EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 372
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 19. europaudvalgsmøde

Mødedato:

fredag den 28. februar 2025

Tidspunkt:

Kl. 09.00

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

Den 27. februar 2025

1. Forslag til ændring af forordning om en kortere afviklingscyklus (CSD-forordningen om

værdipapircentraler)

Forelæggelse ved økonomiministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2025) 0038

–

Bilag 1 (samlenotat)

KOM (2025) 0038

–

Bilag 2 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 294 (kommenteret dagsorden)

KOM (2025) 0038

–

svar på spm. 1 om non-papers eller positionspapirer

2. Rådsmøde nr. 4084 (økonomi og finans) den 11. marts 2025

Forelæggelse ved økonomiministeren

Rådsmøde 4084

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 294 (kommenteret dagsorden)

3. Forslag til forordning om en offentlig brugerflade, der er forbundet til informationssystemet

for det indre marked, for erklæringen om udstationering af arbejdstagere og om ændring af

forordning nr. (EU) 1024/2012

Forelæggelse ved erhvervsministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2024) 0531

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2024) 0531

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 294 (kommenteret dagsorden)

KOM (2024) 0531

–

svar på spm. 1 om non-papers og positionspapirer

Side 1

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv (EU) 2022/2464

og direktiv (EU) 2024/1760 for så vidt angår datoerne for fra hvornår medlemsstaterne skal

anvende bestemte krav om virksomheders rapportering og due diligence i forbindelse med

bæredygtighed

Forelæggelse ved erhvervsministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2025) 0080

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2025) 0080

–

Bilag 1 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

svar på spm. 63 om oversendelse af de danske forslag til

opdatering af taksonomiforordningen, CSRD, og direktivet for due diligence

EUU alm. del (20241)

–

svar på spm. 64 om oversendelse af dansk positionspapir

omtalt i artiklen ”Fortroligt dokument afslører: Danmark arbejder for at udskyde

klimakrav til tusindvis af virksomheder”

EUU alm. del (20241)

–

svar på spm. 65 om, hvorvidt regeringen er initiativtager

til eller underskriver på andre nonpapers, positionspapirer eller

forslag/høringssvar til Kommissionen, som vedrører elementer i det kommende

forslag om den første omnibuspakke, herunder om CSRD-direktivet

5. Rådsmøde nr. 4081 (konkurrenceevne

–

indre marked og industri) den 12. marts 2025

Forelæggelse ved erhvervsministeren

Rådsmøde 4081

–

Bilag 1 (samlenotat)

Rådsmøde 4081

–

Bilag 2 (samlenotat vedr. pkt. 4)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 294 (kommenteret dagsorden)

6. Rådsmøde nr. 4082 (retlige og indre anliggender) den 5. og 7. marts 2025

Dagsordenspunkterne 7-11 forelægges ved udlændinge- og integrationsministeren

Rådsmøde 4082

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 294 (kommenteret dagsorden)

7. Rådsmøde nr. 4082 (retlige og indre anliggender) den 5. og 7. marts 2025

Dagsordenspunkterne 1-6 og 13 forelægges ved justitsministeren

Rådsmøde 4082

–

Bilag 4 (samlenotat pkt. 13)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 294 (kommenteret dagsorden)

8. Rådsmøde nr. 4082 (retlige og indre anliggender) den 5. og 7. marts 2025

Dagsordenspunkt 12 forelægges ved ministeren for samfundssikkerhed og beredskab

Rådsmøde 4082

–

Bilag 3 (samlenotat pkt. 12)

9. Folketingets prioriterede EU-sager

EU-note (20241)

–

E 7 (EU-note af 13/2 om Kommissionens arbejdsprogram)

Side 2

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

10. Drøftelse af høring om fælles gæld i EU

11. Evaluering af udvalgsrejse til Moldova

12. Eventuelt

Der vedlægges foreløbige oversigter over de under punkterne 2 og 5-8 nævnte møder.

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FO =Forhandlingsoplæg

=Lukket behandling

Side 3

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

Rådsmøde nr. 4084 (økonomi og finans) den 11. marts 2025

1. Konkurrenceevne, simplificering og forbedring af erhvervsmiljøet i Europa:

Omnibusforslaget

−

Politisk drøftelse

KOM (2025) 0084, KOM (2025) 0080, KOM (2025) 0081

EUU alm. del (20241)

–

EUU alm. del

–

svar på spm. 63 om oversendelse af de

danske forslag til opdatering af taksonomiforordningen, CSRD, og direktivet for

due diligence

EUU alm. del (20241)

–

EUU alm. del

–

svar på spm. 64 om oversendelse af

dansk positionspapir omtalt i artiklen ”Fortroligt dokument afslører:

Danmark

arbejder for at udskyde klimakrav til tusindvis af virksomheder”

EUU alm. del (20241)

–

EUU alm. del

–

svar på spm. 65 om, hvorvidt regeringen

er initiativtager til eller underskriver på andre nonpapers, positionspapirer eller

forslag/høringssvar til Kommissionen, som vedrører elementer i det kommende

forslag om den første omnibuspakke, herunder om CSRD-direktivet

EU-note (20241)

–

E 4 (EU-note om Draghirapporten)

2. Ændring af direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC9)

−

Vedtagelse

KOM (2024) 0497

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 287 (udvalgsmødereferat side 22 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 17/1-25)

3. Økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine

−

Udveksling af synspunkter

4. Internationale møder: Opfølgning og forberedelse af G20-mødet for finansministre og

centralbankchefer hhv. 26./27. februar og 23./24. april samt IMF’s forårsmøder

−

Orientering

5. Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

−

Vedtagelse

KOM (2020) 0408, KOM (2022) 0231, KOM (2025) 0056

Rådskonklusioner om en skatteforenklingsdagsorden, som understøtter EU’s

konkurrenceevne

−

Godkendelse

7. Eventuelt

8. Siden sidst

Side 4

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

Dagsordenspunkt 1 hører under Økonomiministeriet og Erhvervsministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 2 og 6 hører under Økonomiministeriet og Skatteministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 3 hører under Økonomiministeriet, Finansministeriet, Udenrigsministeriet og

Forsvarsministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 4 og 5 hører under Økonomiministeriets ressort.

Dagsordenspunkter markeret med stjerne (*) forelægges ikke mundtligt for udvalget.

Side 5

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

Rådsmøde nr. 4081 (konkurrenceevne

–

indre marked og industri) den 12. marts 2025

1. Politisk drøftelse om den horisontale indre markedsstrategi: En handlingsplan for

tjenesteydelser

−

Politisk drøftelse

2. En mere konkurrencedygtig europæisk industri

−

Politisk drøftelse

KOM (2025) 0030, KOM (2025) 0085, KOM (2025) 0084

EU-note (20241)

–

E 4 (EU-note om Draghirapporten)

3. Kommissionens forslag til en omnibuspakke for bæredygtighed

−

Politisk drøftelse

KOM (2025) 0080, KOM (2025) 0081

EUU alm. del (20241)

–

EUU alm. del

–

svar på spm. 63 om oversendelse af de

danske forslag til opdatering af taksonomiforordningen, CSRD, og direktivet for

due diligence

EUU alm. del (20241)

–

EUU alm. del

–

svar på spm. 64 om oversendelse af

dansk positionspapir omtalt i artiklen ”Fortroligt dokument afslører: Danmark

arbejder for at udskyde klimakrav til tusindvis af virksomheder”

EUU alm. del (20241)

–

EUU alm. del

–

svar på spm. 65 om, hvorvidt regeringen

er initiativtager til eller underskriver på andre nonpapers, positionspapirer eller

forslag/høringssvar til Kommissionen, som vedrører elementer i det kommende

forslag om den første omnibuspakke, herunder om CSRD-direktivet

Revisionen af EU’s kulstofgrænsetilpasningsmekanisme

(CBAM)

−

Politisk drøftelse

KOM (2025) 0087

5. Eventuelt

6. Siden sidst

Alle dagsordenspunkterne hører under Erhvervsministeriets ressort

Side 6

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

Rådsmøde nr. 4082 (retlige og indre anliggender) den 5. og 7. marts 2025

1. Implikationer af

den geopolitiske situation for EU’s indre sikkerhed

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 62 (udvalgsmødereferat side 21, senest forelagt i

EUU 4/10-24)

a) Syrien

–

Meningsudveksling

b) Ukraine

–

Status

2. EU og Den Latin-amerikanske Komité for Indre Sikkerhed (CLASI)

−

Status

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 69 (udvalgsmødereferat side 1244, samarbejde

med Latinamerika behandlet 22/9-23)

3. Kampen mod narkotikahandel og organiseret kriminalitet

−

Status

KOM (2023) 0641

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 212 (udvalgsmødereferat side 31, senest forelagt i

EUU 6/12-24)

4. Forslag til direktiv om harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen

−

Politisk drøftelse

KOM (2022) 0702

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 62 (udvalgsmødereferat side 13 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 4/10-24)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 212 (udvalgsmødereferat side 28, senest behandlet

i EUU 6/12-24)

5. Ruslands aggression mod Ukraine: Kampen mod straffrihed for krigsforbrydelser

−

Status

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 212 (udvalgsmødereferat side 32, senest behandlet

i EUU 6/12-24)

6. Rådskonklusioner om anvendelse af Chartret: finansiering til fremme, beskyttelse og

håndhævelse af grundlæggende rettigheder

−

Vedtagelse

KOM (2024) 0456

Side 7

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

7. Forslag til forordning vedrørende gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet (EES)

−

Generel indstilling

KOM (2024) 0567

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 293 (foreløbigt referat fra 7/2)

KOM (2024) 0567

–

Spørgsmål 2 (spm. om, hvordan man håndterer og

opbevarer persondata om tredjelandsborgere)

8. Schengenområdets generelle tilstand

KOM (2024) 0174

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 212 (udvalgsmødereferat side 47)

a) Schengenbarometer

–

Udveksling af synspunkter

b) Implementering af prioriteter for Schengencyklus: Øge effektiviteten af

tilbagesendelsessystemerne

–

Udveksling af synspunkter

9. Rådets gennemførelsesafgørelse om fastlæggelse af henstillinger vedrørende fælles

områder for forbedringer som følge af den tematiske Schengenevaluering i 2024 på

tilbagesendelsesområdet

−

Vedtagelse

KOM (2024) 0589

10. Implementering af interoperabilitet

−

Udveksling af synspunkter

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 212 (udvalgsmødereferat side 49, senest behandlet

i EUU 6/12-24)

11. Den eksterne dimension af migration

−

Status

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 420 (udvalgsmødereferat side 52, senest behandlet

i EUU 1/3-24)

12.

EU’s handlingsplan for kabelsikkerhed

−

Status

JOIN (2025) 0009

13. Retsstatsprincippet som en demokratisk søjle i Europa

−

Meningsudveksling

14. Eventuelt

Side 8

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

15. Siden sidst

Dagsordenspunkterne 1-6 og 13 hører under Justitsministeriets ressort.

Dagsordenspunkterne 7-11 hører under Udlændinge- og Integrationsministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 12 hører under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs ressort.

Side 9

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

Europaudvalget

Referat af 19

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 28. februar 2025

Kl. 09.00

vær. 2-133

Brigitte Klintskov Jerkel (KF), formand, Henrik Møller (S), næstfor-

mand, Morten Klessen (S), Christian Friis Bach (V), Jens Henrik Thu-

lesen Dahl (DD), Alexander Ryle (LA), Alex Ahrendtsen (DF), Claus

Jørgensen (SF), Søren Søndergaard (EL), Samira Nawa (RV).

Økonomiminister Stephanie Lose, erhvervsminister Morten Bødskov,

udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek, justitsmini-

ster Peter Hummelgaard og minister for samfundssikkerhed og be-

redskab Torsten Schack Pedersen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Forslag til ændring af forordning om en kortere afviklingscyklus (CSD-

forordningen om værdipapircentraler)

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2025) 0038

–

Bilag 1 (samlenotat)

KOM (2025) 0038

–

Bilag 2 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 294 (kommenteret dagsorden)

KOM (2025) 0038

–

svar på spm. 1 om non-papers eller positionspapirer

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Der er lagt op til en ændring af reglerne for afvikling af

handel med værdipapirer. Afvikling skal her forstås som den udveksling af penge og værdipapirer

mellem køber og sælger, der finder sted, efter handelen er indgået. Forslaget blev fremsat den 12.

februar 2025 og forelægges med henblik på mandat nu, da der ventes enighed om sagen snart.

Forslagets formål er at afkorte perioden for afviklingen af værdipapirhandler i EU fra de nuværende

maksimalt 2 forretningsdage, efter en handel er indgået, også kaldet T+2, til maksimalt 1 forret-

ningsdag, T+1.

Forslaget er en ændring af den eksisterende forordning om afvikling af værdipapirer (CSDR), som

bl.a. regulerer værdipapircentraler (CSD’er), hvor afviklingen finder sted. De nye regler skal efter

planen gælde fra den 11. oktober 2027.

Forslaget skal sikre, at EU får samme regler som andre store kapitalmarkeder. USA, Canada, Kina

og Indien er allerede overgået til T+1, mens Storbritannien og Schweiz planlægger at overgå til

T+1 samtidig med EU.

Side 10

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

Den internationale harmonisering af afviklingsperioden vil bidrage til mere effektive processer for

grænseoverskridende værdipapirhandel til gavn for investorerne.

En hurtigere afvikling vil medføre et kortere tidsrum, hvor modparten i en værdipapirhandel kan

fejle ved ikke at levere de aftalte værdipapirer eller ikke betale til tiden. Den kortere afviklingsperi-

ode vil derfor bidrage til at reducere risici i det finansielle system.

En hurtigere afvikling vil også øge likviditeten i markederne, da investorerne skal stille sikkerhed for

handelen i form af kapital

–

de såkaldte marginkrav

–

i kortere tid.

Forslaget vil også give juridisk klarhed om reglerne og sikre en koordineret tilgang til overgangen i

EU.

Forslaget skal desuden ses i lyset af den generelle målsætning om at gøre EU’s kapitalmarkeder

mere konkurrencedygtige og robuste med henblik på at skabe gunstige betingelser for investerin-

ger og vækst i Europa.

Den finansielle sektor støtter generelt forslaget. Der vil være nogle omkostninger, som dog vurde-

res at blive opvejet af fordelene. EU-landene støtter generelt forslaget, som derfor ventes vedtaget

snart.

Regeringen støtter forslaget om en kortere afviklingsperiode, der kan understøtte velfungerende og

åbne kapitalmarkeder og medvirke til at forbedre EU’s konkurrenceevne.

Regeringen finder det vigtigt, at afviklingsperioden tilpasses med vigtige markeder uden for EU, der

allerede har gennemført eller er i gang med samme omstilling.

Jeg beder om mandat fra udvalget, hvor vi fra dansk side

•

lægger stor vægt på en forkortelse af perioden for afvikling af værdipapirhandler på linje

med forslaget, så EU får samme vilkår som sammenlignelige markeder uden for EU, og så

der er juridisk klarhed over den maksimale længde af afviklingsperioden.

lægger vægt på, at tidsrummet med eventuelle forskelle i afviklingsperioder i forhold til

sammenlignelige markeder bliver så kort som muligt.

•

Søren Søndergaard (EL):

Der er ingen grund til, at tingene tager længere, end de bør, så selvføl-

gelig er vi positive over for forslaget. Men

der er jo en grund til, at nogle ting tager tid, og CSD’erne

er ekstra overvåget. Hvordan vil regeringen sikre, at forkortelsen af afviklingsperioden ikke betyder,

at myndighederne får mindre tid til at afsløre svindel? I samlenotatet står der: »Man forventer, at

fejlene kan stige i en periode efter T+1 er trådt i kraft«. Betyder det også, at man forventer, at den

økonomiske kriminalitet vil stige? Hvordan vil man undgå, at den økonomiske kriminalitet stiger?

Man vil øge likviditeten i markedet og give investorerne mulighed for at foretage flere handler end i

dag. Vil forslaget medføre mere højfrekvenshandel? Højfrekvenshandel handler primært om finan-

siel spekulation og har negative konsekvenser for systemet.

Regeringen skriver i samlenotatet: »Regeringen er åben for at undersøge mulighederne for en

eventuel overgangsperiode«. Det kan jo være meget godt. Kan ministeren bekræfte, at det under

ingen omstændigheder kommer til at betyde, at der vil være en periode, hvor både de gældende

Side 11

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

og de kommende sanktionsregler er sat ud af kraft, så der er frit spil for økonomisk kriminalitet eller

regelbrud uden konsekvenser?

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Vurderingen af, at der kan ske flere fejl i forbindelse med

ændringen, er et udtryk for, at der er risiko for flere fejl i en overgangsperiode, når ting ændrer sig.

NOT

Det er et godt princip, at en transaktion er så hurtig og effektiv som muligt, når man køber og sæl-

ger noget, og derfor er vi positive over for forslaget. Generelt er der en stor grad af positivitet over

for forslaget. Jeg kan ikke på stående fod se, at det skulle lede til mere kriminalitet, men vi må

svare på det skriftligt

–

der kan jo være fagfolk med uddybende betragtninger.

Efter vores opfattelse vil den kortere periode for afvikling af handler kunne mindske mængden af

fejl, når man er færdig med at overgå til det nye system. Der vil nemlig være en kortere tidsperiode,

hvor man er i risiko for ikke at få afregnet rigtigt eller eksekveret korrekt.

NOT

Vi vender tilbage med svar på spørgsmålene om overgangsordningen og sanktioner.

Søren Søndergaard (EL):

Måske er det dumme spørgsmål, men det er kun dumme spørgsmål,

hvis ikke der er et godt svar på dem. Jeg synes, det er relativt alvorligt, hvis man på baggrund af et

initiativ fra finanssektoren kan risikere, at der kommer en periode uden et gældende sanktionsre-

gime. Jeg går ud fra, at man må have vurderet det. Man har vel et sanktionsregime, fordi det drejer

sig om store penge, økonomien osv., og det er områder, hvor der kan ske økonomisk svindel.

Jeg går ud fra, at der har været en grund til, at perioden var 2 dage. Hvorfor har man haft 2 dage til

CSD’erne? Der er skærpet kontrol med CSD’erne, og man har ønsket at have tid til at kontrollere,

at der ikke sker svindel. Den skærer man ned til 1 dag, og det er strålende, hvis tingene kan gå

smidigere, men man må vel have sikret sig, at det ikke kommer til at betyde øget økonomisk svin-

del. Det er vel det første, man bør overveje, når man snakker om kæmpemæssige økonomiske

transaktioner. Man burde f.eks. have tænkt på det i Told og Skat i sin tid, inden man forærede milli-

arder og atter milliarder væk. Jeg synes, det er meget naturligt, at man tænker på, hvordan man

undgår, at brodne kar forsøger at svindle, når man har med økonomi at gøre.

Hvis vi får svarene skriftligt, og under forudsætning af at der ikke åbnes op for yderligere svindel og

en periode uden sanktioner, kan vi støtte forhandlingsoplægget.

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Der er ikke et strafferegime. Værdipapircentralerne, som

står for at afvikle handelen, beregner bøder for fejl, hvis man som modpart

–

altså finansielt institut

–

ikke leverer sine værdipapirer eller sin betaling til tiden. Det drejer sig ikke om enkeltpersoner, der

udveksler på værdipapircentralerne, men de professionelle modparter. Værdipapircentralerne ken-

der jo bankerne, og bankerne er modparter for dem. Refleksionen har været, at man i en periode

med komplekse tilpasningskrav, opdatering af it-system osv. er åben for en fornuftig overgangspe-

riode.

Når man tidligere har brugt længere tid, har det været et udtryk for, hvad man har været i stand til

at understøtte systemmæssigt. Jeg har før handlet med værdipapirer og lavet overførsler i en bank,

hvor der var længere aftræk på en række af de ting, der i dag kan lade sig gøre på daglig basis.

Straksoverførsler var helt utænkelige i gamle dage, og det kan man jo glæde sig over at vi har i

Side 12

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

dag; det gør det nemmere at udveksle penge mellem hinanden. Det kan man i dag, fordi syste-

merne understøtter det. Indretningen af handler bør kunne ændres, i takt med at man bliver bedre

til at understøtte det. Der er mulighed for at lave denne ændring, og jeg synes, det giver god me-

ning.

Vi følger skriftligt op på de udeståender, der måtte være.

Formanden (Brigitte Klintskov Jerkel):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet ingen har ytret sig imod det.

Side 13

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

Punkt 2. Rådsmøde nr. 4084 (økonomi og finans) den 11. marts 2025

Rådsmøde 4084

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 294 (kommenteret dagsorden)

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Alle sager forelægges til orientering.

1. Konkurrenceevne, simplificering og forbedring af erhvervsmiljøet i Europa:

Omnibusforslaget

−

Politisk drøftelse

KOM (2025) 0084, KOM (2025) 0080, KOM (2025) 0081

EUU alm. del (20241)

–

EUU alm. del

–

svar på spm. 63 om oversendelse af de

danske forslag til opdatering af taksonomiforordningen, CSRD, og direktivet for

due diligence

EUU alm. del (20241)

–

EUU alm. del

–

svar på spm. 64 om oversendelse af

dansk positionspapir omtalt i artiklen ”Fortroligt dokument

afslører: Danmark

arbejder for at udskyde klimakrav til tusindvis af virksomheder”

EUU alm. del (20241)

–

EUU alm. del

–

svar på spm. 65 om, hvorvidt regeringen

er initiativtager til eller underskriver på andre nonpapers, positionspapirer eller

forslag/høringssvar til Kommissionen, som vedrører elementer i det kommende

forslag om den første omnibuspakke, herunder om CSRD-direktivet

EU-note (20241)

–

E 4 (EU-note om Draghirapporten)

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Økofin skal drøfte de nye omnibusforslag, der blev offent-

liggjort den 26. februar 2025.

Det første omnibusforslag indeholder en række omfattende forenklinger af krav til virksomheders

bæredygtighedsrapportering og ansvarlig virksomhedsadfærd

samt en forenkling af EU’s

kulstof-

grænsetilpasningsmekanisme (CBAM).

Forslaget skal levere på Kommissionens mål om at reducere virksomhedernes administrative byr-

der med 25 pct. generelt og med 35 pct. for de små og mellemstore virksomheder.

Forslaget omfatter fire EU-retsakter: direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering

(CSRD), direktiv om bæredygtig og ansvarlig virksomhedsadfærd (CSDDD), taksonomiforordnin-

gen og CBAM.

Ændringerne i CSRD, CSDDD og EU-taksonomien skal bl.a. sikre, at bæredygtighedsrapporte-

ringskravene tilpasses til investorernes egentlige behov, og at rapporteringsforpligtelserne er pro-

portionale med virksomhedernes størrelse og økonomiske aktiviteter.

Forslaget skal bl.a. adressere det nuværende problem med, at mindre underleverandører i større

forsyningskæder pålægges store bæredygtighedsrapporteringsforpligtelser.

Side 14

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

Forslaget lægger konkret op til, at ikrafttrædelsen af CSRD generelt udskydes med 2 år fra 2025 til

2027 eller fra 2026 til 2028 afhængigt af virksomhedens størrelse og kategori, ligesom CSDDD ud-

skydes med et enkelt år fra 2027 til 2028 for de største virksomheder. Dette skal give EU mulighed

for en grundig reduktion af byrderne i de to direktiver.

Omnibuspakken lægger også op til en simplificering af EU’s forordning om

kulstofgrænsetilpas-

ningsmekanismen. CBAM sætter en pris på CO

-indholdet i visse importerede varer fra ikke-EU-

lande. Det drejer sig om importeret cement, aluminium, brint, gødning, elektricitet, jern og stål. Så-

ledes kan CBAM i vidt omfang anses som en told.

Forslaget skal overordnet forenkle CBAM-ordningen. I dag er import af CBAM-varer omfattet af

mekanismen, hvis deres værdi overstiger en grænse på 150 euro. Fremover skal grænsen ifølge

forslaget være baseret på vægt, der er en bedre indikator for CO

-udledninger, end pris er.

Der lægges op til en grænse på 50 ton af de omfattede varer pr. år pr. importør. Det vil kunne juste-

res efterfølgende for at opretholde en målsætning om, at 99 pct. af CO

-udledninger omfattes.

Kommissionen anslår, at ca. 10 pct. af virksomhederne, der i dag er omfattet af CBAM, står for 99

pct. af CO

-udledningerne. Ændringen vil således medføre, at nogle få virksomheder, som dog står

for langt størstedelen af udledningerne, fortsat vil være omfattet af CBAM, mens mange virksom-

heder, som står for relativt begrænsede udledninger, ikke længere vil være omfattet. Dermed redu-

ceres de administrative byrder betydeligt for de virksomheder, der ikke længere vil skulle betale

CBAM-bidrag, mens man fastholder det CO

-reducerende formål med reguleringen.

Derudover lægges der op til at foretage en række tekniske justeringer, som skal forenkle ordningen

til gavn for virksomhederne.

Det andet omnibusforslag, der også blev offentliggjort den 26. februar 2025, ventes ligeledes at

blive en del af drøftelsen på Økofin.

Forslaget ændrer reglerne for EU’s strategiske investerings-

fonde og InvestEU-programmet samt forenkler rapporteringskravene til de virksomheder, der bru-

ger fondene.

Forslaget øger bl.a. EU’s mulighed for at lade EU-budgettet

stille finansielle garantier til strategisk

vigtige investeringer

–

f.eks.

inden for EU’s konkurrenceevne eller den grønne omstilling –

og øger

dermed det samlede investeringsniveau. Forenklingerne er særlig målrettet små og mellemstore

virksomheder, så de ikke unødigt belastes af administrative byrder, som kan risikere at mindske

brugen af fondene.

Det er vigtigt for regeringen at skabe en markant og reel byrdereduktion for virksomheder på tværs

af omnibusforslagene. I forhold til det første omnibusforslag støtter regeringen derfor målsætningen

om at reducere virksomhedernes administrative byrder ved bl.a. at forenkle kravene om bæredyg-

tighedsrapportering uden at gå på kompromis med reguleringens formål om at fremme bæredygtig

og ansvarlig virksomhedsadfærd og at bidrage til den grønne omstilling både i EU og globalt.

Regeringen finder det også vigtigt, at CBAM-forordningen ikke skaber unødige byrder for erhvervs-

livet,

samtidig med at forordningens bidrag til EU’s klimamål, global klimahandling og øvrige ele-

menter i den grønne dagsorden generelt fastholdes.

Side 15

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

I forhold til det andet omnibusforslag er det vigtigt for regeringen at sikre bedre vilkår for mobilise-

ring af private investeringer i EU. Regeringen ser positivt på forslag om bedre og mere målrettet

anvendelse af EU’s strategiske

fonde. Regeringen lægger vægt på, at midlerne målrettes mod at

skabe størst mulig merværdi.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

2. Ændring af direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC9)

−

Vedtagelse

KOM (2024) 0497

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 287 (udvalgsmødereferat side 22 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 17/1-25)

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Økofin vil muligvis på det kommende rådsmøde nå til

enighed om en ændring af direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet

(DAC9). Formålet er, at EU-landenes myndigheder skal udveksle oplysninger fra multinationale

koncerner på basis af OECD’s

(Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling) standard-

skema for selskabernes indberetning, så myndighederne kan føre kontrol med, om de har grundlag

for at opkræve ekstraskat for så vidt angår OECD-aftalen om en effektiv beskatning på minimum

15 pct. Jeg forelagde sagen til mandat den 17. januar 2025.

Regeringen støtter forslaget, herunder at standardskemaet for selskabernes indberetninger lø-

bende skal kunne opdateres af Kommissionen via delegerede retsakter. Enkelte lande ønsker, at

standardskemaet skal opdateres via gennemførelsesretsakter vedtaget af Rådet. Regeringen kan

tilslutte sig den løsning, som der kan opnås enighed om.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 16

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

3. Økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine

−

Udveksling af synspunkter

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Økofin skal igen drøfte de økonomiske konsekvenser af

Ruslands invasion af Ukraine. Drøftelserne ventes bl.a. at have fokus på Ukraines økonomi og fi-

nansieringsbehov. Kommissionen ventes at give en status på udbetalingerne under Ukrainefacilite-

ten og den nye G7-lånepakke, hvor lånene fra EU, USA og de andre G7-medlemmer tilbagebeta-

les med afkastet fra immobiliserede russiske centralbankaktiver.

IMF (Den Internationale Valutafond) og Ukraine vurderede ultimo 2024, at de planlagte udbetalin-

ger fra EU og internationale partnere vil være tilstrækkelige til at dække det estimerede finansie-

ringsbehov på omkring 40 mia. euro i 2025 og 23 mia. euro i 2026. Finansieringsbehovet er dog

forbundet med stor usikkerhed og kan ændre sig afhængigt af udviklingen i den kommende tid. Vi

følger naturligvis fortsat situationen tæt.

Drøftelserne ventes derudover at komme ind på sanktionerne mod Rusland og arbejdet med at

adressere omgåelse af sanktionerne, herunder toldmyndighedernes rolle.

Regeringen støtter fortsat

EU’s ledende rolle i forhold til økonomisk støtte til Ukraine, så længe det

skulle være nødvendigt. Regeringen finder det meget vigtigt fortsat at lægge pres på Rusland ad

sanktionssporet.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

4. Internationale møder: Opfølgning og forberedelse af G20-mødet for finansministre

og centralbankchefer hhv. 26./27. februar og 23./24. april samt IMF’s forårsmøder

−

Orientering

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Jeg henviser til samlenotatet.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

5. Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

−

Vedtagelse

KOM (2020) 0408, KOM (2022) 0231, KOM (2025) 0056

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Siden samlenotatet er blevet oversendt, har Kommissio-

nen også fremlagt en positiv vurdering af en mindre revision af Belgiens genopretningsplan. Ét til-

tag på pensionsområdet justeres med henblik på nedbringelse af administrative byrder. Regerin-

gen kan støtte revisionen på baggrund af mandatet givet i udvalget den 12. maj 2023.

For andre elementer af implementering af genopretningsfaciliteten henviser jeg til samlenotatet.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 17

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

Rådskonklusioner om en skatteforenklingsdagsorden, som understøtter EU’s

konkurrenceevne

−

Godkendelse

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Økofin skal muligvis vedtage rådskonklusioner om for-

enkling af EU’s skatteregler, som understøtter EU’s konkurrenceevne. Rådskonklusionerne ventes

at være meget overordnede og har til formål at rammesætte det videre arbejde med at forenkle

skattereglerne.

Udkastet til rådskonklusionerne lægger op til at starte med en evaluering af direktivet om admini-

strativt skattesamarbejde (DAC) og direktivet om skatteundgåelse på selskabsområdet (ATAD).

Det understreges derfor i udkastet, at forenklingstiltag skal opretholde de opnåede fremskridt i

kampen mod skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning, hvor de to direktiver er helt cen-

trale.

Regeringen støtter udkastet til rådskonklusionerne og arbejdet med at forenkle skattelovgivning til

gavn for danske og europæiske virksomheder. Regeringen finder det samtidig centralt, at de regler,

der er vedtaget for at bekæmpe aggressiv skatteplanlægning og sikre fair beskatning, ikke svæk-

kes.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

7. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 18

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

8. Siden sidst

a) Nationale forsvarsudgifter

Punktet fremgår ikke af dagsordenen, men blev tilføjet under mødet.

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Uden for Økofins formelle dagsorden ventes der at være

en drøftelse om håndteringen af nationale forsvarsudgifter inden for rammerne af EU’s finanspoliti-

ske regler.

Kommissionen ventes snart at fremlægge et udspil om anvendelse af fleksibiliteten i de finanspoliti-

ske regler med henblik på at understøtte en markant stigning i landenes investeringer i forsvar. Der

er ikke umiddelbart lagt op til konkrete beslutninger eller konklusioner på Økofin.

Vi kender ikke Kommissionens udspil, men der ventes lagt op til at anvende den såkaldte nationale

undtagelsesklausul. Med klausulen kan et EU-land anmode om øget spillerum til at øge forsvars-

udgifterne i en afgrænset periode uden at komme i konflikt med reglerne.

Fra dansk side er vi helt enige i, at der er behov for et markant løft af forsvarsinvesteringerne i EU-

landene. Vi har derfor en åben og konstruktiv tilgang og ønsker at finde en løsning inden for reg-

lerne. Der ventes også bred støtte til en løsning inden for reglerne blandt de andre lande. Anven-

delse af den nationale undtagelsesklausul vurderes umiddelbart at være en god løsning, da den

giver mulighed for at løfte forsvarsudgifterne markant inden for reglerne, mens der tages højde for

de enkelte landes konkrete behov og finanspolitiske situation.

Opgaven er at finde en målrettet løsning, så landene kan lave de nødvendige investeringer i for-

svar, samtidig med at man derudover holder styr på finanspolitikken inden for rammerne af reg-

lerne og de planer for finans- og strukturpolitik, som lige er fremlagt af landene og godkendt af Rå-

det.

En målrettet løsning på at få flere midler til forsvar er bedre end en mere generel suspension af de

finanspolitiske regler, der kan lede til markante stigninger i underskud, gæld og renteudgifter og

dermed i sidste ende færre penge til forsvar.

Jeg vil vende tilbage til sagen i forbindelse med kommende Økofin-møder.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 19

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

Punkt 3. Forslag til forordning om en offentlig brugerflade, der er forbundet til

informationssystemet for det indre marked, for erklæringen om udstationering af

arbejdstagere og om ændring af forordning nr. (EU) 1024/2012

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2024) 0531

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2024) 0531

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 294 (kommenteret dagsorden)

KOM (2024) 0531

–

svar på spm. 1 om non-papers og positionspapirer

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Sagen handler om en frivillig fælles e-erklæring til udsta-

tionering af medarbejdere til et andet EU-land.

I øjeblikket har hvert medlemsland sine egne krav og systemer, når en virksomhed i EU vil udstati-

onere en medarbejder. Det kan gøre det bøvlet for virksomhederne at overskue reglerne. Den 13.

november 2024 fremsatte Kommissionen et forslag om at oprette en samlet portal med én fælles

formular. Det er frivilligt at deltage i fælleserklæringen.

Regeringen støtter ambitionen om at reducere administrative byrder for virksomheder ved udstatio-

nering af medarbejdere, men vi vil ikke gå på kompromis med beskyttelsen og rettighederne for ar-

bejdstagere i Danmark. Hvis Danmark skal deltage i en fælles e-erklæring, er det vigtigt, at syste-

met giver de nødvendige oplysninger for effektiv kontrol.

Med de ord vil jeg gå til selve forhandlingsoplægget.

Regeringen

•

støtter forslagets ambition om at reducere administrative byrder for virksomheder.

lægger afgørende vægt på forslagets frivillighed.

lægger stor vægt på, at reglerne i forslaget sikrer, at det eksisterende beskyttelsesniveau

for arbejdstagere kan fastholdes, bl.a. ved at kunne stille krav om de nødvendige oplysnin-

ger til effektiv kontrol.

lægger stor vægt på, at forslaget bidrager til Kommissionens målsætning om at reducere

administrative byrder for virksomheder med 25 pct. og 35 pct. for små og mellemstore virk-

somheder.

lægger stor vægt på, at forslagets anvendelsesområde også omfatter selvstændige er-

hvervsdrivende og betingelserne for udstationering af tredjelandsborgere fra et andet EU-

land.

lægger vægt på, at det igennem forslaget muliggøres at tilknytte dokumenter relevant for

kontrol af udstationeringen elektronisk, samt at det gøres muligt for virksomheder uden for

EU at bruge systemet.

•

Henrik Møller (S):

Der er blevet givet udtryk for bekymringer i forhold til RUT-registeret (register for

udenlandske tjenesteydere). Hvad er status på det? Der bliver snakket om frivillighed, og at vi som

Side 20

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

udgangspunkt skal bruge de modeller, vi har. Der er i hvert fald udtrykt bekymring i forhandlingsop-

lægget i forhold til den del af det.

Søren Søndergaard (EL):

Fagbevægelsen har givet udtryk for bekymring i forhold til RUT-registe-

ret, fordi registeret er et helt afgørende redskab til at forsvare lønmodtagernes vilkår. Derfor har de

lagt op til, at regeringen skulle lægge afgørende vægt på, at forslaget giver plads til at bevare det

danske RUT-register på samme vilkår som i dag. Det vil jeg foreslå at regeringen gør. Hvis regerin-

gen mener, at man sagtens kan bevare registeret på baggrund af de andre dele af forhandlingsop-

lægget, er det jo bare en forsikring til baglandet. Hvis man ikke vil gøre det, åbner det op for, at

danske lønmodtagere og udenlandske lønmodtagere i Danmark kan komme til at undgælde meget

alvorligt for det.

Claus Jørgensen (SF):

Jeg lægger mig i slipstrømmen af Henrik Møller og Søren Søndergaard. Vi

er positive over for, at der bliver lagt vægt på frivillighed, men vi mener også, at det danske RUT-

ret og adgang til dem er essentielle for fagbevægelsen og de danske myndigheders kontrol med

udenlandske virksomheder i Danmark, og derfor bør det have fuldt fokus i forhandlingerne.

Vi bemærker, at regeringen lægger vægt på, at det gøres muligt for virksomheder uden for EU at

bruge systemet. Det synes vi er positivt, og at regeringen oven i det har øje for rekrutteringsmøn-

stre og behovet for at få alle typer af virksomheder med, så håndhævelsen kan følge med over

grænserne.

Regeringen lægger op til at følge Kommissionens målsætninger om kvantitative mål for byrdere-

duktioner. Vi mener, at den del af forhandlingsoplægget bør udgå. Kvaliteten af lovgivningen og

mulighederne for at håndhæve effektivt bør være det bærende i en vurdering af, om der er tale om

reduktioner af administrative byrder.

Vi støtter forhandlingsoplægget.

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Der er tale om et frivilligt forslag. Vi vil fra dansk side kun

tilslutte os forslaget om en fælles e-erklæring, hvis vi kan opretholde det nuværende beskyttelses-

niveau. Vi mener helt klart, at beskyttelsesniveauet er sikret ved, at det er frivilligt, og derfor er det

afgørende, at det er frivilligt.

RUT er generelt Beskæftigelsesministeriets ressort.

Arbejdet med de administrative byrder bør ikke betyde, at kontrollen med området eventuelt bliver

svækket; det kan vi selvfølgelig ikke støtte. Man kan godt finde eksempler på, at man kan gøre det

lidt lettere uden at svække kontrollen, men balancen skal selvfølgelig være rimelig.

Søren Søndergaard (EL):

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) skriver i deres høringssvar:

»FH stiller sig kritisk over for forslaget og finder, at forslaget kan svække den danske kontrol,

hvis det gennemføres i Danmark. FH vil således kun kunne støtte op om forslaget, hvis det gi-

ver plads til det danske RUT-register.«

Side 21

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

De lægger op til, at man skal lægge afgørende vægt på, at det danske RUT-register skal bevares.

Ministeren siger, at det slet ikke er nødvendigt, dels fordi det er frivilligt, og dels fordi regeringen in-

sisterer på, at det eksisterende beskyttelsesniveau skal bevares. Men det skriver man jo ikke i for-

handlingsoplægget. Man lægger afgørende vægt på frivilligheden, og det er fint. Men man lægger

ikke afgørende vægt på, at det eksisterende beskyttelsesniveau skal bevares. Hvorfor gør man

ikke det? Har vi en regering, der

–

i modsætning til de danske lønmodtagere

–

vil kunne acceptere

et forslag, som betyder, at det eksisterende beskyttelsesniveau

ikke

bevares? Jeg forstår ikke, at

denne usikkerhed skal skabes, for det kunne løses så let ved at lægge afgørende vægt på, at det

eksisterende beskyttelsesniveau skal bevares.

Samira Nawa (RV):

Umiddelbart er det et fornuftigt og positivt forslag. Jeg bemærker, at regerin-

gen er meget optaget af frivilligheden. Hvilke overvejelser er der omkring tilslutningen? Vi opfordrer

til, at regeringen søger en bred enighed om anvendelse af dette på tværs af medlemslandene,

netop for at reducere de erhvervsøkonomiske byrder.

Radikale Venstre støtter forhandlingsoplægget.

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Til Søren Søndergaard: Vi ser ikke ens på, om der er

grundlag for den bekymring. Vi tilslutter os forslaget, hvis det ikke svækker beskyttelsesniveauet.

Den frivillige ordning sikrer, at vi kan håndhæve det, og derfor lægger vi afgørende vægt på det. Vi

kan jo selv bestemme, om vi vil anvende det. Jeg kan godt høre, hvor Søren Søndergaard er på

vej hen, og det er helt fair, men det, jeg siger, er, at vi selvfølgelig ikke tilslutter os dette, hvis det

svækker det danske beskyttelsesniveau, og det må være omdrejningspunktet.

Til Samira Nawa: Betingelserne for vores tilslutning ligger i forhandlingsoplægget, og det er, at be-

skyttelsesniveauet skal fastholdes, og at anvendelsen er frivillig. Men det er klart, at man er nødt til

at sørge for, at nogen trods alt tilslutter sig, hvis det skal have en effekt. Idéen med forslaget er jo

udmærket; vi skal bare sørge for, at det ikke undergraver, hvad vi har.

Søren Søndergaard (EL):

Jeg er ikke på vej nogen steder hen, og det er ikke en diskussion mel-

lem ministeren og mig, men en diskussion mellem ministeren og fagbevægelsen. Jeg refererer det,

fagbevægelsen siger. Derfor er det forkert, når ministeren i svaret til Radikale Venstre siger, at det

er en forudsætning for tilslutningen til forslaget, at det forsvarer det eksisterende beskyttelsesni-

veau. Hvis det var forudsætningen for tilslutningen, ville man lægge afgørende vægt på det, men

det gør man ikke. Og det er ikke tilfældigt. Jeg synes, det er ærgerligt, at ministeren vil skabe den

tvivl for lønmodtagerne, for det er jo dem, der går derude og oplever den sociale dumping, som be-

tyder rigtig dårlige vilkår for både udenlandske og danske arbejdere. Vi har lavet RUT-registeret, og

det skal for enhver pris forsvares og helst forbedres. Det bør man lægge afgørende vægt på, og

det beklager jeg at regeringen ikke vil.

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Det er godt, du bliver. Jeg gentager lige de to punkter i

forhandlingsoplægget: Regeringen

•

lægger afgørende vægt på forslagets frivillighed.

lægger stor vægt på, at reglerne i forslaget sikrer, at det eksisterende beskyttelsesniveau

for arbejdstagere kan fastholdes, bl.a. ved at kunne stille krav om de nødvendige oplysnin-

ger til effektiv kontrol.

Side 22

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

Det er rigtigt, at der er forskel på vægtene, men det betyder ikke, at det, Søren Søndergaard anty-

der, kunne ske. Regeringen går ind i forhandlingerne med det udgangspunkt, at forslaget ikke må

undergrave det nuværende beskyttelsesniveau.

Søren Søndergaard (EL):

Dette mandat giver vi ikke kun til denne regering. Vi giver også manda-

tet til en kommende regering. Vi ved ikke, hvordan den kommende regering ser ud, og den kom-

mende regering kan fortolke forhandlingsoplægget, præcis som det står, og ikke som ministeren

tænker. Der står, at der ikke bliver lagt afgørende vægt på, at det danske beskyttelsesniveau skal

forsvares. Der bliver lagt stor vægt på det, hvilket vil sige, at man vil arbejde for det, men at man er

villig til at give sig.

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Jeg tolker det sådan, at du er tilfreds med det, jeg siger.

Formanden (Brigitte Klintskov Jerkel):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet kun Enhedslisten har ytret sig imod det.

Side 23

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

Punkt 4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv (EU)

2022/2464 og direktiv (EU) 2024/1760 for så vidt angår datoerne for fra hvornår

medlemsstaterne skal anvende bestemte krav om virksomheders rapportering og due

diligence i forbindelse med bæredygtighed

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2025) 0080

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2025) 0080

–

Bilag 1 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

svar på spm. 63 om oversendelse af de danske forslag til

opdatering af taksonomiforordningen, CSRD, og direktivet for due diligence

EUU alm. del (20241)

–

svar på spm. 64 om oversendelse af dansk positionspapir

omtalt i artiklen ”Fortroligt dokument afslører: Danmark arbejder for at udskyde

klimakrav til tusindvis af virksomheder”

EUU alm. del (20241)

–

svar på spm. 65 om, hvorvidt regeringen er initiativtager

til eller underskriver på andre nonpapers, positionspapirer eller

forslag/høringssvar til Kommissionen, som vedrører elementer i det kommende

forslag om den første omnibuspakke, herunder om CSRD-direktivet

Formanden (Brigitte Klintskov Jerkel):

Vi er flere ordførere i udvalget, som forholder os kritisk

over for behovet for at forelægge forslaget til forhandlingsoplæg, så kort tid efter det er blevet frem-

sat af Kommissionen, og da det stadig kun findes på engelsk. Det giver Europaudvalgets medlem-

mer meget lidt tid til at sætte sig ind i substansen og hermed udøve vores parlamentariske kontrol.

Jeg vil derfor gerne have, at ministeren mundtligt uddyber, hvordan Rådet skal kunne forhandle og

fastlægge sin position på så vigtigt et forslag, når det stadig ikke findes på alle officielle EU-sprog.

Jeg vil også gerne høre, om ministeren kan bekræfte, at Europa-Parlamentet også vil behandle for-

slaget efter en lignende hasteprocedure, selv om forslaget kun foreligger på engelsk.

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Vi har givet en skriftlig begrundelse for den tidlige fore-

læggelse af forslaget. Forslaget er fremsat i onsdags den 26. februar 2025, og jeg er helt enig i, at

det er kort tid siden. Det er gjort i den bedste ånd; vi vil gerne have en drøftelse om det med udval-

get. Forslaget handler om at trykke på pauseknappen for den bæredygtighedsrapportering, der er

ved at blive rullet ud. Vi vender tilbage, når vi når til de substantielle ændringer. Årsagen til den tid-

lige forelæggelse er også, at vi forstår på det polske formandskab, at de vil hurtigt ud over step-

perne med forslaget, og derfor er det vigtigt, at vi har en drøftelse af det i dag.

Konkret lægges der op til at udskyde ikrafttrædelsen af næste rul af virksomhedernes bæredygtig-

hedsrapportering (CSRD) med 2 år til 2027. Regler for ansvarlig virksomhedsadfærd

–

også kendt

som due diligence

–

udskydes med 1 år til 2028.

Forslaget er en del af Kommissionens første simplificeringspakke, der blev præsenteret så sent

som i onsdags.

Min holdning kan siges

meget klart: EU’s CSRD-krav

spænder ben for den grønne omstilling. Målet

er vigtigt; vi

skal styrke EU’s grønne konkurrencekraft,

men midlerne til at nå målet har udviklet sig

Side 24

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

til et bureaukratisk monster. Det koster hvert år dansk erhvervsliv milliarder. Det går ikke, og det

hæmmer den grønne omstilling.

Derfor skal kravene reduceres dramatisk. Samtidig skal indberetningerne simplificeres og gøres

lettere at håndtere for erhvervslivet

–

fuldstændig som Draghirapporten også påpeger, at fremtidig

EU-regulering bør formes.

Hvis vi ikke fjerner grønt bureaukrati og bøvl, mister vi det nødvendige tempo i den grønne omstil-

ling. Vi taber investeringer, innovation og kampen om de nye teknologier.

Verden er forandret. Der er krig i Europa, og europæisk konkurrenceevne sakker bagud. Det er

vigtigt, at vi laver regler, der virker i en ny tid. Derfor er mindre grønt bøvl og bureaukrati lig med

mere tempo på grøn omstilling og grøn konkurrencekraft.

Vi må reagere hurtigt, og det er der heldigvis enighed om blandt mine europæiske kolleger. Jeg vil

gerne rose von der Leyen for at tage det meget seriøst.

Forhandlingerne om udskydelse kommer til at gå hurtigt, og Rådets generelle indstilling kan beslut-

tes inden for få uger. Derfor kommer jeg allerede med sagen til jer nu.

I dag har 80 store danske virksomheder allerede rapporteret om bæredygtighed i deres årsrapport,

og over 2.000 flere skal gøre det for dette regnskabsår. Der er derfor mange danske virksomheder,

som har brug for klarhed over, hvilke regler de skal følge. Derfor er pauseknappen afgørende lige

nu.

Meningen med rapporteringen var at skabe grønnere virksomheder og tiltrække mere grøn kapital

til flere grønne investeringer, men det står klart, at rapporteringen ikke virker efter hensigten. Der er

flere eksempler, hvor både omfang og format af rapporteringen er blevet alt for omfangsrig og bøv-

let for virksomhederne. Det er tydeligt for enhver, at det ikke skaber grønne resultater.

F.eks. er der i miljøstandarderne over 300 datapunkter, som er tekstbaserede. At virksomhederne

skriver fristil i deres miljørapportering, gør det ikke lettere at sammenligne virksomhederne. Det

skaber bøvl og byrder, og det koster vores virksomheder kassen.

I virksomheden Jeudan har bæredygtighedsrapporteringen kostet et tocifret millionbeløb og ført til

en årsrapport på 120 ekstra sider. I Ørsted er årsrapporten blevet over 250 sider, hvor bæredygtig-

hed fylder 100 af dem. Velux har brugt flere millioner på rapportering, konsulenter og revision

–

penge, som i stedet kunne bruges på grøn omstilling.

Det er godt, at Kommissionen indser, at de mange regler simpelt hen ikke lever op til de gode in-

tentioner bag dem. Det er vand på erhvervslivets grønne mølle, så de nu kan koncentrere sig om

reelt at skabe forandring.

Fremadrettet skal vi have bæredygtighedsrapportering, der er gennemskuelig og sammenlignelig,

så vores grønne virksomheder kan skille sig positivt ud og investorer nemt kan vide, hvor de kan

investere grønt.

Derfor foreslår vi, at vi fremadrettet fokuserer på at gøre rapporteringen digital, standardiseret og

automatiseret. På den måde er det både nemt for virksomhederne og myndighederne at kontrol-

lere, at reglerne bliver overholdt, ikke mindst på tværs af hele EU.

Side 25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

Regeringen

•

støtter forslaget.

lægger stor vægt på at udskyde bæredygtighedsrapporteringen, så der gives den nødven-

dige tid til reelt at reducere byrderne i de følgende simplificeringsretsakter.

lægger stor vægt på, at udskydelse sikrer lige konkurrencevilkår mellem lande, der har

–

og ikke har

–

implementeret CSRD.

Claus Jørgensen (SF):

Vi synes, at fristen har været alt for kort. Er det ikke muligt at skubbe fore-

læggelsen til om 14 dage, hvor vi har møde igen, så vi har god tid til at vende det med bagland og

vores europæiske kollegaer?

Christian Friis Bach (V):

Jeg er enig med ministeren i, at det haster. Proceduremæssigt er det ær-

gerligt, at det sker så hurtigt, men vi er glade for, at Kommissionen og ministeren rykker på det. Vi

har i udvalget haft drøftelser om det, også med europaparlamentarikerne i fredags den 21. februar

2025, hvor vi bl.a. også drøftede emballagedirektivet, som jeg har personlige erfaringer med, og

jeg mener, at det er implementeret på en måde, der gør det meget bureaukratisk. Vi har i Venstre

også haft drøftelser med store virksomheder, der alle sammen kalder på det her. Nogle af dem an-

fører, at de har gennemført det, og derfor vil de konkurrencemæssigt faktisk blive stillet svagere,

hvis kravene bliver lempet, men de taler stadig for simplificeringen af reglerne.

Målet er en reduktion i byrderne på 25 pct. for alle virksomheder og 35 pct. for de små og mellem-

store virksomheder over de kommende år. Kunne man fra regeringens side forestille sig, at man

pressede på for at få stillet konkrete krav til Kommissionen for regelforenklingen?

Mange store virksomheder bliver certificerede i en række certificeringsordninger, og derudover skal

de rapportere. Det giver ikke mening. Kunne man i samarbejde med danske virksomheder vende

det om, så man kan blive fritaget fra rapporteringskravene, hvis man har en certificering, som giver

mening for virksomheden, og som opfylder kravene til bæredygtighed? Det ville være en enkelt

måde at vende det om på, for virksomhederne går selv ind i certificeringsordningerne, på baggrund

af hvad de føler er meningsfyldt, mens de står af på den tunge rapportering.

Formanden (Brigitte Klintskov Jerkel):

Jeg vil gerne først og fremmest have afdækket Claus

Jørgensens spørgsmål, og jeg savner stadig svar på mine to spørgsmål. Vil ministeren mundtligt

uddybe, hvordan Rådet skal kunne forhandle og fastlægge sin position på så vigtigt et forslag, når

det stadig ikke findes på alle officielle EU-sprog? Og kan ministeren bekræfte, at Europa-Parla-

mentet også vil behandle forslaget efter en lignende hasteprocedure, selv om forslaget kun forelig-

ger på engelsk?

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Til Claus Jørgensen: Det kan ikke vente, for det er vores

klare fornemmelse, at det polske formandskab vil trække af på det nu.

NOT

Til formanden: Alle sprogversioner kommer den 3. marts 2025 [efterfølgende

har Erhvervsministe-

riet sendt en berigtigelse med oplysning om, at retsakten ventes offentliggjort på dansk den 3. april

2025].

Vi har ikke viden om proceduren i Europa-Parlamentet på nuværende tidspunkt. Det kan vi

vende tilbage til.

Side 26

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

Til Christian Friis Bach: De konkrete krav til rapporteringer kommer i anden fase. Dette forslag

handler eksplicit om at trykke på pauseknappen for den videre implementering, så der netop bliver

tid til en drøftelse af, hvad de fremtidige indberetninger skal bestå af.

Alexander Ryle (LA):

Vi støtter ikke forhandlingsoplægget, og det skyldes egentlig ikke, at vi nød-

vendigvis er imod indholdet. Det skyldes, at jeg ikke har haft mulighed for at læse det og diskutere

det med min gruppe. Derfor kan jeg ikke støtte et forhandlingsoplæg. Det er blevet sendt meget

sent, endda mens halvdelen af udvalget var på vej hjem fra en udvalgsrejse, så nogle af os har

først haft mulighed for at kigge på det meget sent i går aftes. Og som formanden siger, er forslaget

ikke kommet i en dansk sprogudgave, så selv hvis man har læst det, har man læst det på et andet

sprog, hvilket skaber risiko for, at der er elementer, man ikke helt har forstået.

Jeg er sikker på, at regeringen nok skal få et flertal for forhandlingsoplægget, for sådan er det jo

her i udvalget; selv hvis regeringen ikke har flertal i Folketinget, vil der næsten altid være et flertal

her, fordi de nordatlantiske mandater, løsgængere og andre, der ikke har en plads i udvalget, auto-

matisk tæller med.

Vi kan muligvis støtte forhandlingsoplægget, hvis ministeren kommer tilbage til udvalget med for-

handlingsoplægget senere.

Samira Nawa (RV):

Jeg tilslutter mig bemærkningerne om proceduren. Det har vanskeliggjort mu-

ligheden for at sætte sig tilstrækkeligt ind i substansen og forberede de rette spørgsmål. Vi bakker

varmt op om byrdelettelser, men jeg ærgrer mig enormt meget over, at det skal gå ud over bære-

dygtighedskriterierne.

80 virksomheder har allerede iværksat arbejdet. Hvordan stiller det de virksomheder?

Jens Henrik Thulesen Dahl (DD):

Vi har haft under 24 timer til at forholde os til forslaget, og det

sætter ikke mig i stand til at give mandat til noget som helst. Ministeren siger, at der allerede den 3.

marts 2025 vil være en dansk version. Jeg kan ikke se andet, end at der burde være mulighed for

at tage mandatet senere. Som det er nu, kan Danmarksdemokraterne ikke bakke op om mandatet.

Henrik Møller (S):

Socialdemokratiet bakker op om, at vi nu får taget fat på dagsordenen i forhold

til regelforenkling. Der er selvfølgelig risiko for, at man lemper på nogle områder, når man laver re-

gelforenklinger, men det er en forudsætning for at kunne komme videre. Og det er en konsekvens

af, at vi igennem årene er blevet trætte af, at rigtig meget af reguleringen kræver uforholdsmæssig

mange ressourcer. Derfor kan vi bakke op om forhandlingsoplægget.

Claus Jørgensen (SF):

Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at det ikke kan blive skubbet. Processen

er alt for hurtig.

Ministeren siger, at formålet med forslaget er at rydde op i det grønne bøvl. Men formålet er jo at

komme af med det sorte bøvl. Der er kommet et nyt Europa-Parlament og en ny Kommission, som

ser anderledes på tingene, end da det blev vedtaget for meget kort tid siden, og med en udsæt-

telse kan man frygte, at regelforenklingerne kommer til at lempe alt for meget.

Vi synes, der er en slingrekurs fra regeringens side. Tidligere blev der argumenteret for, at man

med disse regler kunne gøre Danmark endnu mere til et foregangsland og give Danmark konkur-

Side 27

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

rencefordele, fordi vores virksomheder rent faktisk har styr på deres forsyningskæder. Nu er kon-

kurrenceevnedagsordenen dukket op, og den er vigtigst for alle, og pludselig er det ikke en konkur-

rencefordel. Det synes vi er rigtig ærgerligt, og vi frygter, at kravene går fløjten, når regelforenklin-

gerne skal forhandles de næste 2 år.

Mange virksomheder er i gang.

Der er også virksomheder og ngo’er, der har ytret bekymring om,

hvad dette forslag kommer til at føre til. 60 ngo’er er sammen med virksomheder som IKEA, Pata-

gonia, Hennes & Mouritz og Decathlon bekymrede for, at det hele bliver udvandet i løbet af de næ-

ste 2 år, hvis man sætter det på pause. Kæmpe virksomheder som Mars, Nestlé og Unilever har

også ytret bekymring for, at forenklingen kan blive til en lempelse af kravene.

Jeg er ikke enig med ministeren i, at det spænder ben for den grønne omstilling. Tværtimod er det

med til at sikre, at den grønne omstilling sker. Det afspejler, at regeringen løber efter de sorte

drenge i Parlamentet og Kommissionen. Vi støtter ikke forhandlingsoplægget, og vi beklager denne

udvikling.

Søren Søndergaard (EL):

Hvis vi tager stilling til mandatet, gælder reglerne for mandatgivning,

nemlig at alle, der ikke er til stede, støtter regeringen. Men om vi tager stilling til mandatet, afgør

udvalget. Ingen tvinger os til at tage stilling til mandatet.

Jeg synes, dette rejser en meget stor diskussion. Er det sådan, at skiftende regeringer i Danmark

hopper, når EU siger »hop«, og når de et år efter siger »fald ned«, så falder man ned? Alt det, mini-

steren latterliggør nu, har den danske regering tidligere ønsket at få indført og bedt om udvalgets

opbakning til. Efter ganske kort tid

–

helt præcist 3 år

–

siger EU, at det er alt for bureaukratisk, og

at det ødelægger virksomhederne osv., og nu siger regeringen, at det er helt galt og det må laves

om. Det rejser nogle ret grundlæggende spørgsmål om, hvad grundlaget er for de beslutninger, vi

træffer. Kan det virkelig være rigtigt? Man kan sagtens argumentere med, at tiden har forandret sig.

Menneskerettighedskrænkelserne er godt nok ikke blevet mindre, og behovet for grøn omstilling er

heller ikke blevet mindre. Man kan offentligt sige, at det ikke er så vigtigt at forsvare menneskeret-

tighederne og sikre grøn omstilling, fordi vi synes, noget andet er vigtigere, og derfor vil man

slække på kravene. Men man kan ikke bruge argumentet om, at man vil sikre nøjagtig det samme,

som vi hele tiden har villet, nemlig konkurrenceevnen, men nu skal vi gøre det på en helt anden

måde. Det hænger ikke sammen. Hvorfor har man oprindelig stemt for disse forslag, når regerin-

gen nu giver udtryk for, at de er så åbenlyst tåbelige?

Hvad vil udskydelsen egentlig betyde? Midt i vadestedet, hvor nogle har lavet en kæmpe indsats,

flytter man nu rundt på det og siger, at resten ikke skal lave en kæmpemæssig indsats. We Mean

Business Coalition (WMBC), som er en større koalition af klimainteresserede erhvervsorganisatio-

ner, udtalte forleden:

»At udvande reglerne vil i sidste ende gavne efternølerne, som søger at beskytte mindre bære-

dygtig forretningsadfærd på bekostning af virksomheder, der allerede har investeret i forsvarlige

og fremsynede forretningsmodeller.«

Forsvarer vi de mindre fremsynede mod de mere fremsynede? Forsvarer vi de svinende mod dem,

der har valgt at holde op med at svine? Bliver det resultatet af dette forslag?

Lægger regeringen op til også at støtte de andre elementer i omnibuspakken?

Side 28

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

Brigitte Klintskov Jerkel (KF):

Jeg kan tilslutte mig kritikken af den meget sene fremsendelse af

forhandlingsoplægget, der har gjort det umuligt at nå at forholde sig til det, der står med småt, som

man skal være opmærksom på. Samtidig med det foreligger forslaget ikke i en dansk sprogversion,

hvilket gør det endnu sværere hurtigt at kunne sætte sig ind i sagen. Det Konservative Folkeparti

støtter heller ikke forhandlingsoplægget på baggrund af den meget korte tidsfrist på under 24 timer.

Vi har ikke kunnet sætte os grundigt nok ind i forslaget eller række ud for at drøfte sagen med an-

dre uden for Christiansborg.

Formanden (Brigitte Klintskov Jerkel):

Til Søren Søndergaard: Regeringen vurderer, hvilke sa-

ger der ønskes mandat på og hvornår. Men jeg er enig i, at det er uhensigtsmæssigt på grund af

den meget korte tidsfrist.

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Forslaget blev fremsat onsdag eftermiddag, og vi har ar-

bejdet, så sveden har sprunget, for at skabe et overblik og så hurtigt som muligt at få det over til jer.

Det er baggrunden for, at vi nu kommer med et ønske om en tilslutning til, at Danmark støtter pau-

seknappen. Det handler ikke om forhandlinger af substansen

–

som er meget relevante

–

heller

ikke den øvrige del af den samlede omnibuspakke.

Til Christian Friis Bach vedrørende konkrete krav: Vi har svaret på et spørgsmål, hvor vi har sendt

et papir over med regeringens umiddelbare tanker om, hvordan det skal forme sig i fremtiden. Vi

kommer til at vende tilbage til det, og vi kommer til at tage stilling til et mandat på indholdet af de

fremtidige rapporteringskrav senere.

Christian Friis Bach spørger, om man kan tænke certificeringer med. Det vil jeg gerne undersøge.

Der har været en diskussion om, om der er overlap i den samlede EU-regulering på området, og

det er vist konstateret, at det er der. Det er en af årsagerne til, at man godt kan få ryddet lidt op.

Lad os vende tilbage til diskussionen om certificeringer på et senere tidspunkt; det vil jeg meget

gerne være med til at se på.

Til Samira Nawa: Der er i forslaget ikke lagt op til at sætte ikrafttrædelsen på pause for de virksom-

heder, der allerede rapporterer, så de fortsætter med deres arbejde, og det er de fleste vist også

indstillet på. Nogle af dem mener, at det har været bøvlet at komme dertil, men de er i gang. Ret-

færdigvis skal det siges, at det fungerer; målene er rigtige og gode, og der bliver investeret massivt

i det. Men verden har forandret sig, og man er nødt til at se på, hvordan man har fået det tilrette-

lagt.

Til Claus Jørgensen: Jeg er helt enig i målene på området, og det ligger helt i forlængelse af Drag-

his rapport, at vi skal være grøn førernation og have aktiveret mere privat grøn kapital. Men de virk-

somheder, der udtaler sig om det, er jo ikke kulsorte virksomheder. Det er eksempelvis Ørsted, Ve-

stas og Velux, altså store danske grønne dynamoer. De har givet udtryk for, at det er bøvlet for

dem at rapportere på baggrund af disse krav. Man har fået indrettet det på en måde, som ikke er

en typisk dansk måde at afrapportere på. Måden, vi afrapporterer til myndigheder på i Danmark, er

automatiseret, digitaliseret og simplificeret. De kriterier går vi ind i denne diskussion med. På EU-

plan er der over 300 eksempler på, at man selv skal skrive, hvordan man overholder kravene. Hvis

man gerne vil have sammenlignelighed, gennemskuelighed og mulighed for at gøre det til en grøn

konkurrencefordel, skal man indrette det på en langt simplere måde. Det er ikke simpelt i dag, og

Side 29

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

derfor bruger virksomheder usædvanlig mange ressourcer på revisorer, advokater osv. for at få lov

til at rapportere. Virksomhederne spørger jo sig selv: Med hvilket formål? Det er man nødt til at rea-

gere på.

Jeg har sagt gentagne gange på rådsmøder, at vi står med en udfordring i forhold til bøvl og bu-

reaukrati generelt, og vi har også peget på det grønne område tidligere. Vi kan jo ikke blive ved

med at holde taler om, at amerikanerne innoverer, kineserne farer derudad, og Europa regulerer

uden at gøre noget ved det. Derfor er det efter min opfattelse rigtigt at tage diskussionen nu og

trykke på pauseknappen for at sikre, at vi rammer plet, når det lander, for det er blevet for skævt.

Så det handler ikke om at give mere sort bøvl og fjerne det grønne

–

tværtimod handler det om, at

vi rydder op i det for at gøre det mere sammenligneligt og gennemskueligt, så vi gør europæiske

investeringer langt mere grønne og konkurrencedygtige. Samtidig får man forløst den investerings-

vilje i det grønne, der rent faktisk er i erhvervslivet. Dansk erhvervsliv har jo taget stilling til, at de

gerne vil investere grønt, men vi har lagt en vej for dem, som er belagt med usædvanlig mange

bump.

Til Søren Søndergaard: Vi støttede det oprindelige forslag, fordi det var godt og sigtet var rigtigt.

Men da vi støttede det, vurderede Kommissionen, at implementeringsomkostningen for EU samlet

set er det samme, som det nu viser sig er være alene for Danmark. Regeringen er helt enige i må-

lene om, at vi skal være grønne og konkurrencedygtige, vi skal have mere fart, og vi skal have akti-

veret privat kapital i grønne investeringer, men dette projekt er et godt eksempel på, hvordan det

skrider. Virkeligheden er, at de erhvervsøkonomiske omkostninger i Danmark nu er på niveau med

det, Kommissionen vurderede ville være omkostningerne for hele EU. Man kan godt sige, at man

ikke synes, det er et problem, men det er det vel, ikke mindst når vi lever i en verden, hvor der er

kamp om ressourcer og teknologier. Draghi skriver fra første til sidste side om vigtigheden af, at vi

skal være helt fremme konkurrencemæssigt og investere privat kapital i de grønne virksomheder.

Der er behov for at få trykket på pauseknappen, så vi kan få diskuteret, hvordan vi får projektet ret-

tet op.

Christian Friis Bach (V):

Jeg vil gerne kommentere på debatten om, at vi er blevet taget på sen-

gen, at vi er fuldstændig uforberedte, og at regeringen svigter: Vi har diskuteret det adskillige

gange i udvalget. Vi ved, at omnibusforslaget kommer. Vi har diskuteret Draghirapporten. Vi har

haft indgående drøftelser om regelbyrder. Så vi har jo været forberedt på, at der ville komme et for-

slag, og mange af os har også anerkendt behovet for, at der skulle ske noget. Nu kommer der så

et forslag, som udelukkende er en pauseknap for at sikre en god diskussion om, hvordan man får

implementeret bæredygtighedsrapportering, for man har gjort det på en måde, som har påført er-

hvervslivet alt for store byrder. Så synes jeg, vi skulle slå til. Jeg kan godt forstå, at nogle partier er

nervøse for, at kravene til bæredygtighed bliver svækket, men Liberal Alliance og Det Konservative

Folkeparti svigter på grund af procedurespørgsmål. Det er overraskende. Jeg synes, at man skal

anerkende og respektere, at regeringen rykker så hurtigt som overhovedet muligt.

Claus Jørgensen (SF):

For os at se er det ikke bare en pauseknap. Vi siger jo ja til, at vi skal revi-

dere noget, vi for meget kort tid siden var enige om. Det var det, vi skulle, for at få den grønne om-

stilling, og vi skulle have vores virksomheder til at have styr på deres aktiviteter og deres medarbej-

Side 30

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

dere med hensyn til menneskerettigheder osv. Dette forslag er en udskydelse af den grønne om-

stilling, og med de vinde, der blæser i Europa, hvor den grønne omstilling ikke ligger øverst på li-

sten længere

–

det kan godt være, at Danmark stadig vil holde fanen højt, men det nytter jo ikke ret

meget, hvis de andre lande vil noget andet

–

risikerer vi, at det bliver udvandet. Så vi stemmer som

sagt ikke for dette forslag.

Nogle virksomheder i Danmark har investeret for at kunne følge disse regler. I samlenotatet er det

nævnt, hvor mange millioner milliarder det koster. Det har nogle virksomheder haft som udgifter, og

nu får de ikke den fordel, som de troede, det havde, og det kan have konsekvenser for dem. Er der

nogen tanker om, hvordan vi kan hjælpe dem? Er der nogen puljer, de kan få dækket nogle af de

omkostninger fra? Slingrekursen gør det jo vanskeligt at være virksomhed og investor, for man ved

ikke, om det, man har investeret i, holder.

Samira Nawa (RV):

Radikale Venstre støtter ikke forhandlingsoplægget i dag på grund af proces-

sen. Jeg kan ikke afvise, at vi godt ville kunne støtte indholdet, da det netop handler om at lette byr-

der og at regelforenkle for virksomhederne. Men på så kort tid har det været svært at grave dybt

nok ned i, hvad det kommer til at koste for den grønne omstilling.

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Til Claus Jørgensen: Erhvervslivet har ikke jublet helt

vildt over den måde, det har udviklet sig på. De har givet udtryk for, at de er helt klar på at investere

mere grønt, men omkostningerne i Danmark svarer til det, Kommissionen oprindelig vurderede ville

være omkostningerne for hele EU. Jeg har ikke printet virksomhedernes årsrapporter ud, for det er

alenlange lister med alle mulige ting, som de både skal krydse af på og skrive fristil omkring. Det er

meget, meget voldsomt. Det er blevet meget mere omfattende, end man regnede med i starten.

Det handler ikke om at stække den grønne omstilling, men om at gøre det grønne valg nemmere,

enklere og mere gennemskueligt for virksomhederne. Der er ikke tale om, at man nu har bundet

dansk og europæisk erhvervsliv ind i en grøn spændetrøje, og hvis man slækker på den, så vælter

alt det sorte ud af dansk erhvervsliv. Hvis man lytter til, hvad der bliver sagt, er det jo ikke det, virk-

somhederne siger. Dansk erhvervsliv er i grønne internationale førerpositioner, og de vil have mu-

lighed for at investere mere i det grønne. De vil have mulighed for at blive langt mere konkurrence-

beredte, og de vil have mulighed for at stå stærkere i konkurrencen med en revision af det. Men

forudsætningen er, at virksomhederne kan gennemskue reglerne, og at det, der bliver indrapporte-

ret, er gennemsigtigt, gennemskueligt og kan bruges til at styrke den grønne konkurrencefordel.

Problemet er, at det gør det ikke i dag. Der er flere eksempler på, at det ikke fungerer. I Jeudan har

man eksempelvis bremset tiltag vedrørende energioptimering i ejendomme samt øget brug af gen-

anvendelse af indretnings- og vedligeholdelsesopgaver for at kunne leve op til rapporteringskra-

vene.

Tallene i sig selv må trods alt gøre et indtryk, også på SF. Omkostningerne for Danmark har vist

sig at være på niveau med, hvad man vurderede ville være omkostningerne for hele EU. Det er et

voldsomt omfang, og det må da gøre indtryk, hvis vi gerne vil have, at dansk erhvervsliv skal stå

bedre i den grønne konkurrence. Lige nu bliver det blokeret. Vi må have klare mål og midler, der er

til at håndtere, og som sikrer sammenlignelighed og gennemskuelighed. Hvis det ikke gør indtryk,

at omfanget af erhvervsøkonomiske omkostninger er steget så meget, siden vi tog stilling til det, er

Side 31

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

det fair nok, men jeg synes, det er et problem, for jeg vil gerne have, at dansk erhvervsliv står stær-

kest muligt i den grønne konkurrence. Vi er stærke, men reglerne er en barriere for, at vi kan

komme til at udnytte den styrkeposition i den verden, vi er i nu. Derfor går vi ind i det. Forudsætnin-

gen for, at vi kan drøfte det, er, at vi trykker på pauseknappen, og derefter tager vi en diskussion

om, hvordan det skal indrettes. Det kommer vi tilbage til.

Claus Jørgensen (SF):

Jeg har arbejdet med den grønne omstilling i 20 år, og det virker, når man

stiller krav. Med frivillighed sker det ikke. Vi går også ind for forenkling, hvor det kan lade sig gøre,

men det her er sket i løbet af meget kort tid, andre vinde blæser i Europa, og derfor vil man lave om

på det. Én ting er, hvad man siger, noget andet er, hvad man gør. Jeg vil give et råd til ministeren:

Man skal ikke kun lytte til, hvad der bliver sagt, man skal også se, hvad der bliver gjort. Spørgsmå-

let er, om virksomhederne vil gøre disse ting, hvis ikke de bliver bedt om at gøre det, for historien

viser, at der skal tvang til, for at få dem til at holde op med at være sorte.

Søren Søndergaard (EL):

Det er verdens ældste nyhed, at EU er en bureaukratisk maskine, og at

lovgivning og regler fra EU kræver et enormt bureaukrati. Det vidste man også, da det blev indført.

Det er ikke bare en udskydelse for at lave andre krav, der når de samme mål. Så følger man i hvert

fald ikke ret godt med i, hvad Macron, von der Leyen og en hel række andre siger. Macron siger

f.eks., at vi i den nuværende situation bliver nødt til at udskyde målene. Det vil sige, at pausen skal

bruges til at regulere målene, og det er det alvorlige. Hvorfor skriver man ikke i forhandlingsoplæg-

get, at udskydelsen ikke må få konsekvenser for hastigheden i den grønne omstilling?

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Til Søren Søndergaard: Det korte svar er, at vi kommer

til at drøfte det senere. Nu trykker vi på pauseknappen for at udskyde implementeringen, fordi vi

kan se, at det har fået et temmelig voldsomt omfang. Den konkrete indretning af den fremtidige

rapportering kommer vi til at drøfte senere.

Til Claus Jørgensen: Jeg er enig i, at man skal stille krav til virksomhederne, og at meget af den

grønne omstilling herhjemme på mange områder har skabt verdensledende førerpositioner inden

for den grønne industri. Vi er langt foran andre, og reguleringer, efterspørgsel og markedet er gået

hånd i hånd. Men man skal være opmærksom på, at udviklingen, siden vi sagde ja til forslaget, er

temmelig voldsom. Udviklingen har betydet, at virksomhederne ikke synes, at det bidrager til deres

grønne konkurrenceevne i det omfang, som vi har stillet i udsigt, og som kunne være godt. Det er

det, der er problemet. Så det er ikke et spørgsmål om, om vi skal sætte en kæp i hjulet på den

grønne omstilling. Jeg er helt med på, at der er folk i Europa-Parlamentet og andre parlamenter i

Europa, der mener det, men det mener regeringen ikke. Regeringen mener, at vi skal stille dansk

erhvervsliv bedre i konkurrencen om at tiltrække grønne investeringer, skabe grønne arbejdsplad-

ser og grøn eksport, og det tror jeg ikke vi er uenige om.

Man må jo indstille sig på, at vi lever i et demokrati. Selv ikke i et demokrati kan man fastfryse eksi-

sterende lovgivning. Derfor kunne det måske være strategisk klogt, at man trods alt udnyttede det

momentum, der er for den grønne omstilling. Ursula von der Leyen og Kommissionen siger netop,

at dette er forudsætningen for, at Europa kan blive stærkere, og at Europas konkurrencekraft kan

blive øget i den verden, vi lever i, hvor der er mere konkurrence om de grønne teknologier, hvor

der er statsstøtte på bordet, og hvor antallet af handelshindringer stiger. Det er også det, der står i

Side 32

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

Draghis rapport: Vi skal sørge for at få mere privat kapital ind i grønne teknologier. Men forudsæt-

ningen for, at det kan lade sig gøre, er, at tempoet kommer op og byrderne kommer ned. Hvis det

kan lade sig gøre, kan det bidrage til, at Europa kommer længere frem i den grønne omstilling

–

modsætning til nu, hvor man godt kan få den opfattelse, at det er revisorer, der tjener mest på det.

Virksomhederne synes ikke, at det bidrager til den grønne omstilling, for de bruger penge på noget,

som de kunne have brugt på den grønne omstilling.

De spørgsmål er vi nødt til at forholde os til nu. Det haster. Forslaget er til behandling nu, og derfor

er vi kommet med pauseknappen. Vi kommer til at vende tilbage til indholdet af det, og der kan vi

diskutere, om man på miljøområdet skal have over 300 felter, som man skal udfylde i fristil. Hvis

man vil det, hvordan vil man så garantere, at virksomhederne kan sammenlignes, og hvordan får vi

overhovedet grøn konkurrence ud af det? Forudsætningen for, at indberetningerne kan bruges, er

jo, at de kan være med til at understøtte konkurrence, at det skaber gennemsigtighed, gennemsku-

elighed, og at folk, der gerne vil investere, kan sammenligne virksomheder. Men det er vanskeligt

nu med den måde, det har udviklet sig på. Danmark er en lille åben økonomi med store grønne

styrkepositioner. Hvis de skal stilles bedre, skal vi ikke lægge bump på vejen for dem og deres øn-

ske om at komme længere frem i bussen i forhold til grønne investeringer.

Claus Jørgensen (SF):

I siger ja til denne pauseknap, og så skal der forhandles bagefter. Vil mini-

steren ikke anerkende, at der er risiko for, at det bliver udvandet med de vinde, der blæser hen

over Europa?

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Vi lever i et demokrati. Det er politik. Jeg kan da godt

høre, at der er folk i Europa-Parlamentet, der er uenige med regeringen i, hvordan vi skal forcere

den grønne omstilling. Det er der også her i lokalet. Så det er ikke noget nyt. Man kan ikke tro, at

man i et demokrati bare kan fastfryse lovgivning. Så det kunne være klogt at læne sig op ad det,

Draghi skriver, hvis man gerne vil den grønne omstilling. Det kunne være, man skulle læne sig op

ad, at grønne virksomheder siger, at det forhindrer deres grønne omstilling, det skaber uigennem-

sigtighed og uigennemskuelighed, og at de faktisk er enige i, at vi skal rydde op i det, fordi de

gerne vil forløse noget af den privatkapital, som de er klar til at investere grønt. Det er det momen-

tum, der er. Det er ikke, at det hele skal rulles tilbage, og at det hele skal være sort. Investeringsvil-

jen er der. Problemet er, at deres konkurrencebetingelser bliver svækket af den måde, det har ud-

viklet sig på. Så vi skal have gjort det mere enkelt, mere gennemskueligt, mere sammenligneligt og

automatiseret indberetningsmæssigt, som vi i øvrigt gør i Danmark. Det skal vi gøre, for så kan vi

udnytte den fordel, vi har i dansk industri, fordi vi er længere fremme end andre lande, når det

handler om grønne teknologier og investeringer. Lige nu kan man godt se, at det er vanskeligt for

dem at få den konkurrencefordel ud af det her projekt, og det skal vi have ryddet op i. Det håber jeg

I vil tage med. Du har jo allerede læst Draghirapporten, og der står jo det, jeg siger. Det er et mo-

mentum, som skal udnyttes, og det vil regeringen gøre.

Formanden (Brigitte Klintskov Jerkel):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet kun Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Socialistisk Folkeparti,

Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har ytret sig imod

det.

Side 33

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

Punkt 5. Rådsmøde nr. 4081 (konkurrenceevne

–

indre marked og industri) den 12.

marts 2025

Rådsmøde 4081

–

Bilag 1 (samlenotat)

Rådsmøde 4081

–

Bilag 2 (samlenotat vedr. pkt. 4)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 294 (kommenteret dagsorden)

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Alle sager forelægges til orientering.

1. Politisk drøftelse om den horisontale indre markedsstrategi: En handlingsplan for

tjenesteydelser

−

Politisk drøftelse

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Handlingsplanen skal drøftes i lyset af den kommende

horisontale strategi for det indre marked. Det er vigtigt, hvis vi skal forbedre den europæiske kon-

kurrenceevne. Derfor hilser regeringen drøftelsen velkommen.

Det er vigtigt, at vi fjerner unødige barrierer og administrative byrder, og at reglerne for det indre

marked håndhæves effektivt.

Regeringen ønsker, at tjenestedirektivet håndhæves bedre, og at der kommer mere transparens

om nationale særregler.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

2. En mere konkurrencedygtig europæisk industri

−

Politisk drøftelse

KOM (2025) 0030, KOM (2025) 0085, KOM (2025) 0084

EU-note (20241)

–

E 4 (EU-note om Draghirapporten)

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Vi har netop set to udspil fra Kommissionen med kon-

krete tiltag, der skal bidrage til at vende skuden:

EU’s konkurrenceevnekompas og en meddelelse

om en ren industripagt.

Tiltagene har mange gode elementer, bl.a. forenklede tilladelses- og autorisationsordninger, reduk-

tion af administrative byrder, reviderede udbuds- og statsstøtteregler samt fokus på at lette virk-

somheders adgang til finansiering

–

særlig private investeringer.

Regeringen støtter helhjertet op om drøftelsen af, hvordan EU forbedrer sin produktivitet og kon-

kurrenceevne.

Jeg kommer til at fremhæve indsatsen for at reducere administrativt bøvl for virksomhederne og

indsatsen for nemmere adgang til EU's investeringsordninger

–

ikke mindst hvordan vi tænker grøn

omstilling sammen med konkurrenceevnen, og hvordan vi skaber flere private investeringer i stra-

tegisk vigtige teknologier, apropos Draghirapporten.

Side 34

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 35

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

3. Kommissionens forslag til en omnibuspakke for bæredygtighed

−

Politisk drøftelse

KOM (2025) 0080, KOM (2025) 0081

EUU alm. del (20241)

–

EUU alm. del

–

svar på spm. 63 om oversendelse af de

danske forslag til opdatering af taksonomiforordningen, CSRD, og direktivet for

due diligence

EUU alm. del (20241)

–

EUU alm. del

–

svar på spm. 64 om oversendelse af

dansk positionspapir omtalt i artiklen ”Fortroligt dokument afslører: Danmark

arbejder for at udskyde klimakrav til tusindvis af virksomheder”

EUU alm. del (20241)

–

EUU alm. del

–

svar på spm. 65 om, hvorvidt regeringen

er initiativtager til eller underskriver på andre nonpapers, positionspapirer eller

forslag/høringssvar til Kommissionen, som vedrører elementer i det kommende

forslag om den første omnibuspakke, herunder om CSRD-direktivet

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Den næste drøftelse på rådsmødet handler om Kommis-

sionens arbejde med simplificering og de første simplificeringspakker. Det skal også drøftes på

rådsmødet for økonomi og finans den 11. marts 2025.

Under forhandlingsoplægget [punkt

var jeg omkring første pakke om bæredygtighedsrapporte-

ring.

Det er forfriskende, at Kommissionen har lagt en ambitiøs og gennemgribende tilgang til at fjerne

bøvl og byrder.

Med første simplificeringspakke har Kommissionen endelig set på det administrative bøvl, som bæ-

redygtighedsrapporteringen desværre er blevet til. Det har ganske enkelt ikke virket efter hensig-

ten. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at rose Kommissionen og kommissionsformanden for at

holde fanen højt.

Der findes alarmerende eksempler, men lad mig gentage: Alene for virksomheden Jeudan har det

kostet et tocifret millionbeløb.

Simplificeringspakken vil strømline reglerne for bæredygtighedsrapportering i CSRD (direktivet om

virksomheders bæredygtighedsrapportering), due diligence-direktivet og taksonomiforordningen

–

til gavn for virksomheder som Jeudan og andre, som har udtalt sig i medierne med opbakning til

regeringens tilgang.

Den anden simplificeringspakke vil forbedre det europæiske investeringsklima, så virksomheder,

der har brug for finansiering, ikke drukner i bureaukrati, men får lettere adgang til bl.a. finansiering.

Bedre adgang til finansiering er afgørende for at skabe fremtidens industrielle styrkepositioner.

Pakken vil bl.a. se på implementeringen af InvestEU-programmet.

Byrdereduktion er en helt central prioritet for regeringen. Vi skal have byrderne ned og investere

pengene i reel grøn omstilling

–

ikke i konsulenter, der udfylder skemaer. Nu handler det om at

holde dampen oppe

–

både i forhandlingerne og ved at identificere flere områder med potentiale for

regelforenkling. Forenkling og grøn omstilling er

ikke

modsætninger. Tværtimod er det fuldstændig

Side 36

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

afgørende, at vi får bugt med det bureaukratiske monster, der lige nu hæmmer den reelle grønne

omstilling.

Tiden og pengene skal selvfølgelig bruges rigtigt. Derfor skal vi træde et skridt tilbage og se på,

hvordan vi får bæredygtighedsrapporteringen til at fungere i praksis. Det skal vi generelt med EU-

regulering

–

altså se, hvordan det fungerer i praksis. Det vil jeg fokusere på ved rådsmødet.

Christian Friis Bach (V):

Jeg kan høre, at ministeren allerede er begyndt at lære den specielle

Bruxellessprogbrug, der nogle gange indfinder sig

–

at man ikke må sige »deregulering«; man må

kun sige »simplificering« og »forenkling«. Bare vi når det samme mål.

Jeg synes, regeringens og ministerens linje er god og stærk, men kan man presse på for nogle

mere konkrete mål? Der skal ske en reduktion på 25 pct. af regelbyrden for virksomheder, 35 pct.

for SMV’er –

kan man bede om nogle mere konkrete mål for det? Kommissionen har sat et mål for

lettelsen af regelbyrden på 250 mia. Kunne man presse på for, at det var et minimum, og at der

skulle ske mere? Kunne man have nogle meget konkrete krav om, at hvis der laves ny lovgivning,

som ikke efter 6 måneder er udmøntet i meget klare krav til kriterierne, så skal man starte forfra? Vi

kan jo ikke have, at virksomhederne ikke ved, hvad de skal implementere. Så jeg vil høre ministe-

ren, om den danske position kan presse på for nogle meget mere konkrete mål, når det gælder re-

gelforenkling, simplificering og deregulering.

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Von der Leyen og Kommissionen er kommet med kon-

krete målsætninger på procentsiden allerede nu, og det tror jeg er vanen herfra. Det er vigtigt at få

dem udfyldt, og de skal udfyldes på en måde, så det forstærker dansk erhvervslivs konkurrencevil-

kår. Der er selvfølgelig politiske diskussioner. Vi skal sørge for, at selv om barren er høj for simplifi-

cering eller anden form for regulering i fremtiden, så skal vi gøre det på en måde, så vi sørger for,

at dansk erhvervsliv står stærkest muligt. Vi skal sikre vores styrkepositioner for at få bedre vilkår

for at udvikle os. Det gode er, at alle synes enige om, at Europa har et problem, og at Draghi på

mange måder peger på problemet samt har en slagretning for, hvor vi skal hen. En af de ting, han

siger, er jo reduktion af byrder. Vi skal sørge for, at reduktionerne ikke stækker den grønne omstil-

ling, at dansk erhvervslivs muligheder for at investere grønt bliver bedre, og at vi kommer til at stå

konkurrencemæssigt meget stærkere. Jeg tror, vi kommer til at se en meget direkte tilgang til det

her. Det må være konsekvensen, hvis man læser Draghirapporten, ser analyserne og ser den

slagretning, som han anviser. Så er man nødt til at gå meget konkret til værks i de anbefalinger,

man kommer med. Vi kommer selvfølgelig tilbage og diskuterer det med udvalget, når de forelig-

ger.

Side 37

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

Revisionen af EU’s kulstofgrænsetilpasningsmekanisme

(CBAM)

−

Politisk drøftelse

KOM (2025) 0087

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Drøftelsen skal ses i lyset af den kommende revision af

forordningen.

Der er lagt op til at drøfte instrumentets betydning for EU’s konkurrenceevne.

Regeringen støtter Kommissionens mål om at reducere byrder for erhvervslivet. Det håber jeg står

helt klart. Derfor støtter regeringen også, at kravene i CBAM-forordningen bliver simplere.

Den rette balance i forhold til den grønne omstilling skal også findes her. En revision af forordnin-

gen skal derfor gå hånd i hånd med det overordnede mål om at indfri EU’s klimamål og global kli-

mahandling.

Claus Jørgensen (SF):

Jeg beklager, hvis jeg ikke har hørt ordentligt efter, men sagde ministeren,

at Danmark ville arbejde for at svække klimatolden, altså CBAM? Og vil du i så fald uddybe det?

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Nej, jeg sagde, at vi i tilretningen skal følge den samme

linje, som vi har diskuteret tidligere: Vi skal undgå at bringe os i en situation, hvor vi skaber unødigt

bøvl og byrder. Vi vil ikke svække den grønne dagsorden.

5. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 38

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

6. Siden sidst

a) Revision af måleinstrumentsdirektivet

Punktet fremgår ikke af dagsordenen, men blev tilføjet under mødet.

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Den 29. november 2024 fremsatte Kommissionen et for-

slag til en målrettet teknisk revision af måleinstrumentsdirektivet. Det skal sikre harmoniserede reg-

ler på tværs af EU, så vi fjerner byrder og samtidig undgår fragmentering af det indre marked.

Samtidig skal revisionen opdatere direktivet, så det kan understøtte den grønne og digitale omstil-

ling. Det betyder, at der bl.a. kommer regler for forsyningsudstyr til elkøretøjer

–

eksempelvis lade-

standere.

Jeg vender tilbage med forslaget senere.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

b) Rapport om adgang til det kinesiske marked for medicinsk udstyr

Punktet fremgår ikke af dagsordenen, men blev tilføjet under mødet.

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Dagens sidste orientering handler om en rapport fra

Kommissionen om adgang til det kinesiske marked for medicinsk udstyr. Rapporten bekræfter, at

Kina har iværksat en systematisk diskrimination af importeret medicinsk udstyr og udenlandske

økonomiske operatører.

Der vil nu være en offentlig høring af rapporten. Herefter vurderer Kommissionen, om kinesiske

virksomheder enten skal ekskluderes eller stilles dårligere i konkurrencen om offentlige udbud på

det indre marked.

Vi følger med og afventer Kommissionen for den videre proces.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 39

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

Punkt 6. Rådsmøde nr. 4082 (retlige og indre anliggender) den 5. og 7. marts 2025

Rådsmøde 4082

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 294 (kommenteret dagsorden)

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Jeg deltager den 5. marts 2025

og vil forelægge min del af rådsmødedagsordenen.

Derudover skal jeg orientere udvalget om, at det i denne uge er meldt ud, at indenrigsdagen på

rådsmødet er rykket fra den 6. marts til den 5. marts 2025. Det skyldes et ekstraordinært møde i

Det Europæiske Råd, som afholdes den 6. marts 2025.

7. Forslag til forordning vedrørende gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet

(EES)

−

Generel indstilling

KOM (2024) 0567

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 293 (foreløbigt referat fra 7/2)

KOM (2024) 0567

–

Spørgsmål 2 (spm. om, hvordan man håndterer og

opbevarer persondata om tredjelandsborgere)

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Vi havde en drøftelse af forslaget

i udvalget den 7. februar 2025, hvor jeg indhentede forhandlingsoplæg.

Forhandlingerne om forslaget er nu så fremskredne, at det polske formandskab har oplyst, at man

vil forsøge at nå generel indstilling på rådsmødet.

Der er i denne sag tale om et forslag, der skal gøre det muligt at fravige visse bestemmelser i den

oprindelige EES-forordning (ind- og udrejsesystemet), som Danmark har tilsluttet sig. Baggrunden

herfor er som bekendt, at implementeringen af systemet har været præget af en række forsinkel-

ser, som især

har været på grund af forsinkelser fra EU’s side i udviklingen af det

centrale EES.

Det forsinker og fordyrer vores nationale implementeringsprojekter. Senest har det ikke vist sig mu-

ligt at idriftsætte EES i fjerde kvartal af 2024, som vi i Rådet ellers gav vores støtte til i oktober

2023.

Forslaget har til hensigt at muliggøre en gradvis idriftsættelse af EES, hvilket ikke er muligt under

den oprindelige EES-forordning. På den måde forventes forordningen at bidrage til at lette den en-

delige implementering af systemet og dermed sikre en forsvarlig idriftsættelse.

Det forventes fortsat af tekniske årsager, at Danmark vil idriftsætte systemet fuldt ud fra første dag.

Af denne grund har det været helt afgørende, at forslaget ikke medfører uforholdsmæssige konse-

kvenser for de lande, som er klar til at anvende systemet fuldt ud fra starten af den gradvise idrift-

sættelsesperiode. Det har derfor været en prioritet for Danmark, at denne gradvise idriftsættelses-

periode ikke skulle kunne forlænges yderligere ud over de foreslåede 6 måneder, da det vil føre til

yderligere ressourcetræk for alle medlemsstater.

Side 40

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

Det er Kommissionens vurdering, at såfremt forslaget kan vedtages endeligt sammen med Europa-

Parlamentet i juni 2025 og træde i kraft i juli 2025, så vil man kunne påbegynde den gradvise idrift-

sættelse i oktober 2025. I givet fald bliver det under det danske formandskab.

Det er helt afgørende med en rettidig og effektiv implementering af systemet, da de gentagne for-

sinkelser har konsekvenser for vores implementering i Danmark, både i forhold til økonomi og res-

sourcetræk hos myndighederne.

Henrik Møller (S):

Jeg bakker selvfølgelig fuldt op om, at vi gør det samlet og får det implemente-

ret. Men branchen siger, at det ville være enormt uheldigt for dem, hvis man gør det i højsæsonen

–

for man kan godt forudse, at der vil være opstartsproblemer, når vi indfører systemet. Så det vil

jeg gerne høre ministerens svar på.

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Som det står nu, står det til at

blive implementeret i oktober 2025. Der vil jo være nogle turistvirksomheder

–

det kunne f.eks.

være krydstogter

–

der stadig har en vis aktivitet, men det er uden for den normale højsæson.

Side 41

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

8. Schengenområdets generelle tilstand

KOM (2024) 0174

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 212 (udvalgsmødereferat side 47)

a) Schengenbarometer

–

Udveksling af synspunkter

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Der er lagt op til, at drøftelserne

om Schengens generelle tilstand tager udgangspunkt i den seneste udgave af Kommissionens så-

kaldte Schengenbarometer med data på centrale elementer af Schengenområdet.

Schengenbarometret giver en status på den generelle migrationssituation samt udviklingen i

Schengenområdet.

b) Implementering af prioriteter for Schengencyklus: Øge effektiviteten af

tilbagesendelsessystemerne

–

Udveksling af synspunkter

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Drøftelserne forventes at om-

handle implementering af de tre prioriteter for Schengencyklus 2024-2025, som Rådet støttede ved

rådsmødet i juni 2024. Prioriteterne omfatter styrkelse af de ydre grænser, tilbagesendelse og indre

sikkerhed gennem forbedret politisamarbejde for at sikre fri bevægelighed i et Schengenområde

uden intern grænsekontrol.

Fokus på rådsmødet forventes at tage afsæt i prioriteten om tilbagesendelse, herunder hvordan

medlemsstaterne kan øge effektiviteten af tilbagesendelser inden for den nuværende lovgivnings-

ramme. Mange medlemsstater har i den forbindelse understreget behovet for at fremskynde og ef-

fektuere tilbagesendelser ved brug af eksisterende værktøjer.

Fra dansk side er det generelt vigtigt, at drøftelserne i Schengenrådet primært fokuserer på udfor-

dringerne ved de ydre grænser og bekæmpelse af sekundære bevægelser.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 42

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

9. Rådets gennemførelsesafgørelse om fastlæggelse af henstillinger vedrørende fælles

områder for forbedringer som følge af den tematiske Schengenevaluering i 2024 på

tilbagesendelsesområdet

−

Vedtagelse

KOM (2024) 0589

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Kommissionen iværksatte i april

2024 en tematisk Schengenevaluering for tilbagesendelsesområdet med henblik på at identificere

operationelle løsninger, der kan bidrage til at styrke effektive og hurtige udsendelser af tredjelands-

statsborgere uden lovligt ophold.

Evalueringen har resulteret i 18 henstillinger om identificerede fælles områder for tilbagesendelse,

som kan forbedres. Henstillingerne er af generel karakter og ikke rettet mod individuelle medlems-

stater. Nogle henstillinger kan derfor godt allerede være implementeret i nogle af medlemsstaterne.

Udlændinge- og Integrationsministeriets umiddelbare vurdering er, at 15 af de 18 henstillinger alle-

rede er implementeret i Danmark.

Regeringen støtter generelt alle tiltag, der kan effektivisere tilbagesendelse af udlændinge uden

lovligt ophold. Regeringen kan derfor også støtte fuldt ud op om forslaget til Rådets gennemførel-

sesafgørelse.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 43

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

10. Implementering af interoperabilitet

−

Udveksling af synspunkter

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 212 (udvalgsmødereferat side 49, senest behandlet

i EUU 6/12-24)

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Punktet vedrører implementerin-

gen af større it-systemer

på området for grænsekontrol og visum. Det drejer sig bl.a. om EU’s nye

ind- og udrejsesystem (EES), systemet for rejsetilladelser til visumfri personer (ETIAS) og omfat-

tende ændringer til visumsystemet (VIS). Hertil kommer en it-løsning, der skal gøre det muligt at

tilgå oplysninger på tværs af systemerne (interoperabilitet).

It-systemerne og interoperabiliteten udgør et vigtigt bidrag til at styrke kontrollen med de ydre

grænser.

Implementeringen er en omfattende opgave både for EU og for medlemslandene. Desværre har

implementeringen som bekendt været præget af flere forsinkelser. Det har primært været på grund

af forsinkelser fra EU’s side i udviklingen af EES.

Forsinkelserne har konsekvenser for vores imple-

mentering af systemerne i Danmark i forhold til økonomi og ressourcetræk.

På seneste rådsmøde i december 2024 konstaterede Kommissionen, at man ikke ville komme til at

gå i luften med EES inden udgangen af 2024 som ellers planlagt, og at denne forsinkelse også vil

medføre forsinkelse af planen for implementering af det samlede system for interoperabilitet som

vedtaget på rådsmødet i oktober 2023.

Det er forventningen, at vi på rådsmødet vil få præsenteret et udkast til en ny tidsplan. Tidsplanen

afhænger dog i høj grad af vedtagelsen af forordningsforslaget om gradvis idriftsættelse af EES.

Det er vigtigt, at der sker en korrekt og rettidig, men også forsvarlig implementering af systemerne

på såvel EU-plan som i samtlige medlemsstater, da det er af betydning for bl.a. effektiv kontrol med

EU’s ydre grænser.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 44

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

11. Den eksterne dimension af migration

−

Status

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 420 (udvalgsmødereferat side 52, senest behandlet

i EUU 1/3-24)

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Det polske formandskab har op-

lyst, at punktet vil indeholde en statusopdatering på situationen i Syrien med fokus på landets mod-

standsdygtighed og tilbagesendelsesmuligheder.

Fra regeringens side håber vi selvfølgelig på, at regimets fald vil føre til en lysere fremtid for den

syriske befolkning, og at det på sigt vil være muligt for syrere at rejse hjem og hjælpe med at gen-

opbygge deres land.

Herhjemme er det de uafhængige udlændingemyndigheder og i sidste instans Flygtningenævnet,

der tager stilling til, hvad situationen i Syrien får af betydning for syrere i Danmark med opholdstilla-

delse på baggrund af reglerne om asyl. Flygtningenævnet besluttede den 16. januar 2025 at opret-

holde berostillelsen af sager vedrørende personer fra Syrien.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

14. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

15. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 45

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

Punkt 7. Rådsmøde nr. 4082 (retlige og indre anliggender) den 5. og 7. marts 2025

Rådsmøde 4082

–

Bilag 4 (samlenotat pkt. 13)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 294 (kommenteret dagsorden)

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Alle punkter forelægges til orientering.

Implikationer af den geopolitiske situation for EU’s indre sikkerhed

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 62 (udvalgsmødereferat side 21, senest forelagt i

EUU 4/10-24)

a) Syrien

–

Meningsudveksling

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Punktet angår den geopolitiske situation i Syrien og

dens konsekvenser for EU’s indre sikkerhed.

Der forventes en bred drøftelse af situationen i Syrien, som vi støtter fra dansk side.

Søren Søndergaard (EL):

Udviklingen i Syrien er på sin vis positiv

–

man er kommet af med Ba-

shar al-Assad, men det gør også, at der er en truende konflikt under udvikling. Den kan omfatte lej-

rene i det nordlige Syrien, al-Hol og al-Roj, plus fængslerne. Tyrkisk støttede islamister har gen-

nemført angreb, og Trump har stoppet bevillingerne til USAID

(USA’s agentur for international ud-

vikling) med det resultat, at al-Roj osv. ikke længere får de forsyninger, de tidligere fik. Så vidt vides

opretholder USA støtten til sikkerhedsstyrkerne, men det kan også forsvinde. Alt det skaber en si-

tuation, hvor man kan forudse en risiko for, at tusinder og atter tusinder af islamistiske fanger,

hvoraf en del har pas til Europa og kan stå i Europa inden for 24 timer, slipper ud, hvis der ikke bli-

ver gjort noget. I fængslerne er det for nogles vedkommende hardcore islamister, og i nogle af lej-

rene kan der være store børn, som er blevet trænet igennem alt for mange år, fordi der ikke er fun-

det en løsning på at få afviklet de lejre og få retsforfulgt folk. Jeg synes, at det er et kæmpe sikker-

hedsmæssigt problem, at vi i løbet af 14 dage kan have tusinder af islamister i Europa. Man må

diskutere det, herunder hvad man kan gøre for at støtte sikkerhedsstyrkerne i området og bl.a.

sørge for, at lejrene ikke bryder sammen på grund af indre oprør, fordi der ikke er mad osv. Har mi-

nisteren tænkt sig at tage det op på mødet, eller hvad vil man gøre i forhold til mødet?

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Jeg kan give en overordnet kommentar til både dette

spørgsmål og Søren Søndergaards spørgsmål under rådsmødepunkt 5. Det gennemsyrer begge

dele

–

og nu siger jeg det så klart, som man nu engang kan

–

at den generelle geopolitiske situa-

tion med den nye amerikanske administration, som er i gang med at trække det amerikanske en-

gagement væk fra de institutioner og væk fra den kapacitetsopbygning, der har været i en lang

række af verdens brændpunkter, bl.a. gennem USAID, lægger sig som en dyne hen over alle de

drøftelser. Rådsmødet er også helt lavpraktisk flyttet, fordi der skal afholdes et ekstraordinært top-

møde for stats-og regeringscheferne den 6. marts 2025. Oprindelig var dette rådsmøde planlagt til

den 6. og 7. marts 2025, men det bliver i stedet afholdt den 5. og 7. marts 2025. Så det lægger sig

som et meget alvorligt baggrundstæppe for det hele.

Side 46

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

De eksempler, Søren Søndergaard nævner, siger noget om, hvor dybt og altomfattende engage-

ment amerikanerne bl.a. igennem USAID har haft. Det skaber enorme udfordringer, og jeg deler

bekymringen for og trusselsvurderingen af, at vi potentielt står med et stort problem, hvis fangelej-

rene f.eks. bryder sammen, enten på grund af kamphandlinger, eller fordi der bare ikke længere er

nogen til at betale løn til fangevogterne.

Center for Terroranalyse (CTA) vurderer, at den seneste udvikling i Syrien på nuværende tidspunkt

ikke har nogen direkte indflydelse på terrortruslen mod Danmark. Men udviklingen kan få negative

konsekvenser for den regionale stabilitet, og det kan styrke militant islamistiske grupper i nærområ-

det og potentielt tiltrække militante islamister fra Vesten. CTA vurderer i den seneste vurdering af

terrortruslen mod Danmark fra marts 2024, at radikaliserede personer, der har gennemgået våben-

træning i en konfliktzone såsom Syrien, eller som har våbenkendskab fra f.eks. militærtjeneste,

skytteforeninger, kriminelle netværk osv., vil være i stand til at gennemføre angreb, der kan for-

volde stor skade. Det skal vi være meget opmærksomme på, og jeg tænker naturligvis at blande

mig i diskussionen og understrege alvoren af det.

Jeg tror, at der stadig er uklarhed i forhold til den nye ledelse i Syrien. Lige nu er der, efter hvad jeg

hører, mange, der byder sig til og er positivt indstillede over for at se, om man kan assistere det

nye styre. Man tager de sendte signaler ned, men alle er også afventende over for, om de signaler

holder både på den korte, mellemlange og lange bane.

Søren Søndergaard (EL):

Det er klart, at det ikke endnu er nået til et niveau, hvor det er voldsomt

konkret. Jeg tror bare, at det er for sent at gøre noget, når først lejrene er brudt sammen, fordi isla-

mistiske oprørere har stormet dem og skudt vagterne. Det kan gå meget hurtigt uafhængigt af ud-

viklingen i resten af Syrien, for der er store islamistisk støttede grupper i det nordlige Syrien som

sovende celler, der i øjeblikket får støtte og trænes. Jeg vil se frem til at høre, hvad der sker på mø-

det, for selv om Danmark godt kunne støtte lidt i forhold til lejrene, ville det smarteste være at ud-

nytte en EU-institution til det, når man alligevel mødes.

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Jeg synes, at det er en rigtig god pointe. Vi er meget

opmærksomme på det i den måde, vi arbejder med vores egen sikkerhed på i dansk forstand, og

både Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) følger meget

nøje med i det. Desuden er det ét blandt mange eksempler, hvor Europa er konfronteret med

spørgsmålet om, hvordan vi responderer, når amerikanerne trækker deres engagement tilbage for-

skellige steder, og om vi i stand til at træde ind både med beslutningskraft og finansiering, hvilket er

det, Søren Søndergaard også sigter efter. Det er klart min forventning, at det vil indgå i diskussio-

nen.

b) Ukraine

–

Status

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 47

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

2. EU og Den Latin-amerikanske Komité for Indre Sikkerhed (CLASI)

−

Status

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 69 (udvalgsmødereferat side 1244, samarbejde

med Latinamerika behandlet 22/9-23)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

3. Kampen mod narkotikahandel og organiseret kriminalitet

−

Status

KOM (2023) 0641

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 212 (udvalgsmødereferat side 31, senest forelagt i

EUU 6/12-24)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 48

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

4. Forslag til direktiv om harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen

−

Politisk drøftelse

KOM (2022) 0702

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 62 (udvalgsmødereferat side 13 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 4/10-24)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 212 (udvalgsmødereferat side 28, senest behandlet

i EUU 6/12-24)

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

På RIA-rådsmødet i december 2024 blev der vedtaget

en delvis generel indstilling omfattende de foreslåede regler om omstødelse, sporing af aktiver, le-

delsens pligter, regler om gennemsigtigheden i national insolvenslovgivning og de definitionsbe-

stemmelser, som er relevante for de nævnte afsnit. De foreslåede regler om såkaldt pre-pack, kre-

ditorudvalg, mikrovirksomheder og øvrige regler om bl.a. implementeringsfrist er dermed ikke om-

fattet af den delvise generelle indstilling fra december 2024.

Det polske formandskab har på den baggrund lagt op til en drøftelse af forslagets regler om pre-

pack. Reglerne angår forberedelse af salg af en virksomhed, inden insolvensbehandling indledes,

med henblik på hurtigt salg under en insolvensbehandling, såsom konkurs. Formålet med pre-pack

er således at sælge virksomheden som et såkaldt going concern, hvor værdiansættelsen af virk-

somheden tager udgangspunkt i fortsat drift. Derfor lægger reglerne op til, at der skal ske tvungen

overførsel af visse kontrakter til den nye ejer.

Det polske formandskab ønsker en drøftelse af, hvordan formålet med pre-pack-proceduren bedst

kan opnås inden for rammerne af kontraktfriheden. Derudover ønskes en drøftelse af, hvilken flek-

sibilitet der er nødvendig for medlemsstaterne for at kunne acceptere den tvungne overførsel af

visse kontrakter.

Regeringen er overordnet set positivt indstillet over for de foreslåede regler om pre-pack. Det gæl-

der også de foreslåede regler om tvungen overførsel af kontrakter som led i virksomhedsoverdra-

gelsen. Dog er det vigtigt for regeringen, at lønmodtagerne fortsat nyder et højt beskyttelsesniveau.

Som med de øvrige dele af direktivforslaget er det også vigtigt, at reglerne dels tillader fleksibilitet i

den nationale implementering, dels rammer en rimelig balance mellem hensynene til skyldneren og

til kreditorerne.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 49

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

5. Ruslands aggression mod Ukraine: Kampen mod straffrihed for krigsforbrydelser

−

Status

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 212 (udvalgsmødereferat side 32, senest behandlet

i EUU 6/12-24)

Ministeren havde ingen indledende bemærkninger til dette punkt.

Søren Søndergaard (EL):

Det er rigtig godt, at man vil arbejde videre for, at der ikke er nogen som

helst form for straffrihed for de forbrydelser, det russiske militær og andre har begået i Ukraine. I

den sammenhæng er ICC (Den Internationale Straffedomstol) helt afgørende for, at det samar-

bejde kan fungere, og at man har en legal ramme for at retsforfølge folk. Der er bare det problem,

at den amerikanske kongres under inspiration af Trump nu har lagt op til, at folk, der arbejder for

ICC, skal retsforfølges og sanktioneres, hvis de f.eks. kommer til USA eller andre steder, hvor USA

har jurisdiktion. Det er et lidt interessant dilemma, at vi har en allieret, USA, der vil sanktionere en

international ret, som er helt afgørende for, at vi f.eks. kan få stillet Putin til ansvar. Hvilke overvejel-

ser har man gjort sig i den forbindelse, og hvordan man vil tage det op på mødet? Det er klart, at

det i hvert fald skal være et fælles europæisk svar, hvis det skal have nogen betydning. Det skal

også meget gerne være bredere end EU med Storbritannien osv. Men vi kan stå i den situation, at

ICC-folk, der ligger inde med vigtig efterforskning om Putin, i morgen bliver arresteret i USA. Det

må man sige er en ret alvorlig sag.

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Se ministerens generelle kommentar under punkt 1.

Europas tilgang og den danske regerings tilgang er, at vi bakker op om de institutioner, som vi i øv-

rigt selv har tilsluttet os og været med til at understøtte tilblivelsen af, i dette tilfælde ICC. Vi vil gøre,

hvad vi kan, for at vi har en stærk international retsorden, også for så vidt angår at kunne retsfor-

følge for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og de øvrige kategorier, som ICC har

mandat til at retsforfølge.

Christian Friis Bach (V):

EU har statutten om spærring til rådighed, hvor man kan tilsige en be-

skyttelse af institutioner i Europa imod sanktioner fra andre lande. Nederlandene har ytret sig posi-

tivt over for at aktivere blocking statute. I forbindelse med sanktionerne mod ICC har præsident To-

moko Akane fra ICC selv opfordret til, at EU tog det skridt. Man benyttede det sidst, dengang man

fik sanktioner mod Iran, da USA trak sig ud af atomaftalen. Er ministeren bekendt med den danske

position eller overvejelser i den forbindelse?

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Vi har ikke på dette relativt tidlige tidspunkt lagt os fast

på, i hvilket omfang man skal benytte sig af statutten om spærring. Men det er da bestemt en mu-

lighed. Regeringens tilgang er, at vi gerne vil støtte op om og blive ved med at sikre, at der er fast

grund under fødderne på de institutioner, vi også selv har været med til at kæmpe for tilblivelsen af.

Og ICC spiller en meget vigtig rolle. Danmark har historisk arbejdet utrolig hårdt for tilblivelsen af

den. Nu afventer vi og ser, hvad udviklingen bliver, men vi udelukker heller ikke noget på forhånd.

Side 50

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

6. Rådskonklusioner om anvendelse af Chartret: finansiering til fremme, beskyttelse

og håndhævelse af grundlæggende rettigheder

−

Vedtagelse

KOM (2024) 0456

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Fra regeringens side er vi positivt indstillede over for

udkastet til rådskonklusionerne, som vi fra dansk side agter at tilslutte os. Der er generelt bred op-

bakning til rådskonklusionerne blandt medlemsstaterne, og det er derfor min forventning, at de bli-

ver vedtaget på rådsmødet.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

13. Retsstatsprincippet som en demokratisk søjle i Europa

−

Meningsudveksling

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Det forventes, at drøftelsen i lyset af de polske priorite-

ter under formandskabet vil have særlig fokus på at sikre robustheden af medlemsstaternes retssy-

stemer og civilsamfundsorganisationernes rolle.

Fra dansk side er vi selvsagt positivt indstillede over for en drøftelse, der handler om vigtigheden af

retsstatsprincippet.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

14. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

15. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 51

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

Punkt 8. Rådsmøde nr. 4082 (retlige og indre anliggender) den 5. og 7. marts 2025

Rådsmøde 4082

–

Bilag 3 (samlenotat pkt. 12)

Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab (Torsten Schack Pedersen):

Punktet fore-

lægges til orientering.

12.

EU’s handlingsplan for kabelsikkerhed

−

Status

JOIN (2025) 0009

Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab (Torsten Schack Pedersen):

Den seneste

tids hændelser i Østersøen understreger, at truslen mod kritisk undervandsinfrastruktur er alvorlig.

Det er en bunden opgave, at vi bliver bedre i stand til at holde øje med og beskytte vores kritiske

infrastruktur. Det er også i det lys, at EU’s handlingsplan om kabelsikkerhed skal ses.

Selv om beskadigelse på undersøiske kabler kan ske ved uheld, tyder den seneste tids hændelser

ifølge handlingsplanen på, at undersøisk infrastruktur i stigende grad udgør et mål for intentionelle

angreb i bl.a. Østersøregionen.

På den baggrund er der et øget fokus fra både EU, NATO og en lang række medlemslande om

øget beskyttelse af vores kritiske undersøiske infrastruktur, hvor kabelsikkerhed spiller en central

rolle.

Handlingsplanen indeholder fire indsatsområder med dertilhørende nøgleaktioner:

•

Forebygge.

Opdage.

Modstå og reparere.

Afskrække.

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab er sammen med andre relevante ministerier i

gang med kortlægge, hvordan vi fra dansk side bedst følger op på handlingsplanen, og hvordan vi

bedst kan byde ind i arbejdet i EU-regi.

Overordnet set kan jeg dog sige, at regeringen støtter behovet for handlingsplanen, herunder det

øgede fokus på beskyttelse

af kritisk undersøisk infrastruktur fra EU’s side.

Handlingsplanen flugter i vidt omfang med det tværministerielle arbejde, som mit ministerium alle-

rede har igangsat efter de første hændelser, og det har bl.a. fokus på at imødekomme truslen mod

kritisk undersøisk infrastruktur.

Den indledende fase af arbejdet har fokuseret på at styrke overvågning af situationsbilledet. I den

forbindelse er samarbejdet mellem relevante myndigheder, vores allierede og partnere i Østersøre-

gionen blevet styrket.

Side 52

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 372: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/2-25

19. europaudvalgsmøde 28/2 2025

Vi er samtidig ved at afdække behovet for nye tiltag på den lidt længere bane. Det kunne eksem-

pelvis være styrket overvågningskapacitet, anvendelse af ny teknologi og en forbedret reparations-

kapacitet

–

aktioner,

som altså i vidt omfang flugter med EU’s handlingsplan

om kabelsikkerhed.

Vi kan fra dansk side støtte handlingsplanen og det øgede fokus på beskyttelsen af vores kritiske

infrastruktur.

14. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

15. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 12.45.

Side 53