NOTAT
Til:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
8. oktober 2024
Udtalelse fra regionsrådet i forbindelse med ministeri-
ets redegørelse til Statsrevisorernes beretning nr.
19/2023 om revision af statens forvaltning i 2023
Indledning
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet Regionsrådet i Region Hoved-
staden om at afgive en udtalelse til brug for ministerens redegørelse til Stats-
revisorerne om Rigsrevisionens beretning nr. 19/2023 om revisionen af sta-
tens forvaltning i 2023.
I beretningen fandt statsrevisorerne det utilfredsstillende, at der i de gennem-
gåede fratrædelsesaftaler har været regelbrud eller mangler i flere ministerier
samt i alle fem regioner. Statsrevisorerne har særligt hæftet sig ved, at 4 mini-
sterier (heriblandt Indenrigs- og Sundhedsministeriet) og alle 5 regioner ikke
overholder reglerne i halvdelen af de 98 fratrædelsesaftaler, som Rigsrevisio-
nen har gennemgået.
I indkaldelsesskrivelsen fra Folketingets Statsrevisorer til Indenrigs- og
Sundhedsministeriet fremgår det, at ministeriet skal indhente udtalelser fra re-
gionsrådene i den anledning.
Region Hovedstadens udtalelse redegør for de foranstaltninger og overvejel-
ser, som Statsrevisorernes bemærkninger har givet anledning til, samt for de
foranstaltninger som regionen allerede inden beretningen har iværksat og
gennemført.
Statsrevisorernes bemærkninger
Det fremgår, at Rigsrevisionen har valgt at orientere Statsrevisorerne om sa-
gen, selv om regelbruddene ikke er væsentlige nok til en kritisk udtalelse, fordi
regelbruddene går igen på tværs af de 4 ministerier og de 5 regioner.