Forslag til oprustning og overvågning i Grønland.
Mine bevæggrunde for at skrive dette forslag, er dels at jeg har et ikke helt almindeligt kendskab
til Grønland, ikke mindst til den grønlandske natur, vejr og årstider, samtidig ønsker jeg det bedst
mulige forsvar for både Grønland og Danmark, for færrest mulige penge. Og jeg mener mine
erfaringer nok ikke findes i Folketinget og kun i nogen grad i forsvaret.
Jeg har levet ti år i Grønland, de fleste år i Østgrønland og ud af de ti år, har jeg levet ca. 6 år som
fanger i Østgrønland. Jeg har fanget hundrede af de forskellige sælarter, narhval, isbjørn,
rensdyr, haj og hvad man ellers fanger af fugle, fisk med flere, når man lever som traditionel
fanger, med gamle fangstmetoder. En et år lang fangstrejse i den grønlandske ødemark.
Som fanger på fangstur er livet noget anderledes end f.eks Sirius. En fanger er alene i dage og
uger, der er ingen udlagte depoter nogle steder og ingen hundefoder, proviant, telefon eller radio
til omverdenen. Mine 13 hunde og jeg levede af det jeg kunne fange på de forskellige årstider.
Den grønlandske vildmark giver ikke mad af sig selv, man skal kende naturen, lokaliteterne,
vejret og årstidens forandringer på isen, sneen i bjergene, dyrenes og planternes natur, er der
bare en af disse ting der mangler, så kan det få katastrofale følger. Der ingen at ringe efter og der
er ingen der venter dig, så man er alene med sin sunde fornuft og en masse is i maven.
En stor hjælp er hvis man forstår de østgrønlandske navne for steder, oftest er navnet forbundet
med nogle lokale forhold, så man ved om det er et dårligt sted at slå lejr, eller om der er noget
bestemt man kan finde at spise. Den mulighed findes desværre ikke i Nordøstgrønland, da der
ingen inuitter levede som kunne give stederne navne.
Altså ved jeg hvad den grønlandske natur byder på af udfordringer og det vil jeg gerne sætte i spil
til gavn for Danmark og politikerne i forbindelse med de nystartede forsvarsforhandlinger vedr.
Grønland.
For det første, jeg forstår fuldt begejstringen for droner, jeg er selv begejstret og foreslog da også
den nu desværre bortgangne Søren Pape, at man skulle investere i Droner, da man snakkede om
at købe F35, dengang var vi ikke så mange der så perspektivet med droner. Når jeg så nu, hvor
droner rigtigt har slået igennem, er lidt mindre begejstret er det fordi netop droner i Grønland er
en større udfordring.
Jeg husker engang for mange år siden, der var et letvægtsfly der ville krydse indlandsisen fra øst
til vest, den stakkels pilot nåede ikke mange kilometer ind over indlandsisen, før han måtte
evakueres. Kulden i luftlagene over indlandsisen kan være voldsomme og det gjorde simpelthen
flyvningen umuligt, manden blev hentet med helikopter.
Skal man flyve med droner over Nordøstgrønland, så må især batterierne være af en
beskaffenhed, så de tåler ekstreme kuldegrader, uden det går alt for meget ud over flyvetiden.
Altså må dronerne testes til forholdene før man smider en masse penge efter dem.
Lad en drone køre i et fryserum på minus 20 – 30 grader, for at se hvor længe den kører, før i
køber og se så om kameraerne virker i frosttåge.
Også vejret kan give droner problemer, i lange perioder kan der være tåge, overisning.
Piteraq (isende kolde vinde fra indlandsisen), Neqajaq (varmere vind fra havet), hvor især Piteraq