Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
FOU Alm.del Bilag 50
Offentligt
2961155_0001.png
Nogle tanker om at lave et samfundsmæssigt godt beredskab i Danmark
1. Baggrund.
Her 1 januar 20025 står det danske beredskab ved en skillevej. Vi har for første gang en
mulighed for at sikre det fremtidige redningsberedskab en central placering i den politiske
og administrative proces. Vi har fået en beslutning om et nyt ministerium, der har fået en
lang række opgaver, som egentligt tilsiger en central og vigtig placering j det danske
samfund. Det er også en unik chance for at sikre den rigtige ressourceanvendelse.
2.
Den politiske situation.
På beredskabsområdet har vi netop nu haft en eneste stående mulighed for at se ind i en ny tid – vi
har fået et nyt ministerium med en ny minister, der skal have ansvaret for samfundets sikkerhed og
beredskab. Der er lagt op til at samle en lang række samfundsmæssigt vigtige funktioner i
ministeriet, men der er stor usikkerhed om kompetencer og opgaver. Der er også usikkerhed om
økonomi og rammer og området har ikke fået et eget udvalg, men hører under Forsvars m.v.-
udvalget. Det har naturligvis ikke gjort arbejdet lettere for den nye minister.
Vi har dog en lang række udtalelser fra såvel Forsvarsministeren som den nye ”Beredskabsminister”
– altså en styrkelse af det danske beredskab, så man er klar til både trusler om klimhændelser, ny
teknologi, men også de sikkerhedspolitiske trusler i form af krigen i Ukraine, men også situationen i
Mellemøsten m.v. – Altså må der være en politisk enighed om at dette område – i lighed med det
militære forsvar skal styrkes. Men her hører så enigheden op – ministeren har netop udsat
forhandlingerne om en beredskabsaftale til efter nytår. Nu er der politisk uenighed om indhold og
rammer.
3.
Den lovmæssige baggrund.
I afspændingens og fredens tegn har beredskabet i Danmark – det statslige og det kommunale levet
et stille liv -lige undtaget når der politisk har været ønsker om besparelser med diverse analyser,
som så har medført besparelser på Europas billigste redningsberedskab.
Beredskabsloven (uddrag)
Det statslige redningsberedskab
Forsvarsministeren er øverste administrative myndighed for det statslige redningsberedskab.
Forsvarsministeren fører tilsyn med det kommunale redningsberedskab. Forsvarsministeren kan
bemyndige Beredskabsstyrelsen til at udøve tilsynet, herunder til at foretage prøvealarmering af
redningsberedskabet. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Beredskabsstyrelsen leder det statslige redningsberedskab og rådgiver myndighederne i spørgsmål
om redningsberedskabet. Beredskabsstyrelses operative beredskab er placeret på 5 kaserner, der
støtter kommunerne ca. 290 gange årligt.
Det kommunale redningsberedskab
Ole Borch, december 2024
s.
1
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 50: Henvendelse af 31/12-24 vedrørende det kommende beredskabsforlig, fra Ole Borch, Vejle
2961155_0002.png
Nogle tanker om at lave et samfundsmæssigt godt beredskab i Danmark
Organisation
Det kommunale redningsberedskab hører under kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal
nedsætte en beredskabskommission til at varetage den umiddelbare forvaltning af
redningsberedskabet.
Opgaver
Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer,
ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder terror- og krigshandlinger.
Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre
nødstedte.
Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med en anden kommunalbestyrelse, med private
redningsvæsener eller med andre om at udføre opgaver inden for kommunens redningsberedskab.
Kommunalbestyrelsen kan endvidere indgå aftale med Beredskabsstyrelsen om, at det statslige
regionale redningsberedskab udfører opgaver inden for kommunens redningsberedskab.
Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med foreninger, organisationer og private personer om, at
disse bistår ved udførelsen af opgaver inden for kommunens redningsberedskab.
Forsvarsministeren fastsætter regler om redningsberedskabets organisation, virksomhed,
alarmering, materiel og dimensionering.
Forsvarsministeren kan fastsætte regler om udarbejdelse af planer for den risikobaserede
dimensionering af det kommunale redningsberedskab, herunder at Beredskabsstyrelsen skal udtale
sig om forslaget til plan, og at Beredskabsstyrelsens udtalelse skal forelægges
kommunalbestyrelsen eller i et samordnet redningsberedskab beredskabskommissionen, såfremt
de deltagende kommunalbestyrelser har henlagt kompetencen til at godkende planen til
beredskabskommissionen.
4.
Kommunernes opgaver.
Kommunernes opgaver omhandler 3 samfundsmæssigt vigtige opgaver:
•
Myndighedsopgaver
•
Tilsynsopgaver
•
Det daglige operative beredskab
Myndighedsopgaverne og tilsyn vedrører bl.a.:
Kommunalbestyrelsen skal godkende oprettelse, væsentlige ombygninger, udvidelser eller
forandringer i driften af virksomheder i det omfang, der er fastsat regler herom.
Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt bestemme, at bygninger, grundarealer og flydende
konstruktioner skal indrettes og benyttes på en sådan måde, at risikoen for brandfare formindskes
mest muligt, og at forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder sikres bedst muligt.
Ole Borch, december 2024
s.
2
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 50: Henvendelse af 31/12-24 vedrørende det kommende beredskabsforlig, fra Ole Borch, Vejle
2961155_0003.png
Nogle tanker om at lave et samfundsmæssigt godt beredskab i Danmark
Kommunalbestyrelsen foretager brandsyn af virksomheder, af fredede bygninger, af bygninger, hvor
mange mennesker samles, af brandfarlige bygninger og oplag, af særlige lagerbygninger samt af
flydende konstruktioner.
Det operative beredskab (udrykningsberedskabet)
Opgaver – se under forrige afsnit.
Udførelse:
Kommunerne løser opgaverne i en kombination af egne beredskaber, entrepriseberedskaber og
aftaler med eks. frivillige og i enkelte tilfælde med faste aftaler med det statslige regionale
redningsberedskab.
Opgaverne løses af
29 enheder landet over fra 241 brandstationer.
Det gør de mere end 40.000
gange om året– og det med en gennemsnitlig responstid på 8 minutter og 7 sekunder – altså den tid
der går, fra det kommunale redningsberedskab bliver alarmeret til de er fremme på skadestedet.
På landsplan håndterer de kommunale redningsberedskaber i gennemsnit 98 pct. af alle hændelser
uden assistance.
5. Konflikterne
a. Historiske
Beredskabsloven
blev vedtaget 23. december 1992 som en samling af Brandloven og
Civilforsvarsloven, hvorved Civilforsvaret, Brandvæsnet og det civile beredskab blev samlet
under én styrelse. Det betød også, at det krigsmæssige civilforsvarsberedskab blev nedlagt,
kommunerne nedlagde dette beredskab og det statslige Civilforsvarskorps blev nedlagt og der
blev i stedet oprettet et statsligt, operativt beredskab, som så skulle have andre opgaver. I den
forbindelse blev der lagt langt større vægt på eks, brand, bl.a. blev de værnepligtige givet en
fuldstændig brandmandsuddannelse. Det er forståeligt, at det statslige beredskab havde svært
ved at finde sin placering, når nu vi ikke havde den storpolitiske trussel, dermed skulle man også
”finde sit ståsted” i beredskabsverdenen, der nu så anderledes ud. Dengang stillede man ikke
spørgsmål ved, om vi overhovedet skulle have et statsligt, operativt beredskab. Det skulle man
nok have gjort og så have givet kommunerne flere midler i stedet og så koncentreret sig om det
statslige beredskabs vigtige opgaver med myndighedsopgaver, rådgivning, uddannelse, tilsyn og
udvikling.
b. Opgavesammenfald
Denne fokusering på det bandmæssige betød også, at det blot blev mere af det samme, som
kommunerne havde nok af. Der burde have været foretaget en risikovurdering for det statslige,
operative beredskab, så der ville være kommet fokus på de hændelser, hvor det statslige,
operative beredskab kunne gøre en forskel. Denne vurdering fandt sted i kommunerne som et
resultat af indførelsen af det risikobaserede beredskab (RBD) i 2005, men ikke i staten. Den
påståede fordel for kommunerne ved at kunne ivertage mandskab med en uddannelse fra
staten har været forsvindende lille.
c. Statistik.
Der kan med baggrund i 2023 opstilles følgende:
Ole Borch, december 2024
s.
3
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 50: Henvendelse af 31/12-24 vedrørende det kommende beredskabsforlig, fra Ole Borch, Vejle
2961155_0004.png
Nogle tanker om at lave et samfundsmæssigt godt beredskab i Danmark
Vedrører
Antal indsatser
Antal mandetimer
Statslig støtte til kommunerne
Statslig støtte til politi, fødevaremyndigheder
og andre
Personale
Procentvise opgaver, redningsberedskab
Udrykningsstationer
Kommunerne Beredskabsstyrelsen
39.921
684
219.227
55.732
292
392
6.702
100 %
241
406
43 %
5 kaserner
6. Hvor vil vi hen?
a. Samfundsmæssigt
Det må være den overordnede, nationale, regionale og lokale opgaver at sikre:
- At Danmark er et trygt og sikkert sted at bo
- At Danmark er et sikkert sted at drive virksomhed i
- At Danmark er sig stadigt bevidst om at sikre en dynamisk udvikling af sit
redningsberedskab, herunder at inddrage alle sektorer, offentlige, private og civile i
et stærkt samarbejde.
b. Politisk
Det er svært at forstå sammenhængene - men gør mig en tjeneste og få hele sandheden
omkring vores beredskab, og ikke kun en del af det. Vi vil alle sammen så utroligt gerne
fortælle jer om hvad vi laver! Men der er en ”Slotsholmsnær” gruppe, som har større
indflydelse. Det er jo ikke i departementet, at brandene slukkes, personer klippes ud af
biler og der ryddes op efter miljøuheld – det er ”derude”, hvor det sker. Så forstå, at det
også er Vestjylland, ørne, og derude, hvor det ikke er glamourøst at opgaverne løses!
c. Fagligt
Der skal fokus på at sikre et tilfredsstillende niveau for vores redningsberedskab. Både
når det gælder forebyggelse og det operative beredskab, dermed skal der større fokus
på:
•
Krisestyring
•
Planlægning
•
Forebyggelse
•
Uddannelse
•
Robusthed
•
Øvelser
•
Tidssvarende materiel
•
Rekruttering af personale
Ole Borch, december 2024
s.
4
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 50: Henvendelse af 31/12-24 vedrørende det kommende beredskabsforlig, fra Ole Borch, Vejle
2961155_0005.png
Nogle tanker om at lave et samfundsmæssigt godt beredskab i Danmark
•
•
•
•
Hvis man skal have et statsligt, operativt beredskab, hvor værnepligten udgør en stor
del af ressourcegrundlaget, så skal dette etableres, uddannes og indsættes i rammerne
af assistanceoverbygning til kommunerne, hvor der skal sættes fokus på følgende
områder:
Klimahændelser
Cybersikkerhed
Miljøhændelser (specielle)
Hændelser med terror og krig – herunder masseskader
Hvis man ikke skal have det, må man sikre, at de nødvendige opgaver, som det statslige,
operative beredskab varetager, bliver løst – nogle af kommunerne og andre af andre
statslige myndigheder. Det forventes at kunne laves indenfor den ramme, som det
statslige, operative beredskab p.t. har.
d. Økonomisk
Redningsberedskabet i Danmark er et af Europas billigste:
Ole Borch, december 2024
s.
5
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 50: Henvendelse af 31/12-24 vedrørende det kommende beredskabsforlig, fra Ole Borch, Vejle
2961155_0006.png
Nogle tanker om at lave et samfundsmæssigt godt beredskab i Danmark
Dette har naturligvis haft sin pris – og redningsberedskabets robusthed har ikke et niveau, der svarer til de
trusler, som vi udsættes for. Derfor er det nødvendigt at tilføre midler til primært det kommunale
redningsberedskab, men også til det statslige beredskab, hvis dette på rette måde skal understøtte
kommunerne. Sådanne kvalitetsforbedringer er kostbare, det gælder både fsva personale, herunder
uddannelse, men også anskaffelse af mere og nyt materiel. Jeg tror ikke, at tiden er inde til at nedlægge det
statslige, regionale beredskab, så derfor er mine antagelser baseret på, at vi også i fremtiden vil have både
det kommunale og det statslige, regionale beredskab.
Diskussionen af, om forbedringerne kun vedrører det statslige beredskab må høre op!!
Trusler
kender ikke forskel på stat og kommune og derfor må midlerne nødvendigvis fordeles i en samlet
aftale.
Så lad os finde en model.
De kommunale redningsberedskaber tilføres 500 mio.kr., startende med 400 mio.kr. i 2025 og herefter årligt
500 mio.kr., der tildeles som et bloktilskud – reserveret til formålet, altså en rammeforøgelse for
kommunerne. Der gennemføres i 2025 en fornyet risikoanalyse af kommunerne under hensyntagen til det
nye trusselsbillede. Kommunerne skal herefter snarest og senest 1 januar 2027 tilpasse og udbygge deres
beredskab, under hensyntagen til de tilførte midler.
Det statslige redningsberedskab tilføres 100 mio.kr, startende med 75 mio.kr. i 2025 og herefter med en
rammeforøgelse årligt på 100 mio.kr. Der påbegyndes i 2025 en risiko- og ressourceanalyse, der tager
udgangspunkt i kommunernes behov og til det nye overordnede trusselsbillede. Det statslige
Ole Borch, december 2024
s.
6
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 50: Henvendelse af 31/12-24 vedrørende det kommende beredskabsforlig, fra Ole Borch, Vejle
2961155_0007.png
Nogle tanker om at lave et samfundsmæssigt godt beredskab i Danmark
redningsberedskab skal herefter snarest tilpasse og udbygge deres beredskab, under hensyntagen til de
tilførte midler, herunder evt, overvejelser om det statslige, regionale beredskabs placering. Senest 1 januar
2027 skal det statslige beredskab være indpasset i det samlede beredskab.
Samlet set vil det betyde, at redningsberedskabet i Danmark bliver 600 mio.kr. dyrere. Det er mere end vi
bruger nu men det gør os stadigvæk til langt det billigste beredskab i Skandinavien, med en pris pr
indbygger på ca. 412,- kr.!
7. Kan vi det her?
Ja, hvis vi vil så kan vi. Danmark er et velfungerende samfund, der har vist at vi kan tilpasse os, det kan vi
også her, nøjagtigt som vi vil gøre ift det militære forsvar., hvis det skal lykkes, så skal folketinget godkende
de overordnede rammer fsva økonomi og struktur. Hvis så man vil så bør processen starte med at etablere
en organisation:
•
•
Styregruppe
– medlemmer fra Beredskabsministeriet, Kommunernes Landsforening,
formandskab Beredskabsministeriet
Arbejdsgruppe
– medlemmer fra Beredskabsstyrelsen, Danske Beredskaber, de faglige og
frivillige organisationer, formandskab Beredskabsstyrelsen
1 februar 2025
1 April 2025
1 Juni 2025
1 September 2025
1 oktober 2025
Kommissorium:
Hovedopgaver:
Delplan 1
Delplan 2
Statslig tilbagemelding:
Kommunal tilbagemelding: 1 november 2025
Samlet tilbagemelding:
1 December 2025
I denne situation tager vi ikke udgangspunkt i, at der er perioder, hvor vi ikke arbejder – det her fortjener en
helhjertet indsats, hvor alle interessenter – kommunale som statslige lægger alle kræfter i, specielt under
hensyntagen til den sikkerhedsmæssige situation.
Ole Borch, december 2024
s.
7