EU-note - 2024-25 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del EU-note E 2
Offentligt

EU-note

Europaudvalgets konsoliderede beretninger

Folketingets behandling af EU-sager

Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

24. oktober 2024

Indhold

1. Indledning ...................................................................................................3

2. Europaudvalgets rolle (forhandlingsoplæg m.v.) ...................................4

2.1. Behandling af EU-sager i Europaudvalget (procedurer m.v.) ...................4

2.2. Liste over verserende forhandlingsoplæg efter folketingsvalg ..................5

2.3. Behandling af sager vedrørende EU’s fælles udenrigs-

sikkerhedspolitik ...............................................................................................5

2.4. Behandling af sager omfattet af de danske forbehold ..............................6

2.5 Kommissionsretsakter ................................................................................6

2.6. Europaudvalgets behandling af uformelle rådsmøder ..............................7

2.7. Orientering om møder i Det Europæiske Råd ...........................................7

2.8. Orientering om det europæiske semester.................................................8

2.9. Procedure vedrørende regeringskonferencer ...........................................8

2.10. Uformelle informationsmøder i Udenrigsministeriet ................................8

3. Fagudvalgenes rolle ..................................................................................8

4. Kontrol af nærhedsprincippet...................................................................9

5. Orientering om udviklingen i sager ved EU-Domstolen og

retlige skridt mod Danmark .........................................................................10

5.1 Mundtlig orientering om væsentlige sager med dansk deltagelse ...........10

5.2 Skriftlig orientering om traktatkrænkelsessager og sager ved EU-

Domstolen ......................................................................................................10

6. Behandling af Kommissionens høringsdokumenter ...........................11

6.1. Udvalgenes behandling ...........................................................................11

6.2. Regeringen oversender høringssvar til Europaudvalget .........................12

7. Åbenhed og gennemsigtighed i behandlingen af EU-sager ................12

7.1. Adgang til Europaudvalgets dokumenter ................................................12

7.2. Åbne europaudvalgsmøder .....................................................................12

7.3. Fortrolighedsregler ved lukkede møder ..................................................12

8. Europaudvalgets samarbejde med de danske MEP’ere

......................13

9. Beslutningsgrundlag

–

notater fra regeringen ......................................13

Det Internationale

Sekretariat

Jakob Willum Slot

Udvalgssekretær

Side 1 | 28

EU-note - 2024-25 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

9.1. Europaudvalgets dagsordener ................................................................16

10. Adgang til dokumenter fra Rådets dokumentdatabase .....................17

11. Behandling af WTO-sager .....................................................................17

12. Bilagsfortegnelse ...................................................................................18

Bilag 1 Folketingets forretningsorden

–

bestemmelser vedrørende

fagudvalgenes inddragelse i EU-sager ..........................................................19

Bilag 3 ............................................................................................................22

Minimumskrav til regeringens notater i forbindelse med EU-initiativer ..........22

Bilag 4 Oversigt over notater, der udarbejdes og fremsendes af

regeringen til Folketinget ................................................................................24

Noter ..............................................................................................................25

Side 2 | 28

EU-note - 2024-25 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

1. Indledning

Formålet med denne oversigt er at give et samlet overblik over de gældende

procedurer for Folketingets behandling af EU-sager.

Folketingets behandling af EU-sager er grundlæggende baseret på Lov om

Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber (tiltrædelsesloven) fra

1972 (med senere ændringer) og på de beretninger, som aftales med rege-

ringen, og løbende er afgivet af Europaudvalget siden 1973. Hertil kommer,

at Folketingets forretningsorden angiver retningslinjer for Europaudvalgets og

fagudvalgenes behandling af EU-sager.

Af tiltrædelseslovens § 6, stk. 2 (senest ændret ved ratifikationen af Lissa-

bontraktaten i 2008), fremgår:

”Regeringen underretter

i fornødent omfang Folketingets Europaudvalg om

forslag til rådsvedtagelser, der bliver umiddelbart anvendelige i Danmark, el-

ler til hvis opfyldelse Folketingets

medvirken er nødvendig”.

Denne underretningspligt er blevet præciseret og væsentligt udvidet gennem

vedtagelsen af beretninger fra Folketingets Europaudvalg. Disse beretninger

indeholder bl.a. de centrale bestemmelser om regeringens forhandlingsop-

læg og informationspligt over for Folketingets udvalg. Alle beretninger er af-

talt med regeringen.

I alt har Europaudvalget afgivet ca. 30 beretninger, der vedrører udvalgets

procedurer for behandlingen af EU-sager. Da tidligere afgivne beretninger

ikke afskaffes, kan det være svært at få et samlet overblik over gældende

procedurer. Denne såkaldte

”konsoliderede

beretning” sammenskriver de

gældende regler og procedurer og beskriver etableret praksis på centrale

områder.

Konsolideret beretning

Det formelle grundlag

- Tiltrædelsesloven

Side 3 | 28

EU-note - 2024-25 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

2. Europaudvalgets rolle (forhandlingsoplæg m.v.)

Europaudvalgets sagsområde omfatter sager, der behandles i Den Europæi-

ske Union og Verdenshandelsorganisationen (WTO), og koordineringen af

Folketingets behandling af disse sager, jf. Folketingets forretningsorden.

Behandlingen af WTO-sager beskrives i afsnit 11 i dette notat.

2.1. Behandling af EU-sager i Europaudvalget (procedurer m.v.)

Europaudvalget behandler sagerne på rådsmøderne i EU. Det foregår som

udgangspunkt på Europaudvalgets ugentlige møde, hvor de relevante mini-

stre fremlægger dagsordenens punkter på den kommende uges rådsmøder.

Til støtte for forberedelsen af møderne fremsender regeringen 8 dage inden

europaudvalgsmødet et samlenotat til Europaudvalget og til det/de relevante

fagudvalg.

Samlenotaterne bør have en sådan karakter, at medlemmerne af Europaud-

valget som led i deres mødeforberedelse alene har behov for at læse samle-

notatet. Det forudsætter, at samlenotatet er en ajourført udgave af grund- og

nærhedsnotatet

–

i de tilfælde, hvor der foreligger et grund- og nærhedsno-

tat.

Se i øvrigt afsnit 9 og bilag 3 for en nærmere beskrivelse af de indholds-

mæssige krav til notater, herunder grund- og nærhedsnotater og samlenota-

ter.

Regeringen forelægger sager i Europaudvalget mundtligt enten til orientering

eller med henblik på forhandlingsoplæg. Regeringen orienterer om sager af

væsentlig betydning, mens den forelægger forhandlingsoplæg, når der er tale

om vedtagelser af større rækkevidde.

Regeringen skønner, hvilke EU-sager

der falder ind under de to nævnte kategorier.

Regeringen vurderer i forelæggelse af sager til forhandlingsoplæg, om den vil

lægge

’vægt’, lægge ’stor

vægt’ eller lægge

’afgørende vægt’ på elementer i

en sag.

Sidstnævnte formulering betyder, at regeringen agter at stemme

imod forslaget, såfremt de givne betingelser ikke er opfyldt. Regeringen ori-

enterer Europaudvalget skriftligt 8 dage forud for udvalgsmødet om de for-

ventede vægtninger i kommende forhandlingsoplæg.

Generelt skal regeringens orientering af Europaudvalget ske på en sådan

måde og på et sådant tidspunkt, at hensynet til såvel Folketingets indflydelse

som regeringens forhandlingsfrihed respekteres.

I sager af større rækkevidde skal regeringen løbende og så tidligt som muligt

mundtligt orientere Europaudvalget om behandlingen af disse.

Dette kan

bl.a. ske under dagsordenspunktet

”Siden sidst” på Europaudvalgets møder i

forbindelse med regeringens ordinære forelæggelser for Europaudvalget. Re-

Mindst én mundtlig

orientering før for-

handlingsoplæg

Side 4 | 28

Forhandlingsoplæg

forelægges

mundtligt

Brug af ’vægte’ i for-

handlingsoplæg

Det dobbelte hensyn

EU-note - 2024-25 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

geringen vil som klar hovedregel mundtligt orientere Europaudvalget om for-

slag af større rækkevidde mindst én gang, før de forelægges til forhandlings-

oplæg.

Forhandlingsoplæg forelægges Europaudvalget, inden den danske holdning

fastlægges.

Regering skal bestræbe sig på, at forelægge sit forhandlings-

oplæg, senest 8 uger før Rådets holdning fastlægges.

Hvis der under forhandlingerne i Rådet viser sig grundlæggende ændringer i

et forslag eller mulighed for en løsning, som afviger væsentligt fra det oprin-

delige forhandlingsoplæg, kan det være nødvendigt, at regeringen forelæg-

ger et revideret forhandlingsoplæg.

Der finder ikke egentlige afstemninger sted i Europaudvalget om forhand-

lingsoplæggene. Såfremt udvalgsformanden på baggrund af drøftelserne i

udvalget konkluderer, at der ikke kan konstateres et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, forhandler regeringen på dette grundlag i Rådet.

Ved

’optællingen

af stemmer’ lægger udvalgsformanden til grund, at udvalgets

medlemmer repræsenterer det antal mandater, det pågældende medlems

parti råder over i Folketinget. Et godkendt forhandlingsoplæg bliver ofte om-

talt som det af Europaudvalget afgivne mandat.

Bilag 2 indeholder en nærmere beskrivelse af regler om tilkendegivelser og

afstemninger i Europaudvalget.

Regeringens forhandlingsoplæg nedfældes i udvalgets eget referat.

Uden-

rigsministeren har meddelt, at udvalgets referat ikke statsretligt kan binde re-

geringen.

Europaudvalgets møder er som udgangspunkt åbne, men i tilfælde, hvor

hensynet til vigtige forhandlingsinteresser tilsiger det, vil udvalgets møder el-

ler enkelte dagsordenspunkter på et udvalgsmøde dog være lukkede. Euro-

paudvalget og regeringen beslutter i fællesskab, hvilke sager der skal be-

handles bag lukkede døre.

Se i øvrigt afsnit 7 om åbenhed og gennemsig-

tighed i behandlingen af EU-sager.

2.2. Liste over verserende forhandlingsoplæg efter folketingsvalg

Regeringen udarbejder i forbindelse med valg til Folketinget en liste over ik-

kefærdigforhandlede EU-sager, som regeringen tidligere har forelagt Euro-

paudvalget til forhandlingsoplæg. Listen oversendes hurtigt efter nyvalg, og

så vidt muligt før Europaudvalget mødes første gang.

2.3. Behandling af sager vedrørende

EU’s fælles udenrigs-

sikkerhedspolitik

De ovenstående procedurer gælder for alle sager, der henhører under det

overstatslige EU-samarbejde. For så vidt angår sager, der hører ind under

Referater fra udval-

gets møder

Revideret forhand-

lingsoplæg

Udvalgsformanden

konkluderer, hvorvidt

der er flertal imod re-

geringens forhand-

lingsoplæg

Europaudvalgets

møder er åbne

Side 5 | 28

EU-note - 2024-25 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

EU’s fælles udenrigs-

og sikkerhedspolitik, har regeringen alene pligt til at ori-

entere Europaudvalget.

2.4. Behandling af sager omfattet af de danske forbehold

Der har udviklet sig en praksis, hvor regeringen ikke forelægger EU-sager,

som er omfattet af de danske forbehold, til forhandlingsoplæg. Det skyldes, at

Danmark som udgangspunkt ikke deltager i vedtagelsen af disse eller er bun-

det af dem.

Dog forelægges Schengenretsakter og andre retsakter af større rækkevidde,

som Danmark gennem en folkeretlig forpligtelse (f.eks. de såkaldte

”parallel-

aftaler”) har mulighed for at tilslutte

sig efter deres vedtagelse. Forhandlings-

oplægget handler her først og fremmest om Danmarks tilslutning til retsakten,

men regeringens linje i forhandlingerne kan også indgå, når regeringen har

mulighed for at tage ordet i Rådet i en sådan sag.

2.5 Kommissionsretsakter

Der stilles en række særlige krav til regeringens forelæggelse af kommissi-

onsretsakter i Folketingets Europaudvalg og fagudvalg. Regeringen forelæg-

ger kommissionsretsakter (delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter)

efter samme retningslinjer, som gælder for forslag, der kommer til afstemning

i Rådet. Det vil sige, at væsentlige sager forelægges Europaudvalget til orien-

tering, mens sager af større rækkevidde forelægges mundtligt med henblik

på forhandlingsoplæg.

På grund af de korte tidsfrister, der ofte forekommer i forbindelse med be-

handlingen af gennemførelsesretsakter i komiteerne, har praksis udviklet sig

således, at regeringens forelæggelse af sager til orientering sker skriftligt i

form af et notat. Notatet bør fremsendes til Europaudvalget og det relevante

fagudvalg så tidligt som muligt og senest 8 dage inden afgørelsen træffes,

således at såvel Europaudvalget som fagudvalget har mulighed for at rea-

gere, f.eks. ved at indkalde ministeren i samråd, før der træffes afgørelse i

komiteen.

Regeringen kan orientere Europaudvalget og relevante fagudvalg gennem

standardmandater, dvs. at regeringen i et notat lægger en ramme for, hvor-

dan regeringen vil stemme inden for en gruppe af relaterede sager.

Rege-

ringen skal, hvis den ønsker at benytte sig af standardmandater på nye om-

råder, orientere Europaudvalget og det relevante fagudvalg i god tid inden

standardmandatet oversendes og give en faglig begrundelse herfor.

En gang om året skal regeringen afrapportere, hvordan regeringen har stemt

om disse relaterede sager i komiteerne.

Korte tidsfrister ved

gennemførelsesrets-

akter (tidl. komitésa-

ger)

Ingen forhandlings-

oplæg på forslag

omfattet af de dan-

ske forbehold

–

undtagen, når Dan-

mark forpligter sig

folkeretligt

Relaterede sager

kan forelægges som

standardmandater

Side 6 | 28

EU-note - 2024-25 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

Regeringens orientering om delegerede retsakter foregår i praksis også

skriftligt for Europaudvalget og det relevante fagudvalg. Regeringen skal ori-

entere Europaudvalget, senest når regeringen begynder at binde sig til hold-

ninger ift. andre medlemslande, og altid senest 4 uger efter, at Kommissio-

nen har fremsat den delegerede retsakt. Europaudvalget og fagudvalget har

mulighed for at reagere op til 8 dage fra fremsendelsen af den skriftlige orien-

tering. Herefter vil regeringen lægge den meddelte stillingtagen til grund.

Ordningen med standardmandater omfatter også delegerede retsakter.

Sager af større rækkevidde, hvor regeringen skal forelægge forhandlingsop-

læg, skal sættes på dagsordenen for et europaudvalgsmøde. Kan dette ikke

ske på et ordinært møde, må der indkaldes til et ekstraordinært møde.

Europaudvalget stiller en række krav til udformningen af regeringens notater

om sager, der afgøres i gennemførelsesprocedurer, jf. afsnit 9 samt bilag 3.

Bl.a. skal regeringens vurdering af konsekvenserne for beskyttelsesniveauet i

Danmark og regeringens stillingtagen fremgå af forsiden.

2.6. Europaudvalgets behandling af uformelle rådsmøder

I forbindelse med afholdelse af et uformelt rådsmøde er det aftalt, at regerin-

gen orienterer Europaudvalget om væsentlige sager, der forventes drøftet.

Regeringens orientering skal sikre, at Europaudvalget bliver grundigt oriente-

ret om væsentlige politiske drøftelser på de uformelle rådsmøder.

2.7. Orientering om møder i Det Europæiske Råd

Folketingets behandling af stats- og regeringschefernes møder i Det Europæ-

iske Råd (DER) finder sted efter en etableret praksis, der involverer såvel Det

Udenrigspolitiske Nævn som Europaudvalget. Forud for møderne i Det Euro-

pæiske Råd rådfører regeringen sig med Det Udenrigspolitiske Nævn. Euro-

paudvalget underrettes om topmøderne, herunder om regeringens holdning.

Hvis regeringen vurderer, at den har brug for et forhandlingsoplæg, er der

praksis for, at ressortministeren forelægger et forhandlingsoplæg på et møde

i Europaudvalget forud for underretningen om mødet i Det Europæiske Råd.

Forelæggelsen af forhandlingsoplægget kan typisk ske i forbindelse med

rådsmødet (almindelige anliggender og udenrigsanliggender), hvor det kom-

mende topmøde bliver forberedt.

Efter topmødet i Det Europæiske Råd orienterer regeringen såvel Det Uden-

rigspolitiske Nævn som Europaudvalget mundtligt om mødets forløb og resul-

tater.

I praksis er sprogbrugen, at regeringen forelægger DER-møder før

møderne afholdes og afrapporterer fra DER-møder efterfølgende.

Udenrigsministeriet fremsender kopi til Europaudvalget af de DER-dokumen-

ter, som regeringen vurderer som politisk vigtige. Disse dokumenter omdeles

Folketinget har 8

dage til at reagere

på delegerede

retsakter

Krav til forsider på

notater om gennem-

førelsesprocedure-

sager

Orientering om væ-

sentlige sager på

uformelle rådsmøder

Europaudvalget

orienteres

før

ef-

ter

topmøder

Forhandlingsoplæg

ifm. DER-møder

Side 7 | 28

EU-note - 2024-25 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

som bilag til udvalget. Der oprettes desuden link til samtlige DER-dokumen-

ter, som sekretariatet har modtaget, på Europaudvalgets elektroniske dagsor-

den for mødet.

2.8. Orientering om det europæiske semester

Regeringen skal gennem et årligt samråd, der som udgangspunkt ligger i

juni, orientere Europaudvalget og Finansudvalget om Kommissionens udkast

til landespecifikke anbefalinger, før disse drøftes i Rådet.

2.9. Procedure vedrørende regeringskonferencer

Hvad angår møder i Det Europæiske Råd, der afholdes i forbindelse med en

regeringskonference, giver statsministeren forud for møderne en grundig ori-

entering om, hvilke væsentlige spørgsmål der kan forventes drøftet. Når drøf-

telserne kan forventes at føre til vedtagelser af større rækkevidde, forelægger

regeringen mundtligt et forhandlingsoplæg for Europaudvalget på sædvanlig

vis. Samme procedure følges i forbindelse med uformelle ministermøder,

hvor væsentlige spørgsmål om forberedelse af regeringskonferencer kommer

til drøftelse.

Alle initiativer, der fremlægges skriftligt af andre lande i forbindelse med dis-

kussion om regeringskonferencer, viderebringes straks til Europaudvalget.

Danske initiativer af større rækkevidde, der fremlægges skriftligt af regerin-

gen i forbindelse med diskussion om regeringskonferencer, forelægges i Eu-

ropaudvalget med henblik på forhandlingsoplæg.

2.10. Uformelle informationsmøder i Udenrigsministeriet

Med henblik på en løbende ajourføring af udvalgets viden om EU og WTO

bør der på udenrigsministerens initiativ afholdes mindst to uformelle informa-

tionsmøder årligt. Her kan også uafhængige eksperter deltage.

3. Fagudvalgenes rolle

Fagudvalgene behandler hver især sager inden for deres område (jf. FFO §

8, stk. 11, se bilag).

Fagudvalgenes behandling af EU-sager tager udgangspunkt i Folketingets

10-15 årlige prioriterede EU-forslag. Regeringen er forpligtet til mundtligt at

forelægge de prioriterede EU-forslag i det relevante fagudvalg inden for en

frist på 8 uger fra fremsættelsen.

Side 8 | 28

EU-note - 2024-25 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

Europaudvalget kan anmode fagudvalgene om at komme med en udtalelse

vedrørende EU-forslag. Hvis et fagudvalg modtager en sådan anmodning,

skal udvalget afgive en udtalelse til Europaudvalget inden for den fastsatte

frist, jf. FFO § 8, stk. 11. Udtalelser fra fagudvalg til Europaudvalget danner

grundlag for, at Europaudvalget i fællesskab med det/de relevante fagudvalg

kan afgive et samlet høringssvar til Kommissionen på vegne af Folketinget.

Folketingets fagudvalg har desuden mulighed for at indkalde den relevante

minister i samråd forud for rådsmøder, stille udvalgsspørgsmål til regeringen

eller holde møder med de danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Endvidere har fagudvalgene mulighed for at afgive en udtalelse om de en-

kelte forslag som bidrag til Europaudvalget i forbindelse med dets senere stil-

lingtagen til regeringens forhandlingsoplæg. Fagudvalgene kan ligeledes

fremsende en udtalelse til Europaudvalget vedrørende Kommissionens hø-

ringsdokumenter.

Til støtte generelt for såvel Europaudvalgets som fagudvalgenes behandling

af Kommissionens lovforslag og andre væsentlige initiativer udarbejder rege-

ringen et grund- og nærhedsnotat om hvert enkelt initiativ, som skal være de

relevante fagudvalg og Europaudvalget i hænde senest 4 uger efter, at for-

slaget er fremsat i dansk sprogversion.

Se afsnit 9 samt bilag 3 for de nærmere kravspecifikationer til grund- og nær-

hedsnotaterne.

Tidlig og obligatorisk

inddragelse af

fagudvalgene

4. Kontrol af nærhedsprincippet

På baggrund af Kommissionens årlige arbejdsprogram udpeger Europaud-

valget forslag, der skal kontrolleres i forhold til nærhedsprincippet.

Fagud-

valgene skal inden for en aftalt frist foretage en tidlig vurdering af, hvorvidt

disse forslag holder sig inden for rammerne af nærhedsprincippet. Udvalge-

nes vurdering sker på baggrund af et grund- og nærhedsnotat fra regeringen,

som skal være Europaudvalget og det/de relevante udvalg i hænde senest 3

uger efter, at forslaget foreligger i dansk sprogversion.

Regering skal så vidt muligt forelægge disse forslag i det relevante fagudvalg

senest 6 uger efter offentliggørelse i en dansk sprogversion.

Hvis et fagudvalg anser et forslag for at stride imod nærhedsprincippet, frem-

sender det en indstilling til Europaudvalget. Herefter behandler Europaudval-

get forslagets overensstemmelse med nærhedsprincippet på grundlag af fag-

udvalgets udtalelse. Hvis der er uoverensstemmelser mellem fagudvalgets

og Europaudvalgets indstilling, indkaldes til et fælles møde. Den endelige

indstilling fremsendes af Europaudvalget

til EU’s institutioner.

Fagudvalgene

foretager første

kontrol af nærheds-

princippet

Side 9 | 28

EU-note - 2024-25 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

5. Orientering om udviklingen i sager ved EU-Domstolen og

retlige skridt mod Danmark

I det følgende beskrives regeringens orientering af Europaudvalget om Kom-

missionens eventuelle retlige skridt mod Danmark i form af åbningsskrivelser

og eventuelt efterfølgende begrundede udtalelser og stævninger samt udvik-

lingen i de sager ved EU-Domstolen, som Danmark deltager i, eller som på

anden måde påvirker danske interesser.

5.1 Mundtlig orientering om væsentlige sager med dansk deltagelse

Regeringen skal løbende orientere Europaudvalget mundtligt om væsentlige

sager ved EU-Domstolen, som regeringen har besluttet at deltage i. Oriente-

ring gives af hver enkelt minister om de sager, som ligger inden for ministe-

rens ressort. Regeringen skønner, hvilke sager der er væsentlige, men orien-

teringen skal navnlig omfatte større, principielle sager og sager, der kan få

væsentlige lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser for Dan-

mark. Regeringen skønner ligeledes, hvornår Europaudvalget skal orienteres

–

dog skal orienteringen gives, inden der afsiges dom i sagen.

5.2 Skriftlig orientering om traktatkrænkelsessager og sager ved EU-

Domstolen

En åbningsskrivelse er Kommissionens første administrative behandling af

en sag, som den mener kan give anledning til en retssag ved EU-Domstolen.

Europaudvalget modtager løbende information om alle Kommissionens åb-

ningsskrivelser mod Danmark ved, at regeringen sender en kort meddelelse

om åbningsskrivelsen. Meddelelserne om modtagelse af åbningsskrivelser er

offentligt tilgængelige og oversendes fra regeringen parallelt til Europaudval-

get og relevante fagudvalg. Derudover modtager Europaudvalget løbende til

fortrolig orientering også selve åbningsskrivelserne fra Kommissionen og re-

geringens svar på åbningsskrivelserne.

Regeringen opfordres til at sende

åbningsskrivelsen og orientering om svar på denne samlet.

I de tilfælde, hvor proceduren med åbningsskrivelser ikke anvendes, informe-

rer regeringen Europaudvalget om de retstvister, der opstår som følge af

Danmarks EU-medlemskab, og som efter regeringens skøn anses for vigtige

og relevante. Det kan eksempelvis være sager om ulovlig statsstøtte og mis-

brug af nationale beskyttelsesforanstaltninger.

Kommissionens åbningsskrivelse kan blive fulgt op af en begrundet udtalelse

fra Kommissionen, hvis denne ikke er tilfreds med svaret fra den danske re-

gering. Regeringen orienterer løbende Europaudvalget om samtlige begrun-

dede udtalelser fra Kommissionen, idet der her er tale om et egentligt skridt

på vejen til en eventuel retssag. Europaudvalget modtager desuden løbende

Åbningsskrivelser

Mundtlig orientering

Begrundede

udtalelser

Side 10 | 28

EU-note - 2024-25 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

til fortrolig orientering både Kommissionens begrundede udtalelser og samti-

dig regeringens svar herpå.

Kommissionens stævninger mod Danmark ved EU-Domstolen og regerin-

gens svar på dem oversendes i notatform til orientering til Europaudvalget,

der også bliver orienteret om Kommissionens beslutninger om henlæggelse

af traktatkrænkelsessager mod Danmark.

Regeringen fremsender en gang om måneden en opdateret liste over verse-

rende traktatkrænkelsessager mod Danmark. Listen oplyser bl.a. om even-

tuel ny korrespondance i de enkelte sager.

Orienteringen af Europaudvalget om det nærmere indhold af de retlige skridt

kan efter regeringens ønske ske fortroligt. Alle åbningsskrivelser og begrun-

dede udtalelser samt regeringens svar på disse oversendes til Europaudval-

get til fortrolig orientering og skal behandles fortroligt.

Det forhold, at der er rejst

–

eller forberedes

–

en sag mod Danmark på et be-

stemt område er ikke omfattet af fortrolighedskravet. De korte meddelelser

om modtagne åbningsskrivelser, begrundede udtalelser og evt. regeringens

svar herpå vil derfor være offentligt tilgængelige.

Regeringen skal altid orientere Europaudvalget, når den beslutter at afgive

indlæg i en retssag ved EU-Domstolen

–

det vil sige, før der afgives indlæg.

Dette gælder både præjudicielle sager og direkte søgsmål.

Regeringen sender desuden en gang hver tredje uge en opdateret liste til Eu-

ropaudvalget over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende 3 uger. Listen

omfatter sager, som Danmark deltager i, og sager, som den danske regering

følger i øvrigt.

Krav om fortrolighed

Stævninger

Orientering om

dansk deltagelse

Sager af dansk inte-

resse

6. Behandling af Kommissionens høringsdokumenter

6.1. Udvalgenes behandling

Til støtte for Europaudvalgets behandling af Kommissionens høringsdoku-

menter fremsender regeringen grundnotater om væsentlige høringsdokumen-

ter (meddelelser m.v.), hvor Kommissionen anmoder om høringssvar.

Nye høringsdokumenter kan sættes på dagsordenen for et møde i Europaud-

valget. Her tager udvalget stilling til, om dokumentet skal behandles i Euro-

paudvalget, eller om det skal sendes videre til det/de relevante fagudvalg

med anmodning om, at det/de behandler sagen. Når fagudvalgets besvarelse

foreligger, indgår det i Europaudvalgets videre overvejelser om, hvorvidt der

skal afgives et høringssvar, og om der inden da skal ske en yderligere be-

handling, f.eks. i form af en høring, et samråd med fagministeren, en fore-

spørgselsdebat eller andet.

Høringsdokumenter

på udvalgenes dags-

orden

Side 11 | 28

EU-note - 2024-25 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

6.2. Regeringen oversender høringssvar til Europaudvalget

Det er aftalt, at regeringen, når den afgiver høringssvar til Europa-Kommissi-

onen som led i det lovforberedende arbejde, fremsender disse til Europaud-

valget.

7. Åbenhed og gennemsigtighed i behandlingen af EU-

sager

7.1. Adgang til Europaudvalgets dokumenter

Langt hovedparten af de dokumenter, regeringen oversender til Europaudval-

get, er offentligt tilgængelige og bliver i forbindelse med registreringen i Euro-

paudvalgets sekretariat lagt ud på EU-Oplysningens og Folketingets hjemme-

sider. Enkelte dokumenter indeholder fortrolige oplysninger og er derfor

stemplet ”Fortroligt”.

Disse dokumenter bliver ikke offentliggjort. Denne type

dokumenter kan eksempelvis omfatte dokumenter til DER-møder eller åb-

ningsskrivelser fra Kommissionen, begrundede udtalelser og stævninger, jf.

afsnit 5: ”Orientering om retlige skridt mod Danmark”.

7.2. Åbne europaudvalgsmøder

Europaudvalgets møder er som udgangspunkt åbne. I tilfælde, hvor hensynet

til vigtige forhandlingsinteresser tilsiger det, kan udvalgets møder eller en-

kelte dagsordenspunkter dog være lukkede. Udvalget og regeringen beslutter

i fællesskab, hvilke sager der skal behandles bag lukkede døre.

7.3. Fortrolighedsregler ved lukkede møder

Såfremt Europaudvalgets møde holdes for lukkede døre, gælder Folketingets

almindelige regler om tavshedspligt om forhandlinger i et udvalg, jf. Folketin-

gets Forretningsorden § 8, stk. 7.

Den almindelige tavshedspligt omfatter synspunkter, argumenter og vurderin-

ger, som et medlem eller en minister fremsætter under udvalgsmødet. Faktu-

elle oplysninger fra udvalgsmødet må derimod gerne videregives. Der er end-

videre praksis for, at et medlem gerne må referere egne synspunkter fra et

lukket udvalgsmøde, ligesom et medlem gerne må drøfte indholdet af et luk-

ket møde med sin partigruppe. Tavshedspligten omfatter heller ikke oplysnin-

ger om, hvilke medlemmer der har deltaget i udvalgets behandling af en be-

stemt sag, ligesom udfaldet af en afstemning med angivelse af, hvilke med-

lemmer der har stemt for henholdsvis imod, heller ikke anses for fortrolig.

I visse situationer kan bl.a. hensynet til regeringens forhandlingsposition til-

sige en skærpet tavshedspligt. Et brud på denne skærpede tavshedspligt kan

Offentligt tilgænge-

lige dokumenter

Side 12 | 28

EU-note - 2024-25 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

i givet fald være en overtrædelse af straffelovens bestemmelser. Når en mini-

ster på et lukket møde i Europaudvalget understreger fortroligheden af de op-

lysninger, som vedkommende giver, er det en indikation af, at fortroligheden

går videre end den af Folketingets forretningsorden omfattede fortrolighed.

8. Europaudvalgets

samarbejde med de danske MEP’ere

Der afholdes jævnligt møder mellem Europaudvalget og de danske medlem-

mer af Europa-Parlamentet. Møderne finder sted ca. hver anden måned og

afholdes umiddelbart forud for et europaudvalgsmøde.

De danske medlemmer af Europa-Parlamentet har mulighed for at henvende

sig til Europaudvalget med forslag om, at udvalget stiller et skriftligt udvalgs-

spørgsmål til en minister. Europaudvalget kan efterfølgende lade sig inspirere

af forslaget i forbindelse med en eventuel formulering af et konkret udvalgs-

spørgsmål

Faste rammer for

møder med danske

MEP’er

9. Beslutningsgrundlag

–

notater fra regeringen

Til støtte for henholdsvis Europaudvalget og fagudvalgenes behandling af

EU-sager fremsender regeringen følgende typer notater:

•

Grund- og nærhedsnotater

Regeringen udarbejder grund- og nærhedsnotater for

alle nye direktivforslag,

alle nye væsentlige høringsdokumenter (meddelelser m.v.)

øvrige forslag til retsakter (f.eks. forordninger), som efter re-

geringens skøn er væsentlige,

og gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, som

efter regeringens skøn er væsentlige.

Regeringen oversender grund- og nærhedsnotaterne til Folketinget, senest

når regeringen begynder at binde sig til holdninger i Rådets arbejdsgrupper,

dog altid senest 4 uger efter forslagets fremsendelse til Rådet i dansk sprog-

version, og 3 uger efter forslagets fremsendelse til Rådet, hvis forslaget er

udtaget til nærhedstjek. August måned og juleferien (20. december

–

10. ja-

nuar) medregnes ikke ved fastsættelsen af fristen. Til støtte for Folketingets

kontrol af nærhedsprincippet skal notaterne derfor indeholde regeringens

selvstændige foreløbige vurdering af, om forslaget holder sig inden for ram-

merne af nærhedsprincippet. Resumeer af høringssvar fra interesseorganisa-

tioner og andre høringspartnere oversendes, så snart de foreligger.

Side 13 | 28

EU-note - 2024-25 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

Grund- og nærhedsnotaterne skal bl.a. indeholde

et resumé af forslagets indhold,

en beskrivelse af forslagets væsentligste elementer, herun-

der hjemmelsgrundlag,

en beskrivelse af gældende dansk ret og forslagets konse-

kvenser herfor,

forslagets statsfinansielle, samfundsøkonomiske og miljø-

mæssige konsekvenser samt konsekvenser for det danske

beskyttelsesniveau,

et afsnit om regeringens foreløbige generelle holdning til nye

kommissionsforslag,

et afsnit om generelle forventninger til andre landes holdnin-

ger, i det omfang dette er muligt og holdningerne kendte, og

et afsnit, der giver en selvstændig og udtømmende vurdering

af, hvorvidt forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

I de årligt 10-15 prioriterede sager sender regeringen et udvidet grund-

og nærhedsnotat, der indeholder høringssvar fra interessenter og rege-

ringen analyse af danske interesser.

•

Samlenotater

Samlenotater omhandlende samtlige sager på rådsmødedagsorde-

nen fremsendes senest 8 dage før behandlingen i Europaudvalget.

Samlenotaterne skal indeholde den samme type information som

grundnotaterne, blot skal oplysningerne være opdaterede. Et samle-

notat udgør således en samling af ajourførte grund- og nærhedsnota-

ter

–

hvis regeringen tidligere har udarbejdet grund- og nærhedsnotat

om de enkelte sager. For så vidt angår samlenotater, hvor der ikke er

udarbejdet et grund- og nærhedsnotat, dvs. sager, der ikke har ka-

rakter af lovgivning, eller som ikke har været skønnet at være væ-

sentlige, skal samlenotatet i princippet indeholde de samme informa-

tioner som et grund- og nærhedsnotat, dog kun i det omfang det har

relevans.

Afsnittene om regeringens holdning og andre landes holdninger må være ge-

nerelt formulerede.

Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotatet skal markeres tydeligt, f.eks.

med fed skrift eller streg i venstre margen.

Side 14 | 28

EU-note - 2024-25 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

For de sagers vedkommende, der afgøres med kvalificeret flertal, bør det af

samlenotatet fremgå, om den pågældende sag ventes sat til afstemning, om

Danmark ser ud til at komme i mindretal, eller om Danmark kan indgå i et blo-

kerende mindretal.

•

Supplerende notater

Regeringen fremsender supplerende notater, hvis forslagene ændres

væsentligt under behandlingen, f.eks. hvis Kommissionen vedtager

væsentlige ændringer til forslagene.

•

Kommissionsretsakter

Ved oversendelse af notater om gennemførelsesretsakter og delege-

rede retsakter er regeringen forpligtet til på forsiden at angive sin vur-

dering af forslagets konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Dan-

mark samt regeringens stillingtagen til forslaget.

•

Notater om sager ved Domstolen og retlige skridt mod Danmark

Som beskrevet i afsnit 5 skal regeringen sende en række notater til

Europaudvalget om udviklingen i sager ved EU-Domstolen samt for-

stadier til sager ved EU-Domstolen. Det drejer sig bl.a. om notater

om åbningsskrivelser og begrundede udtalelser fra Kommissionen til

Danmark og om løbende opdaterede oversigter over verserende sa-

ger ved EU-Domstolen mod Danmark, og sager, hvor Danmark vil af-

give indlæg. Notaterne supplerer den mundtlige orientering om sa-

gerne, som regeringen giver på Europaudvalgets møder.

•

Orientering om implementering af direktiver m.v.

Regeringen orienterer Europaudvalget og parallelt hermed det rele-

vante fagudvalg om, hvordan vedtagne direktiver m.v., som har væ-

ret forelagt Europaudvalget med forhandlingsoplæg, er blevet imple-

menteret i Danmark. Dette sker i form af et kortfattet notat, som udar-

bejdes snarest muligt, efter at en bekendtgørelse el. lign. er blevet

udstedt. I notatet redegøres for, hvilket direktiv der er baggrund for

bekendtgørelsen. Der henvises desuden til direktivets nummer i EU-

Tidende og til det KOM-nummer (forslagets løbenr.), der blev an-

vendt ved Europaudvalgets behandling af pågældende direktiv.

•

Ambassadøranalyser

Regeringen oversender løbende ambassadøranalyser fra de danske

repræsentationer i udlandet. Disse omdeles til Europaudvalget som

fortrolige bilag. Ambassadøranalyserne omfattes af de til enhver tid

gældende krav om fortrolighed i Folketinget.

•

Mundtlig orientering om status på forhandlinger i Rådet

Mundtlig orientering

om status på væ-

sentlige forhandlin-

Side 15 |

punktet

ger under

’Siden sidst’

Minimumskrav til no-

taterne kan ses i bi-

lag 3.

EU-note - 2024-25 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

Regeringen orienterer mundtligt under punktet ”Siden sidst” på Euro-

paudvalgets dagsordener om status over væsentlige forhandlinger i

Rådet, når regeringen skønner, at der er behov for det eller efter kon-

kret anmodning fra Europaudvalget. Udvalget kan opfordre mini-

strene til at lade sig ledsage af Coreper-ambassadører eller danske

ambassadører i EU-landene til disse orienteringer.

Se bilag 3 for en samlet oversigt med minimumskrav til regeringens notater.

9.1. Europaudvalgets dagsordener

Forud for et møde i Europaudvalget omdeles dagsordenen normalt i tre ud-

gaver. Omdelingen af dagsordenen op til et ordinært udvalgsmøde følger et

fast mønster. Standardproceduren, der skitseres i det følgende, kan i visse

tilfælde fraviges. Der kan eksempelvis opstå behov for omdeling af yderligere

versioner af dagsordenen. 2. eller 3. udgaven kan udelades, såfremt der ikke

er ændringer ift. foregående udgave.

Dagsordenens første udgave omdeles som hovedregel torsdag ugen inden

afholdelsen af det pågældende møde i Europaudvalget. Dagsordenen inde-

holder en foreløbig oversigt over de møder i Rådet, som skal forelægges på

mødet i Europaudvalget og angiver, hvilke punkter regeringen forventer at fo-

relægge med henblik på forhandlingsoplæg. Det sker med markeringen FO

(forhandlingsoplæg). Desuden angives det, hvis et punkt forventes behandlet

bag lukkede døre. Det markeres med L (lukket behandling).

Punkter, som regeringen ikke påtænker at nævne mundtligt under forelæg-

gelsen, markeres med en stjerne (*).

Dagsordenens anden udgave omdeles tirsdag inden mødet i Europaudvalget

om fredagen. I denne udgave er tilføjet oplysninger om, hvilke ministre der

forventes at forelægge de enkelte dagsordenspunkter, og hvilke ministre der

er ressortansvarlige for de enkelte punkter.

Endvidere vil Europaudvalgets

sekretariat have påført relevante bilagshenvisninger.

Tredje udgave af dagsordenen omdeles torsdag dagen inden mødet i Euro-

paudvalget med seneste ændringer.

Europaudvalgets dagsordener omdeles elektronisk. Fra den elektroniske

dagsorden er der oprettet links til statusbladene på eu.dk, hvor man kan tilgå

kommissionsforslag samt relevante europaudvalgsbilag.

Ovennævnte procedure gælder ikke i forbindelse med forelæggelse og afrap-

portering af møder i Det Europæiske Råd, hvor der typisk vil være færre ver-

sioner af dagsordenen.

Side 16 | 28

EU-note - 2024-25 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

10. Adgang til dokumenter fra Rådets dokumentdatabase

Europaudvalgets medlemmer kan få udleveret dokumenter direkte fra Rådets

dokumentdatabase Delegates Portal. Databasen indeholder bl.a. Rådets in-

terne dokumenter med betegnelsen LIMITE (interne). Udleveringen af doku-

menter foregår via Europaudvalgets sekretariat.

Medlemmerne af Europaudvalget kan derudover anmode regeringen om at få

udleveret specifikke klassificerede rådsdokumenter, som ikke findes i Rådets

dokumentdatabase.

Medlemmerne er

–

i deres omgang med dokumenter udleveret fra Rådets

databaser

–

omfattet af tavshedspligt efter Folketingets almindelige regler om

forhandlinger i udvalg som fastlagt i Folketingets forretningsorden, § 8, stk. 7,

og de til enhver tid gældende krav om fortrolighed. Det betyder, at der ikke

må refereres direkte fra dokumenterne på åbne måder, og at dokumenterne

ikke må videregives til uvedkommende.

Europaudvalgets Sekretariat underretter regeringen (EU-koordinationen i

Udenrigsministeriet) om, hvilke interne dokumenter fra dokumentdatabasen

der udleveres til medlemmerne.

Krav om fortrolighed

ifm. dokumenter fra

Rådets database

Adgang til dokumen-

ter fra Rådets in-

terne database

11. Behandling af WTO-sager

Det er aftalt, at regeringen hvert halve år orienterer Europaudvalget om væ-

sentlige sager, der forventes behandlet i WTO-regi, herunder også arbejdet i

WTO’s komiteer.

Regeringens forelæggelse af WTO-sager i Europaudvalget sker efter de

samme kriterier, der gælder for EU-sager. Det vil sige, at regeringen oriente-

rer Europaudvalget om sager af væsentlig betydning, mens den forelægger

sager med henblik på forhandlingsoplæg, når der er tale om vedtagelser af

større rækkevidde.

Der kan også fore-

lægges forhand-

lingsoplæg i WTO-

sager

Side 17 | 28

EU-note - 2024-25 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

12. Bilagsfortegnelse

Bilag 1

Folketingets forretningsorden

–

bestemmelser vedrørende fagudvalgenes

inddragelse i EU-sager

Bilag 2

Afstemningsregler i Europaudvalget

Bilag 3

Minimumskrav til regeringens notater i forbindelse med EU-initiativer

Bilag 4

Oversigt over notater, der udarbejdes og fremsendes af regeringen til Folke-

tinget

Side 18 | 28

EU-note - 2024-25 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

Bilag 1

Folketingets forretningsorden

–

bestemmelser vedrørende

fagudvalgenes inddragelse i EU-sager

Forretningsordenens § 8, stk. 11

Udvalgene behandler EU-sager inden for deres sagsområder. Europaudval-

get kan anmode et af de øvrige udvalg om at afgive en udtalelse vedrørende

EU-forslag. Det anmodede udvalg afgiver herefter sin udtalelse inden for den

frist, der er fastsat i anmodningen. Det anmodede udvalg kan udpege et med-

lem til at fremlægge udvalgets udtalelse for Europaudvalget.

Forretningsordenens § 8, stk. 14

Et medlem, som har en særlig interesse i en sag under behandling i Euro-

paudvalget, og som udses hertil af sin folketingsgruppe, har ret til et deltage i

Europaudvalgets forhandling om den pågældende sag. Stemmeret og ret til at

fremsætte udtalelser i betænkninger m.v. udøver medlemmet dog kun, hvis

medlemmet tillige er medlem af Europaudvalget. Der kan kun deltage ét med-

lem for hver folketingsgruppe ad gangen i Europaudvalgets forhandlinger efter

denne bestemmelse.

Folketingets forretningsorden - bestemmelse vedrørende behandling af

EU-sager i Folketingssalen

Forretningsordenens § 19, stk. 7

Under forhandlingen efter stk. 6 gælder de samme taletider som ved et lov-

forslags 1. behandling. For forhandlinger på grundlag af et ønske fra Euro-

paudvalget fastsættes taletider m.v. dog i Folketingets formand efter indstilling

fra udvalget. Formanden kan herunder bestemme, at forhandlingen skal finde

sted på grundlag af en mundtlig redegørelse fra ministeren.

Side 19 | 28

EU-note - 2024-25 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

Bilag 2

Afstemningsregler i Europaudvalget

I nogle tilfælde følger Europaudvalget samme afstemningsregler som Folke-

tingets andre stående udvalg:

1) Når udvalget behandler lovforslag og beslutningsforslag, følger det samme

regler som andre stående udvalg med hensyn til indstillinger og mindretals-

udtalelser i betænkningen m.v. jf. Folketingets forretningsorden (FFO).

2) Når udvalget træffer andre beslutninger, som ikke specielt har med EU-

lovgivningsprocessen at gøre (f.eks. valg af formand og næstformand og af-

stemning om mødetidspunkt), jf. FFO’s

almindelige regler.

I sådanne tilfælde

er de tilstedeværende ordinære medlemmer altså afgørende for udfaldet.

I de tilfælde, hvor udvalget varetager den særlige opgave, det er tillagt i § 6,

stk. 2, i Tiltrædelsesloven, altså hvor udvalget behandler EU-sager og skal

tage stilling til regeringens forhandlingsoplæg, foretages der ikke en egentlig

afstemning, men formanden drager en konklusion på baggrund af tilkendegi-

velser fra partierne (oftest ordførerne). Ved denne konklusion tæller forman-

den de mandater, de pågældende partier har i Folketingssalen.

Det er regeringen, der fører forhandlingerne i Rådet, men Folketinget har ind-

flydelse på regeringens forhandlingsoplæg via Europaudvalget. Proceduren

gør, at regeringen med rimelig sikkerhed kan regne med, at den ikke kommer

ud for et mistillidsvotum i Folketingssalen på grund af sin holdning i Rådet,

hvis den holder sig inden for det forelagte forhandlingsoplæg.

Formanden konkluderer derfor i Europaudvalget,

at ”der ikke er konsta-

teret et flertal imod

regeringens forhandlingsoplæg”, medmindre ordfø-

rere, som repræsenterer et flertal i Folketingssalen, går imod forhand-

lingsoplægget.

Man kan udtrykke det lidt enklere: Forhandlingsoplægget falder, hvis ordfø-

rere, som repræsenterer et flertal i Folketingssalen, går imod det.

Den særlige procedure i Europaudvalget er ikke beskrevet i FFO, men er

fastlagt gennem en fast praksis, som er fulgt af skiftende udvalgsformænd

gennem mange år uden indvendinger.

Denne praksis bygger på en forudsætning om, at ordføreren repræsenterer

partiet, altså at alle dets medlemmer i Folketingssalen vil stemme i overens-

stemmelse med den af ordføreren tilkendegivne holdning.

Side 20 | 28

EU-note - 2024-25 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

Den måde, formanden når frem til konklusion på, går efter fast praksis ud på,

at han/hun optæller mandaterne for de partier, som klart har tilkendegivet, at

de går imod. Hvis deres mandattal i Folketingssalen er 90 eller mere, konklu-

derer formanden, at der er et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg.

Hvis tallet er 89 eller mindre, konkluderes, at der ikke er konstateret et flertal

imod forhandlingsoplægget.

Det vil sige, at det pågældende parti ikke regnes med i dette ”negative flertal”

i følgende tilfælde:

1) Hvis partiets ordfører ganske vist har kritiske bemærkninger, men ikke di-

rekte tilkendegiver, at partiet er imod forhandlingsoplægget.

2) Hvis partiets ordfører deltager i mødet, men undlader at tage ordet.

3) Hvis partiets medlem(mer) af udvalget ikke deltager i mødet.

4) Hvis partiet ikke er repræsenteret i udvalget og ikke på forhånd over for

formanden har tilkendegivet, at det er imod det konkrete forhandlingsoplæg.

Denne regel gælder efter praksis også løsgængere, som ikke er med i udval-

get.

(Der har gennem de senere år udviklet sig en praksis i udvalget, hvor særlig

Folketingets mindre partier forud for udvalgsmødet skriftligt har tilkendegivet

deres holdning til de mundtligt forelagte forhandlingsoplæg. Denne praksis er

ikke aftalt med regeringen, og er derfor alene udtryk for politisk tilkendegi-

velse i de tilfælde, hvor det ikke har betydning for, om der er flertal imod re-

geringens forhandlingsoplæg.)

Side 21 | 28

EU-note - 2024-25 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

Bilag 3

Minimumskrav til regeringens notater i forbindelse med EU-initiativer

Emne

Dokumenttype

Krav

Det skal tydeligt anføres, hvilken dokumenttype der er tale om, f.eks.

grund- og nærhedsnotat, supplerende grund- og nærhedsnotat og ak-

tuelt notat.

Korrekt titel skal angives + evt. kælenavn, f.eks. ”madsminkedirekti-

vet”.

Det skal fremgå, om notatet ligeledes er fremsendt til et eller flere fag-

udvalg.

KOM-nr. samt procedure-nr. skal oplyses. Det skal endvidere angives,

hvis der er tale om et revideret forslag med henvisning til tidligere

KOM-nr.

Relevante datoer skal fremgå tydeligt, herunder datoen for Kommissi-

onens vedtagelse/fremlæggelse af forslaget.

Relevante traktatbestemmelser og angivelse af, hvilken beslutnings-

procedure der gælder for forslaget, f.eks. den fælles beslutningsproce-

dure. I forbindelse med komitésager skal der henvises til bemyndigel-

sesdirektivet eller forordningen.

Der skal skrives kort, præcist og letforståeligt (f.eks. gennemføre i ste-

det for implementere, gøre lovlig i stedet for legalisere, sætte i gang i

stedet for initiere).

Referencer til tidligere fremsendte notater med angivelse af dato samt

datoerne for tidligere forelæggelse for Europaudvalget med præcise-

ring af tidspunkt for forelæggelse af forhandlingsoplæg.

Notatet skal altid indeholde et kortfattet resumé af indholdet og de for-

ventede konsekvenser.

Forslagets indhold

–

dog kun de vigtige elementer i forslaget. Hvis der

er tale om et ændret forslag, så skal ændringerne angives tydeligt.

Kort beskrivelse af gældende retstilstand i Danmark, hvilke ændringer

forslaget vil medføre, og om de forventede ændringer skal gennemfø-

res ved lov eller er ministerens bemyndigelse.

Regeringen giver en selvstændig og udtømmende vurdering af, hvor-

vidt forslaget er i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.

Initiativets titel

Parallelomdelt til fagudvalg

Identifikation

Datoer

Hjemmelsgrundlag

Sprogbrug

Tidligere forelæggelse for

EUU

Resumé

Indhold

Gældende dansk ret og for-

slagets konsekvenser her-

for

Subsidiaritetsprincippet og

proportionalitetsprincippet

Side 22 | 28

EU-note - 2024-25 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

Forslagets konsekvenser

Fordelt på følgende punkter:

•

Statsfinansielle

•

Samfundsøkonomiske

•

Miljømæssige

•

Beskyttelsesniveau

Lovgivningsmæssige konsekvenser skal fremgå af notatets afsnit om

”gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor”.

Høring

Angivelse af, hvem der er hørt. Kort gengivelse af det vigtigste i hø-

ringssvarene, gerne med skematisk opsummering, herunder også ud-

talelser fremkommet på møder i § 2- (landbrug) og § 5- (fiskeri) udval-

gene. Hvis ikke høringssvarene er indkommet inden udløbet af grund-

notatets 4-ugers frist, angives den af regeringen fastsatte høringsfrist

og hvilke høringsparter, dokumentet er fremsendt til.

Notatet skal angive regeringens foreløbige generelle holdning til EU-

forslaget.

Det skal i sager, som afgøres med kvalificeret flertal, anføres i samle-

notatet, om den pågældende sag ventes sat til afstemning, om Dan-

mark ser ud til at komme i mindretal, eller om Danmark kan indgå i et

blokerende mindretal. Generelle forventninger til andre landes hold-

ninger angives både i grundnotatet og samlenotatet, i det omfang

dette er muligt og holdningerne kendte.

Der skal henvises til relevante europapolitiske beslutninger vedtaget i

Folketinget, f.eks. vedtagelser.

Dansk holdning

Evt. forhandlingssituation

Danske europapolitiske be-

slutninger

Side 23 | 28

EU-note - 2024-25 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

Bilag 4

Oversigt over notater, der udarbejdes og fremsendes af regeringen til

Folketinget

Type af notat

I hvilke situationer

Fremsendes for alle direktivfor-

slag og andre væsentlige for-

slag til retsakter og kommissi-

onsbeslutninger samt for alle

grøn- og hvidbøger og andre

væsentlige høringsdokumen-

ter.

Omhandler samtlige sager på

rådsmødedagsordenerne.

Ved fremsendelse til Kommissi-

onen som led i det lovforbere-

dende arbejde fremsendes

også til Europaudvalget.

Når direktiver er blevet gen-

nemført i dansk lovgivning.

Udarbejdes, hvis forslagene

ændres væsentligt under be-

handlingen.

Finder sted i henhold til særlig

procedure, jf. afsnit 5.

Forud for et europaudvalgs-

møde - normalt i 3 versioner, jf.

afsnit 9.1, med mindre der ikke

er ændringer ift. foregående

udgave.

Tidsfrist for fremsendelse

Grund- og nær-

hedsnotat

4 uger efter, at forslaget er fremsendt til Rå-

det i dansk sprogversion. 3 uger efter for de

forslag, som Folketinget har udvalgt til nær-

hedskontrol.

Samlenotat

8 dage inden møde i Europaudvalget.

Regeringens hø-

ringssvar

Orientering om

gennemførelse af

direktiver m.v.

Supplerende nota-

ter

Orientering om ret-

lige skridt mod

Danmark

Dagsordener for

møder i Europaud-

valget

Ingen frist angivet.

Snarest muligt.

Ingen frist angivet.

Se afsnit 9.1.

Side 24 | 28

EU-note - 2024-25 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

Noter

Betegnelsen

Folketingets Europaudvalg

blev besluttet i 1994. I perioden fra

1973 indtil 1994 fungerede udvalget under betegnelsen

Markedsudvalget.

noterne i det følgende er betegnelsen

Europaudvalget

anvendt konsekvent af

praktiske hensyn.

Af Europaudvalgets beretning af 10. december 2004 fremgår, at EU-Sekretariatet

vil udarbejde en sådan oversigt.

Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999.

Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.

Europaudvalgets beretning af 29. marts 1973.

Europaudvalgets beretning af 14. juni 1974.

Brev fra udenrigsministeren til Europaudvalgets formand af 30. september 2019.

Europaudvalgets beretning af 29. september 2023.

Europaudvalgets beretning af 29. marts 1973 og 14. juni 1974.

Europaudvalgets beretning af 23. juni 2006.

Europaudvalgets beretning af 12. april 2019.

Europaudvalgets beretning af 23. juni 2006.

Europaudvalgets beretning af 29. september 2023.

Europaudvalgets beretning af 29. marts 1973, 10. juni december 2004 og 23. juni

2006.

Europaudvalgets beretning af 29. marts 1973.

Europaudvalgets beretning af 24. juni 1983.

Europaudvalgets beretning af 23. juni 2006.

Europaudvalgets beretning af 12. april 2019.

Europaudvalgets beretning af 20. maj 1994 og Europaudvalgets beretning af 10.

maj 2001.

Denne forståelse er nedfældet i EU-note 45, samling 2015-2016 og bekræftet af

Udenrigsministeriet den 13. april 2016.

Europaudvalgets beretninger af 19. februar 1999, 10. maj 2001,10. december

2004 og brevveksling mellem udenrigsministeren og Europaudvalgets formand af

henholdsvis 10. februar 2011 og 18. februar 2011.

Brevveksling mellem Europaudvalgets formand og udenrigsministeren af hen-

holdsvis 11. februar 2000 og 8. marts 2000.

Side 25 | 28

EU-note - 2024-25 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

Brevveksling mellem Europaudvalgets formand og udenrigsministeren af hen-

holdsvis 11. februar 2000 og 8. marts 2000 samt brevveksling mellem udenrigsmi-

nisteren og Europaudvalgets formand af henholdsvis 10. februar 2011 og 18. fe-

bruar 2011.

Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og 10. maj 2001.

Europaudvalgets beretning af 5. juli 2013, bilag 2

Brevveksling mellem miljø- og fødevareministeren/udenrigsministeren og

EUU/MOF d. 12. november 2018 og 20. november 2018.

Brevveksling mellem udenrigsministeren og Europaudvalgets formand af hen-

holdsvis 10. februar 2011 og 18. februar 2011

Europaudvalgets beretning af 29. september 2023.

Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999.

Europaudvalgets beretning af 10. december 2004 samt brevveksling mellem

udenrigsministeren og Europaudvalgets formand af henholdsvis 10. februar 2011

og 18. februar 2011.

Europaudvalgets beretning af 27. september 1996 og Europaudvalgets beretning

af 10. december 2004.

Europaudvalgets beretning af 28. maj 1976.

Den beskrevne procedure for omdeling af DER-dokumenter er ikke beretnings-

tekst, men baseret på en fælles forståelse mellem Udenrigsministeriet og Euro-

paudvalget.

Europaudvalgets beretning af 21. juni 2013 og Europaudvalgets beretning af 29.

september 2023.

Der henvises til Europaudvalgets beretning af 31. august 1990. I øvrigt kan det be-

mærkes, at Europaudvalget den 10. september 1996 afgav en beretning om proce-

duren vedrørende den konkrete regeringskonference i 1996. Denne beretning inde-

holdt visse detaljerede

bestemmelser, f.eks. at: ”Alle initiativer, der fremlægges skrift-

ligt til regeringskonferencen, fremsendes straks til Europaudvalget, helst på dansk

eller engelsk, men hvis en sådan udgave ikke foreligger på det tidspunkt, da på origi-

nalsproget. Når den danske udgave af sådanne initiativer foreligger, fremsendes

denne.”.

Europaudvalgets beretning af 24. juni 1983.

Vedr. dette afsnit henvises generelt til Europaudvalgets beretninger af 19. februar

1999 og af 10. maj 2001.

Europaudvalgets beretning af 29. september 2023.

Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.

Europaudvalgets beretninger af 10. september 1996 (bilag 3) og af 10. december

2004 (bilag 1).

Europaudvalgets beretning af 10. december 2004 og af 9. april 2010.

Europaudvalgets beretning af 9. april 2010.

Side 26 | 28

EU-note - 2024-25 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

Europaudvalgets beretning af 10. december 2004 og af 9. april 2010

Europaudvalgets beretning af 16. juli 1993 og Europaudvalgets beretning af 30.

april 2009.

Europaudvalgets beretning af 30. april 2009.

Europaudvalgets beretning af 29. september 2023.

Europaudvalgets beretning af 16. juli 1993.

Europaudvalgets beretning af 30. april 2009.

Europaudvalgets beretning af 16. juli 1993 og Europaudvalgets beretning af 30.

april 2009.

Europaudvalgets beretning af 30. april 2009.

Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og Europaudvalgets beretning af

10. december 2004.

Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og Europaudvalgets beretning af

10. december 2004.

Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.

Europaudvalgets beretning af 23. juni 2006.

Europaudvalgets beretning af 29. marts 1973.

Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og af 10. december 2004.

Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og Betænkning afgivet af Udvalget

for Forretningsordenen den 7. maj 1999 over ændring af Folketingets forretnings-

orden.

Europaudvalgets beretninger af hhv. 10. december 2004, 19. februar 1999, 27.

september 1996 og 9. april 2010.

Europaudvalgets beretning af 27. september 1996 og Europaudvalgets beretning

af 19. februar 1999 og 9. april 2010.

Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.

Europaudvalgets beretning af 29. september 2023.

Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og Europaudvalgets beretning af

10. december 2004.

Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.

Europaudvalgets beretning af 27. september 1996.

Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.

Europaudvalgets beretning af 27. september 1996.

Side 27 | 28

EU-note - 2024-25 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

Europaudvalgets beretning af 5. juli 2013.

De omtalte administrative procedurer i dette afsnit er dels baseret på Europaud-

valgets beretning af 10. december 2004 (bilag 3), dels på en etableret praksis op-

nået i fælles forståelse mellem Europaudvalget og Udenrigsministeriet.

Europaudvalgets beretning af 10. december 2004 (bilag 3).

Europaudvalgets beretning af 5. juli 2013.

Europaudvalgets beretning af 14. marts 1997.

Folketingsbeslutning B 53, Folketingsåret 2018-2019, 1. samling

Europaudvalgets beretninger af hhv. 27. september 1996 (bilag 3) og 10. decem-

ber 2004.

Side 28 | 28