FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
FOU Alm.del Bilag 43
Offentligt

UDSYN

2024

En efterretningsbaseret vurdering af

de ydre vilkår for Danmarks sikkerhed

og varetagelsen af danske interesser

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2024

FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

EFTERRETNINGSTJENESTERNES OVERORDNEDE

VURDERINGER AF TRUSLERNE MOD DANMARK

UDSYN

beskriver de ydre vilkår for Danmarks sikkerhed

og danske interesser. UDSYN er en af fire overordnede

vurderinger af truslerne i og mod Danmark. De andre er:

Vurdering af terrortruslen mod Danmark,

hvori

Center for Terroranalyse fastsætter det nationale

terrortrusselsniveau og beskriver terrortruslen mod

Danmark og danske interesser i udlandet.

Vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne

og Grønland,

der udgives af PET og beskriver fremmede

staters efterretningsvirksomhed mod Danmark, dvs. især

spionage, påvirkning og forsøg på ulovligt at anskaffe

teknologi og viden.

Cybertruslen mod Danmark,

hvori Center for

Cybersikkerhed beskriver og fastsætter de nationale

trusselsniveauer for cyberspionage, cyberkriminalitet,

cyberaktivisme, destruktive cyberangreb og cyberterror.

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

FORORD

Krigen i Ukraine har nu varet i næsten tre år, og konse-

kvenserne af den er kommet tættere på os i Danmark.

Det kommer især til udtryk ved, at truslen fra russisk

sabotage er øget, ikke mindst mod mål med forbindel-

se til dansk støtte til Ukraine. Det samme gælder

truslen fra alvorlige russiske cyberangreb.

Vi kan også komme til at se Rusland optræde mere

truende over for Danmarks og andre NATO-landes

militære fly og skibe. Det medfører en risiko for mis-

forståelser og mindre sammenstød både i Østersøen

og i Arktis. Der er på nuværende tidspunkt ikke en

trussel om et regulært militært angreb på Danmark,

men efterhånden som Rusland genvinder sin militære

styrke, vil den militære trussel mod NATO stige.

Ruslands stærke antivestlige kurs betyder, at nye

trusler mod Danmark er kommet til, samtidig med

at de velkendte trusler består. Krigen i Gaza har f.eks.

bidraget til, at antallet af terrorangreb og forsøg på

terrorangreb i Vesteuropa igen er steget efter en lidt

roligere periode. Det samlede trusselsbillede,

Danmark står overfor, er derfor alvorligere, end det

har været i mange år.

Rusland og Kina er rykket tættere på hinanden. De

to lande ønsker grundlæggende at svække Vesten for

selv at bestemme mere i verden. Det udfordrer vores

vestlige demokratiske værdier og vores ønske om

internationale spilleregler. Det er bl.a. meget tydeligt,

at Kina forsøger at skaffe sig teknologi fra Vesten

med både lovlige og ulovlige midler såsom spionage.

Kina er stadig afhængigt af handel og samarbejde

med Vesten, og det lægger en dæmper på Kinas

antivestlige politik. Kina forbereder sig dog i stigende

grad på at kunne håndtere en tydeligere konfrontati-

on med Vesten, som f.eks. kunne være resultatet af

Kinas mere aggressive adfærd i sin egen region – især

over for Taiwan.

Siden Hamas’ terrorangreb i Israel sidste år har risiko-

en for en større krig i Mellemøsten bølget frem og

tilbage. Konflikten mellem Israel på den ene side og

Iran, Hizbollah, Hamas og andre militser på den anden

side kan fortsætte som nu, men den kan også udvikle

sig drastisk, hvis Iran forsøger at udvikle atomvåben, og

Israel forsøger at forhindre Iran i det. Syrien står ved en

skillevej, efter at oprørsgrupper har væltet Asad-styret

på bare 11 dage. Styrets kollaps kan få store konse-

kvenser for stabiliteten i landet og regionen.

De stærke følelser, som krigen i Gaza vækker, vil blive

udnyttet af terrorister længe endnu. Der er ingen udsigt

til løsninger på de mange andre konflikter i Mellem-

østen og Afrika, som i årtier også har givet næring til

islamistisk terror.

I UDSYN tegner vi et billede af disse udefrakommende

trusler og de sikkerhedspolitiske udfordringer, som

Danmark står overfor.

UDSYN er FE’s årlige bidrag til den offentlige debat om

Danmarks sikkerhedspolitik. UDSYN er derfor skrevet

til såvel interesserede borgere som politikere, journali-

ster og forskere.

Redaktionen er afsluttet den 9. december 2024.

God læselyst.

Svend Larsen

Fungerende chef for Forsvarets Efterretningstjeneste

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2024

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

INDHOLD

FORORD

HOVEDKONKLUSION

DE SIKKERHEDSPOLITISKE VILKÅR FOR DANMARK

TEMA:

OPRUSTNING

RUSLAND

TEMA:

HYBRIDE VIRKEMIDLER

TEMA:

CYBERTRUSLEN

ARKTIS

TEMA:

SPIONAGE

KINA

TEMA:

TEKNOLOGIOVERFØRSEL

TEMA:

TERROR

BRÆNDPUNKTER I MELLEMØSTEN OG AFRIKA

TEMA:

TRUSLER MOD CIVIL SKIBSFART

DEFINITIONER

UDSYN

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

DE SIKKERHEDS-

POLITISKE VILKÅR

FOR DANMARK

Rusland og Kina har en

fælles ambition om at

reducere vestlig indfly-

delse på global politik.

TEMA:

OPRUSTNING

Krigen i Ukraine har

accelereret behovet

for større og hurtigere

produktion af militært

udstyr i mange lande.

RUSLAND

TEMA: HYBRIDE

VIRKEMIDLER

TEMA:

CYBERTRUSLEN

Rusland vil sandsynligvis

blive mere villigt til at

udfordre NATO-lande

med sine militære midler.

En række stater bruger

hybride virkemidler til at

svække og underminere

andre stater.

Statslige hackergrupper

forsøger løbende at

kompromittere mål i

Danmark. Det har i 2024

øget cybertruslen.

ARKTIS

TEMA: SPIONAGE

Den strategiske betyd-

ning af Arktis er blevet

større som følge af det

spændte forhold mellem

Rusland, Kina og Vesten.

Fremmede stater,

især Rusland og Kina,

spionerer mod

Kongeriget Danmark

og danske interesser.

KINA

Kinas støtte til Rusland

og aggressive tilgang til

Taiwan skaber stadig

flere konflikter med

Danmark og Vesten.

TEMA:

TEKNOLOGI-

OVERFØRSEL

Kina, Rusland og Iran

forsøger at overføre

teknologi fra vestlige

lande med både lovlige

og ulovlige midler.

TEMA: TERROR

BRÆNDPUNKTER

I MELLEMØSTEN OG

AFRIKA

Krigen i Gaza og senest i

Libanon har bidraget til at

radikalisere militante isla-

mistiske miljøer i og uden

for Europa yderligere.

Konflikten mellem

Israel og Iran har bragt

Mellemøsten tættere på

en regional krig.

TEMA: TRUSLER

MOD CIVIL SKIBSFART

Konflikter kan true de

vigtigste søhandelsruter

mellem Europa og Asien,

og pirateriet er igen blus-

set op ved Afrikas Horn.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2024

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

HOVEDKONKLUSION

Rusland og Kina øger deres samarbejde og er tonean-

givende for en række lande, der forholder sig kritisk til

Vestens globale indflydelse. Det gælder ikke mindst

Iran og Nordkorea. Mange lande undgår dog at vælge

side for at kunne forfølge egne interesser. Krigen i

Ukraine er omdrejningspunktet for Ruslands konflikt

med Vesten. Samtidig tager den politiske og økonomi-

ske konkurrence mellem USA og Kina til.

Rusland har ambition om at gennemtvinge en ændring

af den sikkerhedspolitiske orden i Europa. Krigen i

Ukraine vil definere den sikkerhedspolitiske situation i

Europa også efter 2025. Rusland vil intensivere sin

brug af hybride virkemidler yderligere, bl.a. gennem

sabotageaktioner og påvirkningskampagner. Desuden

vil Rusland sandsynligvis blive mere villigt til at udfor-

dre NATO-lande med sine militære midler. Derfor vil

den militære trussel fra Rusland stige over de kom-

mende år, selvom der på nuværende tidspunkt ikke er

en trussel om et regulært militært angreb på Danmark.

Statslige hackergrupper forsøger løbende at kompro-

mittere mål i Danmark. Det har i 2024 øget cybertruslen

mod Danmark. Samtidig rammer kriminelle og aktivister

konstant danske virksomheder og myndigheder med

deres cyberangreb. Ruslands større risikovillighed over

for NATO-lande har øget sandsynligheden for, at Rus-

land vil udføre destruktive cyberangreb.

Fremmede stater, især Rusland og Kina, spionerer

mod Kongeriget Danmark og danske interesser. Dan-

mark er et interessant mål for spionage på grund af sit

medlemskab i NATO, sin omfattende støtte til Ukraine

og sin status som teknologisk avanceret land.

De sikkerhedspolitiske spændinger mellem Rusland,

Kina og USA har også bredt sig til Arktis. Rusland

prioriterer regionen højt og vil demonstrere styrke

gennem en aggressiv og truende adfærd, som vil

medføre større risiko for eskalation end før set i

Arktis. Rusland vil også forsøge at fortsætte sin mili-

tære opbygning i regionen. Krigen i Ukraine lægger dog

beslag på så store ressourcer, at Rusland får svært

ved at fastholde den ambition. Rusland vil fortsat

modvilligt give Kina øget adgang til Arktis. Kina vil

bruge adgangen til at styrke sin rolle i Arktis og til at

fremme sine planer om at blive i stand til at operere

militært i regionen.

UDSYN

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

Kina giver afgørende materiel støtte til Ruslands krig i

Ukraine. Desuden sætter Kina mere hårdhændet ind

over for Taiwan og i Det Sydkinesiske Hav, hvor Kinas

omfattende territorialkrav strider mod havretten. Kina

forbereder sig på at kunne vinde en krig om Taiwan og

på at kunne klare sig igennem en konfrontation med

Vesten. Hjemme strammer kommunistpartiet grebet

og øger støtte til egen industri på bekostning af uden-

landske virksomheders konkurrenceevne. Samtidig

arbejder Kina på at overføre teknologi og viden fra

andre lande, bl.a. ved hjælp af spionage. Kinas kurs

skaber grobund for stadig flere konflikter med Dan-

mark og Vesten.

Konflikter i Mellemøsten og Afrika vil fortsat kunne

udgøre en trussel mod europæisk sikkerhed. Regioner-

ne vil også i de kommende år være præget af struktu-

relle problemer, som forringer befolkningernes levevil-

kår og skaber øget grobund for terror og migration.

Krigene i Gaza og Libanon har sat en foreløbig stopper

for de senere års forsøg på forsoning mellem Israel og

arabiske lande. Iran udfordrer både Israel og Vesten

mere direkte, mens regionale magter som Tyrkiet og

Saudi-Arabien forsøger at pleje deres relationer til

Vesten, Rusland og Kina på samme tid for at øge deres

strategiske manøvrerum. Det svækker Europas mulig-

heder for at påvirke udviklingen i nærområdet.

Terrortruslen i Europa er steget siden 2022. Stigningen

skyldes bl.a., at krigen i Gaza og senest i Libanon har

bidraget til yderligere at radikalisere militante islami-

stiske miljøer i og uden for Europa. Det er sandsynligt,

at Gaza-krigen også i mange år frem vil øge mobilise-

ringen til sådanne miljøer i Vesten.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2024

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

DE SIKKERHEDS-

POLITISKE VILKÅR

FOR DANMARK

RUSLAND OG KINA UDFORDRER VESTEN

MED FORSKELLIGE MIDLER OG MÅL

UDSYN

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

Rusland og Kina øger deres samarbejde og er toneangivende for en række

lande, der forholder sig kritisk til Vestens globale indflydelse. Mange lande

undgår dog at vælge side for at kunne forfølge egne interesser. Krigen i

Ukraine er omdrejningspunktet for Ruslands konflikt med Vesten. Samtidig

tager den politiske og økonomiske konkurrence mellem USA og Kina til.

Kinas præsident, Xi Jinping, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, ved BRIKS-topmødet i oktober 2024.

Abaca/Ritzau Scanpix

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2024

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

DE SIKKERHEDSPOLITISKE VILKÅR FOR DANMARK

En række lande, herunder Rusland og Kina, stiller sig

kritiske over for det, de ser som en vestligt ledet og

defineret verdensorden. De to lande udfordrer i for-

skellig grad den etablerede verdensorden og gør det

med forskellige midler og mål. De har en fælles ambiti-

on om at reducere vestlig indflydelse på global politik.

Flere lande, først og fremmest Iran, knytter sig til

Rusland og Kina, fordi de deler ambitionen.

Vesten står fortsat samlet over for Rusland og Kina om

forsvaret af liberale demokratiske værdier og et ønske

om at bevare den regelbaserede verdensorden.

Rusland ønsker en verdensorden, hvor staters indflydel-

se primært bestemmes af deres evne og vilje til at

udøve militær magt over for andre. Kina ønsker i højere

grad end Rusland en regelbaseret verdensorden. Kina

lægger dog samtidig vægt på at være mere med til at

definere reglerne, end Kina mener, at det hidtil har gjort.

Flere internationale regler og normer er samtidig under

pres eller ved at falde helt bort. Der er f.eks. stigende

uenighed om økonomiske spilleregler. Desuden er

invasionen af Ukraine et eksempel på, at respekten for

andre landes grænser er udfordret. Også internationa-

le aftaler om atomvåben bortfalder, og der er ikke

udsigt til, at de bliver genforhandlet.

Krigen i Ukraine er omdrejningspunktet for Ruslands

konflikt med Vesten. Samtidig er krigen også del af det

globale modsætningsforhold mellem Rusland, Kina og

flere andre lande på den ene side og Vesten på den

anden. Kina spiller en afgørende rolle for krigsindsat-

sen på russisk side, mens lande som Iran og Nordko-

rea også støtter Rusland i en krig uden for deres egne

interesseområder.

Støtten fra Kina, Nordkorea og Iran gør det muligt for

Rusland hurtigere at opbygge sine konventionelle

styrker til igen at udgøre en landmilitær trussel mod

NATO i de baltiske lande.

Spændingerne mellem Rusland og Vesten betyder

også, at den strategiske betydning af Arktis er blevet

større. Desuden kan Kinas betydning for Rusland give

Kina større manøvrerum i arktiske områder, hvilket kan

forstærke stormagtskonkurrence og spændinger i

regionen yderligere.

Uanset krigen i Ukraine vil konkurrencen mellem USA

og Kina være afgørende for, hvordan internationale

forhold udvikler sig. De to stormagters konkurrence

om global politisk og økonomisk indflydelse vil således

sætte rammerne for andre landes politiske, militære

og økonomiske handlerum.

Relationerne mellem globale og regionale stormagter

er i dag mere præget af nye og skiftende partnerska-

ber, end man så det under den kolde krig. Mange lande

bevæger sig ind og ud af grupperingerne omkring

stormagterne og ønsker ikke at vælge side. Mange af

disse lande formår at forfølge deres egne interesser i

forskellige retninger på samme tid. F.eks. kan en

regional magt som Saudi-Arabien afholde fælles

militære øvelser med Kina og sælge store mængder

olie til landet uden kritik fra amerikansk side. Samtidig

kan Saudi-Arabien også spille en vigtig rolle i vestlig

energipolitik og være en partner for USA i bestræbel-

serne på at begrænse Irans indflydelse i regionen.

Nationale interesser kan dermed pege i forskellige

retninger, både mod Vesten og mod Rusland og Kina.

Nogle lande søger et tættere samarbejde om at udvik-

le teknologi eller fremstille militært materiel med

andre, der deler deres værdier. Et eksempel på dette

er USA’s forsvarspagt med Storbritannien og Australi-

en, kaldet AUKUS, om både salg af militære kapacite-

ter og forskning i forsvarsteknologi. Den slags samar-

bejde bliver sat i værk for at nedbringe antallet af

sårbarheder i forsyningskæder, som en strategisk

konkurrent eller modstander kan få indflydelse på.

Landene ønsker f.eks. at sikre råstoffer til vedvarende

energikilder og i nogle tilfælde selv at fremstille mili-

tært materiel som f.eks. orlogsskibe.

Rusland og Kina er rykket sammen

Det er stadig tydeligere, at Kina er dominerende i

forholdet til Rusland. Især har krigen i Ukraine og

Vestens politiske og økonomiske sanktioner mod

Rusland øget landets afhængighed af Kina. Kina er

således blevet vigtigere for Ruslands eksport og

dermed indtægter. Desuden er kinesiske firmaers

salg af komponenter til Ruslands forsvarsindustri

afgørende for Ruslands evne til at fortsætte krigen i

Ukraine. Iran spiller også en vigtig rolle ved at levere

missiler og droner til Ruslands krig.

UDSYN

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

UKRAINE DEFENSE CONTACT GROUP SAMLER

BRED INTERNATIONAL STØTTE TIL UKRAINE

Kortet viser Vesten sammen med allierede

og partnere i Ukraine Defense Contact Group,

som koordinerer støtte til Ukraine.

Både Kina og Rusland ønsker at splitte Vesten

Efter Ruslands invasion af Ukraine samlede mange

lande sig om en politisk fordømmelse af den i FN, mens

Vesten også begyndte at hjælpe Ukraine militært. På

trods af diskussioner og usikkerheder om forpligtelser-

ne over for Ukraine står Vesten stadig sammen mod

Rusland. Det har også ført til Sveriges og Finlands

medlemskab af NATO, som har svækket Ruslands

position i Norden og Østersøregionen. Rusland forsøger

som modtræk at splitte Vesten for at undgå at stå over

for en stærk samlet økonomisk og militær blok.

Kina forsøger at splitte EU-landene og USA i handels-

politiske spørgsmål, hvor økonomiske interesser f.eks.

kunne tale for større engagement med Kina, mens

sikkerhedspolitiske interesser ville tale for mindre.

Kinas aktiviteter har til formål at sikre Kina en ledende

rolle i sin egen region, men også globalt.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2024

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

DE SIKKERHEDSPOLITISKE VILKÅR FOR DANMARK

Kina er fortsat ikke parat til åbent at levere militært

materiel til Ruslands krig i Ukraine. Det skyldes, at Kina

ikke vil risikere omfattende vestlige økonomiske

sanktioner for at hjælpe Rusland. Kina mener stadig, at

forholdet til Vesten er vigtigt, og Kina vil forsøge at

balancere sin udenrigspolitik for at bevare de handels-

mæssige og videnskabelige relationer.

Samarbejdet mellem Kina og Rusland bliver stadig

tættere og mere omfattende. Det vil dog samtidig

være præget af mistillid, fordi Kina og Rusland har

modsatrettede økonomiske og politiske interesser og

ambitioner, bl.a. i Centralasien og Arktis. Det er derfor

usandsynligt, at deres forhold – også på langt sigt – vil

udvikle sig til en forpligtende alliance med gensidige

sikkerhedsgarantier. Ruslands afhængighed af Kina

betyder, at Rusland i stigende grad må tilgodese Kinas

interesser, selv på områder hvor Rusland tidligere har

været tilbageholdende. Det gælder f.eks. i forhold til

kinesisk tilstedeværelse i Arktis.

Gennem Shanghai Cooperation Organisation (SCO)

samarbejder Kina og Rusland også om sikkerhedspoli-

tiske spørgsmål. Det gør de sammen med Indien,

Pakistan, flere centralasiatiske lande, Iran og Belarus.

SCO er et eksempel på, at Kina og Rusland forsøger at

finde fælles sikkerhedspolitiske interesser på trods af

grundlæggende forskellige interesser.

BRIKS-samarbejdet er et eksempel på et alternativ til

det, som mange lande ser som vestligt dominerede

internationale organisationer, f.eks. IMF og Verdens-

banken. BRIKS blev skabt af Brasilien, Rusland, Indien,

Kina og Sydafrika (deraf forkortelsen BRIKS). BRIKS er

et økonomisk og udenrigspolitisk forum, hvor med-

lemslandene bl.a. forsøger at koordinere deres politik

på forskellige områder, uden at vestlige lande deltager.

Senest er BRIKS blevet udvidet med Iran, Egypten,

Etiopien og De Forenede Arabiske Emirater. De fleste

BRIKS-lande ønsker ikke at vælge side mellem Vesten

og Kina og Rusland. Tyrkiet er et af de lande, som viser

interesse i at tilslutte sig det udvidede BRIKS-samar-

bejde. Formålet med et tyrkisk medlemskab af BRIKS

vil være, at landet kan tilgodese interesser uden for

Vesten, samtidig med at det fastholder sin position

som allieret i NATO og en vigtig handelspartner for

vestlige lande.

Militær oprustning er igen på stormagternes

dagsorden

Krigen i Ukraine har stillet Ruslands forsvarsindustri

over for store udfordringer med at følge med tabene

på slagmarken. Vestlige sanktioner har gjort det

svært for Rusland at omstille sin økonomi og sin

forsvarsindustris evne til at dække tab. Rusland

forsøger målrettet at omgå dem og på den måde

håndtere de udfordringer med bl.a. forsyningskæder,

som sanktionerne forårsager.

USA, Kina og Rusland bruger i disse år flere ressourcer

på at forberede sig på at kunne udkæmpe en krig mod

hinanden, end det har været tilfældet siden den kolde

krig. Kinas forberedelser til en eventuel militær konflikt

i det vestlige Stillehav og USA’s reaktioner på disse

forberedelser er eksempler på denne udvikling. Over

en årrække har Kina øget sit militærbudget betydeligt

for at udbygge sine militære kapaciteter.

Rusland har gennem de seneste år truet mere med at

bruge atomvåben. Samtidig moderniserer USA og

Rusland deres atomarsenaler, og Kina er i gang med at

udvide sit. Oprustningen og Ruslands lejlighedsvise

trusler om at bruge sine atomvåben sker på et tids-

punkt, hvor de tidligere aftaler mellem USA og Rusland

om begrænsninger i de to landes strategiske atomarse-

naler og øvrige våbenkontrolaftaler reelt er faldet bort.

Den store mistillid mellem USA og Rusland betyder, at

der ikke er udsigt til, at de vil forhandle nye aftaler.

Kina har hidtil ikke indgået aftaler med andre atom-

magter om begrænsninger i dets atomarsenaler eller

andre våbenkontrolaftaler, og Kina vil sandsynligvis

fortsat afholde sig fra sådanne aftaler. Kina mener

ikke, at det behøver at indgå sådanne aftaler med USA

og Rusland, så længe deres atomarsenaler er betyde-

ligt større end Kinas. De manglende våbenkontrolafta-

ler vil betyde, at forholdet mellem stormagterne bliver

endnu mere usikkert.

Kinesisk industrispionage

udgør også en trussel mod

vestlige økonomiske interesser.

UDSYN

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

HVIS KINA OG RUSLAND BLIVER ALLIEREDE

Især Kinas økonomiske interesser i Vesten står i vejen

for et reelt allianceforhold mellem Kina og Rusland,

som derfor er usandsynligt. De to lande har dog allere-

de etableret et historisk tæt samarbejde, som især

siden Ukraine-krigen er accelereret markant.

Hvis Kina på et tidspunkt vurderer, at fordelen ved

landets samhandel med Vesten ikke længere kan

opveje de magtpolitiske modsætninger, vil Kina i langt

højere grad kunne se en samlet fordel i at indgå et

tættere og åbent partnerskab med en militær dimensi-

on med Rusland. Det er meget sandsynligt, at dette vil

være i Ruslands interesse.

Hvis de to lande knytter endnu mere forpligtende bånd

med en alliance, vil det medføre markante sikkerheds-

politiske udfordringer for Vesten.

Et dybere kinesisk-russisk partnerskab vil kunne

betyde, at landene forpligter sig til at støtte hinanden

militært. I det tilfælde vil Kina begynde at levere store

mængder militært materiel og ammunition til Rusland

uden længere at tage hensyn til risikoen for vestlige

sanktioner. Hvis dette skulle ske, er det meget sand-

synligt, at det vil styrke Rusland mærkbart i krigen.

Kinesisk støtte vil derudover gøre det muligt for Rus-

land hurtigere at genopbygge sine konventionelle

militære styrker, så de kan true Vesten.

Et endnu tættere forhold mellem de to lande vil også

kunne betyde større diplomatisk og militært samar-

bejde, som kan omfatte fælles teknologiudvikling,

store koordinerede militære øvelser og indsatser eller

diplomatiske fremstød for at mindske vestlig indfly-

delse. Dermed vil de to lande kunne presse vestlige

interesser på en måde, som strækker vestlige res-

sourcer maksimalt.

Økonomisk stormagtskonkurrence har global effekt

Kina fortsætter sin praksis med statsstøtte til virk-

somheder, som giver dem en fordel i forhold til vestlige

konkurrenter. Kinesisk industrispionage udgør også en

trussel mod vestlige økonomiske interesser. Især

amerikanske modforanstaltninger for at håndtere den

trussel er en afgørende drivkraft i udviklingen i global

økonomi. Det medfører samtidig, at nye teknologier,

industrier og ressourcer bliver genstand for økono-

misk konkurrence og konflikt.

Kina forbereder sig på at afbøde de økonomiske konse-

kvenser af en konfrontation med Vesten og USA f.eks.

udløst af en større konflikt om Taiwan. Kina forsøger

derfor at gøre sig mere uafhængigt af udlandet og mere

robust i forhold til eventuelle vestlige sanktioner og

afbrydelse af samhandlen.

Kinas og USA’s strategiske konkurrence har økonomi-

ske, politiske og sikkerhedsmæssige konsekvenser

og medfører ændrede vilkår for de europæiske lande.

De to lande ønsker at adskille deres markeder på

strategisk vigtige områder inden for især teknologisk

udvikling. Derfor sætter de i stigende grad begræns-

ninger på andre landes muligheder for at være økono-

misk engageret på samme tid i Kina og USA.

Stormagter blander sig i regionale krige

Konkurrencen mellem stormagterne kommer også til

udtryk ved støtte til regionale aktører i verdens brænd-

punkter. Stormagterne forsøger på den måde at styrke

forholdet til regionale magter og derved sikre deres

egne interesser. Det gælder f.eks. energipolitiske

interesser i Mellemøsten.

Blandt midlerne er militær støtte, salg af militært

materiel eller anden militær kapacitetsopbygning.

Ruslands støtte til Asad-styret var et eksempel på

dette. Men Rusland har også engageret sig mere

direkte på det afrikanske kontinent, hvor landet har

benyttet sig af private militære virksomheder til at

forfølge russiske interesser. På denne måde kan

stormagter blive direkte involveret i lokale eller regio-

nale konflikter for enten at modvirke andres indflydel-

se eller sikre egne interesser.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2024

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

TEMA: OPRUSTNING

Krigen i Ukraine har accelereret behovet for større og

hurtigere produktion af våben, ammunition og andet

militært udstyr i mange lande. Der er derfor et kapløb

i gang om at udvide produktionskapaciteten i forsvar-

sindustrien, samtidig med at man f.eks. får sikret

forsyningskæder og bearbejdning af råmaterialer til

ammunitionsproduktion.

Rusland har i alt væsentligt omstillet sin økonomi til at

understøtte krigsindsatsen i Ukraine. Det er på den

måde lykkedes Rusland at forøge sin produktion af

særligt militært udstyr og ammunition betragteligt.

Rusland har f.eks. i 2023 og 2024 været i stand til at

producere flere artillerigranater end alle NATO-lande-

ne tilsammen.

Den øgede militære produktion på verdensplan skyl-

des også udviklingen i styrkeforholdet mellem Kina og

USA, hvor især Kina opruster. Kinas militære udgifter

er de seneste fem år officielt vokset med 6-7% om

året. Ved direkte sammenligning i amerikanske dollars

er Kinas militærudgifter i dag dog kun omtrent en

tredjedel af USA’s. Men når man medregner f.eks.

valutaforhold, prisen på arbejdskraft og andre drifts-

udgifter, bliver Kinas udgifter til militæret to til tre

gange højere. Opgjort på denne måde er Kinas reelle

investeringer i militær kampkraft hvert år næsten lige

så store som USA’s.

For Europas vedkommende drejer oprustning sig

aktuelt især om konkrete behov i Ukraines forsvars-

kamp mod Rusland som f.eks. artilleriammunition,

luftforsvar og droner. Men det drejer sig også om

Europas egen evne til at kunne modsvare Rusland

som militær trussel. Den højere efterspørgsel efter

militært udstyr betyder, at produktionen i forsvarsin-

dustrien er på vej op i et væsentligt højere tempo. I

løbet af 2023 og 2024 begyndte den vestlige våben-

industri at producere betydeligt mere, selv om produk-

tionen af våben og ammunition endnu ikke kan følge

med efterspørgslen.

Opgjort på denne måde er Kinas reelle

investeringer i militær kampkraft hvert år

næsten lige så store som USA's.

UDSYN

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

BEHOV FOR OPRUSTNING AFSPEJLES I STIGENDE

GLOBALE MILITÆRUDGIFTER

Årlig ændring i %

–1

–2

–3

2011

Kilde: SIPRI. 2022-priser

2013

2015

2017

2019

2021

2023

De globale militærudgifter steg med 6,8% fra 2022 til 2023. Det var især Rusland og en række europæiske

lande, herunder Ukraine, som trak de globale udgifter op. Kina brugte 6,0% mere end i 2022, mens USA

øgede sine udgifter med 2,3%. NATO-landene som helhed øgede deres udgifter med 8,8%.

PRODUKTIONEN AF MELLEMTUNGE ARTILLERIGRANATER

Mio. stk

Rusland

USA

2022

2023

2024

Kilde: FE’s vurdering baseret på åbne kilder. / Note: 2024 er ultimo-angivelser for USA og EU.

Tal for produktion af 152 mm og 155 mm artillerigranater, der bliver brugt i nogle af de mest udbredte

russiske og vestlige artillerisystemer. Krigens parter forsøger at øge produktionen af f.eks. artillerigranater.

Det er sandsynligt, at forbruget af artillerigranater på russisk side ofte når 10-20.000 stk. om dagen.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2024

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

RUSLAND

DEN MILITÆRE TRUSSEL

FRA RUSLAND MOD NATO

VIL STIGE

UDSYN

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

Rusland har ambition om at gennemtvinge en ændring af den sikkerhedspolitiske

orden i Europa. Krigen i Ukraine vil definere den sikkerhedspolitiske situation i Europa

også efter 2025. Rusland vil intensivere sin brug af hybride virkemidler yderligere, bl.a.

gennem sabotageaktioner og påvirkningskampagner. Desuden vil Rusland sandsynlig-

vis blive mere villigt til at udfordre NATO-lande med sine militære midler. Derfor vil den

militære trussel fra Rusland stige over de kommende år, selv om der på nuværende

tidspunkt ikke er en trussel om et regulært militært angreb på Danmark.

Russiske soldater marcherer på Den Røde Plads i Moskva i maj 2024.

Natalia Kolesnikova/AFP/Ritzau Scanpix

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2024

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

RUSLAND

Rusland har hidtil især konfronteret de vestlige

lande med en skarp antivestlig retorik. Rusland er nu

blevet mere villigt til at eskalere sin kurs over for

Vesten ved at bruge hybride virkemidler mere aggres-

sivt. Det er meget sandsynligt, at Rusland har gennem-

ført sabotageaktioner mod mål i flere vestlige lande.

Det skyldes sandsynligvis frustration over, at Rusland

med sin truende retorik mod de vestlige lande ikke har

kunnet afskrække dem fra at intensivere deres militæ-

re støtte til Ukraine. Rusland vil sandsynligvis afpasse

sine sabotageaktioner, efter hvordan landet forventer,

at Vesten vil reagere.

Det er sandsynligt, at Rusland vil forsøge at fremkalde

en frygt og ubeslutsomhed i NATO-lande, der skal

skabe usikkerhed om det samlede NATO’s evne til at

reagere hurtigt og effektivt mod Rusland.

Det er meget sandsynligt, at Rusland fortsat vil være

opmærksom på at undgå, at dets militære aktiviteter

kommer til at udløse NATO's artikel 5 om alliancens

kollektive forsvarsforpligtelse.Det er samtidig sand-

synligt, at Rusland de kommende år gradvist vil blive

mere villigt til at bruge militære magtmidler til at lægge

pres på eller udfordre NATO eller enkelte NATO-lande,

også i Østersøregionen.

Ruslands større risikovillighed over for NATO-lande vil

stige yderligere, i takt med at Ruslands konventionelle

militære styrke vokser. Det betyder også, at den

militære trussel fra Rusland vil stige over de kommen-

de år, selv om der på nuværende tidspunkt ikke er en

trussel om et regulært militært angreb på Danmark.

Rusland vil især blive mere villigt til at bruge militær

magt mod NATO-lande, hvis landet får den opfattelse,

at NATO enten ikke kan opretholde sin militære overle-

genhed, ikke reagerer på Ruslands militære aktiviteter

eller ikke længere står samlet.

materiel til at fortsætte krigen på et intensivt niveau i

de kommende år.

Det vil imidlertid fortsat være vanskeligt for Rusland at

fremkalde afgørende sammenbrud i de ukrainske

forsvarslinjer og at fortsætte sine angreb, så Rusland

kan få det afgørende militære overtag. Det skyldes, at

Rusland kun i ringe grad er blevet bedre til at udføre

omfattende og koordinerede angreb på landjorden.

Rusland satser i stedet på, at det kan nedslide de

ukrainske styrker med sin talmæssige overlegenhed.

Rusland vil, så længe krigen varer, fortsætte sine

angreb med langtrækkende våben mod Ukraines

infrastruktur, især el- og varmenettet, og det vil yderli-

gere sætte Ukraines energi-infrastruktur under kritisk

pres, som især vil kunne mærkes af civilbefolkningen.

Ukraine vil fortsætte med at forbedre sin evne til at

angribe mål i Rusland med langtrækkende våben, og

det vil tvinge Rusland til at bruge flere ressourcer på at

forsvare sig. Ukraines angreb med langtrækkende

våbensystemer kan i nogen grad begrænse Ruslands

militære handlemuligheder, men de vil ikke være

krigsafgørende.

Krigen i Ukraine vil definere den sikkerhedspolitiske

situation også efter 2025

Så længe Vladimir Putin er ved magten, vil Ruslands

betingelser for at starte fredsforhandlinger være, at

Ukraine på forhånd skal afstå alle de annekterede

områder til Rusland, have et pro-russisk styre og ikke

blive medlem af NATO og EU.

En række NATO-lande har gennem bilaterale sikker-

hedsaftaler garanteret Ukraine langvarig militær og

økonomisk støtte. Det er sandsynligt, at Ukraine

fortsat vil kunne forsvare sig på langt sigt. Ukraine vil

dog forblive afhængigt af fortsatte donationer, og selv

mindre reduktioner af NATO-landenes støtte vil kunne

svække Ukraines forsvarsevne. Det er sandsynligt, at

Rusland vil erobre større ukrainske områder, hvis

Ukraines evne til at forsvare sig bliver svækket.

Rusland vil på grund af sine langt større militære og

økonomiske ressourcer have bedre forudsætninger

end Ukraine for at fortsætte en nedslidningskrig. Hertil

kommer, at Kinas betragtelige militærteknologiske

Det er Ruslands hensigt at fortsætte krigen

i Ukraine i 2025

Krigen i Ukraine vil også i 2025 være præget af, at

Rusland er militært overlegen i antal af personel og

materiel. Rusland vil fortsat være villigt til at betale en

høj pris i form af store tab for at opnå selv begrænse-

de landvindinger. Rusland prioriterer krigsindsatsen

højt i sin økonomiske politik og vil have personel og

UDSYN

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

Sveriges og Finlands

NATO-medlemskab

har svækket Ruslands

strategiske position

i Østersøregionen.

af lande i Mellemøsten, Afrika og Asien. Rusland bruger

dette til at fremstille sig som ledende magt i en ny

verdensorden, der vender Vesten ryggen. Med

Asad-styrets fald i Syrien mister Rusland dog en nær

allieret i Mellemøsten og kan få svært ved at fastholde

sine luft- og flådebaser i landet.

Rusland betragter EU, NATO og i det hele taget USA’s

sikkerhedspolitiske rolle i Europa som de væsentligste

hindringer for at kunne genetablere sin dominans over

mindre lande i dets nærhed. Det er derfor et vigtigt

mål for Rusland at nedbryde den sikkerhedspolitiske

orden, der har eksisteret i Europa siden den kolde

krigs afslutning. Rusland ser krigen i Ukraine som

afgørende skridt til at indfri denne ambition. Det vil

samtidig være Ruslands hensigt at svække NATO ved

at så splid blandt medlemslandene, bl.a. gennem brug

af hybride virkemidler.

støtte yderligere forbedrer Ruslands ressourcegrund-

lag. Endelig kan støtte fra Nordkorea i form af soldater

og ammunition og Irans leverancer af kortrækkende

ballistiske missiler få stor betydning for Ruslands evne

til at fortsætte en nedslidningskrig.

Rusland vil derfor sandsynligvis kunne opretholde et

vedvarende militært pres på Ukraine. Rusland vil på den

måde forsøge at tvinge landet til at indstille sit militære

samarbejde med NATO og sin tilnærmelse til EU og

samtidig give Rusland en bestemmende indflydelse på

Ukraines udenrigs- og sikkerhedspolitik. Fortsat vestlig

støtte til Ukraine vil dog betyde, at den mest sandsynli-

ge udvikling er, at hverken Rusland eller Ukraine vil få et

afgørende militært overtag, og at landene ikke vil

kunne forhandle en løsning på krigen, og at kampene

derfor vil fortsætte med vekslende intensitet i 2025.

Ruslands militære aktiviteter vil sandsynligvis

yderligere øge spændingerne i Østersøregionen

Rusland bruger sine militære aktiviteter og adfærd til

at afskrække NATO-landene fra at gennemføre militæ-

re aktiviteter tæt på Rusland, inklusive Kaliningrad-

regionen. Det er sandsynligt, at Ruslands selvhævden-

de adfærd, der er rettet mod NATO-landenes militære

enheder, f.eks. fly og orlogsskibe, vil øge spændingsni-

veauet i regionen yderligere. Denne adfærd omfatter

allerede nu hensynsløs sejlads, simulerede angreb og

jamming af både civile og militære skibes og flys

kommunikation og GPS-signaler. Disse aktiviteter vil

kunne få en mere truende karakter.

Sveriges og Finlands NATO-medlemskab har svækket

Ruslands strategiske position i Østersøregionen.

Krigen i Ukraine har samtidig betydet, at Rusland har

måttet flytte militære kapaciteter fra Østersøregionen

til krigen i Ukraine, så Rusland samlet set står svagere

strategisk i en region, hvor Rusland opfatter alle andre

lande, herunder Danmark, som fjendtligt indstillede.

Rusland vil forsøge at afskrække Sverige og Finland fra

at lade NATO etablere militær infrastruktur som f.eks.

materieldepoter og stationere langtrækkende våben-

systemer og kernevåben i de to lande. Det vil Rusland

fortrinsvis gøre med en skarp retorik mod Sverige og

Finland, der også kan indeholde trusler om at rette

atomvåben mod dem.

Rusland har ambition om at blive en ledende magt

i en ny verdensorden

Det er Ruslands strategiske ambition at svække USA’s

ledende globale rolle, de vestlige landes sammenhold

og den regelbaserede verdensorden. Rusland vil i

stedet have en verdensorden, hvor stormagter og

større regionale magter kan forfølge deres egne

interesser uden om USA og de øvrige vestlige lande,

og hvor det er stormagternes evne og vilje til at bruge

militær magt, der i sidste ende definerer spilleregler-

ne i internationale forhold.

Rusland har et manøvrerum til at forfølge disse ambiti-

oner, især fordi Kina deler ambitionerne og er villigt til

at udvikle et stadig tættere samarbejde med Rusland

om det. Rusland udbygger desuden sine forbindelser

til især Iran, men også til Nordkorea og en bred kreds

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2024

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

RUSLAND

PUTINS AMBITION OM ET SLA-

VISK ORTODOKST FÆLLESSKAB

Putin giver jævnligt offentligt udtryk for,

at Rusland igen vil blive kernelandet i et

fællesskab af russere, ukrainere og

belarusere. Det er Putins opfattelse, at

Rusland som kultur- og statsbærende for

dette slavisk ortodokse fællesskab er

forpligtet til at bekæmpe, hvad Putin

opfatter som Vestens magtbegær. Putin

mener også, at det slavisk ortodokse

fællesskab giver Rusland den nødvendi-

ge styrke til at modstå Vesten.

Putin forudser ikke nødvendigvis, at

udviklingen mod det nye fællesskab vil

føre til, at alle områder beboet af ukra-

inere og belarusere, bliver en del af

Rusland. Putin ser sandsynligvis ende-

målet som et politisk og kulturelt rum,

hvor Rusland uantastet dominerer

Ukraines og Belarus’ sikkerhedspolitik,

og hvorfra vestlige demokratiske og

liberale principper er udelukket. Det er

endelig sandsynligvis Putins opfattelse,

at Rusland med udgangspunkt i dette

fællesskab vil kunne få bedre muligheder

for at genetablere sin dominans over

også andre mindre nabolande, som

ifølge Rusland historisk hører til dets

interessesfære.

Putin betragter sandsynligvis ikke de

baltiske lande som en del af det slavisk

ortodokse fællesskab, men som et

meget vigtigt strategisk område, som

Rusland burde dominere.

Rusland har fortsat en betydelig militær kapacitet, der

kan ramme mål i hele Østersøregionen. Rusland vil,

afhængig af udviklingen i krigen i Ukraine, i løbet af to til

fem år kunne genopbygge en militær kapacitet, der vil

kunne udgøre en troværdig militær trussel mod NATO.

Rusland vil, så længe krigen i Ukraine fortsætter, have

svært ved at opretholde en stærk permanent tilstede-

værelse i Østersøregionen. Rusland flytter i stedet

midlertidigt ressourcer fra krigen for at gennemføre

meget omfattende øvelsesaktiviteter i Østersøen, der

skal demonstrere, at Rusland fortsat er en militær

magt i regionen.

Rusland har startet en ambitiøs militær oprustning

Putin-styret har iværksat en ambitiøs oprustning af

Ruslands konventionelle væbnede styrker, der sker

parallelt med en militarisering af samfundet. Samtidig

gennemfører Rusland en militærreform, der skal

effektivisere planlægning, indsættelse og føring af de

militære styrker. Det er Ruslands målsætning, at

landets konventionelle styrker med kort forberedel-

sestid skal kunne vinde en krig mod NATO i Ruslands

vestlige grænseområder og skal kunne indsættes mod

militært underlegne nabolande.

Rusland er begyndt at oprette et stort antal nye, især

landmilitære enheder, men der vil gå nogle år, før alle

disse enheder er fuldt opstillede. Det omfatter også

nye enheder i Østersøregionen og landets nordvestlige

del som et modsvar på Sveriges og Finlands

NATO-medlemskab.

Putin-styret er indstillet på at tildele de væbnede

styrker og forsvarsindustrien de nødvendige ressour-

cer uanset omkostningerne for samfundsøkonomien.

Ruslands forsvarsindustri har således i stort omfang

kunnet opgradere sin kapacitet til at modernisere

militært materiel, som Rusland har store mængder af i

depoter. Rusland har desuden markant øget sin pro-

duktion af ammunition, langtrækkende missiler og

droner, hvor der indgår komponenter fra Kina, Nordko-

rea og Iran. Ruslands forsvarsindustri kan sandsynlig-

vis ikke øge produktionen yderligere uden yderligere

udefrakommende støtte og indenrigspolitiske tiltag.

UDSYN

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

RUSLANDS MILITÆRE OPRUSTNING I

LANDETS VESTLIGE GRÆNSEOMRÅDER

Rusland opruster sine konventionelle væbnede styrker med

det mål, at de skal kunne vinde en krig mod NATO i landets

vestlige grænseområder. På kortet er det illustreret, hvor

styrkerne er, og hvilke typer der er tale om.

Krydsermissiler affyret fra strategiske bombefly i Rusland

kan ramme mål i næsten hele Europa. Cirklen viser den

omtrentlige rækkevidde for krydsermissiler, hvis de eksem-

pelvis bliver affyret inde fra det russiske fastland.

ST Y RK EOPBYGNING

Infanteri

Tung pansret bataljon

Ubåde

Orlogsfartøjer

Kampfly

Strategiske bombefly

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2024

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

RUSLAND

På længere sigt vil det dog blive vanskeligt for Rusland

at tilvejebringe ressourcer til fuldt ud at erstatte det

kampmateriel, der går tabt i krigen i Ukraine. Derud-

over vil det særligt være en udfordring at tilføre kamp-

materiel til de nye enheder i tilstrækkeligt omfang.

Hvis intensiteten i krigen i Ukraine fortsætter på det

nuværende niveau, vil Rusland stå over for større

udfordringer i forhold til at kunne genopbygge sine

konventionelle militære kapaciteter, så de kommer på

et niveau som før invasionen af Ukraine.

Rusland vil desuden i forbindelse med sine militære

aktiviteter kunne udføre jamming over større geogra-

fiske områder uden hensyntagen til skibes og flys

kommunikation og GPS-signaler og anvende offensive

elektroniske krigsførelsesmidler mod landenes

militære enheder.

Det er endeligt muligt, at Rusland vil lade orlogsskibe

eskortere tankskibe fra den såkaldte russiske skygge-

flåde, der eksporterer sanktionsbelagt olie, ud gen-

nem de danske farvande. Hvis det sker, vil det øge

spændingsniveauet.

Rusland har flere muligheder for at udfordre

NATO-lande med en mere truende militær optræden

Rusland har hidtil undladt at handle militært direkte

mod NATO-lande, selv om landene i betydelig grad har

øget deres militære støtte til Ukraine. Det er meget

sandsynligt, at Rusland ikke ønsker at fremkalde en

militær konflikt med et NATO-land og dermed risikere

at udløse alliancens artikel 5, så længe NATO er mili-

tært overlegen og står sammen.

Rusland vil imidlertid kunne udfordre NATO-lande med

militære midler. Det kan ske med mere risikobetonet

og truende adfærd over for bl.a. civil skibs- og luftfart

og mod NATO-landes militære fly og orlogsskibe, både

i farvande og luftrum tæt på NATO-lande og fjernere

derfra. Rusland vil også bevidst kunne krænke

NATO-landes territorialgrænser med militære fly og

orlogsskibe. Sådanne kortvarige krænkelser vil sand-

synligvis være beregnet til at sende et markant truen-

de signal til mållandene og samtidig gøre det vanske-

ligt for mållandene at reagere hurtigt.

Derudover vil Rusland kunne gennemføre landmilitære

øvelsesaktiviteter tæt på NATO-landes grænser, især

tæt på de baltiske lande, men også langs grænsen til

Finland. Sådanne øvelser vil sandsynligvis gennemgå-

ende være af forholdsvis begrænset omfang, men

Rusland vil kunne gennemføre øvelserne på grundlag

af et tydeligt aggressivt øvelsesscenarie for at gøre

mållandene opmærksomme på, at Rusland har de

militære midler til at kunne true dem. I forbindelse

med sådanne øvelsesaktiviteter vil Rusland kunne

efterlade styrker i højt beredskab og med en truende

opstilling tæt på mållandenes grænser for at under-

strege sin trussel i længere tid.

Rusland har desuden

markant øget sin

produktion af ammunition,

langtrækkende missiler

og droner, hvor der indgår

komponenter fra Kina,

Nordkorea og Iran.

En mere risikovillig russisk militær adfærd over for

NATO-landes skibe og fly vil kunne føre til hændelser,

hvor der vil være risiko for, at lavere niveauer i Rus-

lands militære beslutningshierarki eller enkelte enhe-

der misforstår NATO-enheders reaktioner og derfor

overreagerer mod NATO-landes enheder.

Rusland vil være villigt til at bruge militær magt mod

militært underlegne nabolande

Rusland vil sandsynligvis fortsat være villigt til at bruge

militær magt i situationer, hvor landets styre vurderer,

at Rusland kan opnå strategiske gevinster uden at

risikere at komme i en direkte militær konflikt med

USA og NATO. Det gælder særligt mod militært under-

legne nabolande, som ikke er medlem af NATO. Det er

dog mindre sandsynligt, at Rusland vil kunne iværk-

sætte større militære operationer mod andre nabolan-

de, så længe en meget stor del af dets konventionelle

styrker er engageret i Ukraine.

UDSYN

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

RUSLANDS MULIGHEDER FOR AT BRUGE MILITÆRE MIDLER

Rusland

NATO

Truende adfærd, eksempelvis overflyvning

Øvelse med truende opstilling

tæt på NATO-landes grænser

Jamming og anden elektronisk krigsførelse

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2024

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

RUSLAND

Rusland vil fortsat true med at bruge sine atomvåben

Rusland understreger sin evne til at afskrække USA og

NATO ved at holde de strategiske atomstyrker i højt

beredskab. Rusland har også i løbet af krigen i Ukraine

gennemført flere øvelser med sine atomvåben for at

demonstrere Ruslands evne til at bruge disse våben,

herunder taktiske atomvåben.

Rusland er imidlertid blevet mere tilbageholdende med

at komme med direkte trusler om at bruge atomvåben

i krigen i Ukraine. Det skyldes sandsynligvis, at Rusland

har konkluderet, at for hyppige atomtrusler svækker

troværdigheden af Ruslands afskrækkelse med atom-

våben. Det er dog meget sandsynligt, at Rusland fort-

sat lejlighedsvis vil true med at bruge sine atomvåben i

krigen i Ukraine og mod vestlige lande i et forsøg på at

afholde Vesten fra at tillade Ukraine at bruge visse

donerede våben i Rusland.

atomvåben. Ruslands nukleare doktriner vil således

ikke selvstændigt kunne bruges til at forudsige eller

bestemme, hvornår eller efter hvilke kriterier, Putin vil

bruge atomvåben.

Putins beslutninger bliver formet i et samspil mellem

rationelle strategiske overvejelser og forvrængede

opfattelser af de vestlige landes hensigter. Han er

omgivet af en snæver antivestligt indstillet person-

kreds fra sikkerhedsapparatet og den militære ledelse,

de såkaldte "siloviki". De råd, som denne kreds giver

Putin, bekræfter og forstærker med stor sandsynlig-

hed hans opfattelser.

Det vil kunne medvirke til, at Putin vil reagere på opfat-

tede trusler med truende fremfærd og risikovillighed,

og det kan gøre det vanskeligere præcist at forudsige,

hvordan Rusland vil reagere i meget tilspidsede situati-

oner. Der vil således kunne opstå en risiko for, at

Rusland vil bruge taktiske atomvåben mod mål i

Ukraine, hvis Putin vurderer, at krigen tager en udvik-

ling, hvor Ruslands eksistens og hans egen magtpositi-

on er alvorligt truet.

Putins beslutninger bliver formet af både rationelle

overvejelser og fejlopfattelser

Al magtudøvelse i Rusland er samlet om Putin, der

alene afgør, hvordan Rusland skal reagere i meget

kritiske situationer i krigen i Ukraine og konflikten med

Vesten. Det gælder også i spørgsmålet om, under

hvilke betingelser og hvornår Rusland skal bruge sine

Putin-styret vil ikke være truet i de kommende år

Putin-styret bygger på en elite, der kontrollerer mag-

tapparatet, alle øvrige samfundsinstitutioner og de

økonomiske sektorer. Der er ingen reel opposition til

styret, den politiske undertrykkelse er omfattende og

støt stigende, og befolkningen er politisk apatisk, også

over for krigen i Ukraine. Det er derfor usandsynligt, at

der i 2025 eller i de nærmest følgende år vil opstå en

civil opposition uden for magteliten, der vil kunne true

Putin-styret.

Efter præsidentvalget i marts 2024 udnævnte Putin en

økonomisk teknokrat til forsvarsminister, sandsynlig-

vis for at effektivisere driften af de væbnede styrker

og forsvarsindustrien og for at mindske korruptionen,

men gennemførte ellers kun ganske få personudskift-

ninger. De få ændringer på ledelsesposterne vil derfor

ikke medføre ændringer i Ruslands politiske kurs.

TAKTISKE ATOMVÅBEN

Ruslands atomarsenal består af strategi-

ske atomvåben og mindre atomvåben,

som ofte kaldes taktiske atomvåben. De

strategiske atomvåben har typisk en

sprængkraft, der er mere end ti gange

større end de bomber, der blev bragt til

sprængning over Hiroshima og Nagasaki i

1945. Taktiske atomvåben er langt

mindre, typisk med en sprængkraft på

omkring en tiendedel af disse bomber.

Taktiske atomvåben kan bruges på

slagmarken og fremføres med kampfly

og kortrækkende missiler.

UDSYN

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

Ruslands langsigtede økonomiske udsigter

bliver dårligere

De store omkostninger ved krigen i Ukraine og oprust-

ningen af de konventionelle styrker betyder, at udsig-

terne for Ruslands langsigtede økonomiske udvikling

bliver stadig dårligere.

Rusland har i høj grad indrettet sin økonomi efter

krigsindsatsen i Ukraine, og det er derigennem lykke-

des Rusland at forøge sin produktion af særligt mili-

tært udstyr og ammunition betragteligt. Ruslands

samlede udgifter til de væbnede styrker og krigen i

Ukraine er kommet op på et meget højt niveau og vil

sandsynligvis stige yderligere. Det har indtil nu ført til

meget lav arbejdsløshed og betydelig reallønsfremgang.

Den russiske økonomi er således i vid udstrækning

drevet af landets militære oprustning. Det betyder

også, at det ville medføre en betydelig nedgang i

landets økonomiske vækst at bremse den militære

produktion.De kraftigt øgede udgifter til de væbnede

styrker har dog også bidraget til inflationen, og det kan

presse styret til at skære i sine øvrige udgifter og

begrænse det private forbrug. Det vil derfor blive

vanskeligere for styret at fastholde dets budskab til

befolkningen om, at krigen ingen økonomiske konse-

kvenser vil få for levestandarden. Det vil muligvis føre

til voksende skepsis i befolkningen over for den kurs,

som styret følger, men der er endnu ikke tegn på, at

det er ved at ske.

Rusland søger i stigende grad at hemmeligholde stadig

flere økonomiske nøgletal. Det gør det vanskeligere at

efterprøve de officielle tal, som russiske myndigheder

fremlægger om eksempelvis Ruslands økonomiske

vækst eller statens finanser. Det er meget sandsynligt,

at Rusland bevidst fordrejer de tal, som det fremlæg-

ger, for at understøtte budskabet om, at Rusland står

stærkt økonomisk.

Ruslands økonomi er især afhængig af samhandlen

med Kina og af olieeksporten. Indtægterne herfra er

dog sårbare, fordi kinesiske og andre landes virksom-

heder og banker er blevet mere påpasselige med at

handle med Rusland, fordi de risikerer at blive pålagt

sanktioner. Sanktionstruslen gør det også vanskeligt

for Rusland at forpligte en bredere kreds af lande til

mere langsigtet og omfangsrigt handelssamarbejde.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2024

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

TEMA: HYBRIDE VIRKEMIDLER

En række stater bruger hybride virkemidler til at

svække og underminere andre stater, især deres

sammenhængskraft og deres evne til at træffe effekti-

ve beslutninger. Det kan de forsøge at opnå ved f.eks.

at skabe frygt eller usikkerhed hos befolkninger og

beslutningstagere. Men stater kan også bruge hybride

virkemidler til at påvirke andre staters politiske pro-

cesser eller beslutninger i en retning, der er til fordel

for dem selv.

Hybride virkemidler kan omfatte politiske, økonomi-

ske, informationsmæssige og militære redskaber, som

kan anvendes i samspil med hinanden for at opnå

størst mulig effekt.

Blandt de mange virkemidler, som kan anvendes som

led i hybride aktiviteter, er påvirkningskampagner,

destruktive cyberangreb, sabotageaktioner mod

kritisk infrastruktur, jamming af skibes og flys GPS-

signaler samt aggressiv sejlads og flyvning. Det er

midler, som kan kombineres med aggressiv politisk

retorik, militære trusler og samling af militære styrker.

Typisk er der tale om aktiviteter, som i sig selv ikke

overskrider tærsklen for væbnet konflikt.

Mange lande har evnen til at bruge hybride virkemidler.

Rusland er det land, der bruger dem mest aggressivt,

men også Kina bruger hybride virkemidler.

Ud over den direkte effekt, som Rusland og andre

lande kan opnå med hybride virkemidler, skaber alene

truslen om og bekymring for hybride angreb behov for

selvbeskyttelse. For vestlige lande lægger det således

beslag på mange ressourcer at være parate til at

opdage og imødegå hybride angreb.

Ruslands krig mod Ukraine har vist, hvordan Rusland

anvender hybride virkemidler både som forberedelse

til og under en direkte militær konflikt. Allerede før

invasionen brugte Rusland hybride virkemidler mod

Ukraine, især påvirkningskampagner og cyberangreb

med henblik på at destabilisere landet.

RUSLAND FORBEREDER

SABOTAGE MOD KRITISK UN-

DERSØISK INFRASTRUKTUR

I TILFÆLDE AF KRIG

Det er meget sandsynligt, at Rusland

løbende opdaterer sine planer for at

sabotere kritisk undersøisk infrastruktur

i tilfælde af en eskalerende konflikt eller

krig mod NATO.

I kystnære farvande, som de indre dan-

ske farvande, vil Rusland kunne angribe

undersøisk infrastruktur fra alle typer

fartøjer. Det er også muligt at ødelægge

kabler og rørledninger ved at trække et

anker, trawl og lignende henover dem.

I Nordatlanten kræver det specialise-

rede fartøjer at angribe undersøisk

infrastruktur. Rusland råder over forsk-

ningsskibe og ubåde, der kan kortlægge

infrastrukturen, og specialiserede ubåde

og droner, der vil kunne angribe den.

Ruslands brug af hybride virkemidler er

centralt styret

Ruslands statslige myndigheder koordinerer, hvilke

lande Ruslands virkemidler skal indsættes mod. Det

involverer mange myndigheder, men også private

aktører kan deltage i hybride aktiviteter. Når det

handler om de mest offensive og dermed risikable

virkemidler, spiller især efterretningstjenesterne

centrale roller. Rusland forsøger ofte at skjule sine

hybride aktiviteter for at gøre det sværere for ramte

lande at svare effektivt igen.

UDSYN

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

AKTØR

VIRKEMIDDEL

MÅL

JA M MING A F

GP S - S IGN A LE R

A FB RY DE L S E R A F

E N E RGIFORSY NING

B RUG A F

FLYGTNINGESTRØM M E

MILITÆ R

ST Y RK EOPBYGNING

AND

RUS

PÅVIRK NINGS -

K A M PAGN E R

CY B E R A NGRE B

AGGRES S IV E

E F TE RRE TNINGS -

OPE R ATION E R

S A BOTAGE A K TION E R

MOD IN FR ASTRU K TU R

AGGRES S IV POLITI S K

RE TORIK , H E RU N DE R

MILITÆ RE TRU S LE R

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2024

LIG

ANDE

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

TEMA: HYBRIDE VIRKEMIDLER

Rusland er blevet mere villigt til at bruge hybride

virkemidler i Vesten

Rusland har i løbet af Ukraine-krigen udvist en stigen-

de risikovillighed og parathed til at anvende offensive

hybride virkemidler i vestlige lande. Dette er f.eks.

kommet til udtryk i forbindelse med russisk sabotage

mod mål i Vesten. Det er sandsynligt, at Rusland

løbende planlægger og forbereder sabotageaktioner

mod udvalgte mål i Danmark og i andre europæiske

lande. Myndighederne i bl.a. de baltiske lande, Polen

og Tyskland efterforsker en række personer, der har

forbindelser til russiske efterretningstjenesters

planlægning af sabotage mod bl.a. militær infrastruk-

tur og materiel.

Rusland forbereder også at kunne udføre sabotage,

som kan iværksættes forud for en militær konflikt

med NATO. Formålet med krigsforberedende sabota-

ge er at sætte styrker, materiel og infrastruktur, der

understøtter bl.a. Danmarks evne til at forsvare sig,

ud af spil som optakt til en militær konflikt mellem

NATO og Rusland.

KINA BRUGER EFTERRETNINGS-

TJENESTER TIL PÅVIRKNING

Kina bruger bl.a. sine efterretningstjene-

ster til påvirkning. Eksempelvis har inter-

nationale medier dokumenteret, at en

kinesisk efterretningsofficer har betalt

den belgiske politiker Frank Creyelman

for at udføre opgaver, der havde til

formål at skabe splittelse og manipulere

mediernes fremstilling af sager, som

er politisk følsomme for Kina. I det

flamske parlament stemte Creyelman

f.eks. imod resolutioner, der kritiserede

Kinas undertrykkelse af minoriteter i

Xinjiang-regionen. Det er meget sand-

synligt, at Creyelman også forsøgte at få

lokale journalister til at skrive budskaber,

der var til Kinas fordel.

Rusland kanaliserer flygtningestrømme

Rusland har også brugt flygtningestrømme fra bl.a.

Mellemøsten til at skabe uro i vestlige lande. Rusland

har således organiseret flygtningestrømme ind i

Finland via dets grænseovergange. Det er sandsynlig-

vis Ruslands hensigt at fremkalde politisk uro i Finland.

Som svar på dette har Finland lukket sine grænseover-

gange til Rusland på ubestemt tid.

Ruslands tætte allierede Belarus har tilsvarende

understøttet flygtningestrømme fra bl.a. Mellemøsten

til sine vestlige nabolande, især Polen.

Det er dog sandsynligt, at Rusland også vil inddrage

Danmark, Færøerne og Grønland i sine påvirknings-

kampagner, der er rettet mod EU, NATO eller de vestli-

ge lande i bredere forstand.

Ruslands overordnede mål med påvirkningskampag-

nerne er at skabe splid og usikkerhed i vestlige lande

for på den måde at underminere deres sammenhold

over for Rusland. Rusland bruger også kampagnerne til

at svække opbakningen i de vestlige lande til sanktio-

nerne mod Rusland og til at opdyrke kritik af de vestli-

ge landes støtte til Ukraine.

Rusland forsøger bl.a. at påvirke politiske processer og

den offentlige opinion i vestlige lande ved hjælp af

vestlige politikere og offentlige meningsdannere, der

ser positivt på Rusland. Rusland forsøger at opbygge

kontakter til vestlige politikere fra begge sider af det

politiske spektrum, særligt på yderfløjene. Rusland

spreder også fortællinger på sociale medier, der skal

svække befolkningernes tillid til politiske processer og

etablerede medier.

Rusland bruger påvirkningskampagner til at

modvirke landets internationale isolation

Rusland er også blevet mere risikovilligt i forhold til

at bruge andre hybride virkemidler end sabotage.

Påvirkningskampagner har i mange år spillet en cen-

tral rolle i Ruslands forsøg på at øve indflydelse på de

vestlige samfund, og det er sandsynligt, at truslen fra

Ruslands påvirkningskampagner mod vestlige lande

vil stige yderligere.

Danmark, Færøerne og Grønland er ikke et særskilt

prioriteret mål for Ruslands påvirkningskampagner.

UDSYN

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

Rusland arbejder konstant på at finde nye måder at

tilpasse sine påvirkningskampagner. Rusland forsø-

ger på den måde at afbøde vestlige landes isolation

af Rusland.

Taiwan, Hongkong, Xinjiang-regionen og Tibet. Herud-

over forsøger Kina at så splid mellem europæiske

lande for at undgå et samlet Kinakritisk EU og for at

svække de europæiske landes partnerskab med USA.

Kinas påvirkning sker ved hjælp af vestlige politikere,

meningsdannere og ved f.eks. spredning af propagan-

da og falske historier via sociale medier. Kina bruger

desuden skjult økonomisk støtte til organisationer

eller politiske partier, der fører pro-kinesisk politik,

eller påvirker politiske beslutninger i en retning, der er

fordelagtig for Kina.

Kina bruger påvirkning til at forme andre landes

politik

Kina forsøger at påvirke opinionen i vestlige lande og

landenes politiske processer. Kinas forsøg på at præge

den offentlige opinion sigter især mod at fremstille

landet som en ansvarlig stormagt og at påvirke det

internationale syn på højt prioriterede emner som

RUSSISKE EFTERRETNINGSTJENESTER

PLANLÆGGER SABOTAGE I EUROPA

Russiske efterretningstjenester benytter sig bl.a. af mellem

mænd til rekruttering af personer, der mod betaling skal

udføre opgaver relateret til spionage og sabotage. Denne

proces kan finde sted på sociale medier. Gerningsmændene

er derfor i nogle tilfælde ikke bevidste om, at de arbejder for

en russisk efterretningstjeneste.

E F TE RRE TNINGSTJ E N ESTE

M E LLE M M A N D

GE RNINGS M Æ N D

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2024

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

TEMA: CYBERTRUSLEN

Statslige hackergrupper forsøger løbende at kompro-

mittere mål i Danmark. Det har i 2024 øget cybertrus-

len mod Danmark. Samtidig rammer kriminelle og

aktivister konstant danske virksomheder og myndig-

heder med deres cyberangreb.

DEN ÅRLIGE VURDERING AF

CYBERTRUSLEN MOD DANMARK

Truslen fra cyberangreb er uddybet i

Center for Cybersikkerheds (CFCS')

årlige nationale trusselsvurdering

Cybertruslen mod Danmark.

Her bliver

truslen fra cyberangreb, der understøt-

ter en bred vifte af formål, vurderet, og

de forskellige truslers nuancer bliver

beskrevet mere indgående.

I den seneste vurdering fra 2024 skriver

CFCS, at truslerne fra cyberspionage og

cyberkriminalitet begge fortsat er på det

højeste niveau: MEGET HØJT. Det er de

mest aktive cybertrusler mod Danmark.

Truslen fra cyberaktivisme er HØJ, mens

truslen fra destruktive cyberangreb er

MIDDEL. Truslen fra cyberterror er fort-

sat på det lavest mulige niveau: INGEN.

Ruslands risikovillighed har øget cybertruslen

Danmark står over for et trusselsbillede, hvor også

destruktive cyberangreb er en reel mulighed. Rusland

har længe haft kapaciteten til at udføre destruktive

angreb og har også benyttet den mod særligt Ukraine

både før og efter invasionen i 2022. Ruslands større

risikovillighed over for NATO-lande har øget sandsyn-

ligheden for, at Rusland vil udføre destruktive

cyberangreb.

Det er dog fortsat mindre sandsynligt, at Rusland i

den nuværende situation vil gennemføre destruktive

cyberangreb mod Danmark, hvor hensigten er at

skabe alvorlige og omfattende konsekvenser for

samfundsvigtige funktioner.

Destruktive cyberangreb kan have meget forskellige

konsekvenser, alt efter hvad og hvordan de rammer.

De hyppigst forekommende destruktive cyberangreb

sker med såkaldt wiper-malware, der sletter, overskri-

ver eller krypterer software eller data, så det ikke

længere er tilgængeligt. Konsekvenserne ved slettet

data kan være store ikke bare for offeret, men også for

samfundet, f.eks. hvis det medfører, at tjenester, som

benyttes bredt i samfundet, afbrydes.

Konsekvenserne af destruktive cyberangreb afhænger

i høj grad af, hvad formålet med et angreb er. Der har i

Ukraine været eksempler på større destruktive cyber-

angreb mod eksempelvis kritisk infrastruktur til

kommunikation, hvor formålet med angrebet sand-

synligvis var at ødelægge konkrete systemer eller

afbryde tjenester.

Formålet med destruktive cyberangreb kan også

være at sende et signal til offeret og omverdenen.

Hvis Rusland i den nuværende situation beslutter at

TRUSSELSNIVEAUET FOR

DESTRUKTIVE CYBERANGREB

HÆVET TIL 'MIDDEL'

FE hævede i juni 2024 niveauet for

destruktive cyberangreb fra LAV til

MIDDEL. Niveauet blev hævet, fordi det

er sandsynligt, at Rusland er blevet mere

risikovilligt i forhold til at bruge hybride

virkemidler med destruktive effekter

i europæiske NATO-lande. Center for

Cybersikkerhed vurderer, at denne

risikovillighed også omfatter destruktive

cyberangreb.

Trusselsvurderingerne kan findes

på www.cfcs.dk

UDSYN

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

UDVIKLING I TRUSSELSNIVEAUERNE

Cyberspionage

Cyberkriminalitet

Cyberaktivisme

Destruktive cyberangreb

Meget høj

Høj

Middel

Lav

Ingen

2022

2023

2024

RU S L A N D

IN VA DE RE R

U K R A IN E

gennemføre et destruktivt cyberangreb mod Danmark,

vil formålet sandsynligvis være at skabe frygt og lægge

pres på det danske samfund og beslutningstagere. Det

primære formål med den type destruktive cyberangreb

er således ikke den umiddelbare ødelæggende effekt

på de ramte it-systemer. Det betyder også, at sådanne

angreb kan blive rettet mod mange, meget forskellige

mål i samfundet, da offerets funktion er mindre vigtig

end det symbolske ved angrebet.

Cyberaktivisme vil fortsat ramme danske ofre. Det

gælder særligt pro-russiske cyberaktivisters overbe-

lastningsangreb mod hjemmesider og internetvendte

tjenester. Angrebene understøtter Ruslands interes-

ser, og det er sandsynligt, at nogle af cyberaktivisterne

har forbindelser til den russiske stat.

Kina har også kapacitet til destruktive cyberangreb

Kinas kapaciteter på cyberområdet er også store, og

Kina retter dem mod Danmark for at stjæle viden. Kina

har også kapacitet til at udføre destruktive cyberangreb,

men det er usandsynligt, at landet aktuelt har intentio-

ner om at udføre sådanne angreb mod danske mål.

Situationen omkring Taiwan er blevet mere anspændt,

hvilket sandsynligvis har betydning for Kinas cyberakti-

viteter. Amerikanske myndigheder har vurderet, at

kinesiske statsstøttede hackere har kompromitteret

mål i transport-, spildevands- og energisektoren på det

amerikanske fastland og den amerikanske stillehavsø

Guam med henblik på at kunne udføre angreb af

destruktiv karakter i tilfælde af en konflikt. Her vil

Guam være central for den amerikanske militære

støtte til Taiwan.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2024

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

ARKTIS

RUSLAND ØNSKER AT BEVARE SIN

MILITÆRE STYRKEPOSITION I ARKTIS

De sikkerhedspolitiske spændinger mellem Rusland, Kina og USA har også bredt

sig til Arktis. Rusland prioriterer regionen højt og vil demonstrere styrke gennem

en aggressiv og truende adfærd, som vil medføre større risiko for eskalation end

før set i Arktis. Rusland vil også forsøge at fortsætte sin militære opbygning i

regionen. Krigen i Ukraine lægger dog beslag på så store ressourcer, at Rusland

får svært ved at fastholde den ambition. Rusland vil fortsat modvilligt give Kina

øget adgang til Arktis. Kina vil bruge adgangen til at styrke sin rolle i Arktis og til

at fremme sine planer om at blive i stand til at operere militært i regionen.

UDSYN

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

Russiske faldskærmssoldater på øvelse.

Vectorkel/ Shutterstock

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2024

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

ARKTIS

Den strategiske betydning af Arktis er blevet større

som følge af det spændte forhold mellem Rusland,

Kina og Vesten. Både Rusland og USA har de seneste

år udbygget deres militære kapaciteter i regionen, hvor

også Kina ønsker at have en militær tilstedeværelse i

fremtiden. Rusland har en længere kystlinje og bedre

infrastruktur i Arktis end de andre kyststater og kan

derfor lettere opretholde en større permanent militær

tilstedeværelse, der rækker ud i Det Arktiske Ocean.

Arktis har stor militærstrategisk betydning for stor-

magterne i tilfælde af krig. Det Arktiske Ocean er et

attraktivt sted at placere atombevæbnede ubåde. Her

kan ubådene skjule sig under isen og i tilfælde af en

krig ramme det meste af Nordamerika, Europa og

Rusland. Ruten over Nordpolen er samtidig den korte-

ste vej mellem Nordamerika og Rusland, og det er

derfor meget sandsynligt, at andre ballistiske missiler

også vil skulle flyve over Nordpolen på vej mod deres

mål i tilfælde af krig.

Flertallet af Ruslands atombevæbnede ubåde er netop

placeret på baser i Arktis. Disse ubåde er afgørende

for Ruslands evne til at udføre et gengældelsesangreb

med atomvåben mod USA, hvilket er kernen i Ruslands

evne til at afskrække USA fra at angribe Rusland.

For USA ligger den første og vigtigste varslingslinje i

Arktis. USA’s radarkapaciteter ved Pituffik Space Base

(tidligere Thule Air Base) i Grønland skal opdage fjendt-

lige missiler for at give USA mulighed for at reagere.

Kina har også strategiske interesser i Arktis og ønsker

at kunne operere med ubåde i Det Arktiske Ocean.

Kina er derfor i gang med at forberede evnen til at

være til stede militært i Arktis. En del af Kinas forsk-

ningsaktiviteter i Arktis har til formål at underbygge

denne evne. Det samme gælder Kinas bestræbelser

på at øge sin overvågning ved hjælp af satellitter, der

passerer over Nordpolen.

øget vestlig tilstedeværelse i Arktis og Nordatlanten

udfordrer dog Ruslands militærstrategiske overlegen-

hed i regionen.

Rusland ønsker derfor at opprioritere sine konventio-

nelle styrker, opstille nye enheder og udbygge militær

infrastruktur på Kolahalvøen langs grænsen til Finland.

Rusland vil forsøge at fortsætte moderniseringen af

sine fremskudte militære baser på arktiske øer og

opretholde sine fly- og flådestyrker i Arktis.

Rusland ønsker kontrol over havområderne nord for

sit fastland. Rusland begrænser allerede retten til

gennemsejling mere, end det er tilladt ifølge FN’s

Havretskonvention, og det er muligt, at Rusland

ønsker kontrol helt op til Nordpolen. I sin opdaterede

maritime doktrin fra 2022 giver Rusland således sig

selv mulighed for at bruge alle virkemidler til at for-

svare sine interesser i farvandene nord for landet,

herunder også militær magt.

Rusland vil derfor

optræde mere aggressivt

og på måder, der skaber

større risiko for

eskalation, end det før har

været tilfældet i Arktis.

Arktis har høj prioritet for Rusland

Rusland har stadig vidtrækkende planer for hele den

arktiske region på både det militære og det civile

område. Rusland er den største militære magt i

regionen, og den position ønsker Rusland at fasthol-

de. Finlands og Sveriges medlemskab af NATO og

Rusland vil søge at afskrække andre lande fra at true

landets position i Arktis. Det er derfor meget sandsyn-

ligt, at Rusland vil reagere aggressivt på vestlige

militære aktiviteter nær russisk Arktis. Det kan f.eks.

gælde øvelser og sejladser, der skal demonstrere, at

Rusland ikke må indskrænke international ret til fri

sejlads i Arktis. Rusland vil derfor optræde mere

aggressivt og på måder, der skaber større risiko for

eskalation, end det før har været tilfældet i Arktis.

UDSYN

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

MULIGE RUTER FOR LANGTRÆKKENDE

MISSILER I TILFÆLDE AF KRIG

Den korteste vej mellem Nordamerika og Rusland går over Nordpolen.

Kortet viser mulige ruter for missiler affyret fra Rusland mod USA.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2024

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

ARKTIS

Endelig er udvinding af naturressourcer i Arktis vigtig

for Ruslands økonomi. Omkring en tiendedel af Rus-

lands bruttonationalprodukt genereres i dag i Arktis,

og Rusland planlægger store olie- og gasprojekter, der

yderligere vil øge regionens økonomiske betydning.

Rusland vil dog få svært ved at realisere planerne uden

udenlandske investeringer og hjælp til anskaffelse af

sanktionsbelagt udstyr. Kinesisk støtte vil være afgø-

rende for, at Rusland kan gennemføre betydelige dele

af sine planer.

Så længe krigen i Ukraine fortsætter, er det sandsyn-

ligt, at Rusland vil fokusere på militære løsninger, der

kun i begrænset omfang udvider Ruslands militære

potentiale i regionen, men som til gengæld er billigere

eller lettere at implementere. Det kan f.eks. være

kapaciteter til overvågning og til jamming af skibes og

flys kommunikation.

Rusland vil demonstrere sin arktiske styrke, selv om

krigen i Ukraine tynger

Det er Ruslands opfattelse, at svaghedstegn i Arktis vil

blive opfattet som en mulighed for at udnytte, at

Rusland er optaget af krigen i Ukraine. Rusland priori-

terer derfor fortsat militær tilstedeværelse i Arktis og

fortsætter patruljesejladser med missilubåde, lejlig-

hedsvise sejladser med overfladeskibe og patruljeflyv-

ninger med strategiske bombefly. Rusland er i stand til

at fortsætte med sådanne aktiviteter, da disse kapaci-

teter ikke er ligeså påvirkede af krigen i Ukraine som

de øvrige væbnede styrker.

Rusland vil sandsynligvis også tage andre midler i brug

for at vise styrke og hævde sin regionale overlegenhed.

Den russiske risikovillighed, som er kommet til udtryk i

forbindelse med brugen af hybride virkemidler mod

vestlige lande, kan også komme til at spille en væsent-

lig rolle i Arktis.

En sådan konfrontatorisk adfærd kan bestå i at flyve

meget tæt forbi vestlige flådefartøjer eller at simulere

angreb på eller affyre våben tæt på vestlige skibe og

fly. Den kan desuden bestå i at flyve med strategiske

bombefly nær de vestlige arktiske stater. Sådanne

styrkedemonstrationer kan også finde sted i områder,

som Rusland ifølge international lov ikke har jurisdikti-

on over. Under en russisk flådeøvelse i 2024 affyrede

et russisk orlogsskib eksempelvis varselsskud mod et

norsk fiskeskib. Det norske skib befandt sig i den

norske eksklusive økonomiske zone, men i et område

hvor Rusland havde annonceret øvelsesaktiviteter.

Hvis Rusland på et tidspunkt får flere ressourcer til at

opruste i Arktis, er det sandsynligt, at Rusland vil

fortsætte og muligvis udvide sin offensive adfærd som

led i den langvarige konflikt med Vesten, som Rusland

mener at befinde sig i.

Krigen i Ukraine udfordrer Ruslands planer i Arktis

Ruslands evne til at opnå sine militære målsætninger i

Arktis er afhængig af udviklingen i krigen i Ukraine,

fordi den trækker hårdt på landets militære og økono-

miske ressourcer.

Hvis krigen i Ukraine fortsætter med samme intensitet

som nu, vil det i høj grad begrænse Ruslands evne til at

kunne gennemføre en gennemgribende oprustning af

landets militære kapaciteter i Arktis. Ud over den

økonomiske omkostning af krigen har Rusland overført

og mistet meget af sit kvalificerede personel og spe-

cialiserede militære udstyr til indsatsen i Ukraine. Det

er usandsynligt, at Rusland i løbet af de næste tre til

fem år vil være i stand til at indfri sine oprustnings- og

moderniseringsplaner i Arktis.

Oprustningen i Arktis har dog stadig høj prioritet, fordi

Rusland kan miste sin militære overlegenhed i regionen,

hvis vestlige lande øger deres militære tilstedeværelse.

Rusland har gode forudsætninger for at være til stede

og operere i Arktis. Det skyldes både den civile infra-

struktur, der er bygget op for at understøtte økono-

misk udvikling, og de militære installationer, som

Rusland har udbygget over det seneste årti. Det gæl-

der de faste militærbaser langs kysten og de frem-

skudte baser, som giver Rusland en forsvarslinje ude i

Det Arktiske Ocean. Selv om baserne er beregnet til

forsvar, kan de også bruges i forbindelse med angreb.

Bl.a. vil kampfly, der letter fra baserne, med kort varsel

kunne angribe Pituffik-basen i Grønland og vestlige

skibe i store dele af Det Arktiske Ocean.

UDSYN

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

Et stærkere Rusland vil sandsynligvis også være uvilligt

til at indgå i politiske forhandlinger og løsninger, som

ikke til fulde tilgodeser Ruslands interesser. Det kan

f.eks. gælde spørgsmålet om den fremtidige afgræns-

ning af kontinentalsoklen mellem Rusland og

Kongeriget Danmark.

Nordatlanten er også vigtig for Rusland

Som led i Ruslands kontrol med farvandene i Arktis

overvåger Rusland også dele af Nordatlanten, særligt

farvandene mellem Grønland, Island og Storbritanni-

en, det såkaldte GIUK-gab. Det foregår både med

civile og militære skibe og med andre midler som

f.eks. fly og satellitter. Rusland ønsker at sikre, at egne

ubåde kan sejle uset gennem gabet, mens vestlige

ubåde opdages.

Rusland kortlægger og overvåger områderne til brug

for militær planlægning bl.a. for at kunne gennemføre

sabotageaktioner mod undersøiske kabler og under-

vandsinfrastruktur i optakten til og under en væbnet

konflikt mod NATO. I tilfælde af en sådan konflikt vil

landets militære ambition være at forsinke og forstyr-

re forsyningslinjer mellem USA og Europa ved hjælp af

ubåde, der skal sejle gennem GIUK-gabet.

De sikkerhedspolitiske spændinger har dog bredt sig

til Arktis, og der er kun meget begrænset internationalt

samarbejde, der involverer Rusland. Derfor er Rusland

nu villigt til at have en mere risikobetonet tilgang i

Arktis og agere mere selvhævdende og konfrontato-

risk. Rusland vil alligevel fortsat tale om behovet for et

lavt spændingsniveau og samarbejde i Arktis. Det gør

Rusland bl.a. for at kunne kritisere Vesten for ikke at

ville samarbejde i regionen til skade for miljøet og for

de folk, der bor i Arktis.

Rusland vil sandsynligvis fortsat forsøge at skabe

uenighed blandt de vestlige arktiske lande om tilgan-

gen til Rusland i Arktis. Rusland håber, at der derved

kan opstå åbninger for et begrænset bilateralt samar-

bejde mellem Rusland og et eller flere arktiske lande.

Det sker som led i Ruslands generelle forsøg på at

splitte vestlige lande i forholdet til Rusland.

På trods af at Rusland har truet med at melde sig ud

af Arktisk Råd, er det mindre sandsynligt, at Rusland

faktisk vil gøre det. Det skyldes, at arbejdet i Arktisk

Råd foregår ved enstemmighed, og at Rusland derfor

er garanteret indflydelse på den arktiske dagsorden

på trods af, at de øvrige medlemmer nu er medlem-

mer af NATO. Rusland ser derfor fortsat en rolle for

Arktisk Råd.

Skulle Rusland melde sig ud af Arktisk Råd, vil landet

sandsynligvis forsøge at etablere et alternativt, konkur-

rerende samarbejdsforum, hvor der også deltager ikke-

arktiske stater, som er venligt eller neutralt stemte over

for Rusland. Det kan give ikke-arktiske stater, særligt

Kina, der har store økonomiske interesser i regionen,

nye muligheder for at påvirke udviklingen i Arktis.

Rusland vil stadig tale om arktisk samarbejde

Hidtil har Ruslands interesser været bedst tjent af et

lavt sikkerhedspolitisk spændingsniveau i Arktis. Det

har givet Rusland mulighed for at modernisere og

opbygge sine militære kapaciteter i området uden at

skabe et våbenkapløb med Vesten. Det har samtidig

gjort det muligt for Rusland at få adgang til udenland-

ske investeringer og knowhow om udvinding af olie,

gas og mineraler. Derfor har Rusland hidtil hovedsage-

ligt ført en samarbejdsorienteret kurs.

Som led i Ruslands kontrol med farvandene

i Arktis gennemfører Rusland også

overvågning i Nordatlanten, særligt i

farvandene mellem Grønland, Island og

Storbritannien, det såkaldte GIUK-gab.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2024

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

ARKTIS

DEN RUSSISKE NORDFLÅDE HAR STOR

BETYDNING I TILFÆLDE AF KRISE ELLER KRIG

Flertallet af Ruslands atombevæbnede ubåde har base på

Kolahalvøen. Disse ubåde er afgørende for Ruslands evne til

at udføre et gengældelsesangreb med atomvåben mod USA.

Derfor er forsvaret af dem også højt prioriteret. I tilfælde af

krise eller krig kan de atombevæbnede ubåde skjule sig

under isen i Arktis.

Under en væbnet konflikt med NATO vil Rusland forsøge at

angribe forsyningslinjerne mellem USA og Europa ved hjælp

af angrebsubåde, der bl.a. skal kunne sejle gennem GIUK-

gabet uden at blive opdaget. Samtidig ønsker Rusland at

kunne opdage NATO-ubåde, der sejler gennem gabet, som

led i forsvaret af Nordflåden.

Atombevæbnede ubåde

Atombevæbnede ubåde kan gemme

sig under isen i Arktis.

Angrebsubåde med krydser-

missiler og torpedoer kan

angribe mål på stor afstand.

GRØN L A N D

GIU K- GAB ET

ISLAND

GIU K- GAB ET

Indhentningsskibe

Overfladeskibe

Angrebsubåde

Mindre ubåde

IRL A N D

STORB RITA N NIE N

UDSYN

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

Overfladeskibe med missiler

kan beskyde NATO’s skibe

og fly på lang afstand.

Indhentningsskibe overvåger

NATO’s skibe og fly.

Mindre ubåde med torpedoer

skal kunne angribe NATO’s

ubåde og overfladeskibe, hvis

de er på vej mod Rusland.

KYSTM I S S I LFORSVAR

KOL A H A LVØE N

FIN L A N D

Missiler ved kysten har til

formål at forsvare militære

baser på Kolahalvøen i tilfæl-

de af et NATO-angreb, hvor

det er lykkedes at komme

forbi de russiske styrker i

Nordatlanten.

NORGE

SV E RIGE

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2024

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

ARKTIS

Kina vil få øget adgang til Arktis af et presset

Rusland

Kina vil fortsat bruge sin styrkede position over for

Rusland til at opnå mere indflydelse i Arktis og større

adgang til Arktis. Rusland har brug for kinesiske

investeringer, men ønsker ikke, at ikke-arktiske stater

får indflydelse i Arktis. Særligt Kinas mål om at kunne

operere militært i Arktis strider mod Ruslands natio-

nale interesser.

Kina er dog efterhånden Ruslands eneste mulige

partner i udviklingen af Arktis. Det er derfor meget

sandsynligt, at et mere presset Rusland modvilligt vil

give Kina gradvist bedre adgang til sit arktiske territo-

rium og Arktis generelt. Kina er bevidst om, at Rusland

er tilbageholdende over for at give Kina øget indflydel-

se i og adgang til Arktis, og Kina tager i en vis grad

hensyn til det.

På den baggrund tager de to lande også skridt mod

tættere samarbejde i Arktis på det militære område.

I sommeren 2024 gennemførte Rusland og Kina for

første gang en fælles patruljeflyvning nord for

Beringstrædet fra en russisk luftbase. Ifølge den

kinesiske kystvagt gennemførte et russisk og et

kinesisk kystvagtskib i efteråret en fælles sejlads i

Det Arktiske Ocean.

Russisk-kinesisk samarbejde intensiveres også inden

for arktisk forskning. I 2024 deltog russiske forskere i

Kinas årlige arktisekspedition med isbryderen Xuelong

2. Ekspeditionen besøgte desuden to russiske havne.

Kina har siden den russiske invasion af Ukraine ikke

gennemført større investeringer i russisk Arktis. Det

skyldes sandsynligvis frygt for at blive ramt af vestli-

ge sanktioner. Samtidig bliver Rusland dog med tiden

kun mere økonomisk presset og afhængigt af Kina,

hvilket giver Kina endnu bedre forhandlingsvilkår over

for Rusland.

sine mål i Arktis, ligesom kinesiske forskningsaktivite-

ter i de øvrige arktiske lande og det centrale Arktiske

Ocean understøtter denne ambition.

Kina ønsker at opbygge en evne til at operere militært i

Arktis på langt sigt, dvs. inden for de næste ti år. Kina

understøtter ønsket gennem sit omfattende isbryder-

program, der har øget landets tilstedeværelse og

dataindsamling i Arktis. I sommeren 2024 var tre

kinesiske forskningsisbrydere aktive i Arktis, hvilket er

det højeste antal nogensinde.

Det er sandsynligt, at Kinas omfattende polarforsk-

ning er en del af landets strategi for såkaldt militær-

civil fusion, og at de data, Kina indsamler i Det Arktiske

Ocean, kan anvendes til militær planlægning. Dette

gælder også kinesiske forskningsaktiviteter og -statio-

ner i de øvrige arktiske lande, herunder i Grønland,

hvor Kina fortsat viser interesse for at sikre tilstede-

værelse og gennemføre forskningsprojekter.

Kina har fortsat store og langsigtede økonomiske

interesser i Arktis. De består i at sikre sig adgang til

søtransportruter og naturressourcer.

Kina vil bruge arktiske søruter til at mindske sin afhæn-

gighed af ruter via Suezkanalen og Malaccastrædet.

Desuden kan arktiske søruter forkorte transporttiden

for varer fra Kina til Europa. Eksempelvis er den kyst-

nære rute nord om Rusland ca. 14 dage hurtigere end

ruten via Suezkanalen, forudsat at der er godt vejrlig og

tilstrækkelig lods- og isbryderassistance.

Kina ønsker derudover at sikre sig adgang til naturres-

sourcer fra Arktis, særligt olie og naturgas. Det er et

led i Kinas strategi om at importere energi fra forskelli-

ge kilder og sikre billig energi til sin industri og befolk-

ning. Adgang til mineraler på havbunden og fiskerires-

sourcer spiller dog også en rolle for Kina.

Kina vil bruge Arktis til at styrke sin globale position

Kina har ambitioner om at opnå mere indflydelse i

Arktis og at markere sig som en global stormagt.

Samarbejdet med Rusland vil hjælpe Kina med at nå

UDSYN

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

HVIS RUSLAND ANNEKTERER DELE AF

DET ARKTISKE OCEAN

FN har godkendt, at Rusland kan gøre krav på store

dele af havbunden i Det Arktiske Ocean. Den endelige

afgrænsning mellem Rusland, Kongeriget Danmark og

Canada skal ske gennem en forhandling, når FN har

behandlet de øvrige ansøgninger. Rusland følger

fortsat processen i FN, sandsynligvis fordi FN-proces-

sen tjener landets interesser, og fordi Rusland i andre

sammenhænge er afhængigt af den indflydelse, landet

opnår gennem FN. Det er derfor usandsynligt, at

Rusland vil melde sig ud af FN’s Havretskonvention og

indføre national lovgivning, der gør store områder i Det

Arktiske Ocean til russisk territorium.

Hvis Rusland alligevel begynder at håndhæve suveræni-

tet over havet nord for Rusland i strid med FN’s Havrets-

konvention, vil det få alvorlige konsekvenser for sikker-

hedssituationen i Arktis og skabe stor risiko for

væbnede sammenstød. Det kan f.eks. blive tilfældet i en

situation, hvor Rusland ønsker kontrol med territoriet og

ikke vil vente på den langvarige forhandlingsproces.

Kongeriget Danmark, Canada og Vesten generelt vil

ikke anerkende en sådan de facto-annektering, men

fortsætte med at betragte områderne i Det Arktiske

Ocean som internationale. Derved kan der ske sam-

menstød mellem danske eller andre vestlige skibe eller

fly, der bevæger sig i internationalt hav- eller luftområ-

de, og russiske skibe eller fly, der forsvarer, hvad de

mener er russisk territorium.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2024

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

TEMA: SPIONAGE

Fremmede stater, især Rusland og Kina, spionerer

mod Kongeriget Danmark og danske interesser.

Danmark er et interessant mål for spionage på grund

af sit medlemskab i NATO, sin omfattende støtte til

Ukraine og sin status som teknologisk avanceret land.

Det er sandsynligt, at Danmarks forestående medlem-

skab af FN’s sikkerhedsråd og det kommende danske

EU-formandskab midlertidigt vil skærpe spionagetrus-

len mod Danmark. Danmark vil i den periode have

adgang til flere oplysninger og være involveret i at

træffe beslutninger, som en række fremmede stater vil

have interesse i at påvirke til deres fordel.

Kina og Rusland spionerer ved hjælp af menneskelige

kilder og elektronisk indhentning, f.eks. indhentning

mod telekommunikation. Desuden bruger de to lande

cyberspionage. Begge lande har betydelige kapacite-

ter inden for disse efterretningsmetoder.

Både Rusland og Kina forsøger særligt at skaffe sig

adgang til oplysninger om politiske processer, udenrigs-,

sikkerheds- og forsvarspolitik og militære kapaciteter.

Kina bruger derudover mange ressourcer på at stjæle

viden og teknologi fra både offentlige institutioner og

private virksomheder i andre lande, bl.a. Danmark.

samfund uden for Kina. Kinas efterretningslovgivning

forpligter alle kinesere til at bidrage med oplysninger,

hvis det efterspørges af myndighederne.

Udvisninger af russiske efterretningsofficerer under

diplomatisk dække på Ruslands ambassader i en

række europæiske lande har gjort det vanskeligere for

Rusland at spionere i Europa. Rusland forsøger derfor i

højere grad at hverve agenter online på sociale medier.

Agenterne ved ikke nødvendigvis, at de løser opgaver

for en russisk efterretningstjeneste. En af metoderne

er at tilbyde målpersoner penge for at udføre opgaver.

Nogle af opgaverne kan umiddelbart virke harmløse

eller højst småkriminelle og meget simple at udføre,

som f.eks. at fotografere eller filme steder eller aktivi-

teter af russisk interesse. Andre opgaver kan derimod

være åbenlyst kriminelle, såsom indbrud, og kræve

mere planlægning.

Rusland spionerer også for at forberede sabotage

Det er sandsynligt, at krigen i Ukraine har gjort Rus-

lands behov for at indhente oplysninger om Danmark

mere presserende. Dette er sket, i takt med at Rusland

er blevet mere risikovilligt i brugen af hybride virkemid-

ler, som f.eks. sabotage mod Danmarks støtte til

Ukraines militære indsats.

Det er meget sandsynligt, at Rusland spionerer mod

mål, som er relateret til Danmarks støtte til Ukraines

militære indsats. Det gælder f.eks. omfanget og typen

af doneret materiel, som kan give Rusland fordele på

kamppladsen i Ukraine. Rusland spionerer ligeledes

mod civil og militær kritisk infrastruktur. Spionagen

udføres som led i forberedelsen af fysisk sabotage eller

destruktive cyberangreb. Russisk spionage bidrager

også til Ruslands planlægning og forberedelse af mili-

tære operationer i tilfælde af en eskalerende konflikt.

Kina og Rusland forsøger at rekruttere kilder i

Europa på internettet

Kinesiske efterretningstjenester rekrutterer og fører

oftest menneskelige kilder fra Kina fremfor at gøre det

med udsendte efterretningsofficerer. Efterretningstje-

nesterne bruger bl.a. sociale medier til at kontakte

målpersoner, i nogle tilfælde med tilbud om en betalt

opgave eller et attraktivt jobtilbud. Herefter kan

efterretningstjenesterne tilbyde målpersonen en rejse

til Kina, hvor rekrutteringsforsøget finder sted.

Kina bruger ikke kun sine efterretningstjenester til

spionage, men trækker også i visse tilfælde på civile

personer og netværk, bl.a. partiorganer, private virk-

somheder og civile grupperinger, herunder kinesiske

UDSYN

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

KINESISKE EFTERRETNINGSTJENESTER VIL HAVE

POTENTIELLE KILDER TIL AT REJSE TIL KINA

Kinesiske efterretningstjenester får personer til at tage til

Kina f.eks. ved at tilbyde dem et attraktivt job. I Kina forsø-

ger efterretningstjenesterne at rekruttere disse personer

som kilder.

MÅ

KON

TAKT

Målpersonen kontaktes

i opholdslandet med et

lukrativt tilbud

MÅ

TAG

Målpersonen tager til Kina

for at arbejde, deltage i en

konference, løse en opgave

eller lignende

ØG

Først i Kina begynder

det egentlige

hvervningsforsøg

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2024

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

KINA

KINESISK STØTTE TIL

RUSLAND SKÆRPER

KONFLIKTEN MED VESTEN

Kina giver afgørende materiel støtte til Ruslands krig i Ukraine. Desuden sætter Kina

mere hårdhændet ind over for Taiwan og i Det Sydkinesiske Hav, hvor Kinas omfattende

territorialkrav strider mod havretten. Kina forbereder sig på at kunne vinde en krig om

Taiwan og på at kunne klare sig igennem en konfrontation med Vesten. Hjemme

strammer kommunistpartiet grebet og øger støtte til egen industri på bekostning af

udenlandske virksomheders konkurrenceevne. Samtidig arbejder Kina på at overføre

teknologi og viden fra andre lande, bl.a. ved hjælp af spionage. Kinas kurs skaber

grobund for stadig flere konflikter med Danmark og Vesten.

UDSYN

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

Kinesiske militære helikoptere ud for det kinesiske fastland den

4. august 2022 forud for omfattende militære øvelser omkring Taiwan.

Hector Retamal/AFP/Ritzau Scanpix

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2024

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

KINA

Kina understøtter Ruslands krigsindsats og

styrker samarbejdet

Kina er langt den største og vigtigste leverandør af bl.a.

råvarer, komponenter og maskindele, der understøtter

såvel Ruslands krig i Ukraine som Ruslands økonomi

generelt. Uden Kinas støtte ville Rusland få svært ved at

fortsætte krigen, såfremt vestlig støtte til Ukraine

fortsætter. Dermed har Kina stor betydning for Europas

sikkerhed, og derfor kommer Kinas forhold til Danmark

og andre vestlige lande under stadig større pres.

Kina ser Rusland som sin eneste betydelige partner i

den strategiske konkurrence med USA. Derfor styrker

Kina fortsat det strategiske og militære samarbejde

med Rusland på trods af markant vestlig kritik og

sanktionering af kinesiske virksomheder, der bryder

sanktioner mod Rusland. Kina støtter også generelt

Rusland diplomatisk, men har dog taget enkelte diplo-

matiske initiativer, som Rusland finder i modstrid med

dets interesser. Kina har bl.a. flere gange advaret mod

brugen af atomvåben og andre masseødelæggelsesvå-

ben i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine.

Kina varetager dog først og fremmest sine egne inte-

resser. Det betyder, at Kina bl.a. udnytter situationen

til at købe billig olie og gas af Rusland og opnå andre

indrømmelser fra russisk side. Det betyder også, at

Kina er tilbageholdende med åbenlyst at levere færdig-

produceret militært udstyr til Rusland på grund af

Kinas fortsatte behov for økonomisk og videnskabeligt

samkvem med vestlige lande.

eksempelvis computerchips. Kina har en omfattende

indsats for at overføre teknologi fra teknologisk

avancerede lande, herunder Danmark, som bl.a.

understøtter dette mål.

Kina er førende på stadig flere, særligt nye, videnska-

belige og teknologiske områder. I de seneste 20 år har

Kina øget investeringerne i forskning og udvikling

markant fra 0,6% til 2,4% af BNP, så Kina nu investerer

på niveau med teknologisk avancerede lande. Kina

investerer særligt i nye teknologier, herunder kunstig

intelligens og kvanteteknologi, som både kan anven-

des civilt og militært.

Det vil på længere sigt både give Kina militære fordele

og udfordre vestlige økonomiske styrkepositioner.

Kunstig intelligens kan bl.a. bruges til krigsførelse med

ubemandede fartøjer, eksempelvis droner. Kvantetek-

nologi har bl.a. potentiale til at blive anvendt til at

opdage ubåde, der ikke kan spores med eksisterende

teknologi. Kvanteteknologi bruges også til at udvikle

computere med langt større ydeevne end nutidens.

Efter kinesisk opfattelse forsøger USA at bremse

landets økonomiske udvikling og forhindre, at Kina

indtager sin naturlige plads som den dominerende

magt i Østasien. Kina ser USA’s alliancer i regionen

som et vigtigt element i dette. Det gælder først og

fremmest Sydkorea, Japan, Filippinerne og Taiwan,

som USA har sikkerhedsforpligtelser overfor, men

også USA’s forsvarspagt med Australien og Storbritan-

nien (AUKUS) og sikkerhedssamarbejdet mellem USA,

Australien, Indien og Japan (kendt som Quad). Selv om

Kina er den klart vigtigste samhandelspartner for

naboerne i regionen, opretholder mange af landene

nære militære forhold til USA, bl.a. fordi de ikke føler

sig trygge ved Kina.

Kina opfatter også NATO’s øgede fokus på Østasien og

det nære forhold mellem USA og europæiske lande

som et problem. Kina forsøger derfor at så splid

mellem USA og Europa. I nogle tilfælde forsøger Kina

også at så splid mellem europæiske lande for at

forhindre Europa i at stå samlet, f.eks. i forhold til EU’s

forsøg på at begrænse risici ved samarbejdet med

Kina. Kina favoriserer bl.a. lande, der støtter kinesiske

standpunkter, økonomisk og diplomatisk, eksempelvis

Ungarn og Serbien.

Kina forbereder sig på mulig konfrontation med

Vesten

Kina forsøger at fastholde forholdet til Vesten og være

påpasselig for ikke at sætte forholdet over styr. Kina

prioriterer dog i stigende grad sikkerhed over økonomi-

ske hensyn og forbereder sig på en mulig konfrontation

med Vesten, som f.eks. kan udløses af en voldsomt

skærpet handelskrig eller en større konflikt om Taiwan.

Kina forsøger derfor at gøre sig mere uafhængigt af

udlandet og mere robust i forhold til eventuelle vestlige

sanktioner og afbrydelse af samhandlen. Kina lærer af

den måde, Vesten forsøger at ramme Rusland økono-

misk i forbindelse med krigen i Ukraine, og af Ruslands

modforanstaltninger. Kina arbejder også intenst på at

gøre sig mere uafhængigt af andre landes teknologier,

UDSYN

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

Kina udbygger hastigt sit militær, navnlig med

kapaciteter, der vil sætte Kina i stand til at

udkæmpe en krig mod USA i det vestlige Stillehav.

Kina gør sig klar til en mulig krig om Taiwan

Kina ser Taiwan som en ubestridelig del af moderlan-

det. Genforening med Taiwan er derfor et af de absolut

vigtigste politiske mål for kommunistpartiet. Det har

præsident Xi Jinping også erklæret.

Kina arbejder derfor fortsat for en genforening med

alle midler under tærsklen for krig og vil forfølge dette

mål med tålmodighed. Kina forbereder samtidig sit

militær til at kunne vinde en krig om Taiwan og har sat

2027 som mål for at være militært klar. Målet er sat for

at fremme militær modernisering og er ikke en deadli-

ne for at invadere Taiwan. Kina udbygger hastigt sit

militær, navnlig med kapaciteter, der vil sætte Kina i

stand til at udkæmpe en krig mod USA i det vestlige

Stillehav. I Kinas nærområde er Kinas militær allerede

omtrent lige så stærkt som USA’s.

Kina øger samtidig presset og sin militære tilstedevæ-

relse omkring Taiwan og afholder store øvelser, senest

da den nye taiwanske præsident blev indsat i maj

2024. De store øvelser skal signalere, at Kina ikke vil

acceptere, at et-Kina-politikken udfordres. Samtidig er

de en anledning for Kina til at øve forskellige militære

scenarier, skabe en ny normalsituation i området, hvor

Kina har større militær tilstedeværelse, og udfordre

USA's tilstedeværelse i regionen. Øvelserne gør det

også vanskeligere at varsle, da det kan være svært at

skelne dem fra forberedelser til egentlige krigshandlin-

ger. Kina bruger derudover betydelige ressourcer på

påvirkningskampagner og spionage mod taiwanske

politiske og militære mål. Kina har desuden skærpet

den allerede voldsomme retorik over for den nye

præsident Lai. Der er således ikke udsigt til, at ufor-

melle diplomatiske forbindelser mellem Beijing og

Taipei genoptages under den nye præsident.

På trods af de øgede spændinger er en krig om Taiwan

mindre sandsynlig inden for de næste fem år. Det

skyldes bl.a., at Kina ikke kan være sikker på at vinde,

og at et nederlag kan føre til, at kommunistpartiets

greb om magten svækkes. Desuden ved Kina, at en

krig vil have meget store diplomatiske og økonomiske

konsekvenser. USA og USA's allieredes militære

afskrækkelse har således væsentlig betydning for,

hvad Kina beslutter at gøre. Det samme gælder truslen

om økonomiske sanktioner, som Kina dog forsøger at

gøre sig mindre sårbar over for.

Hvis Taiwan skulle erklære sig som et formelt selvstæn-

digt land, eller hvis Kina holder op med at opfatte ameri-

kansk afskrækkelse som troværdig, vil Kinas kalkule

kunne ændre sig. Risikoen for en krig stiger derfor, i takt

med at Kinas militære kapaciteter vokser. Denne risiko

er en af årsagerne til, at vestlige landes direkte inve-

steringer i Kina er faldet til det laveste niveau i 25 år.

Kina kan også vælge mindre omfattende militære

skridt end en invasion, f.eks. en blokade af Taiwan. Det

kan også være at indtage en eller flere af de tai-

wansk-kontrollerede øer i Taiwanstrædet. Det vil være

et mindre skridt i retning af genforening, som samtidig

ville afprøve USA’s og det øvrige Vestens reaktioner,

eksempelvis i form af sanktioner. Sådanne militære

skridt vil dog også indebære en væsentlig risiko for

eskalation til en storkrig, der involverer USA.

Kina agerer aggressivt i Det Sydkinesiske Hav for at

fremme omfattende territorialkrav

Kina gør krav på store dele af Det Sydkinesiske Hav med

den såkaldte 10-stregs-linje (tidligere kendt som ni-

stregs-linjen), som strider mod de internationalt aner-

kendte havgrænser for særligt Filippinerne og Vietnam.

Kina bygger kunstige øer på rev i havet med landings-

baner og andre militærinstallationer for at fremme

sine territoriale krav og udvide sin militære rækkevid-

de i området. For at håndhæve 10-stregs-linjen forsø-

ger Kina at presse de stater, der modarbejder Kinas

territorialkrav, væk med midler, der ligger under græn-

sen for konventionelle militære handlinger.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2024

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

SY DKORE A

KINA

KORT OVER DET VESTLIGE STILLEHAV OG MIDTERLINJEN

MELLEM TAIWAN OG FASTLANDSKINA

JA PA N

ØSTKIN ES I S K E H AV

KIN A

M I DTE R LI NJ E N

M AT S U -

ØERNE

K IN M E N

RÆ

TE R RITO RI A LFA RVA N D

S ØG R Æ N S E

TAIWA N

SY DKIN ES I S K E H AV

PR ATAS

IN DSÆ T TE L S E N

A F TAIWA N S

N Y E PR ÆS IDE NT

KINAS FLYVNINGER OVER MIDTERLINJEN

300

200

100

Kilde: Taiwans forsvarsministerium

Diagrammet viser antallet af månedlige kinesiske overflyvnin-

ger af midterlinjen mellem Kina og Taiwan. Efter Nancy Pelosi i

august 2022 som formand for Repræsentanternes Hus

UDSYN

Jul 2021

Aug 2021

Sep 2021

Okt 2021

Nov 2021

Dec 2021

Jan 2022

Feb 2022

Mar 2022

Apr 2022

Maj 2022

Jun 2022

Jul 2022

Aug 2022

Sep 2022

Okt 2022

Nov 2022

Dec 2022

Jan 2023

Feb 2023

Mar 2023

Apr 2023

Maj 2023

Jun 2023

Jul 2023

Aug 2023

Sep 2023

Okt 2023

Nov 2023

Dec 2023

Jan 2024

Feb 2024

Mar 2024

Apr 2024

Maj 2024

Jun 2024

Jul 2024

Aug 2024

Sep 2024

Okt 2024

besøgte Taiwan, begyndte Kina at flyve hyppigt over midterlin-

jen. Siden indsættelsen af Taiwans nye præsident i maj 2024

har antallet af overflyvninger ligget på et konstant højt niveau.

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

HVIS DER BLIVER KRIG OM TAIWAN ELLER

I DET SYDKINESISKE HAV

En omfattende krig om Taiwan er usandsynlig på kort

sigt. Hvis Kina alligevel starter en sådan krig, hvor USA

deltager, vil det med stor sandsynlighed få meget store

konsekvenser og grundlæggende forandre Danmarks

sikkerhedspolitiske vilkår. USA’s muligheder for og vilje

til at bidrage til Europas sikkerhed vil bl.a. blive mindre.

Alene de øgede spændinger i Taiwanstrædet og risiko-

en for en krig medfører ændringer i de regionale

sikkerhedspolitiske dynamikker i Østasien og skubber

bl.a. Sydkorea og Japan tættere på hinanden.

Et af de forhold, der kan føre til krig, er, hvis Kina får

indtryk af, at USA og dets allierede ikke er villige til at

forsvare Taiwan og acceptere de store økonomiske

konsekvenser, som en økonomisk afkobling fra Kina

vil medføre. Xi Jinping kunne opfatte en sådan situati-

on som en historisk mulighed for at gennemføre

missionen om at genforene Taiwan med moderlandet.

Hvis Kina invaderer Taiwan, og vestlige lande indfører

omfattende sanktioner mod Kina, vil de økonomiske

konsekvenser blive enorme. Kina står for 15% af EU’s

varehandel med omverdenen og er dermed den næst-

vigtigste handelspartner efter USA, som står for 17%.

De økonomiske konsekvenser af en afkobling vil dog

blive langt større end dette tal kunne antyde, da Kina

og Taiwan er meget centrale i globale produktionskæ-

der og vil være vanskelige at erstatte. Det vil tage

adskillige år for danske og andre virksomheder at finde

alternative leverandører og udvikle produkter, som i

øjeblikket kun eller primært produceres i Kina og

Taiwan. Eksempelvis udvinder og bearbejder Kina

størstedelen af flere sjældne jordarter, der bl.a. indgår

i vindmøller. Kina er også den største producent af

grønne teknologier som solcellepaneler og batterier til

elbiler. Derfor vil en konflikt få konsekvenser for

hastigheden af den grønne omstilling.

Taiwan står for en stor andel af verdens produktion af

avancerede computerchips, som er helt nødvendige

komponenter i en lang række produkter. Der vil gå en

årrække, før disse chips vil kunne erstattes af chips

produceret andre steder. Hvis forsyningen afbrydes, vil

det derfor få vidtrækkende negative konsekvenser for

verdensøkonomien.

Taiwanstrædet er endvidere en central maritim fragtru-

te, hvor 40% af verdens containerskibsfragt sejles

igennem. Derfor vil en konflikt, ud over at ramme den

globale økonomi hårdt, også ramme særligt Danmark

som global søfarts- og handelsnation. Færøerne og

Grønland risikerer også at blive ramt, da en stor del af

deres eksport går til Kina og andre østasiatiske lande.

Kinas aggressive adfærd i Det Sydkinesiske Hav med-

fører risiko for uheld og misforståelser, der kan lede til

en utilsigtet militær konflikt. En sådan konflikt er dog

mindre sandsynlig. Hvis det alligevel sker, kan det få

konsekvenser for danske handelsskibes sejlads i

farvandet, hvor en tredjedel af verdens handelstrafik

passerer igennem. Der er endvidere en lille risiko for en

yderligere eskalering, der kan resultere i amerikansk

involvering, hvilket kan føre til en storkrig med lignende

konsekvenser som en krig om Taiwan. USA har i kølvan-

det på de mange sammenstød mellem Kina og Filippi-

nerne i 2024 meldt ud, at man overvejer at eskortere

filippinske skibe i området. Det kan øge risikoen for

sammenstød mellem amerikanske og kinesiske skibe

og dermed også risikoen for en eskalation.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2024

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

KINA

ØER OG REV KONTROLLERET AF KINA

Filippinernes eksklusive økonomiske

zone i Det Sydkinesiske Hav

Kinas 10-stregs-linje

Omstridte rev og øer under kinesisk kontrol

Rev, som Filippinerne og Kina

strides om

KIN A

TAIWA N

KIN AS

TE RRITORIA LK R AV

FILIPPIN E RN E

S CARBOROUGH

S HOAL

CA M BOD JA

VIE TN A M

SAB I NA

S HOAL

DE T SY DKIN ES I S K E H AV

S ECON D THOMAS

S HOAL

M I S CH I E F RE E F

B RU N E I

M A L AYS IA

S INGA PORE

IN DON ES IE N

UDSYN

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

KINA ØGER SIT FOKUS PÅ SIKKERHED

2014

Nye sikkerhedsområder udpeget:

rummet, dybhavet, internettet,

Arktis og Antarktis

National sikkerhedskommission

oprettet

2015

Politik for industriel og teknologisk

selvstændighed vedtaget

2016

15. april bliver national

sikkerhedsdag

2017

Internering og overvågning af

minoriteter i Xinjiang-regionen

Ny, vidtgående efterretnings-

lov vedtaget

2020

Sikkerhedslov bruges til at

bekæmpe Hongkong-protester

Totalovervågning under COVID-19

2021

Teknologivirksomheders

magt indskrænkes

Datasikkerhedslov medfører,

at udenlandske firmaer risikerer

anklager om spionage

2022

Det Globale Sikkerheds-

initiativ skal udbrede

Kinas syn på sikkerhed

2023

Stramninger af Kinas

kontraspionagelov

Kinas efterretningstjeneste

får offentlig konto på det

sociale medie WeChat

Kinas aggressive adfærd i Det Sydkinesiske Hav har

siden starten af 2023 særligt været rettet mod Filippi-

nerne. Kina har i løbet af 2023 og 2024 brugt blokader,

vandkanoner og kollisioner til at nægte filippinske

skibe adgang til rev, der ligger inden for den filippinske

eksklusive økonomiske zone, særligt revene Second

Thomas Shoal, Scarborough Shoal og Sabina Shoal.

Dette har resulteret i flere kollisioner mellem kinesiske

og filippinske skibe, og der har været mindst tre hæn-

delser, hvor filippinske søfolk er kommet til skade i

forbindelse med forsyning af revene. Kina vil sandsyn-

ligvis fortsætte med gradvist at øge sin tilstedeværel-

se i Det Sydkinesiske Hav og presse andre lande væk

fra de områder, som Kina gør krav på.

Kina ønsker at udnytte de store naturressourcer i

området, herunder især fisk, olie og gas. I tilfælde af

en krise eller konflikt i området vil Kina samtidig gerne

kunne kontrollere adgangen til Det Sydkinesiske Hav.

Store dele af verdenshandlen passerer gennem far-

vandet, herunder på danskflagede skibe. En større

væbnet konflikt vil derfor få betydelige konsekvenser

for danske rederier og for verdensøkonomien.

Kinas autoritære kurs mindsker forudsigelighed og

øger spændinger med andre lande

Siden Xi Jinping tog over i 2013, har han strammet

grebet om magten og er nu den mest enerådende leder,

Kina har haft, siden Maos død i 1976. De fleste i partiets

øverste ledelse har tidligere arbejdet tæt sammen med

Xi Jinping og vist deres loyalitet over for ham. Den

øgede koncentration af magten omkring Xi Jinping gør

Kina mindre forudsigeligt og øger risikoen for, at Kina

agerer på et mangelfuldt beslutningsgrundlag.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2024

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

KINA

KOMMUNISTPARTIET HAR BÅDE DEN LOVGIVENDE,

DØMMENDE OG UDØVENDE MAGT I KINA

Figuren illustrerer, at politbureauets stående udvalg er Kinas Kommunistiske

Partis og dermed Kinas øverste og mest centrale politiske organ. Partiet har,

modsat partier i Danmark, både den lovgivende, dømmende og udøvende

magt og dominerer i høj grad også økonomien og civilsamfundet.

DIG

DOM

S S

TÅ

IER

LIT

LSA

CIVI

MIN

LI QIA NG

LI XI

Z H AO LE JI

XI JINPING

DING

XU E XIA NG

WA NG H UNING

CAI QI

KIN

EST

VIR

NIN

JEN

TAT

JED

BORGERE

UDSYN

DIE

MIL

TÆ

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

Kommunistpartiet har samtidig øget kontrollen med

staten og civilsamfundet og styrket partiets tilstede-

værelse i private virksomheder. Kina forsøger også at

kontrollere og påvirke kinesere, der bor i udlandet, og

bruge dem til at fremme Kinas interesser. Til den

opgave bruger Kina både sine efterretningstjenester

og partiorganer. Det truer rettigheder for personer

med kinesisk baggrund bosat i Danmark og andre

lande. Kinas tiltagende autoritære linje og Kinas store

fokus på økonomisk og militær sikkerhed vækker

modstand i vestlige lande og medfører stadig øgede

spændinger med Danmark og andre vestlige lande.

Kina er det sidste årti også slået ind på en kurs, hvor

kommunistpartiet i stadig højere grad sætter retningen

for den kinesiske økonomi og beslutter, hvilke teknolo-

giske områder og sektorer af økonomien, der skal

prioriteres. Siden 2021 har Kinas boligmarked været

ramt af store prisfald på grund af en prisboble og

mange års overinvesteringer i sektoren. Det har for-

plantet sig til større usikkerhed og mere økonomisk

pessimisme hos den almindelige kineser. Det har også

medført, at kommunistpartiet dirigerer endnu flere

investeringer, som tidligere gik til ejendomssektoren, i

retning af prioriterede industrier, eksempelvis elbiler og

grøn teknologi. Kinas eksport af subsidierede varer gør

det vanskeligt for vestlige virksomheder at konkurrere

og forværrer Danmarks og andre vestlige landes allere-

de anspændte økonomiske samarbejde med Kina.

Kina er verdens største handelsnation og den største

samhandelspartner for de fleste lande. Kina har vist

sig villigt til at bruge den økonomiske magt, det giver,

til at lægge pres på og straffe andre lande. Eksempel-

vis straffede Kina Litauen, efter at landet i 2021 tillod

oprettelsen af et taiwansk repræsentationskontor.

At bruge ordet ”Taiwan” bryder ifølge Kina med

et-Kina-politikken og går imod den etablerede norm

om at bruge ordet ”Taipei” (hovedstaden på Taiwan).

Kina straffede også Norge økonomisk efter tildelingen

af Nobels Fredspris til dissidenten Liu Xiaobo.

sin vilje igennem uden hensyn til internationale love og

regler, skabe udfordringer.

Kina har også en interesse i at undergrave liberale

værdier, der udfordrer Kinas politiske system. Det er

bl.a. tilfældet i forhold til Kinas undertrykkelse af

minoriteter i Xinjiang-regionen, hvor Kina forsøger at

undertrykke andre landes kritik. Denne linje i internati-

onal politik udfordrer danske og vestlige interesser.

Kina arbejder målrettet på at øge sin globale indflydel-

se gennem såvel FN som andre nyere organisationer,

hvor Kina har en ledende rolle. Det gælder især Shang-

hai Cooperation Organisation og BRIKS. Kina vil sand-

synligvis forsøge at gøre organisationerne mere betyd-

ningsfulde ved at tilføje flere samarbejdsområder og

øge antallet af medlemmer med henblik på at styrke

Kinas globale magt.

Gennem Belt and Road-initiativet (BRI) investerer Kina

i strategisk infrastruktur som havne, veje, energi,

telekommunikation og råstoffer mange steder i verden.

Projekterne leverer ofte energi og råvarer til den

kinesiske økonomi, ligesom kinesiske firmaer er

involverede i at bygge infrastrukturen. Samarbejdet og

investeringerne giver Kina indflydelse, særligt i mindre

økonomisk udviklede lande, der modtager større

investeringer. BRI-samarbejdet vil sandsynligvis

fortsat være en vigtig prioritet for Kina, trods et fald i

nye investeringer de senere år.

Kina er også begyndt at spille en mæglerrolle i regiona-

le konflikter. Eksempelvis bidrog Kina til den diplomati-

ske normaliseringsaftale mellem ærkerivalerne Iran og

Saudi-Arabien, som de to lande indgik i 2023. Kina

aftager store mængder olie fra begge lande og har

derfor en interesse i at mindske spændingerne. I 2024

indgik de to stridende palæstinensiske organisationer

Hamas og Fatah en aftale i Beijing med Kina i en mæg-

lerrolle. Kina lavede sammen med Brasilien i 2024 også

et forslag til elementerne i en fredsplan for Ukraine.

Kina tager bl.a. disse initiativer, fordi det ønsker at

blive set som en upartisk spiller, der arbejder for

international fred og sikkerhed og en troværdig part-

ner for lande i Mellemøsten, Afrika og andre steder.

Engagementet er således også for Kina et middel til at

øge sin indflydelse.

Kina vil omforme den internationale orden

Kina forsøger gradvist at omforme den internationale

orden for at skabe bedre plads til, at Kina kan indtage

en ledende rolle i sin region og i verden. Særligt for

mindre lande som Danmark vil den verdensorden, som

Kina ønsker, hvor store lande i højere grad kan sætte

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2024

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

TEMA: TEKNOLOGIOVERFØRSEL

Kina, Rusland og Iran forsøger at overføre teknologi

fra vestlige og andre teknologisk avancerede lande

med både lovlige og ulovlige midler.

Kinas indsats udgør den største trussel mod dansk

forskning, innovation og teknologi. Indsatsen omfatter

mange forskellige teknologier, men fokuserer særligt

på Kinas strategisk prioriterede industrier. Det gælder

f.eks. militærteknologi og danske styrkepositioner

som kvante- og bioteknologi.

Kina har en strategi for militær-civil fusion, som sigter

mod, at militæret kan udnytte civile videnskabelige og

teknologiske fremskridt. Det betyder, at eksempelvis

forskningssamarbejde med Kina og kinesiske investe-

ringer på civile områder, der har potentielle militære

anvendelser, kan ende med at bidrage til Kinas militær-

teknologiske udvikling. Kinas bredspektrede indsats

og det tætte samspil mellem civile og militære sekto-

rer gør det vanskeligt for åbne og demokratiske lande

at håndtere truslen, da der også er betydelige fordele

ved investeringer og forskningssamarbejde med

kinesiske aktører.

Rusland forsøger især at overføre udenlandsk teknolo-

gi til sin forsvarsindustri for at mindske landets store

afhængighed af vestligt producerede komponenter.

Iran har også i flere tidligere tilfælde tilegnet sig vestlig

teknologi fra erobret materiel, som landet har brugt

som afsæt for egen produktion og udvikling.

KINAS TEKNOLOGIOVERFØRSEL INVOLVERER

MANGE PERSONER OG ORGANISATIONER

Partiorganer, statslige organisationer,

universiteter og virksomheder i Kina

afdækker

behov

for teknologioverførsel og udvikling på

videnskabs- og teknologiområdet.

Disse aktiverer herefter aktører i udlandet

for at

overføre teknologi og viden til Kina. Det kan være

kinesiske selskaber, hackergrupper, organisatio-

ner for kinesere i udlandet, investorer og efter-

retningstjenester.

KIN A

EUROPA

Aktørerne hjælper specialister og selskaber med

etablere sig i Kina

gennem statslige talentpro-

grammer, forskningsaftaler og joint ventures med

kinesiske selskaber. Hackergrupper og efterret-

ningstjenester stjæler viden og teknologi fra

vestlige virksomheder og forskningsinstitutioner.

Aktørerne

kortlægger oversøiske ressourcer

på videnskabs- og teknologiområdet for at

rekruttere specialister og kilder, investere i

selskaber eller kompromittere virksomheders

IT-struktur.

UDSYN

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

METODER TIL OVERFØRSEL AF TEKNOLOGI

UDVEKSLING OG TIL-

TRÆKNING AF VIDEN-

SKABELIGE TALENTER

Kina, Rusland og Iran anvender alle

udveksling af studerende og forskere

som en måde at overføre viden. Der er

især mange kinesiske studerende og

forskere i vestlige lande og navnlig

inden for naturvidenskabelige og

tekniske fag. Kina uddeler især stipen-

dier til studerende inden for strategisk

prioriterede sektorer, og bl.a. stipendi-

er fra China Scholarship Council

indebærer et krav om, at de studeren-

de vender hjem til Kina. Kina bruger

også talentprogrammer til at tiltrække

forskere med både kinesisk og uden-

landsk baggrund.

CYBERSPIONAGE

MENNESKELIGE

KILDER

Landene overfører også viden og

teknologi ved hjælp af klassisk spiona-

ge, hvor efterretningstjenester

rekrutterer eksempelvis ansatte i

virksomheder og på universiteter med

henblik på at stjæle viden, der kan

bruges til at opbygge forskningsmiljø-

er og industrier. Der er eksempler på

spionagesager og domme om overfør-

sel af teknologi i en lang række lande

verden over. I Tyskland blev tre

personer eksempelvis tiltalt for at

overføre militærteknisk viden, der kan

bruges i krigsskibe, til Kina.

Kina, Rusland og Iran anvender cyber-

spionage til at stjæle viden og teknolo-

gi. Men det er især Kinas indsats, der

er svær at dæmme op for på grund af

det meget store omfang. Eksempelvis

har USA anklaget den kinesiske stat for

at stå bag en række forsøg på cyber-

spionage mod forskningsinstitutioner,

tænketanke, NGO’er og forsvarsindu-

strien i USA.

INVESTERINGER

I ETABLEREDE

OG NYSTARTEDE

VIRKSOMHEDER

Især Kina anvender investeringer

strategisk til at opnå teknologi og

viden, særligt inden for strategisk

prioriterede sektorer. Via udenlandske

investeringer kan fremmede stater

også tilegne sig teknologi og viden,

som ellers er underlagt f.eks. sanktio-

ner eller eksportkontrol. Der er tegn

på, at Kina i stigende grad vender

blikket mod opstartsvirksomheder,

hvor Danmarks og andre landes

lovgivning vedrørende screening af

investeringer ikke altid er dækkende.

FORSKNINGS-

SAMARBEJDE

Kina ser forskningssamarbejde som et

vigtigt middel til overførsel af viden.

Derfor deltager Kina aktivt i en lang

række forskningsprojekter, herunder

megaprojekter som fusionsenergipro-

jektet International Thermonuclear

Experimental Reactor (ITER) og

kernefysikprojektet Large Hadron

Collider (LHC).

KRAV TIL UDENLAND-

SKE VIRKSOMHEDER

OM OVERFØRSEL AF

TEKNOLOGI

Det vigtigste middel til overførsel af

teknologi til Kina har historisk været, at

udenlandske virksomheder skulle

indgå i et joint venture med kinesiske

partnere for at få lov til at investere i

Kina. Med tiden er det dog blevet

mindre vigtigt.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2024

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

TEMA: TERROR

Terrortruslen i Europa er steget siden 2022. Stignin-

gen skyldes bl.a., at krigen i Gaza og senest i Libanon

har bidraget til yderligere at radikalisere militante

islamistiske miljøer i og uden for Europa. Antallet af

gennemførte og afværgede islamistiske terrorangreb

i Vesteuropa i 2023 og 2024 har brudt en generelt

faldende tendens siden 2017. Antallet af dræbte i

2024 er dog væsentligt lavere end tidligere år. Det

skyldes sandsynligvis, at de fleste angreb i 2024 er

blevet udført med simple midler, herunder knive.

Blandt terrorgruppers højest prioriterede mål i 2023

var personer og steder i Vesten forbundet med

koranskændinger. I 2024 har terrorgrupperne haft

større fokus på Gaza-krigen.

Vesteuropa. Terrorgrupper vil stadig have svært ved at

gennemføre større koordinerede angreb i Vesteuropa,

hvor der f.eks. ikke er samme adgang til skydevåben

og materialer til at fremstille sprængstoffer. Myndig-

heder i Vesteuropa er generelt også effektive til at

optrevle og modvirke angrebsplaner, som involverer

større personkredse og netværk. De sidste par år har

der været flere forsøg fra særligt Islamisk Stat på at

fjerndirigere terrorangreb i Europa gennem kryptere-

de beskedtjenester.

Især ISKP – Islamisk Stats undergruppe i Afghanistan

– har gentagne gange i 2023 og 2024 mobiliseret,

opfordret og vejledt enkeltpersoner til at udføre

terrorangreb i Europa. ISKP stod i 2024 bag opsigts-

vækkende angreb i bl.a. Iran og Rusland og er sandsyn-

ligvis den terrorgruppe, som i øjeblikket udgør den

største terrortrussel i Europa. I de kommende år er der

risiko for, at Islamisk Stat og andre terrorgrupper i

Terrorgrupper forsøger at understøtte angreb

i Europa

Grupper som Islamisk Stat er i stand til at udføre

koordinerede angreb med mange ofre tæt på

MILITANT ISLAMISTISK TERROR I VESTEUROPA

Gennemførte angreb

Afværgede angreb

Overblik over gennemførte og

afværgede militante islamistiske

terrorangreb i Vesteuropa siden

2014. Det høje antal i 2015-2017

skyldes primært den øgede kapacitet

hos terrororganisationen Islamisk

Stat og dens sympatisører i perioden.

Kilde til og med 2023: Nesser, P.

(2024). Introducing the Jihadi Plots

in Europe Dataset (JPED). Journal of

Peace Research, 61(2). Tallene for

2024 er FE's egne og dækker perio-

den frem til 1. november.

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

UDSYN

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

Syrien vil kunne udnytte det pludseligt opståede

magttomrum efter Asad-styrets fald i slutningen af

2024 til at vokse sig stærkere igen. Dette indebærer en

risiko for, at Islamisk Stat i Syrien igen kan komme til at

udgøre en alvorlig terrortrussel mod Europa.

Terrorgrupper vil også i årene fremover benytte sig af

målrettet rekruttering og vejledning online, hvor enkelt-

personer eller mindre personkredse i eller nær Europa

bliver opfordret til at udføre simple angreb på egen

hånd. Det er mest sandsynligt, at terrorister vil forsøge

at angribe mindre beskyttede mål og bruge helt simple

midler såsom biler og knive.

Det er sandsynligt, at de fleste forsøg på terrorangreb

i Europa vil komme fra enkeltpersoner eller små

grupper. Det er desuden muligt, at terrorgrupper eller

netværk i fremtiden vil forsøge at rekruttere personer

til at udføre angreb mod betaling.

VURDERING AF TERROR-

TRUSLEN MOD DANMARK

I Center for Terroranalyses (CTA’s)

seneste

Vurdering af terrortruslen mod

Danmark

fra marts 2024 skriver CTA, at

terrortruslen mod Danmark er i niveauet

ALVORLIG. Sager om opfattede kræn-

kelser af islam samt konflikten mellem

Israel og militante grupper i Palæstina

har medvirket til at skærpe terrortruslen

inden for det aktuelle niveau. I 2023 er

flere trusler mod Danmark kommet fra

aktører bosat i udlandet, herunder især

fra enkeltaktører og små grupper af

sympatisører med tilknytning til etable-

rede militant islamistiske grupper, som

opererer i Europa eller Europas nær-

områder. Trusselsbilledet er dog også

fortsat præget af tilstedeværelsen af

militante islamister i Danmark, der bl.a.

kan blive inspireret af opfordringer til

angreb i militant islamistisk propaganda

eller via transnationale kontakter online.

CTA vurderer, at terrortruslen fra

højreekstremister i Danmark fortsat er i

niveauet GENEREL.

Krigen i Gaza er en væsentlig drivkraft

Krigen i Gaza har været et vigtigt motiv bag flere

terrorangreb og forsøg på terrorangreb i Europa i

2024. Terrorgrupper som Islamisk Stat, al-Qaida og

deres sympatisører har i stigende grad siden den 7.

oktober 2023 opfordret til angreb i Vesten som hævn

for Gaza-krigen. Udviklingen i Gaza bliver hyppigt

brugt i propaganda til at opfordre til angreb i bl.a.

Europa. Propagandaen fremstiller Vesten over én kam

som part i konflikten, men der er også propaganda

med entydigt fokus på jøder. Krigen i Gaza og senest i

Libanon forstærker terrorgruppers og sympatisørers

militante budskaber, bl.a. fordi den massivt medie-

dækkede krig vækker stærke følelser.

Islamisk Stat og al-Qaida har siden oktober 2023

forstærket deres fokus på at angribe især jødiske og

israelske mål globalt, også i Europa. Krigen i Gaza vil

sandsynligvis i flere år være højt prioriteret i militante

islamisters propaganda og valg af angrebsmål i og

uden for Vesten. Det er sandsynligt, at Gaza-krigen

også i mange år frem vil øge mobilisering og radikalise-

ring i Vesten i samme eller endda endnu større grad

end opfattede krænkelser af islam som tegningesager

og koranskændinger.

Den øgede terrortrussel i Vesten og mod vestlige mål i

udlandet fra bl.a. Islamisk Stat er dog også fortsat

drevet af en generel vrede mod Vesten og vesterlæn-

dinge. Et eksempel er et angreb, som dræbte tre

spanske turister i Afghanistan i maj 2024.

Terrorgrupper vil styrke deres fodfæste i Afrika

De mest gunstige betingelser for grupper tilknyttet

Islamisk Stat og al-Qaida har i de seneste år været i

Afrika. Terrorgrupper i Afrika syd for Sahara var i 2023

ansvarlige for ca. 60% af det samlede antal ofre for

terror på verdensplan. Disse grupper, som bl.a. opere-

rer i Sahel-regionen og på Afrikas Horn, vil i de kom-

mende år have gode muligheder for at rekruttere og

udvide sine aktiviteter i flere lande. De kan derfor i

fremtiden komme til at udgøre en større terrortrussel

mod vestlige interesser.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2024

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

TEMA: TERROR

Militante islamistiske grupper i Afrika har indtil videre

tiltrukket meget få fremmedkrigere fra Vesten, når

man sammenligner med Islamisk Stats selvudråbte

kalifat i Syrien og Irak for 10 år siden. Fremmedkrigere

fra Vesten vil dog sandsynligvis drypvist tilslutte sig

terrorgrupperne i Afrika, i takt med at grupperne øger

deres fodfæste og kontrol med landområder. Det vil

styrke kontakten mellem terrorgrupper i Afrika og

personnetværk i Vesten og kan dermed også øge

terrortruslen i Europa i de kommende år.

terrorangreb i Vesten hyldet for deres forsøg på at

starte det, de ser som en racekrig. Der vil være en

vedvarende trussel fra især enkeltpersoner, som bliver

opildnet og opfordret til at begå lignende angreb. Det er

ikke længere blot i fjerne afkroge af internettet, at

højreekstremister bliver radikaliseret og danner fælles

netværk. Det sker i dag også på gængse sociale medier

og beskedtjenester, til trods for platformenes forsøg

på at begrænse ekstremistisk indhold.

De voldsomme uroligheder i Storbritannien i somme-

ren 2024 viste, hvordan bl.a. højreekstreme personer

og netværk kan udsende og videreformidle mis- og

desinformation på internettet til hurtigt at mobilisere

til vold mod bl.a. etniske og religiøse minoriteter. Det

er sandsynligt, at højreekstremister i Vesten i de

kommende år vil bruge enkeltbegivenheder til at

anspore til vold og muligvis terror mod forskellige

minoritetsgrupper.

Højreekstremister udnytter populære platforme

til at fremme deres ideologi og opfordre til

terrorangreb

Højreekstremisme udgør også en terrortrussel. Høj-

reekstremister i Vesten vil i høj grad fortsat dyrke

digitale fællesskaber, hvor der bl.a. bliver spredt eks-

tremistiske budskaber, manifester og angrebsvideoer. I

disse fora bliver gerningsmænd bag højreekstreme

HVIS SIKKERHEDEN VED FÆNGSLER OG LEJRE

FOR MEDLEMMER AF ISLAMISK STAT I DET NORD-

ØSTLIGE SYRIEN BRYDER SAMMEN

I det nordøstlige Syrien er over 50.000 mænd, kvinder

og børn tilbageholdt i kurdisk-kontrollerede fængsler og

lejre på grund af deres tilhørsforhold til Islamisk Stat.

Islamisk Stat ønsker at befri gruppens medlemmer

gennem angreb mod faciliteterne for at genvinde

styrke. Det er muligt, at Asad-styrets fald vil give

gruppen øget handlerum og sætte den i stand til at

gennemføre en omfattende befrielsesaktion på kort

sigt, dvs. inden for de næste to år.

Der har gennem de seneste år været usikkerhed om,

hvor længe USA fastholder sit militære engagement i

Syrien. Hvis koalitionen forlader det nordøstlige Syrien,

vil Islamisk Stat også få bedre betingelser for at opere-

re i området. Det vil øge risikoen for, at Islamisk Stat

forsøger at angribe fængsler og lejre.

Hvis det lykkes Islamisk Stat at befri tusindvis af sine

medlemmer, vil gruppen kunne angribe sikkerhedsstyr-

ker, civile og muligvis vestlige mål i Syrien, Irak og flere

nabolande. Flygtede medlemmer af Islamisk Stat med

vestlig baggrund vil derefter kunne søge mod Europa,

og de vil kunne genoptage kontakt med netværk i

Europa og instruere deres kontakter i at udføre angreb

på europæisk jord. Det vil øge terrortruslen i Europa.

UDSYN

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

TERRORGRUPPER ER HURTIGE TIL AT UDNYTTE

NY TEKNOLOGI

Meget teknologi beregnet til almindelige forbrugere kan

potentielt bruges til terrorformål.

Kunstig intelligens kan i stigende grad hjælpe terrorister med

nemt at producere propaganda, som opfordrer til vold og

bidrager til rekruttering, i både øgede mængder og høj

kvalitet. Det er muligt, at propaganda produceret med

kunstig intelligens vil give terrorister mulighed for at omgå

censur på sociale medier. I fremtiden kan f.eks. falske

videoer, billeder og lydklip, såkaldte deepfakes, af høj kvalitet

muligvis blive et værktøj i terroristernes propagandamaskine.

Moderne krypteringsløsninger gør det lettere for terrorgrup-

per at forblive anonyme, når de kommunikerer internt eller

overfører penge. Donationer og finansiering gennem f.eks.

kryptovalutaer er vanskelige for myndighederne at få indblik i.

Desuden har bl.a. den udbredte brug af droner i krigen i

Ukraine inspireret terrorgrupper og deres sympatisører til at

anvende droner til rekognoscering og angreb samt at indsam-

le billeder til propaganda. Kombinationen af flere teknologier,

såsom kunstig intelligens og droner, kan i fremtiden skabe

muligheden for, at teknologi udpeger mål autonomt.

FIN

NIK

LLI

ANGRE

REKOGNOSCERING

FRE

D E E PF

AKES

M Å LU

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2024

D PEG

NING

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

BRÆNDPUNKTER

I MELLEMØSTEN

OG AFRIKA

KRIG PRÆGER IGEN EUROPAS

SYDLIGE NABOREGIONER

UDSYN

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

Konflikter i Mellemøsten og Afrika vil fortsat kunne udgøre en trussel mod europæisk

sikkerhed. Regionerne vil også i de kommende år være præget af strukturelle problemer,

som forringer befolkningernes levevilkår og skaber øget grobund for terror og migration.

Krigene i Gaza og Libanon har sat en foreløbig stopper for de senere års forsøg på forso-

ning mellem Israel og arabiske lande. Iran udfordrer både Israel og Vesten mere direkte,

mens regionale magter som Tyrkiet og Saudi-Arabien forsøger at pleje deres relationer til

Vesten, Rusland og Kina på samme tid for at øge deres strategiske manøvrerum. Det

svækker Europas muligheder for at påvirke udviklingen i nærområdet.

En drone skydes ned i det nordlige Israel i august 2024.

Jalaa Marey/AFP/Ritzau Scanpix

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2024

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

BRÆNDPUNKTER I MELLEMØSTEN OG AFRIKA

Hamas' terrorangreb den 7. oktober 2023 skete,

netop som Mellemøsten så ud til at bevæge sig ind i en

mere fredelig periode. I stedet har angrebet og Israels

militære modsvar antændt en række væbnede konflik-

ter, der strækker sig fra Gaza over Libanon til farvande-

ne omkring Yemen. Udviklingen har bragt de to hoved-

modstandere i regionen, Iran og Israel, tættere på en

større regional krig, og der er fortsat en risiko for, at

gengældelsesangreb og misforståelser kan få situatio-

nen til at eskalere.

I IRAN HAR DEN ØVERSTE

LEDER DET SIDSTE ORD

I 2024 valgte iranerne reformfløjens

kandidat, Masoud Pezeshkian, som

præsident. Alligevel vil det fortsat

være Den Øverste Leder, Ayatollah Ali

Khamenei, og kredsen af konservative

og radikale kræfter omkring ham, som

træffer mange afgørende beslutninger

i Irans udenrigs- og sikkerhedspolitik.

På nogle områder vil Pezeshkian dog

kunne sætte et aftryk på Irans uden-

rigspolitik. Det er f.eks. muligt, at den

nye præsident kan overtale Khamenei

til at indlede nye forhandlinger med

USA om Irans atomprogram i bytte for

sanktionslempelser.

Iran udfordrer i stigende grad Israel og Vesten

Modsætningsforholdet mellem Iran og Israel vil være

en drivkraft for spændinger i Mellemøsten, også efter

krigene i Gaza og Libanon og Asad-styrets fald i Syrien.

Konflikten har i mange år udspillet sig som en skygge-

krig mellem Israel og Irans partnere i det, som Iran

kalder modstandsaksen. Den består bl.a. af Hizbollah i

Libanon, Houthi-bevægelsen i Yemen, Hamas i Gaza og

en række pro-iranske militser fra Irak.

Siden Hamas’ terrorangreb den 7. oktober 2023 og

Israels militære modsvar i Gaza har Irans partnere bl.a.

angrebet Israel med missiler og droner som støtte til

Hamas i Gaza, mens Israel har angrebet mål i Yemen,

Libanon og Syrien. Hizbollahs beskydning af det nordli-

ge Israel har fordrevet tusindvis af israelere fra græn-

seområdet. Det fik i efteråret 2024 Israel til at iværk-

sætte en omfattende offensiv mod Hizbollah i Libanon.

I 2024 udviklede skyggekrigen sig dog også til direkte

konfrontationer mellem Iran og Israel. Iran angreb

Israel for første gang nogensinde i april 2024 med flere

hundrede droner og missiler. Det var svar på et angreb

på et iransk konsulat i Syrien. Siden har både Iran og

Israel angrebet hinandens territorier igen.

Irans missilangreb på Israel er tydelige eksempler på,

at Iran udfordrer Israel mere direkte. Det hænger bl.a.

sammen med, at konservative og mere radikale kræf-

ter i stigende grad dominerer de centrale politiske og

militære institutioner i Iran, som ligger uden for parla-

mentarisk kontrol.

Irans øgede samarbejde med Rusland og Kina gør

desuden Iran mindre sårbar over for vestlig kritik og

sanktioner. Iran har gennem længere tid leveret

droner til Ruslands krig i Ukraine og fortsætter med

at udbygge det militære samarbejde med Rusland.

F.eks. er Iran begyndt at levere kortrækkende ballisti-

ske missiler til Rusland.

Udviklingen betyder, at styret i Teheran i mindre grad

vil lade sig begrænse af politiske hensyn til Europa. Det

kommer bl.a. til udtryk ved, at Irans efterretningstjene-

ster mere aktivt forfølger iranske eksilgrupper og

personer, som det iranske styre anser som en trussel,

i bl.a. Danmark.

Desuden har iranske efterretningstjenester øget

deres fokus på israelske og jødiske mål og interesser

i Europa som følge af den skærpede konflikt mellem

Iran og Israel.

Krigene i Gaza, Libanon og Syrien vil præge

Mellemøsten i mange år

Israels militære kampagner i Gaza og Libanon har

svækket Hamas og Hizbollah betydeligt. De har sam-

tidig lagt store områder i ruiner, som det vil tage år at

genopbygge. I Libanon risikerer udviklingen at forstær-

ke den dybe interne splittelse, som i forvejen har

forhindret landet i at danne en regering siden 2022.

UDSYN

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

Den kan desuden mobilisere en ny generation af

Hizbollah-krigere, som også i fremtiden vil udgøre en

trussel mod Israel.

Krigene i Gaza og Libanon har vakt stor vrede mod

Israel i befolkningerne på tværs af regionen. Det

sætter Israels eksisterende samarbejde med regimer-

ne i de arabiske nabolande under pres og gør det

vanskeligere for USA at påvirke lande som Saudi-Ara-

bien til også at normalisere forholdet til Israel. Samti-

dig forsøger Iran at styrke sine forbindelser til landene

i Golfregionen. Det gør Iran for at undgå at blive

politisk isoleret, men også for at begrænse israelsk

indflydelse i disse lande.

Iran har dog mistet sin tætteste statslige allierede,

efter at oprørsgrupper væltede Asad-styret i Syrien.

Asads fald forringer Irans muligheder for at genopbyg-

ge Hizbollahs militære kapaciteter i Libanon. Det

svækker Iran og modstandsaksens afskrækkelse over

for Israel. Iran står nu over for en række vanskelige valg

om den fremtidige strategi over for Israel, forholdet til

Vesten og landets atomprogram.

IRANS VIGTIGSTE KORT

Konflikten mellem Israel og den iransk-

ledede modstandsakse har udspillet sig på

flere fronter i 2024. Modtandsaksen består

bl.a. af militante grupper i Gaza, Libanon,

Yemen, Irak og Syrien.

H OUT

Grund

Religi

Iransk

HI - B E

VÆGE

SEN (

lagt:

YEME

Zay

diyya

(gren

indfly

af shi

aislam

delse

Antal

Mod

)

kriger

erat

10.

000–3

0.000

Houth

farvan rne har an

dene

omkr rebet skib

novem

ing Ye

ber 2

også

angre 23. Houth en siden

bet Is

rael d erne har

irekte

994

HIZBOLLAH (LIBANON)

Grundlagt:

1982

Religion:

Shiaislam

Iransk indflydelse:

Høj

Antal krigere:

20.000–50.000

HAMAS (GAZA)

Grundlagt:

1987

Religion:

Sunniislam

Iransk indflydelse:

Lav

Antal krigere:

9.000–12.000

Kampene mellem Hizbollah og

Israel udviklede sig gradvist mere

omfattende gennem 2024.

DEN ISLAMISKE MODSTANDS-

FRONT I IRAK (IRI)

Grundlagt:

2023

(Aktiv siden 2000'erne under andre navne)

Religion:

Shiaislam

Iransk indflydelse:

Høj

Antal krigere:

40.000–70.000

Hamas' terrorangreb på Israel

den 7. oktober 2023 udløste

krigen i Gaza.

IRI er en samling af pro-iranske militser,

som siden efteråret 2023 har angrebet

Israel samt amerikanske mål i Syrien,

Irak og Jordan.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2024

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

BRÆNDPUNKTER I MELLEMØSTEN OG AFRIKA

Iran kan sandsynligvis udvikle atomvåben på mindre

end to år

Iran har udbygget sit atomprogram med hastige skridt,

siden USA forlod den internationale atomaftale i 2018

og genindførte økonomiske sanktioner mod landet.

Det er sandsynligt, at Iran nu på under en uge kan

berige nok uran i våbenkvalitet til en sprængladning.

Under atomaftalen fra 2015 ville det tage omkring et

år. Iran er dog sandsynligvis et par år fra at kunne

udvikle og fremstille et operativt atomvåben.

Israel advarer løbende om at ville gribe ind, hvis ikke

det internationale samfund formår at overtale Iran til

at begrænse atomprogrammet. På trods af advarsler-

ne er det på kort sigt mindre sandsynligt, at Israel vil

udføre et omfattende angreb på Irans atomprogram.

Et sådant angreb vil være en voldsom optrapning af

konflikten mellem de to lande. Risikoen for et israelsk

angreb vil dog stige, hvis Israel opfatter udviklingen af

et iransk atomvåben som nært forestående.

Samtidig vil flere af de

mest skrøbelige lande

fortsat være prægede

af væbnede konflikter,

som typisk fører til

yderligere økonomisk

nedgang, arbejdsløshed

og forringet sundhed.

negative konsekvenser for den regionale stabilitet,

styrke terrorgrupper og skabe øget migration til Europa.

Mange lande i Afrika og enkelte i Mellemøsten hører til

de fattigste og meste skrøbelige i verden. De er bl.a.

ramt af dyb gæld og høj inflation, dårlig infrastruktur

samt vand- og fødevaremangel. I fremtiden vil klima-

forandringer kun forstærke disse problemer. Tørke

tvinger allerede nu landmænd i bl.a. Irak til at rejse til

større byer, hvor arbejdsløsheden i forvejen er stor.

Samtidig vil flere af de mest skrøbelige lande fortsat

være prægede af væbnede konflikter, som typisk

fører til yderligere økonomisk nedgang, arbejdsløs-

hed og forringet sundhed. Det er alt sammen fakto-

rer, der får folk til at søge mod et bedre liv andre

steder. Det betyder også, at migrationspresset mod

Europa vil forblive højt.

Skrøbelige naboregioner skaber usikkerhed for

Europa

Krigen i Gaza demonstrerer tydeligt, at uløste konflik-

ter i Europas nærområde kan true europæisk sikker-

hed. Det gælder både inden for og uden for Europas

grænser. Israels kamp mod Hamas i Gaza har været et

vigtigt motiv for flere gennemførte og afværgede

terrorangreb i europæiske lande i 2024.

Den iransk-støttede Houthi-bevægelse har tilsvarende

brugt krigen i Gaza som begrundelse for at angribe

israelske og vestlige handelsskibe i farvandene om-

kring Yemen med droner og missiler. De mange angreb

har bl.a. tvunget danske rederier til at undgå Bab

al-Mandeb-strædet ved Yemens kyst og sejle en omvej

på flere tusinde kilometer syd om Afrika.

Det er sandsynligt, at houthierne fortsat vil udgøre en

trussel mod den internationale skibsfart på kort sigt.

Houthierne angriber både skibstrafikken for at øge

deres popularitet i regionen og for at vise styrke over

for deres modstandere i det borgerkrigsramte Yemen.

Den uventede offensiv, som oprørsgrupper i Syrien

indledte i november 2024, førte til Asad-styrets fald på

bare 11 dage. Udviklingen varsler en ny og uforudsigelig

fase i den mangeårige konflikt, som potentielt kan få

Nye partnerskaber svækker Vestens indflydelse

Rusland og Kina vil fortsat udfordre vestlig indflydelse i

Mellemøsten og Afrika. Mens Kinas interesser i regio-

nerne primært handler om adgang til energi- og natur-

ressourcer, søger Rusland også diplomatisk støtte, der

kan modvirke vestlige landes forsøg på at isolere

Rusland politisk. Med Asads fald har Rusland dog

mistet en vigtig allieret, og det er usikkert, om Rusland

kan beholde sine strategisk vigtige baser i Syrien

under et nyt styre. Ruslands støtte til kupmagere i

Mali, Burkina Faso og Niger har bl.a. ført til, at disse

lande har erstattet vestlige styrker med russiske

UDSYN

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

lejesoldater i kampen mod terrorisme. Det kan svække

vestlige landes muligheder for at modvirke terrortrus-

ler, som udgår fra regionen.

USA vil fortsat have en stærk militær tilstedeværelse i

Mellemøsten. Ud over permanente baser i bl.a. Qatar,

Bahrain og Kuwait har USA evne til hurtigt at tilføre

yderligere styrker til regionen. I 2024 har truslen fra

Iran og modstandsaksen bl.a. fået USA til at sende

ekstra hangarskibe til Mellemøsten i perioder.

Det ændrer dog ikke på, at flere lande i regionen føler

sig mindre sikre end tidligere på, at USA vil garantere

sikkerheden i regionen i de næste mange år. Det skyldes

bl.a., at USA’s ønske om et øget fokus på den strategi-

ske konkurrence med Kina har mindsket USA’s interes-

se i at blive militært involveret i konflikter i Mellemøsten

og fastholde soldater i længerevarende missioner.

I 2024 indledte USA og Irak forhandlinger om USA’s

militære tilstedeværelse i Irak efter pres fra USA-kriti-

ske kræfter i den irakiske regering. USA’s aktiviteter i

Irak og Syrien er tæt forbundne, og derfor kan et

mindsket amerikansk engagement i Irak også få betyd-

ning for sikkerhedssituationen i det nordøstlige Syrien.

Her er den kurdiske YPG-milits fortsat afhængig af

vestlig støtte for at kunne bekæmpe Islamisk Stat og

varetage sikkerheden i de lejre og fængsler, som huser

medlemmer af terrororganisationen.

De arabiske lande i Golfen ser et større behov for at

sprede deres diplomatiske indsatser og handelsrelatio-

ner mellem forskellige partnere. På den måde forsøger

de at helgardere sig i en verdensorden under forandring.

For Saudi-Arabien udelukker et samarbejde med USA

for eksempel ikke en udvidelse af forholdet til Kina.

Det samme gælder Tyrkiet. Landet er et vigtigt medlem

af NATO, men viser interesse i at tilslutte sig det udvide-

de BRIKS-samarbejde, der har til formål at være mod-

vægt til Vestens politiske og økonomiske indflydelse i

verden. Tyrkiet søger samtidig at styrke sine relationer

til både Rusland og Kina. Det sker for eksempel gennem

køb af og samarbejde om enkelte våbensystemer.

HVIS ISRAEL ANGRIBER IRANS ATOMPROGRAM

Et omfattende israelsk angreb på Irans atomprogram

vil ikke kun få alvorlige konsekvenser for de to lande.

Det kan også blive den begivenhed, som udløser en

større regional krig med betydning for resten af verden.

Iran vil i første omgang svare igen med et militært

angreb på Israel, som sandsynligvis vil være kraftigere

end de iranske drone- og missilangreb mod Israel i

april og oktober 2024. Amerikanske baser i Mellem-

østen kan også blive mål for gengældelsen, da Iran

forventeligt vil holde USA medansvarlig.

Der er derfor en stor risiko for, at situationen eskalerer.

Selv om USA ikke ønsker det, kan der opstå en

situation, hvor USA af politiske årsager ser sig nødsa-

get til at deltage på Israels side i en krig mod Iran. En

konsekvens af det kan blive, at USA midlertidigt redu-

cerer sit sikkerhedspolitiske engagement i Europa.

En større regional krig vil også påvirke verdensøkono-

mien negativt. Prisen på olie vil sandsynligvis stige

kraftigt. Det gælder især, hvis Iran blokerer for skibs-

farten i Hormuzstrædet, hvor en femtedel af verdens

oliehandel passerer.

Samtidig kan et israelsk angreb på Irans atomprogram

blive anledning til, at Iran ændrer politik og iværksæt-

ter et program for målrettet at udvikle atomvåben. Det

kan resultere i et atomkapløb i regionen, hvor også

Saudi-Arabien vil forsøge at opnå atomvåben.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2024

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

BRÆNDPUNKTER I MELLEMØSTEN OG AFRIKA

MIGRATION MOD EUROPA

■

Der er mange årsager til, at mennesker flygter

eller migrerer, og mange flytter sig inden for

deres eget land eller deres egen region. Sandsyn-

ligheden for, at folk flygter eller migrerer, stiger

og falder dog med antallet af konflikter.

■

Det øgede konfliktniveau i Europas nærområder

fra Sahel over Mellemøsten til Ukraine vil i de

kommende år øge risikoen for større ukontrol-

lable migrantstrømme.

■

Store strømme af flygtninge og migranter kan

lægge et ekstraordinært pres på modtagerlande-

ne og deres modtagesystemer. De kan desuden

have store økonomiske omkostninger og forstær-

ke politisk splittelse i befolkninger, særligt i lande,

hvor der i forvejen er et stort migrationspres.

■

Krigen i Gaza har foreløbigt ikke ført til flygtnin-

gestrømme mod Europa. Der har primært været

tale om flygtningestrømme internt i Gaza, selv

om det er lykkedes over 100.000 palæstinensere

at flygte til Egypten.

■

I Libanon har Israels omfattende offensiv mod

Hizbollah ført til over en million internt fordrevne.

Ødelæggelserne i store dele af landet betyder, at

mange fordrevne fortsat ikke kan vende hjem.

Situationen kan potentielt udløse nye flygtninge-

strømme mod Europa.

■

Det samme kan ske i Syrien, hvor landets etniske

og religiøse minoriteter står over for en usikker

fremtid efter Asad-styrets fald.

ANTALLET AF INTERNATIONALE

MIGRANTER STIGER PÅ VERDENSPLAN,

MEN MEST I EUROPA OG ASIEN

1990–2020

100 mio.

85,6

86,7

75 mio.

58,6

50 mio.

25,4

25 mio.

14,8

9,38

AFRIKA

0 mio.

1990

2020 1990

2020

ASIEN

EUROPA

LATINAMERIKA

& CARIBIEN

NORDAMERIKA

OCEANIEN

Kilde: UN DESA 2021

UDSYN

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

VÆBNEDE KONFLIKTER RAMMER OFTE

STATER, SOM I FORVEJEN ER SKRØBELIGE

Der er krig i flere af verdens mest skrøbelige stater, og

i andre skrøbelige stater lever befolkningerne med

forhøjet risiko for kriser og konflikt. Dårlige levevilkår

og intern splittelse skaber gode betingelser for militante

grupper, som kan udnytte frustrationer i befolkningerne.

Islamisk Stat fastholder et

fodfæste i lande som Syrien og

Afghanistan, hvor der er områ-

der, som regeringerne ikke har

kontrol over.

SY RIE N

A FGH A NI STA N

M A LI

NIGE R

YEMEN

S U DA N

BU RKIN A FAS O

En række skrøbelige stater

i Sahel har i de seneste år

været ramt af militærkup

og borgerkrig.

Houthi-bevægelsen har i man-

ge år udnyttet splittelsen i det

borgerkrigsramte Yemen til at

styrke sin egen indflydelse.

M EGE T S K RØB E LIG

M EGE T STA BIL

Kilde: The Fund for Peace

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2024

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

TEMA: TRUSLER MOD CIVIL SKIBSFART

Konflikter i kritiske knudepunkter kan true

forsyninger til Europa

Europas forsyningssikkerhed og økonomiske velstand

vil i de kommende år fortsat være afhængig af energi

fra Mellemøsten og handel med de voksende økonomi-

ske centre i Asien. Den enorme udveksling af råstoffer

og varer foregår i altovervejende grad til søs. Hele 90%

af verdenshandlen bliver i dag transporteret med skib.

Flere af de vigtigste søhandelsruter mellem Europa og

Asien fører gennem snævre farvande, hvor skibstrafik-

ken løber sammen i en koncentreret strøm. Det gør

skibsfarten særligt sårbar over for konflikter i disse

maritime flaskehalse. Handelsskibe kan både blive

utilsigtet ramt af kamphandlinger og være mål for

stater eller militante grupper, der har interesse i at

forstyrre de globale forsyningskæder.

Pirater udnytter konflikter ved skrøbelige kyststater

Pirateri er særligt en trussel mod skibsfarten i Guinea-

bugten og farvandene omkring Afrikas Horn. Piraterne

udnytter, at svage kyststater har svært ved at varetage

sikkerheden for skibe i eller nær deres farvande.

I områder med krig og konflikt er piraternes vilkår

forbedret, når militære ressourcer bliver prioriteret til

konfliktindsatser frem for politiopgaver til søs. Pirateri-

et ved Afrikas Horn blussede f.eks. op i slutningen af

2023, samtidig med at Houthi-bevægelsen begyndte at

angribe den internationale skibsfart omkring Yemen.

GUI N EAB UGTE N

GUINEABUGTEN

Pirateriet i Guineabugten var i 2024 for tredje år i træk

på et lavt niveau. Det er dog sandsynligt, at pirater

med jævne mellemrum forsat vil forsøge at kidnappe

besætninger fra skibe i regionen. Det seneste angreb

i maj 2024 viser, at piraterne fortsat har evnen og

viljen til at kidnappe besætningsmedlemmer.

DET RØDE HAV

Frem til slutningen af 2023 blev mere end 10% af verdens-

handlen til søs fragtet via Det Røde Hav mellem Suezkana-

len og Bab al-Mandeb-strædet. Houthi-bevægelsens

angreb mod skibstrafikken i og omkring Bab al-Mandeb-

strædet har dog betydet, at mange vestlige rederier,

herunder danske, nu vælger markant længere sejlruter

syd om Afrika. Det kan bl.a. svække vestlige rederiers

konkurrenceevne over for eksempelvis kinesiske, der

ikke på samme måde er mål for houthiernes angreb.

UDSYN

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

AFRIKAS HORN

Pirateriet er igen blusset op ved Afrikas Horn. I

efteråret 2023 blev et skib kapret for første gang

siden 2017, og somaliske pirater har flere gange

angrebet større handelsskibe. Skibenes sikkerheds-

procedurer og internationale flådestyrkers indsats

har sandsynligvis minimeret piraternes succes.

Truslen er dog reel, og de somaliske pirater har igen

vist, at de har en vis evne og vilje til at angribe interna-

tional skibsfart.

HORMUZSTRÆDET

Cirka en femtedel af den globale handel med olie og

flydende naturgas passerer igennem Hormuzstrædet.

Iran bruger sin militære evne til at forstyrre skibsfar-

ten gennem strædet som et udenrigspolitisk værktøj

i konflikter med fremmede stater, navnlig Israel og

USA. Iran har tidligere tilbageholdt udenlandske

handelsskibe i og omkring Hormuzstrædet og vil

kunne gøre det igen.

TAIWANSTRÆDET

Omkring 40% af verdens containerskibe sejler

gennem Taiwanstrædet. En militær konflikt om

Taiwan vil forhindre sejlads i strædet og sandsynligvis

også afbryde eller forstyrre store dele af handlen

med landene i regionen.

HORMUZ STRÆ DET

TAIWAN STRÆ DET

DET RØDE HAV

AFRI KAS HORN

MALACCASTRÆ DET

MALACCASTRÆDET OG DET

SYDKINESISKE HAV

Omkring en tredjedel af den globale containerskibs-

handel og mere end 70% af Kinas import af olie

og gas passerer gennem Malaccastrædet mellem

Indonesien, Malaysia og Singapore. Hvis konflikter

mellem navnlig Kina og andre sydøstasiatiske stater

eskalerer, er det muligt, at parterne vil forsøge at

hæmme modstandernes adgang til de vigtige ruter

gennem Malaccastrædet og Det Sydkinesiske Hav.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2024

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

DEFINITIONER

For at lette læsningen af

UDSYN

følger her en

kort beskrivelse af de særlige formuleringer, som

FE anvender i efterretningsanalyser.

Graden af sikkerhed i vurderinger

Det er kun sjældent, at en efterretningstjeneste kan

give en vurdering, uden at der er elementer af usikker-

hed i den. Derfor forsøger analytikerne at gøre det

klart for læserne, hvilken sikkerhed de tillægger deres

vurderinger. Det sker ved, at de udtrykker sig på en

standardiseret måde og bruger de samme vendinger,

når de vil give udtryk for den samme grad af sikkerhed.

FE bruger derfor fastlagte udtryk for graden af sikker-

hed i form af fem sandsynlighedsgrader. En sandsyn-

lighedsgrad er udtryk for et skøn, ikke en beregnet

statistisk sandsynlighed. Skønnet afhænger af, hvor

godt et efterretningsmæssigt grundlag der er, og hvor

komplekst emnet er.

Sandsynlighedsgraderne på en skala:

USANDSYNLIGT

<10 %

MINDRE SANDSYNLIGT

10-40 %

MULIGT

40-60 %

SANDSYNLIGT

60-90 %

MEGET SANDSYNLIGT

>90 %

Varslingshorisont

Få måneder:

0-2 år:

2-5 år:

5-10 år:

Over 10 år:

Meget kort sigt

Kort sigt

Mellemlangt sigt

Langt sigt

Meget langt sigt

UDSYN

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN 2024, fra forsvarsministeren

Israels missilforsvarssystem nedskyder raketter affyret fra Libanon.

David Cohen/Zuma/Ritzau Scanpix

Forsvarets Efterretningstjeneste

Kastellet 30

2100 København Ø

Telefon: 3332 5566