Færøudvalget 2024-25
FÆU Alm.del Bilag 13
Offentligt
2941805_0001.png
Oversættelse
Rigsombudsmanden på Færøerne
Argir, oktober 2024
Landsbankens forbehold i spørgsmålet om udgiften forbundet med en færgerute til Suðuroy versus
en tunnel til Suðuroy
Færøernes landsstyre har nedsat en arbejdsgruppe, som har fået til opgave at sammenligne udgiften
forbundet med den nuværende færgerute til/fra Suðuroy med udgiften forbundet med en tunnel til
Suðuroy.
Landsbanken har deltaget i arbejdet, tilvejebragt tal og forelagt de forventede renteudgifter.
Modellen
Finansieringsmodellen, som er udviklet i forbindelse med dette arbejde, er et regneark, som sam-
menligner udgifterne forbundet med færgeruten med Smyril med udgifterne forbundet med en tun-
nel til Suðuroy.
Denne model kan dog kun anvendes til at skaffe viden om, hvor stor en del af tunneludgifterne, der
bliver dækket af tunnelafgifter og hvor meget, der skal dækkes af landskassen.
1
Dette kan slet ikke bruges som grundlag for, om investeringen skal foretages eller ej. Der er dog en
vis fare for, at det netop er det, politikerne gør.
Cost-benefit-analyser er den korrekte måde at vurdere infrastrukturinvesteringer på
Cost-benefit-analyser tager både hensyn til infrastrukturplaners udgifter og gevinster for samfundet
og bør derfor altid benyttes som primært grundlag for beslutninger om investeringer i infrastruktur.
1
I store tal finansierer landskassen 80%, hvor tunnelafgifterne til sammenligning finansierer 20%. Dermed kan denne tunnel ikke
sammenlignes med Eysturoy- og Sandoy-tunnellerne, da forholdet der er omvendt: Tunnelafgifterne finansierer 80%, mens landskas-
sen finansierer 20%.
FÆU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Nyhedsbrev nr. 19/2024 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
2941805_0002.png
Oversættelse
Rigsombudsmanden på Færøerne
Landsverk (Færøernes vejdirektorat) har udarbejdet en cost-benefit-analyse af færgeruten til
Suðuroy i 2021. Foruden den nuværende færgerute med Smyril har Landsverk i denne analyse un-
dersøgt fem andre færgeruter.
Det er den korrekte analysemetode, når man skal vurdere, om en investering i infrastruktur bør fore-
tages eller ej.
Landsverk har netop opdateret vurderingen. Opdateringen vedrører en tunnel fra Skarvanes til
Suðuroy og for en tunnel fra Skarvanes til Suðuroy, hvor der også anlægges forbindelse via Skúvoy.
Disse tunnelprojekter er sammenlignet med den eksisterende færgerute med Smyril.
Resultatet viser en negativ nutidsværdi på godt en halv milliard kroner: Henholdsvis 557 mio. kr. og
554 mio. kr. Man bør derfor ikke udmønte disse muligheder, idet de medfører et samfundsøkono-
misk tab.
Cost-benefit-analysen er kun opdateret for strækningen fra Skarvanes til Suðuroy (+ hvor Skúvoy er
med). Landsbanken mener imidlertid, at opdateringen også burde omfatte flere løsninger, som det er
tilfældet i Landsverks redegørelse fra 2021. Det vil sige en cost-benefit-analyse af 1) færgeforbin-
delsen via Sandur, som giver det bedste samfundsafkast ifølge deres redegørelse fra 2021 og 2) den
direkte Suðuroytunnel fra Sandur til Sandvík, som giver det næstbedste afkast. Grundlaget for en
beslutning ville endvidere være endnu bedre, hvis der foretages en cost-benefit-analyse af en færge-
forbindelse mellem Sandur og Hvalba i stedet for Tvøroyri.
Landsbanken mener, at det er forkert at behandle den tredjebedste mulighed i Landsverks redegø-
relse fra 2021, men ikke den bedste og den næstbedste mulighed.
Den korrekte sammenligning er en undersøisk tunnel versus en færgeforbindelse mellem Sandur og
Suðuroy
Landsbanken mener ikke, at sammenligningen af udgiften for en undersøisk tunnel og den nuvæ-
rende færgerute til/fra Suðuroy er relevant for en stillingtagen til en eventuel tunnel til Suðuroy.
Nu, hvor man kan køre fra Tórshavn til Sandur, er det udgiften forbundet med en færgeforbindelse
mellem Sandur og Suðuroy versus udgiften forbundet med en tunnelforbindelse, der er den rele-
vante sammenligning.
Færgeruten til/fra Suðuroy, som er en dyr forbindelse, er ikke relevant for sammenligningen, da for-
bindelsen via Sandoy er billigere.
FÆU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Nyhedsbrev nr. 19/2024 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
2941805_0003.png
Oversættelse
Rigsombudsmanden på Færøerne
Sammenligning af udgiften på finansloven er ikke en god og forsvarlig måde at vurdere infrastruk-
turinvesteringer på
Landsbanken mener ikke, at sammenligningen mellem hvor meget den nuværende færgerute til/fra
Suðuroy versus en tunnel til Suðuroy vil koste landskassen på finansloven er en god måde at vur-
dere, hvilken infrastruktur der skal investeres i.
Færgeruten til/fra Suðuroy er meget dyr for landskassen, men det skyldes, at billetprisen blev sæn-
ket væsentligt i 2007 og ikke er blevet pris- eller lønreguleret siden.
Problemet med udregningsmåden er, at den er for tilfældig, fordi resultatet i for høj grad beror på
fagligt ubegrundede politiske beslutninger.
Måden man sammenligninger på, tager kun højde for udgiften og ikke for, at visse investeringer har
forskellige grader af samfundsgevinst i form af kortere rejsetid og mindre ventetid.
Dernæst tages der ikke højde for, at landskassens gæld stiger med op mod 5 mia. kr. (investeringen
inkl. renter), hvis der investeres i en tunnel. Det vil forringe råderummet til nødvendige investerin-
ger væsentligt i den kommende tid.
Der tages ikke hensyn til den finanspolitiske holdbarhed og råderummet
Landsbanken mener, at landets myndigheder, i tillæg til cost-benefit-analysen, også bør tage højde
for, hvordan investeringen og låntagningen vil påvirke den finanspolitiske holdbarhed og landskas-
sens råderum i de kommende år. Búskaparráðíð (Færøernes Økonomiske Råd) har foretaget en vur-
dering af den finanspolitiske holdbarhed, som klart viser, at holdbarheden er særdeles ringe. Ser
man på råderummet på mellemlangt sigt, viser en fremskrivning af de nuværende indtægter og ud-
gifter, at underskuddet i den offentlige sektor stiger støt til 1 mia. kr. årligt i 2035. Finansieringsbe-
hovet er derfor ca. 6 mia. kr. frem til 2035
2
, hvis der ikke iværksættes nogen tiltag. Der må således
iværksættes tiltag for store beløb allerede nu for at få den offentlige økonomi til at hænge sammen.
Landsbanken fraråder derfor at bygge en Suðuroytunnel på nuværende tidspunkt, især hvis beslut-
ningen træffes, inden der er taget de nødvendige skridt for at få balance i den offentlige økonomi.
2
Der tages udgangspunkt i 2023-resultatet og fremregnes til 2035.