Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del Bilag 51
Offentligt
2950160_0001.png
Finansudvalget 2024
FIU Alm.del - Bilag
Offen
Økonomisk Redegørelse
December 2024
Økonomisk Redegørelse
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0003.png
Økonomisk Redegørelse
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0004.png
Økonomisk Redegørelse
December 2024
I tabeller kan afrunding medføre,
at tallene ikke summer til totalen.
Denne publikation er udarbejdet af
Økonomiministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
Omslag:
Tryk:
Foto:
Oplag:
ISBN:
BGRAPHIC
Stibo Complete
iStock
550
978-87-7862-399-7
Elektronisk publikation:
ISBN: 978-87-7862-400-0
Publikationen kan hentes på
Økonomiministeriets hjemmeside
www.oem.dk
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0005.png
Forord
Dansk økonomi står fortsat stærkt. Der er pæn fremgang i BNP, og beskæftigelsen vok-
ser fortsat. Vi ser stadig betydelig fremgang i den danske medicinalindustri, og det har
stor betydning for vores økonomi. Men den solide udvikling er også et resultat af andre
faktorer, som er bredt forankrede i vores samfund.
Vi har dygtige virksomheder, som har holdt på arbejdskraften i usikre tider. Vi har und-
gået et uholdbart pres på arbejdsmarkedet, fordi vi er åbne over for den rette, kvalifice-
rede internationale arbejdskraft, og fordi ældre bliver længere på arbejdsmarkedet.
Samtidig ser vi en fortsat stigning i boligpriserne, selv efter en tid med rentestigninger.
De fleste danskere får styrket deres købekraft blandt andet som følge af skattelettelser
og lønstigninger, mens inflationen igennem længere tid har ligget lavt. De danske hus-
holdninger er dog forsigtige og holder lidt igen. Og endelig er det centralt, at vi i Dan-
mark fører en ansvarlig økonomisk politik, gennemfører reformer og har sunde offent-
lige finanser. Det bidrager alt sammen til en stærk og robust økonomi.
Det er vigtigt, at dansk økonomi forbliver stærk, så også kommende generationer kan
vokse op i et velstående land. Det kræver blandt andet, at vi er parate til at træffe ansvar-
lige beslutninger og fortsætter med at gennemføre reformer, som gør Danmark rigere og
sikrer den fornødne arbejdskraft både til vores velfærdssamfund og vores private virk-
somheder.
En stor del af æren for vores stærke danske samfund tilfalder netop reformer. Og rege-
ringen har også gennemført en lang række reformer med partier i Folketinget, blandt
andet en skattereform, hvor vi leverer de største personskattelettelser i ti år. Vi har også
styrket rammevilkårene for danske iværksættere og familieejede virksomheder. Og vi
har øget den strukturelle beskæftigelse med i alt over 30.000 fuldtidspersoner. Det er
kort sagt reformer, som styrker Danmark.
Stephanie Lose
Økonomiminister
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
Indhold
Overblik .............................................................................................................................
7
1. De økonomiske udsigter ................................................................................................ 13
1.1 Bilagstabel ................................................................................................................... 27
2. De offentlige finanser og finanspolitikken ...................................................................... 31
3. Har Danmark en produktivitetsudfordring? ....................................................................
3.1 Svag produktivitetsvækst i de seneste år skyldes blandt andet højkonjunkturen ....
3.2 Stærkt arbejdsmarkedsopsving de seneste år påvirker produktiviteten...................
3.3 Virksomhedsdynamik bidrager til højere produktivitet .............................................
3.4 Stor produktivitetsvækst i de allerstørste virksomheder ..........................................
3.5 Mulig investeringsudfordring inden for serviceerhverv .............................................
3.6 Hvordan kan produktiviteten øges? .........................................................................
Bilag 3.1 Om virksomhedsdata anvendt i kapitlet ..............................................................
41
43
45
49
53
56
58
61
4. Arbejdsmarked, produktivitet, løn og indkomst .............................................................. 65
5. Renter og boligmarkedet ................................................................................................ 83
6. Internationale vækstudsigter og udenrigshandel............................................................ 95
Appendiks A. Offentlige finanser og finanspolitik ............................................................... 115
Bilag A1. De offentlige udgifter og indtægter ..................................................................... 139
Bilag A2. Beregning af strukturel saldo 2023-2026 ............................................................ 145
Bilag A3. Engangsforhold mv. i 2023-2026 ........................................................................ 149
Bilagstabeller ..................................................................................................................... 151
Redaktionen er afsluttet den 4. december 2024.
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0008.png
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0009.png
Overblik
Overblik
Dansk økonomi forventes fortsat at befinde sig i en højkonjunktur i de kommende år. Væksten i
BNP skønnes at blive høj og udgøre omkring 3 pct. både i år og næste år. Først i 2026 ventes en
mere moderat BNP-vækst på 1,7 pct. Særligt medicinalindustriens produktion og eksport træk-
ker op i væksten i alle tre år, ligesom i de to forudgående år,
jf. figur 1.
Samtidig ventes øget in-
denlandsk efterspørgsel og en bedring på de danske eksportmarkeder at bidrage til en bredere
fremgang på tværs af brancher. Forventningen om en efterhånden mere moderat vækst inde-
bærer et gradvist aftagende kapacitetspres og mindre pres på arbejdsmarkedet.
En opbremsning på arbejdsmarkedet synes allerede at være på vej, og beskæftigelsen skønnes
at udvikle sig relativt svagt i 2025 og 2026,
jf. figur 2.
Det skal ses i sammenhæng med en for-
sinket tilpasning i virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft i forlængelse af en svag pro-
duktivitetsvækst i flere brancher de seneste år. Beskæftigelsen vil dog fortsat være meget høj.
Husholdningerne har de seneste år oplevet en mærkbar stigning i købekraften, og for mange
overstiger reallønnen igen eller er tæt på niveauet fra før perioden med høj inflation. Samtidig
er de generelt velpolstrede og har dermed bredt set god mulighed for at øge forbruget. Hushold-
ningerne er imidlertid forblevet forholdsvis tøvende på bagkant af en periode med høj inflation
og højere renter samt fortsat stor usikkerhed knyttet til den geopolitiske situation.
Figur 1
Efterhånden ventes mere moderat vækst
Figur 2
Afbøjning i beskæftigelsen og aftagende
i BNP
pres på arbejdsmarkedet
Pct.
8
Pct.
8
1.000 personer
3.300
3.200
3.100
3.000
2.900
2.800
2015
2017 2019 2021 2023 2025
Pres på arbejdsmarkedet (h. akse)
Beskæftigelse
Pct.
6
4
2
0
-2
-4
6
6
4
4
2
2
0
0
-2
2015
2017
2019
2021
2023
2025
Resten
Bidrag fra medicinalindustrien
-2
Anm.: I figur 2 er pres på arbejdsmarkedet målt ved beskæftigelsesgabet, der viser, hvor meget beskæftigelsen ligger over det
strukturelle niveau. Et positivt beskæftigelsesgab er udtryk for, at presset på arbejdsmarkedet er større end i en neutral kon-
junktursituation.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
7
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0010.png
Overblik
Husholdningernes tilbageholdenhed synes ikke at gælde boligmarkedet. Handelsaktiviteten er
steget, og boligpriserne er fortsat opad i 2024. Udviklingen vurderes blandt andet at være ud-
tryk for, at tilpasningen efter tidligere renteforhøjelser i høj grad har fundet sted. Den lavere in-
flation på tværs af lande har i løbet af 2024 ført til pengepolitiske rentenedsættelser, og der for-
ventes yderligere lempelser i prognoseperioden. Faldet i renterne og stigende indkomster for-
ventes at bidrage til fortsat fremgang på boligmarkedet i 2025 og 2026.
Efterspørgslen fra udlandet understøttes som herhjemme af fremgang i de reale indkomster,
men lav produktivitetsvækst er et udbredt fænomen, der trækker i retning af et behov for tilpas-
ning på arbejdsmarkedet og dermed en mere begrænset indkomstfremgang. I flere europæiske
lande, herunder Tyskland og Sverige, er de seneste års stagnation således begyndt at slå igen-
nem på beskæftigelsen. Det er lagt til grund i prognosen for dansk økonomi, at de danske ek-
sportmarkeder vil gennemgå et forholdsvis jævnt forløb mod en omtrent neutral konjunktursi-
tuation over de kommende år, svarende til billedet i de internationale organisationers seneste
prognoser for den internationale økonomi.
1
Samtidig forventes medicinalindustrien fortsat at
give et væsentligt bidrag til væksten i dansk økonomi gennem eksporten.
Centrale skøn i prognosen fremgår af tabel 1.
Prognosen er forbundet med betydelig usikkerhed, herunder især for udviklingen i udlandet,
hvor risici vurderes primært at gå i nedadgående retning. Det knytter sig ikke mindst til en po-
tentiel eskalering af geopolitiske og handelsmæssige spændinger mellem de største økonomier,
som kan få stor betydning for verdenshandlen. Samtidig er der betydelig usikkerhed om, hvor
hurtigt en bedring vil indtræffe på de vigtige eksportmarkeder i Tyskland og Sverige. Her-
hjemme vil en mere brat vending på arbejdsmarkedet kunne svække væksten. Dansk økonomi
har imidlertid et godt udgangspunkt for at undgå et stort tilbageslag. Det skyldes blandt andet
fravær af væsentlige ubalancer. Omvendt er der også et potentiale for mere forbrugslystne hus-
holdninger og dermed en stærkere vækst i den indenlandske efterspørgsel.
1
Konkret er skøn for væksten i udlandet i denne Økonomisk Redegørelse baseret på IMF:
World Economic Outlook, Octo-
ber 2024.
8
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0011.png
Overblik
Tabel 1
Centrale skøn vedrørende prognosen og tilrettelæggelse af finanspolitikken
2024
BNP-vækst, pct.
Inflation, pct.
Timeløn i den private sektor, pct.
Huspriser, pct.
Beskæftigelse, ændring i 1.000 personer
Bruttoledighed, 1.000 personer
Betalingsbalance, pct. af BNP
Outputgab, pct.
1)
Beskæftigelsesgab, pct.
1)
Strukturel saldo, pct. af strukturelt BNP
Faktisk saldo, pct. af BNP
Offentlig forbrugsvækst, pct.
2)
Flerårig finanseffekt, niveau, pct.-point
3)
Ét-årig finanseffekt, pct.-point
4)
ØMU-gæld, pct. af BNP
Offentlig finansiel nettoformue, pct. af BNP
1)
2025
2,9
1,9
3,4
3,3
5
91
11,8
1,0
1,7
0,6
1,6
3,0
-0,5
0,5
30,0
24,7
2026
1,7
1,7
3,2
3,0
-5
91
10,9
0,9
1,4
0,4
1,3
0,5
-0,3
0,2
29,9
26,0
3,0
1,5
5,3
3,8
26
87
12,9
1,4
2,0
1,3
2,9
2,6
-1,0
-0,2
31,1
23,2
Beregnede mål for, hvor meget produktionen og beskæftigelsen afviger fra de strukturelle niveauer. Når gabene er positive,
indikerer det, at der er knappe ressourcer i økonomien i forhold til en normal konjunktursituation.
2)
Den skønnede offentlige forbrugsvækst er beregningsteknisk forudsat ens ved henholdsvis input- og outputmetoden. For
2024 er vist væksten i det offentlige forbrug ved inputmetoden.
3)
Den flerårige finanseffekt er et mål for, hvor meget ændringer i finans- og strukturpolitikken påvirker outputgabet (niveau-
effekt i forhold til 2019).
4)
Den ét-årige finanseffekt er et mål for, hvor meget den planlagte finans- og strukturpolitik bidrager til ændringer i outputgabet
i et givent år.
Kilde: Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening og egne beregninger.
Den vedvarende højkonjunktur og høje beskæftigelse afspejles også i de offentlige finanser. Der
skønnes nu et overskud på næsten 3 pct. af BNP i år og fortsatte overskud i både 2025 og 2026.
Samtidig bidrager et opdateret skøn for de strukturelle selskabsskatteindtægter og en yderligere
fremgang i den strukturelle beskæftigelse til en styrkelse af den strukturelle offentlige saldo, der
skønnes til over 1 pct. af BNP i år og i omegnen af �½ pct. af BNP i 2025 og 2026.
I de kommende år forventes afdæmpningen af beskæftigelsen i sammenhæng med stigende
strukturel beskæftigelse – herunder i kraft af personskattereformen, færre efterlønsmodtagere,
tilgang af udenlandsk arbejdskraft samt forlængelse af særloven for fordrevne fra Ukraine – at
lede til aftagende kapacitetspres. På den baggrund vurderes det hensigtsmæssigt at lempe fi-
nanspolitikken i forhold til det aktuelt stramme niveau. Det understøtter en blød landing for
økonomien og sker som en del af en gradvis tilpasning af finanspolitikken hen mod det mellem-
fristede balancemål på -0,5 pct. af BNP i 2030.
Med aftalen om finansloven for 2025 og økonomiaftalerne for kommunerne og regionerne i
2025 forbedres de kommunale og regionale velfærdsydelser, samtidig med at husholdningernes
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
9
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0012.png
Overblik
disponible indkomst styrkes gennem lavere personskatter. Dertil kommer blandt andet investe-
ringer i forbindelse med den nyligt indgåede
Aftale om Implementering af et Grønt Danmark
(november 2024) samt
Aftale om sundhedsreform
(november 2024).
De gradvise lempelser af finanspolitikken følger efter, at den økonomiske politik blev strammet
under det kraftige opsving oven på coronapandemien, hvor presset på dansk økonomi var stort.
Finanspolitikken vurderes således generelt at have bidraget til at mindske konjunkturudsving
siden 2019,
jf. figur 3.
Under coronapandemien bidrog finanspolitikken til at holde hånden un-
der dansk økonomi. I de efterfølgende år, hvor kapacitetspresset og inflationen steg, blandt an-
det som følge af energikrisen i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine, blev finanspolitikken
strammet for at mindske risikoen for en overophedning og dæmpe inflationspresset. Målt i for-
hold til 2019, dvs. året før coronapandemien, skønnes den flerårige finanseffekt således fortsat
negativ i årene frem mod 2026.
De fortsatte overskud i 2025 og 2026 på både den faktiske og strukturelle offentlige saldo bi-
drager til, at den danske ØMU-gæld skønnes at falde til under halvdelen af Stabilitets- og
Vækstpagtens grænse på 60 pct. af BNP i 2026, hvilket er det laveste niveau siden 2007. Den
offentlige finansielle nettoformue forventes sideløbende at vokse til mere end 25 pct. af BNP i
2026.
Figur 3
Finanspolitikkens aktivitetsvirkning bidrager til at mindske økonomiske udsving
Pct.-point
4
Når økonomien er i en aftagende højkonjunktur...
2
2
Pct.-point
4
0
0
-2
... bør finanspolitikken være stram, men gradvist lempes
-2
-4
2019
2020
Flerårig finanseffekt
Kilde: Egne beregninger.
-4
2021
2022
Outputgab
2023
2024
2025
2026
Outputgab i fravær af besluttet politik
10
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0014.png
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0015.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
1. De økonomiske udsigter
Trods en periode med høj inflation og store rentestigninger har den globale økonomi undgået
en recession. Det skyldes i høj grad, at virksomheder i mange lande har opretholdt en høj efter-
spørgsel efter arbejdskraft. Det er således lykkedes hurtigt at få nedbragt inflationen på tværs af
lande, samtidig med at ledigheden generelt er forblevet på et lavt niveau. Verdenshandlen vok-
ser igen, og der er ifølge de internationale organisationer udsigt til stabil – om end ikke over-
vældende – vækst i verdensøkonomien i de kommende år.
Der er imidlertid store forskelle i konjunktursituationen på tværs af lande. Der er fx relativt
stærk vækst i amerikansk økonomi, mens aktiviteten omvendt har udviklet sig svagt i mange
europæiske lande. Det gælder i særdeleshed i Tyskland, hvor industrieksporten er faldet bety-
deligt. Bilindustrien er særligt udfordret i forbindelse med omstillingen til elbiler og konkur-
rence udefra. Samlet set ligger tysk BNP på samme niveau som lige før coronapandemien,
jf.
figur 1.1.
Også i Sverige er konjunktursituationen relativt svag, herunder fordi stor rentefølsom-
hed i økonomien har ført til betydelig tilbagegang i privatforbruget og investeringerne.
Stagnationen i mange europæiske lande har varet siden 2022 og skal blandt andet ses i sam-
menhæng med høj inflation og pengepolitiske renteændringer, der har været nødvendige for at
dæmpe efterspørgslen og derigennem nedbringe inflationen. Arbejdsmarkederne begynder nu
med forsinkelse gradvist at blive påvirket af den svagere efterspørgsel og produktion,
jf. figur
1.2.
Figur 1.1
Stagnation i blandt andet euroområdet
og Sverige
Indeks (4. kvt. 2019=100)
120
Indeks (4. kvt. 2019=100)
120
Figur 1.2
Svagere aktivitet er kun langsomt slået
igennem på beskæftigelsen
Indeks (januar 2022=100)
105
104
103
102
101
100
2022
Danmark
Tyskland
USA
2023
2024
Nederlandene
Sverige
Indeks (januar 2022=100)
105
104
103
102
101
100
110
110
100
100
90
90
80
80
70
2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024
Danmark
Euroområdet
Tyskland
Sverige
USA
70
Anm.: I figur 1.1 vises niveau for BNP i faste priser. I figur 1.2 viser
Danmark
lønmodtagerbeskæftigelsen, mens
Tyskland
og
Ne-
derlandene
viser lignende registerbaserede opgørelser.
Sverige
er baseret på AKU-opgørelsen og er vist som et 3-måne-
ders glidende gennemsnit.
Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat, Macrobond og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
13
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0016.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
Inflationen ligger nu tæt på centralbankernes målsætning,
jf. figur 1.3.
På den baggrund har
Den Europæiske Centralbank og Federal Reserve i USA i løbet af 2024 nedsat de pengepolitiske
renter,
jf. figur 1.4.
Rentenedsættelserne og forventninger til yderligere lempelser afspejles i
fald i især de korte markedsrenter. Øget købekraft som følge af lønstigninger og lavere inflation
vil sammen med de lavere renter understøtte privatforbruget og investeringerne samt bidrage
til en gradvis tiltagende fremgang i blandt andet euroområdet. Der er dog stor usikkerhed for-
bundet med udsigterne, herunder som følge af den geopolitiske situation og handelsmæssige
spændinger.
Figur 1.3
Inflationen er kommet ned og er tæt på
centralbankernes målsætning på 2 pct.
Pct. (å/å)
14
12
10
8
6
4
2
0
-2
2020
2021
2022
2023
2024
USA
Danmark
Euroområdet
Pct. (å/å)
14
12
10
8
6
4
2
0
-2
Figur 1.4
Lavere pengepolitiske renter
Pct.
7
6
5
4
3
2
1
0
-1
2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026
ECB
Federal Reserve
Pct.
7
6
5
4
3
2
1
0
-1
Anm.: I figur 1.4 vises pengepolitiske renter fra ECB og Federal Reserve samt markedsforventninger hertil beregnet ud fra futures-
kontrakter. For ECB er markedsforventningerne beregnet på baggrund af €STR futures, og der er antaget et spænd mellem
ECB’s indlånsrente og €STR-renten på 0,083 pct.-point svarende til et historisk gennemsnit. For Federal Reserve er rente-
forventningerne beregnet på baggrund af Federal Funds futures.
Kilde: Macrobond og egne beregninger.
Tegn på opbremsning på arbejdsmarkedet herhjemme
Dansk økonomi har som helhed klaret sig noget bedre gennem coronapandemien og perioden
med høj inflation end mange andre lande. Dansk BNP er siden 4. kvartal 2019 i gennemsnit
vokset med 2,7 pct. om året, mens den i euroområdet til sammenligning er vokset med 1,0 pct.
Der er imidlertid væsentlige nuancer til billedet. Fremgangen skyldes især medicinalindustrien,
mens der har været stilstand i store dele af det øvrige erhvervsliv i de seneste år på linje med
situationen i mange andre lande. Det gælder blandt andet branchen
handel og transport
mv.,
der har haft lavere efterspørgsel, herunder som følge af perioden med høj inflation.
Trods afmatningen i efterspørgslen er der endnu ikke klare tegn på, at en generel vending på
arbejdsmarkedet har fundet sted. Den markante fremgang i beskæftigelsen siden 2013 er såle-
des fortsat i 2024. Der er dog forskelle på tværs af brancher. Beskæftigelsesfremgang i indu-
strien trækker den samlede stigning op, mens beskæftigelsen inden for blandt andet
handel og
14
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0017.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
transport
er fladet ud,
jf. figur 1.5.
Samtidig er den gennemsnitlige arbejdstid faldet, og på det
seneste har der derfor været et fald i det samlede antal præsterede timer.
Figur 1.5
Beskæftigelsen stiger fortsat, men på
dele af arbejdsmarkedet er den fladet ud
Indeks (januar 2023=100)
105
Indeks (januar 2023=100)
105
Figur 1.6
Antal ledige stillinger pr. bruttoledig
har været faldende siden 2022
Stillinger pr. 100 ledige
100
Stillinger pr. 100 ledige
100
104
104
80
80
103
102
103
60
60
102
40
40
101
101
20
20
100
2023
I alt
Industri
2024
100
Handel og transport
0
2007
2010
2013
2016
2019
2022
0
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Andre indikatorer peger også på en svag opbremsning på arbejdsmarkedet. Bruttoledigheden
har siden 2022 haft en svagt stigende tendens, og antallet af ledige stillinger pr. bruttoledig er
faldet betydeligt, om end forholdet fortsat ligger på et højt niveau,
jf. figur 1.6.
Den langsomme tilpasning på arbejdsmarkedet har ligesom i andre lande været med til at give
en mere jævn udvikling i dansk økonomi under og efter perioden med høj inflation og stigende
renter. Men den har også ført til en svag produktivitetsvækst i flere brancher, og det må forven-
tes, at virksomhederne i løbet af prognoseperioden gradvist vil tilpasse efterspørgslen efter ar-
bejdskraft til produktionen. Det vil bidrage til at genoprette produktiviteten,
jf. kapitel 4.
Den seneste udvikling på arbejdsmarkedet indebærer, at beskæftigelsen fortsat ligger højt, at
ledigheden ligger lavt, og at der også er et vist pres på dele af arbejdsmarkedet. Eksempelvis
melder en relativt høj andel af virksomheder stadig om mangel på arbejdskraft. Der er således
umiddelbart ikke noget, der tyder på en hård opbremsning. Dansk økonomi har et godt ud-
gangspunkt for at håndtere en periode med afdæmpning på arbejdsmarkedet. Det skyldes
blandt andet fravær af væsentlige ubalancer i økonomien, en stabil udvikling på boligmarkedet
og en generelt høj opsparing.
Tøvende husholdninger
I takt med faldende inflation og lønforhøjelser er der i løbet af 2023 og 2024 sket en bedring i
husholdningernes købekraft, men ikke lige hurtigt for alle. Mange privatansatte fik høje lønstig-
ninger på baggrund af de indgåede overenskomster samt lokalt aftalte lønstigninger i 2023,
mens hovedparten af de offentligt ansatte først fik det i 2024 og derfor først senere har opnået
mærkbar reallønsfremgang. Købekraften ligger nu for mange over eller tæt på niveauet før peri-
oden med høj inflation,
jf. figur 1.7.
Modtagere af overførselsindkomster får deres indkomster
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
15
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0018.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
reguleret med udgangspunkt i satsreguleringen, der er bestemt af lønudviklingen på DA-områ-
det to år forinden. Overførselsindkomstmodtagere forventes på den baggrund at få en stor stig-
ning i deres ydelser i især 2026.
Figur 1.7
Købekraften er forbedret markant
siden 2022
Indeks (2021=100)
102
Indeks (2021=100)
102
Figur 1.8
Priserne på fødevarer er steget mere
end lønningerne siden 4. kvartal 2019
Forskel ift. lønudvikling, pct.-point
20
15
10
5
0
-5
2020
2021
2022
2023
2024
20
15
10
5
0
-5
100
100
98
98
96
96
94
94
92
2021
2022
2023
2024
Offentlig forvaltning og service
Virksomheder og organisationer
92
Fødevarer
Forbrugerpriser
Anm.: I figur 1.7 vises timeløn som opgjort ved Danmarks Statistiks standardberegnede lønindeks deflateret med forbrugerprisin-
dekset. I figur 1.8 vises forskellen mellem prisstigninger og lønstigninger siden 4. kvartal 2019. Lønstigninger er opgjort på
baggrund af udviklingen i Danmarks Statistiks standardberegnede lønindeks for alle sektorer set under ét.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Stigninger i lønninger og overførselsindkomster har sammen med den aktuelt lave inflation og
fortsat voksende beskæftigelse bidraget til, at de reale disponible indkomster er vokset i 2024.
Samtidig er husholdningerne generelt velpolstrede, idet husholdningernes samlede nettofor-
mue i 2023 udgjorde mere end 9 gange deres disponible indkomster,
jf. kapitel 4.
Husholdnin-
gerne har dermed umiddelbart haft gode muligheder for at øge forbruget.
Alligevel har de været tøvende og kun i begrænset omfang omsat den stigende købekraft til for-
brug. I første halvdel af 2024 faldt det samlede privatforbrug, og den forbedrede købekraft viste
sig alene i en svag fremgang i detailsalget. I 3. kvartal steg det samlede privatforbrug, hvilket
også ventes at gøre sig gældende i 4. kvartal. Samlet set skønnes privatforbruget dog at have ud-
viklet sig svagt i 2024 med en vækst på 0,3 pct., hvilket er noget mindre end stigningen i hus-
holdningernes disponible indkomst.
Holdningernes tilbageholdenhed kommer efter en periode med høj inflation og højere renter,
og der er fortsat stor usikkerhed om udviklingen i verdensøkonomien, herunder som følge af
den geopolitiske situation og handelsmæssige spændinger, der kan påvirke husholdningernes
forbrugslyst.
Den svage udvikling i privatforbruget kan også være udslag af, at priserne på blandt andet føde-
varer er steget forholdsvis mere end priserne på andre varer og tjenester og også mere, end løn-
ningerne er steget siden slutningen af 2019,
jf. figur 1.8.
Eksempelvis er prisen på kød steget
med omkring 20 pct. i denne periode, mens lønningerne er steget med omkring 15 pct. Nogle
fødevarepriser er steget endnu mere.
16
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0019.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
For nogle husholdninger fylder udgifter til fødevarer meget i budgettet. Samtidig er prisstignin-
ger på dagligvarer meget synlige for forbrugerne og kan have haft betydning for både købelyst
og forbrugertilliden. Samtidig kan det tage tid for forbrugerne at vænne sig til prisændringer,
selvom købekraften også er steget. Inflationen har siden august 2023 ligget tæt på eller under 2
pct. Inflationen skønnes også i 2025 og 2026 at ligge tæt på 2 pct. og dermed tæt på inflations-
målsætningen i euroområdet, som i kraft af fastkurspolitikken også er retningsgivende for infla-
tionen herhjemme på mellemlangt sigt.
Stigningen i privatforbruget i 2. halvår 2024 forventes at fortsætte i 2025 og 2026, hvor der
skønnes en vækst i privatforbruget på henholdsvis 2,2 pct. og 1,8 pct. Forbrugsfremgangen i
2025 understøttes af lønstigninger, lempelser af skatterne på indkomst aftalt med
Reform af
personskat
fra december 2023 og forhøjelsen af ældrechecken fra 1. januar 2025. Beskæftigel-
sen er omtrent uændret, ligesom tilbagebetaling af boligskat ligger på omtrent samme niveau
som i 2024. Samtidig skal den højere vækst i privatforbruget i 2025 også ses i lyset af lav vækst
og tilbageholdenhed i 2024 og dermed en vis udskydelse af forbrug. Husholdningerne forventes
således at være mindre tøvende end i 2024 som følge af fortsat inflation under 2 pct., fortsat sti-
gende købekraft og lavere indkomstskatter, om end privatforbruget ikke forventes at stige i helt
samme takt som indkomsterne de kommende år.
I 2026 forventes yderligere reallønsfremgang og yderligere lempelser af indkomstskatterne som
følge af personskattereformen at løfte de disponible indkomster, som omvendt dæmpes af svagt
vigende beskæftigelse.
Siden finanskrisen har forbrugskvoten generelt været aftagende og er også faldet i årene med
stigende beskæftigelse. Dette fald kan blandt andet afspejle udviklingen i forskellige indkomst-
typer, da der er sket en relativt stor vækst i typer af indkomst, hvor forbrugstilbøjeligheden er
forholdsvis lav, som fx i aktieindkomst,
jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2024, kapitel 2.
Det
skyldes blandt andet, at fx aktieindkomst i relativt høj grad er en del af indkomstgrundlaget hos
personer i den øvre del af indkomstfordelingen, hvor stigende indkomster i mindre omfang om-
sættes til løbende forbrug.
1
Overførselsindkomster er i højere grad koncentreret i bunden af indkomstfordelingen, og løn-
og overførselsindkomst omsættes i højere grad til løbende forbrug. Opgøres forbrugskvoten
som andel af denne form for indkomster, har den således heller ikke udvist samme fald, som
forbrugskvoten opgjort som andel af den samlede disponible indkomst. I 2025 og 2026 kan en
stor del af væksten i de disponible indkomster henføres til stigende løn- og overførselsind-
komst, som i høj grad forventes omsat til forbrug.
Husholdningernes tilbageholdenhed synes ikke at gælde boligmarkedet. Handelsaktiviteten og
boligpriserne er således steget i 2024,
jf. kapitel 5.
Udviklingen vurderes blandt andet at være
udtryk for, at tilpasningen efter tidligere renteforhøjelser i høj grad er taget, herunder på lån
med rentetilpasning. Der vil dog stadig være boligejere med F3- og F5-lån, der sidst fik renten
tilpasset i 2020-2021, som vil få en højere rente ved næste rentetilpasning. Stigende indkom-
ster og lavere renter forventes at bidrage til fortsat fremgang i 2025 og 2026. Det er således for-
ventningen, at huspriserne vil stige med omkring 3 pct. i både 2025 og 2026. Forventningen
1
Jf. Økonomiministeriet (2023):
Fordeling og incitamenter 2023.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
17
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0020.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
om fortsat fremgang i boligefterspørgslen afspejles også i boliginvesteringerne, som fortsat ven-
tes at udgøre en højere andel af økonomien end det historiske gennemsnit siden 2000.
Især medicinalindustrien trækker udviklingen i erhvervslivet op
Medicinalindustrien har løftet industriproduktionen og eksporten markant de seneste år. Det
forventes, at der vil komme en yderligere stor fremgang i medicinalindustrien i de kommende
år, om end ikke helt så kraftigt som i de seneste år. Fortsat vækst vil blandt andet være knyttet
til mulighederne for at udvide produktionskapaciteten både i form af opkøb og udbygning af
produktionsfaciliteter herhjemme og i udlandet. Mangel på materialer og/eller udstyr udgør så-
ledes aktuelt den vigtigste årsag til produktionsbegrænsninger i medicinalindustrien.
Mangel på efterspørgsel har derimod påvirket resten af industrien. Værdiskabelsen i industrien
uden medicinalindustrien har således været præget af stilstand de seneste år, dog med tegn på
fremgang i løbet af 2024,
jf. figur 1.9.
I takt med den forventede fremgang på eksportmarke-
derne ventes den øvrige industri at fortsætte den seneste udvikling og gå yderligere frem i de
kommende år. Samtidig forventes stigende verdenshandel også at føre til øget aktivitet inden
for søtransport efter en periode i begyndelsen af 2024, hvor især stigende fragtrater og forstyr-
relser af forsyningskæder førte til et fald i den samlede reale tjenesteeksport.
Figur 1.9
Medicinalindustrien har trukket
industriens BVT op de seneste år
Indeks (2020=100)
170
160
150
140
130
120
110
100
90
2020
2021
2022
2023
2024
Industri i alt
Indeks (2020=100)
170
160
150
140
130
120
110
100
90
Industri ekskl. medicinalindustri
Figur 1.10
Flad udvikling i andre dele af
erhvervslivet
Indeks (2019=100)
120
116
112
108
104
100
96
92
88
2019
2020
2021
2022
2023
2024
BVT i alt
Indeks (2019=100)
120
116
112
108
104
100
96
92
88
BVT ekskl. medicinalindustri
Anm.: Industri ekskl. medicinalindustri og BVT ekskl. medicinalindustri er baseret på et særudtræk og særberegning af Danmarks
Statistiks opgørelse af medicinalindustriens BVT på baggrund af det kvartalsvise nationalregnskab. Disse tal er derfor ifølge
Danmarks Statistik behæftet med større usikkerhed end i det offentliggjorte nationalregnskab.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
I andre dele af erhvervslivet har der også været meget begrænset fremgang i produktionen i de
seneste år,
jf. figur 1.10.
Det er dog forventningen, at fx serviceerhvervene og byggebranchen vil
have fremgang i takt med øget indenlandsk efterspørgsel. Virksomhederne synes også i højere
grad end husholdningerne at være optimistiske i forhold til udviklingen de kommende år, og
erhvervstilliden er i 2024 steget til et niveau, der ligger lidt højere end gennemsnittet for perio-
den fra 1990 til 2018.
18
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0021.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
Todelingen af dansk økonomi, hvor en stor del af fremgangen kommer fra medicinalindustrien,
kommer også til udtryk i, at der siden 2022 er sket en afkobling af den historisk tætte sammen-
hæng mellem eksporten og importen,
jf. figur 1.11.
Den stigende aktivitet i medicinalindustrien
viser sig i øget eksport, men ikke tilsvarende import, da importindholdet i produktionen er for-
holdsvis lavt i medicinalindustrien sammenlignet med importindholdet i eksporten generelt.
Samtidig gælder husholdningernes tilbageholdende efterspørgsel også varer fra udlandet, hvil-
ket er med til at dæmpe fremgangen i importen. Eksporten skønnes at være vokset med 6,0 pct.
i 2024 og forventes at fortsætte fremgangen med en vækst på 4,7 pct. og 3,5 pct. i henholdsvis
2025 og 2026. Importen skønnes derimod alene at vokse med 1,6 pct. i 2024, mens den skøn-
nes at vokse med 4,6 pct. i 2025 og 3,4 pct. i 2026. Udviklingen i 2025 og 2026 skal blandt an-
det ses i lyset at forventningen om øgede investeringer i forlængelse af lavere renter og øget pri-
vatforbrug som følge af øget købekraft.
Figur 1.11
Eksport er blevet afkoblet fra import
Indeks (2019=100)
140
130
120
110
100
90
80
2015
2016
Vareeksport
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
Indeks (2019=100)
140
130
120
110
100
90
80
Vareeksport ekskl. medicinalvarer
Vareimport
Anm.: I figuren er vareeksport ekskl. medicinalvarer estimeret på baggrund af tal for medicinalindustriens andel af industriens sam-
lede salg af varer produceret af underleverandører.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den gradvise afkobling mellem eksporten og importen de seneste år har medført et stadigt sti-
gende overskud på betalingsbalancen. Afledt af forventningerne til eksport og import forventes
et fortsat stort betalingsbalanceoverskud på over 10 pct. af BNP i både 2025 og 2026. Handel
med varer, der produceres og sælges uden for landets grænser, har det seneste år alene stået for
et overskud på omkring 8 pct. af BNP.
Todelingen af dansk økonomi har også betydning for erhvervsinvesteringerne. Værdiskabelse
knyttet til merchanting og processing (M&P) kræver ikke investeringer i fysisk kapitalapparat i
Danmark, men kan i stedet komme til udtryk i Danmarks direkte investeringer i udlandet. I det
omfang at danske virksomheder mindsker deres investeringer i Danmark og investerer mere i
udlandet vil det føre til en lavere investeringskvote. Investeringskvoten skønnes blandt andet
på den baggrund at være faldet til et forholdsvist lavt niveau i 2024. Ses der på en korrigeret in-
vesteringskvote uden søtransport og M&P, er investeringskvoten stadig forholdsvis høj,
jf. figur
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
19
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0022.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
1.12.
Højere renter, mindre efterspørgsel og forhøjet usikkerhed knyttet til udviklingen i ver-
densøkonomien har været med til at holde erhvervsinvesteringerne nede.
Erhvervsinvesteringerne ventes at vokse med omtrent 1,5 pct. i både 2025 og 2026 efter fald i
de to foregående år. Det skal blandt andet ses i lyset af forventningen til lavere renter samt øget
efterspørgsel på eksportmarkederne. Der er tale om forholdsvis behersket fremgang, der inde-
bærer et fald i investeringskvoten i overensstemmelse med et mere afdæmpet kapacitetspres.
Figur 1.12
Investeringskvoten ventes at falde, i takt med at kapacitetspresset afdæmpes
Pct.
4
Pct.
23
2
21
0
19
-2
17
-4
2005
2007
Outputgab
2009
2011
2013
2015
2017
2019
2021
2023
2025
Investeringskvote (h. akse)
Investeringskvote ekskl. M&P (h. akse)
15
Anm.: Investeringskvoten er erhvervsinvesteringerne som andel af BVT i privat sektor ekskl. søtransport og råstofindvinding. Eget
estimat af værditilvæksten forbundet med M&P. BVT fra M&P er trukket ud af BVT, mens investeringerne ikke er korrigeret.
Den viste korrektion for M&P i investeringskvoten vurderes at være et overkantsskøn.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Efterhånden moderat vækst og mindre pres på arbejdsmarkedet
Dansk økonomi forventes fortsat at befinde sig i en højkonjunktur i de kommende år med høj
aktivitet og beskæftigelse. Væksten i BNP skønnes at blive høj og udgøre omkring 3 pct. både i
år og næste år. Først i 2026 ventes en mere moderat BNP-vækst på 1,7 pct.
Samtidig ventes en mere bredt sammensat fremgang på tværs af brancher i de kommende år.
Mens væksten i BNP i 2022 og 2023 alene kunne tilskrives medicinalindustrien og søtransport,
har andre dele af erhvervslivet i højere grad bidraget til den samlede fremgang i dansk økonomi
i 2024. Det er forventningen, at bidraget fra fx serviceerhvervene og byggeriet vil være højere i
2025 og 2026, hvilket understøttes af fremgang i den indenlandske efterspørgsel. Væksten hol-
des også oppe af medicinalindustrien, men bidraget ventes gradvist at blive mindre sammenlig-
net med de seneste år. Genåbningen af Tyrafeltet i Nordsøen ventes i 2025 at øge væksten yder-
ligere. Uden bidrag fra medicinalindustrien og Tyrafeltet begrænser den forventede vækst sig til
1,5 pct. i 2025 og 1,2 pct. i 2026,
jf. figur 1.13.
20
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0023.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
Figur 1.13
BNP-væksten understøttes fortsat – men i aftagende grad – af medicinalindustri
Vækstbidrag, pct.-point
4
7,4 pct.
3
3
Pct.
4
2
2
1
1
0
-1,8 pct.
-1
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
Andre bidrag til BNP
Medicinalindustri
Råstofindvinding
Søfragt
BNP (h. akse)
0
-1
Anm.: I figuren vises af præsentationsmæssige årsager ikke de fulde udsving i BNP-væksten på henholdsvis -1,8 pct. og 7,4 pct. i
2020 og 2021 mellem de stiplede linjer. Branchernes vækstbidrag til BNP er opgjort på baggrund af bruttoværditilvæksten
(BVT).
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Forventningen om efterhånden mere moderat vækst indebærer et gradvist aftagende kapaci-
tetspres og et mindre pres på arbejdsmarkedet. Der er allerede tegn på, at presset på arbejds-
markedet er aftagende, herunder som følge af svagt stigende ledighed, svagere beskæftigelses-
udvikling og faldende gennemsnitlig arbejdstid. Lønstigningstakten er også på vej ned, hvilket
mindsker risikoen for en pris-løn-spiral. På DA-området skønnes lønstigningerne til 3,4 pct. i
2025 og 3,2 pct. i 2026, mens inflationen skønnes til henholdsvis 1,9 pct. og 1,7 pct. i disse år.
Presset på arbejdsmarkedet er også blevet holdt nede af en stigning i den strukturelle beskæfti-
gelse som følge af tilgang af international arbejdskraft, og at ældre bliver længere på arbejds-
markedet,
jf. figur 1.14.
Flere tiltag har bidraget til at understøtte denne udvikling. Det gælder
blandt andet modregningen i folkepension for egen og ægtefælles arbejdsindkomst, som blev
fjernet for folkepensionister med virkning fra januar 2023. Det har sammen med den høje ef-
terspørgsel efter arbejdskraft bidraget til, at flere ældre er blevet eller er genindtrådt på ar-
bejdsmarkedet. Den internationale rekruttering er blandt andet blevet styrket gennem den sup-
plerende beløbsordning, der har eksisteret siden 2023.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
21
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0024.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
Figur 1.14
Flere ældre og mere international arbejdskraft på arbejdsmarkedet
Ændring siden 4. kvartal 2019, 1.000 lønmodtagere
250
200
150
100
50
0
-50
-100
2020
15-29 årige
2021
30-59 årige
2022
60+ årige
2023
2024
International arbejdskraft
Ændring siden 4. kvartal 2019, 1.000 lønmodtagere
250
200
150
100
50
0
-50
-100
Anm.: Figuren viser den samlede ændring i lønmodtagerbeskæftigelsen siden 4. kvartal 2019.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
I prognosen ventes beskæftigelsen at vokse med 5.000 personer i 2025 og falde med 5.000 per-
soner i 2026. Sammen med den ventede udvikling i produktion og bruttoværditilvæksten vil det
føre til en pæn stigning i produktiviteten efter de seneste års svage produktivitetsudvikling,
jf.
figur 1.15 og kapitel 4.
Figur 1.15
Produktivitetsvæksten ventes at tiltage i de kommende år
Pct.
6
Pct.
6
4
4
2
2
0
0
-2
-2
-4
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
Privat sektor i alt
Privat sektor ekskl. råstofindvinding og fremstilling
-4
Anm.: Fremstilling svarer til nationalregnskabets industri ekskl. olieraffinaderier mv.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Det indebærer en vis genopretning af produktiviteten (også ekskl. bidragene fra medicinalindu-
stri og råstofindvinding), hvilket skal ses i sammenhæng med, at den svage produktivitetsvækst
22
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0025.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
i store dele af økonomien de seneste år i høj grad vurderes at have være konjunkturbetinget,
jf.
kapitel 3.
Den geopolitiske situation og handelsspændinger bidrager til usikkerhed
Prognosen er forbundet med betydelig usikkerhed, herunder især i forhold til udviklingen i ud-
landet, hvor risici vurderes primært at gå i nedadgående retning. Det knytter sig ikke mindst til
en potentiel eskalering af geopolitiske og handelsmæssige spændinger mellem de største øko-
nomier, som kan få stor betydning for verdenshandlen.
Der har i de seneste år været en tendens til større protektionisme og geoøkonomisk fragmente-
ring. Optrappes brugen af handelsrestriktioner, kan det føre til en global handelskrig, der po-
tentielt kan få store konsekvenser for verdensøkonomien, hvilket også vil påvirke dansk øko-
nomi, herunder særligt de eksporterende virksomheder,
jf. boks 1.1.
Eksport knyttet til produk-
tion uden for landets grænser er givetvis mindre udsat, da den ikke umiddelbart kan pålægges
told. Ud over de handelsmæssige konsekvenser kan der også være afledte konsekvenser i form
af højere forbrugerpriser enten på grund af told eller forøgede produktionsomkostninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
23
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0026.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
Boks 1.1
Højere toldsatser kan dæmpe væksten
Mange scenarier for den økonomiske udvikling kan være i spil. Her illustreres de potentielle effekter i et risiko-
scenarie, hvor højere toldsatser indebærer lavere vækst på danske eksportmarkeder og højere importpriser på
varer. Beregningen er lavet ved hjælp af MAKRO og tager udgangspunkt i et scenarie fra IMF’s seneste World
Economic Outlook, oktober 2024.
IMF’s scenarie bygger på 10 pct. told på varer, der handles mellem USA, Kina og euroområdet, svarende til om-
kring en fjerdedel af verdenshandlen med varer. I IMF’s scenariet skrumper verdensøkonomien med mellem
0,1 pct. (i 2025) og 0,4 pct. (i 2028) for derefter at være permanent 0,3 pct. mindre end i grundforløbet i prog-
nosen. Det indebærer blandt andet, at BNP i USA er henholdsvis 0,4 pct. og 0,6 pct. lavere i 2025 og 2026. For
Kina og euroområdet er faldet i BNP i 2026 på 0,3 pct. Samtidig øges importpriserne på varer med 0,6 pct. (i
2025) og 1,2 pct. permanent derefter.
Danmarks vareimport fra USA og Kina, der udgør tilsammen udgør ca. 12 pct. af Danmarks vareimport, anta-
ges i modelberegningen på MAKRO at blive 10 pct. dyrere, mens det forsimplet antages, at der ingen priseffekt
er på import fra andre lande. Herudover antages der at være øgede risikopræmier hos både husholdninger og
virksomheder på grund af øget usikkerhed. De øgede toldsatser og risikopræmier forudsættes at være vedva-
rende.
Effekten på dansk økonomi er, at BNP-væksten reduceres med ca. 0,4 pct.-point i 2025, og BNP-niveauet er
derefter ca. 0,3 pct. lavere end i prognosen. Inflationen øges 0,1 pct.-point i 2025, og forbrugerpriserne forbli-
ver derefter ca. 0,1 pct. højere. Værdien af aktier falder ca. 9 pct.
Scenariet illustrerer kun umiddelbare effekter af øgede toldsatser. Det tages fx ikke hensyn til mulige ændrin-
ger i renter, valutakurser og handelsmønstre. Effekterne af en mulig handelskrig med gengældelse kan blive
noget større. Andre institutioner har lavet lignende analyser, og eksempelvis har Nationalbankens udgivet en
analyse med forskellige, kraftigere scenarier, hvor aktiviteten i Danmark falder væsentligt mere på kort sigt.
Effekterne er mindre på lang sigt, og prisstigningerne er generelt mere begrænsede.
1)
En analyse fra DI viser
scenarier af forskellige handelskonflikter, der koster dansk BNP mellem 2 og 85 mia. kr. (realt) på niveauet i de
kommende år.
2)
1)
Danmarks Nationalbank: Fragmentering af global handel kan udfordre dansk økonomi, oktober 2024.
2)
Dansk Industri: Handelskrige kan svække dansk økonomi med 85 mia. kr., september 2024.
Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank, Dansk Industri og egne beregninger.
Højere toldsatser er ikke kun knyttet til protektionistiske overvejelser, men kan også være be-
grundet i andre hensyn. Det gælder fx den grønne omstilling, hvor tiltag skal være med til at
sikre, at omstillingen sker på en hensigtsmæssig måde. Det gælder blandt andet EU’s klimatold
(CBAM) med det formål at undgå lækage af CO
2
-emissioner til tredjelande. Ordningen lægger
told på kulstofintensive produkter som stål, cement og elektricitet, som importeres til EU, og
implementeres fra 2026. Den grønne omstilling kan også på andre måder komme til at påvirke
dansk økonomi og eksport. Eksempelvis bliver vindmølleindustrien allerede presset af uden-
landske og især kinesiske konkurrenter, og der er usikkerhed om udbredelsen af vindenergi i
USA fremover.
Usikkerheden fra udlandet knytter sig også til, hvor hurtigt en bedring vil indtræffe på de vig-
tige eksportmarkeder i Tyskland og Sverige. Hvis den ventede fremgang i Tyskland og Sverige
udebliver, vil det kunne smitte af på udviklingen i andre lande og herhjemme. Endvidere kan en
samtidig vending på arbejdsmarkedet i en række europæiske lande føre til en selvforstærkende
effekt, hvor mindre efterspørgsel på tværs af lande forstærker hinanden.
Hovedforløbet for dansk økonomi i prognosen er et gunstigt forløb, hvor der sker en gradvis til-
pasning mod de strukturelle niveauer for BNP og beskæftigelse. Det forventede forløb skal
24
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0027.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
blandt andet ses i sammenhæng med, at der ikke er væsentlige ubalancer, som kræver genop-
retning. Dansk økonomi har således et godt udgangspunkt til at undgå et stort tilbageslag,
selvom en række af de ovennævnte risici skulle materialisere sig.
En række forhold kan imidlertid give anledning til et mere abrupt forløb. Der er tegn på en op-
bremsning på arbejdsmarkedet. Hvis der indtræffer en større vending afledt af et dyk i virksom-
hedernes forventninger til fremtiden og/eller et ønske om at styrke lønkonkurrenceevnen, kan
det føre til en selvforstærkende effekt, hvor husholdninger og virksomheder bliver stadig mere
tilbageholdende. Omvendt er der også mulighed for, at især husholdninger bliver væsentlig
mere forbrugslystne, fx hvis de i mindre grad opfatter priserne som høje. Det vil trække i ret-
ning af øget efterspørgsel på et tidspunkt, hvor der i forvejen er et vist kapacitetspres. Større til-
gang af international arbejdskraft udgør også en mulighed for større vækst i produktion og ef-
terspørgsel end i hovedforløbet.
En mulig sårbarhed for dansk økonomi er knyttet til, at væksten i BNP og eksport i de seneste
år i høj grad har været drevet af få, store virksomheder og deres aktiviteter i udlandet relateret
til merchanting and processing. Det er forventningen, at det fortsat vil spille en væsentlig rolle
de kommende år også. I takt med udbygning af indenlandske produktionsfaciliteter, fx i Ka-
lundborg, spiller Novo Nordisk imidlertid også en voksende rolle for den indenlandske øko-
nomi, herunder relateret til bygge- og anlægsaktiviteter samt arbejdsmarkedet. Det betyder, at
den samlede udvikling i dansk økonomi i større grad end tidligere påvirkes af få, store virksom-
heder. Det øvrige erhvervsliv har dog stadig stor betydning for den samlede udvikling i dansk
økonomi.
Boks 1.2
Ændrede forudsætninger i forhold til Økonomisk Redegørelse, august 2024
Prognosen tager udgangspunkt i nationalregnskabet til og med 3. kvartal 2024 (første, foreløbige opgørelse)
samt en række andre indikatorer, der for de mest højfrekvente rækker ind i november.
Siden vurderingen i august har Danmarks Statistik udgivet en ny, eksperimentel serie om medicinalindustriens
værdiskabelse på kvartaler. Denne peger isoleret set på højere vækst i 1.-3. kvartal 2024 i forhold til det forud-
satte i augustredegørelsen. Det afspejles også i de nyeste nationalregnskabstal, hvor BNP-væksten ligeledes har
været højere end ventet.
Det er i indeværende prognose lagt til grund, at opholdstilladelser givet efter særloven forlænges til marts
2026, hvor det i
Økonomisk Redegørelse, august 2024
var lagt til grund, at særloven udløb i marts 2025. Be-
regningsteknisk har det alt andet lige en forøgende virkning på beskæftigelses- og ledighedsskøn i 2025 relativt
til august-prognosen.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
25
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0028.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
Boks 1.3
Nyt modelgrundlag som rammeværk for udarbejdelsen af prognosen
Prognosen i
Økonomisk Redegørelse, december 2024
er udarbejdet ved brug af modellen MAKRO. Finansmi-
nisteriet har siden marts 2023 brugt MAKRO til beregning af blandt andet finanseffekter, og modellen har i
Økonomisk Redegørelse også været anvendt til scenarieberegninger, men det er første gang, at hele prognosen
laves i MAKRO. Det afspejler en overgang fra den tidligere anvendte model, ADAM, som blev udviklet i
1970’erne og har været i brug i centraladministrationen siden da.
MAKRO adskiller sig på en række områder fra ADAM som makroøkonomisk model. En central forskel er, at
agenterne (virksomheder og husholdninger) i MAKRO er fremadskuende. Dermed giver modellen mulighed for
reaktioner på ændringer i forventninger, fx til skattepolitik eller renter. MAKRO har også aldersfordelinger af
fx forbrug og indkomster. En nærmere beskrivelse af MAKRO kan findes på DREAM-gruppens hjemmeside.
Kilde: Danmarks Statistik og DREAM.
26
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0029.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
1.1 Bilagstabel
Tabel 1.1
Nøgletal fra vurderingen i december og sammenligning med skøn fra august
2024
Aug.
Realvækst, pct.
Privatforbrug
Samlet offentlig efterspørgsel
- heraf offentligt forbrug
- heraf offentlige investeringer
Boliginvesteringer
Erhvervsinvesteringer
Lagerændringer (vækstbidrag)
I alt indenlandsk efterspørgsel
Eksport
- heraf industrieksport
Samlet efterspørgsel
Import
- heraf vareimport
BNP
Bruttoværditilvækst
- heraf i private byerhverv
1)
Ændring i 1.000 personer
Arbejdsstyrke
Beskæftigelse
- heraf i den private sektor
- heraf i offentlig forvaltning og service
Bruttoledighed
Konjunkturgab, pct.
Outputgab
Beskæftigelsesgab
Bruttoledighedsgab
1,5
2,3
-0,8
1,4
2,0
-0,8
1,2
1,9
-0,6
1,0
1,7
-0,7
0,9
1,4
-0,5
37
35
29
6
4
30
26
22
4
4
-4
-5
-10
5
2
8
5
2
3
4
-5
-5
-5
0
0
1,7
3,6
3,3
5,9
-5,7
-2,8
0,3
1,5
2,5
4,1
1,9
1,9
1,0
1,9
2,0
2,4
0,3
2,9
2,6
5,4
0,0
-2,8
-0,8
-0,1
6,0
9,2
2,5
1,6
1,2
3,0
3,6
4,8
1,8
2,9
2,5
6,1
1,8
0,5
0,0
1,9
4,1
5,0
2,9
4,0
3,7
2,2
2,2
2,2
2,2
3,9
3,0
10,1
2,8
1,5
0,0
2,6
4,7
5,4
3,5
4,6
4,4
2,9
3,1
3,4
1,8
0,5
0,5
0,8
3,1
1,6
0,0
1,5
3,5
4,1
2,3
3,4
3,1
1,7
1,7
2,5
2025
Dec.
Aug.
Dec.
2026
Dec.
Anm.: Det offentlige forbrug er opgjort ved inputmetoden.
1)
Private byerhverv som opgjort i ADAM (Aug.) og MAKRO (Dec.) er ikke direkte sammenlignelige.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
27
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0030.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
Tabel 1.1 (fortsat)
Nøgletal fra vurderingen i december og sammenligning med skøn fra august
2024
Aug.
Stigning i pct.
Huspriser (enfamiliehuse)
Forbrugerprisindeks
Timeløn i privat sektor
Real disponibel indkomst, husholdninger
Timeproduktiviteten i private byerhverv
1)
Pct.
Rente, 1-årigt flekslån
Rente, 10-årig statsobligation
Rente, 30-årig realkreditobligation
Offentlige finanser
Faktisk offentlig saldo, mia. kr.
Faktisk offentlig saldo, pct. af BNP
Strukturel offentlig saldo, pct. af BNP
ØMU-gæld, pct. af BNP
Arbejdsmarked
Arbejdsstyrke (inkl. orlov), 1.000 personer
Beskæftigelse (inkl. orlov), 1.000 personer
Bruttoledighed, 1.000 personer
Bruttoledighed, pct. af arbejdsstyrken
Eksterne forudsætninger
Handelsvægtet BNP-vækst i udlandet, pct.
Eksportmarkedsvækst (industrivarer), pct.
Dollarkurs, kr. pr. dollar
Oliepris, dollar pr. tønde
Betalingsbalance
Betalingsbalancesaldo, mia. kr.
Betalingsbalancesaldo, pct. af BNP
307
10,5
380
12,9
310
10,2
365
11,8
349
10,9
1,3
0,9
6,9
82,4
1,6
1,5
6,9
80,4
1,8
3,0
6,9
80,5
2,0
2,9
7,0
73,3
2,1
2,8
7,0
75,0
3.322
3.237
87
2,6
3.315
3.228
87
2,6
3.319
3.232
89
2,7
3.323
3.233
91
2,7
3.318
3.229
91
2,8
56
1,9
0,6
32,8
86
2,9
1,3
31,1
31
1,0
0,2
31,4
49
1,6
0,6
30,0
42
1,3
0,4
29,9
3,1
2,4
4,3
2,9
2,3
4,3
2,4
2,3
4,1
2,3
2,1
4,0
2,2
2,2
4,0
2,7
1,8
5,4
2,2
1,1
3,8
1,5
5,3
2,5
4,1
3,0
2,0
3,4
2,4
2,8
3,3
1,9
3,4
2,7
3,3
3,0
1,7
3,2
2,2
2,8
2025
Dec.
Aug.
Dec.
2026
Dec.
1)
Private byerhverv som opgjort i ADAM (Aug.) og MAKRO (Dec.) er ikke direkte sammenlignelige.
Kilde: Danmarks Statistik, IMF, Macrobond, Dansk Arbejdsgiverforening og egne beregninger.
28
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0032.png
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0033.png
Kapitel 2
De offentlige finanser og finanspolitikken
2. De offentlige finanser og
finanspolitikken
Den vedvarende højkonjunktur og høje beskæftigelse afspejles i de offentlige finanser. Højere
skatteindtægter fra personlige indkomster og selskabsskatten medvirker til, at der i 2024 skøn-
nes et overskud på 85�½ mia. kr. på den offentlige saldo, svarende til 2,9 pct. af BNP. Der ventes
fortsatte offentlige overskud i 2025 og 2026 på henholdsvis 1,6 og 1,3 pct. af BNP.
Beskæftigelsesfremgangen skyldes blandt andet, at den høje tilgang af international arbejds-
kraft er fortsat, samtidig med at beskæftigelsen blandt ældre er vokset. Det afspejler sig også i
den strukturelle beskæftigelse, som er opjusteret i forhold til vurderingen i august.
De offentlige overskud afspejler således grundlæggende gode og sunde økonomiske strukturer i
dansk økonomi i kombination med en langvarig gunstig konjunktursituation.
I de senere år, hvor kapacitetspresset i økonomien har været højt, og der har været perioder
med høj inflation, er finanspolitikken blevet strammet. Det har bidraget til at dæmpe kapaci-
tetspresset og dermed gøre opsvinget mere levedygtigt og længerevarende.
Stigningen i beskæftigelsen er bøjet lidt af i 2024, og samtidig er den strukturelle beskæftigelse
steget, blandt andet som følge af, at flere ældre fastholder tilknytningen til arbejdsmarkedet
både før og efter folkepensionsalderen, og at flere herboende indvandrere og efterkommere del-
tager på arbejdsmarkedet. Derudover er international arbejdskraft løbende kommet til Dan-
mark for at arbejde på attraktive danske vilkår, hvilket også har øget den strukturelle arbejds-
styrke og beskæftigelse. Hermed har presset på økonomien været aftagende siden toppen i
2022.
Kapacitetspresset ventes at aftage yderligere i 2025 og 2026, hvilket blandt andet afspejles i, at
beskæftigelsesgabet gradvist indsnævres, så der er udsigt til en blød landing for dansk økonomi.
Parallelt hermed ventes det, at de store offentlige overskud aftager,
jf. figur 2.1.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
31
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0034.png
Kapitel 2
De offentlige finanser og finanspolitikken
Figur 2.1
Beskæftigelsesgab, faktisk saldo og strukturel saldo
Pct. af BNP
6
Pct.
6
4
4
2
2
0
0
-2
2020
2021
2022
2023
Faktisk offentlig saldo
2024
2025
2026
Strukturel offentlig saldo
Beskæftigelsesgab (h. akse)
-2
Anm.: Strukturel offentlig saldo er opgjort ift. strukturelt BNP og faktisk offentlig saldo er opgjort ift. faktisk BNP.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den planlagte finanspolitik understøtter en blød landing for økonomien. Det høje, men afta-
gende kapacitetspres tilsiger, at finanspolitikken skal være stram, svarende til negative
fler-
årige
finanseffekter, men gradvist gøres mindre stram, svarende til positive
ét-årige
finansef-
fekter.
Finans- og strukturpolitikken siden året før coronapandemien vurderes samlet set at dæmpe
kapacitetspresset i økonomien, men i aftagende grad frem mod 2026. Finanspolitikken for
2025, som er tilrettelagt med finanslovsaftalen og økonomiaftalerne med kommunerne og regi-
onerne, planlægges således mindre stram end i 2024, hvorved den understøtter en blød lan-
ding. I november 2024 er der desuden indgået
Aftale om Implementering af et Grønt Dan-
mark
(november 2024) samt
Aftale om sundhedsreform
(november 2024),
jf. boks 2.1.
Ud-
valgte hovedprioriteter i finanslovsaftalen fremgår endvidere af boks 2.2 sidst i kapitlet.
32
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0035.png
Kapitel 2
De offentlige finanser og finanspolitikken
Boks 2.1
Aftale om sundhedsstrukturreform og grøn trepart
Sundhedsreform
Regeringen, DD, SF, K og RV indgik i november 2024
Aftale om en sundhedsreform
som vil styrke sundheds-
væsenet og rykke det tættere på borgerne. Reformen tager blandt andet afsæt i Sundhedsstrukturkommissio-
nens forslag og anbefalinger fra juni 2024 og input fra interessenter i den efterfølgende høringsproces.
Med sundhedsreformen ændres strukturen, opgavefordelingen og økonomien i sundhedsvæsenet. Det sker
blandt andet ved at Region Hovedstaden og Region Sjælland slås sammen til én Region Østdanmark, mens de
øvrige tre regioner fastholdes. Der etableres samtidig 17 nye sundhedsråd med folkevalgte fra kommuner og
regioner, som med egen økonomi og beslutningskompetence skal udbygge det nære sundhedsvæsen og sikre
sammenhæng mellem behandlingen på sygehusene, i det almenmedicinske tilbud og i kommunerne.
Med reformen rykkes sundhedsvæsenet tættere på borgerne, så borgere i hele landet får adgang til en læge tæt
på og kan få behandling af samme høje kvalitet. Der sikres en bedre fordeling af læger og sundhedsressourcer
på tværs af landet, og der udarbejdes kronikerpakker til relevante grupper, som blandt andet giver ret til en
personlig behandlingsplan. Der er med reformen fastsat en målsætning om mindst 5.000 læger i det almenme-
dicinske tilbud i 2035.
Med reformen afsættes i alt 6,4 mia. kr. frem mod 2030. Heraf kommer 3,6 mia. kr. fra ny prioritering til sund-
hed, mens 2,7 mia. kr. udgør en målretning af en andel af de midler, der sættes af til at dække udgifterne, når
demografien ændrer sig. 4,4 mia. kr. udmøntes via sundhedsrådene til nære indsatser i kommuner og regioner,
mens 2,0 mia. kr. udmøntes til konkrete tiltag – herunder eksempelvis nye kronikerpakker, flere patientret-
tigheder og behandling tættere på borgeren. 2030-niveauet finansieres med 400 mio. kr. fra finanslovsaftalen
for 2025, 223 mio. kr. gennem bortfald af opgaver inden for regional udvikling og 5,7 mia. kr. via det finanspo-
litiske råderum, herunder målretning af demografimidler. Der afsættes desuden 27,5 mia. kr. til anlægsinveste-
ringer til bedre fysiske og teknologiske rammer i sundhedsvæsenet over de næste ti år.
Grøn trepart
Med
Aftale om Implementering af et Grønt Danmark
(november 2024) blev regeringen, SF, LA, K og RV enige
om en politisk rammeaftale, der skal skabe de nødvendige forudsætninger for at implementere indsatserne i
Aftale om et Grønt Danmark
(juni 2024) mellem regeringen og parterne i den grønne trepart.
Aftalen leverer konkrete svar på landbrugets klima-, miljø- og naturudfordringer ved blandt andet:
Etablering af Danmarks Grønne Arealfond, som vil omfatte aktiviteter for omtrent 43 mia. kr. Fonden skal
blandt andet bidrage til, at ca. 10 pct. af Danmarks samlede areal omlægges til natur og skov frem mod 2045
ved blandt andet rejsning af 250.000 hektar skov – herunder 100.000 hektar urørt skov – samt udtagning af
140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorde inkl. randarealer.
Paradigmeskifte i kvælstofindsatsen, hvor arealomlægning er hovedmotoren til at nå målene i EU’s vand-
rammedirektiv. Kvælstofindsatsbehovet fastsættes aktuelt til 13.780 tons baseret på scenarie 1 fra ”Second
Opinion” med undtagelse af Bornholm. Med aftalen forventes det, at hovedparten af vandoplandene vil være
i mål med de nødvendige indsatser senest i 2027. I alle øvrige vandoplande skal indsatserne være sat i gang
senest i 2027 med et klart defineret spor og en bindende proces frem mod målopfyldelsen.
Verdens første CO
2
e-afgift på udledninger fra husdyr med en afgiftssats på 300 kr. pr. ton CO
2
e i 2030 sti-
gende til 750 kr. pr. ton CO
2
e i 2035 med et bundfradrag på 60 pct. Den effektive afgift vil dermed udgøre
120 kroner pr. ton CO
2
e i 2030 stigende til 300 kroner pr. ton CO
2
e i 2035.
Tilskudsordning på i alt godt 10 mia. kr. mod 2045 til lagring af biokul produceret ved pyrolyse.
Skønnede reduktioner af drivhusgasudledninger for 1,8 mio. tons CO
2
e i 2030 – og potentiale for reduktio-
ner for op mod 2,6 mio. tons CO
2
e i 2030. Det skønnes således, at der med aftalen er vist vejen til indfrielse
af 70 pct.-målet samt Danmarks EU-forpligtigelser på klimaområdet.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
33
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0036.png
Kapitel 2
De offentlige finanser og finanspolitikken
Finanspolitikken lempes i 2025 og 2026, imens kapacitetspresset aftager
Kapacitetspresset i dansk økonomi skønnes at aftage over de kommende år, og der er udsigt til,
at inflationen forbliver i underkanten af 2 pct. Det giver plads til at lempe finanspolitikken i
2025 og 2026, hvilket understøtter en blød landing for dansk økonomi. Det giver samtidig mu-
lighed for at prioritere udgifter i forbindelse med blandt andet forsvar og sikkerhed, sundhed
samt grøn omstilling, og lavere skat i forbindelse med personskattereformen og erhvervsinitia-
tiver. Den ét-årige finanseffekt i 2025 skønnes til 0,5 pct.-point og til 0,2 pct.-point i 2026.
Med lempelserne gøres finans- og strukturpolitikken mindre stram, men den vil fortsat bidrage
til at dæmpe kapacitetspresset i dansk økonomi set over en flerårig periode. Målt i forhold til
2019, dvs. året før coronapandemien, skønnes den flerårige finanseffekt således til -0,5 pct.-po-
int i 2025 og -0,3 pct.-point i 2026,
jf. figur 2.2.
Finanspolitikken har generelt set bidraget til at dæmpe konjunkturudsvingene siden 2019,
jf.
figur 2.3.
Under coronapandemien blev finanspolitikken lempet markant for at holde hånden
under virksomhederne, husholdningerne og dansk økonomi. Den ekspansive finanspolitik, her-
under hjælpepakkerne, var medvirkende til, at økonomiens produktionsapparat blev opret-
holdt, usikkerheden blev reduceret, og dermed at dansk økonomi kunne rette sig hurtigt efter
genåbningen.
Da kapacitetspresset steg, samtidig med at inflationen blev presset op blandt andet af energi-
prisstigninger som følge af Ruslands invasion af Ukraine, blev finanspolitikken strammet for at
mindske risikoen for en overophedning og dæmpe inflationspresset. I takt med at kapacitets-
presset begyndte at aftage efter toppen i 2022, og inflationen er kommet ned igen, er finanspo-
litikken gradvist blevet gjort mindre stram igen for at understøtte en blød landing for dansk
økonomi.
Mens der indgår mange hensyn i tilrettelæggelsen af finanspolitikken, kan det i forhold til sta-
biliseringshensynet være informativt at sammenholde finanseffekterne med et pejlemærke i
form af den mekaniske regel, som tidligere har været anvendt i
Økonomisk Redegørelse, maj
2023, Erfaringer med budgetloven 2014-2020, april 2022
samt
Finansredegørelse 2014, ja-
nuar 2014,
og som oprindelig er inspireret af
De Økonomiske Råd: Dansk Økonomi, forår
2007.
Finanspolitikken styres ikke i praksis efter en mekanisk regel, men sammenligningen vi-
ser, at den planlagte finanspolitik for 2025 overordnet er på linje med det nævnte pejlemærke,
når man ser på de flerårige virkninger af finans- og strukturpolitikken siden 2019. Skønnene for
finanseffekterne er nærmere belyst i
Appendiks A. De offentlige finanser og finanspolitikken.
34
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0037.png
Kapitel 2
De offentlige finanser og finanspolitikken
Figur 2.2
Ét-årige og flerårige finanseffekter
Figur 2.3
Flerårige finanseffekter sammenholdt
med output gab og en mekanisk regel
Pct.-point
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026
Flerårig finanseffekt
Mekanisk regel
Outputgab i fravær af besluttet politik
Pct.-point
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
Pct.-point
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Pct.-point
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
2026
Ét-årig finanseffekt
Flerårig finanseffekt
Anm.: Den mekaniske regel i figur 2.3 tilsiger overordnet set, at den diskretionære finanspolitik kan sigte efter at lukke ca. ¼ af det
outputgab, der ville være i fravær af diskretionære tiltag. Reglen er inspireret af DØRS:
Dansk Økonomi, forår 2007
og
Øko-
nomisk Redegørelse, maj 2023.
Kilde: Egne beregninger på MAKRO.
Det bemærkes, at de beregnede finanseffekter forventeligt udgør et overkantskøn. Det skyldes,
at større anskaffelser af militært materielt typisk har et højere importindhold, end hvad der er
lagt til grund i beregningen af finanseffekterne, og den indenlandske aktivitetsvirkning vil der-
med typisk være lavere. Aktivitetsvirkningen vil afhænge af den konkrete udmøntning.
Strukturelle overskud frem mod 2026
Der er fortsat udsigt til overskud på den strukturelle offentlige saldo. I løbet af prognoseårene
er finanspolitikken samlet set planlagt med aftagende strukturelle overskud fra 1,4 pct. af BNP i
2023 til 0,4 pct. af BNP i 2026,
jf. figur 2.4.
De aftagende strukturelle overskud bidrager til en
blød landing for dansk økonomi og skal ses i sammenhæng med, at finanspolitikken tilrettelæg-
ges ud fra en gradvis tilpasning frem mod det mellemfristede mål for den strukturelle saldo på -
0,5 pct. af BNP i 2030. Reduktionen af det strukturelle overskud er med til at give plads til en
række centrale prioriteringer, herunder i grøn omstilling, forsvar og offentlig velfærd.
Sammenlignet med august-vurderingen er skønnet for den strukturelle saldo opjusteret i hele
prognoseperioden. Det afspejler navnlig højere skønnede strukturelle indtægter fra selskabs-
skatten og højere strukturel beskæftigelse. Hertil kommer en nedjustering af det skønnede of-
fentlige forbrug i 2024 og en række andre forhold. De opdaterede skøn for den strukturelle
saldo er nærmere uddybet i
Appendiks A. De offentlige finanser og finanspolitikken.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
35
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0038.png
Kapitel 2
De offentlige finanser og finanspolitikken
Figur 2.4
Strukturelle overskud i 2023-2026
Pct. af strukturelt BNP
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
2023
2024
August-vurdering
2025
December-vurdering
2026
Budgetlovens underskudsgrænse
Pct. af strukturelt BNP
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den planlagte finanspolitik medfører høj offentlig forbrugsvækst
Med den samlede finanslov for 2025 – der også indeholder besluttede prioriteringer i øvrige
indgåede politiske aftaler – skønnes realvæksten i det offentlige forbrug til 3,0 pct. i 2025.
Den skønnede realvækst i det offentlige forbrug i 2025 kommer i forlængelse af en skønnet for-
brugsvækst på 2,6 pct. i 2024. For både 2024 og 2025 er der tale om en relativ høj skønnet of-
fentlig forbrugsvækst set i historisk sammenhæng, der blandt andet skal ses i sammenhæng
med prioriteringer til løft af den borgernære velfærd i kommuner og regioner samt det aftalte
forsvarsløft og den danske støtte i regi af Ukrainefonden mv.,
jf. figur 2.5.
Realvæksten i det offentlige forbrug i 2026 skønnes beregningsteknisk til 0,5 pct. og tager afsæt
i den forudsatte udgiftsvækst i den seneste mellemfristede fremskrivning,
Opdateret 2030-for-
løb: Grundlag for udgiftslofter 2028, august 2024.
Det beregningstekniske skøn for forbrugs-
væksten i 2026 ligger under den gennemsnitlige vækst siden 2000 i forlængelse af de relativt
høje skønnede vækstrater i 2024 og 2025.
36
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0039.png
Kapitel 2
De offentlige finanser og finanspolitikken
Figur 2.5
Realvækst i det offentlige forbrug
Pct.
6
4
2
0
-2
-4
-6
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
Pct.
6
4
2
0
-2
-4
-6
Anm.: Det offentlige forbrug er opgjort ved inputmetoden og inkl. afskrivninger. Den stiplede linje angiver den gennemsnitlige årlige
realvækst i 2000-2023. I 2020-2023 er væksten i det offentlige forbrug kraftigt påvirket af ekstraordinære udgifter, herunder
indsatsen i forbindelse med coronapandemien.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Faldende ØMU-gæld og voksende offentlig finansiel nettoformue
De vedvarende offentlige overskud har bidraget til, at den danske ØMU-gæld er blandt de lave-
ste i EU og væsentligt under grænsen på 60 pct. af BNP i Stabilitets- og Vækstpagten. Den dan-
ske ØMU-gæld skønnes således at falde fra ca. 31 pct. af BNP i 2024 til under 30 pct. af BNP i
2026, som vil være det laveste niveau siden 2007,
jf. figur 2.6.
De stærke offentlige finanser har ligeledes bidraget til, at Danmark siden 2018 har haft en posi-
tiv offentlig finansiel nettoformue. I 2026 skønnes den offentlige finansielle nettoformue at
være på mere end 25 pct. af BNP, svarende til en stigning på mere end 5 pct.-point sammenlig-
net med 2023.
I tabel 2.1 fremgår øvrige centrale nøgletal for de offentlige finanser i perioden 2023-2026. Vur-
deringen af de offentlige finanser er desuden uddybet nærmere i
Appendiks A. De offentlige fi-
nanser og finanspolitikken.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
37
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0040.png
Kapitel 2
De offentlige finanser og finanspolitikken
Figur 2.6
ØMU-gæld og nettoformue
Pct. af BNP
80
60
40
20
0
-20
-40
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
2024
2026
ØMU-gæld
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Pct. af BNP
80
Grænse for ØMU-gæld i Stabilitets- og Vækstpagten
60
40
20
0
-20
-40
Offentlig finansiel nettoformue
Tabel 2.1
Centrale skøn vedrørende tilrettelæggelsen af finanspolitikken
2023
Strukturel saldo, pct. af strukturelt BNP
Faktisk saldo, pct. af BNP
Offentlig forbrugsvækst, pct.
1)
Flerårig finanseffekt, niveau, pct.-point
2)
Ét-årig finanseffekt, pct.-point
3)
Outputgab, pct.
4)
Beskæftigelsesgab, pct.
4)
ØMU-gæld, pct. af BNP
Offentlig finansiel nettoformue, pct. af BNP
1)
2024
1,3
2,9
2,6
-1,0
-0,2
1,4
2,0
31,1
23,2
2025
0,6
1,6
3,0
-0,5
0,5
1,0
1,7
30,0
24,7
2026
0,4
1,3
0,5
-0,3
0,2
0,9
1,4
29,9
26,0
1,4
3,3
-0,2
-0,8
-1,2
1,6
2,3
33,6
20,5
Den skønnede offentlige forbrugsvækst er beregningsteknisk forudsat ens ved henholdsvis input- og outputmetoden. For
2023 er vist væksten i det offentlige forbrug ved inputmetoden.
2)
Den flerårige finanseffekt er et mål for, hvor meget ændringer i finans- og strukturpolitikken påvirker outputgabet (niveau-
effekt i forhold til 2019).
3)
Den ét-årige finanseffekt er et mål for, hvor meget den planlagte finans- og strukturpolitik bidrager til ændringer i outputgabet
i et givent år.
4)
Beregnede mål for hvor meget produktionen og beskæftigelsen afviger fra de strukturelle niveauer. Når gabene er positive,
indikerer det, at der er knappe ressourcer i økonomien i forhold til en normal konjunktursituation.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
38
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0041.png
Kapitel 2
De offentlige finanser og finanspolitikken
Boks 2.2
Udvalgte prioriteter i Aftale om finansloven for 2025
A-fagstilskud på stx og htx (144,3 mio. kr. årligt i 2025-2028):
Der afsættes midler til et A-fagstilskud til
fysik, kemi, bioteknologi, biologi, geovidenskab og musik på stx og htx. Tilskuddet pr. bestået elev vil udgøre 10.990
kr. (2025-pl).
Reduktion af knæktakstprocent (35,0 mio. kr. i 2025, 35,2 mio. kr. i 2026, 35,1 mio. kr. i 2027 og 34,9
mio. kr. i 2028):
Der afsættes midler i justeringerne af taxameter- og tilskudssystemet ved at reducere knæk-takst-
procenten for de gymnasiale fuldtidsuddannelser fra 10 pct. på finanslovforslaget for 2025 til 7,5 pct.
Udvidelse af det kompenserende særtilskud (3,8 mio. kr. årligt i 2025-2028):
Der afsættes midler til at
udvide det kompenserende særtilskud i justeringerne af taxameter- og tilskudssystemet, således at erhvervsskoler,
der er beliggende i provinskommuner, og som tidligere modtog særtilskuddet til små erhvervsskoler, også bliver be-
rettiget til det kompenserende særtilskud.
Videreførelse af studieretningstilskud (6,7 mio. kr. årligt i 2025-2028):
Der afsættes midler til en videre-
førelse af studieretningstilskuddet for græsk-latin og musikalsk grundkursus i justeringerne af taxameter- og til-
skudssystemet.
National forsøgsordning for skolemad (104,0 mio. kr. i 2025 og 250,0 mio. kr. årligt i 2026-2028):
Der afsættes en ramme til en national forsøgsordning med skolemad i grundskolen. Den konkrete udmøntning af
midlerne sker efter aftale med aftalepartierne på baggrund af et konkret oplæg fra regeringen.
Styrket adgang til psykologbehandling (30,0 mio. kr. årligt i 2025 og frem):
Der afsættes 30 mio. kr. til at
afskaffe egenbetaling til psykologhjælp for ofre for vold, voldtægt og røveri. I 2025 prioriteres dertil midler til en styr-
ket adgang til psykologhjælp gennem nedbringelse af ventetider i ordningen.
Bedre barselsvilkår til forældre med indlagte nyfødte børn (5,0 mio. kr. i 2025 og 20,9 mio. kr. årligt
fra 2026 og frem):
Der afsættes midler til at understøtte, at indlagte nyfødte børn får bedre muligheder for en god
start på livet sammen med deres forældre gennem en lempelse af barselsreglerne.
Udvidet ret til sorgorlov (0,9 mio. kr. i 2025 og 1,6 mio. kr. årligt i 2026 og frem):
Der afsættes midler til
at udvide retten til dagpenge under sorgorlov, når forældre mister et barn.
Grønt håndværkerfradrag og udvidelse af servicefradraget (400 mio. kr. årligt i 2025 og frem):
Der
afsættes midler til at indføre et nyt grønt håndværkerfradrag med en beløbsgrænse på 8.600 kr. samt en udvidelse af
det eksisterende servicefradrag med nye ydelser og opjustering af beløbsgrænsen til 17.500 kr.
Styrket demensindsats (15,0 mio. kr. i 2025 og 20,0 mio. kr. i 2026):
Der afsættes midler til at styrke den
regionale demensudredning, som kan bidrage til at nedbringe ventetiderne på udredning til demens.
Kilde: Aftale om finansloven for 2025.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
39
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0042.png
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0043.png
Kapitel 3
Har Danmark en produktivitetsudfordring?
3. Har Danmark en
produktivitetsudfordring?
Danmark har i de seneste år haft en meget svag produktivitetsudvikling, og produktiviteten er
decideret faldet i store dele af økonomien siden 2021. Udviklingen giver anledning til flere be-
tragtninger. På kort sigt kan en svag produktivitetsudvikling være tegn på en ubalance, der fx
kræver tilpasning i beskæftigelsen.
I et lidt længere perspektiv er produktiviteten et udtryk for, hvordan samfundets produktions-
ressourcer samlet set udnyttes og udvikles. Produktivitetsudviklingen afhænger således blandt
andet af, om der sker en effektiv omfordeling af produktionsressourcer mellem brancher og
virksomheder, og af investeringer, uddannelse, innovation og adaption af ny teknologi. Også
forhold som ledelse, trivsel og forudsætninger for tilpasse sig forandringer spiller en rolle for
produktivitetsudviklingen.
I et langt perspektiv har produktivitetsudviklingen afgørende betydning for velstandsudviklin-
gen. I dag er Danmark et af verdens mest velstående lande. Det skyldes først og fremmest, at
produktivitetsniveauet – den værdi, der skabes pr. arbejdstime – er blandt de højeste i verden.
Men forbliver produktivitetsudviklingen svag, kan det være et tegn på uhensigtsmæssig res-
sourceanvendelse eller utilstrækkelig fornyelse, hvilket kan dæmpe den potentielle velstands-
udvikling fremover.
Der kan være mange forklaringer på, at produktivitetsudviklingen i dele af økonomien er gået i
stå. De seneste år har været specielle på den måde, at store forstyrrelser har ramt økonomien i
form af coronapandemien og en periode med høj inflation, som har givet anledning til store ud-
sving i efterspørgsel og produktion. Dansk økonomi vendte hurtigt tilbage til en højkonjunktur
efter pandemien, hvor virksomhederne oplevede rekrutteringsudfordringer, mange nye kom i
job, og der kan have været en del hamstring af arbejdskraft. Udfordringer med at rekruttere ar-
bejdskraft med de efterspurgte kompetencer kan have gjort virksomhederne mere tilbagehol-
dende med at tilpasse beskæftigelsen i forbindelse med afdæmpningen af efterspørgsel og pro-
duktion i perioden med høj inflation og stigende renter.
Specielle danske forhold kan spille ind, men en svag produktivitetsudvikling er aktuelt et ud-
bredt fænomen blandt de europæiske lande. Det rejser også spørgsmål i forhold til, om der er
mere strukturelle forhold, der blandt andet påvirker konkurrencedygtighed over for USA og re-
sten af verden på et tidspunkt, hvor digitalisering og grøn omstilling fører til store samfunds-
mæssige ændringer.
1
Denne problemstilling rejses fx i EU-rapporten The future of European Competitiveness – A Competitiveness Strategy for
Europe (den såkaldte Draghi-rapport).
1
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
41
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0044.png
Kapitel 3
Har Danmark en produktivitetsudfordring?
I dette temakapitel ses der på den danske produktivitetsudvikling ud fra forskellige perspekti-
ver med særligt fokus på indikationer af, om den svage produktivitetsudvikling er et midlerti-
digt eller mere vedvarende fænomen. Kapitlet kommer således ikke ind på alle aspekter af pro-
duktivitetsudviklingen. Analyserne i dette temakapitel peger blandt andet på:
Svag produktivitetsvækst i de seneste år skyldes blandt andet højkonjunkturen.
Pro-
duktivitetsvæksten er faldet siden midten af 1990’erne, men har været særlig svag de
seneste år. Ses der bort fra danske virksomheders forarbejdning og salg af varer i ud-
landet (M&P-aktiviteter), er produktiviteten ligefrem faldet siden 2021. Produktivi-
tetsvæksten svinger typisk en del i forbindelse med konjunkturerne, og produktivitets-
væksten falder typisk sent i en højkonjunktur. Den svage produktivitetsudvikling kan
således blandt andet forklares ved, at dansk økonomi i de seneste år været inde i en
højkonjunktur.
Stærkt arbejdsmarkedsopsving de seneste år påvirker produktiviteten.
Højkonjunk-
turen har bidraget til, at mange nye med lavere produktivitet end gennemsnittet af de
beskæftigede er kommet på arbejdsmarkedet. Det vurderes isoleret set at kunne for-
klare ca. en tredjedel af svækkelsen i produktiviteten set i forhold til den trendmæssige
udvikling fra 2015 til 2019. Det giver omvendt en mulighed for at øge produktivitets-
væksten i takt med stigende læring og joberfaring.
Virksomhedsdynamik bidrager til højere produktivitet.
Over tid har omfordeling af
ressourcer til mere produktive virksomheder og tilgang af nye virksomheder bidraget
til øget produktivitet. Der er ikke klare tegn på, at virksomhedsdynamikken er blevet
svækket i de seneste år. Det kunne ellers have været en risiko efter coronapandemien,
hvor forskellige hjælpepakker var med til at understøtte virksomhederne under og ef-
ter nedlukningerne.
Stor produktivitetsvækst i de allerstørste virksomheder.
I industrien i Danmark har
virksomheder med mere end 2.000 ansatte (såkaldte megavirksomheder) mere end
dobbelt så højt produktivitsniveau som andre virksomheder, og især i de seneste år
har disse virksomheder øget deres værdiskabelse pr. arbejdstime. Stigningen skyldes
blandt andet merchanting og processing-aktiviteter. Næsten 90 pct. af de immaterielle
anlægsaktiver (som fx patenter, IT-software og varemærker), der kan bruges til at ud-
vikle nye produkter eller forbedre eksisterende, er koncentreret i de store eller mega-
store virksomheder.
Mulig investeringsudfordring inden for serviceerhverv.
Der er stor forskel på virk-
somhedernes produktivitetsniveauer, især inden for serviceerhverv, der er kendeteg-
net ved produktion af mange forskelligartede tjenesteydelser. Den lavere produktivitet
inden for dele af servicesektoren skyldes blandt andet, at produktiviteten ikke på
samme måde som i industrien kan hæves ved investeringer i kapitalapparat mv. Der er
dog tegn på, at investeringerne har været svage i nogle serviceerhverv.
Hvordan kan produktiviteten øges?
En stor del af den svage produktivitetsvækst i de
seneste år vurderes i høj grad at afspejle midlertidige forhold. Derfor ventes en genop-
retning af produktivitetsvæksten i de kommende år i prognosen for dansk økonomi.
Underliggende, længerevarende tendenser, herunder den demografiske udvikling og
grøn omstilling, kan fremover i stigende grad lægge et nedadgående pres på velstan-
den pr. indbygger og dermed tydeliggøre nødvendigheden af en produktivitetsfrem-
mende indretning af samfundsøkonomien, herunder med fokus på effektiv ressource-
allokering og teknologisk udvikling i produktionsprocesser.
42
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0045.png
Kapitel 3
Har Danmark en produktivitetsudfordring?
3.1 Svag produktivitetsvækst i de seneste år skyldes blandt
andet højkonjunkturen
Frem til 1995 var der en forholdsvis stærk produktivitetsudvikling i dansk økonomi.
2
Produkti-
vitetsvæksten faldt herefter noget, og i den private sektor er produktiviteten vokset med om-
kring 1,3 pct. om året siden 1995,
jf. figur 3.1.
Figur 3.1
Produktivitetsvæksten er faldet over tid og har været særlig svag i de seneste år
Pct.
8
Pct.
8
6
6
4
4
2
2
0
0
-2
1970 1973 1976 1979 1982 1985 1988 1991 1994 1997 2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021
-2
Anm.: I figur 3.1 ses timeproduktiviteten i den private sektor som et treårs glidende gennemsnit. De stiplede linjer er den gennem-
snitlige produktivitetsvækst i de viste perioder.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Et tilsvarende fald i produktivitetsvæksten er også sket i andre avancerede økonomier og skyl-
des blandt andet et skift i produktion og efterspørgsel mod serviceerhverv, der set over en bred
kam har en lavere produktivitetsvækst og et lavere produktivitetsniveau end i industrien,
jf. af-
snit 3.5.
Siden 2019 har der været en særlig lav produktivitetsvækst. Produktivitetsvæksten er således
aftaget i perioden efter coronapandemien, hvor økonomien hurtigt kom tilbage i en højkon-
junktur med en særlig jobintensiv vækst, og i perioden med afdæmpet efterspørgsel som følge
af høj inflation og højere renter, hvor arbejdsmarkedet ikke har taget en tilsvarende tilpasning.
Den svage produktivitetsvækst bliver særlig tydelig, når det tages i betragtning, at den samlede
produktivitetsvækst holdes oppe af et betydeligt bidrag til bruttoværdiskabelsen (BVT) fra
M&P-aktiviteter i udlandet. M&P-aktiviteter i udlandet skaber merværdi herhjemme, uden at
der direkte er et tilsvarende antal arbejdstimer knyttet hertil. Det trækker den samlede produk-
tivitetsvækst op. Ses der helt bort fra det estimerede bidrag fra M&P-aktiviteterne, er der sket et
Generelt henviser produktivitet i dette kapitel til værdiskabelse pr. arbejdstime også kaldet timeproduktiviteten. Et teore-
tisk mere rent udtryk for produktivitet er totalfaktorproduktiviteten (TFP), som er den del af produktivitetsfremgangen,
der ikke kan forklares af ændringer i kapitalapparat og kvaliteten af arbejdskraften (fx uddannelsesniveau). TFP skal dog
estimeres og fanger også eventuelle målefejl i øvrige forklarende variable.
2
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
43
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0046.png
Kapitel 3
Har Danmark en produktivitetsudfordring?
fald i den private sektors timeproduktivitet siden 2019,
jf. figur 3.2.
Den svage produktivitets-
udvikling gælder således store dele af dansk økonomi.
Faldet i produktiviteten i den private sektor ekskl. M&P fandt især sted i løbet af 2022 og ind i
starten af 2023,
jf. figur 3.3.
I samme periode faldt produktiviteten næsten tilsvarende for den
private sektor ekskl. industrien. Det fremstår således tydeligt, at en stor del af fremgangen i
M&P-aktiviteterne er relateret til industrien – og det gælder især medicinalindustrien, der er
vokset betydeligt de seneste år.
3
Figur 3.2
Fald i produktiviteten i den private
sektor uden bidrag fra M&P siden 2019
Pct. om året
1,5
Pct. om året
1,5
Figur 3.3
Lavere produktivitet i dele af den
private sektor siden 2021 er fortsat ind i 2024
Indeks (2019=100)
112
Indeks (2019=100)
112
1,0
1,0
108
108
0,5
0,5
104
104
0,0
0,0
100
100
-0,5
2011-2019
Privat sektor i alt
2019-2023
Privat sektor ekskl. M&P
-0,5
96
2019
2020 2021 2022 2023 2024
Privat sektor i alt
Privat sektor ekskl. M&P
Privat sektor ekskl. industri
96
Anm.: Eget estimat for BVT relateret til M&P. Det antages, at der ikke er nogen arbejdstimer tilknyttet værditilvæksten fra M&P.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Faldet i produktiviteten er også sammenfaldende med, at dansk økonomi i de seneste år har be-
fundet sig i en højkonjunktur. Tilsvarende faldt produktivitetsvæksten også markant under høj-
konjunkturen i 2006-2008. Det tyder på, at konjunkturudviklingen i hvert fald er en del af for-
klaringen på den svage produktivitetsudvikling.
4
Produktivitetsvæksten svinger typisk en del i forbindelse med konjunkturerne. Således er der
en tendens til, at produktivitetsvæksten i den private sektor er lavere end BVT-væksten i perio-
der med højkonjunktur (outputgabet er positivt),
jf. figur 3.4.
Sammenhængen med forskellige konjunkturfaser kan illustreres ved at opdele perioder med
højkonjunktur i henholdsvis ekspansion (positivt og voksende outputgab) og afdæmpning (po-
sitivt, men aftagende outputgab), mens perioder med lavkonjunktur kan opdeles i henholdsvis
I nationalregnskabet offentliggøres ikke præsterede timer for medicinalindustrien på kvartaler, hvorfor det ikke er muligt
at vise produktivitetsudviklingen i den private sektor ekskl. medicinalindustrien.
4
Et andet forhold, der bør fremhæves, er en stor nedgang i realt BVT i branchen finansiering og forsikring, som i højere
grad vurderes at skyldes deflatering (priskorrektion) end egentlig aktivitetsudvikling at gøre. Se fx De Økonomiske Råd
(2024): Baggrundsnotat: Produktivitetsudviklingen, Dansk Økonomi, efterår 2024 og boks 4.3 i Økonomisk Redegørelse,
maj 2024.
3
44
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0047.png
Kapitel 3
Har Danmark en produktivitetsudfordring?
kontraktion (negativt og udvidende outputgab) og opsving (negativt, men indsnævrende out-
putgab). Der er tendens til, at produktivitetsvæksten er højest i kvartaler med opsving og lavest
i perioder med afdæmpning,
jf. figur 3.5.
Dansk økonomi har siden 2018 været inde i en højkonjunktur, når der ses bort fra tilbagegan-
gen under coronapandemien. Der er siden 2022 sket en vis indsnævring af det positive output-
gab, og historisk har der netop været den laveste produktivitetsvækst i sådanne perioder med
afdæmpninger.
Figur 3.4
Forskellen i den private sektor mellem
timeproduktivitetsvæksten og BVT-væksten
svinger med konjunkturerne
Pct.-point
8
Pct. af strukturelt BVT ekskl. råstof
8
Figur 3.5
Timeproduktiviteten i den private
sektor er typisk vokset mindst i perioder med
afdæmpning
Pct. (k/k)
0,8
Pct. (k/k)
0,8
4
4
0,6
0,6
0
0
0,4
0,4
-4
-4
0,2
0,2
-8
1992 1996 2000 2004 2008 2012 2016 2020
Mervækst i timeproduktivitet ift. BVT
Outputgab (h. akse)
-8
0,0
Perioden Opsving Ekspan- Afdæmp- Kontrak-
1991K2-
sion
ning
tion
2023K4
0,0
Anm.: Timeproduktiviteten er realt BVT pr. arbejdstime i privat sektor. I figur 3.5 er
opsving
defineret som kvartaler med negativt,
men lukkende outputgab;
ekspansion
er kvartaler med positivt og voksende outputgab;
afdæmpning
er kvartaler med posi-
tivt, men aftagende outputgab;
kontraktion
er kvartaler med negativt og udvidende outputgab. I figuren vises simpelt gen-
nemsnit af de kvartalsvise vækstrater i perioderne. Udviklingen i den kvartalsvise reale timeproduktivitet skal dog tolkes med
en vis forsigtighed.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
3.2 Stærkt arbejdsmarkedsopsving de seneste år påvirker
produktiviteten
Sammenhængen mellem produktivitets- og konjunkturudviklingen skal blandt andet ses i lyset
af bevægelser på arbejdsmarkedet. Udsving i produktivitetsvæksten kan blandt andet blive
fremkaldt ved, at efterspørgslen efter arbejdskraft først med forsinkelse følger ændringer i pro-
duktionen. Hertil kommer, at produktiviteten også påvirkes af sammensætningen af, hvem der
er i beskæftigelse, såvel som rekrutterings- og afskedigelsesadfærden blandt virksomheder. Det
vurderes, at sådanne midlertidige konjunkturforhold har bidraget til en del af den svækkede
produktivitetsvækst siden 2021. Omvendt har mere strukturelle sammensætningsforhold bi-
draget positivt til produktivitetsvæksten, herunder arbejdsstyrkens generelle uddannelses- og
kompetenceniveau.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
45
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0048.png
Kapitel 3
Har Danmark en produktivitetsudfordring?
Arbejdsstyrkens sammensætning har dæmpet den samlede løn- og
produktivitetsudvikling siden 2020
Under den store fremgang, der har været på arbejdsmarkedet fra 2021 og frem til i år, er der
sket forholdsvist store ændringer i sammensætningen af arbejdsstyrken og beskæftigelsen.
Mange yngre, ældre og personer med svagere tilknytning til arbejdsmarkedet er kommet i be-
skæftigelse, mens der samtidig har været en betydelig tilgang af international arbejdskraft,
jf.
Økonomiske Redegørelse, august 2024.
Den store udvidelse af arbejdsstyrken har hjulpet til at
imødekomme en høj efterspørgsel på arbejdskraft i perioden og dermed understøttet aktivite-
ten i økonomien, men det vurderes også, at den ændrede sammensætning kan have dæmpet
den gennemsnitlige produktivitet.
Timelønninger og produktivitet følger i vid udstrækning hinanden.
5
Anvendes timelønninger
som en indikator for produktiviteten, har ændringer i demografisk sammensætning, målt ved
alder, køn og herkomst, bidraget til at dæmpe produktivitetsudviklingen i 2021 og 2022,
jf. fi-
gur 3.6.
6
Figur 3.6
Demografisk sammensætning kan have dæmpet produktivitetsudviklingen i 2021 og 2022
Sammensætningsbidrag til lønudvikling i et givent år, pct.
1,0
Sammensætningsbidrag til lønudvikling i et givent år, pct.
1,0
0,5
0,5
0,0
0,0
-0,5
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Demografi
Uddannelse, brancher og jobtyper
Krydsprodukt
Samlet sammensætning
-0,5
Anm.: I figuren vises den procentuelle forskel mellem den faktiske lønudvikling, og hvad lønudviklingen i et givent år beregningstek-
nisk havde været, hvis sammensætningen havde været uændret fra det foregående år.
Demografi
viser bidraget fra ændrin-
ger i alder, køn og herkomst, mens
uddannelse, brancher og jobtyper
viser bidraget fra ændringer i uddannelsesniveauer,
jobtyper (DISCO, overordnet gruppering) og brancher (9-gruppering).
Krydsprodukt
viser differencen fra de individuelle bi-
drag til det samlede sammensætningsbidrag og indeholder således effekterne af ændringer i kryds mellem fundamentale og
demografiske faktorer. Det anvendte lønbegreb er den gennemsnitlige timeløn for alle lønmodtagere målt ved det brede løn-
begreb som opgjort af Danmarks Statistik.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Se fx Økonomi- og Erhvervsministeriet (2009), Den danske produktivitetsudvikling,
Økonomisk Tema nr. 8,
november
2009. Den stærke positive sammenhæng mellem real timeproduktivitet og real timeløn gælder også i gennemsnit på virk-
somhedsniveau som opgjort i mikrodata. Mere produktive virksomheder har generelt højere lønniveauer. Teoretisk bør
timelønnen også svare til arbejdskraftens marginalprodukt. Derfor anvendes timeløn ofte som udtryk for produktivitet i
mikrodataanalyser.
6
Der er beregningsteknisk antaget samme prisudvikling i det faktiske og det kontrafaktiske forløb, hvormed sammensæt-
ningsbidrag er ens nominelt og realt.
5
46
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0049.png
Kapitel 3
Har Danmark en produktivitetsudfordring?
Årsændringerne i den demografiske sammensætning bidrog ifølge beregningen med knap -0,5
pct. i henholdsvis 2021 og 2022. Det er blandt andet drevet af flere på arbejdsmarkedet med
mindre erfaring og lavere lønniveauer, som antageligvis har en lavere produktivitet – om ikke
andet i en periode, indtil der opbygges mere erfaring og kompetencer. Det omfatter blandt an-
det yngre personer, indvandrere og efterkommere. Til sammenligning var timeproduktiviteten i
den private sektor i 2023 omkring 3 pct. under trenden fra 2015-2019. Hvis den tendens bereg-
ningsteknisk bruges som et kontrafaktisk scenarie, svarer ændringer i demografisk sammen-
sætning til knap 1/3 af den svækkede produktivitet i 2023.
7
Kigges der på mere strukturelle faktorer, har udviklingen i uddannelsesniveauer samt sammen-
sætningen mellem jobtyper og brancher isoleret set bidraget positivt til udviklingen i de gen-
nemsnitlige timelønninger (og dermed formentlig produktiviteten) siden 2019. Det indikerer,
at mere strukturelle forhold såsom arbejdsstyrkens generelle uddannelses- og kompetenceni-
veau ikke har bidraget til en svagere udvikling i produktiviteten.
Nogle grupper med svagere tilknytning til arbejdsmarkedet kan have en relativt lavere produk-
tivitet. Over de seneste år har mange af disse personer med svagere tilknytning fået en fod ind
på arbejdsmarkedet. Det ses blandt andet ved, at der var et stort fald i antallet af langtidsledige
i 2022 og 2023,
jf. figur 3.7.
Figur 3.7
Betydeligt færre langtidsledige i 2022
og 2023
1.000 langtidsledige
60
1.000 langtidsledige
30
Figur 3.8
Flere langtidsledige i arbejde har
trukket den gennemsnitlige løn en smule ned
Effekt på gennemsnitsløn fra 2019-langtidsledige i arbejde,
pct.
0,0
0,0
45
15
-0,1
-0,1
30
0
-0,2
-0,2
15
-15
-0,3
-0,3
0
2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023
Årsændring (h. akse)
Langtidsledige
-30
-0,4
2019
2020
2021
2022
2023
-0,4
Anm.: Langtidsledige i 2019 er på linje med definitionen på jobindsats defineret som personer, der i har været ledig i mindst 80 pct.
af de foregående 12 måneder. Egen opgørelse i figur 3.8.
Kilde: Danmarks Statistik, jobindsats.dk og egne beregninger.
Gennemsnitligt har disse personer en lidt lavere løn, og tilgangen til beskæftigelse for personer,
der var langtidsledige i slut-2019, har derfor været med til at dæmpe den gennemsnitlige
(uvægtede) lønudvikling en smule,
jf. figur 3.8.
I 2021 og 2022 svarede dette alt andet lige til
I denne beregning er timeproduktiviteten i den private sektor i 2023 sammenholdt med en lineært fremskrevet trend for
perioden 2015-2019. Demografibidraget er baseret på det akkumulerede sammensætningsbidrag fra demografisk ændring
fra figur 3.6 for perioden 2019-2023. Dette bidrag svarer til -0,8 pct. i forhold til, hvis sammensætningen havde været som
i 2019. Der er i beregningen ikke taget højde for demografisk påvirkning på den forudgående produktivitetstrend.
7
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
47
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0050.png
Kapitel 3
Har Danmark en produktivitetsudfordring?
omtrent -0,2 pct. i forhold til de gennemsnitlige timelønninger i et scenarie, hvor de ikke var i
beskæftigelse. Det indikerer, at tilgangen af disse personer kan have dæmpet produktivitets-
væksten i perioden, men i det store perspektiv er det af et relativt beskedent omfang. Hertil kan
stigningen i 2023 indikere, at det dæmpende bidrag kan mindskes over tid, i takt med at perso-
nerne får en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet.
Svagere jobmatch, mindre erfaring og hamstring er en del af forklaringen
Udbredte rekrutteringsudfordringer og højere omkostninger forbundet med rekruttering af
medarbejdere i perioden omkring 2022 og 2023 kan have betydet, at nogle virksomheder har
fastholdt eller hyret mere arbejdskraft på trods af en relativt lav efterspørgsel efter produktio-
nen i dele af økonomien. Kombinationen af et højt antal arbejdstimer og en relativt lav efter-
spørgsel efter virksomhedens produkter kan dermed også have bidraget til at trække produkti-
viteten ned i denne periode. Det har der været tegn på i 2022 og 2023, hvor der var et øget antal
virksomheder, der hamstrede arbejdskraft,
jf. figur 3.9.
8
Figur 3.9
En øget andel af virksomheder har
hamstret arbejdskraft…
Arbejdskraftshamstring, pct. af virksomheder
15
15
Figur 3.10
… og flere er gået på kompromis med
nyansattes kvalifikationer i en periode
1.000 rekrutteringer, der er besat med en anden profil
120
120
12
12
90
90
9
9
60
60
6
6
30
30
3
3
0
Mar Dec Sep Jun Mar Dec Sep Jun
2019 2019 2020 2021 2022 2022 2023 2024
Erfaring
Sociale kval.
Særlig faglige kval.
I alt
Uddannelse
Sprog
Øvrige
0
0
2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024
0
Anm.: Hamstring af arbejdskraft er i figur 3.9 defineret som virksomheder, der venter en konstant eller stigende beskæftigelse sam-
tidig med en forventning om faldende aktivitet. Vist som et tremåneders glidende gennemsnit. I figur 3.10 er rekrutteringer,
der er blevet besat med en anden profil (substitueret), defineret som rekrutteringer, hvor den ansatte ikke havde de ønskede
kvalifikationer som opgjort af STAR’s rekrutteringsurvey. Stablede søjler summerer ikke til I alt, da virksomheder kan have
flere årsager til en substitueret rekruttering.
Kilde: Danmarks Statistik, EU-Kommissionen, Jobindsats og egne beregninger.
I samme periode har der også været virksomheder, der har rapporteret om mangel på arbejds-
kraft. Det har ført til, at nogle virksomheder er gået på kompromis med de valgte kandidater,
når de har skulle ansætte. Antallet af såkaldte substituerede rekrutteringer, hvor en kandidat,
der ikke opfylder alle virksomhedens umiddelbare ønsker, alligevel bliver ansat, har været eks-
traordinært højt fra slutningen af 2021 og frem til starten af 2023,
jf. figur 3.10.
Det høje antal
var især drevet af rekrutteringer, hvor kandidaten ikke har haft den efterspurgte erfaring eller
8
Hamstring er her defineret som virksomheder, der venter en konstant eller stigende beskæftigelse samtidig med en for-
ventning om faldende aktivitet,
jf. The Joint Harmonised EU Programme of Business and Consumer Surveys, EU-kom-
missionen, januar 2024.
48
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0051.png
Kapitel 3
Har Danmark en produktivitetsudfordring?
uddannelse. Jobmatchene kan derfor i denne periode potentielt have været svagere end tidli-
gere og dermed have haft en dæmpende effekt på produktivitetsudviklingen. I takt med at med-
arbejderen opbygger de nødvendige erfaringer og kompetencer, kan det over tid føre til øget
produktivitet hos medarbejderen. Derudover kan øget rekruttering af international arbejdskraft
have været med til afhjælpe efterspørgslen efter kandidater med en ønsket mængde erfaring el-
ler specifikke uddannelseskvalifikationer. Det kan isoleret set have modgået en forringelse af
jobmatchene i perioden og derved afbødet en videre svækkelse af produktivitetsudviklingen.
Samtidig har relativt mange beskæftigede skiftet job og potentielt haft mindre erfaring med nye
arbejdsopgaver, hvilket igen kan have påvirket produktivitetsudviklingen negativt på kort sigt.
Den negative påvirkning på produktiviteten må dog forventes at mindskes på længere sigt, i
takt med at medarbejderne får mere erfaring i den nye stilling. På længere sigt kan skift mellem
job også føre til en bedre allokering af arbejdskraft og dermed have en opadrettet effekt på pro-
duktiviteten.
3.3 Virksomhedsdynamik bidrager til højere produktivitet
En central forudsætning for stigende produktivitet er innovation og brug af ny teknologi på
virksomhedsniveau. Velfungerende markeder og en tilstrækkelig dynamisk økonomi er med til
at sikre, at produktionsressourcer kan omfordeles til mere produktive virksomheder, og at min-
dre produktive virksomheder ikke nødvendigvis overlever.
Fordelingen af produktionsressourcer på tværs af brancher og virksomheder er dog ikke kun et
spørgsmål om, hvor produktiviteten er højest, men også om hvor efterspørgslen er. Det er såle-
des i stor udstrækning markedet, der bestemmer, hvordan ressourcerne i økonomien fordeles.
Der er stor forskel på, hvor produktive virksomhederne er inden for de enkelte brancher,
jf. fi-
gur 3.11.
9
Branchernes produktivitetsniveauer skal sammenlignes med forsigtighed. Det skyldes blandt andet, at kvaliteten af pris-
indeks, der anvendes til at beregne real værdiskabelse, varierer betydeligt på tværs af brancher. Fremstilling har generelt
gode prisindeks, mens kvaliteten er mindre god for bygge og anlæg samt en række serviceerhverv. Se fx Danmarks Statistik
(2019): Arbejdsproduktivitet – En kvalitetsvurdering af timeproduktivitet på brancheniveau.
9
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
49
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0052.png
Kapitel 3
Har Danmark en produktivitetsudfordring?
Figur 3.11
Stor forskel på virksomhedernes pro-
duktivitetsniveauer på tværs af hovedbrancher
Pct. af virksomhederne
20
16
12
8
4
0
0
150 300 450 600 750 900 105012001350
Timeproduktivitet
Industri
Service
Bygge og anlæg
Pct. af virksomhederne
20
16
12
8
4
0
Figur 3.12
Serviceerhvervene har også stor
spredning i produktivitetsniveauer
Pct. af virksomhederne
25
20
15
10
5
0
0
150 300 450 600 750 900 105012001350
Timeproduktivitet
Erhvervsservice
Handel og transport mv.
Information og kommunikation
Pct. af virksomhederne
25
20
15
10
5
0
Anm.: I figur 3.11 vises fordelingen af produktivitetsniveauer på tværs af brancherne i 2021-2022 for virksomheder med mere end
fem fuldtidsbeskæftigede. Produktivitetsniveauet er opgjort som 1.000 kr. værditilvækst pr. fuldtidsbeskæftiget i 2020-priser.
Der vises ikke virksomheder med produktivitet over 1,5 mio. kr. pr. fuldtidsbeskæftiget, hvilket udgør 4,3 pct. af virksomhe-
derne i industrien, 5,0 pct. af virksomhederne i service og 2,1 pct. af virksomhederne i bygge og anlæg. Visse kryds mellem
sektorer og produktivitetsniveauer er diskretioneret. Forskelle i produktivitetsniveauer kan dække over en række forskelle,
herunder anvendelse af kapitalapparat i produktionen, men også udsving i virksomhedernes timeproduktivitet fra år til år
(mean-reversion) samt målefejl.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Sammenligner man fordelingen af produktivitetsniveauer for de tre hovedbrancher industri,
service og bygge og anlæg, er der en stor spredning inden for industrien og især serviceerhver-
vene. Den store spredning inden for service og de forholdsvis mange virksomheder med et lavt
produktivitetsniveau kan være udtryk for en stor variation i de forskellige tjenesteydelser og de-
res brug af kapital i produktionen, men også at serviceerhvervene ikke er udsat for samme grad
af konkurrence som industrien.
10
Ses der på de mest produktive serviceerhverv, kan de i højere
grad måle sig med industrien,
jf. figur 3.12.
Det afspejler givetvis, at disse brancher også er
mere internationalt orienterede.
11
Produktivitetsniveauet er mere ensartet i bygge- og anlægs-
branchen. Der er navnlig færre meget høj- henholdsvis lavproduktive virksomheder indenfor
bygge- og anlægsbranchen.
For at analysere dynamikken inden for brancherne nærmere kan der laves en opdeling af pro-
duktivitetsvæksten i tre bidrag fra henholdsvis virksomhedsintern vækst, omfordeling og netto-
indtræden,
jf. boks 3.1.
Virksomhedsintern vækst er udviklingen i produktiviteten i den enkelte
virksomhed. Bidraget fra omfordeling sker, når de eksisterende virksomheders andele af de
præsterede timer – og dermed deres vægt i den samlede beregning – ændrer sig. Nettoindtræ-
den er effekten på produktiviteten af, at nogle virksomheder opstår (eller på anden måde ind-
træder i datasættet), mens andre virksomheder lukker (eller på anden vis udtræder af datasæt-
tet).
10
11
Se fx Finansministeriet (2016): Økonomisk Analyse: Produktivitet og konkurrenceevne.
Se fx Økonomi- og Indenrigsministeriet (2019): Status på Danmarks produktivitetsudfordring.
50
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0053.png
Kapitel 3
Har Danmark en produktivitetsudfordring?
Både omfordeling og nettoindtræden er tegn på virksomhedsdynamik. Såfremt disse bidrag er
positive, øges produktiviteten altså ikke blot af, at den enkelte virksomhed bliver mere produk-
tiv, men også af, at fordelingen af ressourcerne (arbejdskraft og kapital) bliver mere effektiv.
Analysen her dækker kun en delmængde af alle virksomhederne (også inden for de pågældende
hovedbrancher), men kan alligevel give et fingerpeg om udviklingen i virksomhedsdynamikken.
Både omfordeling og nettoindtræden har løftet produktivitetsvæksten for de pågældende virk-
somheder inden for både industri, bygge og anlæg samt service i perioden 2001-2019. Intern
vækst i de enkelte virksomheder har løftet produktiviteten mest inden for de undersøgte indu-
stri- og servicevirksomheder, mens nettoindtræden har haft størst betydning for byggevirksom-
hederne
jf. figur 3.13.
For de undersøgte virksomheder har der i de seneste år, her opgjort ved perioderne 2019-2022
og 2021-2022, ikke været systematiske tegn på lavere eller højere bidrag fra dynamik (dvs. om-
fordeling og nettoindtræden) sammenlignet med de forudgående 20 år. For industrivirksomhe-
derne har bidrag fra dynamik været lidt højere i de seneste år, mens det modsatte gør sig gæl-
dende for byggevirksomhederne samt servicevirksomhederne – sidstnævnte dog med store for-
skelle mellem 2019-2022 og 2021-2022. Der findes altså i denne analyse ikke umiddelbart tegn
på, at virksomhedsdynamikken er blevet svækket efter coronapandemien, hvor forskellige hjæl-
pepakker var med til at sikre virksomhedernes levedygtighed under og efter nedlukningerne.
Figur 3.13
Virksomhedsdynamik er med til at løfte produktivitetsvæksten på tværs af brancher og
perioder
Vækstbidrag, pct. om året
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
Intern
vækst
Om-
fordeling
Netto-
indtræden
Intern
vækst
Om-
fordeling
Industri
2019-2022
Netto-
indtræden
Intern
vækst
Om-
fordeling
Service
2021-2022
Netto-
indtræden
Vækstbidrag, pct. om året
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
Bygge og anlæg
2001-2019
Anm.: Intern vækst er positiv, hvis produktiviteten stiger i den enkelte virksomhed. Omfordeling er positiv, hvis de mest produktive
virksomheder vokser i markedsandel (timer), eller de mindst produktive virksomheder skrumper i markedsandel. Nettoindtræ-
den er positiv, hvis nye virksomheder har højere produktivitet sammenlignet med de eksisterende, eller hvis udtrædende
virksomheder har lavere produktivitet sammenlignet med de tilbageværende.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
51
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0054.png
Kapitel 3
Har Danmark en produktivitetsudfordring?
Boks 3.1
Opdeling af timeproduktivitet på virksomhedsdata
Væksten i timeproduktiviteten på virksomhedsdata kan dekomponeres i tre bidrag, som summerer til den sam-
lede produktivitetsvækst. Nedenstående fremgangsmetode er benyttet separat for hver af de tre brancher i figur
3.13 samt for hele datasættet.
Det første bidrag er virksomhedsintern vækst, som er den del af timeproduktiviteten, der skyldes vækst i time-
produktiviteten inden for hver enkelt virksomhed. Dette bidrag beregnes som:
����������������������������ℎ������������������������������������ ����æ������������
∈
����
,
,
∗ Δ����
,
≡
,
hvor
C
angiver, at virksomheden er i datasættet i år t og t-1. Vægten
����
,
,
, ,
, ,
udregnes i to steps. I det
første step findes virksomhedens andel af det samlede antal præsterede timer i branchen (gruppering 19). I det
andet step opgøres branchens (gruppering 19) vægt af det samlede antal præsterede timer for alle brancher i
datasættet på baggrund af nationalregnskabet. Den endelige vægt er produktet af vægten fra step 1 og 2. Vægt-
ningen vil dermed være mindre følsom over for branchesammensætning i datasættet.
����
, ,
er ændringen i time-
produktiviteten i niveau.
Det andet bidrag er omfordeling, som angiver ændringer i virksomhedernes andele af de præsterede timer:
��������������������������������������������
∈
����
,
,
����̅ Δ����
,
,
����̅
er gennemsnitligt aggregeret timeproduktivitet (gennemsnit af år t og år t-1). Aggregeret timeproduktivitet
regnes som et vægtet gennemsnit af alle timeproduktiviteter med
����
som vægt for hvert enkelt observation. Det
bemærkes, at aggregeret timeproduktivitet i år t vil blive beregnet inklusiv nye virksomheder, det vil sige popu-
lationsmængden er større end
C,
som bruges i den virksomhedsinterne vækst- og omfordelingsudregningen.
Det tredje bidrag er nettoindtræden, som igen kan opdeles i henholdsvis indtræden og udtræden. Indtræden er
bidraget fra nye virksomheder til timeproduktiviteten. Udtræden er bidraget fra virksomheder som fremgik af
datasættet året forinden, men ikke gør det i indeværende år. Bidragsformlen for nettoindtræden er:
���������������������������������������������������
∈
����
,
,
∗ ����
,
,
����̅
∈
����
,
,
∗ ����
,
,
����̅
hvor
N
angiver virksomheder, som ikke fremgik af datasættet året forinden.
X
angiver virksomheder, som ikke
fremgår i år t, men gjorde det i t-1. Nettoindtræden kommer således også til at fange generelle effekter af fra-
sortering i datasættet, fx relateret til outliers,
jf. bilag 3.1.
Anm.: Se De Økonomiske Råd:
Produktivitet 2022.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
52
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0055.png
Kapitel 3
Har Danmark en produktivitetsudfordring?
3.4 Stor produktivitetsvækst i de allerstørste virksomheder
Forskelle i produktivitet blandt virksomheder kan tilskrives en række faktorer, herunder de
specifikke brancher, som virksomhederne opererer i, da nogle brancher naturligt har højere
produktivitetsniveauer end andre qua deres specifikke produktionsformer. Det kan blandt an-
det tilskrives forskellig teknologi, markedsvilkår og størrelsen af virksomhedernes kapitalappa-
rat, dvs. maskiner, bygninger og redskaber mv., der bruges i produktionen, men også typen af
produktionsform, fx M&P-aktiviteter.
Virksomhedernes størrelse spiller også en afgørende rolle for produktiviteten, i hvert fald i visse
brancher. De såkaldte megavirksomheder (med over 2.000 fuldtidspersoner) har overordnet
set haft en betydeligt højere produktivitetsvækst over de seneste 20 år og har et markant højere
produktivitetsniveau end de andre virksomheder,
jf. figur 3.14.
Det skyldes blandt andet stor-
driftsfordele, men også bedre muligheder for at investere i avanceret teknologi og forskning er
en forklaring.
Figur 3.14
De største virksomheder er de mest
produktive
Indeks, (store virksomheders produktivitetsniveau=100)
145
145
Figur 3.15
Især i industrien er megavirksom-
hederne trukket fra de andre virksomheder
Indeks, (store virksomheders produktivitetsniveau=100)
250
250
130
130
200
200
115
115
150
150
100
100
100
100
85
85
50
50
70
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021
Små virksomheder
Mellemstore virksomheder
Megavirksomheder
70
0
2000-2019
2020
Små virksomheder
Megavirksomheder
0
2021
2022
Mellemstore virksomheder
Anm.: I figurerne vises et indeks dannet på baggrund af den gennemsnitlige afvigelse fra medianproduktiviteten i virksomhedernes
branche. Produktiviteten er opgjort som timeproduktivitet, og værditilvækst er deflateret på 69-brancheniveau,
jf. bilag 3.1.
Små virksomheder: 10-49 fuldtidsbeskæftigede, mellemstore virksomheder: 50-249 fuldtidsbeskæftigede, store virksomhe-
der: 250-1.999 fuldtidsbeskæftigede, megavirksomheder: 2.000+ fuldtidsbeskæftigede.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Megavirksomhederne har især skilt sig ud i industrien, hvor de har haft en væsentlig bedre ud-
vikling end andre virksomheder i forhold til produktivitet og vækst. Det er især inden for indu-
strien, at de største virksomheder har været i stand til at drage nytte af teknologiske fremskridt,
stordriftsfordele og kapitalintensive produktionsmetoder, hvilket har resulteret i en markant
højere produktivitet sammenlignet med mindre virksomheder. Disse virksomheder er også
kendetegnet ved en højere grad af automatisering og investeringer i produktionsanlæg end an-
dre virksomheder. Det er især megavirksomhederne, der har produktionsressourcer til at gøre
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
53
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0056.png
Kapitel 3
Har Danmark en produktivitetsudfordring?
brug af disse investeringer, som alt andet lige vil øge timeproduktiviteten. Megavirksomhe-
derne i industrien var mere end dobbelt så produktive som de store virksomheder i 2022, hvis
man justerer for branchesammensætningen,
jf. figur 3.15.
I servicebranchen er sammenhængen mellem virksomhedsstørrelse og produktivitet mere kom-
pleks. Serviceerhvervene dækker over forskelligartede aktiviteter, og produktiviteten varierer
betydeligt mellem servicevirksomhederne,
jf. afsnit 3.3.
Det gør det vanskeligere at generalisere
om forskellene mellem store og små virksomheder inden for branchen.
Megavirksomhederne har stået for godt 40 pct. af produktivitetsvæksten i industrien siden
2001, mens SMV’erne har drevet godt 20 pct. af fremgangen,
jf. figur 3.16.
Derudover har en
forskydning af arbejdskraften mellem virksomhedsstørrelserne stået for 13 pct. af den samlede
vækst i produktiviteten.
Figur 3.16
De største virksomheder har drevet en stor del af den samlede produktivitetsvækst i
industrien
Vækst i forhold til 2000, pct.
200
Vækst i forhold til 2000, pct.
200
150
150
100
100
50
50
0
2001
2003
2005
Små virksomheder
Megavirksomheder
2007
2009
2011
2013
2015
Mellemstore virksomheder
Reallokering
2017
2019
2021
Store virksomheder
I alt
0
Anm.: Opdelingen af timeproduktivteten er vægtet med virksomhedsstørrelsers andel af det samlede timeantal. Mikrovirksomheder
(under 10 fuldtidsbeskæftigede) er udeladt. Værditilvæksten er deflateret med den nationalregnskabsmæssige BVT-deflator
for industrien ekskl. olieraffinaderier. Se bilag 3.1 for behandling af virksomhedsdata.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Immaterielle anlægsaktiver spiller en voksende rolle i dansk økonomi, især i sektorer som me-
dicinalindustrien, hvor innovation og viden er primære drivkræfter for vækst. Immaterielle an-
lægsaktiver omfatter blandt andet patenter, IT-software og varemærker. Store industrivirksom-
heder er generelt mere kapitalintensive end SMV’erne, og derfor er en stor del af anlægsinveste-
ringerne også koncentreret i de store virksomheder og megavirksomhederne. Men det er især
de immaterielle anlægsaktiver, der er koncentreret i de største virksomheder, og næsten 90 pct.
af de immaterielle anlægsaktiver var koncentreret i de store virksomheder og megavirksomhe-
derne i 2022,
jf. figur 3.17.
Immaterielle anlægsinvesteringer kan bruges til at udvikle nye produkter eller forbedre eksiste-
rende teknologier. Dette kan skabe en konkurrencemæssig fordel, der kan være svær at matche
for de mindre virksomheder, som ofte ikke har de samme ressourcer til at foretage sådanne
54
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0057.png
Kapitel 3
Har Danmark en produktivitetsudfordring?
langsigtede investeringer. Immaterielle anlægsaktiver kan dermed bidrage til produktivitetsfor-
skelle mellem virksomheder og øge den mark-up, som de allerstørste virksomheder kan på-
lægge deres produkter.
Figur 3.17
Især de immaterielle anlægsaktiver er
Figur 3.18
Forskning og udvikling udgør en
koncentreret i de største virksomheder
større del af værditilvæksten i de største
virksomheder
Pct.
100
Pct.
100
Pct. af værditilvækst
20
Pct. af beskæftigede
20
75
75
15
15
50
50
10
10
25
25
5
5
0
Materielle
anlægsaktiver
Megavirksomheder
Immaterielle
anlægsaktiver
Store virksomheder
0
0
Små virk-
somheder
Mellem-
store virk-
somheder
Store virk-
somheder
Megavirk-
somheder
0
SMV'er
Køb af FoU
FoU årsværk (h. akse)
Udgifter til egen FoU
Anm.: Se bilag 3.1 for beskrivelse af behandling af virksomhedsdata. Den opgjorte fordeling af anlægsaktiver kan være påvirket af
den anvendte datasortering, da en større andel af SMV’erne sorteres fra grundet utilstrækkelig tilgængelig regnskabsdata.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Megavirksomhederne afsætter ligeledes den største andel af deres værditilvækst til investerin-
ger i forskning og udvikling (FoU), og næsten en femtedel af beskæftigelsen i megavirksomhe-
derne er karakteriserede som FoU-årsværk,
jf. figur 3.18.
De massive investeringer i immaterielle anlægsaktiver er en del af forklaringen på, at megavirk-
somhederne i industrien står for langt størstedelen af industriens M&P-aktiviteter i udlandet.
Næsten tre fjerdedele af værdtilvæksten fra M&P går til de bare 7 megavirksomheder i indu-
strien, der har M&P. Aktiviteterne i udlandet udgør en stor del af megavirksomhedernes sam-
lede forretning, og M&P udgør mere end halvdelen af megavirksomhedernes samlede værditil-
vækst.
Én forklaring på megavirksomhedernes store værditilvækst fra M&P er, at det afspejler et af-
kast på især immaterielle anlægsinvesteringer som forskning og patenter. Ud fra denne betragt-
ning kan de store avancer til danske megavirksomheder i industrien sammenlignes med et af-
kast på et materielt anlægsaktiv som en maskine, der kan være mange år om at tjene sig selv
hjem ved vareproduktion.
Eksporten af M&P er vokset betydeligt de seneste år. Eftersom megavirksomhedernes aktivitet i
udlandet ikke i samme grad som traditionel industriproduktion er kædet til arbejdskraft i Dan-
mark, kan en del af væksten i timeproduktivitet fra M&P-virksomhederne vurderes at kunne
tilskrives tekniske faktorer. Det skal ses i lyset af, at virksomhedernes værditilvækst øges, uden
at den fornødne beskæftigelse i Danmark øges i samme grad sammenlignet med almindelig
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
55
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0058.png
Kapitel 3
Har Danmark en produktivitetsudfordring?
produktion af varer i Danmark. Det kan dog være svært at opgøre præcis, hvor meget af virk-
somhedernes beskæftigelse der kan knyttes til henholdsvis indenlandsk og udenlandsk produk-
tion og på den måde udlede en indenlandsk og udenlandsk timeproduktivitet. Men selvom
M&P-aktiviteter til en vis grad øger virksomhedernes timeproduktivitet, vidner muligheden for
at producere og sælge varer på det globale marked med en stor avance om, at der er tale om
virksomheder, der i forvejen har stærkt konkurrencedygtige produkter og en vis marked-
smagt.
12
3.5 Mulig investeringsudfordring inden for serviceerhverv
Timeproduktiviteten afhænger blandt andet af, hvor meget kapital i form af bygninger, maski-
ner og software mv., som den enkelte ansatte har til rådighed. I de seneste år har fx automatise-
ring og udbredelse af robotteknologi medført, at produktion kan gennemføres ved brug af færre
hænder. Det har frigivet arbejdskraft til andre formål. Kapitalapparat opbygges ved hjælp af in-
vesteringer, som fx dem i immateriel kapital beskrevet i forrige afsnit.
Kapitalintensiteten, der måler forholdet mellem kapital og arbejdskraft, er over tid vokset i takt
med den teknologiske udvikling. Siden midten af 1990’erne er der imidlertid sket en afbøjning i
den trendmæssige vækst i kapitalintensiteten i private byerhverv under ét,
jf. figur 3.19.
Derudover har der været konjunkturudsving. Frem mod finanskrisen var der en markant kapi-
talopbygning, og tilbageslaget førte til ledig produktionskapacitet og et mindre investeringsbe-
hov. Under coronapandemien steg kapitalintensiteten midlertidigt som følge af faldet i beskæf-
tigelsen, men efterfølgende er der sket et fald til under niveauet før pandemien i takt med kraf-
tig vækst i beskæftigelsen. Dette viser sig blandt andet ved en mere afdæmpet investeringslyst i
perioden med høj inflation.
Det mindre bidrag fra vækst i kapitalintensiteten til timeproduktiviteten i de seneste år kan så-
ledes i et vist omfang være konjunkturbetinget.
Samtidig har en fortsat stigende tendens i antallet af arbejdstimer inden for tjenesteerhverv bi-
draget til at holde det samlede kapitalniveau pr. arbejdstime nede, da mange serviceydelser
ikke kræver et stort kapitalapparat. Det kan således ikke forventes, at der vil være en tilbage-
venden til den historiske trendmæssige vækst i kapitalintensiteten, hvilket peger på, at en del af
faldet i timeproduktivitetsvæksten siden 1995 skyldes ændret sammensætning og dermed er
mere vedvarende.
Opdelt på brancher er der store forskelle i udviklingen i kapitalintensiteten. Inden for fx frem-
stilling er der ikke tydelige tegn på en afbøjning i trenden, idet kapitalintensiteten er vokset
over tid, herunder efter finanskrisen og ind i 2023. Derimod har udviklingen i kapitalintensite-
ten været mere flad for både byggeriet og inden for mange private tjenesteerhverv siden 1995 og
især efter 2010. Det kan være med til at forklare en ringere produktivitetsvækst (som opgjort
ved realt BVT pr. arbejdstime) inden for disse brancher.
12
Se De Økonomiske Råd:
Produktivitet 2024,
kapitel III for et estimat på timeproduktivitet ekskl. M&P-aktiviteter.
56
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0059.png
Kapitel 3
Har Danmark en produktivitetsudfordring?
Figur 3.19
Afdæmpet udvikling i kapitalintensiteten inden for både byggeri og serviceerhverv
Indeks (1980=100)
450
400
350
300
250
200
150
100
1980198219841986198819901992199419961998200020022004200620082010201220142016201820202022
Private erhverv i alt
Bygge og anlæg
Fremstilling
Private serviceerhverv
Indeks (1980=100)
450
400
350
300
250
200
150
100
Anm.: Nettokapitalapparat (priskorrigeret) pr. arbejdstime. Fremstilling er industrien ekskl. fødevareindustri og olieraffinaderier mv.
Private serviceerhverv er ekskl. søtransport, finansiering og forsikring samt boligbranchen.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Inden for de private tjenesteerhverv er der dog også forskelle i udviklingen i kapitalintensiteten
siden 2010. Eksempelvis har branchen information og kommunikation generelt øget kapitalin-
tensiteten i perioden. Omvendt har kapitalintensiteten været uændret inden for fx handel og
transport mv. samt erhvervsservice, mens den har været faldende inden for kultur, fritid og an-
den service,
jf. figur 3.20.
Det indikerer, at der er et forbedringspotentiale i forhold til produkti-
vitetsudviklingen, hvis flere af disse serviceerhverv bliver mere kapitalintensive. Det er dog ikke
ligetil, givet at aktiviteterne inden for disse brancher i høj grad er baseret på personlig interak-
tion.
Forskellene kan også hænge sammen med graden af konkurrence med udlandet. Det er tidli-
gere påvist, at hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv generelt har lavere produktivitets-
vækst end internationalt konkurrenceudsatte serviceerhverv.
13
De hjemmemarkedsorienterede
erhverv omfatter blandt andet detailhandel, rådgivning, hoteller og restauranter mv., mens de
internationalt konkurrenceudsatte erhverv blandt andet omfatter engroshandel samt skibs- og
luftfart.
13
Se fx Finansredegørelsen 2014 og Produktivitetskommissionen 2013. Internationalt konkurrenceudsatte serviceerhverv
defineres typisk som brancher, der har en eksportandel på mindst 25 pct. af værditilvæksten, eller hvor mindst 25 pct. af
virksomhederne er udenlandsk ejede.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
57
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0060.png
Kapitel 3
Har Danmark en produktivitetsudfordring?
Figur 3.20
Store forskelle i udviklingen i kapitalintensitet og produktivitet på tværs af
serviceerhverv
Pct. om året, 2001-2023
6
4
2
0
-2
-4
Handel og transport mv.
Information og
kommunikation
Kapitalintensitet
Erhvervsservice
Kultur, fritid og anden service
Pct. om året, 2001-2023
6
4
2
0
-2
-4
Timeproduktivitet
Anm.: Kapitalapparatet er opgjort netto, ultimo og realt. Timeproduktiviteten er realt BVT pr. arbejdstime.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
3.6 Hvordan kan produktiviteten øges?
Velstand er grundlæggende knyttet til produktivitet. Danmarks høje velstandsniveau pr. ind-
bygger og generelt høje lønniveau afspejler således et højt produktivitetsniveau, dvs. stor værdi-
tilvækst i forhold til arbejdsindsatsen. De senere års svage produktivitetsudvikling i dele af øko-
nomien vurderes i høj grad at afspejle midlertidige forhold. Hvis den svage produktivitetsud-
vikling viser sig at være mere vedvarende, kan det være tegn på en uhensigtsmæssig ressource-
fordeling eller utilstrækkelig fornyelse.
Produktivitet handler i sidste ende om, hvordan samfundets produktionsressourcer samlet set
udnyttes og udvikles. Produktivitetsudviklingen afhænger således blandt andet af, om der sker
en effektiv omfordeling af ressourcer mellem brancher og virksomheder, og af investeringer,
uddannelse, innovation og adaption af ny teknologi.
Det sikres blandt andet gennem gode rammevilkår. Styrket konkurrence er én af vejene, men
der er også andre muligheder i fx at styrke incitamenter til at investere, fjerne unødvendig bu-
reaukrati og reducere byrder for erhvervslivet. Det kan fx dreje sig om lavere skat på kapital,
som fremmer investeringer, og andre tiltag, som forbedrer investeringsvilkårene og blandt an-
det gør det mere attraktivt for udenlandske virksomheder at investere i Danmark. Hertil kom-
mer initiativer, som understøtter innovation, virksomhedernes muligheder for at skabe forny-
else og et sundt konkurrencepres. Det kan eksempelvis også være tiltag, som styrker uddannel-
sernes relevans for det private arbejdsmarked eller højner kvaliteten af uddannelserne.
Danmark har i forvejen gode rammevilkår og har også et højt produktivitetsniveau i forhold til
mange andre lande. Der er imidlertid løbende blevet gennemført tiltag, der kan styrke produk-
tiviteten. Det gælder blandt andet en række tiltag, der flugter med Produktivitetskommissio-
nens anbefalinger fra 2014. Eksempelvis blev konkurrencelovgivningen strammet i 2015, i 2016
58
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0061.png
Kapitel 3
Har Danmark en produktivitetsudfordring?
blev der gennemført en liberalisering af planloven for at sikre friere rammer for detailhandlen,
og i 2017 blev der indgået en erhvervs- og iværksætteraftale, der blandt andet hævede virksom-
hedernes skattefradrag for udgifter til forskning og udvikling. Også i de seneste år er der gen-
nemført flere tiltag, der kan styrke produktiviteten,
jf. boks 3.2.
Eksempelvis indeholder iværk-
sætterstrategien fra juni 2024 skattelettelser og initiativer med henblik på at reducere erhvervs-
livets byrder. Erhvervspakken fra juni 2024 indeholder blandt andet en permanent forhøjelse
af FoU-fradraget til 120 pct. for at øge virksomhedernes incitament til at investere i forskning
og udvikling.
Boks 3.2
Udvalgte regeringsstrategier med betydning for produktiviteten
Iværksætterstrategi (juni 2024):
Strategien indeholder blandt andet skattelettelser, initiativer med henblik på at reducere erhvervslivets byrder
samt initiativer med fokus på innovation. Disse tiltag har blandt andet til formål at understøtte danske virk-
somheders produktivitet.
Erhvervspakke (juni 2024):
Pakken indeholder blandt andet en forhøjelse af FoU-fradraget til 120 pct. I udmeldingen i regeringens udspil
til erhvervspakken blev det også anført, at regeringen fortsat har et mål om 45.000 i øget arbejdsudbud og fort-
sætter arbejdet med at realisere alle potentialer, der også er angivet i regeringsgrundlaget. Herudover vil rege-
ringen også fokusere på tiltag rettet mod styrket produktivitet.
Digitaliseringsstrategien (november 2023):
Strategien indeholder 25 konkrete initiativer, som sætter retningen for de kommende års digitale udvikling
blandt andet inden for kunstig intelligens, grøn omstilling og digital dannelse blandt børn og unge. Der etable-
res også en såkaldt regulatorisk sandkasse for kunstig intelligens, hvor virksomheder og myndigheder kan
modtage juridisk vejledning om brug af kunstig intelligens i deres projekter.
Vigtige kilder til produktivitetsforbedringer er også international handel, åbenhed over for in-
vesteringer på tværs af lande, herunder virksomhedernes deltagelse i globale værdikæder, og en
bevægelig arbejdskraft på tværs af grænser. Produktivitetsgevinsterne opstår i den sammen-
hæng blandt andet gennem muligheder for specialisering og spredning af teknologi og viden.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
59
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0062.png
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0063.png
Bilag 3.1
Om virksomhedsdata anvendt i kapitlet
Bilag 3.1 Om virksomhedsdata
anvendt i kapitlet
Analyser på virksomhedsdata i kapitlet er dannet på baggrund af Danmarks Statistiks regn-
skabsstatistik for private byerhverv (FIRE). Der ses bort fra brancherne forsyning, finansiering
og forsikring, råstofindvinding, boligbenyttelse, skibsfart, olieraffinaderier og den offentlige
sektor.
På linje med lignende analyser frasorteres virksomheder med helt eller delvist imputerede
regnskabsdata i et givent år samt virksomheder med under én beskæftiget (målt i fuldtidsbe-
skæftigelse). Virksomheder med en negativ værditilvækst i enten indeværende år, året før eller
året efter udelades også af datasættet. Fonde og foreninger samt virksomheder, der karakterise-
res som en selvstændig offentlig virksomhed, frasorteres også, da fokus i analysen er på private
virksomheder.
Dernæst er virksomheder, der optræder i den øverste og nederste 1 pct. af fordelingen af pro-
duktivitetsvækst frasorteret. Der er tale om virksomheder, der enten har haft et fald i produkti-
viteten på mindst 60 pct. eller en stigning i produktiviteten på mindst 175 pct. Hensigten er, at
fjerne ekstreme observationer, der ikke vurderes sammenlignelige med resten af datasættet.
I analysen fremgår 162.000 observationer, svarende til 7.000 virksomheder om året. Virksom-
heder i serviceerhvervene udgør godt 60 pct. af virksomhederne i datasættet, mens industrien
og bygge- og anlægsbranchen udgør henholdsvis ca. 25 pct. og 15 pct. af virksomhederne. Efter
ovennævnte frasorteringer udgør datasættet 3,4 pct. af virksomhederne, 59,3 pct. af den sam-
lede værditilvækst og 51,2 pct. af beskæftigelsen i regnskabsstatistikken,
jf. bilagsfigur 3.1.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
61
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0064.png
Bilag 3.1
Om virksomhedsdata anvendt i kapitlet
Bilagsfigur
3.1
Virksomhedsdata anvendt i kapitlet
Pct.
80
Pct.
80
60
60
40
40
20
20
0
Værditilvækst
Beskæftigelse
Virksomheder
0
Anm.: Anvendt virksomhedsdatas andel af samlet værditilvækst, beskæftigelse (i fuldtidsbeskæftigede) og antal virksomheder i
2022 for de specificerede brancher.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Værditilvæksten i hver branche er deflateret ved brug af prisudviklingen på 69-brancheniveauet
fra nationalregnskabet. Der er dermed gjort en implicit antagelse om, at priserne ikke varierer
på tværs af virksomheder inden for dette brancheniveau.
62
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0066.png
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0067.png
Kapitel 4
Arbejdsmarked, produktivitet, løn og indkomst
4. Arbejdsmarked, produktivitet,
løn og indkomst
Presset på arbejdsmarkedet vurderes at være dæmpet over de seneste år. Ledigheden har været
stigende siden foråret 2022, den gennemsnitlige arbejdstid er faldet i samme periode, og be-
skæftigelsesvæksten er taget gradvist af i tempo. Det ventes, at presset dæmpes yderligere i de
kommende år med en omtrent flad udvikling i beskæftigelsen og lidt højere ledighed. Afdæmp-
ningen forventes at være forholdsvis mild med et fortsat højt beskæftigelsesniveau og lav ledig-
hed. Parallelt hermed forventes også mere moderate lønstigninger de kommende år sammen-
lignet med det meget høje niveau i 2024.
Den ventede udvikling skal ses i lyset af en forholdsvis stærk vækst i beskæftigelsen siden 2021
relativt til væksten i produktion og efterspørgsel i store dele af den private sektor. Det har med-
ført en svag udvikling i timeproduktiviteten, og i kombination med høj lønvækst i 2024 også en
stigning i lønkvoterne. Det peger mod et tilpasningsbehov i dele af økonomien. Hertil kommer
aftagende bidrag til beskæftigelsesudviklingen fra strukturelle forhold, herunder demografisk
udvikling, som alt andet lige i aftagende grad vil bidrage til yderligere beskæftigelsesfremgang.
Afdæmpningen på arbejdsmarkedet og mere moderat lønvækst reducerer bidraget fra lønind-
komst til væksten i de disponible indkomster i 2025 og 2026 i forhold til 2024. De disponible
indkomster understøttes omvendt af blandt andet nedsættelser af personskatterne, og i 2025
forventes en samlet vækst på omtrent samme niveau som i 2024 og lidt lavere i 2026. Væksten i
de disponible indkomster i 2025 og 2026 skyldes i stort omfang stigende løn- og overførsels-
indkomst efter skat.
Svag produktivitetsudvikling og højere lønkvoter peger på tilpasningsbehov
Beskæftigelsen er steget markant med omtrent 220.000 personer siden udgangen af 2019 side-
løbende med en opbremsning i efterspørgsel og produktion som følge af perioden med høj in-
flation og højere renter. Den tilsyneladende afkobling mellem udviklingen i henholdsvis pro-
duktion og beskæftigelse på bagkant af coronapandemien er særligt tydelig inden for store
brancher som handel og transport mv. samt erhvervsservice, hvor beskæftigelsen er steget si-
den 4. kvartal 2021, samtidig med et decideret fald i værdiskabelsen (bruttoværditilvæksten),
jf.
figur 4.1.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
65
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0068.png
Kapitel 4
Arbejdsmarked, produktivitet, løn og indkomst
Figur 4.1
Svag sammenhæng mellem fremgang i værditilvækst og beskæftigelse på tværs af
brancher
4. kvartal 2021-3. kvartal 2024, pct.
40
30
20
10
0
-10
-20
4. kvartal 2021-3. kvartal 2024, pct.
40
30
20
10
0
-10
-20
Information og
kommunikation
Bygge og anlæg
I alt
Boliger
Beskæftigelse
Anm.: Brancherne er sorteret efter vækst i beskæftigelsen (fra højest til lavest).
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Bruttoværditilvækst
Modstykket til en stigende beskæftigelse og et fald i værdiskabelsen er en svag produktivitets-
vækst – og nogle steder egentlig tilbagegang. Kombineret med store lønstigninger betyder det,
at lønkvoten – det vil sige den del af værditilvæksten som går til aflønning af arbejdskraft – i
dele af den private sektor er kommet op på et forholdsvis højt niveau i løbet af 2024. Det kan
isoleret set pege mod et behov for en tilpasning mod lidt lavere beskæftigelse i nogle brancher.
Det gælder særligt beskæftigelsestunge brancher som kultur og fritid samt førnævnte handel og
transport mv. og erhvervsservice,
jf. figur 4.2.
De overordnede branchegrupper som findes i det kvartalsvise nationalregnskab dækker dog
over væsentlige forskelle på underbrancher. Eksempelvis viser tallene umiddelbart, at der ikke
er tilpasningsbehov inden for industrien. Det skyldes dog medicinalindustrien, som har haft en
stor stigning i aktiviteter uden for landets grænser, der i mindre omfang er koblet direkte til be-
skæftigede i Danmark (M&P-aktiviteter). Det afspejler sig blandt andet ved, at når M&P-aktivi-
teterne fraregnes økonomien som helhed, er timeproduktiviteten faldet, mens lønkvoterne er
steget relativt mere.
66
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
Handel og transport
mv.
Kultur og fritid mv.
Ejendomshandel
Finansiering og
forsikring
Erhvervsservice
Offentlig adm.,
undervisning og
sundhed
Landbrug mv.
Industri
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0069.png
Kapitel 4
Arbejdsmarked, produktivitet, løn og indkomst
Figur 4.2
Lav produktivitetsvækst og højere lønkvoter i nogle brancher kan pege mod
tilpasningsbehov i beskæftigelsen
Ændring i timeproduktivitet, 4. kvartal 2021-3. kvartal 2024, pct.
40
30
20
10
0
-10
-20
-30
-25
-20
-15
Landbrug
Økonomien i alt
Boliger
Information og kom.
Ejendomshandel
Offentlig adm.,
undervisning og
sundhed
Erhvervsservice
Kultur og fritid
Finansiering og
forsikring
15
20
25
Handel og
transport
Bygge og anlæg
Økonomien i alt
ekskl. M&P
Industri
-10
-5
0
5
10
Ændring i lønkvote, 4. kvartal 2021-3. kvartal 2024, pct.
Anm.: Boblernes areal angiver omfanget af beskæftigede i den givne branche relativt til de øvrige brancher i 3. kvartal 2024. Røde
bobler indikerer, at brancherne har haft en negativ timeproduktivitetsvækst og stigende lønkvote i perioden, mens grønne
bobler omvendt indikerer stigende timeproduktivitet og faldende lønkvote. Blå bobler dækker øvrige kombinationer. Bran-
cherne råstofindvinding og forsyning er ikke indeholdt i figuren pga. store udsving i energipriser i perioden. Timeproduktivite-
ten er realt BVT pr. arbejdstime. Lønkvoten er korrigeret for, at selvstændige bidrager til BVT, men ikke indgår i lønsummen.
I handel og transport indgår søtransport, hvor lønkvoten varierer betydeligt på grund at store fluktuationer i fragtrater. Løn-
kvoten på brancheniveau viser generelt store udsving mellem kvartaler, og opgørelsen er således følsom over for valg af
kvartaler. Værditilvæksten forbundet med M&P er eget estimat. Det antages, at der ikke er nogen arbejdstimer knyttet til
værditilvæksten fra M&P, idet produktionen foregår på fabrikker i udlandet. Det er dog en forsimplende antagelse, idet der
må være en vis mængde dansk arbejdskraft tilknyttet aktiviteten i form af fx marketing, forskning og udvikling mv. Denne er
dog ikke ligetil at opgøre.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Mild afdæmpning på arbejdsmarkedet
Der er fortsat vækst i antallet af personer i beskæftigelse, men den udvikling i 2024 har været
lidt svagere end tidligere, og samtidig er den gennemsnitlige arbejdstid faldet. Det har blandt
andet vist sig gennem en faldende beskæftigelse i nogle brancher samt et samlet fald i fuldtids-
beskæftigelsen i 3. kvartal 2024. Målt på antallet af personer i beskæftigelse var der en stigning
i 3. kvartal 2024 på 4.000 personer, men på grund af et fald i den gennemsnitlige arbejdstid
faldt antallet af fuldtidsbeskæftigede omvendt med 4.000,
jf. figur 4.3.
Det er det største fald i
fuldtidsbeskæftigelsen siden 2. kvartal 2020. Den månedlige opgørelse af private lønmodtagere
viser ligeledes en gradvis afdæmpning,
jf. figur 4.4.
I både juli og august var der således om-
trent stilstand i antallet af privatansatte lønmodtagere, og på trods af en pæn vækst i september
på knap 4.000 lønmodtagere er den gennemsnitlige vækst over de seneste tre måneder på det
laveste niveau inden for de sidste godt tre år. Antallet af fuldtidslønmodtagere faldt også i 3.
kvartal. Det tyder dermed på, at momentum i beskæftigelsen peger svagt nedad.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
67
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0070.png
Kapitel 4
Arbejdsmarked, produktivitet, løn og indkomst
Figur 4.3
Svækket momentum i
fuldtidsbeskæftigelsen…
Figur 4.4
… og lidt svagere vækst i antallet af
private lønmodtagere set over de seneste tre
måneder
1.000 personer
12
1.000 personer
12
1.000 personer
3.300
1.000 fuldtidspersoner
2.360
3.150
2.270
9
9
3.000
2.180
6
6
2.850
2.090
3
3
2.700
2015
2017
2019
2021
2023
2.000
0
2022
2023
2024
Ændring i lønmodtagerbeskæftigede (privat)
3 mdr. glidende gennemsnit
0
Beskæftigelse
Fuldtidsbeskæftigelse (h. akse)
Anm.: Fuldtidsbeskæftigede i figur 4.3 er opgjort på baggrund af præsterede timer i nationalregnskabet. En fuldtidsbeskæftiget er
defineret ud fra en årlig arbejdstid på 1.924 timer. Tal i begge figurer er korrigeret for sæsonudsving.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Særligt inden for branchen handel og transport har der været forholdsvis store fald i beskæfti-
gelsen det seneste kvartal, især målt på fuldtidsbeskæftigede, mens også antallet af fuldtidsbe-
skæftigede i erhvervsservice og landbruget er begyndt at falde,
jf. figur 4.5.
Dermed er der et
sammenfald mellem de brancher, som har haft en svag produktivitetsudvikling og høj lønkvote,
og de brancher, der har haft en svag beskæftigelsesudvikling det seneste kvartal. Den branche-
fordelte beskæftigelse bør dog tolkes med forsigtighed, da der typisk revideres en del i opgørel-
sen på brancheniveau.
Omvendt er der særligt inden for industrien fortsat pæn fremgang både målt i personer og fuld-
tidsbeskæftigede, og det er i stigende grad industrien, der har bidraget til beskæftigelsesvækst
det seneste halvandet år. Omtrent en femtedel af væksten i lønmodtagerbeskæftigelsen skyldes
således flere ansatte hos Novo Nordisk, som har rundet 30.000 ansatte,
jf. boks 4.1.
Novo Nor-
disk har således stadig større betydning for beskæftigelsesudviklingen, ligesom virksomheden
har bidraget betydeligt til BNP-væksten og overskuddet på betalingsbalancen inden for de sene-
ste år.
Det har også bidraget til, at beskæftigelsesvæksten har været størst i Københavnsområdet rela-
tivt til resten af landet set over det seneste år, hvor København By og Københavns omegn til-
sammen har bidraget til 45 pct. af væksten i lønmodtagerbeskæftigelsen.
1
Denne stigning har
særligt været drevet af en udvidelse af arbejdsstyrken, herunder fra international arbejdskraft.
1
Målt fra 2. kvartal 2023 til 2. kvartal 2024. Andelen af lønmodtagere i København by og Københavns omegn udgjorde i 2.
kvartal 2024 tilsammen 25 pct. af det samlede antal lønmodtagere (sæsonkorrigeret og målt på bopælskommune).
68
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0071.png
Kapitel 4
Arbejdsmarked, produktivitet, løn og indkomst
Boks 4.1
Novo Nordisk har voksende betydning for beskæftigelsesudviklingen
Novo Nordisk har haft stigende betydning for dansk økonomi de seneste år, herunder for væksten i BNP og
overskuddet på betalingsbalancen. Betydningen for arbejdsmarkedet har imidlertid været mere beskeden, hvor
fremgangen har været mere bredt funderet på tværs af brancher i perioden siden 2021. Over det seneste år har
udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen dog i stigende grad været trukket op af et øget antal beskæftigede i
Novo Nordisk.
1
Således var der i september godt 32.000 ansatte i Novo Nordisk (som opgjort ud fra indberet-
tede tal på virk.dk), hvilket er omtrent 14.000 flere end i januar 2022,
jf. figur a.
Det svarer til en stigning på 75
pct. De øvrige store virksomheder i medicinalindustrien har ikke i samme omfang bidraget til beskæftigelses-
fremgang i perioden.
Ifølge nationalregnskabets input-outputtabeller fra 2020 vil der for hver ekstra beskæftiget i medicinalindu-
strien sammenlagt komme yderligere 0,6 beskæftigede i økonomien som helhed (opgjort ved den simple multi-
plikator, som er en kortsigtet, partiel effekt). Uden bidrag fra de ansatte hos Novo Nordisk kunne den samlede
beskæftigelse således have været ca. 51.000 personer lavere i september 2024,
jf. figur b.
Særligt i de kommende år forventes Novo Nordisk at efterspørge meget ekstern arbejdskraft i forbindelse med
opbygningen af store produktionsfaciliteter. Eksempelvis venter Novo Nordisk selv, at udbygningen af deres
produktionsfaciliteter i Kalundborg fra 2025 til 2029 vil kræve arbejdskraft fra ca. 3.000 personer hos underle-
verandører af bygge- og anlægsydelser mv.
2
Figur a
Ansatte i Novo Nordisk i Danmark
Antal ansatte
35.000
Antal ansatte
35.000
Figur b
Mere moderat beskæftigelsesfremgang
ekskl. direkte og indirekte bidrag fra Novo Nordisk
Indeks (januar 2023=100)
102
Indeks (januar 2023=100)
102
28.000
28.000
101
101
21.000
21.000
100
100
14.000
14.000
99
99
7.000
7.000
98
98
0
2020
2021
2022
2023
2024
Novo Nordisk
Top 3 øvrige medicinalvirksomheder
0
97
2022
2023
2024
I alt
Ekskl. Novo Nordisk
Ekskl. Novo Nordisk (inkl. indirekte)
97
Anm.:
Top 3 øvrige medicinalvirksomheder
er målt på beskæftigelse som opgjort i virksomhedernes primære CVR-nummer på
virk.dk under branchekode 21. De tre virksomheder er H. Lundbeck A/S, Leo Pharma A/S og FUJIFILM Diosynth Biotechno-
logies Denmark ApS.
1)
Der skal tages forbehold for, at opgørelsen af lønmodtagerbeskæftigelsen og antal ansatte på virk.dk er opgjort på baggrund
af forskellige kilder, og at der derfor kan være en diskrepans mellem de to opgørelser.
2)
Jf. pressemeddelelse
Novo Nordisk invests more than 42 billion Danish kroner in expansion of manufacturing facilities in
Kalundborg, Denmark
pr. d. 10. november 2023.
Kilde: Danmarks Statistik, virk.dk og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
69
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0072.png
Kapitel 4
Arbejdsmarked, produktivitet, løn og indkomst
Mens væksten i fuldtidsbeskæftigelsen har været vigende det seneste kvartal, har ledigheden
været svagt stigende de seneste to år. Det har vist sig på tværs af landet, om end i varierende
omfang. I løbet af 2023 og 2024 har ledigheden været stigende i alle regioner ud over Region
Nordjylland, hvor ledighedsniveauet dog også er kommet fra et højere udgangspunkt,
jf. figur
4.6.
Forskelle i ledighedsniveauer og -udvikling i forskellige dele af landet skal blandt andet ses
i lyset af forskelle i efterspørgsel på arbejdskraft fx som følge af branche- og virksomhedssam-
mensætning, mens også variation i udbuddet af arbejdskraft spiller en rolle fx fra tilgang af in-
ternational arbejdskraft og alderssammensætningen. Samlet set har den svagt stigende ledig-
hed dog peget mod et mere afkølet arbejdsmarked på tværs af landet.
Figur 4.5
Forskelle i beskæftigelsesudviklingen
på tværs af brancher
1.000 personer
4
2
0
-2
-4
1.000 fuldtidspersoner
4
2
0
-2
-4
Figur 4.6
Stigning i ledigheden i store dele af
landet i løbet af 2023 og 2024
Ledighedsprocent
3,6
3,4
3,2
3,0
2,8
2,8
2,6
2,4
2,2
2023
Hele landet
Syddanmark
2,6
2,4
2,2
2024
Hovedstaden
Sjælland
Midtjylland
Nordjylland
Ledighedsprocent
3,4
3,2
3,0
Bygge og anlæg
Ejendomshandel mv.
Kultur fritid mv.
Inf. og kom.
Landbrug
Ændring i beskæftigede
Ændring i fuldtidsbeskæftigede (h. akse)
Anm.: I figur 4.5 vises ændringen fra 2. kvartal 2024 til 3. kvartal 2024. Fuldtidsbeskæftigede er opgjort på baggrund af præsterede
timer i nationalregnskabet. En fuldtidsbeskæftiget er defineret ud fra en årlig arbejdstid på 1.924 timer. Tal i begge figurer er
korrigeret for sæsonudsving.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tilpasningsbehovet på tværs af brancher vurderes som udgangspunkt at være forholdsvis be-
grænset, og der ventes ikke nogen større eller pludselig nedgang i beskæftigelsen. Det skal ses i
lyset af, at de fleste arbejdsmarkedsindikatorer fortsat er relativt stærke,
jf. figur 4.7.
Således
meldes der fortsat om mangel på arbejdskraft i flere erhverv, der er relativt mange ledige stillin-
ger, og beskæftigelsesforventningerne er generelt fortsat positive på tværs af brancher. På læn-
gere sigt vil efterspørgslen på arbejdskraft understøttes af fortsat og mere bredt funderet aktivi-
tetsfremgang både internationalt og i Danmark.
70
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
Industri, forsyning mv.
Handel og transport
Finans.og forsikring
Offentlig adm. mv.
Erhvervsservice
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0073.png
Kapitel 4
Arbejdsmarked, produktivitet, løn og indkomst
Figur 4.7
De sammenvejede arbejdsmarkedsindikatorer er fortsat relativt stærke
Indeks
8
Indeks
8
4
4
0
0
-4
-4
-8
1998
2000
Erhvervsliv
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
2024
Indeks
Ledighedsforhold
Arbejdskraft og produktivitet
Lønninger
-8
Anm.: Seneste observation er 3. kvartal 2024. Indekset er en sammenvejning af en række indikatorer for udviklingen på arbejds-
markedet ved førstekomponenten af en principalkomponentanalyse. For detaljeret beskrivelse se kapitel 5 i Økonomisk Re-
degørelse, marts 2023.
Kilde: Danmarks Statistik, jobindsats.dk, Macrobond og egne beregninger.
Også andre lande i Europa har de seneste måneder haft en svagere vækst i beskæftigelsen i for-
længelse af en periode med svag produktivitetsvækst,
jf. figur 4.8 og figur 4.9.
Figur 4.8
Beskæftigelsen er vendt i flere
nordeuropæiske lande…
Pct.
1,0
Pct.
1,0
Figur 4.9
… oven på en periode med faldende
produktivitet
Pct.
8
Pct.
8
0,5
0,5
4
4
0,0
0,0
0
0
-0,5
-0,5
-4
-4
-1,0
Seneste år
Danmark
Tyskland
Seneste tre måneder
Nederlandene
-1,0
Sverige
-8
4. kvt. 2019-3. kvt. 2024 4. kvt. 2021-3. kvt. 2024
Danmark
Tyskland
Nederlandene
Sverige*
Danmark ekskl. M&P
-8
Anm.: Timeproduktiviteten i figur 4.9 er opgjort som realt BVT pr. arbejdstime (sæson- og kalenderkorrigeret). Eget estimat for vær-
ditilvæksten forbundet med M&P. For Sverige er udviklingen kun tilgængelig frem til og med 2. kvartal 2024.
Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat og egne beregninger.
Den svage produktivitetsvækst og svagt faldende beskæftigelse skal i flere af landene – ligesom
i Danmark – ses i lyset af et relativt kraftigt arbejdsmarkedsopsving efter coronapandemien,
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
71
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0074.png
Kapitel 4
Arbejdsmarked, produktivitet, løn og indkomst
om end opsvinget har været relativt stærkere i Danmark sammenlignet med fx Tyskland og Sve-
rige. For Danmark gælder særskilt, at fraregnet M&P-aktiviteterne i udlandet fremstår tilpas-
ningsbehovet på det danske arbejdsmarked mere betydeligt set i forhold til produktivitetsud-
viklingen.
Demografi vil understøtte beskæftigelsen i aftagende grad
De seneste års høje vækst i beskæftigelsen afspejler til dels en stærkere tilknytning til arbejds-
markedet for både yngre, ældre og personer med et andet statsborgerskab end dansk. Samtidig
afspejler det også en demografisk udvikling, hvor der er kommet flere seniorer og færre perso-
ner mellem 30-59 år, mens der har været en betydelig tilgang af international arbejdskraft,
jf.
Økonomisk Redegørelse, august 2024.
I de kommende år vil befolkningsudviklingen – alt andet lige – i mindre grad understøtte vi-
dere vækst i beskæftigelsen. Antages det, at beskæftigelsesfrekvenserne fastholdes på tværs af
aldersgrupper, herkomst og køn, samt at befolkningen udvikler sig som fremskrevet i befolk-
ningsregnskabet, vil det isolerede bidrag fra demografisk udvikling mindskes i 2025 og blive
negativt i 2026,
jf. figur 4.10.
Det skyldes især, at der kommer flere ældre, som går på pension.
Figur 4.10
Demografisk udvikling vil alt andet lige dæmpe beskæftigelsesudviklingen
Årsændring, 1.000 lønmodtagere ved fastholdt beskæftigelsestilknytning (2023-niveau)
20
Givet faktisk befolkningsudvikling
15
Givet
befolknings-
fremskrivning
20
15
10
10
5
5
0
0
-5
2011
2012 2013
2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
2023 2024
2025 2026
-5
Anm.: I figuren vises bidrag til udviklingen i beskæftigelsen fra ændringer i demografi målt på herkomst, alder og køn givet fastlåste
2023-beskæftigelsesfrekvenser. Beregningen er baseret på befolkningsregnskabet og den tilhørende befolkningsfremskriv-
ning. Befolkningsfremskrivningen indeholder ikke grænsependlere samt fordrevne fra Ukraine med ophold under særloven.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Meget kan dog påvirke udviklingen i arbejdsudbuddet over de kommende år. Det kan fx være
gennem en anden demografisk udvikling, herunder som følge af en højere eller lavere tilgang af
international arbejdskraft. Tilgangen af international arbejdskraft afhænger blandt andet af op-
holdsordninger, som fx den supplerende beløbsordning,
jf. boks 4.2.
Også tilknytningen til ar-
bejdsmarkedet kan ændres generelt eller for forskellige aldersgrupper, fx som følge af konjunk-
tursituationen eller hvis seniorer generelt får en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet. Over
de seneste år har fjernelsen af pensionsmodregning i egen og ægtefælles lønindkomst eksem-
pelvis bidraget til en betydelig forøgelse af antallet af folkepensionister i beskæftigelse fra godt
60.000 personer i december 2022 til knap 80.000 personer i september 2024.
72
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0075.png
Kapitel 4
Arbejdsmarked, produktivitet, løn og indkomst
Boks 4.2
Næsten 2.000 lønmodtagere er beskæftiget på den supplerende beløbsordning
Den supplerende beløbsordning blev indført i april 2023, og der er pr. september 2024 ca. 1.900 lønmodtagere,
der har opholds- og arbejdstilladelse efter ordningen,
jf. figur a.
1
Det svarer til omtrent 10 pct. af væksten i an-
tallet af internationale lønmodtagere og omtrent 6 pct. af den samlede vækst i lønmodtagerbeskæftigelsen i pe-
rioden. I samme periode er antallet af lønmodtagere på den almindelige beløbsordning til sammenligning ste-
get med 2.000 personer. Det bemærkes, at opgørelsen ikke viser effekten af den supplerende beløbsordning på
det samlede arbejdsudbud.
Tilgangen af lønmodtagere på den supplerende beløbsordning har særligt fundet sted inden for branchen han-
del og transport mv., men også virksomheder inden for brancherne erhvervsservice samt bygge og anlæg har
gjort brug af ordningen i et vist omfang,
jf. figur b.
Inden for handel og transport mv. er der særligt blevet ansat
mange i hotel- og restaurationsbranchen. Sammenholdes branchefordelingen på den supplerende beløbsord-
ning med den almindelige beløbsordning, er der indtil videre en større andel af ansatte inden for handel og
transport mv. samt bygge og anlæg på den supplerende beløbsordning. Omvendt er der en større andel ansat
inden for industri og forsyning samt information og kommunikation på den almindelige beløbsordning. For-
skelle i branchefordelingen skal blandt andet ses i lyset af forskellige beløbsgrænser på den supplerende og den
almindelige beløbsordning, der udgør henholdsvis 393.000 kr. og 487.000 kr. i 2024. Den supplerende beløbs-
ordning er derfor primært relevant for job, der ligger inden for dette spænd,
jf. Økonomisk Redegørelse, august
2024.
Dog kan det seneste halvandet års efterspørgsel på specifikke typer af arbejdskraft potentielt også spille
en rolle ift. den relative brug af de to ordninger. Således har der eksempelvis været relativ høj beskæftigelses-
vækst inden for bygge og anlæg, mens beskæftigelsen er faldet inden for branchen information og kommunika-
tion, hvilket kan være afspejlet i branchernes respektive brug af ordningen.
Finansministeriet skønner, at den supplerende beløbsordning vil øge den strukturelle beskæftigelse med 4.750
fuldtidspersoner i 2030 og yderligere 8.400 fuldtidspersoner i 2050,
jf. Finansministeriet (2024).
Heraf vil en
del af forøgelsen i stigende grad også være en følge af beskæftigelse blandt medfølgende familie samt efterhån-
den familiemedlemmer født i Danmark. Det bemærkes, at Finansministeriets skøn viser effekten fra indførel-
sen af den supplerende beløbsordning på den samlede strukturelle beskæftigelse inklusive evt. afledte virknin-
ger på international arbejdskraft på andre opholdsordninger.
Figur a
Lønmodtagere på den supplerende
beløbsordning
Lønmodtagere
4.000
Lønmodtagere
16.500
Figur b
Branchefordeling på den supplerende og
ordinære beløbsordning
Lønmodtagere
1.200
Pct.
60
3.000
15.500
600
30
Bygge og anlæg
Landbrug mv.
Handel og transport mv.
1.000
13.500
0
2023
2024
Supplerende beløbsordning
Beløbsordning (h. akse)
1)
12.500
Antal
Andel, supplerende beløbsordning (h. akse)
Andel, beløbsordning (h. akse)
Antallet af lønmodtagere på den supplerende beløbsordning og den almindelige beløbsordning er her opgjort inkl. tilhørende
spor under fast track-ordningen. Antallene er opgjort pr. september 2024 og er ikke sæsonkorrigeret.
Kilde: Danmarks Statistik, jobindsats.dk, Finansministeriet (2024): Regneprincipper for beløbsordningerne, august 2024 og egne
beregninger.
Finansiering og fors.
Erhvervsservice
Industri og forsyning
Kultur, fritid mv.
Inf. og kom.
2.000
14.500
0
Off. adm.
0
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
73
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0076.png
Kapitel 4
Arbejdsmarked, produktivitet, løn og indkomst
Udsigt til en vis tilpasning på arbejdsmarkedet
Det skønnes, at den demografiske udvikling samt tilpasningsbehov blandt virksomhederne vil
give sig udslag i en afdæmpning på arbejdsmarkedet i de kommende år. Samlet set skønnes be-
skæftigelsen at stige svagt med 5.000 personer i 2025 og falde en smule med 5.000 personer i
2026,
jf. figur 4.11.
Det afspejler sig ligeledes i en svagt stigende ledighed og en svagt aftagende
arbejdstid,
jf. figur 4.12.
Den faldende tendens i arbejdstiden bidrager dermed til en del af til-
pasningen på arbejdsmarkedet, da den indebærer en svagere udvikling i de samlede præsterede
timer – som også set i 3. kvartal, hvor den gennemsnitlige arbejdstid faldt med 0,3 pct.
Figur 4.11
Afdæmpet udvikling i
beskæftigelsen…
1.000 beskæftigede
3.350
1.000 beskæftigede
140
Figur 4.12
… hvilket også afspejler sig i lidt
lavere arbejdstid og lidt højere ledighed
1.000 fuldtidspersoner
160
Timer pr. kvartal
375
3.200
70
120
360
3.050
0
80
345
2.900
2019
2021
2023
2025
Årsændring (h. akse)
-70
Beskæftigelse
40
2019
2021
2023
2025
Bruttoledighed
330
Gns. arbejdstid (h. akse)
Anm.: Beskæftigelsen er opgjort inklusiv orlovspersoner. Stiplede linjer angiver skøn.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Modstykket til en mindre jobintensiv fremgang i produktionen er en pæn fremgang i produkti-
viteten. Produktiviteten for den samlede private sektor ventes at ligge over den trendmæssige
udvikling de kommende år, hvilket ud over fortsatte bidrag fra medicinalindustrien også skal
ses i lyset af genåbningen af Tyrafeltet i Nordsøen ved udgangen af 2024. Det skønnes i progno-
sen, at produktiviteten i den private sektor ekskl. råstof samt fremstilling (dvs. ekskl. de særlige
vækstbidrag fra medicinalindustrien og genåbningen af Tyrafeltet) vil vende tilbage til omtrent
den historiske trend for perioden 2000-2019,
jf. figur 4.13.
De konjunkturelle forhold, som har lagt en dæmper på produktivitetsudviklingen i store dele af
økonomien de seneste år, ventes således at vende rundt og trække i den modsatte retning. Det
dækker også over en forventet stigning i kapitalintensiteten, dvs. mængden af kapitalapparat
pr. arbejdstime, som ligeledes er faldet under det stærke arbejdsmarkedsopsving.
I 2025 og 2026 forventes lønkvoten tilsvarende at falde via tilpasning af beskæftigelsen. For
den private sektor ekskl. råstof, fremstilling og søtransport (som har haft store udsving pga. vo-
latile fragtrater) ventes lønkvoten således at vende tilbage til omtrent samme niveau som i peri-
oden før coronapandemien,
jf. figur 4.14.
Mere moderate lønstigninger vil også bidrage til lidt
lavere lønkvoter.
74
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0077.png
Kapitel 4
Arbejdsmarked, produktivitet, løn og indkomst
Figur 4.13
Produktiviteten uden
råstofindvinding og fremstilling ventes at vende
tilbage til trend…
Indeks (2019=100)
115
Indeks (2019=100)
115
Figur 4.14
… mens lønkvoterne ventes at falde
en smule frem mod 2025 og 2026
Pct. af BVT
66
Pct. af BVT
66
110
110
62
62
105
105
58
58
100
100
54
54
95
2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026
Privat sektor i alt
Privat sektor ekskl. råstof og fremstilling
95
50
50
2005 2008 2011 2014 2017 2020 2023 2026
Privat sektor i alt
Privat sektor ekskl. råstof og fremstilling
Privat sektor ekskl. råstof, fremstilling og søtransport
Anm.: Stiplede linjer i figur 4.13 angiver eksponentiel trend for perioden 2000-2019. I figur 4.14 er lønkvoter korrigeret for, at selv-
stændige bidrager til BVT, men ikke indgår i lønsummen. Det betydelige fald i lønkvoten i den private sektor i 2022 skyldes
meget høje fragrater og deraf meget høj indtjening inden for søtransport. Fragtraterne udviser store variationer fra år til år,
hvorfor lønkvoten også er vist ekskl. søtransport.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Aftagende pres på arbejdsmarkedet fører til mere moderat lønudvikling
Det store pres på arbejdsmarkedet de senere år med høj og stigende beskæftigelse afspejler sig i
et positivt beskæftigelsesgab, hvor den faktiske beskæftigelse i 2022 og 2023 vurderes til at
have været mere end 2 pct. højere end den strukturelle beskæftigelse, hvilket er det højeste ni-
veau siden 2008. I 2023 blev beskæftigelsesgabet dog indsnævret, og denne udvikling skønnes
at være fortsat i 2024. I 2025 og 2026 forventes yderligere indsnævring parallelt med det let af-
tagende pres på arbejdsmarkedet, men gabet ventes fortsat at være positivt og relativt højt,
jf.
figur 4.15.
Presset på arbejdsmarkedet har medført store nominelle lønstigninger på det private område
de seneste år. Samtidig skal de høje stigningstakter ses i lyset af den betydelige udhuling af de
reale lønninger under perioden med høj inflation i særligt 2022. Genopretning af reallønnen
var derfor også fokus for overenskomstaftalerne, som blev indgået på det private område i for-
året 2023. I 2024 skønnes en meget betydelig lønstigningstakt på 5,3 pct. på DA-området.
De nuværende centrale overenskomster på det private område løber til og med 1. kvartal 2025,
og i foråret 2025 skal der forhandles nye overenskomster. På hovedparten af overenskomstom-
råderne fastsættes alene mindstebetalings- og minimallønssatser centralt, mens de faktiske løn-
reguleringer forhandles lokalt og påvirkes af blandt andet konjunktursituationen generelt og
den enkelte virksomheds konkurrencesituation og mulighed for at tiltrække og fastholde kvali-
ficeret arbejdskraft.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
75
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0078.png
Kapitel 4
Arbejdsmarked, produktivitet, løn og indkomst
Figur 4.15
Aftagende lønvækst i 2025 og 2026 parallelt med indsnævring af beskæftigelsesgab
Pct. af strukturel beskæftigelse
6
Pct.
6
4
4
2
2
0
0
-2
-2
-4
2005
2007
2009
2011
2013
2015
2017
2019
2021
2023
2025
Beskæftigelsesgab
Real lønstigningstakt (h. akse)
Nominel lønstigningstakt (h. akse)
-4
Anm.: Beskæftigelsesgabet er opgjort som den procentvise forskel på faktisk beskæftigelse og strukturel beskæftigelse. Nominel
lønstigningstakt er opgjort som fortjeneste ekskl. genetillæg pr. time efter DA’s StrukturStatistik, og den reale lønstigningstakt
er opgjort som den nominelle lønstigningstakt deflateret med forbrugerprisindekset. Den nominelle lønstigningstakt har i peri-
oden 2005-2020 gennemsnitligt udgjort 2,5 pct. årligt, mens den reale lønstigningstakt i gennemsnit har udgjort 1,1 pct. årligt
i samme periode.
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Der forventes mere moderate lønstigningstakter på 3,4 pct. i 2025 og 3,2 pct. i 2026 i kraft af
det let aftagende pres på arbejdsmarkedet. De nominelle lønstigningstakter i 2025 og 2026 lig-
ger over det historiske gennemsnit i perioden 2005-2020 i overensstemmelse med, at der fort-
sat forventes et positivt beskæftigelsesgab.
Med en forventet inflation på under 2 pct. i 2025 og 2026 indebærer prognosen reallønsstignin-
ger på 1,5 pct. i både 2025 og 2026, hvilket tilsvarende er over gennemsnittet for 2005-2020.
Den lavere inflation siden 2022 har allerede bidraget til en markant reallønsfremgang siden be-
gyndelsen af 2023, og reallønnen på DA-området oversteg fra 2. kvartal 2024 niveauet i 2021,
jf. figur 4.16.
Der har også været høje nominelle lønstigninger i udlandet de seneste år. Inden for fremstil-
lingsvirksomhed har lønstigningstakterne i udlandet omtrent udviklet sig parallelt med stig-
ningstakterne i Danmark over en længere årrække,
jf. figur 4.17.
2
I EU-Kommissionens efter-
årsprognose (november 2024) skønnes medarbejderomkostningerne for hele økonomien i ud-
landet at stige 4,9 pct. i 2024, mens der forventes lavere stigningstakter i 2025 og 2026 på hen-
holdsvis 3,4 pct. og 3,0 pct.
3
2
3
Se også Statistikudvalgets Statusrapport, 3. kvartal 2024.
Udland omfatter ud over landene i figur 4.17 i EU-kommissionens prognose også Schweiz, Østrig, Irland, Tjekkiet, Un-
garn, Portugal, Grækenland og Island. Lønstigningstakterne er sammenvejet med vægtene i Nationalbankens effektive kro-
nekursindeks.
76
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0079.png
Kapitel 4
Arbejdsmarked, produktivitet, løn og indkomst
Figur 4.16
Fortsat stigende realløn på
DA-området i 2025 og 2026 efter betydelig
fremgang i 2024
Indeks (2021=100)
105
Indeks (2021=100)
105
Figur 4.17
Omtrent ensartet lønudvikling i
Danmark og udlandet
Pct.
6
Pct.
6
100
100
3
3
95
95
0
0
90
2015
2017
2019
2021
2023
2025
90
-3
2005
2008
Danmark
2011
2014
2017
2020
2023
Udland
Tyskland
-3
Anm.: I figur 4.16 er real lønstigningstakt opgjort som fortjeneste ekskl. genetillæg pr. time efter DA’s KonjunkturStatistik deflateret
med forbrugerprisindekset. Stiplede linjer angiver skøn for årsniveauer. I figur 4.17 er lønudviklingen opgjort som de samlede
medarbejderomkostninger pr. time inden for fremstillingsvirksomhed efter DA’s Internationale Lønstatistik (Intstat.da.dk).
Udland omfatter Tyskland, Sverige, USA, Frankrig, Holland, Italien, Belgien, Norge, Polen, Spanien, Finland, Storbritannien
(til og med 2019) og Japan (til og med 2017), hvor lønstigningstakterne er sammenvejet med vægtene i Nationalbankens
effektive kronekursindeks.
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, Intstat.da.dk, Danmarks Nationalbank, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Lønningerne stiger også for offentligt ansatte ligesom indkomstoverførslerne
For de offentlige lønstigninger skønnes der over budgetvirkningen, som angiver årseffekten på
de offentlige budgetter af de aftalte generelle lønstigninger, puljemidler mv. samt skøn for ud-
møntning af reguleringsordningen.
4
På det offentlige område har der i 2024 også været store lønstigninger på baggrund af de indgå-
ede overenskomster i foråret 2024 (OK24) for de kommunale, regionale og statslige ansatte,
samt udmøntning af dele af det aftalte lønløft med
Trepartsaftale om løn og arbejdsvilkår
(de-
cember 2023). Med OK24 blev aftalt lønstigninger inden for en samlet økonomisk ramme på
8,8 pct. af lønnen i perioden fra 1. april 2024 til 31. marts 2026, og i 2025 forventes på den bag-
grund en budgetvirkning på 4,1 pct. I foråret 2026 skal der forhandles nye overenskomster på
de offentlige områder, hvilket indebærer, at skønnet for budgetvirkningen i 2026 er baseret på
beregningstekniske forudsætninger samt udmøntning af trepartsmidler.
 
Modtagere af overførselsindkomster får deres indkomster reguleret med udgangspunkt i satsre-
guleringen, som er bestemt af lønudviklingen på DA-området to år forinden. Satsregulerings-
procenten udgør i 2024 og 2025 henholdsvis 3,2 og 3,6 pct., og i 2026 skønnes den at stige til
5,5 pct., idet de store lønstigninger på DA-området i 2024 slår igennem i reguleringen. Dermed
4
Budgetvirkningen er dermed afhængig af udmøntningstidspunktet for en given lønstigning. Det betyder, at en lønstig-
ning, der fx udmøntes 1. oktober i et givent år, indgår med en vægt på ¼ i det pågældende år og en vægt på ¾ i det efterføl-
gende år.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
77
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0080.png
Kapitel 4
Arbejdsmarked, produktivitet, løn og indkomst
er der udsigt til en betydelig real fremgang i overførselsindkomsterne i 2026, men også i 2024
og 2025 er der reale stigninger.
Stigende løn og overførselsindkomster, lavere skatter og højere ældrecheck
bidrager til stigende disponible indkomster
Husholdningernes reale disponible indkomster skønnes at være steget med 2,5 pct. i 2024. Det
kan helt overvejende tilskrives et stort bidrag fra øget lønindkomst som følge af de høje lønstig-
ningstakter og øget beskæftigelse, mens der skønnes at være sket et mindre fald i øvrige ind-
komster samlet set,
jf. figur 4.18.
Figur 4.18
Fremgang i løn- og overførselsindkomster bidrager til stigende reale disponible
indkomster i prognoseårene
Pct.-point
8
6
4
2
0
-2
-4
Lønindkomst og indkomstoverførsler
Indkomst- og afkastskatter ekskl. pensionsafkastskat
Disponibel indkomst i alt (h. akse)
Pct.
8
6
4
2
0
-2
-4
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Formueindkomst efter pensionsafkastskat og korr. for pension
Andet
Privatforbrug (h. akse)
2022
2023
2024
2025
2026
Anm.: Disponible indkomster er priskorrigeret med privatforbrugsdeflatoren. I 2020 og 2021 er
disponibel indkomst i alt
korrigeret
for skattebetalingen af de udbetalte indefrosne feriepenge.
Lønindkomst og indkomstoverførsler
er inkl. lønindkomst for selv-
stændige.
Formueindkomst efter pensionsafkastskat og korrigeret for pension
omfatter nettorenteindkomst, aktieudbytter og
pensionsafkast fratrukket nettoindbetalinger til pensionsordninger og afkast herpå, som ikke er administreret af husholdnin-
gerne selv.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
I 2025 og 2026 forventes reale stigninger i de disponible indkomster på henholdsvis 2,7 pct. og
2,2 pct. Bidraget fra lønindkomst og overførselsindkomster er noget mindre end i 2024, hvilket
blandt andet afspejler de lavere lønstigninger og afdæmpningen på arbejdsmarkedet, mens ind-
tægterne fra anden indkomst samlet set er omtrent uændret i forhold til 2024. Stigningen i de
disponible indkomster i 2025 og 2026 kan dermed i stort omfang tilskrives stigende lønind-
komst og indkomstoverførsler efter skat.
Personskatterne sættes ned i 2025 som følge af
Aftale om reform af personskat
(2023) med
skønnet umiddelbart 4,9 mia. kr. (2023-niveau), og der sker fortsat tilbagebetaling af boligskat
på omtrent samme niveau som i 2024. I 2026 nedsættes personskatterne med yderligere 5,4
mia. kr. (2023-niveau) som følge af personskattereformen, mens der ikke vil være et bidrag fra
tilbagebetaling af boligskat, idet de sidste tilbagebetalinger forventes i 2025.
Fremgang i husholdningernes disponible indkomster understøtter vækst i privatforbruget i
2025 og 2026 efter en svag udvikling i 2024,
jf. kapitel 1.
Privatforbruget understøttes også af,
78
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0081.png
Kapitel 4
Arbejdsmarked, produktivitet, løn og indkomst
at husholdningerne generelt har store formuer. I 2023 var husholdningernes samlede nettofor-
mue omkring 9 gange højere end deres disponible indkomster,
jf. figur 4.19.
Både reale værdi-
stigninger på aktiver og en højere opsparingskvote i husholdningerne har bidraget til at løfte
formuerne som andel af indkomsten efter finanskrisen.
Figur 4.19
Husholdningerne har stor formue…
Figur 4.20
… hvilket blandt andet afspejler
positiv og stigende opsparingskvote
Pct. af disponibel indkomst
15
10
Pct. af disponibel indkomst
15
Pct. af disponibel indkomst
1.200
900
600
300
0
-300
Pct. af disponibel indkomst
1.200
900
600
300
0
-300
10
5
5
0
-5
0
-5
-10
2005
2008 2011 2014
Opsparingskvote
2017
2020
2023
-10
2004 2007 2010 2013 2016 2019 2022
Andre faste aktiver
Anden finansiel nettoformue
Pension
Fast ejendom
Aktier
Nettoformue, i alt
… korrigeret for nettoindbetalinger til pension
Anm.: I figur 4.19 dækker
fast ejendom
både over boliger og jord, herunder jord anvendt til landbrug. Jordværdierne i 2021-2023 er
foreløbige opgørelser, som er behæftet med betydelig usikkerhed. Gæld er indeholdt i
anden finansiel nettoformue.
Der er
ikke korrigeret for udskudte skatter på pensionsindbetalinger. I figur 4.20 er opsparingskvoterne i 2020 og 2021 korrigeret for
skattebetalingen af de udbetalte indefrosne feriepenge. Nettoindbetalinger til pension udgøres af indbetalinger samt afkast
på pensionsopsparing i ordninger, som ikke administreres af husholdningerne selv, fratrukket udbetalinger.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Siden 2015 har opsparingskvoten været positiv (med undtagelse af 2021), når opsparing opgø-
res som forskellen mellem disponibel indkomst og forbrug,
jf. figur 4.20.
Den negative opspa-
ring i 2021 skal blandt andet ses i lyset af udskudt forbrug fra 2020, som følge af coronapande-
mien. I de disponible indkomster indgår udbetalinger fra de pensionsordninger, som ikke ad-
ministreres af husholdningerne selv, men ikke indbetalinger samt afkast herpå. Husholdnin-
gerne har løbende øget deres pensionsopsparing som andel af den løbende indkomst, og når
der korrigeres for nettoindbetalinger til pension, er opsparingskvoten ca. 6-8 pct.-point højere.
Ud over husholdningernes opsparing af disponible indkomster samt pensionsopsparing er hus-
holdningernes formue steget som følge af, at værdien af aktie-, bolig- og pensionsformuer er
steget mere end forbrugerpriserne. I 2022 faldt formuerne imidlertid betydeligt som følge af
rentestigninger, hvilket førte til fald på blandt andet aktie- og boligmarkederne, og yderligere
udhulede den høje inflation værdien af formuerne. I 2023 lå formuerne fortsat på et lavere ni-
veau end i 2021.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
79
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0082.png
Kapitel 4
Arbejdsmarked, produktivitet, løn og indkomst
Den stigende opsparingskvote kan blandt andet afspejle, at der er sket en vækst i de typer af
indkomster, hvor forbrugstilbøjeligheden er relativt lille,
jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2024,
kapitel 2.
Det gælder fx indkomst fra aktier, som i mindre grad end lønindkomst løbende om-
sættes i forbrug. Det hænger blandt andet sammen med, at aktieindkomst i højere grad er ind-
komstgrundlag i de øvre deciler i indkomstfordelingen. I 2022 faldt privatforbruget fx, selvom
de reale disponible indkomster samlet steg, men isoleret set faldt de reale løn- og overførsels-
indkomster på grund af den meget høje inflation.
5
Opgøres privatforbruget som andel af løn-
indkomst og overførselsindkomst, har privatforbruget udgjort en mere konstant andel end som
andel af den samlede disponible indkomst.
5
Ifølge nationalregnskabet steg de reale disponible indkomster i 2022 med 1,8 pct. (skønnet 0,5 pct. når der korrigeres for
skattebetaling af tilbagebetaling af indefrosne feriepenge i 2020 og 2021). I
Indkomstudvikling og -forskelle i 2022 (Øko-
nomiministeriet, oktober 2024)
er det opgjort, at de reale disponible indkomster faldt med 6,5 pct. på baggrund af individ-
baserede data fra lovmodellens datagrundlag. Forskellen mellem de to opgørelser skyldes blandt andet, at der er forskelle i
de benyttede indkomstdefinitioner, herunder periodisering af nogle indkomstelementer, fx feriepenge og private pensions-
ordninger. I nationalregnskabet indregnes feriepenge på optjeningstidspunktet, mens skatten af feriepenge indgår på ud-
betalingstidspunktet, hvorimod både feriepenge og skattebetaling heraf indgår på udbetalingstidspunktet i den individba-
serede opgørelse. Set over en længere årrække stemmer de to opgørelser generelt godt overens. Se endvidere
Indkomstud-
vikling og -forskelle i 2022 (Økonomiministeriet, oktober 2024).
80
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0084.png
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0085.png
Kapitel 5
Renter og boligmarkedet
5. Renter og boligmarkedet
Pengepolitikken lempes som følge af lavere inflation
Under coronapandemien gennemførte centralbankerne pengepolitiske lempelser for at mind-
ske risikoen for en alvorlig økonomisk og finansiel krise. Den hurtige genopretning efter pande-
mien ledsaget af lempelig penge- og finanspolitik medførte, sammen med forstyrrelser i de glo-
bale værdikæder samt stigninger i råvarepriser i kølvandet på Ruslands aggression mod Ukra-
ine i 2022, at inflationen nåede det højeste niveau siden 1980’erne.
For at nedbringe inflationen, har centralbankerne i mange lande derfor i 2022 og 2023 gen-
nemført betydelige pengepolitiske renteforhøjelser. I Danmark satte Nationalbanken omtrent
på linje med ECB sine renter op med 4,2 pct.-point fra sommeren 2022 til efteråret 2023 i for-
bindelse med varetagelsen af fastkurspolitikken over for euroen. De højere pengepolitiske ren-
ter har ført til væsentligt højere markedsrenter for virksomheder og forbrugere, hvilket har
dæmpet efterspørgslen og bidraget til at reducere inflationen.
Inflationen i euroområdet har været nedadgående igennem 2023 og ind i 2024,
jf. figur 5.1.
Kerneinflationen er dog fortsat forhøjet og aftager kun gradvist. I oktober var kerneinflationen
opgjort til 2,7 pct. Det afspejler især en forholdsvis høj stigning i priserne på tjenesteydelser,
der isoleret set bidrager med knap 1 ¾ pct.-point til den årlige prisstigningstakt.
Figur 5.1
Aftagende inflation i euroområdet og
USA
Pct.
12
10
8
6
4
2
0
-2
2015
2017
2019
Euro - inflation
USA - inflation
Pct.
12
10
8
6
4
2
0
-2
2021
2023
Euro - kerneinflation
USA - kerneinflation
Figur 5.2
Lønvæksten er forhøjet men også
generelt aftaget
Pct.
7
6
5
4
3
2
1
0
2019
2020
2021
Euro - lønindikator
USA - gns. timeløn
2022
Pct.
7
6
5
4
3
2
1
0
2023
2024
Euro - løn i jobopslag
USA - median løn
Anm.: Kerneinflationen i figur 5.1 angiver udviklingen i forbrugerpriserne ekskl. energi og fødevarer (uforarbejdede fødevarer i euro-
området).
Kilde: Macrobond og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
83
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0086.png
Kapitel 5
Renter og boligmarkedet
De stigende priser på tjenesteydelser skyldes ikke mindst forholdsvis høje lønstigningstakter,
som er øget både af hensyn fra arbejdstagerside til at genoprette købekraften og i kraft af et væ-
sentligt pres på arbejdsmarkedet,
jf. figur 5.2.
Eksempelvis viste ECB’s indikator for aftalte løn-
stigninger en årlig stigning på 5,4 pct. i euroområdet i 3. kvartal 2024.
Andre indikatorer for lønvæksten peger dog i retning af mere moderate lønstigninger. ECB’s
indikator baseret på jobannoncer viser således en lønstigningstakt på 3,4 pct. i november mod
4,2 pct. i samme periode året før.
Inflationen i USA er ligeledes reduceret betydeligt over de seneste to år. Målt ved privatfor-
brugsdeflatoren (den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsmål) lå inflationen på 2,3
pct. i oktober, mens kerneinflationen lå på 2,8 pct.
Samtidig er lønvæksten også aftaget. Den gennemsnitlige timeløn i den private sektor steg 4,0
pct. i oktober mod 4,0 pct. i starten 2023, og en indikator fra Federal Reserve Bank of Atlanta
viser en årlig stigningstakt i medianlønnen på 4,6 pct. i den private sektor i oktober, hvilket er
1,5 pct.-point lavere end i starten af 2023.
Aftagende inflation og styrkede forventninger i både markederne samt centralbankernes egne
prognoser til, at inflationen gradvist vil vende tilbage til et niveau, der er i overensstemmelse
med de pengepolitiske målsætninger i løbet af 2025-2026, har betydet, at centralbankerne har
påbegyndt rentenedsættelserne. ECB og den amerikanske centralbank (Federal Reserve) har
således siden starten af sommeren sat de pengepolitiske renter ned med 0,75 pct.-point. Både
ECB og Federal Reserve har i forbindelse med rentenedsættelserne lagt vægt på, at pengepoli-
tikken fortsat vurderes at være stram trods rentenedsættelserne og dermed vil bidrage til at re-
ducere inflationen yderligere.
1
På baggrund af den relativt svage efterspørgselsvækst i euroområdet og forventninger om, at
inflationen vil udvikle sig i overensstemmelse med målsætningen, indregner de finansielle mar-
keder, at ECB gradvist vil nedsætte de pengepolitiske renter yderligere. I slutningen af novem-
ber pegede finansielle kontrakter på yderligere rentenedsættelser på omkring 1,5 pct.-point
frem mod midten af 2025 og derefter omtrent uændrede pengepolitiske renter i 2026,
jf. figur
5.3.
ECB har i forbindelse med pressemøderne efter rentemøderne flere gange betonet, at yderligere
rentenedsættelser vil afhænge af, om inflationen fortsat forventes at udvikle sig i overensstem-
melse med inflationsmålsætningen.
Den amerikanske centralbank har ligeledes understreget, at udviklingen i inflationsudsigterne
vil være afgørende for yderligere rentenedsættelser, men samtidig også henvist til centralban-
kens anden målsætning om fuld beskæftigelse.
1
Jf. ECB:
Monetary Policy Statement 17. oktober 2024
og Federal Reserve:
Monetary Policy Statement
7. november 2024.
84
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0087.png
Kapitel 5
Renter og boligmarkedet
Figur 5.3
De finansielle markeder venter
yderligere rentenedsættelser fra ECB…
Pct.
3,50
3,25
3,00
2,75
2,50
2,25
2,00
1,75
1,50
dec-24
apr-25
aug-25 dec-25
apr-26
aug-26
Antal rentenedsættelser
0
1
2
3
4
5
6
7
8
Implicit rente
Figur 5.4
… og tilsvarende fra Federal Reserve i
USA
Pct.
6
5
4
3
2
1
0
2015
Nu
2017
2019
2021
2023
2025
1. august 2024
Pct.
6
5
4
3
2
1
0
1. november 2024
Antal rentenedsættelser (h. akse)
Anm.: Markedsforventninger baseret på lukkekurser den 27. november. I figur 5.3 antages rentenedsættelser at være på 0,25 pct.-
point. Den implicitte rente er beregnet på baggrund af €STR futures, og der er antaget et spænd mellem ECB’s indlånsrente
og €STR-renten på 0,083 pct.-point svarende til et historisk gennemsnit. Renteforventningerne i figur 5.4 er beregnet på bag-
grund af Federal Funds futures.
Kilde: Macrobond.
Set i lyset af udsigten til lavere inflation og aftagende kapacitetspres i økonomien forventer de
finansielle markeder, at Federal Reserve vil nedsætte renten yderligere med omtrent 1,0 pct.-
point frem mod udgangen af 2025,
jf. figur 5.4.
Som følge af stærkere fremgang i økonomien og
forventningen om større finanspolitiske underskud har de finansielle markeder nedjusteret for-
ventningerne til rentenedsættelserne en anelse siden præsidentvalget i USA den 5. november.
Danmarks Nationalbank har fulgt ECB’s rentenedsættelser i 2024, og den toneangivende ind-
lånsrente er således blevet reduceret med 0,75 pct.-point til 2,85 pct. I prognosen er det anta-
get, at yderligere rentenedsættelser fra ECB vil føre til parallelle rentenedsættelser af de penge-
politiske renter i Danmark under hensyn til fastkurspolitikken.
Pengepolitiske rentenedsættelser og forventninger hertil, har ført til faldende markedsrenter,
jf.
figur 5.5 og figur 5.6.
De korte markedsrenter følger udviklingen i de pengepolitiske renter og
de finansielle markeder forventer, at de fortsætter yderligere ned i takt med de pengepolitiske
renter. De lange renter har ligget mere stabilt siden sommeren, men er fortsat noget lavere end
i efteråret 2023. Lavere løbetidspræmier som følge af reduceret usikkerhed om inflationsudvik-
lingen har isoleret set bidraget til lavere lange markedsrenter, mens effekten af kvantitative
stramninger omvendt kan have bidraget til lidt højere løbetidspræmier i euroområdet.
2
De fi-
nansielle markeder indregner ikke yderligere fald i de lange renter, hvilket også skal ses i lyset
af høj og stigende offentlig gæld i blandt andet USA og en række større lande i euroområdet,
jf.
kapitel 6.
2
Jf. Danmarks Nationalbank (2024): Monetære og Finansielle tendenser, Analyse nr. 13, september 2024.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
85
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0088.png
Kapitel 5
Renter og boligmarkedet
Figur 5.5
Renter på statsobligationer med 1-årig
løbetid
Pct.
6
Pct.
6
Figur 5.6
Renter på statsobligationer med
10-årig løbetid
Pct.
6
Pct.
6
4
4
4
4
2
2
2
2
0
0
0
0
-2
2015
2017
Danmark
Kilde: Macrobond.
-2
2019
2021
Tyskland
2023
USA
-2
2015
2017
Danmark
2019
2021
Tyskland
2023
USA
-2
I tillæg til ændringer i de pengepolitiske renter nedbringer ECB og Federal Reserve fortsat be-
holdningerne af opkøbte statsobligationer. Det sker ved, at centralbankerne ikke geninvesterer
de statsobligationer, der udløber. Det er med til at reducere overskudslikviditeten og øger alt
andet lige udbuddet af statsobligationer på markedet, hvilket løfter de lange renter en anelse.
3
I Danmark har Nationalbanken ikke tilsvarende haft et opkøbsprogram, og de kvantitative
stramninger i euroområdet samt stærke offentlige finanser i Danmark har været medvirkende
til, at den danske 10-årige statsobligationsrente nu er lavere end den tilsvarende tyske statsobli-
gationsrente.
4
De lavere markedsrenter fører til lempeligere finansieringsvilkår for både virksomheder og hus-
holdninger. Renterne på virksomhedernes udestående er dog fortsat væsentligt højere end før
pandemien, og priserne på egenkapitalfinansiering er også på et højt niveau i forhold til de se-
neste årtier.
5
Opkøbene var ligeledes estimeret til at bidrage til at reducere renterne, se blandt andet J. R. Jensen m.fl. (2017): The
ECB’s unconventional monetary policy and the role of exchange rate regimes in cross-country spillovers, Danmarks Natio-
nalbank,
Working Paper No. 119,
oktober 2017.
4
Jf. Danmarks Nationalbank (2024): Monetære og Finansielle tendenser,
Analyse nr. 3,
marts 2024.
5
Jf. Danmarks Nationalbank (2024): Monetære og Finansielle tendenser,
Analyse nr. 13,
september 2024.
3
86
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0089.png
Kapitel 5
Renter og boligmarkedet
Boligrenterne er også faldet
Som følge af faldende markedsrenter er renterne på danske realkreditobligationer også faldet,
jf. figur 5.7.
Set i lyset af forventninger om yderligere pengepolitiske rentenedsættelser frem
mod udgangen af 2025 er der udsigt til yderligere fald i renterne på realkreditlån med kort ren-
tetilpasning. Derimod skønnes renten på 30-årige fastforrentede realkreditobligationer at for-
blive omtrent uændret på det nuværende niveau på omkring 4 pct. Det er omtrent 1 pct.-point
under niveauet i efteråret 2023.
Det er den lange realkreditrente, der er udgangspunktet for bankernes kreditvurderinger af bo-
ligkøbere, eftersom det lånebeløb, som en husholdning kan kreditgodkendes til, fastlægges ud
fra et lån med fast rente og afdrag. Faldet i den lange realkreditrente siden efteråret 2023 har
således udgjort en medvind for boligmarkedet, da en lavere rente alt andet lige medfører, at bo-
ligkøbere har råd til at servicere en højere gæld i forhold til en given indkomst.
Figur 5.7
Realkreditrenterne er faldet – de korte
renter ventes at falde yderligere
Pct.
10
8
6
4
2
0
-2
1998 2002 2006 2010 2014 2018 2022 2026
Kort
Lang
Pct.
10
8
6
4
2
0
-2
Figur 5.8
Renterne på banklån til boligformål er
også faldet – især for nye lån
Pct.
10
8
6
4
2
0
-2
2014
2016
2018
2020
2022
2024
Nye lån
Indskudsbevisrente
Udestående lån
Pct.
10
8
6
4
2
0
-2
Anm.: I figur 5.8 er Nationalbankens indskudsbevisrente opgjort ultimo måneden.
Kilde: Finans Danmark, Danmarks Nationalbank og egne beregninger.
Renterne på bankernes boliglån er også faldet som følge af de pengepolitiske rentenedsættelser,
jf. figur 5.8.
Denne udvikling forventes at fortsætte frem mod udgangen af 2025.
Renteudviklingen på boliglån betyder, at boligejernes rentebetalinger samlet set vurderes at
være toppet for nu og vil falde, i takt med at renterne på lån med kort rentetilpasning bliver la-
vere. Der vil dog stadig være boligejere med F3- og F5-lån, der sidst fik renten tilpasset i 2020-
2021, som vil få en højere rente ved næste rentetilpasning.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
87
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0090.png
Kapitel 5
Renter og boligmarkedet
Fremgang på boligmarkedet
De lavere renter har været medvirkende til, at fremgangen på boligmarkedet er fortsat. Siden 1.
kvartal 2023 har priserne på ejerboliger overordnet set været stigende,
jf. figur 5.9.
Efter en
kort periode med opbremsning i begyndelsen af 2024 har der været fornyede stigninger i pri-
serne på ejerlejligheder i København, hvor prisfremgangen har været forholdsvis kraftig i 2.
kvartal og 3. kvartal. Dermed ser risikoen for større prisfald på ejerlejligheder som følge af hø-
jere boligskatter på disse under det nye boligskattesystem ikke ud til at materialisere sig.
Figur 5.9
Fornyet fremgang i boligpriserne efter
store udsving – især for ejerlejligheder
Indeks (2019=100)
160
140
120
100
80
60
40
2015
2017
2019
Villaer og rækkehuse
Ejerlejligheder, Kbh. by
2021
2023
Ejerlejligheder
Indeks (2019=100)
160
140
120
100
80
60
40
Figur 5.10
I forhold til udbuddet er boligsalget
på omtrent samme niveau som før pandemien
Solgte boliger relativt til boliger udbudt til salg
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
2004 2007 2010 2013 2016 2019 2022
Villaer og rækkehuse
Ejerlejligheder
Fritidshuse
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
Anm.: Egen sæsonkorrektion i begge figurer. I figur 5.9 vises udviklingen i boligpriser som opgjort af Boligsiden, mens figur 5.10
viser salg og udbud som opgjort af Finans Danmark, hvor observationen for 3. kvartal 2024 er fremskrevet på baggrund af tal
fra Boligsiden.
Kilde: Boligsiden, Finans Danmark og egne beregninger.
Fremgangen i boligpriserne har været drevet af stigende salgsaktivitet. Ifølge Boligsiden steg
salget af villaer og rækkehuse med 6,9 pct. i 2. kvartal og 5,6 pct. i 3. kvartal, og fremgangen
fortsatte i oktober. Set i forhold til udbuddet af boliger er boligsalget omtrent på samme niveau
som før coronapandemien,
jf. figur 5.10.
Relativt til husholdningernes indkomster er priserne på ejerboliger også omtrent på niveau
med før pandemien. Under pandemien medførte øgede præferencer for bolig en opgang i pri-
serne i forhold til indkomsterne, men højere renter og lønstigningstakter har siden bragt for-
holdet ned igen. En tilsvarende udvikling er set i de fleste andre lande,
jf. figur 5.11.
Der er dog
betydelige forskelle på tværs af lande, men udviklingen i Danmark har omtrent været sammen-
lignelig med udvikling i euroområdet set under ét samt Norge og Sverige.
88
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0091.png
Kapitel 5
Renter og boligmarkedet
Figur 5.11
Boligpriserne er ikke steget relativt til indkomsterne siden 2019
Indeks (1. kvartal 2019=100)
140
Indeks (1. kvartal 2019=100)
140
120
120
100
100
80
2017
Spænd
2018
2019
Danmark
2020
2021
Euroområdet
2022
2023
Sverige
2024
Norge
80
Anm.: Spændet omfatter landene med henholdsvis den højeste og laveste indeksværdi for boligpriser relativt til disponible indkom-
ster for den givne periode som opgjort af OECD. Seneste observation er 2. kvartal 2024.
Kilde: OECD (Analytical Housing Indicators).
Indkomstfremgang er med til at understøtte boligefterspørgslen
Som følge af markante lønstigninger i 2023 og 2024 har mange husholdninger fået en betydelig
fremgang i de disponible indkomster og derved genoprettet tabet af købekraft som følge af den
høje inflation i 2022 og 2023,
jf. kapitel 4.
Højere indkomster øger boligkøbernes mulighed for
at finansiere boligkøb og understøtter efterspørgslen efter ejerboliger.
Samtidig er der forholdsvis udbredt tiltro til fremgang i huspriserne blandt husholdningerne.
Således viser en spørgeskemaanalyse fra Boligøkonomisk Videnscenter, at husholdningernes
forventninger til fremgang i boligpriserne på fem års sigt er på det højeste niveau siden 2010.
6
Tiltro til fortsat fremgang i boligpriserne betyder, at husholdningerne i højere grad vil være til-
bøjelige til at købe, blandt andet fordi frygten for tab som følge prisfald synes mindre. Dan-
marks Statistiks opgørelse af forbrugerforventningerne peger også på, at andelen af hushold-
ninger, som angiver planer om køb eller opførsel af en bolig inden for de kommende 12 måne-
der, fortsat er på et relativt højt niveau, hvilket typisk også har været sammenfaldende med
fremgang i huspriserne,
jf. figur 5.12.
6
Danskernes forventninger til boligmarkedet, 3. kvartal 2024, Boligøkonomisk Videnscenter, 14. oktober 2024.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
89
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0092.png
Kapitel 5
Renter og boligmarkedet
Figur 5.12
Forbrugerne indikerer relativt høj
interesse for boligkøb eller nybyggeri
Indikator
-50
-60
-70
-80
-90
-100
1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020
Planer om køb eller opførsel af bolig
Husprisvækst (h. akse)
Kilde: Danmarks Statistik, Finans Danmark og egne beregninger.
Figur 5.13
Udlånsvæksten til husholdninger er
fortsat afdæmpet
Pct. (å/å)
20
Pct. (å/å)
20
Pct. (å/å)
30
20
10
0
-10
-20
15
15
10
10
5
5
0
0
-5
2004 2007 2010 2013 2016 2019 2022
-5
Trods den seneste fremgang i boligpriserne og salget af ejerboliger er udlånsvæksten til hus-
holdninger fortsat meget begrænset,
jf. figur 5.13.
Endvidere er niveauet af restancer på real-
kreditgæld fortsat på et meget lavt niveau, hvilket vidner om, at boligejerne overordnet set har
kunnet håndtere højere renter.
Robustheden af boligmarkedet og boligejernes økonomi gennem de store stød til boligmarkedet
i de foregående år skal blandt andet ses på baggrund af stramninger i den finansielle og makro-
prudentielle regulering for at begrænse risici relateret til udlån til boligmarkedet siden finans-
krisen.
Lånereguleringen i Vækstvejledningen og God Skik-vejledningen har fx været med til at dæmpe
låneefterspørgslen, og uden disse retningslinjer ville boligejerne i de dyreste boligområder, og
især København, efter alt at dømme generelt have en højere gæld. Eksempelvis har bestemmel-
sen i Vækstvejledningen om at boligkøbere skal kreditvurderes til en fast rente på mindst 4 pct.
og ledsagende formuekrav i tilfælde af en høj gældsfaktor været med til at mindske gældssæt-
ningen og gennemslaget af de lave renter i årene før 2022 og dermed også afbødet virkningen af
de efterfølgende stigninger i renterne.
Den demografiske udvikling understøtter fortsat boligefterspørgslen
Boligefterspørgslen og dermed boligmarkedet understøttes fortsat af den demografiske udvik-
ling med fortsat fremgang i befolkningen i de kommende år. Samtidig er der især forholdsvis
stærk fremgang i befolkningen i aldersgruppen 25-40 år, som normalt udgør en stor andel af
boligkøberne,
jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2024.
I 2020 var det fx godt 45 pct. af første-
gangskøberne, der var i aldersgruppen 25-40 år.
7
7
J. Holmgaard og A. Andersen, Hvem er det, der køber enfamiliehuse?
DST Analyse, oktober 2020.
90
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0093.png
Kapitel 5
Renter og boligmarkedet
Den demografiske udvikling er dog ikke jævnt fordelt på tværs af landet. De seneste årtier har
der i Danmark såvel som internationalt været en tendens til urbanisering, hvor en stigende an-
del af befolkningen søger mod byområder.
8
I Danmark har der således været en stærk befolk-
ningsfremgang i Københavnsområdet samt i Østjylland.
Tendensen med en stærkere befolkningsfremgang i byområderne har været medvirkende til
fremgang i priserne i de store byer, mens priserne i en række andre landsdele er stagneret,
jf.
figur 5.14.
Generelt har en stigende efterspørgsel efter boliger som følge af nettotilflytning af
borgere været med til at øge priserne særligt i de store byer,
jf. Økonomisk Redegørelse, august
2019.
Figur 5.14
Sammenhæng mellem udvikling i
huspriser og befolkningsvækst på tværs af
landsdele
Gns. årlig ændring i reale huspriser, 2010-2024, pct.
6
Nordsjælland
4
Nordjylland
2
Bornholm
0
Vest- og
Sydsjælland
Vestjylland
-4
-1
-0,5
0
0,5
1
Gns. årlig befolkningsændring,
2010-2024, pct.
1,5
Fyn
Østsjælland
Østjylland
Sydjylland
Kbh.
omegn
Kbh. by
Figur 5.15
Fortsat betydelige forskelle i
befolkningsudviklingen på tværs af landsdele
Pct.
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
Pct.
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
Københavns omegn
Østjylland
Bornholm
Vest- og Sydsjælland
Nordsjælland
Østsjælland
Vestjylland
Fyn
-2
København by
2010-2024
2024-2030
Anm.: Boligpriserne i figur 5.14 er Finans Danmarks priser på solgte huse, som er deflateret med forbrugerprisindekset. I figur 5.15
er udviklingen i perioden 2024-2030 fra Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning.
Kilde: Finans Danmark, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tendensen mod flere indbyggere i og omkring de større byer ventes at fortsætte, om end i min-
dre udtalt grad. Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning viser således en væsentligt min-
dre befolkningsfremgang i København og omegn i de kommende år end i de foregående 15 år,
jf. figur 5.15.
Derimod indregnes der fortsat en betydelig stigning i befolkningen i Østjylland.
Det indebærer fortsat højere efterspørgsel efter boliger i byerne, hvilket vil understøtte priserne
på ejerboliger. For Vestjylland, Nordjylland og Vest- og Sydsjælland ventes en svag tilbagegang
i befolkningstallet frem mod 2030, sammenlignet med en svag fremgang i perioden 2010-2024.
Boligpriserne i områder med stagnerende eller faldende befolkningstal må således fortsat for-
ventes at udvikle sig svagere end i resten af landet.
8
Se fx OECD Regions and Cities at a Glance 2022.
Nordjylland
Sydjylland
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
91
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0094.png
Kapitel 5
Renter og boligmarkedet
Nybyggeriet er stabiliseret
Boliginvesteringerne gik markant tilbage i 2022 og 2023, hvilket især var drevet af en tilbagegang
i nybyggeriet, som var bredt fordelt på tværs af landet,
jf. figur 5.16.
Det er dog især Østjylland
og Københavnsområdet samt Nordsjælland, at omfanget af fuldførte boliger er faldet fra meget
høje niveauer. Der er tegn på, at tilbagegangen er bremset op i 2024, og der ventes øgede bolig-
investeringer i 2025 og 2026.
Forventningen om fremgang i boliginvesteringerne skal ses på baggrund af tegn på en vending i
nybyggeriet af boliger. Således er omfanget af byggetilladelser og påbegyndt byggeri af huse og
etageboliger stabiliseret i 2. og 3. kvartal 2024,
jf. figur 5.17.
Fremgangen i 3. kvartal af omfan-
get af tilladt byggeri er hovedsageligt drevet af etageboliger.
Figur 5.16
Byggeriet er faldet i alle regioner
Mio. kvm.
1,6
1,4
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
2006 2009 2012
Vest- og Nordjylland
Fyn og Sydjylland
Kbh. og Nordsjælland
Mio. kvm.
1,6
1,4
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
2015 2018 2021 2024
Østjylland
Øvr. Sjælland og Bornholm
Figur 5.17
Tegn på stabilisering i nybyggeriet
1.000 kvm.
2.000
1.750
1.500
1.250
1.000
750
500
250
0
1998 2002 2006 2010 2014 2018 2022
Påbegyndt
Tilladelser
1.000 kvm.
2.000
1.750
1.500
1.250
1.000
750
500
250
0
Anm.: I figur 5.16 vises fuldført boligbyggeri ikke korrigeret for forsinkelser. I figur 5.17 vises påbegyndt og tilladt boligbyggeri med
egen sæsonkorrektion opgjort på kvartalsbasis). Seneste observation er 3. kvartal 2024.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Udsigten til lavere renter samt stabilisering af byggeomkostningerne er med til understøtte
vendingen i boliginvesteringerne. Handelsomkostninger i forbindelse med bolighandler indgår
som en del af boliginvesteringerne, og stigende handelsaktivitet på boligmarkedet som følge af
højere indkomster og lavere renter påvirker derfor direkte boliginvesteringerne.
92
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0096.png
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0097.png
Kapitel 6
Internationale vækstudsigter og udenrigshandel
6. Internationale vækstudsigter
og udenrigshandel
Efter en markant vækst i kølvandet på coronapandemien bremsede verdensøkonomien op sid-
ste år, og væksten på de danske eksportmarkeder har været svag i 2023 og 2024. Det skete i for-
længelse af den høje inflation, som medførte højere renter og en lavere købekraft hos hushold-
ningerne. De højere renter har virket efter hensigten, og inflationen ligger nu tæt på 2 pct. i
både euroområdet og USA,
jf. figur 6.1.
Væksten ventes samlet set gradvist at tage til over de kommende år hos Danmarks vigtigste
handelspartnere. Det skal i høj grad ses i sammenhæng med en forventning om, at væksten i
europæiske lande tager til i takt med forbedret købekraft hos husholdningerne som følge af sti-
gende lønninger og lavere inflation. Derimod ventes væksten i USA at aftage på baggrund af
svagere fremgang i efterspørgsel og mindre vækst i arbejdsstyrken. I Kina aftager væksten grad-
vist blandt andet på grund af en fortsat tilpasning på ejendomsmarkedet og den demografiske
udvikling.
Figur 6.1
Inflationen er bragt ned
Pct. (å/å)
12
10
8
6
4
2
0
-2
2019
2020
2021
2022
2023
2024
USA
Euroområdet
Pct. (å/å)
12
10
8
6
4
2
0
-2
Figur 6.2
Stigende vækst på eksportmarkeder
Pct.
15
12
9
6
3
0
-3
-6
2015
2017
2019
2021
2023
2025
Handelsvægtet BNP
Eksportmarkedsvækst
Pct.
15
12
9
6
3
0
-3
-6
Anm.: Handelsvægtet BNP-vækst og eksportmarkedsvækst er opgjort som et vægtet gennemsnit af henholdsvis BNP-væksten og
importvæksten i Danmarks 36 vigtigste samhandelslande på baggrund af landenes andel af dansk eksport.
Kilde: IMF World Economic Outlook, oktober 2024, Danmarks Statistik og egne beregninger.
For Danmarks største handelspartnere skønnes en BNP-vækst (sammenvejet) på 2,0 pct. i
2025 og 2,1 pct. i 2026,
jf. figur 6.2.
Der ventes således en svagt tiltagende men moderat vækst
på de danske eksportmarkeder. Der er dog stor usikkerhed om de globale vækstudsigter. Prog-
noserne fra de internationale organisationer er baseret på vedtaget økonomisk politik og tager
således ikke højde for større annoncerede ændringer eller ikke-vedtagne politikudspil. For-
øgede geopolitiske eller handelspolitiske spændinger med øgede toldsatser globalt set vil fx
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
95
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0098.png
Kapitel 6
Internationale vækstudsigter og udenrigshandel
kunne påvirke konjunkturbilledet negativt i forhold til grundforløbet for den internationale
økonomi, som prognosen i Økonomisk Redegørelse er baseret på.
Udsigterne til en let tiltagende vækst på eksportmarkederne understøtter de danske eksport-
virksomheders mulighed for at afsætte deres varer og tjenester på det globale marked. Alligevel
ventes væksten i eksporten at blive lavere i prognoseperioden end i 2021-2023, hvor fremgan-
gen i eksporten i høj grad har været drevet af medicinalindustrien, herunder særligt i kraft af
Novo Nordisks lancering af diabetes- og vægttabsprodukterne Ozempic og Wegovy.
Væksten i udlandet understøttes af højere reale disponible indkomster
Vækstbilledet i de avancerede økonomier har overordnet set ikke ændret sig meget over de se-
neste kvartaler. Flere europæiske økonomier har haft lidt større fremgang end tidligere, mens
særligt den tyske økonomi fortsat er udfordret af svag investerings- og forbrugsvækst, og der er
tegn på en lidt mere afdæmpet vækst i USA,
jf. figur 6.3.
Figur 6.3
Lidt højere BNP-vækst i nogle avancerede økonomier
Pct.
6
Pct.
6
4
4
2
2
0
0
-2
DEU
JPN
ITA
SWE
EA
UK
NOR
FRA
NLD
USA
ESP
3. kvartal 2023-3. kvartal 2024
Kilde: Macrobond og egne beregninger.
-2
3. kvartal 2022-3. kvartal 2023
Husholdningernes købekraft vokser nu i mange europæiske økonomier,
jf. figur 6.4.
Hushold-
ningernes reale disponible indkomster har været understøttet af en robust fremgang på ar-
bejdsmarkederne, nominelle lønstigninger og lavere inflation, og husholdningernes reale dispo-
nible indkomster ligger nu for mange landes vedkommende over det niveau, som en fremskriv-
ning af udviklingen op til coronapandemien ville have tilsagt.
1
Som det også er tilfældet for dansk økonomi, har privatforbruget i mange lande udviklet sig re-
lativt svagt sammenlignet med genopretningen af købekraften. Modstykket har været stigende
opsparinger. Det kan blandt andet afspejle, at forbrugerne skal have noget tid til at omstille sig
til det nye prisniveau efter perioden med høj inflation. En forklaring kan være, at priserne på
fødevarer og energi er steget forholdsvis meget i forhold til andre priser på varer og tjenester,
1
Se fx OECD Economic Outlook, december 2024.
96
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0099.png
Kapitel 6
Internationale vækstudsigter og udenrigshandel
og for mange landes vedkommende også mere end husholdningernes nominelle disponible ind-
komster. Prisstigninger på dagligvarer er meget synlige for forbrugerne og kan have haft betyd-
ning for både købelyst og forbrugertilliden. Endvidere kan forhøjet økonomisk-politisk usikker-
hed, herunder i relation til Ruslands invasion af Ukraine, have påvirket væksten i privatforbru-
get.
2
Figur 6.4
Voksende reale indkomster understøtter forbrugsvæksten i flere lande
Annualiseret vækst, pct.
4
3
2
1
0
-1
-2
NLD
DEU
SWE
FRA
USA
UK
ITA
ESP
2. kvartal 2023-2. kvartal 2024
2. kvartal 2019-2. kvartal 2023
Annualiseret vækst, pct.
4
3
2
1
0
-1
-2
Anm.: Real disponibel bruttoindkomst pr. indbygger for husholdninger og NPISH.
Kilde: OECD og egne beregninger.
Verdenshandlen faldt igennem det meste af 2023, blandt andet som følge af svag importefter-
spørgsel i Europa, USA og Japan. Den udvikling er vendt i 2024, hvor en fremgang i den glo-
bale handel har understøttet væksten i økonomierne. Væksten i handlen er især understøttet af
øget handel mellem vækstøkonomier og en genopretning af importefterspørgslen i Europa.
Kortsigtsindikatorer som containeraktiviteten peger endvidere på et positivt momentum for
handlen,
jf. figur 6.5.
2
Se fx EU-Kommisionen Economic Forecast, november 2024.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
97
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0100.png
Kapitel 6
Internationale vækstudsigter og udenrigshandel
Figur 6.5
Verdenshandlen vokser efter tilbagegang i 2023
Pct. (å/å)
30
20
10
0
-10
-20
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
Pct. (å/å)
30
20
10
0
-10
-20
Verdenshandel
Containeraktivitet
Anm.: Verdenshandel er CPB World Trade Monitors mål for verdenshandel i mængder. Containeraktivitet er RWI/ISL Container
Throughput Index, der indeholder data om gennemstrømningen af containere i 94 internationale havne.
Kilde: CPB World Trade Monitor, RWI/ISL Macrobond og egne beregninger.
Tiltagende vækst på nære eksportmarkeder
Efter stagnation i det meste af 2023 er væksten i euroområdet vendt tilbage i de tre første kvar-
taler af 2024,
jf. figur 6.6.
Fremgangen er sket i et afdæmpet men stabilt tempo, mens inflati-
onspresset er aftaget. IMF skønner, at BNP i euroområdet er vokset med 0,8 pct. i 2024, 0,4
pct. under den strukturelle vækst.
Den relativt svage vækst i produktion og efterspørgsel over de seneste år er ikke slået tilsva-
rende igennem på arbejdsmarkederne, og det har været med til at udjævne forløbet i forlæn-
gelse af perioden med høj inflation og stigende renter. Modstykket har været en meget svag ud-
vikling i produktiviteten – og deciderede fald i de største økonomier i euroområdet siden slut-
ningen af 2021,
jf. figur 6.7.
Det er dog vigtigt at skelne mellem den mere strukturelt svage produktivitetsudvikling, som har
præget EU-landene gennem længere tid, og den særlige udvikling, der er opstået i kølvandet af
coronapandemien og perioden med høj inflation og højere renter. De seneste års økonomiske
udfordringer har haft en ekstraordinær påvirkning på produktivitetsudviklingen og forstærket
de eksisterende vækstudfordringer. Disse forhold er et centralt emne på den politiske dagsor-
den i EU og er blandt andet for nyligt blevet belyst i en rapport til EU-Kommissionen,
jf. boks
6.1.
98
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0101.png
Kapitel 6
Internationale vækstudsigter og udenrigshandel
Figur 6.6
Lidt højere BNP-vækst i euroområdet
Figur 6.7
Timeproduktiviteten er faldet i de
største økonomier i euroområdet
Indeks (2015=100)
115
Indeks (2015=100)
115
Pct. (k/k)
1,5
Pct. (k/k)
1,5
1,0
1,0
110
110
0,5
0,5
105
105
0,0
0,0
100
100
-0,5
2022
2023
2024
-0,5
95
2015
2017
2019
Tyskland
2021
2023
Danmark
Frankrig
95
Italien
Anm.: I figur 6.6 vises vækst i BNP i kædede værdier, sæson- og kalenderkorrigeret. Timeproduktiviteten er realt BVT pr. arbejds-
time.
Kilde: Macrobond og egne beregninger.
Boks 6.1
Svagere produktivitetsvækst i avancerede økonomier
Vækstudfordringerne for EU-landene er et centralt emne på den politiske dagsorden i EU. Den tidligere ECB-
formand og italienske premierminister Mario Draghi fremlagde i september en rapport til EU-Kommissionen
om EU’s konkurrenceevne.
1
Draghi-rapporten konkluderede, at EU har en konkurrenceevneudfordring, der
kommer til udtryk ved et tiltagende velstandsgab mellem EU og USA. I rapporten peges der på, at en væsentlig
årsag til denne udvikling er en svagere produktivitetsudvikling i EU, som vurderes at udgøre en væsentlig ud-
fordring for europæiske økonomi.
I rapporten fremhæves det, at EU’s svagere produktivitetsudvikling i særlig grad kan tilskrives udviklingen i
teknologitunge sektorer. Særligt inden for informations- og kommunikationsteknologi (ICT) har amerikanske
virksomheder haft en markant fremgang, der har drevet produktivitetsvæksten i USA de seneste årtier. EU har
derimod ikke i samme grad formået at skabe fremgang inden for disse vækstdrivende brancher, hvilket har for-
værret gabet mellem de to regioner. Ud over en svagere produktivitetsudvikling hæmmes de europæiske virk-
somheder blandt andet af højere energiomkostninger end i USA og Kina, dårligere betingelser for investeringer
i innovation og høje administrative byrder.
I en analyse finder Bank of International Settlements (BIS), at lavere investeringer har været en af hovedårsa-
gerne til den lavere produktivitetsvækst i de avancerede økonomier.
2
Omkring halvdelen af nedgangen i pro-
duktivitetsvæksten i 2010'erne kan tilskrives denne faktor, hvor der efter finanskrisen opstod et investeringsef-
terslæb i forhold til den trend, der var før den finansielle krise. Studiet konkluderer overordnet, at over halvde-
len af nedgangen i væksten i arbejdsproduktiviteten i de avancerede økonomier skyldes lavere investeringer. I
analysen findes også et investeringsgab efter pandemien, men det bemærkes, at erhvervsinvesteringer i USA og
nogle mindre, avancerede økonomier stort set er tilbage på linje med trenden fra før pandemien.
1)
2)
M. Draghi (2024): The future of European competitiveness – A competitiveness strategy for Europe, september 2024.
Igan, m.fl. (2024), Productivity in the post-pandemic world: old trend or new path?
BIS Bulletin nr. 93,
oktober 2024.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
99
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0102.png
Kapitel 6
Internationale vækstudsigter og udenrigshandel
Over de kommende år skønner de internationale organisationer, at væksten i euroområdet
gradvist til tage til, i takt med at stigende realløn og en gradvis lempelse af pengepolitikken ven-
tes at øge den indenlandske efterspørgsel. Samlet set ventes især den højere vækst i Europa at
øge væksten i det handelsvægtede BNP i prognoseperioden,
jf. figur 6.8.
Figur 6.8
Højere vækst på eksportmarkederne afspejler tiltagende vækst i Europa
Vækstbidrag, pct.-point
4
3
2
1
0
-1
-2
2010-2019
Nordiske lande
2022
2023
EU ekskl. nordiske lande
2024
USA
2025
Kina
2026
Andre lande
Vækstbidrag, pct.-point
4
3
2
1
0
-1
-2
Anm.: I figuren vises bidrag til handelsvægtet BNP-vækst, hvilket er væksten hos Danmarks 36 vigtigste samhandelspartnere op-
gjort ud fra andelene i dansk eksport. Nordiske lande er ekskl. Danmark.
Kilde: IMF World Economic Outlook, oktober 2024 og egne beregninger.
Udsigt til lavere vækst i USA og Kina
Den amerikanske økonomi har trodset forventningerne om en opbremsning, og fremgangen i
2024 har været forholdsvis stærk. Væksten har især været trukket af det private forbrug,
jf. fi-
gur 6.9.
Reviderede nationalregnskabstal peger endvidere på, at opsparingstilbøjeligheden ikke er faldet
i samme grad som tidligere opgjort, men derimod er steget siden 3. kvartal 2022. For 2. kvartal
2024 blev husholdningernes opsparingskvote således revideret op til 5,2 pct. fra 3,3 pct., pri-
mært som følge af at husholdningernes indkomster ifølge de nye oplysninger har udviklet sig
stærkere. De nye tal peger således på, at de amerikanske husholdninger også fremadrettet vil
have mulighed for at øge forbruget. Samtidig er produktivitetsudviklingen stærkere ifølge de
nye oplysninger, og de private investeringer (ekskl. boliger) har også udviklet sig stærkt.
Der er dog tegn på, at arbejdsmarkedet kan være på vej mod en afdæmpning, og set over det se-
neste år har væksten i beskæftigelsen været svagere sammenlignet med udviklingen i 2021-
2022,
jf. figur 6.10.
Ledigheden er således steget en anelse og var i oktober 4,1 pct. mod 3,4 pct.
i første halvår 2024. Ledigheden er dog fortsat særdeles lav i et historisk perspektiv, og udvik-
lingen er i tråd med en blød landing.
100
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0103.png
Kapitel 6
Internationale vækstudsigter og udenrigshandel
Figur 6.9
Privatforbruget er drivkraften bag
væksten i den amerikanske økonomi
Pct.-point
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
2022
2023
Privatforbrug
Faste investeringer
BNP-vækst (h. akse)
2024
Offentligt forbrug
Nettoeksport
Pct. (k/k)
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
Figur 6.10
Væksten i den amerikanske
beskæftigelse er bremset op
Pct. (å/å)
3
2
1
0
-1
-2
-3
2015
2017
2019
Nonfarm-payroll
2021
2023
Pct. (å/å)
3
2
1
0
-1
-2
-3
Household Survey employment (adj.)
Anm.: BNP-væksten i 4. kvartal 2024 i figur 6.9 er et nowcast fra den amerikanske centralbanks afdeling i New York. I figur 6.10 er
andenaksen afkortet. Væksten i beskæftigelsen var -15,2 pct. i juni 2020 og 8,7 pct. i august 2020.
Kilde: Macrobond, Federal Reserve Bank of New York, OECD og egne beregninger.
De internationale institutioner forventer en let aftagende vækst i den amerikanske økonomi
over de kommende år. IMF forventer, at væksten vil falde fra 2,8 pct. i 2024 til 2,2 pct. i 2025, i
takt med at finanspolitikken gradvist strammes med afsæt i den for nuværende vedtagne poli-
tik, som er lagt til grund for IMF’s prognose. Der er dog en betydelig usikkerhed omkring den
førte økonomiske politik i USA, især efter det nyligt overståede præsidentvalg.
Væksten i den kinesiske økonomi ventes at afdæmpes i prognoseperioden. Ejendomssektoren i
Kina er fortsat udfordret, hvilket blandt andet har ledt til historisk lav forbrugertillid og høje
opsparinger. Væksten i investeringer understøttes af pengepolitiske lempelser og øgede offent-
lige investeringer. En nyligt offentliggjort gældspakke på omkring 10.000 mia. kr. har til formål
at give de lokale myndigheder mulighed for at refinansiere eksisterende gæld, hvilket skal un-
derstøtte væksten og reducere risikoen for økonomisk ustabilitet. Industriproduktionen er en
betydelig drivkraft i kinesisk økonomi og bidrager til øget eksport. Usikkerhed om den førte
økonomiske politik i USA over de kommende år spiller også over på udsigterne for kinesisk
økonomi.
Finanspolitikken i USA og flere eurolande har ført til højere gældsniveauer
Den offentlige gæld på globalt niveau er vokset som følge af de omfattende finanspolitiske sti-
muli, der blev iværksat under coronapandemien. Mens hjælpepakker og lignende har bidraget
til at undgå en dyb recession og støtte genopretningen af økonomierne, har det også medført en
markant stigning i den offentlige gældsbyrde.
I euroområdet ventes gældsniveauet overordnet ikke at stige over de kommende år,
jf. figur
6.11.
Det dækker dog over forskelligartet udvikling på tværs af lande. I flere højgældslande, her-
under Grækenland, Spanien og Portugal ventes gælden at falde. Dette skyldes blandt andet en
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
101
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0104.png
Kapitel 6
Internationale vækstudsigter og udenrigshandel
forbedret økonomisk vækst samt en styrket budgetdisciplin. Omvendt ventes den offentlige
gæld at stige i blandt andet Frankrig og Italien.
Den offentlige gæld er ligeledes stigende i lande uden for euroområdet, herunder Storbritan-
nien og USA. Fra 2024 til 2029 skønner IMF, med afsæt i den for nuværende vedtagne finans-
politik, at den offentlige gæld i USA vil stige med omtrent 10 pct. af BNP. Høj gæld og fortsat
store underskud har sammen med højere renter ført til betydelige stigninger i de offentlige ren-
teudgifter, og i USA er de offentlige rentebetalinger på det højeste niveau som andel af BNP i
mange år,
jf. figur 6.12.
Figur 6.11
Udsigt til stor stigning i den offentlige
Figur 6.12
Højeste rentebetalinger på USA’s
gæld i flere store økonomier
statsgæld i mange år
Pct. af BNP
0
Storbritannien
Belgien
Italien
Frankrig
Euroområdet
USA
Avancerede økonomier
0
2024
5
2026
10
15
20
2029
25
30
1
1
2
2
4
4
Pct. af BNP
5
Pct. af BNP
5
5
10
15
20
25
30
3
3
Pct. af BNP
0
0
1965 1973 1981 1989 1997 2005 2013 2021 2029 2037
Langsigtede budgetfremskrivninger
10-års budgetfremskrivninger
Anm.: I figur 6.11 vises skøn fra IMF Fiscal Monitor. Fremskrivningerne af rentebetalinger i figur 6.12 er fra den amerikanske kon-
gres' budgetkontors budgetfremskrivninger.
Kilde: IMF Fiscal Monitor, oktober 2024, Congresssional Budget Office, Macrobond og egne beregninger.
De internationale organisationer opfordrer lande til at gennemføre reformer og konsoliderin-
ger, der kan nedbringe de store strukturelle underskud og derved stabilisere den offentlige
gæld. En høj og voksende offentlig gæld hæmmer muligheden for at gennemføre finanspolitisk
stimulus, hvis der opstår store tilbageslag i økonomien. Samtidig kan stigende gæld føre til hø-
jere lange renter for at sikre tilstrækkelig efterspørgsel på statsgældspapirer blandt investorer. I
efteråret 2023 førte udmeldinger om øget udstedelsesbehov af statsgæld fra det amerikanske
finansministerium fx til stigninger i de lange renter globalt. Højere renter vil alt andet lige
hæmme private investeringer og dermed produktivitetsudviklingen.
I sidste ende betyder store underskud og en høj og voksende gæld også, at muligheden for at
prioritere investeringer i forsvar og sikkerhed samt den grønne omstilling mindskes.
102
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0105.png
Kapitel 6
Internationale vækstudsigter og udenrigshandel
Det internationale risikobillede hælder til den negative side
Der forventes som udgangspunkt en moderat, tiltagende vækst på de danske eksportmarkeder.
Vækstudsigterne i den globale økonomi er dog præget af betydelige nedadrettede risici, herun-
der knyttet til forhøjet geopolitisk usikkerhed,
jf. figur 6.13.
De geopolitiske spændinger er
blandt andet drevet af og udmønter sig i handelsspændinger mellem især de største økonomier,
hvilket har ledt til et øget antal handelstiltag, der kan virke dæmpende for den globale handel,
jf. figur 6.14.
En endnu større grad af protektionisme fra især de største økonomier vil kunne øge eksiste-
rende globale handelsspændinger og presse de globale forsyningskæder. Protektionisme kan
også påvirke vækstudsigterne på mellemlang sigt ved at begrænse de afsmittende effekter fra
innovation og teknologioverførsel til særligt vækstøkonomierne, man tidligere har set under
globaliseringen, blandt andet gennem begrænsninger af direkte udenlandske investeringer
(FDI). Scenarieberegninger viser relativt store negative effekter på dansk økonomi af fragmen-
tering på kort sigt, mens BNP-effekten på længere sigt er relativt lille pga. mulighed for omstil-
ling af produktionen.
3
Figur 6.13
Forhøjet geopolitisk usikkerhed
Figur 6.14
Antallet af begrænsende
handelstiltag er steget
Antal tiltag
5.000
Antal tiltag
5.000
Indeks (historisk gns.=100)
400
Indeks (historisk gns.=100)
400
300
300
4.000
4.000
200
200
3.000
3.000
100
100
2.000
2.000
0
0
1.000
1.000
-100
1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020
Økonomisk-politisk usikkerhed
Geopolitisk usikkerhed
-100
0
2009
2012
2015
2018
2021
2024
Begrænsende tiltag
0
Liberaliserende tiltag
Anm.: Det historiske gennemsnit i figur 6.13 dækker perioden 1990-2023. Antallet af handelstiltag i figur 6.14 er justeret for forsin-
kelser i indberetningstidspunkt med skæringsdato d. 31. december.
Kilde: Economic Policy Uncertainty, Global Trade Alert og egne beregninger.
En anden risikofaktor er en intensivering af regionale konflikter, såsom en optrapning af kon-
flikten i Mellemøsten, der kan sprede sig til resten af regionen, eller krigen i Ukraine. Det vil
potentielt kunne forstyrre handlen yderligere og føre til vedvarende stigninger i fødevare-,
energi- og andre råvarepriser. Et voksende udbud fra især olieproducerende lande uden for
OPEC, heriblandt USA, og en svag efterspørgsel efter olie ventes at medføre lavere oliepriser i
prognoseperioden end de foregående år,
jf. figur 6.15.
En uventet stigning i oliepriserne vil
3
Se fx Danmarks Nationalbank (2024): Fragmentering af global handel kan udfordre dansk økonomi.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
103
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0106.png
Kapitel 6
Internationale vækstudsigter og udenrigshandel
imidlertid kunne medføre stigninger i den globale inflation og lavere vækst i især olieimporte-
rende lande. En betydelig del det globale udbud af olie og flydende naturgas transporteres gen-
nem Hormuzstrædet, og potentielle begrænsninger af fragten herigennem vil kunne have store
konsekvenser, især oven på forstyrrelserne af fragten gennem Bab el-Mandeb strædet.
Der er dog også faktorer, der kan medvirke til en højere global vækst end hovedscenariet i
denne prognose. Blandt andet kan husholdningerne i højere grad end ventet øge forbruget ved
at nedbringe de ekstra opsparinger bygget op under coronapandemien, der i mange lande fort-
sat ikke er bragt ned igen. Under pandemien var forbrugsmulighederne begrænset grundet de
smittenedsættende nedlukninger i det meste af verden, hvilket – kombineret med en betydelig
usikkerhed omkring den økonomiske udvikling – mundede ud i høje opsparingsrater i mange
lande,
jf. figur 6.16.
Faktorer, der kan understøtte en nedbringelse af husholdningernes opspa-
ring ved øget forbrug, kan bl.a. være større stigninger i husholdningernes formuer gennem en
kraftigere udvikling i boligpriserne og aktiemarkederne. Det ville styrke væksten i efterspørgs-
len, men vil også kunne medføre et øget inflationspres.
Figur 6.15
Oliepriserne ventes at være lavere i
prognoseperioden end foregående år
Figur 6.16
Husholdningernes relativt høje
opsparingskvoter tyder på, at der stadig er
coronaopsparinger at trække på
Opsparingskvote, pct.
30
25
20
15
10
5
0
2019
2020
USA
Frankrig
Anm.: Oliepriserne i figur 6.15 er spotprisen på Brent. Egne skøn i prognoseår.
Kilde: U.S. Energy Information Administration, Macrobond og egne beregninger.
USD/tønde
120
100
80
60
40
20
0
USD/tønde
120
100
80
60
40
20
0
Opsparingskvote, pct.
30
25
20
15
10
5
0
2021
2022
2023
2024
Tyskland
Storbritannien
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
104
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0107.png
Kapitel 6
Internationale vækstudsigter og udenrigshandel
Medicinalindustrien trækker fortsat størstedelen af den danske eksportvækst
Trods en afdæmpet udvikling i den globale økonomi er den danske vareeksport vokset betyde-
ligt de seneste år. Samlet set er den nominelle vareeksport steget med 10,6 pct. over det seneste
år,
jf. figur 6.17.
Væksten i vareeksporten er i høj grad drevet af medicinalindustrien, som esti-
meres samlet set at have stået for lidt over halvdelen af fremgangen. Heraf vurderes over 80
pct. af væksten i vareeksporten fra medicinalindustrien at komme fra varer, der forarbejdes i
udlandet. Samtidig har eksport af andre industrivarer produceret i Danmark udgjort lidt over
en tredjedel af fremgangen i vareeksporten siden 3. kvartal 2023, hvilket især er drevet af øget
eksport af maskiner.
Figur 6.17
Vareeksporten er især trukket af medicinalindustriens produktion i udlandet
Vækstbidrag, pct.-point
30
Pct. (å/å)
30
20
20
10
10
0
-10
0
-10
-20
2019
2020
2021
Medicinalvarer, der krydser grænsen
Industrivarer, der krydser grænsen
Samlet vareeksport (h. akse)
2022
2023
2024
Medicinalvarer, der ikke krydser grænsen
Anden vareeksport
-20
Anm.: I figur 6.17 er medicinal, der ikke krydser grænsen estimeret på baggrund af medicinalindustriens andel af industriens sam-
lede salg af varer produceret af underleverandører.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Eksporten af varer har udviklet sig forskelligt på tværs af Danmarks eksportmarkeder over de
seneste år. Eksporten til USA er vokset med godt 160 pct. siden starten af 2019, hvilket næsten
udelukkende har været drevet af varer, der ikke krydser grænsen,
jf. figur 6.18.
Det er omvendt
især varer produceret i Danmark, der har drevet størstedelen af vareeksporten til EU, hvilket
blandt andet skyldes en større eksport af færdigvarer mv. Varer, som ikke krydser grænsen har
dog bidraget betydeligt til den danske vareeksport til Tyskland siden starten af 2019, hvilket
blandt andet kan hænge sammen med lanceringen af vægttabsmidlet Wegovy på det tyske mar-
ked i løbet af 2023.
Eksporten relateret til M&P opgøres ikke på varegrupper eller brancheniveau. Industriens salg
af varer produceret af underleverandører svarer omtrent til eksporten af varer solgt i udlandet
ifm. forarbejdning (processing) og giver dermed en indikation om fordelingen af denne. Medici-
nalindustrien udgør aktuelt omkring 70 pct. af industriens samlede salg af varer produceret af
underleverandører,
jf. figur 6.19.
Den resterende andel udgøres blandt andet af produktion af
legetøj samt vindmøller mv.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
105
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0108.png
Kapitel 6
Internationale vækstudsigter og udenrigshandel
Figur 6.18
Den store vækst i dansk eksport til
USA skyldes i høj grad øget salg af varer, der
ikke krydser grænsen
Vækstbidrag, pct.-point
200
150
100
50
0
-50
USA
EU inkl.
Tyskland
Tyskland
Resten af
verden
Pct.
200
150
100
50
0
-50
Figur 6.19
Især medicinalindustrien sælger
varer produceret af underleverandører
Pct.
100
80
60
40
20
0
2021
2022
2023
2024
Andre brancher i industrien
Legetøj og medicinske instrumenter, m.m.
Vindmøller og pumper, m.m.
Medicinalindustri
Pct.
100
80
60
40
20
0
Andre industrivarer, der krydser grænsen
Medicinalvarer, der krydser grænsen
Varer, der ikke krydser grænsen
Samlet vækst (h. akse)
Anm.: I figur 6.18 er eksporten af skibe, næringsmidler, råstoffer, samt mineraler/brændsler ikke inkluderet. I figuren vises vækstbi-
drag til den samlede vækst i dansk vareeksport fra de tre første kvartaler af 2019 til de tre første kvartaler af 2024, fordelt på
varegrupper og geografiske områder. I figur 6.19 vises udvalgte branchers andele af industriens samlede salg af varer pro-
duceret af underleverandører.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
USA er vigtig for dansk eksport og investeringer
USA’s i forvejen store betydning for dansk eksport er blevet mere udtalt over de seneste år.
Alene i årets første ni måneder har USA aftaget varer og tjenesteydelser til en værdi af 251 mia.
kr., hvilket svarer til godt 17 pct. af den samlede danske eksport. Det amerikanske marked er
især vigtigt for eksporten af varer, hvor landet indtil videre i 2024 har aftaget 20 pct. af den
samlede danske vareeksport.
Siden slutningen af 2022 har varer, der ikke krydser den danske grænse, udgjort en voksende
andel af den samlede eksport til USA, og i de første tre kvartaler af 2024 udgjorde disse varer
ca. halvdelen af den samlede eksport til USA,
jf. figur 6.20.
Det er en markant stigning siden
2019, hvor eksporten af varer, der ikke krydser grænsen, kun udgjorde omkring 25 pct. af ek-
sporten til USA. Udviklingen er især drevet af varer solgt i forbindelse med forarbejdning i ud-
landet,
jf. figur 6.21,
hvilket er en forretningsmodel, der er udbredt i medicinalindustrien. Ud-
viklingen sker samtidig med stigende salg af blandt andet diabetesmidlet Ozempic og vægttabs-
midlet Wegovy på det amerikanske marked. Siden 2018 er eksporten af andre industrivarer
gået fra at udgøre 16 pct. af vareeksporten til nu at udgøre 11 pct. af vareeksporten i årets første
ni måneder.
Tjenesteeksporten til USA udgør omkring 13 pct. af Danmarks samlede eksport af tjenester.
Den består især af forretningstjenester og søtransport, som tilsammen udgjorde knap 90 pct. af
tjenesteeksporten i årets første ni måneder. Eksporten af forretningstjenester er steget markant
siden 2018 og er især drevet af stigende eksport af royalties og licenser.
106
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0109.png
Kapitel 6
Internationale vækstudsigter og udenrigshandel
Figur 6.20
En stor del af den danske eksport til
USA bliver produceret i udlandet
Figur 6.21
Det er især varer, der forarbejdes i
udlandet, som har drevet fremgangen i
eksporten til USA
Indeks (2018=100)
600
500
400
300
200
100
0
2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024
Råvarer og brændsler mv.
Medicinalvarer, der krydser grænsen
Andre industrivarer inkl. skibe mv.
Færdigvarer mv.
Processing
Merchanting mv.
Indeks (2018=100)
600
500
400
300
200
100
0
Pct. af samlet eksport til USA Pct. af samlet eksport til USA
60
50
40
30
20
10
0
2019
2020
2021
2022
2023
2024
Varer, der krydser grænsen
Varer, der ikke krydser grænsen
60
50
40
30
20
10
0
Anm.: I figur 6.20 er tjenesteeksporten ikke vist, og serierne i figuren giver derfor ikke tilsammen 100 pct.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
USA er det land med de største direkte investeringer fra Danmark, og i 2023 udgjorde de di-
rekte investeringer i USA omkring 16 pct. af de samlede danske direkte investeringer i udlan-
det,
jf. figur 6.22.
Figur 6.22
USA er det land, hvor danske virk-
somheder har de største direkte investeringer
Pct.
25
Pct.
25
Figur 6.23
Udviklingen skyldes især store
investeringer i amerikanske virksomheder
Mia. kr.
50
Mia. kr.
50
20
20
40
40
15
15
30
30
10
10
20
20
5
5
10
10
0
2018
2019
2020
2021
2022
2023
USA
Storbritannien
Tyskland
0
0
2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024
Første halvår
Andet halvår
0
Anm.: I figur 6.23 er første halvår 2024 opgjort ud fra direkte investeringer i amerikanske virksomheder i 1. og 2. kvartal 2024. Di-
rekte investeringer i amerikanske virksomheder dækker over direkte egenkapitalinvesteringer i USA.
Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
107
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0110.png
Kapitel 6
Internationale vækstudsigter og udenrigshandel
De store direkte investeringer i USA skyldes blandt andet betydelige investeringer fra store
danske koncerner.
4
Siden 2018 har der været en forholdsvis stor stigning i udadgående investe-
ringer i amerikanske virksomheder,
jf. figur 6.23.
Alene i de første seks måneder af 2024 har
der været udadgående direkte investeringer i amerikanske virksomheder på knap 50 mia. kro-
ner til USA.
Danske virksomheders aktivitet i USA kommer også til udtryk ved, at danske datterselskabers
salg er vokset markant fra 2018 til 2022,
jf. figur 6.24.
I 2022 solgte danske datterselskaber va-
rer og tjenester i USA til en samlet værdi af knap 50 mia. amerikanske dollars. Samtidig har der
også været en stigende beskæftigelse blandt danske datterselskaber i USA fra 2018 til 2022,
jf.
figur 6.25.
Mellem 2018 og 2022 er antallet af beskæftigede steget med 18.000 personer, så der
i alt var godt 53.000 beskæftigede i danske datterselskaber i USA i 2022.
Figur 6.24
Store stigninger i salget blandt
danske datterselskaber i USA…
Salg, mia. USD
60
50
40
30
20
10
0
2018
2019
2020
2021
Danske datterselskaber i USA
2022
Salg, mia. USD
60
50
40
30
20
10
0
Figur 6.25
…samtidig med stigende
beskæftigelse
1.000 beskæftigede
60
50
40
30
20
10
0
2018
2019
2020
2021
2022
Danske datterselskaber i USA
Amerikanske datterselskaber i Danmark
1.000 beskæftigede
60
50
40
30
20
10
0
Amerikanske datterselskaber i Danmark
Kilde: U.S. Bureau of Economic Analysis (BEA) og egne beregninger.
4
Se fx Danmarks Nationalbank (2023): Danske virksomheder investerer nu mest i USA.
108
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0111.png
Kapitel 6
Internationale vækstudsigter og udenrigshandel
Svagere udvikling i dansk import drevet af lavere importindhold i eksporten
Den danske import er generelt bestemt ud fra den samlede efterspørgsel og dens sammensæt-
ningen. Historisk er importen vokset omkring halvanden gange så meget som den samlede ef-
terspørgsel. Importen forventes at vokse mindre end den samlede efterspørgsel i 2024, hvilket
er forholdsvis sjældent, når der ses bort fra de særlige forhold under coronapandemien. Im-
portkvoten skønnes således at falde en anelse i 2024, men i takt med tiltagende investeringer
og højere privatforbrug igennem 2025 og 2026, forventes stigende vare- og tjenesteimport igen
at medføre en stigning i importkvoten,
jf. figur 6.26.
Den forholdsvise svage udvikling i importen afspejler blandt andet, at eksporten fra medicinal-
industrien driver en betydelig del af den samlede efterspørgsel, samtidig med at produktionen i
medicinalindustrien har et forholdsvis lavt importindhold,
jf. figur 6.27.
I 2020 kom 29 pct. af
medicinalindustriens produktionsværdi fra import, hvilket er lavere end den samlede industri
ekskl. medicinalindustrien, som i samme periode havde et importindhold på 39 pct. Det er også
forholdsvist lavt sammenlignet med andre brancher i industrien, der havde aktiviteter i udlan-
det, såsom produktionen af motorer, pumper og vindmøller samt legetøj. Det lave importind-
hold i medicinalindustrien skyldes blandt andet, at en stor del af værdiskabelsen sker på bag-
grund af specialiseret viden internt i virksomhederne, og hvor vareforbruget dermed udgør en
mindre del af værdiskabelsen i produktionen.
Figur 6.26
Forventning om stigende importkvote
Figur 6.27
Forholdsvist lavt importindhold i
i 2025 og 2026
medicinalindustrien
Pct. af samlet efterspørgsel
35
Pct. af samlet efterspørgsel
35
Pct. af produktionsværdi
80
Pct. af produktionsværdi
80
34
34
60
60
33
33
40
40
32
32
20
20
31
2015
2017
2019
2021
2023
2025
31
0
Olieraf Motorer,
finaderi pumper
m.m.
og
vind-
møller
Lege-
tøj,
m.m.
Medicinal Samlet
industrien industri
ekskl.
medicinal
0
Anm.: Importindholdet i figur 6.27 er inkl. direkte og indirekte (estimeret) importindhold og baseret på input-outputtabeller fra 2020.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
109
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0112.png
Kapitel 6
Internationale vækstudsigter og udenrigshandel
Store overskud på betalingsbalancen
Den store fremgang i dansk eksport i kombination med en svagere udvikling i importen har re-
sulteret i et stort overskud på betalingsbalancen over de seneste år. Det har især afspejlet udvik-
lingen i samhandlen med medicinalprodukter, der har bidraget med et overskud på mere end 5
pct. af BNP siden starten af 2023,
jf. figur 6.28.
Søtransport bidrog til en stor del af overskud-
det på betalingsbalancen i 2021 og 2022, men noget mindre i løbet af 2023. I 2. og 3. kvartal
2024 har søtransport igen trukket op i overskuddet på betalingsbalancen som følge af højere
fragtrater. Derudover har den øvrige handel bidraget til en del af det voksende overskud siden
slutningen af 2023 efter en periode med små eller negative bidrag.
Figur 6.28
Medicinalindustrien har bidraget til en stor del af overskuddet på betalingsbalancen
Pct. af BNP
20
Pct. af BNP
20
15
15
10
5
10
5
0
0
-5
2019
Medicinalindustrien
Indkomst og løbende overførsler
2020
2021
Søtransport
Betalingsbalancens løbende poster
2022
2023
Øvrig handel
2024
-5
Anm.: Bidrag fra medicinalindustrien er estimeret på baggrund af medicinalindustriens andel af industriens samlede salg af varer
produceret af underleverandører.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Overskuddet på varebalancen over de seneste par år afspejler i overvejende grad positive netto-
indtægter fra handlen med USA,
jf. figur 6.29.
De positive nettoindtægter fra handel med USA
kommer, som før nævnt, især fra stigende nettoindtægter fra handlen med varer, der ikke kryd-
ser grænsen. Derudover har handel med Storbritannien og Norge bidraget positivt til overskud-
det på varebalancen, hvilket i modsætning til USA kommer fra positive nettoindtægter fra
handlen med varer, der krydser grænsen. Der har i samme periode været negative nettoindtæg-
ter fra handlen med EU og Kina. Her er det specielt handlen med varer, der krydser grænsen,
som har bidraget negativt til overskuddet på varebalancen.
Det er samtidig handlen med Kina og en gruppe af andre lande, der har bidraget positivt til
overskuddet på tjenestebalancen,
jf. figur 6.30.
Udviklingen på tjenestebalancen skal blandt
andet ses i lyset af den store betydning af især søtransport og handel med licenser og royalties.
Generelt har tjenestebalancen haft en mindre betydning for det samlede overskud på betalings-
balancen i forhold til varebalancen, med undtagelse af 2021 og 2022, hvor høje fragtrater bi-
drog markant til overskuddet på betalingsbalancen.
110
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0113.png
Kapitel 6
Internationale vækstudsigter og udenrigshandel
Figur 6.29
Især handlen med USA har udgjort en
Figur 6.30
…mens overskuddet på
stor del af overskuddet på varebalancen…
tjenestebalancen bygger på handel med flere
forskellige lande
Pct. af BNP
15
Pct. af BNP
15
Pct. af BNP
15
Pct. af BNP
15
10
10
10
10
5
5
5
5
0
0
0
0
-5
-5
-5
-5
-10
2019
2020
EU
Norge
Resten af verden
2021 2022
USA
Storbritannien
I alt
2023 2024
Kina
Japan
-10
-10
2019
2020
EU
Norge
Resten af verden
2021 2022
USA
Storbritannien
I alt
2023 2024
Kina
Japan
-10
Anm.: Resten af verden er estimeret som de samlede nettoindtægter fratrukket nettoindtægterne fra landene inkluderet i figurerne.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Samtidig med et stort overskud på betalingsbalancen har der også været en markant stigning i
danske investeringer i udenlandske virksomheder inden for medicinal- og maskinindustrien,
jf.
figur 6.31.
Samlet set er direkte investeringer i virksomheder inden for medicinal- og maskinin-
dustrien steget med henholdsvis 150 og 115 mia. kr. siden 2019. Investeringer i udenlandske
virksomheder inden for medicinalindustrien står for den største andel af investeringer i uden-
landske virksomheder i fremstillingsbranchen.
De forholdsvis store investeringer i udlandet har været med til at skabe formueindkomster, som
har bidraget yderligere til overskuddet på betalingsbalancen over de seneste par år.
5
I 2023 ud-
gjorde formueindkomster fra danske investeringer i udenlandske fremstillingsvirksomheder
2,2 pct. af BNP, hvoraf lidt over halvdelen af formueindkomsterne kom fra investeringer i me-
dicinalindustrien,
jf. figur 6.32.
5
Hvorvidt virksomheders aktiviteter i udlandet indgår som eksportindtægter eller formueindkomst afhænger af den speci-
fikke forretningsmodel,
jf. Danmarks Statistik ”Hvordan indgår dansk produktion af varer i udlandet i nationalregnska-
bet?” (2021).
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
111
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0114.png
Kapitel 6
Internationale vækstudsigter og udenrigshandel
Figur 6.31
Stigende investeringer i udenlandske
virksomheder inden for medicinal- og
maskinindustrien
Indeks (2019=100)
250
200
150
100
Indeks (2019=100)
250
200
150
100
Figur 6.32
Stigende formueindkomst fra direkte
investeringer i medicinalindustrien
Pct. af BNP
2,5
2,0
Pct. af BNP
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2015
2017
2019
2021
Anden fremstillingsvirksomhed
Maskinindustri
Medicinalindustri
2023
1,5
1,0
0,5
0,0
50
0
2015
I alt
2017
2019
2021
2023
Medicinalindustri
50
0
Maskinindustri
Anm.: I figur 6.31 opgøres danske investeringer i udenlandske virksomheder som investeringer i egenkapital i udlandet. Branchen
opgøres efter aktiviteten i de udenlandske selskaber som der investeres i. I figur 6.32 er anden fremstillingsvirksomheds
formueindkomst estimeret som den resterede formueindkomst fra fremstillingssektoren, der ikke kommer fra medicinal- eller
maskinindustrien.
Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank og egne beregninger.
112
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0116.png
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0117.png
Appendiks A
Offentlige finanser og finanspolitik
A. Offentlige finanser og
finanspolitik
Den vedvarende højkonjunktur og et ganske stort strukturelt overskud medfører, at der i 2024
forventes et overskud på de offentlige finanser på ca. 85�½ mia. kr., svarende til ca. 2,9 pct. af
BNP. Det offentlige overskud skønnes at mindskes i 2025 og 2026, i takt med at højkonjunktu-
ren ventes at aftage, og finanspolitikken gøres mindre stram.
Toppen af højkonjunkturen vurderes at være passeret omkring årsskiftet 2021/2022, og det
sammenvejede output- og beskæftigelsesgab skønnes at være faldet fra 2,5 pct. i 2022 til 1,7 pct.
i 2024. Afdæmpningen af kapacitetspresset forventes at fortsætte, og det sammenvejede kon-
junkturgab skønnes til 1,2 pct. i 2026.
Konjunkturhensyn er et vigtigt element i tilrettelæggelsen af finanspolitikken, og i perioder
med aftagende kapacitetspres kan finanspolitikken understøtte en blød landing. I overensstem-
melse hermed planlægges finanspolitikken gradvist lempet i 2025 fra et stramt udgangspunkt.
Også i 2026, hvor forudsætningerne om finanspolitikken til dels er af beregningsteknisk karak-
ter, forudsættes finanspolitikken mindre stram. Den ét-årige finanseffekt skønnes således til
0,5 pct.-point og 0,2 pct.-point i henholdsvis 2025 og 2026.
Lempelserne af finanspolitikken skal ses i lyset af, at finanspolitikken har været relativt stram i
årene 2023-2024, hvilket indebærer, at den førte finans- og strukturpolitik siden 2019 fortsat
bidrager til at dæmpe kapacitetspresset i både 2025 og 2026, hvor den flerårige finanseffekt
skønnes til henholdsvis -0,5 pct.-point og -0,3 pct.-point. Det stramme niveau for finanspolitik-
ken ses også ved, at den strukturelle stilling på de offentlige finanser er positiv og væsentligt
over det mellemfristede mål på -0,5 pct. af BNP i 2030.
I hele prognoseperioden skønnes overskud på den strukturelle saldo. Det strukturelle overskud
ventes at aftage fra 1,4 pct. af BNP i 2023 til 0,4 pct. af BNP i 2026. Det skal ses i sammenhæng
med, at finanspolitikken tilrettelægges ud fra en gradvis tilpasning frem mod det mellemfri-
stede mål for den strukturelle saldo på -0,5 pct. af BNP i 2030. Sammenlignet med august-vur-
deringen er skønnet for den strukturelle saldo opjusteret i hele prognoseperioden, herunder
navnlig som følge af højere strukturel selskabsskat og strukturel beskæftigelse.
De offentlige overskud bidrager til, at den offentlige gæld falder. Danmarks ØMU-gæld på 33,6
pct. af BNP i 2023 er allerede blandt de laveste i EU, og ØMU-gælden forventes at falde til 29,9
pct. af BNP i 2026, hvorved den er omtrent halvt så stor som Stabilitets- og Vækstpagtens
grænse på 60 pct. af BNP. Samtidig skønnes den offentlige nettoformue, som indregner vær-
dien af statens finansielle aktiver, at være omkring 25 pct. af BNP i 2025 og 2026.
Det reale offentlige forbrug forventes at vokse med 3,0 pct. i 2025 baseret på aftalerne om fi-
nansloven for 2025 og økonomiaftalerne for kommuner og regioner for 2025. Stigningen dæk-
ker samtidig også over tiltagene i
Aftale om implementering af et Grønt Danmark
(november
2024) og
Aftale om sundhedsreform 2024
(november 2024).
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
115
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0118.png
Appendiks A
Offentlige finanser og finanspolitik
A.1 Den faktiske offentlige saldo
Overskuddet på den faktiske offentlige saldo er ifølge Danmarks Statistiks nationalregnskabstal
opgjort til 92¾ mia. kr. i 2023, svarende til ca. 3¼ pct. af BNP.
Med afsæt i den aktuelle konjunkturvurdering og forudsætningerne om den økonomiske politik
skønnes overskuddet at aftage til ca. 3 pct. af BNP i 2024, 1�½ pct. af BNP i 2025 og ca. 1¼ pct.
af BNP i 2026,
jf. tabel A.1.
Tabel A.1
Oversigt over den faktiske offentlige saldo
2021
Offentlig saldo, mia. kr.
Offentlig saldo, pct. af BNP
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
2022
97,9
3,4
2023
92,7
3,3
2024
85,6
2,9
2025
48,6
1,6
2026
40,6
1,3
105,2
4,1
Forventningen om faktiske offentlige overskud i de kommende år skal blandt andet ses i lyset af
en fortsat gunstig konjunktursituation og skønnede overskud på den strukturelle saldo. De
skønnede faktiske overskud forventes at aftage i prognoseperioden, hvilket blandt andet skal
ses i sammenhæng med en forventet afdæmpning af højkonjunkturen samt en mindre stram
finanspolitik.
Generelt er den offentlige saldo i Danmark stærkt afhængig af konjunkturerne og påvirkes her-
udover af udsving i en række udgifts- og indtægtsposter, som kan svinge meget fra år til år.
Skønnene for den faktiske offentlige saldo er derfor behæftet med betydelig usikkerhed. Forud-
sætningerne vedrørende skønnene for de offentlige finanser er beskrevet i boks A.1.
Boks A.1
Forudsætninger vedrørende skøn for de offentlige finanser i
Økonomisk Redegørelse,
december 2024
Den aktuelle vurdering af den faktiske offentlige saldo i perioden 2024-2026 er baseret på det opdaterede kon-
junkturgrundlag i december-redegørelsen.
For 2024 er skønnene for de offentlige finanser baseret på finansloven for 2024 samt oplysninger om de kom-
munale og regionale budgetter for 2024 mv. Skønnene afspejler derudover virkningen af efterfølgende indgå-
ede politiske aftaler og virkningen af øvrige løbende udmøntninger i udgiftspolitikken mv., samt øvrige nye op-
lysninger i form af opdaterede udgiftsprognoser, offentliggjorte kvartalsvise nationalregnskabsopgørelser mv.
For 2025 er skønnene for de offentlige finanser baseret på aftalerne om finansloven for 2025 samt de indgåede
økonomiaftaler for 2025 med kommunerne og regionerne. Udgiftsskønnene afspejler herudover konsekven-
serne af nye politiske aftaler, herunder tiltagene i
Aftale om Implementering af et Grønt Danmark
(november
2024) og
Aftale om sundhedsreform 2024
(november 2024) samt udmøntninger af konkrete reserver.
I 2026 foreligger der endnu ikke offentlige budgetter. Skønnene tager derfor afsæt i beregningstekniske forud-
sætninger om realvæksten i det offentlige forbrug og de offentlige investeringer i
Opdateret 2030-forløb:
Grundlag for udgiftslofter 2028,
august 2024. Herudover afspejler skønnene virkningen af nye besluttede poli-
tiske tiltag. Den samlede udgifts- og finanspolitik i 2026 tilrettelægges i løbet af 2025 i forbindelse med økono-
miaftalerne for 2026 og finansloven for 2026.
116
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0119.png
Appendiks A
Offentlige finanser og finanspolitik
Ændrede skøn for den faktiske offentlige saldo i 2024-2025
De skønnede overskud på den faktiske offentlige saldo er opjusteret med henholdsvis ca. 30
mia. kr. i 2024 og ca. 17¾ mia. kr. i 2025 sammenlignet med vurderingen i
Økonomisk Rede-
gørelse,
august 2024,
jf. tabel A.2.
Opjusteringen skal navnlig ses i sammenhæng med højere skønnede skatteindtægter, der
blandt andet afspejler den aktuelle konjunktursituation med høj beskæftigelse samt fortsat pro-
duktionsfremgang i navnlig medicinalindustrien.
De skønnede indtægter fra personskatter (inkl. arbejdsmarkedsbidrag) er opjusteret med hen-
holdsvis ca. 5¼ mia. kr. i 2024 og ca. 11�½ mia. kr. i 2025, blandt andet som følge af ændrede
skøn for pensionsind- og udbetalinger, som medfører højere skattegrundlag. De højere forven-
tede indtægter fra personskatter i 2025 skal desuden ses i lyset af en opjustering af den skøn-
nede lønsum som følge af højere skønnet beskæftigelse.
De skønnede indtægter fra selskabsskatter er opjusteret med omkring 15¾ mia. kr. i 2024 og
ca. 18¾ mia. kr. i 2025. Opjusteringen skal ses i lyset af, at a conto-indbetalinger af selskabs-
skat i 1. og 2. rate i 2024 har været væsentligt højere end i tidligere år. De skønnede indtægter
fra pensionsafkastskat er opjusteret med ca. 4�½ mia. kr. i 2024 og nedjusteret med godt 1¾
mia. kr. i 2025. Opjusteringen i 2024 afspejler et højere skønnet afkast for obligationer grundet
et større skønnet fald i renterne end tidligere ventet, samt en lavere beholdning af negativ skat,
der indebærer lavere fradrag i 2024. I 2025 er skønnet for renterne opjusteret i forhold til au-
gust-vurderingen, hvilket bidrager til et lavere skønnet obligationsafkast og dermed lavere for-
ventede indtægter fra pensionsafkastskat.
Omvendt er de skønnede indtægter fra moms og punktafgifter nedjusteret med tilsammen ca. 8
mia. kr. i både 2024 og 2025 i forhold til augustvurderingen. Nedjusteringen af de skønnede
momsindtægter skal hovedsageligt ses i lyset af et lavere skønnet privatforbrug, især et lavere
provenu fra privat forbrug af brændsel (inkl. benzin) og øvrige varer (inkl. fødevarer) i både
2024 og 2025.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
117
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0120.png
Appendiks A
Offentlige finanser og finanspolitik
Tabel A.2
Ændret skøn for den faktiske offentlige saldo i 2024-2025 sammenlignet med Økonomisk
Redegørelse, august 2024
Mia. kr.
Ændring i faktisk offentlig saldo
heraf ændringer i
- Kildeskatter ekskl. aktieskat
- Arbejdsmarkedsbidrag
- Selskabsskatter
- Pensionsafkastskat
- Moms
- Punktafgifter
- Registreringsafgift
- Offentligt forbrug
- Offentlige investeringer (inkl. F&U)
- Indkomstoverførsler
- Nettorenteudgifter
1)
2024
30,0
5,7
-0,4
15,7
4,4
-8,0
-0,1
-1,7
5,5
0,1
2,6
-2,5
2,0
6,7
2025
17,8
10,6
0,8
18,7
-1,8
-7,6
-0,5
-1,8
2,3
-4,2
0,3
1,9
0,1
-2,2
- Ekstraordinær tilbagebetaling af ejendomsskatter
- Øvrige udgifts- og indtægtsposter (residual)
Anm.: Positive tal indikerer en forbedring af den faktiske offentlige saldo – enten i form af højere offentlige indtægter eller lavere
offentlige udgifter. Negative tal indikerer tilsvarende en forværring af den offentlige saldo i form af lavere indtægter eller hø-
jere udgifter. De øvrige udgifts- og indtægtsposter dækker over de resterende indtægter og udgifter i faktisk saldo herunder
blandt andet ejendomsskatter, punktafgifter, nordsøindtægter mv., samt på udgiftssiden subsidier og øvrige primære udgif-
ter. 1) Nettorenteudgifterne er opgjort ekskl. udbytter fra Nordsøen.
Kilde: Økonomisk Redegørelse, august 2024 og egne beregninger.
På udgiftssiden bidrager lavere skønnede nominelle offentlige forbrugsudgifter isoleret set til
en forbedring af den offentlige saldo med ca. 5�½ mia. kr. i 2024, og 2¼ mia. kr. i 2025,
jf. også
afsnit A.4.
Nedjusteringen i 2024 afspejler navnlig en konsolidering af udgiftsskønnet på bag-
grund af de foreløbige kvartalsvise nationalregnskabstal for 1.-3. kvartal, mens nedjusteringen i
2025 blandt andet kan henføres til udmøntninger af reserver mv. som led i finansloven for
2025.
De skønnede udgifter til offentlige investeringer er uændrede i 2024, mens de offentlige inve-
steringer skønnes ca. 4¼ mia. kr. højere i 2025 i lyset af højere forventede materielleverancer
på forsvarsområdet.
De skønnede udgifter til indkomstoverførsler er nedjusteret med 2¼ mia. kr. i 2024 og opjuste-
ret med ca. �½ mia. kr. i 2025. Nedjusteringen i 2024 afspejler navnlig lavere skønnede udgifter
til folkepension.
Udgifterne forbundet med den ekstraordinære tilbagebetaling af ejendomsskatter er nedjuste-
ret med ca. 2 mia. kr. i 2024 og 0,1 mia. kr. i 2025. Nedjusteringen skal ses i sammenhæng
med, at skønnet – der hidtil har været baseret på de foreløbige ejendomsvurderinger – overgår
til at tage afsæt i de endelige ejendomsvurderinger.
118
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0121.png
Appendiks A
Offentlige finanser og finanspolitik
En række øvrige udgifts- og indtægtsposter bidrager samlet set til en opjustering af den offent-
lige saldo i 2024 med ca. 6¾ mia. kr. og en nedjustering i 2025 på ca. 2¼ mia. kr. Justerin-
gerne skal blandt andet ses i lyset af ændrede skøn for profilen for de skønnede udbetalinger i
forbindelse med erstatningsordningerne til minkerhvervet.
A.2 Den strukturelle saldo
Den strukturelle saldo er et beregnet mål for den underliggende stilling på de offentlige finan-
ser ved den givne finanspolitik. Den strukturelle saldo er i modsætning til den faktiske saldo
søgt renset for virkningen af konjunkturudsving og andre midlertidige forhold og er derfor et
mere retvisende mål for den underliggende stilling på de offentlige finanser,
jf. nedenfor.
Der er udsigt til overskud på den strukturelle saldo i hele prognoseperioden. Det strukturelle
overskud aftager dog fra 1,4 pct. af BNP i 2023 til 0,4 pct. af BNP i 2026,
jf. tabel A.3.
Det skal
blandt andet ses i lyset af, at finanspolitikken tilrettelægges ud fra en gradvis tilpasning frem
mod det mellemfristede mål for den strukturelle saldo på -0,5 pct. af BNP i 2030.
Tabel A.3
Skøn for den strukturelle saldo
2023
Pct. af strukturelt BNP
Økonomisk Redegørelse, december 2024
August-vurdering
Kilde: Egne beregning på baggrund af Danmarks Statistik.
2024
2025
2026
1,4
1,1
1,3
0,6
0,6
0,2
0,4
-0,1
Sammenlignet med august-vurderingen er skønnet for den strukturelle saldo opjusteret mærk-
bart i hele prognoseperioden. Det afspejler blandt andet, at skønnet for de strukturelle indtæg-
ter fra selskabsskatten er opjusteret med ca. 0,15-0,2 pct. af BNP som følge af en opdatering
med nye data.
1
Hertil kommer en forbedring som følge af højere skønnet strukturel beskæfti-
gelse i hele prognoseperioden, der afspejler udviklingen på arbejdsmarkedet i den forløbne del
af 2024, herunder større nettoindvandring af personer i den erhvervsaktive alder. Endvidere
medfører forlængelse af særloven for fordrevne fra Ukraine et midlertidigt bidrag til højere
strukturel beskæftigelse i 2025 og 2026. I 2024 forbedres den strukturelle saldo endvidere af en
nedjustering af det skønnede offentlige forbrug, lavere indkomstoverførsler til blandt andet fol-
kepension og lavere offentlige investeringer (ekskl. F35-kampfly).
2
I 2025 bidrager højere skøn-
net afløb for materielleverancer på forsvarsområdet isoleret set til en saldosvækkelse.
Strukturel versus faktisk offentlig saldo
Beregningen af den strukturelle saldo foretages ved, at den faktiske offentlige saldo korrigeres
for de udsving, der vurderes at følge af konjunkturerne og en række andre midlertidige forhold.
Den opdaterede beregning af de strukturelle selskabsskatteindtægter er baseret på perioden 2002-2023, som i gennem-
snit vurderes at være omtrent konjunkturneutral. Ud over indarbejdelsen af nye data er beregningsmetoden uændret.
2
Siden august-vurderingen er anskaffelsen af tre F35-kampfly fremrykket fra 2026 til 2024. Udgifterne til blandt andet
anskaffelse af F35-kampfly udglattes med et syvårs glidende gennemsnit i beregningen af den strukturelle saldo. Fremryk-
ningen af anskaffelse af F35-kampfly fra 2026 til 2024 påvirker dermed isoleret set ikke skønnet for den strukturelle saldo
i disse år. De offentlige investeringer ekskl. F35-kampfly er nedjusteret i 2024. Det afspejler især lavere forventede offent-
lige investeringsudgifter i de selvejende institutioner, hvilket påvirker den strukturelle saldo direkte i året.
1
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
119
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0122.png
Appendiks A
Offentlige finanser og finanspolitik
Det drejer sig blandt andet om udsving i indtægterne fra pensionsafkastskatten, som ofte fluk-
tuerer ganske meget fra år til år, og udsving i indtægterne fra selskabsskat. Herudover korrige-
res den faktiske offentlige saldo for en række engangsforhold, der kan have en betydelig størrel-
sesorden i de enkelte år. Den strukturelle saldo i et givet år er dermed et skøn for, hvor stort det
offentlige over- eller underskud ville have været i en normal situation, dvs. en situation, hvor
den økonomiske aktivitet hverken er særskilt høj eller lav, og hvor de offentlige finanser samti-
dig ikke er påvirket af andre midlertidige forhold.
Den strukturelle saldo beregnes til 1,3 pct. af BNP i 2024 med udgangspunkt i skønnet for den
faktiske offentlige saldo på 2,9 pct. af BNP,
jf. tabel A.4
(pkt. 1). Da konjunkturerne i 2024
(målt ved et sammenvejet output- og beskæftigelsesgab) skønnes bedre end i en normalsitua-
tion, skal den faktiske saldo korrigeres for den gunstige virkning på den faktiske saldo, som det
positive konjunkturgab indebærer. Den beregnede virkning fra konjunkturerne på den faktiske
saldo udgør ca. 1,3 pct. af BNP i 2024 (pkt. 2).
Udover konjunkturbidraget korrigeres den faktiske offentlige saldo for udsving i en række sær-
lige indtægts- og udgiftsposter (pkt. 3-9). I 2024 skønnes blandt andet de faktiske indtægter fra
selskabsskatten at ligge over det beregnede strukturelle niveau, mens indtægterne fra pensions-
afkastskatten vurderes at ligge under det beregnede strukturelle niveau. Sådanne forhold korri-
geres der for i beregningen af den strukturelle saldo, og samlet set svarer korrektionen i pkt. 3-9
til 0,4 pct. af BNP i 2024.
Herudover korrigeres der for øvrige forhold (pkt. 10). Det afspejler blandt andet, at der i nogle
år kan være særlige engangsforhold (ud over på de specielle budgetposter) af ikke-tilbageven-
dende karakter, som påvirker den faktiske saldo uden at have nævneværdig betydning for den
underliggende stilling på de offentlige finanser,
jf. bilag A.3.
120
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0123.png
Appendiks A
Offentlige finanser og finanspolitik
Tabel A.4
Fra faktisk til strukturel saldo
2023
Pct. af BNP
1. Faktisk saldo
Heraf bidrag til den faktiske saldo fra:
2. Konjunkturgab
3. Selskabsskat
1)
4. Registreringsafgift
5. Aktieskat
6. Pensionsafkastskat
7. Nordsøindtægter
2)
8. Nettorentebetalinger og udbytter
1)
9. Specielle budgetposter
3)
10. Øvrige forhold
4)
11. Strukturel saldo (1-2-3-4-5-6-7-8-9-10)
5)
1)
2)
2024
2025
2026
3,3
2,9
1,6
1,3
1,5
0,8
-0,2
0,5
-0,7
-0,1
0,3
-0,1
0,0
1,4
1,3
1,2
-0,3
0,3
-0,6
0,0
0,1
-0,3
0,0
1,3
1,0
0,9
-0,3
0,0
-0,3
0,0
0,1
-0,4
-0,1
0,6
0,8
0,6
-0,3
0,0
-0,1
0,0
0,0
-0,1
-0,1
0,4
Ekskl. indtægter vedrørende aktiviteter i Nordsøen.
Det strukturelle niveau er baseret på det strukturelle provenu, der blev beregnet ved fastsættelse af udgiftslofterne justeret
for holdbarhedsvirkningen af ændringer i de fremtidige nordsøprovenuer i forhold til skønnet ved loftfastsættelsen. Herudover
justeres provenuet for de direkte konsekvenser for nordsøindtægterne af
Aftale om inflationshjælp
(februar 2023).
3)
I 2023-2026 er der korrigeret for ekstraordinære covid-19-merudgifter i forbindelse med erstatningsaftale til minkavlere og
følgeerhverv mv. I 2023-2025 er der endvidere korrigeret for tilbagebetaling af ejendomsskatter som følge af
Forlig om tryg-
hed om boligbeskatningen
(maj 2017).
4)
I 2023-2026 er der korrigeret for ekstraordinære covid-19-merudgifter i forbindelse med erstatningsaftale til minkavlere og
følgeerhverv mv. og for afvigelser fra balance mellem indtægter og udgifter i AUB-ordningen. Der er også korrigeret for inve-
steringen i kampfly, som planlægges i perioden 2021-2026, men som påvirker den strukturelle saldo gennem et syvårs gli-
dende gennemsnit. Øvrige forhold indeholder endvidere forskelle i tilsagnsniveau og afløb for udviklingsbistanden og omreg-
ning fra pct. af faktisk BNP til pct. af strukturelt BNP.
5)
Strukturel saldo opgjort i pct. af strukturelt BNP.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
121
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0124.png
Appendiks A
Offentlige finanser og finanspolitik
Figur A.1
Faktisk og strukturel saldo
Pct. af BNP
6
Pct. af strukturelt BNP
6
Figur A.2
Selskabsskat (ekskl. Nordsø)
Pct. af BNP
5
Pct. af strukturelt BNP
5
4
4
4
4
2
2
3
3
0
0
2
2
-2
-2
1
1
-4
2000
2005
2010
2015
2020
2025
Faktisk saldo
Strukturel saldo (h. akse)
-4
0
2000
2005
Faktisk
2010
2015
2020
2025
Strukturel (h. akse)
0
Figur A.3
Registreringsafgift
Pct. af BNP
2,0
Pct. af strukturelt BNP
2,0
Figur A.4
Aktieskat
Pct. af BNP
2,0
Pct. af strukturelt BNP
2,0
1,5
1,5
1,5
1,5
1,0
1,0
1,0
1,0
0,5
0,5
0,5
0,5
0,0
2000
2005
Faktisk
2010
2015
2020
2025
Strukturel (h. akse)
0,0
0,0
2000
2005
Faktisk
2010
2015
2020
2025
Strukturel (h. akse)
0,0
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
122
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0125.png
Appendiks A
Offentlige finanser og finanspolitik
Figur A.5
Pensionsafkastskat
Figur A.6
Nordsøindtægter
(inkl. udbytter fra Nordsøfonden)
Pct. af strukturelt BNP
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Pct. af BNP
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2000
2005
Faktisk
2010
2015
Pct. af BNP
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2000
2005
Faktisk
2010
2015
Pct. af strukturelt BNP
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2020
2025
Strukturel (h. akse)
2020
2025
Strukturel (h. akse)
Figur A.7
Nettorenteindtægter og udbytter
(ekskl. Nordsø)
Pct. af BNP
1
Pct. af strukturelt BNP
1
Figur A.8
Specielle budgetposter (netto)
Pct. af BNP
1
Pct. af strukturelt BNP
1
0
0
0
0
-1
-1
-1
-1
-2
-2
-2
-2
-3
2000
2005
Faktisk
2010
2015
2020
2025
Strukturel (h. akse)
-3
-3
2000
2005
Faktisk
2010
2015
2020
2025
Strukturel (h. akse)
-3
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
123
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0126.png
Appendiks A
Offentlige finanser og finanspolitik
År-til-år-ændring i den strukturelle saldo
Den strukturelle saldo er som nævnt et skøn for den underliggende stilling på de offentlige fi-
nanser ved den givne finanspolitik. Idet den strukturelle saldo skønnes til 1,4 pct. af BNP i
2023, planlægges der efter en løbende reduktion af den strukturelle saldo for gradvist at nå sal-
domålet på -0,5 pct. af BNP i 2030, der som udgangspunkt svarer til stabil, høj finansiel netto-
formue i pct. af BNP.
Tabel A.5 viser en dekomponering af år-til-år-ændringen i den strukturelle saldo fra 2023 til
2026 fordelt på strukturelle offentlige indtægts- og udgiftsposter (dvs. korrigeret for den skøn-
nede konjunkturpåvirkning og engangsforhold mv.). Finans- og strukturpolitikken – som grad-
vist lempes fra 2023 til 2026 – er dermed afspejlet i bidragene fra de enkelte indtægts- og ud-
giftsposter.
I forlængelse heraf bemærkes det, at blandt andet fuldt finansierede politiske aftaler kan inde-
bære bevægelser mellem de enkelte indtægts- og udgiftsposter, selvom de samlet set (inkl. fi-
nansiering via råderum og andet) er neutrale for den strukturelle saldo. Endvidere bemærkes
det, at de enkelte indtægts- og udgiftsposter kan være påvirket af såkaldte BNP-nævnereffekter
i nogle år. Det kan indebære store modsatrettede bruttobevægelser i de enkelte indtægts- og ud-
giftsposters andele af BNP, men som samlet set kun har en begrænset nettovirkning på den
strukturelle saldo.
I prognoseperioden skønnes det strukturelle overskud at blive svækket fra 1,4 pct. af BNP i
2023 til 0,4 pct. af BNP i 2026. Det afspejler blandt andet en høj planlagt offentlig forbrugs- og
investeringsvækst i kombination med lavere personskatter i 2025 som led i
Reform af person-
skat
(december 2023) samt lavere boligskatter i forbindelse med overgangen til det nye bolig-
skattesystem i 2024.
124
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0127.png
Appendiks A
Offentlige finanser og finanspolitik
Tabel A.5
Approksimativ dekomponering af år-til-år-ændringen i den strukturelle saldo
2023
Pct. af strukturelt BNP
Strukturel saldo
År-til-år-ændring i strukturel saldo
Offentligt forbrug
Offentlige investeringer
Indkomstoverførsler
Subsidier
Overførsler til udlandet
Personlige indkomstskatter og arbejdsmarkedsbidrag
Moms
Punktafgifter ekskl. registreringsafgift
Ejendomsværdiskat og grundskyld
Særlige poster i den strukturelle saldo
Øvrige forhold under ét
1,4
1,3
-0,1
-0,4
-0,1
0,2
-0,1
0,2
0,6
-0,2
0,1
-0,3
-0,1
-0,1
0,6
-0,7
-0,4
-0,3
0,0
0,0
0,1
-0,2
0,0
0,0
-0,1
0,0
-0,1
0,4
-0,2
0,0
-0,1
-0,3
0,1
-0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
0,1
2024
2025
2026
Memo: Bidrag fra provenuer fra finans- og strukturpolitikken
1)
-0,2
-0,8
-0,4
Anm.: År-til-år-ændringen i den strukturelle saldo er baseret på afrundede tal for den strukturelle saldo. Offentligt forbrug er opgjort
ekskl. afskrivninger og imputerede bidrag til tjenestemandspensioner, som er neutrale for den offentlige saldo. Indkomstover-
førslerne er opgjort inkl. indekstillæg og andre løbende overførsler. De særlige poster omfatter selskabsskat, registreringsaf-
gift, aktieskat, pensionsafkastskat, nordsøindtægter, nettorenteindtægter (inkl. udbytter) og specielle budgetposter. De en-
kelte indtægts- og udgiftsposter er korrigeret for den skønnede konjunkturpåvirkning og engangsforhold mv.
1)
Baseret på de direkte provenuer fra finanseffektberegningen inkl. virkningen af udviklingen i den strukturelle beskæftigelse.
De direkte provenuer er skønsmæssigt opgjort efter tilbageløb, og skattepligtige indkomstoverførsler er opgjort efter skat.
Bidraget afspejler ikke virkningen af politik konteret på de såkaldte særlige poster i den strukturelle saldo og på en række
andre poster, herunder blandt andet overførsler til udlandet (hvor langt hovedparten af Ukrainefonden konteres). De direkte
provenuer er opgjort ekskl. engangsforhold i opgørelsen af den strukturelle saldo.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
125
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0128.png
Appendiks A
Offentlige finanser og finanspolitik
A.3 Offentligt forbrug, beskæftigelse og investeringer
Offentligt forbrug
Ifølge Danmarks Statistiks nationalregnskabstal udgjorde de nominelle udgifter til offentligt
forbrug 636,4 mia. kr. i 2023, mens realvæksten i det offentlige forbrug fra 2022 til 2023 ud-
gjorde -0,2 pct. (opgjort ved input-metoden). Når der korrigeres for ekstraordinære udgifter re-
lateret til covid-19 i 2022, kan forbrugsvæksten fra 2022 til 2023 opgøres til ca. 2 pct.
3
I 2024 ventes realvæksten i det offentlige forbrug at udgøre 2,6 pct. baseret på finansloven for
2024, de kommunale og regionale budgetter, virkningerne af efterfølgende indgåede politiske
aftaler samt øvrige nye oplysninger, herunder de offentliggjorte foreløbige nationalregnskabstal
for 1.-3. kvartal 2024. Den skønnede reale forbrugsvækst i 2024 er nedjusteret med ca. 0,7 pct.-
point set i forhold til august-vurderingen.
I 2025 skønnes en offentlig real forbrugsvækst på 3,0 pct. baseret på aftalerne om finansloven
for 2025 og de foreløbige kommunale og regionale budgetter for 2025. Prioriteringerne i ud-
gifts- og finanspolitikken i 2025 omfatter også tiltagene i
Aftale om Implementering af et Grønt
Danmark
(november 2024) og
Aftale om sundhedsreform 2024
(november 2024). Den skøn-
nede reale forbrugsvækst i 2025 er opjusteret, navnlig som følge af det lavere skøn for det of-
fentlige forbrug i 2024.
I 2026 forudsættes forbrugsvæksten beregningsteknisk at udgøre 0,5 pct., hvilket svarer til den
forudsatte udgiftsvækst i det seneste mellemfristede 2030-forløb,
jf. Opdateret 2030-forløb:
Grundlag for udgiftslofter 2028
(august 2024).
Den skønnede realvækstrate i det offentlige forbrug ligger i både 2024 og 2025 over den gen-
nemsnitlige vækst siden 2000, mens forbrugsvæksten i 2026 skønnes at være på linje med væk-
sten i årene op til prognoseperioden,
jf. figur a.9.
Efter en længere årrække, hvor det offentlige
forbrug som andel af strukturelt BNP faldt til et niveau noget under gennemsnittet siden årtu-
sindskiftet, forventes det offentlige forbrug at vokse som andel af den samlede økonomi frem
mod 2026, hvor det ventes at udgøre ca. 24 pct. af strukturelt BNP,
jf. figur a.10.
3
Målt ved inputmetoden.
126
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0129.png
Appendiks A
Offentlige finanser og finanspolitik
Figur A.9
Realvækst i det offentlige forbrug
Figur A.10
Det offentlige forbrug i pct. af
strukturelt BNP
Pct.
4
Pct.
4
Pct. af strukturelt BNP
28
Pct. af strukturelt BNP
28
3
3
26
26
2
2
24
24
1
1
22
22
0
Gns.
2000-
2010
Gns.
2011-
2020
Gns.
2021-
2023
2024
2025
2026
0
20
2000
2005
2010
2015
2020
2025
20
Anm.: I figur A.9 er realvæksten i det offentlige forbrug opgjort ved inputmetoden og inkl. afskrivninger. Den stiplede linje i figur
A.10 angiver det gennemsnitlige niveau i årene 2000-2023.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
I forhold til augustvurderingen er de nominelle offentlige forbrugsudgifter nedjusteret med ca.
5�½ mia. kr. i 2024 og ca. 2¼ mia. kr. i 2025,
jf. tabel a.6.
Nedjusteringen af det nominelle offentlige forbrug i 2024 kan navnlig henføres til en konsolide-
ring af udgiftsskønnet på baggrund af de foreløbige kvartalsvise nationalregnskabstal for 1.-3.
kvartal 2024, der peger i retning af en lavere offentlig forbrugsvækst end skønnet i august-vur-
deringen. Det bemærkes dog, at de foreløbige nationalregnskabstal er behæftet med usikker-
hed. Nedjusteringen af skønnet for det offentlige forbrug i 2024 skal desuden ses i sammen-
hæng med virkningerne af
Aftale om Implementering af et Grønt Danmark
(november 2024),
der blandt andet finansieres med midler fra de generelle reserver, der har været indregnet som
offentligt forbrug.
I 2025 kan nedjusteringen af det nominelle offentlige forbrug blandt andet henføres til ud-
møntninger af reserver mv. som led i finansloven for 2025. Det gælder blandt andet den afsatte
reserve på finanslovforslaget til særlov for fordrevne fra Ukraine samt den afsatte reserve til en
nemmere hverdag for danskerne, der i forbindelse med aftalerne om finansloven for 2025 er
udmøntet til en indførelse af et nyt grønt håndværkerfradrag og udvidelse af servicefradraget.
Nedjusteringen af det offentlige forbrug i 2025 afspejler desuden, at der i
Aftale om Implemen-
tering af et Grønt Danmark
(november 2024) indgår et finansieringsbidrag fra det grønne rå-
derum i 2025. Det grønne råderum indgår i det offentlige forbrug i de mellemfristede frem-
skrivninger og i konjunkturvurderingerne, indtil det bliver udmøntet til konkrete tiltag.
Skønnet for forbrugsvæksten i 2026 tager afsæt i den forudsatte udgiftsvækst i den seneste mel-
lemfristede fremskrivning,
Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028
(august
2024), virkningen af den politiske aftale om implementering af et grønt Danmark mv. Den
samlede udgifts- og finanspolitik i 2026 fastsættes i løbet af 2025 i forbindelse med økonomiaf-
talerne for 2026 og finansloven for 2026.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
127
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0130.png
Appendiks A
Offentlige finanser og finanspolitik
Tabel A.6
Skøn for det offentlige forbrug
2023
(regnskab)
Realvækst, pct.
Økonomisk Redegørelse, december 2024
Økonomisk Redegørelse, august 2024
- Ændring, pct.-point
Mia. kr., årets priser
Økonomisk Redegørelse, december 2024
Økonomisk Redegørelse, august 2024
- Ændring, mia. kr.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
2024
2025
2026
-0,2
-0,2
0,0
2,6
3,3
-0,7
3,0
2,5
0,5
0,5
-
-
636,4
636,4
0,0
677,0
682,5
-5,5
722,7
725,0
-2,3
746,1
-
-
Offentlig beskæftigelse
Ifølge Danmarks Statistiks hovedreviderede nationalregnskabstal fra juni 2024 er den offent-
lige beskæftigelse opgjort til omtrent 873.000 personer i 2023, hvilket svarer til en stigning på
ca. 6.800 personer sammenlignet med årsniveauet i 2022,
jf. figur a.11.
Stigningen i 2023 kan ifølge Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistik for lønmodtagere hen-
føres til kommunerne og staten, mens antallet af ansatte i regionerne har været omtrent uæn-
dret,
jf. figur a.12.
Fra 2022 til 2023 er stigningen i antal offentligt beskæftigede især sket in-
den for brancherne
offentlig administration, forsvar og politi
samt
sundhed og socialvæsen.
Figur A.11
Offentlig beskæftigelse i
nationalregnskabet
1.000 personer
900
1.000 personer
900
Figur A.12
Udviklingen i antal offentligt ansatte
fordelt på sektorer og brancher fra 2022 til 2023
1.000 personer
6
1.000 personer
6
870
870
4
4
840
840
2
2
810
810
0
0
780
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
Offentlig beskæftigelse inkl. orlov
780
Skøn
-2
Sund- Andet
Kom- Regio-
Off.
Stat
ner
adm., hed og
(inkl. muner
forsvar soc.
fonde)
og politi
-2
Anm.: Figur A.12, som er baseret på lønmodtagerstatistikken, kan ikke direkte sammenlignes med figur A.11.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
128
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0131.png
Appendiks A
Offentlige finanser og finanspolitik
I 2024 og 2025 forventes en fortsat stigning i den offentlige beskæftigelse. I 2024 skønnes den
offentlige beskæftigelse til omtrent 877.000 personer, svarende til en stigning på 4.000 perso-
ner i forhold til 2023,
jf. tabel A.9.
Den skønnede beskæftigelsesvækst i 2024 skal ses i lyset af
den opgjorte stigning i den offentlige beskæftigelse frem til 3. kvartal 2024 ifølge nationalregn-
skabet, hvor det gennemsnitlige niveau for den offentlige beskæftigelse i 1.-3. kvartal er 3.900
personer højere end årsniveauet for 2023. Skønnet er nedjusteret med 2.000 personer sam-
menlignet med august-redegørelsen.
I 2025 skønnes den offentlige beskæftigelse at stige med 3.000 personer, hvilket ligeledes sva-
rer til en nedjustering på 2.000 personer sammenlignet med den skønnede stigning i august-
redegørelsen. Nedjusteringen skal ses i forlængelse af, at den lavere skønnede stigning i den of-
fentlige beskæftigelse i 2024 forventes at føre med over i 2025.
I 2026 skønnes den offentlige beskæftigelse at være uændret sammenlignet med 2025. Dette
skal ses i sammenhæng med det beregningstekniske skøn for realvæksten i det offentlige for-
brug på 0,5 pct. i 2026.
Frem mod 2026 forventes den offentlige beskæftigelse som andel af den samlede strukturelle
beskæftigelse at ligge under det historiske gennemsnit, mens antallet af offentligt beskæftigede
pr. 100 borgere forventes at være på niveau med det historiske gennemsnit fra 1990-2023,
jf.
figur a.13.
Udviklingen i den offentlige beskæftigelse vil afhænge af den konkrete udmøntning af de afsatte
midler på de offentlige budgetter, herunder fordelingen af midlerne mellem udgifter til løn og
varekøb.
Tabel A.7
Skøn for offentlig beskæftigelse
(inkl. orlov)
Figur A.13
Offentlig beskæftigelse i forhold til
indbyggertal og samlet beskæftigelse
Pct.
31
Gennemsnit for 1990-2023
30
29
Beskæftigede pr. 100 borgere
19
18
17
16
15
14
13
2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026
Offentlig besk. som andel af strukturel besk.
Offentlig besk. pr. 100 borgere (h. akse)
Anm.: I figur A.13 er den offentlige beskæftigelse opgjort inkl. orlov, mens den strukturelle beskæftigelse er opgjort ekskl. orlov.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
1.000 personer
Ændring ift. året før
December-redegørelse
August-redegørelse
- Ændring
Niveau i december-
redegørelse
2024
2025
2026
4,0
6,0
-2,0
3,0
5,0
-2,0
0,0
-
-
28
27
26
877
880
880
25
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
129
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0132.png
Appendiks A
Offentlige finanser og finanspolitik
Offentlige investeringer
I en længere årrække har de offentlige investeringer som andel af BNP ligget på et højt niveau i
forhold til niveauet i 1990’erne og 2000’erne. I de seneste år er andelen midlertidigt faldet,
blandt andet som følge af høj vækst i nominelt BNP, men andelen skønnes gradvist at vende til-
bage til det høje niveau, der har gjort sig gældende siden finanskrisen. De offentlige investe-
ringsudgifter skønnes at udgøre 3,3 pct. af BNP i 2024 og 3,6 pct. af BNP i 2025 og 2026,
jf. fi-
gur a.14.
Størstedelen af de offentlige investeringer udgøres af investeringer i bygninger og anlæg mv.,
mens investeringer i forskning og udvikling udgør en mindre del af de samlede offentlige inve-
steringer,
jf. figur a.15.
Figur A.14
Offentlige investeringer som andel af
BNP
Pct. af BNP
4,5
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1995
2000
2005
2010
2015
2020
2025
Pct. af BNP
4,5
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
Figur A.15
Offentlige investeringer fordelt på
område
Mia. kr. (2025-priser)
120
100
80
60
40
20
0
2014
2016
2018
2020
2022
2024
2026
Bygninger og anlæg mv.
Mia. kr. (2025-priser)
120
100
80
60
40
20
0
Forskning og udvikling
Anm.: Den stiplede linje i figur A.14 angiver det gennemsnitlige niveau i perioden 1995-2023.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
I 2024 skønnes de nominelle offentlige investeringer at udgøre ca. 97¼ mia. kr.,
jf. tabel a.8.
Skønnet for de nominelle offentlige investeringer i 2024 er uændret sammenlignet med august-
redegørelsen. Det uændrede skøn for de offentlige investeringer dækker over modsatrettede be-
vægelser, herunder opdaterede oplysninger om leveringen af kampfly, hvor en større andel for-
ventes leveret i 2024 end hidtil forudsat. I modsat retning trækker blandt andet forventede la-
vere udgifter til investeringer i de selvejende institutioner.
De samlede udgifter til offentlige investeringer i 2025 skønnes at udgøre 110�½ mia. kr. Skønnet
er opjusteret med ca. 4¼ mia. kr. sammenlignet med august-redegørelsen, hvilket primært kan
henføres til justeringer af de forventede materielleverancer på forsvarsområdet, som skal ses i
sammenhæng med det beregningstekniske skøn for materielleverancer på baggrund af
Anden
delaftale under forsvarsforliget 2024-2033
(april 2024) i maj-redegørelsen.
130
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0133.png
Appendiks A
Offentlige finanser og finanspolitik
I 2026 forudsættes de nominelle offentlige investeringer beregningsteknisk at udgøre knap 114
mia. kr., hvilket er en nedjustering på �½ mia. kr. sammenlignet med
Opdateret 2030-forløb:
Grundlag for udgiftslofter 2028
(august 2024). Nedjusteringen skal ses i lyset af, at en andel af
den økonomiske ubalance i
Aftale om Implementering af et Grønt Danmark
(november 2024)
beregningsteknisk er forudsat håndteret via en reduktion af den offentlige investeringsramme.
Realvæksten i de offentlige investeringer skønnes til 5,7 pct. i 2024, 10,4 pct. i 2025 og 1,1 pct. i
2026.
Skønnene for de offentlige investeringer er behæftet med betydelig usikkerhed, da udgifterne
blandt andet påvirkes af forskydninger i aktiviteten mv. mellem de enkelte år og forskydninger i
leveringstidspunktet for materielinvesteringer (fx til Forsvaret).
Tabel A.8
Offentlige investeringer fordelt på område – niveau, realvækst og andel af BNP
2023
Nominelt investeringsniveau, mia. kr. (årets priser)
- Heraf bygninger og anlæg m.m.
- Heraf forskning og udvikling
1)
Realvækst i de offentlige investeringer, pct.
- Heraf bygninger og anlæg m.m.
- Heraf forskning og udvikling
1)
Offentlige investeringer, pct. af BNP
- Heraf bygninger og anlæg m.m.
- Heraf forskning og udvikling
1)
1)
2024
97,3
71,8
25,5
5,7
4,5
9,2
3,2
2,4
0,8
2025
110,4
83,3
27,1
10,4
13,2
2,5
3,6
2,7
0,9
2026
113,9
85,8
28,1
1,1
1,1
1,0
3,6
2,7
0,9
89,1
66,7
22,4
-1,2
-2,6
3,0
3,1
2,3
0,8
Baseret på nationalregnskabsopgørelsen af de offentlige udgifter til forskning og udvikling mv. Opgørelsen er dermed ikke
direkte sammenlignelig med det offentlige forskningsbudget.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
A.4 Finanspolitikkens aktivitetsvirkning
Ét-årig finanseffekt
Finanseffekterne viser finans- og strukturpolitikkens virkning på outputgabet. Den ét-årige fi-
nanseffekt beskriver virkningen af den førte finanspolitik i et enkelt år, målt ved ændringerne i
finanspolitikken i forhold til året forinden. Den flerårige finanseffekt måler den samlede virk-
ning på outputgabet af den førte finanspolitik over en årrække, herunder både i det pågældende
og de forudgående år.
4
For enkelte tiltag gennemført i forbindelse med coronapandemien i 2020 og 2021 er det ikke meningsfuldt at foretage en
isoleret ét-årig beregning. Da indgår år-til-år-væksten i den flerårige finanseffekt også i beregningen af den ét-årige. Dette
gælder blandt andet investeringsvinduet, som tilskyndede til en tidsmæssig forskydning af investeringer mellem årene, og
udbetalingen af indefrosne feriemidler, hvor forbrugsimpulsen af udbetalingerne er forudsat at fordele sig over mere end et
enkelt år. For disse tiltag behandles aktivitetsvirkningen således ens i de ét-årige og de flerårige finanseffekter.
4
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
131
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0134.png
Appendiks A
Offentlige finanser og finanspolitik
Set fra et konjunkturstabiliseringshensyn tilsiger den aktuelle situation med en konjunkturnor-
malisering fra en højkonjunktur, at finanspolitikken gradvist kan gøres mindre stram. Det sva-
rer til, at den ét-årige finanseffekt er positiv, og at den flerårige finanseffekt er negativ, men
gradvist stigende,
jf. boks 1.7 i Økonomisk Redegørelse, maj 2023.
I 2024 skønnes finans- og strukturpolitikken at have en svagt dæmpende virkning på kapaci-
tetspresset, idet den ét-årige finanseffekt skønnes til -0,2 pct.-point,
jf. tabel a.9.
Dermed fast-
holdes et stramt niveau for finanspolitikken.
I 2025 sker lempelsen samtidig med, at output- og beskæftigelsesgabene skønnes at aftage og
inflationen ventes at forblive i underkanten af 2 pct. Med
Aftale om finansloven for 2025
(no-
vember 2024) mv. skønnes den ét-årige finanseffekt til 0,5 pct.-point relativt til det stramme
niveau i 2024.
Med afsæt i indgåede politiske aftaler og de beregningstekniske forudsætninger skønnes den ét-
årige finanseffekt til 0,2 pct.-point i 2026, hvilket er i overensstemmelse med, at presset i dansk
økonomi i 2026 ventes at aftage yderligere.
I forbindelse med
Anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033
(april 2024) og andre af-
taler på forsvarsområdet er det blandt andet besluttet at øge Forsvarets indkøb af militært ma-
teriel. Sådanne udgifter har generelt et højt importindhold, hvilket isoleret set trækker i retning
af, at de beregnede finanseffekter i år med stor vækst i indkøb af materiel på forsvarsområdet
udgør et overkantskøn. Aktivitetsvirkningen af de øgede forsvarsudgifter vil afhænge af den
konkrete udmøntning.
Tabel A.9
Finans- og strukturpolitikkens virkning på outputgabet (ét-årig finanseffekt)
2020
Pct.-point
1. Virkning af traditionel finans- og struktur-
politik
2. Virkning af udbetaling af indefrosne
feriemidler og investeringsvindue
3. Finanseffekt ekskl. covid-19-
engangsforhold (1+2)
4. Virkning af covid-19-engangsforhold
1)
5. Ét-årig finanseffekt (3+4)
1)
2021
2022
2023
2024
2025
2026
-0,1
0,2
0,1
1,3
1,4
0,1
0,5
0,6
0,4
1,1
-0,3
-0,4
-0,7
-1,2
-1,8
-0,2
-0,4
-0,6
-0,6
-1,2
-0,2
0,0
-0,2
0,0
-0,2
0,4
0,1
0,5
0,0
0,5
0,1
0,0
0,1
0,0
0,2
Afspejler virkningen af de tiltag, der behandles som covid-19-engangforhold i opgørelsen af den strukturelle saldo, herunder
blandt andet covid-19-kompensationsordninger (inkl. den afledte dæmpende virkning på risiko) og covid-19-engangsudgifter
i det offentlige forbrug mv. Alle tal er afrundede til én decimal og summerer derfor ikke nødvendigvis.
Kilde: Egne beregninger.
I forhold til
Økonomisk Redegørelse, august 2024
er skønnet for den ét-årige finanseffekt ned-
justeret med 0,3 pct.-point i 2024. Det skyldes hovedsageligt, at væksten i den strukturelle be-
skæftigelse er opjusteret, hvilket bidrager til at øge kapaciteten i økonomien og isoleret set sæn-
ker den ét-årige finanseffekt. Højere strukturel beskæftigelse øger også kapaciteten i 2025, men
nye skøn for leverancer til Forsvaret indebærer samtidig, at realvæksten for offentlige investe-
ringer i 2025 er opjusteret, hvilket isoleret set trækker den ét-årige finanseffekt op. Skønnet for
den ét-årige finanseffekt i 2025 er samlet set uændret i forhold til
Økonomisk Redegørelse, au-
gust 2024.
Finanseffekterne er beregnet på den opdaterede version af MAKRO, som udgør
132
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0135.png
Appendiks A
Offentlige finanser og finanspolitik
rammen for indeværende prognose. Ændringer i skønnene for finanseffekterne relativt til
Øko-
nomisk Redegørelse, august 2024,
afspejler helt overvejende det opdaterede prognosegrund-
lag, og kun i mindre grad den ny modelversion,
jf. boks A.1.
Flerårig finanseffekt
Den flerårige finanseffekt måles aktuelt med 2019 som basisår – et år, hvor økonomien endnu
ikke var påvirket af coronapandemien, og hvor økonomien skønnes at have været tæt på en
neutral konjunktursituation. Dermed indgår virkningerne af den førte finanspolitik i 2020-
2024, den planlagte politik for 2025, såvel som politisk indgåede aftaler mv. og beregningstek-
niske forudsætninger i de efterfølgende år, i beregningen af den flerårige effekt.
Den flerårige finanseffekt skønnes til henholdsvis -1,0 pct.-point i 2024, -0,5 pct.-point i 2025
og -0,3 pct.-point i 2026 målt ved virkningen på outputgabet. Den samlede finans- og struktur-
politik siden 2019 vurderes således at bidrage til at dæmpe kapacitetspresset i økonomien både
i år og næste år,
jf. tabel A.12.
Sammenlignet med
Økonomisk Redegørelse, august 2024
er skønnet for den flerårige finansef-
fekt (målt ved virkningen på outputgabet) nedjusteret med 0,3 pct.-point i 2024 og 2025, hvil-
ket blandt andet kan henføres til en opjustering af den strukturelle beskæftigelse, som bidrager
til at øge kapaciteten i dansk økonomi.
Tabel A.10
Finans- og strukturpolitikkens virkning på outputgabet (flerårig finanseffekt)
2020
Pct.-point
Flerårig virkning på outputgab
Kilde: Egne beregninger på MAKRO.
2021
2022
2023
2024
2025
2026
1,4
2,4
0,5
-0,8
-1,0
-0,5
-0,3
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
133
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0136.png
Appendiks A
Offentlige finanser og finanspolitik
Boks A.2
Betydningen af opdateret modelversion for finanseffekterne
Finansministeriets opgørelse af finanseffekterne er baseret på beregninger på den makroøkonomiske model, MA-
KRO, og er nærmere beskrevet i
boks 8.3 i Økonomisk Redegørelse, marts 2023.
Beregningerne af finanseffekterne
er hidtil foretaget på en version af MAKRO offentliggjort i marts 2023.
5
I forbindelse med, at Økonomisk Redegørelse
for første gang er udarbejdet på MAKRO, er beregningen af finanseffekterne opdateret til den modelversion, som
danner rammen for indeværende prognose, og som er offentliggjort på DREAM’s hjemmeside,
jf. boks 1.3 i kapitel 1.
Beregningen af finanseffekterne bygger både på en opgørelse af diskretionære ændringer i finanspolitikken samt mo-
delberegnede estimater af aktivitetsvirkningen heraf – de såkaldte multiplikatorer, som beregnes ved stød til MA-
KRO-modellen. Forskelle i multiplikatorerne for forskellige versioner af MAKRO kan både afspejle modelændringer,
herunder i modelleringen af virksomhederne, husholdningerne mv., såvel som et opdateret datagrundlag, herunder
indarbejdelsen af nyere nationalregnskabstal. Den empiriske tilgang til validering af stødresponserne i MAKRO er
overordnet set uændret i forhold til den forrige modelversion.
6
Den samlede ændring i opgørelsen af finanspolitikkens aktivitetsvirkning siden Økonomisk Redegørelse, august 2024
kan både tilskrives opdateringen af modelversionen samt et opdateret prognosegrundlag for beregningen. Det opda-
terede prognosegrundlag omfatter både revideret historisk data, opdaterede konjunkturudsigter samt opdaterede
skøn for økonomiens strukturelle størrelser, der alle har betydning for opgørelsen af de direkte provenuer.
Samlet set har opdateringen af de anvendte multiplikatorer kun en begrænset virkning på de skønnede finanseffek-
ter, og skiftet til den ny modelversion bidrager hverken til systematisk højere eller lavere ét-årige eller flerårige fi-
nanseffekter,
jf. figur a og figur b.
Størstedelen af ændringen af finanseffekterne i prognoseårene kan således tilskri-
ves det opdaterede konjunkturgrundlag, herunder opdaterede skøn for udviklingen i strukturel beskæftigelse.
Figur a
Ét-årige finanseffekter sammenlignet med
august-vurderingen
Pct.-point
3
2
1
0
-1
-2
-3
2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026
August 2024
December 2024 - Tidligere multiplikatorer
December 2024 - Opdaterede multiplikatorer
Pct.-point
3
2
1
0
-1
-2
-3
Figur b
Flerårige finanseffekter sammenlignet
med august-vurderingen
Pct.-point
3
2
1
0
-1
-2
-3
2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026
August 2024
December 2024 - Tidligere multiplikatorer
December 2024 - Opdaterede multiplikatorer
Pct.-point
3
2
1
0
-1
-2
-3
Anm.: I Økonomisk Redegørelse, august 2024 blev der ikke foretaget skøn for finanseffekterne i 2026.
Kilde: Egne beregninger på MAKRO.
5
6
Se
MAKRO Model Documentation
(marts 2023).
For nærmere beskrivelse af den empiriske tilgang i MAKRO se eksempelvis,
Det empiriske grundlag for MAKRO
(decem-
ber 2021) eller
Matching af impuls responser og øvrige kortsigtsmomenter: MAKRO ift. empirien
(december 2021).
134
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0137.png
Appendiks A
Offentlige finanser og finanspolitik
A.5 Offentlig gæld og statens nettofinansieringsbehov
Den offentlige bruttogæld – opgjort ved ØMU-gælden – skønnes at falde fra godt 33�½ pct. af
BNP ultimo 2023 til ca. 29¾ pct. af BNP ultimo 2026,
jf. tabel A.13.
Det forventede fald i
ØMU-gældskvoten frem mod 2026 afspejler både offentlige overskud og stigningen i nominelt
BNP i begge år.
ØMU-gælden ventes således at holde særdeles god afstand til grænsen i EU’s Stabilitets- og
Vækstpagt på 60 pct. af BNP. Den lave gæld er blandt andet en konsekvens af en ansvarlig linje
i den økonomiske politik gennem en længere årrække og er afgørende for, at Danmark er blandt
de få lande, der har den højeste kreditvurdering hos samtlige toneangivende kreditvurderings-
bureauer. Den høje kreditvurdering bidrager til, at den danske stat har lavere renteudgifter end
lande med en lavere kreditvurdering,
jf. figur A.16.
Tabel A.11
Oversigt over offentlig gæld,
ultimo året
Figur A.16
Sammenhæng mellem
kreditvurdering og 10-årig statsobligationsrente
for eurolande mv.
Pct.
4,5
Pct.
4,5
4,0
BGR
ITA
FRA
3,0
2,5
FIN BEL
NLD
AUT
IRL
DEU
SVN
MLT
ESP
CYP
PRT
GRC
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
2023
Pct. af BNP
ØMU-gæld
Statsgæld
Offentlig
nettoformue
Memopost:
Faktisk of-
fentlig saldo
33,6
10,5
20,1
2024
2025
2026
4,0
3,5
31,1
7,3
23,2
30,0
6,5
24,7
29,9
6,1
26,0
2,0 DK
3,3
2,9
1,6
1,3
1,5
BBB
AA
BBB-
AA+
AA-
Rating
Anm.: Renterne i figur A.16 er opgjort som et to-måneders gennemsnit af ECB’s benchmarkrenter for hvert land, som baseres på
statsobligationer handlet i det sekundære marked, i lokal valuta, før skat og med en restløbetid på ca. 10 år. Data er hentet
den 22. november 2024.
Kilde: Macrobond Financial, Eurostat, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Et større overskud på den offentlige saldo medfører – alt andet lige – et større fald i ØMU-gæl-
den. Opbygningen af aktiver, likviditetsforskydninger fra år til år mv. har dog den konsekvens,
at bevægelser i ØMU-gælden ikke alene afhænger af udviklingen i den offentlige saldo,
jf. boks
A.3.
Den offentlige nettoformue er det centrale gældsbegreb i forhold til statens solvens og vurderin-
gen af finanspolitikkens langsigtede holdbarhed. Ved udgangen af 2023 havde den offentlige
sektor en finansiel nettoformue svarende til ca. 20 pct. af BNP. Frem mod udgangen af 2026
skønnes en stigende offentlig nettoformue som andel af BNP, hvilket følger af de forventede
overskud på den offentlige saldo. Udviklingen i nettoformuen afhænger dog også af kursregule-
BBB+
AAA
BB+
BB
A
A+
A-
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
135
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0138.png
Appendiks A
Offentlige finanser og finanspolitik
ringer på det offentliges aktiver og passiver (fx kursreguleringer af selskaber med statslige ejer-
andele). Der skønnes ikke over disse reguleringer i prognoseårene. Skønnene for udviklingen i
nettoformuen er blandt andet derfor forbundet med særlig usikkerhed.
Statsgælden omfatter udelukkende statens gæld, dog efter modregning af blandt andet statens
indestående i Nationalbanken og statens beholdning af almene boligobligationer. En lav stats-
gæld relativt til ØMU-gælden er således en indikation på, at staten har relativt mange likvide
aktiver. Udviklingen i statsgælden fra år til år svarer – bortset fra kurseffekter ved lånoptagelse
– til den såkaldte nettokassesaldo, dvs. likviditetseffekten af statens budget. Nettokassesaldoen
afspejler forskellen mellem de faktiske indbetalinger af skatter, afgifter mv., som staten modta-
ger, og de konkrete udbetalinger, som staten foretager i løbet af et givet år, herunder også gen-
udlån til statslige selskaber. Statsgælden skønnes at falde fra ca. 10�½ pct. af BNP i 2023 til ca.
ca. 6 pct. af BNP i 2026.
Boks A.3
Centrale opgørelser af den offentlige gæld
Der sondres normalt mellem tre opgørelser af den offentlige gæld: ØMU-gælden, den offentlige nettogæld og
statsgælden. De forskellige gældsbegreber afviger fra hinanden med hensyn til opgørelsesmetoder og afgræns-
ningen af den offentlige sektor:
ØMU-gælden
er den offentlige gæld opgjort efter EU’s principper. ØMU-gælden omfatter de samlede fi-
nansielle passiver i alle de offentlige delsektorer – stat, kommuner, regioner og forskellige sociale kasser og
fonde. ØMU-gælden er en ren bruttogældsstørrelse, hvor kun interne fordringer inden for det offentlige
bliver modregnet. ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU’s Stabilitets- og Vækstpagt, hvor ØMU-gæl-
dens andel af BNP ikke må overstige 60 pct.
Den offentlige nettogæld
er udgangspunktet for beregningerne af de offentlige finansers langsigtede hold-
barhed. Den offentlige nettogæld opgøres som forskellen mellem de samlede offentlige passiver og aktiver
og er dermed et udtryk for det offentliges samlede finansielle nettostilling. I modsætning til de andre
gældsdefinitioner opgøres den offentlige nettogæld til markedsværdi.
Statsgælden
omfatter udelukkende statens gæld og dermed ikke gælden i de øvrige offentlige delsektorer.
Statsgælden er ligesom ØMU-gælden en bruttostørrelse, men i definitionen er der tilladt en modregning af
statens indestående i Nationalbanken, statens beholdning af almene boligobligationer samt værdipapirbe-
holdninger i de statslige fonde (Innovationsfonden og Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse).
Genudlån
er et udtryk for statens udlånsprogram til statslige selskaber og andre institutioner. Her udsteder
Nationalbanken statsobligationer og videreudlåner provenuet til selskaberne på samme vilkår, som gælder for
de underliggende statsobligationer, herunder rente og løbetid tillagt en provisionsbetaling til staten. Genudlån
tillader selskaberne at benytte statens høje kreditvurdering samt likvide obligationsserier, således at offentlige
opgaver finansieres billigst muligt. Da selskaberne betaler afdrag og renter, er genudlånene saldoneutrale for
staten. Genudlån øger statsgælden og ØMU-gælden, men indgår neutralt i nettogælden, da videreudlånet med-
regnes i aktivsiden.
Finansieringsbehovet
Statens nettofinansieringsbehov svarer til nettokassesaldoen med modsat fortegn. I 2024 ven-
tes et overskud på nettokassesaldoen på ca. 82�½ mia. kr., hvilket svarer til en opjustering på
ca. 16¾ mia. kr. i forhold til skønnet i august-redegørelsen. Opjusteringen af skønnet kan pri-
mært henføres til et større skønnet DAU-overskud. I 2025 skønnes et overskud på nettokasse-
saldoen på ca. 15 mia. kr., mens der blev skønnet et underskud på 10¾ mia. kr. i august-rede-
136
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0139.png
Appendiks A
Offentlige finanser og finanspolitik
gørelsen. Forskellen mellem overskuddet på DAU-saldoen og nettokassesaldoen i 2025 afspej-
ler et forventet nettooptag af genudlån samt forskellige øvrige betalinger uden udgiftsvirkning
eller med udgiftsvirkning i andre år.
Ud over nettofinansieringsbehovet afholder staten også betalinger til afdrag på statsobligatio-
ner og kortfristet gæld, opkøb af almene boligobligationer og transaktioner i de statslige fonde
forvaltet af Nationalbanken. Summen af nettofinansieringsbehovet og disse delposter angiver
det samlede bruttofinansieringsbehov for staten i det givne år. Bruttofinansieringsbehovet dæk-
kes ved at udstede statsobligationer, kortfristet gæld eller ved, at staten gør brug af indeståen-
det på sin konto i Nationalbanken.
Bruttofinansieringsbehovet ventes aktuelt at udgøre ca. 44¾ mia. kr. i 2024, hvilket er ca. 8�½
mia. kr. lavere end skønnet i august-redegørelsen. Nedjusteringen afspejler opjusteringen i
skønnet for nettokassesaldoen, som dog delvist modgås af en opjustering i de forventede afdrag
på den langfristede gæld i 2024. I 2025 skønnes bruttofinansieringsbehovet til godt 81¾ mia.
kr. Dette svarer til en nedjustering på 50�½ mia. kr. i forhold til august-redegørelsen, som pri-
mært kan henføres til et nedjusteret skøn for afdrag på den kortfristede gæld samt en opjuste-
ring af skønnet for nettokassesaldoen i 2025.
Tabel A.12
DAU-saldo og statens finansieringsbehov
2024
Mia. kr.
1. DAU-saldo
2. Genudlån mv. (§ 40)
3. Beholdningsbevægelser og
periodiseringer mv. (§ 41)
4. Nettokassesaldo (1-2+3)
5. Nettofinansieringsbehov (-4)
6. Afdrag langfristet gæld
7. Afdrag kortfristet gæld
8. Transaktioner i de statslige fonde
9. Opkøb af almene
boligobligationer
Bruttofinansieringsbehov
(5+6+7+8+9)
August-
redegørelse
68,2
16,2
13,7
65,7
-65,7
98,4
14,8
-0,1
5,9
53,2
December-
redegørelse
79,9
12,1
14,9
82,6
-82,6
106,8
14,8
-0,1
5,9
44,7
August-
redegørelse
18,0
21,3
-7,4
-10,7
10,7
81,4
35,0
-0,2
5,5
132,4
2025
December-
redegørelse
42,2
20,6
-6,7
14,9
-14,9
80,4
12,0
-0,2
4,6
81,9
Anm.: Afrundinger kan føre til, at tallene ikke summer, som ellers angivet i tabellen.
Kilde: Økonomisk Redegørelse, august 2024 og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
137
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0140.png
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0141.png
Bilag A1
De offentlige udgifter og indtægter
Bilag A1. De offentlige udgifter
og indtægter
Dette bilag beskriver den forventede udvikling i BNP-andelene for de forskellige udgifts- og
indtægtskategorier.
De offentlige udgifter
De samlede offentlige udgifter udgjorde knap 46 pct. af BNP i 2023 og skønnes at stige til ca. 47
pct. af BNP i 2026,
jf. Bilagstabel A.1.
Udgiftsudviklingen frem mod 2026 afspejler hovedsage-
ligt en forventet stigning i de offentlige forbrugsudgifter og de offentlige investeringer, samt i
udgifterne til indkomstoverførsler, der påvirkes af konjunkturerne og den demografiske udvik-
ling.
Bilagstabel A.1
De offentlige udgifters sammensætning
Pct. af BNP
Primære offentlige udgifter
- Offentligt forbrug
- Offentlige investeringer
1)
- Indkomstoverførsler
- Subsidier
- Øvrige primære udgifter
Renteudgifter
Offentlige udgifter
2)
1)
2022
43,3
22,0
3,1
13,6
1,4
3,2
0,7
44,0
2023
45,2
22,7
3,2
14,3
1,3
3,8
0,7
45,8
2024
45,4
23,0
3,3
14,2
1,4
3,5
0,6
46,1
2025
46,2
23,4
3,6
14,3
1,4
3,4
0,7
46,9
2026
46,4
23,4
3,6
14,7
1,4
3,3
0,7
47,1
De offentlige investeringer er opgjort ekskl. nettokøb af bygninger mv. Med Danmarks Statistiks hovedrevision af national-
regnskabet i efteråret 2014 omfatter de offentlige investeringer også udgifter til forskning og udvikling.
2)
Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter (og indtægter) afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse. Udgifterne som andel
af BNP er her beregnet med afsæt i en opgørelse af de samlede udgifter, hvor alle delelementer af det offentlige forbrug –
herunder fx imputerede udgifter i form af afskrivninger og indtægter i form af salg af varer og tjenesteydelser – henføres til
udgiftssiden.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
De offentlige forbrugsudgifter
udgjorde ca. 22¾ pct. af BNP i 2023. Frem mod 2026 forventes
det offentlige forbrugs andel af BNP at stige til ca. 23�½ pct. Den forventede stigning i det of-
fentlige forbrugs andel af BNP skal blandt andet ses i lyset af de relativt høje skønnede real-
vækstrater i det offentlige forbrug på godt 2�½ pct. i 2024 og 3 pct. i 2025, hvorefter realvæk-
sten forudsættes at være mere moderat på �½ pct. i 2026.
De offentlige investeringers
andel af BNP udgjorde ca. 3¼ pct. af BNP i 2023 og skønnes at ud-
gøre omtrent 3�½ pct. frem mod 2026. Den offentlige investeringsramme er i 2024 og 2025
blandt andet udmøntet til investeringer på forsvarsområdet, herunder indkøb af kampfly, vedli-
geholdelse og udbygning af infrastrukturen, kommunale investeringer i daginstitutioner og sko-
ler mv. samt regionale investeringer i sygehuse mv.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
139
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0142.png
Bilag A1
De offentlige udgifter og indtægter
De offentlige udgifter til indkomstoverførsler
udgjorde ca. 14¼ pct. af BNP i 2023 og skønnes
at stige til omkring 14¾ pct. af BNP i 2026. Udviklingen afspejler blandt andet forventede sti-
gende udgifter til folkepension i lyset af den demografiske udvikling, samt konjunkturvirknin-
ger, der medfører øgede udgifter til dagpenge og kontanthjælp. Udgiftsskønnene afspejler desu-
den virkningerne af en række politiske aftaler, herunder ændret regulering af folkepension mv.
i medfør af
Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing
for overførselsmodtagere
(november 2018), virkningerne af
Aftale om ny ret til tidlig pension
(oktober 2020) og
Aftale om nyt kontanthjælpssystem
(oktober 2023) samt øgede udgifter til
ældrecheck som led i
Aftale om Grøn luftfart i Danmark
(december 2023) mv.
Subsidierne
udgjorde ca. 1¼ pct. af BNP i 2023 og skønnes at stige til 1�½ pct. af BNP i 2024 og
derefter udgøre en nogenlunde uændret andel af BNP frem mod 2026.
De offentlige renteudgifter
udgjorde ca. ¾ pct. af BNP i 2023. Renteudgifterne skønnes at have
et omtrent uændret niveau frem mod 2026.
De offentlige indtægter
De samlede offentlige indtægter er opgjort til ca. 49,2 pct. af BNP i 2023 og skønnes at falde til
48,3 pct. af BNP i 2026,
jf. Bilagstabel A.2.
Udviklingen skal blandt andet ses i lyset af, at ind-
tægterne fra indirekte afgifter og personskatterne forventes at falde,
jf. nedenfor.
I 2026 skøn-
nes skattetrykket at blive en smule lavere end i 2023.
Personskatteindtægterne er opgjort til ca. 593,5 mia. kr. i 2023, svarende til 21,2 pct. af BNP.
Personskatteindtægterne forventes at aftage til 20,8 pct. af BNP i 2026. I 2025 og 2026 reduce-
res personskatteindtægterne blandt andet som følge af
Aftale om Reform af personskat
(de-
cember 2023)
.
Indtægterne fra
arbejdsmarkedsbidrag
er opgjort til ca. 120,7 mia. kr. i 2023, svarende til 4,3
pct. af BNP, og skønnes på omtrent uændret niveau frem mod 2026.
Indtægterne fra
pensionsafkastskatten
er opgjort til ca. 13,0 mia. kr. i 2023, svarende til 0,5
pct. af BNP. De forholdsvis lave indtægter i 2023 skal primært ses i lyset af pensionsselskaber-
nes store beholdning af negativ skat fra 2022, som de har kunnet anvende til modregning af po-
sitive bruttoafkast i 2023. Indtægterne fra pensionsafkastskatten ventes at blive af nogenlunde
samme størrelsesorden i 2024, idet pensionssektoren fortsat forventes at have negativ skat til
gode fra 2022, som modregnes i eventuel positiv skat i senere år. Indtægterne fra pensionsaf-
kastskatten skønnes at stige til 1,0 pct. af BNP frem mod 2026, herunder som følge af, at pensi-
onsselskabernes beholdning af negativ skat i vid udstrækning forventes at være opbrugt.
140
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0143.png
Bilag A1
De offentlige udgifter og indtægter
Bilagstabel A.2
De offentlige indtægters sammensætning
Pct. af BNP
Personskatter mv.
1)
Arbejdsmarkedsbidrag
Pensionsafkastskat
Selskabsskatter
- Selskabsskat af kulbrintevirksomhed
- Øvrig selskabsskat
Moms
Øvrige indirekte skatter
Øvrige skatter
2)
Skattetryk
Renteindtægter
3)
Øvrige indtægter
4)
Told mv. til EU
5)
Offentlige indtægter
6)
2022
20,1
4,1
0,4
3,3
0,1
3,2
9,4
5,0
0,1
42,3
1,1
4,2
-0,2
47,4
2023
21,2
4,3
0,5
3,8
0,0
3,7
9,2
4,7
0,1
43,8
1,5
4,0
-0,1
49,2
2024
21,3
4,4
0,6
4,2
0,0
4,2
9,0
4,4
0,1
44,1
1,3
3,7
-0,1
49,0
2025
20,8
4,4
0,9
4,1
0,1
4,0
9,0
4,4
0,1
43,6
1,4
3,6
-0,1
48,5
2026
20,8
4,4
1,0
3,9
0,1
3,8
9,0
4,3
0,1
43,5
1,4
3,6
-0,1
48,3
Memopost: Nordsøindtægter
7)
0,2
0,0
0,0
0,1
0,1
Anm.: Den forventede udvikling i de offentlige indtægter opgjort i mia. kr. kan findes i bilagstabel B.20.
1)
Personskatter mv. indeholder indkomstskat, ejendomsværdiskat, vægtafgift fra husholdninger, bo- og gaveafgift, aktieskat
samt andre personlige skatter.
2)
Øvrige skatter indeholder medielicens (primært til DR) og obligatoriske pensionsbidrag for tjenestemænd i offentlige selska-
ber mv. Medielicensen blev gradvist udfaset frem til 2022 som følge af
Mediepolitisk aftale for 2019-2023
og
Aftale om foku-
sering af DR og afskaffelse af medielicensen.
3)
Inkl. udbytter og Nationalbankens overskud.
4)
Øvrige indtægter indeholder blandt andet overskud af offentlig virksomhed, diverse drifts- og kapitaloverførsler fra andre in-
denlandske sektorer og EU samt imputerede (beregnede) indtægter i form af både bruttorestindkomst og bidrag til tjeneste-
mandspensioner. Endvidere indgår statens indtægter fra overskudsdeling og statsdeltagelse i forbindelse med olie- og
gasindvinding i Nordsøen samt kulbrinteskatten.
5)
Ifølge nationalregnskabsprincipperne kategoriseres disse indtægter som skatter og indgår derfor i skattetrykket, men da ind-
tægterne tilfalder EU, indgår de ikke i det offentlige indtægtstryk.
6)
Opgørelsen af de samlede offentlige indtægter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse, der blandt andet henfører det of-
fentliges salg af varer og tjenester til indtægtssiden og ikke, som her, til udgiftssiden som en del af de samlede forbrugsudgif-
ter. De samlede indtægter er her desuden opgjort inkl. bruttorestindkomst, som er modsvaret til de imputerede afskrivnings-
udgifter, der indgår i opgørelsen af det offentlige forbrug. Der henvises i øvrigt til anmærkningerne til bilagstabel A.1.
7)
De samlede nordsøindtægter udgøres af kulbrinteskat, selskabsskat af kulbrintevirksomhed og udbytter fra Nordsøfonden.
Nordsøindtægterne indgår i selskabsskatter, renteindtægter og øvrige indtægter.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Udsving på de finansielle markeder kan have relativt stor betydning for det faktiske skattetryk
og den faktiske offentlige saldo i enkeltår, blandt andet via pensionsafkastskatten. Det påvirker
dog ikke den strukturelle saldo, at indtægterne fra pensionsafkastskatten flyttes mellem årene.
De realøkonomiske konsekvenser af de ofte stærkt fluktuerende indtægter fra pensionsafkast-
skatten er også yderst begrænsede.
Indtægterne fra
øvrige selskabsskatter
(dvs. ekskl. selskabsskat fra kulbrintevirksomheder og
kulbrinteskat, som indgår i nordsøindtægterne) er opgjort til 104,8 mia. kr. i 2023, svarende til
3,7 pct. af BNP. Indtægterne forventes at udgøre henholdsvis 4,2, 4,0 og 3,8 pct. af BNP i 2024,
2025 og 2026.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
141
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0144.png
Bilag A1
De offentlige udgifter og indtægter
Momsindtægterne
er opgjort til ca. 259,2 mia. kr. i 2023, svarende til 9,2 pct. af BNP. Moms-
indtægterne skønnes at aftage til omtrent 9,0 pct. af BNP fra 2024-2026.
Øvrige indirekte skatter
omfatter primært punktafgifter i form af blandt andet energi- og miljø-
afgifter og afgifter på nydelsesmidler. De øvrige indirekte skatter omfatter også indtægterne fra
registreringsafgiften, de kommunale ejendomsskatter (grundskyld mv.), erhvervenes motoraf-
gifter, lønsumsafgiften og tinglysningsafgiften. Indtægterne fra de øvrige indirekte skatter er
samlet set opgjort til ca. 132,4 mia. kr. i 2023, svarende til 4,7 pct. af BNP og skønnes at falde til
4,3 pct. af BNP frem mod 2025 og 2026.
Nordsøindtægterne
er opgjort til knap 1,4 mia. kr. i 2023, svarende til 0,0 pct. af BNP. Udvik-
lingen i statens indtægter fra aktiviteterne i Nordsøen er i høj grad påvirket af ændringer i pro-
duktionen og i olieprisen (opgjort i kroner). Frem mod 2025 og 2026 skønnes nordsøindtæg-
terne at udgøre 0,1 pct. af BNP.
De
offentlige renteindtægter
er opgjort til ca. 42,2 mia. kr. i 2023 svarende til 1,5 pct. af BNP.
De offentlige renteindtægter skønnes at udgøre henholdsvis 1,3, 1,4 og 1,4 pct. af BNP i 2024,
2025 og 2026.
142
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0146.png
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0147.png
Bilag A2
Beregning af strukturel saldo 2023-2026
Bilag A2. Beregning af strukturel
saldo 2023-2026
Bilagstabel A.3
Faktiske og strukturelle særlige poster i beregningen af den strukturelle saldo
2023
Pct. af BNP
1. Faktisk saldo
3,3
2,9
1,6
1,3
2024
2025
2026
Konjunkturrensning
i) Outputgab
ii) Beskæftigelsesgab
a) Sammenvejet konjunkturgab = i)*0,4+ii)*0,6
b) Budgetfaktor
c) 1-(outputgab/100)
2. Konjunkturbidrag = a)*b)*c)
1,6
2,3
2,0
0,73
0,98
1,5
1,4
2,0
1,7
0,73
0,99
1,3
1,0
1,7
1,5
0,72
0,99
1,0
0,9
1,4
1,2
0,72
0,99
0,8
Selskabsskat (ekskl. Nordsø)
Faktisk niveau
Strukturelt niveau
3. Korrektion
3,7
2,9
0,8
4,2
3,0
1,2
4,0
3,1
0,9
3,8
3,2
0,6
Registreringsafgift
Faktisk niveau
Strukturelt niveau
4. Korrektion
0,4
0,6
-0,2
0,2
0,5
-0,3
0,2
0,5
-0,3
0,2
0,5
-0,3
Aktieskat
Faktisk niveau
Strukturelt niveau
5. Korrektion
1,9
1,4
0,5
1,7
1,4
0,3
1,4
1,4
0,0
1,4
1,4
0,0
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
145
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0148.png
Bilag A2
Beregning af strukturel saldo 2023-2026
Bilagstabel A.3 (fortsat)
Faktiske og strukturelle særlige poster i beregningen af den strukturelle
saldo
2023
Pct. af BNP
Pensionsafkastskat
Faktisk niveau
Strukturelt niveau
6. Korrektion
0,5
1,2
-0,7
0,6
1,2
-0,6
0,9
1,2
-0,3
1,0
1,2
-0,1
2024
2025
2026
Nordsøindtægter (inkl. udbytter fra Nordsøfonden)
Faktisk niveau
Strukturelt niveau
7. Korrektion
0,0
0,2
-0,1
0,0
0,1
0,0
0,1
0,1
0,0
0,1
0,2
0,0
Nettorenteindtægter og udbytter (ekskl. Nordsø)
Faktisk niveau
Strukturelt niveau
8. Korrektion
0,9
0,6
0,3
0,7
0,6
0,1
0,7
0,6
0,1
0,7
0,6
0,0
Specielle budgetposter (netto)
Faktisk niveau
Faktisk niveau korrigeret for engangsforhold mv. til beregning af
strukturelt niveau,
jf. bilagstabel A.4
Strukturelt niveau
9. Korrektion
-0,6
-0,4
-0,5
-0,1
-0,8
-0,6
-0,5
-0,3
-1,0
-0,6
-0,6
-0,4
-0,7
-0,6
-0,6
-0,1
10. Øvrige korrektioner (jf. bilagstabel A.4)
0,0
0,0
-0,1
-0,1
11. 1-2-3-4-5-6-7-8-9-10 Strukturel saldo
1,4
1,3
0,6
0,4
146
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0150.png
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0151.png
Bilag A3
Engangsforhold mv. i 2023-2026
Bilag A3. Engangsforhold mv. i
2023-2026
Bilagstabel A.4
Engangsforhold mv., der korrigeres for i beregningen af den strukturelle saldo
Pct. af BNP
Engangsforhold der korrigeres for i de specielle budgetposter i alt
Covid-19-engangsforhold i forbindelse med erstatningsaftale til minkavlere
og følgeerhverv mv. (i de specielle budgetposter)
Ekstraordinær udbetaling af for meget betalt ejendomsskat
2023
-0,2
-0,1
-0,1
2024
-0,2
-0,1
-0,1
2025
-0,3
-0,2
-0,1
2026
-0,1
-0,1
0,0
Øvrige korrektioner (uden for de specielle budgetposter) i alt
Covid-19-engangsforhold i forbindelse med erstatningsaftale til minkavlere
og følgeerhverv mv.
Udviklingsbistand – forskel mellem politiske tilsagn og afløb i faktisk saldo
Korrektion for oplysninger om indtægtssiden
Korrektion vedrørende Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)
Korrektion for investeringer i kampfly
1)
Omregning til strukturelt BNP
1)
0,0
0,0
0,0
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
0,0
0,0
-0,1
0,0
-0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,1
0,0
-0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Investeringer i kampfly behandles på samme måde som nettokøb af bygninger og andre eksisterende investeringsgoder i
beregningen af den strukturelle saldo og indgår via et syvårs glidende gennemsnit.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
149
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0152.png
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
Oversigt over bilagstabeller
B.1
B.2
B.3
B.4
B.5
B.6
B.7
B.8
B.9
B.10
B.11
B.12
B.13
B.14
B.15
B.16
B.17
B.18
B.19
B.20
B.21
B.22
B.23
Efterspørgsel, import og produktion .....................................................................
Renter, oliepris, valutakurs og udlandsforudsætninger ........................................
Befolkning og arbejdsmarked ...............................................................................
Beskæftigelse fordelt på brancher inkl. orlov .......................................................
Skøn for ledighed..................................................................................................
Personer på indkomstoverførsler mv. ..................................................................
Bruttoinvesteringer................................................................................................
Betalingsbalancens løbende poster .....................................................................
Eksport og import..................................................................................................
Det private forbrug fordelt på undergrupper .........................................................
Nettofordringserhvervelse fordelt på sektorer ......................................................
Bruttoværditilvækst (BVT) ....................................................................................
Timeproduktivitet i udvalgte erhverv .....................................................................
Bidrag til stigningen i husholdningernes reale disponible indkomster..................
Husholdningernes nettofordringserhvervelse .......................................................
Ejendomsmarked og boligbyggeri ........................................................................
Lønkvoter, lønstigninger og beregningstekniske forudsætninger ........................
Prisudvikling og forklarende faktorer ....................................................................
Offentlige finanser.................................................................................................
Skatter og skattetryk .............................................................................................
Udviklingen i skattegrundlaget for kommunerne ..................................................
Indkomstoverførsler ..............................................................................................
Skøn på forskellige tidspunkter over centrale størrelser ......................................
153
154
155
156
156
157
158
159
160
161
161
162
162
163
164
164
165
165
166
167
168
169
170
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0154.png
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0155.png
Bilagstabeller
Bilagstabeller
Tabel B.1
Efterspørgsel, import og produktion
2024
2025
Mia. kr.
Privatforbrug
Offentligt forbrug
1)
Offentlige investeringer
2)
Boliginvesteringer
Erhvervsinvesteringer
Indenlandsk efterspørgsel
ekskl. lagerændringer
Lagerændringer
3)
I alt indenlandsk efter-
spørgsel
Eksport af varer og tjene-
ster
Samlet efterspørgsel
Import af varer og tjenester
Bruttonationalprodukt
Produktskatter, netto
Bruttoværditilvækst
- I private byerhverv
4)
Bruttonationalindkomst
1.323
677
97
155
376
2.626
-7
2.623
2.005
4.628
1.684
2.944
325
2.619
1.835
3.032
1.378
723
110
162
391
2.760
-7
2.757
2.114
4.870
1.786
3.084
342
2.742
1.922
3.161
1.426
746
114
169
403
2.854
-7
2.851
2.206
5.057
1.868
3.189
354
2.835
1.994
3.251
3,6
4,8
3,1
3,4
1,7
2,5
1,6
1,5
1,6
1,3
1,6
1,2
2026
2024
2025
2026
2024
2025
Priser, pct.
1,8
0,5
1,1
3,1
1,6
1,5
0,0
1,5
3,5
2,3
3,4
1,7
2,0
-0,8
0,7
-1,2
1,9
2,4
0,7
1,7
1,4
1,8
1,9
0,9
1,5
1,1
1,6
1,5
3,7
3,4
-0,5
-0,4
1,6
1,9
3,6
2,8
1,5
2,2
2,4
1,7
2,7
2,1
1,0
1,5
1,9
2026
Mængder, pct.
0,3
2,6
5,7
0,0
-2,8
0,5
-0,8
-0,1
6,0
2,5
1,6
3,0
2,2
3,0
10,4
2,8
1,5
2,6
0,0
2,6
4,7
3,5
4,6
2,9
Anm.: Opdelingen i mængde- og priskomponenter er foretaget på grundlag af en kædeprisberegning. Tallene angiver den
procentvise stigning i forhold til året før.
1)
Realvæksten i det offentlige forbrug er opgjort ved inputmetoden. I 2024-2026 er den offentlige forbrugsvækst målt ved hen-
holdsvis input- og outputmetoden beregningsteknisk forudsat ens.
2)
De offentlige investeringer er ekskl. det offentlige nettokøb af bygninger, hvorfor tallet vil afvige fra opgørelsen af de offentlige
investeringer i tabel B.7.
3)
Mængdestørrelserne angiver vækstbidrag til BNP.
4)
Private byerhverv er fremstilling, byggeri, energi samt private serviceerhverv ekskl. søtransport.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
153
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0156.png
Bilagstabeller
Tabel B.2
Renter, oliepris, valutakurs og udlandsforudsætninger
Renter, pct.
USA
Federal Funds Target Rate
Tremåneders pengemarkedsrente
Tiårig statsobligation
Euroområdet
ECB’s refinansieringsrente
Tremåneders pengemarkedsrente
Tiårig statsobligation (Tyskland)
Danmark
Indskudsbevisrente
Tremåneders pengemarkedsrente
Etårig rentetilpasning
Tiårig statsobligation
30-årig realkreditobligation
Gennemsnitsrente
Oliepris
Dollar pr. tønde
Kr. pr. tønde
Valutakurs
Kr. pr. 100 dollar
Kr. pr. 100 euro
Effektiv kronekurs (indeks 1980=100)
707,6
744,0
101,9
Realvækst, pct.
Udlandsforudsætninger
Eksportmarkedsvækst
1)
, pct.
Handelsvægtet BNP-vækst
2)
, pct.
8,0
2,7
0,9
1,1
1,5
1,6
2,9
2,0
2,8
2,1
689,0
745,1
104,7
686,9
745,9
105,1
699,0
745,8
104,8
699,0
745,8
104,8
100,8
713,1
82,5
568,2
80,4
552,3
73,3
512,4
75,0
524,3
2022
1,9
2,4
3,0
0,6
0,8
1,1
0,0
0,6
0,9
1,4
3,7
1,4
2023
5,2
5,4
3,8
3,8
3,6
2,4
2,9
3,5
3,4
2,6
4,8
2,8
2024
5,3
5,3
4,2
4,1
3,6
2,4
3,3
3,5
2,9
2,3
4,3
3,2
2025
4,4
4,4
4,8
2,7
2,3
2,4
2,2
2,2
2,3
2,1
4,0
2,5
2026
3,8
3,8
4,8
2,4
2,2
2,5
1,9
2,1
2,2
2,2
4,0
2,5
Anm.: Skønnene er baseret på data til og med d. 20. november 2024. Årsgennemsnit er egne beregninger. For de pengepolitiske
renter er renteskønnet baseret på en vurdering af de seneste udmeldinger fra centralbankerne og markedsforventningerne.
For pengemarkedsrenter og renten på tiårige statsobligationer tager skønnene udgangspunkt i markedsforventninger ud fra
priserne på swaprentekontrakter. For den etårige og 30-årige realkreditobligationsrente er data baseret på Finans Danmarks
obligationsrenter og skøn fastlagt ud fra spænd til henholdsvis tremåneders pengemarkedsrenten og den tiårige statsobligati-
onsrente. Skøn for valutakurser opgøres beregningsteknisk ved, at kursen i resten af prognoseperioden antages at ligge på
den gennemsnitlige værdi for de seneste ti dage før fastlæggelsen af skønnet. Skøn for olieprisen dannes bl.a. på baggrund
af Det Internationale Energiagentur, World Energy Outlook oktober 2024, og futurespriser.
1)
Opgjort som et vægtet gennemsnit af importvæksten hos Danmarks 36 vigtigste samhandelspartnere, hvor vægtene afspejler
landets betydning for dansk industrieksport i 2022.
2)
Opgjort som et vægtet gennemsnit af BNP-væksten hos Danmarks 36 vigtigste samhandelspartnere ud fra disse landes an-
del af Danmarks vare- og tjenesteeksport i 2022.
Kilde: Macrobond, Nordea Markets, Det Internationale Energiagentur, IMF World Economic Outlook, oktober 2024 og egne bereg-
ninger.
154
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0157.png
Bilagstabeller
Tabel B.3
Befolkning og arbejdsmarked
2022
1.000 personer
Samlet befolkning
- I arbejdsstyrken
- Samlet beskæftigelse
- Bruttoledige (inkl. aktivering)
3)
- Nettoledige
- Uden for arbejdsstyrken
- Førtidspensionister uden for arbejdsstyrken
- Seniorpensionister uden for arbejdsstyrken
- Efterlønsmodtagere
- Personer under 15 år
- Folkepensionister uden for arbejdsstyrken
- Øvrige uden for arbejdsstyrken
5.890
3.235
3.160
76
65
2.655
205
17
47
943
963
479
5.919
3.285
3.202
84
72
2.634
212
22
34
936
966
462
5.943
3.315
3.228
87
77
2.628
219
25
26
930
990
439
5.962
3.323
3.233
91
77
2.638
227
28
20
925
1.004
434
5.977
3.318
3.229
91
77
2.659
230
28
17
923
1.018
443
2023
2024
2025
2026
Anm.: Modtagere af uddannelses- og kontanthjælp inkluderes i opgørelsen af kontanthjælpsmodtagere.
1)
Opgjort som forskellen mellem beskæftigelsen som opgjort i nationalregnskabet og den støttede beskæftigelse, hvis grund-
kilde er AMFORA. Som følge af forskelle i afgrænsningen af beskæftigelsen i de to kilder er opgørelsen behæftet med en vis
usikkerhed.
2)
Omfatter personer i beskæftigelse med løntilskud og personer i fleksjob og skånejob.
3)
Antallet af aktiverede dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er opgjort inkl. arbejdsmar-
kedsparate personer i støttet beskæftigelse.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
155
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0158.png
Bilagstabeller
Tabel B.4
Beskæftigelse fordelt på brancher inkl. orlov
2022
1.000 personer
Beskæftigelse i alt inkl. orlov
- Tjenesteerhverv mv.
- Bygge og anlæg
- Fremstillingserhverv mv.
- Landbrug
- Offentlig sektor
3.160
1.695
211
322
66
866
3.202
1.724
211
329
65
873
3.228
1.736
213
337
65
877
3.233
1.734
214
340
66
880
3.229
1.728
213
341
66
880
2023
2024
2025
2026
Anm.: Brancheopdelingen i MAKRO er ikke helt identisk med opdelingen i nationalregnskabet. Brancherne bolig og søtransport er
indeholdt under tjenesteerhverv, mens råstofindvinding og energiforsyning er indeholdt under fremstillingserhverv.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tabel B.5
Skøn for ledighed
2022
1.000 personer
Bruttoledighed
- Pct. af arbejdsstyrken
Nettoledighed
AKU-ledighed (pct.)
76
2,3
65
4,5
84
2,5
72
5,1
87
2,6
77
6,0
91
2,7
77
6,2
91
2,8
77
6,2
2023
2024
2025
2026
Anm.: Forskelle i definitionen af arbejdsstyrken mellem Økonomiministeriet og Finansministeriet på den ene side og Danmarks Stati-
stik på den anden side betyder, at bruttoledigheden i pct. af arbejdsstyrken her opgøres til et lavere niveau.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
156
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0159.png
Bilagstabeller
Tabel B.6
Personer på indkomstoverførsler mv.
2022
1.000 helårspersoner
A-dagpenge (ekskl. aktiverede)
Kontanthjælp (ekskl. aktiverede)
Aktiverede dagpenge- og kontanthjælp
1)
Feriedagpenge
Førtidspension
2)
Seniorpension
Ressourceforløb
Efterløn
Tidlig pension
Fleksydelse
Revalideringsydelse
3)
Sygedagpenge
4)
Barselsdagpenge
Ledighedsydelse
Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt over-
gangsydelse
5)
I alt
SU
6)
I alt inkl. SU
Folkepensionister
I alt inkl. SU og folkepensionister
Støttet beskæftigelse
7)
I alt inkl. SU, folkepensionister og støttet
beskæftigelse
55
64
21
2
226
19
38
47
7
3
2
86
53
13
14
650
297
947
1.102
2.049
103
2.152
63
61
20
2
234
26
37
34
11
2
1
79
50
15
14
650
287
937
1.008
1.945
106
2.051
67
62
20
2
241
29
36
26
13
1
1
79
51
16
12
656
295
951
1.133
2.084
108
2.192
66
55
25
2
250
32
36
20
13
1
1
78
53
16
19
667
283
950
1.149
2.099
112
2.211
69
55
25
2
253
33
36
17
13
1
1
78
54
16
18
671
284
955
1.165
2.120
113
2.233
2023
2024
2025
2026
Anm.: Modtagere af uddannelseshjælp og personer på kontantydelse inkluderes i opgørelsen af kontanthjælpsmodtagere. Fra me-
dio 2025 træder det nye kontanthjælpssystem i kraft. Med det nye system afskaffes uddannelseshjælp samt selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse samt overgangsydelse. Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse erstattes af mind-
stesats, som indgår med halvårsvirkning i 2025 i opgørelsen.
1)
Opgørelsen afviger fra andre registerbaserede opgørelser og tabel B.3, da personer i støttet beskæftigelse ikke er omfattet.
Derudover omfattes både arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i gruppen af aktive-
rede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere.
2)
Førtids- og folkepension er inkl. pensionister, der bor i udlandet, samt pensionister i beskæftigelse.
3)
Ekskl. revalidering med løntilskud.
4)
Antallet af sygedagpengemodtagere afspejler ikke det samlede sygefravær. Det er en opgørelse af den del af sygefraværet,
som ikke er omfattet af arbejdsgiverperioden. Det drejer sig om beskæftigedes sygdomsforløb, der er længere end 30 dage,
samt sygdomsforløb blandt ledige.
5)
Antallet af modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse er opgjort ekskl. modtagere i løntilskud.
6)
Antallet af SU-modtagere er opgjort som et simpelt gennemsnit på baggrund af kvartalsdata og kan afvige fra andre opgørel-
ser grundet korrektioner i niveauerne for at undgå dobbelttælling.
7)
Omfatter personer i beskæftigelse med løntilskud og personer i fleksjob og skånejob.
Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
157
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0160.png
Bilagstabeller
Tabel B.7
Bruttoinvesteringer
2023
Niveau
Mia. kr.
Faste bruttoinvesteringer
Opdelt på type:
- Bygge- og anlægsinvesteringer
- Materielle og immaterielle
investeringer
Opdelt på gruppe:
- Boliginvesteringer
- Offentlige investeringer
1)
- Samlede erhvervsinvesteringer
- Bygge- og anlægsinvesteringer
- Materielle og immaterielle
investeringer
1)
2022
2023
2024
2025
2026
Realvækst, pct.
2,8
-6,6
-0,3
3,1
1,9
633
323
310
-0,5
6,1
-4,5
-8,6
1,2
-1,9
3,6
2,5
2,1
1,7
156
88
389
120
269
-7,5
1,8
7,9
13,1
6,0
-12,4
-1,8
-5,3
4,8
-9,2
0,0
10,2
-2,8
-4,0
-2,3
2,8
9,5
1,5
0,5
2,0
3,1
1,3
1,6
0,5
2,0
De offentlige investeringer er inkl. det offentlige nettokøb af bygninger, hvorfor tallet afviger fra opgørelsen af de offentlige
investeringer i tabel B.1.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
158
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0161.png
Bilagstabeller
Tabel B.8
Betalingsbalancens løbende poster
2022
Mia. kr.
Vareeksport
Vareimport
Varebalance i alt
1.056
1.005
51
1.106
921
185
1.219
939
280
1.303
990
313
1.370
1.032
338
2023
2024
2025
2026
Tjenesteeksport
Tjenesteimport
Tjenestebalance i alt
951
730
221
800
756
43
785
745
41
811
796
15
836
837
-1
Vare- og tjenestebalance
- Pct. af BNP
272
10
229
8
321
11
327
11
337
11
Formueindkomst fra udlandet, netto
Lønindkomst fra udlandet, netto
Andre løbende overførsler fra udlandet, netto
1)
Nettooverførsler fra udlandet i alt
106
-17
-28
60
97
-20
-30
47
107
-21
-26
60
95
-22
-36
37
81
-23
-47
12
Løbende poster i alt
- Pct. af BNP
1)
Inkl. EU-betalinger til Danmark, netto.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
332
11,7
276
9,8
380
12,9
365
11,8
349
10,9
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
159
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0162.png
Bilagstabeller
Tabel B.9
Eksport og import
2023
Mia. kr.
Eksport
Varer i alt
- Energi
- Øvrige varer
Tjenester i alt
- Søtransport
- Øvrige tjenester
I alt
1.106
46
1.060
800
349
380
1.906
5,6
2,2
5,7
9,5
-2,0
15,8
7,2
5,5
-0,3
6,0
15,9
9,0
30,2
10,4
9,1
5,7
9,2
1,8
1,3
2,0
6,0
5,8
15,2
5,4
3,0
4,0
2,0
4,7
3,8
-3,5
4,1
3,0
2,7
3,2
3,5
2022
2023
2024
2025
2026
Realvækst, pct.
Import
Varer i alt
- Energi
- Øvrige varer
Tjenester i alt
- Søtransport
- Øvrige tjenester
I alt
921
121
800
756
242
515
1.677
-0,8
5,0
-1,6
12,5
-8,4
24,4
4,4
-4,2
7,7
-6,7
14,7
36,7
1,1
3,7
1,2
-1,5
1,6
2,1
1,8
2,2
1,6
4,4
-5,2
5,7
4,7
3,9
5,1
4,6
3,1
2,8
3,1
3,9
1,8
4,7
3,4
Ændring, pct.
Eksportpriser
Varer i alt
Tjenester i alt
I alt
Importpriser
Varer i alt
Tjenester i alt
I alt
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
1.106
800
1.906
12,8
39,3
23,9
-0,7
-27,4
-14,0
1,0
-3,5
-0,8
1,0
0,2
0,7
1,3
0,2
0,9
921
756
1.677
23,0
23,2
23,1
-4,4
-9,6
-6,8
0,8
-3,5
-1,2
1,0
2,1
1,4
1,1
1,2
1,1
160
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0163.png
Bilagstabeller
Tabel B.10
Det private forbrug fordelt på undergrupper
2023
Mia. kr.
Forbrug i alt
- Bilkøb
- Boligbenyttelse
- Energi
- Øvrige varer
- Øvrige tjenester
- Turistudgifter
- Turistindtægter
1.299
64
291
91
415
462
46
70
-2,1
-8,1
0,8
-12,5
-3,7
6,6
20,3
89,6
2022
2023
2024
2025
2026
Realvækst, pct.
1,4
28,5
2,1
0,1
-4,0
2,6
20,1
7,9
0,3
-10,8
0,4
-1,0
0,1
2,0
6,6
3,2
2,2
5,0
1,9
0,4
2,4
2,4
3,0
4,0
1,8
3,0
2,0
0,4
1,8
1,9
2,5
3,0
Anm.: Det private forbrug i alt er summen af delkomponenterne, dog fratrækkes turistindtægter.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tabel B.11
Nettofordringserhvervelse fordelt på sektorer
2022
Mia. kr.
Privat sektor i alt
- Husholdninger
- Selskaber
Offentlig forvaltning og service
I alt
235
-22
257
98
333
173
-9
182
93
266
285
53
232
86
370
309
44
265
49
357
303
42
261
41
344
2023
2024
2025
2026
Anm.: Nettofordringserhvervelsen for offentlig forvaltning og service svarer til den offentlige saldo. Nettofordringserhvervelsen i alt
svarer (bortset fra de normalt små nettokapitaloverførsler fra udlandet) til saldoen på betalingsbalancens løbende poster, jf.
tabel B.8.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
161
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0164.png
Bilagstabeller
Tabel B.12
Bruttoværditilvækst (BVT)
2023
Andel, pct.
BVT i alt
Offentlig sektor
Privat sektor
Privat sektor ekskl. råstofindvinding
Private byerhverv
1)
100
19
81
80
69
2,4
0,4
2,9
2,9
2,6
2022
2023
2024
2025
2026
Realvækst, pct.
3,0
1,1
3,4
3,5
2,0
3,6
0,5
4,3
4,1
4,8
3,1
0,8
3,6
3,2
3,4
1,7
0,0
2,1
2,3
2,5
1)
Private byerhverv består af fremstilling, byggeri, energi og private serviceerhverv ekskl. søtransport.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tabel B.13
Timeproduktivitet i udvalgte erhverv
Gns. 2004-2023
Realvækst, pct.
Samlet
Offentlig sektor
Privat sektor
Privat sektor ekskl. råstofindvinding
Private byerhverv
1)
1,0
0,4
1,2
1,5
1,4
-1,3
0,1
-2,0
-2,0
-2,5
2,0
0,7
2,2
2,3
0,8
3,1
0,4
3,7
3,5
4,1
3,0
0,4
3,6
3,1
3,3
2,0
0,2
2,5
2,7
2,8
2022
2023
2024
2025
2026
Anm.: Timeproduktiviteten er real bruttoværditilvækst i forhold til det samlede antal præsterede timer.
1)
Private byerhverv består af fremstilling, byggeri, energi og private serviceerhverv ekskl. søtransport.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
162
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0165.png
Bilagstabeller
Tabel B.14
Bidrag til stigningen i husholdningernes reale disponible indkomster
1)
2022
Realvækst, pct.
Disponibel indkomst
Bidrag, pct.-point
Lønsum
2)
Indkomstoverførsler
Indkomst- og afkastskatter
Nettorenteindkomst ekskl. kollektiv og privat pension
Aktieudbytter ekskl. kollektiv og privat pension
3)
Nettoudbetalinger kollektive pensionsordninger
4)
Andet
1)
2)
3)
4)
2023
2024
2025
2026
1,8
2,2
2,5
2,7
2,2
-0,8
-2,3
6,0
1,7
1,2
-3,5
-0,6
1,5
0,1
-0,7
-1,1
1,5
0,3
0,7
4,7
1,0
-2,8
-1,7
0,6
1,3
-0,5
2,2
1,0
-1,0
-0,5
0,0
1,0
-0,2
1,5
1,4
-1,2
-0,2
0,4
0,5
-0,2
Husholdninger er opgjort inkl. NPISH-sektoren.
Vedrørende lønmodtagere bosiddende i Danmark, dvs. ekskl. udlændinge. Inkl. selvstændige.
Inkl. udlodninger fra investeringsforeninger.
Nettoudbetalinger fra pensionsordninger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser (l&p) samt afkast på pensionsordninger,
som administreres af husholdningerne selv.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
163
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0166.png
Bilagstabeller
Tabel B.15
Husholdningernes nettofordringserhvervelse
1)
2022
Mia. kr.
Disponibel bruttoindkomst
Privatforbrug
Bruttoinvesteringer
2)
Nettokapitaloverførsler
3)
Direkte nettofordringserhvervelse
Formuetilvækst i l&p
4)
Nettofordringserhvervelse
5)
Pct. af disponibel bruttoindkomst
Direkte nettofordringserhvervelse
Nettofordringserhvervelse
1)
2)
2023
2024
2025
2026
1.266
1.246
163
8
-135
113
-22
1.331
1.299
153
5
-116
108
-9
1.384
1.323
136
5
-69
122
53
1.449
1.378
143
6
-66
109
44
1.505
1.426
150
3
-68
110
42
-10,7
-1,7
-8,7
-0,6
-5,0
3,9
-4,5
3,0
-4,5
2,8
Husholdninger er opgjort inkl. NPISH-sektoren.
Husholdningernes bruttoinvesteringer består af byggeri af ejerboliger samt investeringer i bygninger og materiel mv. i enkelt-
mandsvirksomheder.
3)
Nettokapitaloverførslerne i 2022 inkluderer blandt andet tilbagebetaling af ejendomsskatter til boligejere, reserve til håndtering
af særlige udfordringer i lyset af COVID-19 og yderligere stimuli samt tilbagebetaling af efterlønsbidrag.
4)
Nettoindbetalinger til og forrentning (ekskl. pensionsafkastskat) af husholdningernes kapital i livsforsikringsselskaber og pen-
sionskasser (l&p).
5)
Husholdningernes erhvervelse (netto) af finansielle fordringer (inkl. aktier) på andre sektorer.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tabel B.16
Ejendomsmarked og boligbyggeri
2022
Pct.
Ændring i prisen på omsatte enfamiliehuse
Boliginvesteringer, realvækst
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
2023
2024
2025
2026
1,9
-7,5
-2,6
-12,4
3,8
0,0
3,3
2,8
3,0
3,1
164
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0167.png
Bilagstabeller
Tabel B.17
Lønkvoter, lønstigninger og beregningstekniske forudsætninger
2022
Lønkvoter, pct.
Privat sektor
Hele økonomien
52,1
58,2
55,7
61,3
56,0
61,6
55,3
61,1
55,1
60,9
2023
2024
2025
2026
Lønstigninger, pct.
Privat sektor
- Timefortjeneste (ekskl. genetillæg)
Offentlig sektor
- Timefortjeneste (ekskl. genetillæg)
- Budgetvirkning
Satsreguleringsprocent
2,5
1,9
1,2
2,4
2,4
2,7
-
5,0
3,2
-
4,1
3,6
-
3,4
5,5
4,0
4,2
5,3
3,4
3,2
Anm.: Lønkvoten er beregnet som lønsummen i forhold til bruttoværditilvæksten og korrigeret for antal selvstændige. For den private
sektor er lønstigningstakterne i 2022-2023 timefortjenesten ekskl. genetillæg ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings StrukturStati-
stik. For den offentlige sektor er stigningstakterne i timefortjenesten baseret på en sammenvejning af Danmarks Statistiks
lønindeks for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Der udarbejdes ikke skøn for udviklingen i timefortjenesten i den of-
fentlige sektor. Budgetvirkningen er baseret på de overenskomstmæssigt aftalte lønstigninger inkl. skøn for udmøntningen fra
reguleringsordningen på baggrund af skønnet for den private lønstigningstakt, men ekskl. skøn for reststigningen. Lønstig-
ningstakterne for offentligt og privat ansatte kan ikke sammenlignes. Satsreguleringsprocenten for 2022-2025 følger de offent-
liggjorte satser i bekendtgørelserne. Satsreguleringsprocenten for 2026 er baseret på den skønnede lønstigningstakt i den
private sektor to år forinden, idet der samtidig tages højde for, at afskaffelsen af store bededag som helligdag som udgangs-
punkt betyder, at den almindelige årlige arbejdstid stiger med én dag for en fuldtidsbeskæftiget.
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tabel B.18
Prisudvikling og forklarende faktorer
2022
Årlig vækst, pct.
Nettoprisindeks
Afgifter og boligstøtte, bidrag i pct.-point.
Forbrugerprisindeks
7,7
0,0
7,7
4,0
-0,7
3,3
1,1
0,4
1,5
1,9
0,0
1,9
1,5
0,2
1,7
2023
2024
2025
2026
Anm.: Bidraget fra afgifter og boligstøtte er opgjort som forskellen mellem forbruger- og nettoprisinflationen. Udviklingen i prisen på
afgiftsbelagte varer som fx energi kan derfor påvirke det målte afgiftsbidrag, selv om afgiftsniveauet er uændret.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
165
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0168.png
Bilagstabeller
Tabel B.19
Offentlige finanser
2022
Mia. kr., løbende priser
Forbrug
Overførsler
1)
Investeringer
Renteudgifter
Subsidier
Øvrige udgifter
2)
Udgifter i alt
3)
Personskatter mv.
4)
Arbejdsmarkedsbidrag
Pensionsafkastskat
Selskabsskatter
Moms
Øvrige indirekte skatter
Øvrige skatter
5)
Renteindtægter
Øvrige indtægter
6)
Told mv. til EU
Indtægter i alt
7)
Offentlig saldo
Renter, netto
Offentlig primær saldo
8)
1)
2)
2023
2024
2025
2026
624,5
387,9
87,1
20,3
39,9
91,1
1.250,8
570,3
117,1
11,2
94,3
266,0
143,1
2,3
29,9
119,0
-4,6
1.348,7
97,9
-9,6
88,3
636,4
399,8
89,1
18,6
36,0
106,0
1.285,8
593,5
120,7
13,0
106,1
259,2
132,4
2,2
42,2
112,9
-3,6
1.378,6
92,7
-23,7
69,1
677,0
418,8
97,3
19,1
42,0
102,1
1.356,3
627,7
129,8
17,8
125,0
265,4
129,5
2,3
38,7
109,3
-3,8
1.441,9
85,6
-19,6
66,0
722,7
441,4
110,4
22,0
43,9
106,3
1.446,8
641,1
135,2
26,4
126,6
278,5
134,5
2,4
44,4
110,3
-4,0
1.495,4
48,6
-22,3
26,3
746,1
469,7
113,9
23,0
44,4
104,1
1.501,1
662,2
139,6
32,4
124,8
287,5
138,2
2,6
43,8
114,9
-4,2
1.541,8
40,6
-20,9
19,7
Indkomstoverførslerne er opgjort ekskl. andre løbende overførsler til husholdninger som fx indekstillæg, befordring mv.
Øvrige udgifter indeholder blandt andet kapitaloverførsler, overførsler til Færøerne og Grønland, udviklingsbistand samt bi-
drag til EU’s budget.
3)
Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse. Udgiftstrykket er her beregnet med
afsæt i en opgørelse af de samlede udgifter, hvor alle delelementer i det offentlige forbrug – herunder fx imputerede udgifter i
form af afskrivninger og indtægter i form af salg af varer og tjenesteydelser – henføres til udgiftssiden.
4)
Personskatter mv. indeholder indkomstskat, ejendomsværdiskat, vægtafgift fra husholdninger, bo- og gaveafgift samt andre
personlige skatter.
5)
Øvrige skatter indeholder medielicens og obligatoriske pensionsbidrag for tjenestemænd mv.
6)
Øvrige indtægter indeholder blandt andet overskud af offentlig virksomhed, diverse drifts- og kapitaloverførsler fra andre in-
denlandske sektorer og EU samt imputerede indtægter i form af både bruttorestindkomst og bidrag til tjenestemandspensio-
ner. Endvidere indgår statens indtægter fra overskudsdeling og statsdeltagelse i forbindelse med olie- og gasindvindingen i
Nordsøen, rørledningsafgiften samt kulbrinteskatten.
7)
Opgørelsen af de samlede offentlige indtægter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse, der blandt andet henfører det of-
fentliges salg af varer og tjenester til indtægtssiden og ikke som her til udgiftssiden som en del af de samlede forbrugsudgif-
ter. De samlede indtægter er her desuden opgjort inkl. bruttorestindkomst, som er modsvaret til de imputerede afskrivningsud-
gifter, der indgår i opgørelsen af det offentlige forbrug.
8)
Den primære saldo angiver stillingen på de offentlige finanser før nettorenteudgifter.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
166
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0169.png
Bilagstabeller
Tabel B.20
Skatter og skattetryk
Mia. kr.
Indirekte skatter
- Moms
- Registreringsafgift
- Punktafgifter
-
Energi (inkl. PSO)
-
Miljø
-
Nydelsesmidler
-
Øvrige
- Ejendomsskatter
- Vægtafgift på erhverv
- Øvrige indirekte skatter
Direkte skatter
- Kildeskatter
1)
- Statsskat
2)
-
Bundskat
- Mellemskat
- Topskat
- Toptopskat
- Kommuneskat i alt
2)
- Ejendomsværdiskat
- Øvrige kildeskatter
3)
- Pensionsafkastbeskatning
- Selskabsskat
- Andre personlige skatter
- Vægtafgifter fra husholdninger
- Arbejdsmarkedsbidrag
Obligatoriske bidrag til sociale ordninger
4)
Kapitalskatter
Told og importafgifter (EU-ordninger)
Samtlige skatter
BNP
Samtlige skatter i pct. af BNP
1)
2022
404,6
266,0
11,5
68,4
38,4
3,7
11,3
14,9
33,1
4,2
21,4
785,5
547,4
188,6
164,0
0,0
22,0
0,0
282,6
14,4
61,8
11,2
94,3
8,4
7,1
117,1
2,3
7,4
4,6
1.204,4
2.844,2
42,3
2023
387,9
259,2
10,7
57,5
27,5
3,5
12,0
14,4
33,5
4,1
22,9
826,6
570,6
197,7
172,8
0,0
22,4
0,0
297,1
14,4
61,4
13,0
106,1
9,1
7,1
120,7
2,2
6,7
3,6
1.227,1
2.804,7
43,8
2024
391,2
265,4
7,3
63,9
33,9
3,6
11,5
14,9
27,5
4,0
23,0
894,1
605,9
211,1
183,9
0,0
25,2
0,0
321,6
14,4
58,8
17,8
125,0
8,5
7,1
129,8
2,3
6,2
3,8
1.297,5
2.943,8
44,1
2025
409,1
278,5
7,3
66,8
35,4
4,6
11,6
15,2
27,7
5,7
23,0
924,0
620,4
222,2
192,6
0,0
27,6
0,0
331,6
13,8
52,8
26,4
126,6
8,4
7,0
135,2
2,4
5,3
4,0
1.344,7
3.084,0
43,6
2026
421,5
287,5
7,5
67,9
36,2
4,7
11,5
15,5
28,7
5,9
24,0
953,6
640,9
229,2
200,7
15,1
10,0
1,3
342,7
14,1
54,8
32,4
124,8
8,4
7,5
139,6
2,5
5,4
4,2
1.387,0
3.188,9
43,5
Tal for fordeling af kildeskatter på stats- og kommuneskatter er fra Danmarks Statistik for 2020-2023. For 2024-2026 benyttes
en opgørelse baseret på Finansministeriets udskrivningsgrundlag.
2)
Indeholder også begrænset skattepligtige.
3)
Indeholder blandt andet aktieindkomstskat, dødsboskat og provenu af virksomhedsordning.
4)
Indeholder obligatoriske pensionsbidrag for tjenestemænd mv.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
167
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0170.png
Bilagstabeller
Tabel B.21
Udviklingen i skattegrundlaget for kommunerne
2022
2023
2024
Mia. kr.
Dec. 2020
Maj 2021
Aug. 2021
Dec. 2021
Maj 2022
Aug. 2022
Mar. 2023
Maj 2023
Aug. 2023
Dec. 2023
Maj 2024
Aug. 2024
Dec. 2024
1.087,2
1.085,6
1.081,7
1.104,2
1.105,9
1.122,8
1.154,2
1.160,9
1.140,0
1.140,0
1.140,0
1.138,0
1.138,0
-
-
-
1.153,8
1.148,2
1.148,8
1.185,7
1.193,6
1.195,7
1.203,3
1.193,2
1.197,0
1.197,9
-
-
-
-
-
-
1.233,2
1.230,1
1.249,2
1.265,4
1.280,9
1.285,9
1.300,4
-
-
-
-
-
-
-
-
-
1.310,3
1.300,8
1.315,0
1.340,7
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
1.386,2
1,5
1,4
0,6
0,9
0,3
-1,2
1,9
2,5
0,6
0,6
0,6
0,5
0,5
-
-
-
4,5
3,8
2,3
2,7
2,8
4,9
5,5
4,7
5,2
5,3
2025
2026
2022
2023
2024
Pct.
-
-
-
-
-
-
4,0
3,1
4,5
5,2
7,3
7,4
8,6
-
-
-
-
-
-
-
-
-
3,6
1,6
2,3
3,1
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
3,4
2025
2026
Anm.: Rækkerne angiver tidspunkt for budgettering af det kommunale skattegrundlag. Søjlerne angiver det pågældende års skatte-
grundlag.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
168
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0171.png
Bilagstabeller
Tabel B.22
Indkomstoverførsler
2022
Mia. kr.
A-dagpenge (ekskl. aktiverede)
Kontanthjælp
1)
(ekskl. aktiverede)
Feriedagpenge
Førtidspension
2)
Ressourceforløb
Efterløn
Revalideringsydelse
Sygedagpenge
Barselsdagpenge
Boligydelse og boligsikring
Børnefamilieydelse
Øvrige overførsler
3)
SU
Folkepension
4)
Øvrige pensioner
5)
I alt
6)
I alt ekskl. folkepension og øvrige pensioner
I alt ekskl. SU, folkepension og øvrige pensioner
Anm.:
1)
2)
3)
4)
5)
6)
Kilde:
2023
2024
2025
2026
11,7
27,8
0,5
47,7
6,6
7,8
0,4
16,5
12,0
15,6
14,9
24,6
20,0
145,2
36,5
387,9
206,2
186,2
13,7
29,4
0,5
51,2
6,5
5,7
0,3
14,8
11,9
16,0
15,8
23,3
19,9
151,7
39,0
399,8
209,1
189,2
15,2
31,4
0,4
53,9
6,4
4,6
0,3
15,4
12,3
16,8
16,1
21,7
20,4
163,3
40,7
418,8
214,9
194,5
15,0
33,4
0,5
57,9
6,6
3,6
0,3
15,7
13,0
18,2
16,7
24,2
21,1
172,6
42,5
441,4
226,3
205,2
17,1
35,0
0,5
61,9
7,2
3,2
0,2
16,6
13,9
19,1
16,7
25,7
22,5
184,9
45,1
469,7
239,7
217,1
Udgifterne til indkomstoverførsler kan ikke direkte sidestilles med antallet af overførselsmodtagere i tabel B.6.
Skattepligtige og ikke-skattepligtige ydelser, herunder integrationsydelse.
Inkl. førtidspension til pensionister i udlandet.
Ydelser til aktiverede, børnetilskud, ledighedsydelse, grøn check og fleksydelse mv.
Inkl. personlige tillæg og varmetillæg til pensionister samt pensioner til pensionister i udlandet.
Tjenestemandspensioner og delpension mv. samt tidlig pension og seniorpension
Indkomstoverførslerne er opgjort ekskl. andre løbende overførsler til husholdninger som fx indekstillæg, befordring mv.
Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
169
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0172.png
Bilagstabeller
Tabel B.23
Skøn på forskellige tidspunkter over centrale størrelser
Maj
2023
2023
BNP (realvækst, pct.)
Bruttoledighed (1.000 personer)
Forbrugerpriser (ændring, pct.)
Betalingsbalance (mia. kr.)
1)
Samlet offentlig saldo (mia. kr.)
2024
BNP (realvækst, pct.)
Bruttoledighed (1.000 personer)
Forbrugerpriser (ændring, pct.)
Betalingsbalance (mia. kr.)
1)
Samlet offentlig saldo (mia. kr.)
2025
BNP (realvækst, pct.)
Bruttoledighed (1.000 personer)
Forbrugerpriser (ændring, pct.)
Betalingsbalance (mia. kr.)
1)
Samlet offentlig saldo (mia. kr.)
2026
BNP (realvækst, pct.)
Bruttoledighed (1.000 personer)
Forbrugerpriser (ændring, pct.)
Betalingsbalance (mia. kr.)
1)
Samlet offentlig saldo (mia. kr.)
1)
Angiver saldoen på betalingsbalancens løbende poster.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Aug.
2023
1,2
85
3,8
266
56
Dec.
2023
1,2
84
3,4
300
77
Maj.
2024
1,9
84
3,3
304
87
Aug.
2024
2,5
84
3,3
276
93
Dec.
2024
2,5
84
3,3
276
93
0,6
91
4,3
232
51
1,4
97
3,0
243
16
1,4
94
3,0
287
29
1,4
97
2,8
347
44
2,7
89
2,1
325
48
1,9
87
1,8
307
56
3,0
87
1,5
380
86
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
1,0
101
2,1
339
23
1,8
95
2,1
332
21
2,2
89
2,0
310
31
2,9
91
1,9
365
49
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
1,7
91
1,7
349
41
170
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2024
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Økonomisk Redegørelse, december 2024
2950160_0174.png
Økonomisk Redegørelse
December 2024
oem.dk