EU-note - 2024-25 - E 8: EU-nyt: Fremtidens landbrugs- og fødevarepolitik skal gå på flere ben

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del EU-note E 8
Offentligt

NYHEDSBREV │ 2024-2025 │

24. FEBRUAR 2025

Fremtidens landbrugs- og

fødevarepolitik skal gå på flere ben

Kommissionen nedtoner de grønne ambitioner i sin

nye vision for

EU’s

landbrugs- og fødevarepolitik.

Ursula von der Leyen præsenterede den 19. februar Kommissionens længe

ventede vision for fremtidens landbrugs- og fødevarepolitik i EU efter 2040.

Målet med udspillet er at gøre landbruget både mere attraktivt,

modstandsdygtigt og bæredygtigt. Planen skal sikre Europa den nødvendige

strategiske autonomi og fødevaresuverænitet, så vi bedre kan håndtere

presset fra de aktuelle geopolitiske spændinger og konsekvenserne af

klimaforandringer, mv. Kommissionen kalder selv planen for ambitiøs, men

der blæser nye vinde i forhold til vægtningen af den grønne dagsorden. I den

nye vision for landbrugs- og fødevaresektoren skal bæredygtighed i højere

grad vejes op imod erhvervets konkurrenceevne, fødevaresikkerhed og

hensynet til landdistrikterne.

Visionen for landbrugs- og fødevaresektoren bygger på fire overordnede

prioriteter.

1. En attraktiv sektor

Det skal gøres mere attraktivt at være landmand. Ellers vil EU, ifølge Kom-

missionen, mangle landmænd til at producere vores fødevarer efter 2040.

En del af forklaringen er, at en medarbejder i sektoren kun tjener omkring 60

pct. af gennemsnitslønnen for medarbejdere i den øvrige økonomi i EU. Så

for at tiltrække unge medarbejdere til erhvervet, skal EU kunne garantere

landmændene en bedre indkomst. Kommissionen foreslår bl.a., at EU skal

sikre landmændene adgang til nye indtægtskilder såsom carbon-farming (se

EU-note - 2024-25 - E 8: EU-nyt: Fremtidens landbrugs- og fødevarepolitik skal gå på flere ben

boks nedenfor) og såkaldte naturkreditter, som kan tiltrække nye generatio-

ner af landmænd til erhvervet.

Hvad er carbon farming?

Carbon farming

dækker over en række forskellige dyrkningstiltag, der sigter mod

at øge og bevare kulstofindholdet i jord og plantematerialer og forhindrer kulstof i at

blive udledt fra dem. Carbon farming kan være en vigtig brik i den grønne omstilling

af landbruget og reduktion af CO2-udledninger.

EU har med CRCF-forordning fra december 2024 skabt den første frivillige ramme

for certificering af kulstoffjernelse, kulstofbindende dyrkningsaktiviteter (carbon-

farming) og kulstoflagring.

I dag kommer en stor del af landmændenes indtægter gennem

EU’s land-

brugsstøtte. Visionen er imidlertid helt tavs, når det handler om, hvad der

konkret skal ske med den landbrugsstøtte, som landmændene får i dag.

Kommissionen understreger dog, at støtten skal gå til dem, der har mest

brug for det, og at man overvejer muligheden for at indføre et loft over, hvor

meget den enkelte landmand kan modtage i EU-støtte. Kommissionen vars-

ler samtidig et skift i retning af, at støtten i højere skal grad gå til de land-

mænd, som aktivt engagerer sig i fødevareproduktion, unge landbrugere og

til at producere

fødevarer, som er essentielle for EU’s strategiske autonomi

og bevarelse af vores miljø.

Kommissionen lægger desuden op til styrke landmændenes stilling i fødeva-

reforsyningskæden og slå hårdere ned over for urimelige handelspraksisser.

Kommissionen vil bl.a. revidere

direktivet

om urimelige handelspraksis, så

det sikres, at landmændene ikke vil kunne presses til at sælge deres produk-

ter til priser under produktionsomkostningerne.

2. En konkurrencedygtig og modstandsdygtig sektor

EU’s

landbrugere er, ifølge Kommissionen, i stigende grad bekymret over

unfair global konkurrence. Landbrugs- og fødevaresektoren skal derfor gø-

res mere konkurrencedygtig over for producenter fra tredjelande.

EU’s

føde-

vareproduktion er imidlertid sårbar, fordi den er stærkt afhængig af importe-

ret gødning, foderstoffer og energi fra nogle få tredjelande. Det gælder bl.a.

EU’s

import af foderprotein (f.eks. soja), hvor man er meget afhængig af im-

port fra bl.a. Sydamerika og USA. Men også afhængigheden af gødning fra

Rusland, Belarus og Nordafrika skaber sårbarhed. EU er derfor ifølge Kom-

missionen nødt til at reducere disse strategiske afhængigheder og blive

mere selvforsynende. Og så skal EU sikre en større spredning af, hvorfra

man importerer disse produkter.

En anden stor udfordring for

EU’s landbrugs-

og fødevaresektor er, at den i

dag bliver udsat for ulige konkurrence fra producenter i tredjelande, hvis pro-

dukter ikke er underlagt de samme høje miljøstandarder som gælder i EU.

Kommissionen lover derfor at fremlægge en plan, som giver et bud på, hvor-

dan EU kan sikre, at importerede landbrugsprodukter fra tredjelande over-

holder de samme høje

miljøstandarder som EU’s egne produkter.

Bl.a. øn-

sker Kommissionen helt at forbyde importen af landbrugsprodukter fra tred-

jelande, som indeholder rester af de farligste pesticider, som EU har forbudt

af sundheds- eller miljømæssige årsager.

EU-note - 2024-25 - E 8: EU-nyt: Fremtidens landbrugs- og fødevarepolitik skal gå på flere ben

Endelig skal

EU’s landmænd

lettes fra unødigt bureaukrati og

rapporteringsforpligtelser, som svækker sektorens konkurrenceevne og

innovationskraft. Kommissionen foreslår derfor, hvad den selv betegner som

en hidtil uset forenkling af den regulering, som sektoren er underlagt.

Kommissionen forventes således i fjerde kvartal 2025 at fremlægge en

større forenklingspakke for lovgivningen på landbrugsområdet. Fremtidens

landbrugspolitik skal som Ursula von der Leyen lidt sloganagtigt udtrykker

det,

”i højere grad bygge på tillid og incitamenter end på kontrol og

betingelser”.

3. Fremtidssikring af landbrugs- og fødevaresektoren

EU’s fælles landbrugs-

og fødevarepolitik skal også i fremtiden lægge stor

vægt på den grønne dagsorden. Klimahandling i landbrugs- og fødevaresek-

toren er ifølge Kommissionen stadig helt afgørende for at nå

EU’s

overord-

nede mål om klimaneutralitet i 2050.

Kommissionen understreger dog samtidig, at den grønne omstilling skal tage

hensyn til de økonomiske udfordringer i sektoren og behovet for en retfærdig

social omstilling. Kommissionen vil derfor gå i dialog med landbrugs- og fø-

devaresektoren og medlemsstaterne om, hvordan sektoren konkret kan bi-

drage til gennemføre EU’s klimamål for 2040

under hensyntagen til sekto-

rens særlige karakter, konkurrenceevne og

EU’s

fødevaresikkerhed.

Denne tilgang vil, ifølge Kommissionen, kunne genfindes i den kommende

tids evaluering af

EU’s

eksisterende lovgivning om reduktion af drivhusgas-

emissioner og

-fjernelse

i sektoren for arealanvendelse, ændringer i are-

alanvendelse og skovbrug. Kommissionen vurderer, at EU gennem skræd-

dersyede og frivillige løsninger vil kunne reducere emissionerne fra landbru-

get hurtigere samtidig med, at man kan øge kulstoffjernelsen i jordsektoren, i

jord og skove. Kommissionen vil i den forbindelse bl.a. understøtte brugen af

carbon-farming i EU.

Kommissionen lægger desuden op til at understøtte bioøkonomien og cirku-

lær økonomi for at nå klimamålene. Kommissionen forventer i det lys at præ-

sentere en strategi for bioøkonomien i fjerde kvartal af 2025.

EU skal være global leder på et hastigt voksende marked for bioøkonomi, så

man kan levere sunde, billige og bæredygtige fødevarer til

EU’s

forbrugere.

EU skal derfor sætte skub i kommercialiseringen af biobaserede og cirku-

lære løsninger og opskalere gennembrud på det bioteknologiske område.

Kommissionen foreslår bl.a. hurtigere procedurer for godkendelse af natur-

lige bekæmpelsesmidler (biopesticider) og planter udviklet ved hjælp af nye

genomteknikker (NGT). Kommissionen håber, at NGT-planter kan bidrage til

at reducere forbruget af kunstgødning og gennem øget afkast understøtte

forsyningssikkerheden. Kommissionen fremlagde allerede i 2023 et forslag,

som skulle lette godkendelsen

af NGT’er til det europæiske marked, men

forslaget

er stadig ikke vedtaget.

4. Fremme af livet i landdistrikterne

Kommissionens vision for fremtidens landbrug sigter også på at fastholde et

leve-

og konkurrencedygtigt landbrug i EU’s landdistrikter.

Kommissionen

varsler derfor i løbet af 2025 en ajourføring af den

gældende handlingsplan

for landdistrikterne fra 2021. Kommissionen planlægger at gennemføre en

årlig fødevaredialog med forbrugere, landbrugere, industrien og offentlige

myndigheder. Kommissionen vil i den forbindelse søsætte en undersøgelse

af konsekvenserne af forbruget af ultraforarbejdet fødevarer.

EU-note - 2024-25 - E 8: EU-nyt: Fremtidens landbrugs- og fødevarepolitik skal gå på flere ben

Endelig vil Kommissionen se nærmere, hvordan man kan indrette reglerne

om offentlige indkøb, så man får incitamenter til at fremme køb af lokale sæ-

sonprodukter og fødevarer produceret under høje miljø og sociale standar-

der, såsom økologisk mad.

Hvad kom ikke med i visionen?

Kommissionens vision for fremtidens landbrugs- og fødevarepolitik i EU rum-

mer, som det ses, en lang række initiativer, som skal være med til at skabe

fremtidens landbrugs- og fødevarepolitik i EU.

Alligevel har flere af anbefalingerne fra Kommissionens strategiske dialog

med 29 europæiske interesseorganisationer i september 2024 ikke fundet

vej til Kommissionens vision for fremtidens landbrugspolitik.

Det gælder navnlig forslaget om at

etablere to fonde med nye penge, som

skal

findes uden for de eksisterende økonomiske rammer for EU’s fælles

landbrugspolitik; 1) en midlertidig fond for Retfærdig omstilling (AJTF) og 2)

en Naturgenopretningsfond, som skal kunne yde støtte til landmænd, som vil

genoprette og forvalte naturlige levesteder.

Heller ikke organisationernes opfordring om at udarbejde en handlingsplan

for fremme af plantebaserede fødevarer bliver omtalt i visionen.

Endelig kan man ikke finde

organisationernes anbefaling om at ajourføre

den europæiske fødevaremærkningslovgivning, så forbrugerne kan få infor-

mation om bæredygtighed og dyrevelfærd.

Kommissionens vision for fremtidens landbrugspolitik kan

læses her.

Produceret og skrevet af:

Morten Knudsen, EU-konsulent