EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 351: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/3-25

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 351
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

EUJUR j.nr. 23/02607

27. marts 2025

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i uge 14-16 i retssager,

som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat procesdelegation,

indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af generaladvoka-

tens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske regering,

oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. Generaladvoka-

tens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside (http://cu-

ria.europa.eu/)

på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-92/23

Titel og kort sagsresumé

Europa-Kommissionen mod Ungarn (Rol.)

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kulturministeriet

Proces-

skridt

Dato

03.04.25

Påstande:

1)Det fastslås, at Ungarn har tilsidesat sine forpligtelser i

henhold til artikel 5, 7 og 10 i direktiv 2002/20/EF (1), arti-

kel 4, nr. 2), i direktiv 2002/77/EF (2), artikel 9 i direktiv

2002/21/EF (3), de almindelige principper om proportio-

nalitet, forbud mod forskelsbehandling og loyalt samarbejde

samt artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grund-

læggende rettigheder,

i)ved at Médiatanács (medieråd, Ungarn) har vedtaget afgø-

relse nr. 830/2020 af 8. september 2020, hvorved der blev

givet afslag på forlængelse af Klubrádiós brugsret til fre-

kvenser,

ii) ved at have vedtaget en lovbestemmelse som § 48, stk. 7,

i lov nr. CLXXXV af 2010, som i tilfælde af gentagen over-

trædelse automatisk udelukker forlængelse af rettigheder til

brug af radiofrekvenser til radiospredning, også selv om

overtrædelsen ikke er særlig alvorlig og har en rent formel

karakter, og

iii)ved på denne uforholdsmæssige og diskriminerende måde

at forhindre Klubrádió i at fortsætte sin virksomhed inden

for sektoren for spredning af radiosignaler. Ungarn har til-

sidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 8 og 9 i direktiv

2002/21, artikel 5, stk. 3, i direktiv 2002/20 og det alminde-

lige princip om god forvaltning

iv)ved ikke inden for den frist på seks uger, som er fastsat i

artikel 5, stk. 3, i direktiv 2002/20, at have truffet en afgø-

relse om ansøgningen om forlængelse af Klubrádiós brugs-

ret til frekvenser og

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 351: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/3-25

C-607/21

v) ved ikke i forbindelse med den frekvens, som Klubrádió

tidligere brugte, at have gennemført en tilladelsesprocedure

inden for tidsmæssige grænser, som ville have muliggjort, at

Klubrádió modtog afgørelsen, inden selskabets brugsret ud-

løb. Ungarn har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til arti-

kel 5, stk. 2, i direktiv 2002/20, artikel 45 i direktiv (EU)

2018/1972 (4) og artikel 11 i Den Europæiske Unions char-

ter om grundlæggende rettigheder,

vi)ved at medierådet den 4. november 2020 offentliggjorde

et udbud og den 10. marts 2021 vedtog afgørelse nr.

180/2021, hvori dette råd

—betingede

tildeling af radiofrekvensspektret af uforholds-

mæssige krav,

—ikke

a priori fastsatte kravene for tildeling af spektret og

—ikke

udøvede noget skøn ved bedømmelsen af grovheden

og relevansen af de fejl i ansøgningerne, som kunne få be-

tydning for, om de kunne godkendes, og heller ikke tog den

ubetydelige karakter af disse fejl i betragtning.

vii) Ungarn har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til arti-

kel 45, stk. 1, i direktiv 2018/1972 samt proportionalitets-

princippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling

ved at have vedtaget en lovbestemmelse som § 65, stk. 11, i

lov nr. CLXXXV af 2010, som ikke giver mulighed for an-

søgning om en midlertidig brugsret, hvis medietjenesteud-

byderens brugsret ikke på forhånd er blevet forlænget, mens

loven gør dette muligt for udbydere, som allerede én gang

har fået deres brugsret forlænget, uden at der er angivet en

begrundelse for denne forskelsbehandling, og idet de

grunde, som

udelukker forlængelse, ikke udelukker tildeling af en ny

brugsret.

2)Ungarn tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

État belge

Emne:

Krav til dokumentation for forsørgelsesforhold efter op-

holdsdirektivets art. 2, stk. 2, litra d), i en situation, hvor an-

søgningen om opholdsret ikke indgives i forbindelse med

indrejsen i værtsmedlemsstaten

Spørgsmål:

1. Skal der i forbindelse med undersøgelsen af begrebet per-

son, der forsørges, som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra d),

i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29.

april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers

ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes om-

råde, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om

ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF,

72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF,

90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF tages hensyn

til en ansøgers situation, når denne allerede befinder sig på

den stats område, hvor referencepersonen er etableret?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, skal

en ansøger, der befinder sig lovligt på denne stats område, da

behandles forskelligt i forhold til en ansøger, der ikke befin-

der sig lovligt på dette område?

3. Skal artikel 2, stk. 2, litra d), i Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unions-bor-

geres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og op-

holde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og In-

tegrationsministeriet

Dom

10.04.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 351: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/3-25

C-225/22

forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv

64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF,

75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og

93/96/EØF fortolkes således, at en slægtning i opstigende

linje for at kunne anses for at blive forsørget og således falde

ind under denne bestemmelses definition af »familiemedlem«

[kan påberåbe] sig et reelt forsørgelsesforhold i oprindelses-

landet, der er fastslået ved hjælp af dokumenter, som imid-

lertid blev udstedt flere år før tidspunktet for indgivelsen af

ansøgningen om opholdstilladelse som familiemedlem til en

unionsborger, med den begrundelse, at afrejsen fra oprindel-

seslandet og indgivelsen af ansøgningen om opholdstilladelse

i værtsmedlemsstaten ikke er tidsmæssigt sammenfaldende?

4. Såfremt det tredje spørgsmål besvares benægtende, hvad

er da kriterierne for bedømmelsen af forsørgelses-forholdet

for en ansøger, der ansøger om tilladelse til at slutte sig til en

unionsborger eller dennes partner som slægtning i opsti-

gende linje uden at have kunnet opnå opholdstilladelse på

grundlag af en ansøgning indgivet i umiddelbar forlængelse

af afrejsen fra oprindelseslandet?

AW „T”

Emne:

Spørgsmål:

1) Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, artikel 2, artikel 4, stk.

3, og artikel 6, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union

(TEU), sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Uni-

ons charter om grundlæggende rettigheder og artikel 267 i

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

(TEUF) samt princippet om EU-rettens forrang fortolkes så-

ledes, at disse 2 bestemmelser ikke giver en national domstol

mulighed for at anvende en afgørelse fra en forfatningsdom-

stol, der er gyldig i henhold til national ret, herunder af for-

fatningsmæssig rang, når afgørelsen udelukker prøvelse ved

en national domstol af, om et dømmende organ er uaf-

hængigt, upartisk og forudgående oprettet ved lov i EU-ret-

tens forstand på grund af den måde, hvorpå dommerne ud-

nævnes?

2) Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, artikel 2, artikel 4, stk.

3 og artikel 6, stk. 3, TEU, sammenholdt med chartrets arti-

kel 47 og artikel 267 TEUF fortolkes således, at disse bestem-

melser er til hinder for national lovgivning vedtaget af en

medlemsstat som: a) forbyder en national domstol at vurdere

lovligheden af udnævnelsen af en dommer og følgelig at un-

dersøge, om en dømmende myndighed er en domstol i EU-

rettens forstand, og som b) fastsætter disciplinært ansvar for

en dommer for den pågældendes dømmende virksomhed i

forbindelse med en sådan behandling?

3) Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, artikel 2, artikel 4, stk.

3, og artikel 6, stk. 3, TEU, sammenholdt med chartrets arti-

kel 47 og artikel 267 TEUF fortolkes således, at en almindelig

domstol, der opfylder de krav, der stilles til en domstol i EU-

rettens forstand, ikke er bundet af en dom fra en ret i sidste

instans, der er sammensat af medlemmer, der er udnævnt til

dommere på en måde, der åbenlyst er i modstrid med den

nationale lovgivning, der regulerer udnævnelsesproceduren

til dommerembedet ved Sad Najwyzszy (øverste domstol),

som følge af hvilken retten ikke opfylder kravet om en uaf-

hængig, upartisk domstol, der forudgående er oprettet ved

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

10.04.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 351: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/3-25

lov og giver borgerne effektiv retsbeskyttelse, og som er af-

sagt ved anvendelse af et ekstraordinært retsmiddel (ekstra-

ordinær appel), der ophæver en endelig dom og hjemviser

sagen til en almindelig domstol til fornyet behandling?

4) Såfremt svaret på det tredje spørgsmål er bekræftende, skal

artikel 19, stk. 1, andet afsnit, artikel 2, artikel 4, stk. 3, og

artikel 6, stk. 3, TEU, sammenholdt med chartrets artikel 47

og artikel 267 TEUF fortolkes således, at manglende bin-

dende virkning betyder, at

–

en dom afsagt af en ret i sidste

instans, som er sammensat på den måde, der er beskrevet i

det tredje spørgsmål, ikke er en dom i retlig forstand (dom-

men er en nullitet) i henhold til EU-retten, og en vurdering

af dette kan foretages af en almindelig domstol, der opfylder

kravene til en domstol i henhold til EU-retten,

–

eller er den

afgørelse, der er truffet af retten i sidste instans, som er sam-

mensat på den måde, der er beskrevet i det tredje spørgsmål,

en gyldig afgørelse, men den almindelige domstol, der på ny

behandlersagen, er berettiget og forpligtet til at nægte at an-

vende bestemmelserne i national ret vedrørende virknin-

gerne af denne afgørelse i det omfang, det er nødvendigt for

at sikre en effektiv retsbeskyttelse?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Forkortelser i sagstypekolonnen:

O-sag = Sagen følges til orientering

F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg

Sagsnr.

C-525/23

Titel og kort sagsresumé

Oti

Sagen vedrører:

1) Er en medlemsstats praksis, der med henblik på at

godtage, at en ansøger, der er tredjelandsstatsborger,

som ønsker at udføre volontørarbejde, har midler til

sit underhold

–

efter den pågældende har fremlagt be-

vis for, at vedkommendes slægtning, som ikke anses

for et familiemedlem, på grundlag af sin lovligt er-

hvervede indkomst og gennem regelmæssige over-

førsler af det beløb, der kræves med henblik på ansø-

gerens underhold, kan stille og stiller tilstrækkelige

midler til rådighed for ansøgerens underhold og til

sidstnævntes hjemrejse

–

som en yderligere betingelse

kræver, at den pågældende ansøger præcist angiver,

om det modtagne beløb er indkomst eller formue, og

endvidere fremlægger dokumentation for det retlige

grundlag for denne indkomst eller formue, samt om

den pågældende selv definitivt råder over denne ind-

tægt eller formue uden begrænsninger, i overensstem-

melse med den skønsmargen, som medlemsstaterne

er tillagt i henhold til artikel 7, stk. 1, litra e), i [direk-

tiv (EU) 2016/801], i betragtning af de formål, der

fremgår af 2. og 41. betragtning til og artikel 1, litra a),

og artikel 4, stk. 1, i dette direktiv?

2) I betragtning af princippet om EU-rettens forrang,

princippet om retfærdig behandling i henhold til arti-

kel 79 TEUF, princippet om fri opholdsret, der er

fastsat i artikel 45 i chartret [om grundlæggende ret-

tigheder] og retten til adgang til effektive retsmidler

Interessent

Udlændinge- og

Integrationsmini-

steriet

Sags-

type

O-sag

Pro-

ces-

skridt

Dato

03.04.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 351: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/3-25

C-641/23

og til en upartisk domstol, der er fastsat i chartrets ar-

tikel 47, samt 54. og 61. betragtning til [direktiv

2016/801], navnlig retssikkerhedsprincippet, har den

omstændighed, at den anførte nationale lovgivning

om opholdstilladelser samlet set ikke indeholder de

betingelser, der er nævnt i det første præjudicielle

spørgsmål, således at disse betingelser ikke er blevet

indført af lovgiver, men derimod af medlemsstatens

øverste retsinstans i forbindelse med anvendelsen af

lovgivningen, som skal anvendes som præcedens, da

betydning for svaret på det første præjudicielle

spørgsmål?

3) For så vidt som det i forbindelse med anvendelsen

af den nationale lovgivning med henblik på at god-

tage, at ansøgeren råder over midler til sit underhold

også er nødvendigt at forelægge en erklæring og do-

kumentation med hensyn til førnævnte betingelser,

skal artikel 7, stk. 1, litra e), [i direktiv 2016/801], i

betragtning af kravet om retfærdig behandling, der

følger af artikel 79 TEUF, retten til adgang til effek-

tive retsmidler og til en upartisk domstol, der er fast-

sat i chartrets artikel 47, kravet om retssikkerheds-

princippet, der er nævnt i anden betragtning [til direk-

tiv 2016/801], og det, der fremgår af 41. og 42. be-

tragtning til dette direktiv som proceduremæssige ga-

rantier, i den foreliggende sag da fortolkes således, at

en medlemsstats praksis kun er i overensstemmelse

med bestemmelserne i lovgivningen, hvis ansøgeren i

henhold til denne praksis pålægges, idet denne oply-

ses om retsvirkningerne, at angive og fremlægge do-

kumentation for overholdelsen af de yderligere betin-

gelser, der anses for nødvendige, på en sammenhæn-

gende og konsekvent måde, og hvorefter der alene gi-

ves afslag på en ansøgning om opholdstilladelse på

grund af manglende opfyldelse af de krav, der er fast-

lagt i retspraksis, hvis den pågældendes rettigheder er

blevet respekteret på denne måde, og de procedure-

mæssige garantier er blevet overholdt?

Dubers

Sagen vedrører:

I. Er artikel 17, stk. 4 og 7, i rammeafgørelse

2002/584/RIA sammenholdt med artikel 267 TEUF

til hinder for, at en medlemsstat gennemfører først-

nævnte bestemmelse således, at en fuldbyrdende judi-

ciel myndighed, hvis afgørelser kan appelleres, ikke må

forlænge fristen for afgørelse på 90 dage alene af den

grund, at den agter at forelægge spørgsmål til præjudi-

ciel afgørelse for Den Europæiske Unions Domstol

uden for denne frist, således af denne myndighed føl-

gelig er nødt til at træffe afgørelse om fuldbyrdelsen af

den europæiske arrestordre uden at forelægge disse

spørgsmål?

II. Er artikel 5, nr. 3), i rammeafgørelse 2002/584/RIA

sammenholdt med artikel 18 TEUF og, om nødven-

digt, sammenholdt med artikel 20 og artikel 21, stk. 2,

i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder til hinder for, at en medlemsstat gennem-

fører førstnævnte bestemmelse således, at overgivelse

med henblik på retsforfølgning af personer, som er

Justitsministeriet

O-sag

03.04.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 351: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/3-25

C-672/23 og

C-673/23

bosat i den fuldbyrdende medlemsstat, kun kan gøres

betinget af garantien om overførelse, hvis det forhold,

som er årsagen til overgivelsen med henblik på retsfor-

følgning, er omfattet af denne medlemsstats jurisdik-

tion

–

hvilket indebærer, at denne betingelse ikke er

opfyldt, hvis dette forhold ikke er strafbart ifølge

denne medlemsstats lovgivning

–

mens denne med-

lemsstat ikke fastsætter samme betingelse for sine egne

statsborgere?

III. Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræf-

tende: Er artikel 9, stk. 1, litra d), i rammeafgørelse

2008/909/RIA sammenholdt med denne ramme-af-

gørelses artikel 25 samt sammenholdt med artikel 4, nr.

1), og artikel 5, nr. 3), i rammeafgørelse 2002/584/RIA

til hinder for, at en medlemsstat, der har anvendt arti-

kel 7, stk. 4, i rammeafgørelse 2008/909/RIA, gen-

nemfører førstnævnte bestemmelse således, at

andre myndigheder i den fuldbyrdende medlemsstat

(som fuldbyrdelses-stat), efter at den fuldbyrdende ju-

dicielle myndighed under en garanti for overførelse har

accepteret overgivelse til den udstedende medlemsstat

med henblik på retsforfølgning for et forhold som om-

handlet i artikel 2, stk. 4, i rammeafgørelse

2002/584/RIA, som ikke er strafbart i henhold til den

fuldbyrdende medlemsstats lovgivning, men for hvil-

ket den fuldbyrdende judicielle myndighed udtrykke-

ligt har undladt at afslå overgivelse af disse grunde,

skal eller kan nægte at anerkende og fuldbyrde den

straf, som i den udstedende medlemsstat er blevet

idømt for denne handling, på grund af den manglende

strafbarhed ifølge den fuldbyrdende medlemsstats ret

(som fuldbyrdelsesstat) og derfor også skal eller kan

nægte at benytte garantien for overførelse?

Electricity & Water Authority of the Government

of Bahrain e.a. m.fl

Sagen vedrører:

Spørgsmål 1a

Foreligger der en snæver forbindelse som omhandlet i

Bruxelles-Ia-forordningens artikel 8, nr. 1), mellem

i) på den ene side et søgsmål mod en hovedsagsøgt,

der ikke er adressat for en kartelafgørelse fra Kommis-

sionen, men som en enhed, hvorom det hævdes, at den

hører til en virksomhed i henhold til EU-konkurrence-

retten (herefter »virksomhed«), pålægges top-down-

hæftelsen for en fastslået overtrædelse af det EU-ret-

lige kartelforbud, og

ii) på den anden side et søgsmål mod

(A) en medsagsøgt, som er adressat for denne afgø-

relse, og/eller

(B) en medsagsøgt, som ikke er adressat for afgørelsen,

og hvorom det hævdes, at den pågældende som en ret-

lig enhed hører til en virksomhed, som ved afgørelsen

er blevet holdt ansvarlig i offentligt-retlig henseende

for overtrædelsen af det EU-retlige kartelforbud?

Gør det i denne forbindelse en forskel,

Konkurrence- og

Forbrugerstyrel-

sen

O-sag

03.04.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 351: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/3-25

(a) om den hovedsagsøgte, der er blevet pålagt top-

down-hæftelsen, i kartel-perioden blot ejede og forval-

tede aktier

(b)

–

såfremt spørgsmål 4a besvares bekræftende

–

den hovedsagsøgte, der er blevet pålagt top-down-

hæftelsen, deltog i fremstillingen, distributionen, salget

og/eller leveringen af kartelomfattede produkter

og/eller i leveringen af kartelomfattede tjenesteydelser

i denne afgørelse kvalificeres som

(i) en faktisk deltager i kartellet i den forstand, at ved-

kommende faktisk deltog i den eller de aftaler, der

overtrådte konkurrencereglerne, og/eller i den sam-

ordnede praksis, eller

(ii) en retlig enhed, der hører til den virksomhed, som

er blevet holdt ansvarlig i offentligt-retlig henseende

for overtrædelsen af det EU-retlige kartelforbud

(d) om den medsagsøgte, der ikke er adressat for afgø-

relsen, faktisk har fremstillet, distribueret, solgt og/el-

ler leveret kartelomfattede produkter og/eller faktisk

har leveret kartelomfattede tjenesteydelser

(e) om den hovedsagsøgte og den medsagsøgte hører

til den samme virksomhed eller ikke

(f) om sagsøgerne direkte eller indirekte har købt pro-

dukter af den hoved-sagsøgte og/eller direkte eller in-

direkte har gjort brug af dennes tjenesteydelser?

Spørgsmål 1b

Har det betydning for besvarelsen af spørgsmål 1a, om

det kan forudses eller ikke, at den pågældende medsag-

søgte vil blive sagsøgt ved den ret, der er kompetent

med hensyn til den hovedsagsøgte? Er denne forudsi-

gelighed i så fald et separat kriterium ved anvendelsen

af Bruxelles-Ia-forordningens artikel 8, nr. 1)? Forelig-

ger der principielt en sådan forudsigelighed henset til

dommen i sagen Sumal af 6. oktober 2021 (C-882/19,

EU:C:2021:800)? I hvilket omfang kan det på bag-

grund af de i spørgsmål 1a nævnte omstændigheder

[litra a)-f)] i den foreliggende sag forudses, at den med-

sagsøgte vil blive sagsøgt ved den ret, der er kompetent

med hensyn til den hovedsag-søgte?

Spørgsmål 2

Skal der ved fastlæggelsen af kompetencen også tages

hensyn til, om søgsmålet mod den hovedsagsøgte

eventuelt vil blive taget til følge? Er det i så fald til-

strækkeligt ved denne bedømmelse, at det ikke på for-

hånd kan udelukkes, at søgsmålet vil blive taget til

følge?

Spørgsmål 3a

Omfatter den EU-retlige ret til erstatning, som enhver

har ret til på grund af en konstateret overtrædelse af

det EU-retlige kartelforbud, retten til at gøre en skade

gældende, som er opstået uden for EØS?

Spørgsmål 3b

Skal eller kan den i konkurrenceretten anerkendte for-

modning for, at moderselskaberne (som er blevet

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 351: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/3-25

pålagt bøder) udøver bestemmende indflydelse på dat-

terselskabernes økonomiske aktivitet (»Akzo-formod-

ningen«), anvendes i (civilretlige) sager om skader som

følge af et kartel?

Spørgsmål 3c

Opfylder et mellemholdingselskab, som udelukkende

forvalter og ejer aktier, det andet Sumal-kriterium

(udøvelse af en økonomisk aktivitet, der har en kon-

kret forbindelse med genstanden for den overtrædelse,

som moderselskabet er blevet holdt ansvarlig for)?

Spørgsmål 4a

Kan forskellige sagsøgte med hjemsted i samme med-

lemsstat i forbindelse med anvendelsen af Bruxelles-

Ia-forordningens artikel 8, nr. 1), være hoved-sagsøgte

(sammen)?

Ministerstvo zdravotnictví II

Sagen vedrører:

1) Skal udlevering af navn, fornavn, underskrift og

kontaktoplysninger til en fysisk person, der er medlem

af en bestyrelse eller repræsentant af en juridisk person,

når udlevering sker alene med henblik på at identificere

den (person, der er bemyndiget til at handle på vegne

af vedkommende) juridiske person, anses som be-

handling af »personoplysninger« om en fysisk person,

som omhandlet i databeskyttelsesforordningens artikel

4, nr. 1), og dermed anses for omfattet af databeskyt-

telsesforordningens anvendelsesområde?

2) Kan et administrativt organs anvendelse af en EU-

retlig forordning, der finder umiddelbar anvendelse,

navnlig databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1,

litra c), eller, i givet fald, litra e), ved en national lovgiv-

ning, herunder fast retspraksis, gøres betinget af opfyl-

delsen af yderligere krav, der ikke fremgår af forord-

ningens ordlyd, men som faktisk udvider den registre-

redes retsbeskyttelsesniveau, og navnlig et krav, der

består i en pligt, der påhviler det offentlige organ, til på

forhånd at orientere den registrerede om, at der er ind-

givet en anmodning om at udlevere dennes personop-

lysninger til tredjeperson?

Wojewoda Mazowieck

Sagen vedrører:

Skal artikel 20, stk. 2, litra a), og artikel 21, stk. 1, TEUF

sammenholdt med artikel 7 og artikel 21, stk. 1, i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende ret-

tigheder samt artikel 2, stk. 2, i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om

unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at

færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes om-

råde, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 og

ophævelse

direktiv

64/221/EØF,

68/360/EØF,

72/194/EØF,

73/148/EØF,

75/34/EØF,

75/35/EØF,

90/364/EØF,

90/365/EØF og 93/96/EØF, fortolkes således, at

disse bestemmelser er til hinder for, at de kompetente

myndigheder i en medlemsstat, hvor en unionsborger,

der har indgået ægteskab med en anden unionsborger

C-710/23

Forsvarsministe-

riet

Patent- og Vare-

mærkestyrelsen

Justitsministeriet

Energistyrelsen

O-sag

Dom

03.04.25

C-713/23

Udenrigsministe-

riet

Udlændinge- og

Integrationsmini-

steriet

Justitsministeriet

Digitaliserings-

ministeriet

Social- og Bolig-

ministeriet

O-sag

03.04.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 351: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/3-25

C-726/23

C-807/23

C-743/24

(to personer af samme køn) i en medlemsstat i over-

ensstemmelse med lovgivningen i dette land, kan afslå

at anerkende og indføre denne vielsesattest ved trans-

skribering i det nationale civilstandsregister, og derved

forhindre disse personer i at opholde sig i denne stat

med den pågældende civilstand og med samme efter-

navn, alene fordi loven i værtsmedlemslandet ikke gi-

ver mulighed for ægteskab mellem to personer af

samme køn?

Arcomet Towercranes

Sagen vedrører:

1) Skal artikel 2, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv

2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem

fortolkes således, at det beløb, som et selskab (ho-

vedselskabet) fakturerer et tilknyttet selskab (driftssel-

skabet), svarende til det beløb, der i henhold til over-

skudsmetoden i OECD’s retningslinjer om interne af-

regningspriser er nødvendigt for at udligne driftssel-

skabets overskud i forhold til de udførte aktiviteter og

de påtagne risici, udgør en betaling for en tjeneste-

ydelse, som dermed er omfattet af momsens anvendel-

sesområde?

2) Hvis det første spørgsmål besvares bekræftende,

skal artikel 168 og 178 i Rådets direktiv 2006/112/EF

om det fælles merværdiafgiftssystem da fortolkes såle-

des, at afgiftsmyndighederne har beføjelse til, ud over

fakturaen, at anmode om dokumenter (eksempelvis

aktivitetsrapporter, dokumenter om [arbejdernes]

fremskridt osv.), der godtgør anvendelsen af de er-

hvervede tjenesteydelser i forbindelse med den afgifts-

pligtige persons afgiftspligtige transaktioner, eller skal

denne vurdering af retten til momsfradrag udeluk-

kende være baseret på den direkte tilknytning mellem

erhvervelsen og leveringen af varer eller tjenesteydelser

eller [mellem erhvervelsen og] hele den afgiftspligtige

persons økonomiske virksomhed?

Jones Day

Påstande:

Skal artikel 45 TEUF om arbejdskraftens frie bevæge-

lighed fortolkes således, at denne bestemmelse er til

hinder for en national lovgivning, hvorefter det for at

blive optaget på listen over østrigske advokatfuld-

mægtige kræves, at en del af en advokatfuldmægtigs

praktiske uddannelse (uddannelsesperiode) skal til-

bringes som advokatfuldmægtig hos en advokat i

Østrig, dvs. på det nationale område, (»hovedperi-

ode«), mens virksomhed hos en advokat i en anden

EU-medlemsstat ikke er tilstrækkelig for så vidt angår

denne del af den praktiske uddannelse (uddannelses-

periode), selv om denne virksomhed dér udøves un-

der tilsyn af en advokat, der er medlem af det østrig-

ske advokatsamfund, og som praktiserer på området

for østrigsk ret?

Alchaster II

Sagen vedrører:

Vil anvendelsen af ændrede regler, som medfører, at

en person, der er dømt for en eller flere lovovertrædel-

ser og idømt en eller flere tidsbestemte straffe, skal af-

sone mindst to tredjedele af en sådan straf og derefter

Skatteministeriet

O-sag

03.04.25

Justitsministeriet

O-sag

Dom

03.04.25

Justitsministeriet

O-sag

Dom

03.04.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 351: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/3-25

C-292/23

kun vil have en betinget ret til prøveløsladelse, af-

hængig af en vurdering af AL-CHASTER II 15 farlig-

hed, hvorimod denne person i henhold til de regler,

der var gældende på tidspunktet for de hævdede lov-

overtrædelser, ville have haft en automatisk lovfæstet

ret til prøveløsladelse, når den pågældende havde afso-

net halvdelen af denne straf, indebære, at den dømte

person idømmes en »hårdere straf« end den straf, der

var gældende på tidspunktet for de hævdede lovover-

trædelser, således at der er tale om en tilsidesættelse af

chartrets artikel 49, stk. 1?

Parquet

Sagen vedrører:

1. Skal artikel 42, stk. 1, i forordning 2017/1939 for-

tolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for

en national bestemmelse såsom artikel 90 i Ley

Orgánica 9/2021 (organisk lov 9/2021) af 1. juli 2021,

hvorefter en proceduremæssig retsakt vedtaget af Den

Europæiske Anklagemyndighed, der skal have rets-

virkning over for tredjemand (som omhandlet i den

anførte bestemmelse), såsom den europæiske delege-

rede anklagers afgørelse om at indkalde vidner ved de-

kret af 2. februar 2023, er unddraget domstolskontrol?

2. Skal artikel 6 og 48 i Den Europæiske Unions char-

ter om grundlæggende rettigheder og artikel 7 i direktiv

(EU) 2016/343 fortolkes således, at disse bestemmel-

ser er til hinder for en national bestemmelse såsom ar-

tikel 90, sammenholdt med artikel 42, stk. 1 og 3, og

artikel 43, i Ley Orgánica 9/2021 (organisk lov

9/2021) af 1. juli 2021, hvorefter en retsakt vedtaget af

Den Europæiske Anklagemyndighed såsom den euro-

pæiske delegerede anklagers afgørelse om at indkalde

en tredjemand som vidne, idet der vurderes at være en

rimelig formodning for, at denne tredjemand har del-

taget i de efterforskede strafbare forhold, er unddraget

domstolskontrol?

3. Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU og artikel

86, stk. 3, TEUF fortolkes således, at disse bestemmel-

ser er til hinder for en ordning for domstolskontrol så-

som den, der er fastsat i artikel 90 og 91 i Ley Orgánica

9/2021 (organisk lov 9/2021) i forbindelse med de eu-

ropæiske delegerede anklageres handlinger iværksat på

grundlag af artikel 42, stk. 1, og artikel 43 i Ley

Orgánica 9/2021 (organisk lov 9/2021), hvorefter en

foranstaltning, som den europæiske delegerede ankla-

ger har iværksat under udøvelse af sine efterforsk-

ningsbeføjelser, og som ikke svarer til nogen af de na-

tionale processuelle regler om anfægtelse af afgørelser

truffet af forundersøgelses-dommerne under udøvelse

af deres efterforskningsbeføjelser, er unddraget dom-

stolskontrol?

4. Skal artikel 2 TEU, der fastsætter de retsstatsprin-

cipper, som Unionen bygger på, sammenholdt med ad-

gangen til effektive retsmidler og retten til en retter-

gang med alle de garantier, som er fastsat i artikel 47 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, og effektivitetsprincippet som fastsat i ar-

tikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, fortolkes således, at

denne bestemmelse er til hinder for en ordning for

Justitsministeriet

O-sag

Dom

08.04.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 351: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/3-25

T-9/23

C-143/23

C-481/23

domstolskontrol med de europæiske delegerede ankla-

geres handlinger, som begrænser de tilfælde, hvor der

kan anlægges søgsmål til anfægtelse af en afgørelse, til

et begrænset antal tilfælde, såsom den ordning, der er

fastsat i spansk lovgivning ved artikel 90 og 91 i Ley

Orgánica 9/2021 (organisk lov 9/2021)?

Koppers Denmark m.fl. mod Kommissionen

Påstande:

—Sagen

fremmes til realitetsbehandling, og sagsøge-

ren gives

medhold.

—Den

anfægtede forordning (1) annulleres, for så vidt

som den

indfører begrænsninger for markedsføringen af be-

handlede artikler.

—Kommissionen

tilpligtes at betale sagsomkostnin-

gerne.

—Der

træffes sådanne andre eller yderligere foran-

staltninger, som

findes påkrævet.

Mercedes-Benz Bank et Volkswagen Bank

Sagen vedrører:

1. Er det foreneligt med EU-retten, navnlig med artikel

14, stk. 1, i direktiv 2008/48/EF, hvis størrelsen af den

erstatning, som forbrugeren skal betale for værdifor-

ringelsen af det finansierede køretøj i forbindelse med

en forbrugerkreditaftale, hvor fortrydelsesretten er

blevet gjort gældende, og som er knyttet til en købsaf-

tale vedrørende et køretøj, som er indgået i fysisk han-

del, beregnes på en sådan måde, at forhandlerens ind-

købspris på tidspunktet for tilbageleveringen af køre-

tøjet trækkes fra forhandlerens salgspris på tidspunktet

for forbrugerens erhvervelse af køretøjet?

2. Sigter bestemmelsen i artikel 14, stk. 3, litra b), første

punktum, i direktiv 2008/48/EF mod en fuldstændig

harmonisering for forbrugerkreditaftaler, som er knyt-

tet til en købsaftale vedrørende et køretøj, og er be-

stemmelsen dermed bindende for medlemsstaterne?

Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende:

3. Er det foreneligt med EU-retten, navnlig med artikel

14, stk. 1, i direktiv 2008/48/EF, hvis kredittageren ef-

ter fortrydelsen af en forbrugerkreditaftale, der er knyt-

tet til en købsaftale vedrørende et køretøj, i perioden

mellem udbetalingen af lånet til sælgeren af det finan-

sierede køretøj og tidspunktet for tilbageleveringen af

køretøjet til kreditgiveren (eller sælgeren) skal betale

den i aftalen fastsatte debitorrente?

Sangas

Spørgsmål:

I henhold til artikel 19, stk. 3, litra b), i traktaten om

Den Europæiske Union og artikel 267 i traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsmåde er det nød-

vendigt, at Den Europæiske Unions Domstol udtaler

sig om følgende spørgsmål:

1. For så vidt som det i artikel 4, nr. 6), i Rådets ram-

meafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske arrest-

ordre og om procedurerne for overgivelse mellem

medlemsstaterne (2002/584/RIA) fastsættes, at en af

de fakultative grunde til at afslå fuldbyrdelse af en

Miljø- og Lige-

stillingsministe-

riet

O-sag

Dom

09.04.25

Justitsministeriet

O-sag

10.04.25

Justitsministeriet

O-sag

Dom

10.04.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 351: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/3-25

C-657/23

C-97/24

europæisk arrestordre er, at den europæiske arrestor-

dre er udstedt med henblik på fuldbyrdelse af en straf-

fedom eller en anden frihedsberøvende foranstaltning,

og den eftersøgte opholder sig i, er statsborger i eller

bosat i den fuldbyrdende medlemsstat, og denne med-

lemsstat forpligter sig til selv at fuldbyrde straffen eller

den anden frihedsberøvende foranstaltning i henhold

til sin nationale lovgivning:

a) Er det tilladt at udvide anvendelsen af denne fakul-

tative grund til at afslå overgivelse til tilfælde, hvor der

endnu ikke er truffet endelig afgørelse over for den ef-

tersøgte?

b) Såfremt denne mulighed er tilladt, er det da muligt

at afslå overgivelse med henvisning til, at den efter-

søgte er bosat i fuldbyrdelsesstaten, uden at fuldbyr-

delsesstaten forpligter sig til selv at fuldbyrde straffen

eller den anden frihedsberøvende foranstaltning i hen-

hold til sin nationale lovgivning?

2. For så vidt som det i artikel 4, nr. 4), i Rådets ram-

meafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske arrest-

ordre og om procedurerne for overgivelse mellem

medlemsstaterne (2002/584/RIA) fastsættes, at en af

de fakultative grunde til at afslå fuldbyrdelse af en eu-

ropæisk arrestordre er, at der er indtrådt forældelse

med hensyn til strafferetlig forfølgning eller fuldbyr-

delse af straf i henhold til lovgivningen i den fuldbyr-

dende medlemsstat, og denne medlemsstat har juris-

diktionskompetence i medfør af sin egen strafferet, er

det muligt at udvide denne fakultative grund til at afslå

fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre til tilfælde,

hvor der er indtrådt forældelse med hensyn til straffe-

retlig forfølgning eller fuldbyrdelse af straf i henhold

til lovgivningen i den fuldbyrdende medlemsstat, selv

om retterne i denne stat ikke er kompetente til at på-

dømme de strafbare handlinger?

Ministerstvo zemědělství

Sagen vedrører:

Skal artikel 54, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013

fortolkes således, at når fristen på 18 måneder, der er

fastsat i denne bestemmelse, udløber, bortfalder en

medlemsstats ret til at kræve, at støttemodtageren til-

bagebetaler det uretmæssigt modtagne beløb?

The Minister for Children, Equality, Disability,

Integration and Youth

Sagen vedrører:

i) Hvis der ikke er anført noget om »force majeure«

som ansvarsfriheds-grund i et direktiv eller i den rele-

vante gennemførelseslovgivning, er det da alligevel

muligt at påberåbe sig en sådan ansvarsfrihedsgrund i

forbindelse med et erstatningskrav i medfør af Franco-

vich-doktrinen for overtrædelse af en EU-retlig for-

pligtelse, som tillægger enkeltpersoner rettigheder, der

er udledt af den grundlæggende ret til menneskelig

værdighed indeholdt i chartrets artikel 1 (uanset om

ansvarsfrihedsgrunden falder inden for andet led af

kriterierne for erstatningsansvar i medfør af dommen

i sagen Brasserie du Pêcheur og Factortame eller ej)?

Ministeriet for

Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri

O-sag

Dom

10.04.25

Justitsministeriet

O-sag

10.04.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 351: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/3-25

C-101/24

C-182/24

ii) Hvis det første spørgsmål besvares bekræftende,

hvad er da parametrene for og rette omfang af force

majeure som ansvarsfrihedsgrund?

Finanzamt Hamburg-Altona

Sagen vedrører:

1) Finder artikel 28 i Rådets direktiv 2006/112/EF af

28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssy-

stem anvendelse under omstændigheder som i hoved-

sagen, hvor en tysk afgiftspligtig person (udvikleren)

før den 1. januar 2015 leverede en tjenesteydelse elek-

tronisk til ikke-afgiftspligtige personer (slutkunder)

med bopæl i Fællesskabet via en appstore tilhørende

en irsk afgiftspligtig person, med den konsekvens, at

den irske afgiftspligtige person skal behandles, som om

den pågældende havde modtaget disse tjenesteydelser

fra udvikleren og leveret dem til slutkunderne, fordi

appstoren først i bestillingsbekræftelserne til slutkun-

derne nævnte udvikleren som leverandør og specifice-

rede tysk moms?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

Ligger stedet for den fiktive tjenesteydelse i henhold til

artikel 28 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. no-

vember 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem,

som udvikleren leverede til appstoren, i henhold til ar-

tikel 44 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. novem-

ber 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem i Irland

eller i henhold til artikel 45 i Rådets direktiv

2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles

merværdiafgiftssystem i Forbundsrepublikken Tysk-

land?

3) Såfremt udvikleren i henhold til besvarelsen af det

første og det andet spørgsmål ikke leverede tjeneste-

ydelser i Forbundsrepublikken Tyskland: Skylder ud-

vikleren tysk moms i henhold til artikel 203 i Rådets

direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det

fælles merværdiafgiftssystem, fordi appstoren i over-

ensstemmelse med det aftalte i sine bestillingsbekræf-

telser, som blev sendt til slutkunderne via e-mail,

nævnte udvikleren som leverandør og specificerede

tysk moms, selv om slutkunderne ikke kan fradrage

den indgående moms?

SACD e.a.

Sagen vedrører:

Spørgsmål nr. 1: Skal artikel 2, 3, 4 og 8 i direktiv

2001/29/EF af 22. maj 2001, artikel 1-3 i direktiv

2004/48/EF af 29. april 2004 og artikel 1, 2 og 9 i di-

rektiv 2006/116/EF af 12. december 2006, idet disse

bestemmelser garanterer ophavsmanden og medop-

havsmanden til et filmværk eller audiovisuelt værk

både eneretten til at tillade eller forbyde reproduktion

af deres værker og deres overføring til almenheden og

en beskyttelsesperiode, der slutter 70 år efter, at den

sidste overlevende medophavsmand til værket er død,

samtidig med at de pålægger medlemsstaterne at fast-

sætte effektive, forholdsmæssige og afskrækkende

sanktioner og passende retsmidler for krænkelser af

ophavsretten samt foranstaltninger, procedurer og

retsmidler, der ikke er unødigt komplicerede eller ud-

giftskrævende eller medfører urimelige frister eller

Skatteministeriet

O-sag

10.04.25

Kulturministeriet

O-sag

10.04.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 351: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/3-25

C-758/24 og

C-759/24

ugrundede forsinkelser, fortolkes således, at et søgsmål

om krænkelse af ophavsretten til et fællesværk, der er

anlagt af rettighedshaveren, kræver, at alle medophavs-

mændene inddrages i søgsmålet for, at det kan antages

til realitetsbehandling?

Spørgsmål nr. 2: Skal rettighedshaverens ret til effek-

tive retsmidler og adgang til en domstol, der udgør en

del af retten til en retfærdig rettergang, som sikret ved

artikel 2, 3, 4 og 8 i direktiv 2001/29/EF af 22. maj

2001, artikel 1-3 i direktiv 2004/48/EF af 29. april

2004 samt artikel 1, 2 og 9 i direktiv 2006/116/EF af

12. december 2006, direktiv 2006/115 af 12. december

2006 og artikel 17 og 47 i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder fortolkes såle-

des, at antagelse til realitetsbehandling af et søgsmål

om krænkelse af ophavsret er betinget af, at alle

medophavsmænd til værket inddrages i søgsmålet?

Alace m.fl.

Sagen vedrører:

1) Er EU-retten, og navnlig artikel 36, 37 og 38 i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af

26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fra-

tagelse af international beskyttelse (omarbejdning)

(EUT 2013, L 180, s. 60), sammenholdt med 42., 46.

og 48. betragtning til dette direktiv og fortolket i lyset

af artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder (og artikel 6 og 13 i den eu-

ropæiske menneskerettighedskonvention), til hinder

for, at en national lovgiver, som har kompetence til at

tillade udarbejdelsen af lister over sikre oprindelses-

lande og til med henblik herpå at definere de kriterier,

der skal overholdes, og de kilder, der skal anvendes,

ligeledes direkte ved en primær retsakt udpeger et tred-

jeland som sikkert oprindelsesland?

2) Under alle omstændigheder gælder det, at EU-ret-

ten, navnlig artikel 36, 37 og 38 i direktiv 2013/32,

også læst i

Er de, sammenholdt med 42., 46. og 48. betragtning til

dette direktiv og fortolket i lyset af artikel 47 i Den Eu-

ropæiske Unions charter om grundlæggende rettighe-

der (og artikel 6 og 13 i den europæiske menneskeret-

tighedskonvention), i det mindste til hinder for, at lov-

giver udpeger et tredjeland som sikkert oprindelses-

land uden at sikre, at de kilder, der anvendes til at be-

grunde denne udpegelse, er tilgængelige og kontroller-

bare, således at asylansøgeren ikke kan anfægte oprin-

delsen, autoriteten, pålideligheden, relevansen, retti-

digheden, fuldstændigheden og generelt indholdet af

disse kilder eller undersøge dem af retten, som heller

ikke er i stand til at drage deres egne konklusioner med

hensyn til, om de materielle betingelser for en sådan

udpegelse, der er fastsat i bilag I til direktivet, er op-

fyldt?

3) Skal EU-retten, og navnlig artikel 36, 37 og 38 i di-

rektiv 2013/32, sammenholdt med 42., 46. og 48. be-

tragtning til dette direktiv, og fortolket i lyset af artikel

47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæg-

gende rettigheder (og artikel 6 og 13 i den europæiske

menneskerettighedskonvention), fortolkes således, at

Udlændinge- og

Integrationsmini-

steriet

Udenrigsministe-

riet

Justitsministeriet

O-sag

10.04.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 351: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/3-25

retten i forbindelse med en fremskyndet grænseproce-

dure [vedrørende personer fra] et oprindelsesland, der

er udpeget som sikkert, under alle omstændigheder ved

selv at indsamle oplysningerne fra de kilder, der er

nævnt i direktivets artikel 37, stk. 3, kan anvende op-

lysninger om oprindelseslandet, der gør det muligt for

den at kontrollere, at de materielle betingelser for en

sådan udpegelse, der er fastsat i bilag I til direktivet, er

opfyldt?

Er EU-retten, og navnlig artikel 36,

37 og 38 i og bilag I til direktiv 2013/32, sammenholdt

med 42., 46. og 48. betragtning til dette direktiv og for-

tolket i lyset af artikel 47 i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder (og artikel 6 og

13 i den europæiske menneskerettighedskonvention),

til hinder for, at et tredjeland defineres som et »sikkert

oprindelsesland«, når der i dette land findes kategorier

af personer, for hvilke dette land ikke opfylder de ma-

terielle betingelser for en sådan udpegelse, der er fast-

sat i bilag I til direktivet?