Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Danmark
Dato:
Dok.:
11. oktober 2024
3397140
Ministerredegørelse vedrørende Rigsrevisionens beretning nr. 18/2023
om revision af statsregnskabet for 2023
Statsrevisorernes Sekretariat har ved brev af 14. august 2024 fremsendt
Statsrevisorernes beretning nr. 18/2023 om revision af statsregnskabet for
2022 med en anmodning om, at jeg redegør for, hvilke initiativer beretnin-
gen giver anledning til, jf. § 18, stk. 2, i lov om revisionen af statens regn-
skaber m.m.
Jeg noterer mig, at Rigsrevisionen vurderer, at statsregnskabets § 11. Justits-
ministeriet er rigtig i alle væsentlige henseender, og at Justitsministeriet har
overholdt bevillingerne i alle væsentlige henseender, bortset fra virknin-
gerne af de forhold, der er beskrevet i erklæringens
afsnit ”Grundlag for
konklusion med forbehold”.
Først og fremmest skal jeg beklage, at Rigsrevisionen har været nødsaget til
at tage et forbehold for rigtigheden af regnskabet for §11. Justitsministeriet.
Dette er naturligvis ikke tilfredsstillende. Jeg har derfor bedt den ansvarlige
myndighed om at redegøre for, hvilke initiativer kritikken har givet anled-
ning til.
I Rigsrevisionens beretning indgår yderligere to sager på Justitsministeriets
område. Jeg har også for disse to sager bedt de relevante myndigheder om
at redegøre for, hvilke initiativer denne kritik har givet anledning til.
1. Indtægter fra bøder indgår i forkert regnskabsår
Det fremgår af Rigsrevisionens beretning, at Rigspolitiet ikke har sikret, at
indtægter fra bøder indregnes i det korrekte regnskabsår. Konsekvensen er,
at indtægter fra bøder på mindst 587 mio. kr. indgår i forkerte regnskabsår.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
Side 1/5