Det bedste og billigste beredskab er tæt på borgerne.
Af Bjarne Kjems, civilingeniør, tidligere chef i Beredskabsstyrelsen.
De danske kommuner har nok verdens bedste og billigste katastrofeberedskab. Beredskabet skal imidlertid
blive endnu bedre som følge af voldsommere klimahændelser og en mere kompleks infrastruktur. Det
kommunale beredskab i Danmark løser sine opgaver for en årlig udgift på ca. 250 kr. pr. indbygger.
Til sammenligning koster redningsberedskabet i Sverige ca. 650 kr. pr. indbygger om året, i Holland ca. 700
kr. pr. indbygger om året og i Norge ca. 1.300 kr. pr. indbygger om året.
Hvordan skal fremtidens beredskab styrkes, så vi til stadighed har det bedste og billigste beredskab? Det
bedste beredskab er det beredskab, der har det rette materiel og kompetent mandskab, der hurtigt kan
iværksætte den helt rigtige indsats. Det billigste beredskab er det beredskab, der kan udnytte materiellet
effektivt med mindst mulige mandskabsudgifter.
I Danmark er der to organisationer, der efter beredskabsloven skal udføre beredskabsopgaverne:
Kommunernes 29 beredskabsenheder og Beredskabsstyrelsens fem beredskabscentre. Kommunernes
beredskabsenheder har ansvaret for at bekæmpe alle ulykker og katastrofer. Kommunerne bekæmper 99,3
pct. af alle ulykkerne uden assistance. I 0,7 pct. af hændelserne indsætter kommunerne assistance fra et af
statens beredskabscentre.
De kommunale beredskabsenheder er spredt over hele landet og kan derfor inden for 10-15 minutter være
fremme på alle ulykkessteder. Statens beredskabscentre kan være fremme inden for en-to timer.
På grund af erfaringerne fra de hyppige, mange, små og store indsatser har kommunernes indsatsledere og
mandskab bedre kompetencer og mere rutine end de statslige beredskabscentres mandskab, der primært
består af unge værnepligtige under uddannelse.
Kommunerne har de laveste mandskabsomkostninger, idet hovedparten af de kommunale beredskabsfolk
er tilkaldefolk (kaldet deltidsansatte), der passer et andet primært job og kun arbejder for det kommunale
beredskab, når alarmen går. En plads i udrykningsberedskabet, der er bemandet med en deltidsansat,
koster kun omkring en femtedel af prisen for en fuldtidsansat beredskabsmedarbejder. Alle ansatte i det
statslige beredskab er i princippet fuldtidsansatte, selv om de er værnepligtige.
Det er således kommunerne, der har de bedste muligheder for at skabe den bedste og billigste styrkelse af
beredskabet til at håndtere de nye udfordringer fra voldsomme vejrhændelser og en kompleks infrastruktur
med f.eks. nye energiformer som elbiler, solcelleparker og power-to-x-anlæg.
Der er behov for, at der laves en korrekt dimensionering af det statslige redningsberedskab ud fra en
beredskabsfaglig vurdering af risici og trusler, sådan at det statslige beredskab supplerer og kompletterer
det kommunale beredskab.
En sådan logisk og fagligt rigtig dimensionering af det samlede danske beredskab er aldrig lavet og
gennemført.
Den 9. januar fortsætter beredskabsminister Torsten Schack Pedersen de kuldsejlede forhandlinger om
fremtidens beredskab. Forhandlingerne kom helt forkert fra start i 2024, da det i foråret i forliget om
fremtidens forsvar blev aftalt, at der årligt skal indkaldes op til 450 nye værnepligt til Beredskabsstyrelsen.
Senere på året meddelte beredskabsministeren, at der i den kommende beredskabsaftale ikke er penge til
styrkelse af kommunernes beredskab.