Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
FOU Alm.del Bilag 61
Offentligt
15. januar 2025
Aftale om beredskabsområdet 2025-2026
Der er mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Danmarksdemokraterne,
Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale
Venstre indgået en aftale vedrørende beredskabsområdet i 2025-2026, som udmønter forsvarsforliget
2024-2033 og følger op på anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033 for så vidt angår bered-
skabsområdet.
Danmark har et godt beredskab, som er parat, når hændelser og kriser rammer os. Men vi står over
for en ny virkelighed med alvorlige og komplekse trusler mod vores sikkerhed, tryghed og frihed.
Den sikkerhedspolitiske situation er skærpet med Ruslands invasion af Ukraine. Selvom der ikke er
en direkte militær trussel mod Danmark, udgør Rusland en langvarig trussel mod de vestlige lande
og udviser allerede i dag en højere risikovillighed i forhold til at gøre brug af såkaldte hybride virke-
midler som sabotage og cyberangreb i Europa. Det skal vi også være forberedt på i Danmark. Samti-
dig rammer naturkatastrofer og ekstremt vejr oftere og med større voldsomhed, ligesom vi ser flere
koblede hændelser, hvor flere ekstreme vejrhændelser indtræffer samtidigt. Klimaforandringerne har
i stigende grad omfattende konsekvenser for borgere og virksomheder. Såkaldte 100-årshændelser
som f.eks. den stormflod, der ramte Danmark i oktober 2023
forventes i slutningen af århundredet
at kunne ramme områder af Danmark hvert tredje år. Det stiller alt sammen øgede krav til vores
samfundssikkerhed og beredskab.
Aftaleparterne er enige om, at hvis Danmark fortsat skal være et trygt og sikkert samfund, kræver det
et skærpet fokus på samfundets samlede evne til at håndtere kriser og hændelser på tværs af sektorer
og på tværs af kommuner, regioner og stat. Det vil være nødvendigt med en vedvarende indsats fra
både myndigheder, private virksomheder og civilsamfundet. Ligesom der er brug for målrettede tiltag
i 2025 og 2026, der adresserer de mest akutte behov.
Aftalens indhold
Med denne aftale ønsker aftaleparterne, at der tages hånd om en række akutte behov i Beredskabssty-
relsen,
jf. anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033,
og på cybersikkerhedsområdet. Bered-
skabsstyrelsen er bl.a. assistanceberedskab for de kommunale redningsberedskaber og kan indsættes
lokalt. Ikke mindst derfor skal der være mandskab og klimamateriel, der kan indsættes lokalt, til at
kunne håndtere udfordringerne i tæt samspil med kommunerne og som assistanceberedskab til de
kommunale redningsberedskaber. Samtidig skal der gennemføres flere øvelser
på tværs af sektorer
og myndigheder
så det samlede beredskab er klædt bedre på til at møde de udfordringer, vi står over
for.
Aftaleparterne er enige om at prioritere følgende fem indsatsområder:
Akutpakke
Klimamateriel og øget operativ kapacitet
Flere øvelser og uddannelse
Styrket borgernær kommunikation og rådgivning
Side 1 af 7
FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 61: Aftale om beredskabsområdet 2025-2026
2965547_0002.png
Strategisk indsats for styrket cybersikkerhed og modstandsdygtighed i kritiske enheder.
Akutpakke
Beredskabsstyrelsens bemanding, bygninger og faciliteter til f.eks. øvelser skal svare til kravene til
den operative opgaveløsning, herunder ift. sikkerhed og arbejdsmiljø, i lyset af de komplekse hæn-
delser og kriser, som rammer samfundet.
Aftaleparterne er enige om at afsætte 145 mio. kr. i 2025-2026 til en akutpakke:
-
Initiativ 1. Mere uniformeret personel: For at imødegå strukturelle udfordringer i Beredskabs-
styrelsen tilføres ekstra uniformeret personel til bl.a. at indgå som assistance til de kommunale
redningsberedskaber, særligt til håndtering af komplekse og voldsomme vejrhændelser mv.
Initiativ 2. Udbedring af akutte udfordringer i bygninger og faciliteter: De mest akutte udfor-
dringer i Beredskabsstyrelsens bygninger og faciliteter løses på kort sigt med en saltvands-
indsprøjtning med fokus på at understøtte den operative opgaveløsning, sikkerhed og arbejds-
miljø.
-
Klimamateriel og øget operativ kapacitet
Det mere komplekse trussels- og risikobillede, herunder voldsomt vejr, påvirker allerede i dag Be-
redskabsstyrelsens evne og operative kapacitet til at bistå med at håndtere stadigt mere komplekse
hændelser og kriser, herunder voldsommere vejrhændelser.
Aftaleparterne er enige om at afsætte 131 mio. kr. i 2025-2026 til øget operativ kapacitet:
-
Initiativ 3. Investering i klimamateriel: Der investeres i bl.a. specialiseret klimamateriel, som
kan indsættes lokalt i forbindelse med håndteringen af komplekse og voldsomme vejrhændel-
ser som assistance til især de kommunale redningsberedskaber. Beredskabsstyrelsen vil ind-
drage repræsentanter for de kommunale redningsberedskaber i forhold til planen for materi-
elindkøb i 2025-2026.
Initiativ 4. Tilførsel af værnepligtige: Med henblik på at øge den operative kapacitet til at
assistere bl.a. de kommunale redningsberedskaber tilføres yderligere 50 værnepligtige på be-
redskabsområdet. Det øgede optag træder i kraft fra 2027. Forinden skal der gennemføres
ombygning af indkvarteringsfaciliteter, anskaffes mere uddannelsesmateriel og uddannes be-
falingsmænd til føring og uddannelse af de værnepligtige.
Initiativ 5. Styrkede ekspertberedskaber: Bl.a. som følge af skærpet opmærksomhed på nu-
kleare trusler og risici styrkes de kemiske og nukleare ekspertberedskaber.
-
-
Flere øvelser og uddannelse
Gennem øvelser, træning af scenarier og uddannelse skal vi fastholde og udvikle beredskabsaktører-
nes evne og kompetencer til at håndtere kriser og hændelser. Øget øvelsesaktivitet skal bidrage til at
Side 2 af 7
FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 61: Aftale om beredskabsområdet 2025-2026
2965547_0003.png
teste og styrke samspillet mellem de forskellige beredskabsaktører og gøre dem klar til at håndtere
det stadigt mere komplekse trussels- og risikobillede.
Aftaleparterne er enige om at afsætte 37 mio. kr. i 2025-2026 til øvelses- og uddannelsesaktiviteter:
-
Initiativ 6. Flere øvelser: Udbuddet af tværgående øvelsesaktiviteter udvides, og der udvikles
og gennemføres øvelsesaktiviteter til scenarier, der modsvarer det komplekse trussels- og ri-
sikobillede med voldsommere vejrhændelser og risiko for hybride angreb som sabotage og
cyberangreb mod kritisk infrastruktur. Der vil bl.a. blive gennemført en national krisestyrings-
øvelse (KRISØV) i 2025.
Initiativ 7. Nedbringelse af ventetider på lederuddannelser: De lange ventetider på uddannelse
af indsatsledere og holdledere, som er vigtige for bl.a. de kommunale redningsberedskaber,
nedbringes.
Initiativ 8. Forberedelse af oprettelse af en erhvervsrettet brand- og redningsuddannelse: Af-
taleparterne er enige om, at en erhvervsrettet uddannelse kan bidrage til at hæve kompetence-
niveauet og gavne rekruttering og fastholdelse i beredskabet. Der igangsættes derfor forbere-
delser til at oprette en erhvervsrettet brand- og redningsuddannelse med henblik på stillingta-
gen i aftaleperioden.
-
-
Styrket borgernær kommunikation og rådgivning
For at Danmark kan forblive et sikkert samfund, styrkes den borgervendte kommunikation før og
under hændelser og kriser, så de enkelte borgere kan føle sig trygge og ved, hvordan de skal forholde
sig. Som samfund har vi særligt et vigtigt ansvar i forhold til sårbare grupper. Samtidig skærpes fokus
på samfundets samlede og tværgående evne til at forebygge og håndtere kriser og hændelser gennem
en styrket rådgivningsindsats til kommuner, myndigheder og virksomheder.
Aftaleparterne er enige om at afsætte 60 mio. kr. i 2025-2026 til kommunikations- og rådgivningsak-
tiviteter:
-
Initiativ 9. Styrket borgervendt kommunikation: Den borgervendte beredskabs- og krisekom-
munikation styrkes. Så borgerne ved, hvordan de selv kan sørge for at være godt forberedt og
tage hånd om sig selv og hinanden i tilfælde af kriser og hændelser. Og så myndighederne
kommunikerer hurtigt og effektivt ved større hændelser og kriser.
Der er bl.a. behov for en fortsat indsats og opmærksomhed gennem kampagner, kurser og
andre tiltag for at understøtte, at befolkningen forberedes på større hændelser og kriser. Afta-
leparterne lægger særlig vægt på, at den borgervendte kommunikation til sårbare grupper som
ældre og personer med funktionsnedsættelse styrkes og prioriteres. Derudover vil kommuni-
kation målrettet børn og unge være et særligt fokusområde. Den borgervendte kommunikation
gennemføres bl.a. i samarbejde med relevante aktører og civilsamfund, der har borgerkontakt.
Side 3 af 7
FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 61: Aftale om beredskabsområdet 2025-2026
2965547_0004.png
-
Initiativ 10. Opprioritering af rådgivningsindsats: Rådgivning til kommuner, myndigheder og
virksomheder om bl.a. beredskabsplanlægning, herunder ift. sårbare grupper, og scenarieba-
serede øvelser styrkes. Det er vigtigt med inddragelse af de berørte parter.
Initiativ 11. Beredskabsfaglige godkendelser og rådgivning i relation til bl.a. brand- og ek-
splosionsfarlige virksomheder og øget fokus på indsatsteknik og -taktik i forbindelse med nye
byggematerialer og mere komplekst byggeri: Øget kapacitet til at behandle beredskabsfaglige
godkendelser i forbindelse med bl.a. brand- og eksplosionsfarlige virksomheder og til at imø-
dekomme efterspørgslen på rådgivning om beredskabsmæssige forhold i forbindelse med den
grønne omstilling samt øget fokus på indsatsteknik og -taktik i forbindelse med nye bygge-
materialer og mere komplekst byggeri.
-
Styrket cybersikkerhed og modstandsdygtighed i kritiske enheder
Danske borgere, virksomheder og myndigheder oplever i stigende grad, at cyberangreb forstyrrer og
udfordrer deres hverdag og i værste fald samfundsvigtige funktioner. Aftaleparterne er derfor enige
om, at borgere, virksomheder og myndigheder skal rustes til at kunne håndtere den stigende cyber-
trussel. Tillige er der enighed om, at der skal være et særligt fokus på at sikre et højt og ensartet
cybersikkerhedsniveau inden for en række kritiske sektorer for bl.a. at styrke modstandsdygtigheden
for virksomheder og andre organisationer, som leverer ydelser, der er vigtige for samfundet.
Aftaleparterne er enige om, at der med denne aftale afsættes 100 mio. kr. årligt fra 2025-2033 til
implementering af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i Danmark. Midlerne skal ses i sammenhæng
med reserven på 200 mio. kr. årligt i 2025-2028 til implementering af NIS 2, som er afsat på finans-
loven for 2025.
-
Initiativ 12. Implementering af NIS 2- og CER-direktiverne: I forbindelse med implemente-
ring af NIS 2- og CER-direktiverne afsættes yderligere 100 mio. kr. årligt i 2025-2033 til
vejlednings-, tilsyns- og håndhævelsesopgaver samt til efterlevelse af NIS 2-reglerne i den
offentlige sektor.
Aftaleparterne er derudover enige om at afsætte 35 mio. kr. i 2025 til styrket cybersikkerhed:
-
Initiativ 13. Ny national strategi for cyber- og informationssikkerhed: Det er en helt central
opgave at udarbejde en ny strategi i 2025 for at løfte cyber- og informationssikkerheden på
tværs af samfundet i lyset af det komplekse og alvorlige trusselsbillede, som Danmark står
over for. Som grundlag herfor udarbejdes relevante analyser, herunder med inddragelse af
analyserne fra forsvarsforliget om efterretning og cyber samt bred cyber- og informationssik-
kerhed for så vidt angår de dele, der vedrører Ministeriet for Samfundssikkerhed og Bered-
skabs område. Strategien vil tage afsæt i et ambitiøst målbillede for, hvad vi som samfund
skal lykkes med for at styrke cybersikkerheden og robustheden bredt i samfundet i lyset af
trusselsbilledet.
På baggrund af regeringens oplæg vil Folketingets partier blive inviteret til forhandlinger i
2025 om en ny strategi, som kan træde i kraft fra 2026.
Side 4 af 7
FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 61: Aftale om beredskabsområdet 2025-2026
2965547_0005.png
-
Initiativ 14. Strategisk indsats for styrket cybersikkerhed: Den centrale opgave med at styrke
cybersikkerheden mod digitale angreb rettet mod borgere, virksomheder og myndigheder løf-
tes. Det skal ske gennem en løbende og aktuel rådgivning om digital sikkerhed og specifikt
til borgere udsat for digital svindel via Sikkerdigital.dk og Cyberhotline.
Videre arbejde
Med henblik på at styrke samfundssikkerheds- og beredskabsområdet på længere sigt er der behov
for at analysere og belyse en række emner samt danne overblik over samfundets sårbarheder. Dette
videre arbejde skal også tage højde for de initiativer, der pågår i EU i relation til opfølgning på Nii-
nistö-rapporten
om EU’s beredskab. Rapporten har fokus på en integreret tilgang til trusler og risici,
hvor alle dele af samfundet, herunder både civile og private aktører, spiller en rolle. Samtidig lægger
rapporten op til, at samarbejdet mellem EU og NATO skal styrkes.
Beskyttelse af kritisk infrastruktur har særlig høj prioritet i det videre arbejde. Bl.a. i forhold til ar-
bejdet med at imødegå trusler mod undersøisk kritisk infrastruktur, herunder prioritering af en stær-
kere fælles europæisk indsats.
På den baggrund noterer aftaleparterne sig, at regeringen primo 2025 vil nedsætte en kommission for
samfundssikkerhed og beredskab. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab vil drøfte kom-
missoriet med aftaleparterne. Grønlands Naalakkersuisut og Færøernes Landsstyre vil blive inddraget
for så vidt angår de dele, der vedrører Grønland og Færøerne.
Regeringen vil på baggrund af bl.a. førnævnte analyser tage stilling til yderligere initiativer for at
styrke samfundssikkerheden bredt. Folketingets partier vil blive inddraget i det videre arbejde, her-
under forhandlinger om yderligere initiativer for at styrke samfundssikkerheden bredt.
Fora for erhvervslivet og civilsamfundet
Erhvervslivet og civilsamfundet udgør i Danmark en væsentlig ressource og medspiller i forhold til
at styrke samfundssikkerheden og det samlede beredskab. Aftaleparterne noterer sig, at ministeren
for samfundssikkerhed og beredskab vil nedsætte et forum for erhvervslivet og et forum for civilsam-
fundet, hvor relevante aktører kan drøfte, hvordan private virksomheder og civilsamfundet bedst mu-
ligt kan inddrages og bidrage til samfundssikkerhed og beredskab med deres særlige kompetencer og
kapaciteter.
Civilbeskyttelse
Civilbeskyttelse, herunder evnen til at beskytte civilbefolkningen og videreføre samfundets grund-
læggende funktioner under krig, kriser eller katastrofer, er en grundsten i et robust, modstandsdygtigt
og sikkert samfund. Efter den kolde krig afviklede Danmark størstedelen af civilbeskyttelseskapaci-
teten. Den skærpede sikkerhedspolitiske situation kalder nu på, at der igen tages konkret stilling til,
hvordan Danmark bedst griber civilbeskyttelsen an, og hvordan der bedst sikres beskyttelse af civil-
befolkningen i tilfælde af kriser og i yderste tilfælde krig. Ministeriet for Samfundssikkerhed og Be-
Side 5 af 7
FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 61: Aftale om beredskabsområdet 2025-2026
redskab vil på den baggrund i foråret 2025 iværksætte en analyse af civilbeskyttelsesområdet, herun-
der i relation til beskyttelsesrum. Analysen vil tage udgangspunkt i det aktuelle trussels- og risikobil-
lede samt forventninger til udviklingen på kort og mellemlangt sigt.
Samspil mellem det statslige og de kommunale redningsberedskaber
Samarbejdet mellem det statslige og de kommunale redningsberedskaber er afgørende for et velfun-
gerende samlet dansk beredskab. Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab vil iværksætte en
analyse af samspillet mellem det statslige og de kommunale redningsberedskaber for at afdække og
understøtte fremtidige behov i lyset af de ændrede udfordringer som følge af bl.a. den sikkerhedspo-
litiske situation, klimaforandringer, grøn omstilling og civilbeskyttelse mv. Relevante parter, herun-
der KL, vil blive inddraget i analysearbejdet.
Derudover vil Beredskabsstyrelsen styrke dialogen med og mellem de kommunale redningsberedska-
ber om nye indkøb af materiel med henblik på at understøtte en koordineret tilgang til større indkøb.
Ny teknologi og digitale redskaber i redningsberedskabet udgør et stort uudnyttet potentiale. Aftale-
parterne noterer sig på den baggrund, at Beredskabsstyrelsen vil etablere et teknologi- og digitalise-
ringsforum for redningsberedskabet med deltagelse af bl.a. repræsentanter fra de kommunale red-
ningsberedskaber, Beredskabsstyrelsen samt erhvervsliv og forskning.
Aftalens karakter
Aftalens indhold er ikke forligsbelagt, idet aftalen omhandler udmøntningen af den økonomiske
ramme i forsvarsforliget,
jf. Aftale om dansk forsvar og sikkerhed 2024-2033
fra den 28. juni 2023.
Aftalen har karakter af en stemmeaftale, der opfylder forudsætningen om, at der er et simpelt flertal
af mandater i Folketinget og et flertal af partierne i forsvarsforligskredsen bag aftalen.
Økonomi for initiativer i aftalen
Aftaleparterne er enige om at afsætte 608 mio. kr. i 2025-2026 samt dertil årlige varige udgifter for
183 mio. kr. til initiativerne med denne aftale. Udgifter finansieres inden for Forsvarsministeriets
samlede rammer.
Aftaleparterne noterer sig, at udgifterne til civilbeskyttelsesinitiativerne i aftalen ikke kan indberettes
som NATO-udgifter, da civilbeskyttelse eksplicit er undtaget iht. NATO-definitionen af forsvarsud-
gifter.
Side 6 af 7
FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 61: Aftale om beredskabsområdet 2025-2026
2965547_0007.png
Tabel 1: Økonomi i aftalen
Mio. kr. - 2025-prisniveau
Akutpakke
Klimamateriel og øget operativ kapacitet
Flere øvelser og uddannelse
Styrket borgernær kommunikation og råd-
givning
Styrket cybersikkerhed og modstandsdyg-
tighed i kritiske enheder
Total
Note: Differencer skyldes afrundinger.
2025
50
41
22
28
135
276
2026
95
90
15
32
100
332
I alt 2025 og 2026
145
131
37
60
235
608
Varige årlige ud-
gifter frem til og
med 2033
46
23
-
14
100
183
Side 7 af 7