Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del Bilag 129
Offentligt
2993479_0001.png
Årsregnskab
Marts 2025
Årsregnskab 2024
for § 38
Skatteministeriet
�½
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
Side 2
Årsregnskab 2024 for § 38
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 1
Indholdsfortegnelse
1.
2.
2.1
2.2
2.2.1
2.2.2
2.2.3
2.2.4
2.2.5
2.3
Påtegning af det samlede regnskab .............................................................. 2
Beretning ................................................................................................................. 4
Præsentation af finanslovens § 38. Skatter og afgifter ....................................... 5
Ledelsesberetning............................................................................................................... 5
Adgangsstyringskontroller .............................................................................................. 6
Værdiansættelse af fordringer under inddrivelse .................................................. 7
Dokumentation for regnskabsdata i regnskabsbærende systemer.............. 8
Økonomiske hoved- og nøgletal ................................................................................... 9
Administrerede ordninger ............................................................................................. 10
Forventninger til det kommende år .......................................................................... 10
3.
3.1
3.1.1
3.1.2
3.1.3
3.1.4
3.1.5
3.2
3.3
3.4
Regnskab ...............................................................................................................11
Anvendt regnskabspraksis ........................................................................................... 12
Indregning af udgifter og indtægter ......................................................................... 12
Måling (opgørelse) af indtægter ................................................................................ 13
Dispensationer og fortolkninger ................................................................................ 13
Resultatopgørelse ............................................................................................................ 15
Balance ................................................................................................................................. 16
Resultatopgørelse mv..................................................................................................... 18
Balancen............................................................................................................................... 19
Bevillingsregnskabet ....................................................................................................... 20
4.
Bilag .........................................................................................................................27
4.1
Noter til resultatopgørelse og balance.................................................................... 28
4.1.1 Note 1. Væsentlige forhold til forståelse af regnskabet ................................... 28
4.1.2 Note 2. Øvrige forhold til forståelse af regnskabet ............................................ 36
4.1.3 Note 3. Skatter og afgifter mv...................................................................................... 39
4.1.4 Note 4. Kursværdiregulering af skatter og afgifter mv. .................................... 40
4.1.5 Note 5. Overførte skatter til kommuner m.fl. ......................................................... 41
4.1.6 Note 6. Finansielle indtægter ....................................................................................... 41
4.1.7 Note 7. Finansielle udgifter ........................................................................................... 42
4.1.8 Note 8. Tilbagebetalingsordning vedr. ejendomsskatter ................................ 42
4.1.9 Note 9. Børne- og ungeydelsen .................................................................................. 42
4.1.10 Note 10. Tab og kursværdiregulering af statslige udlån ................................. 43
4.1.11
Note 11. EU’s genopretningsfond
.............................................................................. 43
4.1.12 Note 12. Statslige udlån ................................................................................................. 44
4.1.13 Note 13. Statslige udlån under inddrivelse ............................................................ 44
4.1.14 Note 14. Skatter og afgifter under opkrævning ................................................... 45
4.1.15 Note 15. Skatter og afgifter under inddrivelse ..................................................... 45
4.1.16 Note 16. Andre tilgodehavender under opkrævning ........................................ 46
4.1.17 Note 17. Andre tilgodehavender under inddrivelse ........................................... 46
4.1.18 Note 18. Igangværende arbejder for fremmed regning .................................. 46
4.1.19 Note 19. Anden kortfristet gæld ................................................................................. 47
4.2
Bilag 1. Overblik over afvigelser fra hovedreglen om periodisering .......... 48
4.3
Bilag 2. Overblik over systemer og forkortelser .................................................. 50
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
2993479_0003.png
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 2
Påtegning af det
samlede regnskab
1
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
2993479_0004.png
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 3
Årsregnskabet omfatter hovedkontiene på finanslovens § 38.
Skatter og afgifter,
som Skatteministeriets departement er ansvarlig for, herunder de regnskabs-
mæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillings-
kontrollen for 2024.
Det tilkendegives hermed:
1.
at årsregnskabet er rigtigt, bortset fra usikkerheden forbundet med neden-
stående forhold.
Kontrolmiljøet omkring adgangsstyring i Skatteministeriets regnskabsbæ-
rende it-systemer er ikke fuldt tilstrækkeligt. Dette medfører alt andet lige en
forhøjet risiko for svig og usikkerhed om fuldstændighed og nøjagtighed af
regnskabsdata. Der pågår et omfattende arbejde med at styrke kontrolmil-
jøet for adgangsstyring for de regnskabsbærende systemer, og der er i 2024
gennemført tiltag for at understøtte forbedret adgangsstyring via blandt an-
det klarere afgrænsning af roller i væsentlige systemer samt konkrete tiltag
og planer for identifikation af kritiske kombinationer af brugerrettigheder.
Der er ikke konstateret forhold, som indikerer besvigelser eller manglende
fuldstændighed og nøjagtighed af regnskabsdata (se afsnit 2.2.1).
Der er iboende usikkerhed knyttet til indregningen af inddrivelsesfordrin-
gerne, som indregnes til kursværdi. Værdiansættelsen af de ikke-inddrivel-
sesparate fordringer foretages ud fra en løbende regulering af kursværdien,
så den i højere grad afspejler det vurderede niveau for inddrivelsespotentia-
let. Skatteministeriet arbejder løbende med at reducere usikkerheden for-
bundet med indregning til kursværdi (se afsnit 2.2.2).
Ledelsen er ikke bekendt med, at årsregnskabet indeholder andre væsent-
lige usikkerheder, fejlinformationer eller udeladelser. Baggrunden for oven-
stående usikkerheder, og de initiativer der er iværksat til at rette op herpå, er
nærmere beskrevet i ledelsesberetningen.
2.
at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overens-
stemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med
indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
København, d. 14. marts 2025
København, d. 14. marts 2025
________________________________
Merete Agergaard
Departementschef
Skatteministeriets departement
___________________________________
Thomas Hjortenberg
Direktør
Skattestyrelsen
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
2993479_0005.png
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 4
Beretning
2
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 5
2.1 Præsentation af finanslovens § 38. Skatter
og afgifter
Dette regnskab aflægges for finanslovens
§ 38. Skatter og afgifter,
der omfatter
størstedelen af statens indtægter. Regnskabet for § 38 udgør således en hjørne-
sten i det samlede danske statsbudget og er resultatet af den særdeles vigtige
samfundsopgave, der løses på tværs af primært Skatteforvaltningen.
I 2024 er der indtægtsført næsten 1.300 mia. kr., hvoraf de væsentligste indtæg-
ter kommer fra personskatter, moms og selskabsskat. Finanslovsparagraffen in-
deholder blandt andet også overførsler som afregning til kommunerne af ind-
komstskat og udbetaling af børne- og ungeydelse. Fra 2024 har Skatteministe-
riet overtaget opgaven med at opkræve grundskyld fra kommunerne. Dette be-
virker en forøgelse af indtægterne indeholdt i regnskabet for § 38. Tilsvarende
forøges det overførte beløb til kommunerne. Fra og med 2024 udsteder Skatte-
forvaltningen en række lån i forbindelse med ejendomsskatter fra § 38-regnska-
bet. Der er i 2024 indtægtsført midler for 1,0 mia. kr. vedrørende EU’s genopret-
ningsfond.
Regnskabet for finanslovens § 38 føres i tre regnskabsførende institutioner.
Skattestyrelsen har det overordnede ansvar for den regnskabsførende institu-
tion
0025 Skatteforvaltningen § 38,
hvor størstedelen af indtægterne på finans-
lovens § 38 regnskabsføres. Domstolsstyrelsen regnskabsfører en mindre del af
indtægterne i den regnskabsførende institution
0848 Domstolsstyrelsen for
Skatteministeriet § 38.
Fødevarestyrelsen har ansvaret for at aflægge regnskab
for den regnskabsførende institution
0845 Fødevarestyrelsen for Skatteministe-
riet,
som ligeledes udgør en mindre del af indtægterne. Forretningsgangene, der
skal sikre en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af opkrævningen og inddri-
velsen, er omfattet af Skatteforvaltningens styrelsers årsrapporter for 2024.
De regnskabsmæssige forklaringer til hovedkontiene under § 38 er medtaget
som en del af rapporteringen i årsregnskabet,
jf. afsnit 3.4. Bevillingsregnskabet.
Skatteministeriet har valgt at udarbejde et særskilt årsregnskab for § 38, der
vedlægges som et bilag til det finansielle årsregnskab for Skatteministeriets de-
partement.
2.2 Ledelsesberetning
I 2024 har fokus været på at skabe fortsat højere sikkerhed om aflæggelsen af
regnskabet, herunder en fortsat styrkelse af kontrolmiljøet omkring regnskabet
med implementering af kontrolmiljøansvarlig og indsatsen med finansiel risiko-
styring på tværs af Skatteforvaltningen.
Der er således blandt andet foretaget et review af, hvordan regnskabsbærende
systemer defineres og afgrænses fra den samlede portefølje af it-systemer. Det
har medført en klarere afgrænsning med udgangspunkt i finansielt ansvar og fi-
nansielle risici. Afgrænsningen vurderes samlet set at bidrage til at modne det
regnskabsmæssige kontrolmiljø, fx ved at fokus i tredjepartserklæringer for ap-
plikationskontroller samt underliggende kontroller i højere grad omhandler kon-
trol af
finansielle
risici. I tillæg hertil er der implementeret en rolle som kontrolmil-
jøansvarlig med formålet at understøtte fokus på relevante risici og effektive
kontroller, og som dermed fungerer som en yderligere del af konsolideringen af
kontrolmiljøet.
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 6
Ved siden af den generelle fremgang i sikkerheden om regnskabsaflæggelsen er
der fortsat enkelte usikkerheder, som ligeledes var kendt ved indgangen til
2024, og som der udestår endelig håndtering af.
Der er endnu ikke et fuldt tilstrækkeligt kontrolmiljø vedrørende adgangsstyring i
Skatteministeriets it-systemer. Det gælder særligt, at der udestår afdækning af
risici for fejl og svig som følge af mangler ved ministeriets styring af brugerret-
tigheder på § 38.
Skatter og afgifter.
Der har dog i 2024 blandt andet været fo-
kus på at sikre, at alle medarbejdere alene har arbejdsbetinget adgang til givne
it-systemer samt på relevant systemunderstøttelse af adgangsstyring og konso-
liderede planer for afdækning af kritiske kombinationer.
Der er usikkerhed om indregningen af værdien af borgeres og virksomheders
gæld til inddrivelse i statsregnskabet. Det er dog Skatteministeriets vurdering, at
der igen i 2024 er sket et fald i den usikkerhed, som har præget området i de se-
neste år. Dette blandt andet som følge af implementeringen af lønindeholdelse i
DMI.
2.2.1
Adgangsstyringskontroller
Styrkelsen af kontrolmiljøet for adgangsstyring i Skatteministeriets regnskabs-
bærende it-systemer er fortsat en høj prioritet. Opgaven prioriteres med henblik
på at mitigere den fortsatte risiko for, at der kan ske tilsigtede eller utilsigtede
fejl, der påvirker regnskabet, fx ved at sikre at medarbejdere alene har arbejds-
betingede systemadgange, samt at der er implementeret betryggende funkti-
onsadskillelse. Selvom kontrolmiljøet endnu ikke er fuldt tilstrækkeligt, er der ikke
konstateret forhold, som indikerer besvigelser eller manglende fuldstændighed
og nøjagtighed af regnskabsdata i regnskabsåret 2024.
Der pågår fortsat en fokuseret indsats for at styrke kontrolmiljøet i og omkring
adgangsstyring i forhold til de regnskabsbærende systemer i Skatteforvaltnin-
gen. Fokus har i 2024 været på at understøtte effektiv adgangsstyring. I den for-
bindelse er der gennemført en række initiativer, herunder blandt andet en grund-
læggende analyse og redefinering af rollerne i det centrale regnskabsbærende
system. Derudover foreligger der planer for, hvordan en række af de væsentlig-
ste udeståender i kontrolmiljøet for adgangsstyring vil blive håndteret inden for
en toårig periode frem mod udgangen af 2026.
Endvidere er der implementeret funktionsadskillelse for 13 kritiske rollekombina-
tioner identificeret før 2024. Derudover er der indført dobbelt godkendelse ved
tildeling af kritiske forretningsvendte adgangsrettigheder. Disse initiativer under-
støtter en forbedring af Skatteforvaltningens kontrolmiljø for adgangsstyring og
bidrager hermed til sikringen mod tilsigtede og utilsigtede fejl i regnskabet.
I 2025 vil der fortsat være fokus på at styrke kontrolmiljøet og mindske risikoen
for tilsigtede og utilsigtede fejl ved at implementere kontroller i og omkring de
regnskabsbærende systemer. Det sker blandt andet ved at identificere kritiske
rollekombinationer af adgange på tværs af de regnskabsbærende systemer
samt ved implementering af kompenserende kontroller, hvor arbejdsbetingede
behov medfører, at funktionsadskillelsen ikke kan opretholdes.
Ydermere er der behov for en kontinuerlig indsats for modning og konsolidering
af kontrolmiljøet vedrørende adgangsstyring på tværs af de regnskabsbærende
og -relevante it-systemer i Skatteforvaltningen, herunder blandt andet i forhold til
de systemer, der er omfattet af det gennemførte review af regnskabsbærende
systemer,
jf. afsnit 2.2.3.
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 7
2.2.2
Værdiansættelse af fordringer under inddrivelse
Værdiansættelsen af skatter og afgifter under inddrivelse er foretaget ved brug
af Skatteforvaltningens kursværdimodel. Modellen anvendes for at give et retvi-
sende billede af den reelle værdi af borgere og virksomheders gæld fra skatter
og afgifter mv. Ved indregning til kursværdi i regnskabet ligger en iboende risiko,
da en sådan altid vil være genstand for usikkerhed. I forlængelse heraf fremhæ-
ves det, at kursværdimodellen følger branchestandarderne for værdiansættelse i
den finansielle sektor, og at modellens parametre er tilpasset de særlige forhold,
der gælder for inddrivelse af gæld til det offentlige.
Det er Skatteministeriets vurdering, at kursværdimodellen afspejler, hvad Skatte-
ministeriet kan forvente at inddrive, og at modellen således giver en retvisende
opgørelse i regnskabet. Pr. 31. december 2024 har inddrivelsesfordringer for
skatter og afgifter mv. en kursværdi på 22,2 mia. kr., mens den nominelle værdi
er 107,1 mia. kr.
Den 23. november 2023 blev ”Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige, kildeskatteloven, opkrævningsloven og skatteforvaltningsloven”
vedtaget af Folketinget. Med lovforslaget sikres det, at der fra 1. november 2024
ikke bliver tilskrevet inddrivelsesrenter på fordringer, hvor Skatteforvaltningen er
bekendt med eller har mistanke om datafejl. Værdiansættelsen er efterfølgende
blevet tilpasset til de nye regler i lovgivningen. Den samlede effekt af ændringen
estimeres at være ca. 80 mio. kr. i kursværdi ved udgangen af 2024.
I det vedtagne lovforslag ”Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige”
blev det samtidig gjort muligt at lønindeholde på tværs af
inddrivel-
sessystemer. Dette skete i praksis fra tredje kvartal 2024, hvor funktionaliteten
blev idriftsat. Der bliver i kursværdimodellen taget højde for tværgående løninde-
holdelse.
Der er endvidere foretaget en række tiltag for at kvalificere kursværdien af den
ikke-inddrivelsesparate fordringsmasse. Særligt har der været fokus på at kort-
lægge oprydningsmulighederne og oprydningssandsynlighederne for alle væ-
sentlige kombinationer af datafejl. Dette har ført til en kvalificering af værdian-
sættelsen af den ikke-inddrivelsesparate fordringsmasse. Det er Skatteministeri-
ets vurdering, at opdateringen yderligere reducerer den regnskabsmæssige
usikkerhed, der er forbundet med den fejlramte fordringsmasse.
Den ikke-inddrivelsesparate fordringsmasse er faldet fra ca. 22. mia. kr. i 2023 til
ca. 14. mia. kr. i 2024 for skatter og afgifter på statsregnskabet. Dette skyldes
blandt andet oprydning af datafejl samt afskrivninger af fejlramte fordringer.
I 2025 vil Skatteforvaltningen fortsætte arbejdet med at berige kursværdimodel-
len eksempelvis via forbedrede metoder til at opgøre værdiansættelsen af virk-
somheder, stabilisere kursværdimodellens betalingsevne for personskyldnere
samt sikre, at antagelser for kursværdimodellen fortsat er i overensstemmelse
med gældende lovgivning.
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 8
2.2.3
Dokumentation for regnskabsdata i regnskabsbæ-
rende systemer
Skatteforvaltningen har de seneste år gennemført en omfattende kvalitetssikring
af dokumentationen for regnskabsdata i de regnskabsbærende it-systemer med
henblik på at sikre, at regnskabsdata er fuldstændigt og nøjagtigt, så regnskabs-
aflæggelsen hviler på et datamæssigt sikkert grundlag.
Der er som led i den løbende modning af det finansielle kontrolmiljø for § 38
gennemført et konsoliderende review af, hvilke systemer der betragtes som
regnskabsbærende systemer. Formålet hermed har været at sikre en tilgang, der
afspejler risici og væsentlighed i forhold til det finansielle kontrolmiljø. Konkret
har det medført en justering af, hvilke systemer der indhentes en tredjepartser-
klæring for, jf. note 4.1.1.3.
Det er Skatteforvaltningens vurdering, at applikationserklæringer og dokumenta-
tion for udførelsen af effektive komplementære kontroller for de eksternt driftede
systemer samt applikationsnotater og dokumentation for udførsel af de manu-
elle kontroller for de internt driftede systemer grundlæggende udgør et betryg-
gende kontrolgrundlag for regnskabsaflæggelsen, og at det grundlæggende
kvalitetsløft, der er foretaget siden 2021, i al væsentlighed er tilendebragt.
Skatteforvaltningen er i arbejdet med de internt og eksternt driftede systemer
ikke bekendt med indikationer på væsentlige regnskabsmæssige fejl i § 38-regn-
skabet for 2024.
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
2993479_0010.png
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 9
2.2.4
Økonomiske hoved- og nøgletal
De økonomiske hoved- og nøgletal for § 38 for 2023-2024 fremgår af tabel 1.
Tabel 1. Økonomiske hoved- og nøgletal
Mia. kr.
Resultatopgørelse
Skatter og afgifter mv.
Kursværdiregulering af skatter og afgifter mv.
Overførte skatter til regioner og kommuner m.fl.
Skatter og afgifter i alt
Finansielle indtægter
Finansielle udgifter
Finansielle poster i alt
Tilbagebetalingsordning vedr. ejendomsskatter
Børne- og ungeydelsen
Tab på statslige udlån
EU’s genopretningsfond
Årets resultat
Balance
Statslige udlån
Statslige udlån under inddrivelse
Skatter og afgifter under opkrævning
Skatter og afgifter under inddrivelse
Andre tilgodehavender under opkrævning
Andre tilgodehavender under inddrivelse
Igangværende arbejder for fremmed regning
Likvide beholdninger
Aktiver i alt
Egenkapital, ultimo
Kortfristet gæld og periodeafgrænsningsposter
Passiver i alt
Kilde: Statens Koncernsystem (SKS).
2024
2023
1.277,5
-0,6
-372,3
904,5
12,8
-6,8
6,0
-3,3
-16,1
-0,1
1,0
892,0
1.190,1
-10,4
-307,1
872,5
13,8
-5,1
8,7
-2,5
-15,8
-0,4
1,0
863,4
0,0
0,1
147,3
22,2
0,1
0,1
1,0
0,2
170,9
133,9
37,0
170,9
0,2
0,2
156,6
23,6
0,1
0,1
1,0
0,1
181,8
146,2
35,6
181,8
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
2993479_0011.png
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 10
2.2.5
Administrerede ordninger
De administrerede ordninger fremgår af tabel 2. Regnskabet for indtægter og
udgifter er specificeret for ordninger under henholdsvis Skatteforvaltningen,
Domstolsstyrelsen og Fødevarestyrelsen.
Tabel 2. Administrerede ordninger for § 38.
Skatter og afgifter
(mio. kr.)
Administrerede ordninger,
samlet
Skatteforvaltningen
Udgifter
Indtægter
Udgifter
Indtægter
Domstolsstyrelsen
Udgifter
Indtægter
Fødevarestyrelsen
Udgifter
Indtægter
Kilde: Statens Koncernsystem (SKS).
Bevilling
(FL + TB)
-35.109,1
879.423,4
-35.109,1
879.422,4
-
-
-
1,0
Regnskab
-26.297,1
918.288,2
-26.297,1
910.819,6
-
7.452,3
-0,0
16,4
Overført
overskud
ultimo
2.3 Forventninger til det kommende år
I 2025 vil Skatteministeriet fortsat have fokus på at reducere de tilbageværende
usikkerheder i regnskabet for § 38, som primært vedrører it- og forvaltnings-
mæssige udfordringer. I tillæg hertil arbejdes der på at forebygge og sikre, at der
ikke opstår nye regnskabstekniske fejl og differencer af betydning for regnska-
bet. Det videre arbejde i 2025 omfatter blandt andet:
En fortsat styrkelse af kontrolmiljøet omkring adgangsstyring med henblik på
at reducere risikoen for tilsigtede og utilsigtede fejl ved at implementere kon-
troller i de regnskabsbærende systemer. Det sker blandt andet ved at identifi-
cere kritiske rollekombinationer af adgange på tværs af de regnskabsbæ-
rende systemer samt ved at sikre udførelse af kompenserende kontroller.
Arbejdet med at berige kursværdimodellen fortsætter, herunder datagrundlag
og antagelser.
Styrkelse af kontrolmiljøet og de kontroller, der foretages af handlinger på de
regnskabsbærende systemers it-platforme.
Et fortsat fokus på finansiel risikostyring, herunder blandt andet kortlægning
af finansielle risici og kontroller heraf på væsentlige skattearter.
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
2993479_0012.png
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 11
Regnskab
3
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 12
3.1 Anvendt regnskabspraksis
I det følgende beskrives den anvendte regnskabspraksis på § 38.
Skatter og af-
gifter.
Anvendt regnskabspraksis omhandler blandt andet områder, hvor der er
dispensationer fra gældende regler og områder, hvor gældende regler fortolkes
på en bestemt måde. Afsnittet indeholder ligeledes en beskrivelse af principper
for periodiseringer og lignende.
Skatteministeriets departement har det regnskabsmæssige ansvar for finanslo-
vens § 38.
Skatter og afgifter.
Skatteministeriet har efter aftale med Økonomisty-
relsen valgt, at der aflægges et finansielt regnskab med tilhørende påtegning, le-
delsesberetning og noter gældende for året, som teknisk set betragtes som et
bilag til Skatteministeriets finansielle regnskab for departementet. Det betyder,
at formatet for årsregnskabet for § 38 på nogle områder afviger fra Økonomisty-
relsens
Vejledning om årsrapport for statslige institutioner
af 2024.
Årsregnskabet for 2024 er udarbejdet i henhold til regnskabsbekendtgørelsen,
gældende retningslinjer i Finansministeriets Økonomisk Administrativ Vejledning
(ØAV) samt øvrige retningslinjer fra Økonomistyrelsen. For enkelte områder er
den anvendte regnskabspraksis dog fastlagt efter særskilt aftale med Økonomi-
styrelsen, da regnskabspraksis for konkrete forretningsgange på § 38 ikke er be-
skrevet i eller kan udledes direkte af ØAV eller øvrige gældende retningslinjer.
Årsregnskabet er aflagt efter det udgiftsbaserede regnskabsprincip, hvor ind-
tægtskriteriet er retserhvervelsestidspunktet. Årsregnskabet er udarbejdet på
baggrund af data fra Statens Koncernsystem (SKS), medmindre andet er speci-
fikt angivet. Der kan forekomme afrundingsdifferencer.
3.1.1
Indregning af udgifter og indtægter
Principperne for indregning af udgifter og indtægter i årsregnskabet tager ud-
gangspunkt i regnskabsbekendtgørelsen, §§ 25 og 26. Det betyder, at udgifter
og indtægter registreres, når retserhvervelsen er opnået, og så snart beløbet
kan opgøres pålideligt og senest på betalingstidspunktet.
Indtægter indregnes på det tidligst mulige tidspunkt af nedenstående, når belø-
bet kan opgøres pålideligt, og der er retserhvervelse til indtægten:
Dato for modtagelse af angivelse fra virksomhed eller borger
Dato for modtagelse af efterangivelse fra virksomhed eller borger
Dato for opgørelse fra Skatteforvaltningen, herunder blandt andet årsopgø-
relse eller foreløbig fastsættelse
Dato for afgørelse
Dato for forfald
Dato for levering/betaling
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 13
3.1.2
Måling (opgørelse) af indtægter
Indtægter indregnes til den nominelle værdi af indtægten uden hensyntagen til
forfaldsdato, eller om beløbet på forhånd vurderes som usikkert.
Den nominelle værdi svarer til enten:
Angivelsesbeløbet
Det foreløbige fastsættelsesbeløb
Opgørelsesbeløbet
Afgørelsesbeløbet
Forfaldsbeløbet
Leveringsprisen
Hvis en fordring senere overgår til inddrivelsesmyndigheden, opgøres den i
regnskabet til kursværdi med angivelse af såvel nominelt beløb som hensættelse
til forventet tab.
3.1.3
Dispensationer og fortolkninger
I det følgende omtales relevante dispensationer og regelfortolkninger, som er
fulgt i henhold til gældende aftaler med Økonomistyrelsen.
Regnskabsposter
Resultatopgørelsen er baseret på en oversigt over de enkelte regnskabskonti.
Overskrifter i henhold til regnskabsposter under Statens Kontoplan,
jf. ØAV,
er i
lighed med sidste år tilpasset i årsregnskabet for at skabe bedre sammenhæng
mellem regnskabspostens navn og indhold.
Periodisering
Ved årsafslutningen periodiseres der efter en hovedregel, hvor indtægter, der i
Skatteforvaltningen er bogført i SAP38, medtages for regnskabsåret til og med
31. december 2024.
Undtagelser hertil er:
Alle skatte- og afgiftsarter med en angivelsesfrist, vedrørende regnskabsåret
eller tidligere år, til og med den 1. februar eller først kommende bankdag i det
efterfølgende år. Pensionsafkastskat følger dog hovedreglen.
A-skatter vedrørende forudbetalte lønninger, der er modtaget i regnskabs-
året, men som vedrører året efter regnskabsåret, indregnes i det efterføl-
gende regnskabsår.
Vægtafgift bogføres på forfaldstidspunktet. Vægtafgift forudbetales for 3-12
måneder. Der foretages ikke periodisering af den del af vægtafgiften, der ved-
rører året efter regnskabsåret.
Skattearter, der har en angivelsesfrist senest 1. februar 2024, periodiseres ef-
ter regelsættet for periodisering, uanset om der er tale om almindelige angi-
velser eller efterangivelser.
Automatisk renteberegning fra december, der bogføres i januar, periodiseres.
Renter på henstandssager og manuelt beregnede renter på udbytteskattesa-
ger periodiseres.
Restskatter opgjort i 2024 med forfald i 2025 periodiseres til 2024.
Foreløbige fastsættelser for skattearter, der periodiseres, medtages i periodi-
seringen i det udtræk, som skattearten vedrører.
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 14
I forhold til 2023 er der følgende ændringer:
Vejbenyttelsesafgift bliver periodiseret da ordningen ophører pr. 1. januar
2025.
Indfrosne ejendomsskatter vedrørende 2024 oprettes som lån pr. 1. januar
2025 og periodiseres til 2024.
I forbindelse med indførelse af betalingsaftaler på COVID-19-lån med en løbe-
tid på op til 24 måneder er renter for hele perioden indtægtsført på aftaletids-
punktet. De sidste betalingsaftaler er afsluttet i 2024 og derfor periodeaf-
grænses der ikke renter på disse betalingsaftaler.
Skatte- og afgiftsarter, der afviger fra hovedreglen, fremgår af bilag 1, tabel 4.2.
Indregning af udbytterefusionsanmodninger
Anmodninger om udbytterefusion indregnes i henhold til modtagelsestidspunk-
tet, da beløbet på dette tidspunkt kan opgøres pålideligt. Dette har været prak-
sis, siden automatiske udbetalinger af refusion af udbytteskat blev sat i bero af
Skatteforvaltningen medio 2015. Beløbet påvirkes af renter, der løbende tilskri-
ves som følge af sagsbehandlingstiden. Opgørelsen er foretaget i den udstræk-
ning, grundlaget for beregninger og lignende har været systemunderstøttet. I lig-
hed med regnskabet for 2023 indgår renteberegning i opgørelsen, som forven-
tes udbetalt. Der henvises til note 2 for uddybning.
Indregning af tilgodehavender
Skatteforvaltningen har dispensation til at optage tilgodehavender, der vedrører
skatter mv. tilknyttet ordninger under finanslovens § 9, hvor bogføringen er sket i
Skatteforvaltningens økonomisystem SAP38.
Indregning af tilgodehavender til kursværdi
Under balancen måles inddrivelsesfordringer til kursværdi, når fordringen over-
går til inddrivelse. Første indregning af inddrivelsesfordringerne i regnskabet fo-
retages til nominel værdi, hvorefter målingen af inddrivelsesfordringen sker til
kursværdi, som reguleres kvartalsvis. Kursværdimodellen tager udgangspunkt i
den enkelte inddrivelsesfordring, dækningsrækkefølge og skyldners forhold. Re-
guleringer sker ved koncernposteringer på et overordnet niveau, så den enkelte
debitors saldo ikke bliver påvirket.
Skatteforvaltningen har i enkelte tilfælde ikke mulighed for at registrere kursvær-
dien af gældsinddrivelsesfordringer på de korrekte underkonti på finansloven,
da en fordringstype kan vedrøre flere underkonti på finansloven. Usikkerheden
knytter sig altovervejende til fem fordringstyper fra systemet DMO. Skatteforvalt-
ningen har i 2024 bogført kursværdien for disse fem fordringstyper ud fra en for-
deling på underkonti baseret på beholdningstal pr. 31. december 2023.
Tilgodehavende opkrævningsfordringer for børne- og ungeydelsen
Opkrævningsfordringer fra børne- og ungeydelsen, der administreres af Udbeta-
ling Danmark, er optaget som debitorer i regnskabet for § 38.
Afstemning af nominel værdi af inddrivelsesdebitorer
Værdiansættelse af inddrivelsesfordringer sker til kursværdi. Skattestyrelsen har
dispensation til, at indregningen er foretaget uden, at der er sket afstemning af
grundlaget for opgørelsen af inddrivelsesdebitorer i Skatteforvaltningens egne
systemer.
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 15
Selvstændig likviditet
Domstolsstyrelsen har dispensation fra ordningen vedrørende selvstændig likvi-
ditet, idet der for virksomheden,
Danmarks Domstole,
sker en sammenblanding
af likvide midler fra hovedkonti, som er omfattet af ordningen om selvstændig li-
kviditet, og fra hovedkonti, som ikke er omfattet af ordningen ved retterne. Dom-
stolsstyrelsen fordeler og bogfører herefter midlerne på de berørte hovedkonti.
Derudover afregnes likviditeten månedsvis til Skatteministeriet og statskassen
via Økonomistyrelsen efter skriftlig aftale. Dispensationen har været gældende
siden 2007.
Indregningen af renter og gebyrer
Domstolsstyrelsen har ikke mulighed for at opgøre, hvilke inddrivelsesfordringer
vedrørende bo- og gaveafgifter der får tillagt renter og gebyrer. Inddrivelsesfor-
dringerne er overdraget til Skatteforvaltningen. Derfor fordeles disse forholds-
mæssigt mellem domstolenes egne sagsomkostninger og afgifter til § 38 på
baggrund af en opgørelse fra Økonomistyrelsen.
Indtægtsføring af boafgifter
Domstolsstyrelsen har dispensation fra at følge tilsvarsprincippet ved indtægts-
føring af boafgifter og i stedet benytte kasseprincippet i opkrævningsperioden.
Det betyder i praksis, at boafgifterne først indtægtsføres, når de betales, og ikke
når de opkræves.
3.1.4
Resultatopgørelse
Alle indtægter og udgifter i de enkelte regnskabsposter i resultatopgørelsen ind-
regnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret i overensstemmelse med det
udgiftsbaserede regnskabsprincip.
Skatter og afgifter mv.
Posten består af indkomstskatter fra personer og selskaber såsom personskat,
selskabsskat, pensionsafkastskat, aktieavancebeskatning mv. Afgifterne og de
øvrige indtægter består af merværdiafgift, punktafgifter samt indtægter fra bø-
der, konfiskationer mv.
Kursværdiregulering af skatter og afgifter mv.
Posten består af forventet tab på inddrivelsesfordringer vedrørende skatter og
afgifter mv.
Overførte skatter til regioner og kommuner m.fl.
Posten består af afregning af kommunale og kirkelige andele af personskatter
og selskabsskatter.
Finansielle poster
Finansielle indtægter omfatter renteindtægter vedrørende restancer og forhø-
jelse af skatteansættelser. Finansielle udgifter omfatter rentegodtgørelse til per-
soner og selskaber mv.
Tilbagebetalingsordningen vedr. ejendomsskatter
Posten består af udgifter i forbindelse med tilbagebetalingen til boligejerne, der
har betalt skat af en for høj vurdering.
Børne- og ungeydelsen
Posten består af afregning af børne- og ungeydelsen til Udbetaling Danmark, der
administrerer ordningen.
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 16
Kursværdiregulering af børne- og ungeydelsen
Posten består forventet tab på inddrivelsesfordringer vedrørende børne- og un-
geydelsen.
Tab på statslige udlån
Posten består af afskrivninger af statslige udlån.
Kursværdiregulering af statslige udlån
Posten består af det forventede tab på statslige udlån under inddrivelse.
EU’s genopretningsfond
Posten består af indtægter fra EU's genopretningsfond.
3.1.5
Balance
Tilgodehavender omfatter værdien af krav tilvejebragt ved opkrævning af skat-
ter og afgifter og består i regnskabet af følgende poster:
Statslige udlån
Posten måles til nominel værdi og nedskrives løbende, når lånene tilbagebetales
eller retskraften af fordringen ophører. Afskrivningen sker løbende.
Statslige udlån under inddrivelse
Posten består af værdien af COVID-19 lån til inddrivelse. Posten måles til kurs-
værdi, nominel værdi og hensættelse til forventet tab. Der foretages faktisk af-
skrivning af tilgodehavender, når retskraften af fordringen ophører. Afskrivnin-
gen sker løbende.
Skatter og afgifter under opkrævning
Posten måles til nominel værdi. Der foretages faktisk afskrivning af tilgodeha-
vender, når retskraften af fordringen ophører. Afskrivningen sker løbende.
Skatter og afgifter under inddrivelse
Posten måles til kursværdi, nominel værdi og hensættelse til forventet tab. Der
foretages faktisk afskrivning af tilgodehavender, når retskraften af fordringen
ophører. Afskrivningen sker løbende.
Andre tilgodehavender under opkrævning
Posten består af genopkrævning af børne- og ungeydelse mv. og måles til nomi-
nel værdi. Der foretages faktisk afskrivning af tilgodehavender, når retskraften af
fordringen ophører. Afskrivningen sker løbende.
Andre tilgodehavender under inddrivelse
Posten består af værdien af børne- og ungeydelse til inddrivelse. Posten måles til
kursværdi, nominel værdi og hensættelse til forventet tab. Der foretages faktisk
afskrivning af tilgodehavender, når retskraften af fordringen ophører. Afskrivnin-
gen sker løbende.
Igangværende arbejder for fremmed regning
Posten består af tilgodehavende vedrørende EU's genopretningsfond.
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 17
Bankindestående
Hovedreglen er, at transaktionskonti bliver udlignet dagligt, og finansieringskonti
(FF1) udsalderes sidste bankdag hver måned.
Indestående i bank pr. 31. december er primært en depotkonto vedrørende ud-
bytteskat, som ikke kan udbetales til rette modtager, da der afventes oplysninger
om modtagers pengeinstitut og kontonummer.
Eventuelle beløb på FF1 konti pr. 31. december er indbetalinger på årets sidste
bankdag, der er registreret, efter sidste udsaldering er foretaget.
Kontantbeholdning
Toldstyrelsen og Motorstyrelsen har ekspeditionssteder rundt om i landet, hvor
der er kontantbeholdninger. Derudover er der en kontantbeholdning i Admini-
strations- og Servicestyrelsen, som modtager fysisk post til Skatteforvaltningen,
herunder post fra borgere og virksomheder, der kan indeholde kontanter og
udenlandske checks.
Egenkapital
Posten består af forskellen mellem aktiverne og forpligtelserne og sikrer der-
med, at aktiver er lig passiver for balancen som helhed.
Periodeafgrænsningsposter, forpligtelser
Posten består af forudbetalte A-skatter mv. og omfatter udelukkende forudbeta-
linger, hvor der ikke er opnået retserhvervelse til fordringen på statustidspunktet.
Periodeafgrænsningsposter måles til nominel værdi.
Anden kortfristet gæld
Gæld måles til nominel værdi. I et udgiftsbaseret regnskab opgøres og indregnes
der ikke hensættelser til forpligtelser. I stedet indregnes forpligtelser under kort-
fristet gæld, når følgende kriterier er opfyldt:
Der foreligger en retlig eller faktisk forpligtelse på balancedagen.
Forpligtelsen skal være et resultat af en afgørelse eller et resultat af, at Skatte-
forvaltningen over for tredjemand har tilkendegivet, at forpligtelsen indfries,
eller tredjemand efter angivelse har en berettiget forventning om indfrielse.
Beløbet skal kunne opgøres pålideligt.
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
2993479_0019.png
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 18
3.2 Resultatopgørelse mv.
Resultatopgørelsen fremgår af tabel 6. De enkelte poster er specificeret på ho-
vedkonti i de pågældende noter i kapitel 4.
Tabel 6. Resultatopgørelse
Note (mio. kr.)
3
4
5
Skatter og afgifter mv.
Kursværdiregulering af skatter og afgifter mv.
Overførte skatter til regioner og kommuner m.fl.
Skatter og afgifter i alt
6
7
Finansielle indtægter
Finansielle udgifter
Finansielle poster i alt
8
9
9
10
10
11
Tilbagebetalingsordning vedr. ejendomsskatter
Børne- og ungeydelsen
Kursværdiregulering af børne- og ungeydelsen
Tab på statslige udlån
Kursværdiregulering af statslige udlån
EU’s genopretningsfond
Årets resultat
Kilde: Statens Koncernsystem (SKS) & SAP38
2024
1.277.459,5
-604,0
-372.313,6
904.541,9
12.764,2
-6.754,7
6.009,5
-3.336,9
-16.126,0
-15,9
-254,9
191,3
982,1
891.991,1
2023
1.190.080,1
-10.439,5
-307.097,8
872.542,8
13.779,2
-5.085,4
8.693,9
-2.511,1
-15.849,1
4,8
-140,7
-288,7
985,3
863.437,1
For uddybende forklaringer på resultatet henvises til de regnskabsmæssige for-
klaringer i kapitel 3.4.
Bevillingsregnskabet.
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
2993479_0020.png
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 19
3.3 Balancen
Balancens aktiver fremgår af tabel 8a. Enkelte poster er uddybet i de pågæl-
dende noter i kapitel 4.
Tabel 8a. Balance, aktiver
Note Aktiver (mio. kr.)
12
13
14
15
16
17
18
Statslige udlån
Statslige udlån under inddrivelse
Skatter og afgifter under opkrævning
Skatter og afgifter under inddrivelse
Andre tilgodehavender under opkrævning
Andre tilgodehavender under inddrivelse
Igangværende arbejder for fremmed regning
Tilgodehavender i alt
Bankindestående
Kontant beholdning
Likvide beholdninger i alt
Aktiver i alt
1-2
Væsentlige forhold mv.
232,4
31.12.2024
11,5
103,1
147.305,3
22.240,6
69,7
70,6
982,1
170.782,8
163,3
0,5
163,9
170.946,7
31.12.2023
232,4
160,9
156.574,9
23.597,5
72,1
74,6
985,3
181.697,6
106,4
0,5
107,0
181.804,6
Kilde: Statens Koncernsystem (SKS)
Balancens passiver fremgår af tabel 8b. Enkelte poster er uddybet i de pågæl-
dende noter i kapitel 4.
Tabel 8b. Balance, passiver
Note Passiver (mio. kr.)
Egenkapital, primo
Årets resultat
Årets kontante overførsler
Årets bevægelse, netto
Egenkapital, ultimo
Periodeafgrænsningsposter, forpligtelser
19
Anden kortfristet gæld
Kortfristet gæld i alt
Passiver i alt
1-2
Væsentlige forhold mv.
31.12.2024
146.195,9
891.991,1
-904.274,8
-12.283,7
133.912,3
2.154,4
34.880,0
37.034,4
170.946,7
31.12.2023
122.636,9
863.437,1
-839.878,0
23.559,1
146.195,9
2.454,1
33.154,5
35.608,7
181.804,6
Kilde: Statens Koncernsystem (SKS).
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
2993479_0021.png
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 20
3.4 Bevillingsregnskabet
Bevillingsregnskabet for § 38.
Skatter og afgifter
2024 fremgår af tabel 9.
Tabel 9. Bevillingsregnskab
Hovedkonto
38.11.01.
Navn
Personskatter
Bevillingstype
Anden
bevilling
Anden
bevilling
(mio. kr.)
Udgifter
Indtægter
Udgifter
Indtægter
Bevilling
-
399.251,3
-
5.651,0
-16.299,1
Regnskab
-
416.556,9
-
8.339,3
-16.141,9
9,8
Afvigelse
-
17.305,6
-
2.688,3
157,2
9,8
28.107,6
-1.444,8
38.11.11.
38.12.01.
38.13.01.
Afgift af dødsboer og gaver
Børne- og ungeydelse
Indkomstskat af selskaber
Lovbunden be- Udgifter
villing
Indtægter
Anden
bevilling
Anden
bevilling
Anden
bevilling
Lovbunden
bevilling
Anden
bevilling
Anden
bevilling
Anden
bevilling
Anden
bevilling
Anden
bevilling
Anden
bevilling
Anden
bevilling
Anden
bevilling
Anden
bevilling
Anden
bevilling
Anden
bevilling
Anden
bevilling
Anden
bevilling
Udgifter
Indtægter
Udgifter
Indtægter
Udgifter
Indtægter
Udgifter
Indtægter
Udgifter
Indtægter
Udgifter
Indtægter
Udgifter
Indtægter
Udgifter
Indtægter
Udgifter
Indtægter
Udgifter
Indtægter
Udgifter
Indtægter
Udgifter
Indtægter
Udgifter
Indtægter
Udgifter
Indtægter
Udgifter
Indtægter
Udgifter
Indtægter
Udgifter
Indtægter
82.187,0
2.577,0
110.294,6
1.132,2
38.13.11.
38.14.01.
38.15.01.
Kulbrinteskat
Pensionsafkastskat
Tilbagebetalingsordning vedr.
ejendomsskatter
Kompensation af kommuner
vedr. ejendomsskat
Tinglysningsafgift
Grundskyld mv. af erhvervs-
ejendomme
Bøder, konfiskationer mv.
Merværdiafgift
Afgifter på el, gas og kul
9.300,0
-12.500,0
12.858,0
-3.336,9
3.558,0
9.163,1
38.15.02.
38.16.01.
38.17.01.
-40,0
0,0
40,0
6.400,0
-6.800,0
266,0
6.210,6
-6.385,3
460,5
-189,4
414,7
194,5
38.19.71.
38.21.01.
38.22.01.
276.200,0
12.945,0
10.785,0
268.888,2
13.425,0
9.570,3
-7.311,8
480,0
-1.214,7
38.22.03.
38.22.05.
38.23.01.
Afgifter på olieprodukter
Benzinafgifter
Vægtafgift
8.495,0
10.900,0
9.900,0
7.818,9
10.085,8
7.190,5
-676,1
-814,2
-2.709,5
38.23.03.
38.23.05.
38.23.07.
Registreringsafgift
Ansvarsforsikring
Afgift af vejbenyttelse
1.400,0
417,0
1.557,1
387,4
157,1
-29,6
38.24.01.
Miljøafgifter
7.582,0
7.464,9
-117,1
Fortsættes på næste side…
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
2993479_0022.png
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 21
Tabel 9. Bevillingsregnskab
Hovedkonto
38.27.01.
Navn
Afgifter på spil
Bevillingstype
Anden
bevilling
Anden
bevilling
Anden
bevilling
Anden
bevilling
Anden
bevilling
Anden
bevilling
Anden
bevilling
Anden
bevilling
Anden
bevilling
Anden
bevilling
Anden
bevilling
Anden
bevilling
Anden
bevilling
(mio. kr.)
Udgifter
Indtægter
Udgifter
Indtægter
Udgifter
Indtægter
Udgifter
Indtægter
Udgifter
Indtægter
Udgifter
Indtægter
Udgifter
Indtægter
Udgifter
Indtægter
Udgifter
Indtægter
Udgifter
Indtægter
Udgifter
Indtægter
Udgifter
Indtægter
Udgifter
Indtægter
Bevilling
Regnskab
Afvigelse
2.525,0
2.736,7
211,7
38.28.01.
Afgift på øl, vin og spiritus
3.770,0
3.560,9
-209,1
38.28.03.
Tobaksafgift
7.125,0
7.276,5
151,5
38.28.05.
Afgift, chokolade, konsumis,
mineralvand mv.
Lov om forskellige forbrugsaf-
gifter
Afgift af lystfartøjsforsikringer
2.785,0
2.736,7
-48,3
38.28.11.
695,0
830,5
135,5
38.28.21.
120,0
133,1
13,1
38.28.71.
Diverse afgifter
110,0
83,4
-26,6
38.41.02.
Lønsumsafgift
11.400,0
11.367,0
-33,0
38.42.01.
Afgift på arbejdsskader
615,0
-6.270,0
11.840,0
0,0
0,0
0,0
0,0
716,1
-6.855,2
12.000,5
-105,2
423,0
-2,8
0,7
101,1
-585,2
160,5
-105,2
423,0
-2,8
0,7
38.61.01.
Renteindtægter mv.
38.71.01.
Udlån ifm. lov om rentefrie lån
mv. ifm. COVID-19
Udlån i forbindelse med bolig-
skatter
Tilskud fra EU ifm. EU's genop-
retningsfond
38.71.02.
38.91.01.
982,1
982,1
-
Anm.: Under bevilling indgår den samlede bevilling, herunder bevillingen på finansloven samt evt. tillægsbevilling.
Kilde: Statens Koncernsystem (SKS).
38.11.01. Personskatter
Kontoen indeholder en merindtægt på 17.305,6 mio. kr. svarende til 4,3 pct. af
bevillingen. Afvigelsen kan hovedsageligt henføres til en merindtægt på under-
konto
38.11.01.10. Indkomstskat mv. af personer
på 17.663,2 mio. kr. Denne er
primært sammensat af merindtægter fra A-skat på 14.399,5 mio. kr. samt mer-
indtægter fra frivillige indbetalinger på 8.302,1 mio. kr. og mindreindtægt fra
overskydende skat på 5.001,6 mio. kr.
Merindtægten fra A-skat vurderes blandt andet at kunne henføres til højere ni-
veau for bruttoløn end forudsat ved budgettering på Finansloven 2024. Konkret
er skønnet for bruttolønnen i 2024 opjusteret med ca. 21 mia. kr. siden budget-
teringen på Finansloven 2024.
Merindtægten fra frivillige indbetalinger kan til dels henføres til 8 debitorer, der
har foretaget større indbetalinger i januar 2024. Hertil kommer at antallet af per-
soner, der har foretaget frivillige indbetalinger, er steget med 28 pct. Stigningen
er formodentligt påvirket af, at dag-til-dag-renten og procenttillægget på rest-
skat for indkomståret 2023, er hævet med 3,8 pct.-point for borgeren.
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 22
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 23
38.11.11. Afgift af dødsboer og gaver
Kontoen indeholder en merindtægt på 2.688,3 mio. kr. svarende til 47,6 pct. af
bevillingen. Merindtægten vedrører primært bodelen af afgiften.
38.13.01. Indkomstskat af selskaber
Hovedkontoen indeholder en merindtægt på 28.107,6 mio. kr. svarende til 34,2
pct. af bevillingen. Denne merindtægt kan primært henføres til en merindtægt på
underkonto
38.13.01.10. Indkomstskat af selskaber mv.
Selskaberne har indbe-
talt 27.704,3 mio. kr. mere end budgetteret, hvilket primært kan henføres til, at
virksomhedernes acontoskat for 2024 har været væsentligt højere end forven-
tet. Kontoen
38.13.01.11 Nedskrivninger, selskabsskat
indeholder en merind-
tægt på 112,3 mio. kr. mens kontoen
38.13.01.12 Solidaritetsbidrag
har haft en
merindtægt på 291,0 mio. kr.
38.13.11. Kulbrinteskat
Kontoen indeholder en mindreindtægt på 1.444,8 mio. kr. svarende til 56,1 pct.
af bevillingen. Afvigelsen vurderes at kunne henføres til, at produktionen på
Tyra-feltet er startet senere op og med en mindre produktionsvolumen end tidli-
gere forventet.
38.14.01. Pensionsafkastskat
Kontoen indeholder en merindtægt på 3.558,0 mio. kr. svarende til en afvigelse
på ca. 38,3 pct. af bevillingen. Afvigelsen på pensionsafkastskatten i 2024 vur-
deres at kunne henføres til ændringer i afkastet sammenlignet med forventnin-
gen til disse ved budgetteringen på Finansloven 2024.
38.15.01. Tilbagebetalingsordning vedr. ejendomsskatter
Kontoen indeholder mindreudgifter på 9.163,1 mio. kr. svarende til 73,3 pct. af
bevillingen.
Mindreudgiften kan henføres til flere årsager:
1.
2.
Fremrykning til 2023. En større del af tilbagebetalingen skete i slutningen af
2023 end forventet ved budgetteringstidspunktet for finansåret 2024.
Udskydelse til 2025. En andel af de ejendomsvurderinger, som danner
grundlag for tilbagebetalingsordningen for ejendomsskatter udsendes først i
2025, hvorfor også tilbagebetalingen udskydes til 2025. Vurderingsstyrelsen
forventer, at de sidste 2020-ejendomsvurderinger udsendes i 1. halvår
2025.
Nedjustering af det samlede tilbagebetalingsbeløb. Det samlede omfang af
tilbagebetalingen er nedjusteret siden budgetteringstidspunktet for finans-
året 2024.
3.
38.15.02. Kompensation af kommuner vedr. ejendomsskat
Kontoen indeholder en mindreudgift på 40 mio. kr. svarende til bevillingen på
kontoen idet kommunerne ikke har fået bevilget refusion i forlængelse af af-
gjorte klagesager.
38.17.01. Grundskyld mv. af erhvervsejendomme
Kontoen indeholder en merindtægt på 414,7 mio. kr. svarende til 6,1 pct. af be-
villingen. Merindtægten kan primært henføres til, at der har været færre nedskriv-
ninger end forventet ved budgetteringen. Således reduceres mindreindtægten
på underkonto 38.17.01.11. Nedskrivning af grundskyld mv. med 461,2 mio. kr.
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 24
38.19.71. Bøder, konfiskationer mv.
Kontoen indeholder merindtægter på 194,5 mio. kr. svarende til 73,1 pct. af be-
villingen.
Afvigelsen kan primært henføres til en merindtægt på underkonto
38.19.71.10.
Bøder, Skatteministeriet
på 113,0 mio. kr. og merindtægter på underkonto
38.19.71.11. Nedskrivning af bøder, Skatteministeriet
på 102,1 mio. kr.
38.21.01. Merværdiafgift
Kontoen indeholder mindreindtægter på 7.311,8 mio. kr. svarende til 2,6 pct. af
bevillingen.
Afvigelsen kan primært henføres til, at de bogførte indtægter på underkonto
38.21.01.10. Merværdiafgift
er 7.957,2 mio. kr. lavere end forventet. Hertil kom-
mer omvendt, at underkonto
38.21.01.11. Nedskrivning, moms
indeholder min-
dreudgifter på 645,4 mio. kr.
38.22.01. Afgifter på el, gas og kul
Kontoen indeholder merindtægter på 480,0 mio. kr. svarende til 3,7 pct. af bevil-
lingen. Merindtægten kan primært henføres til en merindtægt på
38.22.01.40
Naturgasafgift
på 1.291,3 mio. kr., hvor en omlægning af indberetninger fra de-
bitorer medførte midlertidigt højere indtægter fra afgiften i 2024, samt en min-
dreindtægt på underkonto
38.22.01.20. Afgift på elektricitet
på 997,7 mio. kr.,
som følge af blandt andet højere udgifter end forventet til godtgørelser fra 2024.
38.22.03. Afgifter på olieprodukter
Kontoen indeholder mindreindtægter på 1.214,7 mio. kr. svarende til 11,3 pct. af
bevillingen. Mindreindtægterne vurderes primært at kunne henføres til lavere
salg af diesel og andre olieprodukter end forventet.
38.22.05. Benzinafgifter
Kontoen indeholder mindreindtægter på 676,1 mio. kr. svarende til 8,0 pct. af
bevillingen. Mindreindtægterne vurderes primært at kunne henføres til et lavere
salg end forventet.
38.23.01. Vægtafgift
Kontoen indeholder mindreindtægter på 814,2 mio. kr. svarende til 7,5 pct. af
bevillingen. Mindreindtægten kan primært henføres til en højere afgang af kon-
ventionelle biler fra bilbestanden end skønnet, samtidig med en højere tilgang af
elbiler i bilbestanden end skønnet.
38.23.03. Registreringsafgift
Kontoen indeholder mindreindtægter på 2.709,5 mio. kr. svarende til 27,4 pct. af
bevillingen. Mindreindtægten kan blandt andet henføres til en højere andel af
især nulemissionsbiler i bilsalget end skønnet.
38.23.05. Ansvarsforsikring
Kontoen indeholder merindtægter på 157,1 mio. kr. svarende til 11,2 pct. af be-
villingen. Afvigelsen vurderes at kunne henføres til prisstigninger for ansvarsfor-
sikringspræmier og højere bilbestand end skønnet.
38.28.11. Lov om forskellige forbrugsafgifter
Kontoen indeholder merindtægter på 135,5 mio. kr. svarende til 19,5 pct. af be-
villingen.
Afvigelsen kan primært henføres til, at de bogførte indtægter vedrørende nikotin-
produkter mv. er højere, end hvad der var forventet. Afgiften på nikotinprodukter
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 25
mv. blev forhøjet med virkning fra 1. september 2024, og i den forbindelse blev
bevillingen forhøjet med 32 mio. kr. Indtægterne vedrørende nikotinprodukter
mv. er steget fra 378 mio. kr. i 2023 til 533 mio. kr. i 2024.
38.28.21. Afgift af lystfartøjsforsikringer
Kontoen indeholder merindtægter på 13,1 mio. kr. svarende til 10,9 pct. af bevil-
lingen.
Afvigelsen kan primært henføres til, at de bogførte indtægter på indtægtskon-
toen har været højere end forventet.
38.28.71. Diverse afgifter
Kontoen indeholder mindreindtægter på 26,6 mio. kr. svarende til 24,2 pct. af
bevillingen.
Afvigelsen kan primært henføres til, at der er nedskrivninger på underkonto
38.28.71.11. Nedskrivninger, blandede told og afgifter
svarende til ca. 14 mio.
kr. Derudover har de bogførte indtægter vedrørende afgift for foreløbig fastsæt-
telse samlet set været lavere end forventet.
38.42.01. Afgift på arbejdsskader
Kontoen indeholder merindtægter på 101,1 mio. kr. svarende til 16,4 pct. af be-
villingen.
Afvigelsen kan primært henføres til, at der er behandlet væsentligt flere arbejds-
ulykkessager i 2023 (som danner grundlag for afgiftsbetalingen i 2024) end de
foregående år.
38.61.01. Renteindtægter mv.
Kontoen indeholder mindreindtægter på 424,7 mio. kr. svarende til 7,6 pct. af
bevillingen.
Afvigelsen kan primært henføres til mindreindtægter på underkonto
38.61.01.11. Nedskrivninger, restancer
på 863,7 mio. kr. samt merindtægter på
underkonto
38.61.01.31 Forrentning ved forhøjelser af skatteansættelser, sel-
skaber
på 390,9 mio. kr.
Renteindtægter og -udgifter vedrørende skatte- og afgiftsopkrævningen kan va-
riere betydeligt fra år til år, herunder som følge af afgørelser i større enkeltsager
38.71.01. Udlån ifm. rentefrie lån ifm. COVID-19
Kontoen indeholder en merindtægt på 317,7 mio. kr. idet bevillingen lød på 0 kr.
Den samlede merindtægt kan henføres til merindtægter på indtægtskontoen for
423,0 mio. kr. og merudgifter på udgiftskontoen for 105,2 mio. kr.
Den sidste rentefri låneordning havde tilbagebetalingsdato d. 1. februar 2023.
Det har dog været muligt at oprette en forrentet betalingsordning på op til 24
måneder, så tilbagebetalingen kunne udskydes. På finansloven for 2024 blev
der budgetteret med, at der ikke ville være flere aktive betalingsordninger i
2024, hvilket der siden har vist sig at være. Derudover er kontoen påvirket af
blandt andet kursværdireguleringer på ubetalte lån, der er under inddrivelse.
38.71.02. Udlån i forbindelse med boligskatter
Kontoen indeholder en merudgift på 2,1 mio. kr. idet bevillingen lød på 0 kr. Den
samlede merudgift kan primært henføres til en merudgift på udgiftskontoen for
2,8 mio. kr.
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 26
På finansloven for 2024 blev der budgetteret med 0 kr. i statslige udlån, tilgang
(udgiftskontoen), da lån til betaling af ejendomsskatter normalt stiftes 1. januar
året efter skatteåret. Derfor var det ikke forventet, at der skulle stiftes lån i finans-
året 2024. Hvis låntager dør, stiftes lånet dagen efter dødsdagen, dvs. i skatte-
året, jf. ejendomsskattelovens § 55, stk. 2. Dette var der ikke taget højde for på
budgetteringstidspunktet for finansåret 2024.
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
2993479_0028.png
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 27
Bilag
4
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 28
I det følgende fremgår note 1 med væsentlige forhold til forståelse af regnska-
bet, note 2 vedrørende øvrige forhold samt noterne 3-10 til resultatopgørelsen
og efterfølgende noterne 11-17 til balancen. Indtægter mv. registreret i Dom-
stolsstyrelsen og Fødevarestyrelsen fremgår særskilt af noterne til resultatopgø-
relsen og balancen.
4.1 Noter til resultatopgørelse og balance
4.1.1
Note 1. Væsentlige forhold til forståelse af regnska-
bet
De øvrige væsentlige forhold til forståelse af regnskabsmæssige usikkerheder
og fejl mv. ved indregning og måling er nærmere beskrevet nedenfor.
4.1.1.1
Adgangsstyringskontroller
Skatteforvaltningen har i 2024 fortsat det prioriterede arbejde med kontrolmil-
jøet omkring adgangsstyring i koncernens it-systemer.
På baggrund af en kortlægning af risici i forhold til de hidtidige roller i det væ-
sentligste regnskabsbærende system, SAP38, er der gennemført et rolleprojekt,
hvor alle brugere
efterfølgende er tildelt en nyudviklet ”smallere” rolle, som
alene dækker de arbejdsbetingede behov, som den enkelte medarbejder har. De
hidtidige roller var i udgangspunktet ”bredere” og gav adgang til flere funktioner,
hvilket medførte en risiko for manglende funktionsadskillelse. Via rolleprojektet
er risikoen for tilsigtede og utilsigtede fejl i væsentligt omfang mindsket.
I 2024 har Skatteforvaltningen gennemført en tværgående kortlægning af imple-
menteringsgraden af dobbelt godkenderkontrol og sikret fuld dobbelt godken-
derkontrol på alle kritiske og meget kritiske forretningsvendte adgange til 50 ud
af de 52 systemer i Omada med procesejerskab i Skattestyrelsen, som giver ad-
gang til underliggende regnskabsbærende og -relevante systemer. Alle udestå-
ende kontroller er i proces og forventes implementeret i første halvår 2025.
Som led i arbejdet med at identificere kritiske rollekombinationer på tværs af alle
regnskabsbærende samt regnskabsrelevante systemer implementeres funkti-
onsadskillelseskontrol på alle identificerede kombinationer i Omada. Tværgå-
ende implementering af kompenserende kontroller forventes at følge projektet
vedrørende identificering af kritiske rollekombinationer.
Endelig er samtlige systemer migreret fra adgangsstyringssystemet BRAS til
Omada, og dette markerer afslutningen på en opgave, som Skatteforvaltningen
iværksatte i 2019. Det er vurderingen, at Omada som adgangsstyringssystem i
højere grad understøtter en effektiv adgangsstyring end det tidligere system,
BRAS.
4.1.1.2
Værdiansættelse af fordringer under inddrivelse
I 2024 er der pågået et væsentligt oprydningsarbejde. Dette omfatter blandt an-
det nye muligheder for fejlrettelse i DMI, nye retningslinjer for behandling af fejl-
ramte krav og analyse af fordringsmassens sammensætning.
I 2024 er der endvidere afskrevet en række fordringer med fejltypen RAV/RUF.
Disse fordringer var karakteriseret ved at være gamle virksomhedsfordringer,
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 29
som havde vist sig vanskelige for Skatteforvaltningen at gøre inddrivelsesparate.
Det var tilmed en aldrende skyldnermasse, som betød, at inddrivelsespotentialet
for disse skyldnere var særlig sparsomt, og man har derfor valgt at afskrive en
række af fordringerne.
I fjerde kvartal 2024 påbegyndte forældelsen af fordringer i inddrivelsessyste-
met PSRM efter en årrække med forældelsesstop. Dette medførte, at der var ca.
26.000 forældede fordringer til en nominel værdi af ca. 110 mio. kr. pr. 31. de-
cember 2024, som fortsat ligger i PSRM. Fordringerne har en kursværdi på ca.
18 mio. kr., hvilket er under væsentlighedsgrænsen for justeringer til kursvær-
dien.
4.1.1.3
Dokumentation for regnskabsdata i regnskabsbærende systemer
Skatteforvaltningen har de seneste år arbejdet målrettet på at styrke dokumen-
tationen for regnskabsdata i de regnskabsbærende it-systemer. Formålet med
indsatsen er at sikre, at regnskabsdata er fuldstændigt og nøjagtigt, så regn-
skabsaflæggelsen hviler på et datamæssigt rigtigt grundlag.
Justeret erklæringstilgang
I 2024 er der i forbindelse med den løbende modning af det finansielle kontrol-
miljø for § 38 gennemført et review af de regnskabsbærende systemers defini-
tion og afgrænsning fra den samlede portefølje af it-systemer. Reviewet har
blandt andet andet medført en justeret erklæringstilgang, som er blevet imple-
menteret i 2024.
Den nye definition har givet anledning til en justering af tilgangen til indhentning
af applikationserklæringer samt udvikling af nye principper for dokumentation
for de regnskabsbærende systemer. De nye principper indebærer at de regn-
skabsbærende systemer er inddelt tre i forskellige kategorier, hhv. A, B og C i
henhold til deres respektive risiko og væsentlighed for regnskabsaflæggelsen på
§ 38.
I 2024 indhentes applikationserklæringer for alle A-systemer som tidligere år,
mens der indføres et treårigt rotationsprincip for indhentning af applikationser-
klæringer for B-systemer. Yderligere er der udarbejdet et notat pr. B-system, som
supplerer revisionserklæringerne vedrørende applikationskontroller og sikrer
overblik over, at alle væsentlige risici for regnskabsdatas fuldstændighed og nøj-
agtighed fortsat er mitigerede. For C-systemer, som ikke bærer store regnskabs-
mæssige risici, beskrives den begrænsede regnskabsmæssige risiko i et notat.
Interne systemer
I 2024 er der udarbejdet applikationsnotater og indhentes ledelsesbekræftelser
for alle 9 internt driftede regnskabsbærende A-systemer. Arbejdet er gennemført
i en formel proces, som medvirker til at sikre, at notaterne afspejler de relevante
systemer og deri implementerede applikationskontroller i regnskabsåret 2024.
Eksterne systemer
Udover de internt driftede systemer er der 24 systemer, der betragtes som regn-
skabsbærende, og som driftes af eksterne systemleverandører. Heraf indhentes
erklæring på 16 systemer i 2024.
For 2024 er alle 16 erklæringer afgivet uden et forbehold for revisors konklusio-
ner. For en erklæring, for systemet DMR (Digitalt Motorregister), har revisor angi-
vet et fremhævet forhold, som ikke har været gældende før. Forholdet vedrører
utilstrækkelige processer hos systemleverandør, relateret til ændringsstyrings-
processen. Udbedrende tilpasninger til de relevante processer er efter aftale
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 30
med systemleverandør igangsat primo 2025. I 2023 blev alle observationer,
som revisor har vurderet som værende væsentlige, dvs. såkaldte prioritet 1-ob-
servationer håndteret og afsluttet. Der er i 2024 tilgået én ny prioritet 1-observa-
tion, som vil blive håndteret som en del af den fortsatte indsats med håndtering
af de tilbageværende prioritet 2-observationer, som revisor har vurderet som
mindre væsentlige. I 2025 vil Skatteforvaltningen fortsætte håndteringen af de
udestående observationer efter væsentlighed og risiko.
I erklæringerne for 2024 forudsætter revisor udførsel af 58 komplementære
kontroller, hvis udførsel skal dokumenteres for regnskabsåret 2024. Der er tale
om et fald i antallet af komplementære kontroller sammenlignet med 2023. Fal-
det kan blandt andet tilskrives den justerede erklæringstilgang, som har betydet
at der for 2024 indhentes applikationserklæring for 16 systemer mod 25 i 2023.
Skatteforvaltningen indhenter ligeledes ledelsesbekræftelse for udførsel af kom-
plementære kontroller knyttet til de regnskabsbærende B-systemer, hvor der,
som følge af rotationsprincippet, ikke er indhentet erklæring for 2024. Dette brin-
ger det samlede antal komplementære kontroller for 2024 op på 65. Alle kon-
troller er dokumenteret udført i hele 2024.
Generelle it-kontroller
I tilslutning til revisionserklæringer vedrørende applikationskontroller for eksternt
driftede systemer indhenter Skatteforvaltningen årligt revisionserklæringer ved-
rørende generelle it-kontroller. Erklæringerne medvirker til at opnå sikkerhed for
et tilstrækkeligt kontrolmiljø ved system-leverandører, hvori væsentlige applikati-
oner for Skatteforvaltningen driftes. Erklæringerne vedrører fx serverdrift, ad-
gangssikkerhed og funktionsadskillelse. For alle regnskabsbærende systemer
med undtagelse af ét, er der indhentet revisionserklæringer vedrørende gene-
relle it-kontroller uden forbehold og uden fremhævelser. Systemet med et forbe-
hold OSM (One Stop Moms), hvis funktionalitet i forhold til håndtering af EU-
momsudligning ultimo 2024 er nedlagt og erstattet af systemet OSM2, er dog
vurderet finansielt uvæsentligt, og der er således ikke en regnskabsmæssig ri-
siko forbundet med det angivne forbehold. Der er et tilsvarende forbehold for er-
klæringen for et andet system, E&E, der anvendes til understøttelse af beregning
af boligskatter og afgifter, som imidlertid ikke kategoriseres som regnskabsbæ-
rende, og som derfor heller ikke vurderes at indebære en regnskabsmæssig ri-
siko. For begge systemer vedrører forbeholdet svagheder i processer for over-
vågning, gennemgang og beskyttelse af logdata. For OSM er forbeholdet gæl-
dende hele 2024. Som følge af nedlukning af systemet, er opfølgning på forhol-
det ikke længere relevant. For så vidt angår E&E er de observerede svagheder
udbedret pr. 31. oktober 2024.
Der er i 2024 foretaget en kvalitetssikring af alle erklæringer. Arbejdet er gen-
nemført med henblik på at understøtte at generelle it-kontroller hos systemleve-
randører effektivt mitigerer regnskabsmæssige risici forbundet med it-kontrol-
miljøet. Arbejdet har også omfattet indhentelse af dokumentation for Skattefor-
valtningens udførsel af de komplementære generelle it-kontroller samt kvalitets-
sikring af kontrollernes effektivitet. Kvalitetssikringen er foretaget med ekstern
eksperthjælp.
For 2024 har revisor forudsat udførslen af 99 komplementære generelle it-kon-
troller i Skatteforvaltningen. Heraf vurderes 36 at have en afledt regnskabsmæs-
sig effekt. 27 af disse kontroller har vurderes at have været effektive i hele 2024,
mens 9 af kontrollerne er vurderes at være gennemført med mindre væsentlige
mangler. For alle kontroller med mangler for 2024, er der taget stilling til udbed-
rende tiltag, der enten er implementeret i løbet af 2024 eller planlagt implemen-
teret primo i løbet af 2025.
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
2993479_0032.png
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 31
Skatteforvaltningen er i arbejdet med de internt og eksternt driftede systemer
ikke bekendt med indikationer på væsentlige regnskabsmæssige fejl i § 38-regn-
skabet for 2024.
4.1.1.4
Manglende eller ukorrekt opkrævning og/eller beregning af renter
Skatteforvaltningen har i de senere år arbejdet målrettet på at sikre, at der sker
korrekt beregning og opkrævning af renter. Arbejdet omfatter blandt andet op-
rydning af en række historiske rentefejl og håndtering af manglende rentebereg-
ning på visse områder. I 2024 har der været en let stigning i den samlede esti-
merede regnskabsmæssige effekt af manglende eller ukorrekt opkrævning af
renter fra 179,5 mio. kr. ved udgangen af 2023 til 204,4 mio. kr. ved udgangen
af 2024,
jf. tabel A.
Der pågår fortsat oprydning efter en række rentefejl i Skatteforvaltningen gene-
relt. I tilfælde, hvor den estimerede regnskabsmæssig effekt af manglende eller
ukorrekt opkrævning og/eller beregning af renter er et spænd, indgår det høje-
ste estimat af tabel a.
Tabel A. Estimeret regnskabsmæssig effekt af manglende eller ukorrekt opkrævning og/eller
beregning af renter (mio. kr.)
Rentekategori
Korrektionskolonnefejl
Administration af efterangivelser
Manglende renteberegninger i SAP38
- SAP38 (DMR, opkrævningsrente)
- SAP38 (DMR, rentegodtgørelse)
- SAP38 (Inddrivelsesfordringer)
Rentefejl på Skattekontoen
I alt
Estimat pr.
31.12.2024
15,5
16,0
167,2
83,7
26,1
57,4
5,7
204,4
Estimat pr.
31.12.2023
15,5
16,0
139,3
57,8
17,0
64,5
8,7
179,5
Anm.: Estimat pr. 31.12.2023 som det fremgår af
årsregnskabet for § 38, 2023.
Det skønnes, at der ikke er beregnet opkrævningsrenter for 83,7 mio. kr. ved ud-
gangen af 2024 på motorområdet (DMR). Stigningen fra 2023 til 2024 kan pri-
mært henføres til en mere korrekt opgørelsesmetode på særligt registreringsaf-
gifterne, hvor renteestimaterne tidligere har været behæftet med væsentlige
estimeringsusikkerheder. Opgørelsen er lavet på baggrund af de almindelige
forældelsesregler.
Selvom den løbende renteberegning er i drift, er der fortsat udeståender grundet
forsinkelse i den løbende beregning og bogføring af renter, der giver anledning
til udsving, ligesom den udestående renteberegning på henstandssager også
kan give udsving fra år til år, idet der kan være betydelige udsving i både størrel-
sen og alderen på de saldi der er givet henstand i. I 2024 udgør manglende be-
regning af henstandsrenter knap 37,3 mio. kr. af det samlede beløb.
Konsolidering af renteområdet
Skatteforvaltningen arbejder løbende på, at oplysninger og beregninger, herun-
der af renter mv., er korrekte. Skatteforvaltningen vil løbende tage de nødven-
dige skridt til at sikre de nødvendige tilpasninger af processer og systemunder-
støttelse.
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
2993479_0033.png
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 32
4.1.1.5
Overblik over finansielle risici for resultatopgørelsen
Der pågår et arbejde med at skabe overblik over finansielle risici og kontroller
relateret til skatte- og afgiftsarterne, der indgår i regnskabets resultatopgørelse.
Arbejdet blev sat i gang i 2022 og forløber planmæssigt frem mod udgangen af
2026. Der er ved udgangen af 2024 tilvejebragt overblik over risici og kontroller
for størstedelen af de væsentligste skatte- og afgiftsarter, idet arbejdet er tilret-
telagt efter risiko og væsentlighed. Indtil arbejdet er tilendebragt, vil der være en
risiko for, at ikke alle risikofyldte områder bliver kontrolleret tilstrækkeligt grun-
det manglende overblik over risici og kontroller. Foreløbig kan det dog konstate-
res, at der generelt er designet og implementeret kontroller, som imødegår de
identificerede finansielle risici i tilstrækkelig grad.
4.1.1.6
Regnskabsmæssige afstemninger
Skatteforvaltningen har i en årrække arbejdet på at sikre, at der foreligger regn-
skabsmæssige afstemninger af balancekonti under § 38 som bidrag til doku-
mentation for, at regnskabsposter for aktiver og passiver i regnskabet er rigtige.
Usikkerheder i de regnskabsmæssige afstemninger kan hovedsageligt relateres
til fem historiske afstemninger angående debitorer og afregninger mellem ind-
drivelsessystemet DMI og Skatteforvaltningens opkrævningssystemer.
Den maksimale regnskabsmæssige usikkerhed pr. 31. december 2024 er op-
gjort til 236,8 mio. kr. (Heraf er 188,3 mio. kr. historiske afvigelser). Den maksi-
male regnskabsmæssige usikkerhed pr. 31. december 2023 blev opgjort til
207,2 mio. kr. (Heraf var 190,6 mio. kr. historiske afvigelser).
Tabel B. Væsentlige usikkerheder relateret til fem historiske afstemninger (mio. kr.)
Regnskabspost
DMO-debitorer under ind-
drivelse
KOBRA debitorer under
inddrivelse
Mellemregning KO-
BRA/DMI-afregninger
SAP38 debitorer under
inddrivelse
Præference- og Antidum-
pingtold
I alt
Usikkerhed
brutto
52,6
122,6
44,7
0,1
13,2
233,2 **
Heraf historisk
brutto-
usikkerhed
8,9
118,4
44,7
0,1
13,2
185,3
Nye
afvigelser
43,7 *
4,2
0,0
0,0
0,0
47,9
Anm.:* For DMO-debitorer under inddrivelse udgør renter for nye afvigelser 24,1 mio. kr.
**Hertil skal der lægges 3,0 mio. kr. til fra KOBRA-debitorer, historisk afstemningsarbejde af afvigelser fra
2016 afsluttet i 2020.
Øvrige risikokonti med regnskabsmæssige risici
Der er konstateret en afvigelse mellem Skattekontoen (DMO) og det, der er regi-
streret som debitorer i statsregnskabet. Årsagen til afvigelsen er fejl i forbindelse
med genberegning af saldorenter. Det er på tidspunktet for aflæggelsen af års-
regnskabet lykkedes at afgrænse nettousikkerheden i forhold til det, der regi-
streres i regnskabet til 0,3 mio. kr., mens det er afdækket, at den regnskabsmæs-
sige bruttousikkerhed ikke overstiger 0,6 mio. kr.
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
2993479_0034.png
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 33
4.1.1.7
Konti med udestående forretningsmæssig opfølgning
Udestående forretningsmæssig opfølgning er en fællesbetegnelse for de til-
fælde, hvor der på tværs af Skatteforvaltningen er sagsbunker, som indeholder
sager, der kunne have påvirket regnskabet, hvis de havde været håndteret retti-
digt. Et eksempel herpå er udestående afskrivning af forældede tilgodehaven-
der.
Debitorer under opkrævning
Skatteforvaltningen har opgjort den regnskabsmæssige usikkerhed vedrørende
udestående forretningsmæssig opfølgning for debitorer under opkrævning til
233,4 mio. kr. brutto og 192,6 mio. kr. netto pr. 31. december 2024.
Debitorer under inddrivelse
Skatteforvaltningen har opgjort værdien af udestående forretningsmæssig op-
følgning for debitorer under inddrivelse til 8.428,9 mio. kr. nominelt og 279,5
mio. kr. i kursværdi. Den regnskabsmæssige usikkerhed heraf kan ikke opgøres
pålideligt, men vurderes at være på niveau med kursværdien.
Områder hvor der ikke er tilknyttet debitorer
Skatteforvaltningen har estimeret den regnskabsmæssige usikkerhed vedrø-
rende udestående forretningsmæssig opfølgning for øvrige konti der ikke er de-
bitorer til 4,6 mio. kr. pr. 31. december 2024.
4.1.1.8
Systemafstemninger
Der gennemføres afstemning af data af betydning for regnskabet, som bevæger
sig mellem to eller flere af Skatteforvaltningens regnskabsbærende it-systemer.
Systemafstemningerne omfatter ikke overførsler af data fra datafangstsyste-
merne.
Der er ultimo 2024 i alt 64 systemafstemninger i løbende drift, hvor der som ud-
gangspunkt gennemføres månedlige eller kvartalsvise afstemninger på transak-
tionsniveau.
I de løbende systemafstemninger er der identificeret få fejl i overførsler. De fejl,
der er identificeret i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2024 udgør i alt
149,9 mio. kr.,
jf. tabel c.
Tabel C. Identificerede fejl ved systemafstemninger (mio. kr.)
Systemafstemning
Beløb
8,0
0,4
133,4
Bemærkning
Fejl og udeståender relateret til forskellig sy-
stemmæssig håndtering i de to systemer
Fejl og udeståender relateret til forskellig sy-
stemmæssig håndtering i systemerne
Fejl og udeståender relateret til forskellig sy-
stemmæssig håndtering i systemerne
Fejl og udeståender relateret til forskellig sy-
stemmæssig håndtering i de to systemer
Personskatter
(eIndkomst-DR)
Motorfordringer
(DMR-DMO/SAP38)
Personskatter til ind-
drivelse
(KOBRA-DMI/PSRM)
Grundskyld og
dækningsafgift
I alt
8,1
149,9
Anm.: Tabel c viser fejl, der overstiger 0,1 mio. kr. identificeret i forbindelse med regnskabsaflæggelsen.
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 34
Af de identificerede afvigelser vedrørende personskatter på 8,0 mio. kr. er ho-
vedparten behandlet og indtægtsført primo 2025, mens de resterende afvigel-
ser, som udgør under 0,1 mio. kr., forventes håndteret i løbet af 2025.
For så vidt angår afvigelserne vedrørende systemafstemningen for motorfordrin-
ger på 0,4 mio. kr. forventes disse håndteret i forbindelse med behandling i
2025.
I forhold til systemafstemningen mellem KOBRA og DMI/PSRM er der identificeret
en afvigelse på 133,4 mio. kr. Heraf er 52,7 mio. kr. håndteret ved en koncernpo-
stering i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2024, mens de resterende
80,7 mio. kr. ikke har regnskabsmæssig effekt. Af de 80,7 mio. kr., vedrører de
71,7 mio. kr. forskel i den systemmæssige håndtering, hvor den regnskabsmæs-
sige håndtering samtidig er korrekt. Afvigelsen løses i takt med sagsafvikling. De
resterende 9,0 mio. kr. er historiske afvigelser.
Der er konstateret afvigelser mellem systemerne E&E og DMO på 8,1 mio. kr.
vedrørende grundskyld og dækningsafgift. Der er tale om en residual, hvor der
pågår afklaring.
I december 2024 er der implementeret et nyt inddrivelsesmodul (NyMF) i DMO.
Systemafstemningen mellem DMO og DMI er derfor alene udarbejdet til og med
november 2024. Der er fortsat konstateret en række afvigelser, som kan tilskri-
ves fejl i den anvendte revisionstabel i DMO. Størstedelen af de identificerede af-
vigelser er efterfølgende årsagsforklaret. Som følge af de fortsatte fejl ved revisi-
onstabellen og de afvigelser, som ikke er opløst eller årsagsforklaret i systemaf-
stemningen, vil de regnskabsmæssige afstemninger for posten
DMO-debitorer
under inddrivelse, jf. tabel B
i afsnit 4.1.1.6
Regnskabsmæssige afstemninger,
i
lighed med tidligere år fungere som grundlag for de kompenserende handlinger.
Den opgjorte regnskabsmæssige usikkerhed pr. 31. december 2024 lægges til
grund for den samlede regnskabsmæssige risiko for året, fremfor de anførte
udeståender vedrørende systemafstemninger. Videreudvikling af systemafstem-
ningen mellem DMO og DMI afventer endelig adgang til produktionssystemet og
data heri. Der vil ligeledes blive fulgt op på, om de fejl der er konstateret i forbin-
delse med revisionstabelen, er udbedret i NyMF.
4.1.1.9
Periodisering af skatter og afgifter
I henhold til principperne for periodisering foretages der periodisering af indtæg-
ter og udgifter mellem 2024 og 2025. I 2024 udgør periodiseringen 35.206,8
mio. kr. mod 40.138,1 mio. kr. i 2023.
Af tabellen fremgår en periodiseringsoversigt fordelt på finanslovskonti. Hoved-
reglen er, at angivelser indtil 31. december medtages som indtægter. Undtagel-
sen fra hovedreglen er angivelser vedrørende 2024 som har angivelsesfrist se-
nest 1. februar 2025.
I forhold til 2023 er der i 2024 periodiseret vejbenyttelsesafgift, da ordningen af-
skaffes pr. 1. januar 2025.
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
2993479_0036.png
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 35
Tabel D. Oversigt over periodiseringer af skatter og afgifter (mio. kr.)
2024
38.11.01. Personskatter
38.11.11. Gaveafgift
38.13.01. Indkomstskat af selskaber
38.13.11. Kulbrinteskat
38.16.01. Tinglysningsafgift mv.
38.19.71. Bøder, konfiskationer mv.
38.21.01. Merværdiafgift (moms)
38.22.01. Afgifter på el, gas og kul
38.22.03. Afgifter på olieprodukter
38.22.05. Benzinafgifter
38.23.03. Registreringsafgift
38.23.05. Ansvarsforsikring
38.23.07. Vejbenyttelsesafgift
38.24.01. Miljøafgifter
38.27.01. Afgifter på spil
38.28.01. Afgift på øl, vin og spiritus
38.28.03. Tobaksafgift
38.28.05. Afgift, chokolade, konsumis, mineralvand mv.
38.28.11. Lov om forskellige forbrugsafgifter
38.28.21. Øvrige afgifter
38.41.02. Lønsumsafgift
38.61.01. Renter
Total
310,9
251,4
8.852,8
-24,6
535,2
5,4
17.926,6
1.353,3
892,2
625,4
613,0
113,4
17,3
904,7
222,0
370,3
3,6
182,0
26,5
4,6
1.328,0
692,8
35.206,8
2023
4.454,1
1.409,1
12.040,3
0,0
618,4
3,0
14.286,9
1.462,3
851,0
603,3
929,3
93,2
-
853,1
222,4
379,0
3,8
198,1
17,5
3,7
1.271,5
438,1
40.138,1
Periodisering af personskatter udgør 310,9 mio. kr. i 2024 mod 4.454,1 mio. kr. i
2023. Forklaringen er, at der er tilbageført en dobbelt bogføring af A-skat og AM-
bidrag på 4.268,4 mio. kr. fra 2025 til 2024.
Periodiseringen af selskabsskat udgør 8.852,8 mio. kr. i 2024 mod 12.040,3
mio. kr. i 2023. Forklaringen er, at indbetalinger vedrørende rate 3 er lavere i
2024 end i 2023.
Periodiseringen af merværdiafgift udgør 17.926,6 mio. kr. i 2024 mod 14.286,9
mio. kr. i 2023. Forklaringen er, at der er angivet mere i månedsmoms for de-
cember i 2024 end i 2023.
Periodiseringen af gaveafgift udgør 251,4 mio. kr. i 2024 mod 1.409,1 mio. kr. i
2023. Forklaringen er at der er færre gaveanmeldelser end i 2023.
Periodiseringen af registreringsafgift udgør 613 mio. kr. i 2024 mod 929,3 mio.
kr. i 2023. Forklaringen er at der er ny registreret flere el-biler, som har en lavere
registreringsafgift, i 2024 end i 2023.
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 36
4.1.1.10 Refusion af udbytteskat
Der henstår ikke-udbetalte udbytteskatterefusionsanmodninger for 9.029 mio. kr.
pr. 31. december 2024, hvoraf 388 mio. kr. udgør renter. Det tilsvarende beløb pr.
31. december 2023 var 8.603 mio. kr. hvoraf 372 mio. kr. var renter.
4.1.2
Note 2. Øvrige forhold til forståelse af regnskabet
Nedenfor fremgår øvrige forhold til forståelsen af regnskabsmæssige usikkerhe-
der, fejl mv.
4.1.2.1
Verserende sager
Fremtidige afgørelser, kendelser eller domme fra verserende skatte- og afgifts-
sager kan få effekt på § 38-regnskabet, da afgørelserne kan betyde en yderli-
gere indtægt eller udgift.
Der er udarbejdet en opgørelse over sager, som vurderes at have en mulig regn-
skabspåvirkende effekt på over 100 mio. kr.
Pr. 31. december 2024 er der 81 verserende sager. Heraf er 44 krav mod Skat-
teforvaltningen, som vil kunne medføre en ekstra udgift, mens 37 sager er krav
fra Skatteforvaltningen, som vil kunne medføre en indtægt.
Civilretslige krav anlagt af Skatteforvaltningen i udbyttesagen indgår ikke i opgø-
relsen.
4.1.2.2
Oplysninger om sager, hvor afklaring af tvivl kan være regnskabspå-
virkende
Sager eller sagskomplekser i Skatteforvaltningen med en mulig regnskabspåvir-
kende effekt på over 100 mio. kr. hvori der er tvivl om procedure eller regelan-
vendelse, som kan få betydning for § 38-regnskabet, medtages under hensyn til
væsentlighed i regnskabet.
Der er pr. 31. december 2024 identificeret en sag, hvori der er tvivl om proce-
dure eller regelanvendelse, der vurderes at kunne få regnskabspåvirkende ef-
fekt. Sagen omhandler indgåelse af ny dobbeltbeskatningsaftale med USA, der
ved ikrafttræden vil gælde med tilbagevirkende kraft, hvorved der er tvivl om,
hvor mange der vil kunne tilbagesøge kildeskat.
4.1.2.3
ATP-sager
Skatteforvaltningen skal som følge af en EU-dom ændre praksis for vurderingen
af forvaltningen af investeringsforeninger i momsmæssig forstand. Det har den
afledte konsekvens, at virksomheder kan anmode om tilbagebetaling, hvis de
tidligere har betalt moms af ydelser, som ikke længere er momspligtige.
Der var pr. 31. december 2024 modtaget 1.295 anmodninger om tilbagebeta-
ling fra henholdsvis afgiftspligtige leverandører og aftagere (pensionsinstitutter
og senere omsætningsled).
Skattestyrelsen har pr. 31. december 2024 afsluttet 59 pct. af de modtagne ATP-
sagerne, mens der samlet set er påbegyndt og/eller afsluttet sagsbehandling i
ca. 85 pct. af ATP-sagerne.
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 37
Der er ikke foretaget tilbagebetalinger i nogen af de afsluttede sager.
Skattestyrelsen vurderer, at ca. 75 pct. af ATP-sagerne forventes færdiggjort me-
dio 2025 baseret på de forudsætninger, som Skattestyrelsen har kendskab til pr.
31. december 2024.
4.1.2.4
Forlig vedrørende de civilretlige tiltag i udbyttesagen
Skatteforvaltningen har i forbindelse med de civilretlige tiltag i relation til udbyt-
tesagen indgået en række forlig i flere lande med en aktuel samlet forligsværdi
på ca. 4,6 mia. kr. inkl. renter. Heraf har Skatteforvaltningen foreløbigt modtaget
ca. 3,1 mia. kr. pr. 31. december 2024.
4.1.2.5
EU-sager vedr. refusion af udbytteskat
EU-sagerne udgøres af udbytteskattesager vedrørende kollektive investerings-
enheder med hjemsted i udlandet. Der har verseret en tvist vedrørende spørgs-
målet om disse enheders ret til fritagelse for kildeskat på udbytte på baggrund af
et spørgsmål om diskrimination på hjemsted.
Der blev den 24. juni 2021 afsagt endelig dom i EU-sagerne i Højesteret. Skatte-
forvaltningen fik medhold i, at der ikke er krav på tilbagebetaling af hele den in-
deholdt udbytteskat, forudsat at de udenlandske investeringsenheder ikke opfyl-
der betingelserne i Ligningsloven §16C. Enhederne kan således alene tilbage-
søge refusion til en endelig udbyttebeskatning på 15 pct. Skatteforvaltningen har
med udgangspunkt i dommen fra Højesteret og et udstedt styresignal påbegyndt
udsendelse af afgørelser på de indkomne anmodninger i EU-sagerne.
Pr. 31. december 2024 er der ca. 708 ikke-behandlede EU-sager, hvor investe-
ringsenhederne har anmodet om refusion på 15 pct. af den indeholdte udbytte-
skat, svarende til ca. 1,67 mia. kr. Der modtages stadig enkelte nye ansøgninger.
4.1.2.6
Genoptagelse af sager vedr. refusion af udbytteskat
Skatteforvaltningen forventer i 2025 at påbegynde genoptagelsen af en række
afgjorte sager vedrørende refusion af udbytteskat. Det følger af en Skatterådsaf-
gørelse om dobbeltbeskatningsaftaler, hvor pensionskasser via investeringsen-
heder foretager investeringer blandt andet i danske aktier. Der er tale om afgø-
relser truffet efter udbetalingsstoppet i 2015 og frem til den 3. december 2020.
Hvis investeringsenheden er et selvstændigt skattesubjekt, har den hidtidige for-
tolkning af reglerne indebåret, at investeringsenheden skulle opfylde dobbeltbe-
skatningsaftalens bestemmelse om pensionsforpligtigelse for at være skattefri-
taget for beskatning af udbytte (fuld refusion). Skatterådsafgørelsen betyder, at
det skal undersøges, om de bagvedliggende investorer opfylder betingelserne i
dobbeltbeskatningsaftalen, det vil sige, om de bagvedliggende investorer er
pensionskasser.
Den videre sagsbehandling afventer endelig behandling, idet der foregår drøftel-
ser vedrørende dobbeltbeskatningsaftaler med yderligere ét land.
Antallet af udbyttekrav, som skal genoptages, skønnes med væsentlig usikker-
hed at udgøre 2.500. Det skønnes med væsentlig usikkerhed, at der vil skulle ske
refusion af ca. 370 mio. kr., som følge af genoptagelsessagerne. Skønnet over
rentebeløbet for perioden frem til 31. december 2024 estimeres samlet til 100
mio. kr.
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 38
4.1.2.7
Indbetalinger på låste inddrivelsesfordringer
Ved udgangen af 2024 var der ca. 10.500 låste indbetalinger, som ikke kan pla-
ceres på gældsposter, fordi der er mistanke om datafejl på de pågældende for-
dringer. Der udestår afklaring af fordringernes afvigelsestype, inden indbetalin-
gerne kan placeres. Afklaring heraf sker systemmæssigt såvel som i den løbende
manuelle sagsbehandling. Så længe gældsposterne er under mistanke vedrø-
rende datafejl, vil gældsposterne som udgangspunkt ikke kunne modtage beta-
ling.
De ca. 10.500 indbetalinger har en samlet indbetalingssum på ca. 18 mio. kr.
Dette skal ses i forhold til ca. 14.000 låste indbetalinger med en samlet indbeta-
lingssum på ca. 23 mio. kr. ved udgangen af 2023.
Returneringen af låste indbetalinger sker, hvis det ikke har været muligt at an-
vende en indbetaling til dækning af gældsposter inden for fristen på 12 måne-
der. Herefter skal beløbet som udgangspunkt returneres til borgeren eller virk-
somheden. Fristen for returnering fremgår af gældsinddrivelseslovens § 18 j, stk.
2. Fristen blev forlænget til 12 måneder den 1. januar 2024, jf. lov nr. 1565 af 12.
december 2023.
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
2993479_0040.png
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 39
4.1.3
Note 3. Skatter og afgifter mv.
Tabel 4.1.3 specificerer skatter og afgifter mv. fra resultatopgørelsen.
Tabel 4.1.3. Skatter og afgifter mv.
Mio. kr.
§ 38.11.01. Personskatter
§ 38.11.11. Afgift af dødsboer og gaver
- heraf Skatteforvaltningen § 38
- heraf Domstolsstyrelsen
§ 38.13.01. Indkomstskat af selskaber
§ 38.13.11. Kulbrinteskat
§ 38.14.01. Pensionsafkastskat
§ 38.16.01. Tinglysningsafgift mv.
- heraf Skatteforvaltningen § 38
- heraf Domstolsstyrelsen
§ 38.17.01. Grundskyld mv. af erhvervsejendomme
§ 38.19.71. Bøder, konfiskationer mv.
- heraf Skatteforvaltningen § 38
- heraf Fødevarestyrelsen
§ 38.21.01. Merværdiafgift
§ 38.22.01. Afgifter på el, gas og kul
§ 38.22.03. Afgifter på olieprodukter
§ 38.22.05. Benzinafgifter
§ 38.23.01. Vægtafgift
§ 38.23.03. Registreringsafgift
§ 38.23.05. Ansvarsforsikring
§ 38.23.07. Afgift af vejbenyttelse
§ 38.24.01. Miljøafgifter
§ 38.27.01. Afgifter på spil
§ 38.28.01. Afgift på øl, vin og spiritus
§ 38.28.03. Tobaksafgift
§ 38.28.05. Afgift, chokolade, konsumis, mineralvand mv.
§ 38.28.11. Lov om forskellige forbrugsafgifter
§ 38.28.21. Øvrige afgifter
§ 38.28.71. Afskrivning og div.
§ 38.41.02. Lønsumsafgift
§ 38.42.01. Afgift på arbejdsskader
§ 38.61.01. Renteindtægter
- heraf Domstolsstyrelsen
Skatter og afgifter mv. i alt
- heraf Skatteforvaltningen § 38
- heraf Domstolsstyrelsen
- heraf Fødevarestyrelsen
Kilde: Statens Koncernsystem (SKS).
2024
754.900,3
8.330,6
1.309,2
7.021,4
125.348,4
1.094,1
12.858,0
6.210,3
5.781,3
429,0
12.831,7
454,4
436,3
18,2
268.507,2
13.425,0
9.576,1
7.815,8
10.060,6
7.247,2
1.557,0
386,9
7.458,1
2.736,1
3.533,6
7.287,9
2.727,7
832,7
133,1
60,0
11.370,8
716,1
-0,1
-0,1
1.277.459,5
1.269.991,1
7.450,3
18,2
2023
710.271,0
8.120,9
1.763,7
6.357,2
106.238,3
2.978,2
11.652,0
6.170,1
5.759,0
411,1
-
383,2
381,5
1,7
260.746,4
7.369,2
9.454,5
7.506,5
10.267,3
10.699,2
1.404,6
559,0
7.099,7
2.473,1
3.648,2
7.863,2
2.706,3
690,4
120,0
54,1
11.040,5
561,9
2,1
2,1
1.190.080,1
1.183.307,9
6.770,4
1,7
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
2993479_0041.png
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 40
4.1.4
Note 4. Kursværdiregulering af skatter og afgifter
mv.
Tabel 4.1.4 specificerer kursværdireguleringen af skatter og afgifter mv. fra re-
sultatopgørelsen.
Tabel 4.1.4. Kursværdiregulering af skatter og afgifter mv.
Mio. kr.
§ 38.11.01. Personskatter
§ 38.11.11. Afgift af dødsboer og gaver
- heraf Skatteforvaltningen § 38
- heraf Domstolsstyrelsen
§ 38.13.01. Indkomstskat af selskaber
§ 38.13.11. Kulbrinteskat
§ 38.16.01. Tinglysningsafgift mv.
§ 38.17.01. Grundskyld mv. af erhvervsejendomme
§ 38.19.71. Bøder, konfiskationer mv.
- heraf Skatteforvaltningen § 38
- heraf Fødevarestyrelsen
§ 38.21.01. Merværdiafgift
§ 38.22.01. Afgifter på el, gas og kul
§ 38.22.03. Afgifter på olieprodukter
§ 38.22.05. Benzinafgifter
§ 38.23.01. Vægtafgift
§ 38.23.03. Registreringsafgift
§ 38.23.05. Ansvarsforsikring
§ 38.23.07. Afgift af vejbenyttelse
§ 38.24.01. Miljøafgifter
§ 38.27.01. Afgifter på spil
§ 38.28.01. Afgift på øl, vin og spiritus
§ 38.28.03. Tobaksafgift
§ 38.28.05. Afgift, chokolade, konsumis, mineralvand mv.
§ 38.28.11. Lov om forskellige forbrugsafgifter
§ 38.28.71. Afskrivning og div.
§ 38.41.02. Lønsumsafgift
§ 38.42.01. Afgift på arbejdsskader
§ 38.61.01. Renteindtægter mv.
Kursværdiregulering skatter og afgifter mv. i alt
- heraf Skatteforvaltningen § 38
- heraf Domstolsstyrelsen
- heraf Fødevarestyrelsen
Kilde: Statens Koncernsystem (SKS).
2024
219,4
8,8
9,7
-1,0
-480,8
38,1
0,3
-39,3
6,1
7,9
-1,8
381,0
0,0
-5,8
3,1
25,2
-56,7
0,1
0,5
6,9
0,6
27,3
-11,4
9,0
-2,2
23,5
-3,8
0,0
-753,8
-604,0
-601,3
-1,0
-1,8
2023
-8.425,4
5,6
1,5
4,1
-133,9
-0,0
0,2
-
-8,9
-10,0
1,1
-677,2
0,0
-2,4
13,3
79,6
16,1
-0,1
1,1
-2,2
3,5
4,9
-210,2
2,4
-0,2
37,0
-1,3
0,0
-1.141,4
-10.439,5
-10.444,7
4,1
1,1
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
2993479_0042.png
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 41
4.1.5
Note 5. Overførte skatter til kommuner m.fl.
Tabel 4.1.5 specificerer overførte skatter til kommuner og regioner m.fl. fra resul-
tatopgørelsen.
Tabel 4.1.5. Overførte skatter og afgifter til kommuner m.fl.
Mio. kr.
§ 38.11.01. Personskatter
§ 38.13.01. Indkomstskat af selskaber
§ 38.17.01. Grundskyld mv. af erhvervsejendomme
Overførte skatter til kommuner m.fl. i alt
- heraf Skatteforvaltningen § 38
Kilde: Statens Koncernsystem (SKS).
2024
-338.562,9
-14.573,0
-19.177,7
-372.313,6
-372.313,6
2023
-296.675,8
-10.422,0
-
-307.097,8
-307.097,8
4.1.6
Note 6. Finansielle indtægter
Tabel 4.1.6 specificerer de finansielle indtægter fra resultatopgørelsen.
Tabel 4.1.6. Finansielle indtægter
Mio. kr.
§ 38.12.01. Børne- og ungeydelsen
- heraf Skatteforvaltningen § 38
§ 38.19.71. Bøder, konfiskationer mv.
- heraf Fødevarestyrelsen
§ 38.61.01. Renteindtægter mv.
- heraf Skatteforvaltningen § 38
- heraf Domstolsstyrelsen
Finansielle indtægter i alt
- heraf Skatteforvaltningen § 38
- heraf Domstolsstyrelsen
- heraf Fødevarestyrelsen
Kilde: Statens Koncernsystem (SKS).
2024
9,8
9,8
-0,0
-0,0
12.754,4
12.751,4
3,0
12.764,2
12.761,2
3,0
-0,0
2023
10,9
10,9
0,0
0,0
13.768,3
13.760,2
8,0
13.779,2
13.771,2
8,0
0,0
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
2993479_0043.png
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 42
4.1.7
Note 7. Finansielle udgifter
Tabel 4.1.7 specificerer de finansielle udgifter fra resultatopgørelsen.
Tabel 4.1.7. Finansielle udgifter
Mio. kr.
§ 38.19.71. Bøder, konfiskationer mv.
- heraf Fødevarestyrelsen
§ 38.61.01. Renteindtægter mv.
- heraf Skatteforvaltningen § 38
- heraf Domstolsstyrelsen
Finansielle udgifter i alt
- heraf Skatteforvaltningen § 38
- heraf Domstolsstyrelsen
- heraf Fødevarestyrelsen
Kilde: Statens Koncernsystem (SKS).
2024
0,0
0,0
-6.754,7
-6.754,7
-
-6.754,7
-6.754,7
-
0,0
2023
-
-
-5.085,4
-5.085,4
-0,0
-5.085,4
-5.085,4
-0,0
-
4.1.8
Note 8. Tilbagebetalingsordning vedr. ejendoms-
skatter
Tabel 4.1.8 specificerer tilbagebetalingsordning vedrørende ejendomsskatter
fra resultatopgørelsen.
Tabel 4.1.8. Tilbagebetalingsordning vedr. ejendomsskatter
Mio. kr.
§ 38.15.01. Tilbagebetalingsordning vedr. ejendoms-
skatter
§ 38.15.01. Kursværdiregulering af tilbagebetalings-
ordning vedr. ejendomsskatter
Tilbagebetalingsordning vedr. ejendomsskatter i alt
- heraf Skatteforvaltningen § 38
Kilde: Statens Koncernsystem (SKS).
2024
-3.336,9
-0,0
-3.336,9
-3.336,9
2023
-2.511,1
-0,0
-2.511,1
-2.511,1
4.1.9
Note 9. Børne- og ungeydelsen
Tabel 4.1.9 specificerer børne- og ungeydelsen fra resultatopgørelsen.
Tabel 4.1.9. Børne- og ungeydelsen
Mio. kr.
§ 38.12.01. Børne- og ungeydelsen
§ 38.12.02. Kursværdiregulering af børne- og ungeydelsen
Børne- og ungeydelsen i alt
- heraf Skatteforvaltningen § 38
Kilde: Statens Koncernsystem (SKS).
2024
-16.126,0
-15,9
-16.141,9
-16.141,9
2023
-15.849,1
4,8
-15.844,3
-15.844,3
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
2993479_0044.png
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 43
4.1.10 Note 10. Tab og kursværdiregulering af statslige
udlån
Tabel 4.1.10 specificerer tab og kursværdiregulering af statslige udlån fra resul-
tatopgørelsen.
Tabel 4.1.10. Tab og kursværdiregulering af statslige udlån
Mio. kr.
38.71.01. Tab på COVID-19 lån
38.71.01. Kursværdiregulering af COVID-19 lån
38.71.02. Tab på boliglån
38.71.02. Kursværdiregulering af boliglån
Tab og kursværdiregulering af statslige udlån i alt
- heraf COVID-19 lån
- heraf boliglån
Kilde: Statens Koncernsystem (SKS) og SAP38.
2024
-254,9
191,3
-
-
-63,6
-63,6
-
2023
-140,7
-288,7
-
-
-429,4
-429,4
-
4.1.11
Note 11. EU’s genopretningsfond
Tabel 4.1.11
specificerer EU’s genopretningsfond
fra resultatopgørelsen.
Tabel 11.11.
EU’s genopretningsfond
Mio. kr.
§ 38.91.01. EU’s
genopretningsfond
- heraf Skatteforvaltningen § 38
Kilde: Statens Koncernsystem (SKS).
2024
982,1
982,1
2023
985,3
985,3
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
2993479_0045.png
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 44
4.1.12 Note 12. Statslige udlån
Tabel 4.1.12 specificerer statslige udlån fra balancen.
Tabel 4.1.12. Statslige udlån
Mio. kr.
Tilgang
- heraf COVID-19 lån
- heraf boliglån
Sendt til inddrivelse
- heraf COVID-19 lån
- heraf boliglån
Afgang
- heraf COVID-19 lån
- heraf boliglån
Statslige udlån i alt
- heraf COVID-19 lån
- heraf boliglån
Kilde: Statens Koncernsystem (SKS).
31.12.2024
36.801,8
36.799,0
2,8
-1.792,5
-1.792,5
-
-34.997,8
-34.997,1
-0,7
11,5
9,4
2,1
31.12.2023
36.656,8
36.799,0
-
-2.185,8
-2.185,8
-
-34.238,6
-34.238,6
-
232,4
232,4
-
4.1.13 Note 13. Statslige udlån under inddrivelse
Tabel 4.1.13 specificerer statslige udlån under inddrivelse fra balancen.
Tabel 4.1.13. Statslige udlån under inddrivelse
Mio. kr.
Nominel værdi af statslige udlån under inddrivelse
- heraf COVID-19 lån
- heraf boliglån
Hensættelse til forventet tab
- heraf COVID-19 lån
- heraf boliglån
Statslige udlån under inddrivelse i alt
- heraf COVID-19 lån
- heraf boliglån
Kilde: Statens Koncernsystem (SKS).
31.12.2024
1.792,5
1.792,5
-
-1.689,4
-1.689,4
-
103,1
103,1
-
31.12.2023
2.185,8
2.185,8
-
-2.024,9
-2.024,9
-
160,9
160,9
-
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
2993479_0046.png
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 45
4.1.14 Note 14. Skatter og afgifter under opkrævning
Tabel 4.1.14 specificerer skatter og afgifter under opkrævning fra balancen.
Tabel 4.1.14. Skatter og afgifter under opkrævning
Mio. kr.
Skatter og afgifter under opkrævning, primo
- heraf Skatteforvaltningen § 38
- heraf Domstolsstyrelsen
- heraf Fødevarestyrelsen
Tilgang af skatter og afgifter under opkrævning
- heraf Skatteforvaltningen § 38
- heraf Domstolsstyrelsen
- heraf Fødevarestyrelsen
Skatter og afgifter under opkrævning, ultimo
- heraf Skatteforvaltningen § 38
- heraf Domstolsstyrelsen
- heraf Fødevarestyrelsen
Kilde: Statens Koncernsystem (SKS).
31.12.2024
156.574,9
155.962,5
610,3
2,2
-9.269,7
-9.350,3
81,2
-0,6
147.305,3
146.612,2
691,5
1,6
31.12.2023
136.897,5
136.259,9
629,1
8,5
19.677,4
19.702,6
-18,9
-6,3
156.574,9
155.962,5
610,3
2,2
4.1.15 Note 15. Skatter og afgifter under inddrivelse
Tabel 4.1.15 specificerer skatter og afgifter under inddrivelse fra balancen.
Tabel 4.1.15. Skatter og afgifter under inddrivelse
Mio. kr.
Nominel værdi af skatter og afgifter under inddrivelse
- heraf Skatteforvaltningen § 38*
- heraf Domstolsstyrelsen
- heraf Fødevarestyrelsen
Hensættelse til forventet tab
- heraf Skatteforvaltningen § 38
- heraf Domstolsstyrelsen
- heraf Fødevarestyrelsen
Skatter og afgifter under inddrivelse i alt
- heraf Skatteforvaltningen § 38
- heraf Domstolsstyrelsen
- heraf Fødevarestyrelsen
31.12.2024
107.147,8
107.090,1
46,2
11,4
-84.907,1
-84.864,7
-34,9
-7,5
22.240,6
22.225,4
11,4
3,9
31.12.2023
110.075,4
110.023,1
47,2
5,1
-86.478,0
-86.438,3
-33,9
-5,8
23.597,5
23.584,8
13,3
-0,6
*Anm: For skatter og afgifter under inddrivelse under Skatteforvaltningen er der usikkerhed om 106 mio.
kr. (kursværdi 53 mio. kr.) retteligt er under inddrivelse.
Kilde: Statens Koncernsystem (SKS).
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
2993479_0047.png
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 46
4.1.16 Note 16. Andre tilgodehavender under opkrævning
Tabel 4.1.16 specificerer andre tilgodehavender under opkrævning fra balan-
cen.
Tabel 4.1.16. Andre tilgodehavender under opkrævning
Mio. kr.
Andre tilgodehavender under opkrævning
- heraf Skatteforvaltningen § 38
- heraf Fødevarestyrelsen
Skatter og afgifter under inddrivelse i alt
- heraf Skatteforvaltningen § 38
- heraf Fødevarestyrelsen
Kilde: Statens Koncernsystem (SKS).
31.12.2024
69,7
69,4
0,2
69,7
69,4
0,2
31.12.2023
72,1
72,1
-
72,1
72,1
-
31.12.2023
72,5
72,5
-0,0
72,5
72,5
-0,0
4.1.17 Note 17. Andre tilgodehavender under inddrivelse
Tabel 4.1.17 specificerer andre tilgodehavender under inddrivelse fra balancen
Tabel 4.1.17. Andre tilgodehavender under inddrivelse
Mio. kr.
Andre tilgodehavender under inddrivelse, nominel værdi
Andre tilgodehavender under inddrivelse, hensættelse
Skatter og afgifter under inddrivelse i alt
- heraf Skatteforvaltningen § 38
Kilde: Statens Koncernsystem (SKS).
31.12.2024
222,6
-152,1
70,6
70,6
31.12.2023
210,8
-136,3
74,6
74,6
31.12.2023
173,0
-139,6
-139,6
-139,6
4.1.18 Note 18. Igangværende arbejder for fremmed reg-
ning
Tabel 4.1.18 specificerer igangværende arbejder for fremmed regning fra balan-
cen
Tabel 4.1.18. Igangværende arbejder for fremmed regning
Mio. kr.
Igangværende arbejder for fremmed regning
- heraf Skatteforvaltningen § 38
Kilde: Statens Koncernsystem (SKS).
31.12.2024
982,1
982,1
31.12.2023
985,3
985,3
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
2993479_0048.png
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 47
4.1.19 Note 19. Anden kortfristet gæld
Tabel 4.1.19 specificerer anden kortfristet gæld fra balancen.
Tabel 4.1.19. Anden kortfristet gæld
Mio. kr.
Anden kortfristet gæld
Deponenter
Anden kortfristet gæld i alt
- heraf Skatteforvaltningen § 38
Kilde: Statens Koncernsystem (SKS).
31.12.2024
34.608,9
271,1
34.880,0
34.880,0
31.12.2023
32.882,1
272,5
33.154,5
33.154,5
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
2993479_0049.png
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 48
4.2 Bilag 1. Overblik over afvigelser fra hoved-
reglen om periodisering
Af tabel 4.2 fremgår en oversigt, der viser periodiseringer på underkontoniveau,
som afviger fra hovedreglen om periodisering pr. 31. december.
Tabel 4.2. Periodiseringsoversigt på underkontoniveau
Underkonto og beskrivelse
Undtagelses-
bestemmelse
Periodiseret
2023
2024
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
38.11.01.10 Personskat
Forudbetalte
lønninger
Frist d. 17. januar
(SRB)
Indfrosne ejd. skat-
ter
Ja
Ja
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
38.11.11.10 Gaveafgift
38.13.01.10 Selskabsskat
38.16.01.10 Tinglysningsafgift mv.
38.19.71.22 Bøder Forsvarsministeriet
38.19.71.25 Bøder Miljø- og Fødevare-
ministeriet
38.19.71.26 Bøder Udenrigsministeriet
38.21.01.10 Moms*
38.22.01.10. Afgift af stenkul, brunkul og
koks mv.
38.22.01.20. Elafgift
38.22.01.40. Naturgasafgift
38.22.03.10. Afgift af visse olieprodukter
38.22.05.10. Benzinafgift
38.23.03.10. Registreringsafgift motorkøre-
tøjer
38.23.05.10. Ansvarsforsikringsafgift
38.23.07.20. Vejbenyttelsesafgift
38.24.01.10. CO2-afgift af visse energi-
produkter (Miljøafgifter)
38.24.01.12. Afgift af kvælstofoxider (NOx)
38.24.01.15. Afgift af svovl
38.24.01.30. Emballageafgift
38.24.01.40. Afgift vedrørende CFC
38.24.01.40. Afgift vedrørende CFC
38.24.01.43. Afgift af klorerede opløsnings-
midler mv.
38.24.01.45. Afgift af bekæmpelsesmidler
38.24.01.50. Afgift af affald
Ingen frist
Frist d. 1. februar
Frist d. 17. januar
Ingen frist
Ingen frist
Ingen frist
Frist d. 25. januar
Frist d. 17. januar
Frist d. 17. januar
Frist d. 17. januar
Frist d. 17. januar
Frist d. 17. januar
Frist d. 17. januar
Frist d. 17. januar
Ingen frist
Frist d. 17. januar
Frist d. 17. januar
Frist d. 17. januar
Frist d. 17. januar
Frist d. 17. januar
Frist d. 17. januar
Frist d. 17. januar
Frist d. 17. januar
Frist d. 17. januar
Fortsættes på næste side…
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
2993479_0050.png
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 49
Underkonto og beskrivelse
Undtagelses-
bestemmelse
Periodiseret
2023
2024
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
-
-
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
-
Ja
Ja
Ja
-
Ja
Ja
Ja
-
Ja
Ja
Ja
Ja
38.24.01.60. Afgift af råstoffer
38.24.01.65. Afgift af spildevand
38.24.01.70. Afgift af ledningsført vand
38.24.01.75. Batteriafgift (NiCd)
38.24.01.77. Afgift af PVC og af ftalater
38.24.01.80. Afgift af kvælstof i gødning
38.24.01.85. Afgift af mineralsk fosfor i
foderfosfat
38.27.01.10. Afgift af spil ved væddeløb
38.27.01.20. Gevinstafgift
38.27.01.40. Kasinoafgift
38.27.01.50. Spilleautomater
38.27.01.60. Afgift af væddemål
38.27.01.70. Afgift af online kasinospil
38.27.01.80. Det Danske Klasselotteri A/S
38.28.01.10. Spiritusafgift
38.28.01.20. Vinafgift
38.28.01.30. Ølafgift
38.28.01.40. Tillægsafgift til alkoholsoda-
vand
38.28.03.10. Tobaksafgift
38.28.05.10. Chokoladeafgift
38.28.05.20. Konsumisafgift
38.28.05.40. Mineralvandsafgift
38.28.11.10. Forskellige forbrugsafgifter
38.28.21.20. Lystfartøjsforsikringsafgift
38.41.02.10. Lønsumsafgift
38.61.01.10 Renter
Anm.*OneStopShop moms har frist d. 31. januar.
Frist d. 17. januar
Frist d. 17. januar
Frist d. 17. januar
Frist d. 17. januar
Frist d. 17. januar
Frist d. 17. januar
Frist d. 17. januar
Frist d. 15. januar
Frist d. 15. januar
Frist d. 15. januar
Frist d. 15. januar
Frist d. 15. januar
Frist d. 15. januar
Fem dage efter
sidste trækning
Frist d. 17. januar
Frist d. 17. januar
Frist d. 17. januar
Frist d. 17. januar
Frist d. 15. januar
Frist d. 17. januar
Frist d. 17. januar
Frist d. 17. januar
Frist d. 17. januar
Frist d. 17. januar
Frist d. 17. januar
Ingen frist
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
-
-
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
-
Ja
Ja
Ja
-
Ja
Ja
Ja
-
Ja
Ja
Ja
Ja
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
2993479_0051.png
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 50
4.3 Bilag 2. Overblik over systemer og forkortel-
ser
I tabel 4.3 fremgår en oversigt over de systemer, som der omtalt i årsregnska-
bet, deres forkortelser og deres funktion.
Tabel 4.3. Overblik over systemer og forkortelser+
Forkor-
telse
BRAS
DMI
DMO
Fulde navn
Brugerrettigheds ad-
gangsstyring
Debitor Motor Inddri-
velse
Skattekontoen (Debitor
Motor Opkrævning)
Funktion
Tidligere anvendt som adgangsgivende sy-
stem i Skatteforvaltningen
Paralleldrift-system til understøttelse af inddri-
velse af offentlig gæld.
Opkrævningssystem til opkrævning af virksom-
hedskrav.
DMR
E&E
Digitalt motorregister
Ejendomsskat & Ejen-
domsbidrag
Håndtering af oplysninger om motorkøretøjer.
E&E er udviklet til at beregne grundskyld og
dækningsafgift og videresende oplysninger til
opkrævningssystemerne (personskattesyste-
merne (Forskud og Slut) og Skattekontoen).
Et system til kontering og opkrævning af per-
sonlige skatter og arbejdsmarkedsbidrag.
NyMF modtager fordringer og fordringsaktio-
ner fra on-boardede fordringshavere og sen-
der dem videre i inddrivelsessystemerne
(PSRM og DMI). Derudover kan de on-boar-
dede fordringshavere hente underretninger
om fordringernes behandling i inddrivelsessy-
stemerne fra NyMF.
Adgangsgivende system i Skatteforvaltningen
One Stop Moms 1 Anvendes til at udveksle op-
lysninger vedr. udligning af moms på digitale
serviceydelser på tværs af EU-lande samt Stor-
britannien (Under dekommisionering)
System til afregning af moms på teleydelser,
radio- og tv-spredningstjenester og elektroni-
ske ydelser i forbrugslandet i EU.
PSRM-systemet varetager inddrivelse af gæld
til fordringshavere, som er tilsluttet herunder
også for Skatteforvaltningen.
Økonomisystem for skatter og afgifter mv.
Et statsligt økonomisystem til regnskabsgod-
kendelser og økonomiopfølgning mv.
KOBRA
Kontering og Opkræv-
ning af B-skat, Restskat
og Andre skatter
Ny Modtag Fordring
NyMF
Omada
Osm
Omada
Ons Stop Moms
OSM2
One Stop Moms 2
PSRM
Public Sector Revenue
Management System
SAP38
Statens Koncernsystem
SAP38
SKS
FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Årsregnskabet 2024 for § 38, fra skatteministeren
2993479_0052.png
Årsregnskab 2024 for § 38
Side 51
www.skm.dk
§ 38.
Skatter og Afgifter
er en del
af Skatteministeriets departe-
ments finansielle regnskab.