FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Beretning nr. 1/2024 om statens refusion for ophold på herberger

Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del Bilag 12
Offentligt

Oktober 2024

— 1/2024

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Statens refusion for

ophold på herberger

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Beretning nr. 1/2024 om statens refusion for ophold på herberger

1/2024

Beretning om

statens refusion for

ophold på herberger

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2024

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og ved kom-

mende minister.

Social- og boligministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i februar 2025.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må -

ned

–

i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2024, som afgives i februar 2026.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Beretning nr. 1/2024 om statens refusion for ophold på herberger

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

Kritik under middel

Middel kritik

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

Skarp kritik

Skarpeste kritik

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

ISSN: 2245-3008

ISBN online 978-87-7434-847-4

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Beretning nr. 1/2024 om statens refusion for ophold på herberger

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om statens refusion for ophold på

herberger

Der findes flere typer af herberger i Danmark, hvor hjemløse kan ophol-

de sig midlertidigt. Borgerne har ofte også andre udfordringer ud over

hjemløshed. Det kan være udfordringer med alkohol- og stofmisbrug el-

ler psykisk sygdom.

Staten betaler en del af kommunernes udgifter til borgeres ophold på her-

berger

–

såkaldt statsrefusion. Ved udgangen af 2023 var der 114 herber-

ger fordelt i 53 kommuner, hvor ca. 7.200 personer havde et kortere eller

længere ophold. Statens refusion til borgeres ophold på herberger er ste-

get fra 501 mio. kr. i 2014 til 716 mio. kr. i 2023. Det er Social- og Boligmi-

nisteriet, som har det overordnede ansvar for lovgivningen på hjemløse-

området, herunder at fastsætte regler for statens refusion af udgifter til

ophold på herberger.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Social- og Boligministe-

riet har sikret, at staten udbetaler korrekt refusion for kommunernes ud-

gifter til borgeres ophold på herberger.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Social- og Boligmini-

steriet ikke har sikret, at staten udbetaler korrekt refusion for kom-

munernes udgifter til borgeres ophold på herberger.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Social- og Boligmini-

steriet ikke har sikret de nødvendige forudsætninger for at vide, om

de takster, der danner grundlaget for kommunernes anmodninger om

refusion, er fastsat i overensstemmelse med reglerne. Konsekvensen

er bl.a., at alle de kommuner, som indgår i undersøgelsen, havde én

eller flere fejl i de takster, der danner grundlaget for refusionen. Det-

te har medført, at kommunerne har fået dækket udgifter fra staten,

som egentlig er kommunale og dermed ikke er refusionsberettigede.

21. oktober 2024

Serdal Benli

Leif Lahn Jensen

Mikkel Irminger Sarbo

Lars Christian Lilleholt

Monika Rubin

Mai Mercado

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Beretning nr. 1/2024 om statens refusion for ophold på herberger

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne hæfter sig særligt ved følgende undersøgelsesresultater:

•

Flere kommuner er i tvivl om, hvordan reglerne for refusion for op-

hold på herberger skal fortolkes. Det betyder, at nogle kommuner har

indregnet udgifter, som andre kommuner ikke har indregnet i deres

takster.

•

Social- og Boligministeriet har ikke i tilstrækkelig grad understøttet

kommunerne i deres fortolkning af reglerne, selv om ministeriet selv

har vurderet, at reglerne på området er vanskelige at fortolke.

•

Social- og Boligministeriet baserer sit tilsyn med korrekt refusion på

revisionspåtegninger fra private revisorer og på enkeltsager, men mi-

nisteriet har ikke stillet krav til den revision, som de private revisorer

skal udføre. Dette gør, at der er stor forskel på, hvad revisorerne gen-

nemgår og erklærer sig på baggrund af i de forskellige kommuner.

•

Socialtilsynet, som godkender herbergernes årsbudgetter, har hverken

godkendt takstberegningsgrundlaget eller selve taksten. De private re-

visorer har i en række tilfælde gjort opmærksom på, at takstberegnin-

gen muligvis ikke er korrekt. Social- og Boligministeriet er ikke blevet

orienteret herom af Socialtilsynet.

Statsrevisorerne er enige i følgende anbefalinger fra Rigsrevisionen:

•

Social- og Boligministeriet bør afklare og understøtte kommunerne i

deres fortolkning af reglerne.

•

Social- og Boligministeriet bør opstille tydeligere krav til, hvad der skal

ligge til grund for påtegning af taksterne.

•

Social- og Boligministeriet bør overveje, om resultaterne i denne un-

dersøgelse giver anledning til at vurdere rammerne for andre områder

med statsrefusion.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Beretning nr. 1/2024 om statens refusion for ophold på herberger

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion

.......................................................................................................

1.1. Formål og konklusion

...........................................................................................................................

1.2. Baggrund

....................................................................................................................................................

1.3. Vurderingskriterier, metode og afgrænsning

..........................................................................

2. Statsrefusion for ophold på herberger

.................................................................................

2.1. Kommunernes grundlag for at anmode om refusion for ophold på

herberger

...................................................................................................................................................

2.2. Social- og Boligministeriets indsats for at understøtte, at kommunerne

anmoder om korrekt refusion for ophold på herberger

..................................................

Bilag 1. Metodisk tilgang

.....................................................................................................................................

Bilag 2. Herberger, der indgår i undersøgelsen

.......................................................................................

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Beretning nr. 1/2024 om statens refusion for ophold på herberger

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og

afgiver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk.

2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionens mandat til at gennemføre undersøgelsen følger af

§ 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 3 samt § 5, jf. § 6 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 15. Social- og Boligministeriet.

I undersøgelsesperioden 1. januar 2020 - 30. juni 2024 har der væ-

ret følgende ministre:

Astrid Krag: juni 2019 - december 2022

Pernille Rosenkrantz-Theil: december 2022 - august 2024

Ministeriet har skiftet ressort og navn i undersøgelsesperioden og er

benævnt med det nuværende navn.

Beretningen har i udkast været forelagt Social- og Boligministeriet,

hvis bemærkninger i videst muligt omfang er afspejlet i beretningen.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Beretning nr. 1/2024 om statens refusion for ophold på herberger

Introduktion og konklusion

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

Herberger

1. Når en hjemløs opholder sig på et herberg, betaler staten en del af kommunens ud-

gifter til opholdet

–

såkaldt statsrefusion. Formålet med denne beretning er at under-

søge, om statsrefusionen er korrekt beregnet, dvs. om staten dækker de udgifter, der

rent faktisk bør refunderes

–

hverken mere eller mindre.

Ved udgangen af 2023 var der 114 herberger fordelt i 53 kommuner, og ca. 7.200 per-

soner havde et kortere eller længere ophold på et herberg. Statens refusion til borge-

res ophold på herberger er steget fra 501 mio. kr. i 2014 til 716 mio. kr. i 2023 (2023-

priser).

Baggrunden for denne undersøgelse er, at der har været flere sager om forkert refu-

sion. Fx gik Social- og Boligministeriet i 2023 ind i en konkret sag om et herberg i Kø-

benhavns Kommune. Ministeriet traf afgørelse om, at der var indregnet udgifter i her-

bergstaksten, som ikke var i overensstemmelse med de gældende regler.

I 2023 konstaterede Rigsrevisionen i forbindelse med en undersøgelse om borgerfor-

løb fra psykiatrien til sociale botilbud, at der var stor variation i herbergernes takster.

I 2022 varierede taksten mellem 0 kr. og 6.062 kr. pr. døgn ifølge data fra Tilbudspor-

talen. Derudover viste undersøgelsen et eksempel på, at en herbergstakst efter social-

tilsynets opfattelse var ude af proportioner med personalenormeringen. Hvis takster-

ne er for høje, betaler staten for meget i refusion.

2. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Social- og Boligministeriet har sik-

ret, at staten udbetaler korrekt refusion for kommunernes udgifter til borgeres ophold

på herberger. Vi besvarer følgende spørgsmål i beretningen:

Har kommunerne sikret, at grundlaget for at anmode om refusion for ophold på

herberger er korrekt?

•

Har Social- og Boligministeriet understøttet, at kommunerne anmoder om korrekt

refusion for ophold på herberger?

•

Herberger er steder, hvor

hjemløse kan opholde sig mid-

lertidigt, hvis de har særlige

sociale problemer og ikke har

–

eller ikke kan opholde sig i

–

egen bolig. Kommunernes

pligt til at tilbyde ophold på

herberger følger af servicelo-

vens § 110.

Når vi i beretningen bruger be-

nævnelsen herberger, omfat-

ter det både herberger og for-

sorgshjem.

Tilbudsportalen

Tilbudsportalen indeholder

bl.a. oplysninger om forskel-

lige typer af tilbud på det soci-

ale område. Det er en online

portal, der skal styrke kommu-

nernes grundlag for at vælge

tilbud til borgerne og bl.a. bi-

drage til at skabe en generel

åbenhed og gennemskuelig-

hed i de tilbud, der er registre-

ret i portalen.

3. Social- og Boligministeriet har det overordnede ansvar for lovgivningen på hjemløse-

området, herunder at fastsætte regler for statens refusion af udgifter til ophold på her-

berger. Det er afgørende for udbetalingen af korrekt refusion, at herbergernes takster

er fastsat i overensstemmelse med gældende regler. Det er nemlig taksterne, der dan-

ner grundlag for beregningen af refusion.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Beretning nr. 1/2024 om statens refusion for ophold på herberger

| Introduktion og konklusion

Undersøgelsen omfatter 41 herberger i 23 kommuner, jf. bilag 2. Det svarer til 37 % af

alle herberger.

4. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i august 2023.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Beretning nr. 1/2024 om statens refusion for ophold på herberger

Introduktion og konklusion

Introduktion og konklusion |

Hovedkonklusion

Social- og Boligministeriet har ikke i tilstrækkelig grad sikret, at staten ud-

betaler korrekt refusion for kommunernes udgifter til borgeres ophold på

herberger. Det finder Rigsrevisionen utilfredsstillende. Konsekvensen er,

at staten i nogle tilfælde har dækket udgifter, som egentlig er kommunale.

Kommunerne har ikke i tilstrækkelig grad sikret, at grundlaget for at anmode om

refusion for ophold på herberger er korrekt

Kommunerne i undersøgelsen har alle én eller flere fejl i de takster, der danner grund-

laget for refusion. Det betyder, at kommuner har anmodet om refusion for udgifter, der

ikke er refusionsberettigede. Flere kommuner har over for Rigsrevisionen givet udtryk

for, at de er i tvivl om, hvordan reglerne skal fortolkes. Det betyder, at nogle kommuner

har indregnet udgifter, som andre kommuner ikke har indregnet i deres takster. Det har

ikke været muligt for Rigsrevisionen at opgøre, hvor stort et beløb der fejlagtigt er udbe-

talt i refusion. Det skyldes bl.a. mangelfuld dokumentation og uklare regler.

Social- og Boligministeriet har ikke i tilstrækkelig grad understøttet, at kommu-

nerne anmoder om korrekt refusion for ophold på herberger

Social- og Boligministeriet baserer sit tilsyn med korrekt refusion på revisionspåtegnin-

ger fra private revisorer og på enkeltsager. Socialtilsynet fører derudover et økonomisk

tilsyn med herberger.

Undersøgelsen viser, at Social- og Boligministeriet ikke har stillet krav til den revision,

som de private revisorer skal udføre, når de påtegner taksten. Rigsrevisionen kan kon-

statere, at der er stor forskel på, hvad de private revisorer gennemgår og erklærer sig

på baggrund af. Ministeriet har stillet forskellige krav til socialtilsynets økonomiske til-

syn, men ikke til, hvordan de private revisorers påtegninger skal bruges i tilsynet, her-

under hvornår ministeriet skal orienteres. Det er således op til socialtilsynet selv at

vurdere, om takstpåtegningerne skal indgå i deres økonomiske tilsyn med herbergerne.

Socialtilsynet godkender herbergernes årsbudgetter, men godkender hverken takst be-

regningsgrundlaget eller selve taksten. Undersøgelsen viser, at de private revisorer i en

række tilfælde har gjort opmærksom på, at takstberegningen muligvis ikke er korrekt.

Ministeriet er ikke blevet orienteret herom.

Endelig viser undersøgelsen, at Social- og Boligministeriet er gået ind i 2 konkrete sager,

hvor ministeriet har haft viden om, at refusion er udbetalt i strid med reglerne. Mini-

steriet har imidlertid ikke i forlængelse af de konkrete sager skabt klarhed om reglerne

over for kommunerne generelt. Det er på den baggrund Rigsrevisionens vurdering, at

ministeriet ikke i tilstrækkelig grad har understøttet kommunerne i deres fortolkning

af reglerne. Ministeriet bør sikre, at der skabes den nødvendige klarhed om regelgrund-

laget. Ministeriet bør være proaktivt, fordi reglerne efter ministeriets egen vurdering

er vanskelige. Ministeriet bør overveje, om resultaterne i denne undersøgelse giver an-

ledning til at se på andre områder med statsrefusion.

Samlet set har Social- og Boligministeriet ikke skabt de nødvendige forudsætninger for

at vide, om taksten er fastsat i overensstemmelse med reglerne. Det betyder, at ministe-

riet ikke har tilstrækkelig sikkerhed for, at grundlaget for refusionen er korrekt.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Beretning nr. 1/2024 om statens refusion for ophold på herberger

Statsrefusion for ophold på herberger

| Introduktion og konklusion

1.2. Baggrund

Handlekommune

Handlekommunen er den

kommune, som har pligt til at

yde hjælp efter serviceloven.

Handlekommunen for en bor-

ger med ophold på herberg er

som udgangspunkt den kom-

mune, hvor borgeren boede

eller sædvanligvis opholdt sig

før opholdet på herberget.

5. Der findes forskellige typer af herberger i Danmark. Det skyldes, at borgere på et

herberg ofte også har udfordringer ud over hjemløshed. Det kan fx være alkohol- og

stofmisbrug og psykisk sygdom. Det stiller krav til herbergerne om at kunne rumme

en bred målgruppe og tilbyde støtte, omsorg og hjælp af forskellig karakter.

En borger kan frit henvende sig til et herberg for at få ophold. Det er herberget, der vur-

derer, om borgeren falder inden for målgruppen for et ophold. Når en borger har op-

holdt sig på et herberg, opkræver herberget betaling for opholdet hos borgerens hand-

lekommune. Handlekommunen anmoder kvartalsvist Social- og Boligministeriet om

refusion for en del af kommunens udgifter.

Et herbergs takst fastsættes på baggrund af budgetterede direkte og indirekte udgif-

ter ved driften af herberget. De udgifter, der kan og skal medregnes i taksten, frem-

går af finansieringsbekendtgørelsen. For de herberger, der indgår i undersøgelsen, er

det kommunen, der foretager takstberegningen.

6. Frem til den 30. september 2023 kunne kommunerne få refunderet 50 % af udgif-

terne til ophold på herberger, uanset opholdets længde. Reglerne er ændret fra den 1.

oktober 2023, så staten refunderer 50 % af kommunens udgifter til ophold i 90 dage

pr. løbende år. Der er ikke refusion for ophold herudover. I overgangsperioden fra den

1. oktober 2023 til den 31. marts 2026 ydes refusionen for ophold i 120 dage pr. løben-

de år. De nye regler, som har til hensigt, at kommunerne skal finde en varig boligløsning

til hjemløse, har ikke været gældende i undersøgelsesperioden.

Direkte og indirekte

udgifter

Direkte udgifter

er udgifter,

der kan henføres direkte til

det enkelte herberg, fx løn til

personale på herberget.

Indi-

rekte udgifter

er udgifter, som

ikke er direkte henførbare til

herberget. Det er fx udgifter til

central administration i kom-

munen.

Finansierings-

bekendtgørelsen

Bekendtgørelse om finansie-

ring af visse ydelser og tilbud

efter lov om social service og

barnets lov samt betaling for

unges ophold i Kriminalforsor-

gens institutioner.

(Finansie-

ringsbekendtgørelsens fulde

titel).

1.3. Vurderingskriterier, metode og afgrænsning

Vurderingskriterier

7. Vi har for det første undersøgt, om kommunerne har sikret, at grundlaget for at an-

mode om refusion for ophold på herberger er korrekt.

Regnskabs-

bekendtgørelsen

Bekendtgørelse om statsrefu-

sion og tilskud samt regn-

skabsaflæggelse og revision

på visse områder inden for

Social-, Bolig- og Ældremini-

steriets, Beskæftigelsesmini-

steriets, Udlændinge- og Inte-

grationsministeriets og Bør-

ne- og Undervisningsministe-

riets ressortområder.

(Regn-

skabsbekendtgørelsens fulde

titel).

Kommunerne har myndigheds- og forsyningsansvaret på socialområdet, herunder an-

svar for herberger, jf. servicelovens § 110. Det følger derudover af regnskabsbekendt-

gørelsens § 62, stk. 1, at kommunerne kun kan få refusion for udgifter til ophold på her-

berger, der er afholdt efter reglerne. Reglerne om, hvilke udgifter der kan afholdes, er

beskrevet i finansieringsbekendtgørelsens § 2.

Vi har for det andet undersøgt, om Social- og Boligministeriet har understøttet, at kom-

munerne anmoder om korrekt refusion for ophold på herberger. Ministeriet er ansvar-

lig for den lovgivning, der regulerer hjemløseindsatsen, herunder fastsættelsen af reg-

ler for takster for ophold på herberger.

Social- og Boligministeriet har over for Rigsrevisionen givet udtryk for, at regelgrund-

laget er komplekst. Det er derfor vigtigt, at ministeriet er proaktivt i forhold til at sikre,

at der skabes den nødvendige klarhed om regelgrundlaget.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Beretning nr. 1/2024 om statens refusion for ophold på herberger

Introduktion og konklusion |

Social- og Boligministeriet aflægger regnskab for egne bevillinger over for Folketinget.

Ministeriet har ansvaret for, at der aflægges et rigtigt regnskab, og at bevillingerne er

brugt til det formål, som Folketinget har bevilget. Det betyder, at ministeriet har pligt

til at sikre, at bevillingerne afholdes med hjemmel i lovgivningen.

Metode

8. Undersøgelsen omfatter alle kommuner, der havde kommunale herberger eller

driftsoverenskomst med ét eller flere selvejende herberger i 2022. Det svarer til 37 %

af alle herberger i 2022. Ifølge vores opgørelse svarer antallet af godkendte pladser på

disse herberger til 48 % af alle herbergspladser i 2022.

Driftsoverenskomst

9. I 2022 var 56 % af herbergerne private herberger uden kommunal driftsoverens-

komst. Rigsrevisionen har for den type herberger kun adgang til det materiale, som

kommunen eventuelt indhenter i sit tilsyn. For at kunne afdække, om der har været

fejl i taksterne, har vi gennemgået dokumentationen helt ned på enkeltpostniveau.

Sådanne detaljerede oplysninger har kommunerne typisk ikke indhentet. Vi har der-

for afgrænset os fra at tage private herberger uden kommunal driftsoverenskomst

med i undersøgelsen. I 2022 var 5 % af herbergerne regionale eller private herberger

med regional driftsoverenskomst. Vi har afgrænset os fra disse af resursemæssige

hensyn.

De herberger, der ikke indgår i undersøgelsen, er underlagt samme regler for takstfast-

sættelse som herbergerne, der indgår i undersøgelsen. Derfor kan nogle af de problem-

stillinger, som vi peger på i undersøgelsen, også gælde for de herberger, der ikke ind-

går i undersøgelsen.

Undersøgelsen omfatter ikke herberger på finansloven, da de ikke er kommunalt fi-

nansieret

–

og i øvrigt er underlagt andre regler for takstfastsættelse. Der er tale om

herbergerne Kofoeds Skole og Møltrup Optagelseshjem.

Aftale mellem et privat eller

selvejende herberg og en kom-

mune/region om driften af et

tilbud. Der er ikke pligt til at

indgå en driftsaftale. Der stil-

les ikke krav til indholdet i

driftsaftalen, men den vil ty-

pisk som minimum indeholde

bestemmelser om finansiering

samt udpegning af ledelse og

medlemmer til bestyrelsen.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Beretning nr. 1/2024 om statens refusion for ophold på herberger

| Introduktion og konklusion

I 2022 var der 23 kommuner med 41 herberger, som enten var kommunale eller selv-

ejende med kommunal driftsoverenskomst. Figur 1 viser, hvilke kommuner der indgår

i undersøgelsen.

Figur 1

Kommuner, der indgår i undersøgelsen

5 kommuner med

både kommunale herberger

og driftsoverenskomst

med selvejende herberger

14 kommuner kun

med kommunale herberger

•

Esbjerg Kommune

•

(3 kommunale og 1 selvejende)

Københavns Kommune

(5 kommunale og 3 selvejende)

Aalborg Kommune

(1 kommunalt og 1 selvejende)

Aarhus Kommune

(2 kommunale og 3 selvejende)

Frederiksberg Kommune

(1 kommunalt og 2 selvejende)

•

Gladsaxe Kommune (2)

Guldborgsund Kommune (1)

Haderslev Kommune (1)

Helsingør Kommune (1)

Holbæk Kommune (1)

Holstebro Kommune (1)

Horsens Kommune (1)

Ishøj Kommune (1)

Kolding Kommune (1)

Næstved Kommune (1)

Odense Kommune (1)

Silkeborg Kommune (1)

Svendborg Kommune (1)

Viborg Kommune (1)

4 kommuner kun

med driftsoverenskomst

med selvejende herberger

•

Gentofte Kommune (1)

Glostrup Kommune (1)

Randers Kommune (1)

Slagelse Kommune (1)

Note: Tal i parentes angiver antallet af herberger, der er i kommunen.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Tilbudsportalen.

Socialtilsyn

Der er 5 kommunale socialtil-

syn. De 5 socialtilsyn har til op-

gave at godkende samt føre

driftsorienteret tilsyn med

bl.a. herbergerne. Socialtilsy-

net vurderer herbergernes

kvalitet, herunder den økono-

miske kvalitet. Socialtilsynets

tilsyn omfatter ikke, om tilbud-

dene har beregnet deres tak-

ster korrekt.

10. Undersøgelsen baserer sig primært på gennemgang af dokumenter fra Social- og

Boligministeriet og de 23 kommuner. Vi har haft en skriftlig dialog med alle kommuner

om materialet og foreløbige resultater. Vi har både undersøgt herbergernes budgette-

rede udgifter og de faktisk afholdte udgifter.

For at understøtte revisionen har vi i løbet af undersøgelsen holdt møder med Social-

og Boligministeriet, Socialtilsyn Hovedstaden og Socialtilsyn Syd.

11. Undersøgelsens metode uddybes i bilag 1.

12. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 1.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Beretning nr. 1/2024 om statens refusion for ophold på herberger

Introduktion og konklusion |

Afgrænsning

13. Vi har undersøgt kommunernes grundlag for statsrefusion for regnskabsåret 2022.

Det skyldes, at regnskabet for 2023 ikke forelå, da vi igangsatte undersøgelsen. Under-

søgelsen af Social- og Boligministeriets indsats for at understøtte, at kommunerne

anmoder om korrekt refusion for ophold på herberger, dækker perioden fra 2020 til

og med 2. kvartal 2024.

14. Herbergernes takster består af en række udgiftsposter. Vi har gennemgået perso-

nale-, administrations- og ejendomsudgifter for 2022. Vi har udvalgt disse udgiftska-

tegorier ud fra en vurdering af risiko og væsentlighed. De udgør mere end 70 % af her-

bergernes budgetterede udgifter i 2022. De øvrige udgiftskategorier består bl.a. af

kompetenceudvikling og borgerrelaterede omkostninger som fx aktiviteter, hushold-

ning og transport.

Social- og Boligministeriet har i en afgørelse til Københavns Kommune tidligere kon-

stateret fejl i forhold til bl.a. sundhedsydelser. Vi har derfor haft et særskilt fokus på

udgifter til sundhedsydelser. En stor del af disse udgifter er inkluderet i de udgiftska-

tegorier, der indgår i denne undersøgelse. Vi inkluderer også de udgifter til sundheds-

ydelser, der ligger ud over de undersøgte udgiftskategorier.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Beretning nr. 1/2024 om statens refusion for ophold på herberger

| Statsrefusion for ophold på herberger

2. Statsrefusion for

ophold på herberger

15. Dette kapitel handler om, hvorvidt Social- og Boligministeriet har sikret, at staten

udbetaler korrekt refusion for kommunernes udgifter til borgeres ophold på herberger.

Vi har derfor undersøgt:

om kommunerne har sikret, at der er et korrekt grundlag for at anmode om refusion

for ophold på herberger (2.1)

•

om Social- og Boligministeriet har understøttet, at kommunerne anmoder om kor-

rekt refusion for ophold på herberger (2.2).

•

Betingelser for at få stats-

refusion

Ifølge regnskabsbekendtgø-

relsens § 3 skal følgende være

opfyldt for at opnå statsrefu-

sion:

1) Ydelsen eller tilskuddet

skal være tildelt i overens-

stemmelse med lovgivnin-

gen.

2) Udgifterne skal være bog-

ført i overensstemmelse

med konteringsreglerne.

3) Kravene i regnskabsbe-

kendtgørelsen skal være

opfyldt.

2.1. Kommunernes grundlag for at anmode om refusion

for ophold på herberger

16. For at undersøge, om kommunerne har sikret, at der er et korrekt grundlag for at

anmode om refusion for ophold på herberger, har vi gennemgået kommunernes takst-

beregningsgrundlag.

Det fremgår af regnskabsbekendtgørelsen, at kommunerne kun kan få refunderet ud-

gifter, der er afholdt efter reglerne, jf. § 62, stk. 1.

Udgifterne skal relatere sig til de ydelser og den hjælp, der kan tilbydes borgere på her-

berger, jf. servicelovens § 110. Boks 1 viser de indtægts- og udgiftstyper, der må indreg-

nes i taksten ifølge finansieringsbekendtgørelsens § 2.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Beretning nr. 1/2024 om statens refusion for ophold på herberger

Statsrefusion for ophold på herberger |

Boks 1

Finansieringsbekendtgørelsens § 2

”§

2, stk. 2. Følgende indtægts- og omkostningstyper indgår i beregningsgrundlaget:

1) Almindelige indtægter, herunder indtægter fra salg af producerede ydelser.

2) Alle direkte og indirekte driftsomkostninger, f.eks. personaleomkostninger, borgerrelaterede udgifter, administrations-

omkostninger, omkostninger til kompetenceudvikling, ejendomsomkostninger, afskrivninger og forrentning af kapital.

3) Andelen af eventuel central ledelse og administration fastsat som de faktiske omkostninger eller som en fast procent af

et tilbuds øvrige budget.

4) Udgifter forbundet med tilsyn.

5) Indregnet over- eller underskud efter reglerne i §§ 3-7.

Stk. 3. For kvindekrisecentre og forsorgshjem, jf. §§ 109 og 110 i lov om social service, skal følgende omkostninger tillige ind-

gå i beregningsgrundlaget:

1) Omkostninger ved ophold for danske statsborgere, hvis den tidligere handlekommune ikke kan findes.

2) Omkostninger ved ophold for udenlandske statsborgere, hvis der ikke kan findes en dansk handlekommune.

”

Note: I forbindelse med lovændring L27 2021-22 blev følgende tilføjet: Udgifter til sundhedsfaglig behandling, som ikke er forbeholdt be-

stemte autoriserede sundhedspersoner at udføre, og som ydes af tilbuddets personale i tilbuddet, samt udgifter til sundhedsfa glig

behandling, som er forbeholdt bestemte autoriserede sundhedspersoner at udføre, og som udføres efter delegation af tilbuddets

personale i tilbuddet. Disse kan først indgå i takster for 2023.

17. Undersøgelsen viser, at kommunerne ikke har sikret, at der er et korrekt grundlag

for at anmode om refusion for ophold på herberger.

18. Tabel 1 viser, hvor stor en andel af kommunerne der havde fejl i deres beregnings-

grundlag inden for de forskellige fejlkategorier. Vi har brugt en bagatelgrænse. Hvis vi

har registreret fejl på et samlet beløb under 500 kr. inden for den specifikke fejlkate-

gori for den enkelte kommune medtages det ikke i opgørelsen nedenfor.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Beretning nr. 1/2024 om statens refusion for ophold på herberger

| Statsrefusion for ophold på herberger

Tabel 1

Andelen af kommuner med forskellige fejl i beregningsgrundlaget

Fejlkategori

Afskrivning og forrentning af bygninger og grunde

Fejlprocent

89 %

Selvejende herbergers indirekte udgifter

89 %

Sundhedsydelser

65 %

Natherberger

43 %

Andre fejl

43 %

Note: N = 23 kommuner. For fejlkategorien afskrivninger og forrentninger af bygninger og grunde indgår der 19

kommuner. Det skyldes, at de øvrige kommuners herberger lejer bygninger i stedet for at eje. For fejlka-

tegorien selvejende herbergers indirekte udgifter indgår der 9 kommuner. Det skyldes, at der er 9 kom-

muner, som har driftsoverenskomst med selvejende herberger.

Kilde:

Rigsrevisionens opgørelse på baggrund af regnskaber og budgetter fra kommunerne.

Det fremgår af tabel 1, at en betydelig andel kommuner har fejl i deres grundlag for at

beregne takster. Alle 23 kommuner havde én eller flere fejl i deres beregningsgrundlag.

I det følgende gennemgår vi fejlkategorierne fra tabel 1.

Afskrivning og forrentning af bygninger og grunde

19. Både de kommunale og de selvejende herberger, som ejer bygninger, kan medreg-

ne afskrivninger for de bygninger, der indgår i herbergernes drift, i takstberegningen.

Derudover kan kommunale herberger medregne forrentning af bygninger og grunde i

takstberegningen.

En bygnings værdi skal hvert år reduceres med et fast beløb, indtil bygningen er fuldt

afskrevet. Herbergers levetid er fastlagt til 25-30 år, jf. reglerne i Budget- og regn-

skabssystem for kommuner. Hvis en kommune fastsætter en kortere levetid, vil det

betyde, at den årlige afskrivning bliver større. Dermed bliver statsrefusionen højere.

20. Vores gennemgang viser, at 89 % af kommunerne har fejl i afskrivninger og forrent-

ninger af deres bygninger og grunde. Vi har både set eksempler på, at der er blevet

indregnet for mange og for få udgifter i taksterne.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Beretning nr. 1/2024 om statens refusion for ophold på herberger

Statsrefusion for ophold på herberger |

For det første har kommunerne i mere end halvdelen af sagerne med fejl ikke et ajour-

ført overblik over bygningens værdi (anlægskartoteket). Da bygningens værdi danner

grundlag for beregningen af både afskrivninger og forrentninger, er der dermed ikke

sikkerhed for, at den del af takstberegningen er korrekt.

For det andet har ca. halvdelen af kommunerne indregnet afskrivninger fejlagtigt, fx

ved at anvende en kortere levetid for bygninger, end reglerne tilsiger. Dette gør, at tak-

sten og dermed refusionen bliver højere.

For det tredje har ca. en tredjedel af kommunerne en fejlagtig indregning af forrentning

i taksterne.

21. Boks 2 viser et eksempel, hvor Københavns Kommune har valgt en såkaldt husle-

jemodel for de herberger, hvor kommunen ejer bygningerne. I stedet for at indregne

afskrivninger indregner kommunen udgifter til husleje i taksten.

Anlægskartoteket

Anlægskartoteket indeholder

oplysninger om kommunens/

herbergets materielle aktiver.

Det er oplysninger om type af

aktiv (fx bygning eller grund),

aktivets anvendelse (fx admi-

nistrative formål), aktivets

værdi (fx købspris og værdi ef-

ter afskrivninger) samt årets

akkumulerede af-, ned- og op-

skrivninger af aktivet.

Afskrivning og forrentning

medtages i taksten med ud-

gangspunkt i anlægskartote-

ket. Anlægskartoteket skal

derfor være retvisende og op-

dateret.

Boks 2

Københavns Kommunes huslejemodel

Huslejeudgiften i Københavns Kommune beregnes uafhængigt af årets afskrivninger. Huslejen er fastsat efter den offentli-

ge vurdering fra 2004 og prisfremskrives årligt. Dertil bliver huslejen forrentet med 7,5 % årligt.

Hvis kommunen bruger afskrivninger i beregningen af taksterne, vil der ikke længere være udgifter, der kan indregnes, når

bygningerne er fuldt afskrevet efter 25-30 år. Med huslejemodellen vil udgifterne derimod kontinuerligt stige over tid. Kom-

munen kan derfor, når de bruger huslejemodellen, indregne flere udgifter på sigt over en årrække og dermed få mere i refu-

sion fra staten.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Københavns Kommune.

Rigsrevisionen kan konstatere, at Københavns Kommunes revisor i påtegningen af

taksterne for 2024 har gjort opmærksom på brugen af huslejemodellen, og at det ik-

ke er i overensstemmelse med takstmodellen. Københavns Kommune bruger fortsat

huslejemodellen i takstberegningen. Rigsrevisionen har i forbindelse med undersøgel-

sen forelagt Social- og Boligministeriet en beskrivelse af Københavns Kommunes hus-

lejemodel. Det er ikke lykkedes Rigsrevisionen at få ministeriet til at forholde sig til, om

huslejemodellen er lovlig.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Beretning nr. 1/2024 om statens refusion for ophold på herberger

| Statsrefusion for ophold på herberger

Indirekte udgifter

Indirekte udgifter er fællesud-

gifter eller udgifter, der afhol-

des på centralt niveau. Det kan

fx være udgifter til central ad-

ministration og ledelse i kom-

munen, herunder politikere,

kontorfaciliteter, kurser, cen-

trale it-systemer og software.

Selvejende herbergers indirekte udgifter

22. Et herberg og en kommune kan aftale, at herberget køber tekniske eller admini-

strative ydelser af kommunen, fx lønadministration og it-support. Disse udgifter ind-

går i herbergets takst som indirekte udgifter, også kaldet overheadudgifter.

Social- og Boligministeriet har oplyst både i et svar til Folketinget og til Rigsrevisionen,

at selvejende herberger med driftsoverenskomst med en kommune ikke kan indreg-

ne overheadudgifter, der er beregnet med en fast procentsats. Overheadudgifter skal

beregnes på baggrund af de faktiske udgifter. Vi har lagt ministeriets svar og fortolk-

ning af reglerne til grund for vores vurdering af kommunernes beregning af overhead-

udgifterne.

23. Vi kan konstatere, at 89 % af kommunerne, der har driftsoverenskomst med selv-

ejende herberger, bruger en fast overheadprocent til at beregne udgifterne til kommu-

nens tekniske eller administrative ydelser. Kommunerne kan ikke dokumentere, at pro-

centsatsen afspejler de faktiske udgifter.

24. Flere kommuner har oplyst til Rigsrevisionen, at det efter deres opfattelse ikke

fremgår klart af reglerne, at de ikke må bruge en fast procentsats i takstberegningen.

Kommunerne refererer til, at der med hjemmel i finansieringsbekendtgørelsens § 2,

stk. 2, nr. 3, efter deres vurdering kan indregnes overheadudgifter på baggrund af en

fast procentsats. Af bestemmelsen fremgår det, at der i takstberegningsgrundlaget

kan indregnes andelen af eventuel central ledelse og administration fastsat som de

faktiske omkostninger eller som en fast procent af et tilbuds øvrige budget.

Ifølge Social- og Boligministeriet kan finansieringsbekendtgørelsens § 2, stk. 2, nr. 3,

ikke bruges for selvejende herberger med kommunal driftsoverenskomst. Det skyl-

des, at disse ikke er en del af den kommunale organisation på en måde, så institutio-

nen skal medfinansiere kommunale direktører, ledelsessekretariater mv. I stedet er

det finansieringsbekendtgørelsens § 2, stk. 2, nr. 2, der skal bruges. Her skal udgifter

indregnes som en driftsomkostning. Det kræver, at det er sandsynliggjort, at udgifter-

ne er et udtryk for de faktiske omkostninger.

Rigsrevisionen finder, at Social- og Boligministeriet bør tydeliggøre reglerne over for

kommunerne.

Sundhedsydelser

Sundhedsydelser omfatter

undersøgelse, diagnosticering,

sygdomsbehandling, fødsels-

hjælp, genoptræning, sund-

hedsfaglig pleje samt forebyg-

gelse og sundhedsfremme, jf.

sundhedslovens § 5.

Sundhedsydelser

25. Det har i den periode, vi har undersøgt, ikke været tilladt at indregne udgifter til

sundhedsydelser i taksten. Hvis et herberg fx udleverer medicin til borgerne, kan ud-

gifterne ikke indregnes i taksten og dermed refunderes.

I 2022 blev der gennemført en lovændring vedrørende indregning af udgifter til sund-

hedsydelser i taksten, jf. boks 3.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Beretning nr. 1/2024 om statens refusion for ophold på herberger

Statsrefusion for ophold på herberger |

Boks 3

Ændring af reglerne for indregning af sundhedsydelser

Fra 2023 blev det muligt at indregne visse former for sundhedsydelser, fx simpel sårpleje eller medicinhåndtering. Ifølge be-

mærkningerne til lovforslaget er der tale om indsatser, der ligger tæt op ad den almindelige omsorg, som er en naturlig del

af dagligdagen på et herberg.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Social- og Boligministeriet.

Vores gennemgang viser samlet, at 65 % af kommunerne har indregnet udgifter til

sundhedsydelser i taksten. Dette var i strid med reglerne på undersøgelsestidspunktet.

61 % af kommunerne har indregnet løn til sundhedspersonale i taksten og har dermed

fejlagtigt hjemtaget en for høj refusion. Der er tale om løn til læger, sygeplejersker, so-

cial- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt psykologer.

57 % af kommunerne har indregnet udgifter til sundhedsartikler i taksten, fx medicin,

kanyler, sårplejecremer mv.

26. Vi kan på det foreliggende grundlag ikke opgøre, hvor meget refusion der samlet

set er udbetalt på et fejlagtigt grundlag. Det skyldes, at personalet, der udfører sund-

hedsfaglige opgaver, ofte også udfører andre opgaver, der lovligt kan indregnes i tak-

sten. Der er for stor usikkerhed forbundet med at estimere, hvor meget af deres løn

der går til at løse sundhedsfaglige opgaver.

Boks 4 viser et eksempel på et herberg, hvor der i strid med gældende regler er indreg-

net udgifter til sundhedsydelser i taksten. Her har vi med større sikkerhed kunnet esti-

mere, hvor meget af budgettet der er afsat til sundhedsydelser.

Boks 4

Eksempel på et herberg med en særlig sundhedsfaglig indsats

Borgere med ophold på herberget kan få hjælp af en læge, af sygeplejersker og af social- og sundhedsassistenter til bl.a. af-

giftning og afrusning.

Budgettet for 2022, der ligger til grund for takstberegningen, var på knap 15,6 mio. kr. Rigsrevisionen anslår, at knap 11,5 mio. kr.

er budgetteret til sundhedsydelser. Det betyder, at der kan være hjemtaget op til 5,75 mio. kr. i statsrefusion i 2022 uden

hjemmel.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af gennemgået materiale fra kommunen.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Beretning nr. 1/2024 om statens refusion for ophold på herberger

| Statsrefusion for ophold på herberger

Natherberger

Natherberger kaldes også

natcafeer eller natvarmestuer.

Natherberger

27. Det fremgår af Social- og Boligministeriets socialpolitiske redegørelse fra 2022,

at natherberger er tilbud, der ikke har en direkte hjemmel i serviceloven. Det betyder,

at kommunerne ikke kan få refusion for driften af natherberger.

Det er dermed ikke i overensstemmelse med reglerne at indregne udgifter til nather-

berger i taksten for herberger.

Ifølge Social- og Boligministeriet vil et natherberg i princippet kunne finansieres over

taksten for herberger, hvis det er den samme person, som både benytter en herbergs-

plads og en natherbergsplads. Natherberger benyttes dog primært af hjemløse, der ik-

ke allerede er indskrevet på et herberg. Det er derfor typisk ikke samme personkreds,

som benytter både herberg og natherberg. Boks 5 beskriver natherberger som tilbud.

Boks 5

Natherberger

Natherberger giver mulighed for, at de mest udsatte hjemløse kan få dækket basale be-

hov som ly for natten, mad og et bad. Typisk åbner natherbergerne for indskrivning mel-

lem kl. 18.00 og 22.00. Borgerne udskrives typisk mellem kl. 08.00 og 10.00 dagen efter.

En kommune havde indregnet 3 mio. kr. fra driften af et natherberg i takstgrundlaget for

2022. Det betyder, at der kan være hjemtaget op til 1,5 mio. kr. i statsrefusion i 2022 uden

hjemmel.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af gennemgået materiale fra kommunerne.

28. Vores gennemgang viser, at 43 % af kommunerne indregner udgifter til natherber-

ger i taksten.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Beretning nr. 1/2024 om statens refusion for ophold på herberger

Statsrefusion for ophold på herberger |

Andre fejl

29. Gennemgangen viser, at der er en række andre fejl i kommunernes takstbereg-

ningsgrundlag. Disse fremgår af boks 6.

Boks 6

Andre fejl i kommunernes grundlag for at anmode om refusion

Herberger i almene boliger: Vi har set eksempler på herberger, der drives i almene boliger, hvor dette ikke er i overens-

stemmelse med reglerne.

Aktivitets- og samværstilbud: Vi har i vores gennemgang set eksempler på herberger, der har aktivitets- og samværstilbud.

I disse tilbud er det ikke en forudsætning, at man er indskrevet på herberget. Der tilbydes heller ikke overnatnings mu-

ligheder. Disse tilbud må derfor anses for at være en kommunal ydelse, der fx kan henføres under servicelovens § 104. Ud-

gifterne kan dermed ikke indregnes i herbergstaksten.

Krisecenterpladser: Vi har identificeret tilbud, som både har kvindekrisecenterpladser og herbergspladser. På undersøgel-

sestidspunktet var der en særskilt lovbestemmelse, der regulerede kvindekrisecenterpladser. Der er stor forskel på den

indsats, der kan gives på kvindekrisecentre og på herberger, og derfor er der også forskel på de udgifter, der er forbundet med

disse. Vi har set eksempler, hvor kommunen bruger den samme takstberegning til hele tilbuddet og sandsynliggør ikke ved

hjælp af beregninger, om udgifterne til kvindekrisecenterpladserne og herbergspladserne er de samme.

Fejlkonteringer: Flere kommuner har konteret udgifter, der ikke var relevante for de pågældende herberger. Disse fejlkon-

teringer omfatter bl.a. udgifter til kommunale ydelser eller indsatser efter andre paragraffer i serviceloven. Det har en be tyd-

ning, hvilke udgifter der konteres på herberget, da årets opgørelse af over- og underskud kan påvirke næste års takst og der-

med refusionen. Nogle af beløbene er indtægter, og andre er udgifter, og det er derfor forskelligt, om taksten er blevet for høj

eller for lav som følge heraf. Samlet set er der blevet hjemtaget for meget i statsrefusion, når beløbene lægges sammen.

Øvrigt: Vi har set nogle få øvrige fejl, der omfatter fejl i anvendt lønfordelingsnøgle, udgifter til andre paragraffer efter ser vi-

celoven og fejl i overheadberegning.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af gennemgået materiale fra kommunerne.

2.2. Social- og Boligministeriets indsats for at under-

støtte, at kommunerne anmoder om korrekt refusion for

ophold på herberger

30. Vi har undersøgt, om Social- og Boligministeriet har understøttet, at kommunerne

anmoder om korrekt refusion for ophold på herberger.

Social- og Boligministeriet har pligt til at sikre, at der ikke udbetales refusion i tilfælde,

hvor der ikke er hjemmel til det. Ministeriet har bl.a. på den baggrund fastsat regler om,

at taksten skal påtegnes af en privat revisor. Derudover har ministeriet fastsat regler

for socialtilsynets økonomiske tilsyn med herbergerne. For at skabe grundlaget for en

korrekt administration bør ministeriet som lovgiver sikre klare regler samt korrigere

eventuelle misforståelser i reglerne.

31. Undersøgelsen viser, at Social- og Boligministeriet ikke i tilstrækkelig grad har un-

derstøttet, at kommunerne anmoder om korrekt refusion for ophold på herberger.

Servicelovens § 104

Kommunalbestyrelsen skal til-

byde aktivitets- og samværs-

tilbud til personer med bety-

deligt nedsat fysisk eller psy-

kisk funktionsevne eller med

særlige sociale problemer til

opretholdelse eller forbedring

af personlige færdigheder el-

ler af livsvilkårene.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Beretning nr. 1/2024 om statens refusion for ophold på herberger

| Statsrefusion for ophold på herberger

Revisors påtegnelse af taksten

32. Et herbergs takst skal påtegnes af en revisor. Det følger af bekendtgørelse om Til-

budsportalens § 10, stk. 2, og dette gælder både i forhold til taksten for kommunale og

regionale herberger samt for private herberger. Påtegningen er udarbejdet til kommu-

nalbestyrelsen og Social- og Boligministeriet. Det er kommunalbestyrelserne, der god-

kender de kommunale regnskaber.

33. Social- og Boligministeriet har mulighed for at stille krav til, hvad der skal ligge til

grund for revisionspåtegningen. Ministeriet kan fx udarbejde en revisionsinstruks.

34. Undersøgelsen viser, at Social- og Boligministeriet ikke har udarbejdet en revisions-

instruks eller har stillet krav til, hvad der skal ligge til grund for påtegningen af taksten

på de undersøgte herberger. Derudover er det ikke entydigt, hvornår en fejl skal have

betydning for, om en takst kan påtegnes. Det betyder, at ministeriet ikke har forholdt

sig konkret til, hvilken betydning det skal have for påtegningen, hvis revisor finder, at

et herberg fx medtager udgifter til sundhedsfaglig indsats i taksten.

Social- og Boligministeriet har stillet krav om, at revisorerne skal gennemgå en række

revisionspunkter, som skal vedlægges revisionspåtegningen i forhold til de private her-

bergers regnskaber. Dette er et eksempel på, at ministeriet i andre sammenhænge stil-

ler krav til, hvilke punkter revisorerne skal gennemgå, når de lægger påtegninger til

grund for deres tilsyn.

Social- og Boligministeriet har i forbindelse med denne undersøgelse, nærmere be-

stemt i juni 2024, udsendt en orienteringsskrivelse til de private revisorer, hvor mini-

steriet gør opmærksom på reglerne. Desuden skriver ministeriet, at revisor skal påse,

at der ikke indgår udgiftsposter i beregningsgrundlaget, som ikke fremgår af finansie-

ringsbekendtgørelsen.

35. Som en del af undersøgelsen har vi gennemgået det materiale, som påtegninger-

ne af 2022-taksterne er baseret på. Vi kan konstatere, at det varierer meget, hvilket

materiale revisorerne gennemgår som grundlag for påtegningen. I mange tilfælde er

det primært materiale med kommunens summerede budget- og regnskabstal, der lig-

ger til grund for takstberegningen. I andre tilfælde er der også foretaget gennemgang

af fx anlægskartoteket.

I lyset af omfanget af fundne fejl, jf. afsnit 2.1, finder Rigsrevisionen, at Social- og Bolig-

ministeriet bør opstille tydelige krav til, hvad der skal ligge til grund for påtegninger af

taksterne.

Rammerne for socialtilsynets økonomiske tilsyn

36. Socialtilsynet godkender ansøgninger om oprettelse af herberger efter servicelo-

ven og fører tilsyn med disse. Som et led i tilsynet kan socialtilsynet fjerne godkendel-

sen igen. En del af tilsynet er et økonomisk tilsyn. Socialtilsynet er underlagt Social- og

Boligstyrelsens auditfunktion under Social- og Boligministeriet. Det indebærer bl.a.,

at styrelsen løbende skal følge og understøtte praksis i socialtilsynet. Derudover skal

Social- og Boligstyrelsen gennemføre faglige undersøgelser og understøtte socialtil-

synets godkendelses- og tilsynsopgave med relevant vejledning, materialer mv. Social-

og boligministeren har beføjelse til at fastsætte nærmere regler for socialtilsynets op-

gavevaretagelse, herunder for det økonomiske tilsyn.

Det økonomiske tilsyn

Socialtilsynet skal vurdere,

om et tilbud har den fornødne

økonomiske kvalitet, jf. social-

tilsynslovens § 11a og § 11b. So-

cialtilsynet skal tage stilling til,

om tilbuddets økonomi er bæ-

redygtig, om tilbuddets økono-

mi giver mulighed for den for-

nødne kvalitet i tilbuddet i for-

hold til prisen og i forhold til

tilbuddets målgruppe, og om

der er gennemsigtighed i til-

buddets økonomi.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Beretning nr. 1/2024 om statens refusion for ophold på herberger

Statsrefusion for ophold på herberger |

37. Undersøgelsen viser, at Social- og Boligministeriet har stillet krav til socialtilsynets

økonomiske tilsyn, men ikke til, hvordan de private revisorers påtegninger skal indgå i

tilsynet, herunder hvornår ministeriet skal orienteres, hvis påtegningerne indeholder

oplysninger af betydning for takstberegningen, som danner grundlag for refusionen.

Det er derfor op til socialtilsynet at vurdere, om påtegnelserne af taksterne skal indgå

i det økonomiske tilsyn med herbergerne. Ministeriet har heller ikke specificeret, hvor-

når oplysninger i påtegningerne skal være udslagsgivende for, om socialtilsynet even-

tuelt skal fjerne godkendelsen af et herberg. Dette på trods af, at ministeriet har ret til

at fastsætte nærmere regler.

38. Som led i deres økonomiske tilsyn godkender socialtilsynet herbergernes årsbud-

getter. Socialtilsynet godkender dog hverken takstberegningsgrundlaget eller selve

taksten. Samlet set har Social- og Boligministeriet ikke skabt de nødvendige forudsæt-

ninger for at vide, om taksten er fastsat i overensstemmelse med reglerne. Det bety-

der, at ministeriet ikke har tilstrækkelig sikkerhed for, at grundlaget for refusionen er

korrekt.

39. Boks 7 viser eksempler på takstpåtegninger, hvor de private revisorer har gjort

opmærksom på potentielle fejl.

Boks 7

Uddrag fra revisionspåtegninger af takster for herberger

”For takstberegningen for 2023 ved ”Forchhammersvej

Plejeafdelingen” har Københavns Kommune gjort opmærksom på,

at indeholdt i taksten på 6.014 kr. pr. døgn er sundhedsfaglig indsats i forbindelse med borgernes ophold. Det er ikke nær -

mere specificeret, hvor stor en del af taksten der kan henføres til den sundhedsfaglige indsats, idet udgifterne hertil er en

integreret del af de samlede løn- og driftsudgifter udvisende 13.366.924 kr. i budget for 2023. Uden at modificere vores er-

klæring vedrørende omkostningerne gør vi opmærksom på, at omkostninger til sundhedsfaglig indsats muligvis ikke kan

medtages i takstberegningen for 2023”.

I påtegningen for 2024-taksterne gør revisor fortsat opmærksom på, at det er uklart, om omkostningerne til den sundheds-

faglige indsats kan indregnes i taksten. Derudover tilføjer revisor et nyt forbehold i takstpåtegningen vedrørende Københavns

Kommunes huslejemodel.

”I taksterne på følgende tilbud, Egmontgården, Klostermosegården, Den Åbne Dør, Café Klare, Forchhammersv

ej Plejeaf-

delingen, Bocentret, Herbergscentret og Caféen har kommunen beregnet og indregnet en intern husleje. Indregning af in -

tern husleje er ikke i overensstemmelse med takstmodellen i rammeaftalen for Region Hovedstaden. Omkostninger til kom -

munens egne ejendomme skal indregnes på baggrund af afskrivninger og forrentning. Kommunens budgetprocedurer in de-

holder ikke information til opgørelse af indvirkningen på de opgjorte takster”.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Tilbudsportalen, uddrag af revisionspåtegningen af Københavns Kommunes § 109-

og § 110-tilbud for taksten for 2023 og 2024.

I uddragene af påtegningerne i boks 7 giver revisoren udtryk for, at der muligvis er in-

deholdt udgifter i taksten, der ikke følger gældende regler. Dette fik dog ikke betyd-

ning for socialtilsynets godkendelse af tilbuddet.

Flere kommuner har over for Rigsrevisionen udtrykt frustration over, at deres takster

er blevet revisionspåtegnet, og at de har været i dialog med socialtilsynet i forbindelse

med tilsynsbesøg, men at der alligevel er fejl i deres takster.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Beretning nr. 1/2024 om statens refusion for ophold på herberger

| Statsrefusion for ophold på herberger

Social- og Boligministeriets reaktion på viden om konkrete sager

40. Vi har undersøgt, hvordan Social- og Boligministeriet har reageret på viden om re-

fusion udbetalt i strid med reglerne, når ministeriet har fået kendskab til konkrete sa-

ger.

Social- og Boligministeriet har oplyst, at de konkret har haft kendskab til 2 sager med

fejl i takstberegningen. Begge sager vedrører Københavns Kommune og drejer sig bl.a.

om indregning af udgifter til sundhedsydelser i taksterne i 2020 og i 2023. Boks 8 be-

skriver de 2 sager, og hvordan Social- og Boligministeriet har reageret på sagerne.

Boks 8

Social- og Boligministeriets reaktion på sager med fejl i takstberegningen

Sagen om herberget Kollegiet Gl. Køge Landevej i 2020

Social- og Boligministeriet blev via Folketingets Social- og Indenrigsudvalg og Selveje Danmark i maj 2020 gjort opmærk-

som på, at Københavns Kommune havde indregnet et højt beløb til administrationsudgifter i takstberegnings grundlaget for

herberget Kollegiet Gl. Køge Landevej. Ministeriet blev bl.a. opmærksom på, at der blev indregnet udgifter til et sundheds -

team, og konkluderede, at dette ikke kunne indregnes i taksten. Det drejede sig om ca. 730.000 kr. Sagen blev afsluttet,

uden at ministeriet traf en afgørelse om, at Københavns Kommune skulle tilbagebetale den del af refusionen, som ikke var

hjemtaget i overensstemmelse med reglerne. Ministeriet har oplyst, at den administrative indsats for at rette fejlen i den

konkrete sag ville være uforholdsmæssig stor.

Sagen om herberget Mændenes Hjem i 2023

Efter flere nyhedsartikler om Mændenes Hjem i januar 2023 anmodede Social- og Boligministeriet Københavns Kommune

om en række informationer og redegørelser om udgifter til en boligrådgiverordning og til et sundhedsteam. Ministeriet ind-

ledte herefter en generel sag i forhold til Københavns Kommune. Ministeriet traf afgørelse om, at disse udgifter ikke kunne

indregnes i taksten, og at refusionen, der var udbetalt i strid med loven, skulle tilbagebetales. Det drejer sig om ca. 35 mi o. kr.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Social- og Boligministeriet.

41. Undersøgelsen viser, at Social- og Boligministeriet er gået ind i de 2 konkrete sager,

hvor ministeriet har haft viden om, at takster ikke var korrekt beregnet, og refusionen

derfor var udbetalt i strid med reglerne. Vi kan dog konstatere, at ministeriet i 2020 ik-

ke tog initiativ til at undersøge, om de ulovlige udgifter var indregnet i tidligere års tak-

ster. Ministeriet undersøgte heller ikke, om de ulovlige udgifter var indregnet i andre af

kommunens herbergers takster. Ministeriet har heller ikke brugt anledningen til at præ-

cisere over for andre kommuner, at sundhedsydelser ikke kan indregnes i taksterne.

Undersøgelsen viser videre, at Social- og Boligministeriet siden 2021 har haft viden om,

at nogle kommuner indregner udgifter til natherberger i taksten, selv om dette ikke er

i overensstemmelse med gældende regler. Det betyder, at ministeriet i flere år har haft

viden om, at der udbetales refusion til natherberger uden lovhjemmel.

Social- og Boligministeriet nedsatte i 2022 en arbejdsgruppe med repræsentanter fra

Finansministeriet, KL og de 6 største kommuner i landet med det formål at afdække

problemets omfang, klarlægge rammerne for natherberger og komme med forslag til,

hvordan der sikres en kapacitet, som matcher efterspørgslen. Ministeriet har oplyst,

at der i regi af arbejdsgruppen er udarbejdet forslag til løsningsmodeller, som mang-

ler at blive konsolideret.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Beretning nr. 1/2024 om statens refusion for ophold på herberger

Metodisk tilgang

Statsrefusion for ophold på herberger |

42. Rigsrevisionen kan konstatere, at Social- og Boligministeriet først i november 2023

sendte en orienteringsskrivelse til landets kommuner, hvoraf det fremgik, at der ikke

kan indregnes udgifter til natherberger i taksten. Ministeriet sendte i forbindelse med

denne undersøgelse, nærmere præcist i juni 2024, en supplerende orienteringsskri-

velse, der bl.a. præciserede reglerne.

43. Endelig har vi som tidligere beskrevet konstateret, at der blandt kommunerne og-

så er tvivl om reglerne for indregning af udgifter til sundhedsydelser og beregning af

overheadudgifter. Det kan være en medvirkende årsag til, at vi har fundet mange fejl i

grundlaget for takstberegninger.

Der er områder i lovgivningen, hvor det fortsat er uklart for Rigsrevisionen, hvad her-

bergerne kan indregne i taksterne. Det gælder bl.a. i forhold til boligrådgivning og an-

dre indsatser, hvor borgerne får hjælp til at danne sig overblik over deres økonomi. På

den ene side fremgår det af Botilbudsvejledningens pkt. 190, at herbergerne tilbyder

en lang række ydelser, herunder rådgivning og vejledning om økonomiske og sociale

forhold. På den anden side fremgår det af Social- og Boligministeriets afgørelse over

for Københavns Kommune, jf. boks 8, at hjælp til at skabe overblik over økonomi ikke

kan indregnes i herbergstaksten. Rigsrevisionen finder, at ministeriet bør få afklaret

dette.

44. Social- og Boligministeriet har givet udtryk for, at der er tale om vanskelige regler.

Dette fordrer efter Rigsrevisionens opfattelse, at ministeriet er proaktivt i forhold til at

hjælpe kommunerne med at forstå og fortolke reglerne.

Rigsrevisionen, den 10. oktober 2024

Birgitte Hansen

/Signe Blaabjerg Christoffersen

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Beretning nr. 1/2024 om statens refusion for ophold på herberger

| Metodisk tilgang

Bilag 1. Metodisk tilgang

Undersøgelsen bygger på gennemgang af redegørelser, regnskaber og budgetter fra

23 kommuner med kommunale herberger og/eller selvejende herberger med kommu-

nal driftsoverenskomst samt på materiale fra Social- og Boligministeriet. Vi har løben-

de drøftet materialet med de kommuner, der indgår i undersøgelsen. For at understøt-

te revisionen har vi holdt møder med Social- og Boligministeriet. Vi har også besøgt

et herberg i Frederiksberg Kommune og et herberg i Helsingør Kommune. Endelig har

vi holdt møder med Socialtilsyn Hovedstaden og Socialtilsyn Syd.

Formålet med møderne med Social- og Boligministeriet har været at opnå en forstå-

else af, hvordan ministeriets tilsyn har været tilrettelagt i undersøgelsesperioden, her-

under hvilken viden ministeriet har haft om fastsættelsen af takster på herberger, og

hvordan ministeriet har reageret på viden, når ministeriet er blevet bekendt med fejl i

takster. Formålet med møderne har også været at opnå forståelse af de juridiske ram-

mer på området, herunder hvilke udgifter der kan indgå i takstberegningen efter servi-

celovens § 110. Hvis vi har været i tvivl om, hvorvidt udgifter kan indgå i takstberegnin-

gen, har vi fremlagt eksempler for ministeriet og fået ministeriets vurderinger af eksem-

plerne. Social- og Boligministeriet har således været med til at kvalificere vores vurde-

ringer af, hvilke udgifter der kan indgå i beregningen af herbergers takster. Derudover

har vi holdt møder med ministeriet vedrørende data fra Tilbudsportalen.

Formålet med møderne med herbergerne har været at opnå en forståelse af rammer-

ne for at drive herberg, herunder processen med at fastsætte takster, og herberger-

nes samarbejde med socialtilsynet og Social- og Boligministeriet.

Formålet med møderne med socialtilsynet har været at opnå en forståelse af Social-

tilsynets rolle i forbindelse med herbergernes takster og af, hvordan socialtilsynet sam-

arbejder med henholdsvis herbergerne og Social- og Boligministeriet.

Nedenfor beskrives vores data og metode i flere detaljer.

Udvælgelse af kommuner og herberger

Undersøgelsens population består af alle kommuner, der havde kommunale herber-

ger og/eller selvejende herberger med en kommunal driftsoverenskomst i 2022. Det

drejer sig om 23 kommuner med i alt 41 herberger.

For private herberger uden kommunal driftsoverenskomst har Rigsrevisionen alene

adgang til det materiale, som kommunen eventuelt har indhentet i sit tilsyn. For at kun-

ne afdække, om der var fejl i taksterne, har vi gennemgået dokumentationen helt ned

på enkeltpostniveau. Sådanne detaljerede oplysninger har kommunerne typisk ikke

indhentet. Vi har derfor afgrænset os fra disse herberger. Derudover har vi afgrænset

os fra at undersøge regionale herberger og private herberger med regional driftsover-

enskomst. Endelig har vi afgrænset os fra Kofoeds Skole og Møltrup Optagelseshjem,

da begge er på finansloven og dermed ikke er kommunalt finansieret.

Vi har fundet populationen af herberger på baggrund af Social- og Boligministeriets

data fra Tilbudsportalen.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Beretning nr. 1/2024 om statens refusion for ophold på herberger

Metodisk tilgang |

Vi har undersøgt kommunernes grundlag for statsrefusion for regnskabsåret 2022. Det

skyldes, at regnskabet for 2023 ikke forelå, da vi igangsatte undersøgelsen. Vi har

brugt data udtrukket i 2022 til at identificere populationen af herberger. Dette har vi

gjort ved først at samkøre dataudtræk for 2022. Herefter har vi identificeret de kom-

munale herberger ved at afgrænse til virksomhedsformen ”primærkommune”. Ende-

lig har vi identificeret de selvejende herberger med kommunal driftsoverenskomst.

Vi identificerede 48 herberger i 27 kommuner i 2022. Vi har efterfølgende fratrukket

7 selvejende herberger med kommunal driftsoverenskomst fra 6 forskellige kommu-

ner fra vores population. Dette skyldes, at de respektive kommuner har meddelt, at op-

lysningen om driftsoverenskomst på Tilbudsportalen ikke var korrekt. Vi tager derfor

forbehold for, at der kan være flere herberger, som er registreret forkert på Tilbuds-

portalen, og som derfor ikke indgår i undersøgelsen, selv om de måtte leve op til kri-

terierne.

Når vi i beretningen henviser til et antal af herberger, tager vi udgangspunkt i deres til-

buds-id på Tilbudsportalen. Et tilbud kan have flere underliggende afdelinger og ind-

satser, og i de tilfælde har vi talt dem som 1 herberg.

Bilag 2 viser, hvilke herberger der indgår i undersøgelsen.

Væsentlige dokumenter

I vores analyse af, om Social- og Boligministeriet har understøttet, at kommunerne an-

moder om korrekt refusion for ophold på herberger, har vi bl.a. gennemgået:

•

lovgivning, herunder bemærkninger til lovforslag på socialområdet

vejledninger fra Social- og Boligministeriet

redegørelser fra Social- og Boligministeriet og kommunerne

Social- og Boligministeriets data om tilbud og takster fra Tilbudsportalen

Social- og Boligministeriets analyser, undersøgelser og redegørelser vedrørende

takster og udgifter til ophold på herberger

dokumentation for Social- og Boligministeriets behandling af refusionsanmodnin-

ger, herunder ministeriets notat om det refusionsbærende område i ministeriets

departement

Social- og Boligministeriets sagsakter om Mændenes Hjem og Kollegiet Gl. Køge

Landevej

Socialtilsynets henvendelser til Social- og Boligministeriet i perioden 2020-2023.

Social- og Boligministeriets interne notater vedrørende uberettiget statsrefusion

for natcafépladser.

Vi har desuden gennemgået en række dokumenter for hvert herberg for at undersøge,

om kommunerne har sikret, at grundlaget for at anmode om refusion for ophold på

herberger er korrekt i forhold til gældende lovgivning i 2022. Vi har bl.a. gennemgået:

herbergernes specifikationer for beregningsgrundlag for taksterne i 2022, som

bl.a. takstberegnings- og budgetskemaer

•

herbergernes regnskaber for afholdte udgifter i 2022.

•

Gennemgangen af herbergernes regnskaber og budgetter uddybes i det følgende.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Beretning nr. 1/2024 om statens refusion for ophold på herberger

| Metodisk tilgang

Enkeltpostlister

Enkeltpostlister er udtræk fra

regnskabssystemer, hvor hver

enkelt transaktion er specifi-

ceret med fx bilagsnummer,

bilagstekst, bogføringsdato og

bogført værdi.

Gennemgang af herbergernes afholdte udgifter

Vi har både undersøgt herbergernes budgetterede udgifter samt de faktisk afholdte

udgifter. Generelt har der været tale om en omfattende gennemgang af diverse do-

kumenter med enkeltpostlister

–

i nogle tilfælde med tusind rækker eller mere. Ved

at kigge på de faktisk afholdte udgifter har vi bl.a. efterprøvet, hvilket personale der

er aflønnet, jf. servicelovens § 110. Hvis vi alene havde undersøgt de budgetterede ud-

gifter, ville vi i mange tilfælde ikke kunne undersøge fx aflønningen. Idet der kan ind-

regnes over-/underskud fra forrige år i takstberegningen, har regnskabet også en di-

rekte betydning for taksten.

Vi har for alle herberger i kommunerne indhentet dokumentation for, hvilke udgifter

herbergerne har afholdt i 2022. Vi har fokuseret på herbergernes personale-, admini-

strations- og ejendomsudgifter. Det har vi gjort med udgangspunkt i udgiftskategori-

erne i det budgetskema, som herbergerne skal sende til godkendelse ved socialtilsy-

net.

Indledningsvist har vi gennemgået de regler, der var gældende på området i 2022. Der-

udfra har vi lavet en kodebog til brug for gennemgangen af kommunernes materiale

for systematisk at opfange fejl i herbergernes afholdte udgifter og sikre en ensartet

behandling af kommunernes dokumentation. Kodebogen har vi opsat i Excel med

dropdownlister med svarkategorier og datavalideringer for at forhindre fejl og opnå

en ensartet kodning.

Personaleudgifter

Personaleudgifterne omfatter løn til ledere og medarbejdere inkl. pensioner, sociale

bidrag, feriepenge, refusion ved sygdom mv. Vi har indhentet oversigter over alle med-

arbejdere, der har været afholdt løn til på det enkelte herberg efter servicelovens § 110

i 2022. Vi har gennemgået og kodet materialet med fokus på medarbejdernes ansæt-

telsessted og stillingsbetegnelse.

Vi har systematisk spurgt kommunen om arbejdsopgaverne for ansatte med stillings-

betegnelserne læge, sygeplejerske, social- og sundhedsassistent/social- og sundheds-

hjælper, ergoterapeut samt psykolog. Hvis medarbejderen har haft opgaver med fx

medicinadministration, sårpleje eller abstinensbehandling, har vi registreret i kodebo-

gen, at medarbejderens opgaver ligger ud over, hvad der kan afholdes efter service-

lovens § 110.

Administrationsudgifter

Administrationsudgifter omfatter udgifter til bl.a. kontorartikler, telefoni, it, porto, kon-

tingenter og personaleudgifter som fx møder og arrangementer. Administrationsom-

kostningerne omfatter også en andel af den centrale administration og ledelse, kon-

torfaciliteter og centrale it-systemer mv. For administrationsudgifterne har vi indhen-

tet enkeltpostlister fra kommunernes og/eller herbergernes regnskabssystemer for

de udgifter, der har været afholdt efter servicelovens § 110 i 2022. Vi har gennemgået

materialet med fokus på, om der har været afholdt udgifter til andre afdelinger eller ad-

resser, som ikke kan henføres til det enkelte herberg, og om der har været udgifter,

som i øvrigt falder uden for reglerne på området. Det kan fx være fejlkonteringer og

udgifter til sundhedsydelser.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Beretning nr. 1/2024 om statens refusion for ophold på herberger

Metodisk tilgang |

Ejendomsudgifter

Ejendomsudgifter omfatter bl.a. udgifter til husleje, hvis herbergerne lejer bygninger,

til ind- og udvendige vedligeholdelsesarbejder samt til forbrug af el, varme, vand, re-

novation mv. For ejendomsudgifterne har vi også indhentet enkeltpostlister fra kom-

munerne og/eller herbergernes regnskabssystemer for de udgifter, der har været af-

holdt efter servicelovens § 110 i 2022. Vi har gennemgået og kodet materialet med fo-

kus på, om der har været afholdt udgifter til andre afdelinger eller adresser, som ikke

kan henføres til det enkelte herberg, og om der har været udgifter, som i øvrigt falder

uden for reglerne på området.

Vi har også indhentet dokumentation for herbergernes opgørelser af afskrivninger for

bygninger og forrentning af kapitaludlæg for bygninger og grunde. For afskrivninger

og forrentning har vi indhentet udtræk fra kommunernes og/eller herbergernes an-

lægskartoteker for de bygninger og grunde, der indgår i deres takstberegningsgrund-

lag efter servicelovens § 110, samt indhentet dokumentation på beregning af forrent-

ningen. Vi har gennemgået og kodet materialet med fokus på, om kommunerne og/el-

ler herbergerne har fulgt det autoriserede Budget- og regnskabssystem for kommu-

ner, som fastsætter kravene for, hvordan kommunerne skal aflægge budgetter og

regnskaber mv. Vi har bl.a. gennemgået, om kommunerne og/eller herbergerne har

anvendt levetider for afskrivninger, som følger reglerne i Budget- og regnskabssystem

for kommuner. Hvis vi fx har fundet, at en kommune har anvendt en kortere levetid

end foreskrevet i Budget- og regnskabssystem for kommuners kapitel 8.2, har vi regi-

steret dette som en potentiel fejl i kodebogen. Vi har derefter spurgt kommunen om

årsagen til, at der er anvendt en kortere levetid end foreskrevet. På baggrund af kom-

munens svar og eventuel supplerende dokumentation har vi genbesøgt vores kodning,

som vi enten har fastholdt eller ændret som følge af de nye oplysninger.

Sundhedsydelser

Vi har spurgt kommunerne, om der har været afholdt udgifter til sundhedsydelser ef-

ter servicelovens § 110 i 2022. Udgifter til sundhedsydelser kan fx fremgå under ud-

giftskategorien ”borgerrelaterede omkostninger” i budgetterne for herbergerne, hvil-

ket er en kategori, vi i øvrigt har afgrænset os fra. Vi har dog spurgt kommunerne di-

rekte hertil, da der tidligere har været konstateret fejl på området.

Hvis kommunerne har oplyst, at de har sundhedsfagligt personale, der udfører sund-

hedsfaglig behandling, jf. afsnittet om personaleudgifter, har vi bedt dem levere enkelt-

postlister over eventuelle udgifter til medicin og sundhedsartikler.

Kvalitetssikring

Ud over den løbende kvalitetssikring, som er beskrevet ovenfor, er denne undersøgel-

se kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssikring, som bl.a. omfatter

ledelsesbehandling og sparring på forskellige tidspunkter i undersøgelsesforløbet med

chefer og medarbejdere i Rigsrevisionen med relevante kompetencer.

Derudover har vi foretaget en mere dybdegående kvalitetssikring af gennemgangen

af herbergernes regnskaber, og beretningen har været i høring hos de reviderede, hvil-

ket vi beskriver i det følgende.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Beretning nr. 1/2024 om statens refusion for ophold på herberger

| Metodisk tilgang

Kvalitetssikring af kodning

Indledningsvist har vi foretaget 3 pilotkodninger, som vi har justeret vores kodebog

og fejlbeskrivelser ud fra. Dertil har vi haft daglige drøftelser i vores projektgruppe

ved tvivlstilfælde samt løbende drøftelser med kommunerne. Vi har generelt spurgt

ind til alt i regnskabet, der har vækket en tvivl. Det kan fx være, hvis der er nævnt en

adresse i en regnskabspost, som ikke er herbergets adresse. I disse tilfælde har det

typisk vist sig at være fejlkonteringer, der vedrører andre tilbud.

Efter at have gennemgået al materiale for alle herberger første gang, lavede vi en op-

samling over tendenser i fejltyper. Vi definerede nedenstående fejltyper og kategori-

serede dem, jf. tabel A. Vi har brugt en bagatelgrænse. Hvis vi har registreret fejl på et

samlet beløb under 500 kr. inden for den specifikke fejlkategori for den enkelte kom-

mune medtages det ikke i fejlopgørelsen.

Tabel A

Fejlkategorier og fejltyper i undersøgelsen

Fejlkategori

Selvejende herbergers

indirekte udgifter

Fejltype

•

Selvejende herberg har ikke beregnet faktiske udgifter til overhead.

Afskrivning og forrentning

af bygninger og grunde

•

Anlæg burde ikke have været aktiveret.

Anlægskartotek er ikke ajourført.

Fejlagtig indregning af afskrivninger i taksten.

Fejlagtig indregning af forrentning i taksten.

Forkert forrentningssats.

Sundhedsydelser

Psykologer.

Læger.

Simpel sårpleje o.l. (lønudgifter).

Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundheds-

hjælpere er ansat til mere end simpel sårpleje.

•

Udgifter til medicin og sundhedsartikler.

•

Udgifter til natherberg.

Natherberger

•

Andre fejl

Fejlkonteringer.

Herberger i almene boliger.

Aktivitets- og samværstilbud.

Fordeling af udgifter til krisecenterpladser er ikke sandsynliggjort.

Fejl i overheadberegningen.

Fejl i anvendt fordelingsnøgle.

Udgifter til andre paragraffer er indregnet i taksten.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af gennemgået materiale fra kommunerne.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Beretning nr. 1/2024 om statens refusion for ophold på herberger

Metodisk tilgang |

Herefter kondenserede vi kodebogen med henblik til de nye fejlkategorier og fejltyper.

Vi indførte disse i en tabel med overskrifterne:

•

Kommune

Herberg

Fejlkategori

Fejltype

Beskrivelse af fejl

Fejlagtigt indregnet beløb.

I forbindelse med kondenseringen gennemgik vi igen grundmaterialet bag hver enkelt

fejltype.

I forbindelse med gennemgangen af materialet havde vi en række spørgsmål til juridisk

afklaring. Disse drøftede vi med Social- og Boligministeriet på et møde med jurister fra

departementet. På baggrund heraf tilrettede vi vores kodebog.

Efter vi havde været igennem materialet for alle herberger 2 gange, udtrak vi en stik-

prøve til blindkodning. 2 personer blindkodede materialet for 15 herberger. Vi fandt stor

overensstemmelse mellem kodningerne. Vi gennemgik alle fejlfindinger.

Høring

Faktaafklaring og beretningen har været i høring hos Social- og Boligministeriet. Mini-

steriet har haft mulighed for at kommentere på vores fortolkning af reglerne mv. Kom-

mentarer og bemærkninger er så vidt muligt indarbejdet.

Vi har også sendt alle fundne fejl i høring hos de respektive kommuner. Hver kommu-

ne har modtaget en tabel med ovenfor nævnte overskrifter. De er blevet bedt om at

kommentere direkte i tabellen ud for hver enkelte fejl. På baggrund af høringen har vi

tilrettet resultaterne.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision, her-

under standarderne for større undersøgelser (SOR 3). Standarderne fastlægger, hvad

brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for at der er tale om en god fag-

lig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigs-

revisionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Beretning nr. 1/2024 om statens refusion for ophold på herberger

| Herberger, der indgår i undersøgelsen

Bilag 2. Herberger, der indgår i undersøgelsen

Tabel B

Herberger, der indgår i undersøgelsen

Kommune

Esbjerg

Kommune

Herberg

•

Det Alternative Plejehjem

Center for Misbrug & Udsatte

–

Esbjerg Forsorgshjem

Center for Socialt Udsatte

–

Skjoldbo

Center for Socialt Udsatte

–

Refugium

Tilbuddets id (tilbud_uuid)

•

469c36da-96ac-4960-bf96-0f35ee97df8c

a9d84e30-1285-4660-80e2-929564a15519

9e162ec7-234b-4c90-9108-c0c40f81212c

ffdb4b14-b496-4677-a2db-d6f835e1162e

Frederiksberg

Kommune

•

Gadeplan og Akutboligindsatsen

•

Lindevangen

•

Lærkehøj

•

Herberget Overførstergården

•

Tornehøjgaard

•

Kildevældets Akutboliger

•

Novavi pensionatet

•

Forsorgshjemmet Saxenhøj

•

Rusmiddel- og Støttecentret

•

CROS

–

Pensionatet, Porten og Vinternatherberg

•

Forsorgshjemmet Karlsvognen

•

Center for Social Indsats

•

Sølyst

•

Søstedet

–

De fleksible afklaringspladser for socialt

udsatte

•

Krisecentret Garvergården

Driftsfonden Mændenes Hjem

Kollegiet Gl. Køge Landevej

Herbergscentret Sundholm

Plejeafdelingen

Bocentret

Egmontgården

Nøjsomhedsvej

•

fab1a95a-dc35-44d9-8263-464d16e7c799

•

03a0790a-36b3-4a78-937e-09f04d1cfe1f

•

a6d67ccb-6635-49ad-889b-a74814f9d2d6

•

cbaedcdb-a22e-4d8e-8380-c172df5b9430

•

2d3ce509-28e9-43cd-b1ba-ece40338868d

•

aa4e491e-1713-4a94-bb02-b782d8b365e6

•

f40dd8bd-2452-463d-8d93-52e2d9e21925

•

09f07e40-c61d-47a0-8e05-3c292e874dbe

•

8f348799-d433-40dc-ada2-1a725b168b6c

•

a196db7c-b609-4617-a0ce-2ffd4e5032d1

•

83da39a9-a98f-427c-8f85-99319b8afc7e

•

6cb430ac-f202-479a-8eb6-a16d9dd0a80b

•

bacfda95-d3b5-4314-b18b-922069a07683

•

974b610b-052e-4ce7-b731-efa7dfc7ea17

•

d93d61a9-ef45-4b69-a4c4-1d05d02804b2

e34cc3f4-65da-4e50-9bef-9d1dd49af559

57b57172-ffdd-4229-aad3-b58e9aa21d40

085a47d3-c77d-4c2d-a932-4000cb8dfe34

54fd3e90-0c1d-4263-b207-41b6a59650f3

49f11255-4e32-4584-8afb-d00f1da7e99c

599de812-18b9-4a16-be2e-d608a1a0c9a4

7009c867-2d7f-4559-89c1-38f1a4f93431

Gentofte

Kommune

Gladsaxe

Kommune

Glostrup

Kommune

Guldborgsund

Kommune

Haderslev

Kommune

Helsingør

Kommune

Holbæk

Kommune

Holstebro

Kommune

Horsens

Kommune

Ishøj

Kommune

Københavns

Kommune

Kolding

Kommune

Næstved

Kommune

Odense

Kommune

Randers

Kommune

Silkeborg

Kommune

Slagelse

Kommune

Svendborg

Kommune

Viborg

Kommune

Aalborg

Kommune

Aarhus

Kommune

•

Overmarksgården

•

Forsorgshjemmet Næstved

•

Forsorgshjemmet Store Dannesbo

•

Kirkens Korshærs Institutionstilbud i Randers,

Hjørnestenen

•

Housing Silkeborg

•

Forsorgshjemmet Toften

•

Forsorgscenter Sydfyn

•

Forsorgscenter Viborg, Vibohøj

•

Svenstrupgaard

•

Kirkens Korshærs Herberg

•

Center for Forsorg

–

Forsorgshjemmet Østervang,

Ungetilbuddet Malmøgade og NordByen

•

Center for Mestring

–

Ungeindsatsen Grønnegade

•

Bostedet Ellengården og Ellenbo

•

Kirkens Korshær Forsorgstilbud i Aarhus Midt

•

Tre Ege, Kirkens Korshær

•

9c7928c4-1284-4cd1-8b80-f2ae38676208

•

7c1c38cd-eee8-4391-adb9-aeeb88bcd3cb

•

96524c1e-cd52-475f-841c-6565e257398f

•

08955521-f2b8-47d4-8815-abd8ba1c0ffe

•

9effccd2-c1f9-4133-90cc-00156fde5e67

•

f4a577ed-d7c9-464b-8270-a38175f30937

•

ae21af9b-a03b-48df-971a-b1bd5a994d47

•

3ab78693-c703-4ffe-86c5-281051957d85

•

adfa28b8-7895-4f6b-80aa-0119debcfe41

•

6df2a022-1c2c-43e2-b641-047ee69dba19

•

76645ad8-f665-41b9-be61-b8ab5030e3bf

•

117de53c-98e0-4dcb-abac-a747c4786e10

3df68efb-cbd3-4779-a9d6-7bbeb2b38880

fca147e0-3afa-47b0-9418-1731ef63399a

d663ff0f-fbe1-42d0-b17c-1bb49dc891d3

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Tilbudsportalen.