FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Beretning nr. 6/2024 om statens betalingsadfærd

Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del Bilag 53
Offentligt

December 2024

— 6/2024

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Statens betalingsadfærd

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Beretning nr. 6/2024 om statens betalingsadfærd

6/2024

Beretning om

statens betalingsadfærd

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2024

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Statsministeren, udenrigsministeren, finansministeren, erhvervsministeren, skatteministeren, økonomi mini-

steren, justitsministeren, forsvarsministeren, udlændinge- og integrationsministeren, social- og boligministe-

ren, ældreministeren, indenrigs- og sundhedsministeren, beskæftigelsesministeren, uddannelses- og forsk-

ningsministeren, børne- og undervisningsministeren, kulturministeren, by-, land- og kirkeministeren, miljø- og

ligestillingsministeren, ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, digitaliseringsministeren, transport mini-

steren og klima-, energi- og forsyningsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i april 2025.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må -

ned

–

i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2024, som afgives i februar 2026.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Beretning nr. 6/2024 om statens betalingsadfærd

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

ISSN: 2245-3008

ISBN online 978-87-7434-852-8

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Beretning nr. 6/2024 om statens betalingsadfærd

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om statens betalingsadfærd

Ministerierne betalte 1,3 millioner fakturaer fra private leverandører i

2023. Overskrider ministerierne betalingsfristen, kan konsekvensen væ-

re, at de private leverandører mangler likviditet eller lider et rentetab, li-

gesom en overskridelse af betalingsfristen kan påføre staten omkostnin-

ger i form af rykkergebyrer og renter.

Formålet med undersøgelsen er at afdække, om staten har en tilfredsstil-

lende betalingsadfærd i aftaler med private leverandører, dvs. om ministe-

rierne betaler fakturaer fra private leverandører inden for højst 30 dage.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at ministerierne betalte

139.238 fakturaer for sent i 2023, hvilket udgjorde et beløb på i alt 8,8

mia. kr.

Statsrevisorerne skal særligt pege på Forsvarsministeriet, Indenrigs-

og Sundhedsministeriet og Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet,

som var de ministerier, der i 2023 betalte den største andel af deres

fakturaer for sent.

Når ministerierne betaler fakturaer for sent, er konsekvensen, at de

private leverandører kan blive påført tab og ekstra administration.

Staten er i 2023 blevet påført omkostninger på 4,3 mio. kr., som kun-

ne være undgået.

Statsrevisorerne hæfter sig ved følgende resultater fra undersøgelsen:

•

Forsvarsministeriet betalte 58.666 fakturaer for sent, svarende til 24 %

af deres fakturaer.

•

Indenrigs- og Sundhedsministeriet betalte 6.803 fakturaer for sent, sva-

rende til 17 % af deres fakturaer.

9. december 2024

Serdal Benli

Leif Lahn Jensen

Mikkel Irminger Sarbo

Lars Christian Lilleholt

Monika Rubin

Mai Mercado

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Beretning nr. 6/2024 om statens betalingsadfærd

Statsrevisorernes bemærkning

•

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet betalte 1.017 fakturaer for

sent, svarende til 15 % af deres fakturaer.

•

De 4 ministerier, der betalte den største andel af deres fakturaer til ti-

den, var Statsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Social-, Bolig- og

Ældreministeriet og Justitsministeriet.

•

Erhvervsministeriets departement har betalt den største andel af de-

res fakturaer for sent, hvorimod De Økonomiske Råd som den eneste

institution i staten har betalt alle fakturaer til tiden.

•

Ministeriernes udgifter til morarenter og gebyrer grundet for sen be-

taling udgjorde knap 4,3 mio. kr. i 2023. Heraf udgjorde Forsvarsmi-

nisteriets andel knap 1,9 mio. kr.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Beretning nr. 6/2024 om statens betalingsadfærd

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

.......................................................................................................................................

1.1. Formål og konklusion

.......................................................................................................................

1.2. Baggrund

...............................................................................................................................................

1.3. Vurderingskriterier, metode og afgrænsning

........................................................................

2. Statens betalingsadfærd

...........................................................................................................

2.1. Fakturaer, der er betalt for sent – fordelt på ministerier

.................................................

2.2. Fakturaer, der er betalt for sent – fordelt på myndigheder og institutioner

........

2.3. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid

........................................................................................

Bilag 1. Metodisk tilgang

.................................................................................................................................

Bilag 2. Myndigheder og institutioner i undersøgelsen

.....................................................................

Bilag 3. Ministeriernes udgifter til morarenter og gebyrer til private leverandører

.............

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Beretning nr. 6/2024 om statens betalingsadfærd

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,

i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionens mandat til at gennemføre undersøgelsen følger af

§ 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører alle ministerier.

På flere ministerområder har der været udskiftning på ministerpos-

ter i undersøgelsesperioden 1. januar 2023 - 31. december 2023.

Rigsrevisionen har derfor ikke oplistet alle ministre.

Beretningen har i udkast været forelagt ministerierne, hvis be-

mærkninger i videst muligt omfang er afspejlet i beretningen.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Beretning nr. 6/2024 om statens betalingsadfærd

Indledning

Indledning |

1. Indledning

1.1.

Formål og konklusion

1. Denne beretning handler om, hvorvidt ministerierne betaler private leverandører til

tiden.

I beretningerne om revisionen af statsregnskabet for 2022 og for 2023 fandt Rigsre-

visionen, at Forsvarsministeriet havde en mangelfuld håndtering af fakturaer, der

medførte, at en række leverandører ikke fik betaling til tiden. Rigsrevisionen har på

den baggrund valgt at undersøge alle ministeriers betaling af fakturaer.

Ministerierne betalte 1,3 millioner fakturaer fra private leverandører i 2023. Overskri-

der ministerierne betalingsfristen, kan konsekvensen være, at de private leverandø-

rer mangler likviditet eller lider et rentetab i en kortere eller længere periode. Desu-

den kan leverandørerne få svært ved at betale egne regninger. En overskridelse af

betalingsfristen kan derudover påføre staten omkostninger i form af rykkergebyrer

og renter.

2. Det fremgår af renteloven, at en offentlig myndighed ikke kan aftale en betalings-

frist på mere end 30 dage, og at en leverandør, der ikke modtager betaling til tiden,

har ret til at opkræve renter, rykkergebyrer og kompensation. Ministerierne tilskyn-

des til at aftale en kortere betalingsfrist, forudsat at fristen sikrer den fornødne tid til

kontrol og godkendelse af fakturaen, inden den betales. Leverandøren kan vælge at gi-

ve en længere betalingsfrist, uden at det er aftalt. Der vil således være tilfælde, hvor

betalingsfristen er kortere eller længere end 30 dage. I denne beretning lægger vi til

grund, at en faktura er betalt rettidigt, hvis det sker inden for højst 30 dage.

3. Formålet med undersøgelsen er at afdække, om staten har en tilfredsstillende be-

talingsadfærd i aftaler med private leverandører, dvs. om ministerierne betaler faktu-

raer fra private leverandører inden for højst 30 dage.

Når vi bruger

ministerier,

omfatter det både departementet og de underliggende

myndigheder og institutioner, fx styrelser.

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i februar 2024.

For sen betaling

Vi definerer i denne undersø-

gelse

for sen betaling

af faktu-

raer til private leverandører

som betalinger, der sker sene-

re end 30 dage. Det gør vi med

udgangspunkt i Økonomisty-

relsens

”Vejledning

om beta-

lingsfrister og opkrævninger

af gebyrer og renter ved for-

sinket betaling”, hvor det frem-

går, at offentlige myndigheder

ikke kan aftale en betalings-

frist på mere end 30 dage.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Beretning nr. 6/2024 om statens betalingsadfærd

Indledning

| Indledning

Konklusion

I 2023 betalte ministerierne 89 % af deres fakturaer til tiden, mens 11 % blev

betalt for sent. Der er betydelig variation på tværs af ministerierne. Nogle

ministerier betaler stort set alle fakturaer til tiden, mens andre betaler 15 %

eller flere for sent. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at nogle mi-

nisterier betaler en relativt høj andel af fakturaerne for sent. Konsekven-

sen er, at der er private leverandører, som ikke har fået deres penge til ti-

den, hvilket kan have påført leverandørerne et tab og kan have reduceret

deres betalingsevne.

Ministerierne betalte samlet 139.238 fakturaer for sent i 2023, hvilket udgjorde et

beløb på i alt 8,8 mia. kr.

De 3 ministerier, der i 2023 betalte den største andel af deres fakturaer for sent, var

Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Digitaliserings- og Ligestil-

lingsministeriet. Forsvarsministeriet betalte 58.666 af deres fakturaer for sent, svaren-

de til 24 % af deres fakturaer og et beløb på 3,5 mia. kr. Indenrigs- og Sundhedsministe-

riet betalte 6.803 fakturaer for sent, svarende til 17 % af deres fakturaer og et beløb på

355 mio. kr. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet betalte 1.017 fakturaer for sent,

svarende til 15 % af deres fakturaer og et beløb på 278 mio. kr.

De 4 ministerier, der betalte den største andel af deres fakturaer til tiden, var Statsmi-

nisteriet, Beskæftigelsesministeriet, Social-, Bolig- og Ældreministeriet og Justitsmini-

steriet. Statsministeriet betalte 98 % af deres fakturaer til tiden. De 3 andre ministerier

betalte 95 % af deres fakturaer til tiden.

Staten brugte i gennemsnit 45 dage på at sagsbehandle de fakturaer, der blev betalt for

sent. Ud af de 45 dage brugte staten i gennemsnit 31 dage på den del af sagsbehandlin-

gen, der vedrørte kontrol af, om den leverede vare svarede til det bestilte.

Til sammenligning brugte staten i gennemsnit 13 dage på at sagsbehandle de fakturaer,

der blev betalt til tiden. Deraf brugte staten i gennemsnit 6 dage på den del af sagsbe-

handlingen, der vedrørte kontrol af den leverede vare.

Rigsrevisionen finder i lyset af undersøgelsens resultater, at ministerierne bør gøre en

større indsats for hurtigst muligt at udføre den fornødne kontrol og afklare eventuelle

tvister med leverandører, så betalingsfristen overholdes.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Beretning nr. 6/2024 om statens betalingsadfærd

Indledning

Indledning |

1.2. Baggrund

4. Alle ministerier skal følge rentelovens bestemmelse om, at de ikke må aftale en be-

talingsfrist på mere end 30 dage.

Der er stor forskel på, hvor mange fakturaer fra private leverandører de forskellige

ministerier modtager om året, og hvor stort et beløb fakturaerne løber op i. Nogle mi-

nisterier har mange fakturaer på mindre beløb, mens andre ministerier har få faktura-

er på store beløb. Ligeledes er der ministerier som fx Forsvarsministeriet og Trans-

portministeriet, der både har mange fakturaer, og hvor fakturaerne dækker over et

højt samlet beløb.

Figur 1 viser, hvor mange fakturaer fra private leverandører de enkelte ministerier be-

talte i 2023 ud af det samlede antal på ca. 1,3 millioner fakturaer.

Figur 1

Antal fakturaer fra private leverandører, som ministerierne betalte i

2023

Justitsministeriet

Forsvarsministeriet

Transportministeriet

Skatteministeriet

Kulturministeriet

Miljøministeriet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Erhvervsministeriet

Finansministeriet

Udenrigsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Børne- og Undervisningsministeriet

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

By-, Land- og Kirkeministeriet

Statsministeriet

Økonomiministeriet

352.259

240.621

198.238

89.797

84.189

52.721

40.849

30.184

26.015

23.813

23.040

21.248

19.880

19.617

17.716

12.362

10.183

6.907

2.339

1.448

743

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra ministerierne og udtræk fra ministeriernes lokale data-

varehuse (LDV).

Det fremgår af figur 1, at Justitsministeriet, Forsvarsministeriet og Transportministe-

riet har betalt det største antal fakturaer i 2023. De 3 ministerier håndterede mellem

ca. 198.000 og 352.000 fakturaer.

I modsatte ende ligger Statsministeriet og Økonomiministeriet, der betalte henholds-

vis 1.448 og 743 fakturaer i 2023.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Beretning nr. 6/2024 om statens betalingsadfærd

| Indledning

Ministeriernes håndtering af fakturaer

Indkøb af varer

Staten køber mange forskel-

lige varer og køber ind for bå-

de store og små beløb. Varer-

ne kan fx være rengøringsmid-

ler, kontorartikler, møbler og

biler, men også ydelser som fx

kurser.

5. Når ministerierne køber en vare eller tjenesteydelse (herefter varer) fra en leveran-

dør, modtager de en faktura, som automatisk eller af en medarbejder bliver indlæst i

et system til håndtering af fakturaer. Før ministerierne kan sende en faktura til beta-

ling i banken, skal den igennem en række sagsbehandlingstrin. Disse trin skal bl.a. sik-

re, at den fremsendte vare svarer til det, som blev bestilt og modtaget, og at fakturaen

er korrekt og overholder en række formelle krav om, at bl.a. udstedelsesdato, og leve-

randørens navn og adresse skal fremgå.

Figur 2 viser processen, fra en leverandør sender en faktura til et ministerie, til faktu-

raen sendes til betaling i banken.

Figur 2

Ministeriernes proces for betaling af fakturaer

LEVERANDØR

SENDER

FAKTURA

INDLÆSES

I SYSTEM

VARE

MODTAGES OG

KONTROLLERES

FAKTURA

GODKENDES

FAKTURA

SENDES TIL

BETALING

Leverandøren

sender en

elektronisk

faktura

Fakturaen bliver

indlæst i ministeriets

fakturahåndterings-

system

En medarbejder i

ministeriet kontrollerer,

at de modtagne varer

svarer til bestillingen

En medarbejder i

ministeriet eftertjekker,

at fakturaen overholder

de formelle krav

Fakturaen bogføres

og sendes til betaling

i banken

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra ministerierne.

Statens Administration

Statens Administration er en

styrelse under Finansministe-

riet, der har til formål at effek-

tivisere den offentlige sektor

ved at samle administrative

driftsopgaver under sig. Sta-

tens Administration håndterer

bl.a. bogføring og betaling af

fakturaer på vegne af statslige

institutioner.

6. Statens Administration varetager opgaven med at bogføre og sende fakturaer til

betaling i banken for størstedelen af ministerierne, herunder for underliggende myn-

digheder og institutioner. Der er dog enkelte undtagelser, fx Forsvarsministeriet og

Skatteministeriet, som ikke bruger de fællesstatslige systemer til fakturahåndtering.

Statens Administration løser opgaven i henhold til aftaler med ministerierne om opga-

vesplit og ud fra servicemål. Enkelte af de ministerier, der bruger de fællesstatslige sy-

stemer til håndteringen af fakturaer, kan have en aftale med Statens Administration

om, at de selv udfører dele af opgaven med at bogføre og betale fakturaer. Det er i

sidste ende ministeriernes ansvar at sikre, at fakturaerne betales til tiden, også selv

om Statens Administration varetager en del af opgaven.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Beretning nr. 6/2024 om statens betalingsadfærd

Indledning |

1.3. Vurderingskriterier, metode og afgrænsning

Vurderingskriterier

7. Rigsrevisionens vurderingskriterie vedrørende overholdelse af betalingsfristen føl-

ger af renteloven (lovbek. nr. 459 af 13. maj 2014). Ifølge rentelovens § 3 b, stk. 1, kan

ministerierne ikke aftale en længere betalingsfrist end 30 dage fra den dag, de mod-

tager en faktura fra en privat leverandør.

Økonomistyrelsen har i 2022 udgivet

”Vejledning

om betalingsfrister og opkrævning

af gebyrer og renter ved forsinket betaling”, som vejleder offentlige myndigheder om

gældende regler for betalingsfrister. Af vejledningen fremgår det, at offentlige myn-

digheder ikke kan aftale en længere betalingsfrist end 30 dage, da de 30 dage sikrer

en rimelig behandlingstid af en faktura. Det fremgår også af vejledningen, at offentli-

ge myndigheder tilskyndes til at overveje muligheden for en kortere betalingsfrist end

de 30 dage forudsat, at det giver den fornødne tid til kontrol og godkendelse af faktu-

raen. Det står leverandøren frit for at give ministerierne en længere betalingsfrist, uden

at det er aftalt med den offentlige myndighed.

Der vil derfor være tilfælde, hvor betalingsfristen på en faktura er kortere end 30 da-

ge, fx hvis en offentlig myndighed på eget initiativ aftaler en kortere betalingsfrist. Der

vil ligeledes være tilfælde, hvor betalingsfristen er længere end 30 dage, fx hvis en pri-

vat leverandør sender en faktura med en betalingsfrist på fx løbende måned plus 30

dage, og dermed mister retten til at kræve betaling inden for senest 30 dage.

Der kan således både være tilfælde, hvor betalingsfristen er kortere, og tilfælde, hvor

fristen er længere end 30 dage. I denne undersøgelse lægger vi til grund, at betalingen

er sket for sent, hvis betalingen sker efter 30 dage.

8. Det fremgår ydermere af Økonomistyrelsens vejledning, at myndigheder skal have

gode processer, der sikrer, at fakturaer betales rettidigt. Der er ikke en norm for, hvor

lang tid de forskellige trin af sagsbehandlingen af fakturaer bør tage. Sagsbehandlin-

gen skal dog tilrettelægges, så betalingsfristen overholdes. Vi har kortlagt, hvor læn-

ge ministerierne har brugt på de forskellige trin i sagsbehandlingen. Formålet er at gi-

ve inspiration til, hvor ministerierne kan forbedre deres processer.

Metode

9. Undersøgelsen baserer sig på analyse af data fra de it-systemer, som ministerier-

ne bruger til fakturahåndtering. De enkelte ministerier har selv adgang til de data, der

indgår i undersøgelsen, fx i form af data fra deres lokale datavarehus (LDV).

10. For at undersøge, om ministerierne har betalt private leverandører for sent, har vi

beregnet betalingstiden som forskellen mellem den dato, hvor fakturaen er modtaget

i ministeriets it-system, og den dato, hvor fakturaen er sendt til betaling i banken. Hvis

betalingstiden overskrider 30 dage, anser vi fakturaen som værende for sent betalt,

også selv om leverandøren har sendt en faktura med betalingsfrist på mere eller min-

dre end 30 dage.

Vi har beregnet andelen af for sent betalte fakturaer for henholdsvis staten, de enkel-

te ministerområder og de underliggende myndigheder og institutioner.

Lokalt datavarehus (LDV)

LDV er et datavarehus, som

samler forskellige data for of-

fentlige institutioner. LDV in-

deholder bl.a. data om indkøb

fra systemet IndFak. Derud-

over indeholder LDV standard-

rapporten

”Rettidig

Betaling”,

som kan give indblik i sagsbe-

handlingen af og betalingsti-

den for fakturaer.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Beretning nr. 6/2024 om statens betalingsadfærd

| Indledning

11. Vi har undersøgt, hvor lang tid ministerierne bruger på at sagsbehandle fakturaer.

Vi undersøger dette, da et højt tidsforbrug i hele eller dele af sagsbehandlingen kan væ-

re udtryk for, at ministeriets interne processer kan forbedres. Vi har analyseret, hvor

lang tid ministerierne i gennemsnit bruger på at kontrollere, at varer svarer til det be-

stilte, samt hvor lang tid ministerierne bruger på at godkende og betale fakturaerne.

Vores analyse af trinene i sagsbehandlingen giver et samlet statsligt gennemsnit.

12. For at understøtte revisionen, har vi holdt møder med ministerierne, hvor vi har drøf-

tet undersøgelsens metode. Derudover har vi været i dialog med ministerierne om

udvalgte problemstillinger vedrørende undersøgelsens afgrænsning samt datasæt,

bl.a. omregning af fakturaer med udenlandsk valuta og frasortering af fakturaer fra

offentlige leverandører.

13. Undersøgelsens metode uddybes i bilag 1.

14. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 1.

Afgrænsning

15. Undersøgelsen omfatter alle ministerier, herunder underliggende myndigheder og

institutioner. Der er tale om i alt 134 statslige myndigheder og institutioner. I bilag 1

fremgår det, hvordan vi har udvalgt dem, og i bilag 2 ses den fulde oversigt over myn-

digheder og institutioner.

Vi har afgrænset os fra at undersøge betalingsadfærden i de selvejende statsfinansie-

rede institutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet, Børne- og Undervis-

ningsministeriet og Kulturministeriet.

16. Forsvarsministeriet, Transportministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet

indgår ikke i kortlægningen af, hvor lang tid ministerierne bruger på de enkelte trin i

sagsbehandlingen af fakturaer. Det skyldes, at data ikke er sammenlignelige med de

øvrige ministeriers.

17. Undersøgelsen omfatter kun betalingen af fakturaer fra private leverandører. Un-

dersøgelsen er afgrænset til fakturaer, der er betalt i perioden 1. januar 2023 - 31. de-

cember 2023, og vi undersøger således et helt regnskabsår.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Beretning nr. 6/2024 om statens betalingsadfærd

Statens betalingsadfærd |

2. Statens

betalingsadfærd

18. Dette kapitel handler om, hvorvidt ministerierne betaler fakturaer fra private leve-

randører inden for højst 30 dage.

19. Undersøgelsen viser, at alle 21 ministerier har fakturaer i 2023, der er betalt for sent.

Staten betalte i 2023 samlet set 11 % af fakturaer fra private leverandører for sent. For

de enkelte ministerier drejer det sig om mellem 2 % og 24 % af deres fakturaer.

2.1. Fakturaer, der er betalt for sent

–

fordelt på mini-

sterier

20. Undersøgelsen viser, at ministerierne i 2023 samlet set betalte 139.238 fakturaer

for sent ud af i alt 1,3 millioner fakturaer. Det svarer til 11 % af de fakturaer, som mini-

sterierne betalte i 2023. De for sent betalte fakturaer udgjorde i alt 8,8 mia. kr. Der er

stor variation mellem ministerierne i forhold til, hvor stor en andel fakturaer, hvor stort

et antal fakturaer, og hvor store beløb det drejer sig om.

21. Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Digitaliserings- og Lige-

stillingsministeriet har den største andel af fakturaer, der blev betalt for sent.

Forsvarsministeriet har betalt 24 % af deres fakturaer for sent i 2023, mens Indenrigs-

og Sundhedsministeriet og Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet har betalt hen-

holdsvis 17 % og 15 % af deres fakturaer for sent. For Forsvarsministeriet er der tale

om 58.666 fakturaer, svarende til et beløb på 3,5 mia. kr. Indenrigs- og Sundhedsmi-

nisteriet har betalt 6.803 fakturaer for sent, hvilket svarer til et beløb på 355 mio. kr.,

mens det for Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet drejer sig om 1.017 fakturaer,

hvilket svarer til et beløb på 278 mio. kr.

22. Forsvarsministeriet har anerkendt, at der er væsentlige udfordringer med at beta-

le fakturaer til tiden, og at den nuværende forvaltning langt fra er tilfredsstillende. Mi-

nisteriet har oplyst, at der er behov for at forbedre indkøbsprocesser og betalingsfor-

retninger, og ministeriet vil bruge undersøgelsens resultater som afsæt til at forbedre

forvaltningen.

23. Undersøgelsen viser, at Statsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Social-, Bo-

lig- og Ældreministeriet og Justitsministeriet er de ministerier, som har betalt den

største andel af deres fakturaer til tiden. Statsministeriet har betalt 98 % af faktura-

erne til tiden, mens de 3 andre ministerier har betalt 95 % af deres fakturaer til tiden.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Beretning nr. 6/2024 om statens betalingsadfærd

| Statens betalingsadfærd

24. Tabel 1 viser, hvor stor en andel af fakturaerne de enkelte ministerier har betalt for

sent, samt hvor mange fakturaer, og hvor store beløb det drejer sig om.

Tabel 1

For sent betalte fakturaer i 2023

Ministerie

Forsvarsministeriet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

Børne- og Undervisningsministeriet

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

By-, Land- og Kirkeministeriet

Økonomiministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Skatteministeriet

Udenrigsministeriet

Erhvervsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Finansministeriet

Kulturministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Miljøministeriet

Transportministeriet

Justitsministeriet

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Statsministeriet

Samlet for staten

Andel fakturaer, der

er betalt for sent

24 %

17 %

15 %

14 %

13 %

12 %

11 %

10 %

Antal fakturaer, der er

betalt for sent

58.666

6.803

1.017

1.409

2.554

273

3.284

9.565

2.220

2.403

1.898

2.157

7.645

1.278

3.699

13.840

18.459

1.340

618

139.238

Beløb for de for sent

betalte fakturaer

3,5 mia. kr.

355 mio. kr.

278 mio. kr.

85 mio. kr.

133 mio. kr.

3,4 mio. kr.

1,8 mio. kr.

153 mio. kr.

1 mia. kr.

95 mio. kr.

164 mio. kr.

43 mio. kr.

311 mio. kr.

176 mio. kr.

53 mio. kr.

140 mio. kr.

1,4 mia. kr.

841 mio. kr.

42 mio. kr.

33 mio. kr.

0,7 mio. kr.

8,8 mia. kr.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra ministerierne og udtræk fra ministeriernes lokale datavarehuse (LDV).

Det fremgår af tabel 1, at ministerierne har betalt mellem 2 % og 24 % af fakturaerne

for sent. Det fremgår desuden, at antallet af for sent betalte fakturaer varierer mellem

27 og ca. 59.000 fakturaer. Der er også variationer i de beløb, som de enkelte ministe-

rier har betalt for sent. Beløbene varierer mellem 0,7 mio. kr. og 3,5 mia. kr.

25. Vi har ikke afdækket nogen tydelig sammenhæng mellem de enkelte fakturaers

beløbsstørrelse, og om fakturaerne betales for sent. Vi konstaterer, at der både er ta-

le om store og små beløb. Der er blandt de fakturaer, der er betalt for sent, både ek-

sempler på varer som kontorartikler, it-udstyr og konsulentydelser.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Beretning nr. 6/2024 om statens betalingsadfærd

Statens betalingsadfærd |

26. Vores undersøgelse viser, at tvister med leverandører eller mangelfulde fakturaer

kan medføre, at ministerierne betaler for sent. Tvister kan fx være uenighed om varer

eller om det opkrævede beløb. Det er vigtigt, at ministerierne kontrollerer de modtag-

ne varer, da staten ellers risikerer at betale for forkerte varer, defekte varer eller for

varer, der ikke er modtaget.

Digitaliseringsministeriet har bemærket, at de som nyoprettet ministerie efter folke-

tingsvalget i 2022 havde udfordringer med at overholde betalingsfristen, da både ad-

ministrative funktioner og korrekte processer skulle implementeres. Ministeriet har

bl.a. nævnt, at det i en periode ikke var muligt at sende fakturaer til dem, og at faktura-

erne i den periode ikke kunne håndteres, da systemerne ikke var klar.

27. Social-, Bolig- og Ældreministeriet, Digitaliseringsministeriet og Indenrigs- og

Sundhedsministeriet har gjort opmærksom på, at nogle af deres leverandører har gi-

vet en betalingsfrist på mere end 30 dage, når de har sendt en faktura. Ministerierne

har påpeget, at fakturaen i undersøgelsen vil fremstå som for sent betalt, selv om mi-

nisterierne vurderer, at fakturaen er betalt til tiden, i og med at den bliver betalt inden

for den frist, som leverandørerne har sat.

Rigsrevisionen bemærker hertil, at der vil være tilfælde, hvor betalingsfristen er kor-

tere eller længere end 30 dage, og at vi med udgangspunkt i renteloven og Økonomi-

styrelsens vejledning i denne undersøgelse fokuserer på, om offentlige myndigheder

betaler fakturaer fra private leverandører inden for højst 30 dage. Da vi ikke har gen-

nemgået hver enkelt faktura, kan vi ikke vurdere, hvor mange af de for sent betalte

fakturaer det drejer sig om.

28. Ministerierne har også nævnt andre årsager til, at betalingsfristen overskrides. An-

dre årsager kan bl.a. være tekniske udfordringer, fx at fakturaen er sendt til en forkert

modtager, at fakturaen er modtaget henover en sommerferieperiode, eller at der er

foretaget interne flytninger og rokeringer, så den medarbejder, der skal håndtere fak-

turaen, ikke længere sidder i samme stilling.

29. Private leverandører har ret til at opkræve morarenter og gebyrer fra staten, når

betalingsfristen overskrides. Staten har betalt 4,3 mio. kr. i morarenter og gebyrer til

private leverandører i 2023. Forsvarsministeriet, der er statens største indkøber, har

betalt mest (1,9 mio. kr.) i morarenter og gebyrer i 2023, og Statsministeriet har betalt

mindst (2.312 kr.).

Bilag 3 viser de enkelte ministeriers udgifter til morarenter og gebyrer til private leve-

randører i 2023. Udgifterne til morarenter og gebyrer afspejler udelukkende de krav,

som de private leverandører har gjort gældende. Det betyder, at beløbene kunne ha-

ve været højere, hvis leverandørerne i alle tilfældet havde opkrævet de morarenter og

gebyrer, som de har haft krav på. Vores analyse tyder på, at leverandører kun i be-

grænset omfang opkræver morarenter og gebyrer fra ministerierne.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Beretning nr. 6/2024 om statens betalingsadfærd

| Statens betalingsadfærd

2.2. Fakturaer, der er betalt for sent

–

fordelt på myn-

digheder og institutioner

30. Da ministerierne har forskellige antal underliggende myndigheder og institutio-

ner, og de håndterer varierende mængder af fakturaer, har vi undersøgt betalingsad-

færd på myndigheds- og institutionsniveau.

31. Undersøgelsen viser, at Erhvervsministeriets departement har betalt den største

andel af deres fakturaer for sent, hvorimod De Økonomiske Råd som den eneste insti-

tution i staten har betalt alle fakturaer til tiden.

Tabel 2 viser de 10 myndigheder og institutioner, der har betalt den største andel af

deres fakturaer for sent i 2023.

Tabel 2

De 10 myndigheder og institutioner med den største andel for sent

betalte fakturaer

Myndighed eller institution

(ministerie)

Andel

(antal fakturaer)

Beløb for

de for sent

betalte

fakturaer

3,9 mio. kr.

1,1 mio. kr.

3,46 mia. kr.

270 mio. kr.

45 mio. kr.

6,2 mio. kr.

11 mio. kr.

1,8 mio. kr.

17 mio. kr.

66 mio. kr.

Erhvervsministeriets departement

(Erhvervsministeriet)

Klimarådet

(Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)

Forsvarskommandoen

(Forsvarsministeriet)

Digitaliseringsstyrelsen

(Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet)

Indenrigs- og Sundhedsministeriets departement

(Indenrigs- og Sundhedsministeriet)

Beredskabsstyrelsen

(Forsvarsministeriet)

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

(Børne- og Undervisningsministeriet)

Økonomiministeriets departement

(Økonomiministeriet)

Statens Museum for Kunst

(Kulturministeriet)

Energistyrelsen

(Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)

29 %

(824 fakturaer)

26 %

(70 fakturaer)

25 %

(57.733 fakturaer)

23 %

(798 fakturaer)

23 %

(426 fakturaer)

21 %

(508 fakturaer)

21 %

(682 fakturaer)

21 %

(83 fakturaer)

20 %

(746 fakturaer)

20 %

(1.032 fakturaer)

I denne undersøgelse dækker Forsvarskommandoen over den samlede bogføringskreds og dermed også

over Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Forsvarsmi-

nisteriets Personalestyrelse, Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse og Hjemmeværnet.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra ministerierne og udtræk fra institutionernes lokale data-

varehuse (LDV).

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Beretning nr. 6/2024 om statens betalingsadfærd

Statens betalingsadfærd |

Det fremgår af tabel 2, at alle 10 myndigheder eller institutioner har betalt 20 % af de-

res fakturaer eller derover for sent. For Erhvervsministeriets departements drejer det

sig om 29 % af deres fakturaer.

Forsvarskommandoen ligger med 25 % tæt på de 9 andre, hvad angår andelen af fak-

turaer, der er betalt for sent. Forsvarskommandoen er en stor indkøber og adskiller

sig derfor i antallet af fakturaer og i beløbsstørrelse.

32. Undersøgelsen viser, at de institutioner, der betaler flest fakturaer til tiden, hånd-

terer forholdsvis færre fakturaer. Som tidligere nævnt er De Økonomiske Råd den

eneste institution i staten, der betalte alle fakturaer (342) til tiden i 2023. Derudover

har 6 institutioner betalt mindre end 1 % af deres fakturaer for sent i 2023. De 6 insti-

tutioner er: Dansk Sprognævn, Det Grønne Museum, Kommissarius ved Statens Ek-

spropriationer på Øerne, Den Hirschsprungske Samling, Det Kongelige Akademi for

de Skønne Kunster (Akademirådet) og Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i

Jylland. Disse institutioner betalte hver især mellem 120 og 1.299 fakturaer i alt i 2023.

Tabel 3 viser de 5 institutioner, der har betalt flere end 2.000 fakturaer i 2023, og som

har betalt flest til tiden.

Tabel 3

Forsvarskommandoen

I undersøgelsen er Forsvars-

kommandoen ikke én myndig-

hed, men dækker over flere

styrelser og institutioner på

Forsvarsministeriets område,

herunder Forsvarsministeriets

Ejendomsstyrelse, Forsvars-

ministeriets Materiel- og Ind-

købsstyrelse, Forsvarsmini-

steriets Personalestyrelse,

Forsvarsministeriets Regn-

skabsstyrelse og Hjemme-

værnet.

De 5 institutioner, der har betalt færrest fakturaer for sent

Institution

(ministerie)

Andel

(antal fakturaer)

Beløb for

de for sent

betalte

fakturaer

61,1 mio. kr.

0,4 mio. kr.

0,3 mio. kr.

0,5 mio. kr.

Vejdirektoratet

(Transportministeriet)

Styrelsen for Patientklager

(Indenrigs- og Sundhedsministeriet)

Den Danske Filmskole

(Kulturministeriet)

Nota – Nationalbibliotek for mennesker med

læsevanskeligheder

(Kulturministeriet)

Finanstilsynet

(Erhvervsministeriet)

1,0 %

(790 fakturaer)

1,7 %

(45 fakturaer)

2,0 %

(40 fakturaer)

2,0 %

(56 fakturaer)

2,7 %

(64 fakturaer)

3,0 mio. kr.

Note: Tabellen medtager ikke de 64 myndigheder, der har betalt færre end 2.000 fakturaer i 2023.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra ministerierne og udtræk fra institutionernes lokale

datavarehuse (LDV).

Det fremgår af tabel 3, at de 5 institutioner har betalt 97 % eller flere af deres faktura-

er til tiden. Vejdirektoratet har betalt 77.668 fakturaer i 2023, hvoraf 99 % er betalt til

tiden. De øvrige 4 institutioner har betalt mellem 2.000 og 3.000 fakturaer i 2023.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Beretning nr. 6/2024 om statens betalingsadfærd

Metodisk tilgang

| Statens betalingsadfærd

2.3. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid

33. Vi har undersøgt, hvor lang tid staten brugte på at sagsbehandle fakturaer. Vi har

ikke skelnet mellem aktiv sagsbehandlingstid og den tid, sagen ligger stille. Vi har ana-

lyseret, hvor lang tid ministerierne bruger, fra de har modtaget fakturaen, til de har kon-

trolleret, at varen svarer til det bestilte, og herefter godkendt og betalt fakturaen. I den-

ne del af analysen indgår der ikke fakturaer fra Forsvarsministeriet, Transportmini-

steriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, da data vedrørende de forskellige trin i

sagsbehandlingen ikke er sammenlignelige med de øvrige ministeriers.

34. Undersøgelsen viser, at staten i gennemsnit brugte 45 dage på at sagsbehandle

de fakturaer, der bliver betalt for sent. Heraf brugte staten 31 dage på den del af sags-

behandlingen, der vedrører kontrol af, om den leverede vare svarer til det bestilte. Til

sammenligning brugte staten i gennemsnit 13 dage på at sagsbehandle de fakturaer,

der betales til tiden. I de tilfælde brugte ministerierne i gennemsnit 6 dage på at kon-

trollere, at den leverede vare var modtaget.

35. Undersøgelsen viser, at Statens Administration i gennemsnit brugte 7 dage på at

sende fakturaerne til betaling, hvad angår de fakturaer, der er betalt for sent. Gennem-

snittet dækker over et spænd fra 0,5 dage til 11 dage.

En række ministerier har oplyst, at de oplever, at Statens Administration kan være for-

sinkede med at sende fakturaen til betaling i banken. Finansministeriet har gjort op-

mærksom på, at der kan være flere årsager til, at Statens Administration kan blive for-

sinkede i denne del af processen. Fx kan en faktura mangle informationer om leveran-

døren, så betalingen ikke kan gennemføres, og fakturaen i stedet må sendes tilbage

til ministeriet, eller ministeriet kan bede Statens Administration om ikke at betale fak-

turaen, før en tvist med leverandøren er afklaret. Ventetiden vil tælle med i Statens

Administrations sagsbehandlingstid.

Rigsrevisionen har i forbindelse med undersøgelsen konstateret, at der mellem nogle

ministerier og Statens Administration er en forskellig opfattelse af Statens Administra-

tions servicemål. Der kan derfor være behov for, at ministerierne og Statens Admini-

stration fremadrettet sikrer sig, at der er en fælles forståelse af og enighed om opga-

vesplittet i sagsbehandlingens sidste trin og om, hvad servicemålene dækker over.

Rigsrevisionen anerkender, at sagsbehandlingstiden hos Statens Administration kan

forsinke ministeriets behandling af fakturaer. Rigsrevisionen bemærker dog, at det er

ministeriernes ansvar at sikre, at betalingsfristen overholdes.

36. Flere af ministerier har i øvrigt nævnt, at Statens Administration i nogle uger af de-

cember 2023 havde problemer med at gennemføre de daglige overførsler af beta-

lingsfiler fra Navision til banken, hvilket kan have bidraget til, at fakturaer har overskre-

det betalingsfristen.

Rigsrevisionen, den 28. november 2024

Birgitte Hansen

/Stine Dahlgaard

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Beretning nr. 6/2024 om statens betalingsadfærd

Metodisk tilgang |

Bilag 1. Metodisk tilgang

Undersøgelsen bygger på en gennemgang af data om ministeriernes betaling af faktu-

raer fra private leverandører i 2023. Formålet med gennemgangen har været at under-

søge, om ministerier og underliggende myndigheder og institutioner betaler private le-

verandører til tiden, og hvor lang tid ministerierne bruger på de forskellige trin i sags-

behandlingsprocessen.

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

•

bekendtgørelse nr. 459 af 13. maj 2014 af lov om renter og andre forhold ved for-

sinket betaling (renteloven)

bekendtgørelse nr. 206 af 11. marts 2011 om elektronisk afregning med offentlige

myndigheder

Økonomistyrelsens

”Vejledning

om betalingsfrister og opkrævning af gebyrer og

renter ved forsinket betaling” fra september 2022

direktiv 2011/7/EU af 16. februar 2011 om bekæmpelse af forsinket betaling i han-

delstransaktioner

Økonomistyrelsens

”Generel

servicebeskrivelse” fra marts 2020

Statens Administrations servicebeskrivelse ”Kreditorhåndtering”.

Population

Undersøgelsens grundlag er fakturaer fra private leverandører, som er blevet betalt

af ministerierne i 2023. Ministerier dækker i denne undersøgelse over regnskabsfø-

rende institutioner med driftsbevilling. Vi undersøger kun de bogføringskredse, der

vedrører drift.

Undersøgelsen er afgrænset fra betalingsadfærden i de selvejende statsfinansierede

institutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet, Børne- og Undervisnings-

ministeriet og Kulturministeriet samt Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Ef-

terretningstjeneste.

Undersøgelsen dækker 134 statslige myndigheder og institutioner fordelt på de 21 mi-

nisterområder, jf. bilag 2.

Data

Undersøgelsen omfatter data om sagsbehandling og betaling af fakturaer, der stam-

mer fra de systemer, som ministerierne bruger, når de håndterer fakturaer. Vi har selv

kunnet trække data fra det fællesstatslige lokale datavarehus (LDV) for de 116 myndig-

heder og institutioner, der er kunder hos Statens Administration. Data stammer her

fra Økonomistyrelsens autogenererede LDV-rapport

”Rettidig

Betaling”, som løbende

udarbejdes for myndighederne og institutionerne. Rapporten indeholder en række

oplysninger for hver enkelt faktura, bl.a. dato for, hvornår en faktura er registreret,

modtaget, og hvornår den er sendt til betaling i banken. Vi har trukket rapporter for

hele 2022 og 2023. Vi har trukket rapporterne fra 2022 for at sikre, at de fakturaer,

der er udstedt i 2022, men betalt i 2023, også indgår i undersøgelsen. Vi har en for-

ventning om, at det er meget få fakturaer, der ikke er betalt efter ét års behandlings-

tid.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Beretning nr. 6/2024 om statens betalingsadfærd

| Metodisk tilgang

Derfor har vi afgrænset os fra at undersøge fakturaer, der er udstedt før 2022. Om-

vendt medtager vi ikke fakturaer i undersøgelsen, som er udstedt i 2023, men først er

betalt i 2024.

Data er trukket for de bogføringskredse, som myndighederne og institutionerne bru-

ger til driftsomkostninger. Vi har således afgrænset undersøgelsen fra de bogførings-

kredse, der fx bruges til administration af tilskud, udgiftsbaserede anlægsbevillinger

til infrastruktur og nationalejendom. Vi har ikke haft mulighed for selv at trække data

for de 18 myndigheder og institutioner, der ikke er kunder hos Statens Administration.

Det skyldes, at disse myndigheder og institutioner bruger systemer, der er bygget op

omkring software fra SAP, hvorfor disses data ikke er tilgængelige via det fællesstats-

lige datavarehus (LDV). Vi har i stedet modtaget data direkte fra disse myndigheder

og institutioner.

Ministerierne kan kontrollere og godkende indkøb, uanset om de bruger fællesstats-

lige systemer eller systemer, der er bygget op omkring software fra SAP.

På baggrund af ministeriernes høringssvar har vi korrigeret en række beløbsopgørel-

ser. Det skyldes, at de angivne beløb i Økonomistyrelsens standardrapport

”Rettidig

Betaling” ikke altid er omregnet til danske kroner, selv om de i rapporten fremgår som

sådan. Vi har korrigeret fejlen for de sent betalte fakturaer ved at sammenholde data

fra rapporten med de bogførte beløb i virksomhedernes regnskaber, hvorefter even-

tuelle afvigelser er rettet i vores datagrundlag. For Det Kongelige Teater og Kapel un-

der Kulturministeriet er vi ikke i stand til at sammenholde 170 fakturaer med beløbs-

opgørelserne i regnskabet. Disse fakturaer er derfor taget ud af undersøgelsen.

Data fra Forsvarsministeriet samt en stor del af data fra Transportministeriet og In-

denrigs- og Sundhedsministeriet er ikke en til en sammenlignelige med de øvrige mi-

nisteriers data, når det gælder de forskellige trin i sagsbehandlingen af fakturaer (fx

processen for kontrol og modtagelse af varer og for godkendelse af faktura). De 3 mi-

nisterier indgår derfor ikke i den del af undersøgelsen, hvor vi undersøger tidsforbru-

get i de forskellige trin i sagsbehandlingen (afsnit 2.3.).

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Beretning nr. 6/2024 om statens betalingsadfærd

Metodisk tilgang |

Tabel A viser de variable, som vi har brugt til at undersøge, om ministerierne betaler

private leverandører til tiden, samt hvor lang tid ministerierne bruger på at sagsbe-

handle fakturaer.

Tabel A

Variable, der er brugt i undersøgelsen, og beregning af resultater

Undersøgelsesspørgsmål

Betaler ministerierne fakturaer fra private

leverandører inden for højst 30 dage?

Variable

og beregning

•

Betalingstiden er beregnet som:

Forskellen mellem datapunkterne

”overført_til_IndFak” og ”sendt_til_banken” er større end eller lig med 31 dage.

vare) er beregnet som:

Gennemsnitligt antal dage fra ”overført til IndFak” og ”1.

Godkender”.

som:

Gennemsnitligt antal dage fra ”1. Godkender” til ”2. Godkender”.

Gennemsnitligt

antal dage fra ”2. Godkender” til ”Sendt til banken”.

•

Tidsforbrug på sagsbehandlingstrin 1 (modtagelse af faktura og kontrol af

•

Tidsforbrug på sagsbehandlingstrin 2 (godkendelse af faktura) er beregnet

•

Tidsforbrug på sagsbehandlingstrin 3 (betaling af faktura) er beregnet som:

For de institutioner, der bruger SAP-systemer til håndtering af fakturaer, kan navnene på variablerne adskille sig fra dem i tabellen.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Økonomistyrelsens standardrapport "Rettidig betaling

Frasortering af offentlige leverandører i datasættet

Datagrundlaget indeholdt oprindeligt oplysninger om fakturaer fra både private og

offentlige leverandører. Da undersøgelsen kun omhandler ministeriernes betaling af

fakturaer fra private leverandører, har vi frasorteret fakturaer fra offentlige leverandø-

rer. For at frasortere fakturaer fra offentlige leverandører har vi gennemgået hyppigt

forekommende, unikke leverandørnavne i ministeriernes data. På baggrund af gen-

nemgangen har vi udarbejdet en liste af tekststrenge, der ofte forekommer i de offent-

lige leverandørnavne

– fx ”minist”, ”museum” og ”kommune”. Ved hjælp af listen

har

vi fundet og frasorteret fakturaer fra offentlige leverandører.

Derefter har vi udtaget stikprøver i alle ministeriernes datasæt og har kontrolleret, at

de ikke indeholdt af fakturaer fra offentlige leverandører. Stikprøverne er repræsenta-

tive for alle fakturaer i undersøgelsen. Vi har på den baggrund udledt, at frasorteringen

af fakturaer fra offentlige leverandører i undersøgelsens datasæt er valid.

Møder

Vi har i februar 2024 præsenteret undersøgelsens metode for ministerierne og har haft

en dialog om datagrundlaget og om eventuelle datamæssige udfordringer.

Vi har ligeledes holdt møder med Økonomistyrelsen om de tilgængelige data i det fæl-

lesstatslige datavarehus (LDV) og om tolkningen af renteloven. Det har vi gjort for at

sikre, at vores fortolkning af centrale begreber som fx betalingsfrist er korrekt. Vi har

ligeledes holdt møder med udvalgte myndigheder og institutioner, der bruger SAP-sy-

stemer til håndtering af fakturaer. Formålet med disse møder har været at få indsigt i,

hvilket datagrundlag der er til stede, når data ikke ligger i de fællesstatslige systemer.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Beretning nr. 6/2024 om statens betalingsadfærd

Myndigheder og institutioner i undersøgelsen

| Metodisk tilgang

Analysemodel

I undersøgelsen vurderer vi, om ministerierne betaler fakturaer fra private leverandø-

rer inden for højst 30 dage. Vi har beregnet betalingstiden som forskellen mellem,

hvornår en faktura er modtaget i fakturahåndteringssystemet, og hvornår denne fak-

tura er sendt til betaling. Metoden er drøftet med Økonomistyrelsen. Alle ministerier

indgår i denne del af undersøgelsen.

Vi har i analysen opgjort, hvor stor en andel af ministeriernes fakturaer der er betalt

efter 30 dage. Andelen er beregnet for henholdsvis staten, ministerområder og for alle

ministeriernes underliggende myndigheder og institutioner. Andelen af de for sent be-

talte fakturaer for ministerområdet dækker over den spredning i betalingsadfærd,

der kan være inden for det enkelte ministerie (dvs. mellem de underliggende myndig-

heder og institutioner). Fx kan et ministerie have én underliggende myndighed eller in-

stitution, der betaler mange fakturaer efter 30 dage, mens de øvrige institutioner ofte

betaler inden for 30 dage. Det kan medføre, at ministeriet overordnet set ser ud til at

have en fornuftig betalingsadfærd, selv om én af myndighederne eller institutionerne

i vid udstrækning betaler fakturaer for sent. I beretningen fremhæver vi derfor, hvis

der er underliggende myndigheder eller institutioner, der henholdsvis betaler en stor

andel af deres fakturaer efter 30 dage, ligesom vi fremhæver myndigheder eller insti-

tutioner, der betaler en stor andel af deres fakturaer inden for 30 dage.

Herudover har vi undersøgt ministeriernes gennemsnitlige tidsforbrug i følgende

sagsbehandlingstrin:

Trin 1:

Sagsbehandlingstid er udregnet som det gennemsnitlige antal dage, fra mi-

nisterierne har modtaget fakturaen, til varen er kontrolleret og godkendt.

•

Trin 2:

Sagsbehandlingstid er udregnet som det gennemsnitlige antal dage, fra

varen er kontrolleret, til fakturaen er godkendt.

•

Trin 3:

Sagsbehandlingstid er udregnet som det gennemsnitlige antal dage, fra

fakturaen er godkendt, til Statens Administration/ministeriet sender fakturaen til

betaling i banken.

•

Vi har beregnet tidsforbruget som det gennemsnitlige antal dage, det tager ministeri-

erne at gennemføre de 3 trin i sagsbehandlingen. Vi har brugt disse målinger til at un-

dersøge sagsbehandlingstiden på tværs af ministerierne, dvs. for staten som helhed.

Vi har beregnet, hvor mange dage staten bruger på at sagsbehandle de fakturaer, som

betales inden for 30 dage, og de fakturaer, som betales efter 30 dage.

Kvalitetssikring

Undersøgelsen er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssikring, som

omfatter høring hos de reviderede samt ledelsesbehandling og sparring med chefer og

medarbejdere i Rigsrevisionen.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision, her-

under standarderne for større undersøgelser (SOR 3). Standarderne fastlægger, hvad

brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for at der er tale om en god fag-

lig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsre-

visionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Beretning nr. 6/2024 om statens betalingsadfærd

Myndigheder og institutioner i undersøgelsen |

Bilag 2. Myndigheder og institutioner i undersøgelsen

Tabel B

Ministerier og antal underliggende myndigheder og institutioner i undersøgelsen

Ministerie

(antal underliggende myndighed og institutioner)

§ 5. Statsministeriet (1)

§ 6. Udenrigsministeriet (1)

§ 7. Finansministeriet (6)

Myndigheder og institutioner

•

Statsministeriet, departementet

•

Udenrigsministeriet

•

Finansministeriet, departementet (herunder DREAM)

Kompetencesekretariatet

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen

Statens Administration

Statens It

Økonomistyrelsen

Erhvervsministeriet, departementet

Den Maritime Havarikommission

Erhvervsstyrelsen

Finanstilsynet

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Nævnenes Hus

Patent- og Varemærkestyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen

Søfartsstyrelsen

Skatteministeriet, departementet

Administrations- og Servicestyrelsen

Gældsstyrelsen

Motorstyrelsen

Skatteankestyrelsen

Skattestyrelsen

Spillemyndigheden

Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område (It-tilsynet)

Toldstyrelsen

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Vurderingsstyrelsen

§ 8. Erhvervsministeriet (9)

§ 9. Skatteministeriet (11)

§ 10. Økonomiministeriet (2)

§ 11. Justitsministeriet (9)

•

Økonomiministeriet, departementet

•

De Økonomiske Råd

•

Justitsministeriet, departementet

Civilstyrelsen

Datatilsynet

Domstolsstyrelsen

Kriminalforsorgen

Politi og anklagemyndighed

Politiklagemyndigheden og Bevismiddeltilsynet

Styrelsen for Forsyningssikkerhed

Tilsyn med efterretningstjenesterne

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Beretning nr. 6/2024 om statens betalingsadfærd

| Myndigheder og institutioner i undersøgelsen

Tabel B

–

fortsat

Ministerier og antal underliggende myndigheder og institutioner i undersøgelsen

Ministerie

(antal underliggende myndighed og institutioner)

§ 12. Forsvarsministeriet (3)

Institutioner

•

Forsvarsministeriet, departementet

•

Beredskabsstyrelsen

•

Forsvarskommandoen (som dækker over delregnskaber for en række

underliggende myndigheder og institutioner hos Forsvarsministeriet, fx

delregnskabet for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse)

•

Udlændinge- og Integrationsministeriet, departementet

Hjemrejsestyrelsen

Styrelsen for International Rekruttering og Integration

Udlændingestyrelsen

Social-, Bolig- og Ældreministeriet, departementet

Ankestyrelsen

Børnerådet

Familieretshuset

Fællessekretariatet for DCH og Frivilligrådet

Rådet for Socialt Udsatte

Social- og Boligstyrelsen

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, departementet

CPR-administrationen

Lægemiddelstyrelsen

Nationalt Center for Etik

Nationalt Genom Center

Statens Serum Institut

Styrelsen for Patientklager

Styrelsen for Patientsikkerhed

Sundhedsdatastyrelsen

Sundhedsstyrelsen

VIVE

Beskæftigelsesministeriet, departementet

Arbejdstilsynet

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Styrelsen for arbejdsmarked og Rekruttering

Uddannelses- og Forskningsministeriets, departementet

Arkitektskolen i Århus

Danmarks Akkrediteringsinstitution

Dansk Dekommissionering

Det Kongelige Danske Kunstakademis skoler for Arkitektur, Design

og Konservering

Studenterrådgivningen

Studievalg Danmark

Uddannelses- og Forskningsstyrelsens IT

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

§ 14. Udlændinge- og Integrationsministeriet (4)

§ 15. Social-, Bolig- og Ældreministeriet (7)

§ 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet (11)

§ 17. Beskæftigelsesministeriet (4)

§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet (9)

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Beretning nr. 6/2024 om statens betalingsadfærd

Myndigheder og institutioner i undersøgelsen |

Tabel B

–

fortsat

Ministerier og antal underliggende myndigheder og institutioner i undersøgelsen

Ministerie

(antal underliggende myndighed og institutioner)

§ 20. Børne- og Undervisningsministeriet (5)

Institutioner

•

Børne- og Undervisningsministeriet, departementet

Danmarks Evalueringsinstitut

Dansk Center for Undervisningsmiljø

Styrelsen for IT og Læring

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Kulturministeriet, departementet

Dansk Sprognævn

Den Danske Filmskole

Den Danske Scenekunstskole

Den Hirschsprungske Samling

Det Danske Filminstitut

Det Grønne Museum

Det Jyske Musikkonservatorium

Det Kgl. Bibliotek

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster (Akademirådet)

Det Kongelige Teater og Kapel

Kunstakademiets Billedkunstskoler

Nationalmuseet

Nota

–

Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder

Ordrupgaard

Rigsarkivet

Rytmisk Musikkonservatorium

Slots- og Kulturstyrelsen

Statens Museum for Kunst

Statens Værksteder for Kunst

Syddansk Musikkonservatorium

§ 21. Kulturministeriet (22)

§ 22.

By-, Land- og Kirkeministeriet (2)

§ 23. Miljøministeriet (4)

•

By-, Land- og Kirkeministeriet, departementet

•

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

•

Miljøministeriet, departementet

Danmarks Miljøportal

–

Digital miljøforvaltning

Miljøstyrelsen

Naturstyrelsen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, departementet

Fiskeristyrelsen

Fødevarestyrelsen

Landbrugsstyrelsen

§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

(4)

§ 25. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet (3)

•

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet, departementet

•

Danmarks Statistik

•

Digitaliseringsstyrelsen

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Beretning nr. 6/2024 om statens betalingsadfærd

Ministeriernes udgifter til morarenter og gebyrer til private leverandører

| Myndigheder og institutioner i undersøgelsen

Tabel B

–

fortsat

Ministerier og antal underliggende myndigheder og institutioner i undersøgelsen

Ministerie

(antal underliggende myndighed og institutioner)

§ 28. Transportministeriet (9)

Institutioner

•

Transportministeriet, departementet

Banedanmark

Bygningsstyrelsen

Færdselsstyrelsen

Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane

Kommissarius ved statens ekspropriationer i Jylland

Kommissarius ved statens ekspropriationer på øerne

Trafikstyrelsen

Vejdirektoratet

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, departementet

Danmarks Meteorologiske Institut

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Energistyrelsen

Forsyningstilsynet

Geodatastyrelsen

Klimarådet

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

§ 29. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (8)

Kilde:

Rigsrevisionen.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Beretning nr. 6/2024 om statens betalingsadfærd

Ministeriernes udgifter til morarenter og gebyrer til private leverandører |

Bilag 3. Ministeriernes udgifter til morarenter og gebyrer

til private leverandører

Tabel C

Ministeriernes udgifter til morarenter og gebyrer i 2023

Ministerie

§ 5. Statsministeriet

§ 6. Udenrigsministeriet

§ 7. Finansministeriet

§ 8. Erhvervsministeriet

§ 9. Skatteministeriet

§ 10. Økonomiministeriet

§ 11. Justitsministeriet

§ 12. Forsvarsministeriet

§ 14. Udlændinge- og Integrationsministeriet

§ 15. Social-, Bolig- og Ældreministeriet

§ 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet

§ 17. Beskæftigelsesministeriet

§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet

§ 20. Børne- og Undervisningsministeriet

§ 21. Kulturministeriet

§ 22. By-, Land- og Kirkeministeriet

§ 23. Miljøministeriet

§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

§ 25. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

§ 28. Transportministeriet

§ 29. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

I alt

Udgifter til

morarenter og gebyrer

2.312 kr.

2.442 kr.

461.821 kr.

14.164 kr.

68.560 kr.

683 kr.

486.192 kr.

1.865.074 kr.

30.710 kr.

9.462 kr.

90.767 kr.

2.301 kr.

105.030 kr.

28. 058 kr.

234.600 kr.

3.342 kr.

45.957 kr.

85.290 kr.

28.883 kr.

507.989 kr.

196.545 kr.

4.270.179 kr.

Det fremgår af Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2023, at Forsvars-ministeriet

ikke kunne opgøre udgifterne til renter, rykkergebyrer og inkassoudgifter, der var ved for sen betaling af

fakturaer. Derudover var fakturaer for 46,2 mio. kr. ikke færdigbehandlet til tiden, hvilket med førte, at disse

udgifter ikke blev medtaget i regnskabet for 2023.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af udtræk fra Statens Koncern System. Morarenter og gebyrer vedrørende

fakturagæld til private leverandører er bogført på regnskabskonto 26.81.