Færøudvalget 2024-25
FÆU Alm.del Bilag 25
Offentligt
2974742_0001.png
Tórshavn, 4. februar 2025
Temaorientering om
debatten på Færøerne om rigsfællesskabet
- 01/2025
Debatten blandt formændene for de politiske partier
Formændene for de politiske partier på Færøerne har i forlængelse af rigsmøde og møde i Udenrigs-,
Sikkerheds- og Forsvarspolitisk Kontaktudvalg den 10. januar 2025 ved forskellige lejligheder debatteret
mulige ændringer i forholdet mellem Færøerne, Danmark og Grønland – se Orientering nr. 02/2025.
Samtlige partiformænd har tilkendegivet både et ønske og en forhåbning om, dels at der kan opnås
enighed på Færøerne om ændringerne i relationerne til Danmark, dels at der kan opnås enighed med den
danske regering herom. Alle partierne har positivt noteret sig statsministerens tilkendegivelser i
forbindelse med åbningstalen i Folketinget i 2023 og de seneste rigsmøder og møder i kontaktudvalget
om behovet for at modernisere og udvikle forholdene i rigsfællesskabet.
Den færøske politiske debat er dog fortsat ikke meget konkret, når det kommer til ønskerne til indholdet
i en ny ordning, men der er på tværs af alle partier enighed om, at det mest centrale spørgsmål er
Færøernes udenrigspolitiske beføjelser, herunder at Færøerne skal have mulighed for at repræsentere sig
selv i og være medlem af internationale organisationer.
Under selvstændighedsforhandlingerne mellem landsstyret og regeringen i 2000 drøftede man
landsstyrets forhandlingsoplæg om at etablere Færøerne som en selvstændig stat, der herefter indgik i et
aftalebaseret fællesskab med Danmark, hvor man skulle samarbejde om en række områder, herunder
forsvar, uddannelse og sundhed. Med reference til disse forhandlinger og statsministerens seneste
tilkendegivelser har dele af den aktuelle debat drejet sig om muligheden for at etablere en sådan
associeringsordning mellem et selvstændigt Færøerne og Danmark. Debatten tyder dog foreløbig på, at
partierne i udgangspunktet ser forskelligt på eller er uafklarede om, hvorvidt en ny ordning skal ligge
inden for eller uden for de nuværende forfatningsmæssige rammer. Nærmere om en løsning skal
indebære, at Færøerne træder ud af riget og bliver etableret som en selvstændig stat for samtidig at indgå
i et aftalebaseret, samarbejdende fællesskab med Danmark. Eller om der skal findes en løsning, som kan
rummes inden for den nuværende grundlovs rammer.
Javnaðarflokkurin, Tjóðveldi, Framsókn og Fólkaflokkurin taler om (tre) selvstændige lande i et
fællesskab med hinanden. Partierne er mindre præcise, når det kommer til både den grundlæggende
konstruktion, altså om Færøerne bør træde ud af riget for – som selvstændigt land – at knytte sig til
Danmark i et aftalebaseret forhold, og til spørgsmålet om processen herfor.
Javnaðarflokkurin mener, at Færøerne skal have udenrigspolitiske beføjelser, og det forudsætter et
fællesskab mellem ligestillede, selvstændige lande.
”Færøerne er under den nuværende hjemmestyreordning blevet et
af verdens rigeste, bedste og mest udviklede velfærdssamfund, men der er behov for, at fællesskabet med Danmark ændres
for at kunne bevares,”
har lagmanden udtalt. Lagmanden har tilkendegivet, at et nyt fællesskab hverken
behøver at indebære, at Færøerne skal overtage sagsområder, der i dag varetages af danske myndigheder,
Amtmansbrekkan 6
FO-100 Tórshavn
www.rigsombudsmanden.fo
Telefon: +298 201 200
E-mail: [email protected]
 FÆU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Temaorientering nr. 01/2025 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
2974742_0002.png
som politi, domstolene mv., eller at statens tilskud til Færøerne reduceres. Færøerne skal bevare valutaen
med Danmark og Kongehuset. Fokus i afklaringen på Færøerne skal være på det, som partierne kan
samles om, nemlig at løse spørgsmålet i forhold til de udenrigspolitiske beføjelser og den mere
grundlæggende konstruktion mellem landene i fællesskabet, mens øvrige spørgsmål, som fx overtagelse
af sagsområder og statens tilskud, ikke bør indgå aktuelt. I forhold til en tidsplan for den kommende
proces har lagmanden tilkendegivet, at han håber, at der inden rigsmødet til sommer kan opnås bred
enighed blandt de politiske partier på Færøerne om det overordnede mål om større udenrigspolitisk
råderum i et ligestillet samarbejde, og at der kan opnås enighed med Danmark om en ny ordning i denne
valgperiode. I forhold til, om der skal afholdes en folkeafstemning om en ny ordning, har lagmanden
tilkendegivet, at det er for tidligt at sige noget om. Først efter en afklaring på Færøerne og efterfølgende
forhandlinger med regeringen vil det stå klart, hvilken ordning der bliver tale om, og om det vil blive
nødvendigt med en folkeafstemning.
Både Tjóðveldi, Framsókn og Fólkaflokkurin lægger vægt på, at Færøerne bliver et selvstændigt land,
men alle partierne taler om at bevare samarbejdet med Danmark – for Tjóðveldis vedkommende i hvert
fald i en årrække.
Tjóðveldi giver i debatten et klart svar på spørgsmålet, om Færøerne skal være selvstændig.
”Jeg mener
ikke, at vi mister vores goodwill ved at blive selvstændige. Tværtimod får vi adgang til et globalt marked. I stedet for kun
at træde ind ad én dør, åbner vi op for hele verdenen, fordi vi repræsenterer os selv,”
har forkvinde for partiet, Sirið
Stenberg udtalt. I forhold til fortsat samarbejde med Danmark udtaler hun bl.a.:
”Vi kan godt leve med, at
vi bliver en selvstændig nation eller et land med de beføjelser, der skal til, samtidig med at man indgår aftaler med Danmark
om ting, som man er fælles om og arbejder sammen om.”
Sirið Stenberg har tilkendegivet, at statens tilskud til
Færøerne skal afvikles.
Framsókn lægger vægt på, at al magt bliver forankret på Færøerne, og at Færøernes selvbestemmelsesret,
herunder retten til fuld selvstændighed, bekræftes formelt. Også Framsókn fremhæver, at statsministeren
har inviteret til et ligestillet samarbejde.
”Det er en invitation, som jeg mener, vi bestemt bør tage imod. Så kan det
ske under processen, at der er forskellige opfattelser af, hvad der ligger i begrebet ”ligestillet samarbejde”. Vi mener, at det
er afgørende, at vi bliver en selvstændig stat. Vi mener, at det også har betydning, at vi bevarer et godt samarbejde med
Danmark,”
har forkvinde for partiet Ruth Vang udtalt. Partiet ser det som en mulighed at indgå i et
fællesskab mellem Danmark, Færøerne og Grønland, hvilket dog skal ske med Færøerne som en
selvstændig stat. I forhold til at reducere statens tilskud til Færøerne, har Ruth Vang lagt vægt på, at
Færøerne skal bære det økonomiske ansvar selv. Partiet ønsker en fortsat reduktion af statens tilskud til
Færøerne.
”Bloktilskuddet er ikke en forhindring i dag.” ”Vi er et land. Vi er lige så rige pr. indbygger som Danmark.
Vi kommer til at tage ansvar for os selv økonomisk – 100 pct.,”
udtaler Ruth Vang.
Fólkaflokkurin ser en åbning i forhold til statsministerens tilkendegivelser om at udvikle forholdene
mellem landene i rigsfællesskabet til et fællesskab mellem tre ligestillede lande. Det passer med partiers
tilgang om ”et fællesskab mellem riger” (statsforbund).
”Det er ikke vigtigt, hvad konstruktionen hedder, men
det er afgørende, at Færøerne er en selvstændig nation,”
udtaler partiets formand Beinir Johansen. Til spørgsmålet
om økonomi og sagsovertagelser udtaler han videre:
”Vi skal fremad og have mere selvbestemmelse. Det ideelle
for os er at få bloktilskuddet væk og at overtage de sagsområder, som vi ikke har overtaget. Men det afgørende er, at vi
bliver en selvstændig nation og selv kan afgøre, hvad vores fremtid indebærer.”
Sambandsflokkurin ønsker en ny selvstyrlov inden for rigsfællesskabet, men med udvidede
udenrigspolitiske handlemuligheder og fuldkommen autonomi for færøske myndigheder på overtagne
områder samt cementering af en ensidig ret til at beslutte at træde ud af riget, se Temaorientering nr.
01/2024 om Sambandsflokkurins udspil til en reform af rigsfællesskabet.
”Det, som Sambandsflokkurin siger,
er, at vi skal omorganisere os ift., hvordan det er i dag. Det skal være inden for rigsfællesskabet, så vi forsat bevarer vores
rettigheder. Det er det, det handler om i ethvert samarbejde: at vi bevarer den færøske borgeres rettigheder, og ikke forringer
dem. Både når det gælder retten til at uddanne sig, arbejde, opholdsmuligheder o.a. Men sandelig også den rygdækning, som
der pga. rigsfællesskabet er økonomisk,”
udtaler formand for partiet Bárður á Steig Nielsen.
Amtmansbrekkan 6
FO-100 Tórshavn
www.rigsombudsmanden.fo
Telefon: +298 201 200
E-mail: [email protected]
 FÆU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Temaorientering nr. 01/2025 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
2974742_0003.png
Miðflokkurin har tilkendegivet, at partiet ønsker mere selvstændighed, især på det udenrigspolitiske
område. Partiet lægger vægt på at få rettigheder som en selvstændig stat, men samtidig bevare de fordele
og rettigheder, der er ved den nuværende ordning. Partiet har endvidere som det eneste af partierne
italesat muligheden for, at Færøerne udvikler sit selvstyre ved at overtage yderligere sagsområder inden
for de gældende rammer.
Alle partier er enige om, at Færøerne fortsat skal være medlem af NATO og bidrage til egen og regionens
sikkerhed, men finder med forskellige begrundelser ikke, at det vil være rimeligt/muligt, at Færøerne skal
betale 2 endsige 5 pct. af BNP til organisationen. Der peges i stedet på, at Færøerne som selvstændigt
land kan bidrage på andre måder til sikkerheden i Nordatlanten, fx ved som Island at stille land eller
havnefaciliteter til rådighed eller bidrage ifm. overvågning af luftrummet over Færøerne, når det er blevet
et færøsk anliggende.
Politiske iagttagere og beslutningstager om debatten
MF Sjúrður Skaale (JF) er i magasinet Ræson den 22. januar 2025 interviewet om bl.a. rigsfællesskabets
fremtid.
”Rigsfællesskabet er et konglomerat og en sammensætning af særdeles ulige elementer, og derfor kræver det stor
politisk behändigkeit at få det til at fungere. Det synes jeg, man har udvist fra dansk side,”
siger Sjúrður Skaale. Han
tilkendegiver om den sikkerhedspolitiske situation, at det med kongerigets geografiske udstrækning og
Færøerne og Grønlands strategiske placering er afgørende nødvendigt med alliancer med andre lande,
fordi Danmark ikke kan løfte den sikkerheds- og forsvarsmæssig opgave i Nordatlanten selv. Alliancerne
er først og fremmest med USA, men også med Storbritannien og EU. I forhold til spørgsmålet om fuld
færøsk selvstændighed på sigt siger Sjúrður Skaale:
”Jeg ved ikke helt, hvad det betyder. Vi kan jo aldrig nogensinde
have ansvaret for sikkerheds- eller forsvarspolitikken. Vi kan ikke have vores egen valuta, og vi har brug for adgang til et
ambassadenetværk. Danmark er overhovedet ikke en kolonimagt i mine øjne, og der er ikke et ønske fra Danmark om at
kue Færøerne. Jeg ser Danmark som en kulturnation: Det er jo Brorsons, Grundtvigs, Kingos og Søren Kirkegårds land.
Det er ikke en dårlig partner. Det er det ikke. Og sandheden er, at jo mere selvstændige Færøerne er blevet de sidste årtier,
jo svagere er kravet om løsrivelse blevet. Det viser jo, at selvstændighed og fællesskab ikke behøver være modsætninger. De
kan endda styrke hinanden.”
Bertel Haarder, der deltog i et offentligt debatmøde på Færøerne arrangeret af Sambandsflokkurin, talte
i et interview med KVF den 23. januar 2025 om sin vision for relationerne mellem Færøerne, Danmark
og Grønland:
”Tre lande og tre folk, der har besluttet at løse nogle vigtige opgaver i fællesskab. Om så Færøerne vil kalde
sig selv en stat. Bare det er inden for et fællesskab. Det vil jeg råde til, fordi med de sikkerhedspolitiske spændinger, der er
i Nordatlanten, så er det altså klogt at være sammen med nogle andre og styrke fællesskaber i stedet for at svække dem.”
I forhold til det principielle spørgsmål, om en ny ordning skal ligge inden for eller uden for grundloven,
sagde Bertel Haarder:
”Altså en eller anden form for løsrivelse er forudsætningen for, at fællesskabet mellem landene
kan opretholdes. Og talen om, at den danske grundlov skal være en forhindring, bør lægges til side. For enes landene om en
løsning, så må grundloven bare fortolkes ud fra det”.
Tidligere lagmandsdirektør Marjun Hanusardóttir, der beklædte stillingen som lagmandsdirektør i 25 år
og deltog under selvstændighedsforhandlingerne mellem landsstyret og regeringen i 2000, tilkendegiver i
et interview med KVF den 29. januar 2025, at politikerne i den aktuelle debat endnu ikke har været inde
i kernen af det formelle spørgsmål, nemlig om der kan etableres en ordning inden for grundloven, som
er tilstrækkelig for færøske politikere. Eller om der skal være tale om Færøerne som en selvstændig stat
på linje med den situation, som landsstyret og regeringen forhandlede om i 2000.
På spørgsmål om, hvad Marjun Hanusardóttir forventer vil ske, oplyser hun, at momentum for alle parter
er en ordning, som der kan blive bred enighed om, og hun ser for sig, at Færøerne får de udenrigspolitiske
beføjelser, som efterspørges.
Amtmansbrekkan 6
FO-100 Tórshavn
www.rigsombudsmanden.fo
Telefon: +298 201 200
E-mail: [email protected]