FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), lov om beskyttelse af whistleblowere og lov om Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne (Styrkelse af tilsynet med Forsvarets Efterretningstjeneste), fra forsvarsministeren

Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
FOU Alm.del Bilag 73
Offentligt

UDKAST

(Version af 31. januar 2025)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), lov om beskyttelse af whist-

leblowere og lov om Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne

(Styrkelse af tilsynet med Forsvarets Efterretningstjeneste)

§1

I lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), jf. lovbekendtgørelse nr. 1287 af 28. novem-

ber 2017, som ændret ved § 8 i lov nr. 503 af 23. maj 2018 og § 31 i lov nr. 1706 af 27. de-

cember 2018, foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: »Forsvarets Efterretningstjeneste må

alene foretage bulkindhentning af kommunikationsdata på baggrund af en forudgående tilla-

delse fra Efterretningsnævnet, jf. § 11, stk. 1, jf. dog stk. 5 og § 11, stk. 5.«

§ 3

indsættes som

stk. 5

»Stk.

Forsvarets Efterretningstjeneste kan uden forudgående tilladelse fra Efterretnings-

nævnet, jf. stk. 1, 2. pkt., foretage bulkindhentning som led i indledende undersøgelser af

kommunikationsdatas relevans og tekniske sammensætning med henblik på tilrettelæggelse af

bulkindhentning af kommunikationsdata i medfør af § 3, stk. 1, jf. stk. 2.

Stk. 6.

Undersøgelsen efter stk. 5 må ikke gå ud over, hvad der kræves til opfyldelse af un-

dersøgelsens formål, og undersøgelsen skal afsluttes, så snart formålet med undersøgelsen er

opfyldt. Oplysninger, der er tilvejebragt som led i en undersøgelse, må kun behandles til de

formål, som er angivet i stk. 5, medmindre oplysningerne har afgørende betydning for vareta-

gelsen af tjenestens opgaver, jf. § 1.«

§ 4

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Forsvarets Efterretningstjeneste kan behandle enhver personoplysning vedrørende

øvrige fysiske personer, hvis behandlingen

1) sker med samtykke, eller

2) kan have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 5

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Forsvarets Efterretningstjeneste kan behandle enhver oplysning vedrørende øvrige

juridiske personer, hvis behandlingen

1) sker med samtykke, eller

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), lov om beskyttelse af whistleblowere og lov om Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne (Styrkelse af tilsynet med Forsvarets Efterretningstjeneste), fra forsvarsministeren

UDKAST

2) kan have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 6 a, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 4, stk. 1«: »og 2«, efter »§ 5, stk. 1« indsættes: »og

2«, og »skal disse slettes, uanset om slettefristen i § 6, stk. 1, er udløbet« ændres til: »skal

disse slettes, uanset slettefristen i § 6, stk. 1«.

§ 6 a, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »§ 4, stk. 1«: »og 2« og efter »§ 5, stk. 1« indsættes:

»og 2«.

§ 6 a, stk. 2,

indsættes alle steder efter »§ 4, stk. 1«: »og 2«, alle steder efter »§ 5, stk. 1«

indsættes: »og 2«, og »§ 10, stk. 2« ændres til: »§ 19 c, stk. 2«.

§ 7, stk. 2,

ændres »§§ 3 e og 4« til: »§ 3 e og § 4, stk. 1 og 3,«.

§ 7, stk. 3,

indsættes efter »3 e, stk. 1-5 og 7, og § 5«: », stk. 1 og 3,«.

10.

§ 7

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

Forsvarets Efterretningstjeneste kan derudover videregive oplysninger om øvrige

fysiske eller juridiske personer, hvis videregivelsen

1) sker med samtykke, eller

2) kan have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

11.

§ 7, stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.

12.

Kapitel 6

affattes således:

»Kapitel 6

Efterretningsnævnet

§ 9.

Der oprettes et Efterretningsnævn bestående af en formand og to øvrige medlemmer. Et

af de øvrige medlemmer, der skal være advokat, beskikkes efter indstilling fra Advokatrådet.

Medlemmerne beskikkes af forsvarsministeren efter drøftelse med Udvalget vedrørende Efter-

retningstjenesterne, jf. § 2 b i lov om Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

Stk. 2.

For formanden og hvert øvrigt medlem beskikkes der en stedfortræder efter reglerne i

stk. 1.

Stk. 3.

Medlemmerne og stedfortræderne beskikkes for fire år med mulighed for genbeskik-

kelse i yderligere fire år.

Stk. 4.

Forsvarsministeren kan ikke tilbagekalde et medlems eller en stedfortræders beskik-

kelse, medmindre vedkommende selv anmoder derom, eller forudsætningerne for beskikkel-

sen bortfalder.

Stk. 5.

Nævnet fastsætter selv sin forretningsorden.

UDKAST

§ 10.

Efterretningsnævnet udøver sine funktioner i fuld uafhængighed.

Stk. 2.

Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 11.

Efterretningsnævnet træffer forudgående afgørelse om, hvorvidt Forsvarets Efterret-

ningstjeneste må foretage bulkindhentning af kommunikationsdata i medfør af § 3, stk. 1, jf.

stk. 2, jf. dog stk. 5.

Stk. 2.

Tilladelse til bulkindhentning af kommunikationsdata meddeles for op til 12 måneder

ad gangen.

Stk. 3.

Til brug for nævnets afgørelse efter stk. 1 forelægger Forsvarets Efterretningstjeneste

en anmodning om bulkindhentning af kommunikationsdata for nævnet, som angiver

1) formålet med bulkindhentningen,

2) de kommunikationsbærere, -ruter eller -medier, som vil blive genstand for bulkindhentnin-

gen, og

3) de kategorier eller typer af søgebegreber, som tjenesten vil anvende som led i indhentnin-

gen.

Stk. 4.

Nævnets afgørelser træffes ved stemmeflerhed.

Stk. 5.

Såfremt formålet med indhentningen ville forspildes, dersom tilladelse fra nævnet

skulle afventes, kan Forsvarets Efterretningstjeneste træffe beslutning om at iværksætte bulk-

indhentning uden en forudgående tilladelse fra nævnet. I så fald skal Forsvarets Efterretnings-

tjeneste snarest muligt og senest fem arbejdsdage fra indhentningens iværksættelse forelægge

spørgsmålet for nævnet. Nævnet afgør, om indhentningen kan godkendes, samt om den kan

opretholdes og i givet fald for hvilket tidsrum. Burde indhentningen efter nævnets opfattelse

ikke være iværksat, orienterer nævnet forsvarsministeren herom.

§ 12.

Forsvarets Efterretningstjeneste må ikke uden tilladelse fra Efterretningsnævnet mål-

rettet tilgå og fortsætte behandling af oplysninger, der er sendt til eller fra redaktører og re-

daktionelle medarbejdere ved et massemedie omfattet af § 1 i medieansvarsloven eller et

udenlandsk medie, der kan sidestilles hermed, såfremt oplysningerne stammer fra bulkind-

hentning af kommunikationsdata foretaget i medfør af § 3, stk. 1, jf. stk. 2, og oplysningerne

er egnede til at afsløre kildeforhold.

Stk. 2.

Nævnet lægger ved sin vurdering af, om tilladelse til behandling af oplysninger

nævnt i stk. 1 kan meddeles, vægt på, om hensynet til kildebeskyttelse findes at måtte vige for

hensynet til Forsvarets Efterretningstjenestes virksomhed efter § 1.

Stk. 3.

Såfremt formålet med behandlingen ville forspildes, dersom tilladelse fra nævnet

skulle afventes, kan Forsvarets Efterretningstjeneste træffe beslutning om målrettet at tilgå el-

ler konkret anvende de i stk. 1 nævnte oplysninger. I så fald skal Forsvarets Efterretningstje-

neste snarest muligt og senest 24 timer fra behandlingens iværksættelse forelægge spørgsmå-

let for nævnet. Nævnet afgør herefter, om behandlingen kan godkendes. Burde behandlingen

efter nævnets opfattelse ikke være foretaget, orienterer nævnet forsvarsministeren herom.«

UDKAST

13.

§ 15, stk. 1,

affattes således:

»Tilsynet påser af egen drift, at Forsvarets Efterretningstjeneste overholder reglerne i §§ 3-

8, § 11, stk. 1 og 5, § 12, stk. 1 og 3, § 19 c, stk. 2, og regler udstedt i medfør heraf, vedrø-

rende behandling af oplysninger om fysiske og juridiske personer.«

14.

§ 15

indsættes som

stk. 2 og 3:

»Stk.

Tilsynet påser desuden, at Forsvarets Efterretningstjeneste varetager tjenestens ope-

rative opgaver i overensstemmelse med gældende regler og retningslinjer.

Stk. 3.

Tilsynet anlægger i sin kontrol efter stk. 1 og 2 en risikobaseret tilgang.«

15.

§ 17, stk. 1,

ændres »er af betydning« til: »kan have betydning«.

16.

§ 17 stk. 2,

ændres »Tilsynets medlemmer og sekretariat« til: »Tilsynet«.

17.

§ 17, stk. 3,

indsættes efter »retlige forhold«: »og kan, hvis det ikke er muligt at oplyse

sagen på anden vis, anmode om, at relevante ledere i tjenesten mundtligt redegør for faktiske

forhold af betydning for tilsynets virksomhed, som de pågældende har ansvaret for«.

18.

§ 17

indsættes som

stk. 5

»Stk.

Tilsynet kan fastsætte en rimelig frist for, hvornår Forsvarets Efterretningstjeneste

skal afgive et svar på en høring eller en anmodning, jf. stk. 1, 3 og 4. Er det ikke muligt for

Forsvarets Efterretningstjeneste at svare inden en frist fastsat efter 1. pkt., giver tjenesten til-

synet en skriftlig begrundelse for dette og angiver, hvornår et svar kan forventes at foreligge.

Stk. 6.

Forsvarets Efterretningstjeneste kan uanset stk. 1-4 undlade at give bestemte oplys-

ninger eller materiale til tilsynet, hvis der foreligger den helt særlige situation, at oplysnin-

gerne eller materialet ikke kan gives uden betydelig skade for statens sikkerhed eller forholdet

til fremmede magter eller uden fare for personers liv, legeme, helbred eller frihed. Forsvarets

Efterretningstjeneste orienterer uden unødigt ophold forsvarsministeren, hvis tjenesten efter 1.

pkt. undlader at give bestemte oplysninger eller materiale til tilsynet. Forsvarsministeren ori-

enterer herefter Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne om baggrunden herfor.«

19.

§ 18

ophæves.

20.

§ 19, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Redegørelsen skal desuden indeholde et bidrag fra Nævnet for Indsigtsrettigheder om næv-

nets virksomhed.«

21.

§ 19

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Finder tilsynet rent undtagelsesvis behov for at offentliggøre oplysninger om tilsy-

nets virksomhed ud over ved den årlige redegørelse, jf. stk. 1, orienterer tilsynet forsvarsmini-

steren og Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne herom i rimelig tid inden offentliggø-

relsen.«

UDKAST

22.

Efter kapitel 7 indsættes:

»Kapitel 7 a

Nævnet for Indsigtsrettigheder

§ 19 a.

Der oprettes et Nævn for Indsigtsrettigheder bestående af en formand og to øvrige

medlemmer.

Stk. 2.

Formanden, der skal være landsdommer, beskikkes af forsvarsministeren efter ind-

stilling fra vedkommende retspræsident.

Stk. 3.

De øvrige medlemmer af nævnet beskikkes af forsvarsministeren efter drøftelse med

Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, jf. § 2 b i lov om Udvalget vedrørende Efterret-

ningstjenesterne. Beskikkelsen af et af de øvrige medlemmer, der skal være advokat, sker ef-

ter indstilling fra Advokatrådet.

Stk. 4.

For formanden og hvert øvrigt medlem beskikkes der en stedfortræder efter reglerne i

stk. 2 og 3.

Stk. 5.

Medlemmerne og stedfortræderne beskikkes for fire år med mulighed for genbeskik-

kelse i yderligere fire år.

Stk. 6.

Forsvarsministeren kan ikke tilbagekalde et medlems eller en stedfortræders beskik-

kelse, medmindre vedkommende selv anmoder derom, eller forudsætningerne for beskikkel-

sen bortfalder.

Stk. 7.

Medlemmer eller tidligere medlemmer af Efterretningsnævnet eller Tilsynet med Ef-

terretningstjenesterne kan ikke beskikkes som medlemmer af Nævnet for Indsigtsrettigheder.

Stk. 8.

Nævnet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 9.

Nævnet kan hos Forsvarets Efterretningstjeneste kræve enhver oplysning og alt mate-

riale, der kan have betydning for nævnets virksomhed.

Stk. 10.

Nævnet har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til alle

lokaler, hvorfra en behandling, som foretages for Forsvarets Efterretningstjeneste, administre-

res, hvorfra der er adgang til de oplysninger, som behandles, eller hvor tekniske hjælpemidler

opbevares eller anvendes.

Stk. 11.

Forsvarets Efterretningstjeneste kan uanset stk. 9 og 10 undlade at give bestemte

oplysninger eller materiale til nævnet, hvis der foreligger den helt særlige situation, at oplys-

ningerne eller materialet ikke kan gives uden betydelig skade for statens sikkerhed eller for-

holdet til fremmede magter eller uden fare for personers liv, legeme, helbred eller frihed. For-

svarets Efterretningstjeneste orienterer uden unødigt ophold forsvarsministeren, hvis tjenesten

efter 1. pkt. undlader at give bestemte oplysninger eller materiale til nævnet. Forsvarsministe-

ren orienterer herefter Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne om baggrunden herfor.

§ 19 b.

Nævnet for Indsigtsrettigheder udøver sine funktioner i fuld uafhængighed.

Stk. 2.

Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 19 c.

En i Danmark hjemmehørende fysisk eller juridisk person kan anmode Nævnet for

Indsigtsrettigheder om at undersøge, om Forsvarets Efterretningstjeneste uberettiget behand-

UDKAST

ler oplysninger om den pågældende. En fysisk eller juridisk person, der ikke er hjemmehø-

rende i Danmark, kan anmode nævnet om at undersøge, om Forsvarets Efterretningstjeneste

uberettiget behandler oplysninger om den pågældende, som stammer fra bulkindhentning af

kommunikationsdata foretaget i medfør af § 3, stk. 1, jf. stk. 2. Nævnet sikrer, at dette ikke er

tilfældet, jf. stk. 2, og giver herefter den pågældende en begrundet meddelelse herom.

Stk. 2.

Konstaterer nævnet i forbindelse med en undersøgelse efter stk. 1, at Forsvarets Ef-

terretningstjeneste uberettiget behandler oplysninger om en fysisk eller juridisk person, kan

nævnet pålægge Forsvarets Efterretningstjeneste at stoppe behandlingen, herunder slette op-

lysningerne uanset § 6 a, stk. 2. Nævnet orienterer i givet fald forsvarsministeren.

Stk. 3.

Bortset fra de indsigtsrettigheder, der følger af stk. 1, har en fysisk eller juridisk per-

son ikke ret til indsigt i oplysninger, som Forsvarets Efterretningstjeneste behandler om ved-

kommende, eller ret til indsigt i, om tjenesten behandler oplysninger om vedkommende.

Stk. 4.

Taler særlige forhold herfor, kan Forsvarets Efterretningstjeneste give i Danmark

hjemmehørende fysiske og juridiske personer hel eller delvis indsigt i oplysninger som nævnt

i stk. 3.

Stk. 5.

Taler særlige forhold herfor, kan nævnet pålægge tjenesten at give i Danmark hjem-

mehørende fysiske og juridiske personer hel eller delvis indsigt i oplysninger som nævnt i stk.

Stk. 6.

En person, som har fået meddelelse efter stk. 1, har ikke krav på en ny meddelelse før

seks måneder efter sidste meddelelse.

Stk. 7.

Nævnet kan afvise at behandle en anmodning indgivet efter stk. 1, såfremt denne

fremstår åbenbart grundløs eller udsigtsløs.

§ 19 d.

Forsvarets Efterretningstjeneste er ikke forpligtet til at indsamle, indhente eller bear-

bejde oplysninger for at fastslå, om tjenesten behandler oplysninger om en fysisk eller juridisk

person, der har indgivet en anmodning til Nævnet for Indsigtsrettigheder, jf. § 19 c, stk. 1.

§ 19 e.

Taler særlige grunde herfor, kan Nævnet for Indsigtsrettigheder indkalde Forsvarets

Efterretningstjeneste og Tilsynet med Efterretningstjenesterne til at give møde for nævnet.

Stk. 2.

Nævnets afgørelser træffes ved stemmeflerhed.

Stk. 3.

Er det i forbindelse med behandlingen af en indsigtsanmodning åbenlyst, at der ikke

er foretaget uberettiget behandling af oplysninger om en fysisk eller juridisk person, kan sa-

gen afgøres af nævnets formand alene.

§ 19 f.

Nævnet for Indsigtsrettigheder sekretariatsbetjenes af den særskilte enhed hos Data-

tilsynets sekretariat, der også varetager Tilsynet med Efterretningstjenesternes sekretariatsop-

gaver, jf. § 16, stk. 4, i lov om Politiets Efterretningstjeneste.

Kapitel 7 b

Fælles bestemmelser for kontrolorganerne

UDKAST

§ 19 g.

Bliver Forsvarets Efterretningstjeneste bekendt med, at tjenesten har overtrådt gæl-

dende regler eller retningslinjer, underretter tjenesten Efterretningsnævnet, Tilsynet med Ef-

terretningstjenesterne og Nævnet for Indsigtsrettigheder herom, hvis overtrædelsen vurderes

relevant for det pågældende kontrolorgan og falder inden for organets kompetence.

Stk. 2.

Efterretningsnævnet, Tilsynet med Efterretningstjenesterne og Nævnet for Indsigts-

rettigheder orienterer i relevant omfang hinanden om trufne afgørelser og afgivne udtalelser i

relation til Forsvarets Efterretningstjeneste.

§ 19 h.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne har i forbindelse med sin kontrolvirksomhed

efter § 15 adgang til de samme søgefunktioner m.v. i Forsvarets Efterretningstjenestes registre

eller systemer, som tjenesten har. Det samme gælder Nævnet for Indsigtsrettigheder i forbin-

delse med en undersøgelse efter § 19 c.

Stk. 2.

Forsvarets Efterretningstjeneste kan efter anmodning fra Tilsynet med Efterretnings-

tjenesterne eller Nævnet for Indsigtsrettigheder etablere yderligere søgefunktioner m.v. til

brug for de to organers respektive virksomheder, hvis væsentlige hensyn taler for det, merar-

bejdet for tjenesten står mål med disse hensyn, og andre væsentlige hensyn ikke taler imod.

Stk. 3.

Hvis Forsvarets Efterretningstjeneste beslutter ikke at imødekomme en anmodning

fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne eller Nævnet for Indsigtsrettigheder om at etablere

yderligere søgefunktioner, jf. stk. 2, skal tjenesten underrette tilsynet eller nævnet herom og

uden unødigt ophold forelægge sagen for forsvarsministeren til afgørelse.

Kapitel 7 c

Forholdet til anden lovgivning

§ 19 i.

Forsvarets Efterretningstjeneste, Efterretningsnævnet, Tilsynet med Efterretningstje-

nesterne og Nævnet for Indsigtsrettigheder er undtaget fra lov om offentlighed i forvaltningen

bortset fra lovens § 13. De pågældende myndigheder er endvidere undtaget fra forvaltningslo-

vens kapitel 4-6, fra databeskyttelsesloven og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Endvidere er Forsvarets Ef-

terretningstjeneste undtaget fra lov om retshåndhævende myndigheders behandling af person-

oplysninger.

Stk. 2.

Forsvarsministeren kan bestemme, at forvaltningslovens kapitel 4-6 helt eller delvis

finder anvendelse for behandling af personoplysninger for Forsvarets Efterretningstjeneste

vedrørende tjenestens sikkerhedsgodkendelsessager og egne personalesager. Forsvarsministe-

ren kan endvidere bestemme, at databeskyttelsesloven og Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med

behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger helt eller delvis

finder anvendelse for behandling af personoplysninger for Forsvarets Efterretningstjeneste

vedrørende tjenestens sikkerhedsgodkendelsessager og egne personalesager.

§ 19 j.

Bestemmelser i lovgivning m.v. om pligt til at meddele oplysninger gælder ikke for

oplysninger om vederlag, der ydes af midler undergivet den særlige revisionsprocedure for

UDKAST

Forsvarets Efterretningstjeneste. Sådanne vederlag medregnes ikke i den skattepligtige ind-

komst eller i grundlaget for beregning af sociale ydelser m.v.«

§2

I lov nr. 1436 af 29. juni 2021 om beskyttelse af whistleblowere, som ændret ved § 3 i lov

nr. 666 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:

§ 17, stk. 3,

ændres »Forsvarsministeriet« til: »Tilsynet med Efterretningstjenesterne«.

§3

I lov om Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, jf. lovbekendtgørelse nr. 937 af 26.

august 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 666 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:

Efter § 2 a indsættes:

»§ 2 b.

Udpegning af medlemmerne af Efterretningsnævnet, jf. § 9, stk. 1, i lov om Forsva-

rets Efterretningstjeneste (FE), sker efter drøftelse med udvalget.

Stk. 2.

Udpegning af øvrige medlemmer af Nævnet for Indsigtsrettigheder, jf. § 19 a, stk. 3,

i lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), sker efter drøftelse med udvalget.«

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1-13, 19, 20 og 22, samt § 3 træder i kraft den 1. januar 2026.

Stk. 3.

Ved den første beskikkelse efter lovens ikrafttræden, jf. stk. 2, af medlemmer af Ef-

terretningsnævnet og Nævnet for Indsigtsrettigheder, jf. § 9, stk. 3, og § 19 a, stk. 5, i lov om

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12 og 22, beskikkes

formanden og et medlem for fire år med mulighed for genbeskikkelse i yderligere fire år. Et

øvrigt medlem beskikkes for to år med mulighed for genbeskikkelse i yderligere fire år.

Stk. 4.

Bulkindhentning af kommunikationsdata, som er iværksat før lovens ikrafttræden, jf.

stk. 2, kan uanset bestemmelsen i § 3, stk. 1, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, op-

retholdes i op til fire måneder efter lovens ikrafttræden, jf. stk. 2. For videre behandling af

bulkindhentede kommunikationsdata, som er indhentet før lovens ikrafttræden, jf. stk. 2, fin-

der de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 5.

Regler udstedt i medfør af § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2, i lov om Forsvarets Efterret-

ningstjeneste (FE), jf. lovbekendtgørelse nr. 1287 af 28. november 2017, som ændret ved § 8 i

lov nr. 503 af 23. maj 2018 og § 31 i lov nr. 1706 af 27. december 2018, forbliver i kraft, ind-

til de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 4, stk. 3, og § 5, stk. 3, i lov om

Forsvarets Efterretningstjeneste, jf. denne lovs § 1, nr. 3 og 4.

UDKAST

§5

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og

Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

2.1. Overordnet om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis om bulkindhentning

af kommunikationsdata

2.2. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols proportionalitetskrav

2.3. Den politiske aftale om styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne

2.4. Det nuværende tilsyn med Forsvarets Efterretningstjeneste

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Forudgående kontrol med Forsvarets Efterretningstjenestes bulkindhentning af kommuni-

kationsdata

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Forsvarsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.1.2.1. Etablering af et Efterretningsnævn

3.1.2.2. Efterretningsnævnets kompetence

3.2. Styrkelse af Tilsynet med Efterretningstjenesterne

3.2.1. Udvidelse af tilsynets kompetence til at omfatte behandling af oplysninger om alle per-

soner, uanset hvor de er hjemmehørende

3.2.1.1. Gældende ret

3.2.1.2. Forsvarsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.2. Udvidelse af tilsynets kompetence til at omfatte efterfølgende legalitetskontrol med For-

svarets Efterretningstjenestes operative opgaver

3.2.2.1. Gældende ret

3.2.2.2. Forsvarsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.3. Udvidelse af tilsynets adgang til oplysninger og materiale hos Forsvarets Efterretnings-

tjeneste m.v.

3.2.3.1. Gældende ret

3.2.3.2. Forsvarsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.4. Tilsynet med Efterretningstjenesternes offentliggørelse af oplysninger vedrørende tilsy-

nets virksomhed

3.2.4.1. Gældende ret

3.2.4.2. Forsvarsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.5. Etablering af ekstern whistleblowerordning for Forsvarets Efterretningstjeneste i Tilsynet

med Efterretningstjenesterne

3.2.5.1. Gældende ret

3.2.5.2. Forsvarsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3. Efterfølgende kontrol med Forsvarets Efterretningstjeneste

UDKAST

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Forsvarsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3.2.1. Etablering af et Nævn for Indsigtsrettigheder

3.3.2.2. Nævnet for Indsigtsrettigheders kompetence

3.4. Fastsættelse af behandlingsregler for oplysninger om personer, der ikke er hjemmehørende

i Danmark

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Forsvarsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.5. Behandling af fortroligt journalistisk materiale

3.5.1. Gældende ret

3.5.2. Forsvarsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.6. Videregivelse

3.6.1. Gældende ret

3.6.2. Forsvarsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Der lægges med dette lovforslag op til at gennemføre en væsentlig styrkelse af tilsynet med

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

FE er

Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og militære efterretningstjeneste, og FE’s opgave

er at medvirke til at forebygge og modvirke trusler mod Danmark og danske interesser. Navnlig

i lyset af udviklingen i den sikkerhedspolitiske situation er det af stor vigtighed, at FE effektivt

kan løse tjenestens opgave på vegne af samfundet.

En effektiv varetagelse af

FE’s

opgaver forudsætter en udstrakt fortrolighed. Det vil således

kunne få betydelig skadevirkning for FE’s virksomhed, hvis oplysninger om tjenestens kon-

krete indsatser, arbejdsmetoder, kapaciteter m.v. bliver blotlagt.

Når FE’s arbejde som

udgangs-

punkt er nødt til at foregå i fortrolighed, og der kun sjældent kan gives et nærmere indblik i

tjenestens aktiviteter, er det imidlertid afgørende, at der er rammer og systemer på plads, som

kan medvirke til at sikre tilliden til, at tjenestens aktiviteter foregår inden for de regler, der

gælder for dens virke.

Lovforslaget har til formål at indføre nye rammer for tilsynet med FE, som tager højde for

praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD). EMD afsagde således i maj

2021 to principielle domme, som overordnet drejer sig om efterretningstjenesters elektroniske

UDKAST

masseindhentning af kommunikationsdata (bulkindhentning). EMD har med de principielle

domme formuleret nye standarder for kontrollen med efterretningstjenesters behandling af disse

data. Et centralt krav i dommene er, at der skal føres kontrol med alle stadier af efterretnings-

tjenesternes bulkindhentning og behandling af bulkindhentede data, og at kontrollen skal fore-

tages af flere af hinanden uafhængige tilsynsorganer.

Lovforslaget har endvidere til formål at udmønte dele af den politiske aftale om styrkelse af

tilsynet med efterretningstjenesterne, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Modera-

terne) indgik med Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det Kon-

servative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti den 28. februar 2024.

Aftalen har fokus på tilsynet med Politiets Efterretningstjeneste (PET), men det er forudsat i

aftalen, at styrkelsen af rammerne for Tilsynet med

Efterretningstjenesternes (TET’s) kontrol

med PET også vil skulle omfatte tilsynet med FE, men dog med de nødvendige tilpasninger til

FE’s virksomhed.

Med lovforslaget foreslås det på baggrund af dommene fra EMD, at der oprettes et uafhængigt

nævn, Efterretningsnævnet, der skal varetage opgaven med at føre forudgående kontrol med

FE’s bulkindhentning af kommunikationsdata. Der lægges op til, at nævnet skal have til opgave

at træffe afgørelse om, hvorvidt FE’s bulkindhentningsaktiviteter er i overensstemmelse

med

lovgivningens rammer og dermed kan gennemføres. FE vil således som udgangspunkt ikke

kunne foretage bulkindhentning, før der foreligger en godkendelse fra Efterretningsnævnet.

Lovforslaget indebærer endvidere en styrkelse af det løbende tilsyn med FE, som udføres af

TET. Tilsynets kompetence foreslås således på baggrund af dommene fra EMD udvidet til at

omfatte FE’s indhentning og behandling af alle personoplysninger og oplysninger om juridiske

personer. I dag er kompetencen begrænset til tilsyn

med FE’s indhentning og behandling af

oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer, hvilket vil sige per-

soner med en kvalificeret tilknytning til Danmark. Derudover foreslås det på baggrund af den

politiske aftale, at tilsynets kompetence udvides til også at omfatte efterfølgende legalitetskon-

trol med FE’s operative opgaver. Der foreslås samtidig på baggrund af aftalen bl.a. en udvidelse

af tilsynets adgang til oplysninger m.v. hos FE, således at tilsynet

–

hvis det ikke er muligt at

oplyse sagen på anden vis

–

kan anmode om, at relevante ledere i tjenesten mundtligt redegør

for faktiske forhold af betydning for tilsynets virksomhed, som de pågældende har ansvaret for.

Lovforslaget indebærer også, at der på baggrund af dommene fra EMD oprettes et uafhængigt

nævn, Nævnet for Indsigtsrettigheder, som vil varetage den indirekte indsigtsordning, der i dag

varetages af TET i forhold til i Danmark hjemmehørende personer.

Der lægges med den foreslåede ordning op til, at en i Danmark hjemmehørende fysisk eller

juridisk person skal kunne anmode Nævnet for Indsigtsrettigheder om at undersøge, om For-

svarets Efterretningstjeneste uberettiget behandler oplysninger om den pågældende. Der er så-

ledes tale om en videreførelse af den retsstilling, der i dag gælder for personer, der er hjemme-

hørende i Danmark. Det foreslås endvidere på baggrund af dommene fra EMD, at fysiske eller

UDKAST

juridiske personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark, som noget nyt fremover skal kunne

anmode nævnet om at undersøge, om Forsvarets Efterretningstjeneste uberettiget behandler op-

lysninger om den pågældende, som stammer fra FE’s bulkindhentning af kommunikationsdata.

Der lægges således op til, at nævnet på forespørgsel fra en fysisk eller juridisk person inden for

de foreslåede rammer af den indirekte indsigtsordning vil skulle undersøge, om FE uberettiget

behandler oplysninger om den pågældende, og sikre, at det ikke er tilfældet, hvorefter nævnet

giver den pågældende en begrundet meddelelse herom. Det indebærer, at nævnet inden for de

foreslåede rammer af den indirekte indsigtsordning vil skulle efterprøve, om

FE’s eventuelle

indhentning og behandling af oplysninger om den pågældende har været i overensstemmelse

med gældende ret. Såfremt nævnet konstaterer, at den pågældende uberettiget har fået indhentet

eller behandlet oplysninger om sin person, lægges der op til, at nævnet vil kunne træffe en

retligt bindende afgørelse om, at FE skal stoppe eventuel igangværende indhentning mod per-

sonen og slette ulovligt tilvejebragte oplysninger.

Der lægges endvidere op til, at FE fremover, hvis tjenesten bliver bekendt med eventuelle over-

trædelser af gældende regler eller retningslinjer, af egen drift og i relevant omfang skal under-

rette Efterretningsnævnet, TET og Nævnet for Indsigtsrettigheder herom.

For at sikre overensstemmelse med EMD’s praksis indebærer lovforslaget herudover, at der vil

ske ændringer af de nuværende behandlingsregler for FE. Der lægges således op til, at der fast-

sættes nærmere kriterier for FE’s interne behandling

af oplysninger om personer, der ikke er

hjemmehørende i Danmark. Der lægges derudover op til, at der fastsættes nærmere kriterier for

FE’s videregivelse af oplysninger om personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark, til bl.a.

andre danske forvaltningsmyndigheder og udenlandske myndigheder. Endelig lægges der op til

at indføre en særlig beskyttelse af fortroligt journalistisk materiale.

Derudover vil lovforslaget på baggrund af den politiske aftale indebære, at der i TET vil blive

etableret en ekstern whistleblowerordning til modtagelse og behandling af oplysninger om

overtrædelser i FE, der er omfattet af whistleblowerloven. Ordningen vil bl.a. omfatte indbe-

retninger, som vedrører alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold.

Lovforslaget indebærer endvidere en ændring af lov om Udvalget vedrørende Efterretningstje-

nesterne, jf. lovbekendtgørelse nr. 937 af 26. august 2014, som ændret ved lov nr. 666 af 11.

juni 2024. Ændringen indebærer, at udpegning af medlemmer til de to nye nævn, som oprettes

med lovforslaget, sker efter drøftelse med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne (UET),

dog med undtagelse af formanden for Nævnet for Indsigtsrettigheder, som efter forslaget vil

være en landsdommer indstillet af vedkommende retspræsident.

2. Lovforslagets baggrund

2.1. Overordnet om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis om bulkind-

hentning af kommunikationsdata

UDKAST

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har i dommene

Big Brother Watch m.fl.

mod Storbritannien (58170/13, 62322/14 og 24960/15)

Centrum för Rättvisa mod Sverige

(35252/08),

begge af 25. maj 2021, forholdt sig til de svenske og britiske efterretningstjenesters

brug af elektronisk masseindhentning (bulkindhentning) af grænseoverskridende kommunika-

tionsdata og foreneligheden heraf med navnlig artikel 8 om bl.a. retten til privatliv i Den Euro-

pæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).

Efter artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin

korrespondance. Det følger desuden af artikel 8, stk. 2, at ingen offentlig myndighed må gøre

indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er

nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryg-

hed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte

sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.

I de to domme blev henholdsvis Storbritannien og Sverige dømt for at have krænket artikel 8.

EMD lægger i de to domme vægt på forskellige elementer af de respektive landes lovgivning,

men fælles for dommene er, at EMD konstaterer mangler navnlig i forhold til kontrollen og

tilsynet med indhentningen.

Big Brother Watch m.fl. mod Storbritannien

klagede en række britiske NGO’er og journalister

til EMD over den overvågning, der fandt sted med hjemmel i den britiske Regulation of Inve-

stigatory Powers Act. Ifølge klagerne havde de britiske efterretningstjenester handlet i strid med

EMRK artikel 8 i forbindelse med tjenesternes brug af bl.a. bulkindhentning som led i kabel-

indhentning. Den britiske regulering vedrørte bl.a. indhentning af kommunikation sendt eller

modtaget i udlandet, herunder e-mails, internetbrowsing, brug af sociale medier samt brug af

cloud-løsninger, når kommunikationen var under transmission ved hjælp af et telekommunika-

tionssystem, jf. dommens præmis 72-76.

Centrum för Rättvisa mod Sverige

havde en svensk NGO klaget til EMD over, at der var en

risiko for, at NGO’ens kommunikationsdata

var eller ville blive genstand for bulkindhentning,

hvilket ifølge svensk lovgivning omfatter elektronisk signalindhentning af kommunikation i

relation til udenlandske forhold. Kommunikationen omfatter både indholdet af kommunikatio-

nen og ledsagende metadata, uanset om der er tale om luftbåren kommunikation, herunder ra-

dio- og satellitkommunikation, eller kommunikation, der transporteres via kabler, jf. dommens

præmis 14 og 15.

EMD vurderede i begge domme ud fra en helhedsvurdering, at landenes bulkindhentningsregi-

mer indebar en krænkelse af klagernes rettigheder efter artikel 8. Det bemærkes, at de retlige

rammer for vurderingen af bulkindhentningsregimernes forenelighed med EMRK i al væsent-

lighed er beskrevet på samme vis i de to domme.

UDKAST

I de to domme henviser EMD til, at det i domstolens praksis er fastslået, at nationale myndig-

heder har en vid skønsmargin ved valg af foranstaltninger til beskyttelse af den nationale sik-

kerhed, jf.

Big Brother Watch m.fl. mod Storbritannien

præmis 338 og

Centrum för Rättvisa

mod Sverige

præmis 252. EMD anerkender i de to domme, at bulkindhentning er af afgørende

betydning for staters mulighed for at opdage trusler mod den nationale sikkerhed, og at intet

alternativ eller kombination af alternativer ville være tilstrækkeligt til at erstatte bulkindhent-

ning, jf.

Big Brother Watch m.fl. mod Storbritannien

præmis 424 og

Centrum för Rättvisa mod

Sverige

præmis 365. EMD anerkender endvidere, at anvendelse af bulkindhentning til at opdage

trusler mod den nationale sikkerhed og væsentlige samfundsinteresser falder inden for med-

lemsstaternes skønsmargin, jf.

Big Brother Watch m.fl. mod Storbritannien

præmis 340 og

Cen-

trum för Rättvisa mod Sverige

præmis 254.

Denne skønsmargin er imidlertid underlagt EMD’s kompetence.

EMD fastslår således i de to

domme, at selvom

EMRK’s artikel 8 ikke

er til hinder for anvendelse af bulkindhentning til at

beskytte national sikkerhed og andre væsentlige samfundsinteresser mod alvorlige eksterne

trusler, og selvom medlemsstater har en vid skønsmargin ved beslutning om, hvilken form for

indhentningsregime der er nødvendig, er indretningen af et sådant (bulk)indhentningsregime

underlagt en smallere skønsmargin og der er behov for en række sikkerhedsgarantier, jf.

Big

Brother Watch m.fl. mod Storbritannien

præmis 347 og

Centrum för Rättvisa mod Sverige

præ-

mis 261.

EMD anfører endvidere, at i lyset af den risiko, som hemmelige overvågningssystemer inde-

bærer for indgreb i konventionsrettighederne, skal det sikres, at der er effektive garantier mod

misbrug. Denne vurdering beror på alle sagens omstændigheder, herunder karakteren, omfanget

og varigheden af de tagne foranstaltninger samt de rammer, som national lovgivning foreskriver

for iværksættelse af sådanne foranstaltninger, tilsyn og kontrol, jf.

Big Brother Watch m.fl. mod

Storbritannien

præmis 339 og

Centrum för Rättvisa mod Sverige

præmis 253. Der er tale om

en helhedsvurdering af, om systemet er i overensstemmelse med de krav, der kan udledes af

EMRK.

I sager vedrørende EMRK artikel 8 og lovgivning om efterretningstjenesters indhentning af

kommunikationsdata er kravet om foreskrevet ved lov tæt knyttet til vurderingen af, hvorvidt

indgrebet er nødvendigt i et demokratisk samfund. Ifølge EMD må kravene om foreskrevet ved

lov og nødvendighed derfor vurderes samlet. Et krav om quality of law indebærer i den forbin-

delse, at national lovgivning må være tilgængelig og forudsigelig og sikre, at efterretningstje-

nesternes beføjelser udmøntes inden for rammerne af, hvad der er nødvendigt i et demokratisk

samfund, herunder navnlig ved at sikre effektive garantier mod misbrug, jf.

Big Brother Watch

m.fl. mod Storbritannien

præmis 334 og

Centrum för Rättvisa mod Sverige

præmis 248.

EMD anfører i dommene, at bulkindhentning adskiller sig fra målrettet overvågning, der har

været genstand for størstedelen af EMD’s hidtidige praksis, på en række væsentlige punkter.

UDKAST

Ifølge EMD er bulkindhentning primært rettet mod grænseoverskridende kommunikation, det

vil sige kommunikationer, der bevæger sig over landegrænser, jf.

Big Brother Watch m.fl. mod

Storbritannien

præmis 344 og

Centrum för Rättvisa mod Sverige

præmis 258. EMD anfører

endvidere, at ulig målrettet overvågning, der primært anvendes til efterforskning af kriminalitet,

anvendes bulkindhentning også

–

måske endda hovedsageligt

–

til udenlandsk efterretningsind-

hentning til identifikation og efterforskning af cyberangreb samt til bekæmpelse af spionage og

terrorisme, jf.

Big Brother Watch m.fl. mod Storbritannien

præmis 322 og 345 og

Centrum för

Rättvisa mod Sverige

præmis 236 og 259. I den indledende fase af indhentningen vedrører kom-

munikationen et stort antal personer, hvoraf størstedelen ikke vil have nogen efterretningsmæs-

sig interesse, jf.

Big Brother Watch m.fl. mod Storbritannien

præmis 326 og

Centrum för

Rättvisa mod Sverige

præmis 240.

Selvom bulkindhentning typisk ikke målrettes enkeltpersoner, kan det dog godt bruges målret-

tet, jf.

Big Brother Watch m.fl. mod Storbritannien

præmis 346 og

Centrum för Rättvisa mod

Sverige

præmis 260. I de tilfælde sker indhentningen

–

modsat målrettet overvågning

–

ikke

ved, at den pågældendes elektroniske udstyr overvåges eller lignende. Det sker ved, at hårde

selektorer, dvs. søgebegreber knyttet direkte til en konkret person som f.eks. en e-mailadresse,

anvendes på den kommunikationsmængde, der er indhentet igennem bulkindhentning, således

at alene den kommunikation, der matcher med de anvendte hårde selektorer, bliver gjort til

genstand for behandling og analyse.

EMD anser bulkindhentning for en gradueret proces, der

–

uanset at foranstaltningerne kan

afvige fra medlemsstat til medlemsstat

–

overordnet kan inddeles i fire trin, jf.

Big Brother

Watch m.fl. mod Storbritannien

præmis 325 og

Centrum för Rättvisa mod Sverige

præmis 239:

a) Indhentning og indledende lagring af en kommunikationsmængde og hertil relaterede data.

b) Anvendelse af specifikke søgebegreber eller andre søgefacetter på kommunikationsmæng-

den og hertil relaterede data.

c) Undersøgelse af udvalgte kommunikationsdata og hertil relaterede data af analytikere.

Efterfølgende lagring og brug af det ”endelige produkt”, herunder deling med tredjeparter.

EMD anfører, at artikel 8 finder anvendelse på hver af de fire trin, og indgrebet bliver efter

EMD’s opfattelse af stadig mere intensiv karakter for hvert trin, jf.

Big Brother Watch m.fl. mod

Storbritannien

præmis 330 og

Centrum för Rättvisa mod Sverige

præmis 244.

I sin vurdering af, om et bulkindhentningssystem er i overensstemmelse med artikel 8, foretager

EMD en helhedsvurdering af, om national ret indeholder effektive garantier mod misbrug, og

om processen efter national ret er underlagt såkaldte end-to-end safeguards, jf.

Big Brother

Watch m.fl. mod Storbritannien

præmis 350 og

Centrum för Rättvisa mod Sverige

præmis 264.

Ved end-to-end safeguards forstås, at der på hvert trin i processen skal foretages vurderinger af

nødvendigheden og proportionaliteten af de trufne foranstaltninger, og at bulkindhentningen

skal være betinget af uafhængig forudgående godkendelse, uafhængigt løbende tilsyn og uaf-

hængig efterfølgende kontrol. Dette er ifølge EMD de centrale garantier, som domstolen har

UDKAST

fokus på i sager om bulkindhentningssystemers forenelighed med EMRK artikel 8, jf.

Big Bro-

ther Watch m.fl. mod Storbritannien

præmis 350. For nærmere om vurderingen af nødvendig-

hed og proportionalitet henvises til afsnit 2.2 nedenfor.

EMD anfører desuden, at ved helhedsvurderingen af, om en foranstaltning er foretaget i over-

ensstemmelse med loven, og om foranstaltningen var nødvendig, jf. artikel 8, stk. 2, må det

undersøges, om den nationale lovgivning om bulkindhentning klart definerer følgende, jf.

Big

Brother Watch m.fl. mod Storbritannien

præmis 361 og

Centrum för Rättvisa mod Sverige

præ-

mis 275:

På hvilket grundlag der kan gives tilladelse til bulkindhentning.

Under hvilke omstændigheder en enkeltpersons kommunikation kan blive indhentet.

Proceduren for godkendelse af bulkindhentningen.

Procedurerne for udvælgelse, undersøgelse og anvendelse af indhentet materiale.

Forholdsreglerne ved videregivelse af materialet til andre parter.

Begrænsninger på varigheden af indhentningen, opbevaringen af indhentet materiale og

regler om sletning og destruering heraf.

7. Procedurerne og reglerne for tilsyn ved en uafhængig myndighed og dennes mulighed for

at adressere manglende overholdelse af de nævnte regler.

8. Proceduren for uafhængig efterfølgende prøvelse af de ovennævnte regler, og beføjelserne

som det kompetente organ har til at adressere manglende overholdelse.

Det fremgår forudsætningsvis af dommenes præmisser, at mangler i forhold til ét kriterie efter

omstændighederne vil kunne opvejes af særligt stærke foranstaltninger efter de øvrige kriterier,

således at ordningen efter en samlet vurdering vil kunne anses for at være forenelig med EMRK

til trods for den konstaterede mangel.

Med denne nye praksis fastsætter EMD således en ny standard for, under hvilke omstændighe-

der bulkindhentning vurderes at være forenelig med EMRK artikel 8.

Ud over forholdet til EMRK artikel 8, forholdt EMD sig i

Big Brother Watch m.fl. mod Stor-

britannien

også til den britiske bulkindhentningsregulerings forenelighed med EMRK artikel

10 om ytringsfrihed, herunder navnlig reguleringens ordning for indhentning og behandling af

fortroligt journalistisk materiale. For nærmere herom henvises til afsnit 3.5 nedenfor.

2.2. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols proportionalitetskrav

En efterretningstjenestes tilvejebringelse og behandling af oplysninger om personer kan inde-

bære indgreb i rettigheder beskyttet af EMRK. Konventionens artikel 8 om retten til privat- og

familieliv kræver, at et indgreb i denne rettighed

–

ud over at være lovhjemlet

–

skal være

nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryg-

hed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte

sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder eller friheder.

UDKAST

Kravet om, at et indgreb i den beskyttede rettighed skal være nødvendigt i et demokratisk sam-

fund, indebærer ifølge EMD et krav om proportionalitet, det vil sige, at der skal foretages en

vurdering af, om indgrebet er egnet til at opnå de angivne formål, og om det står i rimeligt

forhold til de formål, som det skal varetage.

Da der er tale om en afvejning af modstående hensyn, er proportionalitet en fleksibel og dyna-

misk størrelse, der afhænger af rettighedens vægt, intensiteten af indgrebet i rettigheden, vægten

af det formål, der forfølges, og indgrebets betydning for varetagelsen af formålet.

FE er en såkaldt all-source efterretningstjeneste, der tilvejebringer og behandler oplysninger fra

alle former for kilder, herunder både åbne og lukkede kilder samt samarbejdspartnere her i lan-

det og i udlandet.

En væsentlig og særlig vigtig opgave for FE er at opdage nye trusler fra udlandet. Med henblik

på at løse denne opgave foretager FE bl.a. masseindhentning af information, herunder kommu-

nikationsdata. Kendetegnende for denne opgave er således, at »målene« for indhentningen ikke

på forhånd i det hele er erkendte. I modsætning hertil forbindes indhentning af oplysninger

normalt med indhentning mod kendte mål, som f.eks. et kendt telefonnummer, en kendt person

eller netværk, et særligt adfærdsmønster på eksempelvis hjemmesider osv. At opdage nye trus-

ler fra personer, netværk osv. kræver derfor bl.a., at der kan søges bredere, og det er derfor

nødvendigt, at FE indhenter meget store mængder data. Disse data kan via bearbejdning og

systematisering analyseres med henblik på at opdage særlige og nye mønstre. Det kunne ek-

sempelvis være nye aktører og/eller anormal adfærd, der indikerer, at nye målpersoner, nye

metoder, nye træningsfaciliteter m.v. er blevet introduceret og skal følges.

Denne masseindhentning med henblik på at opdage nye trusler indebærer i sagens natur, at der

i de meget store mængder information, som indhentes, vil indgå kommunikationer tilhørende

et stort antal personer, der er uden interesse for tjenesten.

For at kunne løse opgaven med bl.a. at tilvejebringe det efterretningsmæssige grundlag for

dansk udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik samt forebygge og modvirke trusler mod Dan-

mark og danske interesser, er det væsentligt for FE at kunne sammenstille en lang række oplys-

ninger. Efterretningsarbejde har ofte karakter af at »lægge et puslespil«, hvor enkeltoplysninger

ikke nødvendigvis har et belastende indhold, men hvor oplysningen, når den sammenkædes

med andre oplysninger, kan have afgørende betydning for vurderingen af det efterretningsmæs-

sige billede.

I tilknytning hertil er det centralt, at FE til stadighed opretholder et bredt informationsbered-

skab. Som led i etableringen og vedligeholdelsen af dette informationsberedskab systematiseres

de indsamlede og indhentede oplysninger løbende i bl.a. FE’s bearbejdnings-

og analysesyste-

mer, således at den indhentede viden i fremtiden kan være tilgængelig for tjenesten, hvis oplys-

ningerne igen skulle blive relevante på et senere tidspunkt.

UDKAST

Navnlig bulkindhentning af kommunikationsdata indebærer i sin natur, at der indhentes oplys-

ninger om et stort antal personer, som ikke har nogen interesse for efterretningstjenesten over-

hovedet. Dette anerkendes af EMD i de to sager

Big Brother Watch m.fl. mod Storbritannien

præmis 326 og

Centrum för Rättvisa mod Sverige

præmis 240. Som anført af EMD i samme

sager, er bulkindhentning en gradueret proces, hvor intensiteten af indgrebet i privatlivsbeskyt-

telsen stiger i takt med de enkelte skridt i processen. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 ovenfor,

hvori bulkindhentningsprocessen er beskrevet.

I proportionalitetsvurderingen på baggrund af EMRK indgår bl.a., hvor intenst et indgreb i pri-

vatlivet den pågældende indhentnings- eller behandlingsaktivitet udgør, samt hvorvidt dette står

i rimeligt forhold til, hvad der søges opnået med aktiviteten. Samtidig må vurderingen foretages

i lyset af FE’s særlige opgaver beskrevet ovenfor, der indebærer, at vurderingen af de modstå-

ende hensyn i praksis ofte

–

navnlig i tilfælde af masseindhentning

–

må foretages på et højt

abstraktionsniveau. Det er således i mange tilfælde ikke muligt at foretage vurderingen på kon-

kret individ- eller oplysningsniveau.

Dette gør sig navnlig gældende for så vidt angår rådata. I forbindelse med FE’s elektroniske

indhentning, indhenter FE meget store informationsmængder. På indhentningstidspunktet er

disse data ikke-behandlede og betegnes som »rådata«. Kendetegnende for rådata er, at det, indtil

de udsættes for bearbejdning, herunder om nødvendigt dekrypteres og oversættes, ikke er mu-

ligt at afgøre, hvilke oplysninger der måtte ligge gemt i disse data. Bearbejdning er således en

forudsætning for at erkende karakteren af indholdet og vurdere, om de indhentede oplysninger

er relevante for FE’s efterretningsmæssige og analytiske arbejde. Rådatas karakter gør, at

der

ikke kan foretages en proportionalitetsvurdering på individ- eller oplysningsniveau, men at der

i stedet må foretages en mere generel vurdering af en given rådatamængde. Den praktiske ad-

ministration af proportionalitetskravet må således nødvendigvis ske under hensyn til disse datas

særlige karakter. Det gælder både i forhold til indhentning, opbevaring og videregivelse af

rådata.

Der må nødvendigvis være overladt FE et betydeligt skøn ved vurderingen af en indhentnings-

eller behandlingsaktivitet. Det gælder også i takt med, at tilvejebragte oplysninger analyseres

og anvendes, og det principielt bliver mere håndgribeligt at foretage en vurdering af proportio-

naliteten. Her skal der tages højde for efterretningsarbejdets særlige karakter, hvor det er sam-

menkædningen af flere

–

måske i sig selv perifere

–

oplysninger, der kan vise sig at have afgø-

rende betydning for vurderingen af det efterretningsmæssige billede.

Navnlig i lyset af EMD’s domme i

Big Brother Watch m.fl. mod Storbritannien

Centrum för

Rättvisa mod Sverige

er det Forsvarsministeriets opfattelse, at proportionalitetskravet ikke in-

debærer en forpligtelse for en efterretningstjeneste som FE, der indhenter og behandler store

mængder data, til af egen drift løbende at gennemgå opbevarede oplysninger alene med det

formål at vurdere forholdsmæssigheden af fortsat opbevaring af oplysningerne. Efter dommene

skal vurderingen af proportionaliteten derimod foretages

i forbindelse med FE’s

konkrete akti-

viteter.

UDKAST

Som beskrevet i afsnit 2.1 ovenfor, indebærer EMD’s krav om end-to-end

safeguards i forbin-

delse med bulkindhentning, at der skal foretages en vurdering af nødvendigheden og proporti-

onaliteten i hver enkelt fase af processen, og at bulkindhentningen skal være betinget af uaf-

hængig forudgående godkendelse, uafhængigt løbende tilsyn og uafhængig efterfølgende kon-

trol.

Med dette lovforslag etableres henholdsvis et Efterretningsnævn og et Nævn for Indsigtsret-

tigheder, der sammen med det eksisterende Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil varetage

en legalitetskontrol med FE, herunder i forhold til proportionalitet, jf. ovenfor.

2.3. Den politiske aftale om styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) indgik den 28. februar 2024 en aftale

med Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Fol-

keparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om styrkelse af tilsynet med ef-

terretningstjenesterne. Aftalen indeholder dels en række initiativer til styrkelse af de organisa-

toriske rammer for TET, dels en udvidelse af tilsynets kompetence i forhold til PET samt en

styrkelse af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne (UET).

Aftalen blev udmøntet ved lov nr. 666 af 11. juni 2024 om ændring af lov om Politiets Efter-

retningstjeneste, lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester,

og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne).

Dele af loven trådte i kraft den 1. oktober 2024, og de øvrige dele trådte i kraft den 1. januar

2025.

Med loven blev bl.a. sammensætningen af TET ændret, således at det ved udpegning af tilsynets

medlemmer fremadrettet forudsættes, at der i tilsynet er repræsenteret indsigt i og erfaring med

udenrigs-, sikkerheds- og efterretningsmæssige forhold, stærke juridiske kompetencer og erfa-

ring med tilsynsvirksomhed i bredere forstand. Det følger endvidere af loven, at medlemmerne

af tilsynet, herunder formanden, skal udpeges af justitsministeren efter forhandling med for-

svarsministeren på baggrund af drøftelse med UET. Det forudsættes i den forbindelse, at der

ikke udpeges medlemmer af tilsynet, som udvalget ikke kan tilslutte sig.

Derudover blev de faglige rammer for sekretariatsbetjeningen af TET styrket med loven. Loven

indebærer, at TET sekretariatsbetjenes af en separat sekretariatsenhed, som i faglige spørgsmål

refererer direkte til tilsynet, men som organisatorisk og administrativt placeres i Datatilsynet,

hvor medarbejderne vil indgå i et stærkt tilsynsfagligt miljø.

Desuden styrkede loven

UET’s kontrol med tjenesterne,

bl.a. ved at der med loven blev indført

en ordning, hvorefter TET i en række tilfælde vil kunne deltage i udvalgets møder. Med loven

blev der også skabt mulighed for, at udvalget i ekstraordinære situationer kan beslutte at an-

mode TET om at undersøge konkrete sager, sagsforløb, problemstillinger m.v., samt at udvalget

UDKAST

og tilsynet skal kunne udveksle oplysninger, herunder klassificerede informationer i nødvendigt

omfang. Loven indebærer samtidig, at udvalgets sammensætning ændres, og at reglerne om

udvalgets sekretariatsbetjening opdateres.

De ovenfor nævnte ændringer omfatter tilsynet og kontrollen med både FE og PET.

Loven implementerer også den politiske aftale for så vidt angår en række initiativer, som ændrer

i tilsynets kompetence i forhold til PET. Loven indebærer bl.a., at TET skal kunne føre efter-

følgende legalitetskontrol med PET’s operative opgaver. Desuden indebærer

loven en udvidelse

af tilsynets adgang til oplysninger m.v. hos PET ved, at tilsynet, hvis det ikke er muligt at oplyse

sagen på anden vis, kan anmode om, at relevante ledere i tjenesten mundtligt redegør for fakti-

ske forhold af betydning for tilsynets virksomhed, som de pågældende har ansvaret for.

Disse ændringer vedrører alene tilsynets kompetence i forhold til PET og berører således ikke

FE. Det er imidlertid forudsat i aftalen, at ændringerne også ville skulle gælde for FE med de

nødvendige tilpasninger

til FE’s virksomhed, og at forsvarsministeren fremsætter et særskilt

lovforslag herom.

2.4. Det nuværende tilsyn med Forsvarets Efterretningstjeneste

FE er i dag underlagt et intensivt tilsyn fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Lov nr. 602

af 12. juni 2013 om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) (FE-loven) med tilhørende bekendt-

gørelse fastlægger de juridiske rammer for FE’s virksomhed. Loven

har baggrund i en politisk

aftale indgået den 26. februar 2013 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Radi-

kale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og

Venstre om en ny styrket regulering af FE's virksomhed. Loven bygger endvidere på betænk-

ning nr. 1529/2012 om PET og FE, som blev afgivet af Udvalget vedrørende Politiets og For-

svarets Efterretningstjenester den 24. februar 2012.

Der blev med FE-loven

indført ny regulering af FE’s muligheder for at tilvejebringe oplysnin-

ger samt nye regler for FE’s behandling af oplysninger om i Danmark hjemmehørende

fysiske

og juridiske personer. Det blev endvidere fastsat, at TET skulle føre kontrol med FE's behand-

ling af oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer. TET afløste

det såkaldte Wamberg-udvalg, der var opkaldt efter dets første formand og bestod af fire med-

lemmer. Wamberg-udvalget blev nedsat af den daværende regering i 1964 til at føre tilsyn og

kontrol med PET’s registrering og videregivelse af personoplysninger, og i 1978 blev også FE

underlagt Wamberg-udvalgets kontrol.

Det følger af FE-lovens § 13, at TET, jf. § 16 i lov om Politiets Efterretningstjeneste, i medfør

af reglerne i FE-lovens kapitel 7 tillige fører tilsyn med FE.

TET’s kompetenceområde for så vidt angår FE er fastlagt i FE-lovens

§ 15. Det fremgår således

af FE-lovens § 15, 1. pkt., at TET efter klage eller af egen drift påser, at FE overholder reglerne

UDKAST

i lovens §§ 3-8 og regler udstedt i medfør heraf vedrørende behandling af oplysninger om i

Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer.

Det fremgår af bemærkningerne til FE-lovens § 15, 1. pkt., jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg

A, L 163 som fremsat, side 54 ff., at tilsynet efter den foreslåede bestemmelse skal have til

opgave at føre tilsyn med FE’s overholdelse af regler i FE-lovens

§§ 3-8 vedrørende indsamling

og indhentning af oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer og

om behandling og videregivelse af personoplysninger samt bestemmelsen om lovlig politisk

virksomhed. Det fremgår videre af bemærkningerne, at det vil sige, at tilsynets opgave skal

være at udøve legalitetskontrol. Videre fremgår det, at tilsynsopgaven vedrører i Danmark

hjemmehørende fysiske og juridiske personer, og at tilsynets kompetence således kun gælder i

forhold til de fysiske og juridiske personer, der har en kvalificeret tilknytning til det danske

samfund og som følge heraf er beskyttet af loven.

Det fremgår af bemærkningerne til FE-lovens § 3, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L

163 som fremsat, side 43, at i Danmark hjemmehørende fysiske personer omfatter: 1) Danske

statsborgere, 2) nordiske statsborgere og andre udlændinge med ret til ophold i Danmark, hvis

vedkommende er tilmeldt folkeregistret, samt 3) asylansøgere med (kendt) ophold i Danmark i

mere end 6 måneder.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at udtrykket i Danmark hjemmehørende juridiske

personer skal forstås som omfattende partier, foreninger, organisationer, virksomheder m.v.,

som i kraft af deres hovedkontor m.v. har deres overvejende tilknytning her til landet. Udtrykket

omfatter ikke internationale organisationer eller politiske bevægelser m.v. fra andre lande, som

–

uden at have etableret et hovedkontor m.v. i Danmark

–

har en vis tilknytning her til landet i

form af et filialkontor eller lignende, herboende medlemmer, sympatisører etc.

Afgrænsningen af TET’s kompetence medfører, at tilsynet i dag

ikke har kompetence til at føre

tilsyn med FE’s indhentning og videregivelse af rådata, da der i forbindelse med rådata er tale

om data, hvor indholdet endnu ikke kendes af FE, og hvor det derfor er uvist, om der måtte

indgå oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer.

Sammenfattende indebærer tilsynsordningen ifølge bemærkningerne, at tilsynet som udgangs-

punkt har samme tilsynsrolle i forhold til FE, som Datatilsynet i medfør af de databeskyttelses-

retlige regler har i forhold til andre offentlige myndigheder.

Efter bestemmelsen i FE-lovens

§ 15, 1. pkt., kan tilsynet påse FE’s behandling af en sag af

egen drift eller efter klage. Det fremgår af bemærkningerne, at enhver, som er beskyttet efter

reglerne om behandling af oplysninger, vil kunne klage til tilsynet. Det tilkommer imidlertid

tilsynet at afgøre, om en klage giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse, hvilket indebærer,

at tilsynet

–

på samme måde som Folketingets Ombudsmand

–

har ret til at afvise klager, selv

om de almindelige betingelser for at indgive klage er opfyldt. Det kan eksempelvis være tilfæl-

det ved grundløse eller uvæsentlige klager, eller hvor en nærmere undersøgelse ikke forventes

UDKAST

at stå i rimeligt forhold til undersøgelsens forventede resultat sammenholdt med de ressourcer,

som tilsynet måtte være i besiddelse af. Tredjemand har ifølge bemærkningerne ikke ret til at

klage til tilsynet med den følge, at der er pligt til at behandle klagen, men tilsynet kan også i

sådanne tilfælde vælge at tage sagen op af egen drift, hvis der vurderes at være anledning til

det.

Det fremgår videre af bemærkningerne, at tilsynet af egen drift kan tage sager op til undersø-

gelse, og at tilsynet herved også har kompetence til at gennemføre mere generelle undersøgelser

af FE’s behandling af oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske

og juridiske personer.

Det vil efter bemærkningerne være op til tilsynet selv at afgrænse, i hvilket omfang tilsynet bør

tage sager op af egen drift. Det er således efter bemærkningerne op til tilsynet selv at tilrette-

lægge sit arbejde, og i den forbindelse kan også ressourcemæssige overvejelser indgå i tilsynets

vurdering af, om en sag kan og bør tages op af egen drift. Det forudsættes imidlertid i bemærk-

ningerne, at tilsynet som led i sine egen drift-undersøgelser bl.a. foretager inspektioner ved FE,

og at antallet af disse besøg vil ligge i størrelsesordenen tre til fem besøg om året.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til FE-lovens § 15, 1. pkt., at TET ikke har til opgave

at udtale sig om, hvorvidt FE udfører sine opgaver på en hensigtsmæssig måde. Det fremgår

desuden, at det fortsat vil være op til FE selv (under ansvar for Forsvarsministeriet) at tilrette-

lægge sin sagsbehandling inden for rammerne af de retlige regler for tjenestens virksomhed.

Derudover fremgår det samme sted af bemærkningerne, at tilsynet ikke skal have til opgave at

overveje eller tage stilling til, om der af enkelte medarbejdere i FE måtte være begået fejl eller

forsømmelser, der kan give anledning til, at der søges et retligt ansvar gennemført eller i øvrigt

rettes kritik

mod den enkelte, idet tilsynets opgave er at vurdere FE’s virksomhed som organi-

sation. Opstår der tilfælde, hvor spørgsmål om ansvar for enkeltpersoner kan rejses, skal dette

ifølge bemærkningerne behandles efter almindelige personaleretlige regler m.v.

For så vidt angår tilsynets handlemuligheder over for FE, følger det af FE-lovens § 16, at tilsy-

net som led i sin virksomhed efter § 15 kan afgive udtalelse over for FE. Det fremgår af be-

mærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 163 som fremsat, s.

56 ff., at tilsynet

–

ligesom Folketingets Ombudsmand

–

kan afgive udtalelser over for FE,

herunder udtale kritik, afgive henstillinger samt i øvrigt fremsætte sin opfattelse af en sag. En

sådan udtalelse er ikke retligt bindende for FE, men det forudsættes, at FE i almindelighed vil

følge tilsynets udtalelser. Beslutter FE undtagelsesvist ikke at følge en henstilling i en udtalelse

fra tilsynet, jf. stk. 1, skal tjenesten underrette tilsynet herom og uden unødigt ophold forelægge

sagen for forsvarsministeren til afgørelse, jf. FE-lovens § 16, stk. 3.

Det følger endvidere af FE-lovens § 16, stk. 2, at tilsynet underretter forsvarsministeren om

forhold, som ministeren efter tilsynets opfattelse bør have kendskab til.

UDKAST

Tilsynet har mulighed for hos FE at kræve enhver oplysning og alt materiale, der er af betydning

for dets virksomhed, jf. FE-lovens § 17, stk. 1. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmel-

sen, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 163 som fremsat, s. 56 ff., at »materiale« bl.a.

omfatter dokumenter i traditionel forstand, elektroniske oplysninger, båndoptagelser, film m.v.

Tilsynets medlemmer og sekretariat har til enhver tid med behørig legitimation og uden rets-

kendelse adgang til alle lokaler, hvorfra en behandling, som foretages for FE, administreres,

eller hvorfra der er adgang til de oplysninger, som behandles, eller hvor tekniske hjælpemidler

opbevares eller anvendes, jf. FE-lovens § 17, stk. 2. Efter bemærkningerne til § 17, stk. 2, jf.

Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 163 som fremsat, side 56, har tilsynet mulighed for selv

at gøre sig bekendt med oplysninger og materiale på opbevaringsstedet, herunder oplysninger

og materiale i arkiver, registre, installationer og anlæg af enhver art. Hermed opnår tilsynet

ifølge bemærkningerne f.eks. adgang til i forbindelse med inspektioner at foretage opslag i tje-

nestens registre m.v. på stedet og sikre sig, at tilsynet gøres bekendt med alle akter og sager.

Tilsynet kan endvidere afkræve FE skriftlige udtalelser om faktiske og retlige forhold af betyd-

ning for tilsynets kontrolvirksomhed, jf. FE-lovens § 17, stk. 3. Efter bemærkningerne, jf. Fol-

ketingstidende 2012-13, tillæg A, L 163 som fremsat, side 56, indebærer § 17, stk. 3, at tilsynet

kan afkræve FE skriftlige udtalelser om faktiske og retlige forhold af betydning for tilsynets

kontrolvirksomhed efter FE-lovens § 15. Det fremgår i den forbindelse, at tilsynet efter bestem-

melsen vil kunne udbede sig FE’s stillingtagen til bestemte juridiske temaer og/eller anmode

om en redegørelse for efterretningstjenestens praksis og den bagvedliggende retsopfattelse.

Endvidere fremgår det, at bestemmelsen svarer til ombudsmandslovens § 19, stk. 2.

Det følger af FE-lovens § 17, stk. 4, at TET kan anmode om, at en repræsentant for FE er til

stede med henblik på at redegøre for de behandlede sager.

Det er anført i bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L

163 som fremsat, side 56, at tilsynet efter bestemmelsen kan anmode om, at en repræsentant fra

FE deltager, når tilsynet foretager inspektioner hos FE eller behandler sager, med henblik på,

at den pågældende repræsentant kan redegøre for de behandlede sager i det omfang, tilsynet har

behov for det.

Udtrykket »repræsentant« er ikke nærmere afgrænset i bemærkningerne, hvorfor det må anta-

ges, at der med bestemmelsen sigtes til en ansat hos FE, der således enten kan være en leder

eller en medarbejder uden ledelsesansvar, afhængig af hvem, tjenesten vurderer, bedst vil kunne

understøtte kontrolarbejdet. I praksis vil der ofte være en eller flere medarbejdere uden ledel-

sesansvar fra FE til stede, når TET i forbindelse med en kontrol er til stede hos FE. Formålet

med repræsentantens tilstedeværelse vil i den situation være at understøtte den praktiske gen-

nemførelse af kontrollen.

Det fremgår af bemærkningerne, at der ved tilrettelæggelsen af tilsynets kontrol med FE må

lægges afgørende vægt på bl.a. hensynet til tjenestens samarbejdspartnere, kilder m.v. Det for-

udsættes derfor i bemærkningerne, at tilsynet arbejder efter princippet om »need to know« og

UDKAST

således tilrettelægger sit arbejde, så man alene får adgang og kendskab til oplysninger, der er

af betydning for kontrollens gennemførelse i relation til i Danmark hjemmehørende fysiske og

juridiske personer. Det bør således ifølge bemærkningerne være muligt at udføre en undersø-

gelse af, om FE’s videregivelse af oplysninger i en bestemt sag er sket i overensstemmelse med

de betingelser, der er fastsat i loven, uden konkret kendskab til identiteten og karakteren af

kilder mv, hvorfra oplysningerne hidrører. Tilsynet skal endvidere tilrettelægge sin kontrol på

en sådan måde, at det ikke vil skade forholdet til udenlandske samarbejdspartnere. Det er derfor

forudsat i bemærkningerne, at det i helt særlige situationer kan være relevant, at der føres en

nærmere dialog mellem chefen for FE og formanden for tilsynet, således at de nævnte hensyn

kan tilsikres ved tilrettelæggelsen af tilsynets virksomhed. Dette ændrer dog ikke ved, at det er

formanden for tilsynet, der endeligt træffer beslutning om tilrettelæggelsen af tilsynets kontrol

med FE. Endelig er det forudsat i bemærkningerne, at den praktiske tilrettelæggelse af tilsynets

kontrol, herunder tilsynsbesøg, sker i tæt samarbejde mellem tilsynets formand og dets sekre-

tariat.

Ud over kontrollen fra TET er FE undergivet flere andre former for ekstern kontrol, herunder

fra Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne (UET), der udøver parlamentarisk kontrol,

samt fra Folketingets Ombudsmand og Rigsrevisionen.

UET blev oprettet i forbindelse med lov nr. 378 af 6. juli 1988 om etablering af et udvalg om

forsvarets og politiets efterretningstjenester (UET-loven). Loven er ændret ved lov nr. 632 af

12. juni 2013 og lov nr. 666 af 11. juni 2024. Udvalget har til formål at have indseende med

PET og FE, jf. UET-lovens § 1, stk. 1.

Regeringen er efter UET-lovens § 2, stk. 2, forpligtet til at holde udvalget orienteret om væ-

sentlige omstændigheder af sikkerhedsmæssig karakter eller vedrørende udenrigspolitiske

spørgsmål, som er af betydning for efterretningstjenesternes virksomhed.

Forholdet mellem UET og TET er nærmere beskrevet i UET-lovens § 2 a. Det følger af bestem-

melsen, at udpegning af medlemmerne af tilsynet, jf. PET-lovens § 16, hvorefter medlemmerne

udpeges af justitsministeren efter forhandling med forsvarsministeren, sker efter drøftelse med

udvalget, jf. UET-lovens § 2 a, stk. 1. Af UET-lovens § 2 a, stk. 2, følger endvidere, at tilsynet

forud for offentliggørelsen af de årlige redegørelser, som tilsynet afgiver om sin virksomhed,

jf. PET-lovens § 22 og FE-lovens § 19, skal forelægge disse for udvalget.

Endelig følger det af UET-lovens § 2 a, stk. 3, at regeringen skal underrette UET, hvis regerin-

gen beslutter sig for ikke at følge en henstilling fra TET.

Med lov nr. 666 af 11. juni 2024, er UET-lovens § 2 a tilføjet nye bestemmelser som stk. 4-6.

De pågældende tilføjelser trådte i kraft den 1. januar 2025. Efter UET-lovens § 2 a, stk. 4, kan

UET i særlige tilfælde anmode TET om at deltage i møder i udvalget. Det fremgår af bemærk-

ningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 160 som fremsat, s. 51

ff., at tilsynets mødedeltagelse skal knytte sig til forhold, der konkret relaterer sig til tilsynets

UDKAST

virksomhed. Tilsynets deltagelse i et møde vil eventuelt kunne ske på baggrund af et ønske

herom fra tilsynet, idet det dog fortsat er udvalget, der tilrettelægger sit arbejde. Det fremgår

endvidere af bemærkningerne, at justitsministeren og forsvarsministeren skal have mulighed

for at deltage i møder i UET, hvor tilsynet er til stede.

Efter § 2 a, stk. 5, kan udvalget i ekstraordinære situationer beslutte at anmode tilsynet om at

undersøge konkrete sager, sagsforløb, problemstillinger m.v. Af bemærkningerne til bestem-

melsen fremgår, at der kan være tale om sager, der har principiel eller på anden måde vidtræk-

kende betydning for den generelle tillid i befolkningen til efterretningstjenesterne, f.eks. sager

der har været genstand for en særlig debat i offentligheden. Udgangspunktet for tilsynets afrap-

portering af undersøgelsens resultater vil være en redegørelse eller orientering, der fremlægges

for UET.

Efter § 2 a, stk. 6, kan udvalget og tilsynet i forbindelse med tilsynets foretræde for udvalget

udveksle oplysninger, herunder klassificeret information, hvis dette må anses for nødvendigt

for drøftelsen.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Forudgående kontrol med Forsvarets Efterretningstjenestes bulkindhentning af kom-

munikationsdata

3.1.1. Gældende ret

TET fører efter FE-lovens § 13 tilsyn med FE efter reglerne i FE-lovens kapitel 7. Det følger

af FE-lovens § 15, 1. pkt., at tilsynet efter klage eller af egen drift påser, at FE overholder

reglerne i lovens §§ 3-8 og regler udstedt i medfør heraf vedrørende behandling af oplysninger

om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer. Det vil sige, at tilsynets opgave

er at udføre legalitetskontrol.

Kompetencebestemmelsen i FE-lovens § 15, 1. pkt., indebærer ifølge bemærkningerne til be-

stemmelsen, at tilsynet som udgangspunkt har samme tilsynsrolle i forhold til FE, som Datatil-

synet i medfør af de databeskyttelsesretlige regler har i forhold til andre offentlige myndighe-

der. For nærmere om TET’s kompetencer i forhold til FE henvises til afsnit 2.4.

FE’s bulkindhentning af kommunikationsdata er ikke

genstand for forudgående kontrol fra et

uafhængigt organ. Det er således ikke en forudsætning for at gennemføre en planlagt bulkind-

hentning, at der foreligger en godkendelse eller autorisation fra et uafhængigt organ.

3.1.2. Forsvarsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af EMD-dommene

Big Brother Watch m.fl. mod Storbritannien

Centrum för

Rättvisa mod Sverige,

at national ret vedrørende efterretningstjenesters bulkindhentning af

UDKAST

kommunikationsdata skal indeholde effektive garantier mod misbrug, og at processen efter na-

tional ret skal være underlagt såkaldte end-to-end safeguards. For en nærmere beskrivelse af

dommene og forståelsen af begrebet bulkindhentning henvises til afsnit 2.1 ovenfor.

Som en del af disse end-to-end safeguards stiller EMD krav om, at bulkindhentningen skal være

betinget af uafhængig forudgående godkendelse. Det fremgår i relation hertil af dommene, at

EMD navnlig lægger vægt på, om den nationale lovgivning om bulkindhentning klart definerer

1) på hvilket grundlag der kan gives tilladelse til indhentning, 2) under hvilke omstændigheder

en persons kommunikation kan blive indhentet, og 3) proceduren der skal følges i forbindelse

med forudgående godkendelse, jf.

Big Brother Watch m.fl. mod Storbritannien

præmis 361 og

Centrum för Rättvisa mod Sverige

præmis 275.

I forhold til selve organet, der skal træffe afgørelse om, hvorvidt bulkindhentning må foretages,

bemærker EMD, at det ikke er et krav, at dette nødvendigvis skal ske ved en domstol. Det skal

således ifølge EMD blot autoriseres af en myndighed, som er uafhængig af den udøvende magt,

jf.

Big Brother Watch m.fl. mod Storbritannien

præmis 351 og

Centrum för Rättvisa mod Sve-

rige

præmis 265.

EMD anfører desuden, at den pågældende myndighed både skal informeres om formålet med

bulkindhentningen og de kommunikationsbærere eller -ruter, som forventes at blive genstand

for indhentningen. Dette vil ifølge EMD sætte organet i stand til at vurdere, om indhentningen

er nødvendig og proportional, og om valget af kommunikationsbærere og -ruter er nødvendig

og proportional med formålet med indhentningen, jf.

Big Brother Watch m.fl. mod Storbritan-

nien

præmis 352 og

Centrum för Rättvisa mod Sverige

præmis 266.

EMD definerer ikke kommunikationsbærere eller -ruter nærmere. Dette skal ses i lyset af, at

EMD forholder sig til de begreber, som anvendes i den regulering, der prøves ved EMD.

Det følger overordnet af bemærkningerne til den svenske lov, som var genstand for EMD’s

prøvelse i

Centrum för Rättvisa mod Sverige,

at en kommunikationsbærer er det medie, der

anvendes til at transmittere et eller flere signaler som led i kabelbåren telekommunikation. Der

er en eller flere kommunikationsbærere i en ledning eller et kabel, men kommunikationsbære-

ren er det mindste fysiske medium, hvorigennem signalerne kan transmitteres.

Big Brother Watch m.fl. mod Storbritannien

fremgår det, at internetkommunikation primært

føres gennem internationale undersøiske fiberoptiske kabler, som hver især kan indeholde flere

forskellige ”bærere”, jf. dommens præmis 14. En enkelt kommunikation via

et kabel kan blive

delt i flere forskellige ”pakker”, som rejser ud fra en kombination af den hurtigste og billigste

kabelrute. Derfor vil en kommunikation typisk blive transmitteret over adskillige bærere og

blive dirigeret gennem et eller flere lande, inden den når samlet frem til modtageren.

Derudover stiller EMD krav om, at den uafhængige myndighed som minimum bør tage stilling

til kategorien eller typen af søgebegreber, der vil blive anvendt, jf.

Big Brother Watch m.fl. mod

UDKAST

Storbritannien

præmis 354 og

Centrum för Rättvisa mod Sverige

præmis 268. I beskrivelsen af

den svenske regulering i

Centrum för Rättvisa mod Sverige,

fremgår det, at indhentning af ka-

belbaserede eller luftbårne signaler i Sverige sker automatiseret, og at indhentningen kun må

omfatte signaler, som er blevet identificeret ved hjælp af såkaldte søgebegreber (selektorer), jf.

dommens præmis 26. EMD kommer ikke nærmere ind på hvad søgebegreber er, men det frem-

går af den svenske regulering, at søgebegreber består af positive eller negative udvalgspara-

metre, som er komplekst konstrueret ud fra faktorer som sprog, kryptering, kommunikations-

veje, transmissionsmiddel og andre trafiktekniske parametre.

EMD finder, at det ikke er praktisk muligt at kræve, at alle søgebegreber skal være genstand

for forudgående autorisation fra den uafhængige myndighed, henset til de særlige karakteristika

ved bulkindhentning, det store antal søgebegreber, der anvendes, og det iboende behov for flek-

sibilitet i anvendelsen af selektorer, der i praksis kan bestå af tekniske kombinationer af tal eller

bogstaver, jf.

Big Brother Watch m.fl. mod Storbritannien

præmis 354 og

Centrum för Rättvisa

mod Sverige

præmis 268.

I det omfang, der vil blive anvendt hårde selektorer, dvs. søgebegreber knyttet direkte til iden-

tificerbare personer som f.eks. en e-mailadresse, stiller EMD desuden ikke krav om, at dette

skal være genstand for forudgående prøvelse ved et uafhængigt organ, jf.

Big Brother Watch

m.fl. mod Storbritannien

præmis 355 og

Centrum för Rättvisa mod Sverige

præmis 269. Det

bør dog ifølge EMD i hvert enkelt tilfælde sikres, at anvendelsen af hårde selektorer er beretti-

get ud fra en vurdering af nødvendighed og proportionalitet, og anvendelsen bør derfor være

genstand for forudgående intern autorisation i efterretningstjenesten.

3.1.2.1. Etablering af et Efterretningsnævn

Det foreslås, at der etableres et uafhængigt Efterretningsnævn, som vil have til opgave at træffe

afgørelse om, hvorvidt FE’s planlagte bulkindhentning af kommunikationsdata

kan gennemfø-

res. Nævnet vil skulle udøve sine funktioner i fuld uafhængighed.

Nævnet vil som led i sit virke få indsigt i sensitive oplysninger om bl.a. FE’s kapaciteter, me-

toder og prioriteter, som

–

hvis oplysningerne måtte komme til uvedkommendes kendskab

–

vil

kunne skade hensynet til statens selvstændighed og sikkerhed, forebyggelse af terrorisme, samt

hensynet til efterretningstjenestens samarbejdspartnere og kilder. Disse forhold gør efter For-

svarsministeriets opfattelse, at Efterretningsnævnet bør bestå af en snæver kreds af personer,

samt at udpegningen af de personer, der skal være medlemmer af nævnet, bør foretages af for-

svarsministeren som den ansvarlige minister.

Konkret foreslås det, at Efterretningsnævnet udgøres af en formand og to øvrige medlemmer.

Det er efter Forsvarsministeriets opfattelse væsentligt, at nævnets sammensætning afspejler den

balancering af hensyn, som indgår i en afgørelse om, hvorvidt bulkindhentning af kommunika-

tionsdata kan foretages.

UDKAST

Formanden for nævnet forudsættes at have juridiske kompetencer. Forsvarsministeriet vurde-

rer, at det vil kunne være relevant, at formanden besidder kompetencer inden for f.eks. forvalt-

ningsret eller beskyttelse af menneskerettigheder. Det vil også kunne være relevant med juridi-

ske kompetencer i relation til den regulering, der knytter sig til FE’s opgavevaretagelse i bredere

forstand.

Det ene af de øvrige medlemmer af nævnet foreslås at være en advokat, der beskikkes efter

indstilling fra Advokatrådet. Det forudsættes, at Advokatrådet indstiller kandidater med kom-

petencer af relevans for hvervet. Der kan bl.a. være tale om kandidater, der i deres virke be-

skæftiger sig eller har beskæftiget sig med sager inden for eksempelvis det offentligretlige eller

menneskeretlige område.

Det foreslås, at det andet af de øvrige medlemmer er en person med indsigt i efterretningsmæs-

sige eller sikkerhedspolitiske forhold. Det vil være en fordel, men ikke et krav, at personen

herudover har informations- og kommunikationsteknologisk indsigt. For at der ikke kan rejses

tvivl om nævnsmedlemmets uafhængighed, er det forudsat, at vedkommende ikke inden for de

seneste fire år har været beskæftiget i Forsvarsministeriet eller en af efterretningstjenesterne.

Det foreslås i den forbindelse, at beskikkelsen af nævnets medlemmer sker efter drøftelse med

UET, ligesom det er tilfældet i dag for beskikkelse af medlemmerne af TET. Det forudsættes i

den forbindelse, at der ved beskikkelse af medlemmerne af nævnet tilstræbes en sammensæt-

ning, som har bred opbakning i UET, og at der ikke beskikkes medlemmer af nævnet, som et

flertal i udvalget ikke kan tilslutte sig.

For alle medlemmer af Efterretningsnævnet vil det gælde, at de skal nyde almindelig anerken-

delse og besidde en høj grad af personlig integritet, ligesom samtlige medlemmer skal kunne

sikkerhedsgodkendes til den højeste klassifikationsgrad (»yderst hemmeligt«) og opretholde

denne godkendelse, så længe den pågældende er medlem af nævnet.

Det foreslås, at nævnet træffer afgørelse ved stemmeflerhed, og nævnets medlemmer vil således

i stemmeafgivelsen være ligebyrdige.

For at sikre Efterretningsnævnets beslutningskraft i tilfælde af sygdom eller andet forfald, fo-

reslås det, at der beskikkes en stedfortræder for hvert af medlemmerne. Beskikkelsen af sted-

fortrædere vil ske efter de samme kriterier, der gør sig gældende for det pågældende faste med-

lem, som stedfortræderen i givet fald vil være stedfortræder for. Stedfortræderne forudsættes

kun at deltage på nævnsmøderne i tilfælde af forfald hos det pågældende faste medlem, og det

er således ikke hensigten, at stedfortræderne løbende deltager i nævnets arbejde.

Det foreslås, at medlemmerne af Efterretningsnævnet samt medlemmernes stedfortrædere be-

skikkes for fire år med mulighed for genbeskikkelse for en periode på yderligere fire år. Gen-

beskikkelse herudover vil ikke være mulig. Genbeskikkelse vil

–

på samme måde som beskik-

kelse af medlemmer i øvrigt

–

skulle ske efter drøftelse med UET.

UDKAST

For at sikre kontinuitet i Efterretningsnævnets arbejde foreslås det, at formanden og et øvrigt

medlem samt deres stedfortrædere beskikkes for fire år, mens et andet øvrigt medlem beskikkes

for to år ved den første beskikkelse af medlemmer af nævnet.

Af hensyn til nævnets uafhængighed foreslås det, at forsvarsministeren ikke kan tilbagekalde

et medlems eller en stedfortræders beskikkelse, medmindre vedkommende selv anmoder

derom, eller forudsætningerne for beskikkelsen bortfalder.

Det forudsættes, at Forsvarsministeriet yder praktisk bistand til Efterretningsnævnet, herunder

navnlig sørger for de praktiske foranstaltninger til understøttelse af nævnets mødevirksomhed.

Det vil eksempelvis dreje sig om at indkalde til nævnsmøder, sørge for at der i tilfælde af forfald

indkaldes den relevante stedfortræder, sørge for at nævnets medlemmer får adgang til relevant

materiale, videreformidle eventuelle anmodninger om supplerende materiale, samt viderefor-

midle afgørelser fra nævnet til FE samt de øvrige tilsynsorganer.

Nævnet vil således ikke blive betjent af et egentligt sekretariat, da der ikke forudsættes at skulle

ske egentlig sagsbehandling som led i understøttelsen af nævnet. Det skal ses i lyset af, at næv-

nets opgave adskiller sig væsentligt fra eksempelvis TET’s opgave, hvor sekretariatet som led

i tilsynets løbende legalitetskontrol bl.a. foretager stikprøvekontrol af arbejdspladser, deltager

i tilsynsbesøg, foretager risikovurderinger med henblik på udvælgelse af prioriterede områder,

samt foretager egentlig juridisk sagsbehandling. Hertil kommer, at Efterretningsnævnet forven-

tes at mødes med relativt lav kadence, hvilket også vurderes at tale imod oprettelsen af et per-

manent sekretariat. At Forsvarsministeriet yder praktisk bistand til nævnet ændrer ikke på, at

nævnet udøver sine funktioner i fuld uafhængighed.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12, og bemærkningerne hertil.

3.1.2.2. Efterretningsnævnets kompetence

Det foreslåede Efterretningsnævn vil have kompetence til at træffe bindende afgørelser over for

FE. Det foreslås således, at FE som udgangspunkt alene må foretage bulkindhentning af kom-

munikationsdata i medfør af FE-lovens § 3, stk. 1, jf. stk. 2, på baggrund af en forudgående

tilladelse fra Efterretningsnævnet.

Som beskrevet i afsnit 2.1 ovenfor, angår de to principielle domme fra EMD

Big Brother Watch

m.fl. mod Storbritannien

Centrum för Rättvisa mod Sverige

grænseoverskridende bulkind-

hentning af kommunikationsdata. I den engelske sag angik det påklagede indhentningsregime

indhentning af ekstern kommunikation, dvs. kommunikation sendt eller modtaget i udlandet,

herunder e-mails, internetbrowsing, brug af sociale medier samt brug af cloud-løsninger, når

kommunikationen var under transmission ved hjælp af et telekommunikationssystem. I den

svenske sag var der tale om elektronisk signalindhentning af kommunikation, herunder både

indholdet af kommunikationen og ledsagende metadata, ført gennem kabler eller luftvejene,

UDKAST

dvs. radio og satellit, i relation til udenlandske forhold. I begge sager var der tale om uden-

rigsefterretningsmæssig indhentning af større mængder data, der således ikke var målrettet en-

keltindivider, jf. også afsnit 2.1 for nærmere herom.

Kendetegnende for bulkindhentning i denne lovs forstand vil være, at der er tale om masseind-

hentning af kommunikationsdata i transit, hvoraf en stor andel vil vedrøre oplysninger om per-

soner, som ikke er af interesse for FE. Med transit menes kommunikationsdata, som er under-

vejs i en kommunikationsstrøm.

Henset til, at transmissionen af store mængder kommunikationsdata sker via forskellige meto-

der, teknologier og medier, er bulkindhentning ikke knyttet til specifikke indhentningsformer.

I lyset af de to domme er det dog Forsvarsministeriets vurdering, at bulkindhentning af kom-

munikationsdata typisk vil ske som led i tjenestens elektroniske signalindhentning rettet mod

forhold i udlandet. Signalindhentning er elektronisk indhentning af bl.a. telekommunikation og

dataoverførsler mellem computernetværk. Det bemærkes dog, at i det omfang tjenesten ved

hjælp af andre indhentningsmetoder vil kunne foretage en indhentning, der er sammenlignelig

med signalindhentning, vil dette efter omstændighederne være at anse for bulkindhentning, så-

fremt de indhentede data i øvrigt har samme karakteristika som signalindhentede kommunika-

tionsdata, herunder består af en omfattende mængde data, hvoraf en stor andel vedrører oplys-

ninger om personer uden interesse for FE. I særlige tilfælde vil det også kunne være tilfældet,

såfremt den omfattede data består af lagrede kommunikationsdata, der har været i transit.

Derimod vil bulkindhentning som hovedregel ikke omfatte netværksindhentning, der indebæ-

rer, at tjenesten skaffer sig adgang til lukkede netfora, it-systemer og computere, idet der ikke

sker indhentning af kommunikationsdata i transit. Hertil kommer, at netværksindhentning i al-

mindelighed foregår så målrettet, at der som udgangspunkt ikke vil være tale om masseindhent-

ning af kommunikationsdata, hvor kun en mindre andel af de indhentede data vil vedrøre op-

lysninger om personer uden interesse for FE.

Indsamling af oplysninger, herunder oplysninger fra åbne kilder eller fra det offentlige rum, vil

ligeledes ikke udgøre bulkindhentning.

Efterretningsnævnet vil i sin vurdering af, om bulkindhentning af kommunikationsdata kan ske,

skulle lægge vægt på, om bulkindhentningen kan have betydning for tjenestens efterretnings-

mæssige virksomhed, dvs. at det ikke på forhånd kan udelukkes, at oplysningerne har relevans

for tjenesten. For en nærmere beskrivelse af relevanskriteriet henvises til bemærkningerne til §

3, stk. 1, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 163 som fremsat, side 41. Herudover vil

nævnet som led i vurderingen skulle lægge vægt på, om indhentningen har en sådan karakter,

at oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer alene medtages ved en tilfældighed i

overensstemmelse med § 3, stk. 2. For en nærmere beskrivelse af begrebet i Danmark hjemme-

hørende personer henvises til afsnit 2.4 ovenfor. Endelig vil nævnet skulle påse, at bulkindhent-

ningen er afgrænset på en måde, som er forenelig med proportionalitetskravet som beskrevet i

afsnit 2.2 ovenfor.

UDKAST

Efterretningsnævnet vil derimod ikke have til opgave at vurdere, hvorvidt en af FE påtænkt

bulkindhentning af kommunikationsdata er hensigtsmæssig, herunder efterprøve det efterret-

nings- eller militærfaglige skøn, eller om FE bør anlægge andre efterretningsmæssige priorite-

ringer.

Efterretningsnævnets afgørelser vil blive truffet på baggrund af en forelæggelse fra FE, hvor

der anmodes om tilladelse til at foretage bulkindhentning af kommunikationsdata. FE vil i fo-

relæggelsen skulle angive formålet med bulkindhentningen, dvs. hvilke(n) efterretningsmæs-

sig(e) prioritet(er), som indhentningen kan have betydning for. FE vil derimod ikke skulle op-

lyse nærmere om de konkrete operationer, som FE påtænker at gennemføre. FE vil derudover

skulle angive de kommunikationsbærere, -ruter eller -medier, der anmodes om tilladelse til at

foretage indhentning mod. Kommunikationsbærere og -ruter skal forstås i overensstemmelse

med EMD’s domme

Big Brother Watch m.fl. mod Storbritannien

Centrum för Rättvisa mod

Sverige,

hvor begrebet er knyttet til den del af de påklagede indhentningsregimer, som vedrørte

kabelindhentning af telekommunikation, jf. afsnit 3.2 ovenfor. For at tage højde for, at bulkind-

hentning i overensstemmelse med dommene eksempelvis også omfatter indhentning af satellit-

kommunikation, hvor det i terminologisk forstand ikke er relevant at tale om kommunikations-

bærere, vil FE i disse tilfælde skulle angive de kommunikationsmedier, som indhentningen ret-

tes mod.

Hvor konkret det omhandlede kommunikationsmedie skal angives i anmodningen, vil bero på,

hvilken nærmere teknologi der er tale om. Det afgørende er, at angivelsen er tilstrækkeligt kon-

kret til, at Efterretningsnævnet kan vurdere, om anmodningen om tilladelse til bulkindhentning

opfylder betingelserne i FE-lovens § 3, stk. 1, jf. stk. 2, samt om kravet om proportionalitet er

opfyldt, jf. afsnit 2.2 ovenfor. Efter omstændighederne vil betingelsen således kunne være op-

fyldt ved angivelse af f.eks. en bestemt satellit eller konstellation af satellitter.

Endelig vil FE i forelæggelsen skulle angive, hvilke kategorier eller typer af søgebegreber, som

tjenesten vil anvende som led i indhentningen.

FE’s forelæggelse for Efterretningsnævnet vil skulle ske i skriftlig form inden afholdelse af et

nævnsmøde, mens FE på selve nævnsmødet vil give en mundtlig forelæggelse af anmodningen.

Det forudsættes,

at nævnet træffer afgørelse inden for 30 dage fra tidspunktet for FE’s skriftlige

anmodning til nævnet.

Det foreslås, at tilladelse til bulkindhentning meddeles for op til 12 måneder ad gangen. Be-

stemmelsen udelukker dog ikke, at en eventuel igangværende bulkindhentning efter anmodning

fra FE forlænges i perioder på op til 12 måneder ad gangen. FE har bl.a. til opgave at tilveje-

bringe det efterretningsmæssige grundlag for dansk udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik,

og medvirke til at forebygge og modvirke trusler mod Danmark og danske interesser. Selvom

FE’s prioriteter derfor løbende vil

ændre sig i takt med den sikkerhedspolitiske udvikling og

UDKAST

udviklingen i trusselsbilledet, må det forventes, at visse prioriteter vil bevare deres relevans

over længere tid. På den baggrund forudsættes det, at visse af efterretningstjenestens bulkind-

hentningsaktiviteter vil blive genstand for gentagne anmodninger om forlængelser af yderligere

12 måneders varighed. Dette synes også forudsat af EMD, der bl.a. henviser til ”efterfølgende

fornyelser” af den forudgående tilladelse, jf.

Big Brother Watch m.fl. mod Storbritannien

præ-

mis 356.

For at give FE mulighed for at tilrettelægge tjenestens arbejde og udføre dette mest effektivt,

vil det være naturligt, at tilladelse til bulkindhentning som udgangspunkt meddeles af en vis

varighed, eksempelvis ikke mindre end tre måneder ad gangen, med mindre særlige operative

hensyn måtte tilsige, at anmodningen til Efterretningsnævnet begrænses hertil.

Henset til, at de efterretningsmæssige behov i særlige situationer kan ændre sig hurtigt, foreslås

desuden en snæver undtagelse til hovedreglen om, at FE kun må foretage bulkindhentning på

baggrund af en forudgående tilladelse fra Efterretningsnævnet. Det foreslås således, at FE kan

træffe beslutning om at igangsætte bulkindhentning af kommunikationsdata uden en forudgå-

ende tilladelse fra nævnet, såfremt formålet med indhentningen ville forspildes, dersom tilla-

delse fra nævnet skulle afventes. I givet fald skal FE snarest muligt og senest fem arbejdsdage

fra indhentningens iværksættelse forelægge spørgsmålet for nævnet med henblik på, at nævnet

kan afgøre, om indhentningen kan godkendes og

–

såfremt det måtte være relevant

–

om den

kan opretholdes og i givet fald for hvilket tidsrum. Burde indhentningen efter nævnets opfat-

telse ikke være igangsat, foreslås det, at nævnet orienterer forsvarsministeren herom.

Det foreslås, at Efterretningsnævnets afgørelser ud over at meddeles FE også i relevant omfang

meddeles henholdsvis TET og Nævnet for Indsigtsrettigheder, således at disse kan blive lagt til

grund i de respektive organers arbejde, herunder navnlig i deres kontrol af, at bulkindhentning

er sket i overensstemmelse med en af Efterretningsnævnet udstedt tilladelse.

Som nævnt indebærer EMD-dommene

ikke, at FE’s anvendelse af hårde selektorer skal fore-

lægges Efterretningsnævnet, dog med undtagelse af sager om afsløring af fortroligt journalistisk

materiale, jf. afsnit 3.5 nedenfor. Det forudsættes på den baggrund, at FE sikrer klare rammer

for FE’s anvendelse af hårde selektorer,

herunder fastlægger de proceduremæssige betingelser,

der skal være opfyldt for at FE kan anvende søgebegreber knyttet til identificerbare fysiske og

juridiske personer på bulkindhentede data. Det vil bl.a. kunne være relevant at fastsætte, at

tjenestens eventuelle anvendelse af hårde selektorer, såsom eksempelvis en e-mailadresse, skal

være genstand for forudgående intern autorisation hos FE med henblik på at sikre, at dette kun

sker, når det er berettiget.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12, og bemærkningerne hertil.

UDKAST

3.2. Styrkelse af Tilsynet med Efterretningstjenesterne

3.2.1. Udvidelse af tilsynets kompetence til at omfatte behandling af oplysninger om alle per-

soner, uanset hvor de er hjemmehørende

3.2.1.1. Gældende ret

Det følger af FE-lovens § 15, 1. pkt., at TET efter klage eller af egen drift påser, at FE overhol-

der reglerne i §§ 3-8 og regler udstedt i medfør heraf vedrørende behandling af oplysninger om

i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer.

For en nærmere beskrivelse af TET henvises til afsnit 2.4 ovenfor.

3.2.1.2. Forsvarsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af EMD-dommene

Big Brother Watch m.fl. mod Storbritannien

Centrum för

Rättvisa mod Sverige,

at national ret vedrørende efterretningstjenesters bulkindhentning af

kommunikationsdata skal indeholde effektive garantier mod misbrug, og at processen efter na-

tional ret skal være underlagt såkaldte end-to-end safeguards. For en nærmere beskrivelse af

dommene og forståelsen af begrebet bulkindhentning henvises til afsnit 2.1 ovenfor.

Som en del af disse end-to-end safeguards stiller EMD krav om, at bulkindhentningen skal være

betinget af, at der føres uafhængigt og løbende tilsyn med aktiviteterne. For så vidt angår det

løbende tilsyn, anfører EMD, at hver fase i bulkindhentningsprocessen bør være genstand for

tilsyn ved en uafhængig myndighed, jf.

Big Brother Watch m.fl. mod Storbritannien

præmis

356 og

Centrum för Rättvisa mod Sverige

præmis 270. Det drejer sig om både tjenestens efter-

levelse af en forudgående godkendelse og eventuelle efterfølgende fornyelser heraf, udvælgel-

sen af kommunikationsbærere, valget og anvendelsen af selektorer og søgebegreber, samt brug,

lagring, videregivelse og sletning af indhentet materiale. For at muliggøre denne kontrol, bør

efterretningstjenesten dokumentere alle led i processen, jf.

Centrum för Rättvisa mod Sverige

præmis 311.

Det forudsættes på den baggrund, at FE fastsætter klare retningslinjer for dokumentation af de

ovenfor nævnte indhentnings- og behandlingsaktiviteter, samt procedurer for intern kontrol.

EMD lægger i forhold til det løbende tilsyn i de førnævnte præmisser navnlig vægt på, at tilsy-

net bør være tilstrækkelig robust til at sikre, at indgreb i konventionssikrede rettigheder ikke

går ud over, hvad der er nødvendigt i et demokratisk samfund. Tilsynet bør således foretage en

vurdering af nødvendigheden og proportionaliteten af den foretagne handling set i lyset af gra-

den af indgreb i konventionssikrede rettigheder, herunder navnlig Den Europæiske Menneske-

rettighedskonventions artikel 8 om retten til privatliv.

UDKAST

Det er Forsvarsministeries opfattelse, at TET’s tilsyn med FE lever op til kravene

til det løbende

tilsyn fra

EMD’s praksis

for så vidt angår i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske per-

soner. Det kan navnlig fremhæves, at TET er uafhængigt af regeringen, at tilsynet kan tage

sager op af egen drift, og at tilsynet har vidtrækkende muligheder for at få adgang til relevante

oplysninger om FE’s virksomhed. Der henvises herudover til de øvrige styrkelser af TET,

som

foreslås med lovforslaget, herunder udvidelse af kompetencen til at omfatte efterfølgende lega-

litetskontrol med FE’s operative opgaver, jf. afsnit 3.2.2. Det bemærkes i øvrigt, at TET’s kom-

petence ikke er begrænset til FE’s bulkindhentning, hvilket ikke foreslås ændret.

TET fører i dag kun tilsyn med FE’s tilvejebringelse og behandling af oplysninger om i Dan-

mark hjemmehørende fysiske og juridiske personer. Tilsynets kompetence er således begrænset

til oplysninger om personer, der har en kvalificeret tilknytning til det danske samfund, hvilket

hænger sammen med, at det primært er disse personer, der er beskyttet af loven.

Det er Forsvarsministeriets

opfattelse, at det er nødvendigt at udvide TET’s kompetence, såle-

des at den ikke længere er begrænset til at angå oplysninger om i Danmark hjemmehørende

personer.

Det foreslås på den baggrund, at TET fremadrettet skal føre tilsyn med, at FE overholder reg-

lerne om tilvejebringelse og behandling af oplysninger, uanset hvem disse oplysninger måtte

angå. Som konsekvens heraf vil TET fremadrettet også have kompetence til at føre tilsyn med

FE’s behandling af rådata. Henset til rådatas særlige karakter

vil der dog ikke kunne foretages

tilsyn med FE’s behandling af rådata på oplysnings-

eller individniveau.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil.

Det bemærkes i øvrigt, at der samtidig med den foreslåede udvidelse af tilsynets kompetence

også foreslås en række ændringer af de materielle regler, som TET skal påse overholdelsen af,

herunder bl.a. kriterier for intern behandling af oplysninger vedrørende personer, der ikke er

hjemmehørende i Danmark, samt videregivelse af oplysninger om disse. Der henvises til afsnit

3.4 og 3.6 nedenfor.

3.2.2. Udvidelse af tilsynets kompetence til at omfatte efterfølgende legalitetskontrol med For-

svarets Efterretningstjenestes operative opgaver

3.2.2.1. Gældende ret

Det følger af FE-lovens § 15, 1. pkt., at TET efter klage eller af egen drift påser, at FE overhol-

der reglerne i §§ 3-8 og regler udstedt i medfør heraf vedrørende behandling af oplysninger om

i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer. For en nærmere beskrivelse af TET

henvises til afsnit 2.4 ovenfor.

UDKAST

3.2.2.2. Forsvarsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det nuværende tilsyn er fokuseret på FE’s behandling af oplysninger om i Danmark hjemme-

hørende fysiske og juridiske personer og ikke på tjenestens operative opgaver. Det nuværende

tilsyn med FE’s virksomhed kan således betegnes som en overvejende databeskyttelsesretlig

legalitetskontrol. Herved adskiller tilsynet med efterretningstjenesterne i Danmark sig fra til-

synsordningerne i flere af de lande, som vi normalt sammenligner os med, bl.a. Norge, Sverige

og Storbritannien, hvor der føres et bredere tilsyn med efterretningstjenesterne.

Det er forudsat i den politiske aftale om styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne, at

styrkelsen af rammerne for TET’s kontrol med PET også vil omfatte tilsynet med FE,

men med

de nødvendige tilpasninger.

Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne er enige om, at TET fremover skal føre en efterføl-

gende

–

dvs. bagudrettet

–

legalitetskontrol med PET's operative opgaver og dermed beskæftige

sig med, om PET har handlet inden for de regler, der gælder for tjenesten. Aftalen er for så vidt

angår PET gennemført ved lov nr. 666 af 11. juni 2024 om ændring af lov om Politiets Efter-

retningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretnings-

tjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere.

Det foreslås i overensstemmelse med forudsætningerne i den politiske aftale, at TET fremover

skal kunne føre efterfølgende

–

dvs. bagudrettet

– legalitetskontrol med FE’s operative opgaver,

således som det er tilfældet i forhold til PET.

Dette vil være en væsentlig udvidelse af tilsynets kompetenceområde, der således vil omfatte

såvel det hidtidige område som kontrollen med

FE’s operative opgaver.

Ved FE’s »operative opgaver« forstås som udgangspunkt alle de operative aktiviteter, som tje-

nesten udfører som led i den faktiske løsning af sine opgaver, herunder med at tilvejebringe det

efterretningsmæssige grundlag for dansk udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik, medvirke til

at forebygge og modvirke trusler mod Danmark og danske interesser m.v., jf. FE-lovens § 1.

Kontrollen med FE’s operative opgaver vil have karakter af »legalitetskontrol« og dermed be-

skæftige sig med, om FE har handlet inden for de regler, der gælder for tjenesten. Kontrollen

vil dermed som forudsat i den politiske aftale omfatte FE’s overholdelse af bl.a. gældende love,

herunder FE-loven, administrative forskrifter, almindelige forvaltningsretlige regler og grund-

sætninger samt Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK. Herudover kan tilsynet

kontrollere, om FE inden for sine operative opgaver har overholdt interne retningslinjer.

At der er tale om en legalitetskontrol indebærer omvendt, at TET ikke vil have til opgave at

føre tilsyn med, om FE udfører sine opgaver på en efter tilsynets opfattelse hensigtsmæssig

måde. Tilsynet vil således ikke skulle efterprøve FE’s efterretnings-

og militærfaglige skøn,

men vil dog kunne føre kontrol med de juridiske elementer i forbindelse med skønsudøvelsen,

UDKAST

hvilket vil kunne omfatte f.eks. overholdelsen af almindelige forvaltningsretlige regler og

grundsætninger.

Tilsynet vil endvidere ikke skulle føre efterfølgende legalitetskontrol med det foreslåede Efter-

retningsnævns tilladelser til, at FE kan foretage bulkindhentning, jf. afsnit 3.1.2.2 ovenfor, hvil-

ket bl.a. indebærer, at tilsynet ikke skal forholde sig til Efterretningsnævnets vurderinger, f.eks.

hvilke kommunikationsbærere, -ruter og -medier, som nævnet giver FE tilladelse til at foretage

bulkindhentning mod. Det vil imidlertid henhøre under tilsynets kompetence at kontrollere, at

FE’s foretagne bulkindhentning er sket i overensstemmelse med en tilladelse fra Efterretnings-

nævnet.

Uden for begrebet »operative opgaver« falder forhold relateret til administrative forhold, her-

under personalesager vedrørende ansatte i FE samt FE's budget og regnskab. Det bemærkes i

den forbindelse, at FE's almindelige midler revideres af Rigsrevisionen. FE's særlige midler er

undergivet en særlig procedure og revideres af særligt udpegede medarbejdere i Rigsrevisionen

og en chef i Forsvarsministeriets departement.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at der herudover vil kunne forekomme områder i relation til

FE’s opgavevaretagelse,

der i princippet vil være omfattet af det foreslåede tilsyn, men hvor

alene få eller ingen juridiske elementer vil knytte sig til operative aktiviteter. Det gælder ek-

sempelvis FE’s fysiske indhentning, hvor TET primært vil kunne kontrollere, om FE

har hver-

vet og ført kilder i overensstemmelse med retningslinjer på området eller gældende regler i

øvrigt, herunder EMRK, ligesom tilsynet kan kontrollere tjenestens sagsbehandling i forbin-

delse med kilders eventuelle erstatningskrav m.v.

TET’s kontrol

med overholdelsen af retningslinjer på området vil alene være relevant for så

vidt angår retningslinjer knyttet til overholdelsen af gældende ret. Øvrige interne regler og ret-

ningslinjer, der drejer sig om policy- eller hensigtsmæssighedsovervejelser, intern arbejdsde-

ling eller procedurer, egenkontrol, risikostyring og lignende, vil derimod som det klare ud-

gangspunkt ikke være relevant for legalitetskontrollen.

I forbindelse med FE’s indhentning af oplysninger om såkaldte foreign

fighters i medfør af FE-

lovens § 3, stk. 3, vil tilsynet kunne føre kontrol med, om FE har ageret i overensstemmelse

med en retskendelse. Tilsynet vil i den forbindelse bl.a. kunne efterprøve, om FE har overholdt

den tidsfrist, som domstolene har fastsat for et indgreb i meddelelseshemmeligheden. Tilsynet

vil ikke skulle efterprøve domstolenes afgørelser, hvilket bl.a. indebærer, at tilsynet ikke skal

forholde sig til domstolenes vurderinger, f.eks. af, om der (stadig) er bestemte grunde til at

formode, at en person deltager i aktiviteter, der kan indebære eller forøge en terrortrussel mod

Danmark og danske interesser.

At legalitetskontrollen er »bagudrettet«, indebærer, som forudsat i den politiske aftale, at der

som udgangspunkt ikke vil skulle iværksættes kontroller af verserende sagsforløb og aktiviteter,

ligesom FE ikke vil skulle forelægge spørgsmål eller på anden måde inddrage tilsynet, inden

UDKAST

konkrete dispositioner iværksættes. Hvis der er tale om længerevarende sager eller aktiviteter,

forudsættes det imidlertid, at TET kan iværksætte kontroller rettet mod afsluttede dele af forlø-

bet, således at det forhold, at legalitetskontrollen er bagudrettet, ikke fører til, at tilsynet igen-

nem længere tid vil være afskåret fra at kontrollere konkrete forløb. Kontrollerne vil generelt

skulle tilrettelægges under hensyntagen til FE's operative aktiviteter, sådan at tilsynet ikke hin-

drer, forsinker eller vanskeliggør tjenestens igangværende operative arbejde.

Endvidere vil kontrollen som forudsat i den politiske aftale skulle tilrettelægges under hensyn

til de særlige forhold, der gør sig gældende for FE, og på en sådan måde, at der sikres fortrolig-

hed om efterretningstjenestens arbejde og enkeltpersoners identitet. Kontrollen må derfor ikke

kompromittere eksempelvis efterretningstjenestens arbejdsmetoder, kapaciteter eller kilders

identitetsoplysninger.

I det omfang, genstanden for undersøgelsen ligger inden for tilsynets kompetenceområde, vil

tilsynet kunne foretage undersøgelse af sager, sagsforløb, problemstillinger m.v., der knytter

sig til forhold, der har fundet sted før lovens ikrafttræden. Det forudsættes imidlertid, at tilsynet

alene undersøger sådanne sager m.v., hvis sagen vurderes at have en vis forbindelse til en aktuel

politisk eller offentlig debat, eller på anden vis knytter sig til et spørgsmål af aktuel betydning

for kontrollen med efterretningstjenesterne. Ordningen er således ikke tiltænkt anvendt til at

igangsætte undersøgelser af forhold tilbage i tid, som må betragtes som historiske uden nogen

aktuel relevans for kontrollen med efterretningstjenesterne.

Tilsynet vil, i lighed med hvad der gælder i dag, ikke have til opgave at vurdere, om der af

enkelte ansatte hos FE måtte være begået fejl eller forsømmelser, som kan give anledning til,

at der søges gennemført et retligt ansvar over for de pågældende, eller som i øvrigt kan give

anledning til kritik. Tilsynets opgave er at forholde sig til FE's virksomhed og ikke enkelte

medarbejdere. Opstår der tilfælde, hvor spørgsmål om ansvar for enkeltpersoner kan rejses, skal

dette

–

ligesom i dag

–

behandles efter almindelige personaleretlige regler m.v.

Legalitetskontrollen kan foretages af tilsynet af egen drift. Der vil ikke være mulighed for at

klage til tilsynet, men der vil kunne rettes henvendelse til tilsynet, som vil kunne vælge at tage

sagen op, hvis der vurderes at være anledning til det.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14, og bemærkningerne hertil.

3.2.3. Udvidelse af tilsynets adgang til oplysninger og materiale hos Forsvarets Efterretnings-

tjeneste m.v.

3.2.3.1. Gældende ret

TET har mulighed for at kræve enhver oplysning og alt materiale, der er af betydning for dets

virksomhed, at få adgang til FE’s lokaler samt at afkræve FE skriftlige udtalelser m.v., jf. FE-

lovens § 17.

UDKAST

For en nærmere beskrivelse af TET henvises til afsnit 2.4 ovenfor.

3.2.3.2. Forsvarsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er i den politiske aftale om styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne forudsat, at

styrkelsen af rammerne for TET’s kontrol

med PET med de nødvendige tilpasninger også vil

omfatte tilsynet med FE.

Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne er enige om, at det er en helt central præmis for et

effektivt tilsyn med efterretningstjenesterne, at TET har en bred adgang til oplysninger og ma-

teriale hos PET, som kan være af betydning for dets virksomhed, og at tilsynet i øvrigt har

mulighed for at kræve, at tjenesten bidrager til at oplyse faktiske og retlige forhold af tilsvarende

betydning inden for en ramme, som sikrer, at det operative arbejde i tjenesten fortsat kan prio-

riteres i samme omfang som i dag.

Aftalepartierne var endvidere enige om, at TET

–

som noget nyt

–

skal kunne anmode PET om,

at relevante ledere i tjenesten mundtligt redegør for faktiske forhold af betydning for tilsynets

virksomhed, som de pågældende har ansvaret for.

Aftalen er for så vidt angår PET gennemført ved lov nr. 666 af 11. juni 2024 om ændring af lov

om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og poli-

tiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere.

Det foreslås i overensstemmelse med forudsætningerne i den politiske aftale, at TET også skal

kunne anmode FE om, at relevante ledere i tjenesten mundtligt redegør for faktiske forhold af

betydning for tilsynets virksomhed, som de pågældende har ansvaret for, ligesom det er tilfæl-

det for PET.

En »relevant leder« vil i den sammenhæng være en leder på kontorchefniveau eller højere chef-

niveau i FE. Det vil således ikke omfatte medarbejdere under kontorchefniveau, ligesom det

ikke omfatter andre medarbejdere eller tidligere ledere m.v. i tjenesten, som ikke længere vare-

tager en ledelsesopgave af den pågældende art. Det forudsættes, at FE imødekommer sådanne

anmodninger fra tilsynet, medmindre tilsynet på baggrund af eventuelle bemærkninger fra FE

vurderer, at en fyldestgørende redegørelse bedre kan opnås på anden vis.

Det forudsættes, at en mundtlig redegørelse vil skulle afgives over for tilsynet eller dele deraf

og ikke over for medarbejdere i sekretariatsenheden alene.

Det vil være op til tilsynet at beslutte, hvornår der er grundlag for at anmode FE om, at relevante

ledere mundtligt redegør for faktiske forhold, men det forudsættes på baggrund af den politiske

aftale, at sådanne anmodninger anvendes i et meget begrænset omfang. Det klare udgangspunkt

UDKAST

vil således fortsat være, at TET i overensstemmelse med den gældende bestemmelse i FE-lo-

vens § 17, stk. 3, afkræver FE skriftlige udtalelser frem for at anmode om mundtlige redegørel-

ser. Det skyldes, at efterretningstjenestens arbejde typisk er baseret på et »need to know«-prin-

cip, og at den enkelte leder derfor ikke nødvendigvis har den fornødne viden om eller det fulde

billede af en sag, et sagsforløb, en problemstilling m.v. til at kunne redegøre fyldestgørende

herfor. En fyldestgørende redegørelse vil således i højere grad kunne sikres ved brug af skrift-

lige udtalelser, som afgives på højt chefniveau, og hvor en flerhed af relevante dele af tjenesten

vil kunne bidrage til at oplyse sagen, sagsforløbet, problemstillingen m.v.

Der vil herudover ikke være noget til hinder for, at FE i konkrete sager selv vil kunne vurdere,

at der er anledning til at lade andre relevante medarbejdere mundtligt redegøre for faktiske

forhold over for tilsynet, med henblik på at sikre en så fyldestgørende besvarelse som muligt.

Det forudsættes i givet fald, at den pågældende medarbejder som udgangspunkt vil være ledsa-

get af en relevant leder fra tjenesten.

I forhold til TET’s mulighed for at anmode om skriftlige

udtalelser fra FE indebærer dette, at

tilsynet kan udbede sig tjenestens skriftlige stillingtagen til bestemte juridiske temaer eller an-

mode om skriftligt at redegøre for konkrete sagsforløb samt FE’s praksis og den bagvedlig-

gende retsopfattelse.

Fokus for tilsynets virksomhed, herunder i relation til skriftlige udtalelser og mundtlige rede-

gørelser, vil som hidtil og som forudsat i den politiske aftale være at føre tilsyn med FE’s virk-

somhed og ikke enkeltpersoner. Det vil således ikke være TET’s opgave

at vurdere, om enkelte

ansatte i FE måtte have begået fejl eller forsømmelser, som kan give anledning til, at der søges

gjort et ansvar gældende over for de pågældende, eller at der i øvrigt udtales kritik af den på-

gældende medarbejder. Hvis tilsynet har konkret mistanke om, at en enkeltperson har handlet

på en sådan måde, at den pågældende risikerer et straffe- eller disciplinærretligt ansvar, kan

tilsynet endvidere ikke anmode om, at den pågældende mundtligt redegør for faktiske forhold

vedrørende den pågældende sag.

Den foreslåede ændring berører ikke bestemmelsen i FE-lovens § 17, stk. 4, hvorefter TET kan

anmode om, at en repræsentant for FE er til stede med henblik på at redegøre for de behandlede

sager. Som tidligere nævnt er udtrykket »repræsentant« ikke nærmere afgrænset i bemærknin-

gerne, hvorfor det må antages, at der kan være tale om en leder eller en medarbejder uden

ledelsesansvar, afhængig af hvem tjenesten vurderer bedst vil kunne understøtte kontrolarbej-

det.

Det foreslås derudover, at betingelserne for, hvilke oplysninger og materialer TET vil have

adgang til, ændres, sådan at betingelsen fremover vil være, at oplysningen eller materialet blot

»kan have betydning« for tilsynets virksomhed, før tilsynet kan kræve det udleveret af FE.

Med ændringen vil oplysningen eller materialet skulle opfylde en relevansbetingelse. Relevans-

betingelsen skal i denne sammenhæng forstås sådan, at tilsynet skal have en formodning om, at

UDKAST

den pågældende oplysning eller materiale er af betydning for tilsynets virksomhed. Tilsynet

skal således kunne afkræve FE oplysninger og materiale, selvom det er forbundet med en be-

grænset usikkerhed, om oplysningerne m.v. er relevante for tilsynets kontrolarbejde. Det be-

mærkes i den forbindelse, at det i nogle tilfælde må forventes at kunne være vanskeligt for

tilsynet på forhånd at vurdere, hvilken betydning en given oplysning m.v. har i forbindelse med

en konkret kontrol.

For så vidt angår de oplysninger og det materiale, som tilsynet skal have adgang til hos FE, vil

det i denne sammenhæng forstås i vid forstand og være teknologineutralt. Tilsynet vil f.eks.

kunne kræve indsigt i metadata om tilvejebringelses- og indførelsestidspunktet for bestemte

oplysninger, som FE er i besiddelse af.

Det forudsættes, at tilsynet ved indhentningen af oplysninger og materiale fra FE vil tage be-

hørigt hensyn til, at det operative arbejde i tjenesten skal kunne prioriteres i samme omfang

som i dag. Tilsynet vil i overensstemmelse med »need to know«-princippet ikke skulle indhente

mere detaljerede oplysninger end nødvendigt for at opfylde sit kontrolformål, og tilsynet vil så

vidt muligt skulle iagttage hensyn til kildebeskyttelse og beskyttelse af oplysninger fra uden-

landske samarbejdspartnere.

Det foreslås herudover, som forudsat i den politiske aftale, at der indføres en snæver adgang

for FE til helt undtagelsesvist at undlade at give TET adgang til bestemte oplysninger eller

materiale, hvis oplysningerne eller materialet ikke kan gives uden betydelig skade for statens

sikkerhed eller forholdet til fremmede magter eller uden fare for personers liv, legeme, helbred

eller frihed. FE skal i sådanne situationer uden unødigt ophold orientere forsvarsministeren,

som herefter orienterer UET om baggrunden herfor.

Det bemærkes, at der også i dag forekommer situationer, hvor der i dialog mellem tilsynet og

FE aftales særlige rammer for eller begrænsninger i tilsynets adgang til særlige oplysninger på

givne tidspunkter. Med den her foreslåede ordning er der ikke tilsigtet en indskrænkning i ad-

gangen til at fortsætte den hidtidige praksis. Den foreslåede adgang for FE til helt undtagelses-

vist at undlade at give tilsynet bestemte oplysninger eller materiale mod at underrette forsvars-

ministeren og UET ændrer således ikke på det forhold, at tilsynet og FE ud fra en dialogbaseret

tilgang skal kunne håndtere spørgsmål af denne karakter, herunder også ved eventuelt at aftale

nogle nærmere vilkår for tilsynets adgang til oplysningerne eller materialet, som f.eks. at alene

formanden for tilsynet gives adgang. Den foreslåede ordning vil ligeledes ikke omfatte tilfælde,

hvor FE i dialog med tilsynet måtte afgrænse direkte systemadgange til bestemte systemer eller

opstille særlige begrænsninger i dialog med tilsynet, f.eks. til kildeidentiteter. Der vil i sådanne

tilfælde således ikke være tale om, at FE undlader at give tilsynet adgang til oplysninger eller

materiale i den pågældende bestemmelses forstand.

Den undtagelsesvise adgang for FE er udelukkende tiltænkt anvendt i situationer, hvor tjenesten

ikke uden betydelig skade for statens sikkerhed eller forholdet til fremmede magter eller uden

UDKAST

fare for personers liv, legeme, helbred eller frihed, kan give tilsynet adgang til bestemte oplys-

ninger eller materiale. Kriteriet »ikke uden betydelig skade« vil være opfyldt, hvis der består

en risiko for, at en sådan skade indtræffer, såfremt der gives adgang til oplysningerne eller

materialet.

Adgangen kan f.eks. anvendes

i forbindelse med FE’s behandling af særligt sensitive oplysnin-

ger, hvis overgivelsen af en sådan oplysning til tilsynet ikke kan ske uden betydelig skade for

statens sikkerhed m.v. eller fare for personer. Hvis sådanne særligt sensitive oplysninger kom-

promitteres, indebærer det en risiko for betydelig skade for fysiske personer, ligesom forholdet

til fremmede magter kan tage skade. FE behandler oplysninger af denne karakter med yderste

grad af fortrolighed, hvilket indebærer, at kun få personer i FE har adgang til oplysningerne.

FE's mulighed for i sådanne tilfælde umiddelbart ikke at give tilsynet adgang til oplysninger

eller materiale vil ikke være afgrænset til en bestemt tidsmæssig periode. Det afgørende for,

hvornår FE skal give tilsynet adgang, vil være, hvornår der ikke længere kan antages at fore-

ligge en risiko for betydelig skade for statens sikkerhed m.v. ved at give tilsynet adgang hertil

i kontrolmæssigt regi. FE vil uden unødigt ophold skulle give tilsynet adgang til de omhandlede

oplysninger eller materiale, så snart de nævnte beskyttelseshensyn ikke længere gør sig gæl-

dende.

Det foreslås derudover, som forudsat i den politiske aftale, at TET skal kunne fastsætte rimelige

frister for FE's besvarelse af tilsynets høringer og anmodninger under hensyntagen til disses

omfang og kompleksitet. En afklaring af omfanget og kompleksiteten af en høring eller anmod-

ning fra tilsynet vil efter omstændighederne forudsætte en dialog med FE herom. Hvis det ikke

er muligt for FE at besvare en høring eller anmodning inden for den af tilsynet fastsatte frist,

skal tjenesten inden fristens udløb meddele tilsynet baggrunden herfor og hvornår, den forven-

tes at kunne besvares.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at den foreslåede ordning ikke vil være til hinder for, at til-

synet

–

som det er tilfældet i dag

–

i samarbejde med FE udarbejder en nærmere proces for

behandling af høringer og anmodninger, der understøtter tjenesten i at besvare tilsynets høringer

og anmodninger inden for den fastsatte frist.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15, 17 og 18, og bemærkningerne hertil.

3.2.4. Tilsynet med Efterretningstjenesternes offentliggørelse af oplysninger vedrørende tilsy-

nets virksomhed

3.2.4.1. Gældende ret

Det følger af FE-lovens § 19, at TET afgiver en årlig redegørelse om sin virksomhed til for-

svarsministeren, og at redegørelsen offentliggøres.

UDKAST

I bemærkningerne til FE-lovens § 19, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 163 som frem-

sat, side 57, er det anført, at redegørelsen

–

netop fordi den vil være beregnet til offentliggørelse

–

ikke må indeholde oplysninger, hvis offentliggørelse kan skade statens sikkerhed, forholdet

til udenlandske samarbejdspartnere, efterretningstjenesternes kilder, kapaciteter og metoder

m.v. I det omfang, der i redegørelsen er omtale af klagesager, skal de enkelte klagere ifølge

bemærkningerne være anonymiserede. Det fremgår samme sted af bemærkningerne, at inden

for disse rammer skal sigtet med tilsynets redegørelser være at give en generel information om

karakteren af det tilsyn, der udøves med FE. Bl.a. vil det være muligt uden tilsidesættelse af

tavshedspligten i mere generelle vendinger at redegøre for tilsynets virksomhed, herunder også

i form af en generel beskrivelse af, hvilke forhold tilsynet måtte have valgt særligt at interessere

sig for som led i sit tilsyn. Tilsynet vil ifølge bemærkningerne blandt andet kunne medtage

oplysninger om, i hvor mange tilfælde tilsynet har fundet, at FE’s behandling af personoplys-

ninger ikke har været i overensstemmelse med reglerne.

Det følger i øvrigt af FE-lovens

§ 11, stk. 1, at FE’s virksomhed er undtaget fra lov om offent-

lighed i forvaltningen bortset fra lovens § 13 (om notatpligt). Det samme gælder efter FE-lovens

§ 18, stk. 1, for TET’s virksomhed.

Det fremgår af bemærkningerne til PET-lovens § 16, jf. Folketingstidende 2023-24, Tillæg A,

L 160 som fremsat, s. 38, der regulerer TET’s organisatoriske forhold m.v.,

at tilsynets med-

lemmer i overensstemmelse med forvaltningslovens § 27 har tavshedspligt vedrørende fortro-

lige oplysninger, som de opnår kendskab til som led i hvervet som medlem af tilsynet.

Det følger i øvrigt af FE-lovens § 14, at TET udøver sine funktioner i fuld uafhængighed. Det

følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 163 som

fremsat, side 54, at tilsynet således ikke er undergivet tjenestebefalinger fra Forsvarsministeriet

eller andre administrative myndigheder med hensyn til udøvelsen af sin virksomhed.

For en nærmere beskrivelse af TET henvises til afsnit 2.4 ovenfor.

3.2.4.2. Forsvarsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er forudsat i den politiske aftale om styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne, at

styrkelsen af rammerne for TET’s kontrol med PET med de nødvendige tilpasninger også vil

omfatte tilsynet med FE.

Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne er enige om, at efterretningstjenesternes særlige ka-

rakter, herunder hvad angår fortrolighed, gør, at der er behov for særlige overvejelser om kom-

munikationen vedrørende tjenesternes forhold. Det gælder navnlig for at sikre, at der ikke of-

fentliggøres klassificeret information eller oplysninger, hvis offentliggørelse vil kunne skade

statens sikkerhed, forholdet til udenlandske samarbejdspartnere, efterretningstjenesternes kil-

der m.v.

Derfor er aftalepartierne enige om, at TET’s kommunikation med offentligheden

som

det helt klare udgangspunkt skal ske gennem tilsynets årlige redegørelser om sin virksomhed i

UDKAST

relation til PET. Aftalen er for så vidt angår PET gennemført ved lov nr. 666 af 11. juni 2024

om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om

forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere.

Det foreslås i overensstemmelse med forudsætningerne i den politiske aftale, at TET’s kommu-

nikation med offentligheden fremover som det helt klare udgangspunkt skal ske gennem tilsy-

nets årlige redegørelser om sin virksomhed i relation til FE, ligesom det er tilfældet for PET.

I det tilfælde, at TET herudover rent undtagelsesvist måtte finde behov for at offentliggøre

oplysninger om tilsynets virksomhed vedrørende FE, foreslås det, som forudsat i den politiske

aftale, at tilsynet vil være forpligtet til at orientere forsvarsministeren og UET herom i rimelig

tid til, at udvalget har mulighed for at indkalde til og drøfte spørgsmålet på et møde i udvalget

inden offentliggørelsen.

Med et sådant møde vil UET have mulighed for at indgå i en dialog med tilsynet om offentlig-

gørelsen, herunder offentliggørelsens indhold. Det forudsættes, at både udvalget og forsvars-

ministeren, og som udgangspunkt tillige chefen for FE, deltager i et sådant møde med henblik

på at kunne være en del af denne dialog, såfremt der er tale om en offentliggørelse, der relaterer

sig til FE. Formålet hermed vil være dels at sikre, at udvalget og ministeren har det fornødne

kendskab til baggrunden for offentliggørelsen

–

som ikke kan indeholde klassificerede infor-

mationer og andre sensitive oplysninger, og således vil være overordnet formuleret

–

dels at

sikre, at der vil være en fælles forståelse for de eventuelle risici af sikkerhedsmæssig eller anden

art, der kan være forbundet med den pågældende offentliggørelse.

Den foreslåede ordning vil i øvrigt ikke være til hinder for, at TET i forbindelse med eventuelle

overvejelser om at offentliggøre oplysninger om tilsynets organisatoriske og administrative for-

hold, eller om tilsynets overordnede virksomhed i øvrigt, på et tidligere tidspunkt vil kunne

vælge at inddrage Forsvarsministeriet, hvis der eksempelvis måtte være anledning til tvivl om,

hvorvidt offentliggørelse af bestemte oplysninger vil kunne skade statens sikkerhed, forholdet

til udenlandske samarbejdspartnere, efterretningstjenesternes kilder, kapaciteter og metoder

m.v.

Det bemærkes, at den foreslåede ordning alene vedrører TET’s offentliggørelse af oplysninger,

når denne relaterer sig til den konkrete tilsynsvirksomhed, dvs. tilsynets konkrete kontroller og

undersøgelser m.v. Den foreslåede ordning er således ikke til hinder for, at tilsynet kommuni-

kerer med offentligheden f.eks. i forbindelse med oplysning om tilsynets overordnede virksom-

hed.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 21, og bemærkningerne hertil.

UDKAST

3.2.5. Etablering af ekstern whistleblowerordning for Forsvarets Efterretningstjeneste i Tilsy-

net med Efterretningstjenesterne

3.2.5.1. Gældende ret

Lov nr. 1436 af 29. juni 2021 om beskyttelse af whistleblowere (whistleblowerloven) har bl.a.

til formål at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. okto-

ber 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (whistleblo-

werdirektivet), i dansk ret. Formålet med direktivet er at styrke håndhævelsen af EU-retten og

EU's politikker inden for specifikke områder ved at fastsætte fælles minimumsstandarder, der

sikrer et højt beskyttelsesniveau for personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (whist-

leblowere).

Det fremgår af whistleblowerlovens § 1, stk. 1, at loven finder anvendelse på 1) indberetninger,

som vedrører overtrædelser af EU-retten, og som er omfattet af anvendelsesområdet for whist-

leblowerdirektivet, og 2) indberetninger, som i øvrigt vedrører alvorlige lovovertrædelser eller

øvrige alvorlige forhold. Det fremgår af whistleblowerlovens § 1, stk. 3, at loven ikke finder

anvendelse på en række oplysninger, herunder klassificerede oplysninger, der er omfattet af

sikkerhedscirkulæret, og som samtidig er fortrolige, jf. straffelovens § 152, stk. 3. Undtagelsen

følger af whistleblowerdirektivets artikel 3, stk. 3, litra a, hvorefter direktivet ikke berører an-

vendelsen af EU-retten eller national ret vedrørende beskyttelse af klassificerede informationer.

Whistleblowerdirektivet forpligter i artikel 11 medlemsstaterne til at etablere en eller flere eks-

terne whistleblowerordninger (eksterne kanaler) til modtagelse og behandling af oplysninger

om overtrædelser. I whistleblowerlovens § 17, stk. 1, er der etableret én ekstern whistleblower-

ordning, jf. dog nedenfor for så vidt angår efterretningstjenesterne, og denne er placeret i Data-

tilsynet, som er den centrale uafhængige myndighed, der fører tilsyn både over for private virk-

somheder og offentlige myndigheder med, at reglerne om databeskyttelse bliver overholdt. Om

placeringen af den eksterne whistleblowerordning hos Datatilsynet fremgår det af bemærknin-

gerne til § 17, stk. 1, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 213 som fremsat, side 20, at

Justitsministeriet lægger vægt på, at Datatilsynet er en velkendt myndighed i både den offent-

lige og private sektor, og at Datatilsynets nuværende kompetencer og beføjelser udgør et godt

udgangspunkt for etableringen af en velfungerende ekstern whistleblowerordning, som af po-

tentielle whistleblowere vil kunne opfattes som et trygt sted at henvende sig til.

Det fremgår af whistleblowerlovens § 17, stk. 3, at Forsvarsministeriet etablerer en uafhængig

og selvstændig ekstern whistleblowerordning til modtagelse og behandling af oplysninger om

overtrædelser, jf. lovens § 1, stk. 1, i FE. Det fremgår tilsvarende af § 17, stk. 2, at Justitsmini-

steriet etablerer en uafhængig og selvstændig ekstern whistleblowerordning til modtagelse og

behandling af oplysninger om overtrædelser, jf. lovens § 1, stk. 1, i PET.

Det fremgår af bemærkningerne til § 17, stk. 3, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 213

som fremsat, side 49, at det forudsættes, at den eksterne whistleblowerordning for FE etableres

UDKAST

i Forsvarsministeriets departement. Det forudsættes tilsvarende, at den eksterne whistleblower-

ordning for PET etableres i Justitsministeriets departement, jf. bemærkningerne til whistleblo-

werlovens § 17, stk. 2, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 213 som fremsat, s. 49.

Det fremgår endvidere samme sted af bemærkningerne, at det er vurderingen, at der for efter-

retningstjenesterne gør sig særlige forhold gældende, der tilsiger, at der bør etableres særskilte

eksterne whistleblowerordninger for dem. I den forbindelse lægges der ifølge bemærkningerne

vægt på det særlige hensyn til fortrolighed, der knytter sig til efterretningstjenesternes virksom-

hed, og i forlængelse heraf, at det ikke vil kunne udelukkes, at klassificerede oplysninger, som

ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde, ved en fejl indgår i en indberetning. Desuden

lægges der ifølge bemærkningerne vægt på, at det særlige hensyn til fortrolighed ikke er be-

grænset til klassificerede oplysninger, men også andre oplysninger, herunder oplysninger om

personalemæssige forhold, efterretningstjenesternes vidensniveau m.v., som kan have betyd-

ning for efterretningstjenesternes virksomhed, og som derfor bør hemmeligholdes for at vare-

tage væsentlige hensyn til statens sikkerhed og rigets forsvar.

Derudover fremgår det af bemærkningerne samme sted, at der ved placeringen af de eksterne

whistleblowerordninger for FE og PET i henholdsvis Forsvarsministeriet og Justitsministeriet

lægges vægt på, at de respektive ministerier har den nødvendige løbende indsigt i efterretnings-

tjenesternes virksomhed til at varetage ordningen, herunder forudsætningerne for at identificere

mulige klassificerede oplysninger, der potentielt vil kunne indgå i en indberetning, og iværk-

sætte forholdsregler til at sikre fortroligheden herom.

Af bemærkningerne til whistleblowerloven, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 213 som

fremsat, side 21, fremgår det, at der med lovforslaget i lyset af, at whistleblowerdirektivet skulle

være implementeret i dansk ret senest den 17. december 2021, var lagt op til, at de eksterne

whistleblowerordninger for PET og FE på daværende tidspunkt placeres i henholdsvis Justits-

ministeriets og Forsvarsministeriets departement. Det fremgår endvidere af bemærkningerne,

at det senere vil skulle overvejes, om der er behov for tilpasninger i forhold til den med lov-

forslaget foreslåede ordning, herunder for så vidt angår den foreslåede placering af ordningerne.

Whistleblowerloven indeholder desuden i §§ 18-21 regler om kravene til eksterne whistleblo-

werordninger, procedurerne for ekstern indberetning og opfølgning samt sagsafslutning i eks-

terne whistleblowerordninger. Det omfatter bl.a. regler om, i hvilken form der skal kunne ind-

berettes, whistleblowerenhedens opgaver og procedurer for behandling af indberetninger, for-

trolighed samt afvisning og afslutning af behandling af indberetninger. Derudover indeholder

whistleblowerloven i §§ 22-27 sagsbehandlingsregler for interne og eksterne whistleblower-

ordninger. Det omfatter bl.a. regler om registrering af indberetninger, tavshedspligt og videre-

givelse af oplysninger.

Det bemærkes, at der ud over den eksterne whistleblowerordning beskrevet ovenfor internt i

FE er etableret en whistleblowerordning, der kan håndtere klassificerede informationer, men at

dette ikke følger af en EU-retlig forpligtelse efter whistleblowerdirektivet.

UDKAST

3.2.5.2. Forsvarsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er forudsat i den politiske aftale af 28. februar 2024 om styrkelse af tilsynet med efterret-

ningstjenesterne, at styrkelsen af rammerne for TET’s kontrol med PET med de nødvendige

tilpasninger også vil skulle omfatte tilsynet med FE.

Det følger af den politiske aftale, at aftalepartierne er enige om, at den eksterne whistleblower-

ordning for PET, der efter whistleblowerloven er placeret i Justitsministeriets departement, i

stedet skal placeres i TET.

Whistleblowerloven finder ikke anvendelse på en række oplysninger, herunder klassificerede

oplysninger, der er omfattet af sikkerhedscirkulæret og samtidig er fortrolige, jf. straffelovens

§ 152, stk. 3. Sådanne oplysninger er dermed ikke omfattet af den eksterne whistleblowerord-

ning, men det kan ikke udelukkes, at klassificerede oplysninger, som ikke er omfattet af lovens

anvendelsesområde, kan indgå i en indberetning.

Ved at placere den eksterne whistleblowerordning i TET sikres det ifølge aftalen, at whistleblo-

werordningen er placeret hos en uafhængig myndighed, der dels har en løbende indsigt i efter-

retningstjenesternes virksomhed, dels har værktøjerne til på en relevant måde at følge op på

henvendelser, når der måtte være anledning til det. Tilsynet vil herunder også have forudsæt-

ningerne for at identificere mulige klassificerede oplysninger, der potentielt vil kunne indgå i

en indberetning, og iværksætte forholdsregler til at sikre fortroligheden herom. Tilsvarende

gælder der særlige hensyn til fortrolighed om andre oplysninger, herunder oplysninger om per-

sonalemæssige forhold, efterretningstjenesternes vidensniveau m.v., som kan have betydning

for tjenesternes virksomhed. Det forudsættes, at det af hensyn til de særlige forhold, der gør sig

gældende for FE’s virksomhed, vil være en yderst snæver kreds, som vil skulle behandle ind-

beretningerne ud fra et »need to know«-princip, og at tilsynet ved håndteringen af indberetnin-

ger er opmærksomt på, at indberetninger, hvori der ikke i sig selv indgår klassificerede oplys-

ninger, sammenstykket med andre oplysninger kan bidrage til at tegne et billede af efterret-

ningstjenesternes vidensniveau, kapaciteter m.v.

Det følger endvidere af aftalen, at selvom den eksterne whistleblowerordning efter whistleblo-

werloven som udgangspunkt ikke omfatter klassificerede oplysninger, er aftalepartierne enige

om, at det skal være muligt for Tilsynet med Efterretningstjenesterne

–

uden for rammerne af

ordningen i whistleblowerloven

–

i fysisk form at kunne modtage og behandle klassificerede

informationer som led i henvendelser fra whistleblowere vedrørende PET. Tilsynet forudsættes

så vidt muligt at etablere en ramme, der sikrer muligheden for at aflevere klassificerede infor-

mationer fysisk til tilsynet på en fuldt ud forsvarlig sikkerhedsmæssig måde.

Aftalen er for så vidt angår PET gennemført ved lov nr. 666 af 11. juni 2024 om ændring af lov

om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og poli-

tiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere.

UDKAST

Det foreslås i overensstemmelse med forudsætningerne i den politiske aftale, at den eksterne

whistleblowerordning for FE, der efter whistleblowerloven er placeret i Forsvarsministeriets

departement, i stedet skal placeres i TET, ligesom det er tilfældet for whistleblowerordningen

for PET.

Med lov nr. 666 af 11. juni 2024 om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET),

lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om be-

skyttelse af whistleblowere, der flyttede whistleblowerordningen for PET til TET, blev sekre-

tariatsbetjeningen af TET organisatorisk og administrativt samtidig forankret i Datatilsynet.

Det bemærkes i den forbindelse, at Datatilsynet også driver den generelle eksterne whistleblo-

werordning i henhold til whistleblowerloven (»Den Nationale Whistleblowerordning«), der dog

ikke omfatter de eksterne whistleblowerordninger for henholdsvis FE og PET. Denne omstæn-

dighed taler efter Forsvarsministeriets opfattelse også for at placere den eksterne whistleblo-

werordning for FE i TET.

Det er i øvrigt Forsvarsministeriets opfattelse, at TET’s kompetencer og beføjelser udgør et

godt udgangspunkt for etableringen af en velfungerende ekstern whistleblowerordning, som af

potentielle whistleblowere i tilknytning til FE vil kunne opfattes som et trygt sted at henvende

sig. En placering i TET giver også mulighed for, at tilsynet relativt hurtigt

–

inden for reglerne

i whistleblowerloven

–

vil kunne tilvejebringe oplysninger, som kan medvirke til at give tilsynet

et mere samlet billede af den situation, hvorfra de indberettede oplysninger udgår, hvilket ind-

beretningen som klart udgangspunkt ikke vil kunne forventes i sig selv at kunne give, fordi

tjenesten arbejder ud fra et »need to know«-princip. Tilsynet er således ikke henvist til i en

længere periode at arbejde ud fra de løsrevne, enkeltstående oplysninger, der måtte fremgå af

indberetningen.

Den eksterne whistleblowerordning for FE i TET forudsættes ikke at skulle placeres i tilknyt-

ning til den enhed i Datatilsynet, der beskæftiger sig med den generelle eksterne whistleblo-

werordning. Derimod vil den eksterne ordning for FE

–

ligesom det er tilfældet for ordningen

for PET

–

skulle placeres, således at den sekretariatsbetjenes af den snævre kreds af personer i

Datatilsynet, der vil være beskæftiget med sekretariatsbetjening af TET. Selv om den eksterne

whistleblowerordning for FE således ikke vil være organisatorisk forankret i »Den Nationale

Whistleblowerordning« betyder placeringen alligevel, at sekretariatsenheden for TET også på

dette punkt vil komme til at indgå i et stærkt fagligt miljø, hvor der vil være mulighed for faglig

sparring under iagttagelse af reglerne om tavshedspligt.

TET vil i forhold til den eksterne whistleblowerordning for FE være undergivet reglerne i whist-

leblowerloven, herunder afgrænsningen i loven af, hvilke overtrædelser der er omfattet, og som

tilsynet dermed kan tage under behandling, og lovens regler om behandling af indberetninger.

TET vil skulle udpege medarbejdere, der er ansvarlige for at administrere den eksterne whist-

leblowerordning. Der stilles ikke krav om, at de pågældende medarbejdere ikke varetager andre

UDKAST

opgaver eller funktioner i TET. Ordningen vil skulle udformes på en måde, der sikrer, at ind-

beretninger holdes adskilt fra TET’s øvrige opgaver og funktioner

og således, at uvedkom-

mende, herunder uautoriserede medarbejdere, ikke får adgang til oplysninger om indberetnin-

gerne, dvs. både oplysninger om selve den indberettede overtrædelse, identiteten på whistleblo-

weren, den berørte person og enhver tredjepart, som er nævnt i indberetningen.

Det forudsættes, at det af hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for FE’s virksom-

hed, vil være en yderst snæver kreds, som vil skulle behandle indberetningerne ud fra et »need

to know«-princip.

Samtidig forudsættes det, at tilsynet ved håndteringen af indberetninger er opmærksom på, at

indberetninger, hvori der ikke i sig selv indgår klassificerede informationer eller andre sensitive

oplysninger, sammenkædet med andre oplysninger kan bidrage til at tegne et billede af efter-

retningstjenesternes vidensniveau, kapaciteter m.v.

Den eksterne whistleblowerordning for FE skal muliggøre skriftlige og mundtlige indberetnin-

ger samt, på whistleblowerens anmodning, indberetning via et fysisk møde inden for en rimelig

frist med én eller flere personer tilknyttet whistleblowerenheden.

Ordningen vil indebære, at TET som ekstern whistleblowerordning for FE vil skulle foretage

en indledende vurdering af indkomne indberetninger med henblik på at fastslå, om en indberet-

ning er indberettet af en person, der er berettiget til at indgive indberetning til ordningen, og om

indberetningen er omfattet af whistleblowerlovens anvendelsesområde. Hvordan den enkelte

henvendelse skal håndteres beror på indberetningens indhold og karakter.

Den eksterne whistleblowerordning efter whistleblowerloven finder ikke anvendelse på klassi-

ficerede oplysninger, der er omfattet af sikkerhedscirkulæret og samtidig er fortrolige, jf. straf-

felovens § 152, stk. 3. Det forudsættes derfor, at TET

–

uden for rammerne af ordningen i

whistleblowerloven

–

vil kunne modtage og behandle klassificerede informationer som led i

indberetninger fra whistleblowere vedrørende FE. Det vil f.eks. kunne knytte sig til indberet-

ninger fra nuværende eller tidligere ansatte i FE eller samarbejdspartnere til FE om alvorlige

lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold.

TET forudsættes så vidt muligt at etablere en ramme, der sikrer muligheden for at aflevere

klassificerede oplysninger fysisk til tilsynet på en fuldt ud sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde.

Det bør ikke være et krav, at en person, der eventuelt måtte rette henvendelse til tilsynet, vil

skulle identificere sig selv, og ordningen bør understøtte størst mulig grad af anonymitet.

I den forbindelse forudsættes det, at TET vil skulle sikre, at ordningen tilrettelægges på en fuldt

ud sikkerhedsmæssig forsvarlig måde, herunder iagttage de fornødne sikkerhedsmæssige for-

anstaltninger til at modtage, opbevare og håndtere de klassificerede informationer på betryg-

gende vis. Etablering af en praktisk ramme herfor vil skulle ske i dialog med FE, der vil kunne

rådgive om, hvilke sikkerhedsmæssige foranstaltninger som skal iagttages.

UDKAST

Det foreslås, at den foreslåede ændring træder i kraft den 1. juli 2025. Eventuelle sager, som

den 30. juni 2025 behandles i Forsvarsministeriet i medfør af den nugældende bestemmelse i

whistleblowerlovens § 17, stk. 3, vil fra den 1. juli 2025 skulle overføres til TET. Tilsynet vil

således fra den 1. juli 2025 behandle samtlige indberetninger efter whistleblowerlovens § 17,

stk. 3, uanset om indberetningen er modtaget før eller efter den 1. juli 2025.

Der henvises til lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.

3.3. Efterfølgende kontrol med Forsvarets Efterretningstjeneste

3.3.1. Gældende ret

Det følger af FE-lovens § 15, 1. pkt., at TET efter klage eller af egen drift påser, at FE overhol-

der reglerne i §§ 3-8 og regler udstedt i medfør heraf vedrørende behandling af oplysninger om

i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer.

Tilsynet varetager endvidere den indirekte indsigtsordning efter FE-lovens § 10, jf. lovens §

15, 2. pkt. Det følger af FE-lovens § 10, stk. 1, at en i Danmark hjemmehørende fysisk eller

juridisk person kan anmode TET om at undersøge, om tjenesten uberettiget behandler oplys-

ninger om den pågældende. Tilsynet sikrer, at dette ikke er tilfældet, og giver herefter den på-

gældende meddelelse herom. Det fremgår af bemærkningerne til § 10, stk. 1, jf. Folketingsti-

dende 2012-13, tillæg A, L 163 som fremsat, s. 52, at det af meddelelsen alene skal kunne

udledes, at der ikke uberettiget behandles oplysninger om den pågældende. Det fremgår endvi-

dere, at det ikke skal fremgå eller kunne udledes, om der ikke behandles eller har været behand-

let oplysninger, om der tidligere uberettiget har været behandlet oplysninger, eller om der be-

rettiget behandles oplysninger.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med FE-lovens § 9, stk. 1, hvorefter en fysisk eller juri-

disk person ikke har ret til indsigt i oplysninger, som FE behandler om vedkommende, eller ret

til indsigt i, om tjenesten behandler oplysninger om vedkommende. FE kan dog efter § 9, stk.

2, give hel eller delvis indsigt i oplysninger som nævnt i stk. 1, hvis særlige forhold taler for

det. TET kan

–

i supplement hertil

–

efter FE-lovens § 10, stk. 3, pålægge FE at give hel eller

delvis indsigt i oplysningerne. Det er forudsat, at FE i givet fald høres, inden der træffes en

sådan afgørelse.

Det følger af FE-lovens § 10, stk. 2, at hvis det i forbindelse med en undersøgelse af, om FE

uberettiget behandler oplysninger om en person, konstateres, at FE behandler oplysninger, som

ikke længere opfylder behandlingsbetingelserne i FE-lovens § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1, skal

oplysningerne slettes uanset slettereglen i lovens § 6 a, stk. 2.

Det fremgår af afsnit 4.4.3 i de almindelige bemærkninger til FE-loven, jf. Folketingstidende

2012-13, tillæg A, L 163 som fremsat, at hvad angår bestemmelsen om indsigtsret, jf. § 9 i

UDKAST

lovforslaget, kan en sådan indsigtsret ikke meningsfuldt finde anvendelse i forhold til rådata,

idet der netop er tale om ikke behandlede og dermed ikke erkendte data.

For en nærmere beskrivelse af TET henvises til afsnit 2.4 ovenfor.

3.3.2. Forsvarsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af dommene

Big Brother Watch m.fl. mod Storbritannien

Centrum för Rättvisa

mod Sverige,

at national ret vedrørende efterretningstjenesters bulkindhentning af kommunika-

tionsdata skal indeholde effektive garantier mod misbrug, og at processen efter national ret skal

være underlagt såkaldte end-to-end safeguards. For en nærmere beskrivelse af dommene og

forståelsen af begrebet bulkindhentning henvises til afsnit 2.1 ovenfor.

Som en del af disse end-to-end safeguards stiller EMD krav om, at bulkindhentningen skal være

betinget af uafhængig »ex post facto review«, dvs. efterfølgende kontrol, jf.

Big Brother Watch

m.fl. mod Storbritannien

præmis 357 og

Centrum för Rättvisa mod Sverige

præmis 271. For så

vidt angår den efterfølgende kontrol anfører EMD, at der skal være effektive retsmidler til rå-

dighed for enhver, der mistænker, at efterretningstjenesterne har bulkindhentet pågældendes

kommunikation, med henblik på, at den pågældende kan anfægte lovligheden af den formodede

indhentning eller indhentningsregimets forenelighed med EMRK.

Ved vurderingen af tilstedeværelsen af effektive retsmidler lægger EMD navnlig vægt på de

beføjelser og proceduremæssige garantier, som kontrolorganet besidder, jf.

Big Brother Watch

m.fl. mod Storbritannien

præmis 359 og

Centrum för Rättvisa mod Sverige

præmis 273. EMD

fastslår i den forbindelse bl.a., at organet bør kunne træffe begrundede og juridisk bindende

afgørelser for så vidt angår bl.a. ophør af ulovlig indhentning og sletning af materiale, som er

ulovligt indhentet og lagret.

EMD anerkender, at udenrigsefterretningstjenesters bulkindhentning ikke meningsfuldt kan un-

derlægges krav om, at de berørte personer skal underrettes om indgrebet i vedkommendes pri-

vatliv, jf.

Big Brother Watch m.fl. mod Storbritannien

præmis 357-358 og

Centrum för Rättvisa

mod Sverige

præmis 271-272.

Fraværet af underretning bør imidlertid efter EMD’s opfattelse

opvejes af effektiviteten af de retsmidler, der er til rådighed for de berørte personer.

Den nationale lovgivning skal i medfør af kriterierne opstillet af EMD navnlig indeholde en

angivelse af fremgangsmåden for uafhængig, efterfølgende kontrol samt hvilke beføjelser myn-

digheden har til at adressere konstaterede overtrædelser af lovgivningen, herunder krænkelser

af EMRK’s artikel 8.

Centrum för Rättvisa mod Sverige

bemærker EMD, at svensk ret giver fysiske og juridiske

personer adgang til »ex post facto-review« (efterfølgende kontrol), uden at de skal kunne på-

vise, at de kan have været genstand for bulkindhentning, jf. dommens præmis 356. På anmod-

ning fra enhver person uanset nationalitet eller opholdssted skal kontrolorganet (i dommene

UDKAST

omtalt som Foreign Intelligence Inspectorate, på svensk kaldet SIUN) således i medfør af den

svenske ordning undersøge, om den pågældendes kommunikation er blevet indhentet gennem

signalindhentning, og i givet fald undersøge, om indhentningen og behandlingen af data har

været i overensstemmelse med reglerne herfor.

Grundet en uhensigtsmæssig dobbeltrolle for SIUN fandt EMD imidlertid den svenske ordning

utilstrækkelig. EMD hæftede sig således ved, at SIUN havde til opgave at varetage det løbende

tilsyn med den svenske efterretningstjeneste FRA (Försvarets Radioanstalt), og i den forbin-

delse tage eller autorisere operationelle beslutninger, og samtidig varetage opgaven med at fo-

retage efterfølgende kontrol på anmodning fra fysiske og juridiske personer, jf. dommens præ-

mis 359. EMD bemærkede, at dette kunne indebære, at myndigheden i forbindelse med en ef-

terfølgende kontrol kunne komme i en situation, hvor den skulle vurdere sin egen tidligere age-

ren i sin egenskab af løbende tilsynsmyndighed. Ifølge EMD kunne det således ikke udelukkes,

at denne dobbeltrolle kunne skabe interessekonflikter og dermed en fristelse til at overse fejl og

overtrædelser for selv at undgå kritik eller andre konsekvenser. EMD lagde også vægt på, at

der ikke var en forpligtelse til at give personer en begrundelse i forbindelse med en foretagen

undersøgelse som led i den efterfølgende kontrol, jf.

Centrum för Rättvisa mod Sverige

præmis

359.

Den nuværende ordning i FE-loven giver i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske per-

soner mulighed for at anmode TET om at undersøge, om FE uberettiget behandler oplysninger

om den pågældende. Ordningen er

–

ligesom den svenske ordning

–

ikke betinget af, at den

pågældende skal sandsynliggøre, at vedkommende har været genstand for FE’s indhentning.

Denne del af den nuværende ordning lever derfor efter Forsvarsministeriets opfattelse op til

EMD’s krav.

Det forhold, at den indirekte indsigtsordning er forbeholdt i Danmark hjemmehørende personer,

kan imidlertid efter Forsvarsministeriets opfattelse ikke opretholdes i lyset af dommene fra

EMD, hvor det understreges, at enhver bør have adgang til »ex post facto review«. Henset til,

at dommene fra EMD forholder sig til oplysninger tilvejebragt via bulkindhentning af kommu-

nikationsdata,

er det Forsvarsministeriets opfattelse, at EMD’s krav om adgang til ex post facto

review tilsvarende knytter sig til oplysninger, der stammer fra sådan bulkindhentning.

Herudover bør det af EMD anførte om den svenske ordnings utilstrækkelighed grundet organets

dobbeltrolle efter Forsvarsministeriets opfattelse føre til, at der etableres et uafhængigt organ,

som fremadrettet kan varetage den indirekte indsigtsordning for FE, og at dette organ får mu-

lighed for at træffe begrundede og juridisk bindende afgørelser for så vidt angår bl.a. ophør af

ulovlig indhentning og sletning af materiale, som er ulovligt indhentet og lagret.

Det foreslås på den baggrund, at den indirekte indsigtsordning flyttes fra TET til et nyt, uaf-

hængigt organ. Det bemærkes, at den nuværende indirekte indsigtsordning omfatter alle typer

af oplysninger om en i Danmark hjemmehørende fysisk eller juridisk person, og således ikke

UDKAST

er begrænset til oplysninger tilvejebragt ved bulkindhentning af kommunikationsdata. Det fo-

reslås, at dette videreføres for så vidt angår i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske

personer. Det foreslås samtidig, at øvrige personer fremadrettet skal kunne anmode det uaf-

hængige organ om at undersøge, om FE uberettiget behandler oplysninger, der stammer fra

bulkindhentning, om den pågældende.

Det uafhængige organ vil inden for de foreslåede rammer for den indirekte indsigtsordning

skulle sikre, at der ikke uberettiget behandles oplysninger om den pågældende. Dette indebærer

at sørge for, at eventuel uberettiget behandling ophører, herunder efter omstændighederne ved

at give FE pålæg om at slette oplysninger.

3.3.2.1. Etablering af et Nævn for Indsigtsrettigheder

Det foreslås, at der etableres et uafhængigt Nævn for Indsigtsrettigheder, som inden for nær-

mere bestemte rammer vil have til opgave at undersøge, om FE uberettiget behandler oplysnin-

ger om en fysisk eller juridisk person. Nævnet vil skulle sikre, at dette ikke er tilfældet, og

herefter give den pågældende en begrundet meddelelse herom. Nævnet vil skulle udøve sine

funktioner i fuld uafhængighed.

Nævnet vil som led i sit virke få indsigt i sensitive oplysninger om bl.a. FE’s kapaciteter, me-

toder og prioriteter, som

–

hvis oplysningerne måtte komme til uvedkommendes kendskab

–

vil

kunne skade hensynet til statens selvstændighed og sikkerhed, forebyggelse af terrorisme, samt

hensynet til efterretningstjenestens samarbejdspartnere og kilder.

Disse forhold gør efter Forsvarsministeriets opfattelse, at Nævnet for Indsigtsrettigheder bør

bestå af en snæver kreds af personer, samt at beskikkelsen af de personer, der skal være med-

lemmer af nævnet, bør foretages af forsvarsministeren som den ansvarlige minister.

Konkret foreslås det, at Nævnet for Indsigtsrettigheder udgøres af en formand og to øvrige

medlemmer. Navnlig henset til, at nævnet vil have mulighed for at træffe bindende afgørelser

om, at FE skal slette tilvejebragte oplysninger, foreslås det, at formanden for nævnet skal være

landsdommer.

Det ene af de øvrige medlemmer af nævnet foreslås at være en advokat, der beskikkes efter

indstilling fra Advokatrådet. Det forudsættes, at Advokatrådet indstiller kandidater med kom-

petencer af relevans for hvervet. Der kan bl.a. være tale om kandidater, der i deres virke be-

skæftiger sig eller har beskæftiget sig med sager inden for eksempelvis det offentligretlige eller

menneskeretlige område.

Det foreslås, at det andet af de øvrige medlemmer er en person med indsigt i efterretningsmæs-

sige eller sikkerhedspolitiske forhold. Det er Forsvarsministeriets vurdering, at indsigt og erfa-

ring med disse områder vil kunne bidrage til et balanceret tilsyn. For at der ikke kan rejses tvivl

UDKAST

om nævnsmedlemmets uafhængighed, er det forudsat, at vedkommende ikke inden for de se-

neste fire år har været beskæftiget i Forsvarsministeriet eller en af efterretningstjenesterne.

For at undgå, at der kan opstå tvivl om medlemmernes og stedfortrædernes habilitet, foreslås

det endvidere, at ingen medlemmer og stedfortrædere eller tidligere medlemmer og stedfortræ-

dere af det foreslåede Efterretningsnævn eller TET kan beskikkes som medlemmer af Nævnet

for Indsigtsrettigheder. Dermed undgås det, at medlemmerne eller stedfortræderne af Nævnet

for Indsigtsrettigheder som led i nævnets efterfølgende kontrol kan komme i en situation, hvor

de skal forholde sig til egne tidligere aktiviteter som medlem af det foreslåede Efterretnings-

nævn eller TET.

Det foreslås, at beskikkelsen af nævnets medlemmer og deres stedfortrædere

–

med undtagelse

af formanden og dennes stedfortræder, der skal være dommere

–

sker efter drøftelse med UET

ligesom det er tilfældet i dag for beskikkelse af medlemmerne af TET. Det forudsættes, at der

ved beskikkelsen af medlemmerne af nævnet tilstræbes en sammensætning, som har bred op-

bakning i UET, og at der ikke beskikkes medlemmer af nævnet, som et flertal i udvalget ikke

kan tilslutte sig.

For alle medlemmer af Nævnet for Indsigtsrettigheder vil det gælde, at de skal nyde almindelig

anerkendelse og besidde en høj grad af personlig integritet, ligesom samtlige medlemmer skal

kunne sikkerhedsgodkendes til den højeste klassifikationsgrad (»yderst hemmeligt«) og opret-

holde denne godkendelse, så længe den pågældende er medlem af nævnet.

Nævnet for Indsigtsrettigheders medlemmer vil træffe afgørelse ved stemmeflerhed, og næv-

nets medlemmer vil således i stemmeafgivelsen være ligebyrdige.

For at sikre Nævnet for Indsigtsrettigheders beslutningskraft i tilfælde af sygdom eller andet

forfald, foreslås det, at der beskikkes en stedfortræder for hvert af medlemmerne. Beskikkelsen

af stedfortrædere vil ske efter de samme kriterier, som gør sig gældende for det pågældende

faste medlem, som stedfortræderen i givet fald vil være stedfortræder for. Stedfortræderne for-

udsættes kun at deltage på nævnsmøderne i tilfælde af forfald hos det pågældende faste medlem,

og det er således ikke hensigten, at stedfortræderne løbende deltager i nævnets arbejde.

Det foreslås, at medlemmerne af Nævnet for Indsigtsrettigheder samt medlemmernes stedfor-

trædere beskikkes for fire år med mulighed for genbeskikkelse for en periode på yderligere fire

år. Genbeskikkelse vil herudover ikke være mulig. Genbeskikkelse vil

–

på samme måde som

udpegning af medlemmer i øvrigt

–

skulle ske efter drøftelse med UET.

For at sikre kontinuitet i Efterretningsnævnets arbejde foreslås det, at formanden og et øvrigt

medlem samt deres stedfortrædere beskikkes for fire år, mens et andet øvrigt medlem og dennes

stedfortræder beskikkes for to år ved den første beskikkelse af medlemmer af nævnet.

UDKAST

Af hensyn til nævnets uafhængighed foreslås det, at forsvarsministeren ikke kan tilbagekalde

et medlems eller en stedfortræders beskikkelse, medmindre vedkommende selv anmoder

derom, eller forudsætningerne for beskikkelsen bortfalder.

Det foreslås, at Nævnet for Indsigtsrettigheder sekretariatsbetjenes af den særskilte enhed hos

Datatilsynets sekretariat, der også varetager TET’s sekretariatsopgaver. Forsvarsministeriet

vurderer, at der vil være flere fordele ved en sådan løsning. Dels vil enheden have de fornødne

fysiske, tekniske og erfaringsmæssige forudsætninger for at håndtere højt klassificerede oplys-

ninger, dels sikres det i videst muligt omfang, at det fortsat er en snæver kreds af personer, der

har adgang til fortrolige og højt klassificerede informationer samt andre sensitive oplysninger

om FE’s virksomhed. Derudover drages der fordel af de medarbejderressourcer, som indgår i

enheden, ligesom enheden selv indgår i Datatilsynets stærke, tilsynsfaglige miljø. I faglige

spørgsmål relateret til Nævnet for Indsigtsrettigheder vil sekretariatsenheden referere direkte til

nævnet, og således hverken til TET, Datatilsynet eller øvrige myndigheder. Ligesom det er

tilfældet for enheden i dag, vil det være Datatilsynet, der er ansættelsesmyndighed for de ansatte

i enheden.

Det bemærkes, at det forhold, at den særskilte enhed i Datatilsynets sekretariat vil yde sekreta-

riatsbetjening til både TET og Nævnet for Indsigtsrettigheder, efter Forsvarsministeriets opfat-

telse ikke giver enheden en uhensigtsmæssig dobbeltrolle svarende til den, som EMD fandt i

Centrum för Rättvisa mod Sverige.

I modsætning til den svenske sag, hvor selve myndigheden

varetog både det løbende og det efterfølgende tilsyn, er der således udelukkende tale om fælles

sekretariatsbistand til to af hinanden uafhængige myndigheder. Det kan i den forbindelse navn-

lig fremhæves, at endelig stillingtagen i de enkelte sager tilkommer henholdsvis TET og Næv-

net for Indsigtsrettigheder, samt at enhedens ansatte refererer direkte til henholdsvis TET og

Nævnet for Indsigtsrettigheder i faglige spørgsmål relaterende til de respektive organer.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 22, og bemærkningerne hertil.

3.3.2.2. Nævnet for Indsigtsrettigheders kompetence

Det foreslåede Nævn for Indsigtsrettigheder vil som led i den indirekte indsigtsordning have

kompetence til at træffe bindende afgørelser over for FE. Nævnet vil således have til opgave på

baggrund af en anmodning fra en i Danmark hjemmehørende fysisk eller juridisk person på

dennes vegne at påse, at FE ikke uberettiget behandler oplysninger om den pågældende. For så

vidt angår fysiske og juridiske personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark, foreslås denne

indsigtsret at være begrænset til oplysninger, der stammer fra bulkindhentning. Såfremt nævnet

som led i sin undersøgelse på baggrund af en indsigtsanmodning finder, at FE uberettiget be-

handler oplysninger om den pågældende person, vil nævnet efter lovforslaget kunne pålægge

FE at stoppe behandlingen, herunder slette oplysningerne uanset slettereglerne i lovens § 6 a.

Det forudsættes, at nævnet hører FE, inden nævnet måtte træffe afgørelse om at pålægge FE at

stoppe behandling, herunder slette oplysninger.

UDKAST

En konstatering af, at FE uberettiget behandler oplysninger om en bestemt fysisk eller juridisk

person, kan efter omstændighederne have bredere implikationer. Som udgangspunkt er det med

ordningen forudsat, at et pålæg til FE om at stoppe eventuel uberettiget behandling alene vil

angå oplysninger om den konkrete person, der har anmodet om indirekte indsigt. Afhængig af

årsagen til, at en behandling anses for uberettiget, kan vurderingen imidlertid have betydning

for en større mængde oplysninger, navnlig hvis oplysningerne stammer fra bulkindhentning.

Nævnet for Indsigtsrettigheder vil i givet fald kunne formulere nævnets afgørelse i mere gene-

relle termer og hermed indikere, at den identificerede problemstilling kan række ud over oplys-

ningerne om den konkret berørte person. Det forudsættes, at FE i givet fald overvejer konse-

kvenserne for eventuel igangværende eller kommende indhentning og behandling af oplysnin-

ger om fysiske og juridiske personer.

Det foreslås, at afgørelser fra Nævnet for Indsigtsrettigheder i relevant omfang tilgår Efterret-

ningsnævnet og TET. Det vurderes navnlig at være relevant, at afgørelser om at pålægge FE at

slette oplysninger tilgår TET. Dermed vil TET i deres videre arbejde kunne forholde sig til

Nævnet for Indsigtsrettigheders vurdering af en sag. Afgørelser kan ligeledes sendes til Efter-

retningsnævnet, hvis det undtagelsesvist måtte være relevant for nævnets videre arbejde.

Det forudsættes, at nævnet tilrettelægger sin sagsbehandling under hensyn til tjenestens samar-

bejdspartnere, kilder m.v. Nævnet vil således skulle arbejde efter princippet om »need to know«

og tilrettelægge sit arbejde, så det kun får adgang og kendskab til oplysninger, der er af betyd-

ning for nævnets aktuelle undersøgelse. Dette indebærer, at nævnet vil skulle tilrettelægge sine

undersøgelser under hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for FE, og på en sådan

måde, at der sikres fortrolighed om efterretningstjenestens arbejde og enkeltpersoners identitet.

Nævnets undersøgelser må derfor ikke kompromittere eksempelvis efterretningstjenestens ar-

bejdsmetoder, kapaciteter eller kilders identitetsoplysninger.

Nævnets prøvelse vil være begrænset til at angå retlige spørgsmål. Nævnet vil derimod ikke

have til opgave at efterprøve, om FE’s opgavevaretagelse er sket på en efter nævnets opfattelse

hensigtsmæssig måde, herunder efterprøve FE’s efterretnings-

og militærfaglige skøn.

Det foreslås ikke i øvrigt at ændre på fysiske og juridiske personers indsigtsrettigheder

–

over at disse for så vidt angår oplysninger, der stammer fra bulkindhentning, udstrækkes til

også at gælde fysiske og juridiske personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark. Fysiske og

juridiske personer vil således fortsat ikke have ret til indsigt i oplysninger, som FE behandler

om vedkommende, eller ret til indsigt i, om tjenesten behandler oplysninger om vedkommende.

FE vil dog fortsat kunne give en i Danmark hjemmehørende fysisk eller juridisk person hel eller

delvis indsigt i sådanne oplysninger, hvis særlige forhold taler for det.

Det foreslås, at Nævnet for Indsigtsrettigheder i forbindelse med en anmodning om indirekte

indsigt fra en i Danmark hjemmehørende person i særlige tilfælde skal kunne pålægge FE at

give hel eller delvis indsigt i oplysninger, som tjenesten behandler om vedkommende, eller

indsigt i, om tjenesten behandler oplysninger om vedkommende. Dette svarer til, hvad TET har

UDKAST

mulighed for i dag. Det foreslås, at muligheden for at pålægge FE at give indsigt i oplysninger

ikke udstrækkes til at gælde alle personer uanset nationalitet eller lokalitet. Det er således For-

svarsministeriets opfattelse, at FE ikke under nogen omstændigheder bør kunne pålægges at

give personer uden en kvalificeret tilknytning til Danmark indsigt i oplysninger, der måtte blive

behandlet om vedkommende.

Det foreslås, at der indføres en snæver adgang for FE til helt undtagelsesvist at undlade at give

Nævnet for Indsigtsrettigheder adgang til bestemte oplysninger eller materiale, hvis oplysnin-

gerne eller materialet ikke kan gives uden betydelig skade for statens sikkerhed eller forholdet

til fremmede magter eller uden fare for personers liv, legeme, helbred eller frihed. FE skal i

sådanne situationer uden unødigt ophold orientere forsvarsministeren, som herefter orienterer

UET om baggrunden herfor.

Den foreslåede adgang for FE til helt undtagelsesvist at undlade at give nævnet bestemte op-

lysninger eller materiale mod at underrette forsvarsministeren og UET afskærer imidlertid ikke

muligheden for, at nævnet og FE ud fra en dialogbaseret tilgang skal kunne håndtere spørgsmål

af denne karakter, herunder også ved eventuelt at aftale nogle nærmere vilkår for nævnets ad-

gang til oplysningerne eller materialet, som f.eks. at alene formanden for nævnet gives adgang.

Den foreslåede ordning vil ligeledes ikke omfatte tilfælde, hvor FE i dialog med nævnet måtte

afgrænse direkte systemadgange til bestemte systemer eller opstille særlige begrænsninger i

dialog med nævnet, f.eks. til kildeidentiteter. Der vil i sådanne tilfælde således ikke være tale

om, at FE undlader at give nævnet adgang til oplysninger eller materiale i den pågældende

bestemmelses forstand.

Den undtagelsesvise adgang for FE er udelukkende tiltænkt anvendt i situationer, hvor tjenesten

ikke uden betydelig skade for statens sikkerhed eller forholdet til fremmede magter eller uden

fare for personers liv, legeme, helbred eller frihed, kan give nævnet adgang til bestemte oplys-

ninger eller materiale. Kriteriet »ikke uden betydelig skade« vil være opfyldt, hvis der består

en risiko for, at en sådan skade indtræffer, såfremt der gives adgang til oplysningerne eller

materialet.

Adgangen kan f.eks. anvendes i forbindelse

med FE’s behandling af særligt sensitive oplysnin-

ger, hvis overgivelsen af en sådan oplysning til nævnet ikke kan ske uden betydelig skade for

statens sikkerhed m.v. eller fare for personer. Hvis sådanne særligt sensitive oplysninger kom-

promitteres, indebærer det en risiko for betydelig skade for fysiske personer, ligesom forholdet

til fremmede magter kan tage skade. FE behandler oplysninger af denne karakter med yderste

grad af fortrolighed, hvilket indebærer, at kun få personer i FE har adgang til oplysningerne.

Nævnet for Indsigtsrettigheder vil efter at have foretaget sin undersøgelse skulle give den per-

son, der har anmodet om indirekte indsigt, en meddelelse. Det bør

–

af de hensyn, der begrun-

der, at der ikke bør være direkte indsigtsret

–

som i dag alene kunne udledes af denne medde-

lelse, at der ikke uberettiget behandles oplysninger om vedkommende, og ikke om der slet ikke

UDKAST

behandles eller har været behandlet oplysninger, om der tidligere uberettiget har været behand-

let oplysninger, eller om der berettiget behandles oplysninger. Det foreslås dog præciseret, at

nævnet vil skulle give personen en begrundet meddelelse. I meddelelsen vil der således i videst

muligt omfang skulle redegøres for retsgrundlaget og de muligheder og begrænsninger, der

følger heraf, samt en overordnet beskrivelse af den undersøgelse, som nævnet har foretaget,

uden at gå på kompromis med de tungtvejende hensyn til at hemmeligholde oplysninger om

FE’s metoder, kapaciteter, systemer m.v.

At der skal gives en begrundet meddelelse ændrer

desuden ikke på, at personer ikke har ret til indsigt i oplysninger, som FE behandler, eller op-

lysninger om, hvorvidt FE behandler oplysninger om vedkommende.

Den indirekte indsigtsordning vil fremadrettet også principielt omfatte rådata. Da der er tale om

ubearbejdede og uerkendte data, som ofte foreligger i krypteret form, vil det sjældent være

muligt at konstatere, om enkeltpersoners oplysninger indgår i disse data. Det foreslås i forlæn-

gelse heraf, at FE ikke vil være forpligtet til at bearbejde oplysninger for at fastslå, om tjenesten

behandler oplysninger om en person, der har indgivet en indsigtsanmodning til nævnet.

FE vil heller ikke som led i et pålæg fra Nævnet for Indsigtsrettigheder om at slette oplysninger

kunne forpligtes til at bearbejde oplysninger, der foreligger i rådataform, alene med dette for-

mål.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 22, og bemærkningerne hertil.

3.4. Fastsættelse af behandlingsregler for oplysninger om personer, der ikke er hjemme-

hørende i Danmark

3.4.1. Gældende ret

FE-loven bygger på betænkning nr. 1529/2012 om PET og FE, som blev afgivet af Udvalget

vedrørende Politiets og Forsvarets Efterretningstjenester den 24. februar 2012. Efter kommis-

soriet skulle udvalget søge at udarbejde nye og klare regler, der er fælles for PET og FE, om

registrering af i Danmark hjemmehørende personer og organisationer samt om behandlingen

og opbevaringen af registrerede oplysninger.

FE-lovens kapitler 3-6

indeholder en række behandlingsregler om FE’s interne behandling, her-

under sletning, af oplysninger, videregivelse af oplysninger, samt regler om lovlig politisk virk-

somhed.

Disse behandlingsregler gælder som udgangspunkt kun oplysninger om i Danmark hjemmehø-

rende fysiske og juridiske personer, dvs. personer, der har en kvalificeret tilknytning til det

danske samfund. For en nærmere beskrivelse af begrebet i Danmark hjemmehørende personer

henvises til afsnit 2.4 ovenfor.

UDKAST

Bestemmelsen i lovens § 6, stk. 2, om at rådata skal slettes 15 år fra indhentningstidspunktet,

er dog ikke knyttet op på, at der er tale om oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer,

da det ligger i rådatas karakter, at det ikke vides, hvem oplysningerne måtte vedrøre.

De nævnte behandlingsregler gælder således som udgangspunkt ikke for personer, der ikke er

hjemmehørende i Danmark. For behandling af oplysninger om disse personer gælder efter be-

mærkningerne til FE-loven fra 2013, jf. Folketingstidende 2012-13, Tillæg A, L 163 som frem-

sat, s. 9, almindelige forvaltningsretlige regler, herunder princippet om saglig forvaltning, pro-

portionalitetsprincippet og Danmarks internationale forpligtelser.

3.4.2. Forsvarsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har i de principielle domme

Big Brother

Watch m.fl. mod Storbritannien

Centrum för Rättvisa mod Sverige

taget stilling til forene-

ligheden af efterretningstjenesters bulkindhentning med Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention, herunder navnlig konventionens artikel 8 om retten til privatliv.

EMD formulerer i dommene en række krav, der skal være opfyldt, for at indhentningen kan

foretages inden for konventionens rammer. Grundlæggende drejer det sig dels om den nærmere

udformning af det nationale retsgrundlag, dels omfanget af retsgarantier til beskyttelse mod

misbrug og vilkårlig magtudøvelse, herunder navnlig kontrol på alle stadier af processen.

I forhold til den nærmere udformning af det nationale retsgrundlag anfører EMD, at den blandt

andet lægger vægt på, hvorvidt det er klart defineret, hvilke procedurer der følges for udvæl-

gelse, undersøgelse og brug af bulkindhentet kommunikation, hvilke foranstaltninger der skal

tages ved videregivelse til andre parter, samt under hvilke omstændigheder materialet skal slet-

tes, jf.

Big Brother Watch m.fl. mod Storbritannien

præmis 361 og

Centrum för Rättvisa mod

Sverige

præmis 275.

Det er Forsvarsministeriets opfattelse, at de almindelige forvaltningsretlige principper, der er

en del af retsgrundlaget for FE, i lyset af dommene bør suppleres af behandlingsregler for op-

lysninger om personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark, således at der af loven fremgår

egentlige kriterier for, i hvilket omfang FE må behandle sådanne oplysninger.

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes bestemmelser, som

regulerer FE’s interne be-

handling af oplysninger om henholdsvis fysiske og juridiske personer, der ikke er hjemmehø-

rende i Danmark. Det foreslås i den forbindelse, at FE kan behandle sådanne oplysninger, så-

fremt behandlingen sker med samtykke eller kan have betydning for varetagelsen af tjenestens

opgaver. Kriteriet »kan have betydning« svarer til kriteriet i lovens § 3, stk. 1, og indebærer, at

det ikke på forhånd kan udelukkes, at oplysningen har relevans for tjenesten.

FE bør således efter Forsvarsministeriets opfattelse fortsat have vide muligheder for at behandle

oplysninger om personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark. For at kunne løse opgaven

UDKAST

med bl.a. at tilvejebringe det efterretningsmæssige grundlag for dansk udenrigs-, sikkerheds-

og forsvarspolitik samt forebygge og modvirke trusler mod Danmark og danske interesser, er

det væsentligt for FE at kunne sammenstille en lang række oplysninger. Efterretningsarbejde

har ofte karakter af at »lægge et puslespil«, hvor enkeltoplysninger ikke nødvendigvis har et

belastende indhold, men hvor oplysningen, når den sammenkædes med andre oplysninger, kan

have afgørende betydning for vurderingen af det efterretningsmæssige billede.

Herudover skal den lempelige behandlingsbetingelse ”kan have betydning”, ses i lyset af hen-

synet til FE’s partnersamarbejder, som er af afgørende betydning for FE’s opgavevaretagelse.

Det skal bl.a. ses i lyset af, at gensidigt samarbejde mellem efterretningstjenester er baseret på

et noget-for-noget princip. Erfaringsmæssigt er en efterretningstjenestes adgang til partneres

efterretningsoplysninger således i vidt omfang betinget af, at tjenesten selv har relevante oplys-

ninger at tilbyde. FE’s muligheder for at behandle oplysninger om personer, der ikke er hjem-

mehørende i Danmark, bidrager således mere eller mindre direkte til FE’s muligheder for at

rapportere om forhold af betydning for Danmarks sikkerhed og beskytte Danmark mod trusler

fra udlandet.

Den foreslåede tærskel har således til formål at muliggøre, at FE fortsat kan behandle store

mængder oplysninger om personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark, også selvom en stor

andel af disse er uden aktuel interesse for tjenesten.

Det bemærkes, at de foreslåede kriterier for intern behandling af oplysninger om personer, der

ikke er hjemmehørende i Danmark, er lavere end de nuværende kriterier for behandling af op-

lysninger om i Danmark hjemmehørende personer

–

som ikke foreslås ændret. FE kan således

med hjemmel i de nuværende bestemmelser behandle oplysninger om en i Danmark hjemme-

hørende fysisk eller juridisk person, såfremt behandlingen sker med samtykke, må antages at

have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver efter lovens § 1, stk. 1 og 4 (navnlig

opgaven som udenrigs- og militær efterretningstjeneste), eller er nødvendig for varetagelsen af

tjenestens opgaver efter lovens § 1, stk. 2 (opgaver som led i militær sikkerhedstjeneste).

Det skal ses i lyset af, at FE’s virksomhed primært at rettet mod forhold i udlandet, og det er

derfor efter Forsvarsministeriets opfattelse naturligt, at i Danmark hjemmehørende personer

fortsat nyder en særlig beskyttelse i reguleringen for FE sammenlignet med personer, der ikke

er hjemmehørende i Danmark. I forlængelse heraf bemærkes det, at FE-lovens § 3 e om data-

beskyttelsesretlige principper fortsat kun vil finde anvendelse for oplysninger om i Danmark

hjemmehørende personer. Det samme gælder den absolutte slettefrist i lovens § 6, stk. 1, samt

forbuddet mod behandling af oplysninger alene på grund af en persons lovlige politiske virk-

somhed. Navnlig i relation til lovlig politisk virksomhed bemærkes det, at det som led i bl.a.

FE’s opgave med at tilvejebringe det efterretningsmæssige grundlag for dansk udenrigs-,

sik-

kerheds- og forsvarspolitik er særdeles relevant for tjenesten at behandle oplysninger om per-

soner, der ikke er hjemmehørende i Danmark, på grund af deres deltagelse i lovlige politiske

aktiviteter. Det vil eksempelvis være relevant for FE at tilvejebringe oplysninger om ledende

UDKAST

politikere fra lande, som udgør en trussel mod Danmark og danske interesser. Dette ligger så-

ledes inden for FE’s kerneopgave,

hvilket den foreslåede ordning tager højde for.

For så vidt angår FE’s behandling af rådata vil lovforslagets behandlingsregler i princippet finde

anvendelse på rådata, men den praktiske administration af reglerne må ske under hensyn til

disse datas særlige karakter. Rådatas karakter og betydning for FE kan først afklares efter en

bearbejdning. Behandlingsreglerne for personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark, vil kun

meningsfuldt kunne anvendes i relation til rådata, når disse data er blevet bearbejdet og behand-

let, hvilket svarer til de nuværende behandlingsregler for i Danmark hjemmehørende personer.

Det foreslås desuden, at FE-lovens § 6 a om sletning af oplysninger justeres, således at den

afspejler den foreslåede fastsættelse af udtrykkelige betingelser

for FE’s interne behandling af

oplysninger om fysiske og juridiske personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark.

Det foreslås på den baggrund, at såfremt FE i forbindelse med sine aktiviteter bliver opmærk-

som på, at sager eller dokumenter m.v. ikke længere opfylder behandlingsbetingelserne i § 4,

stk. 1, og § 5, stk. 1 (vedrørende i Danmark hjemmehørende personer), eller de foreslåede be-

handlingsbetingelser i § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2 (vedrørende ikke i Danmark hjemmehørende

personer), skal disse slettes, uanset slettefristen i § 6, stk. 1.

FE vil fortsat ikke være forpligtet til løbende af egen drift at gennemgå tjenestens sager og

dokumenter m.v. med henblik på at vurdere, om lovens behandlingsbetingelser fortsat er op-

fyldt.

Det foreslås herudover, at FE uanset bestemmelserne i §§ 3 e, 4 og 5 og § 6, stk. 1 og 3, ikke er

forpligtet til at slette oplysninger, der ikke opfylder betingelserne i § 4, stk. 1 og 2, og § 5, stk.

1 og 2, hvis oplysningerne indgår i dokumenter m.v., som i øvrigt opfylder betingelserne i § 4,

stk. 1 og 2, og § 5, stk. 1 og 2, jf. dog § 19 c, stk. 2, hvorefter Nævnet for Indsigtsrettigheder

kan påbyde FE at slette oplysninger.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede § 1, nr. 3-7.

For så vidt angår ændring af de nuværende videregivelsesregler henvises til afsnit 3.6 ovenfor

og bemærkningerne til den foreslåede § 1, nr. 8-11.

3.5. Behandling af fortroligt journalistisk materiale

3.5.1. Gældende ret

FE-loven indeholder ikke udtrykkelige bestemmelser om beskyttelse af journalisters kilder.

FE er imidlertid som andre forvaltningsmyndigheder underlagt de almindelige forvaltningsret-

lige principper om bl.a. saglighed og proportionalitet.

UDKAST

3.5.2. Forsvarsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) forholdt sig i dommen

Big Brother Watch

m.fl. mod Storbritannien

–

ud over spørgsmålet om retten til privatliv

–

også til foreneligheden

af den britiske regulerings ordning for indhentning af fortroligt journalistisk materiale med ar-

tikel 10 om ytringsfrihed i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).

Efter artikel 10, stk. 1, har enhver ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og

frihed til at modtage eller meddele oplysninger eller tanker uden indblanding fra offentlige

myndigheder og uden hensyn til landegrænser.

Det følger endvidere af artikel 10, stk. 2, at da udøvelsen af disse frihedsrettigheder medfører

pligter og ansvar, kan de underkastes sådanne formaliteter, betingelser, restriktioner eller straf-

febestemmelser, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hen-

syn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig tryghed, for at forebygge

uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres

gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger, eller

for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed.

EMD afviste i sagen

Weber and Saravia mod Tyskland

af 29. juni 2006 en journalists klage

over, at et overvågningssystem havde overtrådt vedkommendes ret til privatliv efter artikel 8

og ytringsfrihed efter artikel 10, idet EMD fandt, at klagen var åbenbart grundløs, jf. dommens

præmis 153. EMD anførte, at et overvågningsregime, som indebar, at telekommunikation i ud-

landet blev opfanget med henblik på at identificere og imødegå alvorlige trusler mod Tyskland,

medførte et indgreb i journalistens ret til privatliv og ytringsfrihed, uanset at overvågningen

ikke var målrettet journalisten, jf. dommens præmis 143-145. EMD fandt imidlertid, at da over-

vågningen ikke var målrettet journalisten eller havde til formål at afdække dennes kilder, var

indgrebet ikke alvorligt, jf. dommens præmis 151. Selvom den nationale regulering ikke havde

særlige sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af pressefriheden, herunder til hemmelighol-

delse af kilder, fandt EMD, at reguleringen indeholdt flere generelle sikkerhedsforanstaltninger

som sikrede, at indgrebet var nødvendigt og proportionalt.

I den senere sag

Big Brother Watch m.fl. mod Storbritannien

vedrørende efterretningstjenesters

bulkindhentning nåede EMD imidlertid frem til, at der var sket en overtrædelse af artikel 10,

idet der ikke var tilstrækkeligt robuste sikkerhedsforanstaltninger til at beskytte hemmelighol-

delsen af journalistiske kilder. EMD begrunder den ændrede tilgang med, at der som følge af

øget digitalisering er stadig mere internetbåren kommunikation, og som en konsekvens vil over-

vågning, som ikke er rettet direkte mod enkeltpersoner, kunne have en meget bred rækkevidde.

Da behandling af en journalists kommunikationsdata vil kunne føre til identifikation af journa-

listens kilder, finder EMD det bydende nødvendigt, at der i national ret fastsættes robuste sik-

kerhedsforanstaltninger i relation til alle former for behandling af sådanne fortrolige oplysnin-

ger, jf.

Big Brother Watch m.fl. mod Storbritannien

præmis 450.

UDKAST

EMD anfører, at inden efterretningstjenester anvender hårde selektorer, der er kendt for at være

tilknyttet en journalist, eller som vil gøre udvælgelsen af fortroligt journalistisk materiale højst

sandsynlig, må selektorerne eller søgefacetterne godkendes af en domstol eller et andet uaf-

hængigt og upartisk organ. Organet vil i den forbindelse skulle påse, om anvendelsen heraf er

retfærdiggjort af tungtvejende hensyn til offentlige interesser, herunder om principperne om

nødvendighed og proportionalitet er iagttaget, jf.

Big Brother Watch m.fl. mod Storbritannien

præmis 448.

EMD finder endvidere, at selv i de tilfælde, hvor der ikke er en intention om at tilgå journalistisk

materiale, er der ved bulkindhentning en risiko for, at sådant materiale indhentes og senere

analyseres som led i en bifangst, jf.

Big Brother Watch m.fl. mod Storbritannien

præmis 449.

EMD anfører hertil, at hvis eller når det viser sig, at allerede indhentet materiale indeholder

fortroligt journalistisk materiale, er det en betingelse for fortsat opbevaring og undersøgelse, at

der sker godkendelse heraf af et uafhængigt organ. En sådan godkendelse forudsætter, at den

fortsatte opbevaring og undersøgelse er begrundet i tungtvejende hensyn til offentlighedens

interesse

(”justified by an overriding requirement in the public interest”),

jf.

Big Brother Watch

m.fl. mod Storbritannien

præmis 449.

Det foreslås på den baggrund, at FE ikke uden tilladelse fra Efterretningsnævnet målrettet må

tilgå og fortsætte behandling af bulkindhentede oplysninger om redaktører og redaktionelle

medarbejdere ved et massemedie omfattet af § 1 i medieansvarsloven eller et udenlandsk medie,

der kan sidestilles hermed, når de omhandlede oplysninger er egnede til at afsløre identiteten

på en journalists kilde.

Det bemærkes i den forbindelse, at oplysningerne pr. definition allerede vil være bulkindhentet,

og det er derfor den efterfølgende behandling, herunder målrettet tilgang via eksempelvis søg-

ning i indhentede data ved anvendelse af hårde selektorer, som FE vil skulle anmode Efterret-

ningsnævnet om tilladelse til at foretage.

Der lægges op til, at den journalistiske virksomhed, der udøves af en redaktør eller en redakti-

onel medarbejder, skal udgå fra et massemedie, der er omfattet af medieansvarslovens § 1. Så-

danne massemedier omfatter: 1) Indenlandske periodiske skrifter, herunder billeder og lignende

fremstillinger, der trykkes eller på anden måde mangfoldiggøres, 2) lyd- og billedprogrammer,

der spredes af DR, TV 2/DANMARK A/S, de regionale TV 2-virksomheder og foretagender,

der har tilladelse til eller er registrerede til at udøve radio- eller fjernsynsvirksomhed samt 3)

tekster, billeder og lydprogrammer, der periodisk udbredes til offentligheden, såfremt de har

karakter af en nyhedsformidling, som kan sidestilles med den formidling, der er omfattet af nr.

1 eller 2, og som i medfør af medieansvarslovens § 8, stk. 1, har indgivet anmeldelse til Pres-

senævnet.

Derudover foreslås det også at omfatte redaktører og redaktionelle medarbejdere ved udenland-

ske medier, som kan sidestilles med de massemedier, der er omfattet af medieansvarslovens §

UDKAST

1. For så vidt angår afgrænsningen af de udenlandske massemedier, herunder hvornår der er

tale om journalistisk virksomhed omfattet af den foreslåede ordning, vil det blandt andet kunne

indgå i vurderingen, om et givent udenlandsk medie varetager en samfundsfunktion og har et

journalistisk formål. Det vil endvidere kunne indgå, om der i det omhandlede land findes etiske

retningslinjer for pressens virke, ligesom omfanget og indholdet af landets regulering af medi-

ers virksomhed vil kunne indikere, om der er tale om et massemedie, der kan sidestilles med

dem, der er angivet i medieansvarslovens § 1.

Redaktører og redaktionelle medarbejdere omfatter typisk medarbejdere, der er ansat ved det

pågældende medie.

Ved redaktør forstås den person, der har beføjelse til at træffe endelig afgørelse om et skrifts

indhold eller om at udsende et program eller et indslag. Ved redaktionelle medarbejdere forstås

eksempelvis redaktionschefer, journalister og fotografer, der er fastansat hos et medie omfattet

af medieansvarslovens § 1. En redaktionel medarbejder, der udøver sit virke som freelancer, vil

efter en konkret vurdering ligeledes kunne være omfattet af den foreslåede ordning, såfremt

vedkommende leverer materiale til mediets redaktionelle indhold eller deltager i redigeringen

heraf.

Det bemærkes, at det i praksis kan være yderst vanskeligt for FE at konstatere, om oplysninger

i bulkindhentede data stammer fra en journalist. Det gør sig navnlig gældende i de tilfælde,

hvor der er tale om en journalist ved et udenlandsk medie. Det bemærkes i den forbindelse, at

det ikke med den foreslåede bestemmelse er tiltænkt, at FE skal foretage yderligere undersø-

gelser for at kunne fastslå, om en given person er journalist. Bestemmelsen vil således typisk

finde anvendelse i de tilfælde, hvor det af de indhentede kommunikationsdata tydeligt fremgår,

at der er tale om en journalists korrespondance med en kilde, eller tilfælde, hvor FE i anden

sammenhæng har konstateret eller fået oplyst, at en given person er journalist.

Det bemærkes endvidere, at der alene vil skulle indhentes en tilladelse fra Efterretningsnævnet,

såfremt oplysningerne er egnede til at afsløre kildeforhold. Det vil eksempelvis være tilfældet,

hvis det på baggrund af kommunikationen kan udledes, at der er tale om kommunikation mel-

lem en journalist og en kilde, eller såfremt journalisten i kommunikationen til andre måtte be-

skrive en person som sin kilde. Ved en søgning i bulkindhentede data på en person, som FE har

kendskab til er journalist, vil der som udgangspunkt være en formodning for, at vedkommendes

kommunikationsdata vil være egnede til at afsløre kildeforhold. Det bemærkes dog, at der kan

være tilfælde, hvor denne generelle formodning efter omstændighederne vil vige for en mere

konkret forventning om, at den pågældendes kommunikationsdata ikke vil være egnede til at

afsløre journalistiske kildeforhold. Det drejer sig eksempelvis om tilfælde, hvor en person til-

knyttet en fremmed magt måtte arbejde under dække som journalist og ikke reelt anvender

journalistiske kilder.

I tilfælde, hvor FE ikke har en intention om at tilgå fortroligt journalistisk materiale, men det

under behandlingen af data konstateres, at der indgår oplysninger om kildeforhold, forudsættes

UDKAST

det, at FE

–

såfremt det vurderes relevant at fortsætte behandlingen af oplysningerne

–

snarest

muligt anmoder Efterretningsnævnet om tilladelse hertil. Der bør normalt ikke gå mere end fem

arbejdsdage, før anmodningen fremsendes.

I tilfælde, hvor FE ønsker at anvende hårde selektorer (søgebegreber), som er egnede til at

afsløre kildeforhold i bestemmelsens forstand, vil dette som udgangspunkt skulle afvente Ef-

terretningsnævnets tilladelse, jf. dog en foreslået undtagelse beskrevet nedenfor.

FE’s behandling af oplysningerne

i form af opbevaring vil kunne opretholdes under nævnets

behandling af anmodningen om tilladelse til fortsat behandling. Dette skal ses i lyset af, at FE

i modsat fald ville skulle forpligtes til at slette oplysningerne, hvilket i sagens natur ville gøre

en tilladelsesordning formålsløs.

FE’s målrettede tilgang eller konkrete anvendelse, f.eks. vide-

regivelse, af oplysningerne vil som udgangspunkt skulle afvente nævnets afgørelse.

Det foreslås i overensstemmelse med EMD’s krav, at Efterretningsnævnet ved sin

vurdering af,

om FE må behandle de ovennævnte oplysninger, skal lægge vægt på, om hensynet til kildebe-

skyttelse findes at måtte vige for hensynet til FE’s virksomhed.

Tungtvejende hensyn til FE’s virksomhed vil eksempelvis kunne foreligge i en situation,

hvor

FE har mulighed for at afdække kildeforhold mellem en politiker og et statsmedie i et land, der

udgør en trussel mod Danmark eller danske interesser. Et andet eksempel kan være, at en jour-

nalist ved siden af sit reelle journalistiske arbejde bruger stillingen som dække for aktiviteter

på vegne af en fremmed magt. Et tredje eksempel kan være en situation, hvor en journalists

kilde planlægger at udføre en terrorhandling, og hvor det må antages, at FE ved at indhente og

behandle kommunikation mellem journalisten og kilden vil kunne få efterretningsmæssige op-

lysninger om planerne for angrebet.

Nævnet

forudsættes at træffe afgørelse inden for fem arbejdsdage fra tidspunktet for FE’s an-

modning til nævnet, med mindre FE har angivet andet i anmodningen.

Da FE i særlige tilfælde kan have behov for målrettet at tilgå eller konkret anvende oplysnin-

gerne inden for fem dage, foreslås en undtagelse til udgangspunktet om, at dette skal afvente

Efterretningsnævnets tilladelse. Det foreslås således, at FE kan træffe beslutning om målrettet

at tilgå eller konkret anvende fortroligt journalistisk materiale uden en forudgående tilladelse

fra nævnet, såfremt formålet med behandlingen ville forspildes, dersom tilladelse fra nævnet

skulle afventes. I givet fald skal FE snarest muligt og senest 24 timer fra behandlingens iværk-

sættelse forelægge spørgsmålet for nævnet med henblik på, at nævnet kan afgøre, om behand-

lingen kan godkendes. Burde behandlingen efter nævnets opfattelse ikke være foretaget, fore-

slås det, at nævnet orienterer forsvarsministeren herom.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede § 1, nr. 12 (§ 12).

UDKAST

3.6. Videregivelse

3.6.1. Gældende ret

Det følger af FE-lovens § 7, stk. 1, at FE kan videregive oplysninger til Politiets Efterretnings-

tjeneste, hvis videregivelsen kan have betydning for varetagelsen af tjenesternes opgaver. Det

fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 163

som fremsat, side 47 f, at FE med hjemmel i bestemmelsen kan videregive både ikke-fortrolige

og fortrolige oplysninger, herunder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold. Be-

stemmelsen omfatter desuden oplysninger om såvel enkeltpersoner og juridiske personer som

andre oplysninger. Det fremgår samme sted i bemærkningerne, at den lempelige videregivel-

sesbetingelse (»kan have betydning«) er begrundet i, at de to efterretningstjenesters arbejdsom-

råder er så nært forbundne, at der bør være vid adgang til udveksling af oplysninger mellem

tjenesterne på samme måde, som der er vid adgang til at videregive oplysninger inden for

samme forvaltningsmyndighed.

Bestemmelsen i § 7, stk. 1, omfatter

–

modsat mange af FE-lovens øvrige behandlingsregler

samt de efterfølgende dele af § 7

–

også personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark.

Efter FE-lovens § 7, stk. 2, kan FE videregive oplysninger om i Danmark hjemmehørende fy-

siske personer til andre danske forvaltningsmyndigheder, private, udenlandske myndigheder og

internationale organisationer. I disse situationer finder FE-lovens §§ 3 e og 4 anvendelse, lige-

som databeskyttelseslovens § 8, stk. 2, finder anvendelse, hvis videregivelsen vedrører oplys-

ninger om rent private forhold. Henvisningen til databeskyttelseslovens § 8, stk. 2, indebærer,

at oplysninger om racemæssig og etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevis-

ning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold, helbredsmæssige eller seksuelle forhold, strafbare

forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold kun må videregives, hvis

den pågældende har givet samtykke, hvis videregivelsen sker til varetagelse af private eller

offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmelighol-

delse, hvis videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller på-

krævet for en afgørelse, eller hvis videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en persons eller

virksomheds opgaver for det offentlige.

For videregivelse af oplysninger om i Danmark hjemmehørende juridiske personer til andre

danske forvaltningsmyndigheder, private, udenlandske myndigheder og internationale organi-

sationer, finder FE-lovens §§ 3 e, stk. 1-5 og 7, og § 5 anvendelse, jf. FE-lovens § 7, stk. 3.

Det følger af FE-lovens § 7, stk. 4, at videregivelse af personoplysninger som nævnt i stk. 2 og

3 kun kan ske, hvis videregivelsen efter en konkret vurdering må anses for forsvarlig. Det frem-

går af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 163 som

fremsat, side 48, at bestemmelsen er indsat under hensyn til de alvorlige konsekvenser, der efter

omstændighederne vil kunne være forbundet med en videregivelse af oplysningerne. Det frem-

går endvidere af bemærkningerne, at i forsvarlighedsvurderingen indgår det nærmere indhold

UDKAST

af oplysningerne, formålet med videregivelsen og en vurdering af den skadevirkning, som en

videregivelse vurderes at kunne få for den, som oplysningerne vedrører. Forsvarlighedsvurde-

ringen kan falde forskelligt ud, alt efter om videregivelse skal ske til en anden dansk forvalt-

ningsmyndighed eller en international samarbejdspartner. Ved videregivelse til udenlandske

samarbejdspartnere vil det f.eks. kunne indgå i vurderingen, om videregivelsen af oplysninger

sker med henblik på at forebygge og efterforske kriminalitet, som også Danmark har en væ-

sentlig interesse i at bekæmpe. Også forholdene i det eventuelle modtagerland må indgå i vur-

deringen.

Det fremgår desuden af bemærkningerne, at som mere specifikke forhold, der kan indgå i for-

svarlighedsvurderingen og tale imod videregivelse, kan nævnes dels hensynet til at beskytte

enkeltpersoner mod videregivelse af defamerende vurderinger og ikke-notoriske, faktuelle op-

lysninger, dels FE’s interesse i at undgå risiko for, at tjenestens efterforskningsmetoder, kilder

og samarbejdspartnere afsløres. Det må i almindelighed antages, at det vil være forsvarligt at

videregive oplysninger til udenlandske myndigheder eller internationale organisationer, hvis

videregivelsen sker i henhold til en international forpligtelse, som Danmark har påtaget sig.

Videre fremgår det af bemærkningerne, at det ikke er et krav, at FE forud for hver enkelt vide-

regivelse skal foretage en analyse af de sikkerhedsforanstaltninger, som modtageren anvender

i forbindelse med modtagelse af det videregivne materiale, men det forudsættes, at FE holder

sig opdateret om eventuelle ændringer, som en modtager måtte implementere i sit nationale

regelgrundlag eller retningslinjer, og som adskiller sig fra tidligere videregivelser.

For så vidt angår videregivelse af rådata, fremgår det af bemærkningerne til FE-loven, jf. Fol-

ketingstidende 2012-13, tillæg A, L 163 som fremsat, side 23 ff., at FE har mulighed for at

videregive rådata, idet videregivelsen skal bero på en afvejning af behovet for at videregive og

de risici, der kan være forbundet hermed. Det fremgår i den forbindelse, at det bør indgå som

en afgørende faktor, om videregivelsen af data kan indebære en risiko for tortur eller anden

umenneskelig behandling.

3.6.2. Forsvarsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

EMD har i dommene

Big Brother Watch m.fl. mod Storbritannien

Centrum för Rättvisa mod

Sverige

forholdt sig til foreneligheden af de svenske og britiske efterretningstjenesters ordnin-

ger

for bulkindhentning med navnlig EMRK’s artikel 8 om bl.a. retten til privatliv.

I den for-

bindelse har EMD forholdt sig specifikt til rammerne for videregivelse af bulkindhentede op-

lysninger. Det fremgår af dommene, at nogle stater udveksler oplysninger med deres efterret-

ningspartnere på regelmæssig basis, og endda i nogle tilfælde giver partnere direkte adgang til

deres egne systemer.

I dommene udtaler EMD bl.a., at der bør gælde sikkerhedsforanstaltninger knyttet til selve vi-

deregivelsen af bulkindhentede oplysninger til fremmede stater og internationale organisationer

UDKAST

ud over det generelle krav om, at oplysningerne skal være indhentet og opbevaret i overens-

stemmelse med EMRK, jf.

Big Brother Watch m.fl. mod Storbritannien

præmis 362 og

Centrum

för Rättvisa mod Sverige

præmis 276.

EMD udtaler således for det første, at de omstændigheder, hvorefter en videregivelse kan finde

sted, skal fremgå klart af national ret. For det andet skal den videregivende stat sikre, at den

modtagende stat ved håndteringen af oplysningerne har sikkerhedsforanstaltninger på plads,

der kan forhindre misbrug af de modtagne oplysninger og uforholdsmæssige indgreb. Det in-

debærer ifølge EMD, at modtageren skal garantere sikker opbevaring af det modtagne materiale

og begrænse dets videre distribution. EMD anfører endvidere, at dette ikke nødvendigvis bety-

der, at modtageren skal garantere en beskyttelse, der kan sammenlignes med afsenderens, eller

at der skal gives en forsikring om sikker varetagelse af oplysningerne forud for hver videregi-

velse. For det tredje udtaler EMD, at skærpede sikkerhedsforanstaltninger er nødvendige, hvis

det er klart, at materiale, der kræver særlig fortrolighed

–

f.eks. fortroligt journalistisk materiale

–

videregives. Endelig finder EMD, at videregivelse af materiale til udenlandske efterretnings-

partnere også bør være underlagt uafhængig kontrol, jf.

Big Brother Watch m.fl. mod Storbri-

tannien

præmis 362 og

Centrum för Rättvisa mod Sverige

præmis 276.

Som beskrevet i afsnit 2.1 ovenfor, indebærer EMD’s krav om end-to-end

safeguards i forbin-

delse med bulkindhentning desuden, at der skal foretages en vurdering af nødvendigheden og

proportionaliteten i hver enkelt fase af processen, herunder i forbindelse med videregivelse.

Det er Forsvarsministeriets opfattelse, at de nuværende udtrykkelige regler i FE-loven om vi-

deregivelse af oplysninger om fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende i Danmark,

bør suppleres af udtrykkelige regler om FE’s videregivelse af oplysninger om fysiske og juri-

diske personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark. Konkret foreslås det, at FE må videre-

give sådanne oplysninger, hvis videregivelsen sker med samtykke eller videregivelsen kan have

betydning for varetagelsen af FE’s opgaver. Videregivelsen vil herudover

være underlagt for-

svarlighedskravet i lovens nuværende § 7, stk. 4.

Den lempelige videregivelsesbetingelse ”kan have betydning” er begrundet i forholdet til FE’s

partnersamarbejder, som er af afgørende betydning for FE’s opgavevaretagelse. Det skal bl.a.

ses i lyset af, at gensidigt samarbejde mellem efterretningstjenester er baseret på et noget-for-

noget princip. Erfaringsmæssigt er en efterretningstjenestes adgang til partneres efterretnings-

oplysninger således i vidt omfang betinget af, at tjenesten selv har relevante oplysninger at

tilbyde. FE’s muligheder

for at videregive oplysninger bidrager således mere eller mindre di-

rekte til FE’s muligheder for at rapportere om forhold af betydning for Danmarks sikkerhed og

beskytte Danmark mod trusler fra udlandet.

Der bør derfor efter Forsvarsministeriets opfattelse som udgangspunkt være en vid adgang til

videregivelse af oplysninger om personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark. Den lempe-

lige videregivelsesbetingelse skal dog ses i sammenhæng med kravet om, at FE vil skulle fore-

UDKAST

tage en vurdering af, om videregivelse vil være forsvarlig. Det forudsættes på baggrund af kra-

vene formuleret af EMD, at FE som led i forsvarlighedsvurderingen sikrer, at modtageren har

tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af det modtagne materiale, herunder at

modtageren garanterer for sikker opbevaring af data samt i nærmere aftalt omfang begrænser

videreformidling til tredjepart. Det vil eksempelvis kunne ske ved indgåelse af en såkaldt Me-

morandum of Understanding, der beskriver de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, som mod-

tageren vil iværksætte, herunder i forhold til fortroligt journalistisk materiale. Kravet om til-

strækkelige sikkerhedsforanstaltninger indebærer ikke, at modtageren skal have iværksat sik-

kerhedsforanstaltninger, der er sammenlignelige med de krav, som EMD stiller i

Big Brother

Watch m.fl. mod Storbritannien

Centrum för Rättvisa mod Sverige.

Ligesom det er tilfældet

efter de gældende regler, vil der ikke være et krav om at foretage en forsvarlighedsvurdering

forud for hver enkelt videregivelse.

På samme måde som i dag vil det være muligt for FE løbende at videregive store mængder

rådata. Den praktiske administration af videregivelsesreglerne vil

–

ligesom i dag

–

ske under

hensyn til disse datas særlige karakter. Kendetegnende for rådata er, at det, indtil de udsættes

for bearbejdning, herunder om nødvendigt dekrypteres og oversættes, ikke er muligt at afgøre,

hvilke oplysninger der måtte ligge gemt i disse data. Da rådata per definition er uerkendte data,

må vurderingen af kriterierne for videregivelse nødvendigvis foretages på en anden måde, end

når der er tale om oplysninger, som FE kender indholdet af. Der kan således ikke foretages en

vurdering på konkret individ- eller oplysningsniveau. Det samme gælder i forhold til proporti-

onalitetskravet, jf. afsnit 2.2 ovenfor.

Med lovforslaget fastsættes i øvrigt særlige regler om beskyttelse af fortroligt journalistisk ma-

teriale, jf. afsnit 3.5 ovenfor. Det vil således blive efterprøvet af en uafhængig instans, om der

foreligger tilstrækkeligt tungtvejende grunde, der berettiger FE’s behandling af oplysninger,

som FE er bekendt med indeholder fortroligt journalistisk materiale. I tillæg hertil er det For-

svarsministeriets opfattelse, at der bør tages særlige forholdsregler ved videregivelse af oplys-

ninger, som FE er bekendt med indeholder fortroligt journalistisk materiale. Det forudsættes på

den baggrund, at FE tilrettelægger en proces, således at der ved videregivelse af fortroligt jour-

nalistisk materiale, der stammer fra bulkindhentning, tages særlige forholdsregler. Det vil ek-

sempelvis kunne være indførelse af krav om intern autorisation forud for videregivelse af sådant

materiale samt passende mærkning af materialet.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8-11, og bemærkningerne hertil.

For så vidt angår EMD’s krav om, at FE’s videregivelse af oplysninger skal underlægges uaf-

hængig kontrol, henvises til afsnit 3.2 om udvidelse

af TET’s kompetence.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Med lovforslaget oprettes to nye organer, Efterretningsnævnet og Nævnet for Indsigtsrettighe-

der, til at føre henholdsvis forudgående og efterfølgende kontrol med FE. Oprettelsen og driften

UDKAST

af de to organer indebærer øgede udgifter for staten, herunder til vederlæggelse af organernes

medlemmer og stedfortrædere samt diverse etableringsudgifter.

Det bemærkes, at Forsvarsministeriet vil yde praktisk bistand til Efterretningsnævnet, og at der

således ikke ydes egentlig sekretariatsbistand. Udgifterne til Forsvarsministeriets praktiske bi-

stand vurderes ikke at få et betydeligt omfang. Sekretariatsbistand til Nævnet for Indsigtsret-

tigheder vil blive ydet af den særskilte enhed hos Datatilsynet, som i dag yder sekretariatsbi-

stand til TET. Nævnet for Indsigtsrettigheder vil have til opgave at behandle anmodninger om

indirekte indsigt, herunder sikre, at FE ikke foretager uberettiget behandling af oplysninger.

Denne opgave henhører i dag under TET for så vidt angår oplysninger om i Danmark hjemme-

hørende personer. Antallet af anmodninger om indirekte indsigt forventes imidlertid at stige i

vist omfang, eftersom adgangen til indirekte indsigt ikke længere vil være forbeholdt i Danmark

hjemmehørende personer. Der må på den baggrund forventes et vist øget ressourcetræk for

sekretariatsenheden hos Datatilsynet. Udgifterne til de to organer finansieres inden for For-

svarsministeriets eksisterende økonomiske ramme.

Lovforslaget indebærer endvidere en række udvidelser af TET’s kompetence, som må forventes

at medføre et øget ressourcebrug for tilsynet. Der vil derfor inden for Forsvarsministeriets ek-

sisterende økonomiske ramme blive afsat et mindre merbeløb til TET.

Samtidig må et øget ressourcebrug hos de tre kontrolorganer forventes at medføre et øget res-

sourcetræk hos FE, som forudsættes at blive håndteret inden for FE’s eksisterende ressource-

mæssige rammer.

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for kom-

munerne eller regionerne.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være relevante for lovforslaget.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

UDKAST

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra

den … til den … (… dage) været

sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud-

Negative konsekvenser/merud-

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis

anfør »Ingen«)

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konse- Ingen.

kvenser for stat,

kommuner og regi-

oner

Oprettelsen og driften af Efterret-

ningsnævnet og Nævnet for Ind-

sigtsrettigheder indebærer øgede

udgifter for staten, herunder til ve-

derlæggelse af organernes med-

lemmer og stedfortrædere, diverse

etableringsudgifter samt udgifter til

sekretariatsbistand.

Udgifterne til de to organer finan-

sieres inden for Forsvarsministeri-

ets

eksisterende

økonomiske

ramme.

Lovforslaget indebærer endvidere

en række

udvidelser af TET’s kom-

petence, som må forventes at med-

føre et øget ressourcebrug for tilsy-

net. Der vil derfor inden for For-

svarsministeriets eksisterende øko-

nomiske ramme blive afsat et min-

dre merbeløb til TET.

Samtidig må et øget ressourcebrug

hos de tre kontrolorganer forventes

at medføre et øget ressourcetræk

hos FE, som forudsættes at blive

håndteret inden for FE’s eksiste-

rende ressourcemæssige rammer.

Lovforslaget har ingen økonomi-

ske konsekvenser og implemente-

ringskonsekvenser for kommu-

nerne eller regionerne.

UDKAST

Implementerings- Ingen.

konsekvenser for

stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konse- Ingen.

kvenser for er-

hvervslivet m.v.

Administrative kon- Ingen.

sekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Administrative kon- Ingen.

sekvenser for bor-

gerne

Klimamæssige kon- Ingen.

sekvenser

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-

retten

Er i strid med de

fem principper for

implementering af

erhvervsrettet EU-

regulering (der i re-

levant omfang også

gælder ved imple-

mentering af ikke-

erhvervsrettet EU-

regulering) (sæt X)

Ingen.

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af FE-lovens § 3, stk. 1, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) kan indsamle og

indhente oplysninger, der kan have betydning for tjenestens efterretningsmæssige virksomhed.

UDKAST

Bestemmelsen i FE-lovens § 3, stk. 1, er udtryk for en særegen undtagelse til kravet om forud-

gående retskendelse efter grundlovens § 72.

Efter FE-lovens § 3, stk. 2, kan tjenesten ved den i stk. 1 nævnte virksomhed rettet mod forhold

i udlandet medtage oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer

og personer, der opholder sig i Danmark.

Det foreslås, at der i §

3, stk. 1,

efter 1. pkt. indsættes et nyt punktum, hvorefter Forsvarets

Efterretningstjeneste alene må foretage bulkindhentning af kommunikationsdata på baggrund

af en forudgående tilladelse fra Efterretningsnævnet, jf. § 11, stk. 1, jf. dog stk. 5 og § 11, stk.

Bestemmelsen indebærer, at i det omfang FE som led i indhentning efter § 3, stk. 1, jf. stk. 2,

foretager bulkindhentning, skal FE have indhentet en forudgående tilladelse fra Efterretnings-

nævnet, medmindre der er tale om tilrettelæggelse af bulkindhentning efter den foreslåede § 3,

stk. 5, eller indhentningen foretages inden for rammerne af den foreslåede § 11, stk. 5, hvor der

i stedet sker efterfølgende forelæggelse for Efterretningsnævnet til godkendelse.

Kendetegnende for bulkindhentning i denne lovs forstand er, at der er tale om masseindhentning

af kommunikationsdata i transit, hvoraf en stor andel vil vedrøre oplysninger om personer, som

ikke er af interesse for FE. Med transit menes kommunikationsdata, som er undervejs i en kom-

munikationsstrøm.

Henset til, at transmissionen af store mængder kommunikationsdata sker via forskellige meto-

der, teknologier og medier, er bulkindhentning ikke knyttet til specifikke indhentningsformer.

I lyset af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis i

Big Brother Watch m.fl. mod

Storbritannien

Centrum för Rättvisa mod Sverige

er det dog Forsvarsministeriets vurdering,

at bulkindhentning af kommunikationsdata typisk vil ske som led i FE’s elektroniske signalind-

hentning rettet mod forhold i udlandet i medfør af FE-lovens § 3, stk. 1, jf. stk. 2. Signalind-

hentning er elektronisk indhentning af bl.a. telekommunikation og dataoverførsler mellem com-

puternetværk. Det bemærkes dog, at i det omfang tjenesten ved hjælp af andre indhentnings-

metoder vil kunne foretage en indhentning, der er sammenlignelig med signalindhentning, vil

dette efter omstændighederne være at anse for bulkindhentning, såfremt de indhentede data i

øvrigt har samme karakteristika som signalindhentede kommunikationsdata, herunder består af

en omfattende mængde data, hvoraf en stor andel vedrører oplysninger om personer uden inte-

resse for FE. I særlige tilfælde vil det også kunne være tilfældet, såfremt den omfattede data

består af lagrede kommunikationsdata, der har været i transit.

Derimod vil bulkindhentning som hovedregel ikke omfatte netværksindhentning, der indebæ-

rer, at tjenesten skaffer sig adgang til lukkede netfora, it-systemer og computere, idet der ikke

sker indhentning af kommunikationsdata i transit. Hertil kommer, at netværksindhentning i al-

UDKAST

mindelighed foregår så målrettet, at der som udgangspunkt ikke vil være tale om masseindhent-

ning af kommunikationsdata, hvor kun en mindre andel af de indhentede data vil vedrøre op-

lysninger om personer uden interesse for FE.

Indsamling af oplysninger, herunder oplysninger fra åbne kilder eller fra det offentlige rum, vil

ligeledes ikke udgøre bulkindhentning.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

FE’s bulkindhentning af kommunikationsdata kan ske med hjemmel i FE-lovens

§ 3, stk. 1, jf.

stk. 2. Det følger af FE-lovens § 3, stk. 1, at FE kan indsamle og indhente oplysninger, der kan

have betydning for tjenestens efterretningsmæssige virksomhed. Efter stk. 2 kan tjenesten ved

den i stk. 1 nævnte virksomhed rettet mod forhold i udlandet medtage oplysninger om i Dan-

mark hjemmehørende fysiske og juridiske personer og personer, der opholder sig i Danmark.

Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at FE som led i sin elektroniske indhentning af oplysninger

kun må medtage oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer og personer, der opholder

sig i Danmark, som såkaldte tilfældighedsfund.

Med henblik på at sikre, at FE’s elektroniske indhentning foretages i overensstemmelse

med §

3, stk. 2, kan FE som et led i forberedelsen af indhentning bl.a. foretage en indledende under-

søgelse af metadata om eller fra den pågældende kommunikationsstrøm, som kan blive gen-

stand for indhentningen. Herved kan det vurderes, om kommunikationsstrømmen udgør uden-

landsk trafik, og om oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer kun vil indgå ved en

tilfældighed. Herudover kan FE bl.a. foretage indledende undersøgelser med henblik på at vur-

dere den mulige efterretningsmæssige relevans af at indhente oplysninger fra den pågældende

kommunikationsstrøm i overensstemmelse med relevanskriteriet i FE-lovens § 3, stk. 1.

Det foreslås, at der i § 3 indsættes to nye stykker som stk. 5 og 6.

Det foreslås i

§ 3, stk. 5,

at FE uden forudgående tilladelse fra Efterretningsnævnet, jf. den

foreslåede stk. 1, 2. pkt., kan foretage bulkindhentning som led i indledende undersøgelser af

kommunikationsdatas relevans og tekniske sammensætning med henblik på tilrettelæggelse af

bulkindhentning af kommunikationsdata i medfør af § 3, stk. 1, jf. stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at det af den foreslåede tilføjelse til § 3, stk.

1, 2. pkt., følger, at FE alene må foretage bulkindhentning af kommunikationsdata på baggrund

af en forudgående tilladelse fra Efterretningsnævnet, medmindre indhentningen foretages inden

for rammerne af den foreslåede § 11, stk. 5 og efterfølgende forelægges for nævnet til godken-

delse.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse medfører, at FE ikke vil skulle have tilladelse fra Efterretnings-

nævnet til at foretage bulkindhentning med henblik på tilrettelæggelse af bulkindhentning af

kommunikationsdata i medfør af § 3, stk. 1, jf. stk. 2. Der er således tale om en undtagelse til

hovedreglen om, at FE’s bulkindhentning af kommunikationsdata fremadrettet vil være betin-

get af en tilladelse eller godkendelse fra Efterretningsnævnet. Der er derimod ikke tale om en

ny materiel hjemmel til FE, da der allerede i dag på det eksisterende hjemmelsgrundlag tilveje-

bringes oplysninger som led i indledende undersøgelser af kommunikationsdatas relevans og

tekniske sammensætning med henblik på tilrettelæggelse af bulkindhentning af kommunikati-

onsdata.

Det foreslås i

§ 3, stk. 6,

at en undersøgelse efter det foreslåede stk. 5 ikke må gå ud over, hvad

der kræves til opfyldelse af undersøgelsens formål. Undersøgelsen skal afsluttes, så snart for-

målet med undersøgelsen er opfyldt. Oplysninger, der er tilvejebragt som led i en undersøgelse,

må kun behandles til de formål, som er angivet i stk. 5, medmindre oplysningerne har afgørende

betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver, jf. § 1.

Den foreslåede bestemmelse vil først og fremmest medføre, at en indledende undersøgelse af

kommunikationsdatas relevans og tekniske sammensætning med henblik på tilrettelæggelse af

bulkindhentning af kommunikationsdata ikke må gå ud over, hvad der kræves til opfyldelse af

undersøgelsens formål. Der vil i vurderingen af, hvorvidt dette er tilfældet, skulle lægges vægt

på, om der til brug for undersøgelsen er iværksat foranstaltninger, der potentielt resulterer i

tilvejebringelse af flere oplysninger, end formålet med undersøgelsen tilsiger. Undersøgelsen

vil derudover skulle afsluttes, så snart formålet med undersøgelsen er opfyldt.

Dermed sikres en klar afgrænsning mellem de indledende undersøgelser, som ikke vil være

betinget af tilladelse eller godkendelse fra Efterretningsnævnet, og egentlig bulkindhentning af

kommunikationsdata, som vil være betinget af tilladelse eller godkendelse fra Efterretnings-

nævnet.

Endelig vil de oplysninger, der er tilvejebragt som led i en undersøgelse, som udgangspunkt

alene kunne behandles til de formål, der er angivet i stk. 5. Dog vil FE også have mulighed for

at behandle oplysningerne til andre formål, såfremt de har afgørende betydning for varetagelsen

af tjenestens opgaver efter FE-lovens § 1. Udgangspunktet (med den nævnte undtagelse) vil

således være, at oplysningerne alene vil kunne behandles, herunder eventuelt videregives, af

FE, såfremt dette sker som led i en indledende undersøgelse af kommunikationsdatas relevans

og tekniske sammensætning med henblik på tilrettelæggelse af bulkindhentning af kommuni-

kationsdata i medfør af § 3, stk. 1, jf. stk. 2. Det vil således være uforeneligt med formålsbe-

grænsningen, hvis behandlingen af materialet sker til andre formål, med mindre der er tale om,

at oplysningerne har afgørende betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver. Det er forud-

sat, at de tilvejebragte data behandles ved FE af en begrænset medarbejderkreds og afgrænses

fra FE’s almindelige efterretningsmæssige arbejde,

eksempelvis ved fastsættelse af interne ret-

ningslinjer herom. Dette skal ses i lyset af, at undersøgelserne efter det foreslåede vil kunne

foretages uden tilladelse eller godkendelse fra Efterretningsnævnet.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil ikke finde anvendelse på oplysninger, som tilvejebringes som

led i undersøgelse af kommunikationsdatas relevans og tekniske sammensætning på kommuni-

kationsbærere, -ruter eller -medier, som er omfattet af en tilladelse fra Efterretningsnævnet efter

§ 11, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af FE-lovens § 4, stk. 1, at Forsvarets Efterretningstjeneste kan behandle enhver

personoplysning vedrørende en i Danmark hjemmehørende fysisk person, hvis behandlingen

1) sker med samtykke, 2) må antages at have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver

efter § 1, stk. 1 og 4, eller 3) er nødvendig for varetagelsen af tjenestens opgaver efter § 1, stk.

2. Efter § 4, stk. 2, kan forsvarsministeren fastsætte nærmere regler om Forsvarets Efterret-

ningstjenestes behandling af de i stk. 1 nævnte oplysninger. Behandling af andre oplysninger,

herunder behandling af personoplysninger vedrørende fysiske personer, der ikke er hjemmehø-

rende her i landet, er ikke omfattet af bestemmelsen. For FE’s behandling af personoplysninger

vedrørende personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark, gælder almindelige forvaltnings-

retlige principper og internationale forpligtelser.

Det foreslås, at der i § 4 indsættes et nyt

stk. 2,

hvorefter Forsvarets Efterretningstjeneste kan

behandle enhver personoplysning vedrørende øvrige fysiske personer, hvis behandlingen 1)

sker med samtykke, eller 2) kan have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver. Med

indsættelsen af et nyt stk. 2, bliver det nuværende stk. 2 til stk. 3.

Den foreslåede

bestemmelse vil medføre, at der fastsættes kriterier for FE’s behandling af per-

sonoplysninger vedrørende fysiske personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark.

Det fremgår af bemærkningerne til FE-lovens § 3, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L

163 som fremsat, side 43, at »i Danmark hjemmehørende fysiske personer« omfatter 1) danske

statsborgere, 2) nordiske statsborgere og andre udlændinge med ret til ophold i Danmark, hvis

vedkommende er tilmeldt folkeregistret, samt 3) asylansøgere med (kendt) ophold i Danmark i

mere end 6 måneder.

»Øvrige fysiske personer« skal i den foreslåede bestemmelses forstand på den baggrund forstås

som den kreds af fysiske personer, der ikke opfylder betingelserne for at være hjemmehørende

i Danmark.

Bestemmelsen vedrører FE’s behandling af personoplysninger, hvilket ligesom bestemmelsen

i § 4, stk. 1, skal forstås i overensstemmelse med den databeskyttelsesretlige terminologi. Det

bemærkes i øvrigt, at FE’s tilvejebringelse, herunder indsamling og indhentning,

samt videre-

givelse af personoplysninger

–

der principielt er at anse for behandlinger

–

er reguleret særskilt

UDKAST

i FE-loven,

og således ikke af den foreslåede bestemmelse, der omhandler FE’s interne behand-

ling af oplysninger, jf. også overskriften til lovens kapitel 3, som bestemmelsen indgår i.

FE vil med den foreslåede bestemmelse først og fremmest kunne behandle personoplysninger,

når den person, hvis oplysninger behandles, har samtykket hertil. Dette er navnlig relevant for

FE’s behandling af sager

om sikkerhedsgodkendelser inden for Forsvarsministeriets område.

Ved »samtykke« forstås enhver frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegivelse

fra den registrerede, hvorved den registrerede ved erklæring eller klar bekræftelse indvilliger i,

at personoplysninger, der vedrører den pågældende, gøres til genstand for behandling.

Behandlingen kan endvidere ske, hvis denne »kan have betydning« for varetagelsen af tjene-

stens opgaver. Kriteriet

»kan have betydning«

svarer til kriteriet i FE-lovens § 3, stk. 1, og

indebærer, at det ikke på forhånd kan udelukkes, at oplysningen har relevans for tjenesten.

Dermed vil det foreslåede kriterie adskille sig fra, hvad der gælder for FE’s behandling af op-

lysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske personer i medfør af FE-lovens § 4, stk. 1. Ud

over samtykkebaseret behandling udgøres tærsklerne i bestemmelsen af, om behandlingen »må

antages at have betydning« for varetagelsen af tjenestens opgaver efter lovens § 1, stk. 1 og 4

(navnlig opgaven som udenrigs- og militær efterretningstjeneste), eller »er nødvendig« for va-

retagelsen af tjenestens opgaver efter lovens § 1, stk. 2 (opgaver som led i militær sikkerheds-

tjeneste). Tærsklen i det foreslåede kriterie »kan have betydning« er således lavere end tærsk-

lerne »må antages at have betydning« eller »er nødvendig«.

Den lempelige behandlingsbetingelse »kan have betydning« er blandt andet begrundet i forhol-

det til FE’s partnersamarbejder, som er af afgørende betydning for FE’s opgavevaretagelse. Det

skal bl.a. ses i lyset af, at gensidigt samarbejde mellem efterretningstjenester er baseret på et

noget-for-noget princip. Erfaringsmæssigt er en efterretningstjenestes adgang til partneres ef-

terretningsoplysninger således i vidt omfang betinget af, at tjenesten selv har relevante oplys-

ninger at tilbyde. FE’s muligheder for at behandle oplysninger om personer, der ikke er hjem-

mehørende i Danmark,

bidrager således mere eller mindre direkte til FE’s muligheder for at

rapportere om forhold af betydning for Danmarks sikkerhed og for at beskytte Danmark mod

trusler fra udlandet.

Det bemærkes, at den foreslåede behandlingsregel for oplysninger om personer, der ikke er

hjemmehørende i Danmark

–

ligesom FE-lovens øvrige behandlingsregler

–

kun meningsfuldt

vil kunne anvendes i relation til rådata, når disse data er blevet bearbejdet og behandlet. Det

skyldes, at rådatas karakter og betydning for FE først kan afklares efter en bearbejdning.

Ud over den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 2, vil FE’s behandling desuden skulle ske under

iagttagelse af kravet om proportionalitet. For en nærmere beskrivelse af proportionalitetskravet

henvises til afsnit 2.2 i

lovforslagets almindelige bemærkninger. For så vidt angår FE’s behand-

ling af bulkindhentede oplysninger, der er egnede til at afsløre journalistiske kildeforhold, hen-

vises til den foreslåede § 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.

UDKAST

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af FE-lovens § 5, stk. 1, at Forsvarets Efterretningstjeneste kan behandle enhver

oplysning vedrørende en i Danmark hjemmehørende juridisk person, hvis behandlingen 1) sker

med samtykke, 2) må antages at have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver efter §

1, stk. 1 og 4, eller 3) er nødvendig for varetagelsen af tjenestens opgaver efter § 1, stk. 2.

Behandling af andre oplysninger, herunder behandling af oplysninger vedrørende juridiske per-

soner, der ikke er hjemmehørende her i landet, er ikke omfattet af bestemmelsen. For FE’s

behandling af oplysninger vedrørende juridiske personer, der ikke er hjemmehørende i Dan-

mark, gælder almindelige forvaltningsretlige principper og internationale forpligtelser. Efter §

5, stk. 2, kan forsvarsministeren fastsætte nærmere regler om Forsvarets Efterretningstjenestes

behandling af de i stk. 1 nævnte oplysninger.

Det foreslås, at der i § 5 indsættes et nyt

stk. 2,

hvorefter Forsvarets Efterretningstjeneste kan

behandle enhver oplysning vedrørende øvrige juridiske personer, hvis behandlingen 1) sker

med samtykke, eller 2) kan have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver. Med indsæt-

telsen af et nyt stk. 2, bliver det nuværende stk. 2 til stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der fastsættes kriterier for FE’s behandling af op-

lysninger vedrørende juridiske personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark.

Det fremgår af bemærkningerne til FE-lovens § 3, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L

163 som fremsat, side 43, at »i Danmark hjemmehørende juridiske personer« omfatter partier,

foreninger, organisationer, virksomheder m.v., som i kraft af deres hovedkontor m.v. har deres

overvejende tilknytning her til landet. Udtrykket omfatter ikke internationale organisationer

eller politiske bevægelser m.v. fra andre lande, som

–

uden at have etableret et hovedkontor

m.v. i Danmark

–

har en vis tilknytning her til landet i form af et filialkontor eller lignende,

herboende medlemmer, sympatisører etc.

»Øvrige juridiske personer« skal i den foreslåede bestemmelses forstand på den baggrund for-

stås som den kreds af juridiske personer, der ikke opfylder betingelserne for at være hjemme-

hørende i Danmark.

Det bemærkes, at FE’s

tilvejebringelse, herunder indsamling og indhentning, samt videregi-

velse af oplysninger

–

der principielt er at anse for behandlinger

–

er reguleret særskilt i FE-

loven, og således ikke af den foreslåede bestemmelse, der omhandler FE’s interne behandling

af oplysninger, jf. også overskriften til lovens kapitel 3, som bestemmelsen indgår i.

Forslaget indebærer, at der fastsættes betingelser for FE’s behandling af oplysninger om juridi-

ske personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark, der svarer til betingelserne efter lovforsla-

gets foreslåede § 4, stk. 2, for FE’s interne behandling af oplysninger om fysiske personer, der

UDKAST

ikke er hjemmehørende i Danmark. FE vil således på tilsvarende vis som efter den foreslåede

§ 4, stk. 2, kunne behandle indsamlede eller indhentede oplysninger om juridiske personer uden

kvalificeret tilknytning til Danmark, hvis det sker med samtykke eller kan have betydning for

varetagelsen af tjenestens opgaver. For nærmere om kriterierne henvises til lovforslagets § 1,

nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede behandlingsregel for oplysninger om juridiske personer, der ikke er hjemmehø-

rende i Danmark, vil

–

ligesom FE-lovens øvrige behandlingsregler

–

kun meningsfuldt kunne

anvendes i relation til rådata, når disse data er blevet bearbejdet og behandlet. Det skyldes, at

rådatas karakter og betydning for FE først kan afklares efter en bearbejdning.

Ud over den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, vil FE’s behandling desuden skulle ske under

iagttagelse af kravet om proportionalitet. For en nærmere beskrivelse af proportionalitetskravet

henvises til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af FE-lovens § 6 a, stk. 1, at bliver FE i forbindelse med sine aktiviteter opmærksom

på, at sager eller dokumenter m.v. ikke længere opfylder betingelserne i § 4, stk. 1, og § 5, stk.

1, skal disse slettes, uanset om slettefristen i § 6, stk. 1, er udløbet. FE er ikke i øvrigt forpligtet

til løbende af egen drift at gennemgå tjenestens sager og dokumenter m.v. med henblik på at

vurdere, om betingelserne i § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1, fortsat er opfyldt.

Det foreslås, at

§ 6 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres, således at der efter »§ 4, stk. 1« indsættes »og 2«,

og at der efter »§ 5, stk. 1« indsættes »og 2«. Herudover foreslås det, at »skal disse slettes,

uanset om slettefristen i § 6, stk. 1, er udløbet« ændres til »skal disse slettes, uanset slettefristen

i § 6, stk. 1«.

Med de foreslåede ændringer af § 6 a, stk. 1, 1. pkt., vil det fremgå af bestemmelsen, at bliver

FE i forbindelse med sine aktiviteter opmærksom på, at sager eller dokumenter m.v. ikke læn-

gere opfylder betingelserne i § 4, stk. 1 og 2, og § 5, stk. 1 og 2, skal disse slettes, uanset

slettefristen i § 6, stk. 1.

De foreslåede ændringer af bestemmelsen er en konsekvens af, at det med lovforslaget foreslås,

at lovens § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1, der vedrører FE’s interne behandling af oplysninger om i

Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer, suppleres af nye bestemmelser i § 4,

stk. 2, og § 5, stk. 2, om FE’s interne behandling af oplysninger om fysiske og juridiske perso-

ner, der ikke er hjemmehørende i Danmark.

UDKAST

Med ændringerne videreføres således ordningen i den nuværende sletteregel i FE-lovens § 6 a,

stk. 1, samtidig med at der tages højde for de nye bestemmelser vedrørende FE’s behandling af

oplysninger, der med lovforslaget foreslås tilføjet.

Ændringerne vil medføre, at FE fremadrettet vil være forpligtet til at slette oplysninger, såfremt

FE i forbindelse med sine aktiviteter bliver opmærksom på, at sager og dokumenter m.v. ikke

længere opfylder behandlingsbetingelserne i de gældende § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1, vedrørende

oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer, eller behandlingsbe-

tingelserne i de foreslåede nye bestemmelser i § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2, vedrørende oplysninger

om fysiske og juridiske personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark. Bestemmelsen regu-

lerer således sletning på sags- og dokumentniveau i modsætning til stk. 2, der regulerer sletning

på oplysningsniveau.

Det bemærkes, at bestemmelsen i den gældende § 6 a, stk. 1, 1. pkt., efter bemærkningerne

hertil, jf. Folketingstidende 2016-2017, Tillæg A, L 146 af 24. februar 2017 som fremsat, s. 17,

ikke omfatter rådata. Det skyldes, jf. bemærkningernes afsnit 3.2.2.3, at der gør sig særlige

forhold gældende for rådata for så vidt angår de almindelige behandlingsregler. Der henvises i

den forbindelse til, at det fremgår af afsnit 4.4.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget

til FE-loven, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 163 af 27. februar 2013 som fremsat, side 23,

at bestemmelserne i FE-lovens §§ 4-8, vedrørende bl.a. behandling og sletning, kun menings-

fuldt ville kunne anvendes i relation til rådata, når disse data er blevet bearbejdet og behandlet.

Det vil således først være fra det tidspunkt, hvor der foretages en videre behandling af rådata,

at de vil være omfattet af lovens behandlingsregler m.v. Efter bemærkningerne til § 6 a, stk. 1,

1. pkt., jf. ovenfor, er disse data derimod omfattet af den generelle slettefrist i FE-lovens § 6,

stk. 2.

Den foreslåede ændring af formuleringen af den nuværende henvisning til FE-lovens § 6, stk.

1, skyldes, at den absolutte slettefrist i § 6, stk. 1, alene vedrører oplysninger om i Danmark

hjemmehørende fysiske og juridiske personer, hvilket ikke foreslås ændret. Eftersom slettereg-

len i § 6 a, stk. 1, 1. pkt., fremadrettet vil omfatte oplysninger om alle fysiske og juridiske

personer, har den nye formulering til formål at afspejle, at den absolutte slettefrist ikke vil være

relevant i alle tilfælde, men kun for så vidt angår oplysninger om personer, der er hjemmehø-

rende i Danmark.

For nærmere om de foreslåede bestemmelser i § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2, henvises til bemærk-

ningerne hertil. Der henvises endvidere til lovforslagets § 1, nr. 6 og 7, vedrørende foreslåede

ændringer af FE-lovens § 6 a, stk. 1, 2. pkt., og § 6 a, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

UDKAST

Det følger af FE-lovens § 6 a, stk. 1, at bliver FE i forbindelse med sine aktiviteter opmærksom

på, at sager eller dokumenter m.v. ikke længere opfylder betingelserne i § 4, stk. 1, og § 5, stk.

1, skal disse slettes, uanset om slettefristen i § 6, stk. 1, er udløbet. FE er ikke i øvrigt forpligtet

til løbende af egen drift at gennemgå tjenestens sager og dokumenter m.v. med henblik på at

vurdere, om betingelserne i § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1, fortsat er opfyldt.

Det foreslås, at

§ 6 a, stk. 1, 2. pkt.,

ændres, således at der efter »§ 4, stk. 1« indsættes »og 2«,

og at der efter »§ 5, stk. 1« indsættes »og 2«.

Med de foreslåede ændringer af § 6 a, stk. 1, 2. pkt., vil det fremgå af bestemmelsen, at FE ikke

i øvrigt er forpligtet til løbende af egen drift at gennemgå tjenestens sager og dokumenter m.v.

med henblik på at vurdere, om betingelserne i § 4, stk. 1 og 2, og § 5, stk. 1 og 2, fortsat er

opfyldt.

De foreslåede ændringer af bestemmelsen er en konsekvens af, at det med lovforslaget foreslås,

at lovens § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1, der vedrører FE’s interne behandling af oplysninger om

Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer, suppleres af nye bestemmelser i § 4,

stk. 2, og § 5, stk. 2, om FE’s interne behandling af oplysninger om fysiske og juridiske perso-

ner, der ikke er hjemmehørende i Danmark.

Med ændringerne videreføres således ordningen i den nuværende sletteregel i FE-lovens § 6 a,

stk. 1, samtidig med, at der tages højde for de nye bestemmelser vedrørende FE’s behandling

af oplysninger, der foreslås tilføjet med lovforslaget.

Ændringerne vil medføre, at FE ikke vil være forpligtet til løbende af egen drift at gennemgå

tjenestens sager og dokumenter m.v. med henblik på at vurdere, om behandlingsbetingelserne

i de gældende § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1, vedrørende oplysninger om i Danmark hjemmehørende

fysiske og juridiske personer, og behandlingsbetingelserne i de foreslåede nye § 4, stk. 2, og §

5, stk. 2, vedrørende oplysninger om fysiske og juridiske personer, der ikke er hjemmehørende

i Danmark, fortsat er opfyldt.

For nærmere om de foreslåede bestemmelser i § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2, henvises til bemærk-

ningerne hertil. Der henvises endvidere til lovforslagets § 1, nr. 5 og 7, vedrørende foreslåede

ændringer af FE-lovens § 6 a, stk. 1, 1. pkt., og § 6 a, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det fremgår af FE-lovens § 6 a, stk. 2, at FE uanset bestemmelserne i §§ 3 e, 4 og 5 og § 6, stk.

1 og 3, ikke er forpligtet til at slette oplysninger, der ikke opfylder betingelserne i § 4, stk. 1,

og § 5, stk. 1, hvis oplysningerne indgår i dokumenter m.v., som i øvrigt opfylder betingelserne

i § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1, jf. dog § 10, stk. 2.

UDKAST

Det foreslås, at

§ 6 a, stk. 2,

ændres, således at der alle steder efter »§ 4, stk. 1« indsættes: »og

2«, og at der alle steder efter »§ 5, stk. 1« indsættes: »og 2«. Herudover foreslås »§ 10, stk. 2«

ændret til: »§ 19 c, stk. 2«.

Med de foreslåede ændringer af § 6 a, stk. 2, vil det af bestemmelsen fremgå, at FE uanset

bestemmelserne i §§ 3 e, 4 og 5 og § 6, stk. 1 og 3, ikke er forpligtet til at slette oplysninger,

der ikke opfylder betingelserne i § 4, stk. 1 og 2, og § 5, stk. 1 og 2, hvis oplysningerne indgår

i dokumenter m.v., som i øvrigt opfylder betingelserne i § 4, stk. 1 og 2, og § 5, stk. 1 og 2, jf.

dog § 19 c, stk. 2.

De foreslåede ændringer af bestemmelsen er en konsekvens af, at det med lovforslaget foreslås,

at lovens § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1, der vedrører FE’s interne

behandling af oplysninger om i

Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer, suppleres af nye bestemmelser i § 4,

stk. 2, og § 5, stk. 2, om FE’s interne behandling af oplysninger om fysiske og juridiske perso-

ner, der ikke er hjemmehørende i Danmark.

Med ændringerne videreføres således ordningen i den nuværende § 6 a, stk. 2, samtidig med, at

der tages højde for de nye bestemmelser vedrørende FE’s behandling af oplysninger, der fore-

slås tilføjet med lovforslaget.

Ændringerne vil medføre, at FE ikke vil være forpligtet til at foretage sletning på oplysnings-

niveau, fordi oplysningerne ikke længere opfylder behandlingsbestemmelserne i §§ 4 og 5, hvis

oplysningerne indgår i dokumenter m.v., som i øvrigt opfylder betingelserne i behandlingsbe-

stemmelserne i §§ 4 og 5.

Den nuværende bestemmelse i § 6 a, stk. 2, henviser til lovens § 10, stk. 2 (om sletning på

oplysningsniveau som led i den indirekte indsigtsordning), hvilket foreslås ændret til den fore-

slåede § 19 c, stk. 2. Ændringen er en konsekvens af, at der med lovforslaget foreslås oprettet

et Nævn for Indsigtsrettigheder, som fremadrettet vil varetage den indirekte indsigtsordning.

For nærmere om de foreslåede bestemmelser i § 4, stk. 2, § 5, stk. 2, og § 19 c, stk. 2, henvises

til bemærkningerne hertil. Der henvises endvidere til lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, vedrørende

foreslåede ændringer af FE-lovens § 6 a, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Efter FE-lovens § 7, stk. 1, kan FE videregive oplysninger til PET, såfremt det kan have betyd-

ning for varetagelsen af tjenesternes opgaver.

UDKAST

Det følger af FE-lovens § 7, stk. 2, at for videregivelse af personoplysninger vedrørende en i

Danmark hjemmehørende fysisk person til andre danske forvaltningsmyndigheder, private,

udenlandske myndigheder og internationale organisationer, finder §§ 3 e og 4 anvendelse. Her-

udover finder § 8, stk. 2, i databeskyttelsesloven anvendelse, hvis videregivelsen vedrører op-

lysninger om rent private forhold.

Der er i FE-lovens § 3 e fastsat regler om generelle behandlingsprincipper, herunder bl.a., at

personoplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske eller juridiske personer skal behand-

les i overensstemmelse med god databehandlingsskik.

Det følger af FE-lovens § 4, stk. 1, at behandling af oplysninger om i Danmark hjemmehørende

fysiske personer kun må foretages, hvis behandlingen sker med samtykke, må antages at have

betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver efter § 1, stk. 1 og 4, eller er nødvendig for

varetagelsen af tjenestens opgaver efter § 1, stk. 2. Efter FE-lovens § 4, stk. 2, kan forsvarsmi-

nisteren fastsætte nærmere regler om FE’s behandling af de i stk. 1 nævnte oplysninger. Hen-

visningen til databeskyttelseslovens § 8, stk. 2, indebærer, at oplysninger om racemæssig og

etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørs-

forhold, helbredsmæssige eller seksuelle forhold, strafbare forhold, væsentlige sociale proble-

mer og andre rent private forhold kun må videregives, hvis den pågældende har givet samtykke,

hvis videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger

hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, hvis videregivelsen er nødvendig

for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, eller hvis videre-

givelsen er nødvendig for udførelsen af en persons eller virksomheds opgaver for det offentlige.

Det foreslås, at

§ 7, stk. 2,

ændres, således at »§§ 3 e og 4« ændres til: »§ 3 e og § 4, stk. 1 og

3,«.

De foreslåede ændringer af bestemmelsen er en konsekvens af, at det med lovforslaget foreslås,

at lovens § 4, stk. 1, der vedrører FE’s interne behandling af oplysninger om i

Danmark hjem-

mehørende fysiske personer, suppleres af en ny bestemmelse i § 4, stk. 2, om FE’s interne

behandling af oplysninger om fysiske personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark. Tilfø-

jelsen af en ny § 4, stk. 2, indebærer, at det nuværende stk. 2 bliver stk. 3.

Det vil på den baggrund fremadrettet kun være relevant i lovens § 7, stk. 2, der handler om

videregivelse af oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske personer, at henvise speci-

fikt til lovens § 4, stk. 1 og 3.

Videregivelse vil i øvrigt skulle ske under iagttagelse af kravet om proportionalitet. For en nær-

mere beskrivelse af proportionalitetskravet henvises til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede § 1, nr. 3, samt afsnit 3.6.1 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

UDKAST

Til nr. 9

Det følger af FE-lovens § 7, stk. 3, at for videregivelse af oplysninger om i Danmark hjemme-

hørende juridiske personer til andre danske forvaltningsmyndigheder, private, udenlandske

myndigheder og internationale organisationer finder § 3 e, stk. 1-5 og 7, og § 5 anvendelse.

Der er i FE-lovens § 3 e fastsat regler om generelle behandlingsprincipper, herunder bl.a., at

personoplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske eller juridiske personer skal behand-

les i overensstemmelse med god databehandlingsskik.

Det følger af FE-lovens § 5, stk. 1, at FE kan behandle enhver oplysning vedrørende en i Dan-

mark hjemmehørende juridisk person, hvis behandlingen sker med samtykke, må antages at

have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver efter § 1, stk. 1 og 4, eller er nødvendig

for varetagelsen af tjenestens opgaver efter § 1, stk. 2. Efter FE-lovens § 5, stk. 2, kan forsvars-

ministeren fastsætte nærmere regler om FE’s behandling af de i

stk. 1 nævnte oplysninger.

Det foreslås, at

§ 7, stk. 3,

ændres, således at der efter »3 e, stk. 1-5 og 7, og § 5« indsættes »,

stk. 1 og 3,«.

De foreslåede ændringer af bestemmelsen er en konsekvens af, at det med lovforslaget foreslås,

at lovens § 5,

stk. 1, der vedrører FE’s interne behandling af oplysninger om i Danmark hjem-

mehørende juridiske personer, suppleres af en ny bestemmelse i § 5, stk. 2, om FE’s interne

behandling af oplysninger om juridiske personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark. Til-

føjelsen af en ny § 5, stk. 2, indebærer, at det nuværende stk. 2 bliver stk. 3.

Det vil på den baggrund fremadrettet kun være relevant i lovens § 7, stk. 3, der handler om

videregivelse af oplysninger om i Danmark hjemmehørende juridiske personer, at henvise spe-

cifikt til lovens § 5, stk. 1 og 3.

Videregivelse vil i øvrigt skulle ske under iagttagelse af kravet om proportionalitet. For en nær-

mere beskrivelse af proportionalitetskravet henvises til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede § 1, nr. 4, samt afsnit 3.6.1 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det følger af FE-lovens § 7, stk. 1, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) kan videregive op-

lysninger til Politiets Efterretningstjeneste (PET), hvis videregivelsen kan have betydning for

tjenesternes opgaver

Bestemmelsen i § 7, stk. 1, omfatter

–

modsat mange af FE-lovens øvrige

behandlingsregler samt de efterfølgende dele af § 7

–

også oplysninger om fysiske og juridiske

personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark.

UDKAST

Det følger af FE-lovens § 7, stk. 2, at for videregivelse af personoplysninger vedrørende en i

Danmark hjemmehørende fysisk person til andre danske forvaltningsmyndigheder, private,

udenlandske myndigheder og internationale organisationer, finder §§ 3 e og 4 anvendelse. Her-

udover finder § 8, stk. 2, i databeskyttelsesloven anvendelse, hvis videregivelsen vedrører op-

lysninger om rent private forhold.

Det følger af FE-lovens § 7, stk. 3, at for videregivelse af oplysninger om i Danmark hjemme-

hørende juridiske personer til andre danske forvaltningsmyndigheder, private, udenlandske

myndigheder og internationale organisationer finder § 3 e, stk. 1-5 og 7, og § 5 anvendelse.

Det følger af FE-lovens § 7, stk. 4, at videregivelse af oplysninger som nævnt i stk. 2 og 3 kun

kan ske, hvis videregivelsen efter en konkret vurdering må anses for forsvarlig.

Det foreslås, at der i § 7 indsættes et nyt

stk. 4,

hvorefter FE kan videregive oplysninger om

øvrige fysiske eller juridiske personer, hvis videregivelsen 1) sker med samtykke, eller 2) kan

have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver. Det nuværende stk. 4 bliver herefter stk.

Med den foreslåede bestemmelse vil FE kunne videregive oplysninger om fysiske eller juridi-

ske personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark, hvis videregivelsen sker med samtykke

eller videregivelsen kan have betydning for varetagelsen af FE’s opgaver.

Kriteriet »kan have betydning« svarer til kriteriet i lovens § 3, stk. 1, og betyder, at det ikke på

forhånd kan udelukkes, at videregivelsen har relevans for tjenesten.

Den lempelige videregivelsesbetingelse »kan have betydning« er begrundet i forholdet til FE’s

partnersamarbejder,

som er af afgørende betydning for FE’s opgavevaretagelse. Det skal bl.a.

ses i lyset af, at gensidigt samarbejde mellem efterretningstjenester er baseret på et noget-for-

noget princip. Erfaringsmæssigt er en efterretningstjenestes adgang til partneres efterretnings-

oplysninger således i vidt omfang betinget af, at tjenesten selv har relevante oplysninger at

tilbyde. FE’s muligheder for at videregive oplysninger bidrager således mere eller mindre di-

rekte til FE’s muligheder for at rapportere om forhold

af betydning for Danmarks sikkerhed og

for at beskytte Danmark mod trusler fra udlandet. Der bør derfor efter Forsvarsministeriets vur-

dering være en vid adgang til videregivelse af oplysninger om personer, der ikke er hjemmehø-

rende i Danmark.

Den lempelige videregivelsesbetingelse skal dog ses i sammenhæng med kravet i det foreslåede

§ 7, stk. 5, om, at FE vil skulle foretage en vurdering af, om videregivelse vil være forsvarlig.

For en nærmere beskrivelse af de nuværende krav til forsvarslighedsvurderingen henvises til

afsnit 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

UDKAST

Videregivelse vil i øvrigt skulle ske under iagttagelse af kravet om proportionalitet. For en nær-

mere beskrivelse af proportionalitetskravet henvises til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Ligesom i dag vil det være muligt for FE løbende at videregive rådata. Den praktiske admini-

stration af videregivelsesreglerne vil

–

ligesom i dag

–

ske under hensyn til disse datas særlige

karakter. Kendetegnende for rådata er, at det, indtil de udsættes for bearbejdning, herunder om

nødvendigt dekrypteres og oversættes, ikke er muligt at afgøre, hvilke oplysninger der måtte

ligge gemt i disse data. Da rådata per definition er uerkendte data, må vurderingen af kriterierne

for videregivelse nødvendigvis foretages på en anden måde, end når der er tale om oplysninger,

som FE kender indholdet af. Der kan således ikke foretages en vurdering på konkret individ-

eller oplysningsniveau. Det samme gælder i forhold til den proportionalitetsvurdering, der på

baggrund af EMD’s krav skal foretages.

De særlige regler i udlændingelovens § 45 a, stk. 2, om FE’s videregivelse af oplysninger til

udlændingemyndighederne m.v. og § 45 a, stk. 3, om efterretningstjenesternes indbyrdes ad-

gang til at udveksle oplysninger, berøres ikke af lovforslaget.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det fremgår af FE-lovens § 7, stk. 4, som med lovforslagets § 1, nr. 10, bliver stk. 5, at videre-

givelse af personoplysninger som nævnt i de nuværende stk. 2 og 3 kun kan ske, hvis videregi-

velsen efter en konkret vurdering må anses for forsvarlig.

Det foreslås i

§ 7, stk. 5,

at ændre »stk. 2 og 3« til »stk. 2-4«.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen er en konsekvens af den foreslåede nye bestemmelse

i § 7, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, hvori der fastsættes udtrykkelige betingelser for vide-

regivelse af oplysninger om fysiske eller juridiske personer, som ikke er hjemmehørende i Dan-

mark.

Den foreslåede ændring indebærer, at FE fremover ved videregivelse til andre end PET skal

foretage en forsvarlighedsvurdering ved videregivelse af alle oplysninger om fysiske og juridi-

ske personer, herunder også personer, som ikke er hjemmehørende i Danmark.

Der er ikke med ændringen tiltænkt en indholdsmæssig ændring af den forsvarlighedsvurde-

ring, som FE allerede foretager i dag. Ligesom det er tilfældet efter de gældende regler, vil der

ikke være et krav om at foretage en forsvarlighedsvurdering forud for hver enkelt videregivelse.

UDKAST

Et centralt element i forsvarlighedsvurderingen er, at der foretages en vurdering af, om videre-

givelsen kan ske inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, herunder særligt

EMRK artikel 3, som fastsætter, at ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller

nedværdigende behandling eller straf. FE må således, ligesom det er tilfældet i dag, ikke vide-

regive oplysninger til en udenlandsk partner, hvis der er grund til at antage, at oplysningerne

kan danne grundlag for anvendelse af tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende be-

handling eller straf.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

TET fører efter FE-lovens § 13 tilsyn med FE efter reglerne i FE-lovens kapitel 7. Det følger

af FE-lovens § 15, 1. pkt., at tilsynet efter klage eller af egen drift påser, at FE overholder

reglerne i lovens §§ 3-8 og regler udstedt i medfør heraf vedrørende behandling af oplysninger

om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer. Det vil sige, at tilsynets opgave

er at udføre legalitetskontrol.

Kompetencebestemmelsen i FE-lovens § 15, 1. pkt., indebærer efter bemærkningerne til be-

stemmelsen, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 163 som fremsat, side 55, at tilsynet

som udgangspunkt har samme tilsynsrolle i forhold til FE, som Datatilsynet i medfør af de

databeskyttelsesretlige regler har i forhold til andre offentlige myndigheder.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret vedrørende det nuværende tilsyn med FE henvises

til afsnit 2.4 og 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at nyaffatte

kapitel 6,

således at kapitlet fremover vil have overskriften »Efterret-

ningsnævnet« samt at §§ 9-12 affattes på ny.

Det foreslås med

§ 9, stk. 1,

at der oprettes et Efterretningsnævn bestående af en formand og to

øvrige medlemmer. Efter den foreslåede bestemmelse beskikkes et af de øvrige medlemmer,

der skal være advokat, efter indstilling fra Advokatrådet. Det foreslås endvidere, at medlem-

merne beskikkes af forsvarsministeren efter drøftelse med Udvalget vedrørende Efterretnings-

tjenesterne, jf. den foreslåede § 2 b i lov om Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

Bestemmelsen indebærer, at de generelle retningslinjer for nævnets sammensætning og virk-

somhed fastsættes ved lov. Væsentlige ændringer i nævnets forhold eller nedlæggelse af nævnet

vil således ikke kunne ske administrativt, men skal ske ved lov.

Formanden for nævnet forudsættes at have juridiske kompetencer. Det vil eksempelvis kunne

være relevant, at formanden besidder kompetencer inden for forvaltningsret eller beskyttelse af

menneskerettigheder. Det vil også kunne være relevant med juridiske kompetencer i relation til

den regulering, der knytter sig til FE’s opgavevaretagelse i bredere forstand.

UDKAST

Det ene af de øvrige medlemmer af nævnet foreslås at være en advokat, der beskikkes efter

indstilling fra Advokatrådet. Det forudsættes, at Advokatrådet indstiller kandidater med kom-

petencer af relevans for hvervet. Der kan bl.a. være tale om kandidater der i deres virke beskæf-

tiger sig eller har beskæftiget sig med sager inden for eksempelvis det offentligretlige eller

menneskeretlige område.

Det foreslås, at det andet af de øvrige medlemmer er en person med indsigt i efterret-ningsmæs-

sige eller sikkerhedspolitiske forhold. Det vil være en fordel, men ikke et krav, at personen

herudover har informations- og kommunikationsteknologisk indsigt. For at der ikke kan rejses

tvivl om nævnsmedlemmets uafhængighed, er det forudsat, at vedkommende ikke inden for de

seneste fire år har været beskæftiget i Forsvarsministeriet eller en af efterretningstjenesterne.

Det forudsættes, at der ved beskikkelsen af nævnsmedlemmerne tages hensyn til, at der i nævnet

er repræsenteret forskellige kompetencer af relevans for nævnsarbejdet, således at der sikres en

faglig balance i nævnet.

Det foreslås, at beskikkelsen af nævnets medlemmer sker efter drøftelse med UET. Det forud-

sættes i den forbindelse, at der ved beskikkelse af medlemmerne af nævnet tilstræbes en sam-

mensætning, som har bred opbakning i UET, og at der ikke beskikkes medlemmer af nævnet,

som et flertal i udvalget ikke kan tilslutte sig.

For alle medlemmer af Efterretningsnævnet vil det gælde, at de skal nyde almindelig anerken-

delse og besidde en høj grad af personlig integritet, ligesom samtlige medlemmer skal kunne

sikkerhedsgodkendes til den højeste klassifikationsgrad (»yderst hemmeligt«) og opretholde

denne godkendelse, så længe den pågældende er medlem af nævnet. Det forudsættes at være

forsvarsministeren, der i overensstemmelse med de almindelige procedurer for sikkerhedsgod-

kendelse inden for Forsvarsministeriets område træffer afgørelse om sikkerhedsgodkendelse af

nævnsmedlemmerne.

Nævnsmedlemmerne har tavshedspligt vedrørende fortrolige oplysninger, der opnås kendskab

til som led i hvervet som nævnsmedlem. Efter forvaltningslovens § 27, stk. 1, har den, der virker

inden for den offentlige forvaltning, således tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og § 152 c-

152 f, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller

når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til of-

fentlige eller private interesser. Dette gælder bl.a. for at varetage væsentlige hensyn til statens

sikkerhed eller rigets forsvar, forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser.

Det foreslås, at nævnet træffer afgørelse ved stemmeflerhed, og nævnets medlemmer vil således

i stemmeafgivelsen være ligebyrdige.

Det er forudsat, at Forsvarsministeriet yder praktisk bistand til Efterretningsnævnet, herunder

navnlig sørger for de praktiske foranstaltninger til understøttelse af nævnets mødevirksomhed.

Det vil eksempelvis dreje sig om at indkalde til nævnsmøder, sørge for, at der i tilfælde af

UDKAST

forfald indkaldes den relevante stedfortræder, sørge for, at nævnets medlemmer får adgang til

relevant materiale, videreformidle eventuelle anmodninger om supplerende materiale, samt vi-

dereformidle afgørelser fra nævnet til FE samt de øvrige tilsynsorganer. Nævnet vil således

ikke blive betjent af et egentligt sekretariat, da der ikke forudsættes at skulle ske egentlig sags-

behandling som led i understøttelsen af nævnet.

Det foreslås med

§ 9, stk. 2,

at der for formanden og hvert øvrigt medlem beskikkes en stedfor-

træder efter reglerne i stk. 1.

Beskikkelsen af stedfortrædere vil ske efter de samme kriterier, som gør sig gældende for det

pågældende faste medlem, som stedfortræderen i givet fald vil være stedfortræder for. Herud-

over vil der gælde de samme generelle krav til stedfortræderne som til de faste medlemmer,

herunder vedrørende sikkerhedsgodkendelse, tavshedspligt, habilitet m.v., jf. bemærkningerne

til den foreslåede § 9, stk. 1.

Stedfortræderne forudsættes kun at deltage på nævnsmøderne i tilfælde af forfald hos det på-

gældende faste medlem, og det er således ikke hensigten, at stedfortræderne løbende deltager i

nævnets arbejde.

Det foreslås med

§ 9, stk. 3,

at medlemmerne og stedfortræderne beskikkes for fire år med

mulighed for genbeskikkelse i yderligere fire år.

Det bemærkes, at genbeskikkelse herudover ikke vil være mulig. Dermed skabes der en balance

mellem på den ene side hensynet til kontinuitet i nævnets arbejde, og på den anden side hensy-

net til jævnligt at forny nævnets sammensætning. Genbeskikkelse vil

–

på samme måde som

udpegning af medlemmer i øvrigt

–

skulle ske efter drøftelse med Udvalget vedrørende Efter-

retningstjenesterne. Der henvises i øvrigt til den foreslåede bestemmelse i UET-lovens § 2 b

(lovforslagets § 3).

For at sikre kontinuiteten i Efterretningsnævnets arbejde foreslås det i forbindelse med den før-

ste beskikkelse af medlemmer af nævnet, at formanden og et øvrigt medlem samt deres sted-

fortrædere beskikkes for fire år med mulighed for genbeskikkelse i yderligere fire år, mens et

andet øvrigt medlem og dennes stedfortræder beskikkes for to år med mulighed for genbeskik-

kelse i fire år, jf. den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse i lovforslagets § 4, stk. 3.

Det foreslås med

§ 9, stk. 4,

at forsvarsministeren ikke kan tilbagekalde et medlems eller en

stedfortræders beskikkelse, medmindre vedkommende selv anmoder derom, eller forudsætnin-

gerne for beskikkelsen bortfalder.

En situation, hvor forudsætningerne for medlemmets eller stedfortræderens beskikkelse bort-

falder, kan f.eks. forekomme, hvis et nævnsmedlem eller en stedfortræder bliver ude af stand

til at varetage sine opgaver på grund af alvorlig sygdom eller bliver ansat i en af efterretnings-

tjenesterne.

UDKAST

Det foreslås med

§ 9, stk. 5,

at Nævnet selv fastsætter sin forretningsorden.

Efterretningsnævnet vil i den forbindelse kunne fastsætte regler om mødeindkaldelse, sagsbe-

handling og quorumregler.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås med

§ 10, stk. 1,

at Efterretningsnævnet udøver sine funktioner i fuld uafhængig-

hed. Nævnet er således ikke undergivet tjenestebefalinger fra Forsvarsministeriet eller andre

administrative myndigheder med hensyn til udøvelsen af sin virksomhed.

Det foreslås med

§ 10, stk. 2,

at Efterretningsnævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden

administrativ myndighed. Den foreslåede bestemmelse indebærer, nævnets afgørelser således

hverken kan indbringes eller omgøres af anden administrativ myndighed, herunder Forsvars-

ministeriet. Nævnet er dog omfattet af Folketingets Ombudsmands kompetence og domstolenes

kompetence i henhold til grundlovens § 63.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af FE-lovens § 3, stk. 1, at Forsvarets Efterretningstjeneste kan indsamle og indhente

oplysninger, der kan have betydning for tjenestens efterretningsmæssige virksomhed.

Efter FE-lovens § 3, stk. 2, kan tjenesten ved den i stk. 1 nævnte virksomhed rettet mod forhold

i udlandet medtage oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer

og personer, der opholder sig i Danmark. Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at FE som led i sin

elektroniske indhentning af oplysninger kun må medtage oplysninger om i Danmark hjemme-

hørende personer og personer, der opholder sig i Danmark, som såkaldte tilfældighedsfund.

Det foreslås med

§ 11, stk. 1,

at Efterretningsnævnet træffer forudgående afgørelse om, hvorvidt

Forsvarets Efterretningstjeneste må foretage bulkindhentning af kommunikationsdata i medfør

af § 3, stk. 1, jf. stk. 2, jf. dog stk. 5.

Bestemmelsen indebærer, at i det omfang FE som led i indhentning efter den foreslåede hoved-

regel i § 3, stk. 1, 2. pkt., jf. stk. 2, foretager bulkindhentning, skal FE have indhentet en forud-

gående tilladelse fra Efterretningsnævnet, medmindre indhentningen foretages inden for ram-

merne af den foreslåede § 11, stk. 5, hvor der i stedet sker efterfølgende forelæggelse for Efter-

retningsnævnet til godkendelse. Det forudsættes, at nævnet

–

såfremt FE ikke gives fuldt ud

medhold i en anmodning om tilladelse til eller godkendelse af bulkindhentning af kommunika-

tionsdata

–

giver FE en begrundet meddelelse herom.

Nævnet vil i sin vurdering af, om bulkindhentning af kommunikationsdata kan ske, skulle lægge

vægt på, om bulkindhentningen i overensstemmelse med kravet i FE-lovens § 3, stk. 1, kan

have betydning for tjenestens efterretningsmæssige virksomhed, dvs. at det ikke på forhånd kan

UDKAST

udelukkes, at oplysningerne har relevans for tjenesten. Herudover vil nævnet som led i vurde-

ringen skulle lægge vægt på, om indhentningen har en sådan karakter, at oplysninger om i Dan-

mark hjemmehørende personer alene medtages ved en tilfældighed i overensstemmelse med §

3, stk. 2. For en nærmere beskrivelse af begrebet i Danmark hjemmehørende personer henvises

til afsnit 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Nævnet forudsættes endvidere at påse, at den påtænkte bulkindhentning er afgrænset på en

måde, som er forenelig med proportionalitetskravet som beskrevet i afsnit 2.2 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Efterretningsnævnet vil derimod ikke have til opgave at vurdere, hvorvidt en af FE påtænkt

bulkindhentning af kommunikationsdata er hensigtsmæssig, herunder efterprøve det efterret-

nings- eller militærfaglige skøn, eller om FE bør anlægge andre efterretningsmæssige priorite-

ringer.

Det foreslås med

§ 11, stk. 2,

at tilladelse til bulkindhentning af kommunikationsdata meddeles

for op til 12 måneder ad gangen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at tilladelse til bulkindhentning meddeles for op til 12

måneder ad gangen. Bestemmelsen udelukker dog ikke, at en eventuel igangværende bulkind-

hentning efter anmodning fra FE forlænges i perioder på op til 12 måneder ad gangen, hvis

betingelserne fortsat er opfyldt. Afgørelsen herom vil bero på en konkret vurdering af de fore-

liggende omstændigheder. Det forhold, at en igangværende indhentning endnu ikke har resul-

teret i det ønskede udbytte, udelukker således ikke i sig selv, at en tilladelse kan forlænges.

Selvom FE’s prioriteter vil ændre sig i takt med den sikkerhedspolitiske udvikling

og udviklin-

gen i trusselsbilledet, må det forventes, at en lang række prioriteter vil bevare deres relevans

over længere tid. På den baggrund forudsættes det, at en lang række af efterretningstjenestens

bulkindhentningsaktiviteter vil blive genstand for gentagne anmodninger om forlængelser af 12

måneders varighed.

For at give FE mulighed for at tilrettelægge tjenestens arbejde og udføre dette mest effektivt,

vil det være naturligt, at tilladelse til bulkindhentning som udgangspunkt meddeles af en vis

varighed, eksempelvis ikke mindre end tre måneder ad gangen, medmindre særlige operative

hensyn måtte tilsige, at anmodningen til Efterretningsnævnet begrænses hertil.

Det foreslås med

§ 11, stk. 3,

at Forsvarets Efterretningstjeneste til brug for nævnets afgørelse

efter stk. 1 forelægger en anmodning om bulkindhentning af kommunikationsdata for nævnet,

som angiver 1) formålet med bulkindhentningen, 2) de kommunikationsbærere, -ruter eller -

medier, som vil blive genstand for bulkindhentningen, og 3) de kategorier eller typer af søge-

begreber, som tjenesten vil anvende som led i indhentningen.

UDKAST

Bestemmelsen indebærer, at Efterretningsnævnets afgørelser vil blive truffet på baggrund af en

forelæggelse fra FE, hvor der anmodes om tilladelse til at foretage bulkindhentning af kommu-

nikationsdata. Det forudsættes, at FE’s forelæggelse for Efterretningsnævnet vil skulle ske i

skriftlig form inden afholdelse af et nævnsmøde, mens FE på selve nævnsmødet vil kunne give

en mundtlig forelæggelse af anmodningen.

Det foreslåede stk. 3, nr. 1, indebærer, at FE i forelæggelsen vil skulle angive formålet med

bulkindhentningen, dvs. hvilke efterretningsmæssige prioriteter, som indhentningen kan have

betydning for. FE vil derimod ikke skulle oplyse nærmere om de konkrete operationer, som FE

påtænker at gennemføre.

Det foreslåede stk. 3, nr. 2, indebærer, at FE vil skulle angive de kommunikationsbærere, -ruter

eller -medier, der anmodes om tilladelse til at foretage indhentning mod. Kommunikationsbæ-

rere og -ruter skal forstås i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdom-

stols praksis i

Big Brother Watch m.fl. mod Storbritannien

Centrum för Rättvisa mod Sve-

rige,

hvor begrebet er knyttet til den del af de påklagede indhentningsregimer, som vedrørte

kabelindhentning af telekommunikation. For at tage højde for, at bulkindhentning i overens-

stemmelse med dommene eksempelvis også omfatter indhentning af satellitkommunikation,

hvor det i terminologisk forstand ikke er relevant at tale om kommunikationsbærere, foreslås

det, at FE i disse tilfælde skal angive de kommunikationsmedier, som indhentningen rettes mod.

Hvor konkret det omhandlede kommunikationsmedie skal angives i anmodningen, vil bero på,

hvilken nærmere teknologi der er tale om. Det afgørende er, at angivelsen er tilstrækkeligt kon-

kret til, at Efterretningsnævnet kan vurdere, om anmodningen om tilladelse til bulkindhentning

opfylder betingelserne i FE-lovens § 3, stk. 1, jf. stk. 2, samt proportionalitetskravet som be-

skrevet i afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Efter omstændighederne vil be-

tingelsen således kunne være opfyldt ved angivelse af f.eks. en bestemt satellit eller konstella-

tion af satellitter.

Endelig indebærer det foreslåede stk. 3, nr. 3, at FE i forelæggelsen vil skulle angive, hvilke

kategorier eller typer af søgebegreber, som tjenesten vil anvende på de indhentede data. Med

søgebegreber forstås positive eller negative parametre til at udvælge relevante data eller data-

sæt. Søgebegreberne er oftest komplekst konstrueret ud fra faktorer som sprog, kryptering,

kommunikationsveje, transmissionsmiddel og andre trafiktekniske parametre.

Det forudsættes, at nævnet træffer afgørelse

inden for 30 dage fra tidspunktet for FE’s skriftlige

anmodning til nævnet.

Det foreslås med

§ 11, stk. 4,

at nævnets afgørelser træffes ved stemmeflerhed.

Det foreslås med

§ 11, stk. 5,

at såfremt formålet med indhentningen ville forspildes, dersom

tilladelse fra nævnet skulle afventes, kan Forsvarets Efterretningstjeneste træffe beslutning om

UDKAST

at iværksætte bulkindhentning uden en forudgående tilladelse fra nævnet. I så fald skal Forsva-

rets Efterretningstjeneste snarest muligt og senest fem arbejdsdage fra indhentningens iværk-

sættelse forelægge spørgsmålet for nævnet. Nævnet afgør, om indhentningen kan godkendes,

samt om den kan opretholdes og i givet fald for hvilket tidsrum. Burde indhentningen efter

nævnets opfattelse ikke være iværksat, orienterer nævnet forsvarsministeren herom.

Bestemmelsen er en snæver undtagelse til den foreslåede hovedregel i § 3, stk. 1, 2. pkt., hvor-

efter FE kun må foretage bulkindhentning af kommunikationsdata, såfremt Efterretningsnævnet

har meddelt forudgående tilladelse hertil. Henset til, at de efterretningsmæssige behov i særlige

situationer kan ændre sig hurtigt, kan der i visse situationer være behov for, at hensynet til at få

en tilladelse må vige for hensynet til FE’s opgavevaretagelse.

Vurderingen skal foretages i lyset

af, at det forudsættes, at nævnet træffer afgørelse inden for 30 dage fra tidspunktet for FE’s

skriftlige anmodning til nævnet. Bestemmelsen forpligter dog FE til efterfølgende at forelægge

spørgsmålet for Efterretningsnævnet. Ved denne forelæggelse afgør nævnet bl.a., om den

iværksatte bulkindhentning kan godkendes, samt i relevant omfang om den kan opretholdes og

i givet fald for hvilket tidsrum.

Såfremt Efterretningsnævnet finder, at en indhentning ikke burde være iværksat, vil nævnet

efter den foreslåede bestemmelse skulle orientere forsvarsministeren herom.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

FE-loven indeholder ikke udtrykkelige bestemmelser om beskyttelse af journalistiske kilder.

FE er imidlertid som andre forvaltningsmyndigheder underlagt de almindelige forvaltningsret-

lige principper om bl.a. saglighed og proportionalitet.

Det foreslås med

§ 12, stk. 1,

at Forsvarets Efterretningstjeneste ikke uden tilladelse fra Efter-

retningsnævnet målrettet må tilgå og fortsætte behandling af oplysninger, der er sendt til eller

fra en redaktør og redaktionelle medarbejdere ved et massemedie omfattet af § 1 i mediean-

svarsloven eller et udenlandsk medie, der kan sidestilles hermed, såfremt oplysningerne stam-

mer fra bulkindhentning af kommunikationsdata foretaget i medfør af § 3, stk. 1, jf. stk. 2, og

oplysningerne er egnede til at afsløre kildeforhold.

Det bemærkes i den forbindelse, at oplysningerne pr. definition allerede vil være bulkindhentet,

og det er derfor den efterfølgende behandling, herunder målrettet tilgang via eksempelvis søg-

ning i indhentede data ved anvendelse af hårde selektorer, som FE vil skulle anmode Efterret-

ningsnævnet om tilladelse til at foretage.

Med bestemmelsen indføres der i overensstemmelse med EMRK artikel 10 om ytringsfrihed

og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis i

Big Brother Watch m.fl. mod Stor-

britannien

en særlig beskyttelse af bulkindhentede oplysninger, der er egnede til at afsløre iden-

titeten på journalisters kilder.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse omfatter oplysninger, der stammer fra FE’s bulkindhentning

kommunikationsdata. For en nærmere beskrivelse af begrebet bulkindhentning henvises til be-

mærkningerne til § 1, nr. 12, og afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Omfattet af beskyttelsen som journalister vil være redaktører og redaktionelle medarbejdere

ved et massemedie omfattet af § 1 i medieansvarsloven eller et udenlandsk medie, der kan side-

stilles hermed. I overensstemmelse med begreberne i medieansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 914 af 11. august 2014, som ændret ved lov nr. 1719 af 27. december 2018, forstås ved

»redaktør« den person, der er beføjet til at træffe endelig afgørelse om et skrifts indhold., jf.

medieansvarslovens § 3, stk. 2, eller endelig beslutning om at udsende et program eller et ind-

slag, jf. medieansvarslovens § 5, stk. 2. Ifølge medieansvarslovens § 3, stk. 1, skal det i ethvert

indenlandsk periodisk skrift angives, hvem der er skriftets ansvarshavende redaktør. Ifølge me-

dieansvarslovens § 5, stk. 1, skal DR, TV2/DANMARK A/S, de regionale TV 2-virksomheder

og foretagender, der har tilladelse til eller er registrerede til at udøve radio- eller fjernsynsvirk-

somhed over for Pressenævnet angive, hvem der er foretagendets redaktør. Sidstnævnte finder

ifølge medieansvarslovens § 8, stk. 2, endvidere anvendelse på de medier, der har indgivet an-

meldelse til Pressenævnet om at være omfattet af medieansvarslovens § 1, nr. 3.

Redaktører skal således i overensstemmelse med begrebet i medieansvarsloven forstås som den

person, der af de respektive medier

–

i overensstemmelse med proceduren herfor i mediean-

svarsloven

–

er angivet som værende mediets redaktør. Omfattet vil ligeledes være andre re-

daktører, der hos det pågældende medie har funktion som ansvarshavende redaktør eller som

har ansvar for mediets respektive afdelinger og områder.

Ved »redaktionelle medarbejdere« forstås eksempelvis redaktionschefer, journalister og foto-

grafer, der er fastansat hos et medie omfattet af medieansvarslovens § 1. Dette være sig eksem-

pelvis personer, der er forfattere til mediets produkter. En redaktionel medarbejder, der udøver

sit virke som freelancer, vil efter en konkret vurdering ligeledes kunne være omfattet af den

foreslåede ordning, såfremt vedkommende leverer materiale til et medies redaktionelle indhold

eller deltager i redigeringen heraf.

For at blive omfattet af den foreslåede beskyttelse skal den pågældende journalist være tilknyt-

tet et massemedie, der er omfattet af medieansvarsloven, jf. § 1. Det følger af medieansvarslo-

vens § 1, at loven gælder for følgende medier: 1) Indenlandske periodiske skrifter, herunder

billeder og lignede fremstillinger, der trykkes eller på anden måde mangfoldiggøres, 2) lyd- og

billedprogrammer, der spredes af DR, TV 2/DANMARK A/S, de regionale TV 2-virksomheder

og foretagender, der har tilladelse til eller er registrerede til at udøve radio- eller fjernsynsvirk-

somhed, samt 3) tekster, billeder og lydprogrammer, der periodisk udbredes til offentligheden,

såfremt de har karakter af en nyhedsformidling, som kan sidestilles med den formidling, der er

omfattet af nr. 1 eller 2, og som i medfør af medieansvarslovens § 8, stk. 1, har indgivet anmel-

delse til Pressenævnet.