aftale om at aftjene værnepligtstjeneste, vil dog fortsat

–

som konsekvens

af den foreslåede § 1 a, stk. 3, i værnepligtsloven

–

være omfattet af bestemmelser i lov om

forsvarets personel om værnepligtige, herunder § 2, stk. 2, om militært personel. Kvinder, der

indgår aftale om at aftjene værnepligtstjeneste som løjtnant eller sergent, vil således også

omfattes af § 2, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 og 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 2, stk. 2, i lov om forsvarets personel, at befalingsmænd omfatter personel af

officersgruppen og sergentgruppen af linjen og reserven. Menige omfatter personel af konsta-

belgruppen af linjen og reserven, konstabelelever, værnepligtige og kvinder på værnepligtslig-

nende vilkår.

Det foreslås at indsætte et nyt

§ 2, stk. 3,

hvorefter forsvarsministeren kan fastsætte nærmere

regler om inddeling af militært personel efter stk. 2, herunder om inddeling af personel af linjen

og reserven.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at forsvarsministeren bemyndiges til at fastsætte nær-

mere regler om inddeling af militært personel, herunder inddeling af personel af linjen og reser-

ven. Der vil bl.a. kunne fastsættes regler om, hvem der betragtes som værende af linjen, og

hvem der indgår i reserven. Herudover vil der kunne fastsættes regler om, hvorledes værne-

pligtige befalingsmænd skal indgå i den militære inddeling, og om de skal anses for at være af

linjen eller af reserven.

Det forudsættes, at personelgrupper, der ikke har et egentligt ansættelsesforhold som tjeneste-

mand, overenskomstansat eller kontraktansat, men som har indgået rådighedskontrakt med

Forsvaret med pligt til at forrette tjeneste, når de indkaldes i overensstemmelse med kontrakten

eller andre bestemmelser herom, som hidtil vil være at betragte som personel af reserven.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Side 42 af 58

Til nr. 3

Det følger af § 4, stk. 1, i lov om forsvarets personel, at forsvarsministeren fastsætter antallet

af værnepligtige, der årligt indkaldes til forsvaret og fastsætter tjenestetidens længde. Denne

kan ikke overstige i alt 24 måneder.

Det foreslås, at der i §

4, stk. 1, 2. pkt.,

efter »24 måneder« indsættes »for værnepligtige

menige og 36 måneder for værnepligtige løjtnanter og sergenter«.

Med den foreslåede ændring får forsvarsministeren således mulighed for at fastsætte den mak-

simale tjenestetid for værnepligtige løjtnanter og sergenter til 36 måneder. Den samlede mak-

simale tjenestetid for værnepligtige løjtnanter og sergenter vil omfatte både den første samlede

tjeneste og den efterfølgende tjeneste.

Den første samlede tjeneste for værnepligtige løjtnanter og sergenter forventes i udgangspunk-

tet at være 24 måneder, hvor de vil skulle uddannes i op til 12 måneder efterfulgt af op til 12

måneders tjeneste. Med forøgelsen af den maksimale tjenestetid for værnepligtige løjtnanter og

sergenter til 36 måneder sikres det dermed, at værnepligtige løjtnanter og sergenter kan ind-

kaldes til efterfølgende tjeneste ved mobiliseringskompagnier i op til 12 måneder, såfremt de

udpeges til at indgå heri efter § 8 i lov om forsvarets personel. Værnepligtige løjtnanter og

sergenter, som indkaldes til efterfølgende tjeneste i totalforsvaret efter § 7 i lov om forsvarets

personel, vil derimod som i dag alene kunne indkaldes i op til seks måneder.

Som en konsekvens af forslaget om en ny § 1 a, stk. 3, i værnepligtsloven, hvorefter kvinder,

der indgår aftale om at gøre værnepligtstjeneste, vil blive omfattet af bestemmelser om værne-

pligtige i love og administrative forskrifter fra det tidspunkt, hvor aftalen om at gøre værne-

pligtstjeneste er indgået, vil kvinder, der indgår aftale om at aftjene værnepligtstjeneste som

løjtnant eller sergent, også blive omfattet af den foreslåede ændring i § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov

om forsvarets personel.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 og 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af § 4, stk. 2, i lov om forsvarets personel, at forsvarsministeren fastsætter regler om

uddannelse af værnepligtige under tjenesten og om tjenestens tilrettelæggelse.

Lov om forsvarets personel indeholder ikke bestemmelser, der giver mulighed for at beordre

værnepligtige menige til at aftjene værnepligtstjeneste som sergent.

Det foreslås at indsætte et nyt

§ 4, stk. 3,

hvorefter Forsvaret kan træffe afgørelse om, at en

værnepligtig menig skal aftjene værnepligtstjeneste som sergent.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Forsvaret vil kunne beordre en værnepligtig menig,

der er i gang med at aftjene sin værnepligtstjeneste, til at skulle gøre tjeneste som sergent.

Muligheden herfor vil også gælde i forhold til værnepligtige, der er i gang med at aftjene deres

værnepligtstjeneste på baggrund af en aftale herom.

Side 43 af 58

Efter den foreslåede bestemmelse vil den afgørelse, som Forsvaret vil skulle træffe, basere sig

på et konkret skøn i forhold til de kvalifikationer, som den værnepligtige menige har udvist de

første par måneder af værnepligtstjenesten. I afgørelsen vil der desuden skulle lægges vægt på,

om der er grunde af særlig betydning for den værnepligtige menige, der taler imod, at den

pågældende beordres til at skulle gøre tjeneste som sergent. Sådanne grunde vil eksempelvis

kunne foreligge, såfremt den værnepligtige kan godtgøre, at vedkommende har fået tildelt en

studieplads på en videregående uddannelse eller har fået endeligt tilsagn om en læreplads, og

hvor en udskydelse heraf vil indebære en risiko for, at den pågældende ikke senere vil kunne

opnå en tilsvarende plads. Personlige forhold, herunder sygdom i den værnepligtiges nære fa-

milie, vil også kunne indgå som et element i afgørelsen.

Det forudsættes, at værnepligtige sergenter i videst muligt omfang vil skulle rekrutteres ad

frivillighedens vej. Der vil således alene blive gjort brug af muligheden for at beordre værneplig-

tige menige til at gøre tjeneste som sergent, såfremt der ikke er tilstrækkeligt med frivillige,

som har de fornødne kvalifikationer til at gøre tjeneste som sergent.

Det foreslås endvidere at indsætte et nyt

§ 4, stk. 4,

hvorefter afgørelser efter stk. 3 kan påkla-

ges til Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Klager over afgørelser skal være indgivet skriftligt

inden to uger efter, at afgørelsen er meddelt.

En afgørelse vil være meddelt, når den er kommet frem til den klageberettigede værnepligtige.

Sendes afgørelsen eksempelvis med digital post, vil den være kommet frem til den værneplig-

tige, når den er tilgængelig i vedkommendes e-boks. Den fastsætte klagefrist på to uger skal

ses i lyset af Forsvarets behov for at kunne planlægge opstarten af sergentuddannelsen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af § 7, stk. 1, 1. pkt., i lov om forsvarets personel, at hjemsendte værnepligtige og

hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår har pligt til at forrette tjeneste i totalforsvaret,

jf. § 9, stk. 1.

Det følger desuden af § 7, stk. 2, i lov om forsvarets personel, at pligten til at forrette tjeneste

i totalforsvaret efter stk. 1 ikke gælder for hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på

værnepligtslignende vilkår, som udpeges til at indgå i mobiliseringskompagnier og har pligt til

at gøre tjeneste heri, jf. § 8.

Det følger herudover af § 8, 1. pkt., i lov om forsvarets personel, at hjemsendte værnepligtige

og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, der udpeges til at indgå i mobiliserings-

kompagnier, har pligt til at forrette tjeneste heri, jf. § 9, stk. 1.

Det følger endvidere af § 9, stk. 1, i lov om forsvarets personel, at forsvarsministeren kan ind-

kalde hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, jf. §§ 7

og 8, under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde.

Side 44 af 58

Det foreslås, at i

§ 7, stk. 1, 1. pkt., § 7, stk. 2, § 8, 1. pkt.,

§ 9, stk. 1,

i lov om forsvarets

personel udgår »og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår«.

Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny § 1 a, stk. 3, i værnepligtsloven, hvorefter

kvinder, der indgår aftale om at gøre værnepligtstjeneste, vil blive omfattet bestemmelser om

værnepligtige i love og administrative forskrifter fra det tidspunkt, hvor aftalen om at gøre vær-

nepligtstjeneste er indgået. Der vil således fremover ikke blive antaget kvinder på værnepligts-

lignende vilkår.

Kvinder, der indgår aftale om at aftjene værnepligtstjeneste, vil dog fortsat

–

som konsekvens

af den foreslåede § 1 a, stk. 3, i værnepligtsloven

–

være omfattet af bestemmelser om hjem-

sendte værnepligtige i lov om forsvarets personel, herunder § 7, stk. 1, 1. pkt., § 7, stk. 2, § 8,

1. pkt., og § 9, stk. 1, om pligten til at forrette tjeneste i totalforsvaret og

mobiliseringskompanier under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af § 9 a i lov om forsvarets personel, at kvindeligt militært personel, der er hjemsendt,

og for hvem militær tjeneste af enhver art efter foreliggende oplysninger må anses for at være

uforenelig med deres samvittighed, af forsvarsministeren kan fritages for militær tjeneste. For-

svarsministeren fastsætter efter bestemmelsen nærmere regler herom.

Det foreslås, at

§ 9 a

i lov om forsvarets personel ophæves.

Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny § 1 a, stk. 3, i værnepligtsloven, hvorefter

kvinder, der indgår aftale om at gøre værnepligtstjeneste, vil blive omfattet af bestemmelser

om værnepligtige i love og administrative forskrifter fra det tidspunkt, hvor aftalen om at gøre

værnepligtstjeneste er indgået. § 9 a i lov om forsvarets personel vil dermed fremover blive

overflødig, da kvinder ikke fremover vil blive antaget på værnepligtslignende vilkår.

Kvinder, der fremover indgår aftale om at aftjene værnepligtstjeneste i Forsvaret, vil i stedet for

at være omfattet af den særlige fritagelsesmulighed i § 9 a i lov om forsvarets personel

–

som

konsekvens af den foreslåede § 1 a, stk. 3, i værnepligtsloven

–

blive omfattet af ordningen i

lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde (militærnægterloven), jf. lovbekendtgørelse

nr. 226 af 13. marts 2006 i tilfælde, hvor det må anses for uforeneligt med kvindernes samvit-

tighed at gøre militærtjeneste af enhver art.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det følger af § 13 a i lov om forsvarets personel, at Forsvarets Personeltjenestes afgørelser i

sager om afsked, sager om erstatning og godtgørelse i forbindelse med personskade, sager om

erstatning for manglende opfyldelse af tjenestepligt og sager om aktindsigt i ansættelses- og

Side 45 af 58

personalesager kan påklages til forsvarsministeren. Andre afgørelser truffet af Forsvarets Per-

soneltjeneste i ansættelses- og personalesager kan ikke påklages til forsvarsministeren, med-

mindre andet er fastsat ved lov.

Det foreslås, at der i

§ 13 a, 2. pkt.,

efter »i ansættelses- og personalesager« indsættes »samt

i sager om beordring af værnepligtige menige til at aftjene værnepligtstjeneste som sergent«.

Med den foreslåede ændring afskæres den ulovbestemte administrative rekursadgang til for-

svarsministeren, for så vidt angår de afgørelser, som Forsvarsministeriets Personalestyrelse som

rekursinstans træffer i medfør af den foreslåede § 4, stk. 4, i lov om forsvarets personel. Med

bestemmelsen afskæres adgangen til at påklage såvel afgørelsens materielle indhold som

spørgsmål om sagsbehandlingsfejl, der måtte knytte sig til afgørelsen, som eksempelvis mang-

lende begrundelse, til forsvarsministeren. Bestemmelsen skal ses i lyset af den foreslåede § 4,

stk. 4, i lov om forsvarets personel, hvorefter Forsvarets afgørelse om, at en værnepligtig me-

ning skal aftjene værnepligtstjeneste som sergent, vil kunne påklages til Forsvarsministeriets

Personalestyrelse, der vil være rekursinstans for disse afgørelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Til nr. 1

Det følger af § 1, stk. 1, nr. 1, i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse

af lønmodtagere til udlandet, jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 3. marts 2011, at loven omfatter

værnepligtige mænd og kvinder ansat på værnepligtslignende vilkår, som har modtaget med-

delelse om tidspunktet for indkaldelse.

Det foreslås, at i

§ 1, stk. 1, nr. 1,

i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsen-

delse af lønmodtagere til udlandet udgår »mænd og kvinder ansat på værnepligtslignende vil-

kår«.

Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny § 1 a, stk. 3, i værnepligtsloven, hvorefter

kvinder, der indgår aftale om at gøre værnepligtstjeneste, vil blive omfattet af bestemmelser

om værnepligtige i love og administrative forskrifter fra det tidspunkt, hvor aftalen om at gøre

værnepligtstjeneste er indgået. Der vil således fremover ikke blive antaget kvinder på værne-

pligtslignende vilkår.

Kvinder, der indgår aftale om at aftjene værnepligtstjeneste, vil dog fortsat

–

som konsekvens

af den foreslåede § 1 a, stk. 3, i værnepligtsloven

–

være omfattet af bestemmelser i lov om

værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet om vær-

nepligtige, herunder § 1, stk. 1, nr. 1, om lovens anvendelsesområde.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Side 46 af 58

Til nr. 2

Det følger af § 2, stk. 1, i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af

lønmodtagere til udlandet, at en værnepligtig mand eller kvinde ansat på værnepligtslignende

vilkår har ret til fravær fra arbejde på grund af aftjening af værnepligt.

Det følger af § 4, stk. 1, i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af

lønmodtagere til udlandet, at den værnepligtige mand eller kvinde ansat på værnepligtslignende

vilkår skal underrette arbejdsgiveren om tidspunktet for indkaldelsen senest to uger efter, at

han har modtaget meddelelse herom.

Det følger af § 5, stk. 1, i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af

lønmodtagere til udlandet, at en værnepligtig mand eller kvinde ansat på værnepligtslignende

vilkår, der udnytter sin ret til fravær efter § 2, senest 14 dage efter modtagelse af meddelelsen

af det forventede hjemsendelsestidspunkt skal underrette arbejdsgiveren om, hvornår vedkom-

mende påregner at genoptage arbejdet efter aftjent værnepligt.

Det følger af § 6, stk. 1, 1. pkt., i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse

af lønmodtagere til udlandet, at en værnepligtig mand eller kvinde ansat på værnepligtslignende

vilkår, som efterkasseres eller på anden måde hjemsendes før tiden fra aftjening af værnepligt,

senest 14 dage efter hjemsendelsen skal underrette arbejdsgiveren herom.

Det følger af § 7 i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodta-

gere til udlandet, at lovens bestemmelser ikke ved aftale, vedtægt eller regulativer kan fraviges

til ugunst for den værnepligtige mand eller kvinde ansat på værnepligtslignende vilkår.

Det følger af § 9, stk. 1, i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af

lønmodtagere til udlandet, at hvis en værnepligtig mand eller kvinde ansat på værnepligtslig-

nende vilkår afskediges i strid med § 2, skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse.

Det foreslås, at i

§ 2, stk. 1, § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, 1. pkt., § 7

§ 9, stk. 1,

i lov

om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet udgår

»mand eller kvinde ansat på værnepligtslignende vilkår«.

Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny § 1 a, stk. 3, i værnepligtsloven, hvorefter

kvinder, der indgår aftale om at gøre værnepligtstjeneste, vil blive omfattet af bestemmelser

om værnepligtige i love og administrative forskrifter fra det tidspunkt, hvor aftalen om at gøre

værnepligtstjeneste er indgået. Der vil således fremover ikke blive antaget kvinder på værne-

pligtslignende vilkår.

Kvinder, der indgår aftale om at aftjene værnepligtstjeneste, vil dog fortsat

–

som konsekvens

af den foreslåede § 1 a, stk. 3, i værnepligtsloven

–

være omfattet af bestemmelser i lov om

værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet om vær-

nepligtige, herunder i kapitel 2 om værnepligtige lønmodtagere.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Side 47 af 58

Til nr. 3

Det følger af § 8 i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodta-

gere til udlandet, at § 4, stk. 2, § 5, stk. 3, og § 6, stk. 3, om opsigelse i forbindelse med

manglende underretning ikke finder anvendelse på værnepligtige mænd eller kvinder ansat på

værnepligtslignende vilkår, der er ansat som tjenestemænd i henhold til lov om tjenestemænd

i staten, folkeskolen og folkekirken.

Det foreslås, at i

§ 8

i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af løn-

modtagere til udlandet udgår »mænd eller kvinder ansat på værnepligtslignende vilkår«.

Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny § 1 a, stk. 3, i værnepligtsloven, hvorefter

kvinder, der indgår aftale om at gøre værnepligtstjeneste, vil blive omfattet af bestemmelser

om værnepligtige i love og administrative forskrifter fra det tidspunkt, hvor aftalen om at gøre

værnepligtstjeneste er indgået. Der vil således fremover ikke blive antaget kvinder på værne-

pligtslignende vilkår.

Kvinder, der indgår aftale om at aftjene værnepligtstjeneste, vil dog fortsat

–

som konsekvens

af den foreslåede § 1 a, stk. 3, i værnepligtsloven

–

være omfattet af bestemmelser om værne-

pligtige i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til

udlandet, herunder § 8, om at § 4, stk. 2, § 5, stk. 3, og § 6, stk. 3, om at opsigelse i forbindelse

med manglende underretning ikke finder anvendelse på værnepligtige, der er ansat som tjene-

stemænd i henhold til lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5

Til nr. 1

Det følger af § 44, stk. 3, i lov om ferie (ferieloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 152 af 20 februar

2024, at forsvarsministeren kan fastsætte regler om ferie for værnepligtige i Forsvaret og efter

høring af de relevante lønmodtagerorganisationer andre regler om ferie for kvinder ansat i

Forsvaret på værnepligtslignende vilkår, for konstabelelever og for personel af reserven.

Det foreslås, at i

§ 44, stk. 3,

i lov om ferie udgår »for kvinder ansat i Forsvaret på værnepligts-

lignende vilkår,«.

Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny § 1 a, stk. 3, i værnepligtsloven, hvorefter

kvinder, der indgår aftale om at gøre værnepligtstjeneste, vil blive omfattet af bestemmelser

om værnepligtige i love og administrative forskrifter fra det tidspunkt, hvor aftalen om at gøre

værnepligtstjeneste er indgået. Der vil således fremover ikke blive antaget kvinder på værne-

pligtslignende vilkår.

Kvinder, der indgår aftale om at aftjene værnepligtstjeneste, vil dog fortsat

–

som konsekvens

af den foreslåede § 1 a, stk. 3, i værnepligtsloven

–

være omfattet af bestemmelser om værne-

pligtige i lov om ferie, herunder § 44, stk. 3, om muligheden for at fastsætte regler om ferie for

værnepligtige i Forsvaret m.v.

Side 48 af 58

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 44, stk. 4, i lov om ferie, at forsvarsministeren kan fastsætte regler om ferie for

værnepligtige i det statslige redningsberedskab og efter høring af de relevante

lønmodtagerorganisationer andre regler om ferie for kvinder ansat på værnepligtslignende vilkår

i det statslige redningsberedskab.

Det foreslås, at i

§ 44, stk. 4,

i lov om ferie udgår »og efter høring af de relevante lønmodtager-

organisationer andre regler om ferie for kvinder ansat på værnepligtslignende vilkår i det stats-

lige redningsberedskab«.

Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny § 1 a, stk. 3, i værnepligtsloven, hvorefter

kvinder, der indgår aftale om at gøre værnepligtstjeneste, vil blive omfattet af bestemmelser

om værnepligtige i love og administrative forskrifter fra det tidspunkt, hvor aftalen om at gøre

værnepligtstjeneste er indgået. Der vil således fremover ikke blive antaget kvinder på værne-

pligtslignende vilkår.

Kvinder, der indgår aftale om at aftjene værnepligtstjeneste, vil dog fortsat

–

som konsekvens

af den foreslåede § 1 a, stk. 3, i værnepligtsloven

–

være omfattet af bestemmelser om værne-

pligtige i lov om ferie, herunder § 44, stk. 4, om muligheden for at fastsætte regler om ferie for

værnepligtige i det statslige redningsberedskab.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 6

Det foreslås med

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juni 2025, jf. dog stk. 2-4.

Det foreslås med

stk. 2,

at lovens § 1, nr. 1 og 5, § 2, § 3, nr. 1, 3, 5 og 6, §§ 4 og 5 ikke finder

anvendelse for kvinder, der har indgået aftale om ansættelse på værnepligtslignende vilkår, og

som er mødt eller skal møde til første samlede tjeneste før den 1. september 2025. For de

pågældende finder de hidtil gældende regler anvendelse. Aftaler om ansættelse på værnepligts-

lignende vilkår med møde til første samlede tjeneste den 1. september 2025 eller senere bort-

falder.

Forsvarsministeriets Personalestyrelse har allerede indgået aftaler med kvinder om antagelse på

værnepligtslignende vilkår med mødetidspunkter ude i fremtiden.

For at sikre en snarlig implementering af ligestillingen mellem kvinder og mænd, der indgår

aftale om at aftjene værnepligtstjeneste (første samlede tjeneste), vil Forsvarsministeriets Per-

sonalestyrelse skulle indgå nye aftaler med de pågældende kvinder, såfremt kvinderne måtte

have ønske herom. For at sikre en hensigtsmæssig overgang til den nye ordning foreslås det, at

loven træder i kraft den 1. juni 2025, men at kvinder, der allerede har indgået aftale om tjeneste

på værnepligtslignende vilkår, og som er mødt eller skal møde til første samlede tjeneste før

den 1. september 2025, ikke omfattes af den nye ordning. For de kvinder, som har aftjent første

samlede tjeneste, og som ved lovens ikrafttrædelse er hjemsendt, eller som skal møde til første

Side 49 af 58

samlede tjeneste før den 1. september 2025, vil lovforslaget således ikke have nogen konse-

kvenser. For disse kvinder vil de hidtil gældende regler for kvinder på værnepligtslignende vilkår

fortsat finde anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse indebærer samtidig, at aftaler om ansættelse på værnepligtslig-

nende vilkår med møde til første samlede tjeneste den 1. september 2025 eller senere bortfal-

der. For disse kvinder, der ikke ønsker at indgå en aftale på de nye vilkår, vil der således ikke

være mulighed for at aftjene værnepligtstjeneste på værnepligtslignende vilkår.

Det foreslås med

stk. 3,

at forsvarsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 21

a og § 34, stk. 2, i værnepligtsloven, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3 og 4.

Den foreslåede bestemmelsen indebærer, at forsvarsministeren bemyndiges til at bestemme

ikrafttrædelsestidspunktet for pligten for kvinder til at møde til og deltage i Forsvarets Dag.

Indførelsen af en pligt for kvinder til at møde til og deltage i Forsvarets Dag vil indebære en

væsentlig forøgelse af de mødepligtige personer. Med den foreslåede bestemmelse, hvorefter

forsvarsministeren kan beslutte ikrafttrædelsestidspunktet, vil det kunne sikres, at de fornødne

tilpasninger af afholdelsen af Forsvarets Dag, herunder i forhold til udvidelse af kapaciteten, er

iværksat, inden kvinderne forpligtes til at give møde.

Indtil de foreslåede bestemmelser i værnepligtslovens § 21 a og § 34, stk. 2, træder i kraft, vil

kvinder således ikke være forpligtet til at møde til eller deltage i Forsvarets Dag. Kvinder vil

imidlertid som hidtil

–

indtil de nævnte bestemmelser træder i kraft

–

blive inviteret til at deltage

i Forsvarets Dag.

Det foreslås med

stk. 4,

at regler udstedt i medfør af § 13, stk. 5, i værnepligtsloven, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 225 af 13. marts 2006, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler

udstedt i medfør af § 13, stk. 6, i værnepligtsloven, jf. denne lovs § 1, nr. 2.

Den foreslåede bestemmelsen indebærer, at de regler, der i dag er udstedt i medfør af

værnepligtslovens § 13, stk. 5, fortsat skal gælde, hvis lovfoslaget bliver vedtaget. Dette skal

ses i lyset af, at det med lovforslaget foreslås, at den gældende § 13, stk. 5, bliver § 13, stk. 6.

Det foreslås med

stk. 5,

at regler udstedt i medfør af § 4, stk. 3 og 4, i lov om forsvarets per-

sonel, jf. lovbekendtgørelse nr. 667 af 20. juni 2006, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller

afløses af regler udstedt i medfør af § 4, stk. 5 og 6, jf. denne lovs § 3, nr. 4.

Den foreslåede bestemmelsen indebærer, at de regler, der i dag er udstedt i medfør af § 4, stk.

3 og 4, i lov om forsvarets personel fortsat skal gælde, hvis lovforslaget bliver vedtaget. Dette

skal ses i lyset af, at det med lovforslaget foreslås, at den gældende § 4, stk. 3 og 4, bliver § 4,

stk. 5 og 6.

Til § 7

Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyldighed.

Værnepligtsloven er, på nær ændringerne foretaget ved § 82 i lov nr. 1054 af 23. december

1992, § 19 i lov nr. 69 af 4. februar 2004, § 8 i lov nr. 542 af 24. juni 2005, § 99 i lov nr. 538

Side 50 af 58

af 8. juni 2006 og lov nr. 1538 af 18. december 2018, direkte gældende for Færøerne og Grøn-

land. Det er dog alene værnepligtige, der har bopæl eller ophold i Kongeriget Danmark med

undtagelse af Færøerne og Grønland, som skal møde til Forsvarets Dag, jf. værnepligtslovens §

13, jf. § 5.

Ændringerne af værnepligtsloven i § 82 i lov nr. 1054 af 23. december 1992 og i lov nr. 1538 af

18. december 2018 om ændring af lov om værnepligt er dog sat i kraft for Grønland ved kongelig

anordning nr. 2017 af 18. december 2020 om ikrafttræden for Grønland af visse love om ændring

af værnepligtsloven.

Beredskabsloven er ikke direkte gældende for Færøerne og Grønland.

Dele af beredskabsloven er dog sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 995 af 25.

august 2017 om ikrafttræden for Grønland af beredskabsloven.

Lov om forsvarets personel er, på nær ændringerne foretaget ved § 39 i lov nr. 530 af 24. juni

2005, § 3 i lov nr. 1264 af 16. december 2009, § 15 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, lov nr. 1539

af 18. december 2018, lov nr. 328 af 30. marts 2019 og lov nr. 2386 af 14. december 2021,

direkte gældende for Færøerne og Grønland.

Ændringerne af lov om forsvarets personel i lov nr. 1539 af 18. december 2018 om ændring af

lov om forsvarets personel samt lov nr. 328 af 30. marts 2019 om ændring af lov om forsvarets

personel er dog sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 2016 af 18. december 2020

om ikrafttræden for Grønland af visse love om ændring af lov om forsvarets personel.

Lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet og

lov om ferie er ikke gældende for Færøerne og Grønland.

Det foreslås med

stk. 1,

at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Det foreslås med

stk. 2,

at §§ 1-3 ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for

Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.

De foreslåede ændringer i lovforslagets §§ 4 og 5 kan ikke sættes i kraft for Færøerne og Grøn-

land, da lov om værnepligtsorlov og orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet

og lov om ferie ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Side 51 af 58

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I værnepligtsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

225 af 13. marts 2006, som ændret ved § 99 i

lov nr. 538 af 8. juni 2006 og lov nr. 1538 af 18.

december 2018, foretages følgende ændringer:

§ 1. ---

Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a.

Enhver dansk kvinde, der på Forsva-

rets Dag er vurderet egnet, kan indgå aftale om

at gøre værnepligtstjeneste.

Stk. 2.

Forsvarsministeren eller den myndig-

hed, forsvarsministeren bemyndiger til det, kan

tillade udenlandske kvinder at indgå aftale efter

stk. 1, når særlige omstændigheder taler derfor,

og det ikke strider mod overenskomst med frem-

med stat. Medmindre forsvarsministeren be-

stemmer andet, gælder lovgivningens bestem-

melser om værnepligtige for den, der har opnået

sådan tilladelse og indgået aftale om at gøre

værnepligtstjeneste, så længe hun er bosat her i

landet.

Stk. 3.

En kvinde, der indgår aftale om at gøre

værnepligtstjeneste, omfattes af bestemmelser

om værnepligtige i love og administrative for-

skrifter fra det tidspunkt, hvor aftalen er indgået,

dog således at kvinder ikke kan beordres til at

aftjene værnepligtstjeneste som sergent i For-

svaret.

Stk. 4.

Under krig eller andre ekstraordinære

forhold kan forsvarsministeren bestemme, at

kvinder, der har indgået aftale om at gøre vær-

nepligtstjeneste, jf. stk. 1, ikke uden tilladelse

må rejse ud af landet eller tage hyre på frem-

mede staters skibe.«

§ 13

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5.

Forsvarsministeren kan fastsætte reg-

ler om, at nærmere årgange af værnepligtige

helt eller delvist fritages for at møde til Forsva-

§ 13. ---

Stk. 2-4.

---

Side 52 af 58

Stk. 5.

Forsvarsministeren kan fastsætte reg-

ler om pligten og retten til at møde til Forsva-

rets Dag, jf. stk. 1-3.

§ 21 a.

Enhver dansk kvinde inviteres til at

deltage i Forsvarets Dag i det år, hvori hun fyl-

der 18 år, såfremt hun har bopæl eller ophold

her i landet.

rets Dag, hvis helt særlige forhold gør sig gæl-

dende, og hvis fritagelsen ikke påvirker den ope-

rative kapacitet.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 21 a

affattes således:

»§ 21 a.

Enhver dansk kvinde skal møde til

Forsvarets Dag i det år, hvori hun fylder 18 år,

såfremt hun har bopæl eller ophold her i landet.

Forsvarsministeren kan dog bestemme, at møde-

pligten skal indtræde senere. Indkaldelse til og

deltagelse i Forsvarets Dag sker efter samme be-

stemmelser som for værnepligtige, dog således

at kvinder ikke skal trække et lodtrækningsnum-

mer efter § 20.

Stk. 2.

Kvinder fritages for pligten til at møde

til Forsvarets Dag, hvis værnepligtige under til-

svarende omstændigheder ville være fritaget.

Stk. 3.

§ 16 finder tilsvarende anvendelse for

kvinder, som er pålagt at møde til Forsvarets

Dag efter stk. 1, og som uden lovligt forfald ude-

bliver herfra.«

I § 34 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2.

Overtrædelse af § 21 a, stk. 1, og §

14, stk. 1, jf. § 21 a, stk. 1, 3. pkt., og pålæg

meddelt i medfør af § 13, stk. 2, jf. § 21 a, stk.

1, 3. pkt., eller § 15, stk. 1, jf. § 21 a, stk. 1, 3.

pkt., straffes med bøde eller fængsel indtil 4 må-

neder. Under krig eller andre ekstraordinære for-

hold kan straffen fastsættes til fængsel i indtil 2

år.«

§ 35

indsættes efter »i medfør af«: »§ 1 a,

stk. 4, og«.

§ 34.

Overtrædelse af § 13, stk. 1, § 14,

stk. 1, og pålæg meddelt i medfør af § 13,

stk. 2, eller § 15, stk. 1, straffes med bøde el-

ler fængsel indtil 4 måneder. Under krig eller

andre ekstraordinære forhold kan straffen fast-

sættes til fængsel i indtil 2 år.

§ 35.

I forskrifter, der udfærdiges i medfør

af § 32, kan der fastsættes straf af bøde for

overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, så-

fremt den pågældende er udskrevet.

§2

I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

314 af 3. april 2017, som ændret ved § 3 i lov

nr. 144 af 28. februar 2018, foretages følgende

ændringer:

Kvinder antaget på værnepligtslignende vilkår

Overskriften

før § 54 a ophæves.

Side 53 af 58

§ 54 a.

Reglerne i §§ 52-54 og §§ 60-66 fin-

der tilsvarende anvendelse på kvinder antaget

på værnepligtslignende vilkår.

§ 54 b.

Kvindeligt personel i redningsbered-

skabet antaget på værnepligtslignende vilkår,

som er afskediget eller hjemsendt, og for hvem

tjeneste af enhver art i redningsberedskabet

efter foreliggende oplysninger må anses for at

være uforenelig med deres samvittighed, kan

af forsvarsministeren fritages for tjeneste. For-

svarsministeren fastsætter nærmere regler

herom.

§§ 54 a

54 b

ophæves.

§3

I lov om forsvarets personel, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 667 af 20. juni 2006, som ændret bl.a.

ved lov nr. 328 af 30. marts 2019 og senest ved

lov nr. 2386 af 14. december 2021, foretages

følgende ændringer:

§ 2. ---

Stk. 2.

Befalingsmænd omfatter personel af

officersgruppen og sergentgruppen af linjen og

reserven. Menige omfatter personel af konsta-

belgruppen af linjen og reserven, konstabelele-

ver, værnepligtige og kvinder på værnepligts-

lignende vilkår.

Stk. 3.

Ingen kan ansættes eller indkaldes

som militært personel, før de er fyldt 18 år.

§ 2, stk. 2, 1. og 2. pkt.,

udgår »af linjen og

reserven«, og i

§ 2, stk. 2, 2. pkt.,

ændres

»værnepligtige og kvinder på værnepligtslig-

nende vilkår« til: »værnepligtige menige«.

§ 2

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Forsvarsministeren kan fastsætte

nærmere regler om inddeling af militært perso-

nel efter stk. 2, herunder inddeling i af linjen og

reserven.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

I §

4, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »24 må-

neder«: »for værnepligtige menige og 36 måne-

der for værnepligtige løjtnanter og sergenter«.

§ 4.

Forsvarsministeren fastsætter antallet af

værnepligtige, der årligt indkaldes til forsvaret,

og fastsætter tjenestetidens længde. Denne

kan ikke overstige i alt 24 måneder.

Stk. 2. ---

§ 4

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3.

Forsvaret kan træffe afgørelse om, at

en værnepligtig menig skal aftjene værnepligts-

tjeneste som sergent.

Stk. 4.

Afgørelser efter stk. 3 kan påklages til

Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Klager

Side 54 af 58

Stk. 3.

Forsvarsministeren fastsætter afløn-

ningen af personel, der aftjener værnepligt.

Forsvarsministeren fastsætter de nærmere reg-

ler for udbetaling mv., herunder ydelse af for-

skud ved indkaldelse og indeholdelse i lønnen

til dækning af gæld til forsvaret.

Stk. 4.

Forsvarsministeren fastsætter, i hvil-

ket omfang værnepligtiges strafafsoning eller

ulovlige fravær skal medføre eftertjeneste eller

hjemsendelse med henblik på fornyet indkal-

delse. Eftertjenesten kan ikke overstige afso-

ningstiden og den tid, den pågældende eventu-

elt har været ulovligt fraværende.

Stk. 5.

Værnepligtige skal give vedkom-

mende militære myndigheder de oplysninger

om deres uddannelsesforhold, der har betyd-

ning for værnepligtstjenesten.

§ 7.

Hjemsendte værnepligtige og hjem-

sendte kvinder på værnepligtslignende vilkår

har pligt til at forrette tjeneste i totalforsvaret,

jf. § 9, stk. 1. Pligten ophører, når der er forlø-

bet 5 år fra datoen for hjemsendelsen fra den

første samlede tjeneste, medmindre den på-

gældende er aktiveret i totalforsvaret ved udlø-

bet af 5-års-perioden. I sidstnævnte tilfælde

ophører pligten ved udløbet af aktiveringsperio-

den. Forsvarsministeren kan fastsætte nær-

mere regler om pligten til at forrette tjeneste i

totalforsvaret.

Stk. 2.

Pligten til at forrette tjeneste i total-

forsvaret efter stk. 1 gælder ikke for hjem-

sendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på

værnepligtslignende vilkår, som udpeges til at

indgå i mobiliseringskompagnier og har pligt til

at forrette tjeneste heri, jf. § 8.

§ 8.

Hjemsendte værnepligtige og hjem-

sendte kvinder på værnepligtslignende vilkår,

som udpeges til at indgå i mobiliseringskom-

pagnier, har pligt til at forrette tjeneste heri, jf.

§ 9, stk. 1. Pligten ophører, når der er forløbet

5 år fra datoen for hjemsendelsen fra den før-

ste samlede tjeneste, medmindre den pågæl-

dende er aktiveret i et mobiliseringskompagni

over afgørelser skal være indgivet skriftligt inden

to uger efter, at afgørelsen er meddelt.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.

§ 7, stk. 1, 1. pkt., § 7, stk. 2, § 8, 1. pkt.,

§ 9, stk. 1,

udgår »og hjemsendte kvinder på

værnepligtslignende vilkår«.

Side 55 af 58

ved udløbet af 5-årsperioden. I sidstnævnte til-

fælde ophører pligten ved udløbet af aktive-

ringsperioden. Forsvarsministeren kan fast-

sætte nærmere regler om pligten til at forrette

tjeneste i mobiliseringskompagnier.

§ 9.

Forsvarsministeren kan indkalde hjem-

sendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på

værnepligtslignende vilkår, jf. §§ 7 og 8,

1) under krig eller andre ekstraordinære for-

hold og

2) i katastrofetilfælde.

Stk. 2-6 ---

§ 9 a.

Kvindeligt militært personel, der er

hjemsendt, og for hvem militær tjeneste af en-

hver art efter foreliggende oplysninger må

anses for at være uforenelig med deres samvit-

tighed, kan af forsvarsministeren fritages for

militær tjeneste. Forsvarsministeren fastsætter

nærmere regler herom.

§ 13 a.

Forsvarets Personeltjenestes afgørel-

ser i sager om afsked, sager om erstatning og

godtgørelse i forbindelse med personskade, sa-

ger om erstatning for manglende opfyldelse af

tjenestepligt og sager om aktindsigt i ansættel-

ses- og personalesager kan påklages til for-

svarsministeren. Andre afgørelser truffet af

Forsvarets Personeltjeneste i ansættelses- og

personalesager kan ikke påklages til forsvars-

ministeren, medmindre andet er fastsat ved

lov.

§ 9 a

ophæves.

§ 13 a, 2. pkt.,

indsættes efter »i ansættel-

ses- og personalesager«: »samt i sager om be-

ordring af værnepligtige menige til at aftjene

værnepligtstjeneste som sergent«.

§4

I lov om værnepligtsorlov og om orlov ved for-

svarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet,

jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 3. marts 2011,

foretages følgende ændringer:

§ 1.

Loven omfatter følgende grupper:

1) Værnepligtige mænd og kvinder ansat på

værnepligtslignende vilkår, som har modtaget

meddelelse om tidspunktet for indkaldelse, jf.

dog stk. 2.

2-4) ---

Stk. 2-5.

---

§ 1, stk. 1, nr. 1,

udgår »mænd og kvinder

ansat på værnepligtslignende vilkår«.

Side 56 af 58

§ 2.

En værnepligtig mand eller kvinde ansat

på værnepligtslignende vilkår har ret til fravær

fra arbejdet på grund af aftjening af værne-

pligt.

Stk. 2-3.

---

§ 4.

Den værnepligtige mand eller kvinde

ansat på værnepligtslignende vilkår skal under-

rette arbejdsgiveren om tidspunktet for indkal-

delsen senest to uger efter, at han har modta-

get meddelelse herom.

Stk. 2.

---

§ 5.

En værnepligtig mand eller kvinde ansat

på værnepligtslignende vilkår, der udnytter sin

ret til fravær efter § 2, skal senest 14 dage ef-

ter modtagelse af meddelelsen af det forven-

tede hjemsendelsestidspunkt underrette ar-

bejdsgiveren om, hvornår vedkommende på-

regner at genoptage arbejdet efter aftjent vær-

nepligt.

Stk. 2-3.

---

§ 6.

En værnepligtig mand eller kvinde ansat

på værnepligtslignende vilkår, som efterkasse-

res eller på anden måde hjemsendes før tiden,

skal senest 14 dage efter hjemsendelsen un-

derrette arbejdsgiveren herom. Arbejdsgiveren

bestemmer, hvornår arbejdet skal genoptages.

Stk. 2-3.

---

§ 7.

Lovens bestemmelser kan ikke ved af-

tale, vedtægter eller regulativer fraviges til

ugunst for den værnepligtige mand eller kvinde

ansat på værnepligtslignende vilkår.

§ 9.

Afskediges en værnepligtig mand eller

kvinde ansat på værnepligtslignende vilkår i

strid med § 2, skal arbejdsgiveren betale en

godtgørelse.

Stk. 2.

---

§ 8.

§ 4, stk. 2, § 5, stk. 3, og § 6, stk. 3,

finder ikke anvendelse på værnepligtige mænd

eller kvinder ansat på værnepligtslignende vil-

kår, der er ansat som tjenestemænd i henhold

§ 2, stk. 1, § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 6, stk.

1, 1. pkt., § 7

§ 9, stk. 1,

udgår »mand eller

kvinde ansat på værnepligtslignende vilkår«.

§ 8

udgår »mænd eller kvinder ansat på

værnepligtslignende vilkår«.

Side 57 af 58

til lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen

og folkekirken.

§5

I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 152 af

20. februar 2024, foretages følgende ændringer:

§ 44. ---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Forsvarsministeren kan fastsætte reg-

ler om ferie for værnepligtige i Forsvaret og ef-

ter høring af de relevante lønmodtagerorgani-

sationer andre regler om ferie for kvinder ansat

i Forsvaret på værnepligtslignende vilkår, for

konstabelelever og for personel af reserven.

Stk. 4.

Forsvarsministeren kan fastsætte reg-

ler om ferie for værnepligtige i det statslige

redningsberedskab og efter høring af de rele-

vante lønmodtagerorganisationer andre regler

om ferie for kvinder ansat på værnepligtslig-

nende vilkår i det statslige redningsberedskab.

§ 44, stk. 3,

udgår »for kvinder ansat i For-

svaret på værnepligtslignende vilkår,«.

§ 44, stk. 4,

udgår »og efter høring af de re-

levante lønmodtagerorganisationer andre regler

om ferie for kvinder ansat på værnepligtslig-

nende vilkår i det statslige redningsberedskab«.

Side 58 af 58