FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Udkast til lovforslag om ændring af værnepligtsloven, lov om forsvarets personel og forskellige andre love (Fuld ligestilling mellem kvinder og mænd i relation til værnepligt, indførelse af mulighed for værnepligtige befalingsmænd m.v.), fra forsvarsministeren

Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
FOU Alm.del Bilag 105
Offentligt

Udkast

Forslag

til

Lov om ændring af værnepligtsloven, lov om forsvarets personel

og forskellige andre love

(Fuld ligestilling mellem kvinder og mænd i relation til værnepligt, indførelse af mulighed for

værnepligtige befalingsmænd m.v.)

§1

I værnepligtsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 13. marts 2006, som ændret ved § 99

i lov nr. 538 af 8. juni 2006 og lov nr. 1538 af 18. december 2018, foretages følgende æn-

dringer:

Overalt i loven ændres »han« til: »den pågældende«.

§ 1, stk. 1,

ændres »mand« til: »statsborger«.

§ 3, stk. 1,

ændres »Mænd« til: »Den«.

§ 3, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »udenlandske mænd« til: »udlændinge«.

§ 6, nr. 3,

§ 26, stk. 1,

ændres »ham« til: »den pågældende«.

§ 13

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5.

Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at nærmere årgange af værneplig-

tige helt eller delvist fritages for at møde til Forsvarets Dag, hvis helt særlige forhold gør sig

gældende, og hvis fritagelsen ikke påvirker den operative kapacitet.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 19, 1. pkt.,

ændres »ham« til: »den værnepligtige«, og »hans« ændres til: »den vær-

nepligtiges«.

§ 21 a

ophæves.

§2

I lov om forsvarets personel, jf. lovbekendtgørelse nr. 667 af 20. juni 2006, som ændret

bl.a. ved lov nr. 328 af 30. marts 2019 og senest ved lov nr. 2386 af 14. december 2021,

foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 2, 1.

2. pkt.,

udgår »af linjen og reserven«, og i

§ 2, stk. 2, 2. pkt.,

ændres

»værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår« til: »værnepligtige menige«.

Side 1 af 63

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Udkast til lovforslag om ændring af værnepligtsloven, lov om forsvarets personel og forskellige andre love (Fuld ligestilling mellem kvinder og mænd i relation til værnepligt, indførelse af mulighed for værnepligtige befalingsmænd m.v.), fra forsvarsministeren

§ 2

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler om inddeling af militært perso-

nel efter stk. 2, herunder om inddeling af personel af linjen og reserven.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

I §

4, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »24 måneder«: »for værnepligtige menige og 36

måneder for værnepligtige løjtnanter og sergenter«.

§ 4

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3.

Forsvarskommandoens underliggende myndigheder kan træffe afgørelse om, at

en værnepligtig menig skal aftjene værnepligtstjeneste som sergent.

Stk. 4.

Afgørelser efter stk. 3 kan påklages til Personelkommandoen. Klager over afgørel-

ser skal være indgivet skriftligt inden to uger efter, at afgørelsen er meddelt. Personelkom-

mandoens afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.

§ 7, stk. 1, 1. pkt., § 7, stk. 2, § 8, 1. pkt.,

§ 9, stk. 1,

udgår »og hjemsendte kvin-

der på værnepligtslignende vilkår«.

§ 9 a

ophæves.

§3

I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 314 af 3. april 2017, som ændret ved § 3 i

lov nr. 144 af 28. februar 2018, foretages følgende ændringer:

Overskriften

før § 54 a ophæves.

§§ 54 a

54 b

ophæves.

§ 60, stk. 1,

ændres »han« til: »den pågældende«.

§ 60, stk. 3,

ændres »ham« til: »den pågældende«.

§4

I lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde, jf. lovbekendtgørelse nr. 226 af 13.

marts 2006, foretages følgende ændring:

§ 6, stk. 1,

ændres »han« til: »den pågældende«.

Side 2 af 63

§5

I lov om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklingslande, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 428 af 30. september 1980, som ændret ved § 13 i lov nr. 980 af 17. december

1997, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 3, 1. pkt., § 3, stk. 2, 1. pkt.,

§ 4, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »han« til: »den

pågældende«.

§ 2, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »ham« til: »den pågældende«.

§6

I lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til ud-

landet, jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 3. marts 2011, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 1, nr. 1,

udgår »mænd og kvinder ansat på værnepligtslignende vilkår«.

§ 2, stk. 1, § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, 1. pkt., § 7

§ 9, stk. 1,

udgår »mand

eller kvinde ansat på værnepligtslignende vilkår«.

§ 2, stk. 2, § 4, stk. 1,

§ 6, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »han« til: »den pågældende«.

§ 8

udgår »mænd eller kvinder ansat på værnepligtslignende vilkår«.

§7

I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 152 af 20. februar 2024, foretages følgende æn-

dringer:

§ 44, stk. 3,

udgår »for kvinder ansat i Forsvaret på værnepligtslignende vilkår,«.

§ 44, stk. 4,

udgår »og efter høring af de relevante lønmodtagerorganisationer andre

regler om ferie for kvinder ansat på værnepligtslignende vilkår i det statslige redningsbered-

skab«.

§8

I lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer, jf. lovbekendtgørelse nr.

1002 af 24. august 2017, som ændret ved § 27 i lov nr. 1711 af 27. december 2018, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 6, stk. 1, 2. pkt.,

og to steder i

§ 6, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »han« til: »den pågæl-

dende«.

§ 6, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »ham« til: »den pågældende«.

Side 3 af 63

§9

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Værnepligtslovens krav om obligatorisk fremmøde til Forsvarets Dag finder anven-

delse for kvinder, der fylder 18 år på eller efter den 1. juli 2025.

Stk. 3.

Loven finder ikke anvendelse for kvinder, der har indgået aftale om ansættelse på

værnepligtslignende vilkår, og som er mødt eller skal møde til første samlede tjeneste før

den 1. januar 2026. For de pågældende finder de hidtil gældende regler anvendelse. Aftaler

om ansættelse på værnepligtslignende vilkår med møde til første samlede tjeneste den 1.

januar 2026 eller senere bortfalder.

Stk. 4.

Lovens § 2, nr. 4, finder anvendelse for værnepligtige, der på eller efter den 1. juli

2025 indgår aftale om at aftjene første samlede tjeneste.

Stk. 5.

Regler udstedt i medfør af § 13, stk. 5, i værnepligtsloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 225 af 13. marts 2006, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i

medfør af § 13, stk. 6, i værnepligtsloven, jf. denne lovs § 1, nr. 6.

Stk. 6.

Regler udstedt i medfør af § 4, stk. 3 og 4, i lov om forsvarets personel, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 667 af 20. juni 2006, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af reg-

ler udstedt i medfør af § 4, stk. 5 og 6, jf. denne lovs § 2, nr. 4.

§ 10

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§§ 1-5 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og

Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske eller de grønlandske forhold tilsi-

ger.

Stk. 3.

§ 8 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de

ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Side 4 af 63

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Fuld ligestilling mellem mænd og kvinder i relation til værnepligten

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Forsvarets Dag

2.1.1.2. Værnepligtstjeneste

2.1.1.2.1. Overordnet ramme for mænd og kvinder, der aftjener værnepligtstjeneste

2.1.1.2.2. Fortrydelsesret og opsigelsesvarsler

2.1.1.2.3. Udsættelse, fritagelse og hjemsendelse

2.1.1.2.4. Straf og disciplinarmidler for ulovlig udeblivelse

2.1.1.2.5. Erstatning for tilskadekomst m.v. og arbejdsmiljø

2.1.1.2.6. Sundhedsydelser

2.1.2. Forsvarsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Fritagelse for at møde til Forsvarets Dag

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Forsvarsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Genindførelse af værnepligtige løjtnanter og sergenter

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Forsvarsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

4. Ligestillingsmæssige konsekvenser

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Klimamæssige konsekvenser

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

Side 5 af 63

1. Indledning og baggrund

Danmark står i en ny sikkerhedspolitisk situation efter Ruslands invasion af Ukraine. Det er

derfor afgørende, at Danmark styrker Forsvaret, så det matcher de udfordringer, som Dan-

mark og vores allierede i NATO står overfor nu og i fremtiden. Det er således afgørende, at

NATO har en stærk og troværdig afskrækkelses- og forsvarsprofil, og at Danmark i endnu

højere grad bidrager hertil.

Med henblik på at styrke opbygningen af dansk forsvar har regeringen (Socialdemokratiet,

Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance,

Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti den 30. april 2024 indgået

anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033. Aftalen vedrører bl.a. et initiativ om en

styrket værnepligt, som bl.a. skal sikre, at værnepligtige i højere grad end i dag kan indgå i

Forsvarets operative opgaveløsning og styrke Danmarks mobiliseringsevne.

Dette lovforslag har til formål at gennemføre dele af initiativet om en styrket værnepligt. Der

er tale om de dele, som dels kræver lovændringer, dels vurderes at være tidskritiske for styr-

kelsen af værnepligten. Visse andre dele af initiativet, såsom moderniseringen af Forsvarets

Dag, vil blive gennemført ved et separat lovforslag, når der er foretaget supplerende analyser.

Det følger af anden delaftale, at værnepligtige befalingsmænd i form af løjtnanter og sergenter

genindføres med henblik på bl.a. at kunne frigive fastansatte løjtnanter og sergenter til anden

tjeneste og for at kunne styrke Forsvarets evne til mobilisering under krig eller andre ekstra-

ordinære forhold og i katastrofetilfælde.

Lovforslaget har bl.a. til formål at skabe hjemmel til, at værnepligtige, der uddannes til løjt-

nant eller sergent, anses for at være befalingsmænd. I overensstemmelse med anden delaftale

vil anvendelsen af værnepligtige, herunder værnepligtige befalingsmænd, i videst muligt om-

fang skulle baseres på frivillighed. Forsvarsministeriet forventer, at der vil være tilstrækkeligt

med kvalificerede værnepligtige, som ønsker at aftjene værnepligtstjeneste som løjtnant, til

at imødekomme Forsvarets behov, hvorfor det ikke på nuværende tidspunkt vurderes nød-

vendigt at indføre en ordning, hvorefter værnepligtige kan beordres til at aftjene værnepligts-

tjeneste som løjtnant. Henset til, at Forsvaret har brug for langt flere værnepligtige sergenter

end værnepligtige løjtnanter, kan det imidlertid ikke udelukkes, at der vil være behov for at

beordre værnepligtige til at aftjene værnepligtstjeneste som sergent. Med lovforslaget skabes

der derfor hjemmel til, at Forsvarskommandoens underliggende myndigheder kan træffe af-

gørelse om, at en værnepligtig menig skal aftjene værnepligtstjeneste som sergent, såfremt

der ikke er tilstrækkeligt med kvalificerede frivillige, der ønsker at aftjene værnepligtstjene-

sten som sergent.

Der vil desuden med lovforslaget blive skabt hjemmel til, at tjenestetiden for værnepligtige

befalingsmænd vil være 36 måneder, således at det sikres, at der – efter en 24 måneders

første samlet tjeneste – vil kunne ske indkaldelse til efterfølgende tjeneste i op til 12 måneder

under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde.

Lovforslaget har endvidere bl.a. til formål at indføre fuld ligestilling mellem mænd og kvinder

i relation til værnepligten. Kvinder melder sig i stigende grad til at gøre værnepligtstjeneste,

og i dag udgør kvinder lige under en fjerdedel af dem, der gør værnepligtstjeneste. Det er en

Side 6 af 63

meget positiv udvikling, og det er forventningen, at en fuld ligestilling mellem mænd og kvin-

der i relation til værnepligten vil bidrage yderligere til denne udvikling.

Det følger af anden delaftale under forsvarsforliget, at værnepligten skal moderniseres i rela-

tion til ligestilling mellem mænd og kvinder, således at alle uanset køn fremover skal være

forpligtede til at møde til og deltage i Forsvarets Dag, ligesom kvinder, der melder sig frivilligt

til at aftjene værnepligtstjeneste, skal aftjene tjenesten på samme vilkår som mænd.

Anden delaftale under forsvarsforliget suppleres i øvrigt af aftale om fuld ligestilling i værne-

pligten under forsvarsforliget 2024-2033, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Mo-

deraterne) og Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk

Folkeparti har indgået den 30. april 2024. Det følger heraf, at der indføres fuld ligestilling

mellem køn i relation til værnepligten, således at alle

–

uanset køn

–

skal trække et lodtræk-

ningsnummer på Forsvarets Dag og skal kunne tvangsindkaldes til at aftjene værnepligtstje-

neste, såfremt der ikke er tilstrækkeligt med frivillige, når fordelingen af værnepligtige fore-

tages. Efter aftale om fuld ligestilling i værnepligten skal den lovgivning, der skal gennemføre

den politiske aftale, vedtages i indeværende valgperiode med henblik på ikrafttrædelse efter

næste folketingsvalg, det vil sige den 1. januar 2027.

Ændringen i den sikkerhedspolitiske situation har imidlertid medført, at der efterfølgende er

opnået politisk enighed om, at indføre fuld ligestilling mellem mænd og kvinder i relation til

værnepligten allerede fra den 1. juli 2025.

Lovforslaget indeholder desuden et forslag om, at forsvarsministeren fremover kan fastsætte

regler om, at nærmere fastsatte årgange af værnepligtige helt eller delvist kan fritages for at

møde til Forsvarets Dag, hvis helt særlige forhold gør sig gældende, og hvis fritagelsen ikke

påvirker den operative kapacitet. Dette forslag er ikke en del af de politiske aftaler.

Baggrunden for forslaget er, at COVID-19-pandemien bevirkede, at Forsvarets Dag i en læn-

gere periode ikke kunne gennemføres i samme omfang som normalt, og der opstod som følge

heraf et større efterslæb af værnepligtige, der skulle være mødt til Forsvarets Dag. De vær-

nepligtige, der har haft ønske om at møde til Forsvarets Dag, har dog løbende fået mulighed

herfor. På nuværende tidspunkt er der imidlertid en stor gruppe af øvrige værnepligtige, der

afventer at blive indkaldt til Forsvarets Dag.

En fastholdelse af mødepligten til Forsvarets Dag for de værnepligtige, der afventer at blive

indkaldt hertil, vurderes at være uhensigtsmæssig. Det skal ses i lyset af, at Forsvarets og

Beredskabsstyrelsens behov for værnepligtige har været dækket af mænd og kvinder, der

meldte sig frivilligt til at gøre værnepligtstjeneste. Henset til den høje frivillighedsgrad blandt

de unge, har der ikke været indkaldt værnepligtige til værnepligtstjeneste, som ikke selv har

haft et ønske herom, og de værnepligtige, der mangler at komme til Forsvarets Dag som følge

af COVID-19, ville således alligevel ikke – såfremt de var mødt hertil – være blevet indkaldt

til værnepligtstjeneste mod deres vilje.

Side 7 af 63

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Fuld ligestilling mellem mænd og kvinder i relation til værnepligten

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Forsvarets Dag

Efter § 1, stk. 1, i værnepligtsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 13. marts 2006, som

ændret ved § 99 i lov nr. 538 af 8. juni 2006 og lov nr. 1538 af 18. december 2018, er enhver

dansk mand undergivet værnepligt (værnepligtig). Det indebærer bl.a., at han efter værne-

pligtslovens § 13, stk. 1, 1. pkt., skal møde til Forsvarets Dag i det år, hvori han fylder 18 år.

Indholdet af Forsvarets Dag er nærmere reguleret i § 7, stk. 1, og kapitel III i værnepligtsloven

og består for de værnepligtige af en række forskellige elementer.

Det følger af værnepligtslovens § 7, stk. 1, 1. pkt., at på Forsvarets Dag orienteres de vær-

nepligtige om de forskellige tjenesteforhold samt muligheder for indkaldelse, uddannelse og

ansættelse. Efter afsnit 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til værnepligtsloven er det hen-

sigten at give deltagerne en grundig præsentation af Forsvaret og redningsredskabet samt en

orientering om Hjemmeværnet og det frivillige virke i redningsberedskabet, herunder Bered-

skabsstyrelsens frivillige indsatsstyrke, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 668. Det

fremgår endvidere af de almindelige bemærkninger, at præsentationen bl.a. vil omfatte infor-

mation om værnepligtstjeneste, ansættelses-, uddannelses- og karrieremuligheder, reakti-

onsstyrkekontrakter mv., samt at der i den udstrækning den enkelte ønsker det, vil være

mulighed for individuel vejledning.

Efter værnepligtslovens § 7, stk. 1, 2. pkt., gennemføres der på Forsvarets Dag tillige session,

der bedømmer og udskriver de værnepligtige til værnepligtstjeneste.

Det er i en række bestemmelser i værnepligtsloven forudsat, at den bedømmelse, der skal

foretages i forbindelse med Forsvarets Dag, er med henblik på at afklare den enkeltes eg-

nethed til værnepligtstjeneste. Til brug for sessionsbedømmelsen skal de værnepligtige efter

værnepligtslovens § 14, stk. 1, 1. pkt., underkaste sig lægeundersøgelser samt prøver og

undersøgelser af anden art, ligesom de skal give de oplysninger om deres uddannelsesforhold,

der har betydning for værnepligtstjenesten. Efter værnepligtslovens § 14, stk. 1, 2. pkt., kan

sessionen, hvis det skønnes nødvendigt for sessionsbehandlingen, afkræve anden myndighed

oplysninger om de værnepligtiges strafbare forhold og helbredsforhold og kan herunder ind-

hente sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Det fremgår af bemærkningerne til lovens § 14,

stk. 1, 2. pkt., at inden sessionsbehandlingen udsendes bl.a. et helbredsspørgehæfte til alle

værnepligtige, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, spalte 4325. Efter bemærkningerne til

bestemmelsen indeholder hæftet en lang række spørgsmål, navnlig om den værnepligtiges

helbredsmæssige forhold, som er relevante for bedømmelsen af egnetheden til værnepligts-

tjeneste, og i hæftet opfordres den værnepligtige til at underskrive en erklæring om, at han

har besvaret de stillede spørgsmål så fyldestgørende og rigtigt som muligt samt om, at han

giver tilladelse til, at sessionslægen indhenter flere oplysninger om hans helbredstilstand fra

læger/sygehuse, hvis det skønnes nødvendigt.

Side 8 af 63

I dag er store dele af den forudgående sessionsbehandling digitaliseret. Det omtalte helbreds-

spørgehæfte er således et elektronisk helbredsspørgeskema, der udfyldes og indsendes digi-

talt af den værnepligtige forud for Forsvarets Dag.

På baggrund af sessionsbedømmelsen udskriver sessionen de værnepligtige til værnepligts-

tjeneste. Udskrivelsen omfatter alle værnepligtige, der ikke findes at have sådanne svagheder

eller mangler, at de varigt er uegnede til al værnepligtstjeneste, ligesom sessionen inddeler

de udskrevne værnepligtige i egnede og begrænset egnede, jf. værnepligtslovens § 18, stk.

Endelig trækker de værnepligtige efter værnepligtslovens § 20 et lodtrækningsnummer på

sessionen til brug ved fordelingen, jf. kapitel IV. Det fremgår af bemærkningerne til bestem-

melsen, at bestemmelsen omtaler den lodtrækning, som er afgørende for den senere fordeling

af værnepligtige efter værnepligtslovens § 23, jf. Folketingstidende 1979-80, tillæg A, spalte

2903.

Forsvarsministeren fastsætter efter værnepligtslovens § 7, stk. 1, 3. pkt., regler for afholdel-

sen af Forsvarets Dag, herunder for sessionernes forretningsgang, ligesom forsvarsministeren

efter lovens § 17, stk. 1, fastsætter nærmere regler om afholdelse af Forsvarets Dag, herunder

sessionens bedømmelse af de værnepligtiges egnethed til værnepligtstjeneste og om udskriv-

ningen. Bemyndigelserne er udmøntet i bekendtgørelse nr. 66 af 11. januar 2017 om Forsva-

rets Dag, herunder session og indkaldelse til værnepligtstjeneste mv.

En værnepligtig, som efter værnepligtslovens § 13 er pålagt at møde til Forsvarets Dag, og

som uden lovligt forfald udebliver herfra, kan ved politiets hjælp fremstilles for Forsvarets

Dag, herunder sessionen, jf. lovens § 16, og straffes for udeblivelsen efter lovens § 34. Der-

udover kan værnepligtige straffes efter værnepligtslovens § 34, såfremt de ikke til brug for

sessionsbedømmelsen vil lade sig underkaste lægeundersøgelser samt prøver og undersøgel-

ser af anden art eller give de oplysninger om deres uddannelsesforhold, der har betydning for

værnepligtstjenesten.

Forsvarsministeren kan efter værnepligtslovens § 13, stk. 4, give de værnepligtige udsættelse

med at møde til Forsvarets Dag indtil udgangen af det år, i hvilket de fylder 25 år, såfremt de

opfylder betingelserne i lovens § 27. Det følger af værnepligtslovens § 27, at udskrevne vær-

nepligtige kan gives udsættelse med møde til den første samlede tjeneste indtil udgangen af

det år, i hvilket de fylder 26 år, når de godtgør, at udsættelsen af hensyn til deres uddannelse

eller af andre grunde vil være af særlig betydning for dem.

Værnepligtsloven indeholder derimod ikke bestemmelser, der giver mulighed for at fritage

værnepligtige for at møde til Forsvarets Dag.

Kvinder er

–

i modsætning til mænd

–

ikke forpligtede til at møde til Forsvarets Dag, men

enhver dansk kvinde inviteres til at deltage i Forsvarets Dag i det år, hvori hun fylder 18 år,

såfremt hun har bopæl eller ophold her i landet, jf. værnepligtslovens § 21 a.

Det fremgår af bemærkningerne til lovens § 21 a, at bestemmelsen har til formål, at kvinder

med dansk indfødsret inviteres til at deltage i Forsvarets Dag i det år, hvori de fylder 18 år,

såfremt de har bopæl her i landet, samt at kvinderne inviteres til at deltage i Forsvarets Dag

efter samme retningslinjer, som mænd indkaldes til Forsvarets Dag, jf. Folketingstidende

Side 9 af 63

2005-06, tillæg A, side 671. Det fremgår af afsnit 2.1.2 i de almindelige bemærkninger, at

kvindernes mulighed for at deltage i Forsvarets Dag gør, at kvinderne også kan deltage i

sessionen efter samme retningslinjer som de værnepligtige mænd, idet kvinderne dog ikke

skal trække et lodtrækningsnummer, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 668. Det

fremgår endvidere af de almindelige bemærkninger, at dette er begrundet i, at egnede kvinder

kun indkaldes til tjeneste på værnepligtslignende vilkår, såfremt de frivilligt indgår aftale

herom.

Kvinder, der ønsker at deltage i Forsvarets Dag, modtager

–

på tilsvarende vis som mænd

–

et elektronisk helbredsspørgeskema, som de kan udfylde forud for Forsvarets Dag.

2.1.1.2. Værnepligtstjeneste

2.1.1.2.1. Overordnet ramme for mænd og kvinder, der aftjener værnepligtstjeneste

Efter § 1, stk. 1, i værnepligtsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 13. marts 2006, som

ændret ved § 99 i lov nr. 538 af 8. juni 2006 og lov nr. 1538 af 18. december 2018, er enhver

dansk mand undergivet værnepligt (værnepligtig). Det indebærer bl.a., at han – udover at

være forpligtet til at møde til og deltage i Forsvarets Dag – med de begrænsninger, der følger

af værnepligtsloven, skal gøre værnepligtstjeneste, der består i 1) tjeneste i forsvaret, 2)

tjeneste i redningsberedskabet, 3) bistandsarbejde i udviklingslande eller 4) civilt arbejde efter

den særlige lovgivning herom, jf. værnepligtslovens § 2, stk. 1.

Værnepligtige, der udskrives til værnepligtstjeneste på Forsvarets Dag, kan vælge at indgå

aftale om at aftjene værnepligtstjeneste i medfør af værnepligtslovens § 21.

Efter lovens § 21 kan forsvarsministeren bestemme, at udskrevne værnepligtige, der ønsker

at gøre værnepligtstjeneste i forsvaret eller i det statslige redningsberedskab, kan indgå aftale

om at blive indkaldt forud for øvrige værnepligtige. Det gælder uanset, om de værnepligtige

er inddelt i egnede eller begrænset egnede efter lovens § 18, stk. 1, 2. pkt., og uanset udfaldet

af lodtrækningen efter lovens § 20. Det fremgår af afsnit 4 i de almindelige bemærkninger, at

der i begrebet ”frivillig værnepligt” ligger, at den udskrevne værnepligtige over for fordelings-

myndigheden giver afkald på fritagelsesmuligheden ved indgåelse af en aftale om værnepligt,

jf. Folketingstidende 1979-80, tillæg A, spalte 2896. Det fremgår desuden af de almindelige

bemærkninger, at fordelingsmyndigheden til gengæld giver tilsagn om at indkalde den vær-

nepligtige på det tidspunkt og på det sted, som han selv har ønsket. Det fremgår endvidere

af de almindelige bemærkninger, at det med værnepligtslovens § 21 markeres, at ordningen

hviler på en aftale mellem den værnepligtige og fordelingsmyndigheden.

Værnepligtslovens § 21 er udmøntet i bekendtgørelse nr. 67 af 11. januar 2017 om fordeling

af udskrevne værnepligtige og behandling af oplysninger om udskrevne værnepligtiges straf-

bare forhold mv. Bekendtgørelsen fastsætter bl.a. nærmere rammer for aftaler om værne-

pligtstjeneste.

Efter værnepligtslovens § 22 fordeler forsvarsministeren de udskrevne værnepligtige til for-

svaret og til redningsberedskabet og fastsætter regler om fordeling af de værnepligtige efter

lovens § 23. Det følger således af værnepligtslovens § 23, stk. 1, at de udskrevne værneplig-

tige, der har indgået aftale om indkaldelse efter lovens § 21, fordeles forlods i overensstem-

Side 10 af 63

melse med deres ønsker om særligt mødetidspunkt og mødested. Herefter foretages fordelin-

gen således, at værnepligtige, der er udskrevet som egnede, udtages frem for værnepligtige,

der er udskrevet som begrænset egnede, og således, at de lavere lodtrækningsnumre inden

for hver af disse kategorier udtages frem for de højere, jf. værnepligtslovens § 23, stk. 2.

I tilfælde, hvor der ikke er tilstrækkeligt med værnepligtige, der har indgået aftale om at

aftjene værnepligtstjeneste, vil værnepligtige således kunne pålægges at skulle aftjene vær-

nepligtstjeneste på baggrund af fordelingen efter værnepligtslovens § 23, stk. 2.

Værnepligtige, der skal aftjene værnepligtstjeneste – uanset om det er efter aftale eller efter

pålæg – omfattes af forskellig lovgivning, der regulerer forhold knyttet til selve værnepligts-

tjenesten. På hvilken måde og under hvilke former selve aftjeningen af værnepligtstjenesten

skal foregå, er for de værnepligtige som udgangspunkt reguleret i lov om forsvarets personel,

jf. lovbekendtgørelse nr. 667 af 20. juni 2006 med senere ændringer, og beredskabsloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 314 af 3. april 2017, som ændret ved § 3 i lov nr. 144 af 28. februar

2018 – samt administrative forskrifter, der er udstedt i medfør heraf – som hver især knytter

sig til den tjeneste, den værnepligtige skal aftjene.

Lov om forsvarets personel regulerer værnepligtstjenesten for de værnepligtige, der gør tje-

neste i Forsvaret. Af § 4, stk. 1-3, i lov om forsvarets personel følger således bl.a. bestem-

melser om tjenestetidens længde for de værnepligtige, uddannelsen af de værnepligtige under

tjenesten og tjenestens tilrettelæggelse, samt hvordan de værnepligtige skal aflønnes i for-

bindelse med værnepligtstjenesten. Derudover indeholder §§ 7-9 i lov om forsvarets personel

bestemmelser omkring bl.a. hjemsendte værnepligtiges pligt til at forrette tjeneste i tilfælde

af krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde. I medfør af en række af

bestemmelserne er der bl.a. udstedt bekendtgørelse nr. 1648 af 13. november 2020 om tje-

nestetid for værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår i Forsvaret. For de vær-

nepligtige, der gør tjeneste i Beredskabsstyrelsen, er længden af deres tjenestetid, uddan-

nelse og tjenestens tilrettelæggelse samt aflønning reguleret i beredskabslovens § 48 og §§

52 og 53. Derudover indeholder beredskabslovens § 54 regler om de værnepligtiges pligt til

at stå til rådighed for redningsberedskabet, herunder i katastrofetilfælde. I medfør af bestem-

melserne er der udstedt bekendtgørelse nr. 41 af 21. januar 1998 om personel i redningsbe-

redskabet m.v. med senere ændringer.

Det fremgår af bemærkningerne til § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om forsvarets personel, at For-

svarets behov for værnepligtige er styrende for antallet af bl.a. unge mænd, der indkaldes til

at aftjene værnepligtstjeneste, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 4974.

Kvinder, der har deltaget i Forsvarets Dag, og som er vurderet egnede eller begrænset eg-

nede, og som ønsker at gøre værnepligtstjeneste, indgår – i modsætning til mænd – indivi-

duelle kontrakter om ansættelse på værnepligtslignende vilkår, der fastsætter på hvilken

måde og under hvilke former selve aftjeningen af værnepligtstjenesten skal foregå. Det følger

af kontrakterne, at ansættelserne sker i henhold til de respektive kollektive aftaler og cirku-

lære nr. 9709 af 11. november 2005 om aflønning mv. af personel til værnepligtstjeneste i

forsvaret. Cirkulæret fastsætter bl.a. regler om værnepligtsløn under den første samlede tje-

neste, feriegodtgørelse og regler om friheder, herunder arbejdstidsregler.

Kvinder, der ansættes på værnepligtslignende vilkår, er i dag omfattet af det arbejdsretlige

system. Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) har forhandlingsretten for kvinder,

Side 11 af 63

der gør værnepligtstjeneste i hæren. Kvinderne er omfattet af Hovedaftale mellem Finansmi-

nisteriet og statsansattes kartel, overenskomstsektionen, jf. cirkulære nr. 195 af 27. novem-

ber 1991. HKKF har indgået overenskomstaftale med Personelkommandoen for konstabel-

gruppen af linjen og reserven, konstabelelever samt korporaler af linjen og reserven i hæren,

jf. cirkulære nr. 9011 af 22. november 2024, som også gælder for ansatte på værnepligtslig-

nende vilkår i hæren. Centralforeningen for Stampersonel (CS) har forhandlingsretten for de

resterende kvinder, der ikke gør værnepligtstjeneste i hæren. Kvinderne er omfattet af ho-

vedaftalen mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10, Centralorga-

nisationen af 2010 (LC/CO10 – hovedaftalen), jf. cirkulære nr. 9428 af 8. september 2011.

CS har desuden tiltrådt Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralor-

ganisation og Centralorganisationen af 2010, jf. cirkulære nr. 9061 af 6. februar 2025.

Der er desuden for kvinder på værnepligtslignende vilkår indgået aftaler mellem Personelkom-

mandoen og henholdsvis HKKF og CS om ansættelse på værnepligtslignende vilkår i Forsvaret

og Beredskabsstyrelsen. Aftalerne fastsætter bl.a., at kvinder ansættes tidsbegrænset, at an-

sættelseslængden svarer til den tjeneste, som er fastsat for værnepligtige inden for det på-

gældende værn, korps, tjenestegren eller i Beredskabsstyrelsen. Endelig fastsætter aftalerne,

at kvinder på værnepligtslignende vilkår ydes samme løn og ydelser og er underlagt samme

vilkår i forhold til tjenestens omfang, indkvartering, arbejdstid, ferieorlov m.v., som gælder

for tilsvarende værnepligtige.

Det fremgår af afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger og af bemærkningerne til § 4, stk.

1, 2. pkt., i lov om forsvarets personel, at kvinder, der indgår aftale om ansættelse på vær-

nepligtslignende vilkår, erstatter et tilsvarende antal værnepligtige, men antallet af kvinder,

der antages, afhænger af antallet af egnede ansøgere og Forsvarets behov for personel, og

der er således ikke et retskrav på at blive antaget på værnepligtslignede vilkår, jf. Folketings-

tidende 2005-06, tillæg A, side 4965 og 4974.

Aftalerne om ansættelse på værnepligtslignende vilkår regulerer ikke den del af værnepligts-

tjenesten, der vedrører tiden efter hjemsendelsen fra den første samlede tjeneste. De pligter,

der påhviler kvinderne efter hjemsendelsen, er derimod reguleret i henholdsvis lov om forsva-

rets personel og beredskabsloven samt administrative forskrifter udstedt i medfør heraf.

Hjemsendte kvinder, der har aftjent første samlede tjeneste i Forsvaret, er således – på til-

svarende vis som mænd – omfattet af §§ 7-9 i lov om forsvarets personel om pligt til at

forrette tjeneste i tilfælde af krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde,

mens hjemsendte kvinder fra Beredskabsstyrelsen er omfattet af § 54, jf. § 54 a i beredskabs-

loven, om de værnepligtiges pligt til at stå til rådighed for redningsberedskabet, herunder i

katastrofetilfælde.

Efter værnepligtslovens § 4 kan den, der ved dansk eller fremmed domstol er idømt ubetinget

straf af fængsel i mindst 30 dage eller foranstaltninger i henhold til straffelovens §§ 68-70, af

sessionen udelukkes fra værnepligtstjeneste, såfremt det udviste forhold begrunder en nær-

liggende fare for, at han vil give anledning til disciplinære vanskeligheder eller besværliggø-

relse af tjenesten. Værnepligtige, der har afsluttet den første samlede tjeneste, kan desuden

efter værnepligtslovens § 4 a undlades genindkaldt, såfremt de i § 4 nævnte omstændigheder

er til stede. Kvinder, der ønsker at indgå aftale om at aftjene værnepligtstjeneste, vil i forbin-

delse med aftaleindgåelsen skulle give samtykke til, at der kan indhentes de ovennævnte

oplysninger. Der gælder imidlertid ikke en tilsvarende mulighed for at undlade at genindkalde

kvinder, der har afsluttet den første samlede tjeneste.

Side 12 af 63

2.1.1.2.2. Fortrydelsesret og opsigelsesvarsler

For værnepligtige, der indgår aftale om at aftjene værnepligtstjeneste, gælder der – i mod-

sætning for værnepligtige, der pålægges at aftjene værnepligtstjeneste – en fortrydelsesret.

Det fremgår således af afsnit 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til værnepligtsloven, at det

er hensigten, at mænd, der har indgået aftale om ”frivillig værnepligt”, gives en kortere for-

trydelsesret, således at deltagere i Forsvarets Dag, der eksempelvis indgår en aftale på selve

dagen, har mulighed for efterfølgende at annullere den indgåede aftale, jf. Folketingstidende

2005-06, tillæg A, side 668. Aktuelt gives værnepligtige en fortrydelsesret på fire uger fra

aftalens underskrivelse. Efter fortrydelsesfristens udløb kan aftalen ikke opsiges af den vær-

nepligtige.

For kvinder på værnepligtslignende vilkår indgås de individuelle kontrakter i dag med mulighed

for en gensidig opsigelse uden varsel i perioden fra indgåelse af kontrakten og frem til, at

værnepligtstjenesten påbegyndes.

Aftalerne mellem Personelkommandoen og henholdsvis HKKF og CS om ansættelse på vær-

nepligtslignende vilkår i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen – som omtalt i afsnit 2.1.1.2.1

ovenfor – fastsætter desuden, at der for kvinder på værnepligtslignende vilkår kan aftales en

prøvetid på to måneder, hvori der gælder et gensidigt opsigelsesvarsel på 14 dage. Efter

udløbet af prøvetiden gælder et gensidigt opsigelsesvarsel på én måned. Ved tilskadekomst

er opsigelsesvarslet fire måneder fra arbejdsgivers side, idet datoen for ophør af tjenesten

dog ikke kan gå ud over datoen for ansættelsesforholdets ophør. Muligheden for at fastsætte

prøvetid er i overensstemmelse hermed udmøntet i de individuelle ansættelseskontrakter for

kvinderne. Kvinderne modtager løn i opsigelsesperioden, uanset om de eller arbejdsgiver har

opsagt ansættelsesforholdet.

2.1.1.2.3. Udsættelse, fritagelse og hjemsendelse

Mænd, der skal aftjene værnepligtstjeneste – uanset om det er efter aftale eller efter pålæg

– kan søge om udsættelse eller fritagelse efter værnepligtslovens kapitel VI eller søge over-

førsel til civilt arbejde efter lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 226 af 13. marts 2006, eller søge om tilladelse til at opfylde værnepligten ved

bistandsarbejde i udviklingslande efter lov om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i

udviklingslande, jf. lovbekendtgørelse nr. 428 af 30. september 1980, som ændret ved § 13 i

lov nr. 980 af 17. december 1997.

Efter værnepligtslovens § 27 kan udskrevne værnepligtige gives udsættelse med møde til den

første samlede tjeneste indtil udgangen af det år, i hvilket de fylder 26 år, når de godtgør, at

udsættelsen af hensyn til deres uddannelse eller af andre grunde vil være af særlig betydning

for dem. Efter det tidspunkt kan udsættelse med den første samlede tjeneste kun gives vær-

nepligtige, der godtgør, at udsættelsen har væsentlig betydning for deres eller deres pårøren-

des velfærd og kun for et år ad gangen og sammenlagt i højest tre år, jf. lovens § 28. Efter

lovens § 29, stk. 1, kan værnepligtige fritages for værnepligtstjeneste, når de efter § 28 har

opnået sammenlagt tre års udsættelse, hvis de godtgør, at fritagelsen har afgørende betyd-

ning for deres eller deres pårørendes velfærd.

Side 13 af 63

Når den første samlede tjeneste er påbegyndt i enten Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen,

kan de værnepligtige efter § 1, stk. 1, i lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde

overføres til civilt arbejde, hvis militærtjeneste af enhver art må anses for at være uforenelig

med deres samvittighed. Efter ordningen fritages de værnepligtige for militær tjeneste mod i

stedet at udføre andet statsarbejde, der ikke må tjene militære formål. De værnepligtige, der

endnu ikke er mødt til værnepligtstjeneste, kan endvidere få tilladelse til at opfylde værne-

pligten ved udførelse af bistandsarbejde i udviklingslande, jf. § 1, stk. 1, i lov om værneplig-

tens opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklingslande. I tilfælde, hvor den værnepligtige frita-

ges for tjeneste i Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen mod overførelse til civilt arbejde eller

udførelse af bistandsarbejde i udviklingslande, vil det herefter være lov om værnepligtens

opfyldelse ved civilt arbejde henholdsvis lov om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde

i udviklingslande – samt administrative forskrifter, der er udstedt i medfør heraf – som vil

regulere, på hvilken måde og under hvilke former denne tjeneste skal foregå.

Efter § 4, stk. 4, 1. pkt., i lov om forsvarets personel fastsætter forsvarsministeren i hvilket

omfang værnepligtiges strafafsoning eller ulovlige fravær skal medføre eftertjeneste eller

hjemsendelse med henblik på fornyet indkaldelse. Det følger endvidere af beredskabslovens

§ 61, stk. 1, 1. pkt., at forsvarsministeren bestemmer, i hvilket omfang strafafsoning skal

medføre eftertjeneste eller hjemsendelse med henblik på fornyet indkaldelse.

Bemyndigelserne i § 4, stk. 4, 1. pkt., i lov om forsvarets personel og beredskabslovens § 61,

stk. 1, 1. pkt., er udmøntet i bekendtgørelse nr. 65 af 11. januar 2017 om hjemsendelse og

fornyet indkaldelse af værnepligtige i Forsvaret, redningsberedskabet og under militærnæg-

terordningen, der bl.a. fastsætter nærmere regler om hjemsendelse. Bekendtgørelsens §§ 1-

4 fastsætter bl.a., at værnepligtige kan hjemsendes med henblik på genindkaldelse, hvis de

møder senere end to dage efter det fastsatte mødetidspunkt, hvis de under tjenesten sam-

menlagt er ulovligt fraværende i mere end 10 tjenestedage, hvis de under tjenesten har været

varetægtsfængslet i 10 tjenestedage, eller hvis de under tjenesten skal afsone frihedsstraf i

mere end 10 tjenestedage. Det følger desuden af bekendtgørelsens § 5, at Personelkomman-

doen foretager den overordnede forvaltning af den værnepligtige og kan fritage en værneplig-

tig for fornyet indkaldelse.

Praksis er endvidere, at tjenestegørende værnepligtige, der af helbredsmæssige årsager –

enten fysisk eller psykisk – antages ikke at kunne deltage i tjenesten i fuldt omfang, kan

indstilles til en Session for Tjenestegørende Værnepligtige med henblik på vurdering af den

pågældendes egnethed til værnepligtstjeneste. Session for Tjenestegørende Værnepligtige af-

gør med baggrund i en ny sessionsvurdering, hvorvidt den værnepligtige skal hjemsendes,

fastholdes i pligten og indkaldes på et senere mødehold eller fortsætte tjenesten.

Det følger endvidere af § 6 i bekendtgørelsen om hjemsendelse og fornyet indkaldelse af

værnepligtige i Forsvaret, redningsberedskabet og under militærnægterordningen, at værne-

pligtige, der af en session er erklæret uegnet eller for tiden uegnet til værnepligtstjeneste,

hjemsendes. Den værnepligtige, der er erklæret uegnet eller for tiden uegnet, indkaldes ikke

til ny tjeneste, medmindre vedkommende ansøger herom.

For kvinder på værnepligtslignende vilkår gælder der ikke tilsvarende regler for udsættelse af

tjenesten eller hjemsendelse på grund af helbredsmæssige årsager. Ønskes kvinder på vær-

Side 14 af 63

nepligtslignende vilkår hjemsendt af eksempelvis helbredsmæssige årsager, indstilles de i ste-

det til opsigelse. Kvinderne ydes løn i opsigelsesperioden. Hvis opsigelsen skyldes tilskade-

komst i tjenesten, gælder et forlænget opsigelsesvarsel på fire måneder.

Som beskrevet i afsnit 2.1.1.2.1 ovenfor, er de pligter, der påhviler hjemsendte kvinder, der

har aftjent første samlede tjeneste, reguleret i henholdsvis lov om forsvarets personel og

beredskabsloven. Hvor værnepligtiges mulighed for fritagelse for de pligter, der påhviler dem

efter hjemsendelsen fra den første samlede tjeneste – på tilsvarende vis som ved den første

samlede tjeneste – er reguleret i lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde, er kvin-

dernes mulighed herfor reguleret i lov om forsvarets personel og beredskabsloven.

Det følger således af § 9 a i lov om forsvarets personel, at kvindeligt militært personel, der er

hjemsendt, og for hvem militærtjeneste af enhver art efter foreliggende oplysninger må anses

for at være uforeneligt med deres samvittighed, af forsvarsministeren kan fritages for tjene-

ste. Efter beredskabslovens § 54 b kan ministeren for samfundssikkerhed og beredskab ud fra

samme hensyn fritage kvindeligt personel, som er afskediget eller hjemsendt fra redningsbe-

redskabet. Afgørelse efter bestemmelserne bliver truffet på grundlag af en konkret vurdering

efter tilsvarende kriterier som ved afgørelser efter lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt

arbejde. Det fremgår af bemærkningerne til henholdsvis § 9 a i lov om forsvarets personel og

beredskabslovens § 54 b, at fritagelse efter bestemmelserne ikke er forbundet med en pligt

til at udføre andet statsarbejde, jf. Folketingstidende 1997-98, tillæg A, side 2166 og Folke-

tingstidende 1999-2000, tillæg A, side 4793. Forsvarsministeren og ministeren for samfunds-

sikkerhed og beredskab kan endvidere efter henholdsvis § 9 a, 2. pkt., i lov om forsvarets

personel og beredskabslovens § 54 b, 2. pkt., fastsætte nærmere regler herom. Bemyndigel-

serne er på nuværende tidspunkt ikke udnyttet.

Derudover kan forsvarsministeren eller den myndighed, ministeren bemyndiger til det, give

udsættelse til værnepligtige, som efter hjemsendelse fra den første samlede tjeneste genind-

kaldes, såfremt de godtgør, at de i § 27 anførte betingelser er til stede, jf. værnepligtslovens

§ 30 a. Udsættelsen skal således ske af hensyn til de værnepligtiges uddannelse eller af andre

grunde være af særlig betydning for dem. En tilsvarende mulighed gælder ikke for kvinder.

2.1.1.2.4. Straf og disciplinarmidler for ulovlig udeblivelse

Udeblivelse fra værnepligtstjeneste i Forsvaret uden lovlig grund kan i grove tilfælde straffes

efter § 25 i militær straffelov, jf. lov nr. 530 af 24. juni 2005 med senere ændringer. Militær

straffelov, herunder § 25 om udeblivelse, finder anvendelse på al tjenstgørende militært per-

sonel inden for Forsvarsministeriets område og hjemsendt militært personel inden for For-

svarsministeriets område med hensyn til militære pligter, som påhviler det efter hjemsendel-

sen, jf. § 1, stk. 1, i militær straffelov. Lovens § 25 omfatter således både værnepligtige og

kvinder ansat på værnepligtslignende vilkår, for kvinder dog med forbehold for den vidtgående

opsigelsesret beskrevet i afsnit 2.1.1.2.2 ovenfor. Mindre grove tilfælde medfører dog alene

disciplinært ansvar og sanktion efter militær disciplinarlov, jf. lov nr. 532 af 24. juni 2005,

som ændret ved § 98 i lov nr. 538 af 8. juni 2006 og § 2 i lov nr. 1550 af 19. december 2017.

Udeblivelse fra værnepligtstjeneste i Beredskabsstyrelsen uden lovlig grund kan straffes efter

beredskabslovens § 60. Mindre grove tilfælde medfører dog alene disciplinært ansvar efter

beredskabslovens § 62 og sanktioner efter lovens § 63. Det følger af beredskabslovens § 54

a, at §§ 60-66 finder tilsvarende anvendelse på kvinder antaget på værnepligtslignende vilkår.

Side 15 af 63

Bestemmelsen omfatter således også både værnepligtige og kvinder ansat på værnepligtslig-

nende vilkår i Beredskabsstyrelsen.

2.1.1.2.5. Erstatning for tilskadekomst m.v. og arbejdsmiljø

Som beskrevet i afsnit 2.1.1.2.1 ovenfor regulerer lov om forsvarets personel og beredskabs-

loven som udgangspunkt på hvilken måde og under hvilke former aftjeningen af værnepligts-

tjenesten skal foregå for de værnepligtige, mens det for kvindernes vedkommende som ud-

gangspunkt er reguleret ved kollektive og individuelle aftaler.

Der er imidlertid også anden lovgivning omkring bl.a. erstatning for tilskadekomst m.v. og

arbejdsmiljø, der supplerer de nævnte love og aftaler.

Det følger således af § 1 i lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 284 af 14. marts 2013, som ændret ved § 3 i lov nr. 395 af 2. maj 2016 og

§ 7 i lov nr. 285 af 29. marts 2017, at værnepligtige, som rammes af en ulykke eller en

sygdom, der med rimelig sandsynlighed kan henføres til udførelsen af de pligter, som er for-

bundet med tjenesten, eller de forhold, hvorunder tjenesten foregår, ydes erstatning fra sta-

ten. Det følger af § 2, at erstatningen efter § 1 fastsættes efter reglerne i arbejdsskadesik-

ringsloven, medmindre andet følger af lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl.

Lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. indebærer desuden bl.a. et lempeli-

gere sygdomsbegreb og særlige regler for anmeldelse af skader. Det fremgår af de almindelige

bemærkninger til lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., at det lempeligere

sygdomsbegreb er begrundet i tjenestens tvungne karakter og de særlige forhold i øvrigt, jf.

Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side 6631.

Lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. gælder derimod ikke for kvinder på

værnepligtslignende vilkår. Kvinderne er således i dag omfattet af de almindelige regler i ar-

bejdsskadesikringsloven, hvis de kommer til skade i forbindelse med værnepligtstjenesten.

Når de gør værnepligtstjeneste, er både værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vil-

kår omfattet af arbejdsmiljøloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021 med

senere ændringer. De værnepligtige vil i enkelte situationer, når de modtager teoretisk un-

dervisning, i stedet være omfattet af undervisningsmiljøloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 316

af 5. april 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 1664 af 30. december 2024. Det gør sig derimod

ikke gældende for kvinder på værnepligtslignende vilkår.

2.1.1.2.6. Sundhedsydelser

Lov om forsvarets personel og beredskabsloven samt de kollektive og individuelle aftaler –

som beskrevet i afsnit 2.1.1.2.1 ovenfor – suppleres i øvrigt bl.a. af lovgivning omkring sund-

hedsydelser.

Personer, der har bopæl her i landet, har efter § 7, stk. 1, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1015 af 5. september 2024 med senere ændringer, ret til alle sundhedslovens ydel-

ser. Ved bopæl forstås i sundhedslovens forstand folkeregistrering i Det Centrale Personregi-

ster (CPR), jf. sundhedslovens § 7, stk. 2.

Side 16 af 63

Efter sundhedslovens § 11 kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte nærmere regler

om, i hvilket omfang lovens ydelser efter afsnit V om praksissektorens ydelser og afsnit X om

tilskud til lægemidler tilkommer blandt andre personer, der er indkaldt til værnepligtstjeneste

eller tjeneste, der kan sidestilles hermed.

Indenrigs- og sundhedsministeren har i medfør af bestemmelsen udstedt bekendtgørelse nr.

23 af 9. januar 2007 om begrænsning i adgangen til ydelser efter sundhedsloven for visse

persongrupper (Hvilende ret til ydelser efter lovens afsnit V og X). Efter bekendtgørelsens § 1

har indkaldte til værnepligtstjeneste eller tjeneste, der træder i stedet herfor, ikke adgang til

ydelser efter sundhedslovens afsnit V og X, hvis der under indkaldelsen er draget omsorg for

de pågældendes ydelser efter lovens afsnit V og X, og opholdet skønnes at ville vare tre må-

neder eller mere. Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 2, at den pågældende så vidt

muligt skal aflevere sit sundhedskort til tjenestestedet.

Efter ordningen afleverer mænd deres sundhedskort under deres værnepligtstjeneste og skal

derfor som udgangspunkt anvende de læger, der er tilknyttet henholdsvis Forsvaret og Be-

redskabsstyrelsen, i stedet for egen praktiserende læge. Sundhedsbehandlinger i Forsvaret

hører som hovedregel under Forsvarets Sanitetskommando. De sundhedsfaglige ydelser til de

værnepligtige i Forsvaret, der ikke har sundhedskort under værnepligtstjenesten, varetages

af infirmerierne og i værnepligtskonsultationerne. Under værnepligtstjenesten i Beredskabs-

styrelsen behandles de værnepligtige af kasernelæger, som Beredskabsstyrelsen har tegnet

kontrakt med.

Kvinder, der er ansat på værnepligtslignende vilkår, skal derimod ikke i dag i forbindelse med

værnepligtstjenesten aflevere deres sundhedskort. Kvinderne har således – i modsætning til

mænd – også adgang til behandling af autoriserede sundhedspersoner uden for Forsvaret og

Beredskabsstyrelsen, når de gør værnepligtstjeneste.

2.2. Forsvarsministeriets overvejelser

Det følger af anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033, at alle unge uanset køn skal

deltage ved fremmøde på Forsvarets Dag, samt at de på Forsvarets Dag orienteres om de

forskellige værnepligtslinjer samt muligheder for uddannelse og ansættelse. Med anden del-

aftale lægges der således op til, at kvinder på linje med mænd skal møde til og deltage i

Forsvarets Dag, men at det fortsat skal være frivilligt for kvinder at melde sig til aftjening af

værnepligtstjeneste.

Derudover følger det af aftale om fuld ligestilling i værnepligten under forsvarsforliget 2024-

2033, at aftaleparterne er enige om at indføre fuld ligestilling, når der sessionsbehandles på

Forsvarets Dag, og at den nuværende ordning med anvendelse af lodtrækningsnumre på For-

svarets Dag bevares. Af aftalen følger desuden, at alle unge uanset køn vil skulle trække et

nummer og kunne tvangsindkaldes til at aftjene værnepligtstjeneste, såfremt der ikke er til-

trækkeligt mange, der har indgået aftale om værnepligtstjeneste. Det følger endvidere af af-

talen, at tilfældighedsprincippet dermed bevares, og at alle, der er erklæret egnet til værne-

pligtstjeneste, ligestilles i forhold til eventuelle tvangsindkaldelser. Det bemærkes endeligt i

aftalen, at værnepligtige (frivillige såvel som tvangsindkaldte) skal have ens vilkår uanset køn.

Efter aftale om fuld ligestilling i værnepligten skal fuld ligestilling i værnepligten gennemføres

med virkning efter næste folketingsvalg, det vil sige den 1. januar 2027.

Side 17 af 63

Ændringen i den sikkerhedspolitiske situation har imidlertid medført, at der efterfølgende er

opnået politisk enighed om, at indføre fuld ligestilling mellem mænd og kvinder i værnepligten

allerede fra den 1. juli 2025.

Siden 2006, hvor ordningen med at invitere kvinder til at møde til Forsvarets Dag blev indført,

har der været et stigende antal kvinder, der har valgt at deltage i Forsvarets Dag, ligesom

kvinder siden 2006 har udgjort en stigende andel af de unge, der har valgt at aftjene værne-

pligtstjeneste. I 2024 udgjorde kvinder således 23,6 pct. af de unge, der valgte at aftjene

værnepligtstjeneste i Forsvaret, mens kvinder udgjorde 21,4 pct. i Beredskabsstyrelsen.

En ordning, hvor der indføres obligatorisk Forsvarets Dag for kvinder, vil give et bredere udsnit

af kvinderne en bedre forståelse for Forsvarets og Beredskabsstyrelsens arbejde samt et ind-

blik i de forskellige muligheder, der er for at aftjene værnepligtstjeneste. En sådan ordning vil

således bidrage yderligere til den positive udvikling, hvor flere kvinder vælger at aftjene vær-

nepligtstjeneste i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen.

Uanset at kvinder i stigende grad melder sig til at gøre værnepligtstjeneste ved Forsvaret og

Beredskabsstyrelsen og således i dag udgør lige under en fjerdedel af dem, der gør værne-

pligtstjeneste, gælder der ikke lige vilkår for mænd og kvinder, når de gennemfører tjenesten.

Muligheden for kvinderne til at kunne opsige en aftale om at aftjene værnepligtstjeneste har

negativ indvirkning på mulighederne for at planlægge værnepligtsuddannelserne. Den sti-

gende andel af kvinder i værnepligtstjenesten betyder, at planlægningen af værnepligtsud-

dannelserne på de enkelte kaserner, flyvestationer, flådestationer og beredskabscentre i hø-

jere grad er afhængig af, at de tilmeldte kvinder på værnepligtslignende vilkår møder op til

den første samlede tjeneste – og ikke udebliver eller opsiger aftalen om at gøre værnepligts-

tjeneste umiddelbart inden mødedatoen. Når kvinder benytter sig af opsigelsesretten i forbin-

delse med den første samlede tjeneste, kan det eksempelvis betyde, at Beredskabsstyrelsens

løsning af akutte beredskabsopgaver udfordres, ligesom der opstår usikkerhed omkring løs-

ningen af opgaver ved især Den Kongelige Livgarde, Garderhusarregimentets Hesteeskadron

og på Kongeskibet Dannebrog, hvor der i høj grad anvendes værnepligtige. Kvinder på vær-

nepligtslignende vilkår oplever ofte den nuværende forskelsbehandling negativt, uanset at de

ulige vilkår på visse områder stiller kvinderne bedre end mændene. De ulige vilkår indebærer

således, at kvinderne i visse tilfælde føler sig mindre inkluderet i fællesskabet under værne-

pligtsuddannelsen. Der kan på den baggrund opstå en skævvridning, som kan påvirke fælles-

skabsfølelsen på værnepligtsholdene.

Et mere mangfoldigt forsvar og beredskab vil være bedre rustet til at løse de mange og for-

skelligartede opgaver, som Forsvaret og Beredskabsstyrelsen står overfor i fremtiden. For-

svarsministeriet finder på den baggrund, at der bør skabes fuld ligestilling mellem køn i rela-

tion til værnepligten.

2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres fuld ligestilling mellem kønnene i relation til værnepligt.

Side 18 af 63

Den foreslåede ordning indebærer, at kvinder bliver værnepligtige på lige fod med mænd, og

at kvinder dermed vil blive omfattet af alle bestemmelser i love og administrative forskrifter

vedrørende værnepligtige i samme omfang som mænd.

Som konsekvens af den foreslåede ordning vil kvinder bl.a. blive omfattet af værnepligtsloven

–

og administrative forskrifter udstedt i medfør heraf

–

i sin helhed. Det gælder eksempelvis

bekendtgørelse nr. 66 af 11. januar 2017 om Forsvarets Dag, herunder session og indkaldelse

til værnepligtstjeneste mv.

Enhver kvinde vil således efter værnepligtsloven blive forpligtet til at møde til Forsvarets Dag

i det år, hvori hun fylder 18 år, såfremt hun har bopæl eller ophold her i landet. Det indebærer,

at kvinder, der tilflytter fra Færøerne eller Grønland, også vil skulle møde til Forsvarets Dag.

Den foreslåede ordning indebærer også, at kvinder på Forsvarets Dag vil skulle orienteres om

de forskellige tjenesteforhold samt muligheder for indkaldelse, uddannelse og ansættelse.

Derudover vil kvinder til brug for sessionsbedømmelsen skulle underkaste sig lægeundersø-

gelser samt prøver og undersøgelser af anden art, ligesom de vil skulle give de oplysninger

om deres uddannelsesforhold, der har betydning for værnepligtstjenesten. Kvinder vil desuden

forud for Forsvarets Dag modtage et helbredsspørgeskema. Endeligt vil kvinder på Forsvarets

Dag skulle trække et lodtrækningsnummer.

Manglende fremmøde til og deltagelse i Forsvarets Dag, herunder sessionsbedømmelsen, vil

efter den foreslåede ordning indebære, at kvinder fremover kan idømmes straf herfor, ligesom

de ved politiets hjælp vil kunne fremstilles for Forsvarets Dag, herunder sessionen.

Den foreslåede ordning indebærer samtidig, at kvinder kan få udsættelse med at møde til

Forsvarets Dag under samme betingelser som mænd. Derudover vil kvinder kunne fritages for

at møde til Forsvarets Dag, hvis helt særlige forhold gør sig gældende efter den ordning, der

er beskrevet i afsnit 2.2 om fritagelse for at møde til Forsvarets Dag.

Desuden indebærer den foreslåede ordning, at alle uanset køn vil kunne indgå aftale om at

aftjene værnepligtstjeneste, forudsat at de er erklæret egnet eller begrænset egnet på For-

svarets Dag, og såfremt der ikke er tilstrækkeligt mange, der indgår aftale om værnepligts-

tjeneste, vil kvinder ligeledes kunne pålægges at aftjene værnepligtstjeneste i overensstem-

melse med de i værnepligtsloven fastsatte principper for fordelingen af værnepligtige.

Såfremt kvinder

–

enten efter indgået aftale eller efter pålæg

–

skal aftjene værnepligtstjene-

ste, vil de desuden efter den foreslåede ordning blive omfattet af bestemmelser om værne-

pligtige i love og administrative forskrifter, som knytter sig til selve værnepligtstjenesten. Det

gælder bl.a. lov om forsvarets personel, beredskabsloven, lov om værnepligtens opfyldelse

ved civilt arbejde og lov om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklingslande.

Det gælder også administrative forskrifter som bl.a. bekendtgørelse nr. 65 af 11. januar 2017

om hjemsendelse og fornyet indkaldelse af værnepligtige i Forsvaret, redningsberedskabet og

under militærnægterordningen, bekendtgørelse nr. 23 af 9. januar 2007 om begrænsning i

adgang til ydelser efter sundhedsloven for visse persongrupper og cirkulære nr. 9709 af 11.

november 2005 om aflønning mv. af personel til værnepligtstjeneste i forsvaret. Derudover

vil kvinder, der aftjener værnepligtstjeneste i Forsvaret

–

som i dag

–

være omfattet af bl.a.

militær straffelov og militær disciplinarlov.

Side 19 af 63

Det forhold, at kvinder bliver værnepligtige på lige fod med mænd, vil ligeledes indebære, at

kvinder i forbindelse med tjenesten vil kunne beordres til at aftjene værnepligtstjeneste som

sergent i Forsvaret efter den ordning, der er beskrevet i afsnit 2.3 om genindførelse af vær-

nepligtige løjtnanter og sergenter.

Ligestillingen vil på flere områder indebære væsentlige ændringer i kvinders vilkår, når de gør

værnepligtstjeneste, og det vil på nogle områder

–

særligt i forhold til opsigelsesmuligheder

–

isoleret set betyde en forringelse af kvinders vilkår. Kvinder, som skal aftjene værnepligtstje-

neste, vil således eksempelvis ikke fremover vil kunne opsige en indgået aftale. Såfremt kvin-

der indgår en aftale om værnepligtstjeneste, vil de på linje med mænd have en fortrydelsesret,

der for tiden er på fire uger.

Kvinderne vil desuden som konsekvens af den foreslåede ordning være henvist til enten at

søge udsættelse eller fritagelse efter værnepligtslovens kapitel VI eller til at søge overførsel

til civilt arbejde efter lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde eller søge om tilladelse

til at opfylde værnepligten ved udførelse af bistandsarbejde i udviklingslande efter lov om

værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklingslande. Desuden vil kvinderne på

samme måde som mændene kunne hjemsendes i særlige tilfælde, eksempelvis af helbreds-

mæssige årsager. For kvinder vil det eksempelvis omfatte graviditet.

Med den foreslåede ordning vil vilkårene for kvinder, der gør værnepligtstjeneste i Forsvaret

eller Beredskabsstyrelsen, fremover ikke være reguleret ved kollektive og individuelle aftaler,

men i stedet udelukkende være reguleret ved lov og administrative forskrifter, som det er

tilfældet i dag for mænd, der gør værnepligtstjeneste.

Den foreslåede ordning vil dermed have den konsekvens, at de indgåede aftaler om ansættelse

på værnepligtslignende vilkår mellem Personelkommandoen og henholdsvis Hærens Konsta-

bel- og Korporalforening og Centralforeningen for Stampersonel samt de bagvedliggende or-

ganisationsaftaler og gældende fællesoverenskomster ikke vil være gældende for kvinder, der

gør værnepligtstjeneste.

Lovforslaget vil endvidere indebære, at kvinderne fremover

–

som mændene gør det i dag

–

skal aflevere deres sundhedskort under værnepligtstjenesten og dermed som udgangspunkt

anvende de læger, der er tilknyttet henholdsvis Forsvaret og Beredskabsstyrelsen.

Endeligt vil lovforslaget betyde, at kvinderne fremover desuden vil blive omfattet af lov om

erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., som mændene er det i dag. Det vil stille

kvinderne bedre, idet lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. bl.a. indebærer

et lempeligere sygdomsbegreb og særlige regler for anmeldelse af skader.

Lovforslaget indebærer dermed, at der sker en fuld ligestilling mellem kønnene i relation til

Forsvarets Dag og aftjening af værnepligtstjeneste.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 1-8 og bemærkningerne hertil.

Side 20 af 63

2.2. Fritagelse for at møde til Forsvarets Dag

2.2.1. Gældende ret

Det følger af § 13, stk. 1, i værnepligtsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 13. marts 2006,

som ændret ved § 99 i lov nr. 538 af 8. juni 2006 og lov nr. 1538 af 18. december 2018, at

værnepligtige, der har bopæl eller ophold her i landet, skal møde til Forsvarets Dag i det år,

hvori de fylder 18 år. Forsvarsministeren kan dog bestemme, at mødepligten skal indtræde

senere.

Indholdet af Forsvarets Dag er

–

som omtalt i afsnit 2.1.1.1 ovenfor

–

nærmere reguleret i §

7, stk. 1, og kapitel III i værnepligtsloven og består for de værnepligtige af en række forskel-

lige elementer, herunder orientering om de forskellige tjenesteforhold, session og lodtræk-

ning.

Efter værnepligtslovens § 13, stk. 2, kan forsvarsministeren eller den myndighed, som for-

svarsministeren bemyndiger til det, pålægge værnepligtige at møde til Forsvarets Dag.

Det følger af værnepligtslovens § 13, stk. 4, kan forsvarsministeren under den i værnepligts-

lovens § 27 angivne betingelse give de værnepligtige udsættelse med at møde til Forsvarets

Dag indtil udgangen af det år, i hvilket de fylder 25 år. Det følger af § 27 i værnepligtsloven,

at udskrevne værnepligtige kan gives udsættelse med møde til den første samlede tjeneste

indtil udgangen af det år, i hvilket de fylder 26 år, når de godtgør, at udsættelsen af hensyn

til deres uddannelse eller af andre grunde vil være af særlig betydning for dem.

Herudover følger det af § 13, stk. 5, i værnepligtsloven, at forsvarsministeren kan fastsætte

regler om pligten og retten til at møde til Forsvarets Dag, jf. stk. 1-3.

Bemyndigelserne i § 13, stk. 1, 2 og 5, er udmøntet i bekendtgørelse nr. 66 af 11. januar

2017 om Forsvarets Dag, herunder session og indkaldelse til værnepligtstjeneste mv.

Værnepligtsloven indeholder ikke bestemmelser, der giver mulighed for at fritage værneplig-

tige for at møde til Forsvarets Dag.

2.2.2. Forsvarsministeriets overvejelser

COVID-19-pandemien bevirkede, at det i en længere periode ikke var muligt at gennemføre

Forsvarets Dag i samme omfang som normalt. Det var således i perioder ikke muligt at afholde

Forsvarets Dag på grund af nedlukninger, mens det i andre perioder ikke var muligt at indkalde

samme antal værnepligtige til at møde til Forsvarets Dag som forud for COVID-19 på grund

af øvrige restriktioner, herunder afstandskrav.

Der opstod som følge heraf et større efterslæb af værnepligtige, der skulle være mødt til

Forsvarets Dag. Som midlertidig løsning har forsvarsministeren i medfør af værnepligtslovens

§ 13, stk. 1, 2. pkt., fastsat en senere mødepligt til Forsvarets Dag for en række af de vær-

nepligtige. De værnepligtige, der selv har haft ønske om at komme til Forsvarets Dag, har dog

løbende fået mulighed for dette.

Side 21 af 63

Status er, at der på nuværende tidspunkt er en stor gruppe værnepligtige, der afventer at

blive indkaldt til Forsvarets Dag. Der er tale om værnepligtige, som typisk ikke har et ønske

om at gøre værnepligtstjeneste.

Det er Forsvarsministeriets opfattelse, at det vil være uhensigtsmæssigt at anvende ressour-

cer på at indkalde de pågældende værnepligtige til Forsvarets Dag. Det skal ses i lyset af, at

Forsvarets og Beredskabsstyrelsens behov for værnepligtige i årene fra 2020 til 2022, hvor

der var nedlukninger og øvrige restriktioner som følge af COVID-19, blev dækket mellem 99,9

pct. og 100 pct. af mænd og kvinder, der meldte sig frivilligt til at gøre værnepligtstjeneste. I

2023 og 2024 var Forsvarets og Beredskabsstyrelsens behov for værnepligtige ligeledes dæk-

ket 100 pct. af mænd og kvinder, der ønskede at aftjene værnepligtstjeneste. Perioden fra

2020 til 2022, hvor der er mødt færre til Forsvarets Dag, har således ikke påvirket frivillig-

hedsgraden på de efterfølgende hold. Henset til den høje frivillighedsgrad blandt de unge har

der ikke været indkaldt værnepligtige til værnepligtstjeneste, som ikke selv har haft et ønske

herom. De værnepligtige, der mangler at komme til Forsvarets Dag som følge af COVID-19,

ville således alligevel ikke

–

såfremt de var mødt hertil

–

være blevet indkaldt til værnepligts-

tjeneste mod deres vilje.

For at tage højde for ovennævnte situation og eventuelle lignende situationer i fremtiden er

det Forsvarsministeriets opfattelse, at der bør skabes hjemmel i værnepligtsloven til, at for-

svarsministeren kan fastsætte regler om, at nærmere fastsatte årgange af værnepligtige i helt

særlige situationer kan fritages for deres mødepligt.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at forsvarsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om, at nærmere

årgange af værnepligtige helt eller delvist fritages for at møde til Forsvarets Dag, hvis helt

særlige forhold gør sig gældende, og hvis fritagelsen ikke påvirker den operative kapacitet.

Det vil eksempelvis kunne være tilfældet ved udbrud af epidemisk sygdom, som nødvendiggør

begrænsninger af samfundsaktiviteten. Det vil eksempelvis også kunne være tilfældet ved

naturkatastrofer, der rammer etablissementer på Forsvarsministeriets område eller den infra-

struktur, som etablissementerne afhænger af for at fungere, eller ved kriser og katastrofer af

et sådant omfang, at Forsvarets ressourcer fra Forsvarets Dag, herunder eksempelvis læge-

ressourcer, skal bruges til at håndtere krisen eller katastrofen.

Muligheden for at fritage værnepligtige vil være afgrænset til nærmere fastsatte årgange af

værnepligtige, således at forsvarsministeren vil kunne fastsætte regler om, at årgange af

værnepligtige, der skal møde eller skulle være mødt til Forsvarets Dag i en bestemt periode,

helt eller delvist fritages. Bestemmelsen kan derimod ikke anvendes til generelt at fritage

værnepligtige for at møde til Forsvarets Dag.

Forsvarsministeren forventer med den foreslåede bemyndigelse at fastsætte regler om, at de

værnepligtige, som endnu ikke har været mødt til Forsvarets Dag på grund af COVID-19-

pandemien og følgerne heraf, fritages for at møde til Forsvarets Dag. Endvidere vil ministeren

også fremover have mulighed for at fastsætte regler om fritagelse for at møde til Forsvarets

Dag, hvis der opstår lignende, helt særlige situationer.

Side 22 af 63

Værnepligtige, der efter den foreslåede regulering fritages for at møde til Forsvarets Dag, vil

ikke på et senere et tidspunkt kunne indkaldes til at møde til Forsvarets Dag i medfør af

eksempelvis værnepligtslovens § 13, stk. 2.

Det forudsættes, at forsvarsministeren ved anvendelsen af bemyndigelsen samtidig fastsætter

regler om, at værnepligtige, der efter den foreslåede regulering fritages for at skulle møde til

Forsvarets Dag, indtil deres fyldte 30. år fortsat vil have mulighed for at møde hertil, hvis de

anmoder om at komme til Forsvarets Dag. De pågældende vil blive informeret om muligheden

for fortsat at deltage i Forsvarets Dag indtil deres fyldte 30. år.

Den foreslåede ordning vil blive administreret således, at den operative kapacitet i Forsvaret

eller Beredskabsstyrelsen, der er baseret på brug af værnepligtige, ikke vil blive påvirket.

Henset til, at der med lovforslaget vil blive indført fuld ligestilling mellem mænd og kvinder i

relation til værnepligt, vil kvinder ligeledes efter den foreslåede ordning kunne fritages for at

møde til Forsvarets Dag, hvis helt særlige forhold gør sig gældende.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.

2.3. Genindførelse af værnepligtige løjtnanter og sergenter

2.3.1. Gældende ret

Efter § 1, stk. 1, i lov om forsvarets personel, jf. lovbekendtgørelse nr. 667 af 20. juni 2006

med senere ændringer, omfatter loven personel, der er ansat eller indkaldt til tjeneste i det

militære forsvar, samt militært personel, der er afskediget eller hjemsendt.

Det fremgår af bemærkningerne til lovens § 1, stk. 1, at der ved »indkaldt« personel forstås

indkaldte værnepligtige mænd og kvinder på værnepligtslignende vilkår, der er indkaldt til

den første samlede tjeneste eller efterfølgende tjeneste i forsvaret, jf. Folketingstidende 2005-

06, tillæg A, side 4972. Det fremgår desuden af bemærkningerne til bestemmelsen, at der

ved »hjemsendt« militært personel forstås værnepligtige mænd og kvinder på værnepligtslig-

nende vilkår, der er hjemsendt efter den første samlede tjeneste i forsvaret. Det fremgår

endvidere af bemærkningerne til bestemmelsen, at der ved »ansat« personel forstås dels per-

sonel med et egentligt ansættelsesforhold som tjenestemand, overenskomstansat eller kon-

traktansat, dels personel, der har indgået rådighedskontrakt med forsvaret med pligt til at

forrette tjeneste, når de indkaldes i overensstemmelse med kontrakten eller andre bestem-

melser herom.

Det er herefter i § 2 i lov om forsvarets personel fastlagt, hvad »militært personel« omfatter.

Det følger af § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om forsvarets personel, at militært personel omfatter

befalingsmænd og menige, der indordnes i en rækkefølge af militære grader efter forsvarsmi-

nisterens nærmere bestemmelse. Efter lovens § 2, stk. 2, 1. pkt., omfatter befalingsmænd

personel af officersgruppen og sergentgruppen af linjen og reserven. Det følger endvidere af

lovens § 2, stk. 2, 2. pkt., at menige omfatter personel af konstabelgruppen af linjen og

reserven, konstabelelever, værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår.

Bestemmelsen i § 2, stk. 2, i lov om forsvarets personel fik sin nuværende ordlyd ved lov nr.

489 af 7. juni 2006 om ændring af lov om forsvarets personel og lov om hjemmeværnet

Side 23 af 63

(Omlægning af værnepligten m.v.). Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at da

der ikke længere

–

som en konsekvens af omlægningen af værnepligtsuddannelsen

–

uddan-

nes værnepligtige befalingsmænd eller kvindelige befalingsmænd på værnepligtslignende vil-

kår (sergenter og løjtnanter), vil værnepligtige mænd og kvinder på værnepligtslignende vil-

kår altid være menigt personel og dermed omfattet af lovens § 2, stk. 2, 2. pkt., om menige,

jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 4973.

Det fremgår derudover af bemærkningerne til bestemmelsen, at ved personel af officersgrup-

pen og sergentgruppen samt konstabelgruppen »af reserven« forstås personel af de pågæl-

dende personelgrupper, der ikke har et egentligt ansættelsesforhold som tjenestemand, over-

enskomstansat eller kontraktansat, men som har indgået rådighedskontrakt med Forsvaret

med pligt til at forrette tjeneste, når de indkaldes i overensstemmelse med kontrakten eller

andre bestemmelser herom, samt at værnepligtigt personel og kvinder på værnepligtslignende

vilkår således ikke vil være omfattet af begrebet personel af reserven, jf. Folketingstidende

2005-06, tillæg A, side 4973. Det fremgår af afsnit 2.3 og 2.5 i de almindelige bemærkninger

til lov om forsvarets personel, at det var de hjemsendte værnepligtige mænd og de hjem-

sendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, der var uddannet til befalingsmænd, som tidli-

gere bl.a. var personel af reserven, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 4965 og 4967.

Det følger således af § 2 i lov om forsvarets personel og bemærkningerne hertil, at værne-

pligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår i dag tilhører personelgruppen »menige«, og

at de modsætningsvist ikke er eller kan være omfattet af personelgruppen »befalingsmænd«.

Bemyndigelsen i § 2 i lov om forsvarets personel er udmøntet i bekendtgørelse nr. 294 af 24.

marts 2010 om militære grader mv. for personel i det militære forsvar.

Forsvarsministeren fastsætter i medfør af § 4, stk. 1, i lov om forsvarets personel bl.a. tjene-

stetidens længde for de værnepligtige i Forsvaret, hvilken dog ikke kan overstige i alt 24

måneder. Det fremgår af afsnit 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til lov om forsvarets

personel, at den samlede maksimale tjenestetid for værnepligtige vil omfatte både den første

samlede tjeneste og den efterfølgende tjeneste, jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg A, L 124

som fremsat, side 5.

Hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår kan i dag

indkaldes til efterfølgende tjeneste i totalforsvaret eller mobiliseringskompagnier under krig

eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde, jf. §§ 7-9 i lov om forsvarets per-

sonel. Efter afsnit 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til lov om forsvarets personel samt

bemærkningerne til lovens § 7 kan den efterfølgende tjeneste i totalforsvaret højst udgøre 6

måneder, mens der ikke gælder en tilsvarende begrænsning i den tidsmæssige udstrækning

af den efterfølgende tjeneste i mobiliseringskompagnierne, dog således at den første samlede

tjeneste og den efterfølgende tjeneste ikke kan overstige den samlede maksimale tjenestetid

efter lovens § 4, stk. 1, jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg A, L 124 som fremsat, side 5 og

Bemyndigelserne i § 4, stk. 1, § 7, stk. 1, og § 8, 1. pkt., i lov om forsvarets personel er

udmøntet i bekendtgørelse nr. 1648 af 13. november 2020 om tjenestetid for værnepligtige

og kvinder på værnepligtslignende vilkår i forsvaret.

Side 24 af 63

2.3.2. Forsvarsministeriets overvejelser

Det følger af anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033, at aftaleparterne er enige om

at genindføre værnepligtige sergenter og løjtnanter, samt at der er tale om leder- (løjtnant)

og mellemlederfunktioner (sergent), hvor værnepligtige uddanner sig i op til ét år efterfulgt

af op til ét års tjeneste. Det følger endvidere af aftalen, at værnepligtige løjtnanter og sergen-

ter efter endt uddannelse bl.a. vil skulle uddanne menige værnepligtige, og at det herved

sikres, at der er et tilstrækkeligt antal af befalingsmænd, der kan uddanne og lede de værne-

pligtige som led i opbygningen af den styrkede værnepligtsmodel.

Efter anden delaftale vil genindførelse af værnepligtige løjtnanter og sergenter gøre det muligt

at erstatte og frigive fastansatte løjtnanter og sergenter til anden tjeneste, hvilket vil kunne

mindske Forsvarets bemandingsudfordringer. Herudover vil indførslen af værnepligtige løjt-

nanter og sergenter kunne styrke Forsvarets evne til mobilisering i tilfælde af krig eller andre

ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde, hvor de vil udgøre den nødvendige førings-

struktur.

Henset til, at værnepligtige, der under deres værnepligtstjeneste uddannes til løjtnant eller

sergent, skal være omfattet af personelgruppen »befalingsmænd« og ikke personelgruppen

»menige«, er der behov for, at personelgruppen »befalingsmænd« udvides til også at omfatte

disse værnepligtige.

I forhold til den nærmere inddeling af de værnepligtige, der skal uddannes til og gøre tjeneste

som befalingsmænd, vil det efter Forsvarsministeriets opfattelse mest hensigtsmæssigt ske

ved bekendtgørelse. Derved vil der ved fastlæggelsen af den nærmere militære inddeling mel-

lem eksempelvis de nuværende løjtnanter af linjen, løjtnanter af reserven og de kommende

værnepligtige løjtnanter kunne tages højde for Forsvarets ændrede behov.

Det følger desuden af anden delaftale, at aftaleparterne er enige om, at frivillighed også frem-

adrettet skal være et bærende princip i værnepligtstjenesten i videst muligt omfang, og at

tvangsindkaldelse udgør en sidste løsning. Med henblik på sikre, at der vil være et tilstrække-

ligt antal af værnepligtige befalingsmænd, der kan uddanne og lede værnepligtige menige,

indføres der mulighed for, at Forsvarskommandoens underliggende myndigheder kan beordre

værnepligtige menige, der er i gang med at aftjene deres værnepligtstjeneste, til at skulle

uddannes til og gøre tjeneste som sergent.

Det er imidlertid Forsvarsministeriets opfattelse, at der ikke på nuværende tidspunkt er behov

for, at værnepligtige skal kunne beordres til at aftjene værnepligtstjeneste som løjtnant i

forbindelse med deres tjeneste, og det vil således være frivilligt for de værnepligtige, om de

ønsker at aftjene værnepligtstjeneste som løjtnant. Denne forskel mellem værnepligtige løjt-

nanter og sergenter skal ses i lyset af, at der er brug for langt flere værnepligtige sergenter

end værnepligtige løjtnanter, og det er således forventningen, at de kvalificerede værneplig-

tige løjtnanter, der skal bruges, vil kunne rekrutteres ad frivillighedens vej. I overensstem-

melse med aftalen er det Forsvarsministeriets opfattelse, at Forsvaret i videst muligt omfang

vil skulle rekruttere værnepligtige sergenter ad frivillighedens vej. Muligheden for at beordre

værnepligtige menige til at aftjene værnepligtstjeneste som sergent, såfremt der ikke er til-

strækkeligt med frivillige, som bl.a. har de fornødne kvalifikationer til at aftjene værnepligts-

tjeneste som sergent, bør alene udgøre en sidste løsning.

Side 25 af 63

For værnepligtige, der skal aftjene værnepligtstjeneste løjtnant eller sergent (uanset om det

er frivilligt eller efter beordring) i forbindelse med værnepligtstjenesten, forventes det, at den

første samlede tjeneste

–

på baggrund af anden delaftale

–

som udgangspunkt vil være 24

måneder. Idet den første samlede tjeneste og den efterfølgende tjeneste i dag ikke kan over-

stige i alt 24 måneder, er der behov for at øge tjenestetidens længde for disse værnepligtige

med henblik på at sikre, at de

–

i overensstemmelse med aftalen

–

vil kunne indkaldes som

den nødvendige føringsstruktur under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofe-

tilfælde. Ved mobilisering i de nævnte tilfælde må det forventes, at der skal gennemføres

genopfriskning og i nogle tilfælde supplering af tidligere uddannelse, samt at de værnepligtige

befalingsmænd forventeligt vil have behov for at træne med deres enhed, inden de kan ind-

sættes, ligesom der skal være tid til rådighed for selve indsættelsen. Det er på den baggrund

Forsvarsministeriets opfattelse, at tjenestetidens længde derfor bør udvides til 36 måneder

for værnepligtige befalingsmænd.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre definitionen af »menige« i lov om forsvarets personel, så menige frem-

over

–

og ligesom tidligere

–

bl.a. defineres som »værnepligtige menige«. Herved sikres det,

at definitionen af »befalingsmænd« udvides til også at omfatte værnepligtige, der i forbindelse

med deres værnepligtstjeneste uddannes til løjtnant eller sergent. Med den foreslåede ordning

vil der således være mulighed for at anvende værnepligtige, der aftjener værnepligtstjeneste,

som enten befalingsmænd eller menige.

Derudover foreslås det, at forsvarsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere

regler om inddeling af militært personel. Der vil bl.a. kunne fastsættes regler om, hvem der

betragtes som værende af linjen, og hvem der indgår i reserven. Herudover vil der bl.a. kunne

fastsættes regler om, hvorledes værnepligtige befalingsmænd skal indgå i den militære ind-

deling, og om de skal anses for at være af linjen eller af reserven.

Det foreslås desuden, at Forsvarskommandoens underliggende myndigheder kan træffe afgø-

relse om, at en værnepligtig menig skal aftjene værnepligtstjeneste som sergent. Med den

foreslåede ordning vil Forsvarskommandoens underliggende myndigheder således kunne be-

ordre en værnepligtig menig, der er i gang med at aftjene sin værnepligtstjeneste, til at skulle

uddannes til og gøre tjeneste som sergent. Muligheden herfor vil også gælde i forhold til vær-

nepligtige, der er i gang med at aftjene deres værnepligtstjeneste på baggrund af en aftale

herom.

Efter den foreslåede ordning vil beordringen basere sig på en afgørelse, som Forsvarskom-

mandoens underliggende myndigheder vil træffe på baggrund af et konkret skøn i forhold til

de kvalifikationer, som den værnepligtige menige har udvist de første par måneder af værne-

pligtstjenesten, deres helbredsmæssige forhold, samt hvorvidt de kan sikkerhedsgodkendes

til det relevante niveau. I afgørelsen vil der desuden skulle lægges vægt på, om der er grunde

af særlig betydning for den værnepligtige menige, der taler imod, at den pågældende beordres

til at skulle uddannes til og gøre tjeneste som sergent. Sådanne grunde vil eksempelvis kunne

foreligge, såfremt den værnepligtige kan godtgøre at have fået tildelt en studieplads på en

videregående uddannelse eller have fået endeligt tilsagn om en læreplads, og hvor en udsky-

delse heraf vil indebære en risiko for, at den pågældende ikke senere vil kunne opnå en til-

svarende plads. Personlige forhold, herunder sygdom i den værnepligtiges nære familie, vil

Side 26 af 63

også kunne indgå som et element i afgørelsen. Forsvarskommandoens underliggende myn-

digheders afgørelse herom vil kunne påklages til Personelkommandoen.

Det forudsættes, at værnepligtige sergenter i videst muligt omfang vil skulle rekrutteres ad

frivillighedens vej. Der vil således alene blive gjort brug af muligheden for at beordre værne-

pligtige menige til at gøre værnepligtstjeneste som sergent, såfremt der ikke er tilstrækkeligt

med frivillige, som bl.a. har de fornødne kvalifikationer til at aftjene værnepligtstjeneste som

sergent.

Som konsekvens af indførelsen af muligheden for værnepligtige løjtnanter og sergenter fore-

slås det, at den maksimale tjenestetid for disse vil være 36 måneder. Den samlede maksimale

tjenestetid for værnepligtige løjtnanter og sergenter vil omfatte både den første samlede tje-

neste og den efterfølgende tjeneste. Den første samlede tjeneste for værnepligtige løjtnanter

og sergenter forventes i udgangspunktet at være 24 måneder, hvor de vil skulle uddannes i

op til 12 måneder efterfulgt af op til 12 måneders tjeneste. Med forøgelsen sikres det således,

at værnepligtige løjtnanter og sergenter kan indkaldes til efterfølgende tjeneste. For værne-

pligtige løjtnanter og sergenter, som indkaldes til efterfølgende tjeneste i totalforsvaret efter

§ 7 i lov om forsvarets personel, vil der

–

som for øvrige værnepligtige, der i dag kan tilgå

totalforsvaret

–

kunne ske indkaldelse i op til seks måneder. For værnepligtige løjtnanter og

sergenter, der udpeges til at indgå i mobiliseringskompagnier efter lovens § 8, vil der som

hidtil ikke gælde en tilsvarende begrænsning i den tidsmæssige udstrækning af den efterføl-

gende tjeneste, dog således at den første samlede tjeneste og den efterfølgende tjeneste ikke

kan overstige den samlede maksimale tjenestetid på 36 måneder. Disse værnepligtige vil så-

ledes kunne indkaldes til efterfølgende tjeneste i op til 12 måneder, forudsat at deres første

samlede tjeneste vil udgøre 24 måneder.

Henset til, at der med lovforslaget vil blive indført fuld ligestilling mellem mænd og kvinder i

relation til værnepligt, vil kvinder, der aftjener værnepligtstjeneste, ligeledes efter den fore-

slåede ordning kunne beordres til at aftjene værnepligtstjeneste som sergent i Forsvaret.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, 2, 3 og 4, samt bemærkningerne hertil.

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s

verdensmål

Initiativet om fuld ligestilling mellem mænd og kvinder i relation til værnepligten vurderes at

have positive konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål nr. 5 om ligestilling mellem

kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder, herunder delmål nr. 5.c om

at vedtage og styrke velfunderede politikker og lovgivning, der kan håndhæves, og som frem-

mer ligestilling mellem kønnene og styrker alle kvinders og pigers rettigheder og muligheder

på alle niveauer.

4. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget vil medføre fuld ligestilling mellem mænd og kvinder i relation til værnepligten.

Mænd er i dag forpligtede til at møde til og deltage i Forsvarets Dag, mens det for kvinder er

frivilligt, om de ønsker at møde til Forsvarets Dag. Såfremt kvinder i dag møder til Forsvarets

Dag, deltager de heri på tilsvarende måde som mænd, dog således, at kvinder ikke trækker

et lodtrækningsnummer, idet de ikke kan indkaldes til værnepligtstjeneste mod deres vilje.

Side 27 af 63

Lovforslaget vil bl.a. have ligestillingsmæssige konsekvenser ved, at kvinder

–

på tilsvarende

vis som mænd

–

vil blive forpligtede til at møde til Forsvarets Dag samt at deltage heri. Kvin-

derne vil desuden på Forsvarets Dag skulle trække et lodtrækningsnummer, og de vil således

kunne pålægges at aftjene værnepligtstjeneste, såfremt der ikke er tilstrækkeligt med frivil-

lige. Endvidere vil kvinderne forud for Forsvarets Dag modtage et helbredsspørgeskema, som

de vil blive opfordret til at udfylde og indsende til Personelkommandoen.

Både mænd og kvinder, der på Forsvarets Dag er vurderet egnet og begrænset egnet til vær-

nepligtstjeneste, kan indgå aftale om at gøre værnepligtstjeneste, ligesom mænd, der er vur-

deret egnet og begrænset egnet, kan pålægges at aftjene værnepligtstjeneste, såfremt der

ikke er tilstrækkeligt med frivillige. Der er i dag væsentlig forskel på de vilkår, som mænd og

kvinder gives, når de aftjener værnepligtstjeneste.

De forskellige vilkår gør sig særligt gældende i forhold til fortrydelse og opsigelse. Eksempelvis

gives mænd, der indgår aftale om aftjening af værnepligtstjeneste, en fortrydelsesret på fire

uger, og herefter kan mændene ikke opsige aftalen. Kvinder gives derimod en opsigelsesret

frem til første mødedag, og i prøvetiden på to måneder fra første mødedag gives kvinderne

en opsigelse på 14 dage, mens de efter prøvetiden kan opsige aftalen med en måneds varsel.

Desuden afleverer mændene deres sundhedskort under værnepligtstjenesten og skal derfor

som udgangspunkt anvende de læger, der er tilknyttet henholdsvis Forsvaret og Beredskabs-

styrelsen. Kvinderne, der i dag er ansat på værnepligtslignende vilkår, skal derimod ikke af-

levere deres sundhedskort i forbindelse med værnepligtstjenesten. Kvinderne har dermed i

dag

–

i modsætning til mændene

–

også adgang til behandling af autoriserede sundhedsper-

soner uden for Forsvaret og Beredskabsstyrelsen, når de gør værnepligtstjeneste.

Endvidere er kvinder, der er ansat på værnepligtslignende vilkår, og som kommer til skade i

forbindelse med tjenesten, omfattet af arbejdsskadesikringsloven. De værnepligtige mænd er

i stedet omfattet af lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., som stiller dem

bedre end arbejdsskadesikringsloven, idet lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige

m.fl. bl.a. indebærer et lempeligere sygdomsbegreb og særlige regler for anmeldelse af ska-

der.

Lovforslaget vil desuden have ligestillingsmæssige konsekvenser ved, at kvinderne

–

enten

efter aftale eller efter pålæg

–

vil skulle aftjene værnepligtstjeneste efter den samme regule-

ring som mænd. Særligt i forhold til fortrydelse og opsigelse vil ligestillingen isoleret set betyde

en forringelse af kvinders vilkår. Kvinderne vil dog samtidig blive omfattet af lov om erstatning

til tilskadekomne værnepligtige m.fl., der vil stille kvinderne bedre.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Da det i dag kun er et mindre antal kvinder, der møder til Forsvarets Dag, vil der være behov

for næsten at fordoble sessionsbehandlingskapaciteten på Forsvarets Dag. Det vil medføre

estimerede merudgifter på ca. 772 mio. kr. i perioden 2024-2033, som primært vil gå til

aflønning af bl.a. sessionslæger og administrativt personale samt bygningsmæssig udvidelse

af rekrutteringscentre.

Side 28 af 63

Der er dertil estimeret merudgifter ved fuld ligestilling mellem mænd og kvinder i relation til

aftjening af værnepligtstjeneste for ca. 10 mio. kr. over samme periode. Udgifterne vedrører

primært højere udgifter som følge af, at kvinderne fremadrettet vil skulle anvende Forsvarets

infirmerier i højere grad end før.

I forhold til initiativet omkring den fulde ligestilling mellem mænd og kvinder i relation til

værnepligten vil lovforslaget overordnet have positive implementeringskonsekvenser for det

offentlige, idet lovforslaget vil medføre en administrativ forenkling af forvaltningen af værne-

pligtsområdet henset til, at der sker en fuld ligestilling mellem mænd og kvinder, idet de

fremadrettet vil blive omfattet af den samme regulering. Lovforslaget vil imidlertid samtidig

have negative implementeringskonsekvenser for det offentlige, idet forpligtelsen for kvinder

til at møde til og deltage i Forsvarets Dag bl.a. vil indebære øget administration. Der vil des-

uden kunne være mindre, negative implementeringskonsekvenser for det offentlige i forhold

til, at kvinder, der skal aftjene værnepligtstjeneste, vil blive omfattet af ordninger for militær-

nægtere og for hjemsendelse af værnepligtige, som ligeledes vil kunne indebære øget admi-

nistration.

Indførslen af værnepligtige løjtnanter og sergenter estimeres at medføre merudgifter for ca.

3 mia. kr. i perioden 2024-2033, som primært knytter sig til løn og driftsudgifter til bl.a. de

værnepligtiges mundering og ammunition. Dertil kommer udgifter til undervisere ved For-

svarsakademiet samt udvidelse af etablissementer til undervisningsbrug til samlet 1,3 mia.

kr. over perioden. Hermed kan de samlede merudgifter opgøres til ca. 4,3 mia. kr. i perioden

2024-2033. Initiativet om indførslen af værnepligtige løjtnanter og sergenter vil desuden have

negative implementeringskonsekvenser for det offentlige, idet der bl.a. vil være behov for

udvidelse af etablissementer til undervisningsbrug.

Lovforslagets del vedrørende fritagelse for at møde til Forsvarets Dag som følge af COVID-19-

pandemien estimeres at ville kunne fritage Forsvaret for at afholde engangsudgifter på 30-75

mio. kr., som ville være forbundet med at indhente efterslæbet efter COVID-19-pandemien.

Engangsudgifterne er tidligere opgjort til 25-35 mio. kr. Det forøgede spænd følger af, at der

er identificeret en risiko for, at eksisterende bygningsmasse og lokationer ikke kan anvendes

til den yderligere opgave med at indhente efterslæbet i 2025 og frem, hvilket i så fald kan

medføre betydelige merudgifter til etablering af ny kapacitet.

Lovforslaget vurderes i relevant omfang at være i overensstemmelse med principperne for

digitaliseringsklar lovgivning. Eksempelvis udgør lovforslaget en forenkling af reguleringen på

værnepligtsområdet henset til, at mænd og kvinder vil blive omfattet af den samme regulering

i relation til værnepligten, hvilket er i overensstemmelse med princip nr. 1 om enkle og klare

regler.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets del vedrørende fuld ligestilling mellem mænd og kvinder i relation til værneplig-

ten vil medføre negative administrative konsekvenser for kvinder, idet de vil blive forpligtede

Side 29 af 63

til at møde til Forsvarets Dag samt at deltage heri på tilsvarende vis som mænd i dag. Derud-

over vil kvinder

–

på tilsvarende vis som for mænd i dag

–

forud for Forsvarets Dag modtage

et helbredsspørgeskema med spørgsmål til navnlig deres helbredsmæssige forhold, som er

relevante for bedømmelsen af egnetheden til værnepligtstjenesten, og som kvinderne vil blive

opfordret til at udfylde og indsende til Personelkommandoen forud for mødet på Forsvarets

Dag. Derudover vil lovforslaget desuden kunne medføre negative administrative konsekvenser

for de kvinder, der skal aftjene værnepligtstjeneste, særligt i forhold til opsigelses- og fortry-

delsesret forud for og under værnepligtstjenesten.

Lovforslaget vil dog samtidig have positive administrative konsekvenser for borgerne, idet

lovforslaget vil medføre en ensartet og dermed mere gennemskuelig regulering på tværs af

kønnene henset til, at mænd og kvinder vil blive omfattet af den samme regulering i relation

til værnepligten.

Lovforslagets del vedrørende fritagelse for at møde til Forsvarets Dag under helt særlige for-

hold vil derimod kunne medføre positive administrative konsekvenser for de mænd, som måtte

blive fritaget for at skulle møde til Forsvarets Dag efter regler udstedt i medfør af bestemmel-

sen.

Lovforslagets del vedrørende mulighed for at beordre værnepligtige menige til at aftjene vær-

nepligtstjeneste som sergenter vil endvidere kunne medføre negative administrative konse-

kvenser for disse mænd og kvinder ved, at de vil skulle aftjene en længere værnepligtstjene-

ste.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [dato] til den [dato] været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademikerne (AC), Centralforeningen for Stampersonel (CS), Danmarks Ve-

teraner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Kvindesamfund, Danske Advokater, Danske Re-

gioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Fagbevægelsens Ho-

vedorganisation (FH), Færøernes Landsstyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Hovedfor-

eningen for Personel af Reserven i Danmark (HPRD), Hovedorganisationen af Officerer i Dan-

mark (HOD), Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF), Institut for Menneskerettighe-

der, Interforce, Justitia, Kommunernes Landsforening (KL), KVINFO, Kvindelige Veteraner,

Kvinderådet, Naalakkersuisut via Rigsombudsmanden i Grønland, Præsidenten for Vestre

Side 30 af 63

Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, samtlige byretspræsidenter, Soldaterlegatet og

Værnepligtsrådet.

12. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud-

gifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Lovforslagets del vedrørende frita-

gelse for at møde til Forsvarets

Dag som følge af COVID-19-pan-

demien estimeres at ville kunne

fritage Forsvaret for at afholde en-

gangsudgifter på 30-75 mio. kr.,

som ville være forbundet med at

indhente efterslæbet efter COVID-

19.

Negative konsekvenser/merud-

gifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Lovforslaget vil for det offentlige

have

estimerede merudgifter på

ca. 772 mio. kr. fra 2024-2033,

for så vidt angår fuld ligestilling

mellem mænd og kvinder i rela-

tion til Forsvarets Dag.

Derudover vil lovforslaget have

estimerede merudgifter for ca.

10 mio. kr. over samme periode,

for så vidt angår fuld ligestilling

mellem mænd og kvinder i rela-

tion til aftjening af værnepligts-

tjeneste.

Endeligt vil lovforslaget have

estimerede merudgifter for ca.

4,3 mia. kr. fra 2024-2033 i rela-

tion til indførslen af værneplig-

tige løjtnanter og sergenter.

Lovforslaget vil have

negative

implementeringskonsekvenser

for det offentlige i form af bl.a.

øget administration i forbindelse

med fuld ligestilling mellem

mænd og kvinder i relation til

Forsvarets Dag og aftjening af

værnepligtstjeneste samt ind-

førslen af værnepligtige løjtnan-

ter og sergenter.

Ingen.

Økonomiske konse-

kvenser for stat,

kommuner og regi-

oner

Implementerings-

konsekvenser for

stat, kommuner og

regioner

Lovforslaget vil overordnet med-

føre en administrativ forenkling i

forvaltningen af værnepligtsom-

rådet, idet mænd og kvinder om-

fattes af den samme regulering.

Økonomiske konse-

kvenser for er-

hvervslivet

Administrative kon-

sekvenser for er-

hvervslivet

Ingen.

Side 31 af 63

Administrative kon-

sekvenser for bor-

gerne

Lovforslaget vil have positive ad-

ministrative konsekvenser for bor-

gerne i forhold til ensartet regule-

ring.

Lovforslaget vil desuden kunne

medføre positive administrative

konsekvenser for de mænd, som

måtte blive fritaget for at skulle

møde til Forsvarets Dag.

Lovforslaget vil medføre negative

administrative konsekvenser

ved, at kvinder forpligtes til at

møde til Forsvarets Dag.

Lovforslaget vil desuden kunne

medføre negative administrative

konsekvenser for kvinder, som

skal aftjene værnepligtstjeneste.

Lovforslaget vil endvidere kunne

medføre negative administrative

konsekvenser for mænd og kvin-

der, der beordres til at aftjene

værnepligtstjeneste som ser-

gent.

Ingen.

Klimamæssige kon-

sekvenser

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-ret-

ten

Er i strid med de

fem principper for

implementering af

erhvervsrettet EU-

regulering / Går vi-

dere end mini-

mumskrav i EU-re-

gulering (sæt X)

Ingen.

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af § 3, stk. 2, i værnepligtsloven, at forsvarsministeren eller den myndighed, for-

svarsministeren bemyndiger til det, kan tillade udenlandske mænd at gøre værnepligtstjene-

ste, når særlige omstændigheder taler derfor, og det ikke strider mod overenskomst med

fremmed stat. Medmindre forsvarsministeren bestemmer andet, gælder lovgivningens be-

stemmelser om værnepligtige for den, der har opnået sådan tilladelse, så længe han er bosat

her i landet.

Det følger desuden af § 4, stk. 1, i værnepligtsloven, at den, der ved dansk eller fremmed

domstol er idømt ubetinget straf af fængsel i mindst 30 dage eller foranstaltninger i henhold

til straffelovens §§ 68-70, af sessionen kan udelukkes fra værnepligtstjeneste, såfremt det

Side 32 af 63

udviste forhold begrunder en nærliggende fare for, at han vil give anledning til disciplinære

vanskeligheder eller besværliggørelse af tjenesten.

Det følger herudover af § 4 a i værnepligtsloven, at såfremt en værnepligtig, der har afsluttet

den første samlede tjeneste, idømmes en sanktion som nævnt i § 4, stk. 1, kan vedkommende

minister eller den myndighed, ministeren bemyndiger til det, undlade at genindkalde den på-

gældende, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for, at han vil give

anledning til disciplinære vanskeligheder eller besværliggørelse af tjenesten.

Det følger endvidere af § 15, stk. 1, i værnepligtsloven, at sessionen kan pålægge en værne-

pligtig, der møder for sessionen, og som ikke findes egnet til værnepligtstjeneste, fordi han

1) endnu ikke er tilstrækkeligt udviklet, 2) lider af en midlertidig svaghed eller sygdom eller

3) ikke har forevist dokumentation for en påstået eller formodet svaghed eller sygdom, at

møde for en senere session. Det følger desuden af lovens § 15, stk. 2, at en værnepligtig, der

har modtaget pålæg efter stk. 1, kan kræve at blive endeligt sessionsbehandlet inden udgan-

gen af året efter det år, i hvilket han er mødt for sessionen første gang, jf. stk. 2. Det følger

herudover af lovens § 15, stk. 3, at er grunden til, at den værnepligtige ikke er fundet egnet

til værnepligtstjeneste, den i stk. 1, nr. 3, anførte, og har han ved en senere session fortsat

ikke fremvist dokumentation, kan den værnepligtige dog først kræve at blive endeligt sessi-

onsbehandlet ved den første session i det følgende år, jf. stk. 3.

Det følger derudover af § 19 i værnepligtsloven, at sessionen kan tilkendegive den værneplig-

tige, der udskrives, i hvilken måned han tidligst vil blive indkaldt, såfremt den værnepligtige

godtgør, at en sådan fastsættelse af tidligst mulige indkaldelsestidspunkt vil være af særlig

betydning for ham af hensyn til hans uddannelse eller af andre grunde. Forsvarsministeren

kan fastsætte regler herom.

Det følger endeligt af § 36, stk. 2, i værnepligtsloven, at skønnes en overtrædelse ikke at

medføre højere straf end bøde, kan forsvarsministeren eller den myndighed, forsvarsministe-

ren bemyndiger til det, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig for-

følgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for

en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen

angivet bøde.

Det foreslås

overalt

i værnepligtsloven, at »han« ændres til »den pågældende«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk

statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmel-

ser om værnepligtige dermed fremover foreslås at finde anvendelse for alle uanset køn.

Den foreslåede ændring af § 3, stk. 2, 2. pkt., § 4, stk. 1, § 4 a, § 15, stk. 1-3, § 19, 1. pkt.,

og § 36, stk. 2, indebærer alene en udvidelse af, hvem bestemmelserne vil finde anvendelse

for som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2. Bestemmelserne vil således fremover finde

anvendelse for alle uanset køn.

Den foreslåede ændring indebærer derudover ingen indholdsmæssige ændringer af de nævnte

bestemmelser.

Side 33 af 63

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2,

og bemærkningerne dertil.

Til nr. 2

Det følger af § 1, stk. 1, i værnepligtsloven, at enhver dansk mand er undergivet værnepligt

(værnepligtig).

Det foreslås at ændre

§ 1, stk. 1,

i værnepligtsloven, således at »mand« ændres til »stats-

borger«.

Den foreslåede ændring indebærer, at enhver dansk statsborger bliver omfattet af udtrykket

»værnepligtig«. Værnepligtslovens bestemmelser om værnepligtige foreslås dermed fremover

at finde anvendelse for alle uanset køn.

Det vil bl.a. indebære, at alle uanset køn vil skulle møde til Forsvarets Dag efter § 13, stk. 1,

i værnepligtsloven, ligesom alle uanset køn vil skulle deltage heri, herunder modtage oriente-

ring om de forskellige tjenesteforhold m.v. efter lovens § 7, stk. 1, 1. pkt., underkaste sig

lægeundersøgelser m.v. efter lovens § 14, stk. 1, samt trække et lodtrækningsnummer efter

lovens § 20. Desuden vil det bl.a. indebære, at alle uanset køn vil kunne indgå aftale om at

aftjene værnepligtstjeneste efter værnepligtslovens § 21, og at såfremt der ikke er tilstræk-

keligt med værnepligtige, der ønsker at indgå en aftale om at aftjene værnepligtstjeneste, vil

alle uanset køn ligeledes kunne pålægges at aftjene værnpligtstjeneste i overensstemmelse

med principperne for fordelingen i lovens § 23.

Den foreslåede ændring har den konsekvens, at enhver dansk statsborger ligeledes vil blive

omfattet af udtrykket »værnepligtig« i den regulering, der knytter sig til selve værnepligtstje-

nesten. Det gælder bl.a. lov om forsvarets personel, beredskabsloven, lov om værnepligtens

opfyldelse ved civilt arbejde, lov om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i udvik-

lingslande samt relevante administrative forskrifter. Som eksempel kan nævnes bekendtgø-

relse nr. 65 af 11. januar 2017 om hjemsendelse og fornyet indkaldelse af værnepligtige i

Forsvaret, redningsberedskabet og under militærnægterordningen, bekendtgørelse nr. 23 af

9. januar 2007 om begrænsning i adgang til ydelser efter sundhedsloven for visse person-

grupper og cirkulære nr. 9709 af 11. november 2005 om aflønning mv. af personel til værne-

pligtstjeneste i forsvaret. Derudover vil kvinder, der aftjener værnepligtstjeneste i Forsvaret

–

som i dag

–

været omfattet af bl.a. militær straffelov og militær discplinarlov. Kvinder, der

skal aftjene værnepligtstjeneste, vil således fremover blive omfattet af de samme love og

administrative forskrifter, som mænd er i dag.

Der vil således ske fuld ligestilling uanset køn i relation til Forsvarets Dag og aftjening af

værnepligtstjenesten.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af § 3, stk. 1, i værnepligtsloven, at mænd, der har gjort værnepligtstjeneste i en

fremmed stat eller har gennemgået uddannelse i en fremmed stats forsvar, af Værnepligts-

nævnet helt eller delvis kan fritages for værnepligtstjeneste.

Side 34 af 63

Det foreslås at ændre

§ 3, stk. 1,

i værnepligtsloven, således at »Mænd« ændres til »Den«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk

statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmel-

ser om værnepligtige dermed fremover foreslås at finde anvendelse for alle uanset køn.

Den foreslåede ændring af § 3, stk. 1, indebærer alene en udvidelse af, hvem bestemmelsen

vil finde anvendelse for som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2. Bestemmelsen vil således

fremover finde anvendelse for alle uanset køn.

Den foreslåede ændring indebærer derudover ingen indholdsmæssige ændringer af den

nævnte bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2,

og bemærkningerne dertil.

Til nr. 4

Det følger af § 3, stk. 2, i værnepligtsloven, at forsvarsministeren eller den myndighed, for-

svarsministeren bemyndiger til det, kan tillade udenlandske mænd at gøre værnepligtstjene-

ste, når særlige omstændigheder taler derfor, og det ikke strider mod overenskomst med

fremmed stat. Medmindre forsvarsministeren bestemmer andet, gælder lovgivningens be-

stemmelser om værnepligtige for den, der har opnået sådan tilladelse, så længe han er bosat

her i landet.

Det foreslås at ændre

§ 3, stk. 2, 1. pkt.,

i værnepligtsloven, således at »udenlandske mænd«

ændres til »udlændinge«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk

statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmel-

ser om værnepligtige dermed fremover foreslås at finde anvendelse for alle uanset køn.

Den foreslåede ændring af § 3, stk. 2, 1. pkt., indebærer alene en udvidelse af, hvem bestem-

melsen vil finde anvendelse for som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2. Bestemmelsen vil

således fremover finde anvendelse for alle uanset køn.

Den foreslåede ændring indebærer derudover ingen indholdsmæssige ændringer af den

nævnte bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2,

og bemærkningerne dertil.

Til nr. 5

Det følger af § 6 i værnepligtsloven, at forsvarsministeren eller den myndighed, forsvarsmini-

steren bemyndiger til det, forestår afholdelse af Forsvarets Dag, herunder session, og afgør i

øvrigt, om en person 1) er undergivet værnepligt, 2) i henhold til § 13 er forpligtet til at møde

Side 35 af 63

til Forsvarets Dag, 3) af grunde, der ikke vedrører egnethed og ikke vedrører udelukkelse efter

§ 4, har krav på, at værnepligten bortfalder for ham.

Det følger desuden af § 26, stk. 1, i værnepligtsloven, at enhver værnepligtig selv er ansvarlig

for, at bopælsforandringer, bortrejse og lignende ikke er til hinder for, at indkaldelsesordrer

og andre meddelelser fra myndighederne om værnepligten kan komme ham i hænde rettidigt.

Det foreslås at ændre

§ 6, nr. 3,

§ 26, stk. 1,

i værnepligtsloven, således at »ham« ændres

til »den pågældende«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk

statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmel-

ser om værnepligtige dermed fremover foreslås at finde anvendelse for alle uanset køn.

Den foreslåede ændring af § 6, nr. 3, og § 26, stk. 1, indebærer alene en udvidelse af, hvem

bestemmelserne vil finde anvendelse for som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2. Bestem-

melserne vil således fremover finde anvendelse for alle uanset køn.

Den foreslåede ændring indebærer derudover ingen indholdsmæssige ændringer af de nævnte

bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2,

og bemærkningerne dertil.

Til nr. 6

Det følger af § 13, stk. 1, i værnepligtsloven, at værnepligtige, der har bopæl eller ophold her

i landet, skal møde til Forsvarets Dag i det år, hvori de fylder 18 år. Forsvarsministeren kan

dog bestemme, at mødepligten skal indtræde senere.

Det følger desuden af § 13, stk. 2, i værnepligtsloven, at forsvarsministeren eller den myn-

dighed, forsvarsministeren bemyndiger til det, kan pålægge værnepligtige at møde til Forsva-

rets Dag.

Det følger herudover af § 13, stk. 4, i værnepligtsloven, at forsvarsministeren under den i

værnepligtslovens § 27 angivne betingelse kan give de værnepligtige udsættelse med at møde

til Forsvarets Dag indtil udgangen af det år, i hvilket de fylder 25 år.

Det følger endvidere af § 13, stk. 5, i værnepligtsloven, at forsvarsministeren kan fastsætte

regler om pligten og retten til at møde til Forsvarets Dag, jf. stk. 1-3.

Værnepligtsloven indeholder ikke bestemmelser, der giver mulighed for at fritage værneplig-

tige for at møde til Forsvarets Dag.

Det foreslås at indsætte et nyt

§ 13, stk. 5,

hvorefter forsvarsministeren kan fastsætte regler

om, at nærmere årgange af værnepligtige helt eller delvist fritages for at møde til Forsvarets

Dag, hvis helt særlige forhold gør sig gældende, og hvis fritagelsen ikke påvirker den operative

kapacitet.

Side 36 af 63

Den foreslåede bestemmelse vil alene kunne anvendes af forsvarsministeren til at fastsætte

regler, hvis helt særlige forhold gør sig gældende. Ved »helt særlige forhold« forstås udefra-

kommende påvirkninger eller følger heraf, der indebærer, at Forsvarets Dag ikke uden et

uforholdsmæssigt ressourceforbrug vil kunne gennemføres. Det vil eksempelvis kunne være

tilfældet ved udbrud af epidemisk sygdom, som nødvendiggør begrænsninger af samfundsak-

tiviteten. Det vil eksempelvis også kunne være tilfældet ved naturkatastrofer, der rammer

etablissementer på Forsvarsministeriets område eller den infrastruktur, som etablissemen-

terne afhænger af for at fungere, eller ved kriser og katastrofer af et sådant omfang, at For-

svarets ressourcer fra Forsvarets Dag, herunder eksempelvis lægeressourcer, skal bruges til

at håndtere krisen eller katastrofen.

Der vil efter den foreslåede bestemmelse alene kunne fastsættes regler om fritagelse for at

møde til Forsvarets Dag i forhold til nærmere årgange af værnepligtige. Forsvarsministeren

vil efter bestemmelsen kunne fastsætte regler om, at nærmere fastsatte årgange af værne-

pligtige, der skal møde eller skulle være mødt til Forsvarets Dag i en bestemt periode, helt

eller delvist fritages. Bestemmelsen vil således ikke kunne anvendes til at fastsætte regler

om, at værnepligtige generelt fritages for at møde til Forsvarets Dag. Desuden vil den fore-

slåede bestemmelse skulle administreres således, at den operative kapacitet i Forsvaret eller

Beredskabsstyrelsen, der er baseret på brug af værnepligtige, ikke påvirkes.

Forsvarsministeren forventes med den foreslåede bemyndigelse at fastsætte regler om, at de

værnepligtige, som endnu ikke har været mødt til Forsvarets dag på grund af COVID-19-

pandemien og følgerne heraf, fritages for at møde til Forsvarets dag. Dermed vil regler, der

udstedes i medfør af bestemmelsen, bl.a. kunne afvikle det efterslæb, der på nuværende

tidspunkt er opstået i forhold til de værnepligtige, der mangler at møde til Forsvarets Dag som

følge af COVID-19.

Værnepligtige, der i medfør af regler, som udstedes i medfør af loven, fritages for at møde til

Forsvarets Dag, vil ikke på senere et tidspunkt kunne indkaldes til at møde til Forsvarets Dag

i medfør af eksempelvis værnepligtslovens § 13, stk. 2.

Det forudsættes, at forsvarsministeren samtidig fastsætter regler om, at værnepligtige, der

fritages for at skulle møde til Forsvarets Dag, fortsat indtil deres fyldte 30. år vil have mulighed

for at møde hertil, hvis de anmoder om at komme til Forsvarets Dag. De pågældende vil blive

informeret om muligheden for fortsat at deltage i Forsvarets Dag.

Kvinder vil

–

som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2

–

blive omfattet af § 13, stk. 5, i

værnepligtsloven om fritagelse for at møde til Forsvarets Dag.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det følger af § 19 i værnepligtsloven, at sessionen kan tilkendegive den værnepligtige, der

udskrives, i hvilken måned han tidligst vil blive indkaldt, såfremt den værnepligtige godtgør,

at en sådan fastsættelse af tidligst mulige indkaldelsestidspunkt vil være af særlig betydning

for ham af hensyn til hans uddannelse eller af andre grunde. Forsvarsministeren kan fastsætte

regler herom.

Side 37 af 63

Det foreslås at ændre

§ 19, 1. pkt.,

i værnepligtsloven, således at »ham« ændres til »den

værnepligtige«, og »hans« ændres til »den værnepligtiges«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk

statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmel-

ser om værnepligtige dermed fremover foreslås at finde anvendelse for alle uanset køn.

De foreslåede ændringer af § 19, 1. pkt., indebærer alene en udvidelse af, hvem bestemmel-

sen vil finde anvendelse for som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2. Bestemmelsen vil

således fremover finde anvendelse for alle uanset køn.

De foreslåede ændringer indebærer derudover ingen indholdsmæssige ændringer af den

nævnte bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2,

og bemærkningerne dertil.

Til nr. 8

Det følger af § 21 a i værnepligtsloven, at enhver dansk kvinde inviteres til at deltage i For-

svarets Dag i det år, hvori hun fylder 18 år, såfremt hun har bopæl eller ophold her i landet.

Det foreslås, at

§ 21 a

i værnepligtsloven ophæves.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk

statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmel-

ser om værnepligtige dermed fremover foreslås at finde anvendelse for alle uanset køn.

Kvinder vil således fremover blive forpligtet til at møde til Forsvarets Dag efter § 13, stk. 1, i

værnepligtsloven.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2,

og bemærkningerne dertil.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af § 2, stk. 2, i lov om forsvarets personel, at befalingsmænd omfatter personel af

officersgruppen og sergentgruppen af linjen og reserven. Menige omfatter personel af konsta-

belgruppen af linjen og reserven, konstabelelever, værnepligtige og kvinder på værnepligts-

lignende vilkår.

Det foreslås, at i

§ 2, stk. 2, 1. og 2. pkt.,

i lov om forsvarets personel udgår »af linjen og

reserven«.

Derudover foreslås det at ændre

§ 2, stk. 2, 2. pkt.,

i lov om forsvarets personel, således at

»værnepligtige og kvinder på værnepligtlignende vilkår« ændres til »værnepligtige menige«.

Side 38 af 63

Den foreslåede ændring indebærer, at udtrykket »af linjen og reserven« udgår af bestemmel-

sen. Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 2, hvorefter det foreslås, at forsvars-

ministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om inddeling af militært perso-

nel efter lovens stk. 2, herunder om inddeling af personel af linjen og reserven.

Den foreslåede ændring indebærer desuden, at udtrykket »værnepligtige« ændres til »vær-

nepligtige menige«, således at der gives mulighed for, at værnepligtige, der aftjener eller har

aftjent værnepligtstjeneste, enten kan være befalingsmænd eller menige.

Dette skyldes, at en del af de værnepligtige, der aftjener værnepligtstjeneste, uddannes til

løjtnant eller sergent, hvormed disse vil være befalingsmænd. Det er derfor nødvendigt at

ændre definitionen, således at værnepligtige ikke altid vil være menige, men også kan omfat-

tes af lovens § 2, stk. 2, 1. pkt., om befalingsmænd, såfremt de uddannes til løjtnant eller

sergent.

Den foreslåede ændring indebærer endvidere, at udtrykket »kvinder på værnepligtlignende

vilkår« udgår af bestemmelsen. Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvor-

efter det foreslås, at enhver dansk statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«,

og at værnepligtslovens bestemmelser om værnepligtige dermed fremover foreslås at finde

anvendelse for alle uanset køn. Som konsekvens heraf vil enhver dansk statsborger ligeledes

blive omfattet af udtrykket »værnepligtig« i den regulering, der knytter sig til selve værne-

pligtstjenesten, herunder lov om forsvarets personel. Der vil således fremover ikke blive an-

taget kvinder på værnepligtslignende vilkår.

Kvinder, der aftjener værnepligtstjeneste, vil dog fortsat

–

som konsekvens af lovforslagets §

1, nr. 2

–

være omfattet af § 2, stk. 2, i lov om forsvarets personel om militært personel.

Kvinder, der aftjener værnepligtstjeneste som løjtnant eller sergent, vil således også omfattes

af § 2, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 og 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1,

nr. 2, og bemærkningerne dertil.

Til nr. 2

Det følger af § 2, stk. 2, i lov om forsvarets personel, at befalingsmænd omfatter personel af

officersgruppen og sergentgruppen af linjen og reserven. Menige omfatter personel af konsta-

belgruppen af linjen og reserven, konstabelelever, værnepligtige og kvinder på værnepligts-

lignende vilkår.

Det foreslås at indsætte et nyt

§ 2, stk. 3,

hvorefter forsvarsministeren kan fastsætte nærmere

regler om inddeling af militært personel efter stk. 2, herunder om inddeling af personel af

linjen og reserven.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at forsvarsministeren bemyndiges til at fastsætte

nærmere regler om inddeling af militært personel, herunder inddeling af personel af linjen og

reserven. Der vil bl.a. kunne fastsættes regler om, hvem der betragtes som værende af linjen,

og hvem der indgår i reserven. Herudover vil der bl.a. kunne fastsættes regler om, hvorledes

værnepligtige befalingsmænd skal indgå i den militære inddeling, og om de skal anses for at

være af linjen eller af reserven.

Side 39 af 63

Det forudsættes, at personelgrupper, der ikke har et egentligt ansættelsesforhold som tjene-

stemand, overenskomstansat eller kontraktansat, men som har indgået rådighedskontrakt

med Forsvaret med pligt til at forrette tjeneste, når de indkaldes i overensstemmelse med

kontrakten eller andre bestemmelser herom, som hidtil vil være at betragte som personel af

reserven.

Kvinder, der aftjener værnepligtstjeneste, vil

–

som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2

–

blive omfattet af § 2, stk. 3, i lov om forsvarets personel om inddeling af militært personel.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af § 4, stk. 1, i lov om forsvarets personel, at forsvarsministeren fastsætter antallet

af værnepligtige, der årligt indkaldes til forsvaret og fastsætter tjenestetidens længde. Denne

kan ikke overstige i alt 24 måneder.

Det foreslås, at der i §

4, stk. 1, 2. pkt.,

efter »24 måneder« indsættes »for værnepligtige

menige og 36 måneder for værnepligtige løjtnanter og sergenter«.

Den foreslåede ændring indebærer, at forsvarsministeren får mulighed for at fastsætte den

maksimale tjenestetid for værnepligtige løjtnanter og sergenter til 36 måneder. Den samlede

maksimale tjenestetid for værnepligtige løjtnanter og sergenter vil omfatte både den første

samlede tjeneste og den efterfølgende tjeneste.

Den første samlede tjeneste for værnepligtige løjtnanter og sergenter forventes i udgangs-

punktet at være 24 måneder, hvor de vil skulle uddannes i op til 12 måneder efterfulgt af op

til 12 måneders tjeneste. Med forøgelsen af den maksimale tjenestetid for værnepligtige løjt-

nanter og sergenter til 36 måneder sikres det, at værnepligtige løjtnanter og sergenter, der

indkaldes til efterfølgende tjeneste i totalforsvaret efter § 7 i lov om forsvarets personel, som

hidtil vil kunne indkaldes i op til seks måneder. For værnepligtige løjtnanter og sergenter, der

udpeges til at indgå i mobiliseringskompagnier efter lovens § 8, vil der som hidtil ikke gælde

en tilsvarende begrænsning i den tidsmæssige udstrækning af den efterfølgende tjeneste, dog

således at den første samlede tjeneste og den efterfølgende tjeneste ikke kan overstige den

samlede maksimale tjenestetid på 36 måneder. Disse værnepligtige vil således kunne indkal-

des til efterfølgende tjeneste ved mobiliseringskompagnier i op til 12 måneder, forudsat at

deres første samlede tjeneste vil udgøre 24 måneder.

Kvinder, der aftjener værnepligtstjeneste, vil fortsat

–

som konsekvens af lovforslagets § 1,

nr. 2

–

være omfattet af § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om forsvarets personel om tjenestetidens

længde.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af § 4, stk. 2, i lov om forsvarets personel, at forsvarsministeren fastsætter regler

om uddannelse af værnepligtige under tjenesten og om tjenestens tilrettelæggelse.

Side 40 af 63

Lov om forsvarets personel indeholder ikke bestemmelser, der giver mulighed for at beordre

værnepligtige menige til at aftjene værnepligtstjeneste som sergent.

Det foreslås at indsætte et nyt

§ 4, stk. 3,

hvorefter Forsvarskommandoens underliggende

myndigheder kan træffe afgørelse om, at en værnepligtig menig skal aftjene værnepligtstje-

neste som sergent.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Forsvarskommandoens underliggende myndighe-

der vil kunne beordre en værnepligtig menig, der er i gang med at aftjene sin værnepligtstje-

neste, til at skulle uddannes til og gøre tjeneste som sergent. Muligheden herfor vil også gælde

i forhold til værnepligtige, der er i gang med at aftjene deres værnepligtstjeneste på baggrund

af en aftale herom.

Efter den foreslåede bestemmelse vil den afgørelse, som Forsvarskommandoens underlig-

gende myndigheder vil skulle træffe, basere sig på et konkret skøn i forhold til de kvalifikati-

oner, som den værnepligtige menige har udvist de første par måneder af værnepligtstjene-

sten, deres helbredsmæssige forhold, samt hvorvidt de kan sikkerhedsgodkendes til det rele-

vante niveau. I afgørelsen vil der desuden skulle lægges vægt på, om der er grunde af særlig

betydning for den værnepligtige menige, der taler imod, at den pågældende beordres til at

skulle aftjene værnepligtstjeneste som sergent. Sådanne grunde vil eksempelvis kunne fore-

ligge, såfremt den værnepligtige kan godtgøre, at vedkommende har fået tildelt en studieplads

på en videregående uddannelse eller har fået endeligt tilsagn om en læreplads, og hvor en

udskydelse heraf vil indebære en risiko for, at den pågældende ikke senere vil kunne opnå en

tilsvarende plads. Personlige forhold, herunder sygdom i den værnepligtiges nære familie, vil

også kunne indgå som et element i afgørelsen.

Det forudsættes, at værnepligtige sergenter i videst muligt omfang vil skulle rekrutteres ad

frivillighedens vej. Der vil således alene blive gjort brug af muligheden for at beordre værne-

pligtige menige til at aftjene værnepligtstjeneste som sergent, såfremt der ikke er tilstrække-

ligt med frivillige, som bl.a. har de fornødne kvalifikationer til at aftjene værnepligtstjeneste

som sergent.

Det foreslås endvidere at indsætte et nyt

§ 4, stk. 4,

hvorefter afgørelser efter stk. 3 kan

påklages til Personelkommandoen. Klager over afgørelser skal være indgivet skriftligt inden

to uger efter, at afgørelsen er meddelt. Personelkommandoens afgørelser kan ikke påklages

til anden administrativ myndighed.

Efter den foreslåede bestemmelse vil en afgørelse være meddelt, når den er kommet frem til

den klageberettigede værnepligtige. Sendes afgørelsen eksempelvis med digital post, vil den

være kommet frem til den værnepligtige, når den er tilgængelig i vedkommendes e-boks. Den

fastsætte klagefrist på to uger skal ses i lyset af Forsvarets behov for at kunne planlægge

opstarten af sergentuddannelsen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer desuden, at den ulovbestemte administrative rekurs-

adgang afskæres, for så vidt angår de afgørelser, som Personelkommandoen som rekursin-

stans træffer i medfør af bestemmelsen. Med bestemmelsen afskæres adgangen til at påklage

såvel afgørelsens materielle indhold som spørgsmål om sagsbehandlingsfejl, der måtte knytte

sig til afgørelsen, som eksempelvis manglende begrundelse.

Side 41 af 63

Kvinder, der aftjener værnepligtstjeneste, vil

–

som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2

–

blive omfattet af § 4, stk. 2 og 3, i lov om forsvarets personel om beordring til at gøre

værnepligtstjeneste som sergent.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af § 7, stk. 1, i lov om forsvarets personel, at hjemsendte værnepligtige og hjem-

sendte kvinder på værnepligtslignende vilkår har pligt til at forrette tjeneste i totalforsvaret,

jf. § 9, stk. 1. Pligten ophører, når der er forløbet 5 år fra datoen for hjemsendelsen fra den

første samlede tjeneste, medmindre den pågældende er aktiveret i totalforsvaret ved udløbet

af 5-års-perioden. I sidstnævnte tilfælde ophører pligten ved udløbet af aktiveringsperioden.

Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler om pligten til at forrette tjeneste i totalfor-

svaret.

Det følger desuden af § 7, stk. 2, i lov om forsvarets personel, at pligten til at forrette tjeneste

i totalforsvaret efter stk. 1 ikke gælder for hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder

på værnepligtslignende vilkår, som udpeges til at indgå i mobiliseringskompagnier og har pligt

til at gøre tjeneste heri, jf. § 8.

Det følger herudover af § 8 i lov om forsvarets personel, at hjemsendte værnepligtige og

hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, der udpeges til at indgå i mobiliserings-

kompagnier, har pligt til at forrette tjeneste heri, jf. § 9, stk. 1. Pligten ophører, når der er

forløbet 5 år fra datoen for hjemsendelsen fra den første samlede tjeneste, medmindre den

pågældende er aktiveret i totalforsvaret ved udløbet af 5-års-perioden. I sidstnævnte tilfælde

ophører pligten ved udløbet af aktiveringsperioden. Forsvarsministeren kan fastsætte nær-

mere regler om pligten til at forrette tjeneste i mobiliseringskompagnierne.

Det følger endvidere af § 9, stk. 1, i lov om forsvarets personel, at forsvarsministeren kan

indkalde hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, jf.

§§ 7 og 8, under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde.

Det foreslås, at i

§ 7, stk. 1, 1. pkt., § 7, stk. 2, § 8, 1. pkt.,

§ 9, stk. 1,

i lov om forsvarets

personel udgår »og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk

statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmel-

ser om værnepligtige dermed fremover foreslås at finde anvendelse for alle uanset køn. Som

konsekvens heraf vil enhver dansk statsborger ligeledes blive omfattet af udtrykket »værne-

pligtig« i den regulering, der knytter sig til selve værnepligtstjenesten, herunder lov om for-

svarets personel. Der vil således fremover ikke blive antaget kvinder på værnepligtslignende

vilkår.

Kvinder, der aftjener værnepligtstjeneste, vil dog fortsat

–

som konsekvens af lovforslagets §

1, nr. 2

–

være omfattet af § 7, stk. 1, 1. pkt., § 7, stk. 2, § 8, 1. pkt., og § 9, stk. 1, i lov

om forsvarets personel om pligten til at forrette tjeneste i totalforsvaret og

mobiliseringskompanier under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde.

Side 42 af 63

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2,

og bemærkningerne dertil.

Til nr. 6

Det følger af § 9 a i lov om forsvarets personel, at kvindeligt militært personel, der er hjem-

sendt, og for hvem militær tjeneste af enhver art efter foreliggende oplysninger må anses for

at være uforenelig med deres samvittighed, af forsvarsministeren kan fritages for militær tje-

neste. Forsvarsministeren fastsætter efter bestemmelsen nærmere regler herom.

Det foreslås, at

§ 9 a

i lov om forsvarets personel ophæves.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk

statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmel-

ser om værnepligtige dermed fremover foreslås at finde anvendelse for alle uanset køn. Som

konsekvens heraf vil enhver dansk statsborger ligeledes blive omfattet af udtrykket »værne-

pligtig« i den regulering, der knytter sig til selve værnepligtstjenesten, herunder lov om for-

svarets personel. § 9 a i lov om forsvarets personel vil dermed fremover blive overflødig, da

kvinder ikke fremover vil blive antaget på værnepligtslignende vilkår.

Kvinder, der aftjener værnepligtstjeneste i Forsvaret, vil i stedet for at være omfattet af den

særlige fritagelsesmulighed i § 9 a i lov om forsvarets personel

–

som konsekvens af lovforsla-

gets § 1, nr. 2

–

blive omfattet af ordningen i lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt

arbejde i tilfælde, hvor det må anses for uforeneligt med kvindernes samvittighed at gøre

militærtjeneste af enhver art.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2,

og bemærkningerne dertil.

Til § 3

Til nr. 1 og 2

Overskriften før § 54 a i beredskabsloven dækker bestemmelserne §§ 54 a og 54 b og lyder

»Kvinder antaget på værnepligtslignende vilkår«.

Det følger af § 54 a i beredskabsloven, at reglerne i lovens §§ 52-54 om værnepligtige og §§

60-66 om straf og disciplinarmidler for værnepligtige finder tilsvarende anvendelse på kvinder

antaget på værnepligtslignende vilkår.

Det følger desuden af § 54 b i beredskabsloven, at kvindeligt personel i redningsberedskabet

antaget på værnepligtslignende vilkår, som er afskediget eller hjemsendt, og for hvem tjene-

ste af enhver art i redningsberedskabet efter foreliggende oplysninger må anses for at være

uforenelig med deres samvittighed, af ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan

fritages for tjeneste. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan efter bestemmelsen

fastsætte nærmere regler herom.

Side 43 af 63

Det foreslås, at

overskriften

før § 54 a i beredskabsloven ophæves, og at beredskabslovens

§§ 54 a og 54 b

ophæves.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk

statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmel-

ser om værnepligtige dermed fremover foreslås at finde anvendelse for alle uanset køn. Som

konsekvens heraf vil enhver dansk statsborger ligeledes blive omfattet af udtrykket »værne-

pligtig« i den regulering, der knytter sig til selve værnepligtstjenesten, herunder beredskabs-

loven. Beredskabslovens §§ 54 a og 54 b vil dermed fremover blive overflødige, da kvinder

ikke fremover vil blive antaget på værnepligtslignende vilkår.

Kvinder, der aftjener værnepligtstjeneste i Beredskabsstyrelsen, vil

–

som konsekvens af lov-

forslagets § 1, nr. 2

–

blive umiddelbart omfattet af beredskabslovens §§ 52-54 om værne-

pligtige og §§ 60-66 om straf og disciplinarmidler for værnepligtige.

Kvinder, der aftjener værnepligtstjeneste i Beredskabsstyrelsen, vil i stedet for at være om-

fattet af den særlige fritagelsesmulighed i beredskabslovens § 54 b

–

som konsekvens af

lovforslagets § 1, nr. 2

–

blive omfattet af ordningen i lov om værnepligtens opfyldelse ved

civilt arbejde i tilfælde, hvor det må anses for uforeneligt med kvindernes samvittighed at

gøre militærtjeneste af enhver art.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2,

og bemærkningerne dertil.

Til nr. 3 og 4

Det følger af § 60, stk. 1, i beredskabsloven, at medmindre disciplinarmidler anvendes, jf.

lovens § 62, straffes den værnepligtige, der er indkaldt til tjeneste i redningsberedskabet,

med bøde eller fængsel i indtil 1 år, hvis han nægter at gøre tjeneste i redningsberedskabet,

udebliver eller uberettiget fjerner sig fra tjenestestedet, ikke efterkommer en foresats tjenst-

lige befaling eller i øvrigt undlader at efterkomme de pligter, som tjenesten medfører.

Det følger desuden af § 60, stk. 3, i beredskabsloven, at enhver foresat i redningsberedskabet

kan anholde en værnepligtig, når denne ikke efterkommer den foresattes tjenstlige befaling,

og det skønnes nødvendigt af hensyn til disciplinen at anholde ham.

Det foreslås at ændre

§ 60, stk. 1,

i beredskabsloven, således at »han« ændres til »den på-

gældende«.

Derudover foreslås det at ændre

§ 60, stk. 3,

i beredskabsloven, således at »ham« ændres til

»den pågældende«.

Forslagene er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk

statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmel-

ser om værnepligtige dermed fremover foreslås at finde anvendelse for alle uanset køn. Som

konsekvens heraf vil enhver dansk statsborger ligeledes blive omfattet af udtrykket »værne-

pligtig« i den regulering, der knytter sig til selve værnepligtstjenesten, herunder beredskabs-

loven.

Side 44 af 63

De foreslåede ændringer af § 60, stk. 1, og § 60, stk. 3, indebærer, at kvinder fremover vil

være umiddelbart omfattet af beredskabslovens § 60, stk. 1 og 3, som konsekvens af lov-

forslagets § 1, nr. 2.

De foreslåede ændringer indebærer ingen indholdsmæssige ændringer af de nævnte bestem-

melser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2,

og bemærkningerne dertil.

Til § 4

Til nr. 1

Det følger af § 6, stk. 1, i lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde, at medmindre

disciplinarmidler bringes i anvendelse, jf. lovens § 8, stk. 1, straffes en arbejdspligtig med

bøde eller med fængsel indtil 1 år, hvis han nægter at udføre civilt arbejde, udebliver eller

uberettiget fjerner sig fra tjenestestedet, ikke efterkommer en foresats tjenstlige befaling eller

i øvrigt undlader at efterkomme de pligter, som tjenesten medfører.

Det foreslås at ændre

§ 6, stk. 1,

i lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde, således

at »han« ændres til »den pågældende«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk

statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmel-

ser om værnepligtige dermed fremover foreslås at finde anvendelse for alle uanset køn. Som

konsekvens heraf vil enhver dansk statsborger ligeledes blive omfattet af udtrykket »værne-

pligtig« i den regulering, der knytter sig til selve værnepligtstjenesten, herunder lov om vær-

nepligtens opfyldelse ved civilt arbejde.

Den foreslåede ændring af § 6, stk. 1, indebærer alene en udvidelse af, hvem bestemmelsen

vil finde anvendelse for som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2. Bestemmelsen vil således

fremover finde anvendelse for alle uanset køn.

Den foreslåede ændring indebærer derudover ingen indholdsmæssige ændringer af den

nævnte bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2,

og bemærkningerne dertil.

Til § 5

Til nr. 1 og 2

Det følger af § 2, stk. 3, i lov om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklings-

lande, at såfremt en ansøger ikke er egnet til bedømmelse, og han ikke tilbagekalder sin

ansøgning, meddeler vedkommende minister, jf. § 27 i værnepligtsloven, såfremt

beredskabsmæssige hensyn ikke taler herimod, ham udsættelse med værnepligtstjeneste,

Side 45 af 63

dog højst i et tidsrum af 14 måneder. Dette gælder dog kun, hvis den pågældende ikke

tidligere har opnået udsættelse af denne grund.

Det følger desuden af § 3, stk. 2, i lov om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i

udviklingslande, at indenrigsministeren kan dog efter forhandling med udenrigsministeren og

forsvarsministeren bestemme, at tilladelsen ikke bortfalder, eller at den værnepligtige kun

skal indkaldes til den værnepligtstjeneste, som han er udskrevet eller overført til, i et kortere

tidsrum end efter de almindelige regler. Ved afgørelsen skal der navnlig tages hensyn til, om

bortfaldsgrunden beror på den værnepligtiges egne forhold.

Det følger derudover af § 4, stk. 1, i lov om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i

udviklingslande, at udføres der ikke bistandsarbejde i mindst 2 år, afgør værnepligtsnævnet,

om og i hvilket tidsrum den pågældende skal indkaldes til den værnepligtstjeneste, som han

er udskrevet eller overført til. Ved afgørelsen skal der navnlig tages hensyn til, om afbrydelsen

af bistandsarbejdet beror på den værnepligtiges egne forhold.

Det foreslås at ændre

§ 2, stk. 3, 1. pkt., § 3, stk. 2, 1. pkt.,

§ 4, stk. 1, 1. pkt.,

i lov om

værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklingslande, således at »han« ændres til

»den pågældende«.

Derudover foreslås det at ændre

§ 2, stk. 3, 1. pkt.,

i lov om værnepligtens opfyldelse ved

bistandsarbejde i udviklingslande, således at »ham« ændres til »den pågældende«.

Forslagene er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk

statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmel-

ser om værnepligtige dermed fremover foreslås at finde anvendelse for alle uanset køn. Som

konsekvens heraf vil enhver dansk statsborger ligeledes blive omfattet af udtrykket »værne-

pligtig« i den regulering, der knytter sig til selve værnepligtstjenesten, herunder lov om vær-

nepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklingslande.

De foreslåede ændringer af § 2, stk. 3, 1. pkt., § 3, stk. 2, 1. pkt., og § 4, stk. 1, 1. pkt.,

indebærer alene en udvidelse af, hvem bestemmelserne vil finde anvendelse for som konse-

kvens af lovforslagets § 1, nr. 2. Bestemmelserne vil således fremover finde anvendelse for

alle uanset køn.

De foreslåede ændringer indebærer derudover ingen indholdsmæssige ændringer af de

nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2,

og bemærkningerne dertil.

Til § 6

Til nr. 1

Det følger af § 1, stk. 1, nr. 1, i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse

af lønmodtagere til udlandet, at loven omfatter værnepligtige mænd og kvinder ansat på vær-

nepligtslignende vilkår, som har modtaget meddelelse om tidspunktet for indkaldelse.

Side 46 af 63

Det foreslås, at i

§ 1, stk. 1, nr. 1,

i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets

udsendelse af lønmodtagere til udlandet udgår »mænd og kvinder ansat på værnepligtslig-

nende vilkår«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk

statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmel-

ser om værnepligtige dermed fremover foreslås at finde anvendelse for alle uanset køn. Som

konsekvens heraf vil enhver dansk statsborger ligeledes blive omfattet af udtrykket »værne-

pligtig« i den regulering, der knytter sig til selve værnepligtstjenesten, herunder lov om vær-

nepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet. Der vil så-

ledes fremover ikke blive antaget kvinder på værnepligtslignende vilkår.

Kvinder, der aftjener værnepligtstjeneste, vil dog fortsat

–

som konsekvens af lovforslagets §

1, nr. 2

–

være omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved

forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet om værnepligtige om lovens

anvendelsesområde.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2,

og bemærkningerne dertil.

Til nr. 2

Det følger af § 2, stk. 1, i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af

lønmodtagere til udlandet, at en værnepligtig mand eller kvinde ansat på værnepligtslignende

vilkår har ret til fravær fra arbejde på grund af aftjening af værnepligt.

Det følger desuden af § 4, stk. 1, i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets ud-

sendelse af lønmodtagere til udlandet, at den værnepligtige mand eller kvinde ansat på vær-

nepligtslignende vilkår skal underrette arbejdsgiveren om tidspunktet for indkaldelsen senest

to uger efter, at han har modtaget meddelelse herom.

Det følger herudover af § 5, stk. 1, i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets

udsendelse af lønmodtagere til udlandet, at en værnepligtig mand eller kvinde ansat på vær-

nepligtslignende vilkår, der udnytter sin ret til fravær efter § 2, senest 14 dage efter modta-

gelse af meddelelsen af det forventede hjemsendelsestidspunkt skal underrette arbejdsgive-

ren om, hvornår vedkommende påregner at genoptage arbejdet efter aftjent værnepligt.

Det følger endvidere af § 6, stk. 1, 1. pkt., i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsva-

rets udsendelse af lønmodtagere til udlandet, at en værnepligtig mand eller kvinde ansat på

værnepligtslignende vilkår, som efterkasseres eller på anden måde hjemsendes før tiden fra

aftjening af værnepligt, senest 14 dage efter hjemsendelsen skal underrette arbejdsgiveren

herom.

Det følger derudover af § 7 i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse

af lønmodtagere til udlandet, at lovens bestemmelser ikke ved aftale, vedtægt eller regulativer

kan fraviges til ugunst for den værnepligtige mand eller kvinde ansat på værnepligtslignende

vilkår.

Side 47 af 63

Det følger endeligt af § 9, stk. 1, i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsen-

delse af lønmodtagere til udlandet, at hvis en værnepligtig mand eller kvinde ansat på vær-

nepligtslignende vilkår afskediges i strid med § 2, skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse.

Det foreslås, at i

§ 2, stk. 1, § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, 1. pkt., § 7

§ 9, stk. 1,

lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet

udgår »mand eller kvinde ansat på værnepligtslignende vilkår«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk

statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmel-

ser om værnepligtige dermed fremover foreslås at finde anvendelse for alle uanset køn. Som

konsekvens heraf vil enhver dansk statsborger ligeledes blive omfattet af udtrykket »værne-

pligtig« i den regulering, der knytter sig til selve værnepligtstjenesten, herunder lov om vær-

nepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet. Der vil så-

ledes fremover ikke blive antaget kvinder på værnepligtslignende vilkår.

Kvinder, der aftjener værnepligtstjeneste, vil dog fortsat

–

som konsekvens af lovforslagets §

1, nr. 2

–

være omfattet af kapitel 2 i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets

udsendelse af lønmodtagere til udlandet om værnepligtige lønmodtagere.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2,

og bemærkningerne dertil.

Til nr. 3

Det følger af § 2, stk. 2, i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af

lønmodtagere til udlandet, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager, fordi han vil

udnytte retten til fravær på grund af aftjening af værnepligt eller har været fraværende af

denne grund.

Det følger desuden af § 4, stk. 1, i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets ud-

sendelse af lønmodtagere til udlandet, at den værnepligtige mand eller kvinde ansat på vær-

nepligtslignende vilkår skal underrette arbejdsgiveren om tidspunktet for indkaldelsen senest

to uger efter, at han har modtaget meddelelse herom.

Det følger herudover af § 6, stk. 2, i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets

udsendelse af lønmodtagere til udlandet, at lønmodtageren har dog ret til at genoptage arbej-

det 4 måneder efter efterkassations- eller hjemsendelsestidspunktet. Har lønmodtageren af-

givet varsel efter § 5, stk. 1, har han ret til at genoptage arbejdet til det tidspunkt, der er

angivet i varslet.

Det foreslås at ændre

§ 2, stk. 2, § 4, stk. 1,

§ 6, stk. 2, 2. pkt.,

i lov om værnepligtsorlov

og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet, således at »han« ændres

til »den pågældende«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk

statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmel-

ser om værnepligtige dermed fremover foreslås at finde anvendelse for alle uanset køn. Som

Side 48 af 63

konsekvens heraf vil enhver dansk statsborger ligeledes blive omfattet af udtrykket »værne-

pligtig« i den regulering, der knytter sig til selve værnepligtstjenesten, herunder lov om vær-

nepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet.

Den foreslåede ændring af § 2, stk. 2, § 4, stk. 1, og § 6, stk. 2, 2. pkt., indebærer alene en

udvidelse af, hvem bestemmelserne vil finde anvendelse for som konsekvens af lovforslagets

§ 1, nr. 2. Bestemmelserne vil således fremover finde anvendelse for alle uanset køn.

Den foreslåede ændring indebærer derudover ingen indholdsmæssige ændringer af de nævnte

bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2,

og bemærkningerne dertil.

Til nr. 4

Det følger af § 8 i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmod-

tagere til udlandet, at § 4, stk. 2, § 5, stk. 3, og § 6, stk. 3, om opsigelse i forbindelse med

manglende underretning ikke finder anvendelse på værnepligtige mænd eller kvinder ansat

på værnepligtslignende vilkår, der er ansat som tjenestemænd i henhold til lov om tjeneste-

mænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

Det foreslås, at i

§ 8

i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af

lønmodtagere til udlandet udgår »mænd eller kvinder ansat på værnepligtslignende vilkår«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk

statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmel-

ser om værnepligtige dermed fremover foreslås at finde anvendelse for alle uanset køn. Som

konsekvens heraf vil enhver dansk statsborger ligeledes blive omfattet af udtrykket »værne-

pligtig« i den regulering, der knytter sig til selve værnepligtstjenesten, herunder lov om vær-

nepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet. Der vil så-

ledes fremover ikke blive antaget kvinder på værnepligtslignende vilkår.

Kvinder, der aftjener værnepligtstjeneste, vil dog fortsat

–

som konsekvens af lovforslagets §

1, nr. 2

–

være omfattet af § 8 om, at § 4, stk. 2, § 5, stk. 3, og § 6, stk. 3, i lov om

værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet om at

opsigelse i forbindelse med manglende underretning ikke finder anvendelse på værnepligtige,

der er ansat som tjenestemænd i henhold til lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og

folkekirken.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2,

og bemærkningerne dertil.

Til § 7

Til nr. 1

Det følger af § 44, stk. 3, i lov om, at forsvarsministeren kan fastsætte regler om ferie for

værnepligtige i Forsvaret og efter høring af de relevante lønmodtagerorganisationer andre

Side 49 af 63

regler om ferie for kvinder ansat i Forsvaret på værnepligtslignende vilkår, for konstabelelever

og for personel af reserven.

Det foreslås, at i

§ 44, stk. 3,

i lov om ferie udgår »for kvinder ansat i Forsvaret på værne-

pligtslignende vilkår,«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk

statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmel-

ser om værnepligtige dermed fremover foreslås at finde anvendelse for alle uanset køn. Som

konsekvens heraf vil enhver dansk statsborger ligeledes blive omfattet af udtrykket »værne-

pligtig« i den regulering, der knytter sig til selve værnepligtstjenesten, herunder lov om ferie.

Der vil således fremover ikke blive antaget kvinder på værnepligtslignende vilkår.

Kvinder, der aftjener værnepligtstjeneste, vil dog fortsat

–

som konsekvens af lovforslagets §

1, nr. 2

–

være omfattet af § 44, stk. 3, i lov om ferie om muligheden for at fastsætte regler

om ferie for værnepligtige i Forsvaret m.v.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2,

og bemærkningerne dertil.

Til nr. 2

Det følger af § 44, stk. 4, i lov om ferie, at forsvarsministeren kan fastsætte regler om ferie

for værnepligtige i det statslige redningsberedskab og efter høring af de relevante

lønmodtagerorganisationer andre regler om ferie for kvinder ansat på værnepligtslignende

vilkår i det statslige redningsberedskab.

Det foreslås, at i

§ 44, stk. 4,

i lov om ferie udgår »og efter høring af de relevante lønmodta-

gerorganisationer andre regler om ferie for kvinder ansat på værnepligtslignende vilkår i det

statslige redningsberedskab«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk

statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmel-

ser om værnepligtige dermed fremover foreslås at finde anvendelse for alle uanset køn. Som

konsekvens heraf vil enhver dansk statsborger ligeledes blive omfattet af udtrykket »værne-

pligtig« i den regulering, der knytter sig til selve værnepligtstjenesten, herunder lov om ferie.

Der vil således fremover ikke blive antaget kvinder på værnepligtslignende vilkår.

Kvinder, der aftjener værnepligtstjeneste, vil dog fortsat

–

som konsekvens af lovforslagets §

1, nr. 2

–

være omfattet af § 44, stk. 4, i lov om ferie om muligheden for at fastsætte regler

om ferie for værnepligtige i det statslige redningsberedskab.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2,

og bemærkningerne dertil.

Side 50 af 63

Til § 8

Til nr. 1 og 2

Det følger af § 6, stk. 1, i lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer, at en

funktionærs indkaldelse til aftjening af værnepligt, såvel civil som militær, ikke berettiger ar-

bejdsgiveren til at afskedige funktionæren, men forholdet kan kun afvikles gennem opsigelse

i henhold til § 2, og funktionæren har ret til løn i overensstemmelse med nærværende para-

grafs stk. 2. Funktionæren er dog pligtig at underrette arbejdsgiveren, så snart han modtager

meddelelse om tidspunktet for indkaldelsen, dog tidligst så lang tid forinden indkaldelsen, at

funktionæren efter reglerne i § 2, stk. 6, kunne have opsagt tjenesteforholdet til ophør ved

udgangen af den forud for indkaldelsestidspunktet liggende måned. Undladelse heraf beretti-

ger arbejdsgiveren til ved den første indkaldelse at hæve forholdet uden varsel fra indkaldel-

sesdagen og ved senere indkaldelser at kræve erstatning for det tab, der er forvoldt ved

undladelsen af at give underretning.

Det følger desuden af § 6, stk. 3, i lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer,

at efter genindkaldelse til militærtjeneste har funktionæren ret til at genindtræde i sin stilling

med uændret anciennitet. Hvis funktionæren vil benytte sig af denne ret, påhviler det ham

samtidig med, at han giver underretning om indkaldelsen, jf. stk. 1, at meddele arbejdsgiveren

dette, og han er i så tilfælde forpligtet til ved hjemsendelsen at genindtræde i stillingen.

Det foreslås at ændre

§ 6, stk. 1, 2. pkt.,

§ 6, stk. 3, 2. pkt.,

i lov om retsforholdet mellem

arbejdsgivere og funktionærer, således at »han« ændres til »den pågældende«.

Derudover foreslås endvidere at ændre

§ 6, stk. 3, 2. pkt.,

i lov om retsforholdet mellem

arbejdsgivere og funktionærer, således at »ham« ændres til »den pågældende«.

Forslagene er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk

statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmel-

ser om værnepligtige dermed fremover foreslås at finde anvendelse for alle uanset køn. Som

konsekvens heraf vil enhver dansk statsborger ligeledes blive omfattet af udtrykket »værne-

pligtig« i den regulering, der knytter sig til selve værnepligtstjenesten, herunder lov om rets-

forholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer.

De foreslåede ændringer af § 6, stk. 1, 2. pkt., og i § 6, stk. 3, 2. pkt., indebærer alene en

udvidelse af, hvem bestemmelserne vil finde anvendelse for som konsekvens af lovforslagets

§ 1, nr. 2. Bestemmelserne vil således fremover finde anvendelse for alle uanset køn.

De foreslåede ændringer indebærer derudover ingen indholdsmæssige ændringer af de

nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2,

og bemærkningerne dertil.

Til § 9

Det foreslås med

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. dog stk. 2-4.

Side 51 af 63

Det foreslås med

stk. 2,

at værnepligtslovens krav om obligatorisk fremmøde til Forsvarets

Dag finder anvendelse for kvinder, der fylder 18 år på eller efter den 1. juli 2025.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det alene være vil kvinder, der fylder 18 år på

eller efter den 1. juli 2025, der vil blive forpligtede til at møde til og deltage i Forsvarets Dag.

Det foreslås med

stk. 3,

at loven ikke finder anvendelse for kvinder, der har indgået aftale om

ansættelse på værnepligtslignende vilkår, og som er mødt eller skal møde til første samlede

tjeneste før den 1. januar 2026. For de pågældende finder de hidtil gældende regler anven-

delse. Aftaler om ansættelse på værnepligtslignende vilkår med møde til første samlede tje-

neste den 1. januar 2026 eller senere bortfalder.

Personelkommandoen har på nuværende tidspunkt allerede indgået aftaler med kvinder om

antagelse på værnepligtslignende vilkår med mødetidspunkter ude i fremtiden.

For at sikre en snarlig implementering af ligestillingen mellem kvinder og mænd, der aftjener

værnepligtstjeneste, vil Personelkommandoen skulle indgå nye aftaler med de pågældende

kvinder, såfremt kvinderne måtte have ønske herom. For at sikre en hensigtsmæssig overgang

til den nye ordning foreslås det, at loven træder i kraft den 1. juli 2025, men at kvinder, der

allerede har indgået aftale om tjeneste på værnepligtslignende vilkår, og som er mødt eller

skal møde til første samlede tjeneste før den 1. januar 2026, ikke omfattes af den nye ordning.

For de kvinder, som har aftjent første samlede tjeneste, og som ved lovens ikrafttrædelse er

hjemsendt, eller som skal møde til første samlede tjeneste før den 1. januar 2026, vil lov-

forslaget således ikke have nogen konsekvenser. For disse kvinder vil de hidtil gældende regler

for kvinder på værnepligtslignende vilkår fortsat finde anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse indebærer samtidig, at aftaler om ansættelse på værnepligtslig-

nende vilkår med møde til første samlede tjeneste den 1. januar 2026 eller senere bortfalder.

For disse kvinder, der ikke ønsker at indgå en aftale på de nye vilkår, vil der således ikke være

mulighed for at aftjene værnepligtstjeneste på værnepligtslignende vilkår.

Det foreslås med

stk. 4,

at lovens § 2, nr. 4, finder anvendelse for værnepligtige, der på eller

efter den 1. juli 2025 indgår aftale om at aftjene første samlede tjeneste.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det er værnepligtige, der på eller efter den 1. juli

2025 indgår aftale om at aftjene første samlede tjeneste, som vil kunne beordres til at skulle

aftjene værnepligtstjeneste som sergent. For de værnepligtige, som før den 1. juli 2025 indgår

aftale om at aftjene første samlede tjeneste, vil lovforslagets § 2, nr. 4, således ikke finde

anvendelse.

Det foreslås med

stk. 5,

at regler udstedt i medfør af § 13, stk. 5, i værnepligtsloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 225 af 13. marts 2006, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses

af regler udstedt i medfør af § 13, stk. 6, i værnepligtsloven, jf. denne lovs § 1, nr. 2.

Den foreslåede bestemmelsen indebærer, at de regler, der i dag er udstedt i medfør af

værnepligtslovens § 13, stk. 5, fortsat skal gælde, hvis lovforslaget bliver vedtaget. Dette skal

ses i lyset af, at det med lovforslaget foreslås, at den gældende § 13, stk. 5, bliver § 13, stk.

Side 52 af 63

Det foreslås med

stk. 6,

at regler udstedt i medfør af § 4, stk. 3 og 4, i lov om forsvarets

personel, jf. lovbekendtgørelse nr. 667 af 20. juni 2006, forbliver i kraft, indtil de ophæves

eller afløses af regler udstedt i medfør af § 4, stk. 5 og 6, jf. denne lovs § 3, nr. 4.

Den foreslåede bestemmelsen indebærer, at de regler, der i dag er udstedt i medfør af § 4,

stk. 3 og 4, i lov om forsvarets personel fortsat skal gælde, hvis lovforslaget bliver vedtaget.

Dette skal ses i lyset af, at det med lovforslaget foreslås, at den gældende § 4, stk. 3 og 4,

bliver § 4, stk. 5 og 6.

Til § 10

Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyldighed.

Værnepligtsloven er, på nær ændringerne foretaget ved § 82 i lov nr. 1054 af 23. december

1992, § 19 i lov nr. 69 af 4. februar 2004, § 8 i lov nr. 542 af 24. juni 2005, § 99 i lov nr. 538

af 8. juni 2006 og lov nr. 1538 af 18. december 2018, direkte gældende for Færøerne og

Grønland. Det er dog alene værnepligtige, der har bopæl eller ophold i Kongeriget Danmark

med undtagelse af Færøerne og Grønland, som skal møde til Forsvarets Dag, jf. værnepligts-

lovens § 13, jf. § 5.

Ændringerne af værnepligtsloven i § 82 i lov nr. 1054 af 23. december 1992 og i lov nr. 1538

af 18. december 2018 om ændring af lov om værnepligt er dog sat i kraft for Grønland ved

kongelig anordning nr. 2017 af 18. december 2020 om ikrafttræden for Grønland af visse love

om ændring af værnepligtsloven.

Lov om forsvarets personel er, på nær ændringerne foretaget ved § 39 i lov nr. 530 af 24.

juni 2005, § 3 i lov nr. 1264 af 16. december 2009, § 15 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, lov nr.

1539 af 18. december 2018, lov nr. 328 af 30. marts 2019 og lov nr. 2386 af 14. december

2021, direkte gældende for Færøerne og Grønland.

Ændringerne af lov om forsvarets personel i lov nr. 1539 af 18. december 2018 om ændring

af lov om forsvarets personel samt lov nr. 328 af 30. marts 2019 om ændring af lov om

forsvarets personel er dog sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 2016 af 18.

december 2020 om ikrafttræden for Grønland af visse love om ændring af lov om forsvarets

personel.

Beredskabsloven er ikke direkte gældende for Færøerne og Grønland.

Dele af beredskabsloven er dog sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 995 af 25.

august 2017 om ikrafttræden for Grønland af beredskabsloven.

Lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde er, på nær ændringerne foretaget ved §

73 i lov nr. 1054 af 23. december 1992 og § 14 i lov nr. 69 af 4. februar 2004, direkte

gældende for Færøerne og Grønland.

Lov om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklingslande er, på nær ændrin-

gerne foretaget ved § 13 i lov nr. 980 af 17. december 1997, direkte gældende for Færøerne

og Grønland.

Side 53 af 63

Lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet

og lov om ferie er ikke gældende for Færøerne og Grønland.

Lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer kan ved kongelig anordning helt

eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer er ikke gældende for Færøerne.

Lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer kan, på nær ændringerne foreta-

get ved § 9 i lov nr. 313 af 10. juni 1996, lov nr. 287 af 24. april 1996, lov nr. 340 af 2. juni

1999, § 7 i lov nr. 542 af 24. juni 2005, § 58 i lov nr. 566 af 9. juni 2006, § 5 i lov nr. 647 af

12. juni 2013 og § 14 i lov nr. 1565 af 15. december 2015, sættes i kraft for Grønland.

Ændringerne af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer i § 1 i lov nr. 444

af 7. juni 2001, lov nr. 132 af 20. marts 2002, lov nr. 371 af 28. maj 2003, lov nr. 310 af 5.

maj 2004, lov nr. 1414 af 22. december 2004, lov nr. 1416 af 22. december 2004 og § 8 i lov

nr. 285 af 29. marts 2017 indeholder ikke en selvstændig anordningshjemmel.

Det foreslås med

stk. 1,

at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og

Det foreslås med

stk. 2,

at §§ 1-5 ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft

for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og de grønlandske forhold

tilsiger.

De foreslåede ændringer i lovforslagets §§ 6 og 7 kan ikke sættes i kraft for Færøerne og

Grønland, da lov om værnepligtsorlov og orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til

udlandet og lov om ferie ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det foreslås med stk.

at § 8 ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for

Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 8 kan ikke sættes i kraft for Færøerne, da lov om

retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer ikke gælder for Færøerne.

Side 54 af 63

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I værnepligtsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

225 af 13. marts 2006, som ændret ved § 99 i

lov nr. 538 af 8. juni 2006 og lov nr. 1538 af 18.

december 2018, foretages følgende ændringer:

Overalt i loven ændres »han« til: »den pågæl-

dende«.

§ 1.

Enhver dansk mand er undergivet vær-

nepligt (værnepligtig).

Stk. 2-4. ---

§ 3.

Mænd, der har gjort værnepligtstjeneste

i en fremmed stat eller har gennemgået uddan-

nelse i en fremmed stats forsvar, kan af Værne-

pligtsnævnet helt eller delvis fritages for vær-

nepligtstjeneste.

Stk. 2.

Forsvarsministeren eller den myndig-

hed, forsvarsministeren bemyndiger til det, kan

tillade udenlandske mænd at gøre værnepligts-

tjeneste, når særlige omstændigheder taler

derfor, og det ikke strider mod overenskomst

med fremmed stat. Medmindre forsvarsmini-

steren bestemmer andet, gælder lovgivningens

bestemmelser om værnepligtige for den, der

har opnået sådan tilladelse, så længe han er

bosat her i landet.

§ 6.

Forsvarsministeren eller den myndighed,

forsvarsministeren bemyndiger til det, forestår

afholdelse af Forsvarets Dag, herunder session,

og afgør i øvrigt, om en person

1) ---

2) ---

3) af grunde, der ikke vedrører egnethed og ikke

vedrører udelukkelse efter § 4, har krav på, at

værnepligten bortfalder for ham.

§ 26.

Enhver værnepligtig er selv ansvarlig

for, at bopælsforandringer, bortrejse og lig-

nende ikke er til hinder for, at indkaldelsesor-

drer og andre meddelelser fra myndighederne

§ 1, stk. 1,

ændres »mand« til: »statsbor-

ger«.

§ 3, stk. 1,

ændres »Mænd« til: »Den«.

§ 3, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »udenlandske

mænd« til: »udlændinge«.

§ 6, nr. 3,

§ 26, stk. 1,

ændres »ham«

til: »den pågældende«.

Side 55 af 63

om værnepligten kan komme ham i hænde ret-

tidigt.

Stk. 2-3. ---

§ 13. ---

Stk. 2-4.

---

§ 13

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5.

Forsvarsministeren kan fastsætte reg-

ler om, at nærmere årgange af værnepligtige

helt eller delvist fritages for at møde til Forsva-

rets Dag, hvis helt særlige forhold gør sig gæl-

dende, og hvis fritagelsen ikke påvirker den ope-

rative kapacitet.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

Stk. 5.

Forsvarsministeren kan fastsætte reg-

ler om pligten og retten til at møde til Forsva-

rets Dag, jf. stk. 1-3.

§ 19.

Sessionen kan tilkendegive den værne-

pligtige, der udskrives, i hvilken måned han

tidligst vil blive indkaldt, såfremt den værne-

pligtige godtgør, at en sådan fastsættelse af

tidligst mulige indkaldelsestidspunkt vil være af

særlig betydning for ham af hensyn til hans ud-

dannelse eller af andre grunde. Forsvarsmini-

steren kan fastsætte regler herom.

§ 21 a.

Enhver dansk kvinde inviteres til at

deltage i Forsvarets Dag i det år, hvori hun fyl-

der 18 år, såfremt hun har bopæl eller ophold

her i landet.

§ 19, 1. pkt.,

ændres »ham« til: »den vær-

nepligtige«, og »hans« ændres til: »den værne-

pligtiges«.

§ 21 a

ophæves.

§2

I lov om forsvarets personel, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 667 af 20. juni 2006, som ændret bl.a.

ved lov nr. 328 af 30. marts 2019 og senest ved

lov nr. 2386 af 14. december 2021, foretages føl-

gende ændringer:

§ 2. ---

Stk. 2.

Befalingsmænd omfatter personel af

officersgruppen og sergentgruppen af linjen og

reserven. Menige omfatter personel af konsta-

belgruppen af linjen og reserven, konstabelele-

ver, værnepligtige og kvinder på værnepligts-

lignende vilkår.

Stk. 3.

Ingen kan ansættes eller indkaldes

som militært personel, før de er fyldt 18 år.

§ 2, stk. 2, 1. og 2. pkt.,

udgår »af linjen og

reserven«, og i

§ 2, stk. 2, 2. pkt.,

ændres

»værnepligtige og kvinder på værnepligtslig-

nende vilkår« til: »værnepligtige menige«.

§ 2

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Forsvarsministeren kan fastsætte

nærmere regler om inddeling af militært perso-

nel efter stk. 2, herunder inddeling i af linjen og

reserven.«

Side 56 af 63

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 4.

Forsvarsministeren fastsætter antallet af

værnepligtige, der årligt indkaldes til forsvaret,

og fastsætter tjenestetidens længde. Denne

kan ikke overstige i alt 24 måneder.

Stk. 2. ---

§ 4, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »24 må-

neder«: »for værnepligtige menige og 36 måne-

der for værnepligtige løjtnanter og sergenter«.

Stk. 3.

Forsvarsministeren fastsætter afløn-

ningen af personel, der aftjener værnepligt.

Forsvarsministeren fastsætter de nærmere reg-

ler for udbetaling mv., herunder ydelse af for-

skud ved indkaldelse og indeholdelse i lønnen

til dækning af gæld til forsvaret.

Stk. 4.

Forsvarsministeren fastsætter, i hvil-

ket omfang værnepligtiges strafafsoning eller

ulovlige fravær skal medføre eftertjeneste eller

hjemsendelse med henblik på fornyet indkal-

delse. Efter-tjenesten kan ikke overstige afso-

ningstiden og den tid, den pågældende eventu-

elt har været ulovligt fraværende.

Stk. 5. Værnepligtige skal give vedkom-

mende militære myndigheder de oplysninger

om deres uddannelsesforhold, der har betyd-

ning for værnepligtstjenesten.

§ 7.

Hjemsendte værnepligtige og hjem-

sendte kvinder på værnepligtslignende vilkår

har pligt til at forrette tjeneste i totalforsvaret,

jf. § 9, stk. 1. Pligten ophører, når der er forlø-

bet 5 år fra datoen for hjemsendelsen fra den

første samlede tjeneste, medmindre den på-

gældende er aktiveret i total-forsvaret ved ud-

løbet af 5-års-perioden. I sidstnævnte tilfælde

ophører pligten ved udløbet af aktiveringsperio-

den. Forsvarsministeren kan fastsætte nær-

mere regler om pligten til at forrette tjeneste i

totalforsvaret.

§ 4

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3.

Forsvarskommandoens underliggende

myndigheder kan træffe afgørelse om, at en

værnepligtig menig skal aftjene værnepligtstje-

neste som sergent.

Stk. 4.

Afgørelser efter stk. 3 kan påklages til

Personelkommandoen. Klager over afgørelser

skal være indgivet skriftligt inden to uger efter,

at afgørelsen er meddelt. Personelkommandoens

afgørelser kan ikke påklages til anden admini-

strativ myndighed.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.

§ 7, stk. 1, 1. pkt., § 7, stk. 2, § 8, 1. pkt.,

§ 9, stk. 1,

udgår »og hjemsendte kvinder på

værnepligtslignende vilkår«.

Side 57 af 63

Stk. 2.

Pligten til at forrette tjeneste i total-

for-svaret efter stk. 1 gælder ikke for hjem-

sendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på

værnepligtslignende vilkår, som udpeges til at

indgå i mobiliseringskompagnier og har pligt til

at forrette tjeneste heri, jf. § 8.

§ 8.

Hjemsendte værnepligtige og hjem-

sendte kvinder på værnepligtslignende vilkår,

som udpeges til at indgå i mobiliseringskom-

pagnier, har pligt til at forrette tjeneste heri, jf.

§ 9, stk. 1. Pligten ophører, når der er forløbet

5 år fra datoen for hjemsendelsen fra den før-

ste samlede tjeneste, medmindre den pågæl-

dende er aktiveret i et mobiliseringskompagni

ved udløbet af 5-årsperioden. I sidstnævnte til-

fælde ophører pligten ved udløbet af aktive-

ringsperioden. Forsvarsministeren kan fast-

sætte nærmere regler om pligten til at forrette

tjeneste i mobiliseringskompagnier.

§ 9.

Forsvarsministeren kan indkalde hjem-

sendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på

værnepligtslignende vilkår, jf. §§ 7 og 8,

1) under krig eller andre ekstraordinære for-

hold og

2) i katastrofetilfælde.

Stk. 2-6 ---

§ 9 a.

Kvindeligt militært personel, der er

hjemsendt, og for hvem militær tjeneste af en-

hver art efter foreliggende oplysninger må

anses for at være uforenelig med deres samvit-

tighed, kan af forsvarsministeren fritages for

militær tjeneste. Forsvarsministeren fastsætter

nærmere regler herom.

§ 9 a

ophæves.

§3

I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

314 af 3. april 2017, som ændret ved § 3 i lov

nr. 144 af 28. februar 2018, foretages følgende

ændringer:

Kvinder antaget på værnepligtslignende vilkår

§ 54 a.

Reglerne i §§ 52-54 og §§ 60-66 fin-

der tilsvarende anvendelse på kvinder antaget

på værnepligtslignende vilkår.

§ 54 b.

Kvindeligt personel i redningsbered-

skabet antaget på værnepligtslignende vilkår,

som er afskediget eller hjemsendt, og for hvem

Overskriften før § 54 a ophæves.

§§ 54 a og 54 b ophæves.

Side 58 af 63

tjeneste af enhver art i redningsberedskabet

efter foreliggende oplysninger må anses for at

være uforenelig med deres samvittighed, kan

af forsvarsministeren fritages for tjeneste. For-

svarsministeren fastsætter nærmere regler

herom.

§ 60.

Medmindre disciplinarmidler anvendes,

jf. § 62, straffes den værnepligtige, der er ind-

kaldt til tjeneste i redningsberedskabet, med

bøde eller fængsel i indtil 1 år, hvis han

1) nægter at gøre tjeneste i redningsberedska-

bet,

2) udebliver eller uberettiget fjerner sig fra tje-

nestestedet,

3) ikke efterkommer en foresats tjenstlige be-

faling eller

4) i øvrigt undlader at efterkomme de pligter,

som tjenesten medfører.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Enhver foresat i redningsberedskabet

kan anholde en værnepligtig, når denne ikke

efterkommer den foresattes tjenstlige befaling

og det skønnes nødvendigt af hensyn til disci-

plinen at anholde ham.

I § 60, stk. 1, ændres »han« til: »den pågæl-

dende«.

I § 60, stk. 3, ændres »ham« til: »den pågæl-

dende«.

§ 6.

Medmindre disciplinarmidler bringes i

anvendelse, jf. § 8, stk. 1, straffes en arbejds-

pligtig med bøde eller med fængsel i indtil 1 år,

såfremt han:

1) nægter at udføre civilt arbejde,

2) udebliver eller uberettiget fjerner sig fra tje-

nestestedet,

3) ikke efterkommer en foresats tjenstlige be-

faling eller

4) i øvrigt undlader at efterkomme de pligter,

som tjenesten medfører.

Stk. 2. ---

§4

I lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt ar-

bejde, jf. lovbekendtgørelse nr. 226 af 13. marts

2006, foretages følgende ændring:

I § 6, stk. 1, ændres »han« til: »den pågæl-

dende«.

§5

I lov værnepligtens opfyldelse ved bistandsar-

bejde i udviklingslande, jf. lovbekendtgørelse nr.

428 af 30. september 1980, som ændret ved §

Side 59 af 63

13 i lov nr. 980 af 17. december 1997, foretages

følgende ændringer:

§ 2. ---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Såfremt en ansøger ikke er egnet til

bedømmelse og han ikke tilbagekalder sin an-

søgning, meddeler vedkommende minister, jfr.

§ 27 i værnepligtsloven, såfremt beredskabs-

mæssige hensyn ikke taler herimod, ham ud-

sættelse med værnepligtstjeneste, dog højst i

et tidsrum af 14 måneder. Dette gælder dog

kun, hvis den pågældende ikke tidligere har

opnået udsættelse af denne grund.

§ 3. ---

Stk. 2.

Indenrigsministeren kan dog efter

forhandling med udenrigsministeren og for-

svarsministeren bestemme, at tilladelsen ikke

bortfalder, eller at den værnepligtige kun skal

indkaldes til den værnepligtstjeneste, som han

er udskrevet eller overført til, i et kortere tids-

rum end efter de almindelige regler. Ved afgø-

relsen skal der navnlig tages hensyn til, om

bortfaldsgrunden beror på den værnepligtiges

egne forhold.

§ 4.

Udføres der ikke bistandsarbejde i

mindst 2 år, afgør værnepligtsnævnet, om og i

hvilket tidsrum den pågældende skal indkaldes

til den værnepligtstjeneste, som han er udskre-

vet eller overført til. Ved afgørelsen skal der

navnlig tages hensyn til, om afbrydelsen af bi-

standsarbejdet beror på den værnepligtiges

egne forhold.

Stk. 2-3. ---

§ 2. ---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Såfremt en ansøger ikke er egnet til

bedømmelse og han ikke tilbagekalder sin an-

søgning, meddeler vedkommende minister, jfr.

§ 27 i værnepligtsloven, såfremt beredskabs-

mæssige hensyn ikke taler herimod, ham ud-

sættelse med værnepligtstjeneste, dog højst i

et tidsrum af 14 måneder. Dette gælder dog

kun, hvis den pågældende ikke tidligere har

opnået udsættelse af denne grund.

§ 2, stk. 3, 1. pkt., § 3, stk. 2, 1. pkt.,

4, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »han« til: »den pågæl-

dende«.

§ 2, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »ham« til: »den

pågældende«.

Side 60 af 63

§6

I lov om værnepligtsorlov og om orlov ved for-

svarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet,

jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 3. marts 2011,

foretages følgende ændringer:

§ 1.

Loven omfatter følgende grupper:

1) Værnepligtige mænd og kvinder ansat på

værnepligtslignende vilkår, som har modtaget

meddelelse om tidspunktet for indkaldelse, jf.

dog stk. 2.

2-4) ---

Stk. 2-5.

---

§ 2.

En værnepligtig mand eller kvinde ansat

på værnepligtslignende vilkår har ret til fravær

fra arbejdet på grund af aftjening af værne-

pligt.

Stk. 2-3.

---

§ 4.

Den værnepligtige mand eller kvinde

ansat på værnepligtslignende vilkår skal under-

rette arbejdsgiveren om tidspunktet for indkal-

delsen senest to uger efter, at han har modta-

get meddelelse herom.

Stk. 2.

---

§ 5.

En værnepligtig mand eller kvinde ansat

på værnepligtslignende vilkår, der udnytter sin

ret til fravær efter § 2, skal senest 14 dage ef-

ter modtagelse af meddelelsen af det forven-

tede hjemsendelsestidspunkt underrette ar-

bejdsgiveren om, hvornår vedkommende på-

regner at genoptage arbejdet efter aftjent vær-

nepligt.

Stk. 2-3.

---

§ 6.

En værnepligtig mand eller kvinde ansat

på værnepligtslignende vilkår, som efterkasse-

res eller på anden måde hjemsendes før tiden,

skal senest 14 dage efter hjemsendelsen un-

derrette arbejdsgiveren herom. Arbejdsgiveren

bestemmer, hvornår arbejdet skal genoptages.

Stk. 2-3.

---

§ 7.

Lovens bestemmelser kan ikke ved af-

tale, vedtægter eller regulativer fraviges til

ugunst for den værnepligtige mand eller kvinde

ansat på værnepligtslignende vilkår.

§ 9.

Afskediges en værnepligtig mand eller

kvinde ansat på værnepligtslignende vilkår i

strid med § 2, skal arbejdsgiveren betale en

godtgørelse.

§ 1, stk. 1, nr. 1,

udgår »mænd og kvinder

ansat på værnepligtslignende vilkår«.

§ 2, stk. 1, § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 6, stk.

1, 1. pkt., § 7

§ 9, stk. 1,

udgår »mand eller

kvinde ansat på værnepligtslignende vilkår«.

Side 61 af 63

Stk. 2.

---

§ 2.

---

Stk. 2.

En arbejdsgiver må ikke afskedige en

lønmodtager, fordi han vil udnytte retten til fra-

vær på

grund af aftjening af værnepligt eller har været

fraværende af denne grund.

Stk. 3. ---

§ 4.

Den værnepligtige mand eller kvinde an-

sat på værnepligtslignende vilkår skal under-

rette arbejdsgiveren om tidspunktet for indkal-

delsen senest to uger efter, at han har modta-

get meddelelse herom.

Stk. 2.

---

§ 6. ---

Stk. 2.

Lønmodtageren har dog ret til at genop-

tage arbejdet 4 måneder efter efterkassations-

eller hjemsendelsestidspunktet. Har lønmodta-

geren afgivet varsel efter § 5, stk. 1, har han

ret til at genoptage arbejdet til det tidspunkt,

der er angivet i varslet.

Stk. 3. ---

I § 2, stk. 2, § 4, stk. 1, og § 6, stk. 2, 2.

pkt., ændres »han« til: »den pågældende«.

§ 8.

§ 4, stk. 2, § 5, stk. 3, og § 6, stk. 3,

finder ikke anvendelse på værnepligtige mænd

eller kvinder ansat på værnepligtslignende vil-

kår, der er ansat som tjenestemænd i henhold

til lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen

og folkekirken.

§ 8

udgår »mænd eller kvinder ansat på

værnepligtslignende vilkår«.

§7

I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 152 af

20. februar 2024, foretages følgende ændringer:

§ 44. ---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Forsvarsministeren kan fastsætte reg-

ler om ferie for værnepligtige i Forsvaret og ef-

ter høring af de relevante lønmodtagerorgani-

sationer andre regler om ferie for kvinder ansat

i Forsvaret på værnepligtslignende vilkår, for

konstabelelever og for personel af reserven.

Stk. 4.

Forsvarsministeren kan fastsætte reg-

ler om ferie for værnepligtige i det statslige

redningsberedskab og efter høring af de rele-

vante lønmodtagerorganisationer andre regler

§ 44, stk. 3,

udgår »for kvinder ansat i For-

svaret på værnepligtslignende vilkår,«.

§ 44, stk. 4,

udgår »og efter høring af de re-

levante lønmodtagerorganisationer andre regler

om ferie for kvinder ansat på værnepligtslig-

nende vilkår i det statslige redningsberedskab«.

Side 62 af 63

om ferie for kvinder ansat på værnepligtslig-

nende vilkår i det statslige redningsberedskab.

§8

I lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og

funktionærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af

24. august 2017, som ændret ved § 27 i lov nr.

1711 af 27. december 2018 foretages følgende

ændringer:

§ 6.

En funktionærs indkaldelse til aftjening

af værnepligt, såvel civil som militær, beretti-

ger ikke arbejdsgiveren til at afskedige funktio-

næren, men forholdet kan kun afvikles gennem

opsigelse i henhold til § 2, og funktionæren har

ret til løn i overensstemmelse med nærvæ-

rende paragrafs stk. 2. Funktionæren er dog

pligtig at underrette arbejdsgiveren, så snart

han modtager meddelelse om tidspunktet for

indkaldelsen, dog tidligst så lang tid forinden

indkaldelsen, at funktionæren efter reglerne i

§ 2, stk. 6, kunne have opsagt tjenesteforhol-

det til ophør ved udgangen af den forud for

indkaldelsestidspunktet liggende måned. Und-

ladelse heraf berettiger arbejdsgiveren til ved

den første indkaldelse at hæve forholdet uden

varsel fra indkaldelsesdagen og ved senere ind-

kaldelser at kræve erstatning for det tab, der

er forvoldt ved undladelsen af at give underret-

ning.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Efter genindkaldelse til militærtjene-

ste har funktionæren ret til at genindtræde i sin

stilling med uændret anciennitet. Hvis funktio-

næren vil benytte sig af denne ret, påhviler det

ham samtidig med, at han giver underretning

om indkaldelsen, jf. stk. 1, at meddele arbejds-

giveren dette, og han er i så tilfælde forpligtet

til ved hjemsendelsen at genindtræde i stillin-

gen.

§ 6, stk. 1, 2. pkt.,

og to steder i

§ 6, stk. 3,

2. pkt.,

ændres »han« til: »den pågældende«.

I § 6, stk. 3, 2. pkt., ændres »ham« til: »den

pågældende«.

Side 63 af 63