Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del Bilag 21
Offentligt
2927197_0001.png
 
 
Indenrigs‐ og sundhedsministeren 
 
 
 
 
 
 
 
Slotsholmsgade 10‐12 
DK‐1216 København K 
 
T +45 7226 9000 
[email protected]  
W sum.dk  
 
 
Dato: 28‐10‐2024 
Enhed: Koncernøkonomi
Sagsbeh.: mfp 
Sagsnr.: 2024 ‐ 10705 
Dok. nr.: 229465 
Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del - Bilag 21
Offentligt
Ministerredegørelse til beretning nr. 19/2023 om revisionen af
statens forvaltning i 2023
 
 
 
Statsrevisorerne afgav d. 12. august 2024 bemærkninger til Rigsrevisionens beretning 
nr. 19/2023 om revisionen af statens forvaltning i 2023.  
 
Statsrevisorerne har på den baggrund anmodet mig om en redegørelse for de 
foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til, jf. § 18, stk. 2, i 
lov om revisionen af statens regnskaber mm.  
 
Jeg noterer mig, at det er omtalt i beretningen, at der er i 4 tilfælde er indgået 
fratrædelsesaftaler i Indenrigs og Sundhedsministeriet ifm. besparelser og 
opgaveomlægninger, hvilket ikke er situationer hvor der bør indgås 
fratrædelsesaftaler. 
 
Jeg tager Statsrevisorernes bemærkning herom til efterretning. Jeg hæfter mig dog 
ved, at ministeriet i de nævnte fratrædelsesaftaler har taget skyldige økonomiske 
hensyn og har udvist sparsommelighed ved at sikre, at udgiften i forbindelse med de 
indgåede aftaler om fratræden samlet set ikke har oversteget udgiften ved 
afskedigelse. Jeg henleder desuden opmærksomheden på, at det af svar på 
Finansudvalgets spørgsmål nr. 339 (Alm. del) af 20. august 2024 fremgår, at der er 
ikke er grundlag for at for at indfortolke et forbud mod aftalt fratræden, samt at det 
efter Medarbejder‐ og Kompetencestyrelsens opfattelse ikke er dækkende at 
karakterisere de indgåede aftaler som ”regelbrud”, som det sker i Rigsrevisionens 
beretning.  
 
Jeg kan desuden oplyse, at der er gennemført en bred orientering på hele 
ministerområdet om, at besparelser og opgaveomlægninger ikke er situationer, hvor 
der bør indgås fratrædelsesaftaler, og at ministeriet fremadrettet vil drøfte 
håndtering af sager med Medarbejder‐ og Kompetencestyrelsen, hvor afskedigelse på 
grund af besparelser, opgaveomlægning mv. kan blive aktuelt, og hvor sagen konkret 
egner sig hertil.  
 
Jeg noterer mig desuden, at Rigsrevisionen har vurderet, at regelbruddene ikke er 
væsentlige nok til en kritisk udtalelse. 
 
Da Rigsrevisionens beretning også angår regionernes virksomhed, er der indhentet 
udtalelser fra regionsrådene, jf. § 18, stk. 3 i lov om revision af statens regnskaber 
m.m. Regionrådenes udtalelser er vedlagt ministerredegørelsen. Opmærksomheden 
henledes på, at regionsrådenes udtalelser er med forbehold for de respektive 
regionråds godkendelse. 
 
Jeg konstaterer, at regionerne generelt noterer sig Rigsrevisionens beretning og 
Statsrevisorernes bemærkninger hertil. Dette dog med visse bemærkninger. F.eks. 
angiver nogle regioner, at fratrædelsesgodtgørelser er indgået i overensstemmelse 
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 21: Ministerredegørelser vedr. revisionen af statens regnskab for 2023, revisionen af statens forvaltning i 2023 og revisionen af virksomheder uden for statsregnskabet for 2023
2927197_0002.png
 
med gældende regler, hvorfor de ikke betragter det som regelbrud. Ligeledes udtaler 
enkelte regioner, at udbetaling af ferie er sket i overensstemmelse med reglerne på 
området. Flere regioner angiver, at de fremover vil styrke dokumentationen og 
vurderingen af vilkårene i fratrædelsesaftalerne. 
 
Jeg har ikke yderligere bemærkninger til beretning nr. 19/2023 om revisionen af 
statens forvaltning i 2023.  
 
Kopi af dette brev er sendt til Rigsrevisionen.  
 
 
 
 
Med venlig hilsen  
 
 
 
Sophie Løhde 
Side 2