Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del Bilag 21
Offentligt
2927195_0001.png
Transportministeren
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
10. oktober 2024
2024-483
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Redegørelse for foranstaltninger og overve-
jelser i anledning af beretning om revision af
statens forvaltning i 2023
Statsrevisorerne har fremsendt ovenstående beretning og har bedt
om en redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som be-
retningen har givet anledning til.
Rigsrevisionen beskriver, at brugen af fratrædelsesaftaler er sti-
gende, herunder at Transportministeriet og Region Hovedstaden
har indgået flest fratrædelsesaftaler set i forhold til deres lønudgif-
ter.
Ministerierne skal udvise sparsommelighed ved at sikre, at fratræ-
delsesaftalerne ikke bliver dyrere, end hvis de havde afskediget den
ansatte. Jeg noterer mig i den forbindelse med tilfredshed, at Rigs-
revisionens overordnede konklusion var, at Transportministeriet
generelt overholder gældende regler for statslige ansættelsesmyn-
digheder og tager skyldige økonomiske hensyn, når ministeriet
indgår fratrædelsesaftaler.
Jeg noterer mig, at det er omtalt i beretningen, at Transportmini-
steriet i to tilfælde har indgået fratrædelsesaftaler som led i bespa-
relser og opgaveomlægninger, hvilket ikke er situationer, hvor der
bør indgås aftale om fratræden. Der vil være et skærpet fokus på, at
der fremadrettet ikke indgås fratrædelsesaftaler på ministerområ-
det i sådanne tilfælde. Jeg hæfter mig dog ved, at Rigsrevisionen
konkluderede, at ingen af de undersøgte fratrædelsesaftaler samlet
set var dyrere, end de samlede udgifter ville være ved uansøgt af-
skedigelse. Dette forhold har Rigsrevisionen undladt at medtage i
beretningen.
Ministeriet vil løbende følge op på, at fratrædelsesaftaler kun bliver
indgået i helt særlige tilfælde, som reglerne foreskriver, bl.a. ved
møde mellem Transportministeriets departement og styrelserne,
hvor der vil blive fulgt op på de punkter, der er adresseret i beret-
ningen.
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 21: Ministerredegørelser vedr. revisionen af statens regnskab for 2023, revisionen af statens forvaltning i 2023 og revisionen af virksomheder uden for statsregnskabet for 2023
2927195_0002.png
Side 2/2
En kopi af mit brev er sendt til rigsrevisor.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen