Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del Bilag 21
Offentligt
2927179_0001.png
 
 
 
 
 
 
  
 
 
 
Slotsholmsgade 10‐12 
DK‐1216 København K 
 
T +45 7226 9000 
[email protected]  
W ism.dk  
 
 
Dato: 14‐10‐2024 
Enhed: Koncernøkonomi 
Sagsbeh.: Maria Falsing Jørgensen 
Koordineret med:  
Sagsnr.: 2024 ‐ 9941 
Dok. nr.: 230796 
Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del - Bilag 21
Offentligt
 
 
Ministerredegørelse til beretning nr. 18/2023 om Revisionen
af statsregnskabet
 
 
Statsrevisorerne afgav d. 12. august 2024 bemærkninger til Rigsrevisionens beretning 
nr. 18/2023 om Revisionen af statsregnskabet for 2023.  
 
Statsrevisorerne har på den baggrund anmodet mig om en redegørelse for de 
foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til, jf. § 18, stk. 2., i 
lov om revisionen af statens regnskaber mv.  
 
Jeg noterer mig, at det samlede statsregnskab for 2023 er rigtigt og dermed uden 
væsentlige fejl, at statsregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med 
bevillingslovene og statens regnskabsregler og afspejler statens indtægter, udgifter, 
aktiver og passiver i 2023, samt at staten desuden har brugt bevillingerne i 
overensstemmelse med disponeringsreglerne.  
 
Jeg noterer mig desuden, at Rigsrevisionen har konstateret, at Indenrigs‐ og 
Sundhedsministeriet, nærmere præcist Statens Serum Institut, på 
undersøgelsestidspunktet havde mangler i styring af it‐sikkerheden i 
forretningskritiske systemer på 4 områder: 1) Risikovurdering af systemet, 2) 
Regelmæssig backup, test af backup og plan for reetablering, 3) Rettigheder til 
teknisk personale og 4) Adskillelse af udvikling og test af driften. 
 
Jeg noterer mig videre, at Statens Serum Institut i forlængelse af revisionen har 
indført tiltag for at rette op på manglerne: 
 
1) Risikovurdering af systemet: Statens Serum Institut har udarbejdet en ny 
risikovurdering, som blev direktionsgodkendt i december 2023. 
 
2) Regelmæssig backup, test af backup og plan for reetablering: Statens Serum 
Institut har opdateret proceduren for reetablering i maj 2024, og de forventer 
test af planen i juni 2025.  
 
3) Rettigheder til teknisk personale: Retningslinjerne vedrørende 
brugeradministration i systemet, herunder brugen af nødbrugere, er blevet 
opdateret i oktober 2023.  
 
4) Adskillelse af udvikling og test i driften: Statens Serum Institut har fulgt 
Rigsrevisionens anbefaling om at etablere kompenserende handlinger som følge 
af den manglende funktionsadskillelse, der indebærer en regelmæssig 
gennemgang af, om der har været personmæssig adskillelse mellem udvikling, 
test og drift, når ændringer overføres endeligt til økonomisystemer. Der 
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 21: Ministerredegørelser vedr. revisionen af statens regnskab for 2023, revisionen af statens forvaltning i 2023 og revisionen af virksomheder uden for statsregnskabet for 2023
2927179_0002.png
 
foretages nu halvårlige reviews for at sikre, at alle ændringer er godkendt. 
Seneste review er foretaget ultimo juni 2024.  
 
Jeg har ikke yderligere bemærkninger til beretning nr. 18/2023 om Revisionen af 
statsregnskabet.  
 
 
 
Med venlig hilsen  
 
 
 
Sophie Løhde 
 
 
Side 2