FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Henvendelse af 10/10-24 vedrørende cybersikkerhed, fra Cyber Campus Denmark

Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
FOU Alm.del Bilag 6
Offentligt

Security

Tech Space

N AT I O N A L T R Y G H E D - M E D S I K K E R H E D

Danmark kan udvikle

NATO’s og EU’s Cyberskjold

I fremtidens hybridkrige er det nødvendigt med et cyberskjold, der er lige så effektivt som et moderne

missilskjold i den fysiske verden. Et sådant cyberskjold vil beskytte både kritiske militære installationer

og civile infrastrukturer mod cyberangreb. Cyber Campus Denmark bygger på Danmarks stærke positi-

on inden for cybersikkerhed og sigter mod at udvikle et robust cyberskjold, der kan beskytte Danmark,

NATO og EU’s infrastrukturer.

FORSVARSMÆSSIGE EFFEKTER I AT

INVESTERE I CYBER CAMPUS DENMARK

Hvis Danmark investerer i Cyber Campus Denmark, vil

vi kunne bidrage til at løse følgende udfordringer for

Forsvaret og allierede i NATO og EU:

National Sikkerhed:

National og international sik-

kerhed med et effektivt cyberskjold, der beskytter

kritisk infrastruktur, offentlig administration, medi-

er m.m.

Cybertrusler:

Effektivt cyberskjold med kompeten-

cer og værktøjer til at forsvare os mod stadigt mere

sofistikerede cyberangreb.

Personelmangel:

Rekruttering, uddannelse og fast-

holdelse af cyberpersonel på alle niveauer.

Teknologisk niveau:

Modernisering af Forsvarets

kommunikations- og datasystemer for at holde trit

med udviklingen i cyberangreb og spionage.

Vækst i forsvarsindustri:

Erhvervsudvikling og in-

novation indenfor forsvarsindustrien, der kan styrke

Danmarks position i EU og NATO.

ET CYBERSKJOLD KRÆVER INVESTERING I

KAPACITET OG KOMPETENCER

For at opnå de nævnte effekter på både kort og langt

sigt skal der investeres på fire centrale områder: Ud-

dannelse, forskning, innovation og udvikling af for-

svarsindustrien.

UDDANNELSE ER NØDVENDIG FOR AT

KUNNE SKALERE CYBERFORSVARET

Etablering af en cyberbrigade med op til 4000

cyber-soldater.

Cyberværnepligtige:

I første omgang udvides cy-

berværnepligten i Fredericia, dernæst etableres

en ny cyberværnepligt i Aarhus. Med mulighed

for en kompetencegivende universitetsover-

bygning (tid fordelt mellem universitet og For-

svar efter forsvarets behov).

yberofficerer og cyberforsvarsforskere:

Med ba-

sis i cybersikkerheds-universitetsuddannelser på

alle niveauer uddannes forsvarsledere op til de

højest rangerende officerer samt forskere med

fokus på cyberforsvar til Forsvarsakademiet.

Efteruddannelse:

Basale cyberkompetencer bør

være en del af alle videregående IT-uddannel-

ser. Der vil ydermere være behov for kontinuer-

lig opkvalificering i cybersikkerhed for fastansat-

te, reservister og frivillige i Forsvaret mange år

fremover.

SECURITYTECH SPACE

It-Byen Katrinebjerg

Åbogade 15

8200 Aarhus N

www.securitytechspace.dk

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Henvendelse af 10/10-24 vedrørende cybersikkerhed, fra Cyber Campus Denmark

FORSKNING ER NØDVENDIG FOR AT VÆRE FORAN

FJENDEN

Kryptografisk fundament:

Udvikling af stadigt mere effektiv og

sikker kryptering til kommunikation, distribution og datadeling,

herunder kryptering, der kan køre på små enheder og kryptering,

der kan forsvare os mod fremtidens kvantecomputere. Metoder-

ne kan potentielt spille ind fremtidens NATO-standarder,

Kunstig Intelligens:

Implementering af AI-baserede screenings-

systemer, der kan detektere og respondere på cyberangreb i real-

tid og finde fejl i programkode.

Sikker systemudvikling:

Metoder til at sikre verificeret fejlfri og ro-

bust software og hardware systemarkitekturer uden sikkerheds-

huller til både militære og civile anvendelser. Herunder udnyttel-

se af særlig ”trusted” hardware, der er sikkerhedsverificeret.

Kriseledelse:

Forskning i krisehåndtering på strategisk, operatio-

nelt og taktisk niveau

Menneskelige faktorer:

Forskning i menneskers håndtering af cy-

bersikkerhed og krisehåndtering.

Sikkerhedslaboratorium:

Etablering af et sikkerhedslaboratorium

(Security LAB) for fortrolig forskning i cybersikkerhed, hvilket vil

bidrage til innovative og sikre løsninger.

FAKTA: CYBER CAMPUS

DENMARK

Flere lande etablerer nationale Cyber

Campus’er - f.eks. har Sverige gjort det

med udgangspunkt i KTH i Stockholm –

Sveriges største universitet. Cyber Campus

Denmark er en tilsvarende organisation

under etablering med:

Security Tech Space:

Et videns- og innova-

tionscenter stiftet i et samarbej e mellem

Aarhus Kommune, Alexandra Instituttet,

INCUBA og Aarhus Universitet, med et

konsortium af +65 medlemmer, f.eks.:

Dansk Erhverv, Dansk Industri, KL, TERMA,

Systematic, Vestas, Bankdata, Nordea,

Microsoft og Cisco samt højtspecialiserede

startups som Kvantify og Partisia.

Aarhus Universitets fyrtårn i cybersecurity:

Med en international og national førerposi-

tion indenfor centrale cybersecurity disci-

pliner (f.eks. top-3 i verden indenfor krypto-

grafi) etableres tværfaglig forskning og

uddannelse med involvering af de relevan-

te enheder på universitetet, der dækker

områder som datalogi, ingeniørdiscipliner,

kriseledelse, organisation, menneskelige

faktorer og entrepreneurship.

Bredt nationalt samarbejde:

Forskning

og uddannelse vil foregå i tæt samar-

bejde med relevante enheder på alle

danske universiteter og GTS-institutter.

Samarbejdet faciliteres gennem Nationalt

Forsvarsteknologisk Center (NFC), Digital

Research Centre Denmark (DIREC), klyn-

gerne Center for Defence, Space & Security

(CenSec) og Danmark’s nationale klynge

for digitale teknologier (DigitalLead). CCD

er også i løbende dialog med Forsvaret, FE,

og Center for Cybersikkerhed m.fl.

Et behov for en investering på 1,5 – 2 mia.

kr. over en 10-årig periode.

Investeringen

vil skulle dække udvidet cyberværnepligt,

et cybersikkerhedslab samt uddannelse,

forskning og innovation.

INNOVATION ER NØDVENDIG FOR AT OMSÆTTE

FORSKNING OG VIDEN TIL CYBERLØSNINGER

Innovation med Forsvaret:

Udvikling af et tæt samarbejde mel-

lem universiteter, forsvarsindustrien og Forsvaret for at fremme

innovation, der leverer konkrete løsninger.

Rapid Prototyping:

Oprettelse og vedligeholdelse af nyeste

software-, hardware- og netværksplatforme for hurtig udvik-

ling og test af nye cybersikkerhedsløsninger under virkelige

angrebsscenarier.

Entrepreneurship:

Rådgivning og investering til etablering af

virksomheder inden for cybersikkerhed gennem inkubatorer og

acceleratorprogrammer.

FORSVARSINDUSTRIEN SKAL UDVIDES MED EN STÆRK

CYBERINDUSTRI

Styrkelse af virksomhedsøkosystemet:

Udvikling af et stærkt øko-

system af nye og etablerede cybervirksomheder, der kan levere

cybersikkerhedsløsninger til både det nationale forsvar, EU og

NATO.

Investeringsfond:

Ud over de ovenstående aktiviteter skal der

mobiliseres risikovillig kapital fra NATO’s innovationsfond til støtte

for nye cybersikkerhedsvirksomheder.

Internationale standarder:

Forskningen kan i samarbejde med

Forsvaret bidrage til udviklingen af internationale standarder og

politikker for cybersikkerhed.