Færøudvalget 2024-25
FÆU Alm.del Bilag 19
Offentligt
2962128_0001.png
Tórshavn, den 6. januar 2025
Orientering nr. 01/2025
Lagmandens nytårstale
Lagmanden beskæftigede sig i sin nytårstale den 31. december 2024 med fire hovedtemaer:
Udfordringerne med at få unge til at flytte tilbage til Færøerne efter endt uddannelse; børn og unges brug
af skærm og sociale medier; udlændinges betydning for det færøske samfund og håndtering af de
udfordringer, der følger med; samt Færøernes deltagelse i internationalt samarbejde. Lagmanden
opfordrer i talen medier og andre til ikke at tale et “Exit Færøerne” til live, men til at tale Færøerne op.
En oversættelse af talen til dansk er vedlagt.
Udfordringerne med at få unge til at flytte tilbage til Færøerne er et aktuelt tema, der indgår i den politiske
debat ud fra flere vinkler, herunder behovet for uddannet arbejdskraft i lyset af den demografiske
udvikling, langsigtet bæredygtig økonomisk udvikling af det færøske samfund samt uddannelses- og
boligpolitiske tiltag. Lagmanden sagde bl.a.:
”Det kræver, at de unge får et uddannelsesmiljø og et sted at bo – et
Øresund [red.: Øresundskollegium] på Færøerne. Det kræver, at vi prioriterer ungdommen. Og det kræver, at vi kan
tilbyde dem, der ønsker at flytte hjem efter afsluttet uddannelse, en bolig.”
I forhold til den påvirkning af børn og unge, som tilgængelighed via skærm og brug af sociale medier
medfører, nævnte lagmanden bl.a.:
“Vi har opfordret alle skolebestyrelser til at iværksætte en telefonpolitik i skolerne.
Men jeg mener, at vi skal gøre mere. Vi skal forbyde telefoner i folkeskolen. Og spørgsmålet er, om vi ikke også skal indføre
en aldersbegrænsning på sociale medier.”
Om nødvendigheden af udenlandsk arbejdskraft og de udfordringer, der følger med, sagde lagmanden
bl.a.:
“Derfor må vi konstant være opmærksomme på, at vi ikke mister kontrollen. Sammenhængskraften i samfundet må
ikke være truet. Den skal fortsat bygge på vores sprog, vores kultur og vores traditioner.”
Lagmanden nævnte, at Færøerne er mere med i internationalt samarbejde end på noget tidspunkt tidligere.
Han sagde bl.a.:
“Vi har nu været til møde i Pentagon. Til ministermøde i NATO. Vi deltog, da verdens ledere mødtes
i München, og vi forventer fuldt medlemskab af Nordisk Råd.” “Vi er blevet en aktiv del af verdenssamfundet. De
spændinger, der ses i verden, påvirker også os.”
Med reference til de færøske håndboldkvinders mentale indstilling ifm. EM-slutrunden i slutningen af
2024, rundede lagmanden sin tale af med ordene:
“Jeg håber, at vi vil kæmpe for det, vi mener, er rigtigt. Hvis blot
nogle få tror på det, kan vi nå langt. Det gælder i konkurrencen med Danmark om vores ungdom. I kampen med skærmene
om vores børn. I kampen for ikke at miste færøske værdier. Eller i kampen for fred og stabilitet i verden.”
Finansloven 2025
Onsdag den 18. december blev finansloven for 2025 vedtaget af Lagtinget. Resultatet i den endelige
finanslov forventes at blive -120 mio. kr. sammenlignet med -83 mio. kr. i forslaget til finanslov, som
Amtmansbrekkan 6
FO-100 Tórshavn
www.rigsombudsmanden.fo
Telefon: +298 201 200
E-mail: [email protected]
FÆU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Nyhedsbrev nr. 1/2025 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
2962128_0002.png
landsstyret fremsatte i oktober (omtalt i Orientering nr. 15/2024). Årsagen til denne forskel er især
landsstyreområdet for finansanliggenders nyeste indtægtsvurdering, som gav et forværret resultat på 30
mio. kr. Derudover har Finansudvalget justeret større og mindre beløber på flere konti, som medfører,
at DAU-saldoen bliver forværret med i alt 37 mio. kr. Tallene er opsummeret i tabellen nedenfor:
Landskassens drifts-, anlægs- og udlånsbudget (DAU), 2022-2025. mio. kr.
R
R
Skøn
2022
2023
2024
1
Indtægter i alt
6.715
6.885
7.330
- Statens tilskud
642
617
592
Driftsudgifter mv.
6.033
6.341
6.825
Anlægsudgifter
488
759
673
DAU-saldo (DAU-1)
195
-215
-167
Ekstraord. indtægter
-164
-211
0,5
DAU inkl. ekstraord. indt. (DAU-2)
31
-426
-166
Kilde: Landsstyreområdet for finansanliggender (Fíggjarmálaráðið) og Lagtinget.
FFL
2025
1
7.436
567
6.906
613
-83
0,5
-82
FL
2025
1
7.416
567
6.921
616
-120
0,5
-120
Som det fremgår af koalitionsaftalen mellem Javnaðarflokkurin, Tjóðveldi og Framsókn fra 2022, skal
statens tilskud reduceres med 25 mio. kr. årligt over valgperioden. Dermed er tilskuddet blevet reduceret
med 75 mio. kr. siden 2022. Sambandsflokkurin fremsatte ved finanslovsforslagets 2. og 3. behandling et
ændringsforslag om, at tilskuddet ikke skulle reduceres yderligere i 2025, men kun Sambandsflokkurin og
Miðflokkurin stemte for dette ændringsforslag.
Landsstyret foreslår større ændringer i fiskeriloven
Den 20. december 2024 sendte landsstyreområdet for fiskeri et forslag i høring om større ændringer i
fiskeriloven. Ændringerne omhandler bl.a. udenlandsk ejerskab, strammere regler for antitrust og en ny
fordelingsnøgle, når kvoterne stiger/reduceres.
Forslaget får en kølig modtagelse hos rederierne, som mener, at reglerne for udenlandsk ejerskab og
antitrust allerede i dag er for stramme. De nuværende regler blev indført, da Javnaðarflokkurin, Tjóðveldi
og Framsókn dannede landsstyret fra 2015 til 2019. Især indførelse af en bestemmelse om, at al
udenlandsk ejerskab i færøsk fiskeri skal være afviklet i 2032, fik international opmærksomhed, da den
daværende hollandske premierminister Mark Rutte i 2017 udtrykte bekymringer for landsstyrets
daværende planer direkte over for lagmand Aksel V. Johannesen. Nu foreslår landsstyret yderligere
stramninger, således at det nuværende udenlandske ejerskab ikke må stige frem mod 2032, og
udenlandske investorer afskæres fra at købe sig ind i færøsk fiskeri i perioden frem til 2032.
Direktør for Rederiforeningen, Stefan í Skorini, sagde i interview med KVF, at landsstyrets forslag om at
stramme antitrust-reglerne bl.a. vil gøre det sværere for fiskeflåden at rationalisere ved at købe og sælge
rettigheder mellem rederierne. Derudover vurderer rederiforeningen, at landsstyrets forslag vil indebære,
at det bliver sværere for majoritetsejere at købe minoritetsejere ud af selskaberne.
1
Der skal bemærkes, at Lagtinget i december stemte for landsstyrets forslag om at ændre opsætningen af finansloven, således
at de transaktionerne til/fra Økonomifonden (hvor der hovedsageligt er tale om indtægter fra fiskeri og opdræt) fra 2024
bliver talt med i DAU-1. Dermed fremgår det nettobeløb, der stammer fra transaktioner til/fra Økonomifonden, ikke under
”ekstraordinære indtægter”, men under den almindelige drift i 2024 og 2025. Årsagen til denne ændring er, ifølge
landsstyreområdet for finansanliggender, at der ved behandling af finanslovsforslaget hovedsageligt er fokus på DAU-1,
hvilket kan medføre, at Økonomifonden ikke får den tiltænkte effekt om at udjævne ekstraordinære indtægter over flere år.
Amtmansbrekkan 6
FO-100 Tórshavn
www.rigsombudsmanden.fo
Telefon: +298 201 200
E-mail: [email protected]
FÆU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Nyhedsbrev nr. 1/2025 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
2962128_0003.png
En foreslået ændring, som dog har fået positiv omtale fra Fiskimannafelagið (fiskernes fagforening), er,
at skibes mulighed for at lande fangst af visse fiskearter i udlandet hæves fra 15 pct. til 50 pct., hvilket gør
det muligt at afsætte fangsten, hvor prisen er højest. Det øger ifølge foreningen både mandskabets,
rederiernes og landskassens indtægter. Virksomhedsejerne påpeger dog, at denne lempelse vil medføre,
at der forsvinder arbejdspladser fra fiskevirksomhederne på land på Færøerne.
Færøerne får integrationslov
Færøerne har ikke tidligere haft en samlet regulering eller praksis på integrationsområdet. Lagtinget
vedtog den 18. december 2024 med stort flertal forslag til lagtingslov om integration, der bl.a. regulerer
udlændinges rettigheder og pligter på området. I bemærkningerne til lagtingslovforslaget begrundes
behovet herfor, dels med at antallet af udlændinge er steget fra 1,5 pct. af befolkningen i 2010 til 5,5 pct.
i 2023, dels med at udlændinge på Færøerne ikke er en homogen gruppe, men har forskellig oprindelse,
behov og kompetencer, og at særligt forståelse for færøsk sprog, samfundsforhold og kultur er en
forudsætning for god integration. Loven gælder for udlændinge med opholdstilladelse på Færøerne og
for deres børn under 18 år, som bor hos udlændingen, men lovens hovedmålgrupper er dog snævrere
afgrænset og en række tiltag specifikt rettet mod disse udlændinge. De forskellige færøske myndigheders
opgaver ifm. integrationstiltag fastlægges også i loven, herunder især for kommunerne, der alle bl.a. skal
have integrationskoordinatorer.
Det er intentionen, at der i samarbejde med de danske udlændingemyndigheder, der har kompetencen
vedrørende udlændingeloven, skal fastsættes regler om deltagelse i en integrationssamtale; bestået prøve
i færøsk sprog som andet fremmedsprog på et vist niveau og deltagelse i kursus i færøsk kultur- og
samfundsforhold som betingelse for at kunne få varig opholdstilladelse på Færøerne.
Undervisning/kurser i færøsk sprog og kultur- og samfundsforhold vil være gratis, og udenlandske
familier med børn under den skolepligtige alder tilbydes hjemmebesøg af sundhedsplejerske, mens
børnene er små, og at deltage i forældregrupper. Bopælskommunen skal sikre børn, der ikke har færøsk
som modersmål, en struktureret trivselsplan i daginstitutioner afpasset til barnets alder, og forældre til
børn under 15 år får tilbud om forældrekurser mhp. at fremme integration af børnene. Repræsentanter
fra Sambandsflokkurin og Miðflokkurin i Lagtingets Retsudvalg anbefalede obligatoriske forældrekurser,
herunder at det stilles som krav ifm. varig opholdstilladelse, hvilket der dog ikke var flertal for. Loven
træder i kraft den 1. juli 2025, mens bestemmelser om bl.a. gratis undervisning/kurser og trivselsplan
træder i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2026.
A.P. Møller Fonden bevilger 35. mio. kr. til et oceanarium på Færøerne
A.P. Møller Fonden og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har bevilget 35
mio. kroner til opførelsen af et nyt oceanarium på Færøerne. Formålet med projektet er, at oceanariet vil
huse akvarier med forskellige havdyr fra Nordatlanten og Arktis. Derudover vil det også fungere som
centrum for forskning og formidling om det færøske havmiljø. Med donationen støtter Fonden det
færøske samfunds bestræbelser på at opretholde en vedvarende forbindelse til og forståelse for det
omgivende hav. Foruden donationen fra A.P. Møller Fonden har Tórshavns Kommune, Betri Fonden,
Lagtinget og Folketinget bidraget med alt ca. 40 mio. kroner. Flere af Færøernes store maritime
virksomheder har også bidraget til projektet. Oceanariet bliver placeret i Tórshavn.
Oversættelse til dansk af analysen ”Fra Krim til Kyiv”
Som omtalt i Orientering nr. 20/2024 har Fróðskaparsetur Føroya (Færøernes Universitet) den 22.
november 2024 udgivet analysen ”Fra Krim til Kyiv”. Oversættelse af analysen til dansk er vedlagt.
Amtmansbrekkan 6
FO-100 Tórshavn
www.rigsombudsmanden.fo
Telefon: +298 201 200
E-mail: [email protected]