Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del Bilag 39
Offentligt
2939345_0001.png
Initiativ 2: Mere end 100 flere ansatte (årsværk) til
fødeafdelingerne
Initiativ
Der er med fødselsaftalen fra 2022 aftalt et initiativ om mere end 100
flere ansatte (årsværk) på fødeafdelingerne, herunder jordemødre,
som skal understøtte øget kapacitet, bidrage til bedre arbejdsvilkår,
trivsel og kontinuitet, styrke fagligheden på fødeafdelingerne samt
bidrage til større sammenhæng og tryghed før, under og efter
fødslen. Initiativet skal samtidig styrke regionernes mulighed for at
tilbyde fødselsforberedelse i små hold og styrke ammerådgivningen.
Til initiativet er der afsat 39,7 mio. kr. i 2022 og 69,4 mio. kr. årligt fra
2023 og frem (2022-pl), jf. bilag 7.
Tidsplan
De afsatte midler udmøntes løbende via bloktilskudsnøglen til
regionerne, som står for implementeringen af initiativet. Aktstykket
blev godkendt af Finansudvalget den 23. juni 2022, jf. bilag 14.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har indgået en monitoreringsaftale
med Danske Regioner, hvori det fremgår, at Danske Regioner vil
fremsende en kvantitativ og to kvalitative opfølgninger på
implementeringen hvert år, jf. bilag 9. Opfølgningerne er løbende
blevet forelagt Folketingets Sundhedsudvalg. Tidsplanen for
implementeringen af initiativet forløber planmæssigt.
Risici
En potentiel risiko forbundet med implementeringen af initiativet om
100 flere ansatte (årsværk) kan være rekrutteringen. Danske
Regioners opfølgninger viser dog, at det ikke har været tilfældet, jf.
bilag 10-12.
Afvigelser og årsager
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er ikke bekendt med afvigelser
ifm. implementeringen af initiativet om mere end 100 flere ansatte
(årsværk) til fødeafdelingerne.
./.
./.
./.
./.
Side
1
| 2
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Opnåede effekter
Den forventede effekt af initiativet var at understøtte øget kapacitet
og bidrage til bedre arbejdsvilkår, trivsel og kontinuitet samt styrke
fagligheden på fødeafdelingerne.
Af Danske Regioners opfølgning fra foråret 2023 fremgår det, at
antallet af medarbejdere er steget med 97 årsværk i perioden 2021 til
2022, herunder en stigning i antallet af jordemødre på 69 årsværk fra
2021 til 2022, mens der ses en mindre stigning i sygeplejersker og
øvrige personalegrupper, herunder læger, jf. bilag 10.
Af Danske Regioners opfølgning fra foråret 2024 fremgår det, at
antallet af medarbejdere er steget med 221 årsværk i perioden 2021
til 2023, og at der har været en stigning i antal årsværk i samtlige
regioner. Danske Regioner fremhæver i opfølgningen, at antallet af
jordemødre på landsplan er steget med 111 årsværk fra 2021 til
2023, jf. bilag 12.
Anden relevant information for Finansudvalget
Initiativet kan ses i sammenhæng med initiativet om en rekrutterings-
og fastholdelsespakke, som potentielt kan bidrage til at indfri og
opretholde målet om 100 ansatte (årsværk) på fødeafdelingerne,
ligesom initiativerne samlet kan understøtte en bedre
ressourceanvendelse lokalt.
Initiativet kan også ses i sammenhæng med retten til to dages
barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, da
implementeringen af retten forudsætter, at der er den fornødne
kapacitet på fødselsafdelingerne.
./.
For uddybende information henvises der til bilag 10-12.
./.
./.
Side
2
| 2