Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 85
Offentligt
2933632_0001.png
Delegerede retsakter
Cirkulær økonomi
J.nr. 2024-10170
Ref. KACOL & LOUML
Den 4. november 2024
MIM 119-24
NOTAT OM DELEGEREDE RETSAKTER TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EF)
…/...
af 18.10.2024
om ændring af bilag III, IV og V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
1013/2006 om overførsel af affald (delegeret retsakt)
og
om KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) …/... af
18.10.2024
om ændring af bilag III, IV og V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2024/1157 om overførsel af affald (delegeret retsakt)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremlagt to substantielt enslydende delegerede retsakter om ændring af
forordning (EF) nr. 1013/2006 om overførsel af affald samt forordning (EU) nr. 2024/1157, som fra
den
21. maj 2026
hovedsageligt vil erstatte 2006-forordningen. Baselkonventionens partskonference
besluttede på sit femtende møde i 2022 at underlægge elektrisk og elektronisk affald konventionens
kontrolmekanismer (afgørelse BC 15/18). Disse ændringer vil forbedre kontrollen med
grænseoverskridende overførsler af elektrisk og elektronisk affald og derved tilskynde til
miljømæssig forsvarlig håndtering og bidrage til at bremse ulovlig grænseoverskridende transport
af elektrisk og elektronisk affald. Disse ændringer træder i kraft den 1. januar 2025, hvorfor der
foretages identiske ændringer i de to forordninger. Formålet med de delegerede forordninger er at
implementere ovennævnte ændringer af Baselkonventionens bilag i EU-lovgivningen for eksport af
affald ud af EU fra 1. januar 2025. For overførsel af affald indenfor EU vil kontrolmekanismen først
blive fuldt implementeret 1. januar 2027. Her vil det digitale system for registrering af
affaldstransporter være lanceret, hvilket vil mindske omkostningerne forbundet med anmeldelse af
grønlistet affald. Det vurderes, at de delegerede retsakter kun vil medføre mindre økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet, da langt det meste elektronikaffald i forvejen overføres som
anmeldepligtigt affald og der først vil være stramninger for overførsler af affald inden for EU efter 1.
januar 2027. Det vurderes endvidere, at de delegerede retsakter vil have begrænsede økonomiske
konsekvenser for staten, da sagsbehandlingen er gebyrfinansieret. De delegerede retsakter vil øge
beskyttelsesniveauet globalt, samt sikre en højere grad af miljømæssig forsvarlig behandling af en af
de affaldsstrømme, der volder størst problemer for miljø og sundhed.
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 85: Notat om delegeret retsakt om overførsel af affald
Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede retsakt og vil
syv dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund. Der er frist for
medlemsstaternes eventuelle indsigelser den 15. november 2024.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt to delegerede retsakter om ændring af bilag III, IV og V til forordning
(EF) nr. 1013/2006 om overførsel af affald
(”den gamle transportforordning”), samt
bilag III, IV og V
til forordning (EU) nr. 2024/1157 om overførsel af affald
(”den nye transportforordning”).
Retsakterne
er udarbejdet med hjemmel i artikel 58 i forordning nr. 1013/2006 og artikel 79 i forordning nr.
2024/1157. Da ændringerne under Baselkonventionen skal træde i kraft senest 1. januar 2025, er der
fremsat to enslydende retsakter, som tager højde for at forordning nr. 1013/2006 finder anvendelse
frem til den 21. maj 2026, hvorefter den nye transportforordnings bestemmelser hovedsagelig vil finde
anvendelse.
Transportforordningen regulerer overførsler af affald inden for EU, samt import og eksport af affald til
OECD-lande og tredjelande. Formålet er at sikre, at affaldet bliver miljømæssig forsvarlig behandlet.
EU og dens medlemsstater er parter til Baselkonventionen, som i alt tæller 191 parter pr. juli 2024, og
transportforordningen implementerer medlemsstaternes forpligtigelser under konventionen.
Med Rådets afgørelse (EU) 2020/1829 blev det besluttet at støtte det såkaldte
”Schweiz/Ghana-
forslag” under forhandlingerne på Baselkonventionens partskonference. Schweiz/Ghana-forslaget
vedrørte omklassificering af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr under konventionens bilag II og
bilag VIII, og havde til formål, at al elektronikaffald fremover vil skulle underlægges
anmeldelsesproceduren (forudgående skriftligt anmeldelse og samtykke fra de berørte kompetente
myndigheder). På nuværende tidspunkt er der visse typer af elektronikaffald, som kan overføres uden
skriftligt samtykke. Affald, som ikke er underlagt anmeldepligten og skriftligt samtykke, kaldes for
grønlistet affald.
På Baselkonventionens 15. partskonference, afholdt i juni 2022, besluttede parterne at medtage alt
elektrisk og elektronisk affald under konventionens kontrolmekanismer. Det betyder i praksis, at alt
elektronikaffald efter ændringen er enten omfattet af eksportforbud eller er anmeldepligtigt.
Det fremgik af Rådets afgørelse (EU) 2020/1829, at Unionen, hvis der blev vedtaget ændringer, ville
tage de fornødne skridt til at sikre, at den nuværende kontrol internt i Unionen ikke blev berørt.
Kommissionens første udkast til delegerede retsakter indebar dog en fuld implementering af
Baselkonventionen ændringer inden for EU, hvormed alle overførsler af elektronikaffald
mellem EU’s
medlemsstater ville blive anmeldepligtige. En række europæiske interessenter udtrykte herefter
bekymring for, at en vedtagelse af anmeldelsesproceduren for al elektronisk affald, herunder også
grønlistet affald, ville gøre transporter mellem EU-medlemsstater unødvendigt komplicerede og
omkostningsfulde. Som følge heraf ville indsatsen for at opbygge en mere cirkulær økonomi i EU blive
svækket. På denne baggrund fremsatte Kommissionen ændringsforslag til de delegerede retsakter,
således at de nuværende regler for grønlistet affald mellem EU-medlemsstaterne bibeholdes og derved
ikke inkluderes i anmeldepligten før 1. januar 2027, hvor det digitale system for registrering af
affaldstransporter (DIWASS) er trådt i kraft.
Kommissionen har i de delegerede retsakter konkluderet, at ændringerne både vil medføre skærpede
regler for eksport af elektronikaffald ud af EU i forhold til den nugældende regulering og samtidig
forbedre kontrollen med grænseoverskridende overførsler af elektrisk og elektronisk affald - og derved
tilskynde til miljømæssig forsvarlig håndtering og bidrage til at bremse ulovlig grænseoverskridende
transport af affald.
2
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 85: Notat om delegeret retsakt om overførsel af affald
Ændringerne af Baselkonventionens bilag træder i kraft den 1. januar 2025 og skal i den forbindelse
implementeres i transportforordningen
–
både den nye forordning nr. 2024/1157 og den nuværende
nr. 1013/2006.
De delegerede forordninger (retsakter) er vedtaget af Kommissionen med hjemmel i artikel 58
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 samt artikel 79 i forordning nr.
2024/1157, som delegerer kompetence til Kommissionen, med henblik på at ændre forordningens
bilag for at reflektere ændringer i Baselkonventionens bilag. De delegerede retsakter kan kun træde i
kraft, hvis Europa-Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse indenfor en frist på 2 måneder. Fristen
for indsigelse kan forlænges med 2 måneder efter anmodning fra enten Europa-Parlamentet eller
Rådet. Europa-Parlamentet træffer beslutning om indsigelse med absolut flertal. Rådet træffer
beslutning om indsigelse med kvalificeret flertal.
De delegerede retsakter, samt bilag er fremsendt den 18. oktober 2024 af Rådet til medlemsstaterne
med 15. november 2024 for eventuelle indsigelser.
Formål og indhold
Kommissionen har på baggrund af ændringerne i Baselkonventionen fremsat to delegerede retsakter,
som indeholder bestemmelser om ændringer i forordningens:
-
bilag III (listen over ”grønlistet”, ikke-anmeldepligtigt
affald)
- bilag IV (listen over anmeldepligtigt affald) og
- bilag V (listen over affald der er omfattet af eksportforbud)
til hhv. forordning (EF) nr. 1013/2006 og forordning 2024/1157, under hensyntagen til Rådets
afgørelse (EU) 2020/1829 af 24. november 2020.
Da ændringerne under Baselkonventionen skal træde i kraft senest 1. januar 2025 er der fremsendt to
enslydende retsakter, som tager højde for at forordning nr. 1013/2006 finder anvendelse frem til den
21. maj 2026, hvorefter den nye forordnings bestemmelser hovedsagelig vil finde anvendelse.
De to nye retsakter, til henholdsvis forordning nr. 1013/2006 og 2024/1157 har til formål at:
•
indarbejde den nye indgang om farligt elektrisk og elektronisk affald (A1181), der er aftalt i
henhold til Baselkonventionen, i forordningernes bilag V
•
indarbejde den nye indgang om ikkefarligt elektrisk og elektronisk affald (Y49), der er aftalt i
henhold til Baselkonventionen, i forordningernes bilag V
•
slette henvisningerne til indgang B1110 i bilag III, da denne indgang ikke længere vil finde
anvendelse fra den 1. januar 2025
•
slette henvisningen til indgang A1180 i bilag IV, da denne indgang ikke længere vil finde
anvendelse fra den 1. januar 2025
•
slette henvisningerne til indgang A1180, B1110 og B4030 i bilag V, da disse indgange ikke længere
vil finde anvendelse fra den 1. januar 2025
•
tillade overførsler af ikkefarligt elektrisk og elektronisk affald under indgang GC010 og GC020
inden for Unionen i overensstemmelse med de generelle krav i artikel 18 i forordning (EF) nr.
1013/2006 frem til den 31. december 2026.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt de delegerede retsakter.
3
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 85: Notat om delegeret retsakt om overførsel af affald
2933632_0004.png
Nærhedsprincippet
Der er tale om delegerede retsakter, hvor bemyndigelsen til Kommissionen er fastsat i to allerede
vedtagede forordninger. Det er derfor regeringens vurdering, at det følger heraf, at retsakterne er i
overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Transportforordningen (nr. 1013/2006, som bliver erstattet af nr. 2024/1157) har blandt andet til
formål at implementere de ændringer, som foretages i Baselkonventionen. Transportforordningen er
direkte gældende i dansk ret, men er desuden implementeret i miljøbeskyttelseslovens § 89a og har
supplerende bestemmelser i bekendtgørelse nr. 2031 af 27. maj 2021 om overførsel af affald og
overførsel af brugt elektrisk og elektronisk udstyr (import-/eksportbekendtgørelsen).
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af de delegerede retsakter vil ikke medføre behov for præcisering i import-
/eksportbekendtgørelsen. Overordnet vil reglerne med de delegerede retsakter blive mere simple fra 1.
januar 2027, fordi elektronikaffald herefter kun kan være anmeldepligtigt eller underlagt forbud mod
eksport ud af EU.
Økonomiske konsekvenser
Indtil 1. januar 2027, hvor den fulde implementering af Baselkonventionens nye, strengere
affaldskoder træder i kraft, vil de delegerede retsakter ikke medføre økonomiske konsekvenser, da der
ikke sker ændringer af affaldstransporter indenfor EU. Efter 1. januar 2027 er det Kommissionens
overordnede vurdering, at ændringerne generelt kun vil medføre mindre økonomiske konsekvenser,
fordi deres analyse viser, at langt det meste elektronikaffald i forvejen overføres som anmeldepligtigt
affald. En vedtagelse af de delegerede retsakter forventes dog at medføre økonomiske konsekvenser,
som er mere omfattende end de konsekvenser, som først blev estimeret i forbindelse med
forhandlingerne under Baselkonventionen i 2022. Det fremgår af Miljøstyrelsens data,
1
at 12
forskellige aktuelle virksomheder
2
i perioden 2020-2022 har indberettet overførsler af grønlistet
(ikke-anmeldepligtigt) elektronikaffald. Kun 2 af de 12 virksomheder har aldrig indsendt en
anmeldelse (ansøgning om grænseoverskridende overførsel), mens blot 2 andre virksomheder ud af de
12 har eksporteret elektronikaffald ud af EU i mindst et af de 3 år. De fleste relevante virksomheder er
således bekendt med anmeldelsesproceduren i forvejen og skal derfor blot udfylde 1-2 anmeldelser
mere pr. år, hvilket understøtter Kommissionens vurdering af, at de delegerede retsakter vil medføre
mindre økonomiske konsekvenser.
Statsfinansielle konsekvenser
Når den fulde kontrolmekanisme træder i kraft fra 1. januar 2027 kan ændringerne potentielt betyde,
at miljøgodkendelsesmyndigheden i Miljøstyrelsen (MST Virksomheder) skal foretage hyppigere tilsyn
med virksomheder, der behandler elektronikaffald, fordi de nye affaldskoder udvider forståelsen af
elektronikaffald til også at omfatte affaldstyper, som har gennemgået en forberedende behandling.
Derudover vil Miljøstyrelsen muligvis modtage flere ansøgninger om nye eller udvidede
miljøgodkendelser, når mulighederne for eksport ud af EU markant begrænses. Idet disse delegerede
retsakter foreslår fuld implementering af Baselkonventionens ændringer fra 1. januar 2027, vil det
også betyde, at alt elektronikaffald mellem EU-landene derfra bliver anmeldepligtigt. Det kan give
1
Dataudtræk fra AffaldDataSystemet (ADS) for årene 2020-2022.
2
Aktuelle virksomheder defineres som virksomheder i normal drift. Det omfatter virksomheder med flere
afdelinger på forskellige adresser, mens som er en del af samme koncern/navn og disse tælles kun én gang.
4
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 85: Notat om delegeret retsakt om overførsel af affald
2933632_0005.png
yderligere incitament til at behandle elektronikaffald i Danmark i stedet for at overføre det til andre
EU-lande.
I Miljøstyrelsen vil der pr. 2027 forventeligt modtages flere anmeldelser (notifikationer). Men
eftersom de fleste virksomheder tidligere har udarbejdet anmeldelser (ansøgning om eksport) og fordi
sagsbehandlingen er gebyrfinansieret, vil det derfor få begrænsede konsekvenser. Der kan dog blive
behov for ekstra vejledningsindsats omkring de nye regler og overfor de få virksomheder, som ikke har
foretaget anmeldelse før.
Det bemærkes, at statslige merudgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for eksisterende
bevillinger.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Øgede udgifter for affaldsbehandlingsvirksomhederne til behandling af elektronikaffald, kan i sidste
ende risikere at blive sendt videre til både virksomheder, kommuner og forbrugere. Virksomhederne
vil dog have en omstillingsperiode frem til 1. januar 2027.
Øgede omkostninger til affaldsbehandlingen vurderes potentielt at give øget incitament til at udvikle
produkter som holder længere, reparere brugt elektronik og forbedre sorteringen af elektronikaffaldet
med henblik på øget genanvendelse af ædelmetaller. Det afhænger dog meget af, hvordan producenter
og forbrugere af elektronikaffald påvirkes.
Såfremt de delegerede retsakter vedtages, vil reglerne for overførsel af elektronikaffald inden for EU
være uændrede, mens de fra 1. januar 2027 resulterer i enklere regler, som vil give virksomhederne på
tværs af EU/EØS mere lige konkurrencevilkår, fordi alt elektronikaffald skal anmeldes til
myndighederne. I dag er nogle myndigheder mere lempelige end andre i forhold til, hvad de
klassificerer som grønlistet affald. En harmonisering af regler og klassificering vil formentlig medføre,
at flere overholder reglerne.
Idet reglerne forenkles, så alt elektronikaffald bliver anmeldepligtigt eller omfattet af forbud mod
eksport ud af EU, så bliver det fra. 1. januar 2027 samtidig mere enkelt for tilsynsmyndighederne at
afgøre, hvornår en grænseoverskridende affaldstransport er ulovlig, fordi det ikke skal vurderes,
hvilken type elektronikaffald der er tale om (anmeldepligtigt eller grønlistet), men blot om det er
elektronikaffald eller ej.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Dataudtræk fra AffaldDataSystemet viser, at der i en 3-årig periode fra 2020-2022 var 12 forskellige
aktuelle virksomheder
3
, der indberettede at have eksporteret eller overført såkaldt grønlistet (ikke-
anmeldepligtigt) elektronikaffald og affaldstyper fra elektronikaffald ud af Danmark
4
.
3
Aktuelle virksomheder defineres som virksomheder i normal drift. Det omfatter virksomheder med flere
afdelinger på forskellige adresser, mens som er en del af samme koncern/navn og disse tælles kun én gang.
4
Miljøministeriet har vurderet de erhvervsøkonomiske konsekvenser på baggrund af data om elektronikaffald
modtaget ved den årlige lovpligtige virksomhedsindberetning. Der skal dog tages følgende forbehold i forbindelse
med vurderingen af disse data: 1) Der kan forekomme fejl i virksomhedernes indberetninger i eksempelvis
angivelsen af affaldskoder. Miljøstyrelsen har derfor medtaget flere affaldskoder, end dem der ændres ved de
delegerede retsakter. 2) Selvom indberetningen er lovpligtig kan der forventes et vist mørketal, fordi nogle
virksomheder ikke er bekendt med indberetningspligten eller med vilje ikke indberetter. Data skal indberettes én
gang årligt for det foregående år og skal herefter gennemgå kvalitetssikring, hvorfor der er tale om historiske data.
5
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 85: Notat om delegeret retsakt om overførsel af affald
2933632_0006.png
Eksport af elektronikaffald ud af EU vil blive markant begrænset med den nye
affaldstransportforordning uafhængigt af de nye delegerede retsakter. De få virksomheder, som i dag
eksporterer grønlistet elektronikaffald eller affald fra elektronik, vil derfor skulle have affaldet
behandlet enten i Danmark eller i et andet EU/EØS-land. De to virksomheder, der fremgår af
Miljøstyrelsens affaldsdata og som har eksporteret grønlistet elektronikaffald ud af EU til ikke-OECD-
lande, vil blive påvirket uanset hvordan Baselkonventionens ændringer implementeres i forordningen.
Reglerne om eksport til ikke-OECD-lande kan således ikke fraviges eller implementeres mere
lempeligt.
Mængden af grønlistet elektronikaffald som i dag eksporteres til ikke-OECD-lande, vil derfor fra 2025
skulle anmeldes. Når alt elektronikaffald bliver anmeldepligtigt inden for EU pr. 1. januar 2o27 vil det
sandsynligvis være nemmere at anmelde til et europæisk land end til f.eks. et asiatisk land på grund af
den europæiske ensartethed og fælles-sproglige forståelse. Desuden vil processen for anmeldelse af
transporter lettes af lanceringen af det digitale registreringssystem (DIWASS) i maj 2026. DIWASS vil
fungere som en central database til udveksling af information og dokumenter vedr. affaldstransporter.
Mængden af grønlistet affald, som påvirkes, er estimeret ud fra et gennemsnit af de 3 år; 2020-2022
og ser således ud:
- Grønlistet elektronikaffald overført ud af Danmark: 20.126 tons pr. år
- Grønlistet elektronikaffald overført fra andre EU/EØS-lande til Danmark: 195 tons pr. år.
Samlet set vurderes det, at der kun er mindre erhvervsøkonomiske konsekvenser ved vedtagelsen af de
delegerede retsakter.
Miljømæssige konsekvenser
Vedtages de delegerede retsakter, vil det øge beskyttelsesniveauet globalt og i EU, samt sikre en højere
grad af miljømæssig forsvarlig behandling af en af de affaldsstrømme, der ifølge Kommissionen volder
størst problemer for miljø og sundhed, og som samtidig har et af de største potentialer for at bidrage til
den cirkulære økonomi, fordi elektronikaffald indeholder ædelmetaller. Her er der især fokus på
printkort/printplader, hvor der er potentiale for yderligere udvinding af kobber, guld, palladium og
sølv
5
.
Grønlistet affald betegnes typisk som uproblematiske affaldstyper. Udfordringerne med
elektronikaffald er dog, at man siden vedtagelsen af Baselkonventionen i 1989 og den grønlistede
affaldskode for elektronikaffald, er blevet mere opmærksom på problematiske stoffer i også det
grønlistede elektronikaffald. Problematiske stoffer er blandt andet tungmetaller og bromerede
flammehæmmere
6
, hvor sidstnævnte for eksempel kan indbygges i plast til printkort i elektronik og
tilsættes i computerkabinetter. Stofferne kan udgøre en risiko for miljøet, hvis ikke de håndteres
korrekt. Et øget kontrolniveau vil således give bedre sikkerhed for at affaldsbehandlingen foregår
miljømæssigt forsvarligt.
Konsekvenser for Grønland og Færøerne
Da både Grønland og Færøerne er omfattet af Baselkonventionen og den forbundne OECD-beslutning
om kontrol med grænseoverskridende overførsel af affald til nyttiggørelse
,
og da langt størstedelen af
5
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2015/01/978-87-93283-64-0.pdf
, Afsnit 2.5 Mulige
indsatsområder.
6
https://mst.dk/erhverv/sikker-kemi/kemikalier/fokus-paa-saerlige-stoffer/bromerede-flammehaemmere
6
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 85: Notat om delegeret retsakt om overførsel af affald
deres affaldsstrømme passerer gennem Danmark, vil ændringerne ikke få nævneværdig betydning for
Grønland og Færøerne.
Der skal udarbejdes samarbejdsaftaler med hhv. Grønland og Færøerne efter den nye
transportforordnings art. 56 og art. 33. I den forbindelse skal der tages højde for de delegerede
retsakter om elektrisk og elektronisk affald.
Andre mulige konsekvenser
Såfremt flere virksomheder vil foretage behandling af elektronikaffald i Danmark, kan det muligvis
have en begrænset men positiv effekt på beskæftigelsen.
Forbrugerne vil have en højere grad af sikkerhed for at deres elektronikaffald behandles i
overensstemmelse med reglerne.
Overordnet set vil vedtagelsen af de delegerede retsakter betyde, at beskyttelsesniveauet globalt vil
øges, især i udviklingslande, som sikres en mere miljømæssigt forsvarlig behandling af en af de
affaldsstrømme, der volder størst problemer for miljø og sundhed, og samtidigt har et af de største
potentialer for at bidrage til den cirkulære økonomi.
Høring
De delegerede retsakter har været i skriftlig høring i Miljøspecialudvalget. Der er ikke indkommet
høringssvar.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
For overførsel af affald indenfor EU vil kontrolmekanismen med grænseoverskridende overførsler af
elektrisk og elektronisk affald først blive fuldt implementeret 1. januar 2027 fremfor 1. januar 2025
som følge af et ændringsforslag fra Kommissionen. I 2027 vil det digitale system for registrering af
affaldstransporter være lanceret, hvilket vil mindske omkostningerne forbundet med anmeldelse af
grønlistet affald. En medlemsstat er imod Kommissionens ændringsforslag, og ønsker fuld
implementering af anmeldepligten for elektrisk og elektronisk affald inden for EU fra 1. januar 2025,
da det
er vurderingen, at det vil sende et negativt signal om EU’s opbakning til ansvarlig håndtering af
elektrisk og elektronisk affald. Derudover er medlemsstaten bekymret for, om det vil betyde, at der vil
blive dannet ”e-waste hubs” i de EU-lande,
hvor kontrollen er dårlig, så elektronisk- og
elektronikaffald fortsat vil blive sendt til tredjelande uden forudgående anmeldelse og samtykke.
Få andre medlemsstater støttede denne kritik, og en del andre lande gav udtryk for, at de støttede
vedtagelsen af retsakterne. Derfor er det forventningen, at de to nye retsakter
–
med Kommissionens
seneste ændringsforslag - vil opnå støtte fra et kvalificeret flertal af medlemsstaterne, da retsakterne
generelt vurderes i overensstemmelse med allerede vedtagne EU-politikker og strategier, herunder den
europæiske grønne aftale (The Green Deal) og Kommissionens strategi for cirkulær økonomi (Circular
Economy Action Plan 2020).
Regeringens generelle holdning
De delegerede retsakter regulerer fra 1. januar 2025 eksport af elektrisk og elektronisk affald til
tredjelande, hvilket anses som en nøgleprioritet ift. at sikre, at Danmark og EU ikke eksporterer sine
miljø- og sundhedsudfordringer til lande, som ikke er i stand til at behandle dem. Regeringen finder
dermed, at Kommissionens delegerede retsakter er i tråd med den europæiske grønne pagt og den
danske Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, som begge angiver, at der skal
arbejdes aktivt for, at EU skal stoppe med at eksportere affald ud af EU.
7
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 85: Notat om delegeret retsakt om overførsel af affald
Regeringen finder det endvidere positivt, at reglerne for forsendelser af elektronikaffald på sigt
forenkles, samt at alt elektronikaffald vil blive underlagt enten anmeldepligten (proceduren for
forudgående skriftligt samtykke) eller eksportforbud (til ikke-OECD-lande). Regeringen vurderer, at
de delegerede retsakter vil bidrage til mere juridisk klarhed og bedre kontrol med overførsler af
elektronikaffald, hvorved der kan forventes færre komplikationer i forbindelse med klassificering af
elektronikaffald. Retsakterne vil endvidere bidrage til mere sikker genanvendelse, som tager højde for
den videnskabelige, tekniske og anden udvikling, som er sket siden Baselkonventionen blev vedtaget i
1989. Retsakterne vil også tilskynde til en mere miljømæssig forsvarlig behandling af affald fra
elektrisk og elektronisk udstyr.
Regeringen kan på den baggrund støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den
delegerede forordning, og vil 7 dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i
partskonferencen under Baselkonventionen om kontrol med grænseoverskridende overførsel af farligt
affald og bortskaffelse heraf, for så vidt angår visse ændringer af artikler i konventionen, har været
forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (miljø) 23. oktober 2020, jf. samlenotat
oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. oktober 2020.
Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
8