Tórshavn, den 4. februar 2025
Orientering nr. 03/2025
Landsstyret og regeringen har udpeget medlemmer til § 6-nævnet
Medlemmerne af § 6-nævnet, der skal vurdere muligheden for færøsk medlemskab i
verdenshandelsorganisationen WTO, er nu udpeget. Færøernes landsstyre har udpeget Færøernes
repræsentationschef i Washington D.C., dr. Bjørn Kunoy og kommitteret på Lagmandens Kontor
Sjúrður Rasmussen. Regeringen har udpeget afdelingschef i Lovafdelingen i Justitsministeriet Anders
Sparholt Jørgensen og chef for Juridisk Tjeneste i Udenrigsministeriet Vibeke Pasternak Jørgensen.
Højesterets præsident Jens Peter Christensen, der bliver formand for nævnet, har derudover udpeget
højesteretsdommer Lars Hjortnæs og højesteretsdommer Jens Kruse Mikkelsen som medlemmer af
nævnet. Nævnets møder er ikke offentlige, men nævnets afgørelse og begrundelse vil i overensstemmelse
med den fælles anmodning til Højesterets præsident blive offentliggjort i en færøsk og dansk
sprogversion.
Den aktuelle debat om rigsfællesskabet, herunder ønsket om udvidede udenrigspolitiske beføjelser, er
omtalt i Temaorientering nr. 01/2025.
Forsvarsaftale om Arktis og Nordatlanten
Landsstyremand for udenrigs- og erhvervsanliggender Høgni Hoydal udsendte den 27. januar 2025 en
pressemeddelelse i forlængelse af første delaftale om Arktis og Nordatlanten, som kan læses HER. Det
fremgår af pressemeddelelsen, at Uttanríkis- og vinnumálaráðið ikke har deltaget direkte i forhandlingerne
med Folketingets partier, men har haft dialog med regeringen om de forhold, der har betydning for
Færøerne. Landsstyremand Høgni Hoydal udtaler bl.a.:
”Færøske forhandlinger med den danske regering om
sikkerheds- og forsvarsanliggender er et led i at sikre, at Færøerne tager et eget ansvar og har en aktiv rolle i sikkerheds- og
forsvarspolitikken, som skal udøves i nødvendigt samarbejde med vores nabolande og allierede.”
Sambandsflokkurin,
herunder MF Anna Falkenberg (SP), har på sociale medier og i KVF kritiseret landsstyremand Høgni
Hoydal for ikke at varetage færøske interesser, herunder Færøernes sikkerhed, tilstrækkeligt i forbindelse
med aftalen, bl.a. fordi aftalens elementer vedrørende Færøerne anses for ukonkrete. Landsstyremand
Høgni Hoydal har i KVF kommenteret herpå og oplyst, at landsstyret arbejder inden for den sikkerheds-
og forsvarspolitik, som Færøernes Lagting enstemmigt har vedtaget. Han opfordrede desuden til, at
færøske medlemmer i Folketinget ikke skaber unødig frygt eller blander parti-politik ind i sagen.
Debat om Færøernes sikkerhed og beredskab
Landsstyreområdet for justitsanliggender afholdt i samarbejde med Færøernes Universitet den 23. januar
2025 en offentlig konference under hovedtemaet: Hvordan styrker vi Færøernes modstandskraft i den
Amtmansbrekkan 6
FO-100 Tórshavn
www.rigsombudsmanden.fo
Telefon: +298 201 200