Initiativ 3: Udvidet ammerådgivning med
videokonsultation
Initiativ
Der er med fødselsaftalen fra 2022 aftalt et initiativ om udvidet
ammerådgivning med videokonsultation. Det skulle ske ved at indføre
et pilotprojekt, forankret i den kommunale sundhedspleje, om
udvidet ammerådgivning med mulighed for videokonsultation.
Formålet med initiativet var at sikre, at nybagte forældre skulle have
mulighed for at få afklaret spørgsmål om amning uden for
almindelige arbejdstider og i weekenden.
Til initiativet blev der afsat 10 mio. kr. årligt i 2023 og 2024 (2022-pl),
jf. bilag 7.
Tidsplan
Det har ikke vist sig muligt at etablere en national ammerådgivning.
Aftalekredsen har derfor aftalt en alternativ udmøntning, jf. afsnittet
’Afvigelser og årsager’.
Midlerne for 2023 blev udmøntet som tilskud til Komiteen for
Sundhedsoplysning, som står for at implementere en national portal
om amning. Aktstykket blev godkendt af Finansudvalget den 19.
december 2023, jf. bilag 15.
Midlerne for 2024 blev udmøntet dels som tilskud til Komiteen for
Sundhedsoplysning, som står for at opkvalificere sundhedsplejersker,
udvikle en dansk certificering som ammekonsulent, og dels som
tilskud til Sundhedsstyrelsen, som står for at indsamle og formidle
viden om barrierer for amning. Heraf blev der afsat 1,9 mio. kr. til
frikøb af sundhedsplejersker (midler til kommunerne). Aktstykket
blev godkendt af Finansudvalget den 4. april 2024, jf. bilag 16.
Tidsplanen for implementeringen af initiativerne forløber
planmæssigt. Projekthjemmesiden
www.ammeassistenten.dk
er
åbnet og tilgængelig for alle. Nu arbejder Komiteen for
Sundhedsoplysning på at færdiggøre en mere omfattende webportal
for kommende nye forældre, der skal understøtte forældrenes
./.
./.
./.
Side
1
| 3