Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 4688
Den 8. oktober 2024
Ved brev af 14. august 2024 har Statsrevisorerne bedt om en ministerredegørelse for de foranstaltninger
og overvejelser, som Rigsrevisionens beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
giver anledning til.
Angående §24 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker jeg med tilfredshed, at Rigsre-
visionen har vurderet, at ministeriets regnskab for 2023 i alle væsentlige henseender er rigtigt og udar-
bejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og de statslige regnskabsregler.
Jeg bemærker, at Statsrevisorerne fremhæver, at der er usikkerhed forbundet med Ministeriet for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeris hensættelse vedrørende erstatning og kompensation til minkavlere og
følgeerhverv, og at Rigsrevisionen ikke har konstateret fejl i statsregnskabets oplysninger om hensæt-
telsen. Jeg kan dertil oplyse, at Finansudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget blev orienteret om seneste
skøn i januar 2024, herunder om at der fortsat er stor usikkerhed forbundet med udgifterne, idet der
skal afgøres flere sager om nedlukningserstatning, herunder principielle klagesager, inden der kan gives
et mere pålideligt estimat for de samlede udgifter til erstatning mv. til minkvirksomheder.
Jeg bemærker ligeledes, at Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at der er konstateret svagheder
i regnskabsforvaltningen i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i styringen af brugerrettighe-
der i Fiskeristyrelsens lønsystem, herunder funktionsadskillelse og kontrol af brugere med udvidede
rettigheder.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at der er foretaget ændringer i praksis i lønsystemet, således at der
fremadrettet er sikret den korrekte funktionsadskillelse, herunder opdatering af sagsbehandlerinstruk-
sen vedrørende varetagelse af roller. Sagsbehandlerinstruksen vedrørende gennemførsel af kontrollen
af medarbejdere med udvidede rettigheder er ligeledes blevet opdateret, således at instruksen nu er i
overensstemmelse med Finansministeriets vejledning. Jeg kan derudover oplyse, at Fiskeristyrelsen har
implementeret ændringerne, så der fremadrettet både gennemføres de fornødne løbende og supple-
rende kontroller.
Departementet i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vil som led i tilsynsforpligtelsen med
Fiskeristyrelsens regnskab følge op på Fiskeristyrelsens gennemførsel af kontrollen af brugere med ud-
videde rettigheder.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K