Til Forsvars-, Samfundssikkerhed- og Beredskabsudvalget
Haderslev Kommune
Sekretariat, Udvikling & Personale
Christian den X's Vej 39
6100 Haderslev
Tlf. 74 34 34 34
www.haderslev.dk
10-12-2024 • Sagsident: 24/24945
Invitation til udvalgstur til Haderslev
Haderslev Kommune vil gerne invitere udvalget på et dagsbesøg til Haderslev på et tidspunkt mellem 9. april
og 4. maj 2025, hvor det måtte passe ind i udvalgets kalender.
Overskriften er ”11 måneder du ikke vil hjem fra” med henvisning til den kommende forlængelse af
værnepligten. Herunder hvordan en vellykket forlænget værnepligt både kan understøtte rekrutteringen til
Forsvaret og søgningen mod uddannelsesinstitutioner uden for de store uddannelsesbyer, hvis de værne-
pligtige i højere grad knytter sig til de steder, hvor de aftjener. Ikke bare i Haderslev men gældende for hele
landet.
Dagen vil blive afsluttet med en politisk paneldebat som en del af et offentligt arrangement, der er rettet
unge og deres forældre, hvor der fokuseres på den generelle sikkerhedspolitiske situation og særligt på
værnepligten. Og hvordan en længere værnepligt kan forenes med ”samfundskontrakten” mellem en ung
generation, som der nu kræves mere af, og en forældregeneration, der voksede op i en – tilsyneladende –
sikker verden.
Dagens
•
•
•
•
•
•
•
program indtil paneldebatten sidst på dagen kunne være:
Velkomst ved borgmester
Besøg ved Slesvigske Fodregiment for at se eksempel på faciliteter for værnepligtige
Møde med repræsentanter fra foreningslivet og uddannelsesinstitutioner om samarbejdsmuligheder
Møde med erhvervsliv om samarbejdsmuligheder
Dialog med unge om deres perspektiver på forudsætninger for attraktiv værnepligt
Evt. møde for Forsvars-, Samfundssikkerhed- og Beredskabsudvalget
Offentlig paneldebat i Rådhussalen
Vi lytter naturligvis meget gerne til udvalgets ønsker. Haderslev Kommune huser bl.a. Fighterwing
Skrydstrup, Slesvigske Fodregiment, Nato’s mobile kommunikationsenhed i Danmark og Beredskabsstyrelsen
Sydjylland.
I Haderslev ser vi os som Danmarks forsvarskommune nummer 1 i kraft af kapabiliteter og en central
placering i Sønderjyllands historie, genforening i 1920 med en hel del mere.
Venlig hilsen
Mads Skau
Borgmester