FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af værnepligtsloven og forskellige andre love (Fuld ligestilling mellem kvinder og mænd i relation til værnepligt), fra forsvarsministeren

Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
FOU Alm.del Bilag 75
Offentligt

Udkast

Forslag

til

Lov om ændring af værnepligtsloven og forskellige andre love

(Fuld ligestilling mellem kvinder og mænd i relation til værnepligt)

§1

I værnepligtsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 13. marts 2006, som ændret ved § 99

i lov nr. 538 af 8. juni 2006 og lov nr. 1538 af 18. december 2018, foretages følgende æn-

dringer:

Overalt i loven ændres »han« til: »den pågældende«.

§ 1, stk. 1,

ændres »mand« til: »statsborger«.

§ 3, stk. 1,

ændres »Mænd« til: »Den«.

§ 3, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »udenlandske mænd« til: »udlændinge«.

§ 6, nr. 3,

§ 26, stk. 1,

ændres »ham« til: »den pågældende«.

§ 19, 1. pkt.,

ændres »ham« til: »den værnepligtige«, og »hans« ændres til: »den vær-

nepligtiges«.

§ 21 a

ophæves.

§2

I lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde, jf. lovbekendtgørelse nr. 226 af 13.

marts 2006, foretages følgende ændring:

§ 6, stk. 1,

ændres »han« til: »den pågældende«.

§3

I lov om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklingslande, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 428 af 30. september 1980, som ændret ved § 13 i lov nr. 980 af 17. december

1997, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 3, 1. pkt., § 3, stk. 2, 1. pkt.,

§ 4, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »han« til: »den

pågældende«.

Side

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 75: Udkast til lovforslag om ændring af værnepligtsloven og forskellige andre love (Fuld ligestilling mellem kvinder og mænd i relation til værnepligt), fra forsvarsministeren

§ 2, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »ham« til: »den pågældende«.

§4

I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 314 af 3. april 2017, som ændret ved § 3 i

lov nr. 144 af 28. februar 2018, foretages følgende ændringer:

§ 60, stk. 1,

ændres »han« til: »den pågældende«.

§ 60, stk. 3,

ændres »ham« til: »den pågældende«.

§5

I lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til ud-

landet, jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 3. marts 2011, foretages følgende ændring:

§ 2, stk. 2, § 4, stk. 1,

§ 6, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »han« til: »den pågældende«.

§6

I lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer, jf. lovbekendtgørelse nr.

1002 af 24. august 2017, som ændret ved § 27 i lov nr. 1711 af 27. december 2018, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 6, stk. 1, 2. pkt.,

og to steder i

§ 6, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »han« til: »den pågæl-

dende«.

§ 6, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »ham« til: »den pågældende«.

§7

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2027, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Loven har virkning for kvinder, som indkaldes til Forsvarets Dag fra den 1. januar

2027.

§8

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2.

§§ 1-4 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og

Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske eller de grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3.

§ 6 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de

ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Side

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Gældende ret

2.1.1. Forsvarets Dag

2.1.2. Værnepligtstjeneste

2.1.2.1. Overordnet ramme for mænd og kvinder, der aftjener værnepligtstjeneste

2.1.2.2. Fortrydelsesret og opsigelsesvarsler

2.1.2.3. Udsættelse, fritagelse og hjemsendelse

2.1.2.4. Straf og disciplinarmidler for ulovlig udeblivelse

2.1.2.5. Erstatning for tilskadekomst m.v., arbejdsmiljø og funktionærbeskyttelse

2.1.2.6. Sundhedsydelser

2.2. Forsvarsministeriets overvejelser

2.3. Den foreslåede ordning

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

4. Ligestillingsmæssige konsekvenser

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Klimamæssige konsekvenser

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Det Konser-

vative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti har den 30. april 2024 indgået aftale

om fuld ligestilling i værnepligten under forsvarsforliget 2024-2033.

Det følger af aftalen, at der indføres fuld ligestilling mellem køn i relation til værnepligten. Med

aftalen skal alle unge – uanset køn – trække et lodtrækningsnummer på Forsvarets Dag og

skal kunne tvangsindkaldes til at aftjene værnepligtstjeneste, såfremt der ikke er tilstrække-

ligt med frivillige, når fordelingen af værnepligtige foretages. Efter aftalen skal værnepligtige

desuden have ens vilkår uanset køn.

Lovforslaget har til formål at gennemføre den politiske aftale, således at der indføres fuld

ligestilling mellem mænd og kvinder i relation til værnepligten.

Side

Efter aftalen skal den lovgivning, der skal gennemføre den politiske aftale, vedtages i indevæ-

rende valgperiode med henblik på ikrafttrædelse efter næste folketingsvalg. Det følger af af-

talen, at lovgivningen skal træde i kraft den 1. januar 2027.

Det bemærkes, at der samtidig med fremsættelsen af det foreliggende lovforslag fremsættes

et forslag til lov om ændring af værnepligtsloven, lov om forsvarets personel og forskellige

andre love (Øget ligestilling mellem kvinder og mænd i relation til værnepligt, indførelse af

mulighed for værnepligtige befalingsmænd m.v.). I det nævnte lovforslag foreslås der på bag-

grund af anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033 bl.a. indført øget ligestilling mellem

kvinder og mænd, idet kvinderne dog fortsat ikke vil kunne tvangsindkaldes til at aftjene

værnepligtstjeneste. Det pågældende lovforslag vil bl.a. indebære, at kvinder forpligtes til at

møde til Forsvarets Dag, og at kvinder omfattes af de samme rettigheder og pligter som

mænd, når de aftjener værnepligtstjeneste. Det pågældende lovforslag vil fra den 1. januar

2027 blive suppleret af nærværende lovforslag, således at der sker fuld ligestilling.

Henset til den samtidige fremsættelse af de to lovforslag, vil nærværende lovforslag teknisk

set indebære, at der vil blive skabt hjemmel til, at kvinder vil blive forpligtet til at møde til og

deltage i Forsvarets Dag, samt at kvinder omfattes af de samme rettigheder og pligter som

mænd, når de aftjener værnepligtstjeneste. Disse ændringer vil imidlertid alene blive realise-

rede ved dette lovforslag, såfremt lovforslaget om ændring af værnepligtsloven, lov om for-

svarets personel og forskellige andre love (Øget ligestilling mellem kvinder og mænd i relation

til værnepligt, indførelse af mulighed for værnepligtige befalingsmænd m.v.) ikke måtte blive

vedtaget af Folketinget.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Gældende ret

2.1.1. Forsvarets Dag

Efter § 1, stk. 1, i værnepligtsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 13. marts 2006, som

ændret ved § 99 i lov nr. 538 af 8. juni 2006 og lov nr. 1538 af 18. december 2018, er enhver

dansk mand undergivet værnepligt (værnepligtig). Det indebærer bl.a., at han efter værne-

pligtslovens § 13, stk. 1, 1. pkt., skal møde til Forsvarets Dag i det år, hvori han fylder 18 år.

Indholdet af Forsvarets Dag er nærmere reguleret i § 7, stk. 1, og kapitel III i værnepligtsloven

og består for de værnepligtige af en række forskellige elementer.

Det følger af værnepligtslovens § 7, stk. 1, 1. pkt., at på Forsvarets Dag orienteres de vær-

nepligtige om de forskellige tjenesteforhold samt muligheder for indkaldelse, uddannelse og

ansættelse. Efter afsnit 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til værnepligtsloven er det hen-

sigten at give deltagerne en grundig præsentation af Forsvaret og redningsredskabet samt en

orientering om Hjemmeværnet og det frivillige virke i redningsberedskabet, herunder Bered-

skabsstyrelsens frivillige indsatsstyrke, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 668. Det

Side

fremgår endvidere af de almindelige bemærkninger, at præsentationen bl.a. vil omfatte infor-

mation om værnepligtstjeneste, ansættelses-, uddannelses- og karrieremuligheder, reakti-

onsstyrkekontrakter mv., samt at der i den udstrækning den enkelte ønsker det, vil være

mulighed for individuel vejledning.

Efter værnepligtslovens § 7, stk. 1, 2. pkt., gennemføres der på Forsvarets Dag tillige session,

der bedømmer og udskriver de værnepligtige til værnepligtstjeneste.

Det er i en række bestemmelser i værnepligtsloven forudsat, at den bedømmelse, der skal

foretages i forbindelse med Forsvarets Dag, er med henblik på at afklare den enkeltes eg-

nethed til værnepligtstjeneste. Til brug for sessionsbedømmelsen skal de værnepligtige efter

værnepligtslovens § 14, stk. 1, 1. pkt., underkaste sig lægeundersøgelser samt prøver og

undersøgelser af anden art, ligesom de skal give de oplysninger om deres uddannelsesforhold,

der har betydning for værnepligtstjenesten. Efter værnepligtslovens § 14, stk. 1, 2. pkt., kan

sessionen, hvis det skønnes nødvendigt for sessionsbehandlingen, afkræve anden myndighed

oplysninger om de værnepligtiges strafbare forhold og helbredsforhold og kan herunder ind-

hente sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til § 14,

stk. 1, 2. pkt., at inden sessionsbehandlingen udsendes bl.a. et helbredsspørgehæfte til alle

værnepligtige, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, spalte 4325. Efter bemærkningerne til

bestemmelsen indeholder hæftet en lang række spørgsmål, navnlig om den værnepligtiges

helbredsmæssige forhold, som er relevante for bedømmelsen af egnetheden til værnepligts-

tjeneste, og i hæftet opfordres den værnepligtige til at underskrive en erklæring om, at han

har besvaret de stillede spørgsmål så fyldestgørende og rigtigt som muligt samt om, at han

giver tilladelse til, at sessionslægen indhenter flere oplysninger om hans helbredstilstand fra

læger/sygehuse, hvis det skønnes nødvendigt.

I dag er store dele af den forudgående sessionsbehandling digitaliseret. Det omtalte helbreds-

spørgehæfte er således et elektronisk helbredsspørgeskema, der udfyldes og indsendes digi-

talt af den værnepligtige forud for Forsvarets Dag.

På baggrund af sessionsbedømmelsen udskriver sessionen de værnepligtige til værnepligts-

tjeneste. Udskrivelsen omfatter alle værnepligtige, der ikke findes at have sådanne svagheder

eller mangler, at de varigt er uegnede til al værnepligtstjeneste, ligesom sessionen inddeler

de udskrevne værnepligtige i egnede og begrænset egnede, jf. værnepligtslovens § 18, stk.

Endelig trækker de værnepligtige efter værnepligtslovens § 20 et lodtrækningsnummer på

sessionen til brug ved fordelingen, jf. kapitel IV. Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til

bestemmelsen, at bestemmelsen omtaler den lodtrækning, som er afgørende for den senere

fordeling af værnepligtige efter værnepligtslovens § 23, jf. Folketingstidende 1979-80, tillæg

A, spalte 2903.

Forsvarsministeren fastsætter efter værnepligtslovens § 7, stk. 1, 3. pkt., regler for afholdel-

sen af Forsvarets Dag, herunder for sessionernes forretningsgang, ligesom forsvarsministeren

efter lovens § 17, stk. 1, fastsætter nærmere regler om afholdelse af Forsvarets Dag, herunder

Side

sessionens bedømmelse af de værnepligtiges egnethed til værnepligtstjeneste og om udskriv-

ningen. Bemyndigelserne er udmøntet i bekendtgørelse nr. 66 af 11. januar 2017 om Forsva-

rets Dag, herunder session og indkaldelse til værnepligtstjeneste mv.

En værnepligtig, som efter værnepligtslovens § 13 er pålagt at møde til Forsvarets Dag, og

som uden lovligt forfald udebliver herfra, kan ved politiets hjælp fremstilles for Forsvarets

Dag, herunder sessionen, jf. lovens § 16, og straffes for udeblivelsen efter lovens § 34. Der-

udover kan værnepligtige straffes efter værnepligtslovens § 34, såfremt de ikke til brug for

sessionsbedømmelsen vil lade sig underkaste lægeundersøgelser samt prøver og undersøgel-

ser af anden art eller give de oplysninger om deres uddannelsesforhold, der har betydning for

værnepligtstjenesten.

Forsvarsministeren kan efter værnepligtslovens § 13, stk. 4, give de værnepligtige udsættelse

med at møde til Forsvarets Dag indtil udgangen af det år, i hvilket de fylder 25 år, såfremt de

opfylder betingelserne i lovens § 27. Det følger af værnepligtslovens § 27, at udskrevne vær-

nepligtige kan gives udsættelse med møde til den første samlede tjeneste indtil udgangen af

det år, i hvilket de fylder 26 år, når de godtgør, at udsættelsen af hensyn til deres uddannelse

eller af andre grunde vil være af særlig betydning for dem.

Værnepligtsloven indeholder derimod ikke bestemmelser, der giver mulighed for at fritage

værnepligtige for at møde til Forsvarets Dag.

Kvinder er – i modsætning til mænd – ikke forpligtede til at møde til Forsvarets Dag, men

enhver dansk kvinde inviteres til at deltage i Forsvarets Dag i det år, hvori hun fylder 18 år,

såfremt hun har bopæl eller ophold her i landet, jf. værnepligtslovens § 21 a.

Det fremgår af afsnit 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til værnepligtsloven og bemærk-

ningerne til § 21 a, at bestemmelsens formål er, at kvinder med dansk indfødsret inviteres til

at deltage i Forsvarets Dag efter samme retningslinjer, som mænd indkaldes til Forsvarets

Dag, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 671. Det fremgår desuden af de almindelige

bemærkninger, at kvindernes mulighed for at deltage i Forsvarets Dag gør, at kvinderne også

kan deltage i sessionen efter samme retningslinjer som de værnepligtige mænd, idet kvin-

derne dog ikke skal trække et lodtrækningsnummer, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A,

side 668. Det fremgår endvidere af de almindelige bemærkninger, at dette er begrundet i, at

egnede kvinder kun indkaldes til tjeneste på værnepligtslignende vilkår, såfremt de frivilligt

indgår aftale herom.

Kvinder, der ønsker at deltage i Forsvarets Dag, modtager – på tilsvarende vis som værne-

pligtige – et elektronisk helbredsspørgeskema, som de kan udfylde forud for Forsvarets Dag.

2.1.2. Værnepligtstjeneste

2.1.2.1. Overordnet ramme for mænd og kvinder, der aftjener værnepligtstjeneste

Efter § 1, stk. 1, i værnepligtsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 13. marts 2006, som

ændret ved § 99 i lov nr. 538 af 8. juni 2006 og lov nr. 1538 af 18. december 2018, er enhver

Side

dansk mand undergivet værnepligt (værnepligtig). Det indebærer bl.a., at han – udover at

være forpligtet til at møde til og deltage i Forsvarets Dag – med de begrænsninger, der følger

af værnepligtsloven, skal gøre værnepligtstjeneste, der består i 1) tjeneste i forsvaret, 2)

tjeneste i redningsberedskabet, 3) bistandsarbejde i udviklingslande eller 4) civilt arbejde efter

den særlige lovgivning herom, jf. værnepligtslovens § 2, stk. 1.

Værnepligtige, der udskrives til værnepligtstjeneste på Forsvarets Dag, kan vælge at indgå

aftale om at aftjene værnepligtstjeneste i medfør af værnepligtslovens § 21.

Efter bestemmelsen kan forsvarsministeren bestemme, at udskrevne værnepligtige, der øn-

sker at gøre værnepligtstjeneste i forsvaret eller i det statslige redningsberedskab, kan indgå

aftale om at blive indkaldt forud for øvrige værnepligtige. Det gælder uanset, om de værne-

pligtige er inddelt i egnede eller begrænset egnede efter lovens § 18, stk. 1, 2. pkt., og uanset

udfaldet af lodtrækningen efter lovens § 20. Det fremgår af afsnit 4 i de almindelige bemærk-

ninger, at der i begrebet ”frivillig værnepligt” ligger, at den udskrevne værnepligtige over for

fordelingsmyndigheden giver afkald på fritagelsesmuligheden ved indgåelse af en aftale om

værnepligt, jf. Folketingstidende 1980-81, tillæg A, spalte 2896. Det fremgår desuden af de

almindelige af bemærkninger, at fordelingsmyndigheden til gengæld giver tilsagn om at ind-

kalde den værnepligtige på det tidspunkt og på det sted, som han selv har ønsket. Derudover

fremgår det af de almindelige bemærkninger, at det med værnepligtslovens § 21 markeres,

at ordningen hviler på en aftale mellem den værnepligtige og fordelingsmyndigheden.

Værnepligtslovens § 21 er udmøntet i bekendtgørelse nr. 67 af 11. januar 2017 om fordeling

af udskrevne værnepligtige og behandling af oplysninger om udskrevne værnepligtiges straf-

bare forhold mv. Bekendtgørelsen fastsætter bl.a. nærmere rammer for aftaler om værne-

pligtstjeneste.

Efter værnepligtslovens § 22 fordeler forsvarsministeren de udskrevne værnepligtige til for-

svaret og til redningsberedskabet og fastsætter regler om fordeling af de værnepligtige efter

lovens § 23. Det følger således af værnepligtslovens § 23, stk. 1, at de udskrevne værneplig-

tige, der har indgået aftale om indkaldelse efter lovens § 21, fordeles forlods i overensstem-

melse med deres ønsker om særligt mødetidspunkt og mødested. Herefter foretages fordelin-

gen således, at værnepligtige, der er udskrevet som egnede, udtages frem for værnepligtige,

der er udskrevet som begrænset egnede, og således, at de lavere lodtrækningsnumre inden

for hver af disse kategorier udtages frem for de højere, jf. værnepligtslovens § 23, stk. 2.

I tilfælde, hvor der ikke er tilstrækkeligt med værnepligtige, der har indgået aftale om at

aftjene værnepligtstjeneste, vil værnepligtige således kunne pålægges at skulle aftjene vær-

nepligtstjeneste på baggrund af fordelingen efter værnepligtslovens § 23, stk. 2.

Værnepligtige, der skal aftjene værnepligtstjeneste – uanset om det er efter aftale eller efter

pålæg – omfattes af forskellig lovgivning, der regulerer forhold knyttet til selve værnepligts-

tjenesten. På hvilken måde og under hvilke former selve aftjeningen af værnepligtstjenesten

skal foregå, er for de værnepligtige som udgangspunkt reguleret i lov om forsvarets personel,

jf. lovbekendtgørelse nr. 667 af 20. juni 2006 med senere ændringer, og beredskabsloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 314 af 3. april 2017, som ændret ved § 3 i lov nr. 144 af 28. februar

Side

2018 – samt administrative forskrifter, der er udstedt i medfør heraf – som hver især knytter

sig til den tjeneste, den værnepligtige skal aftjene.

Lov om forsvarets personel regulerer værnepligtstjenesten for de værnepligtige, der gør tje-

neste i Forsvaret. Af § 4, stk. 1-3, i lov om forsvarets personel fremgår således bl.a. bestem-

melser om tjenestetidens længde for de værnepligtige, uddannelsen af de værnepligtige, og

hvordan de værnepligtige skal aflønnes i forbindelse med værnepligtstjenesten. Derudover

indeholder §§ 7-9 i lov om forsvarets personel bestemmelser omkring bl.a. hjemsendte vær-

nepligtiges pligt til at forrette tjeneste i tilfælde af krig eller andre ekstraordinære forhold og

i katastrofetilfælde. I medfør af en række af bestemmelserne er der bl.a. udstedt bekendtgø-

relse nr. 1648 af 13. november 2020 om tjenestetid for værnepligtige og kvinder på værne-

pligtslignende vilkår i Forsvaret. For de værnepligtige, der skal gøre tjeneste i Beredskabssty-

relsen, er længden af deres tjenestetid, uddannelse og aflønning reguleret i beredskabslovens

§§ 52 og 53. Derudover indeholder beredskabslovens § 54 regler om de værnepligtiges pligt

til at stå til rådighed for redningsberedskabet, herunder i katastrofetilfælde. I medfør af be-

stemmelserne er der udstedt bekendtgørelse nr. 41 af 21. januar 1998 om personel i red-

ningsberedskabet m.v. med senere ændringer.

Kvinder, der har deltaget i Forsvarets Dag, og som er vurderet egnede eller begrænset eg-

nede, og som ønsker at gøre værnepligtstjeneste, indgår – i modsætning til værnepligtige –

individuelle kontrakter om ansættelse på værnepligtslignende vilkår, der fastsætter på hvilken

måde og under hvilke former selve aftjeningen af værnepligtstjenesten skal foregå. Det frem-

går af kontrakterne, at ansættelserne sker i henhold til de respektive kollektive aftaler og

cirkulære nr. 9709 af 11. november 2005 om aflønning mv. af personel til værnepligtstjeneste

i forsvaret. Cirkulæret fastsætter bl.a. regler om værnepligtsløn under den første samlede

tjeneste, feriegodtgørelse og regler om friheder, herunder arbejdstidsregler.

Kvinder, der ansættes på værnepligtslignende vilkår, er i dag omfattet af det arbejdsretlige

system. Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) har forhandlingsretten for kvinder,

der gør værnepligtstjeneste i hæren. Kvinderne er omfattet af Hovedaftale mellem Finansmi-

nisteriet og statsansattes kartel, overenskomstsektionen, jf. cirkulære nr. 195 af 27. novem-

ber 1991. HKKF har indgået overenskomstaftale med Forsvarsministeriets Personalestyrelse

for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever samt korporaler af linjen og re-

serven i hæren, jf. cirkulæreskrivelse nr. 9620 af 7. juni 2021, som også gælder for ansatte

på værnepligtslignende vilkår i hæren. Centralforeningen for Stampersonel (CS) har forhand-

lingsretten for de resterende kvinder, der ikke gør værnepligtstjeneste i hæren. Kvinderne er

omfattet af hovedaftalen mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10,

Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10 – hovedaftalen), jf. cirkulære nr. 9428 af 8. septem-

ber 2011. CS har desuden tiltrådt Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes

Centralorganisation og Centralorganisationen af 2010, jf. cirkulære nr. 9338 af 30. marts

2022.

Der er desuden for kvinder på værnepligtslignende vilkår indgået aftaler mellem Forsvarsmi-

nisteriets Personalestyrelse og henholdsvis HKKF og CS om ansættelse på værnepligtslignende

vilkår i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen. Aftalerne fastsætter bl.a., at kvinder ansættes tids-

begrænset, at ansættelseslængden svarer til den tjeneste, som er fastsat for værnepligtige

Side

inden for det pågældende værn, korps, tjenestegren eller i Beredskabsstyrelsen. Endelig fast-

sætter aftalerne, at kvinder på værnepligtslignende vilkår ydes samme løn og ydelser og er

underlagt samme vilkår i forhold til tjenestens omfang, indkvartering, arbejdstid, ferieorlov

m.v., som gælder for tilsvarende værnepligtige.

Kvinder, der indgår aftale om ansættelse på værnepligtslignende vilkår, erstatter et tilsva-

rende antal værnepligtige, men antallet af kvinder, der antages, afhænger af antallet af eg-

nede ansøgere og Forsvarets behov for personel, og der er således ikke et retskrav på at blive

antaget på værnepligtslignede vilkår, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 4965.

Aftalerne om ansættelse på værnepligtslignende vilkår regulerer ikke den del af værnepligts-

tjenesten, der vedrører tiden efter hjemsendelsen fra den første samlede tjeneste. De pligter,

der påhviler kvinderne efter hjemsendelsen, er derimod reguleret i henholdsvis lov om forsva-

rets personel og beredskabsloven samt administrative forskrifter udstedt i medfør heraf.

Hjemsendte kvinder, der har aftjent første samlede tjeneste i Forsvaret, er således – på til-

svarende vis som mænd – omfattet af §§ 7-9 i lov om forsvarets personel om pligt til at

forrette tjeneste i tilfælde af krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde,

mens hjemsendte kvinder fra Beredskabsstyrelsen er omfattet af § 54, jf. § 54 a i beredskabs-

loven, om de værnepligtiges pligt til at stå til rådighed for redningsberedskabet, herunder i

katastrofetilfælde.

2.1.2.2. Fortrydelsesret og opsigelsesvarsler

For værnepligtige, der indgår aftale om at aftjene værnepligtstjeneste, gælder der – i mod-

sætning for værnepligtige, der pålægges at aftjene værnepligtstjeneste – en fortrydelsesret.

Det fremgår således af afsnit 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til værnepligtsloven, at det

er hensigten, at mænd, der har indgået aftale om ”frivillig værnepligt”, gives en kortere for-

trydelsesret, således at deltagere i Forsvarets Dag, der eksempelvis indgår en aftale på selve

dagen, har mulighed for efterfølgende at annullere den indgåede aftale, jf. Folketingstidende

2005-06, tillæg A, side 668. Aktuelt gives værnepligtige en fortrydelsesret på fire uger fra

aftalens underskrivelse. Efter fortrydelsesfristens udløb kan aftalen ikke opsiges af den vær-

nepligtige.

For kvinder på værnepligtslignende vilkår indgås de individuelle kontrakter i dag med mulighed

for en gensidig opsigelse uden varsel i perioden fra indgåelse af kontrakten og frem til, at

værnepligtstjenesten påbegyndes.

Aftalerne mellem Forsvarets Personalestyrelse og henholdsvis HKKF og CS om ansættelse på

værnepligtslignende vilkår i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen – som omtalt i afsnit 2.1.2.1

ovenfor – fastsætter, at der for kvinder på værnepligtslignende vilkår kan aftales en prøvetid

på to måneder, hvori der gælder et gensidigt opsigelsesvarsel på 14 dage. Efter udløbet af

prøvetiden gælder et gensidigt opsigelsesvarsel på én måned. Ved tilskadekomst er opsigel-

sesvarslet fire måneder fra arbejdsgivers side, idet datoen for ophør af tjenesten dog ikke kan

gå ud over datoen for ansættelsesforholdets ophør. Muligheden for at fastsætte prøvetid er i

overensstemmelse hermed udmøntet i de individuelle ansættelseskontrakter for kvinderne.

Side

Kvinderne modtager løn i opsigelsesperioden, uanset om de eller arbejdsgiver har opsagt an-

sættelsesforholdet.

2.1.2.3. Udsættelse, fritagelse og hjemsendelse

Mænd, der skal aftjene værnepligtstjeneste – uanset om det er efter aftale eller efter pålæg

– kan søge om udsættelse eller fritagelse efter værnepligtslovens kapitel VI eller søge over-

førsel til civilt arbejde efter lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 226 af 13. marts 2006, eller søge om tilladelse til at opfylde værnepligten ved

bistandsarbejde i udviklingslande efter lov om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i

udviklingslande, jf. lovbekendtgørelse nr. 428 af 30. september 1980, som ændret ved § 13 i

lov nr. 980 af 17. december 1997.

Efter værnepligtslovens § 27 kan udskrevne værnepligtige gives udsættelse med møde til den

første samlede tjeneste indtil udgangen af det år, i hvilket de fylder 26 år, når de godtgør, at

udsættelsen af hensyn til deres uddannelse eller af andre grunde vil være af særlig betydning

for dem. Efter det tidspunkt kan udsættelse med den første samlede tjeneste kun gives vær-

nepligtige, der godtgør, at udsættelsen har væsentlig betydning for deres eller deres pårøren-

des velfærd og kun for et år ad gangen og sammenlagt i højest tre år, jf. lovens § 28. Efter

lovens § 29, stk. 1, kan værnepligtige fritages for værnepligtstjeneste, når de efter § 28 har

opnået sammenlagt tre års udsættelse, hvis de godtgør, at fritagelsen har afgørende betyd-

ning for deres eller deres pårørendes velfærd.

Når den første samlede tjeneste er påbegyndt i enten Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen,

kan de værnepligtige efter § 1, stk. 1, i lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde

overføres til civilt arbejde, hvis militærtjeneste af enhver art må anses for at være uforenelig

med deres samvittighed. Efter ordningen fritages de værnepligtige for militær tjeneste mod i

stedet at udføre andet statsarbejde, der ikke må tjene militære formål. De værnepligtige, der

endnu ikke er mødt til værnepligtstjeneste, kan endvidere få tilladelse til at opfylde værne-

pligten ved udførelse af bistandsarbejde i udviklingslande, jf. § 1, stk. 1, i lov om værneplig-

tens opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklingslande. I tilfælde, hvor den værnepligtige frita-

ges for tjeneste i Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen mod overførelse til civilt arbejde eller

udførelse af bistandsarbejde i udviklingslande, vil det herefter være lov om værnepligtens

opfyldelse ved civilt arbejde henholdsvis lov om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde

i udviklingslande – samt administrative forskrifter, der er udstedt i medfør heraf – som vil

regulere, på hvilken måde og under hvilke former denne tjeneste skal foregå.

Efter § 4, stk. 4, 1. pkt., i lov om forsvarets personel fastsætter forsvarsministeren i hvilket

omfang værnepligtiges strafafsoning eller ulovlige fravær skal medføre eftertjeneste eller

hjemsendelse med henblik på fornyet indkaldelse. Det følger endvidere af beredskabslovens

§ 61, stk. 1, 1. pkt., at forsvarsministeren bestemmer, i hvilket omfang strafafsoning skal

medføre eftertjeneste eller hjemsendelse med henblik på fornyet indkaldelse.

§ 4, stk. 4, 1. pkt., i lov om forsvarets personel og beredskabslovens § 61, stk. 1, 1. pkt., er

udmøntet i bekendtgørelse nr. 65 af 11. januar 2017 om hjemsendelse og fornyet indkaldelse

af værnepligtige i Forsvaret, redningsberedskabet og under militærnægterordningen, der bl.a.

Side

fastsætter nærmere regler om hjemsendelse. Bekendtgørelsens §§ 1-4 fastsætter bl.a., at

værnepligtige kan hjemsendes med henblik på genindkaldelse, hvis de møder senere end to

dage efter det fastsatte mødetidspunkt, hvis de sammenlagt er ulovligt fraværende i mere

end 10 tjenestedage, hvis de har været varetægtsfængslet i 10 tjenestedage, eller hvis de

skal afsone frihedsstraf i mere end 10 tjenestedage. Det følger desuden af bekendtgørelsens

§ 5, at Forsvarsministeriets Personalestyrelse foretager den overordnede forvaltning af den

værnepligtige og kan fritage en værnepligtig for fornyet indkaldelse.

Praksis er endvidere, at tjenestegørende værnepligtige, der antages at have pådraget sig en

helbredsmæssig lidelse, enten fysisk eller psykisk, så vedkommende ikke kan deltage i tjene-

sten i fuldt omfang, kan indstilles til en Session for Tjenestegørende Værnepligtige med hen-

blik på vurdering af den pågældendes egnethed til værnepligtstjeneste. Session for Tjeneste-

gørende Værnepligtige afgør med baggrund i en ny sessionsvurdering, hvorvidt den værne-

pligtige skal hjemsendes, fastholdes i pligten og indkaldes på et senere mødehold eller fort-

sætte tjenesten.

Det følger endvidere af § 6 i bekendtgørelsen om hjemsendelse og fornyet indkaldelse af

værnepligtige i Forsvaret, redningsberedskabet og under militærnægterordningen, at værne-

pligtige, der af en session er erklæret uegnet eller for tiden uegnet til værnepligtstjeneste,

hjemsendes. Den værnepligtige, der er erklæret uegnet eller for tiden uegnet, indkaldes ikke

til ny tjeneste, medmindre vedkommende ansøger herom.

For kvinder på værnepligtslignende vilkår gælder der ikke tilsvarende regler for udsættelse af

tjenesten eller hjemsendelse på grund af helbredsmæssige årsager. Ønskes kvinder på vær-

nepligtslignende vilkår hjemsendt af eksempelvis helbredsmæssige årsager, indstilles de i ste-

det til opsigelse. Kvinderne ydes løn i opsigelsesperioden. Hvis opsigelsen skyldes tilskade-

komst i tjenesten, gælder et forlænget opsigelsesvarsel på fire måneder.

Som beskrevet i afsnit 2.1.2.1 ovenfor, er de pligter, der påhviler hjemsendte kvinder, der

har aftjent første samlede tjeneste, reguleret i henholdsvis lov om forsvarets personel og

beredskabsloven. Hvor værnepligtiges mulighed for fritagelse for de pligter, der påhviler dem

efter hjemsendelsen fra den første samlede tjeneste – på tilsvarende vis som ved den første

samlede tjeneste – er reguleret i lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde, er kvin-

dernes mulighed herfor reguleret i lov om forsvarets personel og beredskabsloven.

Det følger således af § 9 a i lov om forsvarets personel, at kvindeligt militært personel, der er

hjemsendt, og for hvem militærtjeneste af enhver art efter foreliggende oplysninger må anses

for at være uforeneligt med deres samvittighed, af forsvarsministeren kan fritages for tjene-

ste. Efter beredskabslovens § 54 b kan ministeren for samfundssikkerhed og beredskab ud fra

samme hensyn fritage kvindeligt personel, som er afskediget eller hjemsendt fra redningsbe-

redskabet. Afgørelse efter bestemmelserne bliver truffet på grundlag af en konkret vurdering

efter tilsvarende kriterier som ved afgørelser efter lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt

arbejde. Det fremgår af bemærkningerne til henholdsvis § 9 a i lov om forsvarets personel og

beredskabslovens § 54 b, at fritagelse efter bestemmelserne ikke er forbundet med en pligt

til at udføre andet statsarbejde, jf. Folketingstidende 1997-98, tillæg A, side 2166 og Folke-

Side

tingstidende 1999-2000, tillæg A, side 4793. Forsvarsministeren og ministeren for samfunds-

sikkerhed og beredskab kan endvidere efter henholdsvis § 9 a, 2. pkt., i lov om forsvarets

personel og beredskabslovens § 54 b, 2. pkt., fastsætte nærmere regler herom. Bemyndigel-

serne er ikke udnyttet.

Derudover kan forsvarsministeren eller den myndighed, ministeren bemyndiger til det, give

udsættelse til værnepligtige, som efter hjemsendelse fra den første samlede tjeneste genind-

kaldes, såfremt de godtgør, at de i § 27 anførte betingelser er til stede, jf. værnepligtslovens

§ 30 a. Udsættelsen skal således ske af hensyn til de værnepligtiges uddannelse eller af andre

grunde være af særlig betydning for dem. En tilsvarende mulighed gælder ikke for kvinder.

2.1.2.4. Straf og disciplinarmidler for ulovlig udeblivelse

Udeblivelse fra værnepligtstjeneste i Forsvaret uden lovlig grund kan i grove tilfælde straffes

efter § 25 i militær straffelov, jf. lov nr. 530 af 24. juni 2005 med senere ændringer. Militær

straffelov, herunder § 25 om udeblivelse, finder anvendelse på al tjenstgørende militært per-

sonel inden for Forsvarsministeriets område og hjemsendt militært personel inden for For-

svarsministeriets område med hensyn til militære pligter, som påhviler det efter hjemsendel-

sen, jf. § 1, stk. 1, i militær straffelov. Bestemmelsen omfatter således både værnepligtige og

kvinder ansat på værnepligtslignende vilkår, for kvinder dog med forbehold for den vidtgående

fortrydelses- og opsigelsesret beskrevet i afsnit 2.1.2.2 ovenfor. Kvinder, der indgår aftale om

at gøre værnepligtstjeneste vil således kunne straffes for udeblivelse fra værnepligtstjeneste.

Mindre grove tilfælde medfører dog alene disciplinært ansvar og sanktion efter militær disci-

plinarlov, jf. lov nr. 532 af 24. juni 2005, som ændret ved § 98 i lov nr. 538 af 8. juni 2006

og § 2 i lov nr. 1550 af 19. december 2017.

Udeblivelse fra værnepligtstjeneste i Beredskabsstyrelsen uden lovlig grund kan straffes efter

beredskabslovens § 60. Mindre grove tilfælde medfører dog alene disciplinært ansvar efter

beredskabslovens § 62 og sanktioner efter lovens § 63. Desuden følger det af beredskabslo-

vens § 54 a, at §§ 60-66 finder tilsvarende anvendelse på kvinder antaget på værnepligtslig-

nende vilkår. Bestemmelsen omfatter således også både værnepligtige og kvinder ansat på

værnepligtslignende vilkår i Beredskabsstyrelsen.

2.1.2.5. Erstatning for tilskadekomst m.v., arbejdsmiljø og funktionærbeskyttelse

Som beskrevet i afsnit 2.1.2.1 ovenfor regulerer lov om forsvarets personel og beredskabslo-

ven som udgangspunkt på hvilken måde og under hvilke former aftjeningen af værnepligts-

tjenesten skal foregå for de værnepligtige, mens det for kvindernes vedkommende som ud-

gangspunkt er reguleret ved kollektive og individuelle aftaler.

Der er imidlertid også anden lovgivning omkring erstatning for tilskadekomst m.v., arbejds-

miljø og funktionærbeskyttelse, der supplerer de nævnte love og aftaler.

Det følger således af § 1 i lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 284 af 14. marts 2013, som ændret ved § 3 i lov nr. 395 af 2. maj 2016 og

§ 7 i lov nr. 285 af 29. marts 2017, at værnepligtige, som rammes af en ulykke eller en

Side

sygdom, der med rimelig sandsynlighed kan henføres til udførelsen af de pligter, som er for-

bundet med tjenesten, eller de forhold, hvorunder tjenesten foregår, ydes erstatning fra sta-

ten. Det følger af § 2, at erstatningen efter § 1 fastsættes efter reglerne i arbejdsskadesik-

ringsloven, medmindre andet følger af lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl.

Lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. indebærer desuden bl.a. et lempeli-

gere sygdomsbegreb og særlige regler for anmeldelse af skader. Det fremgår af de almindelige

bemærkninger til lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., at det lempeligere

sygdomsbegreb er begrundet i tjenestens tvungne karakter og de særlige forhold i øvrigt, jf.

Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side 6631.

Lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. gælder derimod ikke for kvinder på

værnepligtslignende vilkår. Kvinderne er således i dag omfattet af de almindelige regler i ar-

bejdsskadesikringsloven, hvis de kommer til skade i forbindelse med værnepligtstjenesten.

Når de gør værnepligtstjeneste, er både værnepligtige mænd og kvinder på værnepligtslig-

nende vilkår omfattet af arbejdsmiljøloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november

2021 med senere ændringer.

De værnepligtige vil i enkelte situationer, når de modtager teoretisk undervisning, i stedet

være omfattet af undervisningsmiljøloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 5. april 2017, som

ændret ved § 1 i lov nr. 1664 af 30. december 2024. Det gør sig derimod ikke gældende for

kvinder på værnepligtslignende vilkår.

Det følger herudover af § 6, stk. 1, i lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionæ-

rer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 24. august 2017, som ændret ved § 27 i lov nr. 1711 af

27. december 2018, at en funktionærs indkaldelse til aftjening af værnepligt, såvel civil som

militær, ikke berettiger arbejdsgiveren til at afskedige funktionæren, men forholdet kan kun

afvikles gennem opsigelse i henhold til § 2, og funktionæren har ret til løn i overensstemmelse

med nærværende paragrafs stk. 2. Funktionæren er dog pligtig at underrette arbejdsgiveren,

så snart han modtager meddelelse om tidspunktet for indkaldelsen, dog tidligst så lang tid

forinden indkaldelsen, at funktionæren efter reglerne i § 2, stk. 6, kunne have opsagt tjene-

steforholdet til ophør ved udgangen af den forud for indkaldelsestidspunktet liggende måned.

Undladelse heraf berettiger arbejdsgiveren til ved den første indkaldelse at hæve forholdet

uden varsel fra indkaldelsesdagen og ved senere indkaldelser at kræve erstatning for det tab,

der er forvoldt ved undladelsen af at give underretning.

Det følger endvidere af § 6, stk. 2, at medens en funktionær ikke har krav på løn under den

første indkaldelse, er arbejdsgiveren under senere indkaldelser pligtig at betale løn for den

måned, i hvilken indkaldelsen finder sted, og den derpå følgende måned.

Endelig følger det af § 6, stk. 3, at efter genindkaldelse til militærtjeneste har funktionæren

ret til at genindtræde i sin stilling med uændret anciennitet. Hvis funktionæren vil benytte sig

af denne ret, påhviler det ham samtidig med, at han giver underretning om indkaldelsen, jf.

stk. 1, at meddele arbejdsgiveren dette, og han er i så tilfælde forpligtet til ved hjemsendelsen

at genindtræde i stillingen.

Side

2.1.2.6. Sundhedsydelser

Lov om forsvarets personel og beredskabsloven samt de kollektive og individuelle aftaler –

som beskrevet i afsnit 2.1.2.1 ovenfor – suppleres i øvrigt af lovgivning omkring sundheds-

ydelser.

Personer, der har bopæl her i landet, har efter § 7, stk. 1, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1015 af 5. september 2024 med senere ændringer, ret til alle sundhedslovens ydel-

ser. Ved bopæl forstås i sundhedslovens forstand folkeregistrering i Det Centrale Personregi-

ster (CPR), jf. sundhedslovens § 7, stk. 2.

Personer uden bopæl i Danmark har alene adgang til akut og fortsat sygehusbehandling efter

sundhedslovens §§ 8 og 80, som regionerne opkræver betaling for, medmindre andet følger

af EU-rettens regler. Personer uden bopæl i Danmark, som er sygesikret i et andet EU-land,

er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004

om koordinering af de sociale sikringsordninger. Forordningen vedrører koordinering af med-

lemslandenes sociale sikringsordninger for personer, der bevæger sig over grænserne inden

for EU. Den anvendes sammen med forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om

de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de

sociale sikringsordninger. I tilfælde af sygdom eller et ulykkestilfælde har de personer, der

bevæger sig inden for EU-forordningens geografiske område i forbindelse med deres arbejde,

uddannelse, pension eller ferieophold, ret til den behandling, de har brug for, i det land, hvor

de opholder sig, mens udgiften hertil som udgangspunkt afholdes af det land, hvor den på-

gældende er socialt sikret, herunder sygesikret. Reglerne gælder også for EØS-landene

(Norge, Island og Liechtenstein) og Schweiz.

Efter sundhedslovens § 11 kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte nærmere regler

om, i hvilket omfang lovens ydelser efter afsnit V om praksissektorens ydelser og afsnit X om

tilskud til lægemidler tilkommer blandt andre personer, der er indkaldt til værnepligtstjeneste

eller tjeneste, der kan sidestilles hermed.

Indenrigs- og sundhedsministeren har i medfør af bestemmelsen udstedt bekendtgørelse nr.

23 af 9. januar 2007 om begrænsning i adgangen til ydelser efter sundhedsloven for visse

persongrupper (Hvilende ret til ydelser efter lovens afsnit V og X). Efter bekendtgørelsens § 1

har indkaldte til værnepligtstjeneste eller tjeneste, der træder i stedet herfor, ikke adgang til

ydelser efter sundhedslovens afsnit V og X, hvis der under indkaldelsen er draget omsorg for

de pågældendes ydelser efter lovens afsnit V og X, og opholdet skønnes at ville vare tre må-

neder eller mere. Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 2, at den pågældende så vidt

muligt skal aflevere sit sundhedskort til tjenestestedet.

Efter ordningen afleverer de værnepligtige mænd deres sundhedskort under deres værne-

pligtstjeneste og skal derfor som udgangspunkt anvende de læger, der er tilknyttet henholds-

vis Forsvaret og Beredskabsstyrelsen, i stedet for egen praktiserende læge. Sundhedsbehand-

linger i Forsvaret hører som hovedregel under Forsvarets Sanitetskommando. De sundheds-

faglige ydelser til de værnepligtige i Forsvaret, der ikke har sundhedskort under værnepligts-

Side

tjenesten, varetages af infirmerierne og i værnepligtskonsultationerne. Under værnepligtstje-

nesten i Beredskabsstyrelsen behandles de værnepligtige af kasernelæger, som Beredskabs-

styrelsen har tegnet kontrakt med.

Kvinder, der er ansat på værnepligtslignende vilkår, skal derimod ikke i dag i forbindelse med

værnepligtstjenesten aflevere deres sundhedskort. Kvinderne har således – i modsætning til

de værnepligtige mænd – adgang til behandling af autoriserede sundhedspersoner uden for

Forsvaret og Beredskabsstyrelsen, når de gør værnepligtstjeneste.

2.2. Forsvarsministeriets overvejelser

Det følger af aftale om fuld ligestilling i værnepligten under forsvarsforliget 2024-2033, at

aftaleparterne er enige om at indføre fuld ligestilling, når der sessionsbehandles på Forsvarets

Dag, og at den nuværende ordning med anvendelse af lodtrækningsnumre på Forsvarets Dag

bevares. Af aftalen følger desuden, at alle unge uanset køn vil skulle trække et nummer og

kunne tvangsindkaldes til at aftjene værnepligtstjeneste, såfremt der ikke er tiltrækkeligt

mange, der har indgået aftale om værnepligtstjeneste. Det følger endvidere af aftalen, at

tilfældighedsprincippet dermed bevares, og at alle, der er erklæret egnet til værnepligtstjene-

ste, ligestilles i forhold til eventuelle tvangsindkaldelser. Det bemærkes endeligt i aftalen, at

værnepligtige skal have ens vilkår uanset køn.

Det følger af aftalen, at fuld ligestilling i værnepligten gennemføres med virkning efter næste

folketingsvalg.

Fuld ligestilling i værnepligten vil skabe et bredere grundlag for at rekruttere til Forsvaret og

Beredskabsstyrelsen. Et mere mangfoldigt forsvar og beredskab vil være bedre rustet til at

løse de mange og forskelligartede opgaver, som Forsvaret og Beredskabsstyrelsen står overfor

i fremtiden.

Forsvarsministeriet finder på den baggrund, at der bør skabes fuld ligestilling mellem køn i

relation til værnepligten. I overensstemmelse med aftalen finder Forsvarsministeriet, at fuld

ligestilling først bør træde i kraft den 1. januar 2027 og dermed efter næste folketingsvalg.

2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres fuld ligestilling mellem kønnene i relation til værnepligt.

Det vil indebære, at kvinder bliver værnepligtige på lige fod med mænd, og at kvinder dermed

vil blive omfattet af alle bestemmelser i love og administrative forskrifter vedrørende værne-

pligtige i samme omfang som mænd.

Som konsekvens af den foreslåede ordning, vil kvinder bl.a. blive omfattet af værnepligtsloven

– og administrative forskrifter udstedt i medfør heraf – i sin helhed. Enhver kvinde vil således

efter værnepligtsloven blive forpligtet til at møde til Forsvarets Dag i det år, hvori hun fylder

18 år, såfremt hun har bopæl eller ophold her i landet. Det indebærer, at kvinder, der tilflytter

fra Færøerne eller Grønland, også vil skulle møde til Forsvarets Dag.

Side

Den foreslåede ordning vil også indebære, at kvinder – på tilsvarende vis som mænd – på

Forsvarets Dag vil skulle orienteres om de forskellige tjenesteforhold samt muligheder for bl.a.

uddannelse og ansættelse, ligesom kvinder til brug for sessionsbedømmelsen bl.a. vil skulle

underkaste sig lægeundersøgelser samt give de oplysninger om deres uddannelsesforhold,

der har betydning for værnepligtstjenesten. Derudover vil kvinder på Forsvarets Dag skulle

trække et lodtrækningsnummer.

Manglende fremmøde til og deltagelse i Forsvarets Dag, herunder sessionsbedømmelsen, vil

efter den foreslåede ordning indebære, at kvinder fremover kan idømmes straf herfor, ligesom

de ved politiets hjælp vil kunne fremstilles for Forsvarets Dag, herunder sessionen.

Den foreslåede ordning indebærer samtidig, at kvinder kan få udsættelse med at møde til

Forsvarets Dag under samme betingelser som mænd.

Desuden indebærer den foreslåede ordning, at alle uanset køn vil kunne indgå aftale om at

aftjene værnepligtstjeneste, og såfremt der ikke er tilstrækkeligt mange, der indgår aftale om

værnepligtstjeneste, vil kvinder ligeledes kunne pålægges at aftjene værnepligtstjeneste i

overensstemmelse med de i værnepligtsloven fastsatte principper for fordelingen af værne-

pligtige.

Såfremt kvinder – enten efter indgået aftale eller efter pålæg – skal aftjene værnepligtstjene-

ste, vil de desuden efter den foreslåede ordning blive omfattet af den lovgivning, der gælder

for værnepligtige, og som knytter sig til værnepligtstjenesten, herunder bl.a. lov om forsvarets

personel, beredskabsloven, lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde og lov om vær-

nepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklingslande samt administrative forskrifter,

der er udstedt i medfør heraf.

Det vil eksempelvis betyde, at kvinder, som skal aftjene værnepligtstjeneste, ikke fremover

vil kunne opsige en indgået aftale. Såfremt kvinder indgår en aftale om værnepligtstjeneste,

vil de på linje med mænd have en fortrydelsesret, der for tiden er på fire uger.

Kvinderne vil desuden – som mændene er det i dag – være henvist til enten at søge udsættelse

eller fritagelse efter værnepligtslovens kapitel VI eller til at søge overførsel til civilt arbejde

efter lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde eller søge om tilladelse til at opfylde

værnepligten ved udførelse af bistandsarbejde i udviklingslande efter lov om værnepligtens

opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklingslande. Desuden vil kvinderne på samme måde som

mændene kunne hjemsendes i særlige tilfælde, eksempelvis af helbredsmæssige eller sociale

årsager.

Med den foreslåede ordning vil vilkårene for kvinder, der gør værnepligtstjeneste i Forsvaret

eller Beredskabsstyrelsen, fremover ikke være reguleret ved kollektive og individuelle aftaler,

men i stedet være reguleret ved lov og administrative forskrifter, som det er tilfældet i dag

for mænd, der gør værnepligtstjeneste.

Side

Den foreslåede ordning vil dermed have den konsekvens, at de indgåede aftaler om ansættelse

på værnepligtslignende vilkår mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og henholdsvis

Hærens Konstabel- og Korporalforening og Centralforeningen for Stampersonel samt de bag-

vedliggende organisationsaftaler og gældende fællesoverenskomster ikke vil være gældende

for kvinder, der gør værnepligtstjeneste.

Lovforslaget vil endvidere indebære, at kvinderne fremover – som mændene gør det i dag –

skal aflevere deres sundhedskort under værnepligtstjenesten og dermed som udgangspunkt

anvende de læger, der er tilknyttet henholdsvis Forsvaret og Beredskabsstyrelsen.

Endeligt vil lovforslaget betyde, at kvinderne fremover desuden vil blive omfattet af lov om

erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., som mændene er det i dag. Det vil stille

kvinderne bedre, idet lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. bl.a. indebærer

et lempeligere sygdomsbegreb.

Lovforslaget indebærer dermed, at der sker en fuld ligestilling mellem kønnene i relation til

Forsvarets Dag og aftjening af værnepligtstjeneste

Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 1-6 og bemærkningerne hertil.

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

Lovforslaget vurderes at have positive konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål nr. 5

om ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder, her-

under delmål nr. 5.c om at vedtage og styrke velfunderede politikker og lovgivning, der kan

håndhæves, og som fremmer ligestilling mellem kønnene og styrker alle kvinders og pigers

rettigheder og muligheder på alle niveauer.

4. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget vil medføre en fuldstændig ligestilling mellem mænd og kvinder i relation til vær-

nepligten.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Da det i dag kun er et mindre antal kvinder, der møder til Forsvarets Dag, vil der være behov

for næsten at fordoble sessionsbehandlingskapaciteten på Forsvarets Dag. Det vil medføre

estimerede merudgifter på ca. 772 mio. kr. i perioden 2024-2033, som primært vil gå til

aflønning af bl.a. sessionslæger og administrativt personale samt bygningsmæssig udvidelse

af rekrutteringscentre.

Der er dertil estimeret merudgifter ved fuld ligestilling mellem mænd og kvinder i relation til

aftjening af værnepligtstjeneste for ca. 10 mio. kr. over samme periode. Udgifterne vedrører

primært højere udgifter som følge af, at kvinderne fremadrettet vil skulle anvende Forsvarets

infirmerier i højere grad end før.

Side

Lovforslaget vil overordnet have positive implementeringskonsekvenser for det offentlige, idet

lovforslaget vil medføre en administrativ forenkling af forvaltningen af værnepligtsområdet

henset til, at der sker en fuld ligestilling mellem mænd og kvinder, idet de fremadrettet vil

blive omfattet af den samme lovgivning. Lovforslaget vil imidlertid samtidig have negative

implementeringskonsekvenser for det offentlige, idet forpligtelsen for kvinder til at møde til

og deltage i Forsvarets Dag bl.a. vil indebære øget administration. Der vil desuden kunne

være mindre, negative implementeringskonsekvenser for det offentlige i forhold til, at kvinder,

der skal aftjene værnepligtstjeneste, vil blive omfattet af ordninger for militærnægtere og for

hjemsendelse af værnepligtige, som ligeledes vil kunne indebære øget administration.

Det bemærkes, at ovennævnte økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

for det offentlige skal ses i sammenhæng med konsekvenserne, som følger af det samtidigt

fremsatte forslag til lov om ændring af værnepligtsloven, lov om forsvarets personel og for-

skellige andre love (Øget ligestilling mellem kvinder og mænd i relation til værnepligt, indfø-

relse af mulighed for værnepligtige befalingsmænd m.v.). Det pågældende lovforslag vil bl.a.

indebære, at kvinder forpligtes til at møde til Forsvarets Dag, og at kvinder omfattes af de

samme rettigheder og pligter som mænd, når de aftjener værnepligtstjeneste. Konsekven-

serne for det offentlige vil således ikke blive realiseret ved nærværende lovforslag, såfremt

lovforslaget om øget ligestilling måtte blive vedtaget af Folketinget.

Lovforslaget vurderes i relevant omfang at være i overensstemmelse med principperne for

digitaliseringsklar lovgivning.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vil medføre negative administrative konsekvenser for kvinder, idet de vil blive

forpligtede til at møde til Forsvarets Dag samt at deltage heri på tilsvarende vis som mænd i

dag. Derudover vil kvinder – på tilsvarende vis som for mænd i dag – forud for Forsvarets Dag

modtage et helbredsspørgehæfte med spørgsmål til navnlig deres helbredsmæssige forhold,

som er relevante for bedømmelsen af egnetheden til værnepligtstjenesten, og som kvinderne

vil blive opfordret til at udfylde og indsende til Forsvarsministeriets Personalestyrelse forud for

mødet på Forsvarets Dag. Derudover vil lovforslaget desuden kunne medføre negative admi-

nistrative konsekvenser for de kvinder, der skal aftjene værnepligtstjeneste, særligt i forhold

til opsigelses- og fortrydelsesret forud for og under værnepligtstjenesten.

Det bemærkes, at ovennævnte administrative konsekvenser for borgerne skal ses i sammen-

hæng med konsekvenserne, som følger af det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring

af værnepligtsloven, lov om forsvarets personel og forskellige andre love (Øget ligestilling

mellem kvinder og mænd i relation til værnepligt, indførelse af mulighed for værnepligtige

befalingsmænd m.v.). Det pågældende lovforslag vil bl.a. indebære, at kvinder forpligtes til

at møde til Forsvarets Dag, og at kvinder omfattes af de samme rettigheder og pligter som

mænd, når de aftjener værnepligtstjeneste. Konsekvenserne for borgerne vil således ikke blive

Side

realiseret ved nærværende lovforslag, såfremt lovforslaget om øget ligestilling måtte blive

vedtaget af Folketinget.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [dato] til den [dato] været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademikerne (AC), Centralforeningen for Stampersonel (CS), Danmarks Ve-

teraner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Kvindesamfund, Danske Advokater, Danske Re-

gioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Fagbevægelsens Ho-

vedorganisation (FH), Færøernes Landsstyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Hovedfor-

eningen for Personel af Reserven i Danmark (HPRD), Hovedorganisationen af Officerer i Dan-

mark (HOD), Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF), Institut for Menneskerettighe-

der, Interforce, Justitia, Kommunernes Landsforening (KL), KVINFO, Kvindelige Veteraner,

Kvinderådet, Naalakkersuisut via Rigsombudsmanden i Grønland, Præsidenten for Vestre

Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, samtlige byretspræsidenter, Soldaterlegatet og

Værnepligtsrådet.

12. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud-

gifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Ingen.

Negative konsekvenser/merud-

gifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Lovforslaget vil for det offentlige

have

estimerede merudgifter på

ca. 772 mio. kr. fra 2024-2033,

for så vidt angår fuld ligestilling

mellem mænd og kvinder i rela-

tion til Forsvarets Dag.

Derudover vil lovforslaget have

estimerede merudgifter for ca.

Økonomiske konse-

kvenser for stat,

kommuner og regi-

oner

Side

10 mio. kr. over samme periode,

for så vidt angår fuld ligestilling

mellem mænd og kvinder i rela-

tion til aftjening af værnepligts-

tjeneste.

Ovennævnte konsekvenser skal

imidlertid ses i sammenhæng

med konsekvenserne, som følger

af det samtidigt fremsatte for-

slag til lov om ændring af vær-

nepligtsloven, lov om forsvarets

personel og forskellige andre

love (Øget ligestilling mellem

kvinder og mænd i relation til

værnepligt, indførelse af mulig-

hed for værnepligtige befalings-

mænd m.v.).

Lovforslaget vil have

negative

implementeringskonsekvenser

for det offentlige i form af bl.a.

øget administration i forbindelse

med fuld ligestilling mellem

mænd og kvinder i relation til

Forsvarets Dag og aftjening af

værnepligtstjeneste.

Ovennævnte konsekvenser skal

imidlertid ses i sammenhæng

med konsekvenserne, som følger

af det samtidigt fremsatte for-

slag til lov om ændring af vær-

nepligtsloven, lov om forsvarets

personel og forskellige andre

love (Øget ligestilling mellem

kvinder og mænd i relation til

værnepligt, indførelse af mulig-

hed for værnepligtige befalings-

mænd m.v.).

Ingen.

Implementerings-

konsekvenser for

stat, kommuner og

regioner

Lovforslaget vil overordnet med-

føre en administrativ forenkling i

forvaltningen af værnepligtsom-

rådet, idet mænd og kvinder om-

fattes af den samme lovgivning.

Økonomiske konse-

kvenser for er-

hvervslivet

Administrative kon-

sekvenser for er-

hvervslivet

Ingen.

Side

Administrative kon-

sekvenser for bor-

gerne

Ingen.

Lovforslaget vil medføre nega-

tive administrative konsekvenser

ved, at kvinder forpligtes til at

møde til Forsvarets Dag.

Lovforslaget vil desuden kunne

medføre negative administrative

konsekvenser for kvinder, som

skal aftjene værnepligtstjeneste.

Ovennævnte konsekvenser skal

imidlertid ses i sammenhæng

med konsekvenserne, som følger

af det samtidigt fremsatte for-

slag til lov om ændring af vær-

nepligtsloven, lov om forsvarets

personel og forskellige andre

love (Øget ligestilling mellem

kvinder og mænd i relation til

værnepligt, indførelse af mulig-

hed for værnepligtige befalings-

mænd m.v.).

Ingen.

Klimamæssige kon-

sekvenser

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-ret-

ten

Er i strid med de

fem principper for

implementering af

erhvervsrettet EU-

regulering / Går vi-

dere end mini-

mumskrav i EU-re-

gulering (sæt X)

Ingen.

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af § 3, stk. 2, i værnepligtsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 13. marts 2006,

som ændret ved § 99 i lov nr. 538 af 8. juni 2006 og lov nr. 1538 af 18. december 2018, at

Side

forsvarsministeren eller den myndighed, forsvarsministeren bemyndiger til det, kan tillade

udenlandske mænd at gøre værnepligtstjeneste, når særlige omstændigheder taler derfor, og

det ikke strider mod overenskomst med fremmed stat. Medmindre forsvarsministeren bestem-

mer andet, gælder lovgivningens bestemmelser om værnepligtige for den, der har opnået

sådan tilladelse, så længe han er bosat her i landet.

Det følger desuden af § 4, stk. 1, i værnepligtsloven, at den, der ved dansk eller fremmed

domstol er idømt ubetinget straf af fængsel i mindst 30 dage eller foranstaltninger i henhold

til straffelovens §§ 68-70, af sessionen kan udelukkes fra værnepligtstjeneste, såfremt det

udviste forhold begrunder en nærliggende fare for, at han vil give anledning til disciplinære

vanskeligheder eller besværliggørelse af tjenesten.

Det følger derudover af § 4 a i værnepligtsloven, at såfremt en værnepligtig, der har afsluttet

den første samlede tjeneste, idømmes en sanktion som nævnt i § 4, stk. 1, kan vedkommende

minister eller den myndighed, ministeren bemyndiger til det, undlade at genindkalde den på-

gældende, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for, at han vil give

anledning til disciplinære vanskeligheder eller besværliggørelse af tjenesten.

Det følger herudover af § 15, stk. 1, i værnepligtsloven, at sessionen kan pålægge en værne-

pligtig, der møder for sessionen, og som ikke findes egnet til værnepligtstjeneste, fordi han

1) endnu ikke er tilstrækkeligt udviklet, 2) lider af en midlertidig svaghed eller sygdom eller

3) ikke har forevist dokumentation for en påstået eller formodet svaghed eller sygdom, at

møde for en senere session. Det følger desuden af lovens § 15, stk. 2, at en værnepligtig, der

har modtaget pålæg efter stk. 1, kan kræve at blive endeligt sessionsbehandlet inden udgan-

gen af året efter det år, i hvilket han er mødt for sessionen første gang, jf. stk. 2. Det følger

tilmed af lovens § 15, stk. 3, at er grunden til, at den værnepligtige ikke er fundet egnet til

værnepligtstjeneste, den i stk. 1, nr. 3 anførte, og har han ved en senere session fortsat ikke

fremvist dokumentation, kan den værnepligtige dog først kræve at blive endeligt sessionsbe-

handlet ved den første session i det følgende år, jf. stk. 3.

Det følger endvidere af § 19 i værnepligtsloven, at sessionen kan tilkendegive den værneplig-

tige, der udskrives, i hvilken måned han tidligst vil blive indkaldt, såfremt den værnepligtige

godtgør, at en sådan fastsættelse af tidligst mulige indkaldelsestidspunkt vil være af særlig

betydning for ham af hensyn til hans uddannelse eller af andre grunde. Forsvarsministeren

kan fastsætte regler herom.

Det følger endeligt af § 36, stk. 2, i værnepligtsloven, at skønnes en overtrædelse ikke at

medføre højere straf end bøde, kan forsvarsministeren eller den myndighed, forsvarsministe-

ren bemyndiger til det, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig for-

følgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for

en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen

angivet bøde.

Det foreslås

overalt

i loven, at »han« ændres til »den pågældende«.

Side

Forslaget er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk

statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmel-

ser om værnepligtige dermed fremover foreslås at finde anvendelse for alle uanset køn.

Den foreslåede ændring af § 3, stk. 2, § 4, stk. 1, § 4 a, § 15, stk. 1-3, § 19 og § 36, stk. 2,

indebærer alene en udvidelse af, hvem bestemmelserne vil finde anvendelse for som konse-

kvens af forslagets § 1, nr. 2. Bestemmelserne vil således fremover finde anvendelse for alle

uanset køn.

Den foreslåede ændring indebærer derudover ingen indholdsmæssige ændringer af de nævnte

bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2, og

bemærkningerne dertil.

Til nr. 2

Det følger af § 1, stk. 1, i værnepligtsloven, at enhver dansk mand er undergivet værnepligt

(værnepligtig).

Det foreslås at ændre

§ 1, stk. 1,

i værnepligtsloven, således at »mand« ændres til »stats-

borger«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at enhver dansk statsborger bliver omfattet af udtrykket

»værnepligtig«. Værnepligtslovens bestemmelser om værnepligtige vil dermed fremover finde

anvendelse for alle uanset køn.

Det vil bl.a. indebære, at alle uanset køn vil skulle møde til Forsvarets Dag efter § 13, stk. 1,

i værnepligtsloven, ligesom alle uanset køn vil skulle deltage heri, herunder modtage oriente-

ring om de forskellige tjenesteforhold m.v. efter lovens § 7, stk. 1, 1. pkt., underkaste sig

lægeundersøgelser m.v. efter lovens § 14, stk. 1, samt trække et lodtrækningsnummer efter

lovens § 20. Desuden vil det bl.a. indebære, at alle uanset køn vil kunne indgå aftale om at

aftjene værnepligtstjeneste efter værnepligtslovens § 21, og at såfremt der ikke er tilstræk-

keligt med værnepligtige, der ønsker at indgå en aftale om at aftjene værnepligtstjeneste, vil

alle uanset køn ligeledes kunne pålægges at aftjene værnpligtstjeneste i overensstemmelse

med principperne for fordelingen i lovens § 23.

Den foreslåede ændring vil have den konsekvens, at enhver dansk statsborger ligeledes vil

blive omfattet af udtrykket »værnepligtig« i den lovgivning, der knytter sig til værnepligtstje-

nesten, herunder bl.a. lov om forsvarets personel, beredskabsloven, lov om værnepligtens

opfyldelse ved civilt arbejde, lov om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i udvik-

lingslande, militær straffelov og militær disciplinarlov samt de administrative forskrifter, der

er udstedt i medfør heraf. Kvinder, der skal aftjene værnepligtstjeneste, vil således fremover

blive omfattet af de samme love og administrative forskrifter, som mænd er i dag.

Side

Der vil således ske en fuldstændig ligestilling uanset køn i relation til Forsvarets Dag og aftje-

ning af værnepligtstjenesten.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af § 3, stk. 1, i værnepligtsloven, at mænd, der har gjort værnepligtstjeneste i en

fremmed stat eller har gennemgået uddannelse i en fremmed stats forsvar, af Værnepligts-

nævnet helt eller delvis kan fritages for værnepligtstjeneste.

Det foreslås at ændre

§ 3, stk. 1,

i værnepligtsloven, således at »Mænd« ændres til »Den«.

Forslaget er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk

statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmel-

ser om værnepligtige dermed fremover foreslås at finde anvendelse for alle uanset køn.

Den foreslåede ændring af § 3, stk. 1, indebærer alene en udvidelse af, hvem bestemmelsen

vil finde anvendelse for som konsekvens af forslagets § 1, nr. 2. Bestemmelsen vil således

fremover finde anvendelse for alle uanset køn.

Den foreslåede ændring indebærer derudover ingen indholdsmæssige ændringer af den

nævnte bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2, og

bemærkningerne dertil.

Til nr. 4

Det følger af § 3, stk. 2, i værnepligtsloven, at forsvarsministeren eller den myndighed, for-

svarsministeren bemyndiger til det, kan tillade udenlandske mænd at gøre værnepligtstjene-

ste, når særlige omstændigheder taler derfor, og det ikke strider mod overenskomst med

fremmed stat. Medmindre forsvarsministeren bestemmer andet, gælder lovgivningens be-

stemmelser om værnepligtige for den, der har opnået sådan tilladelse, så længe han er bosat

her i landet.

Det foreslås at ændre

§ 3, stk. 2, 1. pkt.,

i værnepligtsloven, således at »udenlandske mænd«

ændres til »udlændinge«.

Forslaget er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk

statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmel-

ser om værnepligtige dermed fremover foreslås at finde anvendelse for alle uanset køn.

Den foreslåede ændring af § 3, stk. 2, 1. pkt., indebærer alene en udvidelse af, hvem bestem-

melsen vil finde anvendelse for som konsekvens af forslagets § 1, nr. 2. Bestemmelsen vil

således fremover finde anvendelse for alle uanset køn.

Side

Den foreslåede ændring indebærer derudover ingen indholdsmæssige ændringer af den

nævnte bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2, og

bemærkningerne dertil.

Til nr. 5

Det følger af § 6 i værnepligtsloven, at forsvarsministeren eller den myndighed, forsvarsmini-

steren bemyndiger til det, forestår afholdelse af Forsvarets Dag, herunder session, og afgør i

øvrigt, om en person 1) er undergivet værnepligt, 2) i henhold til § 13 er forpligtet til at møde

til Forsvarets Dag, 3) af grunde, der ikke vedrører egnethed og ikke vedrører udelukkelse efter

§ 4, har krav på, at værnepligten bortfalder for ham.

Det følger desuden af § 26, stk. 1, i værnepligtsloven, at enhver værnepligtig selv er ansvarlig

for, at bopælsforandringer, bortrejse og lignende ikke er til hinder for, at indkaldelsesordrer

og andre meddelelser fra myndighederne om værnepligten kan komme ham i hænde rettidigt.

Det foreslås at ændre

§ 6, nr. 3,

§ 26, stk. 1,

i værnepligtsloven, således at »ham« ændres

til »den pågældende«.

Forslaget er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk

statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmel-

ser om værnepligtige dermed fremover foreslås at finde anvendelse for alle uanset køn.

Den foreslåede ændring af § 6, nr. 3, og § 26, stk. 1, indebærer alene en udvidelse af, hvem

bestemmelserne vil finde anvendelse for som konsekvens af forslagets § 1, nr. 2. Bestemmel-

serne vil således fremover finde anvendelse for alle uanset køn.

Den foreslåede ændring indebærer derudover ingen indholdsmæssige ændringer af de nævnte

bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2, og

bemærkningerne dertil.

Til nr. 6

Det følger af § 19 i værnepligtsloven, at sessionen kan tilkendegive den værnepligtige, der

udskrives, i hvilken måned han tidligst vil blive indkaldt, såfremt den værnepligtige godtgør,

at en sådan fastsættelse af tidligst mulige indkaldelsestidspunkt vil være af særlig betydning

for ham af hensyn til hans uddannelse eller af andre grunde. Forsvarsministeren kan fastsætte

regler herom.

Det foreslås at ændre

§ 19, 1. pkt.,

i værnepligtsloven, således at »ham« ændres til »den

værnepligtige«, og »hans« ændres til »den værnepligtiges«.

Side

Forslaget er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk

statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmel-

ser om værnepligtige dermed fremover foreslås at finde anvendelse for alle uanset køn.

De foreslåede ændringer af § 19, 1. pkt., indebærer alene en udvidelse af, hvem bestemmel-

sen vil finde anvendelse for som konsekvens af forslagets § 1, nr. 2. Bestemmelsen vil således

fremover finde anvendelse for alle uanset køn.

De foreslåede ændringer indebærer derudover ingen indholdsmæssige ændringer af den

nævnte bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2, og

bemærkningerne dertil.

Til nr. 7

Det følger af § 21 a, i værnepligtsloven, at enhver dansk kvinde inviteres til at deltage i For-

svarets Dag i det år, hvori hun fylder 18 år, såfremt hun har bopæl eller ophold her i landet.

Det foreslås, at

§ 21 a

i værnepligtsloven ophæves.

Forslaget er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk

statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmel-

ser om værnepligtige dermed fremover foreslås at finde anvendelse for alle uanset køn.

Kvinder vil således fremover blive forpligtet til at møde til Forsvarets Dag efter § 13, stk. 1, i

værnepligtsloven.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2, og

bemærkningerne dertil.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af § 6, stk. 1, i lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 226 af 13. marts 2006, at medmindre disciplinarmidler bringes i anvendelse, jf.

lovens § 8, stk. 1, straffes en arbejdspligtig med bøde eller med fængsel indtil 1 år, hvis han

nægter at udføre civilt arbejde, udebliver eller uberettiget fjerner sig fra tjenestestedet, ikke

efterkommer en foresats tjenstlige befaling eller i øvrigt undlader at efterkomme de pligter,

som tjenesten medfører.

Det foreslås at ændre

§ 6, stk. 1,

i lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde, således

at »han« ændres til »den pågældende«.

Side

Forslaget er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk

statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmel-

ser om værnepligtige dermed fremover foreslås at finde anvendelse for alle uanset køn.

Den foreslåede ændring af § 6, stk. 1, indebærer alene en udvidelse af, hvem bestemmelsen

vil finde anvendelse for som konsekvens af forslagets § 1, nr. 2. Bestemmelsen vil således

fremover finde anvendelse for alle uanset køn.

Det forudsættes i øvrigt, at udtrykket »værnepligtig« i lov om værnepligtens opfyldelse ved

civilt arbejde fremover også vil finde anvendelse for alle uanset køn.

Den foreslåede ændring indebærer derudover ingen indholdsmæssige ændringer af den

nævnte bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2, og

bemærkningerne dertil.

Til § 3

Til nr. 1 og 2

Det følger af § 2, stk. 3, i lov om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklings-

lande, jf. lovbekendtgørelse nr. 428 af 30. september 1980, som ændret ved § 13 i lov nr.

980 af 17. december 1997, at såfremt en ansøger ikke er egnet til bedømmelse, og han ikke

tilbagekalder sin ansøgning, meddeler vedkommende minister, jf. § 27 i værnepligtsloven,

såfremt beredskabsmæssige hensyn ikke taler herimod, ham udsættelse med

værnepligtstjeneste, dog højst i et tidsrum af 14 måneder. Dette gælder dog kun, hvis den

pågældende ikke tidligere har opnået udsættelse af denne grund.

Det følger desuden af § 3, stk. 2, i lov om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i

udviklingslande, at indenrigsministeren kan dog efter forhandling med udenrigsministeren og

forsvarsministeren bestemme, at tilladelsen ikke bortfalder, eller at den værnepligtige kun

skal indkaldes til den værnepligtstjeneste, som han er udskrevet eller overført til, i et kortere

tidsrum end efter de almindelige regler. Ved afgørelsen skal der navnlig tages hensyn til, om

bortfaldsgrunden beror på den værnepligtiges egne forhold.

Det følger endvidere af § 4, stk. 1, i lov om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i

udviklingslande, at udføres der ikke bistandsarbejde i mindst 2 år, afgør værnepligtsnævnet,

om og i hvilket tidsrum den pågældende skal indkaldes til den værnepligtstjeneste, som han

er udskrevet eller overført til. Ved afgørelsen skal der navnlig tages hensyn til, om afbrydelsen

af bistandsarbejdet beror på den værnepligtiges egne forhold.

Det foreslås at ændre

§ 2, stk. 3, 1. pkt., § 3, stk. 2, 1. pkt.,

§ 4, stk. 1, 1. pkt.,

i lov om

værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklingslande, således at »han« ændres til

»den pågældende«.

Side

Det foreslås endvidere at ændre

§ 2, stk. 3, 1. pkt.,

i lov om værnepligtens opfyldelse ved

bistandsarbejde i udviklingslande, således at »ham« ændres til »den pågældende«.

Forslagene er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk

statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmel-

ser om værnepligtige dermed fremover foreslås at finde anvendelse for alle uanset køn.

De foreslåede ændringer af § 2, stk. 3, 1. pkt., § 3, stk. 2, 1. pkt., og § 4, stk. 1, 1. pkt.,

indebærer alene en udvidelse af, hvem bestemmelserne vil finde anvendelse for som konse-

kvens af forslagets § 1, nr. 2. Bestemmelserne vil således fremover finde anvendelse for alle

uanset køn.

Det forudsættes i øvrigt, at udtrykket »værnepligtig« i lov om værnepligtens opfyldelse ved

bistandsarbejde i udviklingslande fremover også vil finde anvendelse for alle uanset køn.

De foreslåede ændringer indebærer derudover ingen indholdsmæssige ændringer af de

nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2, og

bemærkningerne dertil.

Til § 4

Til nr. 1

Det følger af § 60, stk. 1, i beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 314 af 3. april 2017,

som ændret ved § 3 i lov nr. 144 af 28. februar 2018, at medmindre disciplinarmidler

anvendes, jf. lovens § 62, straffes den værnepligtige, der er indkaldt til tjeneste i

redningsberedskabet, med bøde eller fængsel i indtil 1 år, hvis han nægter at gøre tjeneste i

redningsberedskabet, udebliver eller uberettiget fjerner sig fra tjenestestedet, ikke

efterkommer en foresats tjenstlige befaling eller i øvrigt undlader at efterkomme de pligter,

som tjenesten medfører.

Det foreslås at ændre

§ 60, stk. 1,

i beredskabsloven, således at »han« ændres til »den på-

gældende«.

Forslaget er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk

statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmel-

ser om værnepligtige dermed fremover foreslås at finde anvendelse for alle uanset køn.

Den foreslåede ændring af § 60, stk. 1, indebærer alene en udvidelse af, hvem bestemmelsen

vil finde anvendelse for som konsekvens af forslagets § 1, nr. 2. Bestemmelsen vil således

fremover finde anvendelse for alle uanset køn.

Det forudsættes i øvrigt, at udtrykket »værnepligtig« i beredskabsloven fremover også vil

finde anvendelse for alle uanset køn.

Side

Den foreslåede ændring indebærer derudover ingen indholdsmæssige ændringer af den

nævnte bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2, og

bemærkningerne dertil.

Til nr. 2

Det følger af § 60, stk. 3, i beredskabsloven, at enhver foresat i redningsberedskabet kan

anholde en værnepligtig, når denne ikke efterkommer den foresattes tjenstlige befaling, og

det skønnes nødvendigt af hensyn til disciplinen at anholde ham.

Det foreslås at ændre

§ 60, stk. 3,

i beredskabsloven, således at »ham« ændres til »den

pågældende«.

Forslaget er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk

statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmel-

ser om værnepligtige dermed fremover foreslås at finde anvendelse for alle uanset køn.

Den foreslåede ændring af § 60, stk. 3, indebærer alene en udvidelse af, hvem bestemmelsen

vil finde anvendelse for som konsekvens af forslagets § 1, nr. 2. Bestemmelsen vil således

fremover finde anvendelse for alle uanset køn.

Det forudsættes i øvrigt, at udtrykket »værnepligtig« i beredskabsloven fremover også vil

finde anvendelse for alle uanset køn.

Den foreslåede ændring indebærer derudover ingen indholdsmæssige ændringer af den

nævnte bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2, og

bemærkningerne dertil.

Til § 5

Til nr. 1

Det følger af § 2, stk. 2, i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af

lønmodtagere til udlandet, jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 3. marts 2011, at en arbejdsgiver

ikke må afskedige en lønmodtager, fordi han vil udnytte retten til fravær på grund af aftjening

af værnepligt eller har været fraværende af denne grund.

Det følger desuden af § 4, stk. 1, i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets ud-

sendelse af lønmodtagere til udlandet, at den værnepligtige mand eller kvinde ansat på vær-

nepligtslignende vilkår skal underrette arbejdsgiveren om tidspunktet for indkaldelsen senest

to uger efter, at han har modtaget meddelelse herom.

Side

Det følger endvidere af § 6, stk. 2, i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets

udsendelse af lønmodtagere til udlandet, at lønmodtageren har dog ret til at genoptage arbej-

det 4 måneder efter efterkassations- eller hjemsendelsestidspunktet. Har lønmodtageren af-

givet varsel efter § 5, stk. 1, har han ret til at genoptage arbejdet til det tidspunkt, der er

angivet i varslet.

Det foreslås at ændre

§ 2, stk. 2, § 4, stk. 1,

§ 6, stk. 2, 2. pkt.,

i lov om værnepligtsorlov

og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet, således at »han« ændres

til »den pågældende«.

Forslaget er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk

statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmel-

ser om værnepligtige dermed fremover foreslås at finde anvendelse for alle uanset køn.

Den foreslåede ændring af § 2, stk. 2, § 4, stk. 1, og § 6, stk. 2, 2. pkt., indebærer alene en

udvidelse af, hvem bestemmelserne vil finde anvendelse for som konsekvens af forslagets §

1, nr. 2. Bestemmelserne vil således fremover finde anvendelse for alle uanset køn.

Det forudsættes i øvrigt, at udtrykket »værnepligtig« i lov om værnepligtsorlov og om orlov

ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet fremover også vil finde anvendelse for

alle uanset køn.

Den foreslåede ændring indebærer derudover ingen indholdsmæssige ændringer af de nævnte

bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2, og

bemærkningerne dertil.

Til § 6

Til nr. 1 og 2

Det følger af § 6, stk. 1, i lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1002 af 24. august 2017, som ændret ved § 27 i lov nr. 1711 af 27.

december 2018, at en funktionærs indkaldelse til aftjening af værnepligt, såvel civil som mi-

litær, ikke berettiger arbejdsgiveren til at afskedige funktionæren, men forholdet kan kun

afvikles gennem opsigelse i henhold til § 2, og funktionæren har ret til løn i overensstemmelse

med nærværende paragrafs stk. 2. Funktionæren er dog pligtig at underrette arbejdsgiveren,

så snart han modtager meddelelse om tidspunktet for indkaldelsen, dog tidligst så lang tid

forinden indkaldelsen, at funktionæren efter reglerne i § 2, stk. 6, kunne have opsagt tjene-

steforholdet til ophør ved udgangen af den forud for indkaldelsestidspunktet liggende måned.

Undladelse heraf berettiger arbejdsgiveren til ved den første indkaldelse at hæve forholdet

uden varsel fra indkaldelsesdagen og ved senere indkaldelser at kræve erstatning for det tab,

der er forvoldt ved undladelsen af at give underretning.

Side

Det følger desuden af § 6, stk. 3, i lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer,

at efter genindkaldelse til militærtjeneste har funktionæren ret til at genindtræde i sin stilling

med uændret anciennitet. Hvis funktionæren vil benytte sig af denne ret, påhviler det ham

samtidig med, at han giver underretning om indkaldelsen, jf. stk. 1, at meddele arbejdsgiveren

dette, og han er i så tilfælde forpligtet til ved hjemsendelsen at genindtræde i stillingen.

Det foreslås at ændre

§ 6, stk. 1, 2. pkt.,

§ 6, stk. 3, 2. pkt.,

i lov om retsforholdet mellem

arbejdsgivere og funktionærer, således at »han« ændres til »den pågældende«.

Det foreslås endvidere at ændre

§ 6, stk. 3, 2. pkt.,

i lov om retsforholdet mellem arbejdsgi-

vere og funktionærer, således at »ham« ændres til »den pågældende«.

Forslagene er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk

statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmel-

ser om værnepligtige dermed fremover foreslås at finde anvendelse for alle uanset køn.

De foreslåede ændringer af § 6, stk. 1, 2. pkt., og i § 6, stk. 3, 2. pkt., indebærer alene en

udvidelse af, hvem bestemmelserne vil finde anvendelse for som konsekvens af forslagets §

1, nr. 2. Bestemmelserne vil således fremover finde anvendelse for alle uanset køn.

Det forudsættes i øvrigt, at udtrykket »værnepligtig« i lov om retsforholdet mellem arbejds-

givere og funktionærer fremover også vil finde anvendelse for alle uanset køn.

De foreslåede ændringer indebærer derudover ingen indholdsmæssige ændringer af de

nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2, og

bemærkningerne dertil.

Til § 7

Det foreslås med

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar 2027, jf. dog stk. 2.

Det foreslås med

stk. 2,

at loven har virkning for kvinder, som indkaldes til Forsvarets Dag fra

den 1. januar 2027.

Bestemmelsen vil indebære, at det er kvinder, der indkaldes til Forsvarets Dag fra den 1.

januar 2027, der vil være omfattet af lovforslagets bestemmelser. For de kvinder, som er

indkaldt til Forsvarets Dag før den 1. januar 2027, vil lovforslaget ikke få nogen konsekvenser.

Det gælder også i forhold til de kvinder, der er indkaldt til Forsvarets Dag før den 1. januar

2027, men som først skal møde til Forsvarets Dag efter den 1. januar 2027. For de kvinder vil

de hidtil gældende regler fortsat finde anvendelse.

Til § 8

Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyldighed.

Side

Værnepligtsloven er, på nær ændringerne foretaget ved § 82 i lov nr. 1054 af 23. december

1992, § 19 i lov nr. 69 af 4. februar 2004, § 8 i lov nr. 542 af 24. juni 2005, § 99 i lov nr. 538

af 8. juni 2006 og lov nr. 1538 af 18. december 2018, direkte gældende for Færøerne og

Grønland. Det er dog alene værnepligtige, der har bopæl eller ophold i Kongeriget Danmark

med undtagelse af Færøerne og Grønland, som skal møde til Forsvarets Dag, jf. værnepligts-

lovens § 13, jf. § 5.

Ændringerne af værnepligtsloven i § 82 i lov nr. 1054 af 23. december 1992 og i lov nr. 1538

af 18. december 2018 om ændring af lov om værnepligt er dog sat i kraft for Grønland ved

kongelig anordning nr. 2017 af 18. december 2020 om ikrafttræden for Grønland af visse love

om ændring af værnepligtsloven.

Lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde er, på nær ændringerne foretaget ved §

73 i lov nr. 1054 af 23. december 1992 og § 14 i lov nr. 69 af 4. februar 2004, direkte

gældende for Færøerne og Grønland.

Lov om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklingslande er, på nær ændrin-

gerne foretaget ved § 13 i lov nr. 980 af 17. december 1997, direkte gældende for Færøerne

og Grønland.

Beredskabsloven er ikke direkte gældende for Færøerne og Grønland.

Dele af beredskabsloven er dog sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 995 af 25.

august 2017 om ikrafttræden for Grønland af beredskabsloven.

Lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet

er ikke gældende for Færøerne og Grønland.

Lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer kan ved kongelig anordning helt

eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer er ikke gældende for Færøerne.

Lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer kan, på nær ændringerne foreta-

get ved § 9 i lov nr. 313 af 10. juni 1996, lov nr. 287 af 24. april 1996, lov nr. 340 af 2. juni

1999, § 7 i lov nr. 542 af 24. juni 2005, § 58 i lov nr. 566 af 9. juni 2006, § 5 i lov nr. 647 af

12. juni 2013 og § 14 i lov nr. 1565 af 15. december 2015, sættes i kraft for Grønland.

Ændringerne af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer i § 1 i lov nr. 444

af 7. juni 2001, lov nr. 132 af 20. marts 2002, lov nr. 371 af 28. maj 2003, lov nr. 310 af 5.

maj 2004, lov nr. 1414 af 22. december 2004, lov nr. 1416 af 22. december 2004 og § 8 i lov

nr. 285 af 29. marts 2017 indeholder ikke en selvstændig anordningshjemmel.

Det foreslås med

stk. 1,

at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2-3.

Side

Det foreslås med

stk. 2,

at §§ 1-4 ved kongelig anordning helt eller delvis skal kunne sættes

i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og de grønlandske forhold

tilsiger.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 5 kan ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland,

da lov om værnepligtorlov og orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet

ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det foreslås med stk.

at § 6 ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for

Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 6 kan ikke sættes i kraft for Færøerne, da lov om

retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer ikke gælder for Færøerne.

Side

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I værnepligtsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

225 af 13. marts 2006, som ændret ved § 99 i

lov nr. 538 af 8. juni 2006 og lov nr. 1538 af 18.

december 2018, foretages følgende ændringer:

Overalt i loven ændres »han« til: »den pågæl-

dende«.

§ 1.

Enhver dansk mand er undergivet vær-

nepligt (værnepligtig).

Stk. 2-4. ---

§ 3.

Mænd, der har gjort værnepligtstjeneste

i en fremmed stat eller har gennemgået uddan-

nelse i en fremmed stats forsvar, kan af Vær-

nepligtsnævnet helt eller delvis fritages for

værnepligtstjeneste.

Stk. 2.

Forsvarsministeren eller den myndig-

hed, forsvarsministeren bemyndiger til det, kan

tillade udenlandske mænd at gøre værnepligts-

tjeneste, når særlige omstændigheder taler

derfor, og det ikke strider mod overenskomst

med fremmed stat. Medmindre forsvarsmini-

steren bestemmer andet, gælder lovgivningens

bestemmelser om værnepligtige for den, der

har opnået sådan tilladelse, så længe han er

bosat her i landet.

§ 6.

Forsvarsministeren eller den myndighed,

forsvarsministeren bemyndiger til det, forestår

afholdelse af Forsvarets Dag, herunder session,

og afgør i øvrigt, om en person

1) ---

2) ---

3) af grunde, der ikke vedrører egnethed og ikke

vedrører udelukkelse efter § 4, har krav på, at

værnepligten bortfalder for ham.

§ 1, stk. 1,

ændres »mand« til: »statsbor-

ger«.

§ 3, stk. 1,

ændres »Mænd« til: »Den«.

§ 3, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »udenlandske

mænd« til: »udlændinge«.

§ 6, nr. 3,

§ 26, stk. 1,

ændres »ham«

til: »den pågældende«.

Side

§ 26.

Enhver værnepligtig er selv ansvarlig

for, at bopælsforandringer, bortrejse og lig-

nende ikke er til hinder for, at indkaldelsesor-

drer og andre meddelelser fra myndighederne

om værnepligten kan komme ham i hænde ret-

tidigt.

Stk. 2-3. ---

§ 19.

Sessionen kan tilkendegive den værne-

pligtige, der udskrives, i hvilken måned han

tidligst vil blive indkaldt, såfremt den værne-

pligtige godtgør, at en sådan fastsættelse af

tidligst mulige indkaldelsestidspunkt vil være af

særlig betydning for ham af hensyn til hans ud-

dannelse eller af andre grunde. Forsvarsmini-

steren kan fastsætte regler herom.

§ 21 a.

Enhver dansk kvinde inviteres til at

deltage i Forsvarets Dag i det år, hvori hun fyl-

der 18 år, såfremt hun har bopæl eller ophold

her i landet.

§ 19, 1. pkt.,

ændres »ham« til: »den vær-

nepligtige«, og »hans« ændres til: »den værne-

pligtiges«.

§ 21 a

ophæves.

§2

I lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt ar-

bejde, jf. lovbekendtgørelse nr. 226 af 13. marts

2006, foretages følgende ændring:

§ 6.

Medmindre disciplinarmidler bringes i

anvendelse, jf. § 8, stk. 1, straffes en arbejds-

pligtig med bøde eller med fængsel i indtil 1 år,

såfremt han:

1) nægter at udføre civilt arbejde,

2) udebliver eller uberettiget fjerner sig fra tje-

nestestedet,

3) ikke efterkommer en foresats tjenstlige be-

faling eller

4) i øvrigt undlader at efterkomme de pligter,

som tjenesten medfører.

Stk. 2.

---

§ 6, stk. 1,

ændres »han« til: »den pågæl-

dende«.

§3

I lov værnepligtens opfyldelse ved bistandsar-

bejde i udviklingslande, jf. lovbekendtgørelse nr.

428 af 30. september 1980, som ændret ved §

Side

§ 2. ---

Stk. 2.

Stk. 3.

Såfremt en ansøger ikke er egnet til

bedømmelse og han ikke tilbagekalder sin an-

søgning, meddeler vedkommende minister, jfr.

§ 27 i værnepligtsloven, såfremt beredskabs-

mæssige hensyn ikke taler herimod, ham ud-

sættelse med værnepligtstjeneste, dog højst i

et tidsrum af 14 måneder. Dette gælder dog

kun, hvis den pågældende ikke tidligere har

opnået udsættelse af denne grund.

§ 3. ---

Stk. 2.

Indenrigsministeren kan dog efter

forhandling med udenrigsministeren og for-

svarsministeren bestemme, at tilladelsen ikke

bortfalder, eller at den værnepligtige kun skal

indkaldes til den værnepligtstjeneste, som han

er udskrevet eller overført til, i et kortere tids-

rum end efter de almindelige regler. Ved afgø-

relsen skal der navnlig tages hensyn til, om

bortfaldsgrunden beror på den værnepligtiges

egne forhold.

§ 4.

Udføres der ikke bistandsarbejde i

mindst 2 år, afgør værnepligtsnævnet, om og i

hvilket tidsrum den pågældende skal indkaldes

til den værnepligtstjeneste, som han er udskre-

vet eller overført til. Ved afgørelsen skal der

navnlig tages hensyn til, om afbrydelsen af bi-

standsarbejdet beror på den værnepligtiges

egne forhold.

Stk. 2-3. ---

§ 2. ---

Stk. 2.

Stk. 3.

Såfremt en ansøger ikke er egnet til

bedømmelse og han ikke tilbagekalder sin an-

søgning, meddeler vedkommende minister, jfr.

§ 27 i værnepligtsloven, såfremt beredskabs-

mæssige hensyn ikke taler herimod, ham ud-

sættelse med værnepligtstjeneste, dog højst i

et tidsrum af 14 måneder. Dette gælder dog

13 i lov nr. 980 af 17. december 1997, foretages

følgende ændringer:

§ 2, stk. 3, 1. pkt., § 3, stk. 2, 1. pkt.,

4, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »han« til: »den pågæl-

dende«.

§ 2, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »ham« til: »den

pågældende«.

Side

kun, hvis den pågældende ikke tidligere har

opnået udsættelse af denne grund.

§4

I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

314 af 3. april 2017, som ændret ved § 3 i lov

nr. 144 af 28. februar 2018, foretages følgende

ændringer:

§ 60.

Medmindre disciplinarmidler anvendes,

jf. § 62, straffes den værnepligtige, der er ind-

kaldt til tjeneste i redningsberedskabet, med

bøde eller fængsel i indtil 1 år, hvis han

1) nægter at gøre tjeneste i redningsberedska-

bet,

2) udebliver eller uberettiget fjerner sig fra tje-

nestestedet,

3) ikke efterkommer en foresats tjenstlige be-

faling eller

4) i øvrigt undlader at efterkomme de pligter,

som tjenesten medfører.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Enhver foresat i redningsberedskabet

kan anholde en værnepligtig, når denne ikke

efterkommer den foresattes tjenstlige befaling

og det skønnes nødvendigt af hensyn til disci-

plinen at anholde ham.

§ 60, stk. 1,

ændres »han« til: »den pågæl-

dende«.

§ 60, stk. 3,

ændres »ham« til: »den pågæl-

dende«.

§5

I lov om værnepligtsorlov og om orlov ved for-

svarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet,

jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 3. marts 2011,

foretages følgende ændringer:

§ 2. ---

Stk. 2.

En arbejdsgiver må ikke afskedige en

lønmodtager, fordi han vil udnytte retten til

fravær på grund af aftjening af værnepligt eller

har været fraværende af denne grund.

Stk. 3.

§ 4.

Den værnepligtige mand eller kvinde

ansat på værnepligtslignende vilkår skal under-

§ 2, stk. 2, § 4, stk. 1,

§ 6, stk. 2, 2.

pkt.,

ændres »han« til: »den pågældende«.

Side

rette arbejdsgiveren om tidspunktet for indkal-

delsen senest to uger efter, at han har modta-

get meddelelse herom.

Stk. 2.

---

§ 6. ---

Stk. 2.

Lønmodtageren har dog ret til at gen-

optage arbejdet 4 måneder efter efterkassati-

ons- eller hjemsendelsestidspunktet. Har løn-

modtageren afgivet varsel efter § 5, stk. 1, har

han ret til at genoptage arbejdet til det tids-

punkt, der er angivet i varslet.

Stk. 3.

---

§6

I lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og

funktionærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af

24. august 2017, som ændret ved § 27 i lov nr.

1711 af 27. december 2018 foretages følgende

ændringer:

§ 6.

En funktionærs indkaldelse til aftjening

af værnepligt, såvel civil som militær, beretti-

ger ikke arbejdsgiveren til at afskedige funktio-

næren, men forholdet kan kun afvikles gennem

opsigelse i henhold til § 2, og funktionæren har

ret til løn i overensstemmelse med nærvæ-

rende paragrafs stk. 2. Funktionæren er dog

pligtig at underrette arbejdsgiveren, så snart

han modtager meddelelse om tidspunktet for

indkaldelsen, dog tidligst så lang tid forinden

indkaldelsen, at funktionæren efter reglerne i

§ 2, stk. 6, kunne have opsagt tjenesteforhol-

det til ophør ved udgangen af den forud for

indkaldelsestidspunktet liggende måned. Und-

ladelse heraf berettiger arbejdsgiveren til ved

den første indkaldelse at hæve forholdet uden

varsel fra indkaldelsesdagen og ved senere ind-

kaldelser at kræve erstatning for det tab, der

er forvoldt ved undladelsen af at give underret-

ning.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Efter genindkaldelse til militærtjene-

ste har funktionæren ret til at genindtræde i

§ 6, stk. 1, 2. pkt.,

og to steder i

§ 6, stk. 3,

2. pkt.,

ændres »han« til: »den pågældende«.

Side

sin stilling med uændret anciennitet. Hvis funk-

tionæren vil benytte sig af denne ret, påhviler

det ham samtidig med, at han giver underret-

ning om indkaldelsen, jf. stk. 1, at meddele ar-

bejdsgiveren dette, og han er i så tilfælde for-

pligtet til ved hjemsendelsen at genindtræde i

stillingen.

§ 6. ---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Efter genindkaldelse til militærtjene-

ste har funktionæren ret til at genindtræde i

sin stilling med uændret anciennitet. Hvis funk-

tionæren vil benytte sig af denne ret, påhviler

det ham samtidig med, at han giver underret-

ning om indkaldelsen, jf. stk. 1, at meddele ar-

bejdsgiveren dette, og han er i så tilfælde for-

pligtet til ved hjemsendelsen at genindtræde i

stillingen.

§ 6, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »ham« til: »den

pågældende«.

Side