Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
15. oktober 2024
Ministerredegørelse vedr. beretning om revision af statsregnskabet for 2023
Jeg har den 14. august 2024 modtaget Rigsrevisionens beretning om revision af stats-
regnskabet for 2023.
Statsrevisorerne har på den baggrund anmodet mig om en redegørelse for, hvilke foran-
staltninger og overvejelser som beretningen giver anledning til, jf. § 18, stk. 2, i lov om
revision af statsregnskaber mm.
Jeg noterer mig, at Rigsrevisionen og Statsrevisorerne konstaterer, at det samlede
statsregnskab for 2023 er rigtig og dermed uden væsentlige fejl. Endvidere at statsregn-
skabet § 21 Kulturministeriet i alle væsentlige henseender er rigtigt, og at ministeriet i
alle væsentlige henseender har overholdt bevillingerne og disponeringsreglerne.
Jeg noterer mig, at Rigsrevisionen konstaterer, at 14 undersøgte ministerier – herunder
Kulturministeriet ift. lønsystemet – ikke har sikret fuld funktionsadskillelse på trods
af, at Rigsrevisionen kritiserede ministeriernes funktionsadskillelse i 2019. På bag-
grund af bagvedliggende revisionsnotat fra 2024 ser Kulturministeriet, at Rigsrevisio-
nens konklusion har baggrund i, at det rent teknisk har været muligt at omgå funkti-
onsadskillelsen, men det bemærkes, at der er taget nødvendige foranstaltninger herfor
bl.a. ift. kompenserende kontroller. Jeg noterer mig også, at Rigsrevisionen har under-
søgt Kulturministeriets kontrol af brugere med udvidede rettigheder med en positiv
konklusion.
Afsluttende skal bemærkes, at Kulturministeriet tager beretningens bemærkninger til
efterretning.
En kopi af dette brev er samtidigt fremsendt elektronisk til Rigsrevisionen
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Dok. nr. 179504