Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del Bilag 52
Offentligt
2950924_0001.png
Det Internationale Sekretariat
Notat om Økonomisk Redegørelse december 2024
Sammenfatning
Økonomiministeren præsenterer Økonomisk Redegørelse for Finansudval-
get d. 6. december kl. 13.30. I dette notat foreslår de økonomiske konsu-
lenter 8 vinkler, der kan danne udgangspunkt for spørgsmål på mødet eller
efterfølgende stilles skriftligt:
Vinkel 1: Hvornår opdateres råderummet med stigningen i den strukturelle
beskæftigelse?
Vinkel 2: Er regeringens planlagte finanspolitiske lempelse ansvarlig?
Vinkel 3: I kan vel ikke blive ved med at have 2019 som basisår for den
flerårige finanseffekt?
Vinkel 4: Hvordan stemmer faldende arbejdstid overens med forventnin-
gerne til effekten af afskaffelsen af store bededag?
Vinkel 5: Forventes en forsat stigning i statslige ansatte, selvom der med
FL25 er besluttet opgavebortfald på godt 1.000 årsværk i staten?
Vinkel 6: Er udbetalingerne til minkerhvervet opjusteret yderligere med
prognosen?
Vinkel 7: Udgør investeringsrammen et skjult råderum?
Vinkel 8: Vil regeringen iværksætte tiltag for at øge serviceerhvervenes
produktivitet?
Nedenfor gives et kort referat og samtidigt motiveres de 8 vinkler.
6. december 2024
Birgitte Smith Lange
Økonomisk
specialkonsulent
[email protected]
+45 3337 3323
Kathrine Lange
Økonomisk
chefkonsulent
[email protected]
+45 3337 3323
Kort referat af Økonomisk Redegørelse december 2024
Dansk økonomi forventes fortsat at befinde sig i en højkonjunktur i de kom-
mende år. Væksten i BNP skønnes at blive høj og udgøre omkring 3 pct.
både i år og i 2025. Først i 2026 ventes en mere moderat BNP-vækst på 1,7
pct. Særlig medicinalindustriens produktion og eksport trækker op i væksten i
alle tre år.
Samtidig ventes øget indenlandsk efterspørgsel og en bedring på de danske
eksportmarkeder at bidrage til en bredere fremgang på tværs af brancher i de
kommende år. Genåbningen af Tyrafeltet i Nordsøen ventes i 2025 også at
øge væksten yderligere. Uden bidrag fra medicinalindustrien og Tyrafeltet be-
grænser den forventede vækst sig dog til 1,5 pct. i 2025 og 1,2 pct. i 2026.
Side 1 | 7
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Notat fra de økonomiske konsulenter om Økonomisk Redegørelse december 2024
2950924_0002.png
Økonomiministeriet forventer en afdæmpning af højkonjunkturen. Det så-
kaldte sammenvejede output- og beskæftigelsesgab skønnes således at
falde fra 1,7 pct. i 2024 til 1,2 pct. i 2026. Der er allerede tegn på, at presset
på arbejdsmarkedet er aftagende ifølge ministeriet. Lønstigningstakten er
også på vej ned, hvilket mindsker risikoen for en pris-løn-spiral. På DA-områ-
det skønnes lønstigningerne til 3,4 pct. i 2025 og 3,2 pct. i 2026, mens inflati-
onen forventes at forblive i underkanten af 2 pct. i disse år.
Prognosen er forbundet med betydelig usikkerhed, herunder især for udviklin-
gen i udlandet, hvor risici primært vurderes at gå i nedadgående retning. Det
skyldes geopolitiske og handelsmæssige spændinger samt større usikkerhed
om bedringen på de vigtige eksportmarkeder i Tyskland og Sverige.
Økonomiministeriet nævner også, at en mulig sårbarhed for dansk økonomi
er, at få, store virksomheder i større grad end tidligere påvirker den samlede
udvikling i dansk økonomi. Ministeriet nævner bl.a., at i takt med udbygning
af indenlandske produktionsfaciliteter, f.eks. i Kalundborg, spiller Novo Nor-
disk en voksende rolle for den indenlandske økonomi, herunder relateret til
bygge- og anlægsaktiviteter samt arbejdsmarkedet.
Finans- og strukturpolitikkens stramningsgrad
Ifølge Økonomiministeriet er den planlagte finans- og strukturpolitik afstemt
med konjunktursituationen. Der er pt. højkonjunktur, men højkonjunkturen er
aftagende og på vej mod en normalisering. I denne situation bør man ifølge
Økonomiministeriet stadig føre en stram finanspolitik, men finanspolitikken
bør gradvist lempes i forhold til året før.
En finans- og strukturpolitik, der er stram, men som samtidig lempes i forhold
til året før svarer ifølge ministeriet til, at den såkaldte ét-årige finanseffekt er
positiv, mens den såkaldte flerårige finanseffekt er negativ. Og det er netop
tilfældet, jf. nedenfor.
Den ét-årige finanseffekt er positiv i 2025 og 2026
Den såkaldte finanseffekt måler netop, om den – aktivt besluttede – finans-
og strukturpolitik er stram eller slap.
1
En positiv finanseffekt afspejler, at fi-
nans- og strukturpolitikken isoleret set øger kapacitetspresset, mens en ne-
gativ finanseffekt afspejler, at finans- og strukturpolitikken mindsker kapaci-
tetspresset.
Den ét-årige finanseffekt afspejler, om finans- og strukturpolitikken strammes
eller lempes
i forhold til året før.
Økonomiministeriet skønner, at finans- og
1
Finanseffekten afspejler alene effekten af den aktive politik og afspejler dermed ikke virkningen
af de såkaldt automatiske stabilisatorer, dvs. at udgifterne til arbejdsløshedsunderstøttelse ek-
sempelvis går ned i tilfælde af en højkonjunktur.
Side 2 | 7
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Notat fra de økonomiske konsulenter om Økonomisk Redegørelse december 2024
2950924_0003.png
strukturpolitikken i 2024 har en svagt dæmpende virkning på kapacitetspres-
set med en ét-årig finanseffekt i 2024 på -0,2 procentpoint (nederste række i
tabel 1).
Tabel 1. Finans- og strukturpolitikkens virkning på outputgabet (ét-årig
finanseffekt)
Procentpoint
Virkning af traditionel finans- og strukturpoli-
tik, A
Virkningen af udbetaling af indefrosne ferie-
penge og investeringsvindue, B
Finanseffekt ekskl. covid-19-engangsfor-
hold, C=A+B
Virkningen af covid-19-engangsforhold, D
Et-årige
finanseffekt, E=C+D
2024
-0,2
0,0
-0,2
0,0
-0,2
2025
0,4
0,1
0,5
0,0
0,5
2026
0,1
0,0
0,1
0,0
0,2
Kilde: ØM (december 2024): Økonomisk Redegørelse
Regeringen planlægger derimod at lempe finanspolitikken i 2025 og 2026,
idet de skønner en positiv ét-årig finanseffekten på hhv. 0,5 og 0,2 procent-
point i 2025, jf. nederste række i tabel 1. I 2026 foreligger der dog endnu ikke
offentlige budgetter, og skønnene tager derfor afsæt i indgåede politiske afta-
ler og beregningstekniske forudsætninger.
2
Flerårig finanseffekt
Den flerårige finanseffekt måler virkningen af finans- og strukturpolitikken i
det pågældende år og de forudgående år i forhold til et basisår, der aktuelt er
2019, dvs. året før coronapandemien, og hvor økonomien ifølge Økonomimi-
nisteriet var tæt på en neutral konjunktursituation.
Den flerårige finanseffekt skønnes at være negativ i både 2024, 2025 og
2026. Målt ved den flerårige finanseffekt dæmper finans- og strukturpolitikken
således kapacitetspresset i 2024, 2025 og 2026 set ift. 2019, men den dæm-
pende effekt er aftagende, jf. tabel 2.
Tabel 2. Finans- og strukturpolitikkens virkning på outputgabet (flerårig
finanseffekt)
Procentpoint
Økonomiministeriet (december 2024)
2024
-1,0
2025
-0,5
2026
-0,3
Kilde: ØM (december 2024): Økonomisk Redegørelse
2
Det skal i den sammenhæng nævnes, at Økonomiministeriet på s. 35 bemærker, at de bereg-
nede finanseffekter forventeligt udgør et overkantskøn. Det skyldes, at større anskaffelser af
militært materielt typisk har et højere importindhold, end hvad der er lagt til grund i beregningen
af finanseffekterne, og den indenlandske aktivitetsvirkning vil dermed typisk være lavere. Aktivi-
tetsvirkningen vil dog afhænge af den konkrete udmøntning
Side 3 | 7
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Notat fra de økonomiske konsulenter om Økonomisk Redegørelse december 2024
2950924_0004.png
Strukturelle overskud frem mod 2026
Der er udsigt til overskud på den strukturelle offentlige saldo i hele prognose-
perioden til og med 2026. Finanspolitikken forventes planlagt, så overskuddet
aftager fra 1,3 pct. af BNP i 2024 til 0,4 pct. af BNP i 2026.
Sammenlignet med Økonomiministeriets august-vurdering er skønnet for den
strukturelle saldo opjusteret mærkbart i hele prognoseperioden, jf. sidste
række i tabel 3.
Tabel 3: Skøn for den strukturelle saldo
Pct. af BNP
2024
2025
2026
Økonomiministeriet (december 2024)
Økonomiministeriet (august 2024)
Opjustering
misk Redegørelse.
1,3
0,6
0,7
0,6
0,2
0,4
0,4
-0,1
0,5
Kilde: ØM (december 2024): Økonomisk Redegørelse og ØM (august 2024): Økono-
Ministeriet angiver, at opjusteringen navnlig afspejler højere skønnede struk-
turelle indtægter fra selskabsskatten (ca. 0,15-0,2 pct. af BNP) samt en hø-
jere strukturel beskæftigelse. Hertil kommer en nedjustering af det skønnede
offentlige forbrug i 2024, lavere indkomstoverførsler til blandt andet folkepen-
sion og lavere offentlige investeringer.
Motivation af vinkler til spørgsmål
Vinkel 1.
Hvornår opdateres råderummet med stigningen i den
strukturelle beskæftigelse?
Økonomiministeriet oplyser ikke, hvor meget den strukturelle beskæftigelse
er blevet opjusteret, kun at det har (stor) betydning for den strukturelle saldo.
Udvalget kunne spørge, om ministeren også forventer at opjustere den
strukturelle beskæftigelse i 2030, samt hvilken betydning dette og
opjusteringen af det strukturelle niveau for selskabsskatten vil have for
råderummet.
Hvis den strukturelle saldo mere permanent forøges med 0,5 pct. af BNP,
svarer det til en forøgelse af råderummet med knap 15 mia. kr., jf. også
artikel fra Børsen d. 5. december ” Økonomer: Staten har 15 mia. kr. ekstra i
cigarkassen”.
Side 4 | 7
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Notat fra de økonomiske konsulenter om Økonomisk Redegørelse december 2024
2950924_0005.png
Vinkel 2.
Er regeringens planlagte finanspolitiske lempelse ansvarlig?
Når Økonomiministeriet konkluderer, at den planlagte finanspolitik er afstemt
med konjunktursituationen, hviler det i høj grad på en vurdering af, at kapaci-
tetspresset i dansk økonomi skønnes at aftage de kommende år, jf. ovenfor.
3
Forventningen om et aftagende kapacitetspres bygger blandt andet på, at der
har været en svag produktivitetsvækst og en stigende lønkvote. Ifølge mini-
steriet indikerer det, at beskæftigelsen vil tilpasse sig i nedadgående retning.
Hertil kommer, at der i 3. kvartal 2024 har været det største fald i fuldtidsbe-
skæftigelsen siden 2. kvartal 2020. Målt på antallet af personer i beskæfti-
gelse var der en stigning i 3. kvartal 2024 på 4.000 personer. På grund af et
fald i den gennemsnitlige arbejdstid faldt antallet af fuldtidsbeskæftigede om-
vendt med 4.000.
Udvalget kunne spørge, hvor sikker ministeriet er på, at kapacitetspresset er
aftagende, herunder om ikke ministeriet tillægger det forhold, at arbejdstiden
er faldet, forholdsvis høj vægt. Således fremgår det på side 15 i Økonomisk
Redegørelse, at der stadig er meldinger om mangel på arbejdskraft. Endvi-
dere fremgår det på side 76, at de forventede reallønsstigninger i 2025 og
2026 ligger over gennemsnittet for 2005-2020. Er reallønsstigninger ikke er
en god indikator for et presset arbejdsmarked?
Endvidere kunne udvalget spørge, om finanspolitikken ifølge Økonomimini-
steriet dermed kunne lempes yderligere – når blot den flerårige finanseffekt
bare er negativ.
Spørgsmålet skal ikke mindst ses i lyset af Formandskabet for De Økonomi-
ske Råd (Vismændene) og
Nationalbanken
har kritiseret finanspolitikkens
stramningsgrad. Hertil kommer, at pengepolitikken i euroområdet og Dan-
mark ligeledes forventes lempet fra det nuværende stramme niveau, hvilket
også vil stimulere økonomien.
Vinkel 3.
I kan vel ikke blive ved med at have 2019 som basisår for den
flerårige finanseffekt?
Vismændene peger i deres seneste rapport ”Dansk Økonomi, Efterår 2024”
på, at den flerårige finanseffekt bør opgøres i forhold til 2023, dvs. at 2023
burde være basisåret. Vismændene kommer frem til, at den flerårige finans-
effekt målt i forhold til 2023 er positiv, og finanspolitikken derfor bør stram-
mes.
3
Således vurderer ministeriet at det sammenvejede output- og beskæftigelsesgab skønnes at
være faldet fra 2,5 pct. i 2022 til 1,7 pct. i 2024 og yderligere til 1,2 pct. i 2026.
Side 5 | 7
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Notat fra de økonomiske konsulenter om Økonomisk Redegørelse december 2024
2950924_0006.png
Udvalget kunne spørge ind til dette, herunder hvornår Økonomiministeriet vil
skifte basisår.
Vinkel 4.
Hvordan stemmer faldende arbejdstid overens med
forventningerne til effekten af afskaffelsen af store bededag?
Af Økonomisk Redegørelse fremgår det, at arbejdstiden har været svagt afta-
gende siden 2023, jf. figur 4.12 side 74. Hvorledes stemmer dette overnes
med regeringens forventning om, at afskaffelsen af store bededag ville for-
øge arbejdstiden?
Vinkel 5.
Forventes en forsat stigning i statslige ansatte, selvom der med
FL25 er besluttet opgavebortfald på godt 1.000 årsværk i
staten?
Økonomiministeriet forventer en fortsat stigning i den offentlige beskæftigelse
i 2024 og 2025. Den offentlige beskæftigelse skønnes at stige med hhv.
4.000 og 3.000 personer i 2024 og 2025. I 2026 skønnes den offentlige be-
skæftigelse at være uændret sammenlignet med 2025. Det fremgår ikke af
prognosen, hvordan stigningen i den offentlige beskæftigelse er fordelt på
hhv. staten, kommunerne og regionerne.
Udvalget kunne spørge, om der forventes en forsat stigning i beskæftigelsen i
staten, selvom det med FL25 er besluttet at gennemføre opgavebortfald sva-
rende til godt 1.000 årsværk i staten i 2025.
Vinkel 6.
Er udbetalingerne til minkerhvervet opjusteret yderligere med
prognosen?
Økonomiministeriet angiver, at profilen for udbetalinger i forbindelse med er-
statningsordningerne til minkerhvervet er ændret på s. 119. Udvalget kunne
spørge, om det samlede skøn for udbetalinger er opjusteret, eller om det
udelukkende er profilen for udbetalingerne, der er ændret.
Vinkel 7.
Udgør investeringsrammen et skjult råderum?
Udover det finanspolitiske råderum indgår ændringer i den offentlige investe-
ringsramme også ofte som et finansieringselement i politiske aftaler. Af Øko-
nomisk Redegørelse side 131 fremgår det således, at de offentlige investe-
ringer beregningsteknisk er nedjusteret som følge af den økonomiske uba-
lance i ”Aftale om Implementering af et Grønt Danmark (november 2024)”.
Vismændene peger på, at det er uklart, hvordan investeringsrammen konkret
er defineret, samt hvor stor en andel af investeringsrammen, der allerede er
Side 6 | 7
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Notat fra de økonomiske konsulenter om Økonomisk Redegørelse december 2024
2950924_0007.png
udmøntet, jf. ”Dansk Økonomi, efterår 2022”.
4
Udvalget kunne spørge til
dette.
Vinkel 8.
Vil regeringen iværksætte tiltag for at øge serviceerhvervenes
produktivitet?
I Økonomisk Redegørelse er der et temakapitel om den meget svage produk-
tivitetsudvikling, Danmark har haft i de seneste år. Ses der bort fra danske
virksomheders forarbejdning og salg af varer i udlandet (M&P-aktiviteter), er
produktiviteten faldet siden 2021. Det samme gælder for produktiviteten i den
private sektor eksklusiv industrien.
Økonomiministeriet peger blandt andet på, at:
Den svage produktivitetsudvikling blandt andet kan forklares ved, at
dansk økonomi i de seneste år været inde i en højkonjunktur
Svagere jobmatch, mindre erfaring og hamstring er en del af forkla-
ringen på den svage produktivitetsudvikling
Det er især inden for industrien, at de største virksomheder har været
i stand til at drage nytte af teknologiske fremskridt, stordriftsfordele
og kapitalintensive produktionsmetoder, hvilket har resulteret i en
markant højere produktivitet sammenlignet med mindre virksomhe-
der
Der er tegn på, at investeringerne har været svage i nogle serviceer-
hverv.
Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-
lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter
Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-
der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at
yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-
ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.
4
Jf. side 146 og side 153 i ”Dansk Økonomi, efterår 2022.
Side 7 | 7