FÆU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Nyhedsbrev nr. 1/2025 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Færøudvalget 2024-25
FÆU Alm.del Bilag 19
Offentligt

Fra Krim til Kyiv: En analyse af forholdet mellem Færøerne og Rusland

Fra Krim til Kyiv

En analyse af forholdet mellem

Færøerne og Rusland

ANALYSE

November 2024

Fakultetet for Historie og Samfund

FÆU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Nyhedsbrev nr. 1/2025 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Fra Krim til Kyiv: En analyse af forholdet mellem Færøerne og Rusland

Fra Krim til Kyiv:

En analyse af forholdet mellem Færøerne og Rusland

PUBLICERET AF

FORFATTERE

ISBN

OVERSÆTTELSE

Heini í Skorini, lektor i international politik

Hans Ellefsen, lektor i økonomi

Páll Holm Johannesen, analytiker for Færøernes Industri

Tór Marni Weihe, forskningsassistent

Flemming Splidsboel, seniorforsker

Rigsombudsmanden på Færøerne ved Annika Smith

Fakultetet for Historie og Samfund, Færøernes Universitet

Jó nas Broncks gøta

25,

FO-100

Tó

rshavn, tlf.:

+298 352580

email: [email protected]

rshavn 2024,

forfatterne og Fakultetet for Historie og Samfund

978-99918-3-853-3

Denne udgave er blevet til med støtte fra forskningsprogrammet ‘Foreign Affairs, Security and Defence

Policy in the North Atlantic’, som administreres af Færøernes Forskningsrå d

Fakultetet for Historie og Samfund

FÆU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Nyhedsbrev nr. 1/2025 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Fra Krim til Kyiv: En analyse af forholdet mellem Færøerne og Rusland

SAMMENDRAG OG HOVEDKONKLUSIONER



Det vurderes, at

ﬁskeriaftalen med Rusland vil give et underskud i 2024.

Den faldende

torskekvote i Barentshavet og den høje pris på makrel er blandt årsagerne.

I 2023, lige før forhandlingerne mellem Færøerne og Rusland skulle ﬁnde sted, forlød

det, at Rusland ville indføre importforbud mod færøske ﬁskeprodukter som modsvar på

Færøernes sanktioner mod Rusland.

Signalet kan enten tolkes som en trussel for at

lægge pres på Færøerne, eller som et resultat af, at russisk erhvervsliv eventuelt

formåede at sætte en stopper for et forbud.

De færøske myndigheder bør undersøge,

om der ﬁndes nogen sammenhæng iøvrigt mellem ﬁskeriaftalen mellem Færøerne og

Rusland og den færøske eksport til Rusland.

Den færøske samhandel med Rusland er faldet markant efter Ruslands invasion af

Ukraine.

Det vurderes, at 7% af den færøske eksport vil gå til Rusland i 2024. Værdien

heraf er cirka 800 mio. kr.

Færøernes restriktioner mod Rusland mærkes i de dele af erhvervslivet, som har

leveret varer og tjenester til den russiske ﬂåde.

Aktiviteten knyttet til tilstedeværelsen

af russiske skibe i færøsk farvand er faldet betydeligt.

Der er ikke umiddelbart udsigt til forbedringer i forholdet mellem Vesten og Rusland

i de kommende år. Samtidig har det arktiske område stor strategisk betydning for

Rusland, hvis interesser også omfatter Færøerne og Nordatlanten.

Færøerne bør

derfor udvikle en langtidsstrategi for deres ruslandspolitik, der tager højde for Ruslands

udenrigspolitiske kurs og de strategiske og maritime interesser, Rusland har, som er

relevante for Færøerne.

Den globale politiske udvikling betyder, at det bliver stadig sværere for Færøerne at

forblive neutrale og holde sig uden for forsvarspolitiske alliancer.

Udviklingen betyder

også, at sikkerheds- og forsvarspolitik vil deﬁnere dagsordenen i internationale

relationer i de kommende år.

sikkerheds- og forsvarspolitik fylder meget, lægger også pres på

ansvarsfordelingen mellem Færøerne og Danmark.

De områder, som Færøerne har

overtaget ansvaret for

–

herunder telekommunikation, handel og ﬁskeri

–

får i stigende

grad en sikkerhedspolitisk dimension.

Dette betyder, at skellet mellem politik, handel og sikkerhed gradvist udviskes i

international politik.

Geopolitiske og økonomiske interesser bliver i højere grad ﬂettet

sammen, og idealet om frihandel er delvist erstattet af idealet om nationaløkonomisk

sikkerhed og nationaløkonomisk uafhængighed. Dette skaber udfordringer for lande

som Færøerne, der har en åben, eksportafhængig økonomi.



FÆU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Nyhedsbrev nr. 1/2025 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Fra Krim til Kyiv: En analyse af forholdet mellem Færøerne og Rusland

INDLEDNING: Færøsk ruslandspolitik fra Krim til Kyiv

”Vi er stolte af at have fået denne aftale i stand, for det er ikke som at sige det at opnå en aftale

mellem to lande, der økonomisk er så forskellige”

(Sosialurin, 1977)

Heini í Skorini

Godt 40 å

r efter den første aftale er forholdet mellem Færøerne og Rusland et omstridt emne, der

skaber splid mellem færingerne. Den samme debat og de samme uenigheder ses i alle europæiske lande,

som har haft handelsmæssigt, erhvervsmæssigt eller politisk samarbejde med Rusland. Siden Ruslands

invasion af

Ukraine i februar 2022 har EU-landene

begrænset importen af russisk olie, gas og kul og har

vedtaget omfattende sanktioner mod Rusland. Tabellen nedenfor viser, hvordan importen af russiske

varer er faldet siden første kvartal af 2022. Men på trods af denne

udvikling er Rusland fortsat den

næststørste eksterne gasleverandør til EU-landene (efter Norge).

Ordene tilhører Færøernes

lagmand i 1977, Atli P. Dam, efter at Færøerne

og Sovjetunionen havde

underskrevet en gensidig

�½iskeriaftale søndag den 27. november 1977. Udover Atli P. Dam blev aftalen også

underskrevet af den sovjetiske �½iskeriminister, Aleksandr Isjkhov, og den danske rigsombudsmand på

Færøerne, Leif Groth.

Samtidig varierer det handelsmæssige samarbejde med Rusland fra land til land, og �½lere europæiske

lande har indført forskellige undtagelser i deres sanktioner. Ambitionen er at skade den russiske økonomi,

uden at tiltagene

få r for store omkostninger på hjemmefronten. Det er især de østeuropæiske EU-

medlemslande som Ungarn, Bulgarien og de baltiske lande, der fortsat importerer mange varer og

tjenester fra Rusland. Derfor er samhandlen mellem Rusland og Færøerne ikke noget enkeltstå

ende

tilfælde i en europæisk kontekst. Da europæiske lande boykottede Rusland efter den russiske besættelse

af Krim-halvøen

i 2014, svarede den russiske regering igen ved blandt andet

at boykotte

FÆU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Nyhedsbrev nr. 1/2025 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Fra Krim til Kyiv: En analyse af forholdet mellem Færøerne og Rusland

fødevarer

fra Europa. Men i modsætning

til vores nabolande valgte den færøske regering ikke at

fordømme invasionen offentligt. Tværtimod rejste Færøernes lagmand og repræsentanter for Færøernes

landsstyre på

of�½icielt besøg til Moskva.

Formå let var at styrke det økonomiske samarbejde med Rusland

og den eurasiske økonomiske organisation EAEU, som ud over Rusland omfatter Kasakhstan, Armenien,

Hviderusland og Kirgisistan. I 2015 å

bnede Færøerne en repræsentation

i Moskva, og i 2019 underskrev

Færøerne og EAEU et så kaldt "memorandum of understanding", der havde til formå l at styrke

samarbejdet og øge samhandel og investeringer. I denne periode hjemsendte europæiske lande russiske

diplomater, efter at russiske oppositions�½igurer blev myrdet på

europæisk jord, og samarbejdet mellem

Færøerne og Rusland blev kritiseret internationalt.

Debatten på Færøerne var også præget af, at EU boykottede Færøerne

i 2013 på

grund af uenigheden om

fordelingen af de pelagiske bestande i Nordatlanten og Færøernes beslutning om at fastsætte sin egen

sildekvote. Samtidig med at Rusland boykottede europæiske fødevarer, kunne Færøerne så ledes fortsat

eksportere sild og makrel til Rusland, og fra 2012 til 2022 steg den færøske

eksport til Rusland fra omkring

10% til cirka 25% af den samlede

eksport. Før

invasionen af Ukraine i 2022 var værdien

af den færøske

eksport til Rusland omkring 2 milliarder kroner. Graf 2 viser, hvordan eksporten til Rusland steg fra 2010

og derefter pludselig faldt igen efter invasionen af Ukraine i 2022, fordi de færøske

opdrætsvirksomheder

på eget initiativ besluttede at stoppe al eksport til Rusland. Da de færøske opdrætsvirksomheder – uden

politisk indblanding –

valgte at stoppe deres eksport til Rusland, faldt eksporten til Rusland fra cirka 2

milliarder til omkring 1

milliard kroner.

Men efter invasionen i februar 2022 begyndte Færøerne of�½icielt

at føre en ny "ruslandspolitik", som ikke fulgte mønstret

fra 2014. Den færøske

regering, bestå ende af

partierne Javnaðar�½lokkurin,

Framsó

kn og Tjó

ðveldi,

fordømte invasionen offentligt, sendte penge til

Ukraine, vedtog EU-sanktioner og

å

bnede dørene

for ukrainske �½lygtninge, som i sommeren 2024 var

omkring 200 i antal. I 2023 begrænsede

myndighederne adgangen for russiske skibe til færøske havne

med den begrundelse, at Færøerne ikke skulle benyttes som

FÆU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Nyhedsbrev nr. 1/2025 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Fra Krim til Kyiv: En analyse af forholdet mellem Færøerne og Rusland

en central for

den russiske �½lå

de i Nordatlanten. I den internationale debat hersker der samtidig frygt for,

at Rusland bruger sin civile �½lå

de til militære opgaver i overensstemmelse med Ruslands maritime strategi

fra 2022, og russiske skibe er

blevet beskyldt for at beskadige kabler på havbunden og anden kritisk

infrastruktur i Nordatlanten.

Mellem 2014 og 2022 gik Færøerne

altså fra at føre en venligsindet

ruslandspolitik til en ruslandspolitik, der i højere

grad �½lugtede med den nordiske og europæiske

linje.

Ifølge en meningsmå ling foretaget af Færøernes

Universitet i sommeren 2024 synes et �½lertal at støtte

foranstaltninger, som landsstyret og Lagtinget

vedtog efter invasionen i februar 2022, bå

de hvad angå r

havnestop, fordømmelse af den russiske invasion, økonomisk støtte til Ukraine og beslutningen om at tage

imod ukrainske �½lygtninge.

Dog er ikke alle forhold mellem Færøerne og Rusland ændret. Et emne, der har skabt megen debat og

uenighed, er den bilaterale �½iskeriaftale med Rusland. Aftalen er blevet fornyet hvert å

r, siden Atli P. Dam

underskrev den i efterå

ret 1977. Som oppositionspolitikere var Høgni

Hoydal, landsstyremedlemmet for

udenrigsanliggender

og lagmand Aksel V. Johannesen ellers ikke i tvivl tilbage i 2022 om, at alt samarbejde

med Rusland omgå ende burde ophøre.

Men da de kom i regering, �½ik piben en anden lyd, og i december

2023 blev der indgå et en ny �½iskeriaftale med Rusland.

Inden aftalen forlød det, at Rusland ville stoppe al

import af færøske

�½iskeprodukter, hvis �½iskeriaftalen ikke faldt på plads. Aftalen giver den russiske �½lå

adgang til 100.000 tons �½isk, primært

blå hvilling, i færøsk farvand til gengæld

for 15.000

tons torsk, kuller

og rejer i russisk farvand. Lagmanden meddelte offentligt, at han var imod aftalen, men at

Javnaðar�½lokkurin

var kommet i mindretal i Lagtinget. I 2025 reduceres kvoten i Barentshavet, samtidig

med at prisen på

pelagisk �½isk i færøsk

farvand er steget.

På trods af lagmandens modstand blev aftalen fornyet igen i november 2024. Det vil sige, at Færøerne og

Rusland igen har en �½iskeriaftale for 2025. Må lt i ton er aftalen

reduceret. Den færøske torskekvote i

Barentshavet er reduceret med

24%, og den russiske makrelkvote i færøsk farvand er reduceret med 34%.

Denne reduktion er et resultat af, at den totale torskekvote i Barentshavet reduceres med 25% i 2025.

Samtidig har kyststaterne i Nordatlanten indgå et en ny makrelaftale, der reducerer

den samlede kvote

med 39%. Vedrørende sildefangst er den samlede kvote reduceret med 5%, men �½iskeriaftalen giver

alligevel Rusland lov til at �½iske samme mængde sild som i 2024.

Spørgsmå let nu er derfor, om aftalen med Rusland overhovedet er rentabel. Dette spørgsmå l analyseres

nærmere senere i denne publikation.

Sikkerhedspolitik og “alliancedilemmaet”

Hjemmestyreloven fra 1948 bygger på

logikken om, at forsvars-, sikkerheds- og udenrigspolitik er danske

anliggender, som kan adskilles fra de færøske overtagne områ der – f.eks. telekommunikation,

I forå

ret 2024 vedtog Lagtinget en ny

“national sikkerhedspolitik”, som bygger på

10 principper og fastslå

at Færøerne er en del af NATO og Vesten. På trods af denne vedtagelse og på trods af, at Færøerne i vid

udstrækning har fulgt den europæiske linje over for Rusland, er Færøerne blevet beskyldt for at

samarbejde med Rusland. Det tilbagevendende spørgsmå l i denne debat er, hvilke sikkerhedspolitiske

konsekvenser der kan opstå af erhvervsmæssigt samarbejde med Rusland i en ny geopolitisk virkelighed,

der er præget af øget konkurrence og konfrontation mellem verdens stormagter – også i Nordatlanten og

det arktiske områ de. I hvor høj grad kan man f.eks. adskille politiske sagsområ

der som handel, �½iskeri,

udenrigspolitik og sikkerhedspolitik? Og i hvor høj grad overlapper disse områ der hinanden i praksis?

Hvad gør Færøerne, nå r økonomiske interesser og sikkerhedspolitiske interesser peger i forskellige

retninger? Disse spørgsmå l illustrerer det så kaldte “alliancedilemma”, som alle små

nationer be�½inder sig

i, og som er et velkendt begreb i international politisk teori. Begrebet refererer til situationer, hvor

forskellige interesser trækker et land i modsatte retninger. Et eksempel er samarbejdet mellem Færøerne

og Rusland og de færøske ønsker om en frihandelsaftale med Kina, der stilles over for de færøske ønsker

om bedre markedsadgang til EU og tættere tilknytning til NATO. Små nationer som Færøerne har brug for

forskellige alliancer og gode relationer – bå de hvad angå r sikkerhedspolitik, markedsadgang, nye

frihandelsaftaler med videre. Men det er ikke altid, at disse alliancer er de

samme, eller at de forskellige

interesser gå r hå nd i hå nd.

FÆU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Nyhedsbrev nr. 1/2025 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Fra Krim til Kyiv: En analyse af forholdet mellem Færøerne og Rusland

handelspolitik og �½iskeri. Men i verden af i dag ser vi, at �½lere overtagne områ

der reelt har en

sikkerhedspolitisk dimension. Et eksempel er den nuværende debat om Færøerne og Rusland, og et andet

eksempel er spørgsmå let om, hvorvidt den kinesiske tech-gigant

Huawei skulle levere 5G-netværk

til

Færøerne eller ej. Færøerne

har haft ansvaret for telekommunikation siden 1948, men ikke desto mindre

lagde USA pres på Færøerne (og Danmark) for at vælge Ericsson frem for Huawei af sikkerhedspolitiske

å

rsager. Den beslutning kan muligvis på virke muligheden for at indgå en frihandelsaftale med Kina.

Eksemplerne

viser, at �½lere og �½lere overtagne områ

der indeholder en sikkerhedspolitisk dimension, som

også kan skabe nye udfordringer internt i rigsfællesskabet.

RUSSISK

STRATEGI FOR ARKTIS OG NORDATLANTEN

SELVOM DET IKKE ALTID ER LET at vurdere, hvad Ruslands planer er, er de i bund og grund hverken

hemmelige eller særlig svære at forstå. Ruslands politiske planer og interesser er nemlig ret klart doku-

menteret i offentlige politiske dokumenter, som den russiske præsident eller premierminister typisk har

godkendt og implementeret med hjemmel i den russiske lov om strategisk planlægning. Hvad kan disse

dokumenter – og analyser af russisk indenrigs- og udenrigspolitik – ellers fortælle os om Ruslands planer

og interesser i Færøerne og i området omkring øerne?

Rusland er interessant for Færøerne af flere årsager. Særligt relevante for Færøerne er Ruslands interes-

ser i det arktiske område, men også Ruslands politiske planer for det maritime område og for fiskeriet.

Eksempelvis står det klart, at Ruslands planer om at styrke sit hjemmemarked og prioritere egen produk-

tion med tiden kan påvirke mulighederne for at eksportere til Rusland. Rusland har i den forbindelse

klare planer om at blive selvforsynende inden for fødevareproduktion. Hvad der derudover også er værd

at tage i betragtning, er Ruslands overordnede strategiske planer og retning, som fremgår af væsentlige

strategiske dokumenter – herunder Ruslands udenrigspolitiske strategi og Ruslands sikkerhedspolitiske

strategi. Mens de førstnævnte dokumenter har ret konkret relevans for Færøerne, er Ruslands overord-

nede kurs også afgørende for udviklingen i de internationale politiske forhold mellem Rusland og Vesten,

hvilket igen påvirker Færøerne og vores udenrigs- og handelspolitiske spillerum.

Tór Marni Weihe

Det er vigtigt at forstå, at økonomi, sikkerhedspolitik og udenrigspolitik hænger tæt sammen i Rusland.

Rusland praktiserer det, der til tider kaldes 'geoøkonomi', hvilket betyder, at økonomiske og geopolitiske

interesser skal fremme hinanden.

Der skelnes derfor ikke mellem handel og politik, og staten benytter

også virksomheder i sin udenrigspolitiske strategi, eksempelvis den statsejede olie- og gasgigant

Gaz-

prom,

som flere europæiske lande køber deres energi fra. I Ruslands nationale sikkerhedsstrategi fra

2021 står der allerede under paragraf 3, at "denne plan bygger på den uløselige sammenhæng og gensi-

dige afhængighed mellem Den Russiske Føderations nationale sikkerhed og den socioøkonomiske udvik-

ling af landet.” I Ruslands økonomiske sikkerhedsstrategi fra 2017 slås det endnu tydeligere fast, at et

hovedformål i russisk økonomisk politik er at styrke landets "økonomiske suverænitet" og beskytte Rus-

lands "økonomiske sikkerhed" mod trusler.

Økonomisk sikkerhed

defineres som "beskyttelse af den nati-

onale økonomi mod interne og eksterne trusler, sikring af landets økonomiske suverænitet (...) og de for-

udsætninger, der kræves for at fremme Den Russiske Føderations strategiske nationale interesser."

FÆU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Nyhedsbrev nr. 1/2025 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Fra Krim til Kyiv: En analyse af forholdet mellem Færøerne og Rusland

FAKTABOKS:

RUSSISK FØDEVARESIKKERHED

FØDEVARER

Hvede

Sukker

Vegetabilsk olie

Kød og kødprodukter

Mælk og mælkeprodukter

Fiskeprodukter

Karto�½ler

Grønsager, meloner og græskar

Frugt og bær

Salt

Kilde:

Fødevaresikkerhedsdoktrinen fra 2020 og strategien for udvikling af landbrug og fiskeri fra 2022

MÅL FASTSAT I 2020

95%

90%

85%

90%

85%

95%

90%

60%

85%

REELLE RESULTAT I 2021

149,9%

100%

176,6%

103,3%

84,2%

153,2%

88,4%

86,9%

43,6%

63,6%

Økonomisk suverænitet

defineres som "statens objektivt fastslåede selvstændighed i indenrigs- og uden-

rigsøkonomisk politik med hensyntagen til internationale forpligtelser.

Et andet vigtigt strategidokument er den så kaldte

maritime doktrin, som beskriver Ruslands interesser

og planer på det maritime områ de. Doktrinen blev opdateret i juli 2021, hvor især et nyt kapitel om

"maritimt mobiliseringsberedskab" vakte opsigt. Her stå r der bl.a., at planen er at "forbedre systemet til

inddragelse af skibe, der sejler under Den Russiske Føderations �½lag, i krigstid og ved trusler om direkte

angreb, ved at overføre ansvaret for ledelse og overvå gning af skibene til Den Russiske Føderations

væbnede styrker.”

Ruslands interesser og planer på det maritime område

Der står også, at målet er at "forbedre proceduren for overførsel af ledelsen af mobiliserede, civile skibe

til den russiske hær i krigstid og under mobilisering" samt at "forbedre proceduren for registrering og

brug af transport-, fiske- og specialskibe (særligt isbrydere) (...) til den russiske hær, andre militærenhe-

der og militærstyrker, som udfører særlige operationer i fredstid."

Disse formuleringer har skabt bekymringer om, at russiske civile skibe (f.eks. �½iskefartøjer), som i dag få r

lov at sejle i færøsk farvand og anløbe færøske havne, kan bruges til militære formå l. Det er en reel

bekymring, men det er også vigtigt at på pege,

at artiklerne i dette kapitel primært handler om

mobilisering, som er et politisk følsomt skridt for præsidenten at tage, eller om krig, som skal godkendes

af det russiske parlament. Sandsynligheden for, at den russiske hær vil inddrage �½iskefartøjer til

militært

brug, synes ikke at være særlig stor på nuværende tidspunkt. Det er derimod mere sandsynligt, at russiske

efterretnings-

og sikkerhedstjenester som FSB eller GRU kan bruge disse skibe til spionage på Færøerne

eller til andre former for hybride operationer, eksempelvis sabotage mod kritisk infrastruktur.

Udover militære �½lå deinteresser har Rusland også andre interesser i det maritime områ de. Rusland har

blandt andet formuleret en strategi for udviklingen af det russiske �½iskerierhverv

– den nyeste plan blev

underskrevet i 2022 af den russiske premierminister, Mikhail Misjustin. Dette er relevant for Færøerne,

da vi til tider har solgt en betragtelig mængde �½isk til Rusland.

I de seneste å r har Rusland overordnet set lagt politisk vægt på at være selvforsynende

med fødevarer og

har siden 2010 haft en så kaldt 'fødevaresikkerhedssdoktrin', som fastsætter minimumsgrænser for

FÆU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Nyhedsbrev nr. 1/2025 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Fra Krim til Kyiv: En analyse af forholdet mellem Færøerne og Rusland

Fra et sikkerhedspolitisk perspektiv er Ruslands planer om 'area denial' i GIUK-passagen

(områ det

mellem Grønland, Island og Storbritannien) og må let om at sikre fri passage for den russiske nord�½lå de,

som opererer fra Severomorsk

i Murmansk-regionen,

særligt relevante for Færøerne. Desuden er det

vigtigt at holde sig for øje, at Kolahalvøen har enorm strategisk betydning for Rusland, da en stor del af

landets strategiske atomvå ben er placeret i den så kaldte 'bastion' der. Rusland

prioriterer derfor

beskyttelsen af Kolahalvøen særdeles højt. Bastionforsvarsstrategien handler kort sagt om, at russiske

ubå de, bevæbnet med strategiske atomvå ben, skjuler sig under polarisen tæt på �½lå destationerne på

Kolahalvøen. Dette sikrer Ruslands 'second strike'-kapacitet,

altså evnen til at gengælde et atomangreb.

Denne mulighed er helt afgørende for, at Rusland kan mønstre samme atomare kapacitet som USA og

dermed opretholde sin nationale sikkerhed.

Klimaforandringerne har skabt nye transportmuligheder og gjort uudnyttede olie- og gasressourcer

tilgængelige i det arktiske områ de, og Rusland har foretaget store investeringer i infrastruktur og militære

baser i regionen. Ifølge Ruslands maritime strategi er må let også at styrke den russiske �½lå de væsentligt

for at etablere Rusland som en maritim stormagt i Arktis.

Ruslands overordnede strategiske interesse i Færøerne er først og fremmest knyttet til Ruslands interes-

ser i Arktis. Rusland er en stor arktisk nation

med �½lere end 5 mio.

landområ de

nord for polarcirklen.

2,5 mio. russere bor i det arktiske områ de, og Arktis fylder også meget i den russiske selvopfattelse.

selvforsyning inden for produktionen af forskellige fødevarer. Der bliver lagt særlig vægt på så kaldt

'importsubstitution', hvor import skal erstattes af lokal produktion. Ifølge den seneste

fødevaresikkerhedsdoktrin fra 2020 skal Rusland for eksempel selv producere 85 % af alle de

�½iskeprodukter, landet har brug for, mens tallet for hvede er 95 % og for mælk og mejeriprodukter er 90

%. Den nye strategi for udviklingen af �½iskeri og landbrug fra 2022 afspejler den politiske vilje til at skabe

betydelige fremskridt på områ det, da Rusland betragter de vestlige sanktioner som en stor trussel, der

kræver fokus på økonomisk suverænitet. Eksempelvis investeres der kraftigt i fornyelsen af �½iske�½lå den.

Ruslands interesser i Arktis

FÆU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Nyhedsbrev nr. 1/2025 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Fra Krim til Kyiv: En analyse af forholdet mellem Færøerne og Rusland

Kortet viser den russiske ‘bastionsforsvarstrategi’.

Det mørkgrå områ de er områ det, som Rusland ønsker

kontrol over (ambition of control), mens det

lysere grå områ de (der omfatter Færøerne) er områ det, som

Rusland vil kunne nægte fjender at bruge (ambition of denial). Udbryder der krig mellem Rusland og Vesten,

er det sandsynligt, at russiske ubå de sejler sydpå i det så kaldte GUIK-passage-havområ de for

at forhindre

militær magt og militært udstyr i at komme til Europa fra USA.

Illustration 1:

Ruslands bastionsforsvarsstrategi

Kilde: House of Commons Defence Committee

FAKTABOKS:

UDVALGTE RUSSISKE STRATEGIDOKUMENTER

Grundprincipperne for Den Russiske Fødera-

tions statspolitik i Arktis frem til 2035

Ос�½овы государстве�½�½ой политики

Россий ской Федерации в Арктике �½а период до

2035 года (fra 2020, redigeret i 2023)

Den Russiske Føderations økonomiske

Strategi for udvikling og national sikkerhed for sikkerhedsstrategi frem til

2030

Стратегия

эко�½омической безопас�½ости Россий ской

Den Russiske Føderations arktiske område frem

Федерации �½а период до 2030 года (fra 2017)

til 2035

Стратегия развития Арктической

Den Russiske Føderations

зо�½ы Россий ской Федерации и обеспече�½ия

�½ацио�½аль�½ой безопас�½ости �½а период до 2035

fødevaresikkerhedsdoktrin

Доктри�½а

продовольстве�½�½ой безопас�½ости Россий ской

года (fra 2020)

Федерации (fra 2020)

Den Russiske Føderations Maritime Doktrin

Морская доктри�½а Россий ской Федерации (frá

Den Russiske Føderations strategi for

2022)

udvikling af landbrug og �½iskeri frem til 2030

Стратегия развития агропромышле�½�½ого и

Den Russiske Føderations udenrigspolitiske

рыбохозяй стве�½�½ого комплексов Россий ской

strategi

Ко�½цепция в�½еш�½ей политики

Федерации �½а период до 2030 годагода

(fra

Россий ской Федерации (fra 2023)

2022)

Den Russiske Føderations nationale

sikkerhedsstrategi

Стратегия �½ацио�½аль�½ой

безопас�½ости Россий ской Федерации (frá

2021)

FÆU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Nyhedsbrev nr. 1/2025 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Fra Krim til Kyiv: En analyse af forholdet mellem Færøerne og Rusland

CASE:

RUSSISK

IMPORTFORBUD MOD

FÆRØSKE FISKEPRODUKTER

Den 23. oktober 2023

udsendte den russiske føderale �½iskerimyndighed (Rosrybolovstvo)

– en institution

under det russiske �½iskeriministerium, som administrerer alle forhold vedrørende �½iskeri

– en

pressemeddelelse. I pressemeddelelsen, som blev dækket af alle russiske nyhedsbureauer samt større

russiske netmedier og aviser, meddelte direktøren for

Rosrybolovstvo,

Ilja Sjestakov, at myndigheden

havde forberedt et importforbud mod visse �½iskeprodukter fra Færøerne. Myndigheden skrev, at å rsagen

til importforbuddet

var Færøernes "sanktioner mod russiske �½iskere."

Da Kringvarp Føroya, Færøernes nationale tv-station, spurgte udenrigstjenesten om importforbuddet, var

svaret, at tjenesten ikke havde modtaget nogen orientering om det fra Rusland, men at de fulgte sagen

nøje. Iagttagere vurderede dog, at sandsynligheden for at kunne på virke de russiske myndigheders

beslutning var lav, da man allerede var

nå et langt i beslutningsprocessen.

Det russiske erhvervsmagasin

RBK

skrev i november 2023, at "�½iskerne gik sammen om at forsvare

importen af sild fra Færøerne." Mediet havde få et fat i to breve sendt den 7. og 8. november til det russiske

landbrugs-

og �½iskeriministerium

fra henholdsvis

Sammenslutningen for produktions- og

handelsvirksomheder på �½iskemarkedet

(Assotsiatsija

proizvodstvennykh i torgovykh predprijatij rybnogo

rynka) og

Fiskeriforbundet

(Rybnyj Sojuz).

Fiskeriforbundet

repræsenterer �½lere store aktører

inden for

det russiske �½iskerierhverv

–

over 20 virksomheder, herunder

Meridian

Russkoe More,

som driver store

produktionsanlæg.

I december 2023 berettede

RBK

og andre russiske medier om en pressekonference,

hvor direktøren for

Fiskeriforbundet,

Aleksandr Panin, forklarede, at importforbuddet, som

Rosrybolovstvo havde forelagt regeringen, blev opgivet takket være succesfuldt lobbyarbejde fra

industriens side. Et andet russisk medie, Rybkhoz,

skrev også , at planerne om forbuddet var droppet. Dog

bemærkede Rybkhoz, at

Fiskeriforbundet

havde været "standby" og klar til at kæmpe imod forbuddet, og

at forslaget om importforbud højst sandsynligt var et "bluff" fra de russiske myndigheders side forud for

forhandlingerne

med Færøerne om en ny �½iskeriaftale:

"[D]et lader til, at Rosrybolovstvo besluttede at implementere kendte strategier fra Sun Tzus

'Krigskunsten'

(en kendt bog, som fremhæver betydningen af at vildlede

ens �½jender, red.) og

dermed afskrække Færøerne med udsigten til at miste en stor del af deres eksport – sild og makrel

– som russiske virksomheder køber og forarbejder."

I sidste ende blev der imidlertid ikke indført noget importforbud.

To forskellige forklaringer fremgå r af

de russiske medier:

1) Importforbuddet var aldrig tænkt som andet end et politisk signal og et forsøg på

at lægge pres på Færøerne forud for forhandlingerne om en ny �½iskeriaftale mellem de to lande, eller 2)

aktører inden for den russiske �½iskerisektor formå ede at lægge pres på det russiske landbrugs-

�½iskeriministerium, som så valgte at opgive planen

om et importforbud.

Med andre ord er der to

udlægninger af sagen. Den første er, at importforbuddet mod færøske

�½iskeprodukter var et "bluff" for at lægge pres på de færøske myndigheder forud for forhandlingerne om

en �½iskeriaftale. Den anden

udlægning

er, at det i virkeligheden var aktører i Ruslands egen �½iskerisektor,

som arbejdede imod forbuddet og lykkedes med at forhindre, at det blev gennemført.

Uanset fortolkningen viser denne sag, at færøsk eksport har stor betydning for Rusland og dets

producenter. Betydningen er stor nok til enten at blive brugt som pression i internationale forhandlinger

eller til at gennemføre noget, der sjældent ses i russisk indenrigspolitik: succesfuldt lobbyarbejde imod et

forslag, som er forberedt af en russisk føderal myndighed og er klar til vedtagelse og godkendelse af

regeringen.

EÉ n ting stå r i hvert fald klart: At der med truslen om importforbud blev sendt et signal til

Færøerne om, at adgang til det russiske marked ikke er nogen selvfølge, og at trusler om importforbud

utvivlsomt kan genoplives, hvis forholdene tilsiger det.

FÆU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Nyhedsbrev nr. 1/2025 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Fra Krim til Kyiv: En analyse af forholdet mellem Færøerne og Rusland

3. DET ØKONOMISKE FORHOLD MELLEM FÆRØERNE OG RUSLAND

Tór Marni Weihe

DET ØKONOMISKE FORHOLD

mellem Færøerne og Rusland omfatter primært

tre områ der:

I denne del vil vi beskrive de

tre områ der nærmere.

Først er det dog nødvendigt at understrege, at Rusland er en stor �½iskerination. Ifølge tal fra den russiske

�½iskerimyndighed,

Rosrybolovstvo,

blev der i 2023 �½isket,

fanget

og opdrættet 5,2 millioner tons �½isk og

andre maritime produkter i Rusland –

9,3 % mere end å ret før.

I en analyse udarbejdet i 2021 af miljø-,

landbrugs-

og fødevareudvalget i Føderationsrå det (det øvre kammer i det russiske parlament), meddelte

Rosrybolovstvo,

at må let om selvforsyning på

�½iskeriområ det, fastsat

i Ruslands

fødevaresikkerhedsdoktrin fra 2020, i den grad var blevet opnå et. I doktrinen er det som nævnt fastsat, at

mindst 85 % af alle �½iskeriprodukter skal produceres lokalt. Ifølge

Rosrybolovstvo dækkede den russiske

egenproduktion hele det nationale

behov 1,5 gange

–

svarende til 153,2 %

– hvilket er langt over det

fastsatte må l

Dette betyder i bund og grund, at den russiske indenlandske produktion kan dække landets efterspørgsel

efter �½iskeprodukter, som Færøerne og andre lande (f.eks. Chile, Kina, Tyrkiet og Vietnam) i øjeblikket

sælger til Rusland. Men kvalitet og pris spiller en rolle. Ifølge russiske �½iskeimportører ville et stop for

færøsk �½isk på virke prisen på f.eks. makrel og sild negativt. Makrel og især sild er også en del af det

traditionelle russiske køkken (f.eks. er en klassisk nytå rsret

seljodka pod sjuboi

– "sild under en pels"), og

derfor lægges der vægt på kvalitet.

1. Færøernes eksport til Rusland,

�½iskeriaftalen, som Færøerne formelt har haft med Sovjetunionen (Rusland) siden 1977, og

3. salg af varer og tjenester til russiske skibe, der anløber færøske havne.

Dette bliver også sagt offentligt i Rusland. Ifølge Aleksandr Panin, leder af

Fiskeriforbundet,

foretrækker

russiske forbrugere nordhavssild og atlantisk makrel frem for den sild og makrel, som russiske

�½iskere

fanger i Fjernøsten. I et interview med

RBK

i december 2023, i forbindelse med det mulige importforbud

mod færøske

�½iskeprodukter, udtalte han følgende:

Spørgsmå let er, om dette også vil være tilfældet i fremtiden. Ifølge visse vurderinger kan det ændre sig.

En analyse fra den russiske landbrugsbank (Rosselkhozbank)

fra februar 2023 viste, at sild fanget af den

indenlandske �½lå de kan erstatte al importeret sild i 2025.

Ifølge banken var den russiske sildeimport i

2022 i alt 71.000 tons, hvilket var 25,5 % lavere end i 2021.

Færøerne er fortsat den største eksportør af

frossen sild til Rusland.

Ifølge Andrej Dalnov, leder af industrianalyseafdelingen hos

Rosselkhozbank,

er Ruslands mål om føde-

vareselvforsyning en vigtig årsag. Han udtalte i 2023, at “ændringerne på markedet med fokus på im-

portsubstitution vil ifølge vores vurderinger føre til, at al importeret sild vil blive erstattet af produktion

fra russiske virksomheder i 2025.”

(...)

“

[D]et mulige importforbud bekymrede russiske producenter, fordi næsten alle – herunder

Santa Bremor, Baltiskij Bereg, Russkoe More og Meridian

–

er a�½hængige af nordhavssild og atlantisk

makrel, da russiske forbrugere foretrækker nordhavssild og atlantisk makrel

frem for �½isk fra

Fjernøsten.”

FÆU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Nyhedsbrev nr. 1/2025 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Fra Krim til Kyiv: En analyse af forholdet mellem Færøerne og Rusland

Selvom det er usikkert, hvor sandsynligt det er, at importen af sild i fremtiden vil stoppe, så er der også

en anden risikofaktor, nemlig at Rusland opsiger fiskeriaftalen mellem Færøerne og Rusland.

RBK

har

skrevet, at Rusland er interesseret i at revidere eksisterende fiskeriaftaler. I et interview med

RBK

dette emne udtalte Aleksander Fomin, næstformand i

Sammenslutningen for produktions- og handels-

virksomheder på fiskemarkedet, at

“internationale fiskeriaftaler har eksisteret mellem Rusland og de fle-

ste fiskerinationer i årtier,”

og at

“en revision af disse aftaler næppe vil udgøre nogen risiko for Rusland,

da vi har utroligt store naturressourcer. Rusland er selvforsynende på dette område – der vil være til-

strækkeligt med fisk ikke kun til hjemmemarkedet, men også til eksport. Derfor tror jeg ikke, at opsi-

gelse af nogen aftale vil betyde mindre fangster for russiske fiskere.”

Han tilføjede dog, at aftalerne

med f.eks. USA, Canada, Japan, Norge, Island, Grønland, Færøerne, Nord- og Sydkorea samt Vietnam og

Kina i øjeblikket alle er “gavnlige for begge parter”. Hvis Rusland opsiger fiskeriaftalen mellem Færø-

erne og Rusland eller kræver væsentlige ændringer i den, ville det påvirke færøske rederier, som fisker i

russisk farvand. Men ifølge vurderinger, som vi vender tilbage til senere, ville

dette næppe have en dra-

matisk effekt på den færøske økonomi.

Sammenhængen

mellem en ny �½iskeriaftale og færøsk eksport til Rusland er et å bent spørgsmå l, som bør

undersøges nærmere. Uanset om truslerne i 2023 var tomme eller ej, er det muligt, at den russiske

regering ville opfatte en beslutning om ikke at forny �½iskeriaftalen som en �½jendtlig politisk handling mod

Rusland.

Fjendtlig politik tolereres sjældent i Rusland, uanset hvordan erhvervslivet på virkes af et

eventuelt modsvar.

Koster en opsigelse af fiskeriaftalen et importforbud?

Det er også værd at bemærke, at Rusland i 2022 blev udelukket midlertidigt fra Det Internationale Rå d for

Havforskning, ICES (International Council for the Exploration of the Sea) efter invasionen af Ukraine, og

at Rusland allerede samme å r meddelte, at landet overvejede helt at forlade organisationen. I august i å r

kom det da også frem,

at Statsdumaen var begyndt at forberede et lovforslag om at trække Rusland ud af

ICES-konventionen.

Den 22. oktober vedtog Statsdumaen at opsige konventionen og trække sig ud af

organisationen.

Det er også vigtigt at forstå , at Rusland ikke har

“venner” i international politik, men snarere

partnerskaber baseret på

‘transaktioner’,

der kun giver mening, så længe begge parter føler, de få r noget

ud af det. Derfor bør færøske politikere være varsomme

med at lægge for stor vægt på retorikken i Rusland

om “venskabet” mellem Færøerne og Rusland, da dette historiske “venskab” næppe er nok til at beskytte

Færøerne mod et russisk modsvar, hvis Rusland i dag vurderer, at Færøerne hører til de lande, der er

“�½jendtligt

indstillede”

over for Rusland.

Det er vanskeligt på forhå nd at sige noget om, hvordan Rusland ville reagere, hvis Færøerne opsagde

�½iskeriaftalen med den begrundelse, at den giver for lavt økonomisk udbytte. Det kunne ske, at Rusland

undlader at iværksætte modforanstaltninger mod Færøerne som “hævn.”

Det kan også være, at et

forhandlingsteam fra det færøske landsstyreområ de for �½iskeri kan opnå en form for kompensation som

et alternativ til at opsige aftalen. Det ville i så fald kræve, at der indgå s en fundamentalt anderledes aftale.

3.1. Færøsk eksport til Rusland

SELVOM FÆRØERNE I FLERE ÅRTIER

har indgå et �½iskeriaftaler med Rusland (Sovjetunionen), har

Rusland ikke

altid været et attraktivt marked for færøske varer. I å rene 1988-2004 udgjorde eksporten til

Rusland mellem 0 og 1 % af den samlede færøske eksport, mens den i perioden 2004-2013 lå mellem 3 %

og 9 % af den samlede eksport.

Men i 2010 begyndte eksporten til Rusland langsomt at stige, og i 2013 begyndte

’makrelstriden’ mellem

Færøerne og EU, som blandt andet førte til, at EU-landene lukkede deres havne for færøske skibe og

boykottede færøske �½iskeprodukter. Færøske virksomheder blev derfor tvunget til at �½inde

nye markeder

Tór Marni Weihe

FÆU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Nyhedsbrev nr. 1/2025 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Fra Krim til Kyiv: En analyse af forholdet mellem Færøerne og Rusland

følgende å r havde Færøerne derfor særlig god adgang til et russisk marked, der efterspurgte varer, som

Færøerne kunne levere. Eksporten til Rusland voksede derfor markant, og i 2017 gik næsten en tredjedel

–

29 %

af den samlede færøske eksport – til Rusland. Eksporten til Rusland er dog faldet igen i de senere

å r, især efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022, hvor eksporten faldt betydeligt.

2022

gik

8 % af den

færøske eksport til Rusland, og det vurderes, at tallet vil være omkring

7 % i 2024.

til deres varer. I 2013 gik 12 % af den samlede færøske eksport til Rusland, som gerne ville købe færøsk

�½isk. Handlen med Rusland tog for alvor fart i 2014, da Rusland annekterede den ukrainske Krimhalvø, og

Vesten svarede igen ved at indføre sanktioner mod Rusland. Disse sanktioner omfattede dog ikke

fødevarer.

AÅ rsagen til dette er, at fødevarer (og f.eks. medicin) af humanitære å rsager har været undtaget

fra sanktioner siden FN-sanktionerne

mod Irak i 1990'erne. Rusland reagerede imidlertid

med

modforanstaltninger, som omfattede et importforbud mod fødevarer fra de lande, der havde indført

sanktioner mod Rusland. Som tidligere nævnt indførte Færøerne ingen sanktioner mod Rusland og blev

derfor heller ikke ramt af de russiske modforanstaltninger. Dermed opstod der pludselig mulighed for en

betydelig eksport til Rusland, som ikke længere kunne importere eksempelvis laks fra Norge.

Procentandel af den færøske eksport, der gå r til Rusland

Færøsk eksport til Rusland

Eksport i %

Kilde:

Hagstovan (Færøernes Statistik)

*Tallene

for 2024 er baseret på en

fremskrivning af den resterende del af

å ret. Der skal tages forbehold for disse tal

FÆU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Nyhedsbrev nr. 1/2025 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Fra Krim til Kyiv: En analyse af forholdet mellem Færøerne og Rusland

3.2. Fiskeriaftalen mellem Færøerne og Rusland

Hans Ellefsen

FÆRØERNE HAR SOM NÆVNT

haft en fiskeriaftale med Rusland siden 1977, da fiskerigrænsen blev ud-

videt til 200 sømil. I de fleste år har aftalen været gavnlig for Færøerne, når man sammenligner landings-

værdien af det, Færøerne giver til Rusland med det, de får retur derfra. Færøerne giver blåhvilling, makrel

og sild i bytte for torsk, kuller, fladfisk og rejer i Barentshavet. Som tidligere nævnt har aftalen normalt

været til fordel for Færøerne, men i 2024 er der ikke længere balance i aftalen med Rusland. Årsagen til

ubalancen især i 2024, skyldes blandt andet den høje pris på makrel fanget af færøske skibe i år, men også

den lave torskekvote i Barentshavet. Den stigende pris på makrel er en konsekvens af kyststatsaftalen

tidligere i 2024. Værdien af den makrel, som Færøerne har givet til Rusland, svarer i 2024 til 138 millioner

kroner. Derudover har Færøerne givet Rusland blåhvilling, som havde en værdi på 167 millioner kroner

i 2024. Samlet har Færøerne givet Rusland fisk til en landingsværdi på 354 millioner kroner i 2024. Når

vi skal vurdere værdien af det, Færøerne får fra Rusland, kan vi ikke regne på samme måde som ovenfor,

da priserne for de forskellige fartøjer ikke er ens. Derfor ser vi på, hvad filettrawlere har landet i løbet af

året. Man skal i den forbindelse

huske, at disse skibe også fisker fra en aftale med Norge, og at dette skal

trækkes fra i det samlede regnskab. For 2024 anslås det, at færøsk fiskeri på russisk aftale svarer til 265

millioner kroner. Dermed er der et underskud på 89 millioner kroner i aftalen med Rusland i 2024. Ta-

bellen nedenfor (Tabel 1) viser tal fra aftalerne med Rusland i de seneste år samt prisniveauet for pelagisk

fisk fanget af færøske skibe. Tabellen viser også filettrawlernes indtægter af aftalen med Rusland ifølge

Vørns (Færøernes Fiskeriinspektions) landingsstatistikker og aftalerne mellem Færøerne og Norge.

Tabel 1 Værdi af ﬁskeriaftalen mellem Færøerne og Rusland

Til Rusland

Tons

Blå hvilling

Makrel

Sild

Priser (kr. per

Blå hvilling

kg.)

Makrel

Sild

Værdi (mio. kr.)

Blå hvilling

Makrel

Sild

Værdi i alt til Rusland

Til Færøerne

Tons

Torsk

Kuller

Flad�½isk

Rejer

Anslå et

værdi

Torsk

(mio. kr.)

Kuller

Flad�½isk

Rejer

Værdi i alt til Færøerne

Balance

2021

82.000

14.500

10.000

1,98

7,11

5,29

162

103

318

2021

17.690

1.769

900

4.000

282

349

2022

75.000

13.300

9.200

2,16

7,14

5,25

162

305

2022

15.356

1.343

900

2.500

390

459

154

2023

72.000

13.000

8.500

2,32

6,67

5,97

167

304

2023

12.285

1.275

900

4.000

245

315

2024

75.000

12.291

6.485

2,22

11,25

7,47

167

138

354

2024

9.766

1.047

900

4.000

198

243

-89

Kilder:

Vørn og aftaler mellem Færøerne og Rusland og Færøerne og Norge

FÆU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Nyhedsbrev nr. 1/2025 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Fra Krim til Kyiv: En analyse af forholdet mellem Færøerne og Rusland

For

pelagiske �½isk er det færøske fartøjers priser for hele å rets fangst, der er beregnet. 2024-priserne

for

blå hvilling

og sild afspejler perioden januar til medio desember

2024.

For makrel, da færinger ikke har

kunnet �½iske yderligere makrel i britisk farvand, er der lavet en beregning baseret på et gennemsnit af de

priser, som færinger har opnå et for makrel fanget i norske og færøske farvande, idet adgangen til norske

farvande ikke er blevet fuldt udnyttet. For

demersale �½isk er der tale om �½ilettrawlernes landingsværdi

fratrukket den procentandel, der stammer fra aftalen mellem Færøerne og Norge. For

2024

er den

procentvise værdi af reduktionen i kvoten for torsk og kuller

også afspejlet samtidig med, at

prisstigningen i færøske farvande fra

2023

til

2024 er beregnet. Hvad angå r værdien af �½lad�½isk

er der

udelukkende tale om et skøn, mens værdien af rejer

i bå de norske og russiske farvande er baseret på tal

fra Vørn.

Hvad angå r bå de �½lad�½isk og rejer, er værdierne for 2023 også anvendt for 2024.

Ovenstå ende beregning skal tages med forbehold, da den ikke er en fuldstændig analyse, men er baseret

på de tal, der er tilgængelige. Der er derfor �½lere usikkerheder knyttet til en beregning som denne, bl.a. da

der muligvis er

tale om periodiseringer, hvor fangstdata strækker sig over �½lere å r. Hvis vi deler værdien

med mængden i den nederste del af tabellen, bliver prisen for torsk i

2024 20,9 kr/kg,

og prisen for kuller

10,1 kr/kg.

Disse priser er lave sammenlignet med de priser,

vi ser på Færøerne i dag. Men i 2024 er

landingsprisen for torsk fra færøsk farvand

29 kr/kg,

og for kuller

16,5 kr/kg

ifølge Vørn. Her skal det

bemærkes, at tallene ikke vedrører hel �½isk, men �½isk uden indvolde og i nogle tilfælde også uden hoved.

Er der tale om �½isk uden indvolde, er

omregningsfaktoren

1,18. For �½isk uden hoved og indvolde er

omregningsfaktoren 1,5. En pris på 29 kr/kg delt med 1,18 giver dermed en pris på 24,6 kr/kg for �½isk

uden indvolde. Deler man med 1,5, bliver prisen for �½isk uden hoved og indvolde 19,3 kr/kg. Der tages

udgangspunkt i, at ca.

20 %

af torsken fra færøsk farvand er uden hoved og indvolde, og at resten er uden

indvolde.

Anvender vi priser på 23,5 kr/kg (det vægtede gennemsnit af 24,6 kr/kg og 19,3 kr/kg) for torsk og 13,7

kr/kg for kuller i stedet for de priser, vi har anvendt for

2024 i tabel 1 ovenfor, resulterer aftalen alt andet

lige i et

underskud på 51

millioner kroner

i 2024

–

se tabel 2.

Estimeret værdi

(mio. kr.)

Torsk

Kuller

Fladﬁsk

Rejer

Værdi i alt til Færøerne

Balance

282

349

390

459

154

245

315

230

301

-51

Talva 2. Værdien af ﬁskeriaftalen mellem Færøerne og Rusland med højere priser på bundﬁsk

Dertil kan der også stilles spørgsmåltegn ved, om priserne på fladfisk og rejer er sat for lavt. Tabellen

oven for er således ikke et præcist resultat, men skal ses som vejledende.

Der er ikke her lavet en beregning for aftalen for 2025, men den ser ud til at være mindre omfattende end

tidligere aftaler. Torskekvoten til Færøerne i aftalen for 2025

er reduceret med 24 %, og makrelkvoten til

Et andet aspekt ved regnestykket er, at ressourceafgiften på pelagisk fisk er højere end for demersale fisk

fra Barentshavet. Ressourceafgiften på blåhvilling, makrel og sild er henholdsvis 0,4 kr/kg, 1,45 kr/kg og

1,18 kr/kg. Hvis færingerne fangede denne pelagiske fisk frem for russerne, ville landskassens indtægt

være 55,5 millioner kroner. Til sammenligning giver demersale fisk i Barentshavet en ressourceafgift på

1,63 kr/kg, hvilket forventes at give landskassen en indtægt på 17,6 millioner kroner i 2024.

Med aftalen

med Rusland får landskassen således 37,9 millioner kroner mindre ind i ressourceafgifter.

Hvis vi beregner tallene for tidligere år på samme måde som i tabel 1, ser udviklingen ud som i graf 4. Her

ses det, at aftalen har givet overskud i mange år, men et underskud i 2024. De samme forbehold som

nævnt ovenfor skal dog også tages her i forhold til beregningsmetoden for alle årene.

FÆU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Nyhedsbrev nr. 1/2025 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Fra Krim til Kyiv: En analyse af forholdet mellem Færøerne og Rusland

Rusland er blevet reduceret med 34 %. Til sammenligning er torskekvoten for hele Barentshavet faldet

med 25 %, mens makrelkvoten er reduceret med 22 %.

Derudover vil færøske skibe kunne fiske hele deres bundfiske kvote i norsk farvand i 2025 som følge af

en aftale med Norge. Dette vil sandsynligvis betyde, at ingen færøske skibe vil fiske i russisk farvand i

2025, hvilket sandsynligvis giver højere priser.

Landingsværdi i mio. kr.

500

Páll Holm Johannesen

400

300

200

100

-100

-200

Balance

Færøerne i Rusland

Rusland på Færøerne

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

3.3. Forbud mod at anlægge havne kan mærkes

I JULI 2022 FORBØD LANDSSTYRET

alle russiske skibe på nær �½iskefartøjer at anløbe færøske havne.

Forbuddet blev skærpet yderligere i juli 2023. Forbuddet begrænsede russiske �½iskefartøjers adgang til

færøske havne markant. Landsstyret ville med forbuddet sikre, at Færøerne ikke blev en russisk central i

Nordatlanten.

Der er også fastsat restriktioner på , hvilke varer og tjenester de russiske skibe kan få , mens de ligger i

færøske havne. Disse restriktioner er i høj grad baseret på de tiltag, som EU har iværksat. Der er kort sagt

tale om omfattende restriktioner, som betyder, at russiske skibe primært kun kan skifte besætning, bunkre

brændstof, proviantere og omlaste og losse �½isk. Resultatet er, at de �½leste reparationer og andre

værftstjenester, som normalt blev udført på Færøerne, ikke længere bliver udført. Landsstyret forventede

i juli

2023, at disse tiltag ville reducere den russiske aktivitet i færøske havne med cirka 70%

sammenlignet med tidligere å r.

Russiske skibe havde tidligere omlastet og losset cirka 350.000 tons i

færøske havne. Dette

tal er nu reduceret til omkring 100.000 tons.

Fiskeriaftalen mellem Færøerne og Rusland

er nu omdrejningspunktet for russisk aktivitet i Færøerne.

I medfør af forbuddet få r kun russiske �½iskeskibe adgang til færøske havne, hvis deres ærinde er direkte

knyttet til aktiviteter

i færøsk farvand. Disse aktiviteter omfatter fangsten af cirka 100.000 tons blå hvilling,

makrel og nordhavssild, som Færøerne tillader Rusland at �½iske i henhold til �½iskeriaftalen. Dermed er

havnene lukket for al aktivitet, der ligger uden for �½iskeriaftalen

mellem Færøerne og Rusland. Dette

betyder også , at russiske skibe med en blandet last

–

det vil sige �½isk fanget bå de i færøsk farvand og i

eksempelvis internationalt farvand –

ikke få r adgang til færøske havne.

FÆU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Nyhedsbrev nr. 1/2025 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Fra Krim til Kyiv: En analyse af forholdet mellem Færøerne og Rusland

Væsentligt færre skibe

Det står klart, at skærpelsen af restriktionerne i juli 2023 får langt færre russiske skibe til at anløbe fæ-

røske havne. De russiske skibe, der blandt andet fisker rødfisk i Irmingerhavet og pelagiske fisk i inter-

nationalt farvand nord for Færøerne, kan ikke længere anløbe færøske havne. De plejede at komme til

Færøerne jævnligt for at omlade og losse, lande, proviantere, bunkre eller for at få foretaget forskellige

reparationer.

I øjeblikket har i alt 29 russiske skibe adgang til færøsk farvand ifølge �½iskeriaftalen

mellem Færøerne og

Rusland. De russiske skibe har typisk anløbet �½ire forskellige havne. Det drejer sig om havnene i

Fugla�½jørður, Runavı́k, Klaksvı́k og Tó rshavn.

Siden 2020 har de �½leste af de russiske skibe været i havn i Fugla�½jørður og Runavı́k. Hvis vi ser på den

samlede aktivitet, er den faldet væsentligt siden krigens udbrud i februar 2022. At færre skibe anløber

færøske

havne betyder også , at mængderne, der omlades

og losses fra russiske skibe, er faldet.

Store konsekvenser

Det har haft store konsekvenser for færøske virksomheder, at langt færre russiske skibe anløber færøske

havne. Det viser interviews i efterå ret 2024 med seks forskellige virksomheder,

som alle har haft

betydelig aktivitet forbundet med de russiske skibe på Færøerne.

Der er ingen tvivl om, at de færøske energiselskaber er dem, der økonomisk har lidt det største tab. De

har solgt olie til de russiske skibe siden

å rtusindskiftet. I de �½leste tilfælde er der tale om organiserede

samarbejder med store russiske rederier, som ejer �½lere skibe, der har anløbet færøske havne.

Indtægterne er også faldet til næsten ingenting for andre virksomheder, der har leveret forskellige varer

og tjenester til de russiske skibe. En stor del af denne aktivitet har været hå ndteret af agenturer som

Faroe

Agency og Faroe Ship Agency, som har fungeret som mellemled mellem de russiske rederier og de færøske

leverandører af varer og tjenester.

De speci�½ikke varer og tjenester, der har været en del af aktiviteten, er bl.a. havneafgifter, lods-

slæbebå dstjenester, losning, lageropbevaring, proviantering, dokning, bedding, �½iskeredskaber,

reparationer og tjenester knyttet til besætningsskift så som hotelovernatning, taxakørsel og �½lyrejser.

De russiske skibe har i �½lere å rtier været gode kunder hos de færøske virksomheder. Ifølge

virksomhederne har de generelt alle været velbetalende kunder. Salget til de russiske skibe er nu stort set

forsvundet. At aktiviteten knyttet til Rusland er faldet så markant, har i enkelte tilfælde betydet, at

medarbejdere er blevet afskediget.

Der er også eksempler på virksomheder,

som har foretaget større

investeringer i forventet aktivitet knyttet til de russiske skibe, som nu ikke giver a�½kast.

Gør som Norge

De seks færøske virksomheder, der er blevet spurgt, er kritiske over for de tiltag, der i væsentlig grad

begrænser russiske fiskeskibes adgang til færøske havne. Virksomhederne mener, at det er en fejl, at

Færøerne har indført strengere krav end andre lande. Resultatet er, at de russiske skibe nu sejler forbi

Færøerne og ofte til Norge for at bunkre brændstof og få de nødvendige tjenester. Det skaber

Mængderne og indtægterne har varieret gennem å rene, men i de seneste å r har russiske skibe typisk købt

tungolie, gasolie og smøreolie for omkring 300 millioner kroner i alt. Disse indtægter er nu faldet markant,

efter at færre skibe har anløbet færøske havne.

Vinnuhú sið (Indutriens Hus på Færøerne) udarbejdede i 2023 en vurdering, der byggede på interviews

med færøske virksomheder og andre aktører, som løste opgaver for de russiske skibe. Konklusionen var,

at færøske virksomheder normalt har solgt varer og tjenester til russiske skibe for mere end 400 millioner

kroner.

FÆU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Nyhedsbrev nr. 1/2025 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Fra Krim til Kyiv: En analyse af forholdet mellem Færøerne og Rusland

utilfredshed, at udenlandske konkurrenter fortsat kan sælge de samme varer og tjenester til de russiske

skibe, som de færøske virksomheder tidligere har solgt.

Det er naturligvis ikke overraskende, at virksomheder, der tjener penge på den russiske flåde, er util-

fredse med de restriktive tiltag. Alle sanktioner mod Rusland har en pris, og det har den delvise lukning

af havnene også. Derfor skal virksomhedernes synspunkterne ses som del af en større sammenhæng.

Denne sammenhæng handler grundlæggende om, hvordan Færøerne skal navigere i en ny geopolitisk

virkelighed, efter at Rusland invaderede Ukraine i februar 2022. En virkelighed, som er præget af øget

rivalisering og fjendskab mellem stormagterne.

Tabel 3 Russiske skibes besøg i færøske havne

I samme ombæring kunne Færøerne styrke kontrollen markant med de russiske skibe, nå r de anløber

færøske havne. Det ville også være muligt at udpege bestemte havne, hvor de russiske skibe kunne få lov

til at anløbe. Virksomhederne pointerer alle, at det er

lettere at udføre kontrol, nå r skibene anløber

færøske havne.

De �½leste af virksomhederne mener, at Færøerne burde gøre som Norge. Med det mener de kort sagt, at

Færøerne ikke skulle begrænse adgangen for russiske skibe til kun dem, der er direkte knyttet til russisk

aktivitet i færøsk farvand. I Norge skelnes der ikke mellem, hvor �½isken ombord på de russiske skibe er

fanget. Med restriktionerne nævnt i faktaboksen nedenfor kan alle russiske �½iskeskibe med andre ord

anløbe norske havne. Virksomhederne fremfører, at de færøske myndigheder burde følge samme model.

Havnene

Fuglafjørður havn

Runavík havn

Klaksvík havn

Tórshavn havn

I alt

2020

138

135

359

2021

138

113

349

2022

117

231

2023

150

*2024

Kilde:

Havnemyndighederne /

*Tallene

for 2024 er for januar til ultimo august

FÆU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Nyhedsbrev nr. 1/2025 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Fra Krim til Kyiv: En analyse af forholdet mellem Færøerne og Rusland

2021

Losset mængde (kg)

312.559.50

Antal losninger

196

168

l f

l l

Omskibet mængde (kg)

2.378.000 33.801.044

Antal omskibninger

Kilde:

Vørn /

*Tallene

for 2024 er for januar til ultimo august

FAKTABOKS:

HAVNERESTRIKTIONER I NORGE

Talva 4 Tal av russiskum upp- og umskipingum í Føroyum og nøgd

2020

339.947.290

2022

252.076.20

117

27.229.785

2023

107.570.62

11.218.488

*2024

83.691.509

673.500

Norge har også iværksat restriktive foranstaltninger over for russiske fiskeskibe. Alle norske havne på

nær dem i

Tromsø, Kirkenes

Båtsfjord,

er lukkede for russiske fiskeskibe. Der er i den forbindelse

tale om de havne, som russerne har benyttet mest i Norge. Alle russiske fiskeskibe kan komme i havn i

Tromsø, Kirkenes og Bå tsfjord. Der bliver ikke, som på Færøerne, skelet til, hvor skibene har

fisket.

Tilsynet med de russiske fiskeskibe, som kan anlægge norske havne, er samtidig væsentligt skærpet for

at sikre, at der ikke foregå r nogen ulovlig aktivitet i de tre havne. De norske havne er dermed kun delvist

å bne. Det er eksempelvis fastsat en

specifik grænse for, hvor længe de russiske skibe kan ligge i havn: Op

til 5 hverdage og maksimalt 7 døgn.

Den norske regering har i store træk iværksat EU’s

restriktioner, hvad angå r salget af varer og tjenester

til de russiske skibe. Dette mærkes tydeligt i den industri.

FÆU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Nyhedsbrev nr. 1/2025 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Fra Krim til Kyiv: En analyse af forholdet mellem Færøerne og Rusland

Den tiltagende geoøkonomiske konkurrence betyder også, at tiden med global frihandel formentlig er

et overstået kapitel. Den tyske ruslandspolitik byggede på tesen om

Wandel durch Handel

– forandring

gennem handel. Ved at integrere Rusland i den globale økonomi og støtte demokratiske reformer hå-

bede man, at landet ville tilegne sig vestlige liberale værdier. Samtidig var man ikke blind for, at det

russiske marked var attraktivt. Denne tankegang præger imidlertid ikke international politik længere.

Gensidig afhængighed – interdependens – skulle skabe fred og velstand for alle. Nu betragtes handel til

tider som en trussel mod national sikkerhed, hvis det er nødvendigt at købe varer fra en konkurrent.

Dette gælder især kritiske produkter til kommunikation og våbenproduktion. På Færøerne har vi

imidlertid set, at både fiskeriet og telekommunikation – to færøske sagsområder – har fået sikkerheds-

politisk betydning. Fiskerisamarbejdet med Rusland og Huawei-sagen er eksempler på dette. At færø-

ske lakseopdrættere vælger at stoppe eksporten til Rusland er også et eksempel på, at internationale

virksomheder også rammes af de globale politiske spændinger.

Eftersom Rusland er en arktisk nation med militære interesser i det arktiske område og i sejlruterne i

Nordatlanten, påvirker situationen også Færøerne. Rusland har desuden som følge af spændingerne

søsat politiske planer for at accelerere sin økonomiske selvforsyning. Det kan påvirke Færøerne, hvis

Rusland i fremtiden reducerer importen og satser på egen produktion.

Forholdet mellem Vesten og Rusland er historisk ringe. Den opfattelse deler begge parter i konflikten.

Forbindelsen har ikke været så spændt siden nogle af de mørkeste perioder under den kolde krig, og i

Rusland sammenlignes situationen med Cubakrisen i 1962 – altså med en situation, der indebærer

stor risiko for militær konfrontation og endda atomkrig mellem parterne. Der er i skrivende stund in-

gen udsigt til, at spændingerne løsnes foreløbigt, da spørgsmålet om, hvordan krigen i Ukraine vil

ende, fortsat er uløst. Et afgørende spørgsmål er, hvordan den nye amerikanske præsident, Donald

Trump, vil håndtere den nye geopolitiske virkelighed.

4. SAMMENDRAG

Omfanget af den økonomiske relation mellem Færøerne og Rusland er blevet væsentligt mindre i de

seneste å r. Færøerne eksporterer fortsat til Rusland, selvom eksporten er

faldet markant, og Færøerne

havde en �½iskeriaftale med Rusland i 2024. Det vurderes, at �½iskeriaftalen ikke er økonomisk balanceret

i 2024. AÅ rsagen er den faldende torskekvote i Barentshavet og den høje pris på makrel. Dette rejser

spørgsmå let om, hvorvidt

aftalen er økonomisk rentabel. Hvordan Rusland ville reagere, hvis Færøerne

opsagde aftalen, og om det ville få konsekvenser for eksporten i øvrigt, er også et å bent spørgsmå l.

Selvom Færøerne er små , er de en del af det internationale samfund og den globale

økonomi, og den

øgede stormagtsrivalisering vil også før eller siden kunne mærkes på Færøerne. Færøerne hører til den

nordatlantiske forsvarsalliance NATO, som be�½inder sig i en voksende konfrontation med Rusland. USA,

der har store interesser i havområ

det omkring Færøerne og Grønland, har støttet Ukraine med vå ben og

penge, og i NATO-strategien

fra 2022 stå r der, at Rusland i dag er NATOs største �½jende. Derfor bliver det

stadig sværere for små nationer som Færøerne at forblive ua�½hængige eller neutrale

i udenrigs-,

sikkerheds- og forsvarspolitik i udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitisk sammenhæng.

For de færøske virksomheder, der har solgt varer og tjenester til russiske skibe, forekommer det

urimeligt, at deres aktiviteter i så væsentlig grad rammes.

Det politiske system bør naturligvis sikre, at

restriktive tiltag er velbegrundede, før de implementeres. Men alle så danne forhold er dele af en større

helhed, som den politiske ledelse på Færøerne skal forholde sig til. En helhed, der er kendetegnet

polarisering, protektionisme og kon�½likt i verden.

FÆU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Nyhedsbrev nr. 1/2025 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Fra Krim til Kyiv: En analyse af forholdet mellem Færøerne og Rusland

NOTER

Dele af indledningen er tidligere publiceret i rapporten

The Faroe Islands and International Relations: Mapping Public Opinion in the

Faroe Islands on Security and Foreign Affairs

(2024): https://setur.cdn.fo/savn/h3ed21pv/kas-final-report-

2024.pdf?s=Wi3jimvt27rB134zakkbTMtkIxs

Frihedsbrevet (2023b)

https://t.me/rybhoz_channel/1419

Se eksempelvis Robert D. Blackwill & Jennifer M. Harris

War By Other Means: Geoeconomics and Statecraft

(2016).

https://ﬁsh.gov.ru/obiedinennaya-press-sluzhba/infograﬁka/obshhij-obem-dobychi-vylova-vodnyh-bioresursov/

А�½алитический Вест�½ик № 22 (812): О реализации доктри�½ы продовольстве�½�½ой безопас�½ости Российской

Федерации

https://www.rbc.ru/business/18/12/2023/658066979a7947e216d051f3

https://old.rshb.ru/news/562728/

https://www.rbc.ru/business/19/03/2024/65f83f6f9a7947f178e5d7c7

https://tass.ru/obschestvo/22188789

https://landsstyri.cdn.fo/savn/1z5jurn4/ﬁskivei%C3%B0iavtala-millum-foeroyar-og-russland-fyri-

2024.pdf?s=qqUK5laAckrxZmOjB_Bz4kdl8mQ

https://www.uvmr.fo/fo/kunning/tidindi/foeroyar-seta-umfatandi-avmarkingar-i-verk-fyri-atgongdina-hja-russiskum-

ﬁskiskipum-til-foeroyskar-havnir

Virksomhederne er EFFO, MAGN, PM, MEST, KSS og Faroe Ship

KILDER,

SOM ANALYSEN BYGGER PÅ

Arctic Institute (2023).

“2022 Russian Maritime Doctrine: Implications for NATO & the Future of Great Power Competition in the Arc-

tic”.

https://www.thearcticinstitute.org/2022-russian-maritime-doctrine-implications-nato-future-great-power-competition-arctic/

Bailes, A. J., Thayer, B. A., & Thorhallsson, B. (2016).

“Alliance

theory and alliance

‘Shelter’:

the complexities of small state alliance

behaviour”. In

Third World Thematics: A TWQ Journal,

1 (1), pp. 9-26.

Bertelsen, R. G., & Justinussen, J. C. S. (2020).

“Færøernes

internationale politik”. In

Økonomi og Politik,

no. 4, pp. 37-48.

Bueger, C., & Liebetrau, T. (2021).

“Protecting

hidden infrastructure: The security politics of the global submarine data cable net-

work”. In

Contemporary Security Policy,

42 (3), pp. 391-413.

DIIS (2020).”

Nye sikkerhedspolitiske dynamikker i Arktis: Muligheder og udfordringer for Kongeriget Danmark”. Dansk Institut for

Internationale Studier.

https://pure.diis.dk/ws/files/4185554/Nye_sikkerhedspolitiske_dynamikker_i_Arktis_DIIS_rap-

port_2020_ed.pdf

DR (2014).

“Færøsk

leder: Vi er afhængige af eksport til Rusland”.

https://www.dr.dk/nyheder/udland/faeroesk-leder-vi-er-afhaen-

gige-af-eksport-til-rusland

DR (2023a).

“Lars

Løkke Rasmussen: Fiskeriaftale med Rusland spænder ben for Færøernes relation til EU”.

:https://www.dr.dk/nyhe-

der/indland/lars-loekke-rasmussen-fiskeriaftale-med-rusland-spaender-ben-faeroeernes-relation

DR (2023b).

“Mørklagt.

Tema: Skyggekrigen”.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/moerklagt/tema/skyggekrigen

DR (2024).

“Ny

ukrainsk ambassadør vil genoptage pres på Færøerne i betændt sag”.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/ny-ukra-

insk-ambassadoer-vil-genoptage-pres-paa-faeroeerne-i-betaendt-sag

EAEU (2018).

“Memorandum

of understanding between the Eurasian Economic Commission and the Government of the Faroe Is-

lands.”

In possession of the authors.

European Commission (2013).

“Commission

adopts trade measures against Faroe Islands to protect the Atlanto-Scandian herring

stock.”

https://ec.europa.eu/newsroom/mare/items/11807

European Council (2023).

“EU

sanctions against Russia explained”.

https://www.consilium.europa.eu/en/policies/sanctions/restric-

tive-measures-against-russia-over-ukraine/sanctions-against-russia-explained/

European Union (2024).

“In

focus: EU energy security and gas supplies”.

https://energy.ec.europa.eu/news/focus-eu-energy-secu-

rity-and-gas-supplies-2024-02-15_en

Eurostat (2023):

“EU

trade with Russia: Latest Developments”.

https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?ti-

tle=EU_trade_with_Russia_-_latest_developments

FOnyhedsbureau (2023).

“Ukraine

vil belønne Færøerne for at sanktionere Rusland.”

https://www.fonyhedsbureau.dk/ukraine-vil-

beloenne-faeroeerne-for-at-sanktionere-rusland/

Frihedsbrevet (2023a).

“Britisk

minister: Jeg er skuffet over den færøske fiskeriaftalen med Rusland”. https://frihedsbre-

vet.fo/bretskur-radharri-eg-eri-vonbrotin-um-foroysku-fiskiveiduavtaluna-vid-russland/

Frihedsbrevet (2023b).

”Flemming

Rose: Den russiske beslutning er formentlig allerede taget

”.

https://frihedsbrevet.fo/flemming-

rose-russiska-avgerdin-er-helst-longu-tikin/

FÆU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Nyhedsbrev nr. 1/2025 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Fra Krim til Kyiv: En analyse af forholdet mellem Færøerne og Rusland

Government of Greenland (2024).

“Greenland

in the World. Nothing About Us Without Us: Greenland’s Foreign, Security and De-

fence Policy 2024-2033.”

https://naalakkersuisut.gl/Publikationer?types=5a1107a2-aca7-4739-8ef7-1d85ea4e4400&sub-

jects=bd741eec-83fd-47f3-b99a-ac34d78a6e3e&page=1&dates=2024_02_februar&sc_lang=da%C2%A0

Hagstova Føroya (2024).

“Eksport

af varer”.

https://hagstova.fo/fo/buskapur/uttanlandshandil-vid-vorum/utflutningur-av-vorum

House of Commons Defence Committee (2018).

On Thin Ice: UK Defence in the Arctic Twelfth Report of Session 2017–19.

https://publications.parliament.uk/pa/cm201719/cmselect/cmdfence/388/388.pdf

Kringvarp Føroya (2015).

“Diplomatiske

forbindelser har betydning for økonomien”.

https://kvf.fo/greinar/2015/05/28/diplomatisk-

sambond-tydning-fyri-buskapin

Kringvarp Føroya (2023).

“Breddin:

Landsstyret iværksætter restriktive foranstaltninger mod Rusland”.

https://uf.fo/bred-

din?sid=157784&page=1

Kringvarp Føroya (2024a).

“Lagmand:

Ikke opbakning til at afbryde samarbejdet med Rusland”.

https://kvf.fo/grei-

nar/2024/03/08/logmadur-ikki-undirtoka-fyri-enda-samstarvid-vid-russland

Kringvarp Føroya (2024b).

“Russiske

skibe skal igen kunne anløbe færøske havne”

https://kvf.fo/greinar/2024/03/08/russisk-skip-

skulu-aftur-sleppa-i-foroyskar-havnir

Landsstyret (2020).

“Faroe

Islands and USA sign partnership agreement”.

https://www.government.fo/en/news/news/faroe-islands-

and-usa-sign-partnership-declaration

Landsstyret (2023).

“Protocol

of the Forty Seventh Session in the joint Faroese-Russian Fisheries Commission”.

https://landsstyri.cdn.fo/savn/1z5jurn4/fiskivei%C3%B0iavtala-millum-foeroyar-og-russland-fyri-

2024.pdf?s=qqUK5laAckrxZmOjB_Bz4kdl8mQ

Lagmandskontoret (2022).

“Færøerne

iværksætter restriktive foranstaltninger mod Rusland”.

https://www.lms.fo/fo/kun-

ning/tidindi/foeroyar-seta-i-verk-tiltoek-moti-russlandi

Lagtinget (2024).

“Forslag

til vedtagelse om national sikkerhedspolitik”.

Landsstyreområdet for Udenrigs- og Erhvervsanliggender.

www.logting.fo/documents/61178

Mortensgaard, L. A. Søby, K. (2022).

Den udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvikling i Arktis og Nordatlanten mellem konflikt og sam-

arbejde frem mod 2035.

Djøf Forlag.

Nordic Labour Journal (2023).

“Russian

rubles in the Faroe Islands’ economy”. http://www.nordiclabourjournal.org/nyheter/news-

2023/article.2023-11-05.2068077493

NUPI (2023).

“Navigating

Breakup: Security realities of freezing politics and thawing landscapes in the Arctic”. Norsk Utenrikspolitisk

Institut.

https://www.nupi.no/en/publications/cristin-pub/navigating-breakup-security-realities-of-freezing-politics-and-thawing-

landscapes-in-the-arctic

Pedersen, R. (2023).

“Small

states shelter diplomacy: Balancing costs of entrapment and abandonment in the alliance dilemma”. In

Cooperation and Conflict,

58(4), pp. 441-459.

Rahbek-Clemmensen, J., & Sørensen, Nørup C. T. (2021).

Sikkerhedspolitik i Arktis og Nordatlanten. Djøf Forlag.

RUSI (2023).

“Stalking

Seabed: How Russia Targets Critical Undersea Infrastructure”. The Royal United Services Institute for Defence

and Security Studies. https://rusi.org/explore-our-research/publications/commentary/stalking-seabed-how-russia-targets-critical-

undersea-infrastructure

Skaale, S. (2023).

“

Exit Rusland? Hvad vender op og ned i fiskeriaftalen?” Javnaðarflokkurin i Folketinget. https://www.jaf.fo/Files/Fi-

les/%C3%9Atg%C3%A1vur%20JAF/Exit%20Russland.pdf

Thorhallsson, B. (2018).

“Studying

small states: A review”. In

Small States & Territories,

1 (1), pp. 17-34.

Thorhallsson, B., & Steinsson, S. (2023).

“A

theory of shelter: Small-state behaviour in international relations”. In

Agency, Security

and Governance of Small States,

pp. 29-48. Routledge.

TV 2 (2018).

“Mens

Danmark er i ophedet konflikt med Putin, går Færøerne den modsatte vej”.

https://nyheder.tv2.dk/politik/2018-

06-04-mens-danmark-er-i-ophedet-konflikt-med-putin-gaar-faeroeerne-den-modsatte-vej

Udenrigsministeriet (2022).

“Dansk

sikkerhed og forsvar mod 2035”. Den sikkerhedspolitiske analysegruppe.

https://www.fmn.dk/globalassets/fmn/dokumenter/nyheder/2022/-dansk-sikkerhed-og-forsvar-mod-2035-den-sikkerhedspolitiske-

analyserapport-.pdf

Lagtingets Udlandsudvalg (2022).

“Betænkning

i lagtingssag nr. 136/2021:

”Forslag

til lagtingslov om restriktive foranstaltninger i

forbindelse med angreb på Ukraine”. :https://www.logting.fo/mal/mal/?id=10068

Landsstyreområdet for udenrigs- og erhvervsanliggender (2023).

“Rapport

om forholdet til Rusland”. https://www.vp.fo/filead-

min/user_upload/Lutvist_innlit_i_fragreidingina_160623-.pdf

Vørn (2024).

”Statistik”.

https://www.vorn.fo/fiskiveida/hagtoel

Wall Street Journal (2023).

“How

a Tiny Archipelago Gave Russian Ships a Foothold in the Atlantic”. https://www.wsj.com/arti-

cles/how-a-tiny-archipelago-gave-russian-ships-a-foothold-in-the-atlantic-83e9c31d

Walt, S. M. (1990).

The origins of alliance.

Cornell University Press.

Wivel, A., & Ingebritsen, C. (2019).

“Why

shelter theory matters: Ramifications for international relations and small state studies”. In

Small States and Shelter Theory

(ed. Thorhallson, B.), pp. 205-213. Routledge.