Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
FOU Alm.del Bilag 115
Offentligt
3002448_0001.png
Årsredegørelse 2024
Forsvarets Efterretningstjeneste
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0002.png
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0003.png
TIL FORSVARSMINISTEREN
I overensstemmelse med § 19 i lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) (lovbekendtgørelse
nr. 1287 af 28. november 2017, som senest ændret ved lov nr. 1706 af 27. december 2018)
afgiver Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) hermed redegørelse om sin virksomhed
vedrørende FE for 2024. Redegørelsen skal forelægges Folketingets Udvalg vedrørende Efter-
retningstjenesterne (UET) og skal herefter offentliggøres.
Sigtet med redegørelsen er at give en generel information om karakteren af det tilsyn, der
udøves med FE.
TET påser, at FE overholder lovens regler om
h
h
h
tilvejebringelse af oplysninger, herunder indsamling og indhentning,
intern behandling af oplysninger, herunder frister for sletning af oplysninger,
videregivelse af oplysninger, herunder til Politiets Efterretningstjeneste (PET) og til andre
danske forvaltningsmyndigheder, private, udenlandske myndigheder og internationale
organisationer, og
forbud mod at behandle oplysninger om her i landet hjemmehørende fysiske personer alene
på baggrund af de pågældendes lovlige politiske virksomhed.
h
Redegørelsen indeholder blandt andet oplysninger om de forhold, som TET har valgt at interessere
sig for, og om i hvor mange tilfælde tilsynet har fundet, at FEs behandling af personoplysninger
ikke har været i overensstemmelse med reglerne.
TET påser endvidere, at PNR-lovens regler om
h
h
h
tilvejebringelse af oplysninger,
intern behandling af oplysninger, herunder afmaskering, og
videregivelse af oplysninger
overholdes, når Politiets PNR-enhed (PPNR) tilvejebringer, behandler og videregiver oplysnin-
ger på vegne af FE. TET foretager ligeledes kontrol af PPNRs tilvejebringelse, behandling og
videregivelse af oplysninger på vegne af PET, hvorfor TETs kontrol af PPNR samlet behandles i
tilsynets redegørelse vedrørende kontrollen af PET i 2024.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne
København, december 2024
WWW.TET.DK
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
1
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0004.png
WWW.TET.DK
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
2
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0005.png
INDHOLD
1.
2.
2.1
2.2
2.3
3.
3.1
3.2
Indledende bemærkninger
Generelt om TETs kontrolvirksomhed
Generelle forudsætninger for TETs kontrol og tilsynets forventninger til PET, FE, CFCS
og PPNR
Skala for TETs bemærkninger
Kontrolmetode
TETs kontrol i 2024
Sammenfatning af TETs kontrol i 2024
Gennemførte kontroller af FE i 2024
3.2.1 Kontrol af FEs målrettede indhentning af oplysninger ved SIGINT
3.2.2 Kontrol af FEs håndtering af rådata
3.2.3 Kontrol af FEs søgning i rådata
3.2.4 Kontrol af FEs tilvejebringelse og behandling af datasæt fra datamæglere
3.2.5 Kontrol af FEs sletning af oplysninger
3.2.6 Kontrol af FEs netværksoperationer (CNO)
3.2.7 Kontrol af FEs behandling af oplysninger på drev
3.2.8 Kontrol af FEs videregivelse og behandling af oplysninger i
kommunikationssystemer
3.2.9 Kontrol af FEs øvrige tilvejebringelse og behandling af oplysninger
3.2.10 Kontrol af FEs interne kontrol
3.2.11 Opfølgning på TETs kontrol af FE i 2023
3.2.12 TETs tekniske undersøgelser og kortlægning af FEs it-landskab
FEs orientering af TET
Anmodninger om indsigt efter FE-lovens §§ 9 og 10
3.4.1 TETs behandling af anmodninger
3.4.2 Antal anmodninger og sagsbehandlingstid
FEs sagsbehandlingstider i 2024
Sager forelagt forsvarsministeren til afgørelse
4
6
7
10
11
16
17
18
19
20
23
23
23
25
25
26
26
27
27
28
29
29
29
30
31
31
3.3
3.4
3.5
3.6
APPENDIKS
1.
2.
2.1
2.2
2.3
3.
3.1
3.2
Om Forsvarets Efterretningstjeneste
Om Tilsynet med Efterretningstjenesterne
TETs opgaver i forhold til FE
TETs adgang til oplysninger i FE
TETs reaktionsmuligheder
Retsgrundlag
Tilvejebringelse af oplysninger
3.1.1 Om indsamling og indhentning af oplysninger, jf. FE-lovens § 3
Intern behandling af oplysninger
3.2.1 Om intern behandling af oplysninger, jf. FE-lovens §§ 3 e-5
3.2.2 Om sletning af oplysninger, jf. FE-lovens §§ 6 og 6 a
3.2.3 Om behandlingssikkerhed, jf. FE-sikkerhedsbekendtgørelsen §§ 2-5
Videregivelse af oplysninger
3.3.1 Om videregivelse af oplysninger, jf. FE-lovens § 7
Lovlig politisk virksomhed
3.4.1 Om lovlig politisk virksomhed, jf. FE-lovens § 8
Regler om indsigt mv.
3.5.1 Om indsigt, jf. FE-lovens §§ 9 og 10
Behandling af passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) for FE
3.6.1 Anmodning om oplysninger vedrørende i Danmark hjemmehørende fysiske
personer, jf. PNR-lovens § 15, stk. 3
3.6.2 PPNRs indhentning af oplysninger for FE, jf. PNR-lovens § 4 og § 16
3.6.3 PPNRs behandling og videregivelse af PNR-oplysninger på vegne af FE,
jf. PNR-lovens § 8, § 10 og § 15
3.6.4 Behandlingssikkerhed, jf. PNR-lovens § 24
35
37
38
39
40
41
41
41
42
42
43
44
45
45
46
46
48
48
48
48
49
49
50
3.3
3.4
3.5
3.6
WWW.TET.DK
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
3
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0006.png
1. INDLEDENDE BEMÆRKNINGER
Vedtagelsen af lov nr. 666 af 11. juni 2024 om styrkelse af kontrollen med efterretnings-
tjenesterne medfører per 1. januar 2025 væsentlige ændringer for Tilsynet med Efterret-
ningstjenesterne (TET), herunder
h
at TETs kontrolkompetence udvides til at omfatte kontrol af Politiets Efterretningstjenestes
(PET) operative aktiviteter,
at Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne (UET) kan anmode tilsynet om
at undersøge særlige forhold,
at tilsynet skal håndtere den eksterne whistleblowerordning vedrørende PET og
at beskikkelsen af de nuværende medlemmer ophører, og at der vil blive beskikket nye
medlemmer af tilsynet.
h
h
h
I henhold til
Aftale om styrkelse af Tilsynet med Efterretningstjenesterne
af 28. februar 2024
mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Li-
beral Alliance, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale
Venstre og Dansk Folkeparti vil ovennævnte styrkelse med de nødvendige tilpasninger også
komme til at omfatte tilsynet med Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
TET har siden vedtagelsen af lovændringen arbejdet på, at ovenstående ændringer kan
implementeres af et nyt tilsyn den 1. januar 2025. TET har således arbejdet målrettet på
at skabe de bedste rammer for en effektiv og grundig kontrol af efterretningstjenesternes
virke i overgangsperioden.
Et af de væsentligste tiltag for at sikre dette har været igangsættelsen af en revision af TETs
risikomodel og udvikling af metoder til kontrol af operative aktiviteter med henblik på, at
de nye medlemmer får et solidt grundlag at arbejde videre med.
Som det fremgår af nærværende redegørelse, har TET i 2024 tillige foretaget en omfattende
og intensiv kontrol af FE.
I 2024 har TET fortsat sit internationale samarbejde. Offentliggørelsen af TETs reviderede
standarder for sin kontrolvirksomhed har i det forgangne år resulteret i en øget internati-
onal interesse for tilsynets metoder for planlægning og gennemførelse af kontrol af efter-
retningstjenester. TET har således fortsat sine multilaterale og bilaterale samarbejder med
lignende myndigheder i udlandet, herunder det tætte samarbejde i sammenslutningen af
kontrolmyndigheder i Belgien, Canada, Holland, Norge, Schweiz, Sverige og Storbritannien.
TET har i 2024 været vært for Nordisk Møde i København med deltagelse af tilsynets norske,
svenske og finske søsterorganisationer samt UET, det tilsvarende parlamentariske kontro-
ludvalg i Finland og Datatilsynet. Formålet med mødet i nordisk regi var at udveksle ideer
og erfaringer, identificere udfordringer og løsninger, formidle ny viden og forskning samt
fremme det nordiske netværk og tværnationale samarbejde.
Igen i 2024 ønsker TET særligt at fremhæve det tætte samarbejde med canadiske
National
Security and Intelligence Review Agency
(NSIRA), som i 2024 udmøntede sig i møder med
den canadiske søsterorganisation, hvor fokus var på gensidig kompetenceopbygning og
effektivisering af kontrolmetoder.
WWW.TET.DK
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
4
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0007.png
Endelig har TET som led i det internationale samarbejde i 2024 bidraget med oplæg på Pri-
vacy Symposium i Venedig samt en konference afholdt af franske
La Commission Nationale
de Contrôle des Techniques de Renseignement
(CNCTR) i Paris.
Efterretningsvirksomhed og compliance er ikke hinandens modsætninger – tværtimod.
Efterlevelse af reglerne om tilvejebringelse, behandling og videregivelse af oplysninger er i
høj grad med til at sikre, at FE professionelt og sikkert kan håndtere oplysninger – som er
en efterretningstjenestes primære ressource – på effektiv vis.
Pernille Christensen
Henrik Udsen
Jesper Fisker
Rebecca Adler-Nissen
Michael Kistrup
WWW.TET.DK
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
5
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0008.png
2
WWW.TET.DK
Generelt om
TETs kontrol-
virksomhed
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
6
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0009.png
2.1
Generelle forudsætninger for TETs kontrol og
tilsynets forventninger til PET, FE, CFCS og PPNR
Tilsynet med Efterretningstjenesternes (TET) kontrolvirksomhed bidrager til legitimeringen
af Politiets Efterretningstjenestes (PET), Forsvarets Efterretningstjenestes (FE), Center for
Cybersikkerheds (CFCS) og Politiets PNR-enheds (PPNR) aktiviteter ved at styrke offentlig-
hedens tillid til, at disse aktiviteter er lovmedholdelige.
TETs virke er bestemt ved lov, herunder
h
at tilsynet efter klage eller af egen drift påser, at PET, FE, CFCS og PPNR behandler
personoplysninger i overensstemmelse med lovgivningen,
h
at tilsynet hos PET, FE, CFCS og PPNR kan kræve enhver oplysning og alt materiale,
der er af betydning for tilsynets virksomhed,
h
at tilsynet til enhver tid har adgang til alle lokaler, hvorfra der er adgang til de
oplysninger som behandles, eller hvor tekniske hjælpemidler anvendes,
h
at tilsynet kan afkræve PET, FE, CFCS og PPNR skriftlige udtalelser om faktiske og
retlige forhold af betydning for tilsynets kontrolvirksomhed,
h
at PET, FE, CFCS eller PPNR – såfremt disse undtagelsesvist beslutter ikke at følge en
henstilling i en udtalelse fra tilsynet – uden unødigt ophold skal forelægge sagen
for henholdsvis justitsministeren eller forsvarsministeren til afgørelse,
h
at tilsynet underretter henholdsvis justitsministeren og forsvarsministeren om forhold,
som ministrene efter tilsynets opfattelse bør have kendskab til, og
h
at tilsynet årligt skal afgive redegørelser om sin virksomhed, som skal offentliggøres.
PETs, FEs, CFCS’ eller PPNRs efterlevelse af disse grundlæggende regler er en for-
udsætning for TETs muligheder for at kontrollere tjenesternes, centrets og enhe-
dens lovmedholdelighed og herved bidrage til myndighedernes legitimitet over for
offentligheden.
TET har følgende forventninger til PET, FE, CFCS og PPNR i opfyldelsen af disse krav:
TETs adgang til oplysninger
TET forventer,
at PET, FE, CFCS og PPNR giver tilsynet uhindret, fuldstændig og rettidig adgang
til alt materiale, som er relevant for at tilsynet kan gennemføre en korrekt og effektiv kontrol.
TET forventer,
at PET, FE, CFCS og PPNR sikrer, at tilsynet har de rette brugeradgange til
tjenesternes, centrets og enhedens it-infrastruktur, som sikrer direkte og uhindret adgang
til relevante oplysninger for tilsynets kontrol.
TET forventer
i de tilfælde, hvor der af tekniske årsager ikke kan gives fulde brugerrettigheder
til udvalgte dele af PETs, FEs, CFCS’ eller PPNRs it-infrastruktur, at tilsynet oplyses om
WWW.TET.DK
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
7
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0010.png
h
karakteren og omfanget af den del af it-infrastrukturen, som tilsynet ikke egenhændigt
har adgang til, og
karakteren og omfanget af data, som behandles i den del af it-infrastrukturen, som
tilsynet ikke egenhændigt har adgang til.
h
Uhindret, fuldstændig og rettidig adgang til materiale af betydning for TETs virksomhed
er afgørende for en effektiv og retvisende kontrol.
PET, FE, CFCS eller PPNR vil undtagelsesvist kunne afgive udtalelse omkring undladelse
af kontrol af udvalgte oplysninger. For at TETs lovbestemte adgang til oplysninger iagt-
tages, er det imidlertid alene tilsynet, der har beslutningskompetencen om, hvorvidt
udvalgte oplysninger kan undlades i forbindelse med en kontrol.
TET skal i den forbindelse have mulighed for at verificere, at de pågældende oplysnin-
ger, som PET, FE, CFCS eller PPNR ønsker undladt i forbindelse med en kontrol, ikke er
relevante for tilsynets kontrol.
Besvarelse af TETs høringer
TET forventer,
at PETs, FEs, CFCS’ og PPNRs høringssvar er fuldstændige, gennemsigtige
og uforbeholdne.
TET forventer,
at PET, FE, CFCS og PPNR oplyser tilsynet om eksistensen af øvrigt relevante
oplysninger eller materiale af betydning for kontrollen, som tjenesterne, centret eller
enheden måtte erkende, at tilsynet ikke har indsigt i.
TET forventer,
at PETs, FEs, CFCS’ og PPNRs høringssvar afgives rettidigt og inden for de
tidsrammer, som fremgår af tilsynets proces for høring af tjenesterne, centret og enheden
(se TETs proces for høring af PET, FE, CFCS og PPNR).
Med henblik på at sikre en effektiv og retvisende kontrol fremsender TET målrettede
anmodninger om udtalelser om faktiske og retlige forhold af betydning for tilsynets
kontrolvirksomhed.
TET har beslutningskompetencen i afgørelsen af, om udvalgte oplysninger er relevante
for kontrollen, hvorfor PETs, FEs, CFCS’ og PPNRs høringssvar skal være fuldstændige,
gennemsigtige og uforbeholdne.
PET, FE, CFCS eller PPNR må således ved besvarelse af TETs høringer ikke selvstændigt
foretage en vurdering af, om udvalgte anmodninger om oplysninger er relevante for
tilsynets kontrol.
WWW.TET.DK
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
8
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0011.png
Opfølgning på TETs kontrol
TET forventer
– såfremt PET, FE, CFCS eller PPNR måtte have bemærkninger til resultatet
af tilsynets enkeltvise kontroller – at disse fremsendes til tilsynet inden for den frist, som
er angivet i tilsynets opfølgningsbrev.
TET forventer
– såfremt PET, FE, CFCS eller PPNR undtagelsesvist måtte beslutte ikke
at følge en henstilling fra tilsynet – at tjenesten, centret eller enheden opfylder deres
oplysningspligt og uden unødigt ophold forelægger sagen for henholdsvis justitsministeren
eller forsvarsministeren til afgørelse.
Praksis, som TET har vurderet ikke er lovmedholdelig, og hvor PET, FE, CFCS eller PPNR
er enige heri, skal håndteres straks, og uenighed om fortolkningen af lovgrundlaget
bør afklares uden unødigt ophold. Det er derfor afgørende, at PET, FE, CFCS eller PPNR
rettidigt responderer på TETs henstillinger, herunder om nødvendigt ved at forelægge
en given sag for henholdsvis justitsministeren og forsvarsministeren til afgørelse.
WWW.TET.DK
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
9
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0012.png
2.2
Skala for TETs bemærkninger
TETs bemærkninger tager udgangspunkt i følgende skala:
BEMÆRKNINGER
[…]
giver ikke anledning til
bemærkninger
TET finder
ikke
på det foreliggende
grundlag, at
det er muligt at
vurdere
[…]
TET finder det
bemærkelsesværdigt
[…]
BAGGRUND FOR BEMÆRKNINGER
Anvendes når TET er enig med myndigheden i, hvordan loven
generelt eller konkret administreres.
Anvendes når TETs prøvelsesmuligheder er begrænset enten
af faktiske eller juridiske forhold.
Anvendes om forhold i myndigheden eller lovgivningen, som
ikke stemmer overens med det almindelige eller umiddelbare
indtryk, som en udenforstående har.
Anvendes om forhold hvor der ikke er konstateret egentlige
lovbrud, men hvor der vurderes at være en risiko for, at
forholdene kan føre til lovbrud, eller hvor TET har været forhindret
i at udøve sin virksomhed i en periode af en vis varighed.
Anvendes om forhold hvor der er konstateret egentlige lovbrud
af enkeltstående karakter eller brud på interne retningslinjer.
Anvendes om forhold hvor der er konstateret ikke uvæsentlige
lovbrud eller hvor TET har været forhindret i at udøve sin
virksomhed i en længere periode.
Anvendes om forhold hvor der er konstateret alvorlige lovbrud
eller hvor TET har været forhindret i at udøve sin virksomhed
i en længere periode, uden at myndigheden har udvist vilje til
at sikre den fornødne afhjælpning heraf.
TET finder det
problematisk
[…]
TET kan
konstatere
[…]
TET finder det
kritisabelt
[…]
TET finder det
overordentligt
kritisabelt
[…]
WWW.TET.DK
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
10
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0013.png
2.3
Kontrolmetode
TET arbejder kontinuerligt med at forbedre de metoder, som tilsynet anvender i plan-
lægningen og gennemførelsen af kontrollen af PET, FE, CFCS og PPNR med henblik på,
at kontrollen får den størst mulige effekt inden for de rammer, som er sat for tilsynets
virke.
TETs kontrol af PET, FE, CFCS og PPNR forudsætter kendskab til myndighedernes it-in-
frastruktur, prioritering af tilsynets ressourcer og effektive metoder til gennemførelse
af kontrollen.
TET kan alene kontrollere de dele af PET, FE, CFCS og PPNR, som tilsynet har kendskab
til. Endvidere har TET ikke ressourcer til at foretage en fuldstændig kontrol af alle dele
af PET, FE, CFCS og PPNR. Endelig skal TETs kontroller kunne dokumentere forholdene
i PET, FE, CFCS og PPNR med et begrænset ressourceforbrug.
TETs standarder har til formål at håndtere disse grundlæggende udfordringer. Derfor
består TETs arbejde overordnet af tre delelementer:
1. KORTLÆGNING
3. GENNEMFØRELSE
OG VERIFICERING
2. PLANLÆGNING
TETs
❶
kortlægning af it-infrastruktur i henholdsvis PET, FE, CFCS og PPNR har til for-
mål at give tilsynet det nødvendige kendskab til tjenesternes, centrets og enhedens
tilvejebringelse, behandling og videregivelse af oplysninger.
TET sammenstiller og vurderer informationer om relevante dele af it-infrastruktu-
ren med henblik på at skabe det rette grundlag for at kunne foretage fuldstændi-
ge risiko- og væsentlighedsvurderinger af samtlige processer og systemer i PET, FE,
CFCS og PPNR.
WWW.TET.DK
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
11
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
TETs metode til kortlægning af it-infrastruktur er egenudviklet. Metoden er en vide-
reudvikling af TETs indledende kortlægning af it-systemer i PET og FE i 2014-2015,
som har afstedkommet et behov for både tilpasning, strukturering og formalisering af
metode.
Valget af metode afspejler en afvejning mellem behov for teknisk detaljegrad i kort-
lægningen til at kunne understøtte TETs kontrolvirksomhed, mængden af it-ressourcer
og niveauet af modenhed for it-governance i såvel tilsynet som PET, FE, CFCS og PPNR.
TETs
❷
planlægning af kontroller for det kommende år har til formål at prioritere
tilsynets ressourcer, således at kontrollen rettes mod de dele af PET, FE, CFCS og PPNR,
hvor der vurderes at være de største risici for lovbrud.
Planlægningen sker på baggrund af en årlig risiko- og væsentlighedsvurdering af pro-
cesser og systemer (herefter kontrolobjekter) i PET, FE, CFCS og PPNR med det formål
at vurdere risici for lovbrud ved tjenesternes, centrets og enhedens aktiviteter. TET
udarbejder på den baggrund risikoanalyser, som danner grundlag for udvælgelsen af
det kommende års kontroller. De udvalgte kontroller samles i kontrolplaner for PET, FE,
CFCS og PPNR for det kommende år.
Formålet med risikoanalyserne er at sikre, at TETs kontrol fokuseres på områder, hvor
der er størst risiko for lovbrud, samt at der tages højde for andre relevante faktorer, ek-
sempelvis områder hvor tilsynets kontrol fra lovgivers side er tillagt særlig vægt, såsom
reglerne om lovlig politisk virksomhed.
Områder, hvor der vurderes at være lavere risiko for lovbrud, kontrolleres som hovedregel
hvert femte år med henblik på at skabe fuldstændighed i kontrollen af PET, FE, CFCS
og PPNR og sikre, at vurderingen af risici for lovbrud på området fortsat er retvisende.
TETs kontroller
❸
gennemføres løbende hen over året på baggrund af kontrolplaner-
ne for henholdsvis PET, FE, CFCS og PPNR. TET fastlægger ikke metoder for de enkelte
kontroller i forbindelse med udarbejdelsen af risikovurderinger og -analyser, men først
efter en forudgående teknisk og juridisk afdækning af det enkelte kontrolobjekt.
TET benytter sig af en række forskellige metoder i kontrollen af de enkelte kontrolobjekter,
heriblandt fuldstændig kontrol, tilfældige eller målrettede stikprøver, indholdsscreening,
inspektioner samt interview- og høringsbaserede kontroller.
TETs valg af kontrolmetode sker på baggrund af en konkret risikovurdering af kon-
trolobjektet, erfaringer fra tidligere kontroller samt de faktiske forhold, som tilsynet
konstaterer i forbindelse med den specifikke kontrol. I den sammenhæng afholder TET
forud for kontrol af ikke tidligere kontrollerede områder et opstartsmøde med relevante
medarbejdere i PET, FE, CFCS eller PPNR med henblik på at sikre en tilstrækkelig politi-
og/eller efterretningsfaglig samt teknisk og juridisk forståelse af området, således at
kontrollen kan tilpasses og gennemføres hensigtsmæssigt.
Som en del af TETs gennemførelse af kontroller foretages tillige verificeringskontroller
af PETs, FEs, CFCS’ og PPNRs it-infrastruktur. Formålet er herved at sikre, at TETs kontrol
beror på oplysninger fra PET, FE, CFCS og PPNR, hvis rigtighed tilsynet har efterprøvet.
Processerne for TETs
❶
kortlægning,
❷
planlægning samt
❸
gennemførelse og verifi-
cering fremgår af følgende figur. Processerne er understøttet af løbende kvalitetssikring
ved godkendelse på henholdsvis chefniveau og tilsynsniveau samt ved høringer af
eksterne parter om juridiske, faktuelle eller klassifikationsmæssige forhold.
WWW.TET.DK
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
12
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0015.png
Se Standarder for
TETs virksomhed
(afsnit 1 - Kortlægning
af it-infrastruktur)
Se Standarder for TETs
virksomhed (afsnit 2 - Risiko-
og væsentlighedsvurdering)
WWW.TET.DK
Kortlægning af PETs, FEs, CFCS’ og PPNRs it-infrastruktur
h
KVALITETSSIKRING
Ekstern høring om faktuelle forhold
KVALITETSSIKRING
Godkendelse på chefniveau
Risiko- og væsentlighedsvurdering af PET, FE, CFCS og PPNR
h
KVALITETSSIKRING
Godkendelse på chefniveau
Forelæggelse af risiko- og væsentlighedsvurdering af PET, FE, CFCS
og PPNR og beslutning om kontrolplaner for det kommende år
h
KVALITETSSIKRING
Drøftelse og godkendelse på tilsynsniveau
Afklaring af kontroltype for samtlige planlagte kontroller
h
KVALITETSSIKRING
Godkendelse på chefniveau
Orientering af PET, FE, CFCS og PPNR om TETs kontrolplaner
Teknisk og juridisk afdækning af kontrolobjekter
h
KVALITETSSIKRING
Ekstern høring om juridiske og faktuelle forhold
Beslutning om metode for de enkelte kontroller
h
KVALITETSSIKRING
Godkendelse på chefniveau
Se Standarder for TETs virksomhed (afsnit 3 - Metode,
gennemførelse af kontrol og verificering af oplysninger)
Gennemførelse af kontroller
h
KVALITETSSIKRING
Godkendelse på chefniveau
Høring af PET, FE, CFCS eller PPNR i forbindelse med kontroller
h
KVALITETSSIKRING
Ekstern høring om juridiske og faktuelle forhold
Forelæggelse og afslutning af kontroller
h
KVALITETSSIKRING
Drøftelse og godkendelse på tilsynsniveau
Fremsendelse af opfølgningsbreve til PET, FE, CFCS eller PPNR
h
KVALITETSSIKRING
Ekstern kvalitetssikring ved eventuelle
bemærkninger vedrørende kontrollen
Udarbejdelse af årlige redegørelser om PET og PPNR, FE samt CFCS
h
KVALITETSSIKRING
Drøftelse og godkendelse på tilsynsniveau
KVALITETSSIKRING
Ekstern kvalitetssikring ved høring om
faktuelle eller klassifikationsmæssige forhold
Offentliggørelse af TETs årlige redegørelser
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
13
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
TETs direkte adgang til PETs, FEs, CFCS’ og PPNRs systemer sikrer, at myndighederne ikke
kan forudse, hvilke sager og oplysninger der bliver genstand for kontrol. I nogle tilfælde
er det imidlertid nødvendigt for TET at varsle PET, FE, CFCS eller PPNR om tidspunktet
og metoden for en kontrol, eksempelvis hvis tilsynet skal have adgang til særlige fysiske
lokaliteter eller skal interviewe specifikke medarbejdere.
TET deler forud for påbegyndelsen af årets kontroller sine risikoanalyser og kontrolplaner
med henholdsvis PET, FE, CFCS og PPNR med henblik på at sikre åbenhed om tilsynets
vurdering af forholdene i myndighederne. Åbenheden giver endvidere PET, FE, CFCS og
PPNR mulighed for at tage højde for TETs kontrol i tilrettelæggelsen af myndighedernes
interne kontrol, hvilket bidrager til, at tilsynets kontrol og myndighedernes interne
kontrol samlet dækker en større del af disses virksomhed. Endelig sikrer åbenheden, at
PET, FE, CFCS og PPNR kan afsætte tilstrækkelige ressourcer til at betjene TET.
TET udarbejder desuden særskilte risikovurderinger og -analyser specifikt for tilsynets
opgaver i relation til PET og FE efter den indirekte indsigtsordning, blandt andet med
henblik på at sikre at tilsynets undersøgelser i forbindelse med anmodninger om indi-
rekte indsigt er effektive og relevante.
For yderligere information om TETs kontrolmetodik henvises til tilsynets offentliggjorte
standarder herfor, som findes på tilsynets hjemmeside.
WWW.TET.DK
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
14
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0017.png
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0018.png
3
WWW.TET.DK
TETs kontrol
i 2024
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
16
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0019.png
3.1
Sammenfatning af TETs kontrol i 2024
Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) har i 2024 afsluttet 34 ud af 36 planlagte
kontroller af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
Resultatet af TETs kontroller er beskrevet i deres helhed i afsnit 3.2. I det følgende frem-
hæves centrale og principielle dele af redegørelsen.
Det bemærkes, at nedenstående henvisninger alene udgør et mindre udsnit af TETs
kontrol af FE i 2024. For det fulde billede af TETs kontrol af FE skal redegørelsen læses
i sin helhed.
h
31 ud af 34 kontroller af FE gav ikke anledning til bemærkninger. Af de resterende tre
kontroller gav ingen anledning til bemærkninger om overordentligt kritisable forhold.
h
TET fandt det kritisabelt, at FE behandlede 28 ud af 30 udtrukne filer i et analysesystem
i strid med FE-lovens § 6, stk. 1, da de var ældre end 15 år, og da tjenesten ikke var
bekendt med, om der var tilvejebragt nye oplysninger, der indholdsmæssigt vedrørte
samme sag, inden for de seneste 15 år (afsnit 3.2.5).
h
TET konstaterede
]
at FE i 5 ud af 50 kontrollerede tilfælde (10 procent) uberettiget havde foretaget
søgninger i rådata (afsnit 3.2.3) og
]
at det i forhold til et af FEs systemer ikke var muligt for tjenesten at redegøre for,
hvorvidt tjenesten behandler rådata i overensstemmelse med FE-lovens regler,
herunder om slettefristen i § 6, stk. 2, var iagttaget.
TET henstillede til, at FE hurtigst muligt får foretaget en gennemgang af systemet
med henblik på at sikre, at FE-lovens § 6, stk. 2, overholdes (afsnit 3.2.2).
h
TET besluttede at indstille én ud af tre planlagte kontroller af FEs behandling af
oplysninger i drevstrukturer i 2024, idet der fortsat ikke var etableret en løsning,
som muliggør søgning i indholdet heraf (afsnit 3.2.7).
h
TET behandlede i 2024 anmodninger fra 10 fysiske eller juridiske personer om at
undersøge, om FE uberettiget behandlede oplysninger om dem. På baggrund heraf har
FE i ét tilfælde slettet oplysninger, idet tjenesten ikke længere fandt det nødvendigt
at behandle oplysningerne (afsnit 3.4.2).
WWW.TET.DK
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
17
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0020.png
TETs kontrol af FE i 2024
Planlagte
kontroller
Afsluttede
kontroller
Indstillede
kontroller grundet
forhold i FE
Kontroller der
afventer
høringssvar
fra FE
Kontroller der
afventer
forsvarsministerens
afgørelse*
*Se imidlertid afsnit 3.6
Resultater af TETs kontrol af FE i 2024
Kontroller der ikke
gav anledning til
bemærkninger
Kontroller der
Kontroller der
resulterede i
resulterede i
henstillinger,
konstaterede lovbrud
anbefalinger eller
eller brud på interne
øvrige bemærkninger
retningslinjer
Kontroller der
resulterede i
bemærkninger om
kritisable forhold
Kontroller der
resulterede i
bemærkninger
om overordentligt
kritisable forhold
Note: Såfremt en kontrol har haft flere forskellige resultater, eksempelvis både henstillinger, konstateringer af lovbrud
og bemærkninger om kritisable eller overordentligt kritisable forhold, vil disse tælle med under hver kategori.
3.2
Gennemførte kontroller af FE i 2024
Med henblik på at kontrollere at FE i forbindelse med behandling af oplysninger om
fysiske og juridiske personer overholder reglerne i FE-loven, foretog TET i 2024 kontrol
af tjenestens
h
målrettede indhentning af oplysninger ved SIGINT (afsnit 3.2.1),
h
håndtering af rådata (afsnit 3.2.2),
h
søgning i rådata (afsnit 3.2.3),
h
tilvejebringelse og behandling af datasæt fra datamæglere (afsnit 3.2.4),
WWW.TET.DK
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
18
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0021.png
h
sletning af oplysninger (afsnit 3.2.5),
h
netværksoperationer (CNO) (afsnit 3.2.6),
h
behandling af oplysninger på drev (afsnit 3.2.7),
h
videregivelse og behandling af oplysninger i kommunikationssystemer (afsnit 3.2.8),
h
øvrige behandling af oplysninger (afsnit 3.2.9) og
h
interne kontrol (afsnit 3.2.10).
Endvidere gennemførte TET i 2024
h
opfølgning på TETs kontrol af FE i 2023 (afsnit 3.2.11) og
h
tekniske undersøgelser og kortlægning af tjenestens it-landskab (afsnit 3.2.12).
3.2.1
Kontrol af FEs målrettede indhentning af oplysninger ved SIGINT
FE foretager ved Signals Intelligence (SIGINT) målrettet indhentning af oplysninger på
baggrund af forskellige selektorer, eksempelvis telefonnumre og e-mailadresser.
Den elektroniske indhentning sker fra såvel permanente indhentningsfaciliteter som
midlertidige installationer opstillet i udlandet. SIGINT kræver omfattende og teknisk
komplekse it-systemer til at behandle det indhentede materiale, hvilket skyldes, at
mængden af kommunikation stiger med voldsom hast, samtidig med at der hele tiden
udvikles nye teknologier.
FEs overholdelse af reglerne om indhentning af oplysninger indebærer i relation til mål-
rettet elektronisk indhentning mod en i Danmark hjemmehørende fysisk eller juridisk
person, at indhentningen skal ske på baggrund af en af tjenesten indhentet retskendelse,
jf. FE-lovens § 3, stk. 3, eller efter anmodning fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) på
grundlag af en af denne tjeneste indhentet retskendelse. Indhentningen skal i disse
tilfælde altid foretages inden for de rammer, der fremgår af retskendelsen.
Indhentning efter FE-lovens § 3, stk. 3, er betinget af, at den pågældende person opholder
sig i udlandet, og at der er bestemte grunde til at formode, at personen deltager i aktivi-
teter, der kan indebære eller forøge en terrortrussel mod Danmark og danske interesser.
TET foretog i 2024 løbende kontrol af FEs målrettede indhentning mod dansk-relaterede
selektorer.
WWW.TET.DK
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
19
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0022.png
Juridiske personers status som i Danmark hjemmehørende
På baggrund af en orientering fra FE den 13. november 2023 om at tjenesten i en periode
på 12 år periodevis havde foretaget utilsigtet indhentning rettet mod selektorer med mulig
tilknytning til en i Danmark hjemmehørende person, igangsatte TET i 2024 en særskilt
kontrol af FEs målrettede indhentning af oplysninger om i Danmark hjemmehørende
juridiske personer.
TET noterede sig i forbindelse hermed, at der ikke i FE-loven eller lovens forarbejder
tydeligt er taget stilling til, hvorvidt en udenlandsk virksomhed, som indgår i en koncern
med et i Danmark hjemmehørende moderselskab, kan betragtes som en i Danmark
hjemmehørende juridisk person.
Følgende fremgår således af forarbejderne til FE-loven:
”Udtrykket i Danmark hjemmehørende juridiske personer skal forstås som omfat-
tende partier, foreninger, organisationer, virksomheder m.v., som i kraft af deres
hovedkontor m.v. har deres overvejende tilknytning her til landet. Udtrykket omfatter
ikke internationale organisationer eller politiske bevægelser m.v. fra andre lande,
som – uden at have etableret et hovedkontor m.v. i Danmark – har en vis tilknyt-
ning her til landet i form af et filialkontor eller lignende, herboende medlemmer,
sympatisører etc.”
TET fremsendte på den baggrund den 27. august 2024 en orientering til forsvarsministeren
i henhold til FE-lovens § 16, stk. 2, med anbefaling om, at forsvarsministeren overvejer at
tydeliggøre, hvornår juridiske personer skal betragtes som hjemmehørende i Danmark,
særligt henset til Forsvarsministeriets igangværende arbejde med revision af FE-loven.
TETs bemærkninger
TETs kontrol af FEs målrettede indhentning af oplysninger i 2024 gav ikke anledning til
bemærkninger.
Sammenholdt med FEs orientering af 13. november 2023 om utilsigtet indhentning gav
TETs kontrol af FEs målrettede indhentning af oplysninger i 2024 imidlertid anledning
til, at tilsynet fremsendte en orientering til forsvarsministeren med anbefaling om, at
forsvarsministeren i forbindelse med Forsvarsministeriets igangværende arbejde med
revision af FE-loven overvejer at tydeliggøre, hvilke krav tjenesten skal overholde, når
tjenesten foretager indhentning på vegne af partnere, samt hvornår juridiske personer
skal betragtes som hjemmehørende i Danmark.
3.2.2
Kontrol af FEs håndtering af rådata
FE tilvejebringer ved elektronisk indhentning meget store informationsmængder af
ikke-behandlede data (rådata). Rådata er kendetegnet ved, at det, indtil data udsættes
for bearbejdning, ikke er muligt at afgøre, hvilke oplysninger der er indeholdt heri.
Rådata som tilvejebringes af FE skal som udgangspunkt slettes senest 15 år efter ind-
hentningstidspunktet, jf. FE-lovens § 6, stk. 2. Behandlingsreglerne i FE-loven finder ikke
i øvrigt anvendelse på rådata, førend disse data er blevet bearbejdet, og dermed ikke
længere kan kategoriseres som rådata.
FE har herudover mulighed for at udtrække oplysninger fra rådata ved at foretage søg-
ning heri, eksempelvis efter oplysninger vedrørende bestemte selektorer, eksempelvis
telefonnumre og e-mailadresser.
WWW.TET.DK
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
20
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0023.png
Det er afgørende, at rådata under og efter indhentningen håndteres sådan, at der er
sikkerhed for integriteten af oplysningerne heri, herunder i særlig grad at tidsstemp-
lingen af rådata er korrekt. Korrekt tidsstempling af rådata medfører, at FE kan foretage
søgning i eller sletning af rådata i overensstemmelse med henholdsvis FE-lovens § 3,
stk. 3, jf. § 3 a, stk. 3, og FE-lovens § 6, stk. 2.
TET foretog i 2024 kontrol af fire af FEs systemer til opbevaring af rådata.
Hvilken betydning har tidsstempling af rådata?
Når FE indhenter rådata, vil der typisk af denne data fremgå en tidsstempling, som angiver,
hvornår det pågældende rådata er tilvejebragt.
Tidsstempling af rådata har betydning for, hvordan FE kan sikre, at tjenesten overholder
FE-lovens regler for søgning i rådata og sletning af rådata.
BET YDNINGEN AF TIDSSTEMPLING VED SØGNING I RÅDATA
FEs virksomhed er rettet mod forhold i udlandet, og der foretages derfor som udgangspunkt
ikke søgning i rådata rettet mod i Danmark hjemmehørende personer.
Når FE i visse tilfælde alligevel foretager søgning i rådata rettet mod i Danmark hjemmehørende
personer, vil dette altid skulle ske på baggrund af retskendelse, som er indhentet af FE
eller PET. Retskendelserne vil ofte indeholde et specifikt tidsrum, som indgrebet må
foretages inden for.
For at overholde retskendelsernes indhold vil FE foretage en tidsafgrænsning af de søgninger,
som foretages på baggrund af retskendelsen.
Såfremt der er fejl i tidsstemplingen af den rådata der søges i, vil der imidlertid være risiko
for, at der ved søgningen vises data, som i realiteten vedrører en anden periode end den,
som FE ved retskendelsen er berettiget til at fremsøge.
BET YDNINGEN AF TIDSSTEMPLING VED SLETNING AF RÅDATA
Tidsstemplet vil naturligt danne udgangspunktet for vurderingen af, hvornår der skal ske
sletning af rådata i henhold til FE-lovens § 6, stk. 2. Hvis rådata ikke har et pålideligt
tidsstempel, kan der derimod opstå tvivl om, hvor længe den pågældende rådata må
opbevares.
Efter omstændighederne vil det imidlertid også på andre måder kunne godtgøres, at FE
overholder slettefristen for rådata.
TETs bemærkninger
TETs kontrol af FEs håndtering af rådata i 2024 gav anledning til følgende bemærkning:
h
TET konstaterede i forhold til ét af tjenestens systemer, at det ikke var muligt for
FE at redegøre for, hvorvidt tjenesten behandlede rådata i overensstemmelse med
FE-lovens regler, herunder om slettefristen i § 6, stk. 2, var iagttaget.
TET henstillede i den forbindelse til, at FE for så vidt angår al potentiel rådata i syste-
met, som er påført et fejlagtigt tidsstempel, foretager en vurdering af, hvornår den
pågældende rådata senest skal slettes, jf. FE-lovens § 6, stk. 2, og orienterer tilsynet
herom. TET anmodede i forlængelse heraf om at modtage en tidsplan for, hvornår FE
forventer at have gennemført tilsynets henstilling med henblik på at sikre iagttagelse
af den lovbestemte slettefrist i FE-lovens § 6, stk. 2.
TETs øvrige kontrol af FEs håndtering af rådata i 2024 gav ikke anledning til bemærkninger.
WWW.TET.DK
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
21
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0024.png
3.2.3
Kontrol af FEs søgning i rådata
FE tilvejebringer ved elektronisk indhentning meget store informationsmængder af ikke
behandlede data (rådata). Rådata er kendetegnet ved, at det, indtil data udsættes for
bearbejdning, ikke er muligt at afgøre, hvilke oplysninger der er indeholdt heri. En del af
FEs bearbejdning foregår ved fremsøgning af specifikke oplysninger indeholdt i rådata.
FE må ikke af egen drift foretage søgning i rådata, hvis resultatet må forudses i overve-
jende grad at blive oplysninger om identificerbare i Danmark hjemmehørende personer,
medmindre søgningen sker på baggrund af en af tjenesten indhentet retskendelse, jf.
FE-lovens § 3, stk. 3. FE kan herudover foretage sådanne søgninger efter anmodning
fra PET på grundlag af en af denne tjeneste indhentet retskendelse. Søgningen i rådata
skal i disse tilfælde altid foretages inden for de rammer, der fremgår af retskendelsen.
Søgning i rådata på baggrund af kendelser, som alene vedrører en bestemt periode, skal
eksempelvis være tidsafgrænset alene til den pågældende periode.
Såfremt FE foretager søgning i rådata, hvor resultatet må forudses i overvejende grad at
blive oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer, uden at tjenesten har et lovligt
grundlag for søgningen, vil den pågældende søgning være uberettiget. Årsagen til at der
uberettiget foretages søgning i rådata kan blandt andet være manglende tidsafgrænsning
i henhold til retskendelser, manglende frasortering af dansk-relaterede selektorer (eksem-
pelvis telefonnumre) forinden samlet søgning på en længere række af selektorer, tastefejl
eller søgning på selektorer, som ikke længere blev anvendt af en målperson.
FE estimerer, at tjenesten i 2024 har foretaget omkring 514.000 søgninger i rådata,
hvoraf der i forbindelse med tjenestens interne kontrol er identificeret 693 søgninger
rettet mod i Danmark hjemmehørende personer. Af de 693 søgninger har FE vurderet,
at tjenesten i 26 tilfælde (3,75 procent) uberettiget har foretaget søgninger i rådata.
Henset til at FEs kontrolår i 2024 ikke er færdiggjort på tidspunktet for TETs anmodning
medtages alene tal til og med 3. kvartal 2024. FE bemærker, at det samlede antal søgninger
i rådata er lavere end tidligere år, hvilket formentlig skyldes at aktiviteter, som tidligere er
foregået i systemer omfattet af FEs interne kontrol, er migreret til andre systemer, som ikke er
omfattet af tjenestens interne kontrol. FE har oplyst, at tjenesten løbende arbejder på at sikre
passende søgelogning i værktøjer til søgning i rådata, der kan indgå i den interne kontrol.
TET foretog i 2024 løbende kontrol af FEs søgning i rådata.
På grundlag af loglister fra FEs systemer, der anvendes til søgning i rådata, har TET
indledningsvist foretaget en maskinel filtrering af tjenestens søgninger med henblik
på at isolere de søgninger, der kan have relation til Danmark, og derefter frasorteret
falske positiver (søgninger i rådata, der maskinelt er filtreret som dansk-relaterede,
men ved nærmere gennemgang viser sig ikke at være det). Den maskinelle filtrering
er nødvendig, idet dansk-relaterede søgninger som nævnt udgør en relativt lille del af
den samlede mængde søgninger i rådata, som FE foretager.
Af de identificerede dansk-relaterede søgninger, som FE havde foretaget, anmodede TET
efter en konkret vurdering tjenesten om uddybende bemærkninger.
TETs bemærkninger
TETs kontrol af FEs søgning i rådata i 2024 gav anledning til følgende bemærkning:
h
TET konstaterede at FE i 5 ud af 50 kontrollerede tilfælde (10 procent) uberettiget
havde foretaget søgning i rådata, idet tjenesten havde søgt i sådanne data, uden at
WWW.TET.DK
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
22
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0025.png
søgningen skete på vegne af PET inden for rammerne af en indhentet retskendelse,
eller at FE selv havde indhentet retskendelse hertil, jf. FE-lovens § 3, stk. 3. Søgnin-
gerne blev foretaget i 2023.
De uberettigede søgninger var i alle tilfælde ligeledes blevet konstateret af FE i forbin-
delse med tjenestens interne kontrol.
3.2.4
Kontrol af FEs tilvejebringelse og behandling af datasæt fra datamæglere
FE benytter sig af datasæt, som kan købes på det frie marked hos eksempelvis datamæg-
lere. Datasæt overføres til FEs systemer til behandling og analyse. De tilvejebragte data
kan have karakter af henholdsvis oplysninger og rådata.
TET foretog i 2024 en tematisk kontrol af FEs aktiviteter relateret til tilvejebringelse og
behandling af datasæt fra datamæglere.
TETs bemærkninger
TETs kontrol af FEs tilvejebringelse og behandling af datasæt fra datamæglere blev i 2024
indstillet, da kontrollen viste sig delvist at omhandle et spørgsmål omfattet af en forelæg-
gelse for forsvarsministeren vedrørende rammerne for tjenestens søgning i rådata, der er
tilvejebragt fra åbne kilder, og som af tjenesten betragtes som indsamlet rådata. Denne
forelæggelse afventer forsvarsministerens afgørelse (nærmere beskrevet i afsnit 3.6).
3.2.5
Kontrol af FEs sletning af oplysninger
FE skal i henhold til FE-lovens § 6, stk. 1, slette oplysninger om i Danmark hjemmehørende
personer, der er tilvejebragt som led i tjenestens efterretningsmæssige virksomhed, når
der ikke inden for de seneste 15 år er tilvejebragt nye oplysninger, som indholdsmæssigt
vedrører samme sag.
En kompleks sletteregel
FE-lovens § 6, stk. 1, har følgende ordlyd:
”Forsvarets Efterretningstjeneste skal, medmindre andet følger af lov eller bestem-
melser fastsat i medfør af lov, slette oplysninger om i Danmark hjemmehørende
fysiske og juridiske personer, der er tilvejebragt som led i Forsvarets Efterretnings-
tjenestes virksomhed efter § 1, stk. 1, når der ikke er tilvejebragt nye oplysninger,
der indholdsmæssigt vedrører samme sag, inden for de seneste 15 år.”
Slettefristen i FE-lovens § 6, stk. 1, kan efter TETs opfattelse i praksis være yderst vanskelig
for FE at iagttage, idet iagttagelsen af bestemmelsen for hver enkelt oplysning i tjenestens
systemer forudsætter en selvstændig vurdering af
1) hvorvidt oplysningerne er tilvejebragt som led i tjenestens virksomhed efter FE-lovens
§ 1, stk. 1,
2) hvorvidt den pågældende person aktuelt er hjemmehørende i Danmark, og
3) hvorvidt der efterfølgende er tilvejebragt nye oplysninger, der indholdsmæssigt vedrører
samme sag.
WWW.TET.DK
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
23
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0026.png
I forhold til første kriterie vil oplysninger tilvejebragt før FE-lovens ikrafttrædelse den 1.
januar 2014 ikke nødvendigvis kunne identificeres som værende tilvejebragt som led i FEs
virksomhed efter FE-lovens § 1, stk. 1, henset til at tjenesten ikke før ikrafttrædelsen har
skulle kunne foretage en sådan identifikation, hvorfor tjenestens systemer ikke nødvendigvis
understøtter en mærkning eller kategorisering af tilvejebragte oplysninger.
I forhold til andet kriterie vil en persons status som hjemmehørende i Danmark kunne
ændre sig over tid. Selvom FE allokerer ressourcer til at markere oplysninger vedrørende
i Danmark hjemmehørende personer, vil det være vanskeligt for tjenesten at sikre en
korrekt markering af alle oplysninger vedrørende i Danmark hjemmehørende personer.
I forhold til tredje kriterie sker FEs behandling af oplysninger på tværs af mange forskelligartede
systemer, og arbejdet har en analytisk og teknisk kompleksitet, som sjældent gør det
meningsfuldt at opdele arbejdet i sager, som det kendes fra andre forvaltningsmyndigheder.
Det er således vanskeligt at konstatere, om nye oplysninger vedrører en allerede eksisterende
sag, idet FE som udgangspunkt ikke arbejder med sager i klassisk forstand.
De praktiske udfordringer, som efter TETs opfattelse, er forbundet med iagttagelsen af
slettefristen i FE-lovens § 6, stk. 1, kan til dels imødegås af FE ved i videst muligt omfang
at systemunderstøtte håndtering af bestemmelsens overholdelse, herunder ved sikring
af relevant metadata på tjenestens oplysninger og en centralt styret revision på tværs af
tjenestens it-infrastruktur.
TET foretog i 2024 kontrol af FEs overholdelse af FE-lovens § 6, stk. 1, ved kontrol af
tjenestens behandling af oplysninger i
h
et internt kommunikationssystem,
h
et analysesystem og
h
på en platform til virtualisering af data.
TETs kontrol var fokuseret på oplysninger, som var tilvejebragt mere end 15 år før til-
synets kontrol, og som tilsynet vurderede indeholdt oplysninger om i Danmark hjem-
mehørende personer.
TETs bemærkninger
TETs kontrol af FEs sletning af oplysninger i 2024 gav anledning til følgende bemærkninger:
h
TET fandt det kritisabelt, at FE behandlede 28 ud af 30 udtrukne filer i et analyse-
system i strid med FE-lovens § 6, stk. 1, da de var ældre end 15 år, og da tjenesten
ikke var bekendt med, om der var tilvejebragt nye oplysninger, der indholdsmæssigt
vedrørte samme sag, inden for de seneste 15 år.
Endvidere fandt TET, at stikprøvens fejlrate på 93 procent med stor sandsynlighed vil
være gældende for de resterende 336 filer, der udgjorde populationen for tilsynets
stikprøve.
FE oplyste i forbindelse med kontrollen, at de 28 filer blev slettet, da TET ved sin
høring henledte tjenestens opmærksomhed herpå.
TET noterede sig endvidere, at FE i forbindelse med besvarelse af tilsynets høring
vedrørende tilsynets opfølgning på kontroller i 2023 har oplyst, at tjenesten har
udarbejdet en plan for implementering af tiltag for at sikre rettidig sletning af data i
systemet, samt at planen forventes at være implementeret i 2. halvår af 2025.
WWW.TET.DK
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
24
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0027.png
TETs øvrige kontrol af FEs sletning af oplysninger i 2024 gav ikke anledning til bemærkninger.
FE orienterede på baggrund af TETs kontroller i 2022 og 2023 tilsynet om, at tjenesten
i 2024 havde implementeret automatisk sletning i det interne kommunikationssystem,
som var omfattet af tilsynets kontrol i 2024.
3.2.6
Kontrol af FEs netværksoperationer (CNO)
FEs netværksindhentning, også benævnt Computer Network Exploitation (CNE), er ak-
tiv elektronisk indhentning af oplysninger mod computernetværk, som typisk kræver,
at en medarbejder fra tjenesten skaffer sig adgang til lukkede netfora, it-systemer og
computere.
FE støtter herudover Forsvaret med offensive militære cyberoperationer, også benævnt
cyberangreb eller Computer Network Attacks (CNA), hvor formålet er at angribe en
modstanders digitale infrastruktur.
TET foretager ikke kontrol af FEs offensive militære cyberoperationer, idet operationer-
ne gennemføres efter Forsvarslovens regler. TET kan derimod foretage kontrol af den
behandling af oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer samt håndtering
af rådata, som måtte blive gennemført af FE forud for eller efter operationen.
FEs netværksindhentning og militære cyberoperationer benævnes samlet som netværk-
soperationer eller Computer Network Operations (CNO).
TET foretog i 2024 kontrol af to systemer, som anvendes af FE i forbindelse med tjene-
stens CNO.
TETs bemærkninger
TETs kontrol af et system, som FE anvender ved CNO, gav anledning til bemærkninger
vedrørende håndtering af rådata (nærmere beskrevet i afsnit 3.2.2).
TETs øvrige kontrol af FEs CNO gav ikke anledning til bemærkninger.
3.2.7
Kontrol af FEs behandling af oplysninger på drev
FE anvender drev til behandling af en lang række forskelligartede operative oplysninger.
Det fremgår af TETs årsredegørelser fra tidligere år, at tilsynet førhen har indstillet
kontroller af FEs drevstrukturer under henvisning til, at en løsning til at gennemføre
effektive kontroller heraf var under etablering, men at forsinkelser med at fremme denne
etablering var udfordret af eksterne leverancer.
FE har i forbindelse med ovenstående oplyst, at tjenesten, som følge af fortsatte udfor-
dringer med de eksterne leverancer, har valgt at opsige kontrakten med den eksterne
leverandør.
På den baggrund har FE i dialog med TET udviklet en alternativ løsning, som har
muliggjort en kontrol af FEs overholdelse FE-lovens regler om sletning i forhold
til filer på udvalgte drevstrukturer, på baggrund af metadata om filernes alder.
WWW.TET.DK
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
25
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0028.png
Det er fortsat ikke muligt for TET at foretage søgning på indholdet af filer på de pågæl-
dende drevstrukturer, hvilket påvirker effektiviteten af tilsynets kontrol.
FE behandler en stor mængde filer (flere millioner) på tjenestens drevstrukturer, og det
er en forudsætning for, at TET kan gennemføre en retvisende og effektiv kontrol, at det
er muligt for tilsynet at foretage en indholdsmæssig søgning heri. TET er fortsat i dialog
med FE om, hvordan tjenesten bedst muligt sikrer søgbarhed i tjenestens drevstrukturer.
TET foretog i 2024 kontrol af tre forskellige drevstrukturer i FE.
TETs bemærkninger
TET besluttede at indstille én af de tre planlagte kontroller af FEs drevstrukturer i 2024, da
der fortsat ikke var etableret en løsning som muliggør søgning i indholdet af drevstrukturerne.
TETs to øvrige kontroller af FEs behandling af oplysninger på drev gav ikke anledning til
bemærkninger.
3.2.8
Kontrol af FEs videregivelse og behandling af oplysninger i kommunikationssystemer
FE indgår i bilaterale og multilaterale samarbejder med efterretningstjenester i udlandet,
hvor tjenesterne udveksler oplysninger af efterretningsmæssig karakter. Udveksling om
indhentningsmetoder, teknologier, kapaciteter samt specifikke oplysninger sker med
henblik på, at FE i sidste ende modtager oplysninger fra partnerne, der i vidt omfang
indgår i tjenestens analyser og derigennem i en betydelig del af de produkter, som
tjenesten udarbejder.
FE videregiver tillige oplysninger til nationale samarbejdspartnere, eksempelvis PET og
øvrige myndigheder inden for Forsvarsministeriets område.
FE anvender i forbindelse med videregivelsen forskellige kommunikationssystemer,
hvor der ofte tillige er mulighed for at foretage behandling af oplysninger, eksempelvis
opbevaring af ind- og udgående kommunikation i kopi.
TET foretog i 2024 kontrol af to af FEs kommunikationssystemer.
TETs bemærkninger
TETs kontrol af FEs videregivelse og behandling af oplysninger i kommunikationssystemer
i 2024 gav ikke anledning til bemærkninger.
3.2.9
Kontrol af FEs øvrige tilvejebringelse og behandling af oplysninger
FE behandler, herunder opbevarer, oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer
i et stort antal forskelligartede systemer.
TET foretog i 2024 kontrol af fire af FEs systemer, som anvendes til tilvejebringelse og
behandling af oplysninger.
TETs bemærkninger
TETs kontrol af FEs tilvejebringelse og behandling af oplysninger i 2024 gav ikke anledning
til bemærkninger.
WWW.TET.DK
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
26
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0029.png
3.2.10
Kontrol af FEs interne kontrol
FE foretager løbende en intern kontrol af tjenestens overholdelse af konkrete dele af
FE-loven. Til brug for tilrettelæggelsen af den interne kontrol udarbejder FE årligt en risi-
koanalyse af tjenestens overholdelse af lovkrav samt en plan for den interne kontrol i det
følgende år. FE orienterer løbende TET om tilrettelæggelsen af den interne kontrol samt
resultatet heraf, herunder ved fremsendelse af tjenestens risikoanalyse og kontrolplan.
TET foretog i 2024 kontrol af FEs interne kontrol. Kontrollen omfattede FEs interne kontrol
i 2023 samt tjenestens planlægning heraf for 2024.
FE orienterede i september 2024 TET om tjenestens
h
risikoanalyse vedrørende overholdelse af lovkrav og
h
kontrolplan for 2024.
FE orienterede i 2024 derudover løbende TET om tjenestens interne kontrol.
FE orienterede blandt andet om en overskridelse af den 15-årige slettefrist for rådata, jf.
FE-lovens § 6, stk. 2. FE oplyste, at tjenesten havde igangsat en undersøgelse af rådata i et
ikke-brugervendt system. Under én procent af det samlede antal filer, som blev gennemgået,
blev slettet, fordi de enten havde overskredet slettefristen på 15 år eller ikke havde en trovær-
dig tidsstempling. Antallet af slettede filer udgjorde imidlertid et nominelt betydeligt antal.
TETs bemærkninger
TET fandt det positivt, at FE straks havde iværksat en undersøgelse af den ovenfor
nævnte overskridelse af den 15-årige slettefrist for rådata, samt at tjenesten orienterede
tilsynet om hændelsen.
TETs kontrol af FEs øvrige interne kontrol i 2024 gav ikke anledning til bemærkninger.
3.2.11
Opfølgning på TETs kontrol af FE i 2023
TET foretager årligt kontrol af, om FE har gennemført de handlinger, som tjenesten
på baggrund af tilsynets kontrol i det foregående år tilkendegav at ville gennemføre.
TET foretog i 2024 opfølgning på tilsynets kontrol af FE i 2023.
TET foretog en gennemgang af de oplysninger, som FE i forbindelse med tilsynets kontroller
i 2023 erklærede sig enig i at slette samt tjenestens opfølgning på de anmodninger og
anbefalinger, som tilsynet afgav over for tjenesten på baggrund af tilsynets kontroller i
2023. Gennemgangen skete endvidere med henblik på at vurdere, om FE havde foretaget
de ændringer, som tjenesten i forbindelse med kontrollerne i 2023 havde tilkendegivet
over for TET at ville foretage.
TETs bemærkninger
TETs opfølgning på tilsynets kontrol af FE i 2023 gav anledning til følgende bemærkninger:
h
TET vurderede, at FE i ét tilfælde ikke havde gennemført tre tiltag, som tjenesten
på baggrund af anbefalinger i forbindelse med tilsynets kontrol i 2023 havde oplyst
ville blive gennemført.
WWW.TET.DK
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
27
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0030.png
2018
2019
2020
TET anbefaling
2021
2022
2023
2024
Gennemført
FE fremsendelse af orientering
TET anbefaling
PET tiltag
PET tiltag
TETs anmodning om
orientering
PET tiltag
TET anmodning om
orientering
TET anmodning om
orientering
TET anmodning om
orientering
TET anmodning om
orientering
TET anbefaling
FE tiltag
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
TET anmodning om orientering
TET anmodning om orientering
Note: Den grafiske fremstilling viser, i hvilket år TET har afgivet en anbefaling, eller FE har oplyst at ville gennemføre et tiltag eller fremsende en orientering.
Endvidere viser den grafiske fremstilling, i hvilket år FE har gennemført pågældende anbefaling eller et tiltag eller fremsendt en orientering
3.2.12
TETs tekniske undersøgelser og kortlægning af FEs it-landskab
FEs it-systemer og underliggende databaser, hvori der behandles oplysninger, udgør et
komplekst og dynamisk landskab af forskellige teknologier og datatyper. For at kunne
navigere i dette komplekse it-landskab og løse TETs primære opgaver, har tilsynet i 2024
gennemgået og verificeret omfattende dele af FEs it-landskab, og arbejder løbende med
at sikre et opdateret kendskab til tjenestens systemer.
Det er en forudsætning for meningsfuld kontrol af FE, at TET har kendskab til tjenestens
samlede it-infrastruktur, således at kontrollen kan målrettes de dele af infrastrukturen,
som udgør størst risiko for behandling i strid med FE-lovgivningen.
TET foretog i 2024 verificeringskontroller og -inspektioner af FEs it-infrastruktur ved
h
inspektion af to systemer i tjenesten, som umiddelbart vurderes ikke at være relevante
for tilsynets kontrol, med henblik på undersøge, om systemerne alligevel er relevante
for tilsynets kontrol,
h
kortlægning af tjenestens serverinfrastruktur,
h
kortlægning af tjenestens netværk og
h
kortlægning af tjenestens præproduktionsmiljøer.
TETs bemærkninger
TETs tekniske undersøgelser og kortlægning af it-infrastruktur i 2024 gav ikke anledning
til bemærkninger.
WWW.TET.DK
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
28
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0031.png
3.3
FEs orientering af TET
Det følger af lovforslagets bemærkninger til FE-loven, at FE løbende skal orientere TET om
anvendelsen af en række bestemmelser i loven. FE skal således orientere TET om
h
tjenestens beslutninger i medfør af lovens § 6, stk. 3, om at undlade at slette oplysninger,
som har nået slettefristen på 15 år i bestemmelsens stk. 1 og 2,
h
alle væsentlige spørgsmål vedrørende tjenestens behandling af oplysninger om i
Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer og
h
nye administrative retningslinjer, som udstedes i medfør af lovens § 1, stk. 5, § 4, stk.
3, og § 5, stk. 3.
FE orienterede den 13. november 2023 TET om, at tjenesten i en periode på 12 år periodevis
havde foretaget utilsigtet indhentning rettet mod selektorer med mulig tilknytning til en
i Danmark hjemmehørende person. Dialogen mellem TET og FE vedrørende hændelsen
blev først afsluttet i 2024, hvorfor orienteringen behandles i nærværende redegørelse (se
nærmere afsnit 3.2.1).
FE orienterede i 2024 løbende TET om væsentlige spørgsmål vedrørende tjenestens behand-
ling af oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer, herunder
h
ét tilfælde af uberettiget indhentning i en periode på ca. fire måneder og 24 uberettigede
søgninger i rådata,
h
beslutning i medfør af FE-lovens § 6, stk. 3 om at undlade at slette en række sager i et
fysisk arkiv, hvor 15-årsfristen indtraf i henholdsvis 2022, 2023 og 2024,
h
FEs fornyede juridiske vurdering af, at oplysninger tilvejebragt ved ELINT må anses
som umiddelbart tilgængelige oplysninger, og at tilvejebringelsen herefter må anses
som indsamling i FE-lovens forstand, og
h
FEs overskridelse af slettefristen for rådata i FE-lovens § 6, stk. 2 (se nærmere afsnit 3.2.10).
3.4
Anmodninger om indsigt efter FE-lovens §§ 9 og 10
3.4.1
TETs behandling af anmodninger
Når en i Danmark hjemmehørende fysisk eller juridisk person anmoder TET om at un-
dersøge, hvorvidt FE uberettiget behandler oplysninger om den pågældende, foretager
tilsynet en undersøgelse heraf hos tjenesten, hvor tilsynet har adgang til enhver oplys-
ning og alt materiale, der er af betydning for tilsynets virksomhed.
Det kan være både ressourcekrævende og kompliceret at afdække alle oplysninger, som
FE måtte behandle om en person, men TET bestræber sig på at fremsøge alle oplysnin-
ger, som tjenesten måtte behandle om en person, der anmoder om indirekte indsigt.
WWW.TET.DK
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
29
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0032.png
Når undersøgelserne er tilendebragt, vurderer TET, om FE efter tilsynets opfattelse uberet-
tiget behandler oplysninger om den pågældende person. Finder TET, at dette er tilfældet,
pålægger tilsynet FE at slette oplysningerne. Når TET har sikret, at der herefter ikke længere
uberettiget behandles oplysninger om den pågældende, besvarer tilsynet henvendelsen.
Hvor særlige forhold taler herfor, kan TET pålægge FE at give en i Danmark hjemmehørende
fysisk eller juridisk person indsigt i oplysninger, som tjenesten behandler om vedkommende,
eller indsigt i, om tjenesten behandler oplysninger om vedkommende. I de tilfælde hvor
TET modtager en anmodning om indsigt i oplysninger, foretager tilsynet en undersøgelse
af, hvilke oplysninger FE måtte behandle om den pågældende, ligesom tjenestens bemærk-
ninger indhentes, inden tilsynet træffer afgørelse efter bestemmelsen. I forbindelse med
anmodninger om indirekte indsigt undersøger TET af egen drift, om særlige forhold måtte
tale for at pålægge FE at give hel eller delvis indsigt i de nævnte oplysninger.
3.4.2
Antal anmodninger og sagsbehandlingstid
I 2024 behandlede TET anmodninger fra 10 fysiske eller juridiske personer om at un-
dersøge, om FE uberettiget behandlede oplysninger om dem. På baggrund heraf har
FE i ét tilfælde slettet oplysninger, idet tjenesten ikke længere fandt det nødvendigt at
behandle oplysningerne.
Anmodninger om indirekte indsigt
Færdigbehandlede anmodninger
om indirekte indsigt
Undersøgelser der resulterede
i sletning af oplysninger
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid af de færdigbehandlede anmodninger var i
2024 på 80 dage, hvoraf 21 dage udgjorde sagsbehandlingstid hos FE. I forhold til 2023
steg den gennemsnitlige sagsbehandlingstid med 15 dage.
TET tilstræber at besvare anmodningerne om indsigt så hurtigt som muligt, men under-
søgelserne kan som nævnt både være ressourcekrævende og komplicerede. Resultatet
heraf forelægges TET på et månedligt møde, hvor tilsynet træffer afgørelse om besvarelse
af anmodningerne.
Det bemærkes, at det er en forudsætning for TETs varetagelse af sin opgave i forbindelse med
den indirekte indsigtsordning, at FEs oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske
og juridiske personer lagres i it-systemer, hvori det er muligt at foretage effektive opslag.
WWW.TET.DK
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
30
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0033.png
TET udarbejder en særskilt risikovurdering og -analyse specifikt for tilsynets opgaver
i relation til FE efter den indirekte indsigtsordning, blandt andet med henblik på at
sikre at tilsynets undersøgelser i forbindelse med anmodninger om indirekte indsigt
er effektive og relevante. TETs undersøgelser omfatter en række centrale systemer i FE.
TET har imidlertid vurderet, at undersøgelserne bør omfatte yderligere et centralt system,
som ikke er omfattet på nuværende tidspunkt, da det ikke er teknisk muligt at foreta-
ge indholdsmæssige søgninger heri. TET og FE fortsat er i dialog om søgefunktioner i
systemet. Dette påvirker fuldstændigheden af TETs undersøgelser.
Systemer som bør omfattes af TETs undersøgelser,
men som pt. ikke er det
1
System hvori det ikke
er teknisk muligt at
foretage effektiv søgning
3.5
FEs sagsbehandlingstider i 2024
TET fremsendte otte høringer til FE i forbindelse med tilsynets kontrolvirksomhed i
2024. FE besvarede tre af TETs høringer inden for den angivne frist og fem efter udløbet
af den angivne frist. FEs gennemsnitlige fristoverskridelse ved tjenestens besvarelse af
høringer efter udløbet af den angivne frist var på 19 arbejdsdage.
3.6
Sager forelagt forsvarsministeren til afgørelse
TET kan som led i sin kontrol af FE afgive udtalelser over for tjenesten, hvori tilsynet
blandt andet kan tilkendegive sin opfattelse af, om tjenesten overholder FE-lovens regler.
TET afgiver ved afslutningen af hver kontrol en udtalelse til FE, hvor resultatet af tilsynets
kontrol beskrives. Udtalelsen kan herudover indeholde en beskrivelse af et eller flere tiltag,
som TET vurderer at FE bør foretage. Hvis FE undtagelsesvist måtte beslutte ikke at følge en
henstilling i en udtalelse fra TET, skal tjenesten underrette tilsynet herom og uden unødigt
ophold forelægge sagen for forsvarsministeren til afgørelse. Såfremt forsvarsministeren
måtte beslutte ikke at følge henstillingen fra TET, skal regeringen orientere Folketingets
Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne (UET) herom. TETs reaktionsmuligheder over
for FE er beskrevet nærmere i afsnit 2.3 i appendiks samt i FE-lovens § 16.
WWW.TET.DK
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
31
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0034.png
FE har i 2024 i ét tilfælde forelagt spørgsmål om fortolkning af FE-loven for forsvarsmini-
steren, idet der var uenighed mellem tjenesten og TET om fortolkningen af lovgivningen
i forhold til begrebet rådata.
TET foretager ikke kontrol af forhold, som er omfattet af spørgsmål forelagt forsvarsmini-
steren, i perioden fra forelæggelsen og frem til ministerens afgørelse. TET tilrettelægger
sin efterfølgende kontrol i overensstemmelse med forsvarsministerens afgørelse.
Hvilke regler gælder for søgning i rådata?
TET og FE har i 2023 og 2024 i relation til et antal konkrete kontroller drøftet fortolkningen
af begrebet rådata i FE-loven.
FEs virksomhed er rettet mod forhold i udlandet, hvorfor oplysninger om i Danmark
hjemmehørende personer i udgangspunktet alene kommer tjenesten i hænde ved en
tilfældighed, jf. FE-lovens § 3, stk. 2. Praksis i henhold til FE-lovens § 3, stk. 2, er imidlertid,
at FE kan
indsamle
oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer fra åbne kilder,
såfremt tjenesten har en saglig grund til dette. Dette står i modsætning til FEs
indhentning
af oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer, som i udgangspunktet alene kan
ske efter retskendelse.
FE indsamler i forbindelse med sin virksomhed store mængder data fra åbne kilder,
eksempelvis via internettet. Endvidere kan FE indhente meget store informationsmængder
ved elektronisk indhentning, som på indhentningstidspunktet er ikke-behandlet og betegnes
som rådata.
I forhold til FEs videre behandling af tilvejebragte oplysninger sondrer FE-loven mellem
oplysninger og rådata. Rådata er således omfattet af et lempeligere behandlingskrav end
øvrige oplysninger, da FE ikke i forvejen vil kunne afgøre, præcis hvilke oplysninger den
pågældende rådata indeholder.
Det har været praksis mellem FE og TET, at tjenesten ikke målrettet kunne foretage søgning
i rådata rettet mod i Danmark hjemmehørende personer, blandt andet fordi søgningen vil
udhule den beskyttelse af i Danmark hjemmehørende personer, som følger af lovens § 3,
stk. 2. Det er FEs vurdering, at søgninger i rådata, som er indsamlet fra frit tilgængelige
kilder, ikke har karakter af indgreb, og at der dermed ikke er de samme beskyttelseshensyn
som ved søgninger i rådata, som er indhentet fra lukkede kilder.
FE vurderer derfor, at tjenesten kan foretage søgninger i rådata fra åbne kilder efter FE-
lovens behandlingsregler, jf. §§ 4 og 5. FE har hertil bemærket, at den modsatte fortolkning
ville være, at tjenesten skulle have en retskendelse for at søge målrettet i rådata efter
oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer, uanset at den pågældende rådata
kommer fra åbne kilder, alene fordi tjenesten allerede har indsamlet oplysningerne.
Såfremt FEs sondring mellem rådata tilvejebragt fra henholdsvis
åbne
og
lukkede
kilder
lægges til grund, vil tjenesten efter sin egen vurdering således kunne foretage målrettet
søgning efter oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer i
indsamlet rådata
efter behandlingsreglerne i FE-lovens §§ 4 og 5, uden at den pågældende data i øvrigt er
omfattet af kravene til behandling i FE-lovens §§ 4 og 5.
TET har ikke i FE-loven eller lovens forarbejder kunne finde grundlag for, at der i lovgivningen
skal sondres mellem rådata, som er tilvejebragt fra henholdsvis
åbne
og
lukkede
kilder.
Det er TETs vurdering, at spørgsmålet om FEs mulighed for målrettet fremsøgning af
oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer i rådata, som er tilvejebragt fra
åbne
kilder, og som derfor af tjenesten betragtes som indsamlet rådata, er af væsentlig
betydning for tjenestens virksomhed og dermed for tilsynets kontrol.
TET har på den baggrund anmodet FE om at forelægge spørgsmålet for forsvarsministeren,
hvilket tjenesten har gjort den 20. juni 2024.
WWW.TET.DK
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
32
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0035.png
Følgende skema giver et overblik over sager forelagt forsvarsministeren siden TETs op-
rettelse i 2014:
SPØRGSMÅL
Hvorvidt FE kan foretage målrettet fremsøg-
ning af oplysninger om i Danmark hjemme-
hørende personer i data, som er tilvejebragt
fra åbne kilder, og som af tjenesten betragtes
som indsamlet rådata.
Nærmere behandlet i nærværende årsre-
degørelse (afsnit 3.6).
Hvorvidt nyhedsartikler, som indsamles af
FE uden at der forinden er foretaget en
nærmere gennemgang af nyhedsartiklens
indhold, skal betragtes som rådata.
Nærmere behandlet i TETs årsredegørelse
for 2023 (afsnit 3.6).
Hvorvidt FE i forbindelse med overholdelsen
af FE-sikkerhedsbekendtgørelsens § 3 for
hvert af tjenestens systemer er forpligtet til
at foretage vurdering af, hvilke foranstalt-
ninger der kan tilvejebringe et tilstrækkeligt
sikkerhedsniveau.
Nærmere behandlet i TETs årsredegørelse
for 2022 (afsnit 2.2.9).
Hvorvidt TET ved fortolkningen af FE-sik-
kerhedsbekendtgørelsens § 3 kan anvende
ISO 27001-standarden, der er valgt som
statslig sikkerhedsstandard, til at udfylde de
overordnede forpligtelser for FE i relation
til behandlingssikkerhed, som fremgår af
bekendtgørelsen.
Nærmere behandlet i TETs årsredegørelse
for 2021 (afsnit 1.2.8).
Hvorvidt TETs kompetenceområde efter
FE-lovens § 15 omfatter FEs indhentning
og videregivelse af rådata, samt hvorvidt
FE-sikkerhedsbekendtgørelsens regler
finder anvendelse på rådata.
TET anmodede på baggrund af FE-kommis-
sionens beretning selvstændigt forsvarsmi-
nisteren om at tage stilling til fortolkningen
af FE-loven. Forelæggelsen skete derfor
ikke i henhold til FE-lovens § 16.
Nærmere behandlet i TETs årsredegørelse
for 2022 (afsnit 3).
DATO FOR
FORELÆGGELSE
20. juni 2024
STATUS
Afventer forsvarsministerens afgørelse.
23. oktober 2023
Afgjort den 20. februar 2024.
Forsvarsministeren fandt, at ulæste
nyhedsartikler, som modtages via
nyhedsabonnementer, ikke kan ka-
tegoriseres som rådata i FE-lovens
forstand.
4. august 2023
Afventer forsvarsministerens afgørelse.
2. maj 2022
Afventer forsvarsministerens afgørelse.
2. februar 2022
Afgjort den 16. januar 2023.
Forsvarsministeren fandt,
h
at TET ikke skal foretage kontrol af,
at FEs indhentning og videregivelse
af rådata overholder de krav, som
følger af FE-loven, og
h
at FE ikke er forpligtet til at sikre
rådata i overensstemmelse med
FE-sikkerhedsbekendtgørelsen,
idet bekendtgørelsen ikke finder
anvendelse på rådata.
WWW.TET.DK
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
33
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0036.png
Appendiks
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0037.png
1. OM FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har som hovedopgave at være
h
Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste,
h
Danmarks militære sikkerhedstjeneste og
h
national it-sikkerhedsmyndighed.
FEs efterretningsmæssige virksomhed er rettet mod forhold i udlandet, og tjenestens
opgave er i den forbindelse at indsamle, indhente, bearbejde, analysere og formidle
oplysninger om forhold i udlandet af betydning for Danmark og danske interesser med
henblik på at tilvejebringe det efterretningsmæssige grundlag for dansk udenrigs-,
sikkerheds- og forsvarspolitik samt medvirke til at forebygge og modvirke trusler mod
Danmark og danske interesser.
I FEs arbejde som udenrigs- og militær efterretningstjeneste skal begrebet danske
interesser forstås bredt og kan eksempelvis omfatte politiske, militære og økonomiske
områder samt teknisk-videnskabelige oplysninger af betydning for Danmarks sikkerhed,
dansk økonomi mv.
FE er en all source-efterretningstjeneste, hvilket betyder, at tjenesten beskæftiger sig
med alle typer af informationsindhentning. Dette omfatter overordnet følgende ind-
hentningsdiscipliner:
h
Signals Intelligence (SIGINT): Elektronisk indhentning af forskellige typer af signaler,
herunder dataoverførsler mellem computernetværk, telekommunikation mv. Denne
indhentning finder sted fra permanente indhentningsfaciliteter i Danmark eller
indhentningsfaciliteter opstillet i udlandet.
h
Computer Network Exploitation (CNE): Elektronisk indhentning mod computernetværk.
Denne indhentning kræver, at FE skaffer sig adgang til lukkede netfora, it-systemer
og computere, hvilket kræver stor indsigt i it.
h
Human Intelligence (HUMINT): Fysisk indhentning ved brug af menneskelige
kilder. Denne indhentning finder sted ved, at en person ansat ved FE, kaldet en
føringsofficer eller indhenter, skaffer oplysninger fra andre personer, hvilket typisk
gøres ved at overtale kilden til at videregive oplysninger, som det ikke var meningen,
at vedkommende skulle videregive.
h
Imagery Intelligence (IMINT): Indhentning af efterretninger der baserer sig på
billedmateriale indhentet af forskellige sensorer.
h
Open Source Intelligence (OSINT): Avanceret og systematisk indsamling af oplysninger fra
åbne kilder, hvilket typisk omfatter offentligt tilgængelig information fra internettet mv.
FEs opgave som militær sikkerhedstjeneste er at beskytte Forsvaret mod spionage,
sabotage, terrorisme og andre former for kriminalitet. Denne beskyttelse omfatter
WWW.TET.DK
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
35
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0038.png
blandt andet medarbejdere, materiel og bygninger såvel i Danmark som i udlandet.
Som militær sikkerhedstjeneste er FE samtidig national sikkerhedsmyndighed inden
for Forsvarsministeriets område.
FE har desuden til opgave at levere en militær Computer Network Operations (CNO)
kapacitet til Forsvaret. I forbindelse med CNO-kapaciteten støtter FE Forsvaret ved at
skaffe efterretninger om en modstander eller ved at angribe modstanderens digitale
infrastruktur. En beslutning om at anvende CNO-kapaciteten offensivt træffes på samme
måde, som beslutninger om indsættelse af andre militære magtmidler, herunder med
inddragelse af Folketinget.
De juridiske rammer for FEs virksomhed følger i det væsentlige af FE-loven med tilhø-
rende bekendtgørelse og PNR-loven. FE-loven regulerer blandt andet FEs opgaver samt
tilvejebringelse, intern behandling og videregivelse af personoplysninger.
FE er tillige undergivet ekstern kontrol af Forsvarsministeriet, Rigsrevisionen, domsto-
lene, Folketingets Ombudsmand og Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstje-
nesterne (UET).
FEs opgave som national it-sikkerhedsmyndighed er ikke omfattet af FE-loven. Denne
opgave er derimod reguleret af lov nr. 713 af 25. juni 2014 om Center for Cybersikkerhed
med senere ændringer (herefter CFCS-loven), der trådte i kraft den 1. juli 2014. Efter
denne lov skal TET tillige føre tilsyn med, at Center for Cybersikkerhed (CFCS) behandler
personoplysninger i overensstemmelse med lovgivningen, og afgive en årlig redegørelse
herom til forsvarsministeren.
CFCS, der er en del af FE, er Danmarks nationale it-sikkerhedsmyndighed og nationalt
kompetencecenter på cybersikkerhedsområdet. CFCS’ opgave er at bidrage til at beskytte
den digitale infrastruktur i Danmark og til at styrke dansk robusthed mod cyberangreb.
I denne funktion har CFCS særligt fokus på at imødegå avancerede cyberangreb mod
danske myndigheder og virksomheder, der varetager samfundsvigtige opgaver.
WWW.TET.DK
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
36
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0039.png
2. OM TILSYNET MED EFTERRETNINGSTJENESTERNE
TE TS VIRKSOMHED
Personale i 2024 (ansatte)
Finanslovsbevilling i 2024 (mio. kr.)
8
10,4
Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) er et uafhængigt kontrolorgan, der fører
tilsyn med, at Politiets Efterretningstjeneste (PET), Forsvarets Efterretningstjeneste (FE),
Center for Cybersikkerhed (CFCS) og Politiets PNR-enhed (PPNR) behandler personoplys-
ninger i overensstemmelse med lovgivningen.
PET
FE
TET
CFCS
PPNR
TET udøver sine funktioner i fuld uafhængighed og er således ikke undergivet tje-
nestebefalinger fra Justitsministeriet, Forsvarsministeriet eller andre administrative
myndigheder med hensyn til udøvelsen af sin virksomhed.
TET består af fem medlemmer, der er udpeget af justitsministeren efter forhand-
ling med forsvarsministeren. Formanden, der skal være landsdommer, er udpeget
efter indstilling fra præsidenterne for Østre Landsret og Vestre Landsret, mens de
øvrige medlemmer er udpeget efter drøftelser med Folketingets Udvalg vedrørende
Efterretningstjenesterne (UET).
Medlemmerne var ved udgangen af 2024:
h
Landsdommer Michael Kistrup, Østre Landsret (formand)
h
Juridisk chef Pernille Christensen, Kommunernes Landsforening
h
Professor Henrik Udsen, Københavns Universitet
WWW.TET.DK
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
37
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0040.png
h
Professor Rebecca Adler-Nissen, Københavns Universitet
h
Direktør Jesper Fisker, Kræftens Bekæmpelse
TET bistås af et sekretariat, der alene er undergivet tilsynets instruktion. TET bestemmer
selv, hvem der skal ansættes til sekretariatet, herunder hvilken uddannelsesmæssig bag-
grund og øvrige kvalifikationer de pågældende skal have. Ved udgangen af 2024 bestod
sekretariatet af en sekretariatschef, der varetager den daglige ledelse, en souschef, tre
jurister, to it-konsulenter og en kontorfunktionær.
TETs sekretariat er opdelt i sektioner, der beskæftiger sig med henholdsvis PET/PPNR, FE/
CFCS og anmodninger om indirekte indsigt. Med henblik på at sikre faglig koordinering
og erfaringsudveksling arbejder TETs medarbejdere på tværs af sektionerne.
TET
SEKRETARIATSCHEF
SOUSCHEF
SIKKERHED
ADMINISTRATION
IT
PET/PPNR-SEKTIONEN
FE/CFCS-SEKTIONEN
SEKTIONEN FOR
INDIREKTE INDSIGT
2.1
TETs opgaver i forhold til FE
Ifølge FE-loven skal TET efter klage eller af egen drift påse, at FE behandler oplysninger
om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer, det vil sige personer med
en kvalificeret tilknytning til det danske samfund, i overensstemmelse med de nærme-
re bestemmelser herom i FE-loven samt regler udstedt i medfør heraf. TET påser, at FE
overholder lovens regler om
h
tilvejebringelse af oplysninger, herunder indsamling og indhentning,
h
intern behandling af oplysninger, herunder frister for sletning af oplysninger,
h
videregivelse af oplysninger, herunder til PET og til andre danske forvaltningsmyn-
digheder, private, udenlandske myndigheder og internationale organisationer, og
WWW.TET.DK
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
38
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0041.png
h
forbud mod at behandle oplysninger om her i landet hjemmehørende fysiske personer
alene på baggrund af de pågældendes lovlige politiske virksomhed.
TET påser endvidere, at PNR-lovens regler om
h
tilvejebringelse af oplysninger,
h
intern behandling af oplysninger, herunder afmaskering, og
h
videregivelse af oplysninger
overholdes, når PPNR tilvejebringer, behandler og videregiver oplysninger på vegne af
FE.
TETs opgave er at føre legalitetskontrol med, at FE behandler oplysninger om i Danmark
hjemmehørende fysiske og juridiske personer i overensstemmelse med lovgivningen,
og skal således ikke påse, hvorvidt tjenesten udfører sine opgaver på en hensigtsmæssig
måde, herunder hvorledes tjenesten prioriterer sine ressourcer, da dette beror på en
efterretningsmæssig vurdering.
TET afgør selv intensiteten af sin kontrol, herunder i hvilket omfang kontrollen skal
være fuldstændig eller stikprøvevis, hvilke sagsområder der særskilt skal prioriteres,
og i hvilket omfang tilsynet vil tage sager op af egen drift. Der er ikke givet nærmere
retningslinjer for TETs udførelse af sin kontrol, udover at det i lovens forarbejder er for-
udsat, at tilsynet som led i sine undersøgelser blandt andet foretager inspektionsbesøg
hos FE, og at antallet af disse besøg er i størrelsesordenen 3-5 om året.
Efter anmodning fra en i Danmark hjemmehørende fysisk eller juridisk person un-
dersøger TET tillige, om FE uberettiget behandler oplysninger om den pågældende.
TET sikrer, at dette ikke er tilfældet, og giver herefter den pågældende meddelelse
herom (den indirekte indsigtsordning). Det fremgår af forarbejderne til loven, at
det af TETs meddelelse alene skal kunne udledes, at der ikke uberettiget behandles
oplysninger om den pågældende. Det skal således ikke fremgå eller kunne udle-
des, om der ikke behandles eller har været behandlet oplysninger, om der tidlige-
re uberettiget har været behandlet oplysninger, eller om der berettiget behandles
oplysninger.
2.2
TETs adgang til oplysninger i FE
TET kan hos FE kræve enhver oplysning og alt materiale, der er af betydning for tilsynets
virksomhed, og har til enhver tid ret til at få adgang til alle lokaler, hvorfra der er adgang
til de oplysninger, som behandles, eller hvor tekniske hjælpemidler anvendes. TET kan
endvidere afkræve FE skriftlige udtalelser om faktiske og retlige forhold af betydning
for tilsynets kontrolvirksomhed, ligesom tilsynet kan anmode om, at en repræsentant
for tjenesten er til stede med henblik på at redegøre for de behandlede sager.
FE har stillet lokaler til rådighed for TET, hvorfra tilsynet på egen hånd kan foretage
søgninger i tjenestens it-systemer.
WWW.TET.DK
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
39
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0042.png
2.3
TETs reaktionsmuligheder
TET har som hovedregel ikke kompetence til at påbyde FE bestemte foranstaltninger
i forhold til behandling af oplysninger. TET kan derimod afgive udtalelser over for FE,
hvori tilsynet blandt andet kan tilkendegive sin opfattelse af, om tjenesten overholder
reglerne om behandling af oplysninger. TET afgiver ved afslutningen af hver kontrol en
udtalelse til FE, hvor resultatet af tilsynets kontrol beskrives. Udtalelsen kan herudover
indeholde en beskrivelse af et eller flere tiltag, som TET vurderer at FE bør foretage.
Hvis FE undtagelsesvist måtte beslutte ikke at følge en henstilling i en udtalelse fra TET,
skal tjenesten underrette tilsynet herom og uden unødigt ophold forelægge sagen for
forsvarsministeren til afgørelse. Såfremt forsvarsministeren måtte beslutte ikke at følge
henstillingen fra TET, skal regeringen orientere UET herom.
FE følger
henstillingen
Forsvars-
ministeren
beslutter at
følge TETs
henstilling
TETs kontrol
viser fejl eller
lovbrud
TET
henstiller til
FE
FE beslutter
ikke at følge
henstillingen
FE skal
underrette TET,
og forelægge
sagen for
forsvars-
ministeren
Forsvars-
ministeren
beslutter ikke
at følge TETs
henstilling
Regeringen
skal underrette
Udvalget
vedrørende
Efterretnings-
tjenesterne
TET skal underrette forsvarsministeren om forhold, som ministeren efter tilsynets op-
fattelse bør have kendskab til.
Som led i den indirekte indsigtsordning, ifølge hvilken TET som nævnt efter anmod-
ning fra en fysisk eller juridisk i Danmark hjemmehørende person undersøger, om FE
uberettiget behandler oplysninger om den pågældende, kan tilsynet pålægge tjenesten
at slette oplysninger, som tjenesten efter tilsynets opfattelse behandler med urette.
TET afgiver en årlig redegørelse om sin virksomhed til forsvarsministeren. Redegørel-
sen, der offentliggøres, giver en generel information om karakteren af det tilsyn, der
udøves med FE. Det fremgår således af forarbejderne til loven, at sigtet med den årlige
redegørelse er at give en generel information om karakteren af det tilsyn, der udøves
med tjenesten, herunder en generel beskrivelse af, hvilke forhold TET måtte have valgt
særligt at interessere sig for. TET vil også kunne medtage oplysninger om, i hvor mange
tilfælde tilsynet har fundet, at efterretningstjenestens behandling af personoplysninger
ikke har været i overensstemmelse med reglerne, herunder i hvor mange tilfælde tilsy-
net som led i den indirekte indsigtsordning har pålagt tjenesten at slette oplysninger.
TET afgav senest en årlig redegørelse om sin virksomhed til forsvarsministeren i maj
2024. Redegørelsen blev forelagt UET og blev herefter offentliggjort i juni 2024.
WWW.TET.DK
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
40
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0043.png
3. RETSGRUNDLAG
1) Lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) (lovbekendtgørelse nr. 1287 af 28. no-
vember 2017, som senest ændret ved lov nr. 1706 af 27. december 2018) (FE-loven)
2) Bekendtgørelse om behandlingssikkerhed ved Forsvarets Efterretningstjenestes
behandling af personoplysninger (Bekendtgørelse nr. 1028 af 11. juli 2018) (FE-sik-
kerhedsbekendtgørelsen)
3) Lov om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer
(PNR-loven) (lov nr. 1706 af 27. december 2018 som senest ændret ved lov nr. 2601 af
28. december 2021)
4) Bekendtgørelse om PNR-enhedens behandling af PNR-oplysninger (bekendtgørelse nr.
1035 af 29. juni 2020 som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 2562 af 17. december
2021)
3.1
Tilvejebringelse af oplysninger
3.1.1
Om indsamling og indhentning af oplysninger, jf. FE-lovens § 3
Det følger af FE-lovens § 3, stk. 1, at FE kan indsamle og indhente oplysninger, der
kan have betydning for tjenestens efterretningsmæssige virksomhed, og at tjenesten
ved denne virksomhed rettet mod forhold i udlandet kan medtage oplysninger om i
Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer og personer, der opholder sig i
Danmark. For så vidt angår FEs øvrige virksomhed kan tjenesten indsamle og indhente
oplysninger, der er nødvendige for denne virksomhed, jf. lovens § 3, stk. 4. Det væsent-
ligste formål med bestemmelsen er at understrege, at FE i sin efterretningsmæssige
virksomhed rettet mod forhold i udlandet er berettiget til at indsamle og indhente data,
herunder rådata, gennem blandt andet elektronisk indhentning og fysisk indhentning,
blot disse data på indsamlings- eller indhentningstidspunktet vurderes at kunne have
betydning for tjenestens efterretningsmæssige virksomhed. Indhentningen skal være
sagligt begrundet, hvilket i relation til indhentning af rådata indebærer, at der anlægges
et generelt saglighedskrav.
Ifølge lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen må FE i forbindelse med sin
elektroniske indhentning kun medtage såkaldte tilfældighedsfund om i Danmark
hjemmehørende personer, mens tjenesten i forbindelse med sin fysiske indhentning af
oplysninger har mulighed for at tilvejebringe sådanne oplysninger, uden at disse har
karakter af tilfældighedsfund. FE kan imidlertid ikke af egen drift aktivt iværksætte fysisk
indhentning mod en i forvejen kendt og identificeret person, som er hjemmehørende i
Danmark, men som måtte befinde sig i udlandet. Sådan målrettet indhentning kan alene
ske efter anmodning fra PET, medmindre betingelserne i lovens § 3, stk. 3, er opfyldt.
WWW.TET.DK
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
41
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0044.png
Efter bestemmelsens stk. 3 har tjenesten mulighed for at iværksætte målrettet efter-
retningsmæssig indhentning af oplysninger om en i Danmark hjemmehørende fysisk
person, når denne opholder sig i udlandet, og der er bestemte grunde til at formode,
at den pågældende deltager i aktiviteter, der kan indebære eller forøge en terrortrussel
mod Danmark og danske interesser. Bestemmelsen afviger fra det almindelige udgangs-
punkt i FE-loven, hvorefter oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer alene
må komme tjenesten i hænde ved en tilfældighed. Medfører indhentningen indgreb i
meddelelseshemmeligheden, skal FE indhente retskendelse hertil.
I lovens forarbejder anføres om kontrollen med bestemmelsen, at denne særligt om-
fatter en kontrol af, at oplysninger i forbindelse med den elektroniske indhentning,
der vedrører i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer, er kommet FE
i hænde ved en tilfældighed eller er indhentet efter anmodning fra PET, herunder om
nødvendigt efter retskendelse. Dette betyder i relation til det generelle relevanskrav, som
gælder for FEs indhentning af rådata, at TET ikke fører kontrol hermed. Dette skyldes at
det endnu ikke på tidspunktet for indhentningen af rådata er muligt at fastslå, om der
indgår oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer i heri.
Begrebet
i Danmark hjemmehørende fysiske personer
omfatter danske statsborgere,
nordiske statsborgere og andre udlændinge med ret til ophold i Danmark, hvis ved-
kommende er tilmeldt folkeregistret samt asylansøgere med (kendt) ophold i Danmark
i mere end 6 måneder, mens
i Danmark hjemmehørende juridiske personer
omfatter
partier, foreninger, organisationer, virksomheder mv., som i kraft af deres hovedkontor
mv. har deres overvejende tilknytning her til landet.
Det er anført i de almindelige bemærkninger til bestemmelsen, at denne ikke ændrer på
den grundlæggende arbejdsdeling og samarbejdsform mellem PET og FE. Dette indebæ-
rer blandt andet, at FE videregiver alle oplysninger, der indhentes efter bestemmelsen
til PET. Er der et grundlag for, at PET kan indhente retskendelse efter retsplejelovens
regler, er det tillige fortsat disse regler, der skal danne grundlag for indhentningen.
FE-loven er ikke gældende for Grønland og Færøerne, hvorfor FE-lovens bestemmelser
ikke omfatter FEs eventuelle tilvejebringelse og behandling af oplysninger på grønlandsk
og færøsk territorium. TET har således ikke kompetence til at føre kontrol hermed. Dette
adskiller sig fra retstilstanden i forhold til PET-loven, som ved anordning er sat i kraft
for både Grønland og Færøerne, samt CFCS-loven, som ved anordning er sat i kraft for
Grønland.
3.2
Intern behandling af oplysninger
3.2.1
Om intern behandling af oplysninger, jf. FE-lovens §§ 3 e-5
Efter FE-lovens § 3 e, stk. 1-7, finder en række almindelige databeskyttelsesprincipper
anvendelse ved FEs behandling af indsamlede og indhentede oplysninger vedrørende
i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer.
Af lovforslagets bemærkninger fremgår, at der som udgangspunkt skal benyttes de
samme almindelige databeskyttelsesprincipper mv. ved vurderingen af, hvilke grund-
WWW.TET.DK
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
42
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0045.png
læggende betingelser der skal være opfyldt ved FEs behandling af personoplysninger
som ved vurderingen af andre danske myndigheders behandling af personoplysninger.
Det følger af lovens § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1, at FE kan behandle enhver oplysning om i
Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer, hvis behandlingen
1) sker med samtykke,
2) må antages at have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver efter § 1, stk. 1,
(som efterretningstjeneste) og § 1, stk. 4, (”øvrige opgaver” henlagt til tjenesten) eller
3) er nødvendig for varetagelsen af tjenestens opgaver efter § 1, stk. 2, (som militær
sikkerhedstjeneste).
Ved FEs elektroniske indhentning indsamles meget store informationsmængder, som på
indhentningstidspunktet er ikke-behandlede data. Sådanne data betegnes som ”rådata”
og er kendetegnet ved, at det, indtil de udsættes for bearbejdning, herunder om nød-
vendigt dekryptering og oversættelse, ikke er muligt at afgøre, hvilke oplysninger der
måtte ligge gemt i disse data. Bearbejdning er således en forudsætning for at erkende
karakteren af indhold og vurdere, om de indhentede oplysninger er relevante for FEs
efterretningsmæssige og analytiske arbejde.
Ifølge forarbejderne til loven finder lovens behandlings- og videregivelsesregler i prin-
cippet anvendelse på rådata, der indeholder personoplysninger, men den praktiske
administration af reglerne må ske under hensyn til disse datas særlige karakter. Dette
betyder, at lovens bestemmelser om intern behandling og videregivelse af oplysninger
og om lovlig politisk virksomhed kun meningsfuldt kan anvendes i relation til rådata,
når disse data er blevet bearbejdet (og dermed ikke længere er rådata). Principperne i
den tidligere persondatalov om god databehandlingsskik og behandlingssikkerhed skal
derfor i relation til FEs indhentning og behandling af rådata forstås under hensyntagen
til disse datas særlige karakter. Dette indebærer, at der for kravet i den tidligere person-
datalovs § 5, stk. 2, som er videreført i FE-lovens § 3 e, stk. 2, om saglighed i behandlingen
af data, skal anlægges et generelt saglighedskrav i forhold til indhentningen af rådata,
idet indhentningen skal være sagligt begrundet. Endvidere indebærer bestemmelsen,
at rådata, der indhentes af FE, skal anvendes til de formål, hvortil de er indhentet, og
ikke må opbevares længere, end formålet tilsiger.
3.2.2
Om sletning af oplysninger, jf. FE-lovens §§ 6 og 6 a
Efter FE-lovens § 6 skal FE, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat
i medfør af lov, slette oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske
personer, der er tilvejebragt som led i FEs efterretningsmæssige virksomhed, når der
ikke er tilvejebragt nye oplysninger, der indholdsmæssigt vedrører samme sag, inden
for de seneste 15 år. Sletning af sådanne oplysninger kan dog undlades, hvis væsentlige
hensyn til varetagelsen af FEs efterretningsmæssige opgaver gør det nødvendigt. Ifølge
lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen, som alene omfatter oplysninger om i
Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer, der er tilvejebragt som led i FEs
efterretningsmæssige virksomhed, fastsætter bestemmelsen en overordnet slettefrist
for oplysninger, der opbevares hos FE.
Af bestemmelsen i § 6 a, stk. 1, fremgår, at når FE i forbindelse med sine aktiviteter bliver
opmærksom på, at sager eller dokumenter mv. ikke længere opfylder behandlingsbe-
WWW.TET.DK
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
43
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0046.png
tingelserne i § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1, skal disse slettes, uanset om slettefristen i § 6, stk.
1, er udløbet, men at tjenesten ikke herudover er forpligtet til løbende af egen drift at
gennemgå tjenestens sager og dokumenter mv. med henblik på at vurdere, om nævnte
behandlingsbetingelser fortsat er opfyldt.
I bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser præciseres vedrørende § 6 a,
stk. 1, at begrebet ”aktiviteter” skal forstås bredt og omfatter alle de opgaver, som FE
beskæftiger sig med. Begrebet omfatter således foruden operationelle aktiviteter også
eksempelvis FEs opgaver i forbindelse med anmodninger om indirekte indsigt, jf. lovens
§ 10, og stikprøvekontroller foretaget af TET.
Det følger af bestemmelsen i § 6 a, stk. 2, at FE uanset bestemmelserne i § 3 e, §§ 4-5
samt § 6, stk. 1 og 3, ikke er forpligtet til at slette oplysninger, der ikke opfylder behand-
lingsbetingelserne i § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1, hvis oplysningerne indgår i dokumenter
mv., som i øvrigt opfylder nævnte behandlingsbetingelser, jf. dog § 10, stk. 2.
I bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser vedrørende § 6 a, stk. 2, præ-
ciseres, at bestemmelsen angår sletning på oplysningsniveau, hvorimod bestemmelsen
i stk. 1 vedrører sletning på sags- og dokumentniveau. FE er således ikke forpligtet til at
slette på oplysningsniveau, selv om tjenesten i forbindelse med sine aktiviteter bliver
opmærksom på, at en konkret oplysning ikke længere opfylder behandlingsbetingelserne
i § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1, hvis oplysningen indgår i dokumenter mv., som fortsat lever
op til disse behandlingsbetingelser, og for hvilke slettefristen ikke er udløbet. Den fore-
slåede ændring indebærer endvidere, at TET i forbindelse med sine stikprøvekontroller
fortsat kan påse, om en sag eller et dokument mv. som helhed lever op til de nævnte
behandlingsbetingelser, men at FE som udgangspunkt ikke vil være forpligtet til at slette
enkeltoplysninger, der indgår i dokumenter mv., som skal bevares, i forbindelse med
sådanne stikprøvekontroller. FE vil dog fortsat være forpligtet til at slette oplysninger,
hvis det konstateres, at disse er tilvejebragt i strid med lovens § 3.
Der findes i anden lovgivning, herunder navnlig arkivlovgivningen, regler, der inde-
bærer, at FE ikke er berettiget til at slette oplysninger. Sådanne regler skal FE følge,
hvilket indebærer, at tjenesten er afskåret fra at slette oplysningerne, idet FE-lovens § 6
foreskriver, at tjenestens forpligtelse til at slette oplysninger ikke skal gælde, hvis andet
følger af lov eller bestemmelser fastsat i medfør af lov.
3.2.3
Om behandlingssikkerhed, jf. FE-sikkerhedsbekendtgørelsen §§ 2-5
Ifølge FE-lovens § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2, kan forsvarsministeren fastsætte nærmere regler
om FEs behandling af oplysninger om fysiske og juridiske i Danmark hjemmehørende
personer. I medfør heraf er udstedt bekendtgørelse nr. 1028 af 11. juli 2018 (bekendt-
gørelse om behandlingssikkerhed ved Forsvarets Efterretningstjenestes behandling af
personoplysninger) (FE-sikkerhedsbekendtgørelsen) vedrørende behandlingssikkerheden
i FE.
Ifølge forarbejderne til lov nr. 503 af 23. maj 2018, som gennemførte en række konse-
kvensændringer til FE-loven som følge af vedtagelsen af databeskyttelsesloven og da-
tabeskyttelsesforordningen, er det forudsat, at niveauet af behandlingssikkerhed efter
bekendtgørelser fastsat i henhold til FE-lovens § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2, ikke er lavere efter
reglerne, som tidligere har været gældende ifølge den tidligere persondatalovs § 41, stk.
1-4, og § 42 samt bekendtgørelser udstedt i medfør heraf. FE-sikkerhedsbekendtgørelsen
fortolkes i overensstemmelse hermed.
WWW.TET.DK
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
44
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0047.png
Ifølge FE-sikkerhedsbekendtgørelsens § 2 må personer, virksomheder mv., der udfører
arbejde under FE eller FEs databehandlere, som får adgang til oplysninger, kun behand-
le disse efter instruks fra tjenesten, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser
fastsat i henhold til lov. Der er ikke særlige formkrav til instrukserne, som således efter
omstændighederne kan følge af en bestemt stillingsbetegnelse eller af det forhold, at FE
autoriserer en ansat eller andre til at have adgang til bestemte oplysninger. Kravet om,
at vedkommende person mv. kun må behandle oplysninger i overensstemmelse med
instruks fra FE, indebærer blandt andet, at personen mv. ikke må behandle oplysninger
til andre formål end dem, som tjenesten har fastsat – herunder til egne formål – samt
at vedkommende ikke må behandle oplysninger efter instruks fra andre end tjenesten.
Efter FE-sikkerhedsbekendtgørelsens § 3 skal FE træffe de fornødne tekniske og orga-
nisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt
tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod at de kommer til uvedkommendes
kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven, og tilsvarende gælder
for tjenestens databehandlere. For oplysninger, som behandles for FE, og som er af
særlig interesse for fremmede magter, skal der træffes foranstaltninger, der muliggør
bortskaffelse eller tilintetgørelse i tilfælde af krig eller lignende forhold, jf. FE-sikker-
hedsbekendtgørelsens § 4.
Når FE overlader en behandling af oplysninger til en databehandler, skal tjenesten
sikre sig, at databehandleren kan træffe de i FE-sikkerhedsbekendtgørelsens § 3 og § 4
nævnte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, og påse, at dette sker,
jf. FE-sikkerhedsbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Gennemførelse af en behandling ved en
databehandler skal ske i henhold til en skriftlig aftale parterne imellem, jf. FE-sikker-
hedsbekendtgørelsens § 5, stk. 2.
3.3
Videregivelse af oplysninger
3.3.1
Om videregivelse af oplysninger, jf. FE-lovens § 7
FE-lovens § 7 om videregivelse af oplysninger indeholder i stk. 1 en bestemmelse om,
at FE kan videregive oplysninger til PET, hvis videregivelsen kan have betydning for va-
retagelsen af tjenesternes opgaver. Denne vide adgang til videregivelse af oplysninger
til PET er begrundet i de to efterretningstjenesters nært forbundne arbejdsområder.
Efter bestemmelsens stk. 2 kan FE videregive personoplysninger om en i Danmark hjem-
mehørende fysisk person til andre danske forvaltningsmyndigheder (end PET), private,
udenlandske myndigheder og internationale organisationer, hvis betingelserne for intern
behandling i FE-lovens § 3 e og § 4 er opfyldt. Videregivelse af oplysninger vedrørende
rent private forhold kan imidlertid kun ske, hvis betingelserne i databeskyttelseslovens
§ 8, stk. 2, tillige er opfyldt. Dette indebærer, at oplysningerne kun må videregives, hvis
1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til videregivelsen,
2) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart
overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder
hensynet til den oplysningen angår,
WWW.TET.DK
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
45
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0048.png
3) videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller
påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe, eller
4) hvis videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en persons eller virksomheds
opgaver for det offentlige.
For FEs videregivelse af oplysninger om i Danmark hjemmehørende juridiske personer
til andre danske forvaltningsmyndigheder (end PET), private, udenlandske myndighe-
der og internationale organisationer gælder efter lovens § 7, stk. 3, at betingelserne for
intern behandling i lovens § 3 e, stk. 1-5 og 7, og § 5 skal være opfyldt.
Under hensyn til de alvorlige konsekvenser for de registrerede, der efter omstændig-
hederne vil kunne være forbundet med videregivelse af oplysninger, suppleres betin-
gelserne for videregivelse i lovens § 7, stk. 2 og 3, af en betingelse i stk. 4, hvorefter FEs
videregivelse af oplysninger efter stk. 2 og 3 kun kan ske, hvis videregivelsen efter en
konkret vurdering må anses for forsvarlig.
Af lovforslagets bemærkninger til § 7, stk. 4, fremgår, at denne afgørelse skal træffes
efter en konkret afvejning af samtlige foreliggende omstændigheder. I afvejningen må
navnlig indgå det nærmere indhold af oplysningerne, formålet med videregivelsen og
en vurdering af den skadevirkning, som en videregivelse vurderes at kunne få for den,
som oplysningerne vedrører. Forsvarlighedsvurderingen kan falde forskelligt ud, alt
efter om videregivelse skal ske til en anden dansk forvaltningsmyndighed, en privat
person eller organisation, en udenlandsk myndighed eller en international organisation.
Ved videregivelse til udenlandske myndigheder vil det kunne indgå i vurderingen, om
videregivelsen af personoplysningerne sker med henblik på at forebygge og efterforske
alvorlig international kriminalitet, som også Danmark har en væsentlig interesse i at
bekæmpe. Også forholdene i det eventuelle modtagerland må indgå i vurderingen.
Det forudsættes, at bestemmelsen om videregivelse suppleres af regler af processuel
karakter fastsat administrativt, som, i lighed med hvad der tidligere fulgte af FEs interne
retningslinjer om blandt andet samarbejdet med udenlandske efterretningstjenester,
skal omfatte klare bestemmelser om betingelserne for videregivelse af personidentifi-
cerbare oplysninger til udenlandske samarbejdspartnere. TET vil have mulighed for at
påse FEs overholdelse af disse regler.
3.4
Lovlig politisk virksomhed
3.4.1
Om lovlig politisk virksomhed, jf. FE-lovens § 8
FE-lovens § 8 om lovlig politisk virksomhed indeholder i stk. 1 en bestemmelse om, at
en i Danmark hjemmehørende fysisk persons deltagelse i lovlig politisk virksomhed
ikke i sig selv kan begrunde, at FE behandler oplysninger om den pågældende. Af stk.
2 fremgår, at bestemmelsen i stk. 1 dog ikke afskærer FE fra at behandle oplysninger
om en persons politiske virksomhed, med henblik på at afklare om virksomheden er
lovlig. Ifølge stk. 3 afskærer bestemmelsen i stk. 1 heller ikke FE fra ved behandlingen
af oplysninger om politiske foreninger og organisationer at medtage oplysninger om,
hvem der udgør ledelsen.
WWW.TET.DK
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
46
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0049.png
I lovforslagets bemærkninger til § 8 hedder det om politisk virksomhed, at der hermed
overordnet må forstås enhver aktivitet, der beskæftiger sig med styrelse og påvirkning
af eksisterende samfund og samfundsforhold, og at politisk virksomhed ikke alene
omfatter ytringer, men også andre former for politiske tilkendegivelser, eksempelvis
deltagelse i politiske demonstrationer.
Forbuddet mod at behandle oplysninger om udøvelse af lovlig politisk virksomhed
er ikke absolut. Dette er tilkendegivet med formuleringen ”ikke i sig selv”. FE kan
således behandle oplysninger om en persons lovlige politiske virksomhed, når andre
forhold bevirker, at en person er genstand for tjenestens interesse. Er den pågældende
allerede i søgelyset i forbindelse med FEs opgavevaretagelse, kan FE tillige behandle
oplysninger om den pågældendes lovlige politiske virksomhed, hvis en sådan oplys-
ning er relevant for undersøgelsen. Der kan eksempelvis være tale om, at en person
benytter udøvelse af politisk virksomhed som påskud for at planlægge, forberede
eller udføre spionage, terrorisme eller voldelig ekstremistisk virksomhed rettet mod
forsvaret. FE skal således i hvert enkelt tilfælde foretage en vurdering af, om behand-
ling af oplysninger om lovlig politisk virksomhed er begrundet i andre forhold end
selve udøvelsen af denne virksomhed, og en sådan vurdering vil nødvendigvis bero på
et skøn.
Efter bestemmelsens stk. 2 kan FE som led i sine undersøgelser behandle personoplysnin-
ger om en persons politiske virke, med henblik på at afklare om virksomheden er lovlig
eller ulovlig. Viser undersøgelserne, at virksomheden er lovlig, skal personoplysningerne
slettes. TET kan påse, at bestemmelsen i stk. 2 ikke misbruges til at omgå forbuddet i
stk. 1 og dermed, at FEs undersøgelser af, om en politisk virksomhed er lovlig, sker på
en forsvarlig og rimelig måde og med respekt for formålet bag forbudsreglen.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at FE i sager om politiske foreninger og organi-
sationer kan medtage oplysninger om, hvem der udgør ledelsen. Forbuddet i bestem-
melsens stk. 1 mod behandling af oplysninger om lovlig politisk virksomhed omfatter
ikke behandling af oplysninger om juridiske personer. Lovens almindelige regler for
behandling af oplysninger om juridiske personer gælder imidlertid for en sådan be-
handling af oplysninger.
Oplysninger om ledelsen omfatter kun identifikationsoplysninger om de pågældende
ledende medlemmer, der i relation til en politisk forening eksempelvis er hovedbesty-
relsesmedlemmer, forretningsudvalgsmedlemmer, ministre, folketingsmedlemmer,
medlemmer af Europa-Parlamentet, regionsrådsmedlemmer og byrådsmedlemmer. Uden
for denne kategori falder menige partimedlemmer, stillere, delegerede samt deltagere
i seminarer, deputationer og vælgermøder.
Ifølge lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen i stk. 3 vil det være en central
opgave for TET at sikre, at en persons lovlige politiske virksomhed i form af deltagelse
som ledende medlem i en politisk organisation eller forening kun behandles i det om-
fang, det må anses for nødvendigt for en meningsfuld behandling af oplysninger om
organisationen eller foreningen.
WWW.TET.DK
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
47
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0050.png
3.5
Regler om indsigt mv.
3.5.1
Om indsigt, jf. FE-lovens §§ 9 og 10
Det følger af FE-lovens § 9, at en fysisk eller juridisk person ikke har ret til indsigt i op-
lysninger, som FE behandler om vedkommende, eller ret til indsigt i, hvorvidt tjenesten
behandler oplysninger om vedkommende. Hvis særlige forhold taler herfor, kan FE dog
give hel eller delvis indsigt i sådanne oplysninger.
Efter FE-lovens § 10 kan en i Danmark hjemmehørende fysisk eller juridisk person
anmode TET om at undersøge, hvorvidt FE uberettiget behandler oplysninger om den
pågældende. TET sikrer, at dette ikke er tilfældet, og giver herefter den pågældende
meddelelse herom. Hvis særlige forhold taler herfor, kan TET pålægge tjenesten at give
hel eller delvis indsigt i oplysninger som nævnt i § 9.
Med FE-lovens § 10 er således etableret en indirekte indsigtsordning, hvorefter TET
som led i sin kontrol med FEs behandling af oplysninger om i Danmark hjemmehø-
rende fysiske og juridiske personer efter anmodning fra en sådan person tillige skal
undersøge, om tjenesten uberettiget behandler oplysninger om vedkommende. TET
kan som led i denne indsigtsordning blandt andet pålægge FE at slette oplysninger,
som FE efter tilsynets opfattelse behandler med urette. TET sikrer, at FE ikke uberet-
tiget behandler oplysninger om den pågældende, og giver herefter vedkommende
meddelelse herom. Af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen fremgår imid-
lertid, at det af meddelelsen alene skal kunne udledes, at der ikke uberettiget be-
handles oplysninger om den pågældende. Det skal således ikke fremgå eller kunne
udledes, om der ikke behandles eller har været behandlet oplysninger, om der tidli-
gere uberettiget har været behandlet oplysninger, eller om der berettiget behandles
oplysninger.
En person, der har fået meddelelse fra TET efter FE-lovens § 10, har efter bestemmelsen
ikke krav på en ny meddelelse før 6 måneder efter seneste meddelelse.
3.6
Behandling af passagerlisteoplysninger
(PNR-oplysninger) for FE
Anmodning om oplysninger vedrørende i Danmark hjemmehørende fysiske personer,
jf. PNR-lovens § 15, stk. 3
FEs efterretningsmæssige virksomhed er rettet mod forhold i udlandet, jf. FE-lovens §
1, stk. 1, 2. pkt.
FE kan derfor som udgangspunkt ikke målrettet indhente oplysninger om i Danmark
hjemmehørende personer. Udgangspunktet har dog en række undtagelser, blandt andet
ved tjenestens fysiske indhentning og indhentning i henhold til FE-lovens § 3, stk. 3.
3.6.1
WWW.TET.DK
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
48
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0051.png
Efter PNR-lovens § 15, stk. 3, kan FE alene anmode PNR-myndigheden om PNR-oplys-
ninger vedrørende i Danmark hjemmehørende fysiske personer, hvis oplysningerne
angår bestemte personer og tjenesten vurderer, at oplysningerne må antages at have
betydning for varetagelsen af tjenestens virksomhed rettet mod forhold i udlandet.
Kravet til behandlingen er dermed højere end PNR-lovens øvrige bestemmelser vedrø-
rende FE, hvorefter det alene er et krav, at PNR-oplysningerne kan have betydning for
tjenestens virksomhed.
Begrænsningen i PNR-lovens § 15, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse i forhold til en
række af PNR-lovens bestemmelser, herunder PNR-lovens § 4, § 10 og § 16.
3.6.2
PPNRs indhentning af oplysninger for FE, jf. PNR-lovens § 4 og § 16
Efter PNR-lovens § 4, stk. 3, nr. 3, skal luftfartsselskaber efter en konkret anmodning
fra PPNR videregive PNR-oplysninger, når FE vurderer, at det kan have betydning for
varetagelsen af tjenestens virksomhed rettet mod forhold i udlandet.
Efter PNR-lovens § 16, stk. 3, nr. 3, kan PPNR endvidere anmode PNR-enheder i andre
EU-medlemsstater om at videregive PNR-oplysninger eller resultatet af behandlingen
af sådanne oplysninger, når FE vurderer, at oplysningerne kan have betydning for va-
retagelsen af tjenestens virksomhed rettet mod forhold i udlandet.
3.6.3
PPNRs behandling og videregivelse af PNR-oplysninger på vegne af FE, jf. PNR-lovens
§ 8, § 10 og § 15
Efter PNR-lovens § 8, stk. 1, opbevarer PPNR resultatet af en behandling af oplysninger
udført for FE i medfør af § 10, nr. 1-4, så længe det er nødvendigt for at underrette tje-
nesten om et hit.
Det fremgår af PNR-lovens § 10, nr. 1, at PPNR må behandle PNR-oplysninger for at foretage
en forhåndsvurdering af passagerer forud for deres planlagte ankomst til eller afrejse
fra Danmark for at identificere personer, som det kræves, at FE undersøger nærmere,
idet sådanne personer kan være involveret i en terrorhandling eller grov kriminalitet,
der kan straffes med mindst 3 års fængsel.
Endvidere fremgår det af PNR-lovens § 10, nr. 3, at PPNR må behandle PNR-oplysninger,
hvis FE vurderer, at oplysningerne kan have betydning for varetagelsen af tjenestens
virksomhed rettet mod forhold i udlandet. Vedrører PNR-oplysningerne fysiske perso-
ner, der er hjemmehørende i Danmark, kan FE i henhold til PNR-lovens § 15, stk. 3, dog
alene anmode om sådanne oplysninger, hvis oplysningerne angår bestemte personer
og tjenesten vurderer, at oplysningerne må antages at have betydning for varetagelsen
af tjenestens virksomhed rettet mod forhold i udlandet.
Desuden fremgår det af PNR-lovens § 15, stk. 2, at PPNR efter anmodning fra FE snarest
muligt skal videregive PNR-oplysninger eller resultatet af behandlingen af oplysnin-
gerne til tjenesten, hvis tjenesten vurderer, at oplysningerne kan have betydning for
varetagelsen af tjenestens virksomhed rettet mod forhold i udlandet.
WWW.TET.DK
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
49
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0052.png
3.6.4
Behandlingssikkerhed, jf. PNR-lovens § 24
Det fremgår af PNR-lovens § 24, stk. 1, nr. 1-6, at PPNR skal foretage logning af mindst
følgende behandlingsaktiviteter:
h
Indsamling
h
Søgning
h
Ændring
h
Videregivelse
h
Maskering og afmaskering
h
Sletning
Af bestemmelsens stk. 2 fremgår, at logning af oplysninger efter stk. 1, nr. 1-5, skal gøre
det muligt at fastlægge formålet med samt datoen og tidspunktet for behandlingsak-
tiviteterne. Derudover skal det i forhold til blandt andet oplysninger om søgning eller
afmaskering være muligt at identificere brugeren, der har foretaget behandlingsakti-
viteten samt modtageren af oplysningerne.
Af lovens § 24, stk. 5, følger det endvidere, at PPNR efter anmodning stiller logning af
oplysninger til rådighed for tilsynsmyndigheden, det vil sige Datatilsynet og TET.
Da der for så vidt angår tilsyn med behandlingssikkerheden i PPNR er et vist overlap
mellem Datatilsynets og TETs kompetencer, vil tilsynet i forbindelse med kontrollen heraf
tage kontakt til Datatilsynet med henblik på at afklare, i hvilket omfang Datatilsynet
påtænker at føre eller har ført kontrol med behandlingssikkerheden i PPNR.
WWW.TET.DK
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
50
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0053.png
WWW.TET.DK
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
51
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0054.png
Årsredegørelse 2024
Forsvarets Efterretningstjeneste
Udgivet af Tilsynet med Efterretningstjenesterne, januar 2025
Layout + illustrationer: Eckardt ApS
Portrætfotos: Lars Engelgaar / Tomas Bertelsen
Publikationen kan downloades fra TETs hjemmeside på www.tet.dk
Medlemmer af Tilsynet med Efterretningstjenesterne i 2024
Landsdommer Michael Kistrup, Østre Landsret (formand)
Juridisk chef Pernille Christensen, Kommunernes Landsforening
Professor Henrik Udsen, Københavns Universitet
Professor Rebecca Adler-Nissen, Københavns Universitet
Direktør Jesper Fisker, Kræftens Bekæmpelse
WWW.TET.DK
ÅRSREDEGØRELSE 2024 / FORSVARETS EF TERRETNINGSTJENESTE
/
52
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0055.png
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Orientering om offentliggørelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser for FE og CFCS 2024, fra forsvarsministeren
3002448_0056.png
Tilsynet med Efterretningstjenesterne
Borgergade 28, 1. sal, 1300 København K
www.tet.dk