FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del Bilag 116
Offentligt

Marts 2025

— 13/2024

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Tidsforbrug og økonomi

i statslige bygge- og

anlægsprojekter

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

13/2024

Beretning om

tidsforbrug og økonomi

i statslige bygge- og

anlægsprojekter

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2025

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Finansministeren, justitsministeren, forsvarsministeren, uddannelses- og forskningsministeren, børne- og

undervisningsministeren, kulturministeren og transportministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i august 2025.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må -

ned

–

i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2024, som afgives i februar 2026.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

ISSN 2245-3008

ISBN online 978-87-7434-861-0

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om tidsforbrug og økonomi i statslige

bygge- og anlægsprojekter

Denne beretning er en kortlægning af, om 120 bygge- og anlægsprojekter

på 6 ministerområder, som skulle være færdige i perioden 2018-2022, er

blevet færdige på det forventede tidspunkt og inden for den økonomiske

ramme. Udgangspunktet er de første oplysninger, som Folketinget har

fået om, hvornår bygge- og anlægsprojekterne forventes at være færdige

og inden for hvilken økonomisk ramme. De 120 projekter har tilsammen

en økonomisk ramme på ca. 91 mia. kr.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om ministeriernes bygge- og

anlægsprojekter gennemføres som først planlagt.

Statsrevisorerne konstaterer, at ca. 60 % af projekterne ikke gennemføres

som først planlagt. Konsekvensen er, at Folketinget godkender projekter

på et grundlag, der i de fleste tilfælde

–

især i forhold til tid

–

viser sig ikke

at holde.

Statsrevisorerne hæfter sig ved:

•

At 60 % af ministeriernes bygge- og anlægsprojekter ikke er blevet fær-

dige til tiden. Ca. 20 % af projekterne er mere end 3 år forsinkede. Den

gennemsnitlige forsinkelse på tværs af alle de forsinkede bygge- og an-

lægsprojekter er ca. 2�½ år.

•

At ca. 20 % af ministeriernes bygge- og anlægsprojekter er blevet fær-

dige med et merforbrug, der i alt udgør ca. 4,8 mia. kr. Niels Bohr Byg-

ningen står alene for over 75 % af dette merforbrug.

•

At ca. 40 % af bygge- og anlægsprojekterne er blevet færdige med et

mindreforbrug, der i alt udgør ca. 8 mia. kr.

•

At byggeprojekter i de selvejende institutioner oftere både er blevet

færdige til tiden og inden for den økonomiske ramme end de øvrige

statslige byggeprojekter.

•

At der er en sammenhæng mellem merforbrug og forsinkelser i bygge-

og anlægsprojekterne.

10. marts 2025

Serdal Benli

Leif Lahn Jensen

Mikkel Irminger Sarbo

Lars Christian Lilleholt

Monika Rubin

Mai Mercado

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne er enige i Rigsrevisionens anbefaling om, at Finansmini-

steriet bør overveje, hvordan det sikres, at Folketinget får et bedre beslut-

ningsgrundlag, som i højere grad afspejler tid og økonomi korrekt.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

.......................................................................................................................................

1.1. Formål og konklusion

.......................................................................................................................

1.2. Baggrund

...............................................................................................................................................

1.3. Vurderingskriterier, metode og afgrænsning

........................................................................

2. Ministeriernes gennemførelse af bygge- og anlægsprojekter

.......................................

2.1. Tidsforbruget i bygge- og anlægsprojekterne

......................................................................

2.2. Økonomien i bygge- og anlægsprojekterne

.......................................................................

Bilag 1. Metodisk tilgang

.................................................................................................................................

Bilag 2. Ministeriernes bygge- og anlægsprojekter

............................................................................

Bilag 3. Projektoversigter

...............................................................................................................................

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,

i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionens mandat til at gennemføre undersøgelsen følger af

§ 2, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 7. Finansministeriet, § 11. Ju-

stitsministeriet, § 12. Forsvarsministeriet, § 19. Uddannelses- og

Forskningsministeriet, § 20. Børne- og Undervisningsministeriet,

§ 21. Kulturministeriet og § 28. Transportministeriet.

På alle ministerområder har der været udskiftning på ministerposter

i undersøgelsesperioden 2018-2022. Rigsrevisionen har derfor ikke

oplistet alle ministre.

Beretningen har i udkast været forelagt Finansministeriet, Justits-

ministeriet, Forsvarsministeriet, Uddannelses- og Forskningsmini-

steriet, Børne- og Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og

Transportministeriet, hvis bemærkninger i videst muligt omfang er

afspejlet i beretningen.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

Indledning

Indledning |

1. Indledning

1.1.

Formål og konklusion

1. Denne beretning handler om statens bygge- og anlægsprojekter, og om de er blevet

færdige på det forventede tidspunkt og inden for den økonomiske ramme. Undersø-

gelsen omfatter 120 projekter, som skulle være færdige i perioden 2018-2022. Rigsre-

visionen har tidligere undersøgt problemer med forsinkelser og fordyrelser i enkeltstå-

ende bygge- og anlægsprojekter. I denne undersøgelse har vi skabt et overblik over

forsinkelser og fordyrelser i statens bygge- og anlægsprojekter. Et overblik, som ikke

tidligere er etableret.

De 120 projekter har tilsammen en økonomisk ramme på ca. 91 mia. kr. og består af fx

byggerier af fængsler, universiteter og kaserner samt anlæg af fx motorveje og jernba-

ner.

Når projekterne bliver forsinket eller dyrere end forventet, har det en række konse-

kvenser. Det kan fx være, at der bliver færre penge til andre statslige bygge- og an-

lægsprojekter, at projekternes gevinster opnås senere end planlagt, at projekter, der

er afhængige af hinanden, også bliver forsinket, og at problemer med fx langsomme

togforbindelser, pladsmangel i fængslerne og slidte klasseværelser fortsætter unø-

digt længe.

Vores undersøgelse omfatter de ministerområder, der har de største udgifter til byg-

ge- og anlægsprojekter. Det gælder Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Uddannel-

ses- og Forskningsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet, Kulturministeriet

og Transportministeriet.

2. Vi har taget udgangspunkt i de første oplysninger, som Folketinget har fået om, hvor-

når bygge- og anlægsprojekterne forventes at være færdige og inden for hvilken øko-

nomisk ramme. Oplysningerne kan stamme fra finansloven, et aktstykke eller en an-

lægslov. Vi giver med denne undersøgelse et samlet overblik over afvigelser i forhold

til den oprindeligt afsatte tid og økonomi i de statslige bygge- og anlægsprojekter. Vi

har derfor ikke afspejlet de eventuelle aktstykker mv., som kan være givet til projek-

terne efter den oprindelige godkendelse.

3. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om ministeriernes bygge- og anlægs-

projekter gennemføres som først planlagt. Vi besvarer følgende spørgsmål i beretnin-

gen:

•

Er ministeriernes bygge- og anlægsprojekter blevet færdige til tiden?

Er ministeriernes bygge- og anlægsprojekter blevet færdige inden for den oprin-

delige økonomiske ramme?

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

| Indledning

Endelig har vi undersøgt, om der er en sammenhæng mellem tidsforbrug og økonomi,

og om ændringer i bygge- og anlægsprojekternes indhold og den valgte entrepriseform

har betydning for, om projekterne er blevet færdige til tiden og inden for den økonomi-

ske ramme.

19 af de 120 undersøgte bygge- og anlægsprojekter var ikke taget i brug, før dataind-

samlingen blev afsluttet, og vi har derfor ikke oplysninger om det samlede økonomiske

forbrug for disse projekter. Undersøgelsen af, om projekterne er blevet færdige inden

for den økonomiske ramme, omfatter derfor 101 projekter.

4. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i december 2023.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

Indledning

Indledning |

Konklusion

Rigsrevisionen har kortlagt 120 bygge- og anlægsprojekter på 6 ministerom-

råder for at skabe et overblik over, hvordan det er gået med projekternes

tidsforbrug og økonomi. Kortlægningen viser, at ca. 60 % af projekterne

ikke gennemføres som først planlagt. Konsekvensen er, at Folketinget god-

kender projekter på et grundlag, der i de fleste tilfælde

–

især i forhold til

tid

–

viser sig ikke at holde.

Ca. 60

af ministeriernes bygge- og anlægsprojekter er ikke blevet færdige til

tiden

Den gennemsnitlige forsinkelse på tværs af alle de forsinkede bygge- og anlægspro-

jekter er ca. 2�½ år. Ca. 20

af projekterne er mere end 3 år forsinkede.

Byggeprojekterne er oftere forsinkede end anlægsprojekterne, mens forsinkelser i

anlægsprojekterne i gennemsnit er længere.

Ca. 20

af ministeriernes bygge- og anlægsprojekter er blevet færdige med et

merforbrug

Merforbruget udgør i alt ca. 4,8 mia. kr., hvoraf byggeriet af Niels Bohr Bygningen står

for mere end 75

af det samlede merforbrug.

Ca. 40

af bygge- og anlægsprojekterne er blevet færdige med et mindreforbrug,

som samlet udgør ca. 8 mia. kr. I 10 projekter ligger forbruget 30

eller mere under

den økonomiske ramme.

Byggeprojekter i de selvejende institutioner er oftere både blevet færdige til tiden og

inden for den økonomiske ramme end de øvrige statslige byggeprojekter.

Der er en sammenhæng mellem merforbrug og forsinkelser i bygge- og anlægsprojek-

terne. Det viser sig bl.a. ved, at 17 af de 18 projekter, der er blevet færdige med et mer-

forbrug, også er forsinkede. Der er desuden flere forsinkelser i de projekter, hvor mini-

sterierne har ændret i indholdet undervejs i projektet.

Rigsrevisionen anbefaler, at Finansministeriet overvejer, hvordan det sikres, at Folke-

tinget får et bedre beslutningsgrundlag, som i højere grad afspejler tid og økonomi kor-

rekt.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

Ministeriernes gennemførelse af bygge- og anlægsprojekter

| Indledning

1.2. Baggrund

5. Undersøgelsen omfatter statslige bygge- og anlægsprojekter, som forventedes at

skulle være færdige i perioden 2018-2022. Den samlede pris for projekterne er ca. 91

mia. kr. Projekterne varierer i størrelse, økonomi og formål.

6. Rigsrevisionen konkluderede i en beretning fra 2009, at ca. 20 % af 49 statslige byg-

ge- og anlægsprojekter var blevet dyrere end forventet.

Finansministeriet har i et svar til Folketingets Finansudvalg fra marts 2024 oplyst, at

38 % af de statslige projekter var blevet dyrere end forventet, og at 57 % af projekter-

ne var forsinkede. I opgørelsen indgår bygge- og anlægsprojekter samt it-projekter.

Lov om offentlig bygge-

virksomhed

Det fremgår af lov om offent-

lig byggevirksomhed (lov nr.

623 af 14. juni 2011), at statsligt

byggeri skal ske på den for

bygherren mest fordelagtige

måde under hensyntagen til

den påtænkte anvendelse og

fremtidige drift.

7. Det er det enkelte ressortministerium, der har ansvaret for økonomi, fremdrift og

ibrugtagning af sine bygge- og anlægsprojekter. Ministerierne gennemfører projekter-

ne under forskellige rammevilkår, og der er få fælles regler og krav til, hvordan projek-

terne skal planlægges, budgetteres og gennemføres.

Det er derfor i høj grad op til de enkelte ministerier at tilrettelægge deres bygge- og

anlægsprojekter. Ministerierne i Rigsrevisionens undersøgelse har udviklet individu-

elle modeller for, hvordan de planlægger og gennemfører projekterne. Ministerierne

har oplyst, at de løbende arbejder med at videreudvikle deres projektmodeller.

8. Budgetvejledningen indeholder krav til, hvornår og hvordan bygge- og anlægspro-

jekter skal forelægges, og hvilke oplysninger der skal fremgå, herunder oplysninger

om økonomi og forventet afslutningstidspunkt. Det fremgår også, at projekter, der kos-

ter mere end 70 mio. kr., skal fremgå af finansloven eller et aktstykke, som forelægges

for Folketingets Finansudvalg. Indtil april 2021 var denne grænse på 15 mio. kr.

Oplysninger om statens bygge- og anlægsprojekter

9. Detaljerede oplysninger om statens bygge- og anlægsprojekter findes hos de enkel-

te ministerier. Der er desuden forskellige måder at gøre oplysningerne tilgængelige på.

Nogle ministerier offentliggør oplysninger om deres projekter. Fx udgiver Transport-

ministeriet hvert halve år

publikationen ”Anlægsstatus”, der indeholder en oversigt

over ministeriets projekter.

Generelt varierer form og indhold i oplysningerne om bygge- og anlægsprojekterne på

tværs af ministerierne, bl.a. fordi der er forskel i måden at opgøre og registrere oplys-

ninger om projekterne på.

Vi har udarbejdet et samlet overblik over bygge- og anlægsprojekterne på de 6 mini-

sterområder, der indgår i undersøgelsen. Overblikket er baseret på oplysninger fra mi-

nisterierne. Oversigter over projekterne fremgår af bilag 3.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

Indledning |

10. Der er stor forskel på den økonomiske væsentlighed i bygge- og anlægsprojek-

terne på de enkelte ministerområder. Figur 1 viser antallet af projekter og den sam-

lede økonomiske ramme på ministerområderne.

Figur 1

Antallet af bygge- og anlægsprojekter og den økonomiske ramme pr. ministerium i perioden

2018-2022

Bygge- og anlægsprojekter

(Antal)

Økonomisk ramme (2023-priser)

(Mia. kr.)

23,5

5,7

Banedanmark (Transportministeriet)

Bygningsstyrelsen (Transportministeriet)

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Børne- og Undervisningsministeriet

Forsvarsministeriet

Kulturministeriet

Justitsministeriet

I alt

Vejdirektoratet (Transportministeriet)

2,9

2,2

2,1

1,3

0,6

91,3

Byggeprojekter

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra ministerierne.

Anlægsprojekter

Det fremgår af figur 1, at ministerierne budgetterede med ca. 91 mia. kr. til de 120 byg-

ge- og anlægsprojekter i undersøgelsesperioden. Det fremgår desuden, at alle mini-

sterierne gennemfører byggeprojekter, mens det primært er Transportministeriet,

som gennemfører anlægsprojekter. Forsvarsministeriet og Kulturministeriet har også

enkelte anlægsprojekter.

Transportministeriets 3 myndigheder har i alt 59 bygge- og anlægsprojekter og der-

med både flest projekter og den største andel af den samlede økonomiske ramme.

Transportministeriet står for ca. 82,2 mia. kr. i perioden. Omvendt har Justitsministe-

riet 3 projekter og en samlet økonomisk ramme på ca. 0,6 mia. kr.

11. De enkelte bygge- og anlægsprojekter i undersøgelsen varierer betydeligt i økono-

misk størrelse. De spænder fra relativt små byggeprojekter som

Hærens standardga-

rager

med en økonomisk ramme på ca. 20 mio. kr. til store anlægsprojekter som

Sig-

nalprogrammet

med en økonomisk ramme på mere end 20 mia. kr.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

| Indledning

1.3. Vurderingskriterier, metode og afgrænsning

Vurderingskriterier

12. For at vurdere, om et bygge- og anlægsprojekt er blevet færdigt til tiden, har vi lagt

til grund, at projektet skal være taget i brug inden det forventede afslutningstidspunkt,

som fremgår af den første bevilling til projektet på finansloven eller i et aktstykke.

Vi har også lagt til grund, at et projekt er færdigt, når byggeriet eller anlægget er taget

i brug. Det betyder konkret, at alle relevante tilladelser og godkendelser er opnået, og

at byggeriet eller anlægget kan bruges til det forudsatte formål.

Vi har endvidere regnet et projekt som forsinket, hvis det er taget i brug senere end det

forventede afslutningstidspunkt i den første bevilling til projektet. Vi har således ikke

taget stilling til, om forsinkelsen er væsentlig, da der ikke er fælles statslige regler for,

hvornår en forsinkelse kan anses som væsentlig.

13. For at vurdere, om et bygge- og anlægsprojekt er blevet færdigt inden for den oprin-

delige økonomiske ramme, har vi lagt til grund, at projektets forbrug ikke afviger med

10 % eller mere fra den totaludgift, som fremgår af den første bevilling til projektet på

finansloven eller i et aktstykke. Det gør vi, fordi det fremgår af Finansministeriets bud-

getvejledning fra april 2021, at en afvigelse på mindst 10 % i forhold til et projekts total-

udgift er væsentlig.

Vi har opgjort, om de bygge- og anlægsprojekter, der er blevet færdige inden for den

økonomiske ramme, har haft et mindreforbrug. Et mindreforbrug er udtryk for, at det

samlede forbrug i projektet ligger 10 % eller mere

under

den totaludgift, som fremgår

af den første bevilling til projektet på finansloven eller i et aktstykke.

Vi betegner et forbrug på 10 % eller mere

over

den økonomiske ramme som et mer-

forbrug.

Metode

14. Undersøgelsen baserer sig på dataanalyser og en dokumentgennemgang.

Vi sammenligner oplysningerne om det forventede afslutningstidspunkt og den øko-

nomiske ramme fra den første bevilling til projektet med oplysninger fra ministerierne

om, hvornår projektet er blevet færdigt og med hvilket forbrug.

I enkelte tilfælde har vi taget udgangspunkt i ministeriets interne tidsplaner, fx i 7 pro-

jekter fra Forsvarsministeriet. Projekterne indgår i et større program, som skulle for-

løbe frem mod 2024. Forsvarsministeriet har oplyst, at ministeriet oprindeligt havde

planlagt, at de 7 projekter skulle tages i brug i løbet af perioden 2018-2022. Vores vur-

dering af, om de 7 projekter er blevet færdige til tiden, tager udgangspunkt i Forsvars-

ministeriets interne projektplaner, som ikke har været forelagt for Folketingets Finans-

udvalg.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

Indledning |

15. Vi har etableret et nyt datasæt for de 6 ministerområder. Datasættet indeholder

oplysninger fra ministerierne om tid og økonomi for 120 bygge- og anlægsprojekter,

som forventedes at skulle være færdige i perioden 2018-2022. Vi har valgt denne pe-

riode for at kunne belyse eventuelle forsinkelser og for at have så aktuelle projekter

som muligt.

Data stammer fra ministerierne og fra oplysninger i aktstykker, finanslove, årsrappor-

ter,

”Anlægsstatus”

fra Transportministeriet mv. Ministerierne har kvalitetssikret og

suppleret oplysningerne i datasættet flere gange i løbet af undersøgelsen.

For at understøtte dataindsamlingen og analyserne har vi holdt møder med de 6 mini-

sterier. Metoden til etablering af datasættet er uddybet i bilag 1.

16. Datasættet indeholder en række oplysninger om bygge- og anlægsprojekterne,

herunder formål med projektet, entrepriseform, og om der er ændret i projektets ind-

hold. Disse oplysninger er indsamlet fra ministerierne.

Ministerierne er fx blevet bedt om at oplyse, om de har ændret i bygge- og anlægspro-

jekternes indhold. Det er op til ministerierne at vurdere, hvad der kendetegner en æn-

dring i indholdet. Vi har ikke indsamlet konkrete oplysninger om, hvad ændringerne

består i. Vi skelner ikke mellem, om ændringerne har været væsentlige, og vi har heller

ikke undersøgt, om ministerierne har orienteret Folketingets Finansudvalg om ændrin-

ger i projekternes indhold, eller om ændringerne også kan anses som en ændring i for-

hold til det projekt, som Folketinget har godkendt.

17. Oplysninger om bygge- og anlægsprojekternes økonomi er indsamlet fra ministeri-

erne. Ministeriernes oplysninger for hvert enkelt projekt fremgår af projektoversigter-

ne i bilag 3.

Prisniveauerne for ministeriernes oplysninger varierer på tværs af projekterne. For at

give et indtryk af nutidsværdien på tværs af projekterne har vi fremskrevet de oplyste

beløb til 2023-priser. Det vil sige, at vi fx har fremskrevet et projekts oprindelige øko-

nomiske ramme og samlede forbrug fra 2020-priser til 2023-priser. Vi har brugt Øko-

nomistyrelsens reguleringsindeks vedrørende anlægsprojekter og vejprojekter til

fremskrivningen. Ministerierne skal bruge samme indeks i forbindelse med de årlige

finanslove. Ministerierne har haft mulighed for at kommentere metoden og kvalitets-

sikre vores beregninger.

Vi bruger beløb i 2023-priser, når vi summerer den samlede økonomiske ramme, mer-

forbruget og mindreforbruget på tværs af projekterne. Når vi bringer oplysninger om

økonomien i de enkelte projekter, bruger vi de prisniveauer, som ministerierne har op-

lyst.

Den økonomiske ramme og det samlede forbrug, som ministerierne har oplyst i et

sammenligneligt prisniveau, samt vores fremskrivning af beløbene til 2023-priser kan

ikke umiddelbart genfindes på finansloven, i årsrapporter eller i Transportministeriets

”Anlægsstatus”.

Ændringer i projekternes

indhold

Ændringer i projekternes ind-

hold omfatter fx ændringer i

det planlagte areal eller i de

funktioner, som det færdige

byggeri/anlæg skulle have. Mi-

nisterierne har oplyst, om der

er foretaget tilføjelser eller re-

duceringer i projekternes ind-

hold. Rigsrevisionen er ikke

bekendt med det konkrete

indhold af ændringerne.

Entrepriseformer

En entreprise er en aftale mel-

lem en bygherre og en entre-

prenør eller håndværker om

opførelse af et byggeri eller et

anlæg til en aftalt pris. De mest

almindelige entrepriseformer

er fagentreprise, hovedentre-

prise og totalentreprise

Entre-

priseformen har betydning for,

hvem der er ansvarlig for hvil-

ke områder, fx økonomi, jura,

byggeledelse og projektering.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

| Indledning

18. Vi har i flere af analyserne opdelt projekterne i byggeprojekter og anlægsprojek-

ter. Det har vi gjort for at belyse, om der er væsentlige forskelle på, om disse 2 typer

af projekter bliver færdige til tiden og inden for den økonomiske ramme. Anlægspro-

jekter er typisk dyrere end byggeprojekter. De fleste anlægsprojekter, der indgår i

undersøgelsen, gennemføres under Transportministeriet.

19. Vi har modtaget faglig sparring fra ph.d. og seniorforsker Kim Haugbølle fra Aal-

borg Universitet, Institut for Byggeri, By og Miljø.

20. Undersøgelsens metode uddybes i bilag 1.

21. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 1.

Afgrænsning

22. Undersøgelsen omfatter bygge- og anlægsprojekter, der ligger over forelæggelses-

grænsen. Forelæggelsesgrænsen er ændret i undersøgelsesperioden. Frem til april

2021 var grænsen generelt 15 mio. kr., jf. Budgetvejledning 2016. I forbindelse med den

seneste opdatering af budgetvejledningen i april 2021 blev den generelle grænse hæ-

vet til 70 mio. kr. Vi har taget udgangspunkt i den forelæggelsesgrænse, der var gæl-

dende på det tidspunkt, hvor de enkelte projekter først blev vedtaget.

23. Undersøgelsen omfatter ikke bygge- og anlægsprojekter i regionerne eller i selv-

stændige offentlige virksomheder. Undersøgelsen omfatter heller ikke projekter, der

er gennemført i offentligt-private partnerskaber.

Undersøgelsen er desuden afgrænset til at omfatte bygge- og anlægsprojekter, der er

gennemført i Danmark, på Færøerne og i Grønland. Endelig er undersøgelsen afgræn-

set fra projekter, som har karakter af en løbende vedligeholdelsesindsats, fx kystsik-

ringsprojekter.

24. Undersøgelsens resultater er baseret på oplysningerne i datasættet. Vi har ikke

gennemgået yderligere dokumentation om de enkelte bygge- og anlægsprojekter,

herunder budgetter, regnskaber, udbudsmateriale, tidsplaner m.m. Vi har heller ikke

undersøgt årsagerne til, at projekterne er blevet færdige med et merforbrug eller et

mindreforbrug eller er blevet forsinket.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

Ministeriernes gennemførelse af bygge- og anlægsprojekter |

2. Ministeriernes

gennemførelse af bygge-

og anlægsprojekter

25. For at vurdere, om ministeriernes bygge- og anlægsprojekter er gennemført som

først planlagt, har vi undersøgt:

•

om projekterne er blevet færdige til tiden (afsnit 2.1)

om projekterne er blevet færdige inden for den oprindelige økonomiske ramme

(afsnit 2.2).

2.1. Tidsforbruget i bygge- og anlægsprojekterne

26. Vi har undersøgt, om ministeriernes bygge- og anlægsprojekter i perioden 2018-

2022 er blevet færdige til tiden. For at vurdere dette har vi sammenlignet det forven-

tede afslutningstidspunkt fra den første bevilling på finansloven eller i et aktstykke

med det faktiske tidspunkt, hvor projekterne blev taget i brug på.

27. Undersøgelsen viser, at ca. 40 % af ministeriernes bygge- og anlægsprojekter er

blevet færdige til tiden. Det svarer til 47 ud af 120 projekter. Resten af projekterne er

blevet forsinket, og ca. 20 % af projekterne er mere end 3 år forsinkede.

28. Figur 2 viser andelen af bygge- og anlægsprojekter, der er blevet færdige til tiden

eller er blevet forsinket.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

| Ministeriernes gennemførelse af bygge- og anlægsprojekter

Figur 2

Andelen af forsinkede bygge- og anlægsprojekter i perioden 2018-2022

73 byggeprojekter

47 anlægsprojekter

34 %

47 %

27 %

21 %

23 %

15 %

23 %

Færdig til tiden

Under 1 år forsinket

1-3 år forsinket

Mere end 3 år forsinket

Note: Figuren summerer ikke til 100 % på grund af afrundinger.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra ministerierne.

Det fremgår af figur 2, at 34 % af byggeprojekterne og 47 % af anlægsprojekterne er

blevet færdige til tiden. De resterende projekter er blevet forsinket. 38 % af byggepro-

jekterne og 44 % af anlægsprojekterne er mere end 1 år forsinkede. Der er en større

andel af anlægsprojekterne, som er mere end 3 år forsinkede.

73 ud af undersøgelsens 120 bygge- og anlægsprojekter er blevet forsinket. I gennem-

snit er hver af de 73 projekter blevet forsinket med ca. 2�½ år.

29. Undersøgelsen viser, at der er forskel på, hvor stor en andel af ministeriernes byg-

ge- og anlægsprojekter der er blevet færdige til tiden eller er blevet forsinket. Figur 3

viser andelen af ministeriernes projekter, der er blevet forsinket.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

Ministeriernes gennemførelse af bygge- og anlægsprojekter |

Figur 3

Andelen af forsinkede bygge- og anlægsprojekter pr. ministerium i perioden 2018-2022

Justitsministeriet

33 %

27 %

36 %

67 %

27 %

91 %

100 %

Kulturministeriet

Bygningsstyrelsen (Transportministeriet)

Banedanmark (Transportministeriet)

Forsvarsministeriet

Vejdirektoratet (Transportministeriet)

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Børne- og Undervisningsministeriet

44 %

28 %

19 %

27 %

25 %

32 %

54 %

50 %

69 %

68 %

17 %

30 %

22 %

11 %

20 %

27 %

36 %

Under 1 år forsinket

1-3 år forsinket

Mere end 3 år forsinket

Tallene summerer ikke til 91 % på grund af afrundinger.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra ministerierne.

Det fremgår af figur 3, at Børne- og Undervisningsministeriet med 36 % har den mind-

ste andel af forsinkede projekter. Alle øvrige ministerier har 50 % eller flere forsinkede

projekter. Justitsministeriet og Banedanmark har de største andele af projekter, der

er mere end 3 år forsinkede.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

| Ministeriernes gennemførelse af bygge- og anlægsprojekter

Boks 1 viser eksempler på projekter, som er blevet forsinket.

Boks 1

Eksempler på bygge- og anlægsprojekter, som er blevet

forsinket

Banedanmarks projekt

Signalprogrammet

er det projekt, som er blevet mest forsinket.

Projektet er endnu ikke færdigt, og Banedanmark forventer, at

Signalprogrammet

først

er taget fuldt ud i brug i 2033. Det svarer til en forsinkelse på ca. 10 år.

9 forskellige projekter er blevet mindst 5 år forsinket. Et eksempel er Forsvarsministe-

riets anlægsprojekt

Oksbøl skydeterræn, etablering af spor og veje.

Projektet er endnu

ikke færdigt, og ifølge Forsvarsministeriet vil det blive ca. 7 år forsinket.

11 projekter er mindre end 6 måneder forsinkede. Et eksempel er Bygningsstyrelsens pro-

jekt

Syddansk Universitet: SDU Esbjerg,

som skal huse flere forskellige fakulteter. Projek-

tet er blevet færdigt med en forsinkelse på 2 måneder.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra ministerierne.

30. Banedanmark har oplyst, at forsinkelserne i

Signalprogrammet

har betydning for

gennemførelsen af andre projekter. Boks 2 viser eksempler på forsinkelser i Banedan-

marks projekter.

Boks 2

Eksempler på forsinkelser i Banedanmarks projekter

Ifølge Banedanmark er forsinkelserne i

Signalprogrammet

en medvirkende årsag til, at

mindst 7 af Banedanmarks 17 projekter er blevet forsinket. I flere af de forsinkede projek-

ter er anlægsarbejderne blevet færdige til tiden, men projekterne kan ikke tages i brug

som planlagt, før

Signalprogrammet

er færdigt.

Et eksempel er de såkaldte projekter om hastighedsopgradering, som skal sikre, at toge-

ne kan køre hurtigere. Konkret skal en række anlægsarbejder gøre jernbanesporene klar

til, at togene kan køre fx 200 km/t frem for 160 km/t. Anlægsarbejderne er afsluttet, men

Signalprogrammet

er ikke installeret på strækningen, så hastigheden kan ikke øges som

planlagt.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Banedanmark.

31. Vi har sammenlignet resultaterne for byggeprojekterne i de selvejende institutioner

under Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet

med resultaterne for de øvrige byggeprojekter i undersøgelsen. Vi ser dermed bort fra

anlægsprojekterne.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

Ministeriernes gennemførelse af bygge- og anlægsprojekter |

Undersøgelsen viser, at byggeprojekterne i de selvejende institutioner i højere grad er

blevet færdige til tiden end de øvrige statslige byggeprojekter. 57 % af byggeprojekter-

ne i de selvejende institutioner og 25 % af de øvrige statslige byggeprojekter er blevet

færdige til tiden.

Ingen af de selvejende institutioner har byggeprojekter, der er mere end 3 år forsinke-

de. 21 % af de øvrige statslige byggeprojekter er mere end 3 år forsinkede.

32. Der er mange forskellige årsager til, at bygge- og anlægsprojekterne er blevet for-

sinket. Vi har ikke undersøgt årsagerne til forsinkelserne i de enkelte projekter og hel-

ler ikke, hvornår forsinkelserne er opstået.

Boks 3 viser eksempler på årsager til generelle forsinkelser, som ministerierne har

fremhævet i løbet af undersøgelsen.

Boks 3

Eksempler på generelle årsager til forsinkelser i bygge- og

anlægsprojekter

Flere ministerier har oplyst, at grundlaget for at udarbejde en realistisk tidsplan har væ-

ret sparsomt, når der er søgt om bevilling til et projekt på et tidligt tidspunkt i et projekt-

forløb. Både Forsvarsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet har fx frem-

hævet, at afslutningstidspunktet kan oplyses mere præcist, efter at projektet har været i

udbud, end hvis aktstykket fremlægges tidligt i projektforløbet.

Forsvarsministeriet har oplyst, at ministeriet vil undersøge, om aktstykker kan forelæg-

ges senere i projektforløbet, dvs. efter der er udarbejdet et egentligt byggeprogram, og

der har været en ekstern rådgiver involveret. Formålet er at opnå et mere konsolideret

grundlag at søge bevilliger på og at kunne give mere kvalificerede informationer om ind-

hold, pris og tidsplan for projektet.

Justitsministeriet har oplyst, at ministeriets byggeprojekter ofte sættes i gang med ud-

gangspunkt i en politisk beslutning om at skabe flere fængselspladser hurtigst muligt. I

denne proces bidrager Kriminalforsorgen med foreløbige tidsplaner for projekterne. Det

kan imidlertid tage lang tid at finde en mulig placering til et nyt fængsel, hvilket kan være

en medvirkende årsag til, at ministeriets byggeprojekter bliver forsinket.

Transportministeriet har oplyst, at projekter kan blive forsinket på grund af politiske be-

slutninger, fx udskydelse eller omlægning af projekter. Ifølge ministeriet kan der også op-

stå et dilemma mellem tid og økonomi i et projekt. Ministeriet prioriterer typisk at holde

den økonomiske ramme

Ministeriet kan fx vælge at aflyse en udbudsrunde, der er blevet

dyrere end forventet, og dermed forsinke et projekt.

Flere ministerier har påpeget, at forsinkelser kan opstå som følge af vilkår i byggebran-

chen, når et projekt skal i udbud. En markedsafdækning kan medføre, at ministeriet ven-

ter med at udbyde opgaverne i projektet for at gennemføre projektet billigere på et sene-

re tidspunkt. Mangel på håndværkere og materialer kan også betyde, at projekter bliver

senere færdige.

Endelig har flere ministerier fremhævet, at godkendelsesprocesser, fx opnåelse af byg-

getilladelser, miljøgodkendelser og sikkerhedsgodkendelser, kan give forsinkelser.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra ministerierne.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

| Ministeriernes gennemførelse af bygge- og anlægsprojekter

2.2. Økonomien i bygge- og anlægsprojekterne

33. Vi har undersøgt, om ministeriernes bygge- og anlægsprojekter er blevet færdige

inden for den oprindelige økonomiske ramme. For at vurdere dette har vi sammenlig-

net projekternes oprindelige økonomiske ramme med det samlede forbrug, da projek-

terne var færdige.

Denne del af undersøgelsen omfatter 101 bygge- og anlægsprojekter. Årsagen er, at

101 projekter er blevet færdige inden september 2024, hvor vi afsluttede vores data-

indsamling. De resterende 19 projekter var ikke færdige på dette tidspunkt, og vi har

derfor ikke oplysninger om det samlede forbrug for disse projekter.

34. Undersøgelsen viser, at ca. 80 % af bygge- og anlægsprojekterne er blevet færdi-

ge inden for den oprindelige økonomiske ramme, svarende til 83 ud af 101 projekter.

Heraf er 41 af projekterne blevet færdige med et mindreforbrug, der samlet udgør ca.

8 mia. kr. Ca. 20 % af projekterne er blevet færdige med et merforbrug, der samlet ud-

gør ca. 4,8 mia. kr.

35. Figur 4 viser andelen af bygge- og anlægsprojekter, der er blevet færdige inden for

den økonomiske ramme eller med et merforbrug. Projekter, der er blevet færdige in-

den for den økonomiske ramme, er opdelt efter, om der har været et mindreforbrug

eller et forbrug, der modsvarer rammen ±10 %.

Figur 4

Andelen af bygge- og anlægsprojekter, der er blevet færdige med et

mindreforbrug, med et forbrug, der modsvarer rammen ±10 %, eller

med et merforbrug

65 byggeprojekter

36 anlægsprojekter

32 %

56 %

49 %

28 %

18 %

17 %

Mindreforbrug

Forbrug modsvarer rammen ±10 %

Merforbrug

Note: Figuren summerer ikke til 100 % på grund af afrundinger.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra ministerierne.

Inden for den økonomiske ramme

Det fremgår af figur 4, at i alt 81 % af byggeprojekterne og 84 % af anlægsprojekterne

er blevet færdige inden for den økonomiske ramme. Heraf er 32 % af byggeprojekter-

ne og 56 % af anlægsprojekterne blevet færdige inden for den økonomiske ramme,

men med et mindreforbrug. Det fremgår også af figuren, at 18 % af byggeprojekterne

og 17 % af anlægsprojekterne er blevet færdige med et merforbrug.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

Ministeriernes gennemførelse af bygge- og anlægsprojekter |

Boks 4 viser eksempler på bygge- og anlægsprojekter, der er blevet færdige med et

mindreforbrug.

Boks 4

Eksempler på bygge- og anlægsprojekter, der er blevet færdige

med et mindreforbrug

41 bygge- og anlægsprojekter er blevet færdige med et mindreforbrug i forhold til den

økonomiske ramme. Det drejer sig om 21 byggeprojekter og 20 anlægsprojekter. Mindre-

forbruget i projekterne varierer mellem 10,1 % og 55 %. Der er 10 projekter med et min-

dreforbrug på 30 % eller mere. Mindreforbruget i byggeprojekterne udgør ca. 1,2 mia. kr.,

og mindreforbruget i anlægsprojekterne udgør ca. 6,8 mia. kr.

Det største mindreforbrug ser vi i Banedanmarks projekt

”Ny Bane København-Ring-

sted”.

Mindreforbruget udgør ca. 1,4 mia. kr. (2009-priser), svarende til ca. 14

Rigsre-

visionen har tidligere undersøgt projektet i beretningen om brug af ny anlægsbudgetter-

ing i projektet ”Den nye bane København-Ringsted” (nr. 22/2014).

Det næststørste mindreforbrug ser vi i Vejdirektoratets projekt

”Udvidelse af

motorve-

jen

på Vestfyn”.

Mindreforbruget udgør ca. 1,2 mia. kr. (2018-priser), svarende til ca. 51 %.

Det mindste mindreforbrug ser vi i Forsvarsministeriets projekt

”Hærens

standardgara-

ge, Skive”.

Mindreforbruget udgør ca. 4 mio. kr. (2016-priser), svarende til 11 %.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra ministerierne.

Boks 5 viser eksempler på bygge- og anlægsprojekter, der er blevet færdige med et

merforbrug.

Boks 5

Eksempler på bygge- og anlægsprojekter, der er blevet færdige

med et merforbrug

18 bygge- og anlægsprojekter er blevet færdige med et merforbrug i forhold til den øko-

nomiske ramme. Det drejer sig om 12 byggeprojekter og 6 anlægsprojekter. Merforbru-

get i projekterne varierer mellem 11 % og 196 %. Merforbruget i byggeprojekterne udgør

4,5 mia. kr., og merforbruget i anlægsprojekterne udgør ca. 0,3 mia. kr.

Det største merforbrug på ca. 196 % ser vi i Vejdirektoratets projekt

”Niels Bohr

Bygnin-

gen”,

der er et laboratorie- og undervisningsbyggeri til Københavns Universitet på i alt

ca. 52.000 m

. Rigsrevisionen har tidligere undersøgt projektet i beretningen om bygge-

riet af Niels Bohr Bygningen (nr. 2/2020).

Det næststørste merforbrug ser vi i Banedanmarks projekt

”Niveaufri

udfletning Ny Elle-

bjerg”.

Merforbruget udgør 121 mio. kr. (2016-priser), svarende til ca. 33 %.

Det mindste merforbrug ser vi i Kulturministeriets projekt

”Genopretning

af sidefløjen til

Det Gule Palæ”.

Merforbruget udgør 3,2 mio. kr. (2018-priser), svarende til ca. 11 %.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra ministerierne.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

| Ministeriernes gennemførelse af bygge- og anlægsprojekter

36. Undersøgelsen viser, at der er forskel på, i hvilket omfang ministeriernes bygge- og

anlægsprojekter er blevet færdige inden for den økonomiske ramme.

Figur 5 viser andelen af bygge- og anlægsprojekter, der er blevet færdige inden for den

økonomiske ramme eller med et merforbrug. Projekter, der er blevet færdige inden for

den økonomiske ramme, er opdelt efter, om der har været et mindreforbrug eller et

forbrug, der modsvarer rammen ±10 %.

Figur 5

Andelen af ministeriernes bygge- og anlægsprojekter, der er blevet færdige med et mindre-

forbrug, med et forbrug, der modsvarer rammen ±10 %, eller et med merforbrug

Uddannelses- og Forskningsministeriet (9)

Vejdirektoratet (Transportministeriet) (16)

Banedanmark (Transportministeriet) (17)

Børne- og Undervisningsministeriet (11)

Bygningsstyrelsen (Transportministeriet) (16)

Forsvarsministeriet (21)

27 %

19 %

44 %

56 %

63 %

47 %

35 %

25 %

13 %

18 %

55 %

63 %

52 %

29 %

44 %

50 %

33 %

18 %

19 %

Kulturministeriet (9)

Justitsministeriet (2)

22 %

Mindreforbrug

Forbrug modsvarer rammen ±10 %

Merforbrug

Inden for den økonomiske ramme

Note: Antallet af bygge- og anlægsprojekter er angivet i parentes. Figuren summerer ikke til 100 % på grund af afrundinger.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra ministerierne.

Det fremgår af figur 5, at Uddannelses- og Forskningsministeriet og Vejdirektoratet

har de største andele af bygge- og anlægsprojekter, der er blevet færdige inden for

den økonomiske ramme.

Vejdirektoratet og Forsvarsministeriet har de største andele af projekter, der er ble-

vet færdige med et mindreforbrug.

Kulturministeriet og Justitsministeriet har de største andele af projekter, der er blevet

færdige med et merforbrug. For Justitsministeriet er der tale om et merforbrug i ét ud

af i alt 2 projekter.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

Ministeriernes gennemførelse af bygge- og anlægsprojekter |

37. Der er 10 af Vejdirektoratets 16 færdige bygge- og anlægsprojekter, der har et min-

dreforbrug. I 7 af projekterne er mindreforbruget på mere end 30 %. På tværs af Vej-

direktoratets 10 projekter udgør mindreforbruget ca. 4,5 mia. kr. ud af det samlede

mindreforbrug på ca. 8 mia. kr. blandt alle projekterne i undersøgelsen.

Rigsrevisionen har i en tidligere beretning undersøgt budgetteringen af Vejdirektora-

tets vejprojekter (nr. 3/2019). Vi konkluderede i beretningen, at Vejdirektoratet havde

overvurderet de endelige omkostninger i 25 ud af 32 projekter. Vejdirektoratets pro-

jekter budgetteres med udgangspunkt i Ny Anlægsbudgettering. Transportministeriet

har efterfølgende justeret i Ny Anlægsbudgettering senest i januar 2024.

I forbindelse med justeringen af Ny Anlægsbudgettering er det samlede reserveniveau

reduceret for en del af anlægsprojekterne. Vejdirektoratets projekter, der indgår i den-

ne undersøgelse, er budgetteret før justeringerne af Ny Anlægsbudgettering.

38. Vores undersøgelse viser, at byggeprojekterne i de selvejende institutioner i højere

grad er blevet færdige inden for den økonomiske ramme end de øvrige statslige byg-

geprojekter. De selvejende institutioner har desuden en mindre andel af byggeprojek-

ter, der er blevet færdige med et merforbrug.

Sammenhæng mellem tidsforbrug, økonomi og karakteristika i bygge-

og anlægsprojekterne

Ny Anlægsbudgettering

Ny Anlægsbudgettering blev

indført med Akt 16 26/10 2006

og er senest justeret i januar

2024. Ved budgettering under

Ny Anlægsbudgettering bru-

ges 2 reserveposter: en pro-

jektreserve og en central re-

serve. Projektreserven er bun-

det i det enkelte projekt, mens

den centrale reserve er en por-

teføljereserve for alle Trans-

portministeriets vej- og bane-

projekter.

39. Vi har undersøgt, om der er en sammenhæng mellem, om bygge- og anlægsprojek-

terne er blevet færdige til tiden, og om de er blevet færdige inden for den økonomiske

ramme. Vi har også undersøgt, om der er en sammenhæng mellem ændringer i projek-

ternes indhold, entrepriseform, og om projekterne er blevet færdige til tiden og inden

for den økonomiske ramme.

40. Undersøgelsen viser, at der er en sammenhæng mellem merforbrug og forsinkel-

ser i bygge- og anlægsprojekterne, idet en stor andel af projekter med et merforbrug

også er blevet forsinket.

Der er også en sammenhæng mellem ændringer i projekternes indhold og forsinkelser,

idet der i højere grad er ændret i indholdet i de projekter, der er blevet forsinket, end i

de projekter, der er blevet færdige til tiden.

Undersøgelsen viser ikke en klar sammenhæng mellem projekternes entrepriseform,

og om de bliver færdige til tiden og inden for den økonomiske ramme.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

| Ministeriernes gennemførelse af bygge- og anlægsprojekter

Sammenhæng mellem tidsforbrug og økonomi

41. Undersøgelsen viser, at 46 af de 120 bygge- og anlægsprojekter både er blevet

færdige til tiden og inden for den økonomiske ramme. 19 af projekterne er endnu ikke

færdige. Det var forventet, at projekterne skulle tages i brug i perioden 2018-2022.

Dermed er projekterne blevet forsinket, men vi ved endnu ikke, om de bliver færdige

inden for den økonomiske ramme.

Undersøgelsen viser desuden, at der er en sammenhæng mellem, om bygge- og an-

lægsprojekterne er blevet færdige til tiden, og om de er blevet færdige inden for den

økonomiske ramme. Der er 18 projekter, der er blevet færdige med et merforbrug,

hvoraf 17 af projekterne også er blevet forsinket. Det er ikke alle forsinkede projekter,

der har et merforbrug. Det er dermed ikke forsinkelserne i sig selv, der er afgørende

for, om et projekt bliver færdigt inden for den økonomiske ramme.

Boks 6 viser vores resultater i forhold til en tilsvarende undersøgelse i Norge.

Boks 6

Perspektivering til resultater fra Norge

Det norske forskningsprogram Concept følger større statslige bygge- og anlægsprojek-

ter i Norge. Concept har undersøgt, om 111 statslige projekter er blevet færdige til tiden

og inden for den økonomiske ramme. Undersøgelsen viste, at 34 % af projekterne både

er blevet færdige til tiden og inden for den økonomisk ramme. De resterende 66

af pro-

jekterne er enten blevet forsinket, har et merforbrug eller begge dele.

Disse resultater ligger på linje med resultaterne i Rigsrevisionens undersøgelse, hvor ca.

40 % af bygge- og anlægsprojekterne både er blevet færdige til tiden og inden for den

økonomiske ramme. De resterende 60

af projekterne er enten blevet forsinket, har et

merforbrug eller begge dele.

Note. Vi kender ikke i fuldt omfang Concepts definitioner af, hvornår et projekt er forsinket eller

har et merforbrug.

Kilde:

Rigsrevisionen med udgangspunkt i oplysninger fra Concept.

Sammenhæng mellem ændringer i bygge- og anlægsprojekternes indhold, tids-

forbrug og økonomi

42. Undersøgelsen viser, at ministerierne har ændret i bygge- og anlægsprojekternes

indhold i ca. halvdelen af projekterne. Det betyder, at der kan være tilføjet eller fjernet

dele af projektet, fx kvadratmeter, parkeringspladser, delprojekter m.m.

43. Vi har ikke afdækket nogen klar sammenhæng mellem, om der er ændret i bygge-

og anlægsprojekternes indhold, og om de er blevet færdige inden for den økonomiske

ramme. Der er derimod en sammenhæng mellem ændringer i projekternes indhold, og

om de er blevet færdige til tiden.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

Ministeriernes gennemførelse af bygge- og anlægsprojekter |

44. Figur 6 viser sammenhængen mellem ændringer i bygge- og anlægsprojekternes

indhold, og om projekterne er blevet færdige til tiden eller er blevet forsinket.

Figur 6

Sammenhæng mellem ændringer i bygge- og anlægsprojekternes

indhold og tidsforbrug

Ingen ændringer (66)

Reduceringer (17)

Tilføjelser (26)

Både tilføjelser og

reduceringer (11)

48 %

41 %

31 %

27 %

18 %

24 %

15 %

64 %

18 %

26 %

18 %

27 %

Færdig til tiden

Under 1 år forsinket

1-3 år forsinket

Mere end 3 år forsinket

Note: Antallet af bygge- og anlægsprojekter er angivet i parentes. Figuren summerer ikke til 100 % på grund af

afrundinger.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra ministerierne.

Det fremgår af figur 6, at bygge- og anlægsprojekter uden ændringer i indholdet i hø-

jere grad er blevet færdige til tiden. Der ses flere og større forsinkelser i de projekter,

hvor indholdet er blevet ændret. Det gælder især for de projekter, hvor der både er

foretaget tilføjelser og reduceringer i indholdet. Ca. 64 % af disse projekter er mere

end 3 år forsinkede.

45. Der er mange årsager til, at bygge- og anlægsprojekterne ændres undervejs. For-

svarsministeriet har fx oplyst, at kravene til det færdige projekt kan forandre sig, og

at der dermed kan opstå behov for at ændre i projektets indhold. Fx kan der være be-

hov for at ændre sikringsniveauet for en bygning.

Det kan desuden være nødvendigt at ændre i projekternes indhold for at tage højde

for politiske beslutninger. Det er Justitsministeriets projekt

”50

ekstra celler i Ringe

Udvisningsfængsel”

et eksempel på. Boks 7 beskriver projektet nærmere.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

| Ministeriernes gennemførelse af bygge- og anlægsprojekter

Boks 7

Ændringer i Justitsministeriets projekt

”50

ekstra celler i

Ringe Udvisningsfængsel”

Ringe Udvisningsfængsel blev oprettet i 2018. Fængslet skulle kun huse kriminelle udvis-

ningsdømte udlændinge. Med

”Aftale

om finansloven for 2019” blev det besluttet, at der

skulle etableres 50 nye pladser i form af enkeltceller, som skulle tages i brug i 1. halvår

2021.

På finansloven for 2021 blev det besluttet at ændre udvidelsen fra 50 til 100 pladser.

Pladserne skulle etableres som 50 dobbeltceller med bad og toilet. Samtidig skulle de

eksisterende bygninger ombygges, renoveres og udvides med faciliteter til fx beskæfti-

gelse, besøg og personale. Formålet var, at fængslet kunne bruges til andre end kriminel-

le udvisningsdømte, hvis der opstod et behov for det. Tidsplanen for projektet blev juste-

ret, og de 100 pladser forventedes at være klar medio 2023.

Med

”Aftale

om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025” blev det besluttet, at udvidel-

sen skulle reduceres til igen at omfatte 50 pladser. Dog skulle der fortsat etableres øvri-

ge faciliteter til en kapacitet på 100 fanger. De 50 enkeltceller ville på et senere tidspunkt

kunne udstyres til dobbeltceller.

Justitsministeriet forventede, at projektet ville blive taget i brug november 2024, hvilket

svarer til en forsinkelse på ca. 3�½ år.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Justitsministeriet.

Sammenhæng mellem entrepriseform, tidsforbrug og økonomi

46. Undersøgelsen viser ikke en klar sammenhæng mellem den måde, som opgaver

og ansvar ved et bygge- eller anlægsprojekt er organiseret på

–

den såkaldte entrepri-

seform

–

og om projekterne bliver færdige til tiden og inden for den økonomiske ram-

me.

Undersøgelsen viser, at de bygge- og anlægsprojekter, der er gennemført som en to-

talentreprise, i højere grad er blevet færdige til tiden og inden for den økonomiske ram-

me end de projekter, der er gennemført som en fagentreprise eller hovedentreprise.

Der er en øget andel af forsinkelser i de projekter, der er gennemført som en fagentre-

prise.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

Metodisk tilgang

Ministeriernes gennemførelse af bygge- og anlægsprojekter |

47. Figur 7 viser sammenhængen mellem bygge- og anlægsprojekternes entreprise-

form, og om projekterne er blevet færdige til tiden eller er blevet forsinket.

Figur 7

Sammenhæng mellem bygge- og anlægsprojekternes entrepriseform

og tidsforbrug

Fagentreprise (15)

Hovedentreprise (60)

Totalentreprise (30)

20 %

37 %

13 %

20 %

50 %

40 %

27 %

23 %

13 %

27 %

17 %

13 %

Fagentreprise

Færdig til tiden

Under 1 år forsinket

1-3 år forsinket

Mere end 3 år forsinket

Note: Antallet af bygge- og anlægsprojekter er angivet i parentes. I figuren indgår oplysninger om 105 projekter.

De resterende 15 projekter gennemføres i mere blandede entrepriseformer, som ikke er sammenligne-

lige. Figuren summerer ikke til 100 % på grund af afrundinger.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra ministerierne.

Her indgår bygherren aftaler

med flere forskellige entrepre-

nører, som hver især står for

at udføre opgaver ved bygge-

og anlægsprojektet, fx el-, vvs-

og murerarbejde. Det er byg-

herren, som har ansvaret for

at projektere opgaverne samt

styre og koordinere mellem

de forskellige entreprenører.

Hovedentreprise

Det fremgår af figur 7, at i alt 80

af de bygge- og anlægsprojekter, der er gennemført

som en fagentreprise, er blevet forsinket. Projekterne er forsinkede i længere tid end

de projekter, der er gennemført som en hovedentreprise eller totalentreprise. 50 %

af de projekter, der er gennemført som en totalentreprise, er blevet færdige til tiden.

48. Undersøgelsen viser, at de bygge- og anlægsprojekter, der er gennemført som en

totalentreprise, oftere bliver færdige inden for den økonomiske ramme end de projek-

ter, der er gennemført som en fagentreprise eller hovedentreprise. Tilsvarende er an-

delen af de projekter, der bliver færdige med et merforbrug, større ved fagentrepriser

og hovedentrepriser.

Rigsrevisionen, den 27. februar 2025

Bo Brabrand

sætterigsrevisor

/Mads Nyholm Jacobsen

Her indgår bygherren en afta-

le med én entreprenør, som

står for at styre og udføre det

samlede projekt. Hovedentre-

prenøren kan indgå aftaler

med underentreprenører, men

er den ansvarlige part over for

bygherren. Det er bygherren,

som har ansvaret for at pro-

jektere projektet.

Totalentreprise

Her indgår bygherren en afta-

le med én entreprenør, som

står for en væsentlig del af

færdigprojekteringen, styrin-

gen og udførelsen af det sam-

lede projekt.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

| Metodisk tilgang

Bilag 1. Metodisk tilgang

Undersøgelsen bygger på en gennemgang af skriftligt materiale, dataanalyser og mø-

der med Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministe-

riet, Børne- og Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og Transportministeriet.

Undersøgelsens aktører

Undersøgelsen omfatter bygge- og anlægsprojekter, der er gennemført under 6 mini-

sterier, jf. tabel A.

Tabel A

Aktører i undersøgelsen

Ministerium

Justitsministeriet

Forsvarsministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Børne- og Undervisningsministeriet

Kulturministeriet

Transportministeriet

Myndighed

Kriminalforsorgen

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

6 selvejende institutioner

11 selvejende institutioner

Slots- og Kulturstyrelsen

Banedanmark

Bygningsstyrelsen

Vejdirektoratet

Undersøgelsesperiode

Undersøgelsen dækker perioden 2018-2022. Vi har valgt denne periode for på den

ene side at få en tilstrækkelig stor population og på den anden side at få en så aktuel

population som muligt. Den valgte periode muliggør desuden, at vi kan opgøre varig-

heden af forsinkelser i bygge- og anlægsprojekterne.

Population

Undersøgelsen omfatter 120 bygge- og anlægsprojekter, som forventedes at skulle

være færdige i perioden 2018-2022. Projekterne fordeler sig på 73 byggeprojekter og

47 anlægsprojekter. 19 af projekterne var ikke færdige i september 2024, hvor vi af-

sluttede dataindsamlingen. Tabel B viser status på projekterne.

Tabel B

Status på ministeriernes bygge- og anlægsprojekter i perioden

2018-2022

Planlagte projekter

120

Afsluttede projekter

101

Uafsluttede projekter

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra ministerierne.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

Metodisk tilgang |

Afgrænsning

Populationen af bygge- og anlægsprojekter er afgrænset i forhold til økonomisk stør-

relse, bygherre, geografisk placering og type.

Vi har medtaget de bygge- og anlægsprojekter, hvor den oprindelige bevilling ligger

over forelæggelsesgrænsen. Forelæggelsesgrænsen er fastsat i budgetvejledningen

og ved særlige bevillingsbestemmelser på finansloven. Forelæggelsesgrænsen er ikke

ens for myndighederne og er blevet justeret i undersøgelsesperioden.

Boks A viser de forskellige forelæggelsesgrænser i undersøgelsesperioden.

Boks A

Forelæggelsesgrænser for myndighederne i undersøgelsen

Forelæggelsesgrænser i perioden 2018 - 27. april 2021

•

Bygningsstyrelsen: 100 mio. kr.

•

Universiteter (CBS og DTU), professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journa-

listhøjskole: 100 mio. kr.

•

Vejdirektoratet: 60 mio. kr.

•

Banedanmark: 60 mio. kr.

•

Selvejende institutioner: 60 mio. kr.

•

Alle andre myndigheder: 15 mio. kr.

Forelæggelsesgrænser i perioden 27.april 2021 - 2022

•

Bygningsstyrelsen: 100 mio. kr.

•

Universiteter (CBS og DTU), professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journa-

listhøjskole: 100 mio. kr.

•

Alle andre myndigheder: 70 mio. kr.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af budgetvejledninger, finanslove og oplysninger fra ministeri-

erne.

Vi har brugt de forelæggelsesgrænser, der var gældende for de enkelte ministerier,

myndigheder og selvejende institutioner, da de søgte om hjemmel til at igangsætte

bygge- og anlægsprojekterne. Det betyder, at vi ikke har medtaget de projekter, som

oprindeligt har haft en økonomisk ramme under forelæggelsesgrænsen, men som se-

nere er fordyret og dermed er kommet over forelæggelsesgrænsen.

Undersøgelsen omfatter ikke bygge- og anlægsprojekter, der er gennemført af regio-

nerne, selvstændige offentlige virksomheder, fx Energinet og Sund & Bælt, og offent-

ligt-private partnerskaber. Vi har valgt denne afgrænsning, fordi opgaven med at iden-

tificere projekterne i regionerne og i de selvstændige offentlige virksomheder ville væ-

re for omfattende til denne undersøgelse. Vi har fravalgt projekter i offentligt-private

partnerskaber, fordi bygherren typisk er en privat aktør.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

| Metodisk tilgang

Populationen er yderligere afgrænset ved, at bygge- og anlægsprojekterne er gen-

nemført i Danmark, på Færøerne eller i Grønland. Dermed er fx ambassadebyggerier

ikke omfattet af undersøgelsen. Det har vi valgt for at sikre, at der er sammenlignelige

forhold for projekternes gennemførelse.

Endelig er undersøgelsen afgrænset fra bygge- og anlægsprojekter, der har karakter

af en løbende vedligeholdelsesindsats, fx kystsikringsprojekter, hvor der påfyldes sand

på en kyststrækning gentagne gange med et vist tidsinterval.

Væsentlige dokumenter

Undersøgelsen er baseret på dokumenter, der beskriver ministeriernes bygge- og an-

lægsprojekter og regler på området. Vi har gennemgået en række dokumenter, herun-

der:

•

oprindelige og opfølgende aktstykker om de projekter, der indgår i undersøgelsen

finanslove

årsrapporter

Transportministeriets ”Anlægsstatus”

Bygherrevejledning 2008

Bygherrevejledning 2019

Budgetvejledning 2016

Budgetvejledning 2021.

Formålet med gennemgangen af dokumenterne har været at opgøre den samlede po-

pulation af bygge- og anlægsprojekter i perioden og at afklare regler, der generelt gæl-

der for statslige bygge- og anlægsprojekter.

Vi har desuden gennemgået forskningsartikler og rapporter, som er relateret til lignen-

de undersøgelser, bl.a. fra det norske forskningsprogram Concept. Vi har drøftet de

norske erfaringer med lignende undersøgelser med forskere fra forskningsprogram-

met hos Norges tekniske- og naturvidenskabelige universitet i Trondheim.

Data om bygge- og anlægsprojekterne

Etablering af datasættet

Detaljerede data om ministeriernes bygge- og anlægsprojekter ligger hos de enkelte

ministerier og myndigheder. Vi har etableret et datasæt med oplysninger om de 120

projekter, der indgår i undersøgelsen. Tabel C viser eksempler på oplysninger, der ind-

går i datasættet.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

Metodisk tilgang |

Tabel C

Eksempler på oplysninger om bygge- og anlægsprojekterne

Oplysning

Tid

Beskrivelse

Planlagt ibrugtagningstidspunkt

Justering af ibrugtagningstidspunkt

Faktisk ibrugtagningstidspunkt

Økonomi

Oprindelig bevilling

Eventuelt aktstykke/eventuel tillægsbevilling

Endeligt forbrug

Indhold

Er der foretaget tilføjelser i projektets indhold (ja/nej)?

Er der foretaget reduceringer i projektets indhold (ja/nej)?

Er der foretaget en vurdering af, om indholdet lever op til det planlagte

(ja/nej)?

Øvrige faktorer

Bygherre (ministerium, styrelse eller selvejende institution)

Projektets navn

Anvendelsesformål (fx vej, jernbane, kontor, kaserne eller fængsel)

Entrepriseform (fx fagentreprise, hovedentreprise eller totalentreprise)

Kilde:

Rigsrevisionen.

Datasættet er baseret på vores gennemgang af offentligt tilgængelige kilder, fx akt-

stykker, finanslove og årsrapporter, samt på ministeriernes oplysninger om bygge- og

anlægsprojekterne.

Første led i at etablere datasættet har bestået af scraping af aktstykker fra Folketin-

gets hjemmeside. Herfra har vi udtaget aktstykker for bygge- og anlægsprojekter med

oprindelige økonomiske rammer over de gældende forelæggelsesgrænser og med af-

slutningstidspunkter inden for undersøgelsesperioden. På den baggrund har vi dannet

en bruttoliste over relevante projekter fordelt på ministerområder. Vi har dernæst ma-

nuelt kvalitetssikret data fra aktstykkerne.

Vi har efterfølgende suppleret datasættet med oplysninger fra en manuel gennem-

gang af årsrapporter, finanslove og anlægslove. Den manuelle gennemgang har været

understøttet af en vejledning for at sikre en ensartet læsning og udtagning af oplysnin-

ger fra dokumentationen.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

| Metodisk tilgang

Pilottest af datasættet og vejledningen

Bygningsstyrelsen og Børne- og Undervisningsministeriet har pilottestet datasættet

og den tilhørende vejledning til brug for ministeriernes kvalitetssikring. Formålet med

pilottesten var at sikre, at datasættet og vejledningen kunne forstås ens på tværs af

ministerierne. Vi har valgt Bygningsstyrelsen, fordi styrelsen fungerer som statens byg-

herre og udarbejder bygherrevejledningen. Børne- og Undervisningsministeriet er

valgt, da ministeriet har en række selvejende institutioner under sig, som er bygherrer

på de konkrete byggeprojekter. Børne- og Undervisningsministeriet skulle dermed fun-

gere som bindeled mellem Rigsrevisionen og de selvejende institutioner.

På baggrund af pilottesten justerede vi datasættet og vejledningen, inden datasættet

blev sendt til gennemgang og kvalitetssikring hos de reviderede ministerier og myndig-

heder.

Tabel D viser eksempler på oplysninger fra vejledningen, som er brugt til at etablere

datasættet.

Tabel D

Eksempler på oplysninger fra vejledningen til etablering af datasættet

Variabel

Første forventede ibrugtagnings-

tidspunkt

Beskrivelse

I bedes angive, hvornår projektet forventedes at blive taget i brug, jf. den første bevil-

lingsmæssige hjemmel for projektet. Det vil sige, at der er tale om det forventede ibrug-

tagningstidspunkt og ikke den regnskabsmæssige afslutning.

Projektets ibrugtagningstidspunkt defineres som det tidspunkt, hvor

alle

ibrugtagnings-

tilladelser er opnået, og det er muligt at bruge byggeriet eller anlægget til det forudsat-

te formål.

Faktisk ibrugtagningstidspunkt

I bedes angive, hvornår projektet er taget brug i måned og år.

Projektets ibrugtagningstidspunkt defineres som det tidspunkt, hvor

alle

ibrugtagnings-

tilladelser er opnået, og det er muligt at bruge byggeriet eller anlægget til det forudsat-

te formål.

Oprindelig bevilling ved første

hjemmel og samlet forbrug i

samme prisniveau

Tilføjelser i indholdet

Reduceringer i indholdet

I bedes angive den oprindelige bevilling ved første hjemmel og det samlede forbrug op-

gjort i samme prisniveau. I bedes bruge den opgørelsesmetode, som I normalt bruger til

denne bevillingstype.

I bedes angive, om der er foretaget tilføjelser i projektets indhold, fx i det planlagte areal

eller i de funktioner, som det færdige byggeri eller anlæg skulle have.

I bedes angive, om der er foretaget reduceringer i projektets indhold, fx i det planlagte

areal eller i de funktioner, som det færdige byggeri eller anlæg skulle have.

Kilde:

Rigsrevisionen.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

Metodisk tilgang |

Kvalitetssikring af datasættet

De 6 ministerier har haft flere muligheder for at fuldstændiggøre, supplere og kvali-

tetssikre datasættet. For at sikre den højest mulige datakvalitet tilbød vi ministerier-

ne afklaringsmøder i forbindelse med, at de skulle afgive supplerende oplysninger til

datasættet og kvalitetssikre det.

Vi har foretaget en blindkodning af ministeriernes supplerende oplysninger til og ret-

telser i datasættet. Det har vi gjort ved, at 2 personer uafhængigt af hinanden har gen-

nemgået alle oplysningerne om bygge- og anlægsprojekterne i datasættet og sam-

menholdt oplysninger om tid og økonomi med oplysninger i de angivne kilder, hvis dis-

se kilder har været tilgængelige. Uoverensstemmelser mellem de 2 personers gen-

nemgange er drøftet og afklaret. Kvalitetssikringen har i flere tilfælde givet anledning

til, at vi har bedt ministerierne om yderligere dokumentation for deres oplysninger.

Vi har som resultat af blindkodningen i en række tilfælde justeret oplysningerne i data-

sættet. Ministerierne har efterfølgende fået forelagt justeringerne.

Vi har i løbet af undersøgelsen holdt flere møder med ministerierne for at understøtte

datakvaliteten.

Vi afsluttede dataindsamlingen i september 2024. Herefter er oplysningerne om byg-

ge- og anlægsprojekternes økonomiske rammer, forbrug, eventuelle forsinkelser og

ændringer i indholdet endnu engang kvalitetssikret af ministerierne i forbindelse med

Rigsrevisionens høringsproces.

Møder

Vi har løbende holdt møder med de 6 ministerier.

Formålet med møderne har været at orientere ministerierne om undersøgelsens ind-

hold og forløb, drøfte dataindsamlingen og resultaterne af analyser samt at få en for-

ståelse for ministeriernes praksis med bygge- og anlægsprojekter.

Vi har holdt møder med Bygningsstyrelsen, Kriminalforsorgen, Slots- og Kulturstyrel-

sen og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse for at få præsenteret, hvordan de har

organiseret deres nuværende projektstyring, og hvordan de følger op på, om deres

bygge- og anlægsprojekter gennemføres som planlagt. Drøftelserne viser, at de 4 sty-

relser løbende arbejder med at forbedre deres processer.

Vi har desuden holdt møde med Finansministeriet om ministeriets besvarelse af Fol-

ketingets Finansudvalgs spørgsmål om gennemførelse af de statslige bygge- og an-

lægsprojekter. Formålet med mødet var at få indsigt i Finansministeriets valg af meto-

de og ministeriets arbejde med at indsamle oplysningerne fra ministerierne.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

| Metodisk tilgang

Ekstern ekspert

Vi har drøftet undersøgelsens metode og resultater med ph.d. og seniorforsker Kim

Haugbølle fra Aalborg Universitet, Institut for Byggeri, By og Miljø. Kim Haugbølle for-

sker bl.a. i økonomistyring i byggeprojekter. Vi har fået sparring på undersøgelsens

design, vores analyser og resultaterne i undersøgelsen.

Analyse af, om bygge- og anlægsprojekterne er blevet færdige til tiden

Vi har defineret, at et bygge- eller anlægsprojekt er færdigt, når

alle

ibrugtagningstil-

ladelser er opnået, og når det er muligt at bruge byggeriet eller anlægget til det forud-

satte formål. I denne definition ligger:

•

at byggeriet eller anlægget er afleveret fra entreprenøren til bygherren

at bygherren har gennemført alle eventuelle bygherreleverancer

at alle eventuelle performancetests er afsluttet

at alle lovpligtige tilladelser til at tage byggeriet eller anlægget i brug er opnået

at byggeriet eller anlægget eventuelt er overdraget til brugeren.

Vi har i starten af undersøgelsen drøftet definitionen med bl.a. Bygningsstyrelsen og

afstemt den med bygherrevejledningen. Definitionen er valgt for at kunne sammen-

ligne afvigelserne fra det oprindeligt forventede afslutningstidspunkt på tværs af pro-

jekterne. Vi har bedt ministerierne om at oplyse, hvornår projekterne er taget i brug i

henhold til ovenstående definition. Alligevel er der forskel på, hvornår ministerierne

vurderer, at projekterne er færdige.

Kulturministeriet har oplyst, at ministeriet ofte ikke skal have tilladelse til at tage en

bygning eller et anlæg i brug. Ministeriet har i disse tilfælde anført projektets afleve-

ringsdato. Hvis der er en ibrugtagningstilladelse, har ministeriet anført datoen for til-

ladelsen.

Banedanmark har oplyst, at der kan udestå mindre færdiggørelsesarbejder, når de

tager et projekt i brug. Banedanmark har også oplyst, at det ikke altid er muligt at bru-

ge den jernbanestrækning, som projektet har vedrørt, helt på den tiltænkte måde. Fx

kan alle anlægsaktiviteter i et projekt om hastighedsopgradering være færdige, men

hastigheden kan ikke øges som forudsat, før projektet om Signalprogrammet er gen-

nemført. I sådanne tilfælde har vi sat færdiggørelsen til det tidspunkt, hvor signalerne

forventes at være færdige, og man kan bruge strækningen med den planlagte hastig-

hed.

Forsvarsministeriet har oplyst, at ministeriet i besvarelsen af datasættet har brugt af-

leveringstidspunktet for projekterne i stedet for ibrugtagningstidspunktet. Afleverings-

tidspunktet er ikke nødvendigvis det tidspunkt, hvor alle tilladelser er opnået. Det be-

tyder, at vi i undersøgelsen kan have undervurderet forsinkelser i Forsvarsministeriets

projekter.

Vi har endvidere regnet et projekt som forsinket, hvis det er taget i brug senere end det

forventede afslutningstidspunkt i den første bevilling til projektet på finansloven eller

i et aktstykke. Vi har således ikke taget stilling til, om forsinkelsen er væsentlig, da der

ikke er fælles statslige regler for, hvornår en forsinkelse kan anses som væsentlig.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

Metodisk tilgang |

For at beregne, om et projekt er blevet færdigt til tiden, har vi sammenholdt projektets

ibrugtagningstidspunkt med det forventede afslutningstidspunkt i den første bevilling

til projektet på finansloven eller i et aktstykke. Vi har opgjort afvigelserne fra det for-

ventede afslutningstidspunkt i måneder.

Boks B viser, hvordan Forsvarsministeriet har organiseret en række projekter i et sam-

let program, og hvordan vi har håndteret det i forhold til projekternes forventede af-

slutningstidspunkt.

Boks B

Modernisering af hærens materiel- og mandskabsfaciliteter

Forsvarsministeriet har 7 projekter, der skal medvirke til at modernisere hærens facilite-

ter til materiel og mandskab. Projekterne består fx af opførelse af værksteder, garager

og bade- og omklædningsrum. Projekterne gennemføres på forskellige kaserner.

Forsvarsministeriet har oplyst, at projekterne er organiseret i et samlet program, da det

giver fleksibilitet. Fx kan ministeriet afholde fællesudgifter på tværs af projekter til råd-

givning og udbud, og der kan indgås fælles entrepriser for projekterne. Desuden kan byg-

ningerne i et vist omfang standardiseres. Endelig kan uforudsete udgifter til et projekt

finansieres med overskydende midler fra et andet projekt.

Forsvarsministeriet har udarbejdet et aktstykke for hver fase i programmet og har fået

bevilget et samlet beløb til hver fase. Det fremgår af hvert aktstykke, hvilke konkrete pro-

jekter der indgår i fasen, og hvilke udgifter der forventes til hvert projekt. Det fremgår des-

uden af aktstykkerne, at projekterne gennemføres i løbet af en periode (fx 2019-2024),

og at de enkelte projekter vil blive taget i brug gradvist frem mod afslutningen af perio-

den (fx ultimo 2024).

Rigsrevisionen har bedt Forsvarsministeriet om at oplyse det forventede afslutningstids-

punkt for hvert projekt. Vi har på den baggrund medtaget 7 projekter, som ministeriet

oprindeligt havde planlagt skulle tages i brug i perioden 2018-2022. Vores vurdering af,

om de 7 projekter er blevet færdige til tiden, tager udgangspunkt i ministeriets interne

projektplaner, som ikke har været forelagt for Folketingets Finansudvalg.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forsvarsministeriet.

Folketinget har ved den første behandling af et projekt fået oplyst det forventede af-

slutningstidspunkt og må forvente, at projektet bliver færdigt inden for denne tidsram-

me. Der er imidlertid forskel på, hvor specifikt ministerierne har oplyst afslutningstids-

punktet.

Det forventede afslutningstidspunkt kan være oplyst i hele årstal, kvartaler, tertialer

(primo/medio/ultimo) eller med angivelse af måned og år.

I 87 af de 120 bygge- og anlægsprojekter er det forventede afslutningstidspunkt op-

lyst som et årstal. Det gør sig fx gældende for størstedelen af Vejdirektoratets og Ba-

nedanmarks projekter. Vi har for disse projekter bedt ministerierne om

–

hvis det er

muligt

–

at præcisere det forventede afslutningstidspunkt med udgangspunkt i de

bagvedliggende tidsplaner/projektplaner, der lå til grund for den bevillingsmæssige

hjemmel.

Eksempler på angivelse

af afslutningstidspunkt i

aktstykkerne

•

2018

Ultimo 2019

Januar 2020

2. halvår 2022

4. kvartal 2022

Udgangen af oktober 2022.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

| Metodisk tilgang

I de tilfælde, hvor der ikke har været mere specifikke tidsplaner, har vi oversat det for-

ventede afslutningstidspunkt til den sidste måned i det angivne interval.

Tabel E viser, hvordan vi har oversat årstal, kvartaler og tertialer til måneder.

Tabel E

Oversættelse af upræcise datoer til måneder

Tidsangivelse i den bevillingsmæssige hjemmel

Tertialer (primo/medio/ultimo)

Kvartal (1/2/3/4)

Årstal

Kilde:

Rigsrevisionen.

Oversættelse i datasæt

April/august/december

Marts/juni/september/december

December

Vores analyse kan have undervurderet forsinkelserne i de bygge- og anlægsprojekter,

hvor det forventede afslutningstidspunkt er oplyst i hele år. Hvis det fx er oplyst, at

projektet forventes færdigt i 2021, har vi i datasættet angivet december 2021 som for-

ventet afslutningstidspunkt. Hvis projektet er blevet færdigt i november 2020, vil ana-

lysen derfor vise, at projektet er blevet færdigt mere end 1 år tidligere end forventet.

Vi har valgt, at alle afvigelser på 1 måned opgøres som 0 måneder. Det skyldes, at vi

opgør afvigelser fra de forventede afslutningstidspunkter i måneder, og derfor kunne

vi komme til at overvurdere forsinkelser på få dage. Hvis det er oplyst, at et projekt er

færdigt i marts 2020, og måneden slutter med en weekend eller en helligdag, så pro-

jektet derfor først tages i brug en af de første dage i april, vil projektet fremstå med en

forsinkelse på 1 måned.

30 projekter er taget i brug før det forventede afslutningstidspunkt. Ministerierne har

oplyst et helt årstal som forventet afslutningstidspunkt for 27 af disse projekter. Vi kan

have overvurderet, hvor meget tidligere end forventet projekterne er blevet færdige,

fordi vi har oversat årstallene til den sidste måned i året. 4 af de 27 projekter er dog

blevet færdige 1 år eller mere før det forventede afslutningstidspunkt og er derfor ble-

vet færdige tidligere. De forventede afslutningstidspunkter for de 3 sidste projekter er

oplyst mere præcist, og projekterne er blevet færdige henholdsvis 2, 4 og 12 måneder

tidligere end forventet. Figur A i bilag 2 viser alle projekters afvigelse fra det forvente-

de afslutningstidspunkt.

19 projekter var ikke taget i brug, da vi afsluttede dataindsamlingen i september 2024.

Vi har bedt ministerierne om at oplyse, hvornår de forventer at tage disse projekter i

brug. Vi har opgjort forsinkelsen for de 19 projekter ved at sammenholde det forvente-

de ibrugtagningstidspunkt med det oprindeligt forventede afslutningstidspunkt.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

Metodisk tilgang |

I ét tilfælde har Banedanmark ikke kunnet oplyse, hvornår projektet forventes at blive

færdigt, da projektet er sat i bero og afventer et nyt aktstykke. Vi har opgjort den fore-

løbige forsinkelse for projektet ved at sammenholde det forventede afslutningstids-

punkt i aktstykket med december 2024. Vi har dermed kun medregnet den nuværen-

de forsinkelse, selv om der må forventes at komme yderligere forsinkelser i projektet.

Vi har vurderet, om det samlede projekt er blevet færdigt til tiden, og ikke, i hvilken grad

delprojekter er gennemført til tiden.

Analyse af, om bygge- og anlægsprojekterne er blevet færdige inden for

den økonomiske ramme

Vi har defineret, at et bygge- og anlægsprojekt er blevet færdigt inden for den oprinde-

lige økonomiske ramme, hvis det samlede forbrug ikke overstiger rammen med 10 %

eller mere. Vi har valgt denne definition, da det fremgår af Finansministeriets Budget-

vejledning 2021, at en afvigelse på mindst 10 % i forhold til totaludgiften er væsentlig.

Vi har opgjort, om de projekter, der er blevet færdige inden for den økonomiske ram-

me, har haft et mindreforbrug. Et mindreforbrug er udtryk for, at det samlede forbrug

i projektet ligger 10 % eller mere under den økonomiske ramme.

Vi har benævnt et forbrug på 10 % eller mere over den økonomiske ramme som et

merforbrug.

Vi har defineret den oprindelige økonomiske ramme som den totaludgift, der fremgår

af den første bevilling til projektet på finansloven eller i et aktstykke. I enkelte tilfælde

har det fremgået af aktstykket, at der oprindeligt har været afsat et mindre beløb i to-

taludgift inden forelæggelsen af aktstykket. I de tilfælde har vi taget udgangspunkt i

det oprindelige beløb, der er henvist til i aktstykket.

Hensigten med undersøgelsen er at belyse, om og i hvilken grad udgifterne til projek-

terne afviger fra den økonomiske ramme, som Folketinget oprindeligt godkendte. For

at belyse dette har vi sammenholdt det samlede forbrug i projekterne med den oprin-

delige økonomiske ramme.

Vi er opmærksomme på, at projekternes totaludgift efterfølgende kan være forøget

eller nedjusteret.

For de 19 projekter, som endnu ikke er taget i brug, har vi ikke kunnet sammenholde

det samlede forbrug med den oprindelige økonomiske ramme. Projekterne indgår der-

for ikke i de dele af undersøgelsen, hvor vi belyser afvigelser fra den økonomiske ram-

me. Populationen i disse dele af undersøgelsen er således 101 projekter.

Projektregnskaberne er ikke afsluttet for flere af projekterne i undersøgelsen. Det skyl-

des, at flere af myndighederne først afslutter regnskaberne efter en 5-årsgennemgang

af projekterne. For de projekter, der ikke er regnskabsmæssigt afsluttet pr. september

2024, har ministerierne oplyst det senest opgjorte samlede forbrug. Det betyder, at

der kan ske forskydninger i ministeriernes forbrug til projekterne frem mod de endeli-

ge regnskabstal. Forbruget kan både blive større og mindre. Fx kan der være udgifter,

som skal finansieres af andre ministerier, som endnu ikke er fratrukket i forbruget.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

| Metodisk tilgang

Kulturministeriet har oplyst, at flere af ministeriets projekter modtager fondsbevillin-

ger. Det er også tilfældet for et enkelt projekt hos Forsvarsministeriet. Det medfører,

at de bevillings- og forbrugstal, som fremgår af undersøgelsen, ikke nødvendigvis er

identiske med de statslige bevillinger og udgifter. Kulturministeriet har desuden oplyst,

at det også betyder, at ministeriet b.la. inddrager flere beslutningstagere og afrappor-

terer særskilt til disse. Dermed ligger al beslutningskraft om projekternes økonomi og

fremdrift ikke hos Slots- og Kulturstyrelsen, men er fordelt til flere beslutningstagere.

Anlægsprojekter hos Banedanmark og Vejdirektoratet samt enkelte større byggepro-

jekter hos Bygningsstyrelsen budgetteres under Ny Anlægsbudgettering. For disse

projekter er den oprindelige økonomiske ramme oplyst som totalgiften inkl. en projekt-

reserve og en centralreserve. Det kan medføre, at de projekter, der er budgetteret un-

der Ny Anlægsbudgettering, vil have et højere reserveniveau end de projekter, der ik-

ke er budgetteret under Ny Anlægsbudgettering.

Banedanmarks og Vejdirektoratets projekter kan ved afslutningen/ibrugtagningen

mangle mindre færdiggørelsesarbejder. Der er afsat midler til at gennemføre disse ar-

bejder, og midlerne indgår typisk i det samlede forbrug til projektet, som myndigheder-

ne har oplyst til vores undersøgelse.

Ministeriernes priser og 2023-priser

For at kunne vurdere, om det samlede forbrug afviger fra den oprindelige økonomiske

ramme og i hvilket omfang, har vi bedt ministerierne om at oplyse de 2 beløb i samme

prisniveau. Det vil sige, at ministerierne enten har nedskrevet forbrugsbeløbet til sam-

me prisniveau, som den økonomiske ramme oprindeligt er oplyst i på finansloven eller

i et aktstykke, eller har opskrevet den økonomiske ramme til det prisniveau, som det

seneste samlede forbrug er opgjort i. Ministeriernes oplysninger for hvert enkelt pro-

jekt fremgår af projektoversigterne i bilag 3.

Vi har beregnet den forholdsvise afvigelse mellem den oprindelige økonomiske ramme

og det samlede forbrug ud fra de oplyste beløb.

Prisniveauerne varierer på tværs af projekterne. For at give et indtryk af nutidsværdien

på tværs af projekterne har vi fremskrevet alle oplyste beløb til 2023-priser. Det vil si-

ge, at vi fx har fremskrevet oplysningerne fra 2020-priser til 2023-priser, hvis ministe-

riernes oplysninger om et projekts oprindelige økonomiske ramme og samlede forbrug

er oplyst i 2020-priser. Vi har i alle fremskrivningerne taget udgangspunkt i ministeri-

ernes oplysninger om projekternes oprindelige økonomiske ramme og forbrug i et ens-

artet prisniveau. Vi har brugt følgende reguleringsindeks fra Økonomistyrelsen:

reguleringsindeks vedrørende anlæg (byggeomkostningsindeks pr. 15. august) til

de selvejende institutioners projekter

•

reguleringsindeks vedrørende veje (forudsætninger på finansloven) til Vejdirekto-

ratets vejprojekter

•

reguleringsindeks vedrørende anlæg (forudsætninger på finansloven) til alle øvrige

projekter.

•

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

Metodisk tilgang |

Vi bruger beløb i 2023-priser, når vi summerer den samlede økonomiske ramme på

tværs af projekterne og summerer den samlede beløbsmæssige afvigelse på tværs

af projekterne. Når vi bringer oplysninger om de enkelte projekter, bruger vi de prisni-

veauer, som ministerierne har oplyst.

Den økonomiske ramme og det samlede forbrug, som ministerierne har oplyst i et

sammenligneligt prisniveau, samt vores fremskrivning af beløbene til 2023-priser,

kan ikke umiddelbart genfindes på finansloven, i årsrapporter eller i Transportmini-

steriets ”Anlægsstatus”.

Opmærksomhed på analyserne af afvigelser i forhold til tid og

økonomisk ramme

Bygningsstyrelsen, Banedanmark og Slots- og Kulturstyrelsen kan afholde udgifter til

projekternes projektering og udbud mv., inden de skal opføres på finansloven eller fo-

relægges for Folketingets Finansudvalg. Forsvarsministeriet kan inden for driftsbevil-

lingen også afholde udgifter til projektering og udbud forud for forelæggelsen af pro-

jekterne for Finansudvalget. Herudover kan selvejende institutioner forelægge projek-

ter for Finansudvalget, når projektforslaget er afklaret.

Myndighederne har forskellige muligheder for at forelægge deres projekter, hvilket

medfører, at projekterne kan være mere eller mindre afklarede. Derfor vil præcisio-

nen af oplysningerne om projekternes forventede afslutningstidspunkt og økonomi-

ske ramme kunne variere. Vi har ikke undersøgt, hvornår i de enkelte projekters for-

løb, der er søgt om bevilling første gang.

Analyse af sammenhængen mellem tidsforbrug, økonomi og projekter-

nes øvrige karakteristika

Vi har undersøgt, om der er en sammenhæng mellem, om bygge- og anlægsprojek-

terne bliver gennemført som først planlagt, om der er ændret i projekternes indhold,

og hvilke enterpriseformer der har været brugt i projekterne. Analyserne giver ikke

årsagsforklaringer.

Sammenhæng mellem tidsforbrug og økonomi

Vi har undersøgt, om der er en sammenhæng mellem, om projekterne bliver færdige

til tiden, og om de bliver færdige inden for den økonomiske ramme. Vi har taget ud-

gangspunkt i opgørelsen af tidsforbruget i de 120 projekter og det økonomiske for-

brug i 101 af projekterne.

For det første har vi opgjort, hvor stor en andel af de 120 projekter der både er færdi-

ge til tiden og inden for den økonomiske ramme.

For det andet har vi blandt populationen af afsluttede projekter opgjort, hvor mange

af de forsinkede projekter der samtidig har et merforbrug. Det ser vi i 17 ud af 54 for-

sinkede projekter, svarende til ca. 32 %. Vi har tilsvarende opgjort, hvor mange af pro-

jekterne med et merforbrug der samtidig er blevet forsinket. Det ser vi i 17 ud af 18 pro-

jekter med et merforbrug, svarende til ca. 95

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

| Metodisk tilgang

Ændringer i projekternes indhold

Vi har bedt ministerierne om at oplyse, om der er ændret i projekternes indhold under-

vejs i projektet. Ministerierne har oplyst, om der er foretaget tilføjelser og/eller reduce-

ringer i indholdet. Ministerierne kan fx foretage ændringer i det planlagte areal eller i

de funktioner, som det færdige byggeri eller anlæg skulle have. Ministerierne har selv

skullet vurderet, om en tilføjelse eller reducering har haft en sådan karakter og et så-

dant omfang, at de har villet oplyse om den. Det må forventes, at der er forskelle i mi-

nisteriernes vurderinger af, om der er ændret i et projekts indhold.

Ministerierne har ikke skullet oplyse, hvilke konkrete ændringer der er gennemført i

projekternes indhold. Der vil være forskel på karakteren af og omfanget af ændringer,

da ændringerne kan omfatte mindre justeringer på få kvadratmeter, eller betyde, at

større dele af det planlagte projekt ikke gennemføres.

Vi har ikke undersøgt, om ændringerne har været væsentlige, og om ministerierne har

orienteret Folketingets Finansudvalg om ændringerne. Vi har heller ikke undersøgt, om

ændringerne også kan anses som en ændring i forhold til det projekt, som Folketinget

har godkendt. Vi har ligeledes ikke indsamlet oplysninger om, hvornår i projektforløbe-

ne, ændringerne har fundet sted, fx før eller efter kontraktindgåelsen.

De 120 projekter fordeler sig på 4 kategorier i denne del af undersøgelsen:

I 66 projekter er der ikke ændret i indholdet, heraf er 7 projekter ikke taget i brug.

I 17 projekter er der foretaget reduceringer i indholdet, heraf er 3 projekter ikke ta-

get i brug.

•

I 26 projekter er der foretaget tilføjelser i indholdet, heraf er 5 projekter ikke taget

i brug.

•

I 11 projekter er der både foretaget tilføjelser og reduceringer i indholdet, heraf er

4 projekter ikke taget i brug.

•

Der indgår 120 projekter i analysen af en eventuel sammenhæng mellem ændringer i

indholdet, og om projekterne bliver færdige til tiden, mens der indgår 101 projekter i

analysen af en eventuel sammenhæng mellem ændringer i indholdet og afvigelser fra

den økonomiske ramme.

Vi har testet hypotesen om, at der i højere grad er foretaget reduceringer i indholdet i

de projekter, der er blevet færdige inden for den økonomiske ramme, end i projekter

med et merforbrug. Data viser, at det ikke er tilfældet. I ca. 21 % af de projekter, der er

blevet færdige inden for den økonomiske ramme, er der foretaget reduceringer i ind-

holdet. Tilsvarende er der foretaget reduceringer i indholdet i ca. 22 % af projekterne

med et merforbrug.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

Metodisk tilgang |

Entrepriseform

Vi har bedt ministerierne om at oplyse, hvilke entrepriseformer de har brugt i projek-

terne. Ministerierne har haft 4 muligheder:

fagentreprise, hovedentreprise, totalentre-

prise

eller

anden entrepriseform.

Ministerierne har oplyst, at de i en række projekter bruger flere forskellige entreprise-

former. Vi har i disse tilfælde bedt ministerierne om at vurdere, hvilken entrepriseform

der har udgjort den største andel af den økonomiske ramme. Hvis det ikke har været

muligt at vurdere, er entrepriseformen registreret som

”Anden entrepriseform”.

I ét

projekt er der endnu ikke valgt en entrepriseform, og projektet indgår i kategorien

”Anden

entrepriseform”.

De 120 projekter fordeler sig således på entrepriseformerne:

•

15 projekter som fagentreprise, heraf er 2 projekter ikke taget i brug

60 projekter som hovedentreprise, heraf er 11 projekter ikke taget i brug

30 projekter som totalentreprise, heraf er 4 projekter ikke taget i brug

15 projekter som anden entrepriseform, heraf er 2 projekter ikke taget i brug.

Da kategorien

”Anden entrepriseform”

består af forskellige kombinationer af entrepri-

seformer, og da vi ikke har indsamlet nærmere oplysninger om disse, har vi valgt, at

projekterne i denne kategori ikke indgår i analyserne.

Der indgår 105 projekter i analysen af en eventuel sammenhæng mellem entreprise-

formen, og om projekterne bliver færdige til tiden, mens der indgår 88 projekter i ana-

lysen af en eventuel sammenhæng mellem entrepriseformen og afvigelser fra den øko-

nomiske ramme.

Et væsentligt opmærksomhedspunkt i forhold til denne del af undersøgelsen er, at

eventuelle forsinkelser og merforbrug i projekterne kan være opstået, før entrepriser-

ne er indgået. Resultaterne i undersøgelsen viser således kun, om der er en sammen-

hæng mellem entrepriseformen, og om projekterne er blevet færdige til tiden og inden

for den økonomiske ramme, og ikke, hvornår forsinkelsen eller en eventuel afvigelse

fra den økonomiske ramme er opstået.

Sammenhæng mellem størrelsen på den økonomiske ramme og afvigelserne i

forhold til tid og økonomi

Vi har undersøgt, om der er sammenhæng mellem størrelsen af projekternes oprinde-

lige økonomiske ramme og eventuelle afvigelser i forhold til tid og økonomi. Det vil si-

ge, om størrelsen på forsinkelsen, merforbruget og mindreforbruget stiger, jo større

projektets økonomiske ramme er. Vi finder ikke en sammenhæng.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

Ministeriernes bygge- og anlægsprojekter

| Metodisk tilgang

Kvalitetssikring

Undersøgelsen er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssikring, som

omfatter høring hos de reviderede samt ledelsesbehandling og sparring med chefer

og medarbejdere i Rigsrevisionen.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision, her-

under standarderne for større undersøgelser (SOR 3). Standarderne fastlægger, hvad

brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for at der er tale om en god fag-

lig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigs-

revisionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

Ministeriernes bygge- og anlægsprojekter |

Bilag 2. Ministeriernes bygge- og anlægsprojekter

Figur A og B viser henholdsvis projekternes afvigelser fra det forventede afslutnings-

tidspunkt og fra den økonomiske ramme.

Figur A

Afvigelser fra det forventede afslutningstidspunkt i bygge- og anlægsprojekterne

(Måneder)

Note: Figuren er baseret på 120 projekter.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra ministerierne.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

| Ministeriernes bygge- og anlægsprojekter

Figur B

Afvigelser fra den økonomiske ramme i bygge- og anlægsprojekterne

Note: Figuren er baseret på 101 projekter.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra ministerierne.

På de følgende sider opsummeres resultaterne pr. ministerium.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

Ministeriernes bygge- og anlægsprojekter |

Justitsministeriet

Justitsministeriet gennemfører byggeprojekter, fx fængsler.

Fordelingen af bygge- og anlægsprojekter

Antal projekter

0 anlægsprojekter

3 byggeprojekter

I alt

Samlet økonomisk ramme

i 2023-priser

0 kr.

0,6 mia. kr.

Andelen af projekter, der er blevet færdige

til tiden

Andelen af projekter, der er blevet færdige med

et mindreforbrug, med et forbrug, der modsvarer

rammen ±10 %, eller med et merforbrug

33 %

1-3 år

forsinket

50%

Forbrug modsvarer rammen ±10 %

(Inden for den økonomiske ramme)

50 %

Mere end

3 år forsinket

67 %

Merforbrug

Note: Figuren er baseret på 3 projekter.

Note: Figuren er baseret på 2 projekter.

Afvigelser fra det forventede afslutningstidspunkt

(Måneder)

Afgivelser fra den økonomiske ramme

(%)

120

108

-12

-24

Note: Figuren er baseret på 3 projekter.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Justitsministeriet.

100

-20

-40

-60

-80

-100

Note: Figuren er baseret på 2 projekter.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

| Ministeriernes bygge- og anlægsprojekter

Forsvarsministeriet

Forsvarsministeriet gennemfører bygge- og anlægsprojekter, fx garager, hangarer, kaserner, kontor-/administrations-

bygninger, veje og værksteder.

Fordelingen af bygge- og anlægsprojekter

Antal projekter

6 anlægsprojekter

20 byggeprojekter

I alt

Samlet økonomisk ramme

i 2023-priser

0,3 mia. kr.

1,8 mia. kr.

2,1 mia. kr.

Andelen af projekter, der er blevet færdige

til tiden

Andelen af projekter, der er blevet færdige med

et mindreforbrug, med et forbrug, der modsvarer

rammen ±10 %, eller med et merforbrug

Mere end

3 år forsinket

27 %

46 %

Til tiden

52 %

Mindreforbrug

Forbrug modsvarer rammen ±10 %

Merforbrug

29%

19 %

1-3 år

forsinket

19 %

Under 1 år

forsinket

Inden for den

økonomiske ramme

Note: Figuren er baseret på 26 projekter.

Note: Figuren er baseret på 21 projekter.

Afvigelser fra det forventede afslutningstidspunkt

(Måneder)

Afgivelser fra den økonomiske ramme

(%)

120

108

-12

-24

-36

Note: Figuren er baseret på 26 projekter.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forsvarsministeriet.

100

-20

-40

-60

-80

-100

Note: Figuren er baseret på 21 projekter.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

Ministeriernes bygge- og anlægsprojekter |

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Der er flere selvejende institutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet, der gennemfører byggeprojekter,

fx byggerier og renoveringer af uddannelsesinstitutioner, herunder universitetsbyggerier.

Fordelingen af bygge- og anlægsprojekter

Antal projekter

0 anlægsprojekter

10 byggeprojekter

I alt

Samlet økonomisk ramme

i 2023-priser

0 kr.

2,9 mia. kr.

Andelen af projekter, der er blevet færdige

til tiden

Andelen af projekter, der er blevet færdige med

et mindreforbrug, med et forbrug, der modsvarer

rammen ±10 %, eller med et merforbrug

Under 1 år

forsinket

30 %

20 %

1-3 år

forsinket

44 %

Mindreforbrug

Forbrug modsvarer rammen ±10 %

56%

Inden for den

økonomiske ramme

50 %

Til tiden

Note: Figuren er baseret på 10 projekter.

Note: Figuren er baseret på 9 projekter.

Afvigelser fra det forventede afslutningstidspunkt

(Måneder)

Afgivelser fra den økonomiske ramme

(%)

120

108

-12

Note: Figuren er baseret på 10 projekter.

100

-20

-40

-60

-80

-100

Note: Figuren er baseret på 9 projekter.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

| Ministeriernes bygge- og anlægsprojekter

Børne- og Undervisningsministeriet

Der er flere selvejende institutioner under Børne- og Undervisningsministeriet, der gennemfører byggeprojekter,

fx nybyggeri af uddannelsesinstitutioner og tilbygninger til eksisterende uddannelsesinstitutioner.

Fordelingen af bygge- og anlægsprojekter

Antal projekter

0 anlægsprojekter

11 byggeprojekter

I alt

Samlet økonomisk ramme

i 2023-priser

0 kr.

2,2 mia. kr.

Andelen af projekter, der er blevet færdige

til tiden

Andelen af projekter, der er blevet færdige med

et mindreforbrug, med et forbrug, der modsvarer

rammen ±10 %, eller med et merforbrug

1-3 år

forsinket

27 %

55%

18 %

Under 1 år

forsinket

64 %

Til tiden

Mindreforbrug

Forbrug modsvarer rammen ±10 %

Merforbrug

Inden for den

økonomiske ramme

Note: Figuren er baseret på 11 projekter.

Afvigelser fra det forventede afslutningstidspunkt

(Måneder)

Afgivelser fra den økonomiske ramme

(%)

120

108

-12

-24

Note: Figuren er baseret på 11 projekter.

100

-20

-40

-60

-80

-100

Note: Figuren er baseret på 11 projekter.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Børne- og Undervisningsministeriet.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

Ministeriernes bygge- og anlægsprojekter |

Kulturministeriet

Kulturministeriet gennemfører bygge- og anlægsprojekter, fx museumsbyggeri og opførelse og restaurering af slotte.

Fordelingen af bygge- og anlægsprojekter

Antal projekter

2 anlægsprojekter

9 byggeprojekter

I alt

Samlet økonomisk ramme

i 2023-priser

0,1 mia. kr.

1,2 mia. kr.

1,3 mia. kr.

Andelen af projekter, der er blevet færdige

til tiden

Andelen af projekter, der er blevet færdige med

et mindreforbrug, med et forbrug, der modsvarer

rammen ±10 %, eller med et merforbrug

Mere end

3 år forsinket

Til tiden

27 %

22 %

27 %

36 %

44%

33 %

Under 1 år

forsinket

Mindreforbrug

Forbrug modsvarer rammen ±10 %

Merforbrug

Inden for den

økonomiske ramme

1-3 år

forsinket

Note: Figuren er baseret på 11 projekter. Figuren summerer ikke til 100 % Note: Figuren er baseret på 9 projekter. Figuren summerer ikke til 100 %

på grund af afrundinger.

Afvigelser fra det forventede afslutningstidspunkt

(Måneder)

Afgivelser fra den økonomiske ramme

(%)

120

108

-12

-24

Note: Figuren er baseret på 11 projekter.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Kulturministeriet.

100

-20

-40

-60

-80

-100

Note: Figuren er baseret på 9 projekter.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

| Ministeriernes bygge- og anlægsprojekter

Banedanmark (Transportministeriet)

Banedanmark gennemfører anlægsprojekter, fx sporfornyelser, hastighedsopgraderinger og arbejde ved togstationer.

Fordelingen af bygge- og anlægsprojekter

Antal projekter

25 anlægsprojekter

0 byggeprojekter

I alt

Samlet økonomisk ramme

i 2023-priser

53,0 mia. kr.

0 kr.

53,0 mia. kr.

Andelen af projekter, der er blevet færdige

til tiden

Andelen af projekter, der er blevet færdige med

et mindreforbrug, med et forbrug, der modsvarer

rammen ±10 %, eller med et merforbrug

Mere end

3 år forsinket

32 %

Til tiden

47 %

35%

18 %

28 %

1-3 år

forsinket

Note: Figuren er baseret på 25 projekter.

Mindreforbrug

Forbrug modsvarer rammen ±10 %

Merforbrug

Under 1 år

forsinket

Note: Figuren er baseret på 17 projekter.

Inden for den

økonomiske ramme

Afvigelser fra det forventede afslutningstidspunkt

(Måneder)

Afgivelser fra den økonomiske ramme

(%)

120

108

-12

-24

Note: Figuren er baseret på 25 projekter.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Transportministeriet.

100

-20

-40

-60

-80

-100

Note: Figuren er baseret på 17 projekter.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

Ministeriernes bygge- og anlægsprojekter |

Bygningsstyrelsen (Transportministeriet)

Bygningsstyrelsen gennemfører byggeprojekter, fx fængsler, kontor-/administrationsbygninger, politistationer,

uddannelsesinstitutioner og universitetsbyggerier.

Fordelingen af bygge- og anlægsprojekter

Antal projekter

0 anlægsprojekter

16 byggeprojekter

I alt

Samlet økonomisk ramme

i 2023-priser

0 kr.

5,7 mia. kr.

Andelen af projekter, der er blevet færdige

til tiden

Andelen af projekter, der er blevet færdige med

et mindreforbrug, med et forbrug, der modsvarer

rammen ±10 %, eller med et merforbrug

1-3 år

forsinket

25 %

31 %

Til tiden

19 %

63%

19 %

Mindreforbrug

Forbrug modsvarer rammen ±10 %

Merforbrug

Under 1 år

forsinket

44 %

Inden for den

økonomiske ramme

Note: Figuren er baseret på 16 projekter.

Note: Figuren er baseret på 16 projekter. Figuren summerer ikke til 100 %

på grund af afrundinger

Afvigelser fra det forventede afslutningstidspunkt

(Måneder)

Afgivelser fra den økonomiske ramme

(%)

120

108

-12

Note: Figuren er baseret på 16 projekter.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Transportministeriet.

100

-20

-40

-60

-80

-100

Note: Figuren er baseret på 16 projekter.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

Projektoversigter

| Ministeriernes bygge- og anlægsprojekter

Vejdirektoratet (Transportministeriet)

Vejdirektoratet gennemfører bygge- og anlægsprojekter, fx motorveje, anlæggelse af broer og universitetsbyggerier.

Fordelingen af bygge- og anlægsprojekter

Antal projekter

14 anlægsprojekter

4 byggeprojekter

I alt

Samlet økonomisk ramme

i 2023-priser

17,8 mia. kr.

5,7 mia. kr.

23,5 mia. kr.

Andelen af projekter, der er blevet færdige

til tiden

Andelen af projekter, der er blevet færdige med

et mindreforbrug, med et forbrug, der modsvarer

rammen ±10 %, eller med et merforbrug

Under 1 år

forsinket

17 %

22 %

1-3 år

forsinket

63 %

11 %

25%

13 %

Mere end

3 år forsinket

50 %

Til tiden

Note: Figuren er baseret på 18 projekter.

Mindreforbrug

Forbrug modsvarer rammen ±10 %

Merforbrug

Inden for den

økonomiske ramme

Note: Figuren er baseret på 16 projekter. Figuren summerer ikke til 100 %

på grund af afrundinger.

Afvigelser fra det forventede afslutningstidspunkt

(Måneder)

Afgivelser fra den økonomiske ramme

(%)

120

108

-12

-24

Note: Figuren er baseret på 18 projekter.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Transportministeriet.

200

150

100

-50

-100

Note: Figuren er baseret på 16 projekter.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

Projektoversigter |

Bilag 3. Projektoversigter

Tabel F-M indeholder oversigter over ministeriernes oplysninger om de bygge- og an-

lægsprojekter, der indgår i undersøgelsen. Oversigterne indeholder oplysninger om

den økonomiske ramme, forbrug, eventuelle forsinkelser og ændringer i projekternes

indhold. Oplysninger om bevilling og forbrug er angivet i de prisniveauer, som ministe-

rierne har valgt.

Tabel F

Justitsministeriet

Projektnavn

(ID-nr.)

Ny anstalt i Nuuk (JUSTITS-1)

Omlægning af Jyderup Fængsel (JUSTITS-2)

50 ekstra celler i Ringe Udvisningsfængsel

(JUSTITS-3)

Bygge-/

anlægsprojekt

Byggeri

Pris-

niveau

2024

Økonomisk

ramme

(mio. kr.)

505,5

39,5

167,9

Forbrug

(mio. kr.)

540,6

74,8

Afvigelse fra

forventet ibrugtagning

52 måneder

16 måneder

43 måneder

Ændringer

Både tilføjelser

og reduceringer

Både tilføjelser

og reduceringer

Både tilføjelser

og reduceringer

Der er givet tillægsbevillinger eller forelagt aktstykker.

Projektet var ikke taget i brug ultimo september 2024.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Justitsministeriet.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

| Projektoversigter

Tabel G

Forsvarsministeriet

Projektnavn

(ID-nr.)

Grønne etablissementer på Almegårds og

Aalborg Kaserner (FORSVAR-1)

MHMM 1 – Hærens standardgarage, Dyrby

Vestergård, Holstebro (FORSVAR-4)

MHMM 1 – Hærens standardgarage, Antvorskov

(FORSVAR-5)

MHMM 1 – Materiel-, bad- og omklædningsfacili-

tet, Antvorskov (FORSVAR-6)

MHMM 1 – Hærens standardgarage, Skive

(FORSVAR-7)

MHMM 1 – Hærens standardgarage, Oksbøl-

lejren (FORSVAR-8)

MHMM 1 – Hærens standardgarage, Høvelte

(FORSVAR-9)

MHMM 2 – Dragonkasernen Holstebro

(FORSVAR-11)

MHMM 2 – Oksbøllejren (FORSVAR-14)

MHMM 2 – Almegårds Kaserne (FORSVAR-15)

MHMM 2 – Ryes Kaserne Fredericia

(FORSVAR-16)

MHMM 2 – Skive Kaserne (FORSVAR-17)

MHMM 3 – Haderslev Kaserne (FORSVAR-26)

MHMM 3 – Antvorskov Kaserne (FORSVAR-27)

Oksbøl skydeterræn, etablering af spor og veje

(FORSVAR-28)

Renovering af brændstofanlæg og tanke på

Station Mestersvig (FORSVAR-29)

Renovering af De Gule Stokke i Nyboder, etape 2

(FORSVAR-30)

Renovering af start- og landingsbane, Flyve-

station Skrydstrup (FORSVAR-31)

Skive Kaserne. Uddannelsesfaciliteter til Kon-

struktionsbataljonen ved Ingeniørregimentet

(FORSVAR-35)

(FORSVAR-37)

Opførelse af pavillonbyggeri på Svanemøllens

Kaserne (FORSVAR-38)

Hovedkvartersbygning til Multinational Division

North (FORSVAR-39)

Ny malerfacilitet til Forsvarets hovedværksteder

(FORSVAR-40)

Forebyggende foranstaltninger på Kastellet

(FORSVAR-41)

Spildevandsseparering på Høvelte Kaserne

(FORSVAR-42)

Støjdæmpende foranstaltninger ved Sjælsø

Skydebane (FORSVAR-43)

)

Bygge-/

anlægsprojekt

Byggeri

Anlæg

Byggeri

Anlæg

Byggeri

Pris-

niveau

2014

2016

2019

2018

2016

2013

2018

2019

Økonomisk

ramme

(mio. kr.)

205,0

18,0

60,0

32,0

37,0

55,0

56,0

165,6

36,9

38,9

141,5

69,6

56,0

25,5

52,8

45,0

337,7

60,3

27,0

Forbrug

(mio. kr.)

202,8

17,28

56,13

23,18

32,98

41,45

50,31

144,8

27,1

150,2

60,1

54,0

31,1

25,95

435,6

47,39

25,27

Afvigelse fra

forventet ibrugtagning

73 måneder

÷6 måneder

8 måneder

÷4 måneder

÷3 måneder

5 måneder

÷4 måneder

6 måneder

37 måneder

3 måneder

0 måneder

÷9 måneder

33 måneder

81 måneder

0 måneder

60 måneder

0 måneder

÷2 måneder

Ændringer

Både tilføjelser

og reduceringer

Reduceringer

Ingen

ændringer

Ingen

ændringer

Tilføjelser

Ingen

ændringer

Ingen

ændringer

Reduceringer

Både tilføjelser

og reduceringer

Ingen

ændringer

Tilføjelser

Reduceringer

Byggeri

Anlæg

2017

2019

2020

2019

2015

2018

2017

47,5

52,4

41,0

52,0

67,3

30,0

31,6

39,8

130,1

23,3

36,8

60 måneder

÷9 måneder

47 måneder

36 måneder

÷19 måneder

÷7 måneder

Både tilføjelser

og reduceringer

Ingen

ændringer

Ingen

ændringer

Ingen

ændringer

Både tilføjelser

og reduceringer

Ingen

ændringer

Tilføjelser

Der er givet tillægsbevillinger eller forelagt aktstykker.

Projektet var ikke taget i brug ultimo september 2024.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forsvarsministeriet.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

Projektoversigter |

Tabel H

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Projektnavn

(ID-nr.)

Absalon Campus Slagelse (UFM-1)

Byggeri til IBA Kolding (UFM-4)

Campus Kalundborg (UFM-5)

DTU’s renovering af en eksisterende laboratorie-

bygning B228 (UFM-8)

EASJ’s køb af grund i Køge (UFM-10)

Erhvervsakademi Sjælland, nyt campusbyggeri

i Roskilde (UFM-11)

VIA Campus Horsens (UFM-14)

Professionshøjskolen UC Syddanmark,

nybyggeri i Kolding (UFM-15)

DTU ny laboratoriebygning B310 (DTU imaging

Center) (UFM-16)

DTU Electromagnetic Test Center (ETC) B357,

ny bygning og renovering (UFM-17)

Bygge-/

anlægsprojekt

Byggeri

Pris-

niveau

2021

2019

2021

2020

2019

2021

2022

2021

2024

Økonomisk

ramme

(mio. kr.)

354,8

174,0

132,9

241,9

117,6

226,8

663,0

248,1

399,6

135,5

Forbrug

(mio. kr.)

319,9

156,4

138,4

232,0

108,9

214,6

587,3

211,7

333,4

Afvigelse fra

forventet ibrugtagning

0 måneder

3 måneder

2 måneder

0 måneder

12 måneder

0 måneder

÷2 måneder

÷4 måneder

36 måneder

Ændringer

Ingen

ændringer

Reduceringer

Tilføjelser

Ingen

ændringer

Ingen

ændringer

Ingen

ændringer

Ingen

ændringer

Reduceringer

Ingen

ændringer

Ingen

ændringer

Projektet var ikke taget i brug ultimo september 2024.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

| Projektoversigter

Tabel I

Børne- og Undervisningsministeriet

Projektnavn

(ID-nr.)

Campus Bornholm (BUVM-1)

HF og VUC Fyn (BUVM-2)

Mercantecs opførelse af ny bygning i Viborg

(BUVM-3)

NEXT Uddannelse København (BUVM-4)

Opførelse af ny undervisningsbygning i Vejle af

Syddansk Erhvervsskole (BUVM-5)

Opførelse af ny undervisningsbygning til SOSU

F-V-H’s afdeling i Horsens (BUVM-6)

TEC’s opførelse af ny undervisnings-

bygning i Lyngby (BUVM-7)

Teknisk Skole Silkeborg (BUVM-8)

Til- og ombygning af Horsens Gymnasium og

HF’s bygning i Horsens (BUVM-9)

Nybyggeri i Holstebro (BUVM-10)

VUC-Storstrøm (BUVM-11)

Bygge-/

anlægsprojekt

Byggeri

Pris-

niveau

2015

2017

2018

2017

2020

2016

Økonomisk

ramme g

(mio. kr.)

338,5

148,6

199,9

230

80,6

89,3

218,9

320

149,5

64,7

109,7

Forbrug

(mio. kr.)

331,9

148

267,4

183,8

77,8

88,2

316,1

314,2

126,6

61,1

86,7

Afvigelse fra

forventet ibrugtagning

6 måneder

÷10 måneder

16 måneder

÷12 måneder

0 måneder

÷4 måneder

17 måneder

22 måneder

÷2 måneder

0 måneder

÷4 måneder

Ændringer

Ingen

ændringer

Ingen

ændringer

Reduceringer

Ingen

ændringer

Ingen

ændringer

Ingen

ændringer

Ingen

ændringer

Ingen

ændringer

Ingen

ændringer

Ingen

ændringer

Reduceringer

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Børne- og Undervisningsministeriet.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

Projektoversigter |

Tabel J

Kulturministeriet

Projektnavn

(ID-nr.)

Genopretning af sidefløjen til Det Gule Palæ

(KUM-10)

Restaurering af Amaliehaven (KUM-11)

Sikringsarbejder på Christiansborg Slot

(Person- og genstandsscanner) (KUM-12)

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot

(KUM-14)

Hofteatret på Christiansborg Slot (KUM-15)

Restaurering af Fasangården (KUM-18)

Genetablering af Frihedsmuseet (KUM-21)

Ordrupgaard, Himmelhaven (KUM-22)

Statens Museum for Kunst, udskiftning af

byggetekniske installationer (KUM-24)

Opførelse af et fællesmagasin for Det Kongelige

Bibliotek og Nationalmuseet (KUM-25)

Restaurering og nybyggeri på Nyborg Slot

(KUM-26)

Bygge-/

anlægsprojekt

Byggeri

Anlæg

Byggeri

Anlæg

Byggeri

Pris-

niveau

2018

2019

2018

2015

2016

2015

2018

2015

Økonomisk

ramme

(mio. kr.)

30,0

63,6

18,6

21,8

50,8

21,6

93,7

102,7

88,4

350,0

270,0

Forbrug

(mio. kr.)

33,2

62,6

22,1

29,3

96,6

124,4

79,2

323,8

122,3

Afvigelse fra

forventet ibrugtagning

16 måneder

49 måneder

55 måneder

0 måneder

35 måneder

15 måneder

19 måneder

4 måneder

8 måneder

7 måneder

48 måneder

Ændringer

Tilføjelser

Reduceringer

Ingen

ændringer

Tilføjelser

Ingen

ændringer

Ingen

ændringer

Tilføjelser

Ingen

ændringer

Ingen

ændringer

Ingen

ændringer

Både tilføjelser

og reduceringer

Der er givet tillægsbevillinger eller forelagt aktstykker.

Projektet var ikke taget i brug ultimo september 2024.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Kulturministeriet.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

| Projektoversigter

Tabel K

Banedanmark (Transportministeriet)

Projektnavn

(ID-nr.)

Brofornyelse København-Høje Taastrup

(BANE-3)

Elektrificering Køge Nord-Næstved (BANE-6)

FTN Tracé Skjern-Holstebro (BANE-9)

Favrholm Station (BANE-10)

Fornyelse af perroner ved Slagelse St.

(BANE-11)

Hastighedsopgradering Aarhus-Langå

(BANE-15)

Kapacitetsudvidelse Aalborg-Hjørring

(BANE-17)

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg (BANE-21)

Ny bane til Aalborg Lufthavn (BANE-22)

Hastighedsopgradering Hobro-Aalborg

(BANE-24)

Signalprogrammet (BANE-25)

Sporfornyelse Aarhus-Langå (BANE-27)

Sporfornyelse Hobro-Aalborg (BANE-28)

Sporfornyelse København-Høje Taastrup

(BANE-29)

Sporfornyelse Køge Bugt-banen (BANE-30)

Sporfornyelse Langå-Hobro (BANE-31)

Sporfornyelse Ringsted-Nykøbing Falster

(BANE-32)

Sporfornyelse Slagelse-Korsør (BANE-33)

Sporfornyelse Struer St. (BANE-34)

Sporfornyelse Valby-Frederikssund (BANE-35)

Sporfornyelse Vejle St. (BANE-36)

Sporfornyelse af Slagelse St. og Fjenneslev-

Forlev (BANE-37)

Sporfornyelse på strækningen Klampenborg-

Helsingør (Kystbanen) (BANE-39)

Ny bane København-Ringsted (BANE-44)

Elektrificering Roskilde-Kalundborg (BANE-45)

Bygge-/

anlægsprojekt

Anlæg

Pris-

niveau

2023

2020

2017

2023

2018

2017

2016

2017

2023

2011

2023

2020

2023

2020

2021

2024

2021

2023

2021

2018

2020

2009

2018

Økonomisk

ramme

(mio. kr.)

72,9

661,6

71,5

62,7

64,6

593,7

95,0

367,8

284,8

436,6

23.128,1

673,2

844,1

535,4

881,4

813,7

193,9

250,0

144,1

544,4

70,4

526,3

449,3

10.366

1.176,3

Forbrug

(mio. kr.)

53,2

623,7

73,6

52,6

488,8

474,5

Afvigelse fra

forventet ibrugtagning

÷5 måneder

52 måneder

40 måneder

12 måneder

18 måneder

60 måneder

46 måneder

23 måneder

58 måneder

46 måneder

120 måneder

÷3 måneder

22 måneder

Ændringer

Ingen

ændringer

Tilføjelser

Reduceringer

Ingen

ændringer

Ingen

ændringer

Reduceringer

Tilføjelser

Både tilføjelser

og reduceringer

Ingen

ændringer

Ingen

ændringer

Ingen

ændringer

Ingen

ændringer

Ingen

ændringer

Ingen

ændringer

Ingen

ændringer

Ingen

ændringer

Reduceringer

Ingen

ændringer

Ingen

ændringer

Ingen

ændringer

Både tilføjelser

og reduceringer

Tilføjelser

524,3

768,2

633,4

137,9

256,3

96,7

555

67,3

601,7

440,0

8.926,9

÷8 måneder

33 måneder

÷2 måneder

2 måneder

20 måneder

0 måneder

18 måneder

0 måneder

5 måneder

72 måneder

BANE-9 er sat i bero og afventer et nyt aktstykke om projektet. Dermed er der tale om en foreløbig forsinkelse.

Der er givet tillægsbevillinger eller forelagt aktstykker.

Projektet var ikke taget i brug ultimo september 2024.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Banedanmark.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

Projektoversigter |

Tabel L

Bygningsstyrelsen (Transportministeriet)

Projektnavn

(ID-nr.)

Aalborg Universitet: AAU HUB (BYGST-2)

Aarhus Universitet, Health, Skou-bygningen

(BYGST-5)

Aarhus Universitet: Genopretning af Bartholin-

komplekset (BYGST-6)

Arkitektskolen i Aarhus (BYGST-8)

Indvendig modernisering af Holmens Kanal 20

(BYGST-11)

Køb og modernisering af Augustenborg

(BYGST-12)

Køb og modernisering af Politiskolen i Vejle

(UCV) (BYGST-13)

Køb og modernisering af hovedpolitistation på

Færøerne (BYGST-14)

Københavns Universitet på Amager, 3. bygge-

afsnit inkl. IVA og øvrige KU-lejemål (BYGST-15)

Københavns Universitet: Laboratoriegenopret-

ning på Panum (BYGST-18)

Modernisering – SKAT i Aarhus (BYGST-20)

Modernisering af Strandgade 29 (BYGST-21)

Knudepunkt. Holbæk Østre Skole. GF2

(BYGST-24)

Ombygningen Skt. Kjelds Gård (BYGST-25)

Syddansk Universitet: SDU Esbjerg (BYGST-30)

Særligt sikret retsbygning ved Vestre Fængsel

(BYGST-31)

Bygge-/

anlægsprojekt

Byggeri

Pris-

niveau

2019

2013

2020

2021

2017

2016

2018

2016

2017

2015

2019

2020

2019

2020

2019

Økonomisk

ramme

(mio. kr.)

237,3

813,9

415,8

286,8

126,2

167,4

552,0

105,9

1.127,2

247,3

110,9

141,1

125,3

252,4

161,3

124,6

Forbrug

(mio. kr.)

233,9

651,9

511,4

289,4

134,3

139,8

408,1

156,3

1.213,6

254,8

111,4

149,3

136,9

249,0

146,9

168,1

Afvigelse fra

forventet ibrugtagning

0 måneder

31 måneder

19 måneder

÷5 måneder

5 måneder

0 måneder

÷3 måneder

34 måneder

7 måneder

9 måneder

0 måneder

6 måneder

8 måneder

10 måneder

2 måneder

17 måneder

Ændringer

Tilføjelser

Både tilføjelser

og reduceringer

Ingen

ændringer

Tilføjelser

Ingen

ændringer

Tilføjelser

Ingen

ændringer

Tilføjelser

Ingen

ændringer

Der er givet tillægsbevillinger eller forelagt aktstykker.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Bygningsstyrelsen.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

| Projektoversigter

Tabel M

Vejdirektoratet (Transportministeriet)

Projektnavn

(ID-nr.)

Aalborg Universitet: Nyt sundhedsvidenskabeligt

fakultet (VEJ-1)

Fornyelse af vejbanen på Gl. Lillebæltsbroen

(VEJ-2)

Forstærkningen af spunsvæggen langs Lyngby-

motorvejen, etape 2 (VEJ-3)

Greve S-Køge (udbygning af Køge Bugt Motor-

vejen, 1. og 2. etape) (VEJ-4)

Haderup Omfartsvej (VEJ-5)

Holstebromotorvejen (VEJ-6)

Roskilde Fjord-forbindelsen (Fjordforbindelsen

Frederikssund) (VEJ-9)

Rute 11 gennem Ribe (Ribe Omfartsvej)

(VEJ-10)

Statens Naturhistoriske Museum (VEJ-11)

Storstrømsbroen (VEJ-12)

Syddansk Universitet: Nyt sundhedsvidenskabe-

ligt fakultet (VEJ-13)

Udbygning af Kalundborgmotorvejen (VEJ-14)

Udvidelse E45 Aarhus S-Skanderborg S (VEJ-17)

Udvidelse af motorvejen på Vestfyn (VEJ-18)

Vedligeholdelsesarbejder på Langelandsbroen

(VEJ-19)

Vedligeholdelsesarbejder på Skovdiget Østbro

(VEJ-20)

Igangsættelse af vedligeholdelsesarbejder på

Sallingsundbroen (VEJ-22)

Niels Bohr Bygningen (VEJ-23)

Bygge-/

anlægsprojekt

Byggeri

Anlæg

Byggeri

Anlæg

Byggeri

Anlæg

Byggeri

Pris-

niveau

2018

2016

2018

2013

2017

2014

2016

2018

2016

2017

2018

2020

2019

2013

Økonomisk

ramme

(mio. kr.)

693,9

97,6

96,6

2.446,4

281,0

3.911,3

659,5

186,6

1.012,0

3.835,5

1.598,3

449,9

519,0

2.400,0

68,5

84,2

139,7

1.631,8

Forbrug

(mio. kr.)

512,3

115,0

46,0

1.739,9

173,4

2.709,6

657,6

1.111,8

1.653,9

333,7

286,7

1.173,8

32,7

42,4

144,9

4.822,6

Afvigelse fra

forventet ibrugtagning

3 måneder

9 måneder

6 måneder

÷16 måneder

÷2 måneder

÷15 måneder

÷3 måneder

33 måneder

31 måneder

66 måneder

25 måneder

÷2 måneder

÷14 måneder

÷2 måneder

÷5 måneder

0 måneder

13 måneder

79 måneder

Ændringer

Ingen

ændringer

Ingen

ændringer

Ingen

ændringer

Ingen

ændringer

Ingen

ændringer

Ingen

ændringer

Ingen

ændringer

Reduceringer

Ingen

ændringer

Ingen

ændringer

Ingen

ændringer

Ingen

ændringer

Ingen

ændringer

Ingen

ændringer

Ingen

ændringer

Ingen

ændringer

Ingen

ændringer

Ingen

ændringer

Der er givet tillægsbevillinger eller forelagt aktstykker.

Projektet var ikke taget i brug ultimo september 2024.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Vejdirektoratet.