FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: Notat fra de økonomiske konsulenter om efterårsrapporten fra De Økonomiske Råds formandskab

Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del Bilag 8
Offentligt

Det Internationale Sekretariat

Notat om De Økonomiske Råds efterårsrapport 2024

Notatet er klausuleret indtil tirsdag d. 8 oktober 2024 kl. 12.00

Sammenfatning

Efterårsrapporten fra De Økonomiske Råds formandskab (nedenfor vismæn-

dene) præsenteres for Finansudvalget den 8. oktober kl. 15:00. Rapporten og

dette notat er klausuleret indtil kl.12:00 samme dag. Nedenfor følger et kort

referat af de enkelte kapitler samt 15 forslag til vinkler til spørgsmål til brug

for mødet.

I kapitel 1 kommenterer vismændene aktuel økonomisk politik. Folketinget

kunne spørge ind til følgende:

Spørgsmål 1. Hvad siger I til Finansministeriets indvendinger mod jeres for-

slag om at basere et bundfradrag i husdyrsafgiften på produktionsoutput?

Spørgsmål 2. I skriver, at ministeriernes valg af størrelsen af den såkaldte

gulerodseffekt ved personskattelettelser (substitutionselasticiteten) overord-

net er i tråd med litteraturen – men er der ikke tale om en undervurdering?

Spørgsmål 3. Ministerierne fastholder, at arbejdskraften bærer byrden af sel-

skabsskatten (den overvæltes fuldt ud i lønnen) – hvad siger I til det?

Vismændene præsenterer en fremskrivning af dansk økonomi i kapitel 2. Vis-

mændene vurderer, at økonomien er i højkonjunktur, og at det ud fra et stabi-

liseringsmæssigt hensyn vil være hensigtsmæssigt med en opstramning af

finanspolitikken. Diskussionen kunne tage udgangspunkt i følgende:

Spørgsmål 4. I forventer et stigende pres på arbejdsmarkedet fra 2023 til

2025, mens Økonomiministeriet forventer et aftagende pres. Hvorfor denne

forskel?

Spørgsmål 5. I hvor høj grad afhænger vismændenes anbefaling af en

stramning af finanspolitikken af forventningen om et stigende beskæftigelses-

gab fra 2023 til 2025?

Spørgsmål 6. I vurderer, at råderummet er hele 25 mia. kr. større end rege-

ringens vurdering. Bygger det ikke på en meget optimistisk vurdering af den

fremtidige forretning af det offentliges nettoformue?

Spørgsmål 7. Ligger der et skjult råderum i Finansministeriets investerings-

ramme?

Spørgsmål 8. Vurderer I, at den lavere produktivitetsudvikling i euro-området

alene er konjunkturbetinget?

Kapitel 3 omhandler finanspolitisk holdbarhed og berører endvidere tre for-

skellige spørgsmål: dels de samfundsøkonomiske konsekvenser af perma-

7. oktober 2024

Birgitte Smith Lange

Økonomisk konsulent

[email protected]

+45 3337 3323

Kathrine Lange

Økonomisk chefkonsulent

[email protected]

+45 3337 3323

Side 1 | 13

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: Notat fra de økonomiske konsulenter om efterårsrapporten fra De Økonomiske Råds formandskab

nent lavere fertilitet, dels Danmarks vedvarende store overskud på betalings-

balancen, og dels diskussionen om den fremtidige indeksering af alders-

grænsen for folkepension. Forslag til spørgsmål kunne være:

Spørgsmål 9. Hvorfor vurderer I, at omkostningerne ved at fastholde pensi-

onsalderen på 70 år er ca. 20 mia. kr. mindre end Finansministeriets skøn?

Spørgsmål 10. Leder et øget arbejdsudbud ikke til en tilsvarende forøgelse

af efterspørgslen på langt sigt?

Spørgsmål 11. Har I konkrete policy-anbefalinger i relation til Danmarks beta-

lingsbalanceoverskud?

Kapitel 4 indeholder en empirisk analyse af de økonomiske effekter af valget

af ungdomsuddannelse for unge, der er på vippen mellem en erhvervsuddan-

nelse og gymnasiet. Analysen viser, at der er økonomiske omkostninger for

den enkelte og for de offentlige finanser, når en ung starter på en erhvervs-

uddannelse i stedet for en gymnasial uddannelse. Folketinget kunne spørge

ind til følgende:

Spørgsmål 12. I hvor høj grad skyldes forringelsen af de offentlige finanser

og lavere livsindkomst ved at påbegynde en erhvervsuddannelse frem for

gymnasiet, at der er større risiko for frafald?

Spørgsmål 13. Fraråder I at anvende fremskrivninger af mangel på faglærte?

Spørgsmål 14. Ændres jeres resultater ikke, hvis de mekaniske fremskrivnin-

ger holder stik, og der opstår mangel på faglærte?

Spørgsmål 15. Hvis der er politisk ønske om ikke at forringe incitamentet til at

tage en mellemlang uddannelser såsom de såkaldte velfærdsuddannelser,

fraråder I så, at øge antallet af erhvervsuddannede?

Kapitel 1: Aktuel økonomisk politik

I kapitel 1 vurderer vismændene en række aktuelle økonomiske politiske til-

tag. Rapportens hovedkonklusioner relateret til finanspolitikken og de offent-

lige finanser behandles i næste afsnit, jf. nedenfor.

”Aftale om et Grønt Danmark”

Vismændene peger overordnet på, at ”Aftale om et Grønt Danmark” priorite-

rer produktion og beskæftigelse i landbruget i Danmark forholdsvist højt sam-

menlignet med ensartet drivhusgasbeskatning. Endvidere peger vismændene

på, at der er risiko for, at aftalen ikke leder til en tilstrækkelig sikkerhed mht.

opnåelsen af 70-procentmålsætningen. En løsning på dette kan være at sigte

efter større reduktioner, end det umiddelbart er nødvendigt for at opnå 70-

procentmålsætningen.

Med ”Aftale om et Grønt Danmark” indføres et bundfradrag i afgiften på ud-

ledninger fra husdyr, så det udgør 60 pct. af den gennemsnitlige udledning

fra den givne dyretype. Ifølge vismændene forringer dette tilskyndelsen til at

skifte til en kvægrace, der udleder mindre drivhusgasser. Vismændene anbe-

faler i stedet, at bundfradraget baseres på den producerede mængde, f.eks.

Side 2 | 13

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: Notat fra de økonomiske konsulenter om efterårsrapporten fra De Økonomiske Råds formandskab

liter råmælk, fremfor antal dyr. Dermed bevares landmandens tilskyndelse til

at reducere udledningerne pr. produceret enhed/output.

Såfremt bundfradraget ikke kan knyttes til den producerede mængde af hen-

syn til EU’s statsstøtteregler, anbefaler vismændene, at bundfradraget knyt-

tes til det samlede antal husdyr og ikke til variationer på baggrund af vægt,

og race. Derved får landmanden tilskyndelse til at skifte fra dyr, der udleder

relativt meget, til dyr, der udleder mindre.

Endelig peger vismændene på, at tilskuddet til lagring af biokul produceret

ved pyrolyse bør svare til afgiften på positive udledninger, dvs. 750 kr. pr. ton

CO2e, samt at formandskabet tidligere har anvist en model for et todelt be-

driftsregnskabssystem, der giver incitament til at vælge og udvikle rentable

reduktionstiltag, og som kan lette kontrolindsatsen, jf. Økonomi og Miljø,

2022.

Beskæftigelsesindsatsen

Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats har foreslået besparel-

ser på den aktive beskæftigelsesindsats for at indfri målsætningen i dets

kommissorium. Vismændene vurderer, at besparelserne kan gå ud over ord-

ninger, der egentlig er effektive i samfundsøkonomisk forstand. Ekspertgrup-

pens vurderinger af beskæftigelseseffekten af de foreslåede initiativer bygger

ifølge vismændene på forældede studier (se side 28). Vismændene vurderer,

at de påtænkte besparelser på blandt andet uddannelsesaktivering sandsyn-

ligvis vil føre til, at beskæftigelsen vil blive reduceret, såfremt beregningen af

effekten af de påtænkte besparelser i stedet foretages på baggrund af nyere

studier.

Vismændene kommenterer også andre aktuelle forslag. En del af vurderin-

gerne er gengivet i boks 1, der dog ikke udgør et fyldestgørende referat.

Boks 1. Referat af vismændenes syn på nogle af de aktuelle forslag

Vismændene er generelt kritiske overfor (grøn) statsstøtte og fremfører, at det forhold, at en

produktion kan opnå statsstøtte i et andet land, ikke i sig selv betyder, at det er en samfunds-

økonomisk fordel at fastholde produktionen i Danmark gennem statsstøtte. Tværtimod vil det

som udgangspunkt være en fordel at benytte danske produktionsressourcer på andre marke-

der, hvor de ikke konkurrerer med udenlandsk statsstøtte.

Aftale om Et stærkere erhvervsliv

Vismændene kritiserer blandt andet ”Aftale om Et stærkere erhvervsliv” for kun at reducere få

erhvervsstøtteordninger og samtidig indeholde flere elementer, der kan reducere den sam-

fundsøkonomiske effektivitet. Vismændene peger i den forbindelse på, at det ikke er sand-

synliggjort, at et højere F&U-fradrag er effektivitetsfremmende. Endvidere fremhæver vis-

mændene, at en skattemæssig favorisering af virksomhedsarvinger relativt til andre arvinger

må forventes at reducere den samfundsøkonomiske effektivitet.

Side 3 | 13

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: Notat fra de økonomiske konsulenter om efterårsrapporten fra De Økonomiske Råds formandskab

Aftale om iværksætterpakken

Vismændene kommenterer også udvalgte tiltag i ”Aftale om iværksætterpakken”. Vismæn-

dene peger i den forbindelse på, at problemer med adgang til risikovillig kapital for nystartede

virksomheder bedst afhjælpes ved at forbedre adgangen til billige lån, og derimod næppe på-

virkes af eksempelvis en forbedring af aktiesparekontoen, der ikke kan benyttes til at inve-

stere i unoterede virksomheder. Vismændene vurderer, at aktiesparekontoen er uhensigts-

mæssig, idet den ikke bidrager til en ensartet kapitalbeskatning på tværs af aktiver.

Energiø Bornholm

Vismændene peger på, at projektet bør genovervejes i lyset af den negative samfundsøko-

nomi.

Vismændenes eftersyn af regneprincipperne

Vismændene skal løbende foretage eftersyn af de adfærdsvirkninger, som

lægges til grund for ministeriernes konsekvensvurderinger af økonomisk-poli-

tiske tiltag.

Finansministeriet og Skatteministeriet offentliggjorde i maj 2024 nye regne-

principper på personskatteområdet. Projektet har bestået af et eftersyn af be-

regning af 1) hvorledes allerede beskæftigedes arbejdsudbud påvirkes samt

2) hvorledes deltagelsesbeslutningen, dvs. tilskyndelsen til at være i beskæf-

tigelse – fremfor ikke at være i beskæftigelse – påvirkes. Vismændenes pub-

likation ”Dansk Økonomi, Forår 2024” indeholdt en kritik af de nye regneprin-

cipper i relation til deltagelseseffekten. Nærværende publikation kommente-

rer blandt andet de nye regneprincipper i relation til 1) ovenfor. Dvs. til hvorle-

des allerede beskæftigedes arbejdsudbud påvirkes. Se også spørgsmål 2 ne-

denfor.

Det nye beregningsprincip indebærer, at visse typer af produktivitetsstignin-

ger fremover vil forbedre de offentlige finanser på samme måde som en stig-

ning i arbejdstiden, mens andre fortsat ikke indregnes. På side 30 i rapporten

peger vismændene på en række inkonsistente tilfælde, herunder at regerin-

gen ikke indregner den negative produktivitetseffekt af, at Universitetsrefor-

men vil føre til et lavere uddannelsesniveau. Vismændene opfordrer på side

30 til, at der fremlægges en samlet dokumentation for ministeriernes regne-

principper i relation til, hvordan forskellige typer af produktivitetsændringer

påvirker holdbarheden af de offentlige finanser. Samtidig opfordrer vismæn-

dene ministerierne til også at tydeliggøre betydningen af hver enkelt faktor,

der påvirker et givent tiltags effekt på de offentlige finanser. Det sidste er lidt

teknisk, men indebærer blandt andet, at den isolerede effekt på de offentlige

finanser af at lade indkomstoverførslerne følge den generelle lønstigningstakt

skal fremgå mere eksplicit.

Side 4 | 13

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: Notat fra de økonomiske konsulenter om efterårsrapporten fra De Økonomiske Råds formandskab

Spørgsmål 1.

Hvad siger I til Finansministeriets indvendinger mod jeres

forslag om at basere et bundfradrag i husdyrsafgiften på

produktionsoutput?

Vismændene peger som nævnt på muligheden for at basere bundfradraget i

den husdyrafgift på produceret enhed fremfor på produktionsinput som fore-

slået i ”Aftale om et Grønt Danmark”. Finansministeriet har tidligere kommen-

teret dette forslag, se

her.

Finansministeriet peger i den forbindelse på, at vis-

mændenes forslag vil øge de administrative byrder, da produktionsoutput

ikke i forvejen indgår i bedriftsregnskabet.

Spørgsmål 2.

I skriver, at ministeriernes valg af størrelsen af den

såkaldte gulerodseffekt ved personskattelettelser

(substitutionselasticiteten) overordnet er i tråd med litteraturen –

men er der ikke tale om en undervurdering?

Hidtil har centraladministrationen alene medregnet den effekt, som en per-

sonskattelettelse har på det antal timer, der arbejdes. Med de nye principper

vil effekter på selve timelønnen, dvs. på (den individuelle) produktivitet, også

blive inkluderet. Se eventuelt bilag 1 i

denne

for en uddybning.

Selvom beregningerne nu også inkluderer produktivitetseffekter, er adfærds-

effekterne imidlertid ikke – gennemsnitligt set – blevet opjusteret, og dermed

er den såkaldte gulerodseffekt (substitutionselasticitet) stadig fastsat til 0,1.

Vismændene skriver, at dette overordnet er i tråd med resultaterne i litteratu-

ren.

Folketinget kunne imidlertid rejse det spørgsmål, om alle estimater skal væg-

tes lige højt, herunder, om ikke adfærdseffekterne burde have taget udgangs-

punkt i gennemsnittet over estimater af den langsigtede elasticitet på danske

data. Dermed ville gulerodseffekten skulle fastsættes til 0,17 i stedet for 0,1.

se tabel 1 i

denne.

Spørgsmål 3.

Ministerierne fastholder, at arbejdskraften bærer byrden

af selskabsskatten (den overvæltes fuldt ud i lønnen) – hvad siger I

til det?

I Dansk Økonomi, forår 2023 præsenterede vismændene forskellige anbefa-

linger til justeringer af ministeriernes regneprincipper for selskabsskat. Herun-

der pegede vismændene på, at det bør lægges til grund, at ejere og lønmod-

tagere bærer byrden ved selskabsskat ligeligt. Finansministeriet har i juni

2024 offentliggjort et skriftligt svar, hvor de afviser dette, se

her.

Folketinget

kunne bede vismændene kommentere dette.

Kapitel 2: Konjunktur og offentlige finanser

Kapitel 2 indeholder vismændenes vurdering af den aktuelle konjunktursitua-

tion i dansk økonomi og udsigterne for de kommende år. Vismændene giver

Side 5 | 13

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: Notat fra de økonomiske konsulenter om efterårsrapporten fra De Økonomiske Råds formandskab

også deres bud på anbefalinger til finanspolitikken, og som noget relativt nyt

opgør vismændenes det finanspolitiske råderum i 2030.

Dansk Økonomi i højkonjunktur frem til 2030

Vismændene vurderer, at dansk økonomi er i højkonjunktur oven på en lang-

varig beskæftigelsesfremgang på mere end 400.000 personer det seneste

årti. Prognosen i kapitlet bygger på en forventning om fornyet fremgang i den

private indenlandske efterspørgsel som følge af blandt andet en betydelig re-

allønsfremgang. Produktion og beskæftigelse i Danmark understøttes de

førstkommende år desuden af forventet høj vækst i eksporten, herunder me-

dicinaleksporten.

Udenlandske statsborgere står for ca. 45 pct. af beskæftigelsesfremgangen

på mere end 400.000 personer det seneste årti. Analyser i rapporten viser, at

ca. 70 pct. af disse kan forventes at have langvarigt ophold i landet. Omkring

¾ af beskæftigelsesstigningen vurderes dermed at være af mere strukturel

karakter, og den strukturelle beskæftigelse skønnes at være steget med ca.

300.000 personer fra 2013 til 2023. Der er usikkerhed forbundet med opdelin-

gen i, hvad der skyldes konjunktur henholdsvis struktur. Dermed er der også

usikkerhed om det beregnede pres på arbejdsmarkedet og graden af højkon-

junktur. I prognosen lægges der til grund, at aktiviteten er højere end det

strukturelle niveau i hele perioden frem mod 2030.

Spørgsmål 4.

I forventer et stigende pres på arbejdsmarkedet fra 2023

til 2025, mens Økonomiministeriet forventer et aftagende pres.

Hvorfor denne forskel?

Det såkaldte beskæftigelsesgab viser, hvor meget det aktuelle beskæftigel-

sesniveau afviger fra det strukturelle beskæftigelsesniveau, der er foreneligt

med en stabil pris- og lønudvikling. Ifølge vismændene stiger beskæftigelses-

gabet og dermed presset på arbejdsmarkedet fra 2023 til 2025, mens be-

skæftigelsesgabet ifølge regeringen vil aftage frem mod 2025, jf. tabel 1.

Tabel 1: Skøn for beskæftigelsesgab

Pct.

2023

Vismændene (efterår 2024)

2,2

Økonomisk Redegørelse

2,4

(august 2024)

Forskel

0,2

2024

2,6

2,3

-0,3

2025

2,5

1,9

-0,6

Kilde: ØM (august 2024): Økonomisk Redegørelse, DØR (oktober 2024): Dansk Øko-

nomi, efterår 2024.

Side 6 | 13

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: Notat fra de økonomiske konsulenter om efterårsrapporten fra De Økonomiske Råds formandskab

Udvalget kunne spørge ind til denne forskel. Skyldes forskellen hovedsageligt

forskellige forventninger til den økonomiske aktivitet, jf. tabel 2, eller forskel-

lige skøn for den strukturelle beskæftigelse. Vismændene vurderer, at den

strukturelle beskæftigelse er lavere end Finansministeriets vurdering

, der-

med vil presset på arbejdsmarkedet ved et givent aktivitetsniveau være

større.

Tabel 2: Realvækst i BNP (Pct.)

Procentpoint

Vismændene (efterår 2024)

Økonomiministeriet (august 2024)

Forskel

2023

2,5

2024

2,3

1,9

-0,4

2025

2,8

2,2

-0,6

Kilde: Økonomiministeriet (august 2024) og DØR (oktober 2024): Dansk Økonomi, ef-

terår 2024.

Spørgsmål 5.

I hvor høj grad afhænger vismændenes anbefaling af en

stramning af finanspolitikken af forventningen om et stigende

beskæftigelsesgab fra 2023 til 2025?

Den såkaldte finanseffekt måler, om den – aktivt besluttede – finanspolitik er

stram eller slap.

En positiv finanseffekt afspejler, at finans- og strukturpolitik-

ken isoleret set øger kapacitetspresset, mens en negativ finanseffekt afspej-

ler, at finans- og strukturpolitikken mindsker kapacitetspresset.

Såvel vismændene som regeringen er enige om, at finanslovforslaget for

2025 understøtter kapacitetspresset med 0,5 procentpoint målt ved den et-

årige finanseffekt, dvs. målt i forhold til 2024, jf. tabel 3.

Tabel 3. Finans- og strukturpolitikkens virkning på kapacitetspresset

(ét-årig finanseffekt)

Procentpoint

2023

2024

2025

-0,2

0,4

0,5

Vismændene (efterår 2024)

Økonomiministeriet (august 2024)

-1,3

0,1

0,5

Forskel

-1,1

-0,3

Kilde: ØM (august 2024): Økonomisk Redegørelse, DØR (maj 2024): Dansk Øko-

nomi, forår 2024, og DØR (oktober 2024): Dansk Økonomi, efterår 2024

Side 119 oplyser vismændene, at Finansministeriets vurdering af den strukturelle beskæfti-

gelse i 2024 er højere end vismændenes.

Finanseffekten afspejler alene effekten af den aktive politik og afspejler dermed ikke virkningen

af de såkaldt automatiske stabilisatorer, dvs. at udgifterne til arbejdsløshedsunderstøttelse ek-

sempelvis går ned i tilfælde af en højkonjunktur.

Side 7 | 13

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: Notat fra de økonomiske konsulenter om efterårsrapporten fra De Økonomiske Råds formandskab

Økonomiministeriet lægger imidlertid ikke vægt på den etårige finanseffekt,

men derimod på, at den flerårige finanseffekt – målt i forhold til 2019 – er ne-

gativ i 2024 og 2025, jf. Økonomisk Redegørelse august 2024. Vismændene

finder det derimod mere hensigtsmæssigt at opgøre den flerårige effekt i for-

hold til 2023, hvormed den bliver positiv, og dermed afspejler, at finanspolitik-

ken øger kapacitetspresset.

Med udgangspunkt i forventningen om et stigende beskæftigelsesgab fra

2023 til 2025 argumenterer vismændene for, at finanspolitikken – som ud-

gangspunkt – burde være strammere og ikke slappere i 2025, se side 6. Vis-

mændene peger side 124 på, at det kunne opnås ved at droppe at genindfø-

relsen af håndværkerfradraget og udvidelsen af servicefradraget.

Folketinget kunne spørge vismændene, om de ville komme til samme konklu-

sion vedrørende finanspolitikken, såfremt de havde samme forventning til ud-

viklingen i beskæftigelsesgabet som Økonomiministeriet.

Spørgsmål 6.

I vurderer, at råderummet er hele 25 mia. kr. større end

regeringens vurdering. Bygger det ikke på en meget optimistisk

vurdering af den fremtidige forretning af det offentliges

nettoformue?

Vismændene har opjusteret vurderingen af råderummet siden deres seneste

prognose i Dansk Økonomi, Forår 2024.

Med opjusteringen ligger vismæn-

denes skøn for den strukturelle saldo væsentligt over regeringens skøn i

2024 og 2025, jf. tabel 4.

Tabel 4: Skøn for den strukturelle saldo

2023

Pct. af BNP

Vismændene (efterår 2024)

1,9

1,1

Økonomiministeriet (august 2024)

Forskel

-0,8

2024

1,4

0,6

-0,8

2025

0,9

0,2

-0,7

Kilde: ØM (august 2024): Opdateret mellemfristet forløb, og DØR (oktober 2024):

Dansk Økonomi, efterår 2024

Opjusteringen betyder, at vismændenes skøn for råderummet i 2030 ligger

hele 25 mia. kr. over Finansministeriets skøn. Af tabel II.6 side 114 i vis-

mandsrapporten fremgår det, at der særligt er to poster, der bidrager til for-

skellen. Dels vurderer vismændene, at det strukturelle provenu fra selskabs-

skatterne er hele 12 mia. kr. højere end Finansministeriets vurdering, og dels

vurderer de, at nettorenteindtægterne er 11 mia. kr. højere.

Vismændene skriver, at opjusteringen skyldes en revurdering af en lang række poster, herun-

der særligt det strukturelle niveau for selskabsskatten.

Side 8 | 13

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: Notat fra de økonomiske konsulenter om efterårsrapporten fra De Økonomiske Råds formandskab

Vismændene vurderer, at de strukturelle nettorenteindtægterne er 11 mia. kr.

højere end det, der ligger til grund i regeringens fremskrivning. Af disse kan 3

mia. kr. tilskrives, at den offentlige nettoformue er større i 2030 i vismænde-

nes fremskrivning. Men vismændene fremfører, at det også har stor betyd-

ning, at de forudsætter, at afkastet fra nettoformuen i 2030 svarer til renten i

2023, mens Finansministeriet forudsætter, at renten på offentlige aktiver fal-

der frem mod 2030.

Folketinget kunne bede vismændene begrunde deres vurdering af den fremti-

dige forrentning af det offentliges nettoformue.

Spørgsmål 7.

Ligger der et skjult råderum i Finansministeriets

investeringsramme?

Vismændene har før kritiseret, at den offentlige investeringsrammen fungerer

som et skyggeråderum, som ingen andre end Finansministeriet kan gennem-

skue, se side 306 i ”Dansk Økonomi, efterår 2022”.

Vismændene forudsætter, at de offentlige investeringer inklusiv forskning og

udvikling alene udgør 3,4 pct. af BNP i 2030, mens Finansministeriet forud-

sætter, at de udgør 3,5 pct.

En forskel på 0,1 pct. point svarer til ca. 3 mia.

kr. i 2025 niveau.

Folketinget kunne spørge vismændene, om Finansministe-

riet kunne opjustere råderummet ved at nedjustere de offentlige investeringer

til 3,4 pct. af BNP i 2030.

Spørgsmål 8.

Vurderer I, at den lavere produktivitetsudvikling i euro-

området alene er konjunkturbetinget

Vismandsrapporten indeholder en analyse af produktivitetsvæksten siden co-

rona-pandemien. Vismændene skriver, at resultaterne af analysen tyder på,

at de seneste års svage produktivitetsudvikling må være konjunkturbetinget

Samtidig peger vismændene dog på, at det ikke kan udelukkes, at de sene-

ste års lave brancheinterne vækst vil vise sig at være udtryk for en bredt fun-

deret nedgang i produktiviteten, eksempelvis som følge af langvarige effekter

af de seneste års stød til økonomien.

Jf. tabel II.4 side 103 i Dansk Økonomi, efterår 2024, samt side 48 i ”Opdateret 2030-grundfor-

løb: Grundlag fr udgiftsposter 2028”, Finansministeriet august 2024.

Givet, at BNP i 2025 udgør godt 3000 mia. kr.

Produktiviteten har en tendens til at svinge med konjunkturerne. Hvor nedgangsperioder tvinger

virksomhederne til at effektivisere medfører opgangsperioder omvandt typiske et fald i produkti-

viteten. Ikke mindst fordi personer på kanten af arbejdsmarkedet og med en lavere produktivitet

i højere grad kommer i beskæftigelse.

Side 9 | 13

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: Notat fra de økonomiske konsulenter om efterårsrapporten fra De Økonomiske Råds formandskab

Vismændene skriver side 77, at det ikke er et isoleret dansk fænomen, at

produktivitetsvæksten de seneste år har været lavere end i årene op til pan-

demien. Det samme gør sig gældende i store dele af Europa. Vismændene

skriver videre at ”på linje med billedet i Danmark, taler flere forhold for, at den

svage produktivitetsudvikling i Europa kan hænge sammen med den aktuelle

konjunktursituation”.

En analyse fra Erhvervsministeriet fra maj 2024 viser imidlertid, at Europa har

haft en væsentlig lavere produktivitetsvækst end USA, se

her.

Folketinget

kunne spørge vismændene, om det ikke er korrekt, at denne forskel ikke kan

begrundes med konjunkturelle forhold.

Kapitel 3: Finanspolitisk holdbarhed

I kapitel 3 præsenterer vismændene en langsigtet fremskrivning af Danmarks

økonomi og finanspolitik. I fremskrivningen udviser den offentlige saldo over-

skud i alle år, og overskuddet stiger over tid.

Vismændene har opjusteret den finanspolitiske holdbarhedsindikator med 1,2

pct. point til 1,5 pct. af BNP fra efteråret 2023 til nu. Det betyder, at der kan

lempes permanent med ca. 44 mia. kr. om året, uden at den offentlige gæld

vil vokse ukontrolleret i det lange løb. Med opjusteringen svarer vismænde-

nes vurdering nu stort set til Finansministeriets vurdering. Finansministeriet

vurderer således, at holdbarhedsindikatoren udgør 1,3 pct. af BNP.

Vismændenes opjustering af den finanspolitiske holdbarhed skyldes revurde-

ringer af forskellige strukturelle forhold, herunder det fremtidige fødselstal,

den private forbrugskvote og forskellige skatteprovenuer.

Kapitlet berører tre forskellige spørgsmål: 1) Vismændene viser, at øget ferti-

litet ikke gavner de offentlige finanser 2) De undersøger Danmarks vedva-

rende store overskud på betalingsbalancen, se spørgsmål 11, og endelig in-

deholder kapitlet 3) en diskussion af den fremtidige indeksering af alders-

grænsen for folkepension, se spørgsmål 9.

Spørgsmål 9.

Hvorfor vurderer I, at omkostningerne ved at fastholde

pensionsalderen på 70 år er ca. 20 mia. kr. mindre end

Finansministeriets skøn?

Kapitlet indeholder en beregning af 1) effekten af fra 2040 at fastholde pensi-

onsalderen på 70 år, samt 2) effekten af at implementere den såkaldte Pensi-

onskommissions forslag.

Jf. ”Opdateret 2030-grundforløb: Grundlag fr udgiftsposter 2028”, Finansministeriet august

2024.

Side 10 | 13

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: Notat fra de økonomiske konsulenter om efterårsrapporten fra De Økonomiske Råds formandskab

Af tabel 5 ses det, at det ifølge vismændene er mindre omkostningsfulgt for

det offentlige at implementere de to tiltag. Således koster en fastholdelse af

pensionsalderen målt ved den finanspolitiske holdbarhed ifølge vismænde-

nes vurdering 0,7 pct. af BNP mindre end regeringens vurdering. Det svarer

til godt 20 mia. kr. årligt målt i 2025-niveau.

Tabel 5: Effekt på den finanspolitiske holdbarhed af alternativ

aldersindeksering

Pct. af BNP

Effekt på HBI af fasthol- Effekt på HBI af Pensions-

delse af pensionsalder

kommissionens forslag

på 70 år

Vismændene (efterår

-2,1

-0,7

2024)

Finansministeriet (au-

-2,8

-0,9

gust 2024)

Forskel

-0,7

-0,2

Kilde: FM (august 2024): Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028, DØR

(oktober 2024): Dansk Økonomi, efterår 2024.

Spørgsmål 10.

Leder et øget arbejdsudbud ikke til en tilsvarende

forøgelse af efterspørgslen på langt sigt?

Centraladministrationen har indtil nu anvendt regneprincipper, der indebærer,

at det danske lønniveau ikke på sigt påvirkes af en udvidelse af arbejdsstyr-

ken, jf. også

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 435 (Alm. del) af 30. juni

2017.

Side 145 i vismandsrapporten, skriver vismændene, at det omvendt vil øge

lønniveauet, såfremt arbejdsstyrken falder. Det skyldes, at et faldende befolk-

ningstal og en mindre arbejdsstyrke vil resultere i færre producerede danske

varer, hvilket i den af vismændene benyttede model (DREAM), vil lede til en

højere pris på danske varer og videre højere lønninger. Folketinget kunne

spørge ind til dette.

Spørgsmål 11.

Har I konkrete policy-anbefalinger i relation til Danmarks

betalingsbalanceoverskud?

Der har den seneste årrække været et betydeligt overskud på betalingsbalan-

cen, hvoraf hovedparten ifølge vismændene kan tilskrives et opsparingsover-

skud i selskabssektoren.

Vismændene præsenterer en analyse, der peger på, at opsparingen i de 20

største danske fonde er steget betydeligt siden 2000 og i 2023 udgjorde ca. 2

pct. af BNP. Den opsparing, der er akkumuleret i fondene, kan alene forklare

Side 11 | 13

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: Notat fra de økonomiske konsulenter om efterårsrapporten fra De Økonomiske Råds formandskab

omtrent en femtedel af betalingsbalanceoverskuddet i 2023, men betydnin-

gen for udviklingen på betalingsbalancen er steget de seneste år.

Vismændene har på side 169 og fremefter en diskussion af det hensigts-

mæssige i den skattemæssige favorisering af fondene. Det er imidlertid ikke

helt klart, om vismændene anbefaler en afskaffelse af de skattemæssige for-

dele, jf. side 171. Folketinget kunne spørge ind til dette.

Kapitel 4: Erhvervsuddannelse

I kapitlet præsenterer vismændene en empirisk analyse af, hvordan valget af

ungdomsuddannelse påvirker dels den enkeltes økonomi målt ved beskæfti-

gelse, timeløn og erhvervsindkomst og dels de offentlige finanser. Analysen

undersøger specifikt effekterne af at påbegynde en erhvervsuddannelse frem

for en gymnasial uddannelse for unge, der er på vippen mellem at vælge en

erhvervsuddannelse og gymnasiet. Analysen viser bl.a., at der et tab i den

enkeltes livsindkomst før skat på 1,2 mio. kr. og et fald i de offentlige netto-

indtægter på ¼ mio. kr., når en ung starter på en erhvervsuddannelse i stedet

for en gymnasial uddannelse

. Vismændene bemærker, at antagelserne

samlet set trækker i retning af, at det beregnede tab af livsindkomst er et kon-

servativt skøn, jf. s. 228.

Analysen viser også, at når en ung påbegynder en erhvervsuddannelse frem

for gymnasiet, øges sandsynligheden med omkring 20 procentpoint for at

falde fra og blive ufaglært (for unge som er på vippen mellem at vælge de to

typer af ungdomsuddannelser), jf. s. 218.

De finder også, at et stort geografisk udbud af erhvervsuddannelser ikke la-

der til at kunne reducere antallet af ufaglærte, jf. s. 215.

Spørgsmål 12.

I hvor høj grad skyldes forringelsen af de offentlige

finanser og lavere livsindkomst ved at påbegynde en

erhvervsuddannelse frem for gymnasiet, at der er større risiko for

frafald?

Afkastet af at påbegynde en uddannelse afhænger bland andet af frafaldet.

Vismændene vurderer, at en fjerdedel af den estimerede lavere timeløn skyl-

des, at påbegyndelsen af en erhvervsuddannelse indebærer en større risiko

for frafald, og at den unge dermed aldrig får en uddannelse, jf. fodnote 7 på

side. 221. Udvalget kunne spørge, hvor stor en del af effekten på de offent-

lige finanser og livsindkomst, der skyldes, at der er større sandsynlighed for

frafald, når den unge vælger en erhvervsuddannelse.

Ved nettoindtægter forstås skatter fraregnet udgifter til indkomstoverførsler og udgifterne pr.

elev ved de forskellige uddannelser gennem livet.

Side 12 | 13

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: Notat fra de økonomiske konsulenter om efterårsrapporten fra De Økonomiske Råds formandskab

Spørgsmål 13.

Fraråder I at anvende fremskrivninger af mangel på

faglærte?

Vismændene diskuterer også udfordringerne ved at lave fremskrivninger, der

vurderer, om der i fremtiden vil opstå overskudsefterspørgsel efter bestemte

typer arbejdskraft eller populært sagt

mangel efter arbejdskraft.

De nævner

bl.a., at fremskrivningerne ikke tager højde for de tilpasningsmekanismer i

økonomien, såsom eksempelvis indvandring eller tilpasning via lønnen, som

bidrager til at skabe bedre balance mellem udbud og efterspørgsel på langt

sigt. Det indebærer ifølge vismændene, at sådanne fremskrivninger pr. kon-

struktion vil have en tendens til at overvurdere omfanget af ubalancer mellem

udbud og efterspørgsel efter forskellige typer arbejdskraft. Desuden påpeger

de, at tidligere fremskrivninger om mangel på faglærte ikke har holdt stik.

Spørgsmål 14.

Ændres jeres resultater ikke, hvis de mekaniske

fremskrivninger holder stik, og der opstår mangel på faglærte?

Vismændene empiriske analyse af de økonomiske effekter af at påbegynde

en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet baserer sig på data for den histo-

riske lønudvikling, Såfremt de mekaniske fremskrivninger holder stik, og der i

fremtiden vil være mangel på faglærte (overefterspørgsel), vil timelønnen for

faglærte vel alt andet lige stige. Folketinget kunne spørge, om det ikke be-

grænser anvendeligheden af resultaterne af vismændene analyse. Det skal

ikke mindst ses i lyset af, at vismændene refererer, at nylige undersøgelser

peger på, at stadig flere faglærte tjener det samme som personer med en vi-

deregående uddannelse.

Spørgsmål 15.

Hvis der er politisk ønske om ikke at forringe incitamentet

til at tage en mellemlang uddannelser såsom de såkaldte

velfærdsuddannelser, fraråder I så, at øge antallet af

erhvervsuddannede?

Vismændene bemærker, at påbegyndelsen af en erhvervsuddannelse frem

for gymnasiet leder til færre med en mellemlang videregående uddannelse

som højeste fuldførte uddannelse. De mellemlange videregående uddannel-

ser omfatter såkaldte velfærdsuddannelser, såsom pædagoger, lærere og sy-

geplejersker.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Side 13 | 13