Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
ÅRLIG STATUS FOR ANSKAFFELSEN AF DEN DANSKE F-35A JOINT
STRIKE FIGHTER KAMPFLYKAPACITET
Dato:
30. oktober 2024
TBOE
2024/007880
887241
0
Den 14. december 2017 tiltrådte Finansudvalget akt. 31 om anskaffelse
af 27 kampfly af typen F-35A Joint Strike Fighter med tilhørende udstyr
og simulatorer. Totaludgiften blev opgjort til 16.374,4 mio. kr. (2017-
pl.). Finansudvalget blev i den sammenhæng oplyst, at Forsvarsministe-
riet årligt orienterer om projektets bevillingsudvikling. Denne orientering
følger heraf, og er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra Forsvars-
kommandoen og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Sid-
ste orientering blev givet til Finansudvalget den 16. oktober 2023.
F-35-anskaffelsen følger af
Aftale om anskaffelse af nye kampfly
af 9.
juni 2016.
I forlængelse af Finansudvalgets tiltrædelse af akt. 31 af 14. december
2017 gennemførte Forsvarsministeriet via Nationalbanken kurssikring af
behovet for amerikanske dollars i anskaffelsesperioden. Forsvarsmini-
steriet orienterede ved akt. 75 af 21. marts 2018 Finansudvalget om, at
kurssikringen og periodeforskydninger samlet set havde medført et min-
dre behov på 899,8 mio. kr. (2017-pl.). Totaludgiften for F-35-anskaf-
felsen blev på den baggrund nedjusteret til 15.474,6 mio. kr. (2017-pl.).
Det bemærkes, at Forsvarsministeriet fra maj 2024 har indført ny praksis
for opgørelse af totaludgifter på aktstykker vedr. materielanskaffelser,
jf. brev til Finansudvalget af 16. maj 2024.
Totaludgiften omfatter såle-
des anskaffelsesudgifter afholdt på § 12.13.04. Materielanskaffelser, og
også anskaffelsesrelaterede udgifter afholdt på § 12.13.02. Materieldrift.
Praksisændringen vil blive afspejlet i næstkommende orientering om be-
villingsudviklingen for F-35-kampflyprogrammet, men er ikke afspejlet i
denne orientering, der ift. projektets bevillingsudvikling er opgjort ultimo
2023.
Udviklingen i F-35-programmet
F-35-partnerlandene er USA, Storbritannien, Australien, Canada, Italien,
Norge, Holland og Danmark. Derudover er F-35 på nuværende tidspunkt
desuden solgt F-35-fly til Japan, Sydkorea, Belgien, Tyskland, Polen, Is-
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 7