Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del EU-note E 9
Offentligt
2986510_0001.png
NYHEDSBREV │
2024-2025
│
3. MARTS 2025
En køreplan for europæisk
konkurrenceevne og
dekarbonisering
Med aftalen om ren industri (Clean Industrial Deal)
præsenterede Europa-Kommissionen sit bud på,
hvordan EU kan sætte gang i hjulene i en verden
præget af stigende geopolitiske spændinger, en træg
økonomisk vækst og teknologisk konkurrence.
Hvor reduktion af drivhusgasser i den foregående
Kommissions Grønne Pagt langt hen ad vejen var et
mål i sig, fremstår det i den nye aftale i højere grad
som et middel til styrket konkurrenceevne,
modstandsdygtighed og forsyningssikkerhed.
Den
26. februar 2025 fremlagde Kommissionen en ”Aftale om ren industri”
(Clean
Industrial Deal) og en ”Handlingsplan for overkommelige
energipriser” (Action
Plan for Affordable Energy). Begge initiativer tager
afsæt i Kommissionens udspil til et europæisk konkurrenceevnekompas, der
- stærkt inspireret af Draghi-rapportens anbefalinger - har til formål at styrke
EU’s konkurrenceevne i en ny geopolitisk verden.
Aftalen om ren industri har form af en meddelelse og er således ikke et
forslag til lovgivning, men en køreplan der med en kombination af
 EU-note - 2024-25 - E 9: EU-nyt: En køreplan for europæisk konkurrenceevne og dekarbonisering
2986510_0002.png
klimahandling og konkurrencedygtighed skal gøre den grønne omstilling af
Europas industrier profitabel.
Hovedpunkterne i aftalen om ren industri
Aftalen om ren industri fastholder kursen mod, at EU skal blive en
dekarboniseret økonomi inden 2050, og Kommissionens anbefaling om, at
EU skal reducere drivhusgasudledningerne med 90 pct. i 2040. Med
henvisning til behovet for at
maksimere EU’s begrænsede ressourcer,
reducere ekstern afhængighed og øge
EU’s
modstandsdygtighed
fremsætter Kommissionen også en målsætning om, at EU skal være
ledende inden for cirkulærøkonomi inden 2030. Dertil står målsætningen om
at styrke
EU’s konkurrenceevne markant
ved at øge bæredygtig og
modstandsdygtig produktion centralt.
Aftalen fokuserer på to forbundene sektorer: 1) Energiintensive industrier og
2) Cleantech sektoren.
Nedenfor fremgår en række af aftalens konkrete initiativer:
1) Reduktion af energiomkostninger
Helt centralt i aftalen er adgang til energi til overkommelige priser. Her
henvises til handlingsplanen for overkommelige energipriser, og i den
forbindelse tre flagskibsinitiativer: I) reduktion af energipriser, II) accelerering
af udrulning af ren energi og elektrificering (med styrkelse af
interkonnektorer og elnet) samt ren fremstilling og III) forbedring af
gasmarkederne.
Kommissionen vil bl.a. håndtere de volatile energipriser og gøre produktion
af grøn energi mere attraktiv via de såkaldte Power Purchases Agreements,
PPA’er,
(en finansieringsmodel, hvor virksomheder forpligter sig til at købe
grøn strøm over en årrække til en fast pris). Konkret via et pilotprojekt på
500 mio. euro med den Europæiske Investeringsbank, EIB. EIB vil også
introducere en såkaldt
”netproduktionspakke”
(Grid Manufacturing Package),
der skal give modgarantier til producenter af netkomponenter.
Kommissionen vil desuden forenkle reglerne for statsstøtte inden juni og
opfordrer samtidig medlemslandene til at sænke deres energibeskatning.
Derudover vil Kommissionen fremlægge en europæisk netpakke (European
Grid Package), der bl.a. skal sikre bedre planlægning på tværs af grænser
og strømline tilladelsesprocesser. Kommissionen vil også
fremsætte en
retsakt om ”fremskyndelse af industriel dekarbonisering” (Industrial
Decarbonsation Accelerator Act), der bl.a. skal adressere flaskehalse i
tilladelsesprocesser. Endelig vil Kommissionen også understøtte et
velfungerende gasmarked bl.a. ved at assistere medlemslandene i
udformning af statsstøtteforanstaltninger.
Ambitionen er at øge elektrificeringsgraden fra 21,3 pct. til 32 pct. og årligt
installere 100 GW vedvarende energikapacitet frem mod 2030.
2) Førende markeder
For at sætte gang i både efterspørgsmål og udbud vil Kommissionen i det
kommende forslag til ”fremskyndelse
af industriel dekarbonisering” bl.a.
etablere kriterier for bæredygtighed og EU-minimumsindhold samt en frivillig
mærkningsordning for industriprodukters kulstofsindhold. Dertil vil
Kommissionen revidere direktivet om offentligt udbud for at fremme brugen
af andre kriterier end pris. Kommissionen agter derudover at skabe klarere
rammer for brintproducenter og understøtte produktionen gennem forskellige
 EU-note - 2024-25 - E 9: EU-nyt: En køreplan for europæisk konkurrenceevne og dekarbonisering
2986510_0003.png
tiltag (bl.a. en delegeret retsakt om lavemissions brint og en tredje auktion
under Brintbanken). Målet er, at 40 pct. af nøglekomponenter til cleantech-
produkter skal være produceret i EU.
3) Finansiering
Hvad angår finansiering er målet at styrke finansieringen på EU-niveau,
tiltrække privatfinansiering og forbedre effektiviteten af statsstøtte samt
andre nationale støtteordninger. På den korte bane vil Kommissionen
mobilisere 100 mia. euro til støtte af EU’s rene fremstillingsindustri. Samtidig
vil Kommissionen styrke Innovationsfonden, mobilisere private investeringer
via en revision af EUInvest, og vedtage en ny ramme for statsstøtte under
aftalen om ren industri (Clean Industrial Deal State Aid Framework), der skal
give medlemsstaterne mere fleksibilitet. Kommissionen vil også oprette en
”bank
for industriel
dekarbonisering”, der skal
sikre 100 mia. euro fra
Innovationsfonden, indtægter fra EU’s kvotehandelssystem
og revisionen af
InvestEU. Samtidig opfordredes medlemslandene til at indrette deres
selskabsskatter, så de understøtter en grøn forretningsmodel.
4) Cirkularitet og adgang til materialer
Styrkelsen af en cirkulærøkonomi fremhæves som et kerneelement i aftalen,
og der opsættes et mål om at øge det cirkulære materialeforbrug fra 11,8
pct. i dag til 24 pct. inden 2030. For at sikre adgang til kritiske råmateriale-
og stoffer vil Kommissionen etablere et EU-center for kritisk råmateriale, der
skal stå for fællesindkøb af kritiske råmaterialer på vegne af interesserede
virksomheder. Dertil vil Kommissionen bl.a.
reducere EU’s afhængighed
af
import af primære materialer via et forslag til en retsakt om cirkulærøkonomi
i 2026, der f.eks. skal revidere reglerne for elektronikaffald og udbrede samt
forenkle producentansvarsordninger. Kommissionen vil også se på reglerne
for moms på genbrugsvarer under momsdirektivet.
5) Globale markeder og internationale partnerskaber
Kommissionen vil øge adgangen til kritiske råmaterialer- og stoffer ved bl.a.
at give europæiske virksomheder bedre adgang til udenlandske markeder
via handelsaftaler
(herunder såkaldte ”Clean Trade and Investment
Partnerships”).
Kommissionen har som en del af de såkaldte Omnibuspakke
foreslået at forenkle EU’s
kulstofsgrænsemekanisme (forkortet CBAM). Dertil
vil Kommissionen på baggrund af en større evaluering præsentere et forslag
til revision af mekanismen i 2026, der bl.a. forventes at udvide de omfattede
sektorer.
6) Færdigheder
For at sikre den relevante arbejdskraft vil Kommissionen etablere en ny
Union for Færdigheder (Union of Skills) og lancere en køreplan for
kvalitetsjob, der skal kvalificere den europæiske arbejdsstyrke indenfor
strategiske sektorer og promovere kvalitetsjobs.
Regelforenkling og byrdereduktion (omnibus)
Som en del af indsatsen har Kommissionen fremsat de første af flere
såkaldte ”Omnibus”-forslag,
der sigter mod en forenkling af reglerne og at
reducere de administrative byrder for virksomheder. Bl.a. lægger
Kommissionen op til at fritage omkring 80 pct. af virksomhederne at skulle
rapportere efter direktivet om bæredygtighedsrapportering (CSRD).
Forslaget udgør et centralt led i Kommissionens ambition om at reducere
virksomhedernes rapporteringsbyrde med 25 pct. (35 pct. for SMV’er)
 EU-note - 2024-25 - E 9: EU-nyt: En køreplan for europæisk konkurrenceevne og dekarbonisering
2986510_0004.png
Reaktioner
Reaktionerne på aftalen om ren industri har været blandet. Nedenfor er et
kort udpluk.
Dansk Industri
kalder aftalen for et Kinderæg for erhvervslivet, der
adresserer flere af de vigtigste erhvervspolitiske udfordringer, som EU står
overfor, men advarer mod, at EU beskytter sig til bedre konkurrenceevne.
Også
Dansk Erhverv
roser aftalen samt kommissionens handlingsplan for
energi til overkommelige priser og peger særligt på behovet for at få
energipriserne ned, herunder midler til udbygning energiinfrastrukturen.
Dansk Erhverv understreger dog bl.a., at brugen af statsstøtte bør ske
koordineret og kritiserer oplægget til at gas- og elpriser skal afkobles ved
høje gaspriser.
Green Power Denmark
fremstår generelt også positiv overfor aftalen, men
advarer mod at muliggøre statsstøtte til naturgas i tilfælde af høje
prisudsving. Aftalen og energihandlingsplanen møder opbakning fra flere
danske energiselskaber,
der bl.a. fokuserer på mindre bureaukrati og
tilladelsestider, elektrificering samt en styrkelse af grænseoverskridende
elnetværk.
Cepos
finder, at aftalen rummer enkelte positive elementer,
heriblandt opfordringen til reduktion af elafgiften og mindre bureaukrati, men
anser udspillet utilstrækkeligt i sin helhed og kritiser bl.a. risikoen for
forvridning af elmarkedet, skjult statsstøtte og målsætningen om øget
elektrificering.
Vil du vide mere?
Se aftalen for ren industri i sin helhed
her.
Se handlingsplan for overkommelige energipriser
her.
Se Omnibus-forslag I og II
her.
Produceret og skrevet af:
Karen Schack Andreassen, International konsulent
EU-nyt fra EU-konsulenterne sendes løbende til abonnenter i Folketinget