Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del Bilag 27
Offentligt
2928951_0001.png
24. oktober 2024
Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 5. november
2024
2) Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)
KOM(2020)408, KOM(2022)231, KOM(2024)482, KOM(2024)492
Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet
3) Økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet
4) Det Europæiske Finanspolitiske Råds årsrapport 2024
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet
5) Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet
2
9
17
24
Side 1 af 28
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. november 2024
2928951_0002.png
Dagsordenspunkt 2: Implementeringen af
genopretningsfaciliteten (RRF)
KOM(2020)408, KOM(2022)231, KOM(2024)482, KOM(2024)492
1. Resume
ECOFIN har godkendt rådsbeslutninger vedr. alle EU-landes
genopretningsplaner og for flere lande også rådsbeslutninger om opdaterede
planer. Processen med udbetalinger til landene pba. gennemførte milepæle og
mål er ligeledes i gang.
ECOFIN ventes 5. november 2024 at behandle Kommissionens forslag til
reviderede rådsbeslutninger vedr. Nederlandenes og Tjekkiets reviderede
genopretningsplaner. Nederlandene og Tjekkiet har lavet målrettede
justeringer af deres planer, der allerede indeholder REPowerEU-kapitler.
Kommissionen har fremlagt samlede positive vurderinger af Nederlandenes
og Tjekkiets reviderede planer, herunder ift. at planerne fortsat lever op til
genopretningsforordningens kriterier, bl.a. vedr. prioriteringen af grønne og
digitale tiltag samt krav om kontrol- og revisionsmekanismer.
Regeringen støtter Rådets vedtagelse af den reviderede rådsbeslutning vedr.
Nederlandenes og Tjekkiets reviderede genopretningsplaner. Det gør
regeringen på baggrund af Kommissionens forslag og på basis af en række
principper
i
overensstemmelse
med
forordningen
om
genopretningsfaciliteten, herunder at Kommissionen har tildelt en samlet
positiv vurdering af genopretningsplanen som fastlagt i mandatet givet af
Folketingets Europaudvalg 12. maj 2023 forud for ECOFIN 16. maj 2023.
2. Baggrund
EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument
(”Next
Generation EU”),
der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-
lånoptagelse på i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-
programmer, særligt en genopretningsfacilitet (”Recovery
and Resilience
Facility”)
på 672,5 mia. euro, heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia.
euro, som følger en fastlagt fordelingsnøgle, og udlån for op til 360 mia. euro
(alle 2018-priser).
For yderligere baggrund henvises til samlenotat af 26. september 2024.
3. Formål og indhold
ECOFIN ventes 5. november 2024 at behandle Kommissionens forslag til
reviderede rådsbeslutninger vedr. Nederlandenes og Tjekkiets opdaterede
genopretningsplaner. Det er muligt, at Kommissionen på rådsmødet vil give en
generel status på implementering af genopretningsfaciliteten.
Revisionerne af de oprindelige genopretningsplaner for Nederlandene og
Tjekkiet indeholder målrettede justeringer, som er retfærdiggjort af objektive
forhold.
Side 2 af 28
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. november 2024
2928951_0003.png
Nederlandenes
reviderede genopretningsplan vedrører 16 ændringer. For 4
tiltag er der fundet bedre alternativer til at opnå samme formål, bl.a. vedrørende
tiltag på digitaliseringsområdet. For 11 tiltag er der fundet alternativer, hvor de
administrative omkostninger er lavere, mens ambitionen med tiltagene bevares,
bl.a. vedrørende en energibeskatningsreform. 1 tiltag justeres på grund af
manglende efterspørgsel. Omkostningerne ved planen er uændret med
revisionen (5,4 mia. euro).
Tjekkets
reviderede genopretningsplan vedrører 40 ændringer. For 22 tiltag
er der fundet bedre alternativer til at opnå samme formål, bl.a. vedrørende tiltag
på transportområdet. For 11 tiltag er der fundet alternativer, hvor de
administrative omkostninger er lavere, mens ambitionen med tiltagene bevares,
bl.a. vedrørende digitaliseringsområdet. 2 tiltag opjusteres med frigjorte midler
fra andre tiltag. 5 tiltag justeres, fordi de vurderes delvist urealiserbare på
baggrund af objektive omstændigheder, særligt på digitaliseringsområdet.
Omkostningerne ved planen er uændret med revisionen (9,2 mia. euro).
Planerne tildeles
en samlet positiv vurdering
fsva. vurderingskriterierne
fastlagt i forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder bl.a. ift. de
skønnede omkostninger til hhv. klimatiltag og digitale tiltag, opfyldelse af
kravet om at adressere alle eller størstedelen af landets anbefalinger i det
europæiske semester, opfyldelse af “do no significant harm”-princippet samt
krav om kontrol- og revisionsmekanismer,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Kommissionens vurdering af Nederlandenes og Tjekkiets reviderede genopretningsplaner
Nederlandene
1. Bidrager til de 6 søjler:
i)
grøn omstilling,
ii)
digital omstilling,
iii)
bæredygtig og inklusiv vækst,
iv)
samhørighed,
v)
Sundhedsmæssig robusthed,
vi)
børn og unge
2. Adressere anbefalinger i det europæiske semester
3. Skabe vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.
4. Alle initiativer efterlever "do no significant harm" (tiltag til
energiinfrastrukturforbedringer, der understøtter aktuelle behov
vedr. energiforsyningssikkerheden relateret til gas og olie kan
under særlige tilfælde undtages. Negative klima- og miljømæssige
konsekvenser af sådanne tiltag begrænses og skal være afstemt
med 2050-klimamål. Hertil kan højest 30 pct. af et REPowerEU-
kapitel undtages.)
5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.
6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct. (REPowerEU-kapitlet er i
udgangspunktet undtaget)
7. Genopretningsplanen har varig virkning
8. Effektive mål og milepæle for gennemførelsen
9. Rimelige og plausible omkostningsskøn
10. Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer
11. Indeholder reformer og investeringer
12. REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager effektivt til
REPowerEU-målsætninger
13. REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, med forventede
grænseoverskridende effekter, der bidrager positivt til
energisikkerheden
Samlet positiv vurdering af genopretningsplan
Tjekkiet
A
A
A
A
A
A
A
A
A
A
A
A
B
A
A
A
A
Ja
A
A
A
A
B
A
B
A
A
Ja
Side 3 af 28
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. november 2024
2928951_0004.png
Kilde: Kommissions forslag til rådsimplementerende beslutning vedr. Nederlandenes og Tjekkiets
genopretningsplaner.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen om
implementering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godkendelse af
Kommissionens evt. forslag til rådsbeslutninger for de enkelte landes
genopretningsplaner,
herunder
med REPowerEU-kapitler.
Europa-
Parlamentet lægger generelt vægt på, at lande som modtager finansiering fra
genopretningsfaciliteten efterlever EU’s fundamentale rettigheder og
retsstatsprincippet, og at genopretningsplanerne bidrager til bl.a. grøn og
digital omstilling, samhørighed samt en styrket krisehåndtering.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Rådets godkendelse af Kommissionens forslag til rådsbeslutninger for de
enkelte landes genopretningsplaner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige
konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv
statsfinansielle konsekvenser. Opdateringen af Nederlandenes og Tjekkiets
genopretningsplaner har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv
samfundsøkonomiske konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
8. Høring
Forslaget har ikke været i ekstern høring
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene ventes generelt at støtte de reviderede rådsbeslutninger vedr.
opdaterede genopretningsplaner inklusiv eventuelle REPowerEU-kapitler på
baggrund af Kommissionens forslag, der ventes godkendt med et kvalificeret
flertal ifm. ECOFIN 21. juni 2024.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af
genopretningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske
Råd om EU’s flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrument (Next
Side 4 af 28
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. november 2024
2928951_0005.png
Generation EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten, og således
bidrager til en grøn genopretning.
Regeringen støtter overordnet ambitionen i REPowerEU om en hurtig
udfasning af russisk fossil energi. Regeringen forholder sig til beslutninger om
tilføjelse af REPowerEU-kapitler til EU-landenes genopretningsplaner i takt
med, at der foreligger konkrete forslag.
Regeringen kan støtte Rådets vedtagelse af de reviderede rådsbeslutninger vedr.
de enkelte EU-landes opdaterede genopretningsplaner inklusiv eventuelle
REPowerEU-kapitler på baggrund af Kommissionens forslag og på basis af en
række
principper
i
overensstemmelse
med
forordningen
om
genopretningsfaciliteten, herunder at Kommissionen har tildelt en samlet
positiv vurdering af genopretningsplanen, som fastlagt i mandatet givet af
Folketingets Europaudvalg 12. maj 2023 forud for ECOFIN 16. maj 2023. Ift.
ECOFIN 5. november 2024 gælder det de reviderede rådsbeslutninger for
Nederlandene og Tjekkiet.
Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s
fundamentale rettigheder og retsstatsprincippet og lægger stor vægt på, at
Kommissionen anvender alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse
heraf.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen
om
implementering
af
genopretningsfaciliteten,
herunder
rådsbeslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner, blev i 2021 forelagt
Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13.
juli, samt til orientering 22. juli (skriftlig), 3. september, 1. oktober, 15. oktober,
4. november og 2. december forud for ECOFIN hhv. 26. juli, 6. september, 5.
oktober, 28. oktober, 9. november og 7. december 2021. I 2022 er sagen blevet
forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN hhv. 18.
januar, 2. maj, 17. juni, 8. juli, 4. oktober, 8. november og 6. december 2022. I
2023 er sagen forelagt Folketingets Europaudvalg til revideret
forhandlingsoplæg 12. maj forud for ECOFIN 16. maj samt til orientering forud
for ECOFIN 17. januar, 14. februar, 14. marts, 16. juni, 14. juli, 17. oktober, 8.
november og 8. december 2023. I 2024 er sagen forelagt Folketingets
Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 12. marts, 12. april, 14. maj, 12.
juni, 16. juli, 8. oktober 2024. Samlenotat om implementering af
genopretningsfaciliteten blev desuden oversendt til Folketingets Europaudvalg
forud for ECOFIN 15. marts 2022 og ECOFIN 5. april 2022 (sagen blev dog
efterfølgende taget af dagsordenen for begge ECOFIN).
Samlenotat om forordningen om genopretningsfaciliteten tilgik Folketingets
Europaudvalg forud for ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til
forhandlingsoplæg 16. juni 2020, og forud for ECOFIN 6. oktober 2020, 19.
januar, 16. februar, 16. marts, 16. april og 18. juni 2021.
Side 5 af 28
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. november 2024
2928951_0006.png
Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til
Europaudvalget 25. juni 2020.
Sagen om REPowerEU-finansieringsforslaget blev forelagt Folketingets
Europaudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 12. juli 2022, samt
til orientering 30. september forud for ECOFIN 4. oktober 2022. Grund- og
nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Europaudvalget
22. juni 2022.
Side 6 af 28
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. november 2024
2928951_0007.png
Bilag 1: Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for
EU's genopretningsfacilitet
Bilagboks 1
Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet
1.
Genopretningsplanen indebærer en fyldestgørende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den
økonomiske og sociale situation og bidrager derved på behørig vis til de seks søjler 1) grøn omstilling, 2)
digital omstilling, 3) smart, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, arbejdspladser,
produktivitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation og et velfungerende indre marked med
stærke SMV'er, 4) social og territorial samhørighed, 5) Sundhedsmæssig og økonomisk, social og
institutionel robusthed, herunder med henblik på øget krisereaktionskapacitet og kriseberedskab, og 6)
politikker for den næste generation, børn og unge, herunder uddannelse og færdigheder, idet der tages
højde for de berørte EU-landes specifikke udfordringer og det økonomiske tilskud fra
genopretningsfaciliteten til det pågældende EU-land.
Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at adressere landets udfordringer som identificeret
i anbefalingerne til landet som led i det europæiske semester.
Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser,
økonomiske, institutionelle og sociale robusthed, bidrage til implementeringen af den europæiske søjle for
sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, imødegå økonomiske og
sociale konsekvenser af krisen, og dermed fremme økonomisk, social og territorial samhørighed samt
konvergens.
Reformer og investeringer inkluderet i genopretningsplanerne må ikke gøre betydelig skade mod EU’s miljø
og klimamål (“do no significant harm”-princip). I REPowerEU-kapitlet må der gøres midlertidige undtagelser
fra ”do no significant harm”-princippet til fordel for tiltag, der sikrer EU’s nuværende energisikkerhed, hvis
tiltaget samtidig minimerer miljøskaden og ikke bringer EU’s klimamål i fare.
Genopretningsplanen, ekskl. et eventuelt REPowerEU-kapitel, indeholder tiltag, som udgør effektive bidrag
til den grønne omstilling og til udfordringer forbundet hermed. Klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de
skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen. Eksempler herpå kan fx være
energieffektivisering, udvikling og omlægning til vedvarende energi, bæredygtig industri, herunder landbrug
og transport mv.
Genopretningsplanen, ekskl. et eventuelt REPowerEU-kapitel, indeholder tiltag, som effektivt bidrager til
den digitale omstilling og til udfordringer forbundet hermed. Digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. af
de skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen. Det kan fx være digitale netværk og
infrastruktur, cybersikkerhed eller digitalisering og udvikling af offentlig administration.
Genopretningsplanen kan forventes at have en varig virkning for det pågældende land.
De af landet foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af
genopretningsplanen, herunder milepæle og mål.
Et lands begrundelse for, at størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med dets genopretningsplan er
rimeligt og plausibelt, er på linje med principper om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede
nationale økonomiske og sociale effekt.
De ordninger, der foreslås af det pågældende EU-land ift. tilsyn og kontrol, forventes at forhindre, afsløre og
udbedre korruption, svig og interessekonflikter ifm. udmøntningen af genopretningsmidlerne, herunder
dobbeltfinansiering fra andre EU-programmer.
Genopretningsplanen indeholder tiltag til at gennemføre reformer og investeringer, der repræsenterer sam-
hørighedsfremmende tiltag.
REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager effektivt til REPowerEU-målsætninger om at bidrage
effektivt til energisikkerhed, øge EU’s energiforsyning, forøge brugen af vedvarende energikilder og
energieffektivitet, forøge energiopbevaringsfaciliteter eller mindske afhængigheden af fossile brændsler før
2030.
REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag med forventede grænseoverskridende effekter, der bidrager positivt til
energisikkerheden i EU, mindsker afhængigheden af fossile brændstoffer eller reducerer
energiefterspørgslen.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
Kilde: Revideret forordning af 28. februar 2023 vedr. genopretningsfaciliteten:
EUR-Lex -
32023R0435 - EN - EUR-Lex (europa.eu)
Side 7 af 28
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. november 2024
2928951_0008.png
Bilag 2: Status for EU-landenes genopretningsplaner – medio oktober 2024
Finansiel assistance
(mia. euro)
Direkte
Lån
støtte
5,0
5,7
1,0
1,6
0,95
1,9
40,3
18,2
1,2
71,8
5,8
1,97
2,3
0,1
0,3
5,4
25,3
16,3
13,6
6,4
1,6
79,9
3,4
8,4
30,3
6,5
3,9
359,12
27
0,3
0,0
0,2
0,2
0,0
0,0
0,0
17,7
0,0
122,6
4,3
0,0
1,6
0,0
0,0
0,0
34,5
5,9
14,9
0,0
1,1
83,2
0,0
0,8
0,0
3,9
0,0
291,2
14
1,1
2,3
0,1
0,5
40,7
23
-
-
0,8
-
26,2
11
0,7
130,0
23
68,4
8
1,6
4,0
0,6
2,0
2,1
0,9
0,3
10,1
4,5
0,4
1,9
-
-
0,3
9,5
0,9
0,3
0,3
0,01
0,1
15,9
0,5
-
0,1
-
-
0,2
0,2
7
0,1
0,3
5,7
2,5
0,03
-
-
-
-
1,7
Forudbetalinger
(mia. euro)
Direkte
støtte
0,9
Lån
0,04
Udbetalinger
6
(mia. euro)
Direkte
støtte
0,6
1,4
0,1
0,7
0,4
0,2
25,2
6,1
0,3
35,2
2,8
0,5
0,6
0,02
0,1
1,3
2,7
4,8
3,6
1,8
0,3
37,9
0,3
3,6
1,3
1,7
0,4
52,9
0,3
8,0
Lån
Land
BE
BG
CY
DK
EE
FI
FR
EL
IE
IT
HR
LV
LT
LU
MT
NL
PL
PT
RO
SK
SI
ES
SE
CZ
DE
HU
AT
Beløb
i alt
Lande
i alt
Beslutningsforslag
1
23. juni 2021
7. april 2022
8. juli 2021
17. juni 2021
5. oktober 2021
4. oktober 2021
23. juni 2021
17. juni 2021
16. juli 2021
22. juni 2021
8. juli 2021
22. juni 2021
2. juli 2021
18. juni 2021
16. september 2021
8. september 2022
1. juni 2022
16. juni 2021
27. september 2021
21. juni 2021
2. juli 2021
16. juni 2021
29. marts 2022
19. juli 2021
22. juni 2021
30. november 2022
21. juni 2021
-
27
Seneste revideret
beslutningsforslag
2
16. november 2023
21. november 2023
16. juli 2024
19. oktober 2023
9. marts 2023
16. juli 2024
26. juni 2023
16. juli 2024
21. maj 2024
26. april 2024
21. november 2023
16. november 2023
24. oktober 2023
9. december 2022
26. juni 2023
14. oktober 2024
16. juli 2024
22. september 2023
21. november 2023
26. juni 2023
29. september 2023
22. april 2024
19. oktober 2023
16. oktober 2024
16. juli 2024
23. november 2023
19. oktober 2023
-
27
Anm.: Beløb i løbende priser.
1
Dato for Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er i kursiv, er rådsgodkendt.
2
Dato
for Kommissionens forslag til reviderede rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er i kursiv, er rådsgodkendt.
3
. EU-landene har i de fleste
tilfælde ansøgt om mere finansiel assistance, end der tildeles de respektive lande i genopretningsfaciliteten, herunder fordi der på ansøgningstidpunkterne var usikkerhed om den
endelige tildeling fra genopretningsfaciliteten. Differencer ift. den endelige finansielle assistance kan bl.a. håndteres via egen finansiering eller under bestemte betingelser ved
justeringer af landenes genopretningsplaner.
5
Baseret på Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Lån til et land kan som udgangspunkt udgøre op til
6,8 pct. af dets BNI i 2019. I forordningen om genopretningsfaciliteten er fastsat et loft på 360 mia. euro for den samlede tildeling af lån til EU-landene.
6
Udbetalinger på baggrund
af opfyldte milepæle og mål (dvs. i tillæg til forudbetalinger).
7
Knap 1,5 mia. kr. udbetalt 2. september 2021.
Kilde:
Komissionens
pressemeddelelser
om
indleverede
genopretningsplaner
og
udbetalinger
samt
Kommissionens
genopretningsscoreboard:
http://www.ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/.
Side 8 af 28
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. november 2024
2928951_0009.png
Dagsordenspunkt 3: Økonomiske og finansielle
konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine
KOM-dokument foreligger ikke
1. Resume
ECOFIN 5. november 2024 ventes igen at drøfte økonomiske og finansielle
aspekter af Ruslands invasion af Ukraine. Drøftelserne ventes denne gang
særligt at omhandle forordningen om oprettelsen af et nyt ekstraordinært
MFA-lån og etableringen af samarbejdsmekanismen for lån til Ukraine som
opfølgning på G7-aftalen om lån til Ukraine baseret på de forventede
fremtidige indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver.
Drøftelserne kan derudover mere overordnet komme ind på blandt andet
Ukraines økonomiske situation og finansieringsbehov samt EU’s sanktioner
mod Rusland.
Regeringen finder det vigtigt, at EU indtager en ledende rolle ift. økonomisk
assistance til Ukraine på kort sigt og ift. genopbygning på lang sigt.
Regeringen har støttet vedtagelsen af MFA-lånet og etableringen
samarbejdsmekanismen for lån til Ukraine. Regeringen bakker op om, at
immobiliserede aktiver ikke frigives til Rusland, førend Rusland har ydet
krigsskadeerstatning.
2. Baggrund
ECOFIN har løbende drøftet de økonomiske og finansielle konsekvenser af
Ruslands invasion af Ukraine på rådsmøderne siden krigens start i februar
2022. Drøftelserne har dækket en række forskellige emner, herunder de
økonomiske udsigter for EU-landene og Ukraine, den internationale finansielle
støtte til Ukraine samt aspekter af EU’s sanktioner mod Rusland. Der henvises
generelt til tidligere samlenotater om økonomiske og finansielle konsekvenser
af Ruslands invasion af Ukraine – senest forud for ECOFIN 8. oktober 2024.
3. Formål og indhold
ECOFIN 5. november 2024 ventes igen at drøfte økonomiske og finansielle
aspekter af Ruslands invasion af Ukraine. Drøftelserne vil blandt andet kunne
berøre:
Forordningen om oprettelsen af et nyt ekstraordinært MFA-lån og
etableringen af samarbejdsmekanismen for lån til Ukraine som
opfølgning på G7-aftalen
Den øvrige internationale støtte til Ukraine
Udviklingen i Ukraines økonomi og finansieringsbehovet
EU’s sanktioner mod Rusland
Drøftelserne ventes især at fokusere på forordningen vedrørende ekstraordinær
makrofinansiel assistance (MFA) til Ukraine og etableringen af
Side 9 af 28
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. november 2024
2928951_0010.png
samarbejdsmekanismen for lån til Ukraine baseret på de fremtidige indtægter
fra immobiliserede russiske centralbankaktiver som opfølgning på G7-
initiativet. Drøftelserne kan derudover mere overordnet komme ind på
Ukraines økonomiske situation og det forventede finansieringsbehov. Der kan
også blive drøftelse af økonomiske aspekter af EU’s sanktioner mod Rusland.
MFA-lån til Ukraine og etablering af samarbejdsmekanisme
Den 21. maj 2024 blev det vedtaget, at ekstraordinære indtægter fra
immobiliserede russiske aktiver, som optjenes efter 15. februar 2024, skal gå til
at støtte Ukraine. Bidraget fra de ekstraordinære indtægter forventes årligt at
være på 2,5-3 mia. euro. I 2024 er støtten fortrinsvis gået til indkøb af militært
udstyr gennem den Europæiske Fredsfacilitet (EPF), mens en mindre del er gået
til Ukraine-faciliteten.
På G7-topmødet i Apulien 13.-15. juni 2024 blev der opnået enighed om at yde
lån på samlet op til 50 mia. dollar til Ukraine baseret på de forventede
fremtidige indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver. Ifølge G7-
ledernes erklæring skal udbetalingen af lånene begynde inden udgangen af
2024 og tilbagebetales med de forventede fremtidige indtægter fra
immobiliserede russiske centralbankaktiver. Dermed bygger aftalen videre på
det tidligere arbejde med at bringe de ekstraordinære indtægter i anvendelse til
fordel for Ukraine.
Rådet har 23. oktober 2024 godkendt forslaget til forordning om oprettelsen af
et nyt ekstraordinært MFA-lån til Ukraine på op til 35 mia. euro samt
etableringen af samarbejdsmekanismen for lån til Ukraine (’Ukraine Loan
Cooperation Mechanism’), som vil kunne understøtte bilaterale lån fra EU og
G7-partnere på samlet op til 45 mia. euro. Lånene tilbagebetales via
mekanismen med fremtidige ekstraordinære indtægter fra de russiske aktiver.
Dermed skal langt størstedelen af de ekstraordinære indtægter fra 2. halvår
2025 og frem kanaliseres hen i samarbejdsmekanismen med henblik på at
dække afdrag, renter og øvrige udgifter på EU’s MFA-lån og lån fra øvrige
partnere i G7-initiativet.
1
Lånebeløbet på 35 mia. euro kan senere hen tilpasses og evt. nedjusteres
afhængigt af størrelsen på de bilaterale lånebidrag fra G7-partnere. Den 23.
oktober 2024 har USA valgt at tiltræde G7-aftalen med et lånebidrag på 20 mia.
dollar.
For at skabe større juridisk sikkerhed omkring de fremtidige ekstraordinære
indtægter er der fremlagt et særskilt forslag om at forlænge immobiliseringen af
de russiske aktiver med 36 måneder frem til den 31. januar 2028 frem for de
nuværende 6 måneders løbende fornyelser. Det forslag kræver dog i
modsætning til forordningen om MFA-lånet og samarbejdsmekanismen
enstemmighed i Rådet og er endnu ikke vedtaget. I juni konkluderede Det
95 pct. af de ekstraordinære indtægter vil efter 1. halvår 2025 blive kanaliseret til den nye
samarbejdsmekanisme, mens 5 pct. vil gå til militær støtte gennem den Europæiske Fredsfacilitet (EPF).
1
Side 10 af 28
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. november 2024
2928951_0011.png
Europæiske Råd, at Ruslands aktiver skulle forblive immobiliserede, indtil
Rusland indstiller sin angrebskrig mod Ukraine og yder kompensation for de
skader, som krigen har forårsaget. Dette svarer ifølge forslaget om MFA-lån og
samarbejdsmekanismen til et tilsagn om at opretholde immobiliseringen af
aktiverne og dermed opkrævningen af de ekstraordinære indtægter som en
finansieringskilde til at servicere og tilbagebetale Ukraines lån, indtil der
foreligger kompensation fra Rusland, som kan anvendes til at tilbagebetale
lånene.
EU’s MFA-lån garanteres via EU-budgettets såkaldte
headroom,
dvs. margen
mellem EU’s betalings- og indtægtsloft, og finansieres ved udstedelse af
obligationer på kapitalmarkederne. Garantien via headroom vil være med til at
sikre de lavest mulige låneomkostninger på grund af EU’s høje kreditværdighed.
Lånet vil ikke være knyttet til bestemte udgiftstyper og giver dermed Ukraine
det finanspolitiske manøvrerum til gennem omprioriteringer at dække de mest
akutte udgiftsbehov, såsom til genopbygning og forsvar. Der vil i samarbejde
med Ukraine blive udarbejdet et aftalememorandum, som angiver
betingelserne for udbetalingen af MFA-lånet i overensstemmelse med
reformprogrammet fastlagt i Ukraine-planen. Ukraine-planen er knyttet til
Ukraine-faciliteten for støtte til Ukraine på samlet 50 mia. euro i 2024-2027, jf.
nedenfor. Derudover ventes memorandummet at indeholde en forpligtelse for
Ukraine til at fremme samarbejdet med EU om moderniseringen af
forsvarsindustrien i tråd med målsætningerne i relevante EU-programmer.
Kommissionen har tidligere vurderet, at centralbankaktiver til en værdi af i alt
260 mia. euro er immobiliserede på tværs af EU, G7-landene og Australien som
følge af sanktionerne mod Rusland, hvoraf omkring 210 mia. holdes af
værdipapircentraler i EU. Langt størstedelen af aktiverne i EU holdes af
værdipapircentralen Euroclear i Belgien. De russiske centralbankaktiver er
immobiliserede, men efterhånden som aktiverne udløber, skaber det en stor
mængde
kontantbeholdninger
for
værdipapircentralerne.
Værdipapircentralerne er forpligtede til at forvalte denne likviditet mhp. at
bevare hovedstolens værdi ved at placere likviditeten i sikre værdipapirer ofte
med kort løbetid, hvilket genererer et afkast. Forvaltningen skaber dermed
ekstraordinære indtægter, som blandt andet skal ses i lyset af de seneste års
rentestigninger. Ifølge Kommissionen tilkommer disse ekstraordinære
indtægter ikke den russiske centralbank, men værdipapircentralerne.
Aftalen om at yde nye lån til Ukraine på basis af de ekstraordinære indtægter
skal ses i lyset af de store negative konsekvenser Ruslands krig har for Ukraines
økonomi, herunder for Ukraines offentlige finanser,
jf. tabel 1.
Ifølge Ukraines
nylige budgeterklæring udarbejdet i samarbejde med IMF er der et betydeligt
finansieringsbehov på omkring 35 mia. euro alene i 2025, som blandt andet skal
dækkes af de planlagte lån fra EU og G7-partnere. Den internationale støtte er
derfor afgørende for Ukraines økonomi, sociale sammenhængskraft og
modstandsevne mod den russiske aggression.
Side 11 af 28
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. november 2024
2928951_0012.png
Rusland har forvoldt den ukrainske økonomi omfattende og langsigtede skader
som følge af blandt andet betydelige ødelæggelser af infrastruktur og
produktionskapacitet. Det vurderes således, at de direkte ødelæggelser som
følge af krigen frem til 31. december 2023 har nået over 140 mia. euro, mens en
fuldstændig genopretning og genopbygning af Ukraine vurderes at kræve mere
end 450 mia. euro fordelt over en tiårig periode.
2
Tabel 1
Ukraine – økonomiske nøgletal
2021
Realvækst i BNP (pct.)
Inflation (pct.)
Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)
Offentlig saldo (pct. af BNP)
Offentlig gæld (pct. af BNP)
Betalingsbalance
1)
(pct. af BNP)
Kilde: IMF’s
World Economic Outlook,
oktober 2024.
1)
Betalingsbalancens
løbende poster.
2022
-28,8
20,2
24,5
-15,6
77,7
5,0
2023
5,3
12,9
19,1
-19,6
82,3
-5,4
2024
3,0
5,8
14,2
-18,7
95,6
-8,1
2025
2,5
9,0
12,7
-19,2
106,6
-14,3
3,4
9,4
9,9
-4,0
48,9
-1,9
Ukraine-faciliteten
For at sikre en forudsigelig og stabil finansiel assistance til Ukraine har EU som
led i en revision af MFF’en etableret en
Ukraine-facilitet.
Ukraine-faciliteten
skal yde støtte til landets genopretning, genopbygning og modernisering med
henblik på et fremtidigt EU-medlemskab. Støtten tager form af lån og tilskud
på i alt 50 mia. euro i perioden 2024-2027 fordelt på 33 mia. euro i lån og 17
mia. euro i tilskud. Lånene under faciliteten finansieres ved udstedelse af EU-
obligationer og garanteres ligesom MFA-lånene via EU-budgettets headroom.
Udbetalingerne gennem Ukraine-faciliteten er betinget af, at Ukraine løbende
efterlever betingelserne angivet i
Ukraine-planen.
Ukraine-planen er et omfattende reformprogram, der skitserer reformer og
investeringer, som myndighederne vil udføre i perioden 2024-2027 sammen
med en tidslinje for implementeringen af planen. Reformerne omfatter blandt
andet offentlig forvaltning, retsvæsenet, anti-korruption, det finansielle system,
uddannelse, erhvervslivets rammevilkår og regional udvikling. Derudover
lægges der op til væsentlige reformer og investeringer relateret til
energiforsyning, grøn omstilling, landbrug, miljøbeskyttelse og digitalisering.
Planen afspejler Ukraines ønske om at nærme sig det indre marked og har
blandt andet til hensigt at udvikle landet i tiltagende overensstemmelse med
EU’s regler, standarder og værdier mhp. fremtidigt EU-medlemskab.
Der blev i perioden januar-juni 2024 ydet bro- og præfinansiering på samlet 7,9
mia. euro under Ukraine-faciliteten. Den første egentlige kvartalsbetaling på
omkring 4,2 mia. euro blev udbetalt i august 2024 og dækker 2. kvartal 2024.
Udbetalingen afspejler Kommissionens vurdering af, at Ukraine i 2. kvartal
fuldt ud efterlevede sine forpligtelser ifølge Ukraine-planen. De samlede
Needs Assessment
(RDNA3) fra februar 2024. Rapporten er udarbejdet i samarbejde
mellem Verdensbanken, EU, FN og de ukrainske myndigheder.
2
Ifølge seneste
Rapid Damage
Side 12 af 28
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. november 2024
2928951_0013.png
udbetalinger gennem Ukraine-faciliteten ventes at nå omkring 16 mia. euro i
2024, når kvartalsbetalingen for 3. kvartal på tilsvarende omkring 4,2 mia. euro
forventeligt bliver udbetalt inden udgangen af året. Vedtagelsen af det nye
ekstraordinære MFA-lån til Ukraine kan indebære en justering af Ukraine-
facilitetens betalingsplan med henblik på at udglatte udbetalingsprofilen for
EU’s samlede støtte til Ukraine.
EU’s sanktioner mod Rusland
EU har vedtaget 14 sanktionspakker siden 2022 som reaktion på Ruslands
invasion af Ukraine. Den seneste sanktionspakke blev godkendt af
Udenrigsrådet den 24. juni 2024. Pakken indeholdte en række initiativer,
herunder tiltag mod ”skyggeflåden”, samt forbud på energiområdet mod blandt
andet genlastning af russisk flydende naturgas (LNG) på EU’s område.
EU’s sanktioner har indtil videre blandt andet også omfattet vidtgående
restriktioner rettet mod russiske finansielle institutioner. Det gælder
eksempelvis forbud mod transaktioner med den russiske centralbank, hvilket
begrænser centralbankens adgang til sine valutareserver. Der er desuden
indført fuldt transaktionsforbud mod udvalgte russiske banker, samt indført
udelukkelse fra det internationale betalingsformidlingssystem SWIFT, hvilket
nu suppleres af forbud mod anvendelse af det russiske SPFS system.
Sanktionerne indeholder også betydelige handelsrestriktioner såsom
restriktioner på eksport af avanceret teknologi til Rusland og forbud mod
import af russisk råolie og raffinerede olieprodukter.
Den 8. oktober 2024 godkendte Rådet et nyt sanktionsregime rettet mod
Ruslands globale destabiliserende og hybride aktiviteter. Med det nye
sanktionsregime kan EU blandt andet målrette indsatsen mod individer og
enheder, som er involveret i Ruslands handlinger, der underminerer EU’s og
medlemsstaternes grundlæggende værdier, deres sikkerhed, uafhængighed og
integritet, samt lignende ondsindede handlinger rettet mod internationale
organisationer og tredjelande. Dermed vil EU nu kunne imødegå en række
såkaldte hybride trusler, herunder desinformation, undermineringen af
valgprocesser og demokratiske institutioners funktionsevne, samt sabotage af
økonomiske aktiviteter og kritisk infrastruktur, ondsindet cyberaktivitet mv.
Ruslands økonomi og effekten af internationale sanktioner
Selvom de internationale sanktioner er med til at lægge et betydeligt pres på
økonomien og Ruslands kapacitet til at føre krig, er den russiske økonomi ifølge
blandt andet Kommissionen og IMF ikke i samme omfang som Ukraine ramt af
krigens konsekvenser. En markant stigning i det offentlige forbrug og
omstillingen til krigsøkonomi har været med til at holde hånden under
aktiviteten i økonomien, mens arbejdsløsheden er faldet til et historisk lavt
niveau. Det aktuelt meget høje kapacitetspres bidrager blandt andet til en
stigende inflation. I et forsøg på at tøjle det inflationære pres har den russiske
centralbank gennemført markante pengepolitiske stramninger gennem det
Side 13 af 28
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. november 2024
2928951_0014.png
seneste år, der sammen med en tiltagende mangel på arbejdskraft forventes at
medføre en vækstafmatning på kort sigt.
3
Flere analyser peger på, at
omlægningen til krigsøkonomi og krigsindustriens stigende træk på
økonomiens ressourcer især på længere sigt vil svække Ruslands
produktivitetsudvikling og vækstpotentiale.
4
Ifølge
Stockholm Institute of Transition Economics (SITE),
der efter bestilling
fra den svenske regering 1. oktober 2024 har offentliggjort en omfattende
rapport om Ruslands økonomi og effekten af sanktionerne mod Rusland, er den
russiske økonomi hårdere ramt af krigen og de internationale sanktioner, end
det umiddelbart kan se ud til på baggrund af tal fra russiske og andre kilder. I
rapporten peges der fx på, at den normalt tætte sammenhæng mellem russisk
BNP-vækst og udviklingen i olieprisen ville tilsige, at BNP-væksten i 2022 skulle
have ligget mere end 10 pct.-point højere end den faktisk opgjorte vækst for året,
jf. figur 1.
Selvom den efterfølgende BNP-vækst i 2023 lå overraskende højt,
ændrer det dog ikke på, at den opgjorte BNP-vækst i perioden 2022-2023
samlet set har ligget lavere end en forudsigelse udelukkende baseret på
olieprisen ville tilsige,
jf. figur 2.
Det er dermed ifølge rapporten et tydeligt tegn
på, at krigen og de internationale sanktioner har haft en mærkbar negativ effekt
på væksten i russiske økonomi. Det skal samtidig ses i lyset af effekterne fra en
kraftig stigning i det offentlige forbrug og det meget stramme arbejdsmarked,
som har medvirket til at holde aktiviteten oppe.
I analyser og vurderinger af den russiske økonomi og effekten af sanktioner er
det endvidere nødvendigt at tage forbehold for den betydelige usikkerhed
forbundet med de russiske makroøkonomiske data, herunder fx de tilgængelige
nationalregnskabstal. SITE argumenterer i deres rapport blandt andet for, at
Ruslands offentliggjorte inflationstal er utroværdige og sandsynligvis kraftigt
undervurderer den faktiske inflation i russisk økonomi.
Se fx seneste prognose for Ruslands økonomi (oktober 2024) fra The Bank of Finland Institute for Emerging
Economies (BOFIT).
4
Se fx ”The Russian Economy in the Fog of War” (september 2024) fra The Stockholm Institute of Transition
Economics (SITE)
3
Side 14 af 28
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. november 2024
2928951_0015.png
Figur 1
Lavere russisk BNP-vækst i 2022-23
(samlet set) end den normale sammenhæng
mellem oliepris og BNP-vækst tilsiger
Ændring i pris på Brent-olie, pct.
80
80
Figur 2
Tegn på lavere russisk BNP-vækst pga.
sanktioner mv.
Indeks (2021=100)
112
110
Indeks (2021=100)
112
110
60
2022
40
20
60
40
20
108
106
104
102
100
98
2021
Real BNP
2022
2023
108
106
104
102
100
98
0
-20
-40
-60
-10
-5
0
5
10
Real BNP-vækst (pct.)
15
0
2023
-20
-40
-60
Real BNP, scenarie uden sanktioner mv.
Anm.: Figur 1 viser sammenhængen mellem ændringer i oliepris (Brent) og Ruslands BNP-vækst i 1996-2023. Figur 2 viser den
faktiske udvikling i Ruslands reale BNP i 2022-2023 baseret på offentliggjorte nationalregnskabstal sammenlignet med et
”kontrafaktisk” scenarie baseret på sammenhængen mellem olieprisen og russisk BNP-vækst i 1996-2021 dvs. før
fuldskalainvasionen og de efterfølgende sanktioner.
Kilde: Stockholm Institute of Transition Economics (SITE) og egne beregninger.
4. Europa-Parlamentets holdning
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Aftalen om at yde lån til Ukraine baseret på de forventede fremtidige indtægter
fra immobiliserede russiske centralbankaktiver har ikke direkte statsfinansielle
konsekvenser for Danmark. Garantien for MFA-lånet via EU-budgettets
indtægtsloft indebærer, at EU-landene indirekte garanterer for lånet.
Manglende ukrainsk tilbagebetaling af lånet, som ikke kan dækkes af afkastet
fra de immobiliserede aktiver, vil således kunne have statsfinansielle
konsekvenser for Danmark. Danmark hæfter for omkring 2 pct. af EU’s samlede
forpligtelser under EU’s indtægtsloft.
Etableringen af Ukraine-faciliteten har statsfinansielle konsekvenser for
Danmark gennem det danske EU-bidrag. Den ikke-tilbagebetalingspligtige
støtte under Ukraine-faciliteten udgør i alt 17 mia. euro svarende til omkring
127 mia. kr., hvoraf Danmarks finansieringsandel udgør ca. 2,5 mia. kr. over
hele perioden 2024-2027.
Med godkendelsen af Ukraine-planen er der fastsat en fordeling mellem låne-
og tilskudsstøtte, ligesom en indikativ udbetalingsplan er fastsat, idet denne dog
er betinget af, at der afsættes midler i den årlige budgetprocedure.
Side 15 af 28
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. november 2024
2928951_0016.png
Det bemærkes, at ifølge Kommissionen forventes størstedelen af udgifterne til
Ukraine-faciliteten at kunne opgøres som udviklingsbistand i henhold til
OECD’s regler, dog kun indtil det tidspunkt, hvor der ved undertegnelse af en
EU tiltrædelsestraktat måtte blive fastsat en dato for Ukraines optagelse i EU.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er enighed i EU ift. arbejdet med at anvende ekstraordinære indtægter fra
immobiliserede russiske centralbankaktiver til at støtte Ukraine. Der har
desuden været meget bred opbakning blandt EU-landene til på basis af G7-
aftalen at oprette et nyt ekstraordinært MFA-lån til Ukraine og til etableringen
af en samarbejdsmekanisme for lån til Ukraine. Særskilt forslag vedrørende
forlængelse af immobiliseringen af de russiske aktiver har opbakning fra næsten
alle EU-lande, men kræver enstemmighed.
Der er bred enighed blandt EU-landene om vigtigheden af, at EU yder finansiel
assistance til Ukraine på kort og lang sigt.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side har man støttet, at der oprettes et ekstraordinært MFA-lån samt
etableres en samarbejdsmekanisme for lån til Ukraine. Regeringen støtter det
særskilte forslag vedrørende forlængelse af immobiliseringen af de russiske
aktiver for at skabe større forudsigelighed omkring de fremtidige
ekstraordinære indtægter og sikre G7-partneres deltagelse i lån under
samarbejdsmekanismen.
Regeringen har støttet forslaget vedtaget i maj 2024 vedr. anvendelse af
ekstraordinære indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver
optjent efter 15. februar 2024 til at støtte Ukraine.
Regeringen bakker op om, at immobiliserede aktiver ikke frigives til Rusland,
førend Rusland har ydet krigsskadeerstatning.
Regeringen støtter generelt, at EU indtager en ledende rolle ift. finansiel
assistance til Ukraine på kort sigt og ift. genopbygning på lang sigt.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg er løbende blevet forelagt sagen vedr. de
økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine,
herunder senest 4. oktober 2024 forud for ECOFIN 8. oktober 2024.
Side 16 af 28
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. november 2024
2928951_0017.png
Dagsordenspunkt 4: Det Europæiske Finanspolitiske
Råds årsrapport 2024
KOM-dokument foreligger ikke
1. Resume
ECOFIN ventes orienteret om den årlige rapport fra det europæiske
finanspolitiske råd (European Fiscal Board
–
EFB), et rådgivende organ
oprettet i 2015 for bl.a. at bidrage til en uafhængig vurdering af den løbende
anvendelse af EU’s finanspolitiske regler.
Der er ikke lagt op til konkrete
beslutninger.
EFB’s årsrapport
2024 gør bl.a. status for den makroøkonomiske og
finanspolitiske udvikling i 2024, hvor BNP-væksten og inflationen aftog, mens
den offentlige udgiftsvækst generelt var høj på trods af udfasning af
midlertidige støttetiltag.
I årsrapporten evalueres også implementeringen af EU’s
finanspolitiske
regler i 2023, hvor EFB bl.a. nævner afvigelser ift. normal praksis som følge
af anvendelsen af den generelle undtagelsesklausul. Der kommenteres
desuden på genaktiveringen af proceduren for uforholdsmæssigt store
underskud for en række lande i 2024 pba. underskud i 2023. Det bemærkes i
den forbindelse bl.a., at processen i 2024 afviger fra tidligere anvendt praksis
sfa. overgangen til de nye finanspolitiske regler, og at dette ikke bør danne
præcedens.
Derudover berører rapporten de nationale uafhængige finanspolitiske råds
rolle i 2023, bl.a. med fokus på Det Økonomiske Råd i Danmark, samt
euroområdets samlede finanspolitiske stilling i 2023.
Endelig fremfører EFB overvejelser vedr. reformen af de finanspolitiske
regler, som de vurderer medfører positive justeringer sammenlignet med de
tidligere regler. EFB fremhæver desuden behov for en effektiv implementering
mhp., at reformen får den tilsigtede effekt.
Regeringen noterer sig rapporten fra EFB. Rapporten ventes generelt at blive
positivt modtaget af EU-landene som et nyttigt bidrag til debatten om det
finanspolitiske samarbejde i EU. Fsva. Det Økonomiske Råd kan regeringen
notere sig EFB’s gennemgang, der viser, at institutionen er kendetegnet ved
høj grad af integritet og troværdighed i den offentlige debat. Regeringen tager
til efterretning, at institutionens rolle som finanspolitisk vagthund ifølge
rapporten kunne styrkes ved at give institutionen et eksplicit mandat til
efterfølgende overvågning af de nationale finanspolitiske regler.
2. Baggrund
Kommissionen oprettede det europæiske finanspolitiske råd (European Fiscal
Board – EFB) i oktober 2015 mhp. at forbedre implementeringen af de
Side 17 af 28
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. november 2024
2928951_0018.png
finanspolitiske regler i EU. EFB er uafhængig af Kommissionen og Rådet og er
et rådgivende organ, hvis vurderinger ikke har nogen formelle konsekvenser.
EFB har særligt til opgave at evaluere gennemførelsen af EU’s finanspolitiske
regler, navnlig overvågningen af landenes nationale finanspolitikker i forhold til
de finanspolitiske regler og eventuelle beslutninger vedr. håndhævelsen af
reglerne. EFB kan også komme med forslag til den fremtidige udvikling af de
finanspolitiske regler og deres anvendelse. EFB skal desuden vurdere
hensigtsmæssigheden af den samlede finanspolitiske stilling i euroområdet som
helhed (dvs. om euroområdet som helhed strammer finanspolitikken, lemper
finanspolitikken eller holder den neutral) i lyset af konjunkturer, ECB’s
pengepolitik mv.
Som følge af reformen af EU’s finanspolitiske regler, som trådte i kraft 30. april
2024, har EFB yderligere fået til opgave at rådgive Kommissionen i forbindelse
med aktivering af den generelle undtagelsesklausul.
EFB samarbejder med de nationale finanspolitiske råd (i Danmark har De
Økonomiske Råd rollen som finanspolitisk råd).
3. Formål og indhold
ECOFIN ventes orienteret om EFB’s årsrapport af 2. oktober 2024 vedr.
implementeringen af EU’s fælles finanspolitiske regler. Rapporten fokuserer på
følgende hovedtemaer:
EU-landenes makroøkonomiske og finanspolitiske udvikling i 2023
Implementeringen af de finanspolitiske regler i 2023
De nationale uafhængige finanspolitiske råds rolle i 2023
Den samlede finanspolitiske stilling i euroområdet som helhed i 2023
EFB’s anbefalinger til udviklingen af de finanspolitiske regler
fremadrettet
1. EU-landenes makroøkonomiske og finanspolitiske udvikling i 2023
EFB fremhæver, at den makroøkonomiske udvikling og den førte finanspolitik i
2023 i EU som helhed fortsat var præget af stødet forårsaget af Ruslands
invasion af Ukraine. BNP-væksten aftog i både euroområdet og EU som helhed
til 0,5 pct. i 2023 fra et niveau på over 3 pct. i 2022. Den lavere BNP-vækst kan
til dels begrundes med en forringelse af bytteforholdet udløst af høje
energipriser i EU, som medvirkede til en træg inflationsudvikling, hvilket,
sammenholdt med stigende låneomkostninger og geopolitisk fragmentering,
bidrog til reduceret privatforbrug og investeringsniveau. Det europæiske
arbejdsmarked udviste bemærkelsesværdig modstandsdygtighed gennem
fastholdelse af et højt beskæftigelsesniveau, samt et højt antal ledige stillinger.
De offentlige underskud blev i gennemsnit fastholdt på et omtrent uændret
niveau på tværs af EU i 2023. Fortsat udfasning af Covid-19-støttetiltag
medvirkede til at forbedre de offentlige finanser, som dog blev modvirket af svag
udvikling i den økonomiske aktivitet kombineret med et øget offentligt forbrug
på andre områder. Det offentlige forbrug korrigeret for renteudgifter voksede
Side 18 af 28
1.
2.
3.
4.
5.
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. november 2024
2928951_0019.png
med 5,1 pct. og 5,7 pct. i hhv. euroområdet og EU, særligt drevet af højere
udgifter til socialområdet. EFB vurderer, at udgiftsvæksten oversteg de
potentielle vækstrater på mellemlangt sigt. De offentlige indtægter voksede til
sammenligning med omtrent 5,5 pct. i både euroområdet og EU.
Gældskvoten blev reduceret med omtrent 2 pct.-point i både euroområdet og
EU til at udgøre hhv. 90 og 82,9 pct. af BNP i gennemsnit. Udviklingen blev
drevet af fortsat høj inflation, som medvirkede til et gældsreducerende bidrag
fra den såkaldte merrente (r-g), idet den nominelle BNP-vækst (g) oversteg
renteniveauet på den offentlige gæld (r).
2. Implementeringen af de finanspolitiske regler i 2023
EFB nævner, at den generelle undtagelsesklausul
5
fandt anvendelse i 2023. EFB
finder, at BNP i euroområdet og EU i 2023 oversteg niveauet fra før Covid-19-
pandemien, og at den fortsatte anvendelse var motiveret af økonomisk
usikkerhed, hvilket Kommissionen ikke tidligere har anvendt som grundlag.
Beslutningen påvirkede
Kommissionens implementering af EU’s
finanspolitiske regler i 2023. Det kom bl.a. til udtryk ved, at kravene til gæld og
underskud under Stabilitets- og Vækstpagten ikke blev håndhævet. Dertil
kommer, at de landespecifikke anbefalinger vedr. EU-landenes finanspolitik i
2023, fastlagt under Det Europæiske Semester i 2022, primært var af kvalitativ
karakter. Anbefalingernes primære fokus var på styrkelse af den økonomiske
aktivitet og i mindre grad på holdbarheden af de offentlige finanser.
Anbefalingerne omfattede dog øvre grænser for væksten i de offentlige
udgiftsniveauer. EU-landene blev ifm. Det Europæiske Semester anbefalet at
sikre en neutral finanspolitisk stilling gennem styring af løbende offentlige
udgifter og støtte til flere investeringer. Anbefalingerne var kun i begrænset
omfang differentierede mellem landene og de respektive gældsniveauer.
Anbefalingerne medførte i praksis, at højtgældslande ikke behøvede at føre
strengere finanspolitik sammenlignet med de resterende lande.
EFB fremhæver, at EU-landene generelt ikke har udnyttet indtægter fra
beskatning af visse virksomheders ekstraordinære indtjening i 2022 og 2023 til
at reducere gældsniveauer, men i stedet anvendt provenuet til at finansiere et
højere udgiftsniveau. Den offentlige udgiftsvækst i EU voksede i 2023 hurtigere
end forudgående år og oversteg det besparede provenu fra udfasning af
midlertidige støttetiltag.
EFB noterer sig, at Kommissionen vurderer, at i alt 8 lande overskred det
anbefalede offentlige udgiftsniveau i 2023 (fastlagt under Det Europæiske
Semester i maj 2022). EFB konstaterer, at Kommissionens vurdering var
lempelig, og at flere lande havde overskredet anbefalingen, såfremt vurderingen
I tilfælde af alvorlig økonomisk tilbagegang i EU og/eller euroområdet som helhed, kan Kommissionen anbefale, at Rådet
aktiverer den generelle undtagelsesklausul, hvilket tillader landene at afvige fra de finanspolitiske regler under klausulens
aktivering, forudsat det ikke hæmmer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt. En anbefaling fra Kommissionen
om at aktivere undtagelsesklausulen beror på en samlet vurdering og skal således ikke ske med afsæt i fastlagte kriterier. Rådet
skal angive en etårig tidsgrænse for en sådan afvigelse, som dog kan forlænges pba. en ny anbefaling til Rådsbeslutning fra
Kommissionen.
5
Side 19 af 28
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. november 2024
2928951_0020.png
var blevet baseret på skønnede BNP-niveauer for 2023, tilsvarende dem der i
2022 dannede grundlag for retningslinjerne, frem for realiserede BNP-tal for
2023, som kun er tilgængelige på bagkant.
EFB noterer sig ligeledes, at Kommissionen i juni 2024 kom med en anbefaling
om at åbne proceduren vedr. uforholdsmæssigt store underskud (EDP) for 7
EU-lande pba. udviklingen i 2023. Det fremhæves, at det for første gang under
de finanspolitiske reglers levetid blev besluttet at opdele proceduren, hvilket
skyldes overgangen til de nye finanspolitiske regler. Opdelingen betød, at de to
trin om dels anbefaling til rådsbeslutning om eksistensen af uforholdsmæssigt
store underskud og dels anbefaling til rådsbeslutning om henstilling til de
pågældende lande om finanspolitiske tilpasninger, ikke fandt sted på samme
tidspunkt. Anbefalingerne om eksistensen af uforholdsmæssigt store underskud
er således fremlagt af Kommissionen og vedtaget af Rådet, mens henstillingerne
først ventes fremlagt senere i 2024 mhp. vedtagelse primo 2025. EFB
bemærker, at denne beslutning ikke bør danne præcedens for processen under
fremtidige EDP’er. EFB bemærker desuden, at Spanien ikke er genstand for en
anbefaling fra Kommissionen om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort
underskud. Det til trods for, at Spanien ”opfylder” betingelserne for en åbning
af proceduren, herunder underskud på de offentlige finanser, der i 2023
overskred traktatens 3 pct. grænse markant, og som ikke kunne betragtes som
midlertidigt. Begrundelsen er, at Spanien i 2024 ifølge Kommissionen skønnes
at bringe sit underskud ned på 3 pct. af BNP uden yderligere finanspolitiske
tiltag. Herved indførte Kommissionen et element af skøn i sin håndhævelse af
reglerne, der ifølge EFB ikke tjener noget gavnligt formål.
3. De nationale uafhængige finanspolitiske råds rolle i 2023
EFB vurderer i rapporten EU-landenes anvendelse af nationale uafhængige
finanspolitiske råd (”Independent Financial Institutions” – IFI’er) med fokus
på deres rolle i makroøkonomiske prognoser i EU samt en nærmere beskrivelse
af IFI’erne i hhv. Belgien og Danmark. Beskrivelsen er en del af EFB’s
tilbagevendende gennemgang, som hvert år dykker ned i to europæiske IFI’er.
Ift. de makroøkonomiske prognoser indebærer EU-reglerne, at IFI’erne med
jævne mellemrum skal evaluere landenes nationale økonomiske prognoser,
mens det for eurolandene yderligere er et krav, at de nationale
makroøkonomiske prognoser skal udføres eller endosseres af IFI’erne. Med
reformen af de finanspolitiske regler bliver det desuden et krav fra udgangen af
2025, at IFI’er i alle EU-lande skal udarbejde, godkende eller vurdere de
makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser til grund for landenes
mellemfristede finanspolitiske planer. EFB noterer, at de europæiske IFI’er
generelt lever op til kravene om uafhængighed, mens institutionernes funktion
på andre punkter kan styrkes. Det vedrører fx adgangen til den fornødne
information og tilstrækkelige ressourcer mhp., at kunne foretage den optimale
overvågning. Rapporten efterspørger på den baggrund og i anledning af de
reviderede finanspolitiske regler, at Kommissionen påtager sig en mere proaktiv
Side 20 af 28
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. november 2024
2928951_0021.png
rolle i håndhævelse af EU-reglerne på området. Det anbefales konkret, at
Kommissionen udarbejder retningslinjer og uddybende dokumenter der kan
vejlede EU-landene.
EFB beskriver derudover IFI’erne i Belgien og Danmark. Det belyses bl.a., at der
i Belgien er etableret to separate IFI’er, hvor den ene er ansvarlig for at
producere makroøkonomiske prognoser samt at bidrage med teknisk viden til
udarbejdelse af finanspolitikken, og ifølge EFB har et bredere mandat
sammenlignet med de fleste andre europæiske IFI’er. IFI’en har traditionelt
tætte bånd til den belgiske regering, men anses generelt som uafhængig i
praksis. Den anden belgiske IFI agerer finanspolitisk vagthund, og har som
hovedopgave at overvåge landets overholdelse af finanspolitiske regler. EFB
vurderer, at denne IFI’s rolle generelt er blevet svækket de senere år.
Den danske IFI (Det Økonomiske Råd) repræsenterer ifølge EFB en unik
kombination af høj teknisk ekspertise og en fremtrædende rolle i rådgivning på
en bred vifte af økonomisk politiske problemstillinger. Ifølge rapporten vil Det
Økonomiske Råds rolle som finanspolitisk vagthund imidlertid kunne
præciseres ved at give institutionen et mere eksplicit mandat til efterfølgende
overvågning af de nationale finanspolitiske regler. Det Økonomiske Råds
finansiering over finansloven giver ikke umiddelbart sikkerhed for bevillingen i
et flerårigt perspektiv, hvilket kan rejse et spørgsmål om formel uafhængighed.
EFB vurderer dog, at Det Økonomiske Råd i praksis er kendetegnet ved et
gennemtestet niveau af integritet og et gennemgående succesfuldt
formandskab. Det Økonomiske Råd vurderes endvidere at have et højt niveau
af troværdighed i den offentlige debat.
4. Den samlede finanspolitiske stilling i euroområdet som helhed i 2023
EFB vurderer, at den finanspolitiske stilling i euroområdet i 2023 var omtrent
neutral, mens et højt renteniveau bidrog til at pengepolitikken var stram. Fsva.
finanspolitikken fremhæves det, at udfasning af midlertidige støttetiltag
medvirkede til en finanspolitisk opstramning, mens det strukturelle underskud,
som endte på 3,5 pct. af BNP i EU i gennemsnit, modsat trak i en ekspansiv
retning. Det fremhæves, at de strukturelle underskud var drevet af en høj
udgiftsvækst, som af EFB ikke vurderes holdbar på langt sigt.
EFB noterer sig, at den førte finanspolitik i 2023 med fordel kunne have været
mere restriktiv, og bidraget til det pengepolitiske mål om at reducere
prispresset, hvilket havde reduceret det renteniveau, der var nødvendigt for at
bringe inflationen ned mod ECB’s målsætning. Denne vurdering skal ses i lyset
af et stramt arbejdsmarked og et inflationært pres, der oversteg ECB’s
målsætning. EFB udtrykker særligt bekymring for eurolande med meget høj
gæld, som samlet bidrager med over halvdelen af den samlede økonomisk
aktivitet i euroområdet, men kun bidrog med ¼ af den samlede reduktion af de
offentlige underskud. Det fremhæves, at disse lande med fordel kunne have
reduceret de offentlige underskud yderligere i 2023.
Side 21 af 28
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. november 2024
2928951_0022.png
5.
EFB’s anbefalinger til udviklingen af de finanspolitiske
regler fremadrettet
EFB vurderer, at reformen af EU’s finanspolitiske regler medfører positive
justeringer i forhold til det tidligere regelværk, men at en effektiv
implementering er en forudsætning for, at reformen får den tilsigtede effekt.
Rapporten peger bl.a. på, at reformen indeholder justeringer, som tidligere har
været foreslået af EFB, herunder reduktion af antal finanspolitiske indikatorer
til én (offentlige nettoudgifter), et mere mellemfristet fokus og mere nationalt
ejerskab med individuelle tilpasningsstier. Der vurderes dog at være risiko for
gentagelse af tidligere håndhævelsesproblemer, da reformen kun indeholder
mindre justeringer ift. beføjelser og værktøjer til håndhævelse.
Ifølge EFB er de nationale uafhængige finanspolitiske institutioners (IFI’er)
rolle fortsat begrænset under de nye regler, og kunne med fordel have været
mere fremtrædende.
EFB gentager sin pointe fra sidste års rapport om et behov for en fælles
finanspolitisk kapacitet i EU, som kan understøtte fælles europæiske offentlige
goder på længere sigt, herunder samhørighedspolitik og offentlige investeringer
i grænseoverskridende projekter. Formålet er desuden at afhjælpe presset på
nationale offentlige finanser i lyset af aktuelle og fremtidige finanspolitiske
udfordringer, herunder aldersrelaterede udgifter, klimaforandringer og
geopolitiske spændinger. Det er ifølge EFB ikke realistisk, at EU-landenes
nationale offentlige finanser kan bære det yderligere investeringsbehov. EFB
fremhæver, at offentlige investeringer på EU-niveau bør suppleres med
mobilisering af flere private investeringer, hvilket bl.a. forudsætter udviklingen
af kapitalmarkedsunionen (CMU), samt at offentlige investeringer indrettes
således, at de bidrager til at tiltrække privat kapital (crowd-in)
4. Europa-Parlamentets holdning
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Sagen vurderes ikke i sig selv at have statsfinansielle konsekvenser for
Danmark.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Sagen vurderes ikke i sig selv at have erhvervsøkonomiske konsekvenser for
Danmark.
Side 22 af 28
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. november 2024
2928951_0023.png
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen vurderes ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske konsekvenser for
Danmark.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Rapporten ventes generelt at blive positivt modtaget af EU-landene som et
nyttigt bidrag til debatten om det finanspolitiske samarbejde i EU.
De nordeuropæiske lande lægger traditionelt mere vægt på konsistent
håndhævelse og efterlevelse af de gældende finanspolitiske regler end de
sydeuropæiske lande.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan notere sig EFB’s rapport og drøftelsen på ECOFIN.
Regeringen finder det generelt vigtigt, at EU-landene fører økonomiske
politikker, der sikrer grundlag for vækst, velfærd, beskæftigelse,
konkurrenceevne og grøn omstilling, herunder ved at fremme robuste
økonomier, forebygge gældskriser, der kan indvirke negativt på hele EU, samt
skabe råderum for at understøtte økonomien under økonomiske tilbageslag og
mulighed for at gennemføre politiske prioriteter i relation til velfærd,
konkurrenceevne og grøn omstilling.
Regeringen finder det derfor vigtigt, at der sikres effektiv implementering,
efterlevelse og håndhævelse af de nye finanspolitiske regler, herunder reformer
og investeringer der fremmer finanspolitisk holdbarhed og vækstpotentiale
samt overholdelse af reglernes grænser for faktiske underskud og gældskvoten.
Fsva. Det Økonomiske Råd kan regeringen notere sig EFB’s gennemgang, der
viser, at institutionen er kendetegnet ved høj grad af integritet og troværdighed
i den offentlige debat. Regeringen tager til efterretning, at institutionens rolle
som finanspolitisk vagthund ifølge rapporten kunne præciseres.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen om EFB’s årsrapport 2024 er ikke tidligere forelagt Folketingets
Europaudvalg. Sagen om EFB’s årsrapport 2023 blev forelagt Folketingets
Europaudvalg til orientering 3. november 2023 forud for ECOFIN 9. november
2023.
Side 23 af 28
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. november 2024
2928951_0024.png
Dagsordenspunkt 5: Rådskonklusioner vedr. EU-
statistikken
KOM-dokument foreligger ikke
1. Resume
ECOFIN ventes at behandle de årlige rådskonklusioner om EU-statistik.
Udkastet til konklusionerne følger op på prioriteterne i rådskonklusionerne
fra november 2023. Konklusionerne tager derudover hensyn til den
nuværende Kommissionsdagsorden for 2019-2024 og de statistiske behov.
Udkastet til konklusionerne redegør bl.a. for de seneste fremskridt vedr.
opfyldelse af
informationsbehov i ØMU’en, statistikker for uforholdsmæssigt
store underskud, overvågning af makroøkonomiske ubalancer og strukturelle
statistikker. Rådskonklusionerne anerkender behovet for tilstrækkelige
ressourcer til Eurostat og nationale statistikmyndigheder i forbindelse med
indsamling af data og udarbejdelse af nye statistikker.
Regeringen støtter generelt rådskonklusionerne, som ventes bredt støttet i
ECOFIN.
2. Baggrund
Den finansielle, økonomiske og teknologiske udvikling samt stigende krav til
statistikker har i de senere år fået Kommissionen til at iværksætte tiltag, som
har til formål at udvikle de europæiske statistikker og deres kvalitet. Statistikker
af høj kvalitet er en forudsætning for landenes styring af deres økonomiske
politik samt et velfungerende økonomisk-politisk samarbejde mellem landene.
Rådet foretager årligt en opfølgning på arbejdet med den europæiske statistik
og vedtager konklusioner, som dels består af en opfølgning på tidligere
udstukne prioriteter og dels fastlæggelse af prioriteter for det videre arbejde.
3. Formål og indhold
Udkastet til dette års rådskonklusioner om EU-statistik vedrører:
1)
2)
3)
4)
5)
6)
7)
8)
9)
Fremtidssikring af EU’s statistik og det europæiske statistiksystem
Tilstrækkelige ressourcer til statistikproduktion
EFC ’s statusrapport om informationsbehov i ØMU’en
Ejendomsstatistik
Statistik vedr. de nye finanspolitiske regler og proceduren for
makroøkonomiske ubalancer (MIP).
Energistatistik
Statistik vedr. bæredygtighedsmål og bæredygtig vækst
Erhvervsstatistik
Demografi- og socialstatistik
Ad 1)
Fremtidssikring af EU’s statistik og det europæiske statistiksystem
Rådet bifalder den nylige revision af forordning (EC) 223/2009 om europæisk
statistikker. Revisionen tydeliggør, at ESS kan udnytte adgang til eksisterende
Side 24 af 28
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. november 2024
2928951_0025.png
digitale datakilder og teknologier fuldt ud og kan sikre adgang til nye datakilder
såsom data i privat besiddelse. Rådet opfordrer desuden ESS til at bruge de nye
tilgængelige værktøjer til at udvikle og udgive statstik, der vil bidrage til EU’s
strategiske prioriteter. Rådet anerkender gennemførslen af ESS’s
fagfællebedømmelse og udgivelsen af en endelig rapport, og opfordrer Eurostat,
nationale statistikbureauer og andre relevante institutioner til at videreudvikle
det europæiske og de respektive nationale statistiksystemer. Slutteligt bifalder
Rådet ESS’s indsats for at fremme statistiske færdigheder og sikre
tilstedeværelsen af relevant statistik til at modvirke misinformation, gøre det
lettere at faktatjekke og dermed beskytte demokratiet mod misinformation.
Ad 2) Tilstrækkelige ressourcer til statistikproduktion.
Rådet understreger behovet for at sikre tilstrækkelige ressourcer til Eurostat
såvel som de nationale statistikinstitutioner, der understøtter databehov
relateret til EU’s velstand og konkurrenceevne, til erhvervslivets
modstandskraft og til EU’ sikkerhed og kriseberedskab.
Ad 3)
EFC ’s statusrapport om informationsbehov i ØMU’en 2024.
Fsva. 2024-udgaven af den Økonomiske og Finansielle Komités (EFC)
statusrapport om informationsbehov i ØMU’en, kan udkastet til
rådskonklusioner opsummeres som følger:
-
Rådet værdsætter yderligere forbedringer i kvaliteten og
tilgængeligheden
af
de
såkaldte
Europæiske
Økonomiske
Hovedindikatorer (Principal
European Economic Indicators,
PEEI’er)
og udgivelsen af det nye månedlige indeks for produktion af
tjenesteydelser (siden april 2024).
Rådet understreger PEEI’ers fortsat vigtige rolle som grundlag for
monitorering af korsigtet økonomisk udvikling og ser frem til yderligere
fremskridt med at udgive seneste data.
Rådet ser positivt på implementeringen af en midtvejsevaluering af
ESA
2010 Transmission Programme,
der har ført til forbedrede og mere
rettidige data for brugerne.
Rådet noterer de igangværende aktiviteter under G20's
Data Gaps
Initiative
og tilskynder især arbejdet vedr. statistik om
klimaforandringer og fordelingsmål for husholdningers indkomst,
forbrug og formue.
-
-
-
Ad 4) Ejendomsstatistik
Rådet bifalder det Europæiske Statistiske Systems
6
(ESS) arbejde med at
udvikle og forbedre kommerciel ejendomsstatistik og Rådet ser frem til
lovforslag på området. Derudover opfordres ESS til at fortsætte med at udgive
mere detaljeret og rettidig statistik for sociale boligbyggerier. Og så ses positivt
Det Europæiske Statiske System består af EU’s statistiske institution Eurostat og EU-landenes
nationale
statistikmyndigheder (i fx Danmarks Statistik).
6
Side 25 af 28
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. november 2024
2928951_0026.png
på ESS’s indsats for at udgive boligprisindikatorer mere rettidigt og hyppigere,
herunder udviklingen af lynestimater (flash
estimates).
Ad 5) Statistik vedr. de nye finanspolitiske regler og proceduren for
makroøkonomiske ubalancer (MIP)
Rådet ser positivt på yderligere statistik vedr. offentlige finanser for at bidrage
til implementeringen af de nye finanspolitiske regler og værdsætter udgivelsen
af samlede årlige finansielle og ikke-finansielle regnskaber samt ØMU-gæld for
EU’s institutioner og organer som et samlet hele. Rådet bifalder ligeledes
kvalitetssikringen af statistikkerne til brug for proceduren for
makroøkonomiske ubalancer (MIP). Slutteligt værdsætter Rådet den årlige
kvalitetsrapport fra ESS og det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) om
MIP-statistikkerne og noterer sig anbefalingerne.
Ad 6) Energistatistik
Rådet understreger, at rettidig og pålidelig statistik vedr. udviklingen af EU’s
industriplan for den grønne pagt (the
Green Deal Industrial Plan)
og
reduktionen af Europas afhængighed af importeret energi har høj prioritet, og
Rådet bifalder det tekniske arbejde om statistik for brændselsomdannelse samt
publikationen af nye indikatorer for vedvarende energi, energieffektivitet, nye
brændsler og energilagring, såvel som detaljeret statistik om energisikkerhed.
Ad 7) Statistik vedr. bæredygtighedsmål og bæredygtig vækst
Rådet bifalder udgivelsen af statistik om implementering og monitorering af
bæredygtighedsmål (SDG) på EU-niveau under det europæiske semester og
fornyet fokus på bæredygtig vækst. Rådet opfordrer desuden Eurostat til fortsat
at monitorere fremskridtet med SDG’erne i samarbejde med EU-landene.
Ad 8) Erhvervsstatistik
Rådet opfordrer ESS til at fortsætte bestræbelser på at udveksle erhvervsdata på
innovativ vis. Det kan fx ske ved at anvende en ny statistisk metode til at
kombinere data, såkaldt mikrodatasammenkædning (micro
data linking),
mhp. at opnå nye statistikker og indsigt i europæisk erhvervslivs
konkurrenceevne og modstandskraft, herunder for små og mellemstore
virksomheder, uden at øge administrative byrder. Rådet ser også frem til
eksperimentel statistik, der identificerer og monitorerer sektorer, der er særligt
afhængige af import af råstoffer og komponenter fra tredjelande, såvel som
statistik, der viser forsknings og udviklingsaktiviteters effekt på europæisk
erhvervslivs formåen.
Ad 9) Demografi- og socialstatistik
Rådet understreger, at det har høj prioritet at tilvejebringe integreret
socialstatistik af høj kvalitet for udviklingen af EU’s socialpolitik. Rådet sætter
desuden pris på publikationen af pilotdata vedr. beskæftigelse inden for digitale
platforme
og
bifalder
hensigten
om
at
inkludere
det
i
arbejdskraftsundersøgelsen. Rådet ser også positivt på Kommissionens forslag
om arbejdsmarkedsstatistik om løn og ledige stillinger for virksomheder, som
Side 26 af 28
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. november 2024
2928951_0027.png
vil forbedre omfanget, rettidigheden og sammenligneligheden af EU’s
erhvervsstatistik. Rådet noterer sig arbejdet med udviklingen af
ulighedsstatistik og understreger vigtigheden af disse data. Slutteligt ser Rådet
frem til resultatet af gennemgangen og omprioriteringsøvelsen af
sundhedsstatistik, der bl.a. har til formål at identificere mulige områder for
ophør af statistikker, der ikke længere har tilstrækkelig relevans. Rådet
opfordrer ESS til fortsat at forbedre sundhedsstatistikområdet.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke fremlagt udtalelse.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv direkte statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Det
bemærkes, at Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU’s budget, ligesom det følger,
at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter skal afholdes inden for
eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for
Danmark.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Øvrige EU-lande forventes at støtte rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt rådskonklusionerne, som har et overordnet,
strategisk sigte. Det er vigtigt at sikre troværdig europæisk statistik, som er
anvendelig på både nationalt og EU-niveau. Det er bl.a. vigtigt med statistik, der
kan understøtte implementeringen af EU’s nye finanspolitiske regler, sikre solid
overvågning af EU’s samlede ØMU-gæld, understøtte fremskridt med den
grønne omstilling og FN’s bæredygtighedsmål, og som kan bidrage med ny
indsigt i europæisk konkurrenceevne. Regeringen støtter generelt initiativer,
der bidrager hertil.
Regeringen vil tage nærmere stilling til evt. forslag, der følger af
rådskonklusionerne, som de fremlægges.
Side 27 af 28
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. november 2024
2928951_0028.png
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Rådet
godkender
årligt
rådskonklusioner
vedr.
EU-statistikken.
Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken blev senest forelagt Folketingets
Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 9. november 2023. Der henvises
til samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 26. oktober 2023.
Side 28 af 28