EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Notat om komitésag om informationsudveksling mellem Kommissionen og medlemsstaterne vedr. identitetstegnebogen

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 31
Offentligt

KOMITÉNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Dato

10. oktober 2024

COMMISSION IMPLEMENTING REGULATION (EU) …/... of XXX laying down

rules for the application of Regulation (EU) No 910/2014 of the European Par-

liament and of the Council as regards notifications to the Commission con-

cerning the European Digital Identity Wallet ecosystem

KOM-dokument foreligger uden nummer (komitologiregistret).

Nyt notat.

1. Resumé

Europa-Kommissionen (Kommissionen) har den 12. august 2024 fremsat en

pakke med fem forslag til gennemførelsesretsakter om tekniske krav til en digi-

tal identitetstegnebog (herefter ”tegnebog”) under eIDAS2-forordningen

(2024/1183) (komitésag). Blandt forslagene er en gennemførelsesretsakt om in-

formationsudveksling mellem Kommissionen og medlemsstaterne angående

tegnebøgerne. Denne retsakt blev drøftet på et møde i komitéen for den euro-

pæiske ramme for digital identitet den 5. september 2024 og forventes sat til

afstemning den 22. oktober 2024.

Gennemførelsesretsaktens bestemmelser forventes ikke i sig selv at have nogen

direkte lovgivningsmæssige, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske

konsekvenser. Beskyttelsesniveauet for borgere, forbrugere og samfundet som

helhed vil potentielt kunne forbedres som følge af, at eIDAS2-forordningen har

til hensigt at skabe et mere data-begrænsende marked for identifikation i EU.

For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser, er det ikke muligt at fastslå,

hvor stor en del af de samlede udgifter til implementeringen af eIDAS2-forord-

ningen, der direkte kan tilskrives bestemmelserne i gennemførelsesretsakten.

Regeringen støtter fremsættelsen af gennemførelsesretsakterne for tegnebo-

gen, da de er vigtige for dansk implementering af eIDAS2-forordningen. Rege-

ringen lægger vægt på, at nærværende retsakt dækker alle væsentlige dele af

tillidsrammen og registreringsprocesserne. Dette inkluderer procedurer for at

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Notat om komitésag om informationsudveksling mellem Kommissionen og medlemsstaterne vedr. identitetstegnebogen

blive udsteder af personlige identifikationsdata og elektronisk attestering af at-

tributter. Der lægges også vægt på, at byrderne ved registreringsprocesserne

skal være proportionale med risiciene. Regeringen vil arbejde for at sikre klar

vejledning til medlemsstaterne om registrering af udbydere og udstedere samt

den tekniske gennemførelse. Regeringen anerkender, at retsakten ikke vil

dække alle tekniske aspekter, og vil derfor sikre fortsat teknisk arbejde og over-

blik over relevante igangværende standardiseringstiltag og -anmodninger.

På baggrund af ovenstående forventer regeringen at stemme for forslaget.

2. Baggrund

Den 11. april 2024 blev der opnået enighed mellem Rådet og Europa-Parlamen-

tet om en forordning om pålidelig og sikker digital identitet til alle europæere

(2024/1183) (herefter eIDAS2-forordningen). Forordningen trådte i kraft den

20. maj 2024. Forordningen udvider forordning 910/2014 om elektronisk iden-

tifikation og tillidstjenester (eIDAS-forordningen) og introducerer bl.a. en digi-

tal identitetstegnebog, som medlemsstaterne påbydes at udstede til deres bor-

gere. Den skal give borgerne kontrol over deres online identitet og data, mulig-

gøre adgang til offentlige, private og grænseoverskridende digitale tjenester

samt understøtte signering af digitale dokumenter.

Som led i implementeringen af eIDAS2-forordningen skal der vedtages en

række gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte tekniske specifi-

kationer og procedurer.

Kommissionen har den 12. august 2024 fremsat en pakke med forslag til fem

gennemførelsesretsakter heriblandt denne gennemførselsretsakt vedrørende

informationsudveksling mellem Kommissionen og medlemsstaterne angående

tegnebøgerne. Alle fem gennemførselsretsakter er blevet drøftet på et møde i

eIDAS-komitéen den 5. september 2024 og forventes sat til afstemning på et

møde i komitéen den 22. oktober 2024. Ifølge eIDAS2-forordningen skal Kom-

missionen vedtage retsakterne senest den 21. november 2024. Folketingets Eu-

ropaudvalg foreligges et særskilt notat for hver enkelt forslag.

Forslag til gennemførselsretsakt vedrørende informationsudveksling mellem

Kommissionen og medlemsstaterne angående tegnebøgerne har hjemmel i for-

ordningens artikel 5a(23), der omhandler fastlæggelse af referencestandarder

og om nødvendigt specifikationer og procedurer for krav til tegnebogens funk-

tionalitet.

Forslaget behandles efter undersøgelsesproceduren i komitéen for den euro-

pæiske ramme for digital identitet. Undersøgelsesproceduren indebærer, at

Kommissionen skal vedtage de enkelte forslag, hvis et kvalificeret flertal stem-

mer for. Hvis et kvalificeret flertal derimod stemmer imod, må Kommissionen

ikke vedtage forslagene. Hvis der hverken er kvalificeret flertal for eller imod

forslagene, kan Kommissionen enten vedtage dem eller fremsætte nye udgaver

med ændringer.

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Notat om komitésag om informationsudveksling mellem Kommissionen og medlemsstaterne vedr. identitetstegnebogen

Der er yderligere fem gennemførselsretsakter i eIDAS2-forordningen der har en

frist for vedtagelse den 21. november 2024. Disse forventes fremsat som en

endnu en pakke af Kommissionen i de kommende uger. I 2025 forventes ligele-

des en række gennemførselsretsakter knyttet til forordningen. Folketingets Eu-

ropaudvalg vil i relevant omfang blive forelagt komiténotater for disse retsak-

ter, i takt med at de offentliggøres.

3. Formål og indhold

Forslaget handler om etablering af tillidsrammen for de europæiske digitale

identitetstegnebøger. Retsakten har til formål at sikre en sikker kommunikati-

onskanal for informationsudveksling mellem Kommissionen og medlemssta-

terne samt internt blandt medlemsstaterne. Retsakten skal endvidere angive,

hvilke registreringsprocesser der er nødvendige for udstedere af tegnebøger,

udstedere af personidentifikationsdata og udstedere af de modtagerparter-

certifikater, som muliggør at tjenesteudbydere kan modtage data fra en given

tegnebog.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget til gennemførelsesretsakt.

5. Nærhedsprincippet

Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt.

Det er derfor regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ud over den europæiske forordning om pålidelig og sikker digital identitet til

alle europæere (2024/1183) findes der på nuværende tidspunkt ingen specifik

juridisk ramme for en europæisk digital identitetstegnebog i Danmark, og der

er heller ikke vedtaget national lovgivning på området. Dog er udviklingen og

anvendelsen af digitale tegnebøger og identiteter underlagt eksisterende lov-

givning, der ikke stiller specifikke krav til deres anvendelsesmuligheder. Allige-

vel indeholder lovgivningen regler, der blandt andet vedrører krav til identifika-

tion, beskyttelse af grundlæggende rettigheder og databeskyttelse, hvilket di-

rekte påvirker udviklingen og anvendelsen af tegnebøgerne.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget ventes ikke i sig selv at have nogen direkte lovgivningsmæssige kon-

sekvenser.

Det bemærkes dog, at implementeringen af eIDAS2-forordningen og dertilhø-

rende gennemførselsretsakter planlægges at foregå trinvist, og der vil være be-

hov for særlige nationale tilpasninger og hensyntagen til eksisterende it-løsnin-

ger. På den baggrund vil der sandsynligvis opstå et gradvist behov for ny lovgiv-

ning, som tidligst kan træde i kraft fra 2026.

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Notat om komitésag om informationsudveksling mellem Kommissionen og medlemsstaterne vedr. identitetstegnebogen

Det er endnu ikke muligt at angive præcis, hvilken lovgivning, der er behov for,

men der forventes bl.a. lovgivning om anerkendelse af danske tegnebøger som

et legitimationsbevis, samt regler for erstatningsansvar, som der ikke lovgives

om på detailniveau i forordningen.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det er ikke muligt at fastslå, hvor stor en del af de samlede udgifter til imple-

menteringen af eIDAS2-forordningen, der direkte kan tilskrives bestemmel-

serne i gennemførelsesretsakten. Dette skyldes, at de primære udgifter vurde-

res at være forbundet med eIDAS2-forordningens krav til tegnebogens funktio-

nalitet, snarere end de specifikke bestemmelser i gennemførselsretsakten om,

hvordan denne funktionalitet skal implementeres i praksis.

Digitaliseringsstyrelsen har gennemført en overordnet kortlægning af de for-

ventede statsfinansielle konsekvenser ved implementeringen og efterlevelsen

af eIDAS2-forordningens samlede forpligtelser. Det vurderes, at der vil være

samlede udgifter på forventet ca. 1,7 mia. i perioden 2024-2036, til it-udvikling,

drift og vedligehold af tegnebogen. Estimatet er dog behæftet med meget stor

usikkerhed.

De statsfinansielle konsekvenser er særligt drevet af, at det vil blive obligatorisk

for offentlige myndigheder i Danmark at anerkende og acceptere brugen af teg-

nebøger som identifikationsmiddel på lige fod med MitID. Hertil kommer en

nødvendig kobling til signering via NemLog-in samt udgifter til videreudvikling,

vedligehold, support, tilsyn og certificering.

Desuden forventes der at være statsfinansielle omkostninger forbundet med

udvikling og standardisering af diverse attester og andre dokumenter, hvis Dan-

mark skal kunne anvende centraliserede data til at udstede attester til en de-

central og brugerstyret tegnebog. Der vil være behov for standardisering og

ensretning af semantik for kendetegn og dokumenter med videre på tværs af

EU. Ibrugtagen af disse standarder hos offentlige institutioner og private aktø-

rer vil være en tidskrævende proces med tilpasningsomkostninger.

Tegnebogen skønnes dog også på sigt at kunne reducere fremtidige udgifter til

implementering af ny EU-lovgivning, idet den fremadrettet vil kunne udgøre

den tekniske løsning på en række problemstillinger, der søges løst digitalt på

tværs af EU (fx mobilkørekort, handicap-bevis, fuldmagter mv.). Fremfor at der

fremstilles forslag, der fører til behov for at etablere flere nye selvstændige na-

tionale it-systemer, er der således et potentiale i at fremtidige tværeuropæiske

digitale løsninger konsekvent sammentænkes med tegnebogen. Det konkrete

potentiale for reducering af fremtidige udgifter kan dog ikke kvantificeres på

nuværende tidspunkt.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes

inden for de berørte myndigheders eksisterende bevillingsramme, jf. budget-

vejledningens bestemmelser herom.

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Notat om komitésag om informationsudveksling mellem Kommissionen og medlemsstaterne vedr. identitetstegnebogen

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslagets bestemmelser ventes ikke i sig selv at have nogen direkte samfunds-

økonomiske konsekvenser.

eIDAS2-forordningen vurderes at kunne få positive samfundsøkonomiske kon-

sekvenser på sigt, såfremt de nye tegnebøger kan bidrage til at styrke tilliden i

online transaktioner samt skabe bedre muligheder for brug af grænseoverskri-

dende tillidstjenester som fx signeringsløsninger og dokumentation af speci-

fikke personlige attributter, såsom alder, til forskelige anvendelser og formål.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslagets bestemmelser ventes ikke i sig selv at have nogen direkte erhvervs-

økonomiske konsekvenser, medmindre omfanget af bestemmelserne udvides

til at omfatte registreringskrav for private tjenesteudbydere. Dette forventes

dog detaljeret i en separat gennemførselsretsakt.

eIDAS2-forordningen forventes at medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser

for alle private tjenesteudbydere, der har en kontraktmæssig eller juridisk for-

pligtelse til at anvende ”stærk brugerautentifikation” til online identifikation

deres brugere og kunder, fordi de fremadrettet pålægges at skulle acceptere

tegnebøger som identifikationsmiddel med forventede tilpasninger af deres ek-

sisterende it-løsninger til følge. Dertil kommer eventuelle omkostninger i for-

bindelse med private aktørers omstilling til udstedelse og modtagelse af digi-

tale beviser fra tegnebøger.

Det vurderes dog også, at særligt virksomheder, der udsteder eller modtager

beviser, fx billetter eller id-beviser, kan udnytte tegnebogens muligheder i de-

res forretning til at forsimple deres arbejdsgange. På længere sigt er der også

potentiale for at lette virksomheders interaktion med offentlige myndigheder.

Der er endnu ikke foretaget et nærmere estimat af de erhvervsøkonomiske

konsekvenser, men de vil i høj grad afhænge af, hvor udbredt anvendelsen af

tegnebøgerne bliver.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget vil potentielt kunne forbedre beskyttelsesniveauet for borgere, for-

brugere og samfundet som helhed som følge af, at eIDAS2-forordningen har til

hensigt at skabe et mere data-begrænsende marked for identifikation i EU, idet

tegnebøgerne giver borgere i EU større kontrol over deres personlige oplysnin-

ger. Med de nye digitale tegnebøger kan borgerne selv styre, hvilke data de vil

dele, og kun de nødvendige oplysninger skal deles, når de bliver bedt om det.

8. Høring

Sagen har været sendt i høring i EU-specialudvalget for digitalisering med frist

for bemærkninger den 9. september 2024. Der er ikke indkommet bemærknin-

ger.

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Notat om komitésag om informationsudveksling mellem Kommissionen og medlemsstaterne vedr. identitetstegnebogen

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Flere medlemsstater har under det første komitémøde udtrykt et ønske om, at

centrale dele af gennemførselsretsakten vedrørende tegnebogens funktionali-

tet enten fjernes eller præciseres yderligere. Flere medlemsstater finder, at den

nuværende udformning ikke muliggør implementering af tegnebøgerne i med-

lemsstaterne. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at en række tekniske

standarder på området fortsat er under udvikling, hvilket betyder, at Kommis-

sionen endnu ikke kan henvise til disse. Det er på den baggrund usikkert, om

medlemsstaterne vil stemme for forslaget. Kommissionen har dog udtalt, at

gennemførelsesretsakten forventes at blive opdateret og genforhandlet, når de

relevante tekniske standarder fra de europæiske standardiseringsorganisatio-

ners er færdige. Dette kan muligvis lette forhandlingerne og fremskynde opnå-

elsen af et acceptabelt kompromis.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser arbejdet om at fremsætte gennemførselsretsakter vedrø-

rende tegnebogen velkommen, idet de udgør en vigtig milepæl for en dansk

implementering af eIDAS2-forordningen.

Regeringen lægger vægt på, at retsakten skal være fyldestgørende, og at alle

væsentlige dele af tillidsrammen og relevante registreringsprocesser skal be-

skrives, herunder beskrivelser af registreringsprocesser for modtagerparter,

samt hvordan man bliver udsteder af personlig identifikationsdata (PID) og

elektronisk attestering af attributter (EAA).

Regeringen lægger endvidere vægt på at byrderne forbundet med registre-

ringsprocesserne skal være proportionelle med risiciene, og vil arbejde for en

tydelig vejledning for medlemsstaterne om, hvor de skal registrere deres udby-

dere og udstedere, og hvordan det teknisk skal foregå.

Overordnet set er det regeringens vurdering, at det er usandsynligt, at retsak-

ten vil dække alle tekniske aspekter eller være fuldt fremtidssikret i en længere

årrække. Regeringen vil derfor arbejde for, at det formaliseres, hvordan og hvor

det tekniske arbejde med specifikationer for tegnebøgerne fortsætter, herun-

der at der indføres en revisionsklausul, der sikrer, at gennemførelsesretsakten

regelmæssigt revideres og opdateres efter behov, med fokus på nye standarder

eller tekniske specifikationer. Endvidere vil regeringen arbejde for, at Kommis-

sionen leverer et overblik over igangværende standardiseringstiltag og de stan-

dardiseringsanmodninger, Kommissionen allerede har sendt. Dette overblik vil

sikre bedre planlægning og undgå divergerende løsninger fra forskellige med-

lemsstater.

På baggrund af ovenstående forventer regeringen at stemme for forslaget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Notat om komitésag om informationsudveksling mellem Kommissionen og medlemsstaterne vedr. identitetstegnebogen

Sagen skønnes at skulle forelægges Folketingets Europaudvalg med henblik på

orientering.