Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Finansudvalg
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
Folketinget
1240 København K
28. november 2024
Revision af skønnede virkninger på beskæftigelse og de offentlige finanser
ved lempeligere levetidsindeksering af folkepensionsalderen
Finansministeriet har oplyst mig om, at der har været en kodefejl i en fremskriv-
ningsmodel, som har betydet, at de seneste offentliggjorte skøn for virkningen af
en lempeligere indeksering af folkepensionsalderen har været overvurderet. Der
har været afsendt svar på folketingsspørgsmål til Folketingets Finansudvalg og
Folketingets Beskæftigelsesudvalg om virkninger af lempeligere indeksering, hvor
der har fremgået tal, der bør revideres. Finansministeriet har sendt berigtigelser af
følgende svar til udvalgene:
•
•
•
•
•
•
•
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 350 (Alm. del) af 27. august 2024
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 442 (Alm. del) af 13. september 2024
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 471 (Alm. del) af 19. september 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 6 (Alm. del) af 8. oktober 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 14 (Alm. del) af 23. oktober 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 15 (Alm. del) af 23. oktober 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 11 (Alm. del) af 8. oktober 2024
Kodefejlen har ikke haft betydning for det såkaldte grundforløb, hvor folkepensi-
onsalderen over tid forudsættes at stige med indekseringen indført med Velfærds-
aftalen (2006), som det indgår i 2030-fremskrivningerne. Fejlen har alene haft be-
tydning for alternative scenarier for forhøjelser af folkepensionsalderen.
Jeg kan i øvrigt henvise til det vedlagte faktaark, hvor der fremgår yderligere bag-
grund og reviderede virkninger. Faktaarket vil ligeledes blive offentliggjort på Fi-
nansministeriets hjemmeside.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K