FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. november 2024

Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del Bilag 27
Offentligt

24. oktober 2024

Samlenotat

1) Implementeringen af EU’s finanspolitiske regler

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Finansministeriet

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. november 2024

Dagsordenspunkt 1: Implementering

finanspolitiske regler

KOM-dokument foreligger ikke

EU’s

1. Resume

Som led i implementeringen af EU’s nye finanspolitiske regler ventes ECOFIN

i starten af 2025 at vedtage rådshenstillinger vedr. EU-landenes mellemfri-

stede planer for finans- og strukturpolitik.

Som følge af bestemmelserne i de finanspolitiske regler skal alle lande frem-

lægge en udgiftssti i deres mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik,

der angiver den planlagte udvikling i udgifterne for en 4-7 årig periode, den

såkaldte tilpasningsperiode (perioden EU-landene har til at tilpasse finanspo-

litikken, så der efterfølgende opnås en holdbar udvikling i gælden og under-

skud under 3 pct. af BNP). Udgiftsstien skal sikre overholdelse af en række

krav til udviklingen i gæld og underskud. Der er desuden krav om, at lande,

der ønsker en forlænget tilpasningsperiode på 7 år i stedet for 4 år, skal rede-

gøre for, hvordan planlagte reformer og investeringer lever op til kriterierne

for forlængelse, herunder ved at fremme vækstpotentialet og finanspolitisk

holdbarhed.

Med den ventede vedtagelse af rådshenstillingerne i starten af 2025 vil ECO-

FIN godkende landenes udgiftstier samt eventuelle reformer og investeringer,

der ligger til grund for forlængede tilpasningsperioder. Alternativt vil ECO-

FIN henstille, at landet skal aflevere en ny mellemfristet plan, hvis de finans-

politiske reglers bestemmelser ikke vurderes mødt.

Kommissionens udkast til rådshenstillinger ventes drøftet indledningsvist på

ECOFIN 10. december 2024. Kommissionens udkast vil foruden forslag til be-

slutningerne om udgiftsstierne og eventuelle reformer og investeringer, som

ligger til grund for forlængede tilpasningsperioder, også indeholde en række

indledende betragtninger, hvori Kommissionens vurdering af den pågældende

mellemfristede plan indgår.

Rådshenstillingerne om planerne vil for Belgien, Frankrig, Italien, Malta, Po-

len, Slovakiet, Ungarn og Rumænien også tage højde for kommende under-

skudshenstillinger til disse lande, dvs. henstillinger vedr. uforholdsmæssigt

store underskud med krav om finanspolitiske tilpasninger og frist for at få un-

derskuddet ned under 3 pct. af BNP. Underskudshenstillingerne ventes vedta-

get parallelt med henstillingerne om planerne af ECOFIN i starten af januar

2025.

Side 2 af 13

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. november 2024

Regeringen finder det væsentligt, at der sikres effektiv implementering af EU’s

finanspolitiske regler, der leverer på aftalen om reformen af reglerne, der

trådte i kraft 30. april 2024.

Fra dansk side er det væsentligt, at EU-landenes udgiftsstier lever op til de

finanspolitiske reglers krav, herunder at udgiftsstierne i lande med underskud

og/eller gæld over hhv. 3 og 60 pct. af BNP sikrer faldende gæld og nedbrin-

gelse af underskud til under 3 pct. af BNP.

Fra dansk side er det væsentligt, at eventuelle forlængelser af EU-landenes til-

pasningsperioder betinges af reform- og investeringsforpligtelser, der lever op

til de finanspolitiske reglers krav om bl.a. at styrke finanspolitisk holdbarhed

og vækstpotentialet.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens forslag til rådshenstillinger med

godkendelse af udgiftsstier og betingelser for eventuelle forlængede tilpas-

ningsperioder, idet det i så fald lægges til grund, at udgiftsstierne og betingel-

serne for forlængede tilpasningsperioder lever op til bestemmelserne i EU’s fi-

nanspolitiske regler.

2. Baggrund

Rådet og EU-Parlamentet blev enige om en reform af EU’s finanspolitiske regler

i februar 2024, som efter formel vedtagelse i EU-Parlamentet den 23. april 2024

trådte i kraft 30. april 2024.

De reformerede finanspolitiske regler har til formål at fremme holdbare offent-

lige finanser i EU-landene og samtidig tilskynde til reformer og investeringer,

der styrker særligt vækst og finanspolitisk holdbarhed. Reformen ændrer ikke

EU-traktatens krav om offentlige underskud på maksimalt 3 pct. af BNP og

gæld, der ikke ovestiger 60 pct. af BNP eller er tilstrækkeligt faldende, men æn-

drer de nærmere regler, der skal sikre efterlevelse af disse krav.

Tabel 1

angiver

seneste skøn for EU-landenes offentlige underskud og gæld.

Side 3 af 13

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. november 2024

Tabel 1

Offentlige underskud og bruttogæld i pct. af BNP

Offentlige underskud

Land

Belgien

Bulgarien

Cypern

Danmark

Estland

Finland

Frankrig

Grækenland

Irland

Italien

Kroatien

Letland

Litauen

Luxembourg

Malta

Nederlandene

Polen

Portugal

Rumænien

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Sverige

Tjekkiet

Tyskland

Ungarn

Østrig

Euroområdet

2023

-4,4

-1,9

3,1

-3,4

-2,7

-5,5

-1,6

1,7

-7,4

-0,7

-2,2

-0,8

-1,3

-4,9

-0,3

-5,1

1,2

-6,6

-4,9

-2,5

-3,6

-0,6

-3,7

-2,5

-6,7

-2,7

-3,6

-3,5

2024

-4,4

-2,8

2,9

2,4

-3,4

-5,3

-1,2

1,3

-4,4

-2,6

-2,8

-1,8

-1,7

-4,3

-2,0

-5,4

0,4

-6,9

-5,9

-2,8

-3,0

-1,4

-2,4

-1,6

-5,4

-3,1

-3,0

2025

-4,7

-2,9

2,9

1,4

-4,3

-2,8

-5,0

-0,8

1,2

-4,7

-2,6

-2,9

-2,2

-1,9

-3,9

-2,1

-4,6

0,5

-7,0

-5,4

-2,2

-2,8

-0,9

-1,9

-1,2

-4,5

-2,9

-2,8

-2,9

2023

105,2

23,1

77,3

29,3

19,6

75,8

110,6

161,9

43,7

137,3

63,0

43,6

38,3

25,7

50,4

46,5

49,6

99,1

48,8

56,0

69,2

107,7

31,2

44,0

63,6

73,5

77,8

90,0

82,9

Offentlig bruttogæld

2024

105,0

24,8

70,6

26,5

21,4

80,5

112,4

153,9

42,5

138,6

59,5

44,5

38,9

27,1

52,0

47,1

53,7

95,6

50,9

58,5

68,1

105,5

32,0

45,2

62,9

74,3

77,7

90,0

82,9

2025

106,6

24,6

65,4

25,1

24,6

82,4

113,8

149,3

41,3

141,7

59,1

46,3

41,6

28,5

52,6

48,4

57,7

91,5

53,9

59,9

66,4

104,8

31,3

45,5

62,2

73,8

77,8

90,4

83,9

Kilde: EU-Kommissionen: Spring 2024 Economic Forecast

Reformen indebærer bl.a. en ændring af den forebyggende del af de finanspoli-

tiske regler, der medfører, at EU-landene skal fremlægge nationale mellemfri-

stede planer for finans- og strukturpolitik, som skal vurderes af Kommissionen

og godkendes af Rådet. Planerne fremlægges i udgangspunktet hvert fjerde år

eller fx ifm. et regeringsskifte.

De mellemfristede planer skal indeholde en sti for udviklingen i de offentlige

nettoudgifter, dvs. offentlige udgifter ekskl. bl.a. renteudgifter og cykliske ud-

gifter relateret til arbejdsløshed samt ændringer i indtægter som følge af diskre-

tionære tiltag såsom skatteændringer.

Side 4 af 13

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. november 2024

Alle EU-landes udgiftsstier skal overholde overordnede krav om, at der skal sik-

res en holdbar udvikling i gælden, og at det faktiske underskud skal holdes eller

bringes under 3 pct. af BNP, efter en fire- til syvårig tilpasningsperiode.

Lande med underskud over 3 pct. af BNP eller gæld over 60 pct. af BNP skal

aflevere planer med udgiftsstier, der lever op til nogle retningslinjer fra EU-

Kommissionen, som sikrer overholdelse af følgende krav:

1. Gælden skal være plausibelt faldende i de 10 år, der følger efter tilpasnings-

perioden, eller gælden skal fastholdes under 60 pct. af BNP. Dette krav til

gældsudviklingen skal være overholdt under forskellige scenarier for udvik-

lingen i bl.a. renter og vækst, samt når der tages højde for udviklingen i ald-

ringsrelaterede offentlige udgifter (udgifter relateret til bl.a. pensioner,

sundhed og ældrepleje).

2. Underskud skal bringes under 3 pct. af BNP og fastholdes under denne

grænse 10 år efter tilpasningsperioden.

3. Finanspolitiske tilpasninger skal fordeles jævnt over tilpasningsperioden og

må ikke udskydes til de sidste år af tilpasningsperioden.

4. Lande med gæld over hhv. 60 og 90 pct. af BNP skal sikre, at gælden som

minimum falder med hhv. 0,5 og 1 pct. af BNP årligt i gennemsnit over den

4-7 årige tilpasningsperiode. For lande, der har modtaget en henstilling om

at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP inden for en given frist, vil dette

krav til gældreduktion først være gældende herefter.

5. Der skal sikres en sikkerhedsmargin til 3-procentsgrænsen for det faktiske

underskud på 1,5 pct.-point (svarende til en strukturel saldo med et under-

skud på højst 1,5 pct. af BNP). Indtil denne sikkerhedsmargin er overholdt,

skal landene som minimum sikre strukturelle budgetforbedringer på 0,4

pct.-point årligt ifm. en 4-årig tilpasningsperiode og 0,25 pct.-point årligt

ifm. en 7-årig periode.

Lande der overholder traktatens krav til underskud og gæld skal fremlægge pla-

ner med udgiftsstier, der sikrer, at underskud og gældsniveauer fastholdes un-

der hhv. 3 og 60 pct. af BNP, herunder i 10 år efter tilpasningsperioden. Disse

lande modtager ikke retningslinjer fra EU-Kommissionen, men kan anmode

Kommissionen om såkaldt

teknisk information

i form af en strukturel budget-

stilling, der pba. en mellemfristet fremskrivning vurderes at sikre, at under-

skuddet på den faktiske saldo i de 10 år efter tilpasningsperioden udgør maksi-

malt 3 pct. af BNP samt vurderes at være konsistens med en sikkerhedsmargin

på 1,5 pct.-point til underskudsgrænsen på 3 pct. af BNP.

Tilpasningsperioden i de mellemfristede planer er som udgangspunkt fire år,

men landene har mulighed for at anmode om en forlænget finanspolitisk tilpas-

ningsperiode på op til 7 år. Forlængede tilpasningsperioder ændrer ikke ved, at

EU-landene i udgangspunktet skal aflevere nye mellemfristede planer hvert

fjerde år, men indebærer lempeligere krav til de årlige budgetforbedringer. EU-

Side 5 af 13

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. november 2024

landene kan opnå forlængede tilpasningsperioder, hvis de forpligter sig til at

gennemføre en pakke af reformer og investeringer, der som generel hovedregel

tilsammen opfylder følgende kriterier:

Styrker det økonomiske vækstpotentiale;

Understøtter finanspolitisk holdbarhed;

Bidrager væsentligt til EU’s fælles strategiske prioriterer;

Adresserer de relevante landespecifikke anbefalinger, herunder anbefalin-

ger i regi af proceduren for makroøkonomiske ubalancer;

4. Sikrer, at niveauet for de nationalt finansierede offentlige investeringer er

højere under planen end årene før planen (dvs. ekskl. investeringer finan-

sieret af fx EU’s strukturfonde).

Fremlæggelse, vurdering og godkendelse af landenes mellemfristede planer

samt den efterfølgende overvågning af implementeringen af planerne følger en

procedure med følgende hovedelementer:



Aflevering af planer:

Alle lande skal senest inden udgangen af april,

året før en plan træder i kraft, aflevere en mellemfristet plan. Forud for

aflevering af planen afholdes en teknisk dialog mellem landet og Kom-

missionen mhp. at sikre, at planen lever op til de fastsatte krav. Fsva.

afleveringen af planer i 2024 er der aftalt en ekstraordinær proces i lyset

af, at reglerne først trådte i kraft 30. april. Den ekstraordinære proces

indebærer, at EU-landene afleverer planer i efteråret 2024 mhp. godken-

delse i Rådet primo 2025. De nærmere krav til indholdet i de mellemfri-

stede planer gengives i

boks 1.

Vurdering:

Kommissionen skal senest seks uger efter afleveringen af

en plan vurdere den pågældende plan. Kommissionen skal bl.a. vurdere,

om den foreslåede udgiftssti i planen sikrer, at gælden er faldende eller

holdes på et niveau under 60 pct. af BNP, at det faktiske underskud hol-

des under 3 pct. af BNP, at den finanspolitiske tilpasning ikke udskydes,

samt at gælden i lande med underskud og/eller gæld over hhv. 3 og 60

pct. af BNP er lavere efter planen end før. Derudover vurderes det, om

de beskrevne reformer og investeringer er tilstrækkelige, særligt hvis lan-

det anmoder om en forlænget tilpasningsperiode.

Godkendelse:

På baggrund af en positiv vurdering fra Kommissionen,

skal Rådet overfor landet vedtage en henstilling, der godkender den fi-

nanspolitiske udgiftssti, som vil danne grundlag for overvågningen. Hvis

landet har anmodet om en forlænget tilpasningsperiode, skal Rådets

henstilling også endossere de planlagte reformer og investeringer, der

ligger til grund for planen. Som hovedregel skal denne henstilling vedta-

ges af Rådet inden for seks uger efter Kommissionens vurdering af pla-

nen. Hvis Kommissionen ikke vurderer, at en konkret mellemfristet plan

i tilstrækkelig grad lever op til de finanspolitiske reglers krav, vil Rådet

Side 6 af 13



FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. november 2024



pba. et forslag fra Kommissionen vedtage en henstilling til det pågæl-

dende land om aflevering af en revideret mellemfristet plan, der lever op

til de finanspolitiske reglers krav.

Overvågning:

Kommissionen vil efter Rådets vedtagelse af en henstil-

ling med godkendelse af et lands udgiftssti og eventuelle reformer og in-

vesteringer, der ligger til grund for en forlænget tilpasningsperiode, ef-

terfølgende skulle overvåge landets implementering af planen. Kommis-

sionen vil særligt overvåge overholdelse af de fastlagte udgiftsstier. For

at kontrollere eventuelle afvigelser fra udgiftsstien, etablerer Kommissi-

onen en såkaldt kontrolkonto, der summerer de samlede positive og ne-

gative afvigelser fra udgiftsstien.

Håndhævelse:

EU-lande med gæld over 60 pct. af BNP, der ikke over-

holder de fastsatte udgiftsstier, kan som følge af de finanspolitiske reg-

lers korrigerende del modtage såkaldte

gældshenstillinger

. Gældshen-

stillingerne vil i udgangspunktet blive tildelt i tilfælde, hvor der på kon-

trolkontoen registreres en årlig eller akkumuleret afvigelse fra den god-

kendte udgiftssti på hhv. 0,3 og 0,6 pct. af BNP. Beslutningerne om

gældshenstillinger vil dog afhænge af en helhedsvurdering af situationen

i det pågældende land, herunder en nærmere vurdering af relevante fak-

torer, særligt omfanget af det pågældende lands gældsudfordringer.

Fremskridtsrapporter:

Som led i overvågningen af implementerin-

gen af landenes planer, skal alle lande hvert år i april aflevere en offentlig

rapport til Kommissionen, der gør status for fremskridtene med imple-

menteringen af deres plan. Fremskridtsrapporten skal bl.a. indeholde en

sammenligning af de faktiske offentlige nettoudgifter og udgiftsstien

godkendt med Rådets henstilling, en opgørelse af gennemførte indtægts-

forøgende og -reducerende tiltag, samt fremskridt med og videre planer

for gennemførelsen af reformerne og investeringerne fastfast i planerne.

Reformen af de finanspolitiske reglers korrigerende del indebærer, at der kan tildeles

gældshen-

stillinger

ifm. overskridelser af udgiftsstien. Gældshenstillingerne erstatter de tidligere finanspo-

litiske reglers bestemmelser om henstillinger i tilfælde af gæld over 60 pct. af BNP, der ikke årligt

reduceres med 1/20 af forskellen mellem gælden og grænsen på 60 pct. af BNP. De reformerede

reglers bestemmelser om henstillinger i tilfælde af underskud over 3 pct. af BNP,

underskudshen-

stillingerne,

er grundlæggende identiske med de tidligere reglers bestemmelser.

Side 7 af 13

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. november 2024

Boks 1

Indhold i de nationale mellemfristede planer

Det er op til EU-landene selv at udforme de nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik inden

for rammerne af de reformerede finanspolitiske regler, der fastlægger følgende krav til, hvad planerne som mi-

nimum skal indeholde:

Udgiftsstier opgjort som offentlige nettoudgifter. Dvs. den årlig vækstrate i nominelle primære udgifter kor-

rigeret for diskretionære indtægtsforøgende eller -formindskende tiltag, og er derudover korrigeret for kon-

junkturbetingede udsving i ledighedsrelaterede indkomstoverførsler, udgifter modsvaret af EU-midler, ud-

gifter til medfinansiering af EU-programmer samt engangsforhold og andre midlertidige forhold.

Retningslinjerne fra Kommissionen for udgiftsstien for lande med underskud og/eller gæld over hhv. 3 og 60

pct. af BNP eller den tekniske information vedr. den strukturelle saldo for lande, der overholder grænserne

for underskud og gæld på hhv. 3 og 60 pct. af BNP, og som har anmodet om en sådan information.

Information om, hvordan der med reformer og investeringer følges op på udfordringerne identificeret under

det europæiske semester, herunder særligt de landespecifikke anbefalinger, samt hvordan fælles europæiske

prioriteter imødekommes.

Tiltag iværksat for at følge op på landespecifikke anbefalinger under det europæiske semester vedr. nedbrin-

gelsen af makroøkonomisk ubalancer.

I tilfælde af anmodninger om en forlænget tilpasningsperiode, beskrivelser af de reformer og investeringer,

som planlægges gennemført med henblik på at opfylde kriterierne for forlængelse, herunder hvordan refor-

merne styrker vækstpotentialet og holdbarheden af de offentlige finanser. Beskrivelsen skal være tilstrække-

ligt detaljeret, så Kommissionen kan vurdere, om kriterierne er opfyldt, og så Rådet på baggrund heraf kan

endossere de pågældende reformer og investeringer.

Information om effekterne af allerede gennemførte reformer og investeringer, herunder særligt effekterne på

finanspolitisk holdbarhed.

Derudover information om:

g.1. De makroøkonomiske og budgetrelaterede antagelser liggende til grund for planen.

g.2. Implicitte og betingede forpligtelser, som potentielt kan have stor indvirkning på statens budgetter

g.3. Den forventede effekt af reformer og investeringer liggende til grund for en eventuel forlænget tilpas-

ningsperiode.

g.4. Det skønnede niveau i nationalt finansierede offentlige investeringer i perioden dækket af den mel-

lemfristede plan.

g.5. Behov for offentlige investeringer, herunder investeringsbehov ift. at kunne imødekomme fælles eu-

ropæiske prioriteter.

g.6. Konsultering af nationale parlamenter.

g.7. Konsistens samt evt. komplementaritet med implementeringen af samhørighedsprogrammer og gen-

opretningsplaner.

Hjemmel og stemmeregler

Forslag vedr. de finanspolitiske reglers forebyggende del (bl.a. bestemmelserne

vedr. nationale mellemfristede planer) har hjemmel i TEUF artikel 121. Ved ved-

tagelse af henstilling vedr. mellemfristede finans- og strukturpolitiske planer

træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal (uden det pågældende lands egen

stemme).

3. Formål og indhold

Som led i implementeringen af EU’s nye finanspolitiske regler ventes ECOFIN i

starten af 2025 at vedtage henstillinger med godkendelse af afleverede

mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik fra EU-landene pba. udkast

fra Kommissionen, som ventes drøftet indledningsvist på ECOFIN 10.

december 2024. Folketingets Europaudvalg orienteres forud for ECOFIN-

møderne hhv. 10. december og 21. januar 2024 om indhold i de afleverede

Side 8 af 13

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. november 2024

mellemfristede planer af særligt relevans for Rådets henstillinger vedr.

planerne.

Aflevering af nationale mellemfristede planer i 2024

Idet datoen for ikrafttrædelse af de nye finanspolitiske regler, den 30. april

2024, ikke var forenelig med reglernes bestemmelser om

aflevering af mellem-

fristede planer senest inden udgangen af april,

er der aftalt en ekstraordinær

proces for første runde af landenes aflevering og godkendelse af nationale mel-

lemfristede planer for finans- og strukturpolitik.

Den ekstraordinære proces indebærer, at de mellemfristede planer for 2025-

2028 først skulle afleveres 20. september 2024 og senest 15. oktober 2024. Med

den ekstraordinære proces ønskede Kommissionen at give EU-landene tilstræk-

kelig tid til at udarbejde den første runde af planerne, samt sikre tilstrækkelig

tid til at fastlægge de konkrete krav til planernes indhold, herunder Kommissi-

onens retningslinjer for udgiftsstierne i lande med underskud eller gældsniveau,

der overskrider traktatens krav, som blev sendt til de respektive EU-lande 21.

juni 2024. På trods af den ekstraordinære proces for afleveringen af mellemfri-

stede planer har nogle lande endnu ikke afleveret en plan,

jf. tabel 1.

Tabel 2

Status for aflevering af mellemfristede planer per 24. oktober 2024

Dato for indlevering

20. september 2024

7. oktober 2024

9. oktober 2024

10. oktober 2024

11. oktober 2024

15. oktober 2024

16. oktober 2024

Kilde: EU-Kommissionen

Lande

Danmark, Malta

Grækenland

Polen

Finland

Estland, Portugal, Sverige

Cypern, Irland, Italien, Letland, Luxembourg,

Nederlandene, Slovakiet, Slovenien, Spanien

Tjekkiet

Vurdering og godkendelse af rådshenstillinger vedr. mellemfristede planer

Kommissionen vil, i de tilfælde hvor det vurderes, at de indgivne planer lever op

til de fastsatte krav og kriterier i de finanspolitiske regler, offentliggøre forslag

til rådshenstillinger med godkendelse af de pågældende landes udgiftstier.

Henstillingerne vil for lande, der har anmodet om og vurderes at leve op til kri-

terierne for forlængede tilpasningsperioder, også indeholde beslutninger om

godkendelse af disse forlængelser.

For lande, der ifølge Rådets beslutninger af 16. juli 2024 har uforholdsmæssigt

store underskud, vil henstillingerne om de mellemfristede planer afspejle un-

derskudshenstillingerne, særligt deres frist for at bringe de offentlige underskud

under 3 pct. af BNP.

Side 9 af 13

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. november 2024

Kommissionens forslag til rådshenstillinger vil foruden beslutningerne om ud-

giftsstierne og eventuelle reformer og investeringer, som ligger til grund for for-

længede tilpasningsperioder, også indeholde en række indledende betragtnin-

ger, der bl.a. indeholder Kommissionens vurdering af den pågældende mellem-

fristede plan.

Hvis Kommissionen finder, at et lands mellemfristede plan ikke i tilstrækkelig

grad lever op til de finanspolitiske reglers bestemmelser, vil Kommissionen ikke

foreslå en henstilling om godkendelse af det pågældende plans udgiftssti mv.,

men i stedet lægge op til en henstilling om, at det pågældende land skal aflevere

en revideret mellemfristet plan.

Kommissionen ventes at offentliggøre sine udkast til henstillinger i slutningen

af november 2024 som del af en større pakke vedr. det økonomiske samarbejde

i EU, der bl.a. også indeholder Kommissionens forslag til underskudshenstillin-

ger (henstillinger vedr. uforholdsmæssigt store underskud). Derefter ventes

ECOFIN d. 10. december 2024 at have en indledende drøftelse af Kommissio-

nens forslag til rådshenstillinger vedr. de afleverede planer og underskudhen-

stillinger om korrektion af uforholdsmæssigt store underskud. ECOFIN ventes

herefter på rådsmødet d. 21. januar 2025 at vedtage både rådshenstillingerne

vedr. de mellemfristede planer samt underskudhenstillingerne.

Med rådshenstillingerne godkender Rådet således de af landene fastlagte fi-

nanspolitiske udgiftsstier, som vil danne grundlag for Kommissionens overvåg-

ning af landenes finanspolitik under den 4-årige planperiode, samt planlagte

reformer og investeringer for lande, der har anmodet om en forlænget tilpas-

ningsperiode. Udgiftsstierne fastsat i planerne vil herefter blive overvåget af

Kommissionen, herunder pba. årlige fremskridtsrapporter fra landene, der

hvert år skal fremlægges inden udgangen af april.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om Rådets vedtagelse af henstil-

linger vedr. EU-landenes mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Vedtagelsen af henstillinger vedr. de mellemfristede planer for finans- og struk-

turpolitik med udgiftsstier til EU-landene samt eventuelle reform- og investe-

ringsforpligtelser i tilfælde af forlængede tilpasningsperioder, har ikke i sig selv

statsfinansielle konsekvenser.

Side 10 af 13

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. november 2024

Implementeringen af EU’s finanspolitiske regler kan have afledte positive stats-

finansielle konsekvenser, i det omfang reglernes formål opnås, herunder sun-

dere finanspolitik i EU-landene og øget gældsholdbarhed, hvilket bl.a. vil bi-

drage til lavere statsgældsrenter.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Vedtagelsen af henstillinger vedr. de mellemfristede planer for finans- og struk-

turpolitik med udgiftsstier til EU-landene samt eventuelle reform- og investe-

ringsforpligtelser i tilfælde af forlængede tilpasningsperioder, har ikke i sig selv

samfundsøkonomiske konsekvenser.

Implementeringen af der finanspolitiske regler kan have positive samfundsøko-

nomiske konsekvenser, i det omfang det bidrager til sundere økonomisk politik

i EU-landene, herunder reformer der øger vækstpotentialet.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Vedtagelsen af henstillinger vedr. de mellemfristede planer for finans- og struk-

turpolitik med udgiftsstier til EU-landene samt eventuelle reform- og investe-

ringsforpligtelser i tilfælde af forlængede tilpasningsperioder, har ikke i sig selv

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Implementeringen af der finanspolitiske regler kan have positive erhvervsøko-

nomiske konsekvenser i det omfang det bidrager til sunder økonomisk politik i

i EU-landene, herunder reformer der styrker væksten og forbedrer rammebe-

tingelserne for europæiske virksomheder.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at kunne støtte vedtagelsen af rådshenstillinger vedr. EU-

landenes mellemfristede planer pba. af udkast fra Kommissionen, der indehol-

der vurderinger af, at de pågældende planers udgiftstier og eventuelle reformer

og investeringer, der ligger til grund for forlængede tilpasningsperioder, lever

op til kravene i EU’s finanspolitiske regler.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det særdeles vigtigt, at der sikres effektiv implementering af

EU’s nye finanspolitiske regler på linje med aftalen mellem Rådet og Europa-

Parlamentet om en reform af de finanspolitiske regler, der trådte i kraft 30. april

2024.

Regeringen kan pba. sin tilslutning til aftalen om de reformerede finanspolitiske

regler

støtte Rådets vedtagelse af rådshenstillinger,

der godkender udgiftsstier

fastlagt i EU-landenes mellemfristede planer samt forpligtelser til reformer og

investeringer for lande, der opnår forlængede tilpasningsperioder, på basis af

forslag fra Kommissionen, idet det lægges til grund, at følgende kriterier vedr.

Side 11 af 13

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. november 2024

udgiftsstier og forlængede tilpasningsperioder i de finanspolitiske regler i givet

fald er opfyldt:

1. Udgiftsstierne, der godkendes i rådshenstillingerne, skal leve op til kravene

i de finanspolitiske regler

For lande med underskud og/eller gæld over 3 og 60 pct. af BNP skal udgiftssti-

erne være forenelige med Kommissionens retningslinjer til det pågældende

land. Udgiftsstierne skal således sikre, at:



Gælden er plausibelt faldende i de 10 år, der følger efter tilpasningsperi-

oden, eller gælden fastholdes under 60 pct. af BNP.

Underskud bringes under 3 pct. af BNP og fastholdes under denne

grænse 10 år efter tilpasningsperioden.

Finanspolitiske tilpasninger fordeles jævnt over tilpasningsperioden og

må ikke udskydes til de sidste år af tilpasningsperioden.

I lande med gæld over hhv. 60 og 90 pct. af BNP falder gælden som mi-

nimum med hhv. 0,5 og 1 pct. af BNP årligt i gennemsnit over den 4-7

årige tilpasningsperiode.

Der opnås en sikkerhedsmargin til 3-procentsgrænsen for det faktiske

underskud på 1,5 pct.-point (svarende til en strukturel saldo med et un-

derskud på højst 1,5 pct. af BNP).



For lande med underskud og gæld, der ikke overstiger hhv. 3 og 60 pct. af BNP,

skal udgiftsstierne sikre, at underskud og gældsniveauer fastholdes under hhv.

3 og 60 pct. af BNP, herunder i 10 år efter tilpasningsperioden.

Reformer og investeringer, der godkendes i rådshenstillingerne som betin-

gelser for en forlænget tilpasningsperiode, skal leve op til de finanspolitiske

reglers kriterier for forlængede tilpasningsperioder

De konkrete reformer og investeringer skal som generel hovedregel tilsammen

opfylde følgende kriterier:



Styrker det økonomiske vækstpotentiale;

Understøtter finanspolitisk holdbarhed;

Bidrager væsentligt til EU’s fælles strategiske prioriterer;

Adresserer de relevante landespecifikke anbefalinger, herunder anbefa-

linger i regi af proceduren for makroøkonomiske ubalancer;

Sikrer, at niveauet for de nationalt finansierede offentlige investeringer

er højere under planen end årene før planen (dvs. ekskl. investeringer

finansieret af fx EU’s strukturfonde).

Det er generelt centralt for regeringen, at EU’s finanspolitiske regler og imple-

menteringen heraf i EU-landene bidrager til sunde offentlige finanser og an-

svarlig økonomisk politik i EU-landene.

Side 12 af 13

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. november 2024

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om rådshenstillinger vedr. EU-landenes mellemfristede planer for fi-

nans- og strukturpolitik er ikke tidligere blevet forelagt Folketingets Europaud-

valg. Reformen af de finanspolitiske regler er løbende blevet forelagt Folketin-

gets Europaudvalg, herunder til forhandlingsoplæg 14. juni 2023 forud for ECO-

FIN 16. juni 2024

Side 13 af 13