Finansudvalget
Til:
Dato:
Finansministeren
13. januar 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
FIU alm. del
Spørgsmål 115
Af svar på FIU alm. del spørgsmål 250 (folketingsåret 2023-24) fremgår: ”Finansministeri-
et kender ikke til empirisk evidens for, at det på makroniveau skulle kunne antages, at
ændringer i arbejdstiden fra det nuværende niveau påvirker den gennemsnitlige timepro-
duktivitet. Siden 1990 har der ikke været en klar sammenhæng mellem arbejdstid og
væksten i timeproduktiviteten, jf. figur 1 og 2.”
Er ministeren bekendt med, at Det Økonomiske Råd tidligere har regnet med en
elasticitet på 0,3 mellem arbejdstidsnedsættelser og timeproduktivitet, så en afkort-
ning af arbejdstiden med 1 pct. svarer til 0,3 prct. stigning i timeproduktiviteten?
Der henvises til side 91 i Dansk Økonomi maj 1982 (https://dors.dk/files/media/rappor-
ter/1982/1982_maj.pdf), hvor følgende fremgår: ”Konkrete antagelser. Det er til brug for
[rapportens] regneeksempler antaget, at en afkortning af den ugentlige arbejdstid ledsa-
ges af en forøgelse af produktionen pr. arbejdstime i den private sektor svarende til 30
pct. af arbejdstidsforkortelsen. En nedsættelse af den ugentlige arbejdstid med 1 pct.
antages således at forøge timeproduktiviteten med 0, 3 pct. Denne sammenhæng er i
overensstemmelse med, hvad der typisk er fundet ved danske undersøgelser, men vil
formentligt være et overkantsskøn, hvis der er tale om en arbejdstidsforkortelse i større
målestok.”
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christina Olumeko (ALT).
På udvalgets vegne
Simon Kollerup
formand
1/1