Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del Bilag 36
Offentligt
2936351_0001.png
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Folketingets Finansudvalg
Det Udenrigspolitiske Nævn
Christiansborg
Orientering om afslutning af Elbit-advokatundersøgelsen
1.
Forsvarsministeriet har modtaget den endelige rapport fra advokat-
firmaet Bruun & Hjejle om advokatundersøgelsen vedrørende Forsvarets
anskaffelse af ildstøttesystemer i januar 2023 (Elbit-sagen). Advokatun-
dersøgelsen er gennemført i henhold til kommissorium af 31. oktober
2023 og tillægskommissorium af 24. april 2024.
Rapporten er modtaget i en klassificeret version og i en version, der in-
deholder en uklassificeret sammenfatning. Den uklassificerede version
vedlægges til udvalgets orientering. Udvalgets medlemmer har tidligere
i dag haft mulighed for at gennemlæse den klassificerede version i For-
svarsministeriet, ligesom jeg har tilbudt udvalget en gennemgang af rap-
porten med deltagelse af advokatfirmaet.
2.
Undersøgelsen konkluderer sammenfattende, at der er sket fejl eller
har været kritisable forhold på myndighedsniveau i både Forsvarsmini-
steriets departement og i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbssty-
relse (FMI).
I rapporten får Forsvarsministeriets departement og FMI mild kritik for,
at der i aktstykker om anskaffelsen af ATMOS- og PULS-systemer indgik
fejlagtige oplysninger vedrørende den tidsmæssige gyldighed af tilbud-
det. Det fremgår af rapporten, at der ved vurderingen af graden af den
udtalte kritik er lagt vægt på,
at aktstykkernes henvisninger til ”produk-
tionsmuligheder” og ”hastig genopbygning af den operative kapacitet”
faktisk begrundede et hastværk med vedtagelse af aktstykkerne, mens
henvisningen til ”tilbuddets gyldighed” var en fejl.
FMI får derudover kritik for den foretagne markedsundersøgelse. Det
fremgår af rapporten, at der ved vurderingen er lagt vægt på, at FMI
ikke fulgte styrelsens egen vejledning om markedsundersøgelser, også
hvor det havde været muligt trods den meget sparsomme tid. Derudover
er der lagt vægt på, at Elbit Systems fra den 4. januar 2023 blev givet
en stærk prioritet, og at det ikke kan udelukkes, at Nexter Systems og
Dato:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
13. november 2024
2024/010485
928805
1
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Orientering om afslutning af Elbit-advokatundersøgelsen, fra forsvarsministeren
Hanwha kunne have taget sig anderledes ud under markedsafdæknin-
gen, såfremt der var udfoldet de samme bestræbelser over for disse fra
FMI’s side.
Endelig får FMI kritik for ikke at have orienteret Forsvarsministeriet om
det indgåede forlig med Elbit Systems. Det fremgår af undersøgelsen, at
der i den forbindelse er lagt vægt på, at det var både relevant og nød-
vendigt at oplyse om indgåelsen af forligsaftalen såvel som omstændig-
hederne omkring indgåelsen.
3.
Undersøgelsen har i henhold til kommissoriet og i overensstemmelse
med rammerne for advokatundersøgelser i staten alene omfattet skrift-
ligt materiale.
Det fremgår af rapporten, at advokatfirmaet i et antal tilfælde har afstået
fra at foretage vurderinger eller drage konklusioner under henvisning til,
at dette vil kræve bidrag fra de involverede personer i form af interviews
eller lignende.
For så vidt angår forløbet i forbindelse med det indgående forlig mellem
FMI og Elbit Systems anbefaler advokaterne, at undersøgelsen suppleres
af samtaler med et antal personer. Den anbefaling vil jeg følge.
4.
Sammenfattende er jeg meget tilfreds med, at forløbet er blevet yder-
ligere belyst.
Den udtalte kritik er alvorlig, og et sådant forløb må ikke ske igen.
Advokatundersøgelsen vil indgå i det videre arbejde med organiseringen
af FMI, når dette emne drøftes på det kommende forligskredsmøde den
27. november 2024.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Sagsnr.: 2024/010485
Dok.nr.: 928805
Side 2 af 2