FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del Bilag 38
Offentligt

November 2024

— 5/2024

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Indsatsen over for

trafikstøj

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

5/2024

Beretning om

indsatsen over for

trafikstøj

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2024

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Miljøministeren og transportministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i marts 2025.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må -

ned

–

i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2024, som afgives i februar 2026.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

ISSN: 2245-3008

ISBN online 978-87-7434-851-1

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om indsatsen over for trafikstøj

Statsrevisorerne har anmodet om denne undersøgelse af Transportmini-

steriets og Miljøministeriets indsats over for trafikstøj.

Trafikstøj er

–

efter luftforurening

–

det største miljøproblem, som påvir-

ker borgernes sundhed. Miljøstyrelsen opgjorde i 2003, at mellem 200 og

500 danskere årligt dør for tidligt af de sygdomme, som vejstøj medfører.

I 2022 var der i alt ca. 139.600 borgere, som var stærkt belastede af vej-

støj.

En række myndigheder skal udarbejde støjkort og støjhandlingsplaner

med henblik på at skabe et grundlag for at forebygge og begrænse støjens

skadelige virkninger og give borgerne indsigt i, hvilken indsats myndighe-

derne påtænker at iværksætte. Indsatsen over for trafikstøj involverer en

række statslige, regionale og kommunale myndigheder.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Transportministeriet og

Miljøministeriet har en tilfredsstillende indsats over for trafikstøj.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Transportministeriet

og Miljøministeriet ikke har sikret, at myndighederne overholder en

række krav fra bekendtgørelsen om støj. Konsekvensen af dette er, at

myndighedernes grundlag for at forebygge og begrænse støjens skade-

lige virkninger og borgernes indsigt i myndighedernes indsats over for

trafikstøj indskrænkes.

Statsrevisorerne hæfter sig ved følgende resultater fra undersøgelsen:

•

Miljøstyrelsen har fastsat vejledende grænseværdier for trafikstøj ud

fra en europæisk fastlagt sammenhæng mellem niveauet af støj, og

hvor generet befolkningen er af støjen. Alle de statslige veje overskri-

der grænseværdierne.

18. november 2024

Serdal Benli

Leif Lahn Jensen

Mikkel Irminger Sarbo

Lars Christian Lilleholt

Monika Rubin

Mai Mercado

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

Statsrevisorernes bemærkning

•

Hovedparten af de statslige myndigheder og Movia har overholdt kra-

vene til indholdet i støjkortene, men ingen myndigheder har overholdt

kravene til indholdet i handleplanerne i alle årene.

•

Miljøstyrelsen har gennemgået alle myndigheders støjkort og handle-

planer, men har generelt ikke orienteret de konkrete myndigheder,

hvis kravene ikke er overholdt.

•

Ingen af de statslige myndigheder har levet op til bekendtgørelsens

krav om at beskrive, i hvilken rækkefølge de påtænker at gennemføre

initiativerne i handleplanerne.

•

Miljøstyrelsen har ikke ført et tilstrækkeligt tilsyn med, om Københavns

Lufthavn har overholdt kravene til støj i sin miljøgodkendelse i perio-

den 2015-2022.

•

I perioden 2012-2023 er der fundet 44 overtrædelser af de bindende

støjkrav i Københavns Lufthavn om natten. Miljøstyrelsen har ikke an-

vendt håndhævelsesmuligheder i 36 af disse.

•

Alle myndigheder har indtænkt støjdæmpende tiltag, fx støjskærme,

når de planlægger nyanlæg, udvidelse og vedligeholdelse.

•

Ca. 9 ud af 10 støjbelastede boliger findes langs de kommunale veje, og

ingen statslige myndigheder fører kontrol med, om kommunerne over-

holder grænseværdierne, når de planlægger nye boliger langs kommu-

nale veje.

•

En undersøgelse fra Vejdirektoratet fra 2016 om gener fra støj fra mo-

torveje viser, at ca. 22 % af borgerne føler sig stærkt generet af støj fra

trafikken på motorvejen ved grænseværdien på 58 dB. Det betyder, at

andelen af borgere, der føler sig generet af støjen, er over de 10-15 %,

som Miljøstyrelsen normalt fastsætter grænseværdier for vejstøj efter.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion

.......................................................................................................

1.1. Formål og konklusion

.......................................................................................................................

1.2. Baggrund

...............................................................................................................................................

1.3. Vurderingskriterier, metode og afgrænsning

........................................................................

2. Transportministeriets og Miljøministeriets indsats over for trafikstøj

....................

2.1. Miljøstyrelsens grundlag fastsættelse af grænseværdier for trafikstøj

.................

2.2. Transportministeriets og Miljøministeriets overholdelse af bekendt-

gørelsen om støj

..............................................................................................................................

2.3. Transportministeriets og Miljøministeriets prioritering mellem og

gennemførelse af støjdæmpende initiativer

......................................................................

2.4. Transportministeriets og Miljøministeriets indtænkning af trafikstøj i

planlægningen

..................................................................................................................................

Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning................................................................................................... 28

Bilag 2. Metodisk tilgang

..............................................................................................................................

Bilag 3. Kommunale veje, hvor støjen i 2022 overskrider de vejledende grænse-

værdier

................................................................................................................................................

Bilag 4. Krav i støjkort og handleplaner, der ikke er overholdt

...................................................

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

Undersøgelsen er en statsrevisoranmodning, og Rigsrevisionen af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 8, stk. 1,

og § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af

19. januar 2012.

Rigsrevisionens mandat til at gennemføre undersøgelsen følger af

§ 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 23. Miljøministeriet og

§ 28. Transportministeriet.

I undersøgelsesperioden januar 2012 - september 2024 har der

været følgende ministre:

Miljøministeriet:

Ida Auken: oktober 2011 - februar 2014

Kirsten Brosbøl: februar 2014 - juni 2015

Eva Kjer Hansen: juni 2015 - februar 2016

Esben Lunde Larsen: februar 2016 - maj 2018

Jakob Ellemann-Jensen: maj 2018 - juni 2019

Lea Wermelin: juni 2019 - december 2022

Magnus Heunicke: december 2022 -

Transportministeriet:

Henrik Dam Kristensen: oktober 2011 - august 2013

Pia Olsen Dyhr: august 2013 - februar 2014

Magnus Heunicke: februar 2014 - juni 2015

Hans Christian Schmidt: juni 2015 - november 2016

Ole Birk Olesen: november 2016 - juni 2019

Benny Engelbrecht: juni 2019 - februar 2022

Trine Bramsen: februar 2022 -december 2022

Thomas Danielsen: december 2022 -

Beretningen har i udkast været forelagt Miljøministeriet og Trans-

portministeriet, hvis bemærkninger i videst muligt omfang er af-

spejlet i beretningen.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

Introduktion og konklusion

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

1. Denne beretning handler om Transportministeriets og Miljøministeriets indsats over

for trafikstøj.

2. Trafikstøj kan være sundhedsskadeligt. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (her-

efter WHO) er trafikstøj

–

efter luftforurening

–

det største miljøproblem, som påvirker

borgernes sundhed i Europa. Dansk og international forskning har vist en sammenhæng

mellem trafikstøj og en række sygdomme, fx en øget risiko for åreforkalkning (forsta-

diet til blodpropper), type 2-diabetes og søvnforstyrrelser. Miljøstyrelsen opgjorde i

2003, at mellem 200 og 500 danskere årligt dør for tidligt af de sygdomme, som vej-

støj medfører.

Trafikstøj er ikke kun støj fra veje, men også støj fra jernbaner og lufthavne. Den se-

neste kortlægning fra 2022 viser, at mindst 952.000 borgere er plagede af støj fra

veje, jernbaner og lufthavne. Vejstøj er det væsentligste problem. Ca. 943.000 bor-

gere er belastede af vejstøj, og ca. 139.600 af disse borgere er stærkt belastede af

støjen. Ca. 9 ud af 10 støjbelastede boliger findes langs de kommunale veje.

3. En række myndigheder skal udarbejde støjkort og støjhandlingsplaner (herefter

handleplaner) minimum hvert 5. år. Det fremgår af støjkortlægningsbekendtgørelsen

(herefter bekendtgørelsen om støj), der er udstedt af Miljøministeriet. Støjkort skal

give overblik over, hvor og hvor meget trafikken støjer, og handleplanerne skal vise,

hvad myndighederne vil gøre for at håndtere trafikstøjen. Samlet set skal støjkort og

handleplaner skabe et grundlag for at forebygge og begrænse støjens skadelige virk-

ninger og give borgerne indsigt i, hvilken indsats myndighederne påtænker at iværk-

sætte. Bekendtgørelsen fastsætter en række krav til indholdet af støjkort og handle-

planer.

4. Indsatsen over for trafikstøj involverer en række statslige, regionale og kommunale

myndigheder.

De statslige myndigheder på transportområdet er Transportministeriets departement,

Vejdirektoratet, Banedanmark, Sund & Bælt og Metroselskabet. Departementet har

det overordnede ansvar for at følge op på, om handleplanerne fra de underliggende

myndigheder overholder kravene i bekendtgørelsen. Ansvaret for støjkort, der kræ-

ver faglig ekspertise, er delegeret til de underliggende myndigheder.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

| Introduktion og konklusion

Kommuner, som skal

udarbejde støjkort og

handleplaner

Hovedstadskommuner

Albertslund, Ballerup, Brønd-

by, Frederiksberg, Gentofte,

Gladsaxe, Glostrup, Herlev,

Hvidovre, København, Lyng-

by-Taarbæk, Rødovre, Tårnby

og Vallensbæk.

Afgrænsede sammenhæn-

gende byområder med over

100.000 indbyggere

Aarhus, Odense og Aalborg.

Kommuner, der skal kort-

lægge flystøj ved civile luft-

havne

Billund og Roskilde (kun i

2012-2017).

Det samlede vejnet

I handleplanerne skal myndighederne beskrive, i hvilken rækkefølge de påtænker at

iværksætte initiativerne for de næste 5 år. Det er dog i sidste ende den relevante for-

ligskreds på transportområdet, som vælger hovedparten af de initiativer, der skal

gennemføres.

Miljøstyrelsen kan sætte grænseværdier for trafikstøj. Styrelsen har også et overord-

net ansvar for at gennemgå, om alle myndigheders støjkort og handleplaner overhol-

der bekendtgørelsens krav, så styrelsen kan sende materiale til Europa-Kommissio-

nen, som lever op til lovgivningens krav.

Der skal udarbejdes støjkort og handleplaner for hovedstadskommunerne og afgræn-

sede byområder med over 100.000 indbyggere. Det svarer til, at 5

af det kommu-

nale vejnet bliver kortlagt, da mange geografisk store kommuner ikke er omfattet af

bekendtgørelsen om støj. Den samlede kortlægning omfatter ca. halvdelen af befolk-

ningen.

Miljøstyrelsen har siden 2022 haft ansvaret for at udarbejde støjkort for de ovenfor

nævnte kommuner. Styrelsen har desuden ansvaret for at give Københavns Lufthavn

en miljøgodkendelse og føre tilsyn hermed. Miljøgodkendelsen indeholder krav til støj-

dæmpende initiativer.

Kun én regional myndighed

–

Trafikselskabet Movia (herefter Movia)

–

skal udarbejde

støjkort og handleplaner.

5. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Transportministeriet og Miljømini-

steriet har en tilfredsstillende indsats over for trafikstøj. Vi besvarer følgende spørgs-

mål i beretningen:

Hvordan har Miljøstyrelsen fastsat grænseværdier for trafikstøj?

Har Transportministeriet og Miljøministeriet sikret, at bekendtgørelsens krav til

støjkort og handleplaner er overholdt?

•

Har Transportministeriet og Miljøministeriet prioriteret mellem de støjdæmpende

initiativer i handleplanerne og gennemført disse?

•

Har Transportministeriet og Miljøministeriet indtænkt trafikstøj ved statsligt nyan-

læg, udvidelse og vedligeholdelse samt forholdt sig til kommunernes planlægning

af nybyggeri nær statslige veje og jernbaner?

•

Det samlede offentlige vejnet

udgør ca. 74.000 km. Statens

veje, der afvikler ca. halvdelen

af vejtrafikken, udgør ca.

3.800 km, svarende til 5

det offentlige vejnet.

6. Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen i november 2023 på baggrund af en an-

modning fra Statsrevisorerne, jf. bilag 1, hvor Statsrevisorernes spørgsmål fremgår.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

Introduktion og konklusion

Introduktion og konklusion |

Hovedkonklusion

Transportministeriets og Miljøministeriets indsats over for trafikstøj er ikke

tilfredsstillende. Det skyldes, at flere krav i bekendtgørelsen om støj ikke er

overholdt. Det indebærer en risiko for, at der ikke er et tilstrækkeligt grund-

lag for at reducere trafikstøjen, og at borgerne ikke får indsigt i myndighe-

dernes planlagte initiativer.

Miljøstyrelsen har fastsat grænseværdier for trafikstøj.

Miljøstyrelsen har fastsat vejledende grænseværdier for trafikstøj ud fra en europæisk

fastlagt sammenhæng mellem niveauet af støj, og hvor generet befolkningen er af støjen.

Grænseværdierne er på niveau med grænseværdierne i de øvrige europæiske lande,

som også har fastlagt vejledende grænseværdier. Grænseværdierne er bindende, når

kommunerne bygger nye boliger, og når grænseværdierne indgår i en miljøgodkendelse.

Transportministeriet og Miljøministeriet har ikke sikret, at bekendtgørelsens krav

til støjkort og handleplaner er overholdt.

Hovedparten af de statslige myndigheder samt Movia har overholdt kravene til indhol-

det i støjkort. Ingen myndigheder har overholdt kravene til indholdet i handleplaner i

alle årene.

Transportministeriet kan forbedre sin opfølgning på de underliggende myndigheders

handleplaner, da flere af handleplanerne ikke lever op til kravene i bekendtgørelsen.

Miljøstyrelsen har gennemgået alle myndigheders støjkort og handleplaner, men har

generelt ikke orienteret de konkrete myndigheder, hvis kravene ikke er overholdt. Rigs-

revisionen finder det relevant, at Miljøstyrelsen orienterer myndighederne herom, da

den rapportering til Europa-Kommissionen, som Miljøstyrelsen har ansvaret for, der-

med bliver mere dækkende.

Ingen myndigheder har overholdt kravet i bekendtgørelsen om at indsende alle deres

støjkort og handleplaner til tiden. Forsinkelserne betyder bl.a., at Miljøstyrelsen ikke

har kunnet rapportere rettidigt til Europa-Kommissionen.

Transportministeriet og Miljøministeriet har ikke prioriteret mellem de støjdæm-

pende initiativer i handleplanerne. Transportministeriet har gennemført de politisk

besluttede initiativer.

Ingen af de statslige myndigheder har levet op til bekendtgørelsens krav om at beskrive,

i hvilken rækkefølge de påtænker at gennemføre initiativerne i handleplanerne.

Vejdirektoratet har indstillet forslag til initiativer til skiftende forligskredse, men det er

uklart, på hvilken baggrund direktoratet har udvalgt forslagene. Vejdirektoratet og Ba-

nedanmark har gennemført de politisk besluttede initiativer.

Miljøstyrelsen har ikke ført et tilstrækkeligt tilsyn med, om Københavns Lufthavn har

overholdt kravene til støj i sin miljøgodkendelse i perioden 2015-2022.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

| Introduktion og konklusion

Naturstyrelsen, Vejdirek-

toratet og Banedanmark

Frem til 2016 havde Natursty-

relsen under Miljøministeriet

ansvaret for at reagere, hvis

kommunernes planlægning ri-

sikerede at medføre merud-

gifter for staten til støjdæm-

pende initiativer.

I 2016 overgik ansvaret til Er-

hvervsministeriet, som udde-

legerede opgaven til Vejdirek-

toratet og Banedanmark.

I 2021 overtog By-, Land- og

Kirkeministeriet ansvaret, men

opgaven forblev i Vejdirekto-

ratet og Banedanmark.

Transportministeriet og Miljøministeriet har indtænkt trafikstøj ved statsligt ny-

anlæg, udvidelse og vedligeholdelse. Ministerierne har dog ikke i tilstrækkelig grad

forholdt sig til trafikstøj ved kommunernes planlægning af nybyggeri nær statslige

veje og jernbaner.

Alle myndigheder har indtænkt støjdæmpende tiltag, fx støjskærme, når de planlægger

nyanlæg, udvidelse og vedligeholdelse.

Naturstyrelsen, Vejdirektoratet og Banedanmark har ikke i tilstrækkelig grad reageret,

hvis kommunerne ikke overholder grænseværdierne for støj i planlægningen af nye bo-

liger nær statslige veje og jernbaner.

Ingen statslige myndigheder fører kontrol med, om kommunerne overholder grænse-

værdierne, når de planlægger nye boliger langs kommunale veje.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

Transportministeriets og Miljøministeriets indsats over for trafikstøj

Introduktion og konklusion |

1.2. Baggrund

7. Ansvaret for at udarbejde støjkort og handleplaner for veje, jernbaner og civile luft-

havne ligger hos en række statslige, regionale og kommunale myndigheder, jf. bekendt-

gørelsen om støj. Tabel 1 viser, hvordan ansvaret er fordelt blandt myndighederne i

perioden 2012-2024.

Tabel 1

Myndighedernes ansvar for at udarbejde støjkort og handleplaner

for de forskellige støjkilder i perioden 2012-2024

Støjkilde

Vejstøj

Større statslige veje

•

Vejdirektoratet

•

Sund & Bælt

•

Vejdirektoratet

•

Sund & Bælt

Støjkilder, der skal kort-

lægges

Støjkort

Handleplan

(Øresundsmotorvejen)

Større veje

Regionale, statslige eller inter-

nationale veje, hvor der passe-

rer over 3 mio. køretøjer om

året, og hvor staten eller Sund

& Bælt Holding A/S er ansvar-

lig for driften af vejen.

Større jernbaner

Jernbaner, hvor der passerer

over 30.000 tog om året.

Større civile lufthavne

Civile lufthavne med mere end

50.000 starter eller landinger

om året.

Kommunale veje

Broforbindelserne

(Øresund og Storebælt)

Jernbanestøj

Større statslige jernbaner

Broforbindelserne

(Øresund og Storebælt)

Større lokale jernbaner

Den københavnske metro

Flystøj fra lufthavne

Større civile lufthavne

•

17 kommuner (frem til 2022)

•

Miljøstyrelsen (fra 2022)

•

Sund & Bælt

•

17 kommuner

•

Sund & Bælt

•

Banedanmark

•

Sund & Bælt

•

Movia

•

Metroselskabet

•

Banedanmark

•

Sund & Bælt

•

Movia

•

Metroselskabet

•

Miljøstyrelsen

(Københavns Lufthavn)

(Billund Lufthavn)

•

Miljøstyrelsen

(Københavns Lufthavn)

(Billund Lufthavn)

•

Billund Kommune

•

Roskilde Kommune

•

Billund Kommune

•

Roskilde Kommune

(Roskilde Lufthavn)

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra bekendtgørelsen om støj.

Det fremgår af tabel 1, at myndighederne typisk har ansvaret for at udarbejde både

støjkort og handleplaner for den samme støjkilde. I 2022 overtog Miljøstyrelsen an-

svaret for at kortlægge de kommunale veje fra kommunerne. Kommunerne skal fort-

sat udarbejde handleplaner. Vejdirektoratet har ansvaret for de større statslige veje

på nær broforbindelserne og Øresundsmotorvejen, hvor Sund & Bælt har ansvaret.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

| Introduktion og konklusion

8. Myndighederne måler ikke trafikstøjen, men beregner den, når de udarbejder støj-

kort. Danmark har siden 2018 skullet bruge en fælles metode, som alle EU-medlems-

lande skal bruge, til at beregne støjen. Miljøstyrelsen har oplyst, at der er flere årsager

til, at støjen beregnes og ikke måles. Beregningerne tager fx højde for trafikmængde,

type af køretøj og vejrforhold. Måling af støj er en kompliceret og langvarig proces, hvor

faktorer som vejrforhold kan skabe usikkerhed om de målte resultater.

9. Figur 1 viser de veje og jernbaner, hvor vej- og jernbanestøjen i 2022 overskrider de

vejledende grænseværdier.

Figur 1

Veje og jernbaner, hvor støjen i 2022 overskrider de vejledende grænseværdier

Kort A

Statslige veje og

broforbindelserne

Kommunale veje

Kort B

Ikke kortlagte jernbaner

Banedanmark, Metrosel-

skabet, Movia og Letbanen

Aarhus

København

Note: Figuren viser de kortlagte områder, hvor grænseværdien for vejstøj (over 58 dB) og jernbanestøj (over 64 dB) er overskredet.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet.

De røde linjer i kort A viser, hvor støjen fra de statslige veje overskrider grænseværdier-

ne. Alle eksisterende statslige veje er røde, hvilket betyder, at grænseværdien er over-

skredet langs alle statslige veje. En større del af de kommunale veje overskrider også

grænseværdierne i hovedstadsområdet, Aarhus Kommune, Odense Kommune og Aal-

borg Kommune (orange områder). I bilag 3 fremgår kort over 4 kommuner (København,

Aarhus, Odense og Aalborg), hvor de vejledende grænseværdier er overskredet.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

Introduktion og konklusion |

I 2022 var 263.231 borgere belastede af støj fra statens veje, mens 679.915 borgere

var belastede af støj fra kommunale veje. Der er i alt ca.139.600 borgere, som er stærkt

belastede af vejstøjen.

De røde linjer i kort B viser, hvor støjen langs jernbanen (inkl. den københavnske me-

tro, lokalbanerne mv.) overskrider grænseværdierne. De sorte linjer er øvrige jernba-

nestrækninger. Disse jernbanetrækninger er ikke kortlagt, og der er således ikke viden

om, hvorvidt disse jernbanestrækninger overskrider grænseværdierne.

I 2022 var 2.461 borgere belastede af støj fra de statslige jernbaner, mens henholdsvis

2.294 borgere, 1.666 borgere og 2 borgere var belastede af støj fra den københavnske

metro, Aarhus Letbane og Movias lokalbaner.

10. Myndighederne har forskellige tiltag til at reducere trafikstøj. Det kan fx være brug

af støjskærme, støjdæmpende asfalt, fræsning af jernbaneskinner, hvor alle små revner

bliver fjernet, og støjisolering af boliger.

Eksempel på en støjskærm.

Foto:

Vejdirektoratet

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

| Introduktion og konklusion

Økonomi

De 5 politiske aftaler

•

Aftale om en grøn trans-

portpolitik fra 29. januar

2009.

11. De statslige myndigheder har i perioden 2012-2023 brugt i alt ca. 2,6 mio. kr. på at

kortlægge trafikstøj. Kommunerne har ifølge Miljøstyrelsen brugt i alt ca. 4 mio. kr. i den

periode, hvor de har haft ansvaret.

I perioden 2012-2023 har der været 5 politiske aftaler, hvor der er afsat i alt ca. 3,5

mia. kr. til at reducere trafikstøj. De fleste midler (3 mia. kr.) er afsat med

”Aftale

Infrastrukturplan 2035”, som strækker sig fra 2022 til 2035. Der er samlet brugt ca.

589 mio. kr. i undersøgelsesperioden. Støjreducerende tiltag indgår derudover som

en del af et anlægsprojekt ved nyanlæg og udvidelser.

Banedanmark har brugt ca. 80 mio. kr. på at reducere støj langs jernbanen. Vi kan ik-

ke opgøre, hvor mange midler de 17 kommuner har brugt på at reducere trafikstøj, da

vi ikke har mandat til at revidere kommunerne.

•

Aftale om udmøntning af

midler til vejprojekter ved

Haderup og Ribe mv. fra

29. august 2016.

midler til støjbekæmpelse

fra 30. januar 2018.

midler til støjbekæmpelse

i 2018 fra 2. februar 2018.

2035 fra 28. juni 2021.

•

Aftale om udmøntning af

•

Aftale om udmøntning af

•

Aftale om Infrastrukturplan

1.3. Vurderingskriterier, metode og afgrænsning

Vurderingskriterier

12. De fleste af vores vurderingskriterier er baseret på bekendtgørelsen om støj (hen-

holdsvis nr. 1309 af 21. december 2011, nr. 1596 af 13. december 2018 og nr. 2092 af 18.

november 2021), som i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 14 a indarbejder Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF (herefter EU’s støjdirektiv) i dansk lov.

Miljøministeriet har udstedt bekendtgørelsen om støj, mens Miljøstyrelsen har ansva-

ret for at forvalte den. Vi har brugt Miljøstyrelsens vejledning for støjkort og handlepla-

ner til at understøtte fortolkningen af bekendtgørelsens krav.

13. Vurderingskriterierne for Miljøstyrelsens tilsyn med Københavns Lufthavn udsprin-

ger af miljøbeskyttelsesloven og miljøtilsynsbekendtgørelsen. En del af kriterierne for,

at myndighederne bør indtænke trafikstøj i deres planlægning stammer fra planloven,

vejloven, jernbaneloven, miljøvurderingsloven og Miljøstyrelsens vejledning for trafik-

støj.

De enkelte vurderingskriterier er nærmere uddybet i afsnittene.

Metode

14. Undersøgelsen baserer sig primært på dokumentgennemgang. Vi har bl.a. gennem-

gået myndighedernes kortlægning af støj, hvilke initiativer myndighederne vil iværk-

sætte for at reducere støjbelastningen, og hvordan støj indgår i deres planlægnings-

arbejde. Vi har desuden gennemgået dokumenter, der viser, hvordan Miljøstyrelsen

har fastlagt grænseværdierne for støj og fastlagt sit tilsyn med Københavns Lufthavn.

Endelig har vi gennemgået materiale vedrørende kommunernes planlægning af nye

boliger og rekreative områder.

For at understøtte revisionen har vi holdt møder med Miljøministeriets departement,

Miljøstyrelsen, Transportministeriets departement, Vejdirektoratet, Banedanmark og

Movia samt haft korrespondance med Sund & Bælt A/S og Metroselskabet I/S.

15. Undersøgelsens metode uddybes i bilag 2.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

Introduktion og konklusion |

16. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 2.

Afgrænsning

17. Støjkort og handleplaner skal udarbejdes hvert 5. år. Undersøgelsen omfatter pe-

rioden 2012-2024, hvor der er udarbejdet 3 støjkort og 3 handleplaner for hver myn-

dighed. For den seneste støjkortlægning har vi gennemgået de handleplaner, som

myndighederne har vedtaget og sendt til Miljøstyrelsen pr. 26. september 2024. Fri-

sten for indsendelse var den 18. juli 2024.

Myndighedernes støjkort bliver udarbejdet af et godkendt laboratorium for at sikre

kvaliteten af analyserne og beregningerne. Det er ikke muligt for Rigsrevisionen at

vurdere, om de tekniske og faglige krav i bekendtgørelsen om støj til beregnings- og

opgørelsesmetoder i støjkortene er opfyldt. Vi har imidlertid vurderet de 8 krav, som

ikke kræver en særlig teknisk og faglig indsigt. De 8 krav til støjkort kan ses i bilag 2.

18. Undersøgelsen har primært fokus på støj fra større veje. Støj fra jernbaner og civi-

le lufthavne omtales dog også, da støj herfra er underlagt samme krav i bekendtgørel-

sen om støj. Miljøstyrelsen fører tilsyn med Københavns Lufthavns miljøgodkendelse,

hvor de fleste af lufthavnens støjdæmpende initiativer fremgår som krav. Vi har gen-

nemgået Miljøstyrelsens tilsyn med lufthavnen, men kun i forhold til de støjdæmpen-

de initiativer.

19. Rigsrevisionen har ikke mandat til at revidere kommunerne. Miljøstyrelsen har op-

lyst, at styrelsen gennemgår, om kommunernes støjkort og handleplaner overholder

bekendtgørelsens krav, men ikke på, hvordan kommunerne har prioriteret mellem og

gennemført de støjdæmpende initiativer i handleplanerne. Vi har gennemgået kommu-

nernes støjkort og handleplaner for at kunne vurdere, hvordan Miljøstyrelsen har gen-

nemgået, om bekendtgørelsens krav er overholdt. Resultaterne fremgår af afsnit 2.2.

Vi har også valgt at beskrive, hvordan kommunerne har prioriteret mellem og gennem-

ført de støjdæmpende initiativer, da handleplanerne er offentligt tilgængelige. Beskri-

velserne fremgår af eksempelbokse i afsnit 2.3.

Støjkort og handleplaner

i undersøgelsesperioden

Den første støjkortlægning

blev gennemført i 2012. Den

tilhørende handleplan blev ud-

arbejdet i 2013 og vedrører pe-

rioden 2013-2018.

Den anden støjkortlægning

blev gennemført i 2017. Den

tilhørende handleplan blev ud-

arbejdet i 2018 og vedrører pe-

rioden 2018-2023.

Den tredje støjkortlægning

blev gennemført i 2023. Den

tilhørende handleplan udarbej-

des i 2024 og vedrører perio-

den 2024-2029.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

| Transportministeriets og Miljøministeriets indsats over for trafikstøj

2. Transportministeriets

og Miljøministeriets

indsats over for trafikstøj

20. Dette kapitel handler om:

hvordan Miljøstyrelsen har fastsat grænseværdier for trafikstøj (afsnit 2.1)

hvorvidt Transportministeriet og Miljøministeriet har sikret, at bekendtgørelsens

krav til støjkort og handleplaner er overholdt (afsnit 2.2)

•

hvorvidt Transportministeriet og Miljøministeriet har prioriteret mellem de støj-

dæmpende initiativer i handleplanerne og gennemført disse (afsnit 2.3)

•

hvorvidt Transportministeriet og Miljøministeriet har indtænkt trafikstøj ved stats-

ligt nyanlæg, udvidelse og vedligeholdelse samt forholdt sig til kommunernes plan-

lægning af nybyggeri nær statslige veje og jernbaner (afsnit 2.4).

•

2.1. Miljøstyrelsens grundlag fastsættelse af grænse-

værdier for trafikstøj

Metode til at fastsætte

grænseværdier

21. Vi har undersøgt, hvordan Miljøstyrelsen har fastsat grænseværdier for trafikstøj.

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 14, stk. 1, at

”Miljøministeren kan til

vejledning

for myndighederne angive kvalitetskrav til luft, vand og jord samt tilladeligt støjniveau”.

22. Undersøgelsen viser, at Miljøstyrelsen har fastsat vejledende grænseværdier for

trafikstøj ud fra en europæisk fastlagt sammenhæng mellem niveauet af støj, og hvor

generet befolkningen er af støjen.

23. Miljøstyrelsen har fastsat grænseværdierne ud fra en vurdering af, at maksimalt

10-15 % af befolkningen må føle sig stærkt generet af trafikstøj. Miljøstyrelsens meto-

de til at fastsætte grænseværdierne er baseret på beregninger, som viser, hvor stor en

andel af befolkningen der er generet af støj ved forskellige lydstyrker. Metoden har

primært fokus på, hvor generet borgerne er af støj, og i mindre grad, hvor syge de bli-

ver af støjen.

Grænseværdierne er vejledende, hvilket betyder, at myndighederne ikke er forpligtede

til at overholde grænseværdierne eller reducere støjen ved eksisterende boliger.

Miljøstyrelsen anvender bereg-

ninger som er sammensat af

en række forskningsbaserede

undersøgelser, der viser, at ca.

10-15 % vil føle sig stærkt gene-

ret af et støjniveau på 58 dB

fra vejstøj, 64 dB for jernbane-

støj og 55 dB for flystøj.

Miljøstyrelsen forholder sig og-

så til WHO’s beregninger, hvor

risikoen for at blive syg indgår.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

Transportministeriets og Miljøministeriets indsats over for trafikstøj |

Miljøstyrelsen har oplyst, at WHO og de øvrige europæiske lande fastsætter grænse-

værdierne ud fra samme vurdering, hvor det accepteres, at 10-15

af befolkningen

føler sig stærkt generet af trafikstøjen.

Vores gennemgang af de øvrige europæiske landes grænseværdier bekræfter, at de

danske grænseværdier for vej-, jernbane- og flystøj ligger på niveau med de øvrige

europæiske landes grænseværdier. De fleste af landene har, ligesom Danmark, fast-

sat vejledende grænseværdier, mens grænseværdierne i et enkelt land (Schweiz) er

bindende.

I 2 tilfælde er grænseværdierne i Danmark ikke vejledende, men retligt bindende. Det

ene tilfælde er, når der bygges nye boliger i støjbelastede områder. Her har kommuner-

ne pligt til at sikre, at grænseværdierne overholdes, jf. planlovens § 15 a. Det andet til-

fælde er, hvis grænseværdierne indgår i en miljøgodkendelse. Fx fremgår det af Kø-

benhavns Lufthavns miljøgodkendelse, at det maksimale støjniveau for starter og lan-

dinger i tidsrummet kl. 23-06 ikke må overstige 80 dB. Tabel 2 viser de vejledende

grænseværdier for trafikstøj.

Tabel 2

Trafikstøjens måleenhed

Støjniveauet måles og angives

i decibel (dB). Den laveste lyd,

det menneskelige øre kan hø-

re, er 0 dB, mens et støjniveau

på 120 dB er smertefuldt. Ska-

laen er opbygget logaritmisk,

hvilket betyder, at når lyden

bevæger sig 3 dB op eller ned,

fordobles eller halveres lydstyr-

ken. Trafikstøj beregnes som

et gennemsnitniveau for støjen

over et helt år.

Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for trafikstøj i perioden 2012-2024

Områder

Veje

Jernbaner

Civile lufthavne

(gælder ikke

Københavns Lufthavn)

55 dB

60 dB

47 dB

50 dB

55 dB

Boligområder og offentlige formål (hospitaler, skoler mv.)

Liberale erhverv (hoteller, kontorer mv.)

Rekreative områder i åbent land (sommerhuse, campingpladser,

grønne områder mv.)

Rekreative områder nær/i byområder (parker, kolonihaver mv.)

Boligområder om natten

Rekreative områder med overnatning (sommerhuse, campingpladser mv.)

Rekreative områder uden overnatning

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af materiale fra Miljøstyrelsen.

58 dB

63 dB

53 dB

58 dB

64 dB

69 dB

59 dB

64 dB

Det fremgår af tabel 2, at grænseværdierne varierer alt efter type af område. Borgere

betragtes som støjbelastede, når de bor i boliger, der udsættes for trafikstøj over græn-

seværdierne.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

| Transportministeriets og Miljøministeriets indsats over for trafikstøj

Støjfølsomhed om aftenen

og natten

Støj i aften- og nattetimerne

vægtes højere, da støjen her er

mere generende. Støjen fra af-

tenperioden (kl. 19-22) tillæg-

ges et genetillæg på 5 dB, og

støjen i natperioden (kl. 22-07)

får et genetillæg på 10 dB, in-

den middelværdien regnes ud.

Miljøstyrelsen har i 2024 indført en vejledende grænseværdi for flystøj om natten på

47 dB for boligområder. Miljøstyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke har planer om at

fastsætte specifikke grænseværdier for vej- og jernbanestøj om natten, da de nuvæ-

rende grænseværdier allerede tager højde for den særlige støjfølsomhed om natten.

24. De vejledende grænseværdier for flystøj gælder ikke for Københavns Lufthavn.

Lufthavnen har særskilte grænseværdier, som fremgår af et støjcirkulære. Tabel 3

viser de grænseværdier for støj, som gælder for Københavns Lufthavn.

Tabel 3

Grænseværdier for støj fra Københavns Lufthavn i perioden 2012-2024

Støjvilkår

Den samlede støjbelastning ved starter og landinger, inkl. taxikørsel til og fra standpladser i dagtimerne

Den maksimale støj fra starter og landinger i tidsrummet kl. 23-06

Den maksimale støj fra taxikørsel i tidsrummet kl. 23-06

Den maksimale støj fra motorafprøvninger i boligområder ved lufthavnen i tidsrummet kl. 22 -07

Grænseværdi

65-75 dB

80 dB(A)

70-85 dB(A)

70 dB(A)

dB(A) er et vægtet decibelmål, hvor de frekvenser, som de fleste mennesker kan høre, vægtes højere end de andre frekvenser.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af cirkulære nr. 56 af 30. april 1997 og Københavns Lufthavns miljøgodkendelse.

Støjcirkulære for Køben-

havns Lufthavn

Flystøj fra Københavns Luft-

havn reguleres gennem et støj-

cirkulære og lufthavnens miljø-

godkendelse.

Det fremgår af tabel 3, at Københavns Lufthavn skal overholde en række grænsevær-

dier for støj i både dag- og nattetimerne. Københavns Lufthavn har generelt tilladelse

til at støje mere end de vejledende grænseværdier for civile lufthavne. Fx er grænse-

værdierne for støj fra civile lufthavne i dagtimerne 50-60 dB, mens de for Københavns

Lufthavn er 65-75 dB.

Støj fra motorveje

25. Den vejledende grænseværdi for vejstøj omfatter både støj fra byveje og motor-

veje. En undersøgelse fra Vejdirektoratet fra 2016 om gener fra støj fra motorveje vi-

ser, at ca. 22 % af borgerne føler sig stærkt generet af støj fra trafikken på motorve-

jen ved grænseværdien på 58 dB. Det betyder, at andelen af borgere, der føler sig ge-

neret af støjen, er over de 10-15 %, som Miljøstyrelsen normalt fastsætter grænsevær-

dier for vejstøj efter.

Miljøstyrelsen har oplyst, at en eventuel beslutning om at sænke den vejledende græn-

seværdi er kompleks. Ifølge Miljøstyrelsen vil det have store konsekvenser for kommu-

nernes mulighed for at udnytte arealer til fx boliger nær motorveje, og derudover vil det

medføre høje udgifter til støjdæmpende initiativer.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

Transportministeriets og Miljøministeriets indsats over for trafikstøj |

2.2. Transportministeriets og Miljøministeriets

overholdelse af bekendtgørelsen om støj

26. Vi har undersøgt, om Transportministeriet og Miljøministeriet har sikret, at be-

kendtgørelsens krav til støjkort og handleplaner er overholdt, herunder om:

de statslige myndigheders, Movias og kommunernes støjkort og handleplaner

overholder kravene

•

Transportministeriet og Miljøministeriet har fulgt op på, om myndighedernes støj-

kort og handleplaner overholder kravene.

•

Undersøgelsen viser, at Transportministeriet og Miljøministeriet ikke har sikret, at be-

kendtgørelsens krav til støjkort og handleplaner er overholdt.

Udarbejdelse af støjkort og handleplaner

27. For at vurdere, om myndighedernes støjkort og handleplaner overholder kravene,

har vi undersøgt, om de, som krævet i bekendtgørelsen, skaber et grundlag for at fore-

bygge og begrænse trafikstøjens skadelige virkninger gennem deres indhold og ud-

formning, samt om de lever op til tidsfristerne.

28. Vores undersøgelse viser, at de statslige myndigheders, Movias og kommunernes

støjkort og handleplaner ikke overholder alle krav.

Overholdelse af tidsfrister

29. Bekendtgørelsen om støj fastsætter en tidsfrist for, hvornår myndighederne skal

sende støjkort og handleplaner til Miljøstyrelsen. Fristen skal sikre, at Miljøstyrelsen

har mulighed for rettidigt at sende et samlet støjkort og resumé af handleplanerne til

Europa-Kommissionen.

30. Vores gennemgang viser, at myndighederne generelt udarbejder de lovpligtige

støjkort og handleplaner, men at de fleste myndigheder sender dem for sent til Miljø-

styrelsen. Gennemgangen er baseret på alle handleplaner i perioden 2013-2023 og

på de handleplaner, som Miljøstyrelsen har modtaget pr. 26. september 2024 (vedrø-

rende perioden 2024-2029).

Samlet set er 50 ud af 79 støjkort (63 %) og 48 ud af 62 handleplaner (77 %) sendt for

sent til Miljøstyrelsen. Tabel 4 viser, hvilke myndigheder der har sendt støjkort og hand-

leplaner til tiden.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

| Transportministeriets og Miljøministeriets indsats over for trafikstøj

Tabel 4

Støjkort og handleplaner for perioden 2012-2029, som er indsendt til tiden

Myndigheder

Miljøstyrelsen (Københavns Lufthavn)

Transportministeriet

Vejdirektoratet

Banedanmark

Metroselskabet I/S

Sund & Bælt A/S

Movia

Kommunerne

Antal kommuner med forsinkelse



Støjkortet/handleplanen er indsendt til tiden.



Støjkortet/handleplanen er indsendt for sent.

Støjkort



Handleplaner



2012-2017 2017-2022 2023-2028 2013-2018 2018-2023 2024-2029



18 (95 %)

14 (82 %)

0 (0 %)

13 (68 %)

16 (94 %)

13 (76 %)

Movia har udarbejdet et støjkort og en handleplan for én ud af 3 lokalbaner for 2012-2018, og vores gennemgang er kun baseret på disse.

I 2012-2018 skulle 19 kommuner udarbejde et støjkort og en handleplan, mens det i 2017-2023 og 2024-2029 var 17 kommuner.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger i støjkort og handleplaner.

Det fremgår af tabel 4, at ingen af myndighederne har indsendt alle støjkort og hand-

leplaner rettidigt i alle år. Alle kommunernes støjkort er indsendt til tiden, efter Miljø-

styrelsen overtog opgaven fra kommunerne i 2022.

De forsinkede støjkort for de 3 perioder (2012-2028) er i gennemsnit sendt ca. 3�½ må-

ned for sent. De forsinkede handleplaner for de 2 perioder (2013-2023) er i gennem-

snit sendt ca. 8 måneder for sent.

Fristen for at indsende handleplaner for perioden 2024-2029 var den 18. juli 2024. Mil-

jøstyrelsen har pr. 26. september 2024 modtaget 9 ud af 26 handleplaner for perioden

2024-2029. Vi kan derfor ikke beregne den samlede forsinkelse. Boks 1 viser eksem-

pler på, hvor stor forsinkelsen er for støjkort og handleplaner, der er sendt til Miljøsty-

relsen i perioden 2012-2023.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

Transportministeriets og Miljøministeriets indsats over for trafikstøj |

Boks 1

Så mange måneder og år er støjkort og handleplaner forsinkede

I 2012 indsendte Gladsaxe Kommune sit støjkort med 8 måneders forsinkelse.

I 2013 indsendte Brøndby Kommune sin handleplan med 3 års forsinkelse, mens Bane-

danmark indsendte sin handleplan med 2 måneders forsinkelse.

I 2017 indsendte Gentofte Kommune sit støjkort med 3 års forsinkelse, mens Movia ind-

sendte sit støjkort med 2,5 måneders forsinkelse.

I 2018 indsendte Gentofte Kommune sin handleplan med 3 års forsinkelse, mens Miljø-

styrelsen (Københavns Lufthavn) indsendte sin handleplan med 3 måneders forsinkelse.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af støjkort og handleplaner.

31.

Det fremgår af EU’s støjdirektiv, at Miljøstyrelsen skal sende et samlet støjkort og

resumé af alle handleplaner til Europa-Kommissionen et halvt år efter den fastlagte

tidsfrist i bekendtgørelsen. Danmarks og de øvrige medlemslandes støjkort og hand-

leplaner skal skabe et fælles grundlag for at bekæmpe de skadelige virkninger fra tra-

fikstøj i EU.

Vores gennemgang viser, at Miljøstyrelsen ikke har kunnet sende endelige støjkort og

resuméer af handleplaner til Europa-Kommissionen til tiden. Styrelsen har derfor i ste-

det måttet sende

foreløbige

støjkort og resuméer af handleplaner. Kun det foreløbige

støjkort fra 2012 blev indsendt til tiden.

Miljøstyrelsen har oplyst, at styrelsen har udfordringer med at få myndighederne til at

sende støjkort og handleplaner til tiden, men at de ikke har nogen sanktionsmuligheder

over for myndighederne. Rigsrevisionen kan konstatere, at Miljøstyrelsen har forsøgt

at indhente støjkort og handleplaner fra de forsinkede myndigheder gennem opfølgen-

de mails, møder og breve på ledelsesniveau.

Miljøstyrelsen hjemtog i 2022 opgaven med at kortlægge trafikstøjen fra kommunerne.

Rigsrevisionen kan konstatere, at støjkort for alle kommuner er udarbejdet til tiden, ef-

ter Miljøstyrelsen overtog opgaven.

Mangler i støjkort og handleplaner

32. Bekendtgørelsen indeholder ud over krav til tidsfrister også krav til indholdet og

udformningen af støjkort og handleplaner. Der er 29 krav til støjkort og 13 krav til hand-

leplaner, som myndighederne skal overholde. Dette er en forudsætning for, at Miljø-

styrelsen kan samle og sende støjkort og handleplaner til Europa-Kommissionen.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

| Transportministeriets og Miljøministeriets indsats over for trafikstøj

Kravene til støjkort er bl.a. tekniske krav til beregningsmetode, krav om beskrivelser

af de kortlagte områder og opgørelser over støjbelastede personer og boliger i speci-

fikke intervaller. En stor del af de 29 krav kræver særlig teknisk og faglig indsigt, og støj-

kortene udarbejdes derfor af godkendte laboratorier. Rigsrevisionen har derfor kun

haft mulighed for at vurdere de 8 krav, der ikke kræver en særlig teknisk og faglig ind-

sigt. De 8 gennemgåede krav til støjkort kan ses i bilag 2.

En handleplan skal bl.a. indeholde en beskrivelse af de problemer, der skal løses, en

prioritering heraf og de initiativer, som myndigheden påtænker at iværksætte for at

reducere trafikstøjen.

33. Tabel 5 viser, om myndighedernes støjkort og handleplaner lever op til kravene i

bekendtgørelsen.

Tabel 5

Mangler i støjkort og handleplaner for perioden 2012-2029

Myndigheder

Miljøstyrelsen (Københavns Lufthavn)

Transportministeriet

Vejdirektoratet

Banedanmark

Metroselskabet I/S

Sund & Bælt A/S

Movia

Kommunerne

Antal kommuner med mangler

16 (84 %)

15 (88 %)

0 (0 %)

19 (100 %)

17 (100 %)

5 (100 %)



Støjkort



Handleplaner



2012-2017 2017-2022 2023-2028 2013-2018 2018-2023 2024-2029



Støjkortet/handleplanen har ingen mangler.



Støjkortet/handleplanen har én eller flere mangler.



Handleplanen er endnu ikke indsendt til Miljøstyrelsen pr. 26. september 2024 .

Movia har udarbejdet et støjkort og en handleplan for én ud af 3 lokalbaner i perioden 2012-2018, og vores gennemgang er kun baseret på disse.

I 2012-2018 skulle 19 kommuner udarbejde et støjkort og en handleplan, mens det i 2017-2023 og 2024-2029 var 17 kommuner.

Resultatet er baseret på en gennemgang af de 5 kommunale handleplaner, som Miljøstyrelsen modtog pr. 26. september 2024.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger i støjkort og handleplaner.

Det fremgår af tabel 5, at alle de statslige myndigheder på nær Vejdirektoratet har le-

vet op til de fastlagte krav til støjkortene. Alle kommuner på nær én har mangler i de-

res støjkort for perioden 2012-2022. Der er ingen mangler i kommunernes støjkort,

efter Miljøstyrelsen overtog kortlægningen fra kommunerne i 2022.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

Transportministeriets og Miljøministeriets indsats over for trafikstøj |

Metroselskabet I/S er den eneste statslige myndighed, der indtil videre har en handle-

plan, der overholder alle krav (i perioden 2013-2018). 2 af myndighederne (Metrosel-

skabet I/S og Sund & Bælt A/S) har endnu ikke afleveret en handleplan for den seneste

periode, selv om fristen er overskredet. Alle kommuner har som minimum én mangel i

alle handleplaner. Myndighedernes mangler fremgår af bilag 4. Boks 2 giver eksem-

pler på krav til støjkort og handleplaner, der ikke er overholdt i perioden 2012-2023.

Boks 2

Eksempler på mangler i støjkort og handleplaner i perioden

2012-2023

27 % af støjkortene indeholder ikke en generel beskrivelse af de større veje, større jern-

baner og større civile lufthavne, der indgår i støjkortet. Det betyder, at man ikke kan få

viden om, hvilke støjkilder der skal fokuseres på for at få reduceret støjen.

64 % af handleplanerne angiver ikke et skøn over den forventede reduktion af antallet

af støjbelastede personer. Det betyder, at borgerne ikke kan få viden om virkningen af

de støjdæmpende initiativer, som myndighederne påtænker at iværksætte.

26 % af handleplanerne indeholder ikke et referat af den høring, som alle forslag til hand-

leplaner skal sendes i. Det betyder, at borgerne ikke kan se, hvilke indvendinger der har

været mod handleplanen, og at det er uklart, om handleplanen har været i høring.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af støjkort og handleplaner.

Transportministeriets og Miljøministeriets opfølgning på støjkort og

handleplaner

34. Vi har undersøgt, om Transportministeriet og Miljøministeriet har fulgt op på, om

myndighedernes støjkort og handleplaner overholder kravene i bekendtgørelsen om

støj.

Hvis kravene ikke efterleves, kan borgere, virksomheder og kommuner ikke få indsigt i,

om myndighederne planlægger støjdæmpende initiativer, som kan forebygge og be-

grænse støjens skadelige virkninger i deres område. Samtidig kan Miljøstyrelsen ikke

sende materiale til Europa-Kommissionen, som lever op til lovgivningens krav.

Det fremgår af § 4, § 6, § 19 og § 21 i bekendtgørelsen om støj, at Transportministeriet

har ansvaret for at udarbejde støjkort og handleplaner for statslige veje, broer og jern-

baner.

Transportministeriets departement har det overordnede ansvar for at følge op på, om

handleplanerne fra de underliggende myndigheder overholder kravene i bekendtgø-

relsen, mens ansvaret for støjkort, der kræver faglig ekspertise, er delegeret til de un-

derliggende myndigheder.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

| Transportministeriets og Miljøministeriets indsats over for trafikstøj

Miljøstyrelsen har ansvaret for at samle og sende et samlet støjkort og resumé af hand-

leplanerne til Europa-Kommissionen. I den forbindelse gennemgår styrelsen alle støj-

kort og handleplaner. Vi har derfor undersøgt, om Miljøstyrelsen har orienteret myndig-

hederne, hvis støjkort eller handleplaner ikke lever op til kravene i bekendtgørelsen.

35. Vores undersøgelse viser, at Transportministeriets departement ikke i tilstrække-

lig grad har fulgt op på, om handleplanerne fra de underliggende myndigheder over-

holder kravene i bekendtgørelsen om støj. Endvidere viser undersøgelsen, at Miljøsty-

relsen har gennemgået alle myndighedernes støjkort og handleplaner, men styrelsen

har i mange tilfælde ikke orienteret myndighederne, hvis kravene i støjkort og handle-

planer ikke er overholdt.

36. Vores gennemgang viser, at Transportministeriets departement i sin godkendel-

sesproces ikke gennemgår, om handleplanerne overholder alle krav i bekendtgørel-

sen om støj. Gennemgangen viser, at flere krav til handleplanerne ikke er overholdt.

Krav i bekendtgørelsen,

som Vejdirektoratet ikke

kan overholde

•

En prioritering af de proble-

•

mer og situationer, der skal

forbedres.

Foranstaltninger, som de

ansvarlige myndigheder ag-

ter at træffe i de følgende

5 år.

Skøn over den forventede

nedbringelse af antallet af

støjbelastede personer.

Finansielle oplysninger.

Påtænkte tiltag til evalue-

ring af gennemførelsen og

resultaterne af støjhand-

lingsplanen.

Transportministeriets departement har oplyst, at det er de skiftende forligskredse,

der beslutter, hvilke støjdæmpende initiativer der skal gennemføres. Konsekvensen

er, at særligt Vejdirektoratet ikke kan overholde flere krav i bekendtgørelsen, når det

er en forligskreds, der træffer beslutningerne. Fx afventer Vejdirektoratet med at ud-

regne et skøn over den forventede nedbringelse af støjbelastede personer, til forligs-

kredsen har besluttet, hvad der skal gennemføres.

Rigsrevisionen anbefaler, at Transportministeriet orienterer Folketinget om, at der er

flere krav i Miljøministeriets bekendtgørelse, som ministeriet ikke vil kunne overholde.

37. Vores gennemgang viser, at Miljøstyrelsen har gennemgået alle støjkort og hand-

leplaner. Styrelsen har i mange tilfælde ikke orienteret myndighederne, hvis kravene

ikke er overholdt.

Rigsrevisionen vil anbefale, at Miljøstyrelsen kontakter myndighederne, hvis der er

mangler i støjkort og handleplaner, selv om styrelsen ikke har en handlepligt over for

myndighederne. Formålet er at fremme, at myndighederne udarbejder støjkort og

handleplaner, der er dækkende, og som dermed bedre kan understøtte Miljøstyrel-

sens eget arbejde med at rapportere til Europa-Kommissionen.

2.3. Transportministeriets og Miljøministeriets priorite-

ring mellem og gennemførelse af støjdæmpende initiativer

38. Vi har undersøgt, om Transportministeriet og Miljøministeriet har prioriteret mellem

de støjdæmpende initiativer i handleplanerne og gennemført disse, herunder om:

de statslige myndigheder og Movia har prioriteret mellem de støjdæmpende initia-

tiver i handleplanerne

•

de statslige myndigheder og Movia har gennemført de planlagte initiativer.

•

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

Transportministeriets og Miljøministeriets indsats over for trafikstøj |

Vi har også undersøgt, om Miljøstyrelsen har ført et tilstrækkeligt tilsyn med kravene til

støj i miljøgodkendelsen for Københavns Lufthavn. Københavns Lufthavns støjdæm-

pende initiativer fremgår ikke kun af handleplanerne, men er også fastsat som krav i

lufthavnens miljøgodkendelse. Miljøstyrelsen har ansvaret for at føre tilsyn hermed.

Københavns Lufthavn behandles derfor i et selvstændigt afsnit.

Vi har kun undersøgt indsatsen blandt de statslige myndigheder og Movia. Rigsrevisio-

nen har ikke mandat til at revidere kommunerne. Vi har imidlertid valgt at beskrive kom-

munernes prioritering mellem og gennemførelse af de støjdæmpende initiativer, da

handleplanerne er offentligt tilgængelige. Beskrivelserne fremgår af eksempelbokse i

dette afsnit.

Undersøgelsen viser, at Transportministeriet og Miljøministeriet ikke har prioritereret

mellem de støjdæmpende initiativer i handleplanerne. Transportministeriet har gen-

nemført de politisk besluttede initiativer.

Prioritering mellem de støjdæmpende initiativer

39. Vi har undersøgt, om de statslige myndigheder og Movia har prioriteret mellem de

støjdæmpende initiativer i handleplanerne.

Det fremgår af § 26, stk. 1, nr. 6, i bekendtgørelsen om støj, at handleplanen bl.a. skal

indeholde en prioritering af de problemer og situationer, der skal forbedres. Det skal

skabe et indblik i, hvordan myndighederne vil forebygge og begrænse støjens skade-

lige virkninger. Ifølge Miljøstyrelsens vejledning for støjkort og handleplaner bør myn-

dighederne beskrive, i hvilken rækkefølge de påtænker at iværksætte initiativerne for

de næste 5 år, hvis myndighederne har flere initiativer.

Oplysningerne i handleplanerne skal ifølge bekendtgørelsen om støj stilles til rådighed

for offentligheden. Dermed kan den enkelte borger, virksomhed eller kommune bruge

handleplanerne til at se, om og i givet fald hvornår myndighederne påtænker at iværk-

sætte et initiativ for at reducere trafikstøjen i deres område.

Som det fremgår af afsnit 2.2, har alle statslige myndigheder udarbejdet støjkort, der

gælder for perioden 2012-2028, og dermed har de et grundlag for at vurdere, hvor der

er størst behov for at iværksætte støjdæmpende initiativer.

40. Vores undersøgelse viser, at de statslige myndigheder på nær Banedanmark i pe-

rioden 2013-2018 ikke har prioriteret mellem de støjdæmpende initiativer.

Tabel 6 viser, om handleplanerne beskriver, i hvilken rækkefølge myndighederne på-

tænker at gennemføre de støjdæmpende initiativer.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

| Transportministeriets og Miljøministeriets indsats over for trafikstøj

Tabel 6

Rækkefølgen af de støjdæmpende initiativer er beskrevet i handle-

planerne for perioden 2013-2029

Myndigheder

Miljøstyrelsen (Københavns Lufthavn)

Transportministeriet

Vejdirektoratet

Banedanmark

Metroselskabet I/S

Sund & Bælt A/S

Movia



Initiativer er angivet i rækkefølge.



Initiativer er ikke angivet i rækkefølge.



Handleplanen er endnu ikke indsendt til Miljøstyrelsen.

Movia har udarbejdet et støjkort og en handleplan for én ud af 3 lokalbaner i perioden 2012 -2018, og Rigsre-

visionens gennemgang er kun baseret på disse.

Note:

Markering med ”-” er de myndigheder, der havde 0 eller

ét initiativ i handleplanen.

2013-2018



2018-2023



2024-2029



Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger i handleplanerne.

Det fremgår af tabel 6, at de statslige myndigheder på nær Banedanmark (i perioden

2013-2018) ikke har beskrevet, i hvilken rækkefølge de påtænker at iværksætte de

støjdæmpende initiativer. Dermed kan borgere, virksomheder og kommuner ikke få

viden om, hvorvidt de kan forvente, at der vil blive iværksat et initiativ i deres område.

Det fremgår ikke af handleplanerne, hvorfor der ikke er angivet en rækkefølge for ini-

tiativerne.

Boks 3 beskriver, om kommunerne har beskrevet en rækkefølge for de påtænkte støj-

dæmpende initiativer i handleplanerne i perioden 2013-2023.

Boks 3

Beskrivelse af, om kommunerne har beskrevet en rækkefølge

for de støjdæmpende initiativer

Vores gennemgang viser, at 53 % af kommunerne (10 ud af 19 kommuner) ikke har be-

skrevet rækkefølgen af de påtænkte støjdæmpende initiativer i handleplanerne for 2013-

2018. I handleplanerne for 2018-2023 var det 59 % af kommunerne (10 ud af 17 kommu-

ner), som ikke havde beskrevet rækkefølgen af de påtænkte initiativer.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af kommunernes støjkort og handleplaner.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

Transportministeriets og Miljøministeriets indsats over for trafikstøj |

41. Vejdirektoratet har i handleplanerne foretaget en overordnet skelnen mellem, hvil-

ke støjbelastede boligområder der skal og ikke skal indgå i den videre planlægning af,

hvor der skal opsættes støjskærme. Vejdirektoratet har ikke foretaget en prioritering

ved at beskrive en rækkefølge af de udvalgte støjbelastede boligområder, der indgår

i den videre planlægning.

42. Vores gennemgang viser, at Vejdirektoratet løbende har udvalgt et mindre antal

støjskærmsprojekter blandt mange udpegede støjbelastede områder i handleplanen,

når direktoratet udarbejder et beslutningsgrundlag til forligskredsen. Direktoratet kan

ikke dokumentere, hvordan direktoratet har udvalgt de projekter, som indgår i beslut-

ningsgrundlaget til forligskredsen.

Vejdirektoratet har oplyst, at direktoratet i 2025 vil præsentere et forslag til en rang-

ordning

af ”særligt støjbelastede” boligområder for forligskredsen.

Formålet er at få

udarbejdet en overordnet plan, som forligskredsen kan vælge ud fra, når puljemidler til

at reducere støj skal udmøntes. Rangordenen vil ikke blive indarbejdet i den gældende

handleplan, da handleplanen er offentliggjort, men vil indgå i en ny handleplan i 2030.

Vejdirektoratet forventer, at rangordenen vil blive offentliggjort på Vejdirektoratets

hjemmeside, og at den samtidig vil blive sendt til alle kommuner og afsendere af hø-

ringssvar til handleplanen. Dermed vil kommuner, interesserede borgere og beboer-

og grundejerforeninger kunne se, hvor i rangordenen de enkelte områder indgår.

Gennemførelse af støjdæmpende initiativer

43. Vi har undersøgt, om myndighederne har gennemført de planlagte støjdæmpende

initiativer.

Det fremgår af § 26, stk. 1, i bekendtgørelsen om støj, at handleplanen bl.a. skal indehol-

de følgende oplysninger:

§ 26, stk. 1, nr. 7:

”En beskrivelse af allerede indførte støjbekæmpelsesforanstalt-

ninger og alle projekter, som

forberedes”.

•

§ 26, stk. 1, nr. 12:

”Påtænkte tiltag til evaluering af gennemførelsen og resultaterne

af støjhandlingsplanen”.

•

Det fremgår af Miljøstyrelsens vejledning for støjkort og handleplaner, at myndigheder-

ne skal beskrive, hvad der allerede er gjort for at reducere støjbelastningen, og om det-

te har givet den forventede reduktion i belastningen.

For at vurdere, om de støjdæmpende initiativer er blevet gennemført, har vi undersøgt,

om myndighederne i handleplanen 2018-2023 rapporterer, om de planlagte initiativer

i den tidligere handleplan er blevet gennemført. For Vejdirektoratet har vi undersøgt,

hvilke initiativer der fremgår af de politiske aftaler, da det er de skiftende forligskred-

se, der beslutter, hvilke initiativer der skal gennemføres. Banedanmark har også haft

enkelte politisk besluttede initiativer.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

| Transportministeriets og Miljøministeriets indsats over for trafikstøj

44. Vores undersøgelse viser, at de statslige myndigheder, der havde planlagt støj-

dæmpende initiativer, stort set har gennemført dem. Vejdirektoratet og Banedanmark

har gennemført alle de politisk besluttede initiativer. Boks 4 beskriver, om kommunerne

har gennemført de støjdæmpende initiativer i handleplanerne i perioden 2013-2023.

Boks 4

Beskrivelse af kommunernes gennemførelse af støjdæmpende

initiativer

Vores gennemgang af de kommunale handleplaner for 2018-2023 viser, at 30 % af de

påtænkte støjdæmpende initiativer, der var planlagt i handleplanerne for 2013-2018,

blev helt eller delvist gennemført. Kommunerne har ikke oplyst årsagerne til, at de

øvrige påtænkte initiativer ikke er blevet gennemført i handleplanerne.

14 kommuner valgte at videreføre 65 ud af 181 initiativer, svarende til knap 36 %, til den

næste planperiode.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af kommunernes støjkort og handleplaner.

Tilsynet med Københavns Lufthavns støjdæmpende initiativer

45. Vi har undersøgt, om Miljøstyrelsen har ført et tilstrækkeligt tilsyn med kravene til

støj i Københavns Lufthavns miljøgodkendelse.

46. Københavns Lufthavns støjdæmpende initiativer fremgår ikke udelukkende af

handleplanerne, men er også fastsat i lufthavnens miljøgodkendelse. Der er fx krav

om, at flystøj ved starter og landinger i nattetimerne maksimalt må støje 80 dB, og at

motorafprøvninger skal foregå på de områder, der er bedst afskærmede.

Miljøstyrelsens tilsyn

De fysiske tilsyn består af, at

Miljøstyrelsen fx besigtiger luft-

havnens støjafskærmning,

brug af baner og opgørelser af

motorafprøvning.

De administrative tilsyn be-

står bl.a. af en gennemgang af

Københavns Lufthavns års-

eller kvartalsrapporter.

Miljøstyrelsen skal føre fysiske og administrative tilsyn med, at Københavns Lufthavn

overholder kravene i miljøgodkendelsen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. De fy-

siske tilsyn skal afholdes minimum hvert 3. år, jf. miljøtilsynsbekendtgørelsens § 6.

47. Vores undersøgelse viser, at Miljøstyrelsen ikke har ført et tilstrækkeligt tilsyn med

kravene til støj i Københavns Lufthavns miljøgodkendelse.

48. Gennemgangen viser, at Miljøstyrelsen har gennemført de påkrævede fysiske tilsyn

for perioden oktober 2012 - december 2015. Det samme er ikke tilfældet for perioden

december 2015 - oktober 2023, hvor styrelsen skulle have gennemført fysiske tilsyn i

2018 og 2021.

Københavns Lufthavn indberetter selv overtrædelser af støjrelaterede krav i års- eller

kvartalsrapporterne. Miljøstyrelsen kan ikke finde sine bemærkninger til de fremsend-

te årsrapporter og kvartalsrapporter for perioderne 2015-2016 og 2019-2020. Det kan

derfor ikke dokumenteres, at der er blevet gennemført et administrativt tilsyn i disse

perioder.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

Transportministeriets og Miljøministeriets indsats over for trafikstøj |

Miljøstyrelsen håndhæver miljøbeskyttelsesloven ud fra en konkret vurdering i den

enkelte sag. Vi kan derfor ikke efterprøve den konkrete vurdering, da det kræver en

faglig og skønsmæssig vurdering af hver enkelt overtrædelse.

49. Tabel 7 viser det samlede antal overtrædelser, og hvordan Miljøstyrelsen har

håndhævet Københavns Lufthavns overtrædelser af krav til støj om natten og støj

om dagen i perioden 2012-2023. Håndhævelsesmulighederne fremgår af sidebok-

sen.

Tabel 7

Miljøstyrelsens mulig-

heder for at håndhæve

miljøbeskyttelsesloven

Henstilling

Miljøstyrelsen kan bruge hen-

stillinger ved overtrædelser af

mindre væsentlig betydning.

Indskærpelse

Miljøstyrelsen kan indskærpe

gældende regler. En indskær-

pelse skal følges.

Påbud

Miljøstyrelsen kan give Køben-

havns Lufthavn et påbud om

at ændre krav, fx krav om brug

af bestemte baner eller støj-

grænser ved starter og landin-

ger.

Politianmeldelse

Miljøstyrelsen kan politianmel-

de Københavns Lufthavn ved

overtrædelser af miljøbeskyt-

telsesloven.

Håndhævelser ved overtrædelser af krav til støj i Københavns Lufthavn

i perioden 2012-2023

Håndhævelse

Ingen håndhævelsesmuligheder brugt

Henstilling

Indskærpelse

Påbud

Politianmeldelse

Antal overtrædelser i alt

Nat

Dag

I alt

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Miljøstyrelsens tilsynsmateriale.

Det fremgår af tabel 7, at Miljøstyrelsen fandt i alt 81 overtrædelser af støjrelaterede

krav i perioden 2012-2023. Lidt over halvdelen af overtrædelserne vedrører støj om

natten, hvor Miljøstyrelsen har håndhævet 8 overtrædelser, svarende til 18 %. Styrel-

sen har håndhævet 92 % af overtrædelserne for støj i dagtimerne. I flere af de 39 til-

fælde, hvor Miljøstyrelsen ikke har håndhævet overtrædelserne, har styrelsen bedt

Københavns Lufthavn om at minde de enkelte luftfartsselskaber om, at reglerne skal

overholdes.

2.4. Transportministeriets og Miljøministeriets indtænk-

ning af trafikstøj i planlægningen

50. Vi har undersøgt, om Transportministeriet og Miljøministeriet har indtænkt trafik-

støj ved statsligt nyanlæg, udvidelse og vedligeholdelse samt forholdt sig til kommu-

nernes planlægning af nybyggeri nær statslige veje og jernbaner, herunder om:

Transportministeriet og Miljøministeriet har indtænkt støjdæmpende tiltag, når

der planlægges nyanlæg, udvidelse og vedligeholdelse

•

Naturstyrelsen, Vejdirektoratet og Banedanmark har gjort indsigelse, hvis kom-

munernes planlægning af nybyggeri i støjbelastede områder nær statslige veje

og jernbaner medfører statslige merudgifter.

•

Støjbelastede områder

Arealer, hvor grænseværdien

for støj er overskredet. Det kan

fx være et areal nær en motor-

vej, hvor støjniveauet er høje-

re end 58 dB.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

| Transportministeriets og Miljøministeriets indsats over for trafikstøj

Undersøgelsen viser, at Transportministeriet og Miljøministeriet har indtænkt trafik-

støj ved statsligt nyanlæg, udvidelse og vedligeholdelse. Ministerierne har ikke i til-

strækkelig grad forholdt sig til trafikstøj ved kommunernes planlægning af nybyggeri

nær statslige veje og jernbaner.

Støjdæmpende tiltag i planlægningen

51. Vi har undersøgt, om Transportministeriet og Miljøministeriet har indtænkt støj-

dæmpende tiltag, når der planlægges nyanlæg, udvidelse og vedligeholdelse.

52. Det fremgår af vejlovens § 17 a og jernbanelovens § 38 a, at Vejdirektoratet og Ba-

nedanmark ved etablering, udvidelse eller ændringer af statslige anlæg skal udarbej-

de en miljøkonsekvensvurdering, hvis projektet kan få væsentlig indvirkning på miljøet,

fx på grund af støj. Det fremgår af miljøvurderingsloven, hvilke krav en miljøkonsekvens-

vurdering skal overholde.

Det fremgår desuden af Miljøstyrelsens vejledning om støj, at myndighederne bør til-

stræbe at overholde grænseværdierne for trafikstøj ved nyanlæg, udvidelse og vedli-

geholdelse. Det fremgår videre, at myndighederne kan forebygge fremtidig støjbelast-

ning af borgere og undgå fremtidige merudgifter til etableringen af støjdæmpende til-

tag ved at indtænke støjdæmpende tiltag i nyanlæg, udvidelse og vedligeholdelse.

53. Vores undersøgelse viser, at Transportministeriet og Miljøministeriet har indtænkt

støjdæmpende tiltag, når de planlægger nyanlæg, udvidelse og vedligeholdelse.

Vi har gennemgået i alt 15 af Vejdirektoratets og Banedanmarks miljøkonsekvensvur-

deringer for perioden 2009-2023. De 15 miljøkonsekvensvurderinger er ikke repræ-

sentative, men kan give en indikation på, om Vejdirektoratet og Banedanmark har

overholdt miljøvurderingslovens krav i forhold til at inddrage støj i vurderingerne. De

15 miljøkonsekvensvurderinger og grundlaget for at udvælge dem fremgår af bilag 2.

54. Vores gennemgang viser, at Vejdirektoratet og Banedanmark overholder lovgiv-

ningens krav til udarbejdelsen af miljøkonsekvensvurderinger for støj, og at de har be-

skrevet, hvilke støjdæmpende tiltag de vil gennemføre for at reducere støjpåvirknin-

gen.

Gennemgangen viser desuden, at Transportministeriet og Miljøministeriet har gjort

brug af forskellige støjdæmpende tiltag, når de skal nyanlægge, udvide eller vedlige-

holde veje og jernbaner samt udvide eller vedligeholde Københavns Lufthavn. Figur 2

viser, hvilke støjdæmpende tiltag der er gjort brug af for vej-, jernbane- og lufthavns-

støj.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

Transportministeriets og Miljøministeriets indsats over for trafikstøj |

Figur 2

Støjdæmpende tiltag for vej-, jernbane- og lufthavnsstøj i perioden 2012-2023

VEJDIREKTORATET

OG SUND & BÆLT

BANEDANMARK, SUND & BÆLT,

METROSELSKABET OG MOVIA

MILJØSTYRELSEN

(KØBENHAVNS LUFTHAVN)

Støjskærm og støjvolde

Støjisolering

Bane- og tidsplanlægning

Asfalt

Skinnefræsning og

skinnesmøring

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af materiale fra Vejdirektoratet, Sund & Bælt, Banedanmark, Metroselskabet, Movia og Miljøstyrelsen.

Indsigelser over for kommunernes planlægning

55. Vi har undersøgt, om Naturstyrelsen, Vejdirektoratet og Banedanmark har gjort

indsigelse, hvis kommunerne planlægger nybyggeri i støjbelastede områder nær stats-

lige veje og jernbaner, og det medfører statslige merudgifter til efterfølgende støjdæm-

pende initiativer.

56. Kommunerne skal sikre, at kommuneplaner ikke indeholder forslag om at opføre

boliger og reaktive områder i støjbelastede områder, medmindre de også planlægger

at iværksætte tiltag, der kan skærme for støjen, jf. planlovens § 11 a, stk. 7, og § 15 a. Det

skyldes, at grænseværdierne for trafikstøj er retligt bindende i disse tilfælde.

Det er Naturstyrelsen (i perioden 2012-2015) samt Vejdirektoratet og Banedanmark

(fra 2016 og frem), der har ansvaret for at gøre indsigelse, når det drejer sig om nybyg-

gerier ved statslige veje og jernbaner. Der skal kun gøres indsigelse, hvis staten efter-

følgende kan få udgifter til fx en støjskærm.

57. Vores undersøgelse viser, at Naturstyrelsen, Vejdirektoratet og Banedanmark ik-

ke i alle tilfælde har gjort indsigelse.

Myndigheder, som skal

gøre indsigelse

Miljøministeriet og Natursty-

relsen havde ansvaret for at

gøre indsigelse over for den

kommunale planlægning frem

til 2016. Erhvervsministeriet

overtog ansvaret i 2016 og ud-

delegerede opgaven til hen-

holdsvis Vejdirektoratet for

statslige veje og Banedanmark

for statslige jernbaner. I 2021

overtog By-, Land- og Kirkemi-

nisteriet ansvaret, men opga-

ven forblev i Vejdirektoratet

og Banedanmark.

Ansvaret for at gøre indsigel-

se over for Københavns Luft-

havn ligger hos Plan- og Land-

distriktsstyrelsen under Mini-

steriet for By-, Land- og Kirke-

ministeriet. Det har ikke været

relevant for styrelsen at gøre

indsigelse i undersøgelsespe-

rioden, da der ikke er blevet

planlagt nye boliger nær Kø-

benhavns Lufthavn.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

| Transportministeriets og Miljøministeriets indsats over for trafikstøj

Kommuneplan

En kommuneplan er grundla-

get for kommunens fysiske

planlægning. Planen fastlæg-

ger retningslinjerne for areal-

anvendelsen i kommunen.

58. Vejdirektoratet har fra 2016-2023 gjort indsigelse mod 34 kommuneplansforslag,

mens Banedanmark ikke har gjort indsigelse i perioden. Vores gennemgang viser, at

Vejdirektoratet gjorde flere indsigelser fra og med 2021, hvor direktoratet skærpede

sin praksis.

Banedanmark har oplyst, at de manglende indsigelser skyldes, at Banedanmark i ste-

det har været i dialog og forhandlet med kommunerne.

59. Vi har gennemgået kommuneplaner fra 10 udvalgte kommuner. Det har vi gjort for

at afdække, om kommunen planlægger nye boliger eller rekreative områder, som vil

være belastede af støj fra statslige veje eller jernbaner. Kommunerne og kommunepla-

nerne er ikke repræsentative, men kan give en indikation på Naturstyrelsens, Banedan-

marks og Vejdirektoratets praksis med at gøre indsigelse over for den kommunale plan-

lægning. De 10 kommuner og grundlaget for at udvælge dem fremgår af bilag 2.

Tabel 8 viser antallet af indsigelser, som Naturstyrelsen, Banedanmark eller Vejdirek-

toratet skulle have gjort over for kommuneplaner og kommuneplantillæg.

Tabel 8

Manglende indsigelser over for kommuneplaner og kommuneplan-

tillæg i perioden 2012-2023

Støjkilde

Statslige veje

Statslige jernbaner

I alt

2012-2015

Naturstyrelsen

2016-2023

Banedanmark

Vejdirektoratet

I alt

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af kommuneplaner og kommuneplantillæg for de 10 kommuner.

Det fremgår af tabel 8, at Naturstyrelsen, Banedanmark og Vejdirektoratet i 9 tilfælde

ikke har gjort indsigelser, selv om kommunen vil opføre boliger i områder med støjbe-

lastning fra statslige veje og jernbaner uden at have planlagt initiativer, som vil reducere

støjen. Dermed er der risiko for, at opførelsen af nye boliger kan medføre efterfølgende

statslige merudgifter til støjdæmpende initiativer.

Boks 5 viser eksempler på områder, hvor de statslige myndigheder skulle have gjort

indsigelse.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

Transportministeriets og Miljøministeriets indsats over for trafikstøj |

Boks 5

Eksempler på områder, hvor de statslige myndigheder skulle

have gjort indsigelse

Høje-Taastrup Kommune planlagde i 2015 at ændre anvendelsen af et areal, så der kun-

ne opføres boliger på arealet. Støjkortet fra 2012 viste, at arealet lå lige op ad den stats-

lige jernbane, hvilket betød, at grænseværdien for jernbanestøj ved boliger (64 dB) var

overskredet.

Svendborg Kommune planlagde i 2017 at udlægge et areal til campingplads. Støjkortet

fra 2017 viste, at arealet lå lige op ad en statsvej, hvilket betød, at grænseværdien for vej-

støj ved campingpladser (53 dB) var overskredet.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af kommuneplaner og kommuneplantillæg for de 10 kommuner.

De kommunale veje

60. Der er ingen statslige myndigheder, som skal føre kontrol med, om kommunerne

overholder grænseværdierne, når de planlægger at opføre nye boliger eller rekreative

områder på arealer med støjbelastning fra kommunale veje. Dermed er kontrollen af-

hængig af, at en borger, forening eller virksomhed klager til Planklagenævnet. Vi har

derfor gennemgået alle Planklagenævnets sager vedrørende planlovens § 15 a for

perioden 2012-2023. Gennemgangen viser, at kommunerne i 5 tilfælde ikke har over-

holdt planloven, da de har planlagt at opføre boliger på arealer, der er belastede af støj

fra kommunale veje, uden at iværksætte tiltag, der kan skærme for støjen.

Rigsrevisionen, den 7. november 2024

Birgitte Hansen

/Claus Vejlø Thomsen

Dækker ca. 70.600 km vej,

som udgør 91 % af det danske

vejnet. Ca. halvdelen af vejtra-

fikken afvikles på de kommu-

nale veje, og 9 ud af 10 støjbe-

lastede boliger ligger langs

kommunale veje.

Planklagenævnet

Et uafhængigt klagenævn på

planområdet. Planklagenæv-

net er den øverste klageinstans

og består af 11 medlemmer.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

| Statsrevisorernes anmodning

Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning

Statsrevisorernes spørgsmål

På hvilken baggrund har Miljøstyrelsen fastsat de vejledende grænseværdier for vejstøj?

Har Miljøministeriet og Transportministeriet efterlevet kravene i støjkortlægningsbekendtgørelsen?

Har Miljøministeriet og Transportministeriet fulgt op på egne og andre myndigheders støjhandlings-

planer?

Har Miljøministeriet og Transportministeriet analyseret, hvor behovet for støjdæmpende initiativer

er størst, og prioriteret herefter?

Har Miljøministeriet og Transportministeriet gennemført de støjdæmpende initiativer, der fremgår

af støjhandlingsplanerne?

Hvordan indgår støjulemper fra veje i myndighedernes planlægning, fx planlægning af støjdæm-

pende tiltag og trafikplanlægning?

Mundtligt spørgsmål: Har Miljøstyrelsen inddraget sundhed, når de fastsætter grænseværdier?

Mundtligt spørgsmål: Måler Miljøstyrelsen trafikstøj?

Mundtligt spørgsmål: Har Miljøstyrelsen ført tilsyn med støj om natten fra Københavns Lufthavn?

Her besvares spørgsmålet

Afsnit 2.1

Afsnit 2.2

Afsnit 2.3

Afsnit 2.4

Afsnit 2.1

Afsnit 1.2

Afsnit 2.3

De 3 sidste spørgsmål blev stillet mundtligt på Statsrevisormødet den 22. januar 2024, hvor Statsrevisorerne behandlede notatet

om tilrettelæggelsen af undersøgelsen.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

Metodisk tilgang

Metodisk tilgang |

Bilag 2. Metodisk tilgang

Undersøgelsen bygger på en gennemgang af dokumenter, cases og geospatiale data.

I undersøgelsen indgår Transportministeriet, herunder Banedanmark, Metroselskabet

I/S, Sund & Bælt A/S og Vejdirektoratet, samt Miljøministeriet, herunder Miljøstyrelsen.

Derudover indgår Trafikselskabet Movia. Kommunerne indgår i kraft af de gennem-

gåede støjkort og handleplaner.

Væsentlige dokumenter

Geospatiale data

Geografisk refererede data,

som kan bruges til at registre-

re, præsentere og analysere

geografiske data, fx i form af

kort.

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

•

materiale vedrørende Miljøstyrelsens fastsættelse af grænseværdier, fx Miljøsty-

relsens vejledninger vedrørende støj

støjkort og handleplaner fra Miljøstyrelsen, Banedanmark, Vejdirektoratet, Sund

& Bælt A/S, Metroselskabet I/S, Trafikselskabet Movia og kommunerne

Miljøstyrelsens korrespondance med Vejdirektoratet, Banedanmark, Sund & Bælt

A/S, Metroselskabet I/S, Trafikselskabet Movia, Miljøstyrelsens tilsynsenhed og

kommunerne samt korrespondance mellem Transportministeriet og dets under-

liggende myndigheder

Miljøstyrelsens tilsynssag for Københavns Lufthavn

planlægningsmateriale fra Miljøstyrelsen, Banedanmark, Vejdirektoratet, Sund &

Bælt A/S, Metroselskabet I/S og Trafikselskabet Movia

offentligt tilgængelige kommuneplaner og kommuneplantillæg fra 10 udvalgte

kommuner

alle offentligt tilgængelige klagesager om støj efter planlovens § 15 a fra Plankla-

genævnet.

På grund af antallet af myndigheder, der indgår i undersøgelsen, og den 12 år lange un-

dersøgelsesperiode er der i forbindelse med undersøgelsen blevet gennemgået en om-

fattende mængde af materiale.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

| Metodisk tilgang

Boks A viser en oversigt over gennemgået lovgivning om trafikstøj.

Boks A

Lovgivning om trafikstøj

Love

•

Lov om miljøbeskyttelse (lovbekendtgørelse nr. 48 af 12. januar 2024)

–

miljøbeskyt-

telsesloven.

•

Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 223 af 1. marts 2024)

–

planloven.

•

Lov om offentlige veje m.v. (lovbekendtgørelse nr. 435 af 24. april 2024)

–

vejloven.

•

Jernbaneloven (lovbekendtgørelse nr. 1091 af 11. august 2023)

–

jernbaneloven.

•

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

(lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023)

–

miljøvurderingsloven.

Bekendtgørelser

•

Bekendtgørelse nr. 1309 af 21. december 2011 om kortlægning af ekstern støj og udar-

bejdelse af støjhandlingsplaner

–

støjkortlægningsbekendtgørelsen.

•

Bekendtgørelse nr. 1596 af 13. december 2018 om kortlægning af ekstern støj og ud-

arbejdelse af støjhandlingsplaner

–

støjkortlægningsbekendtgørelsen.

•

Bekendtgørelse nr. 2092 af 18. november 2021 om kortlægning af ekstern støj og ud-

arbejdelse af støjhandlingsplaner

–

støjkortlægningsbekendtgørelsen.

•

Bekendtgørelse nr. 1536 af 9. december 2019 om miljøtilsyn

–

miljøtilsynsbekendt-

gørelsen.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

•

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering

og styring af ekstern støj

–

EU’s

støjdirektiv.

Kilde:

Rigsrevisionen.

Dokumentgennemgang af støjkort og handleplaner

Formålet med gennemgangen af de 79 støjkort og 62 handleplaner har været at bely-

se, om myndighederne har overholdt kravene i bekendtgørelsen om støj. Vi har der-

udover belyst, om myndighederne har prioriteret mellem og gennemført initiativerne.

Vores gennemgang af handleplanerne er baseret på et registreringsark. Registrerings-

arket indeholder baggrundsoplysninger og de krav, som bekendtgørelsen om støj stil-

ler til handleplanerne, jf. § 26. Vi har opdelt de krav, som indeholder flere delkrav, for

at sikre, at det er muligt at vurdere hvert enkelt krav. De 13 krav er dermed fordelt på i

alt 22 krav til handleplanerne. Derudover har vi medtaget kravet i bekendtgørelsen om

støj om, at en handleplan skal være klar, forståelig og lettilgængelig, og at den skal om-

fatte en periode på 5 år.

Vi har foretaget en fælles kodning af 6 handleplaner, som har fastlagt kodningen for

de resterende handleplaner.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

Metodisk tilgang |

Vores gennemgang af støjkortene er også baseret på et registreringsark, hvor kravene

er opdelt, hvis de indeholder flere delkrav, jf. § 14 i bekendtgørelsen om støj. Rigsrevisio-

nen har ikke mulighed for at vurdere, om alle krav i bekendtgørelsen om støj er opfyldt,

da flere af kravene kræver en teknisk og faglig indsigt. Rigsrevisionen har derfor kun

vurderet de 8 krav, der ikke kræver en sådan indsigt. Tabel A viser de 8 krav til støj-

kort, som vi har gennemgået.

Tabel A

De 8 krav til støjkort i bekendtgørelsen om støj, som vi har gennemgået

§ 14, nr. 1

En generel beskrivelse af de større veje, større jernbaner og større lufthavne, der indgår i støjkortet.

§ 14, nr. 2

En beskrivelse af omgivelserne: større, samlede byområder, byer, landsbyer, åbent land eller lignende, oplysninger om arealan ven-

delse samt andre væsentlige støjkilder.

§ 14, stk. 3, nr. 1

Det anslåede samlede

antal boliger

samt en separat opgørelse for større, samlede byområder, jf. § 4, stk. 2, og § 6, stk. 3, der ud-

sættes for en støjbelastning i hvert af følgende intervaller: 55-59 dB, 60-64 dB, 65-69 dB, 70-74 dB og >75 dB, anført for vejtra-

fik, togtrafik og flytrafik hver for sig. Støjbelastningen udtrykkes ved Lden i dB beregnet i 4 meters højde over terræn ved den mest

støjbelastede facade.

§ 14, stk. 3, nr. 1

Det anslåede samlede

antal personer i boliger

samt en separat opgørelse for større, samlede byområder, jf. § 4, stk. 2, og § 6, stk.

3, der udsættes for en støjbelastning i hvert af følgende intervaller: 55-59 dB, 60-64 dB, 65-69 dB, 70-74 dB og >75 dB, anført

for vejtrafik, togtrafik og flytrafik hver for sig. Støjbelastningen udtrykkes ved Lden i dB beregnet i 4 meters højde over terræn ved

den mest støjbelastede facade.

§ 14, stk. 3, nr. 2

Det anslåede samlede

antal boliger

samt en separat opgørelse for større, samlede byområder, jf. § 4, stk. 2, og § 6, stk. 3, der ud-

sættes for en støjbelastning i hvert af følgende intervaller: 50-54 dB, 55-59 dB, 60-64 dB, 65-69 dB og >70 dB anført for vejtra-

fik, togtrafik og flytrafik hver for sig. Støjbelastningen udtrykkes ved Lnight i dB beregnet i 4 meters højde over terræn ved den

mest støjbelastede facade.

§ 14, stk. 3, nr. 2

Det anslåede samlede

antal personer i boliger

samt en separat opgørelse for større, samlede byområder, jf. § 4, stk. 2, og § 6, stk.

3, der udsættes for en støjbelastning i hvert af følgende intervaller: 50-54 dB, 55-59 dB, 60-64 dB, 65-69 dB og >70 dB anført

for vejtrafik, togtrafik og flytrafik hver for sig. Støjbelastningen udtrykkes ved Lnight i dB beregnet i 4 meters højde over terræn ved

den mest støjbelastede facade.

§ 14, stk. 3, nr. 3

Det samlede areal (i km

) af de områder, der udsættes for Lden-værdier i intervallerne over henholdsvis 55 dB, 65 dB og 75 dB,

beregnet i 4 meters højde. Derudover skal det anslås, hvor mange boliger og personer der i alt befinder sig i disse områder. I tallene

skal større, samlede byområder medregnes.

§ 14, stk. 3, nr. 4

En grafisk præsentation af støjzonerne i intervallerne 55-59 dB, 60-64 dB, 65-69 dB, 70-74 dB og >75 dB, beregnet som Lden i

4 meters højde, og en grafisk præsentation af støjzonerne i intervallerne 50-54 dB, 55-59 dB, 60-64 dB, 65-69 dB og >70 dB,

beregnet som Lnight i 4 meters højde.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af bekendtgørelsen om støj.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

| Metodisk tilgang

Støjen fra Roskilde Lufthavn og Billund Lufthavn er ikke kortlagt for perioden 2017-

2022 og 2023-2027, da lufthavnene havde under 50.000 operationer i henholdsvis

2015 og 2020, hvor Miljøstyrelsen skulle rapportere til Europa-Kommissionen, hvilke

civile lufthavne der skulle kortlægges i den periode. De øvrige danske civile lufthavne

har i undersøgelsesperioden haft under 50.000 operationer og er dermed ikke under-

lagt kravene i bekendtgørelsen om støj.

Kommunerne har haft mulighed for at kommentere på vores gennemgang af støjkort

og handleplaner.

Cases om miljøkonsekvensvurderinger

Formålet med at inddrage cases om miljøkonsekvensvurderinger i undersøgelsen er

at vurdere, om Vejdirektoratet og Banedanmark har overholdt miljøvurderingslovens

krav i forhold til støj og støjdæmpende tiltag.

Varierende cases

Udvælges, når man ønsker at

opnå maksimal variation på

den eller de parametre, der er

relevante for det undersøgte

forhold. Casene er ikke repræ-

sentative, men giver en god in-

dikation på det forhold, man

ønsker at undersøge.

Miljøkonsekvensvurderingerne er valgt ud fra et princip om varierende cases, hvor

der er sikret en variation over tid for perioden 2012-2023.

Vejdirektoratet har fra 2011 til 2023 udarbejdet 43 miljøkonsekvensvurderinger, dog

har direktoratet har ikke udarbejdet nogen i årene 2017, 2018, 2019 og 2023. Vi har ud-

valgt og gennemgået 10 miljøkonsekvensvurderinger fra Vejdirektoratet. Banedan-

mark har i perioden udarbejdet 19 miljøkonsekvensvurderinger. Banedanmark har ik-

ke udarbejdet miljøkonsekvensvurderinger i perioden 2020-2023. Vi har udvalgt og

gennemgået 5 miljøkonsekvensvurderinger fra Banedanmark.

Tabel B viser de udvalgte miljøkonsekvensvurderinger fra Vejdirektoratet og Bane-

danmark i perioden 2009-2023.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

Metodisk tilgang |

Tabel B

De udvalgte miljøkonsekvensvurderinger i perioden 2009-2023

Udarbejdelsesår

Vejdirektoratet

3. Limfjordsforbindelse

Motorvej Herning-Holstebro og vejforbindelse til Gødstrup

Udbygning af rute 26 Søbyvad-Aarhus

Storstrømsbroen

Ribe omfartsvej

Rute 54 Næstved-Rønnede

Ny Midtjysk Motorvej fra Give til Haderslev

3. Limfjordsforbindelse

Egholmlinjen

Ny forbindelse mellem Tingbjerg og Husum

Banedanmark

Ny bane København-Ringsted

Ny bane på Vejlefjordbroen

Ny bane over Vestfyn

Ny bane Billund

Ny bane Hovedgård-Hasselager

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2020

2021

2022

2009

2016

2018

2019

Denne miljøkonsekvensvurdering er taget med, fordi det er et stort nyanlægsprojekt, som strækker sig ind i

undersøgelsesperioden.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af materiale fra Vejdirektoratet og Banedanmark.

De udvalgte miljøkonsekvensvurderinger er ikke repræsentative. De kan dog give en

indikation på, om Vejdirektoratet og Banedanmark har overholdt miljøvurderingslovens

krav om at inddrage trafikstøj i miljøkonsekvensvurderingerne.

Cases om kommuneplaner

Formålet med at inddrage cases om kommuneplaner i undersøgelsen er at vurdere

Naturstyrelsens, Vejdirektoratets og Banedanmarks praksis i forhold til at gøre indsi-

gelse over for den kommunale planlægning.

Vi har udvalgt 10 af de 88 kommuner, der har statslige veje og/eller statslige jernba-

ner inden for kommunegrænsen. Kommunerne er udvalgt ud fra et princip om varie-

rende cases og er fordelt efter befolkningstallet i de 5 regioner.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

| Metodisk tilgang

Der er 2 faktorer, der har styret udvælgelsen. Det første er antallet af støjbelastede bo-

liger (> 58 dB), som er opgjort af Vejdirektoratet i 2018. Det andet er kommunernes

bygge- og anlægsinvesteringer pr. indbygger, som er opgjort af Dansk Industri i 2022.

De 2 faktorer er udvalgt som indikation for, hvor støjbelastet kommunen er, og hvor

mange nye boliger der bygges i kommunen. De 88 kommuner er inddelt i 4 kategorier

baseret på, om de lå under eller over medianen på de 2 faktorer inden for hver region.

Herefter har vi tilfældigt udvalgt 3 kommuner i Region Hovedstaden, 2 kommuner i

henholdsvis Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Midtjylland og én kom-

mune i Region Nordjylland. Tabel C viser de udvalgte kommuner, og hvilken kategori

de er i.

Tabel C

De 10 udvalgte kommuner i perioden 2012-2023

Region

Region Hovedstaden

Allerød Kommune

Gentofte Kommune

Høje-Taastrup Kommune

Region Sjælland

Køge Kommune

Sorø Kommune

Region Syddanmark

Svendborg Kommune

Aabenraa Kommune

Region Midtjylland

Ikast-Brande Kommune

Silkeborg Kommune

Region Nordjylland

Frederikshavn Kommune

1.013

1.630 kr.

Høj støj og lav byggeinvestering

(703-3.767 boliger og 1.520-2.993 kr. pr. indbygger)

147

410

3.993 kr.

3.720 kr.

Lav støj og høj byggeinvestering

(126-547 boliger og 3.133-3.993 kr. pr. indbygger)

Lav støj og høj byggeinvestering

(126-547 boliger og 3.133-3.993 kr. pr. indbygger)

673

543

2.623 kr.

2.073 kr.

Høj støj og lav byggeinvestering

(637-2.950 boliger og 1.553-2.767 kr. pr. indbygger)

Lav støj og lav byggeinvestering

(81-607 boliger og 1.553-2.767 kr. pr. indbygger)

2.343

778

4.220 kr.

2.013 kr.

Høj støj og høj byggeinvestering

(644-2.950 boliger og 3.173-4.220 kr. pr. indbygger)

Høj støj og lav byggeinvestering

(644-2.950 boliger og 1.973-2.710 kr. pr. indbygger)

102

4.893

2.686

3.470 kr.

3.221 kr.

4.410 kr.

Lav støj og høj byggeinvestering

(102-586 boliger og 2.060-6.117 kr. pr. indbygger)

Høj støj og høj byggeinvestering

(628-8.119 boliger og 2.060-6.117 kr. pr. indbygger)

Høj støj og høj byggeinvestering

(628-8.119 boliger og 2.060-6.117 kr. pr. indbygger)

Støjbelastede

boliger

Investeringer

pr. indbygger

Kategori

(støjbelastede boliger og investeringer pr. indbygger)

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Vejdirektoratet og Dansk Industri.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

Kommunale veje, hvor støjen i 2022 overskrider de vejledende grænseværdier

Metodisk tilgang |

Kommunerne er ikke repræsentative. De kan dog give en indikation på Naturstyrelsens,

Vejdirektoratets og Banedanmarks praksis med at gøre indsigelse over for den kommu-

nale planlægning.

For de 10 kommuner har vi gennemgået alle offentligt tilgængelige kommuneplaner

og kommuneplantillæg i perioden 2012-2023. Vi har undersøgt, om kommunerne har

udlagt nye støjbelastede områder til støjfølsom anvendelse, herunder om der er fast-

sat de korrekte bestemmelser for støjdæmpende tiltag.

Møder

Vi har holdt møder med Transportministeriet, herunder Vejdirektoratet og Banedan-

mark, med Trafikselskabet Movia og med Miljøministeriet, herunder Miljøstyrelsen, for

at få indsigt i området. Vi har også holdt møde med professor Mette Sørensen, der er

en af de ledende forskere i de sundhedsmæssige konsekvenser af støj, for at få et

indblik i den nyeste viden om, hvilken betydning valget af grænseværdier for trafikstøj

har for, hvilke sygdomme borgerne kan risikere at få.

Kvalitetssikring

Undersøgelsen er kvalitetssikret via vores interne procedurer, der omfatter høring hos

de reviderede samt ledelsesbehandling og sparring med chefer og medarbejdere i

Rigsrevisionen.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision, her-

under standarderne for større undersøgelser (SOR 3). Standarderne fastlægger, hvad

brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for at der er tale om en god fag-

lig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsre-

visionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

| Kommunale veje, hvor støjen i 2022 overskrider de vejlende grænseværdier

Bilag 3. Kommunale veje, hvor støjen i 2022 overskrider

de vejledende grænseværdier

Figur A

Kommunale veje i Københavns Kommune, hvor støjen i 2022

overskrider de vejledende grænseværdier

Kommunale veje

Note: Det grønne område markerer Københavns Kommune. Figuren viser de kortlagte områder, hvor grænse-

værdien for vejstøj er overskredet.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

Kommunale veje, hvor støjen i 2022 overskrider de vejledende grænseværdier |

Figur B

Kommunale veje i Aarhus Kommune, hvor støjen i 2022 overskrider

de vejledende grænseværdier

Kommunale veje

Note: Det grønne område markerer Aarhus Kommune. Figuren viser de kortlagte områder, hvor grænsevær-

dien for vejstøj er overskredet.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

| Kommunale veje, hvor støjen i 2022 overskrider de vejlende grænseværdier

Figur C

Kommunale veje i Odense Kommune, hvor støjen i 2022 overskrider

de vejledende grænseværdier

Kommunale veje

Note: Det grønne område markerer Odense Kommune. Figuren viser de kortlagte områder, hvor grænsevær-

dien for vejstøj er overskredet.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

Krav i støjkort og handleplaner, der ikke er overholdt

Kommunale veje, hvor støjen i 2022 overskrider de vejledende grænseværdier |

Figur D

Kommunale veje i Aalborg Kommune, hvor støjen i 2022 overskrider

de vejledende grænseværdier

Kommunale veje

Note: Det grønne område markerer Aalborg Kommune. Figuren viser de kortlagte områder, hvor grænsevær-

dien for vejstøj er overskredet.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

| Krav i støjkort og handleplaner, der ikke er overholdt

Bilag 4. Krav i støjkort og handleplaner, der ikke er overholdt

De samlede mangler i de statslige myndigheders og Movias støjkort for perioden 2012-2029

Miljøstyrelsen

(Københavns Lufthavn)

Transportministeriet

Vejdirektoratet

Banedanmark

Metroselskabet I/S

Sund & Bælt A/S

Trafikselskabet Movia

•

En generel beskrivelse af de større veje, der indgår i støjkortet (støjkort for 2012-2017 og 2023-2028)

•

En beskrivelse af omgivelserne (støjkort for 2012-2017 og 2023-2028).

•

Ingen mangler.

•

Ingen mangler.

•

Ingen mangler.

•

Ingen mangler.

•

Ingen mangler.

De samlede mangler i de statslige myndigheders og Movias handleplaner for perioden 2012 -2029

Miljøstyrelsen

(Københavns Lufthavn)

•

Alle gældende grænseværdier (handleplan for 2013-2018, 2018-2023 og 2024-2029).

•

Anslåede antal personer, der udsættes for støj i de støjkortlagte intervaller (handleplan for 2024-2029).

•

Anslåede antal boliger, der udsættes for støj i de støjkortlagte intervaller (handleplan for 2024-2029).

•

En indkredsning af de problemer og situationer, der skal forbedres (handleplan for 2013-2018 og 2018-2023).

•

En prioritering af de problemer og situationer, der skal forbedres (handleplan for 2018-2023 og 2024-2029.)

•

Skøn over den forventede nedbringelse af antallet af støjbelastede personer (handleplan for 2018-2023).

•

Skøn over den forventede nedbringelse af antallet af støjbelastede boliger (handleplan for 2018 -2023).

•

Strategi på langt sigt (handleplan for 2013-2018).

•

Finansielle oplysninger (handleplan for 2018-2023).

Transportministeriet

Vejdirektoratet

•

Anslåede antal personer, der udsættes for støj i de støjkortlagte intervaller (handleplan for 2024-2029).

•

Anslåede antal boliger, der udsættes for støj i de støjkortlagte intervaller (handleplan for 2024-2029).

•

En prioritering af de problemer og situationer, der skal forbedres (handleplan for 2013-2018, 2018-2023 og

•

2024-2029).

Foranstaltninger, som de ansvarlige myndigheder agter at træffe i de følgende 5 år (handleplan for 2013-2018,

2018-2023 og 2024-2029).

Skøn over den forventede nedbringelse af antallet af støjbelastede personer (handleplan for 2013 -2018 og

2018-2023).

Skøn over den forventede nedbringelse af antallet af støjbelastede boliger (handleplan for 2013-2018 og

2018-2023).

Strategi på langt sigt (handleplan for 2013-2018, 2018-2023 og 2024-2029).

Finansielle oplysninger (handleplan for 2013-2018 og 2018-2023).

Påtænkte tiltag til evaluering af gennemførelsen og resultaterne (handleplan for 2018-2023 og 2024-2029).

Banedanmark

•

Alle gældende grænseværdier (handleplan for 2013-2018, 2018-2023 og 2024-2029).

•

Anslåede antal personer, der udsættes for støj i de støjkortlagte intervaller (handleplan for 2024-2029).

•

Anslåede antal boliger, der udsættes for støj i de støjkortlagte intervaller (handleplan for 2024-2029).

•

En prioritering af de problemer og situationer, der skal forbedres (handleplan for 2018-2023 og 2024-

2029).

Metroselskabet I/S

•

Referat af den offentlige høring af forslaget til støjhandlingsplanen (handleplan for 2018-2023).

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

Krav i støjkort og handleplaner, der ikke er overholdt |

De samlede mangler i de statslige myndigheders og Movias handleplaner for perioden 2012-2029 (fortsat)

Sund & Bælt A/S

•

En indkredsning af de problemer og situationer, der skal forbedres (handleplan for 2018-2023).

•

Skøn over den forventede nedbringelse af antallet af støjbelastede personer (handleplan for 2013 -2018 og

•

2018-2023).

Strategi på langt sigt (handleplan for 2013-2018 og 2018-2023).

Finansielle oplysninger (handleplan for 2013-2018 og 2018-2023).

Påtænkte tiltag til evaluering af gennemførelsen og resultaterne (handleplan for 2013-2018 og 2018-2023).

Referat af den offentlige høring af forslaget til støjhandlingsplanen (handleplan for 2018-2023).

Trafikselskabet Movia

•

Anslåede antal personer, der udsættes for støj i de støjkortlagte intervaller (handleplan for 2024-2029).

•

Anslåede antal boliger, der udsættes for støj i de støjkortlagte intervaller (handleplan for 2024-2029).

•

Strategi på langt sigt (handleplan for 2013-2018 og 2018-2023).

•

Referat af den offentlige høring af forslaget til støjhandlingsplanen (handleplan for 2013-2018 og 2018-2023).

De samlede mangler i kommunernes støjkort for perioden 2012-2029

Kommunerne (veje)

Albertslund Kommune

•

En generel beskrivelse af de større veje, der indgår i støjkortet (støjkort for 2012-2017 og 2017-2022).

•

En beskrivelse af omgivelserne (støjkort for 2012-2017 og 2017-2022).

•

Det samlede areal (i km

) af de områder, der udsættes for Lden-værdier i intervallerne over henholdsvis 55 dB,

65 dB og 75 dB, beregnet i 4 meters højde (støjkort for 2017-2022).

Ballerup Kommune

•

En generel beskrivelse af de større veje, der indgår i støjkortet (støjkort for 2012-2017 og 2017-2022)

•

En beskrivelse af omgivelserne (støjkort for 2012-2017 og 2017-2022).

Brøndby Kommune

Frederiksberg Kommune

Gentofte Kommune

•

Det samlede areal (i km

) af de områder, der udsættes for Lden-værdier i intervallerne over henholdsvis 55 dB,

65 dB og 75 dB, beregnet i 4 meters højde (støjkort for 2017-2022).

•

Ingen mangler.

•

En generel beskrivelse af de større veje, der indgår i støjkortet (støjkort for 2012-2017).

•

En beskrivelse af omgivelserne (støjkort for 2012-2017).

Gladsaxe Kommune

•

En generel beskrivelse af de større veje, der indgår i støjkortet (støjkort for 2012-2017 og 2017-2022).

•

En beskrivelse af omgivelserne (støjkort for 2012-2017 og 2017-2022).

•

Det samlede areal (i km

) af de områder, der udsættes for Lden-værdier i intervallerne over henholdsvis 55 dB,

65 dB og 75 dB, beregnet i 4 meters højde (støjkort for 2012-2017 og 2017-2022).

Glostrup Kommune

•

En generel beskrivelse af de større veje, der indgår i støjkortet (støjkort for 2012-2017 og 2017-2022).

•

En beskrivelse af omgivelserne (støjkort for 2012-2017 og 2017-2022).

Herlev Kommune

•

En generel beskrivelse af de større veje, der indgår i støjkortet (støjkort for 2017-2022).

•

En beskrivelse af omgivelserne (støjkort for 2017-2022).

Hvidovre Kommune

•

En generel beskrivelse af de større veje, der indgår i støjkortet (støjkort for 2012-2017).

•

En beskrivelse af omgivelserne (støjkort for 2012-2017).

•

Det samlede areal (i km

) af de områder, der udsættes for Lden-værdier i intervallerne over henholdsvis 55 dB,

65 dB og 75 dB, beregnet i 4 meters højde (støjkort for 2017-2022).

Københavns Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune

•

Det samlede areal (i km

) af de områder, der udsættes for Lden-værdier i intervallerne over henholdsvis 55 dB,

65 dB og 75 dB, beregnet i 4 meters højde (støjkort for 2012-2017 og 2017-2022).

•

En generel beskrivelse af de større veje, der indgår i støjkortet (støjkort for 2012-2017).

•

En beskrivelse af omgivelserne (støjkort for 2012-2017 og 2017-2022).

Odense Kommune

•

Det samlede areal (i km

) af de områder, der udsættes for Lden-værdier i intervallerne over henholdsvis 55 dB,

65 dB og 75 dB, beregnet i 4 meters højde (støjkort for 2012-2017 og 2017-2022).

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

| Krav i støjkort og handleplaner, der ikke er overholdt

De samlede mangler i kommunernes støjkort for perioden 2012-2029 (fortsat)

Kommunerne (veje)

Rødovre Kommune

•

En generel beskrivelse af de større veje, der indgår i støjkortet (støjkort for 2012-2017 og 2017-2022).

•

En beskrivelse af omgivelserne (støjkort for 2012-2017 og 2017-2022).

•

Det samlede areal (i km

) af de områder, der udsættes for Lden-værdier i intervallerne over henholdsvis 55 dB,

65dB og 75 dB, beregnet i 4 meters højde (støjkort for 2017-2022).

Tårnby Kommune

•

En generel beskrivelse af de større veje, der indgår i støjkortet (støjkort for 2012-2017).

•

En beskrivelse af omgivelserne (støjkort for 2012-2017).

•

Det samlede areal (i km

) af de områder, der udsættes for Lden-værdier i intervallerne over henholdsvis 55 dB,

65 dB og 75 dB, beregnet i 4 meters højde (støjkort for 2017-2022).

Vallensbæk Kommune

•

En generel beskrivelse af de større veje, der indgår i støjkortet (støjkort for 2012-2017).

•

En beskrivelse af omgivelserne (støjkort for 2012-2017).

•

Det samlede areal (i km

) af de områder, der udsættes for Lden-værdier i intervallerne over henholdsvis 55 dB,

65 dB og 75 dB, beregnet i 4 meters højde (støjkort for 2017-2022).

Aalborg Kommune

Aarhus Kommune

•

Det samlede areal (i km

) af de områder, der udsættes for Lden-værdier i intervallerne over henholdsvis 55 dB,

65 dB og 75 dB, beregnet i 4 meters højde (støjkort for 2012-2017 og 2017-2022).

•

Det samlede areal (i km

) af de områder, der udsættes for Lden-værdier i intervallerne over henholdsvis 55 dB,

Kommunerne (civile lufthavne)

Billund Kommune

•

En generel beskrivelse af den større lufthavn, der indgår i støjkortet (støjkort for 2012-2017).

•

En beskrivelse af omgivelserne (støjkort for 2012-2017).

Roskilde Kommune

•

En generel beskrivelse af den større lufthavn, der indgår i støjkortet (støjkort for 2012-2017).

•

En beskrivelse af omgivelserne (støjkort for 2012-2017).

De samlede mangler i kommunernes handleplaner for perioden 2012-2029

Kommunerne (veje)

Albertslund Kommune

•

Omfatter en periode på 5 år (handleplan for 2018-2023).

•

En prioritering af de problemer og situationer, der skal forbedres (handleplan for 2013-2018).

•

Skøn over den forventede nedbringelse af antallet af støjbelastede personer (handleplan for 2013 -2018 og

2018-2023).

•

Finansielle oplysninger (handleplan for 2013-2018).

Ballerup Kommune

•

En beskrivelse af det større, samlede byområde (handleplan for 2018-2023).

•

En beskrivelse af alle projekter, som forberedes (handleplan for 2018-2023).

•

Foranstaltninger, som de ansvarlige myndigheder agter at træffe i de følgende 5 år (handleplan for 2018-

2023).

•

Skøn over den forventede nedbringelse af antallet af støjbelastede boliger (handleplan for 2013-2018).

•

Finansielle oplysninger (handleplan for 2018-2023).

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

Krav i støjkort og handleplaner, der ikke er overholdt |

De samlede mangler i kommunernes handleplaner for perioden 2012-2029 (fortsat)

Kommunerne (veje)

Brøndby Kommune

•

Støjhandlingsplanen er klar, forestålig og lettilgængelig (handleplan for 2018-2023).

•

Omfatter en periode på 5 år (handleplan for 2013-2018).

•

Anslåede antal personer, der udsættes for støj i de støjkortlagte intervaller (handleplan for 2018-2023 og

•

2024-2029).

Anslåede antal boliger, der udsættes for støj i de støjkortlagte intervaller (handleplan for 2018 -2023 og

2024-2029).

En prioritering af de problemer og situationer, der skal forbedres (handleplan for 2018-2023 og 2024-2029).

Skøn over den forventede nedbringelse af antallet af støjbelastede personer (handleplan for 2018-2023).

Skøn over den forventede nedbringelse af antallet af støjbelastede boliger (handleplan for 2018 -2023).

Skøn over den forventede nedbringelse af antallet af støjbelastede personer opgjort med hensyn til færre

gener, søvnforstyrrelser, helbredseffekter (handleplan for 2024-2029).

Påtænkte tiltag til evaluering af gennemførelsen og resultaterne (handleplan for 2018-2023).

Frederiksberg Kommune

•

Alle gældende grænseværdier (handleplan for 2013-2018 og 2018-2023).

•

En prioritering af de problemer og situationer, der skal forbedres (handleplan for 2013-2018 og 2018-2023).

•

Skøn over den forventede nedbringelse af antallet af støjbelastede personer (handleplan for 2013-2018 og

2018-2023).

•

Referat af den offentlige høring af forslaget til støjhandlingsplanen (handleplan for 2013-2018).

Gentofte Kommune

•

Omfatter en periode på 5 år (handleplan for 2013-2018 og 2018-2023).

•

Anslåede antal personer, der udsættes for støj i de støjkortlagte intervaller (handleplan for 2018-2023).

•

Anslåede antal boliger, der udsættes for støj i de støjkortlagte intervaller (handleplan for 2018 -2023).

•

Skøn over den forventede nedbringelse af antallet af støjbelastede personer (handleplan for 2013 -2018 og

•

2018-2023).

Skøn over den forventede nedbringelse af antallet af støjbelastede boliger (handleplan for 2013 -2018 og

2018-2023).

Finansielle oplysninger (handleplan for 2018-2023).

Påtænkte tiltag til evaluering af gennemførelsen og resultaterne (handleplan for 2013-2018).

Referat af den offentlige høring af forslaget til støjhandlingsplanen (handleplan for 2013-2018).

Gladsaxe Kommune

•

En beskrivelse af det større, samlede byområde (handleplan for 2013-2018).

•

De ansvarlige myndigheder (handleplan for 2013-2018).

•

Anslåede antal personer, der udsættes for støj i de støjkortlagte intervaller (handleplan for 2024-2029).

•

Anslåede antal boliger, der udsættes for støj i de støjkortlagte intervaller (handleplan for 2024-2029).

•

Foranstaltninger, som de ansvarlige myndigheder agter at træffe i de følgende 5 år (handleplan for 2018-2023).

•

Skøn over den forventede nedbringelse af antallet af støjbelastede personer (handleplan for 2013-2018 og

•

2018-2023).

Skøn over den forventede nedbringelse af antallet af støjbelastede personer opgjort med hensyn til færre gener,

søvnforstyrrelser, helbredseffekter (handleplan for 2024-2029).

Strategi på langt sigt (handleplan for 2018-2023 og 2024-2029).

Finansielle oplysninger (handleplan for 2024-2029).

Påtænkte tiltag til evaluering af gennemførelsen og resultaterne (handleplan for 2013-2018, 2018-2023 og

2024-2029).

Referat af den offentlige høring af forslaget til støjhandlingsplanen (handleplan for 2013-2018 og 2024-2029).

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

| Krav i støjkort og handleplaner, der ikke er overholdt

De samlede mangler i kommunernes handleplaner for perioden 2012-2029 (fortsat)

Kommunerne (veje)

Glostrup Kommune

•

Omfatter en periode på 5 år (handleplan for 2013-2018).

•

Anslåede antal personer, der udsættes for støj i de støjkortlagte intervaller (handleplan for 2024-2029).

•

Anslåede antal boliger, der udsættes for støj i de støjkortlagte intervaller (handleplan for 2024-2029).

•

En prioritering af de problemer og situationer, der skal forbedres (handleplan for 2013-2018 og 2018-2023).

•

Foranstaltninger, som de ansvarlige myndigheder agter at træffe i de følgende 5 år (handleplan for 2018-2023).

•

Skøn over den forventede nedbringelse af antallet af støjbelastede personer (handleplan for 2013-2018 og

2018-2023).

•

Skøn over den forventede nedbringelse af antallet af støjbelastede boliger (handleplan for 2013-2018 og

2018-2023).

Herlev Kommune

•

Omfatter en periode på 5 år (handleplan for 2013-2018).

•

Påtænkte tiltag til evaluering af gennemførelsen og resultaterne (handleplan for 2013-2018 og 2018-2023).

Hvidovre Kommune

•

Omfatter en periode på 5 år (handleplan for 2018-2023).

•

En indkredsning af de problemer og situationer, der skal forbedres (handleplan for 2018-2023).

•

En prioritering af de problemer og situationer, der skal forbedres (handleplan for 2013-2018 og 2018-2023).

•

Skøn over den forventede nedbringelse af antallet af støjbelastede personer (handleplan for 2013 -2018 og

2018-2023).

•

Skøn over den forventede nedbringelse af antallet af støjbelastede boliger (handleplan for 2013 -2018 og

2018-2023).

•

Påtænkte tiltag til evaluering af gennemførelsen og resultaterne (handleplan for 2018-2023).

•

Referat af den offentlige høring af forslaget til støjhandlingsplanen (handleplan for 2018-2023).

Københavns Kommune

•

De ansvarlige myndigheder (handleplan for 2013-2018 og 2018-2023).

•

Alle gældende grænseværdier (handleplan for 2013-2018 og 2018-2023).

•

Anslåede antal personer, der udsættes for støj i de støjkortlagte intervaller (handleplan for 2013-2018).

•

Anslåede antal boliger, der udsættes for støj i de støjkortlagte intervaller (handleplan for 2013-2018).

•

En prioritering af de problemer og situationer, der skal forbedres (handleplan for 2013-2018 og 2018-2023).

•

En beskrivelse af alle allerede indførte støjbekæmpelsesforanstaltninger (handleplan for 2013-2018).

•

Foranstaltninger, som de ansvarlige myndigheder agter at træffe i de følgende 5 år (handleplan for 2018-2023).

•

Skøn over den forventede nedbringelse af antallet af støjbelastede personer (handleplan for 2013-2018 og

2018-2023).

•

Finansielle oplysninger (handleplan for 2013-2018).

•

Referat af den offentlige høring af forslaget til støjhandlingsplanen (handleplan for 2013-2018).

Lyngby-Taarbæk Kommune

•

Omfatter en periode på 5 år (handleplan for 2018-2023).

•

Anslåede antal personer, der udsættes for støj i de støjkortlagte intervaller (handleplan for 2013-2018 og

2024-2029).

•

Anslåede antal boliger, der udsættes for støj i de støjkortlagte intervaller (handleplan for 2013 -2018 og

2024-2029).

•

Skøn over den forventede nedbringelse af antallet af støjbelastede personer (handleplan for 2013-2018 og

2018-2023).

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

Krav i støjkort og handleplaner, der ikke er overholdt |

De samlede mangler i kommunernes handleplaner for perioden 2012-2029 (fortsat)

Kommunerne (veje)

Odense Kommune

•

Anslåede antal personer, der udsættes for støj i de støjkortlagte intervaller (handleplan for 2013-2018,

•

2018-2023 og 2024-2029).

Anslåede antal boliger, der udsættes for støj i de støjkortlagte intervaller (handleplan for 2013 -2018, 2018-

2023 og 2024-2029).

En prioritering af de problemer og situationer, der skal forbedres (handleplan for 2013-2018 og 2018-2023).

Skøn over den forventede nedbringelse af antallet af støjbelastede personer (handleplan for 2018 -2023).

Skøn over den forventede nedbringelse af antallet af støjbelastede boliger (handleplan for 2013-2018 og

2018-2023).

Finansielle oplysninger (handleplan for 2013-2018, 2018-2023 og 2024-2029).

Referat af den offentlige høring af forslaget til støjhandlingsplanen (handleplan for 2018-2023).

Rødovre Kommune

•

Skøn over den forventede nedbringelse af antallet af støjbelastede personer (handleplan for 2013 -2018 og

2018-2023).

•

Skøn over den forventede nedbringelse af antallet af støjbelastede boliger (handleplan for 2013 -2018 og

2018-2023).

•

Finansielle oplysninger (handleplan for 2013-2018).

•

Påtænkte tiltag til evaluering af gennemførelsen og resultaterne (handleplan for 2018-2023).

•

Omfatter en periode på 5 år (handleplan for 2018-2023).

•

Anslåede antal personer, der udsættes for støj i de støjkortlagte intervaller (handleplan for 2018-2023).

•

Anslåede antal boliger, der udsættes for støj i de støjkortlagte intervaller (handleplan for 2018 -2023).

Tårnby Kommune

•

En prioritering af de problemer og situationer, der skal forbedres (handleplan for 2013-2018 og 2018-2023).

•

Skøn over den forventede nedbringelse af antallet af støjbelastede personer (handleplan for 2013 -2018 og

2018-2023).

•

Skøn over den forventede nedbringelse af antallet af støjbelastede boliger (handleplan for 2013 -2018 og

2018-2023).

•

Finansielle oplysninger (handleplan for 2013-2018).

Vallensbæk Kommune

•

En indkredsning af de problemer og situationer, der skal forbedres (handleplan for 2018-2023).

•

En prioritering af de problemer og situationer, der skal forbedres (handleplan for 2013-2018 og 2018-2023).

•

En beskrivelse af alle allerede indførte støjbekæmpelsesforanstaltninger (handleplan for 2013-2018).

•

En beskrivelse af alle projekter, som forberedes (handleplan for 2013-2018).

•

Skøn over den forventede nedbringelse af antallet af støjbelastede personer (handleplan for 2013 -2018 og

2018-2023).

•

Finansielle oplysninger (handleplan for 2013-2018).

•

Påtænkte tiltag til evaluering af gennemførelsen og resultaterne (handleplan for 2013-2018 og 2018-2023).

Aalborg Kommune

•

Anslåede antal personer, der udsættes for støj i de støjkortlagte intervaller (handleplan for 2013-2018 og

•

2018-2023).

Anslåede antal boliger, der udsættes for støj i de støjkortlagte intervaller (handleplan for 2013 -2018 og

2018-2023).

En prioritering af de problemer og situationer, der skal forbedres (handleplan for 2013-2018 og 2018-2023).

Skøn over den forventede nedbringelse af antallet af støjbelastede personer (handleplan for 2013-2018 og

2018-2023).

Referat af den offentlige høring af forslaget til støjhandlingsplanen (handleplan for 2013-2018).

Aarhus Kommune

•

En prioritering af de problemer og situationer, der skal forbedres (handleplan for 2013-2018 og 2018-2023).

•

En beskrivelse af alle allerede indførte støjbekæmpelsesforanstaltninger (handleplan for 2018-2023).

•

Skøn over den forventede nedbringelse af antallet af støjbelastede personer (handleplan for 2013 -2018 og

2018-2023).

•

Skøn over den forventede nedbringelse af antallet af støjbelastede boliger (handleplan for 2018 -2023).

Kommunerne (civile lufthavne)

Billund Kommune

Roskilde Kommune

•

Skøn over den forventede nedbringelse af antallet af støjbelastede personer (handleplan for 2013-2018).

•

Alle gældende grænseværdier (handleplan for 2013-2018).

•

Strategi på langt sigt (handleplan for 2013-2018).